Udnytte talenterne. Review and Herald d. 8. januar 1880

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnytte talenterne. Review and Herald d. 8. januar 1880"

Transkript

1 Review and Herald d. 8. januar 1880 Udnytte talenterne. Det er Guds vilje, at alle hans børn skal gå fremad på livets vej. En sand kristen er villig til selv at lide tab for at gøre andre godt. Han glemmer sig selv, idet han søger at trøste og vederkvæge sønderbrudte hjerter. Mange forstår ikke livets vigtiges hensigt, og på grund af dårlige vaners magt opofrer de livets bedste velsignelser. Nero og Cæsar var anerkendte af verden som store mænd; mon Herren derfor anså dem? Nej! for de var ikke forenet ved en levende tro med kærlighedens store kilde. De var i verden, spiste, drak og sov som mænd af verden; men de lignede Djævelen i deres grusomhed. Hvor som helst disse uhyrer i menneskelig skikkelse gik, fulgte blodsudgydelse og fordærvelse. De blev prist og æret, medens de levede; men verden frydede sig ved deres død. Martin Luthers liv var en stærk modsætning til disse mænds. Han blev ikke født som prins. Han bar heller ikke en kongelig krone. Fra en klostercelle lød hans røst, og derfra gik hans indflydelse. Hans hjerte var ædelt og mildt. Hans gode forstand og hans kraft blev anvendt til menneskeslægtens lykke for tid og evighed. Forstanden er mægtigere end rigdom og legemsstyrke, og hvis den bliver helliget og styret af Guds Ånd, kan den udrette meget godt. Den er bedre end rigdomme og fysisk kraft; dog må den opdyrkes for at danne mennesket. Den ret som man skal påberåbe sig som menneske er bestemt af den brug man gør sig af sin forstand. Bryon havde en intelligent opfattelse af tingene, og en tankedybde, men han var ikke en mand efter Guds standard. Han var en Satans agent. Hans lidenskaber var voldsomme og ukontrollerbare. Han såede sæd igennem hans liv som sprang ud i en fordærvelsens høst. Hans livsarbejde fornedrede dydighedens standard. Dette menneske var en af verdens meget anerkendte mænd, dog ville Herren ikke anerkende ham som et menneske, men kun som en som havde misbrugt sine gudsgivne talenter. Gibbon, skeptikeren, og mange andre hvem Gud havde begavet med store tanker, og hvem verden kaldte for store mænd, samlede sig under Satans banner, og brugte Guds gaver for at fordrejelse sandheden og menneskesjæles udslettelse. Stor forstand, som tjener til unoder, er en forbandelse for den der har forstanden og for alle inden for dennes virkekreds. Det, som vil bringe menneskeslægten den største velsignelse, er et åndeligt liv. Den, som lever i harmoni med Gud, vil stadig stole på hans hjælp. "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" Matt 5,48. Det burde være vort livs højeste mål at udvikle en fuldkommen, kristelig karakter. Vor vilje bør være Guds vilje underordnet. Gud har sat en regel for menneskeslægten, og enhver, som vil følge den, vil ikke alene høste velsignelse deraf i dette liv, men en evig belønning i det tilkommende. Ingen er berettiget til at bære kristennavnet, før han anvender ethvert talent, som Gud har givet ham, til sine medmenneskers gavn. Vi har Kristi liv til eksempel, og først når vi ligesom englene kan være til tjeneste for dem, som skal arve salighed, kommer vi i det rette forhold til Gud. Det ligger i kristendommens natur at gøre familielivet såvel som hele samfundslivet lykkeligt. Enhver, som har Kristi Ånd, vil bortlægge al uenighed, egenkærlighed og strid. Ingen, som har følt Kristi kærlighed, har ret til at tænke, at hans gode indflydelse over sine medmennesker bør begrænses. Kristus blev ikke træt af at virke for sjæles frelse. Vor missionsarbejde hører ikke op, så længe nådens tid varer, og vi burde være uudtrættelige deri. Vor

2 værk er ikke endt, før Kristus byder os at nedlægge vor rustning for hans fødder. Vi må vente og våge, altid rede til at udføre den gerning, Herren måtte kalde os til. Englene er beskæftigede nat og dag i Guds tjeneste for i harmoni med frelsens plan at løfte mennesket op af dets faldne tilstand og bringe det i samfund med den store Skaber. Det er menneskets pligt at elske Gud over alle ting, det vil sige, at hele sit hjerte, og af hele sin sjæl, og af hele sin formue, og sin næste som sig selv. Dette kan ingen gøre, uden han fornægter sig selv. Kristus sagde: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Matt 16,24. At beherske sig selv er at holde sit legeme i trældom, når lidenskaber søger at besejre os; at modstå fristelsen til at tale bebrejdende ord; til at være utålmodig med det barn, hvis fatteevner er ringe; fristelsen til at unddrage sig fra at bære ansvar, når pligten byder det; til at tage opgaven skønt mange svigter; og løfter ansvar hvorend I kan, ikke for at lave bifald, ikke for taktikkens skyld, men for Mesterens skyld, som har givet jer et arbejde at gøre med en fast nøjagtighed; skønt I kunne rose jer selv, så være tavse i stedet for og lade andre læber rose jer. Selvfornægtelse er at søge andres vel først, når tilbøjeligheden leder os til at behage os selv. Selvom jeres medmennesker aldrig værdsætter jeres bestræbelser, skal I fortsætte. Søg omhyggeligt og se om den sandhed I har accepteret er blevet en fast grundsætning hos jer. Følger Kristus med dig, når du går fra dit bønnekammer? Står din religion vagt ved dine læbers dør? Udstrækkes dit hjerte i sympati og kærlighed for dem, som er udenfor din egen familie? Søger du at forstå Herrens ord på den rette måde, at du kan lade dit lys skinne for dine medmennesker? Svar din egen sjæl på disse spørgsmål. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt. Et nyt år er begyndt. Hvad er der blevet skrevet ned sidste år om dit kristne liv? Hvordan står din optegnelse i himlen? Jeg beder dig instændigt at overgive dig uforbeholdent til Gud. Er jres hjerter blevet splittet? Giv dem helt til Herren nu. Gør en anderledes livshistorie i det kommende år, fra det tidligere. Ydmyg jeres sjæle for Gud. "Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham." Jak 1,12. Bortlæg alle indbildninger og hengivenhed. Går noget ved jeres simple naturlige selv. Vær sanddru i alle tanker, ord, handlinger og "gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv." Husk altid på at den moralske natur behøver at styrkes med stadig årvågenhed og bøn. Så længe dit øje er rettet på Jesus, er du uden fare; men i det øjeblik, du begynder at stole på dig selv and begynde med at sympatisere med dig selv og forkæle dig selv, giver du slip på Gud. og er i stor fare. Mange begrænser det guddommelige Forsyn, og skiller barmhjertighed og kærlighed fra sin karakter. De fremhæver at Guds storhed og majestæt vil forbyde hans interesse for det der angår de svageste af hans skabninger. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. (Matt.10,31) Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Det er meget vanskeligt for de fleste mennesker at give agt på småting, medens deres tanker er beskæftigede med forretninger af større vigtighed; men dette må vi stræbe at gøre både ude og hjemme. Mennesket dannet i sin Skabers billede bør medføre større ansvar med de mindre. Han kan lægge beslag på ting med overvældende betydning, og forsømme den undervisning som hans børn

3 behøver. Disse pligter kan betragtes som mindre livsopgaver, skønt de i virkeligheden ligger ved samfundets grundlag. Familiens og menighedens lykke er til dels afhængig af vor indflydelse i hjemmet. Vort evige liv beror på, hvorledes vi udfører vore pligter her i dette liv. Verden trænger ikke så meget til store som til gode mænd, der er til velsignelse i deres hjem. Enhed i menigheden Review and Herald d. 19. februar 1880 Som de forskellige medlemmer af et menneskeligt system forener sig til et hele, og hver enkelt udfører sit hverv i overensstemmelse med den overordnede indsigt, burde også medlemmerne i Kristi menighed være forenet i et harmonisk legeme, som er undergivet helhedens helliggjorte viden. Menighedens fremgang bliver ofte forsinket af dens medlemmers fejlagtige handlemåde. Skønt det er et vigtigt og nødvendigt skridt at forene sig med menigheden, gør det ikke et menneske til en kristen eller sikrer dets frelse. Det vil ikke sikre os adgang til himmelen at få vore navne indskrevet i menighedsprotokollen, hvis vore hjerter ikke er i harmoni med Kristus og Hans folk. Vi bør være Hans trofaste repræsentanter i verden og arbejde i harmoni med Ham. I elskede, nu er vi Guds børn. Vi bør huske dette hellige barneforhold og aldrig gøre noget, der kan bringe vor Faders sag i vanry. Vi har en ophøjet bekendelse. Som kristne bekender vi os til at adlyde alle Guds bud og til at vente på vor Forløsers komme. Et højtideligt advarselsbudskab er blevet os betroet. I ord og handling må vi vise, at vi forstår det store ansvar, som er lagt på os. Vort lys skal skinne så klart, at andre kan se, at vi ærer Faderen i vort daglige liv, at vi står i forbindelse med himmelen og er arvinger sammen med Kristus at vi, når Han kommer i herlighed, kan blive Ham lig. Hver enkelt af os burde føle et stort ansvar som medlem af menigheden og som arbejder i Herrens vingård. Vi må ikke vente, at vore brødre, der er skrøbelige mennesker som vi selv, skal hjælpe os fremad. Vor dyrebare Frelser har indbudt os til at forene vor svaghed med Hans styrke, vor uvidenhed med Hans visdom og vor uværdighed med Hans fortjeneste. Enten er vi virksomme for Ham - eller vi er Hans fjender. Enten samler vi med Kristus eller vi adspreder. Sand omvendelse er en radikal forandring. Selve vort sinds higen og vort liv vil blive fornyet i Ham. Guds hensigt er at føre et folk ud fra verden for at stå i fuldkommen enighed på den evige sandheds grund. Kristus gav sig selv for verden for at rense sig selv et ejendomsfolk nidkært til gode gerninger. Denne renselsesproces har til hensigt at fjerne enhver uenighed eller uretfærdighed fra menigheden, så dens medlemmer kan bygge op i stedet for at rive ned og koncentrere deres energi om det store arbejde, som ligger foran dem. Det er Guds plan, at hans folk skal være forenet i troen. Kristi bøn lige før Hans korsfæstelse var, at Hans disciple måtte være et, ligesom Han var et med Faderen, for at verden måtte tro, at Faderen havde sendt Ham. Denne vidunderlige rørende bøn når ned gennem tiderne helt til vore dage, for Hans ord lød: Jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som på grund af deres ord kommer til at tro på mig. Hvor alvorligt skulle ikke Kristi bekendende efterfølgere søge at besvare denne bøn i deres liv! Mange forstår slet ikke, hvor ophøjet det er at tilhøre menigheden, og er uvillige til at finde sig i nogen form for begrænsning eller disciplin. Deres handlemåde viser, at de sætter deres egen opfattelse over den samlede menigheds. De er heller ikke forsigtige, så de ikke opmuntrer opposition mod menighedens budskab.

4 De, som indtager ansvarsfulde stillinger i menigheden, kan have menneskelige fejl og tage fejlagtige beslutninger; ikke desto mindre har Guds menighed på jorden givet dem en autoritet, som ikke bør ringeagtes. Efter sin opstandelse gav Kristus sin menighed myndighed, idet Han sagde: Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet. En bemyndigelse fra menigheden kan ikke uden videre tilsidesættes. Og dog truer nogle af Kristi bekendende efterfølgere med at forlade menigheden, hvis deres meninger ikke får den indflydelse som de mener, de fortjener. Når de handler således, vil de selv lide det største tab. For idet de går bort fra menigheden, udsætter de sig selv for denne verdens fristelser. Enhver troende skulle være helhjertet i sin forbindelse med menigheden. Dens fremgang og trivsel burde være hans første interesse. Hvis han ikke føler en hellig forpligtelse til at lade sin forbindelse med menigheden være til fordel for denne snarere end for sig selv, vil menigheden være meget bedre stillet uden ham. Alle kan gøre noget for Guds sag. Nogle bruger store summer til unødig luksus og tilfredsstillelse af appetitten, mens de føler det som en stor byrde at give midler til menighedens opretholdelse. De vil gerne have del i alle de goder, som menighedens privilegier kan skaffe dem, men overlader det til andre at betale regningerne. De, som virkelig har interesse i værkets fremgang, vil ikke tøve med at investere i arbejdet nårsomhelst og hvorsomhelst det behøves. De burde også føle en højtidelig forpligtelse til i deres karakter at levendegøre Kristi undervisning, idet de holder fred med hverandre og virker i fuldstændig harmoni. De burde underkaste deres individuelle meninger under menighedens. Mange lever kun for sig selv. De betragter deres liv med stor tilfredshed og smigrer sig med at være fejlfrie, skønt de i virkeligheden intet udretter for Herren og således lever i direkte modstrid med Hans udtrykkelige befalinger. At iagttage ydre former vil aldrig tilfredsstille den menneskelige sjæls store behov. En blot og bar bekendelse af Kristus vil aldrig berede nogen til at bestå i dommen. Der må være en fuldstændig tillid til Herren, en barnlig afhængighed af Hans løfter og en fuldstændig overgivelse af selvet til Hans vilje. Gud har altid prøvet sit folk i lidelsens ovn for at det skal vise sig trofast og sandt og renses fra al uretfærdighed. Efter at Abraham havde udstået den alvorligste prøve han kunne sættes på, talte Gud til ham ved sin engel således: Nu ved jeg, at du frygter Gud, fordi du ikke har sparet din søn, din eneste, for mig. Denne store troens handling får Abrahams karakter til at stå som noget ganske særlig smukt. Den viser tydeligt hans fuldkomne tillid til Herren; for Ham holdt han intet tilbage, end ikke løftets søn. Intet er for dyrebart til at ofres til Jesus. Hvis vi overlader Ham de evner og midler, Han har betroet os, vil han give os flere. Enhver gerning, vi gør for Kristus, vil blive belønnet af Ham. Enhver pligt, vi udfører i Hans navn, vil bidrage til vor egen lykke. Herren overgav sin højt elskedede søn til korsets pinsler for at alle, som tror på Ham, skulle blive et i Jesu navn. Når Kristus bragte så stort et offer for at frelse mennesker og bringe dem i hellig enhed, hvilket offer kan da være for stort for hans efterfølgere for at bevare denne enhed? Hvis verden ser, at der hersker fuldstændig harmoni i Guds menighed, vil det være et mægtigt vidnesbyrd om den kristne religions ægthed. Splid og uenighed inden for menigheden vanærer vor Forløser. Alt sådant kan undgås, hvis selvet overgives til Herren og Jesu efterfølgere bøjer sig for menighedens stemme. Vantro får os til at mene at personlig uafhængighed gør os mere betydningsfulde - at det er et svaghedstegn at lade vore egne ideer om, hvad der er ret og rigtigt, vige for menighedens dom. Men at nære sådanne følelser vil kun bringe anarki ind i menigheden og forvirring hos os selv. Kristus så, at enhed og kristeligt fællesskab var nødvendige for Guds sag

5 derfor oplagde Han sine disciple dem. Og kristendommens historie fra dengang til i dag viser tydeligt, at kun i enighed er der styrke. Lad derfor individuelle meninger bøje sig for menighedens autoritet. Apostlene forstod nødvendigheden af fuldstændig enighed og arbejdede alvorligt for den. Paulus formanede sine brødre med disse ord: Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. 1Kor 1,10 Til Flipperne skrev han: Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, Fil 2,1-5 Til Romerne skriver han: Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader! Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære. Rom 15,5-7 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Rom 12,16 Peter skrev til menighederne i adspredelsen: Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse. 1Pet 3,8-9 I sit brev til Korinterne siger Paulus: I øvrigt, brødre, glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. 2Kor 13,11 Kristi opgave. Review and Herald d. 10. juni 1880 Efter Kristi opstandelse, før han steg til himlen, gav han sine disciple, og gennem dem til alle som tror på hans navn til enden, denne opgave: Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen. Gud gør krav på alles tjeneste- mænd og kvinder, unge og børn; og jo tidligere de ledes ud og bort fra dem selv, og lærer at involvere sig i uselvisk arbejde for andre, des nærmere vil de komme fuldbyrdelsen af denne hellige opgave. Der er et arbejde for enhver af os at gøre; ikke én er undskyldt. Mange vælger en livsvej for dem selv, uden tanke for eller henblik på Guds herlighed; og alligevel bekender de at være hans tjenere, følge hans anvisninger, skønt de i virkeligheden bare tjener dem selv. Nogle er altid parat til at undskylde sig for at ikke give Guds sags anliggender mere opmærksomhed. I lignelsen om bryllupsmåltidet, nævner Kristus en klasse som, med ens samtygge begyndte at undskylde sig. En havde købt et stykke land, og behøvede at gå ud for at se det; en anden havde købt et spand okser, og måtte prøve dem; en anden havde lige giftet sog, han kunne derfor ikke tage imod indbydelsen. Lignelsen illustrerer overfladiske og intetsigende

6 undskyldninger som, hvis de ville, kunne komme til Lammets bryllupsmåltid; og det bringer også en irettesættelse til dem som kunne være medarbejdere i Herrens vingård, men som ikke vil, fordi deres timelige anliggender sættes over ting af jordisk interesse. Kristus efterlod sin høje rang som befalingsmand over alle himle, og kom til denne verden som menneskenes Genløser. Medens han var her blev han ikke behandlet som en suveræn regent, endog ikke som en velgører. Hans liv var et sceneri i stadig selvfornægtelse og opofrelse for andres gode. Han sagde: Jeg kom ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men Hans vilje som har sendt mig. Alt blev lagt på alteret. Hvordan kan vi bedre vise vor påskønnelse af det store offer, som Guds Lam gjorde, end ved at følge hans eksempel, og fremføre det arbejde som han har påbegyndt. Alle som forbliver passive, skønt der er så meget at gøre, vil til sidst findes skyldige for Gud. Med postens ord: Gør noget gør det snart med al din styrke; Englens vinge vil folde sammen hvis han hviler længe, Og Gud selv, passiv, blev ikke længere velsignet. Dem som bekender at tro sandheden, men ikke føler en byrde for andres sjæle, vil hele tiden falde tilbage, og det vil kræve tid og kræfter fra prædikantens side at holde dem fra troens skibbrud, skønt de burde arbejde med al deres kraft på at viderebringe livets og frelsens vej til deres venner og naboer. Hundreder af mænd og kvinder som for tiden er involveret i Guds værk efter deres bekendelse, gør ikke en tiendedel af det de kunne gøre, hvis de ville udnytte alle de kræfter Gud har givet dem. Nogle gør bogstavelig talt intet for sandheden, og deres ligegyldige eksempel får andre til den samme unyttige position, og derved spreder fra Kristus. Den sidstnævnte klasse inkluderer et langt større antal. De tænker og planlægger kun for dem selv. Fædre og mødre med deres små omkring sig, udgør en lille kreds for deres verden. Alle deres kræfter centreres om mit og mine, og de bliver mere snævre og mere afgrænsede for hvert år i deres liv. De åbner ikke deres hjerter for Kristi nåde og kærlighed, og frigør deres egen natur og forædler deres tilværelse ved at sætte sig sympati for deres medmennesker. Mange som nu efterlades til mørke og fordærv kunne have hjulpet, deres brødre - almindelige mænd og kvinder kommet til dem med Kristi kærlighed glødende i deres hjerter, og anstrenge sig personligt for dem. Mange venter således på at få en personlig henvendelse. Ydmyg og alvorlig samtale med sådanne personer, og bøn før dem, hjertet bringes tæt til hjertet, vil i de fleste tilfælde være en succes. Men i stedet for det, er dem som bekender at være deres Frelsers efterfølgere, tilfredse med at udtrykke ønske om at en bror eller præst kan komme og hjælpe dem. Derved forsømmer de det arbejde som Gud har overladt dem at gøre. Præcis hvordan dette arbejde skal gøres på, i hvert enkelt tilfælde kan ikke foreskrives nøjagtigt, men når de kommer i tættere kontakt med verdens Forløser, vil der foreslås veje og midler for dem. Den sande kristen har lyst til at gøre godt, ikke kun for sin egen familie, men for alle som kommer inden for hans virkekreds. Der vil åbne sig mange nyttige veje for den villige, higende, helligede sjæl, som ønsker at arbejde for andres frelse, og derved udnytte de midler som Gud har tilvejebragt, hvorved Kristne kan vokse til mænds og kvinders fylde i Kristus Jesus. Jo mere sådanne personer gør, des mere vil de se hvad skal gøres, og jo alvorligere vil de være for at få del i alt godt arbejde for opbyggelse af Kristi rige. Det vil være deres mad og drikke at hjælpe deres medmennesker og forherlige Gud.

7 Lad dette spørgsmål komme til ethvert hjerte: Hvor meget skylder du min Herre? Jesus, Mesteren, blev fattig så vi kan få evige rigdomme; han døde så vi kan få liv, evigt liv. Skulle vi ikke være villige til at følge hans eksempel, og gøre næsten lige så meget for andre, som han har gjort for os? Gør vi dette, vil vor egen karakter opdrages og forbedres, vor tro vil vokse sig stærkere, vor iver blive mere vedholdende og alvorlig, vor kærlighed for Gud og sandheden og de sjæle som Kristus døde for vil blive mere intens, og dyrebare sjæle vil frelses som følge af vort arbejde. Hvilket større og mere forædlende arbejde man involvere sig i, end at trække sjæle hen til Kristus. Dette er blevet gjort succesrigt af almindelig mænd og kvinder fra tid til anden, ikke af de mest lærte, veltalende eller velhavende mænd og kvinder, men af den sande og trofaste som gør deres arbejde i enkelthed. Nås en sjæl på den måde, kan denne bringe en hær i Kristi tjeneste. Men enhver medarbejder må bero helt og stadigt på Jesus Kristus for visdom og styrke. Når jeg rejser fra Maine til Washington området, og ser de mange byer og stæder som aldrig har hørt advarselsbudskabet, så er mit hjerte bebyrdet. Vi må lægge grundigere og mere omfangsrige planer for at adlyde den guddommelige opgave og nå al skabningen. Vor egen familie, landsby eller naboskab er ikke hele verden. Hvis hvert medlem i menigheden vil arbejde i en grene der passer til hans evner, kunne deres gøres meget mere end der nu gøres for at adlyde Mesterens befaling: Men, siger en, Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre i Guds arbejde. Jeg er villig til at arbejde, men hvad kan jeg gøre? Til disse bør vi sige: Gå til Gud, han vil undervise dig. Han som beder succesrigt vil arbejde utrættelig for sjæles frelse. Der er mange ting, der kan gøres, hvis man ellers har i sinde at arbejde. Mange mennesker vil ikke gå i kirke for at høre sandheden blive forkyndt. Disse mennesker kan ved et forstandigt personligt arbejde i al enfoldighed overtales til at styre deres fod til Guds hus. En overbevisning kan fæstne sig i deres sind, første gang de hører en prædiken om den nærværende sandhed. Bliv ikke mismodige, om også jeres indbydelse bliver afslået. Gentag den, indtil jeres bestræbelser krones med held. I sammenligning gør vore søstre intet, skønt de kunne gøre rigtig meget. Kristus søger livets og karakterens frugt, og han finder at mange bekendende kristne, ligesom det golde figentræ, ikke bærer andet end blade. Søstrene kan arbejde effektivt ved at finde abonnenter til vore tidsskrifter, og på den måde bringe lys til frem for mennesker. Uddelingen af traktater, og kristne kolportørers arbejde, kan gøres lige så godt af vore søstre som af vore brødre. Inden for denne afdeling af sin virksomhed har Satan travlt med at udsprede litteratur, som nedbryder de unges moral og forgifter deres sind. Ateistisk litteratur spredes over hele landet. Hvorfor skulle ikke hvert eneste menighedsmedlem være lige så stærkt interesseret i at udbrede litteratur, som højner menneskers karakter og bringer sandheden direkte til dem? Disse blade og traktater tjener til oplysning for verden og har ofte været medvirkende til menneskers omvendelse. Vore tidsskrifter sår nu evangeliets frø, og er redskab for at bringe mange sjæle til Kristus, som det forkyndte ord. Hele menigheder er blevet oprejst, som følge af deres uddeling. I dette arbejde kan enhver Kristi discipel gøre en del. Lad tidsskrifter, traktater, blade og bøger blive spredt i alle retninger. Hav altid et bundt udsøgte traktater med dig, hvor du færdes, som du så kan dele ud af, når lejlighed byder sig. Sælg det, du kan, eller lån dem ud eller giv dem bort, som situationen nu tilskynder til. Det vil give gode resultater. Noget andet, som alle kan være med til, er at invitere børn og unge med i sabbatsskole. På denne måde kan de unge virke med godt resultat for den kære frelser. De kan forme menneskers skæbne. De kan gøre en gerning for menigheden og for verden, og først på den store regnskabsdag, når der lyder et "vel du gode og tro tjener" vil det blive åbenbaret, hvor stor og omfattende denne gerning var."

8 Kære søstre, I må ikke blive trætte af at udføre missionsarbejde på en betænksom måde. Det er en gerning, som I alle kan få held til at udføre, hvis I blot vil forene jer med Gud. Inden I skriver jeres missionsbreve, så opløft altid jeres hjerter i bøn til Gud om, at det må lykkes jer at finde nogle vilde kviste, som kan indpodes i det sande vintræ og bære frugt til Guds ære. Alle, som i ydmyghed tager denne gerning op, vil dygtiggøre sig mere og mere som arbejdere i Herrens vingård." Vore prædikanter bør ikke bruge alle deres kræfter på forkyndelsen og lade det være gjort med det. De bør vejlede menighedsmedlemmerne i, hvordan de kan sætte dette arbejde (skrive missionsbreve) i gang og holde det gående, så det for vores traktat og missionsforening kan være som et hjul inden i et andet hjul. Dette inderste hjuls bevægelser holder det udvendige hjul i en kraftig og god gænge. Stands det inderste hjul, og resultatet vil vise sig i mindre liv og aktivitet i traktat og missionsforeningen." For mig er det et mysterium hvordan nogen kan være ligegyldige og rykkesløse med deres medmenneskers frelse i disse sidste dage. Du skal elske din næsten som dig selv, siger budet. Kan vi gøre dette, og samtidig ikke være særlig interesseret deres frelse? Der er noget at gøre for de mennesker, der ikke kender sandheden, i lighed med det, der blev gjort for jer, da I var i mørke. Det er for sent at sove nu, for sent til at være dovne lediggængere. Husets herre har givet hver sin gerning. Lad os gå fremad og ikke tilbage. Vi må have en ny omvendelse hver dag. Jesu kærlighed må gennemstrømme vore hjerter, så vi kan være medvirkende til at frelse mange mennesker. Ingen, som elsker Jesus, kan længe bibeholde den guddommelige gunst, hvis han ikke føler nogen byrde for syndere omkring sig. Hvis kulde og ligegyldighed har listet sig over dine åndelige sanser, og din interesse for dem, som går fortabt i deres synder, mindskes, er det på tide, du omvender dig. Den bedste kurs at tage er at engagere sig i personlig indsats for at frelse andre. Ved at velsigne dem vil du også blive velsignet. Lige meget hvor tunge korsene er, som du må bære for at gøre dette, appellerer Guds Søns blod og kvaler til dig om at fortsætte med at arbejde, om at så ved alle vande. Guds ords rige løfter er for arbejderne, de gode og trofaste. De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg. Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv." Den kristne har en uudtømmelig kilde af styrke at trække af, hvis han blot vil tage Gud på hans ord, og i levende tro forlange de velsignelser han behøver så meget. Få har studeret bibelen så nøje, og beskuet det store arbejde der er involveret i Frelsesplanen, så de kan begribe deres ansvar for deres medmennesker. Dem som bekender Kristus og alligevel hengiver sig i dovenskab og ladhed ved ikke hvor mange vil gå tabt fordi de ikke retter sig efter principperne, nedlagt i Guds ord. Og de ved ikke hvor mange de har middel for, for at bringe dem under Kristi blodbestænkte banner, hvis de blot har taget deres kors og fulgt ham uanset hvor han kan lede dem. Det er for dem, og kun for dem, som er engageret i at fremføre vor Frelsers opgave, at det velsignede Vel du gode og tro tjener vil blive sagt til, og på hvis pander udødelighedens herlighedskroner vil blive sat på. Bibelstudier. Review and Herald d. 11. januar 1881

9 Bibelstudium overgår alle andre studier med hensyn til at styrke intelligensen. Hvilket rigt felt for tænkning vil ikke ungdommen opdage i Guds ord! Sindet kan gå dybere og dybere i sin søgen og samle styrke gennem enhver bestræbelse for at fatte sandheden; og alligevel er der en uendelighed tilbage. De, der bekender sig til at elske Gud og ære hellige ting, og alligevel tillader sindet at sænke sig ned til overfladiske og uvirkelige ting, stiller sig på satans grund og gør hans værk. Dersom de unge vilde studere Guds underfulde gerninger i naturen og hans majestæt og magt, som den er åbenbaret i hans ord, ville enhver sådan øvelse udvikle og forbedre deres evner. De ville få en livlighed, som ikke har noget med anmasselse eller hovmod at gøre. Ved at grunde over den guddommelige krafts undere vilde sindet lære den sværeste, men mest nødvendige af alle lærdomme, nemlig den, at den menneskelige visdom er dårskab, hvis den ikke er forbundet med den evige og helliget ved Kristi nåde, Guds kære søns arbejde på at forbinde det skabte med det uskabte, det timelige med det evige, ved sin egen guddommelige person, er et emne, som med fordel kan beskæftige vor tanke hele vor livstid. Kristi værk var at stadfæste andre verdeners beboere i deres uskyldighed og loyalitet såvel som at frelse de fortabte på denne klode. Han åbnede en vej for de ulydige, ad hvilken de kunne vende tilbage til deres lydighedsforhold over for Gud, medens han ved samme handling anbragte en beskyttende vagt rundt om dem, som allerede var rene, for at de ikke skulle blive fordærvede. På samme tid som vi fryder os over, at der er verdener, som aldrig er faldne, opsender disse samme verdeners beboere pris og ære og ophøjelse til Jesus Kristus for forløsningsplanen, som går ud på at frelse Adams faldne sønner så vel som at stadfæste dem selv i deres stilling og deres karakters renhed. Den arm, der løftede den menneskelige familie op fra den ruin, satan ved sine forførelser havde nedstyrtet slægten i, er den samme arm, som har bevaret andre verdeners beboere fra synd. Enhver verden derude i det umådelige rum nyder faderens og sønnens omsorg og støtte; og den samme omhu udvises stadig over for den faldne menneskeslægt. Kristus står som midler for menneskene, og de usete verdener holdes også oppe formedelst hans midlergerning. Er ikke disse emner af tilstrækkelig storhed og betydning til at fange vore tanker og fremkalde følelsen af taknemmelighed og ærbødighed over for Gud? Luk bibelen op for vor ungdom; drag dens opmærksomhed til Guds ords skjulte skatte; lær dem at søge deri efter sandhedens juveler, og de unge skal vinde en intellektuel styrke, som studiet af alt, hvad filosofien omfatter, ikke kan give. De store emner, bibelen behandler, de inspirerede udtalelsers enkelhed og værdighed; de ophøjede temaer, som den byder sindet at beskæftige sig med; lyset, skarpt og klart, som det udvælder fra Guds trone og oplyser forstanden, vil udvikle sindets kræfter i en udstrækning som næppe kan fattes og aldrig fuldt forklares. Bibelen frembyder et uendeligt felt for indbildningskraften, så meget mere sjælsforædlende og så meget højere end den vanhellige intelligensens overfladiske virkninger, som himlen er højere end jorden. Vor slægts inspirerede historie kan ethvert menneske blive ejer af; og alle burde nu begynde på at ransage den. De burde gøre sig bekendt med vore første forældre som disse stod i eden i hellig uskyldighed og nød Guds og syndfrie engles selskab. De burde undersøge, hvorledes synden kom frem og lægge mærke til, hvilke spor den har sat i menneskeslægtens historie, idet de følger den hellige beretning ned igennem tiden og ser, hvorledes menneskers ulydighed og ubodfærdighed og synd har medført en retfærdig gengældelse.

10 Den, der læser den hellige skrift, kan ligesom samtale med patriarker og profeter; han kan opleve de mest inspirerende scener; han kan se Kristus, som var himlens monark, lige med Gud, stige ned til menneskeslægten og gennemføre frelsesplanen, idet han sønderbryder de lænker, satan havde bundet mennesket med, og gør det muligt for dette at genvinde sin lighed med Gud. Han kan se Kristus påtage sig menneskelighed, se ham vandre hernede i over tredive år, indtil han hengiver sin sjæl til et syndoffer, for at mennesket ikke skal gå fortabt. Alt dette er stof til den dybeste tænkning og det mest koncentrerede studium. Hvis de opfylder Guds hensigt, vil endog de mest erfarne Kristne fortsat være elever i Kristi skole, så de kan blive dygtige lærere. Og det er umuligt at forklare og gennemtvinge bibelens store sandheder uden at selv se det klarere lys. Vort eget syn vil blive mere udstrakt, og bestræbelserne for at Guds ord tydeligere for andre vil fæstne sig i vor ene tanker. Mennesker kan have syntes godt om skolernes oplæring, og kan selv have stiftet bekendtskab med store teologiske skrivere, alligevel vil sandheden åbne sig for sindet, og indprente den med en ny og slående kraft, idet Guds ord ransages og overvejes med et alvorligt og bønligt ønske for at forstå det. Når sindet gribes af åbenbaringens vidunderlige sandheder, vil det aldrig samtykke i, at dets kræfter skal beskæftige sig med frivole emner; det vil med foragt vende sig fra slibrig litteratur og dårlige fornøjelser, som demoraliserer vore dages unge. De, som har haft selskab med bibelens poeter og vise mænd, og hvis sjæle er blevet grebne af trosheltenes storværker, vil komme tilbage fra disse tankens rige domæner langt renere i hjertet og mere forædlet i sindet end om de havde været beskæftiget med studiet af de mest berømte verdslige forfattere eller med betragtningen og forherligelsen af denne verdens Faraoners, Herodesers og Cæsarers store bedrifter. De unge kræfter slumrer for det meste, fordi de ikke sætter herrens frygt som visdoms begyndelse. Herren gav Daniel visdom og kundskab, fordi han ikke lod sig påvirke af nogen magt, der vilde gribe ind i hans religiøse principper. Grunden til, at vi har så få solide, stabile og tænkende mænd, er den, at de mener at kunne være store uden at have forbindelse med himmelen. Menneskenes børn frygter, elsker og ærer ikke Gud. Religionen efterleves ikke; man svarer ikke til sin bekendelse. Herren kan kun gøre så lidt for mennesket, fordi det er så tilbøjeligt til at ville ophøje sig selv og mener sig at være noget stort. Gud vil, at vi skal udvikle vore evner og benytte ethvert privilegium til at kultivere og styrke vor forstand. Mennesket blev født til et højere og noblere liv end det, det er nået op til. Vor dødelige tilværelsesperiode hernede er en forberedelse til det liv, der måles med Guds øjne. Hvilke storslåede emner fremholder ikke den hellige skrift, som vort sind kan dvæle ved! Hvor finder vi noget så højt at grunde på? Hvor finder vi temaer, der er så yderst interessante? Kan man på nogen måde sammenligne den menneskelige videnskabs undersøgelser med den bibelske videnskabs afsløringer af hemmeligheder og ophøjede læresætninger? Hvor finder vi noget, der i den grad vil appellere til vor intellektuelle styrke og fremkalde så dybe og alvorlige tanker? Dersom vi vil lade bibelen tale til os, vil den lære os det, som intet andet kan lære os, men ak, alt andet end netop Guds ord dvæler sindet ved! Værdiløs litteratur, opdigtede historier sluger man grådigt, medens bibelen med alle dens skatte af hellige sandheder ligger forsømt på ens bord. Det hellige ord vil dersom det får lov til at beherske vort liv, forædle, ophøje og helliggøre. Det er Guds røst iblandt mennesker. Skal vi give agt på det?

11 Tydes dine bud, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. Engle står ved siden af den, som ransager skrifterne, oplyser sindet og gør indtryk på det. Kristi ord lyder i dag til os med samme styrke, som da han for over 1800 år siden sagde til sine disciple: i ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig. Helliggørelse Review and Herald d Tekst: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 1. Tess. 5,23 I den religiøse verden er der en helliggørelses-teori som er falsk i sig selv, og farlig i sin indflydelse. Vi har mødt mange, som hævder at være helliggjort; men i mange tilfælde er det sådan at dem som bekender sig til helligelse ikke besidder den ægte vare. Deres helligelse består af tale og viljebestemt gudsdyrkelse. Dem som virkelig søger at udvikle kristen karakter vil aldrig give sig til at anse sig som syndfrie. Deres liv kan være ulastelige, så de kan være levende repræsentanter for den sandhed som de har accepteret; men des mere de optræner deres tanker til at dvæle ved Kristi karakter, og de nærmer sig hans guddommelige billede, des mere klart vil de kunne skelne dets pletfrie fuldkommenhed, og des dybere vil de mærke deres egne mangler. Når personer hævder at de er helliggjort, er det nok bevis på, at de er langt fra at være hellige. De ser ikke deres egen svaghed og fuldstændige udslettelse. De ser på sig selv som den der genspejler Kristi billede, fordi de ikke kender ham rigtigt. Jo større afstand mellem dem og deres Frelser, des mere retfærdig vil de se ud i deres egne øjne. Medens vi med anger og ydmyg tillid mediterer over Jesus, hvem vore synder har gennemboret og vore sorger har bebyrdet, må vi lære at vandre i hans fodspor. Ved at beskue ham bliver vi forandret til hans guddommelige lighed. Og når dette arbejde er udført i os, skal vi ikke hævde retfærdighed af os selv, men skal ophøjes Jesus Kristus, vi skal hænge vore hjælpeløse sjæle på hans fortjenester. Vor Frelser har altid fordømt selvretfærdighed. Han underviste sine disciple, at den højeste slags religion er den, som manifesterer sig selv på en stille og beskeden måde. Han formanede dem til at gøre deres gerninger i stille godgørenhed, ikke for at blive set, ikke for at blive prist eller æret af mennesker, men til Guds ære, forvente deres løn herefter. Hvis de udfører gode gerninger der lovprises af mennesker, vil de ikke få belønning af deres Fader i himmelen. Kristi efterfølgere blev undervist om at de ikke skal bede for at blive hørt af mennesker. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Sådanne ytringer som dette fra Kristi læber viste at han ikke så med billigelse på den slags fromhed der herskede bland farisæerne. Hans lære på bjerget viste at godgørenhedens handlinger påtager sig en pæn form, og embedshandlingerne for religiøs gudsdyrkelse genspejler den dyrebareste vellugt, når de udføres på en beskeden måde, i anger og ydmyghed. De rene motiver helliger handlingen.

12 Sand helligelse er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje. Oprørske tanker og følelser overvindes, og Jesu stemme vækker til et nyt liv, som gennemstrømmer hele kroppen. Den som er sandt helligede vil ikke sætte deres egen mening op som en standard for rigtigt eller forkert. De er ikke fanatiske eller selvretfærdige; men de er nidkære for selvet, altid påpasselige så at de, når de får et løfte, kan indvilge i betingelserne som løftet er baseret på. Mange som bekender sig til helligelse, er helt uvidende om nådens arbejde på hjertet. Når de forsøges og prøves, findes de på den samme måde som de selvretfærdige farisæerer. De vil ikke dementere det. De lægger fornuft og dømmekraft til side, og beror sig helt og fuldt på deres følelser, baserer deres krav på helligelse på stemninger som de en gang har erfaret. Om dette punkt centrer de al deres erfaring. De er hårdnakkede og bevarer deres stædige krav på helligelse, siger mange ord, men bærer ingen dyrebare frugter som bevis. Disse personer, som efter deres bekendelse er helliggjorte, bedrager ikke blot deres egne sjæle ved deres krav, men udøver en indflydelse der leder mange bort, som ellers alvorligt ønsker at tilpasse sig til Guds vilje. De høres gentage igen og igen: Gud leder mig! Gud lærer mig! Jeg er uden synd! Mange som kommer i kontakt med denne ånd, kommer ud for noget mørkt og mystisk noget som de ikke kan begribe. Men det er det som slet ikke ligner Kristus. Helligelse består ikke af stærke emotionelle følelser. Her er der mange som ledes til vildfarelse. De gør følelserne til deres kriterium. Når de føler sig opstemt eller lykkelige, hævder de at de er helliggjorte. Lykkelige følelser med mangel på glæde, er ikke bevis for at en person er eller ikke er helliggjort. Der er ikke noget værre end et øjebliks helligelse. Sand helligelse er et dagligt arbejde, der varer ved lige så længe som livet varer. Dem som kæmper med daglige fristelser, overvinder deres egne naturlige tendenser, og søger hjertets og livets hellighed, gør ikke pralende krav på hellighed. De hunger og tørster efter retfærdighed. Synden virker overmådelig syndig på dem. Der er dem, som hævder at være hellige, som bekender sig til sandheden, ligesom deres brødre, og det kan være vanskeligt at skelne mellem dem; men forskellen er der faktisk! Deres vidnesbyrd som påberåber sig en så ophøjet erfaring, vil få Kristi liflige ånd til at trække sig tilbage fra et møde, og vil efterlade en isnende indflydelse hos de tilstedeværende, endskønt de levede oprigtigt uden synd, vil deres tilstedeværelse bringe hellige engle ind i forsamlingen, og deres ord vil i virkeligheden være som æbler af guld i skåle af sølv. Om sommeren, når vi ser på den store skovs træer, er alt iklædt en skøn grøn kåbe, kan vi ikke være i stand til at skelne mellem stedsegrønne træer og andre træer. Men når vinteren nærmer sig, og kong frost omkranser den i sin isnende favn, afklæder de andre træer deres skønne løv, og de stedsegrønne vil hurtigt kunne ses. Sådan vil det være med alle som vandrer i ydmyghed, ikke stoler på selvet, men klynger sig skælvende til Kristi hånd. Medens dem som er tillidsfulde, og stoler på deres egen karakterudvikling, mister deres falske retfærdighedsklædning, når de underkastes prøvelsernes storme, vil de sande retfærdige, som virkelig elsker og frygter Gud, bære Kristi retfærdighedsklædning i medgang såvel som modgang. Selvfornægtelse, selvopofrelse, godgørenhed, venlighed, kærlighed, tålmod, mod og kristen tillid er de daglige frugter at de bærer der er sandt omvendte med Gud. Deres handlinger behøver ikke være offentlige for omverden, men selv kæmper de dagligt med det onde, og vinder dyrebare sejre over fristelse og vildfarelse. Højtidelige løfter fornyes og holdes stærke ved alvorlig bøn og stadig overvågning derved. Den ivrige entusiast ser ikke disse stille medarbejderes kampe; men Hans øje som ser det skjulte i hjertet, bemærker det og ser med billigelse anstrengelserne der lægges i med

13 ydmyghed og sagtmodighed. Det kræver prøvetiden at åbenbare den kærlighedens og troens sande guld i karakteren. Når prøvelser og forviklinger kommer over menigheden, vil den kristnes vedholdende iver og varme hengivenhed udvikles. Vi er bedrøvede over at se bekendende kristne blive ledt på vildspor af den falske, men fortryllende teori om at de er fuldkomne, fordi det er så vanskeligt at rive dem ud af vildfarelsen og få dem hen på rette spor. De har forsøgt at spille skuespil, medens den indre besmykkelse, Kristi sagtmodighed og ydmyghed mangler. Prøvetiden vil komme til alle, hvor manges håb, som i årevis har troet de var sikre, vil kunne ses uden grundlag. Når nogle som tilsyneladende var grundpiller i Guds hus, men i nye positioner åbenbarer, under forskellige omstændigheder, blot råddenskab inden under udsmykningen og glansen. Men den, der er ydmyg i hjertet, som har mærket betydningen af den daglige fastnaglen til den evige Klippe, vil stå urørlig midt i trængslens fristelser, fordi de ikke har stolet på dem selv. Guds fundament står sikkert, hav dette segl, Herren kender dem der er hans. Dem som har smerter for at tiltrække opmærksomhed for deres gode gerninger, søger hele tiden at tale om deres syndfrie tilstand, og bestræber sig for at gøre deres religiøse færdigheder tydelige, bedrager kun deres egne sjæle ved at gøre sådan. Et sundt mennesker, som er i stand til at tage vare på livets opgaver, og som går frem dag for dag i frejdighed, og med en sund blodstrøm flydende i sine vener, henleder ikke folks opmærksomhed for at se hans legemes sundhed. Sundhed og livskraft er naturlige betingelser for hans liv, og derfor er han knapt nok klar over at han nyder så rig en velsignelse. Sådan er det med det sandt retfærdige menneske. Han er ikke klar over sin godhed og medynk. Religiøse principper er blevet udspringet for hans liv og optræden, og det er lige så naturligt for ham at bære Åndens frugter, som for figentræet at bære figner, eller for rosenbusken at give roser. Hans natur er så gennemsyret af kærlighed til Gud og til sine medmennesker at han gør Kristi gerninger med villigt hjerte. Alle som kommer inden for hans sfære opfatter skønheden og vellugten af hans kristne liv, medens han selv ikke er klar over det, for det er i harmoni med hans vaner og tilbøjeligheder. Han beder for guddommelig lys og elsker at vandre i dette lys. Det er hans mad og drikke at gøre sin himmelske Faders vilje. Hans liv er skjult med Kristus i Gud, alligevel praler han ikke af dette, og er heller ikke tilsyneladende klar over det. Gud smiler over den beskedne og ydmyge som følger lige i Mesterens fodspor. Engle er tiltrukket af dem, og kærlighed holder sig til deres sti. De kan forbigås som uden at blive lagt mærke af dem som hævder at have ophøjede færdigheder, og som fryder sig over at gøre gode gerninger; men himlens engle bøjer sig ydmygt for dem, og er som en ildmur rundt omkring dem. Vor frelser var verdens lys; men verden kendte ham ikke. Han var hele tiden beskæftiget med barmhjertighedsgerninger, spredte lys over alles stivej; alligevel påkaldte han ikke dem, som han blande sig med, til at se hans enestående kraft, hans selvfornægtelse, selvopofrelse og godgørenhed. Jøderne beundrede ikke et sådant liv; de betragtede hans religion som værdiløs, fordi den ikke samstemte med deres standard for fromhed. De besluttede at Kristus ikke var religiøs i ånd eller karakter; for deres religion bestod af fremvisning, gøre offentligt skuespil, og gøre godgørende handlinger for effektens skyld. De udbasunerede deres gode gerninger, som de gør der påkræver sig hellighed. De vil få alle til at forstå at de var uden synd. Men hele Kristi liv var i diamentral modsætning til dette. Han søgte hverken efter ære eller bifald, Hans forunderlige helbredelseshandlinger blev udført på en så stille så mulig måde, selvom han ikke kunne modstå

14 deres begejstring som tog imod hans store velsignelser. Ydmyghed og sagtmodighed karakteriserede hans liv. Og det var på grund af hans ydmyge vandring og fordringsløse optræden, som stod i en så markant kontrast til dem selv, at farisæerne ikke ville acceptere ham. Helligelsens dyrebareste frugt er sagtmodighedens nådegave. Når denne nådegave bor i sjælen, formes tilbøjelighederne af dens indflydelse. Der er en stadig venten på Gud, og en underlæggelse af hans vilje. Forståelsen griber enhver guddommelig sandhed, og viljen bøjer sig til ethvert guddommeligt forskrift, uden nogen tvivl eller knurren. Sand sagtmodighed blødgører og underlægger hjertet, og tilegner sindet det indpodede ord. Det bringer tankerne til lydighed mod Jesus Kristus. Det åbner hjertet for Guds ord, ligesom Lydia blev åbnet op. Det bringer os hen til Maria, som elever ved Jesu fødder. Den sagtmodige vil Han vejlede i dommen, og den sagtmodige vil lære hans vej, var han den største udfordring for alle Guds fjender. Hans hjerte var fyldt med ædle tanker for sin store mission. Ved at tilkendegive et budskab fra himlen, sætter han alligevel sig selv i et lille barns sted og lader sig føre. Hvad siger min Herre til sine tjenere? var svaret. Efter at Kristus var blevet åbenbaret for Paulus var hans første ord: Herre, hvad vil du at jeg skal gøre? Sagtmodighed i Kristi skole er en af Åndens markante fugter. Det er en nåde Helligånden udvirker som den helliggørende, og sætter dens indehaver i stand til enhver tid at kontrollere en hård og fremfusende frister. De mennesker som værner om sagtmodighedens nådegave, men som af naturen er bitre eller opfarende, de vil kunne bortlægge bruge de alvorligste anstrengelser for at underkue deres uheldige frister. De vil daglig vinde selvkontrol, indtil det som er ukærligt og ikke ligner Jesus bliver besejret. De bliver taget op i det guddommelige forbillede, indtil de kan adlyde den inspirerede formaning: Vær snar til at lytte, og langsom til at tale, langsom til vrede. Når et menneske bekender sig til at være hellig, og alligevel i ord og handling fremstiller den urene kilde, der udsender sine bitre vande, kan vi med sikkerhed sige: dette menneske er bedraget. Han behøver netop at lære det alfabet, som udgør kristenlivet. Nogle som bekender at være Kristi tjenere har længe værnet om dæmoners uvenlighed der tilsyneladende elsker uhelligede elementer, og finder fornøjelse ved at sige ord der er ubehagelige og irriterende. Disse mennesker må omvendes, før Kristus vil anerkende dem som hans børn. Sagtmodighed er den indre besmykkelse, som Gud sætter stor pris på. Apostlen omtaler dette som mere fremragende og værdifuldt end guld, perler og kostelige klæder. Medens den ydre besmykkelse kun forskønner det dødelige legeme, besmykker sagtmodighedens smykke sjælen, og forbinder begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud. Denne besmykkelse har Gud selv valgt. Himlens engle vil registrere de bedst besmykkede, dem som tager Herre Jesus Kristus på sig, og vandrer sammen med ham i sindets sagtmodighed og ydmyghed. Der er høje mål for den kristne. Han kan nå til endnu højere mål. Johannes havde en ophøjet tanke om den kristnes privilegium. Han siger: Se hvilken kærlighed havde faderen til os, at vi kunne kaldes for Guds sønner. Det er ikke muligt for menneskene at oprejse en højere værdighed end hvad dette rummer. Mennesket er blevet udlovet privilegiet at blive en Guds arving og en Kristi medarving. For dem som er blevet ophøjet sådan, udfoldes der uransagelige rigdomme af Kristus, som er af tusinde gange højere værdi end verdens rigdomme. Derved ophøjes begrænsede mennesker, ved Kristi fortjenester, til fællesskab med Gud og med sin kære Søn. Review and Herald d. 25. januar 1881

15 Daniels liv en illustration på sand helliggørelse. Tekst: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 1. Tess. 5,23 Profeten Daniel havde en strålende karakter. Han var et klart eksempel på hvad mennesker kan blive, når de forenes med visdommens Gud. En kort oversigt over dette hellige Guds menneskes liv står nedskrevet til opmuntring for dem, som herefter kaldes til at udstå trængsler og fristelse. Da Israels folk, deres konger, adelsmænd og præster, blev ført i fangenskab, blev fire af disse udvalgt til at tjene i den babylonske konges sale. En af disse var Daniel, som tidligt viste lovende evner under udvikling til senere. Disse unge var alle af fyrstelig fødsel, og beskrives som børn i hvem der ikke var plet, men kønne og dygtige i al visdom, og forstå viden, og havde en sådan evne i sig. I erkendelsen af disse overmådelige talenter hos disse unge fanger, bestemte kong Nebukanezzar at uddanne dem til betydningsfulde stillinger i sit rige. For at være fuldt rustede til deres liv ved hoffet skulle de, efter den orientalske skik, oplæres i kaldæernes sprog, og underlægges tre års grunding undervisning i fysisk og intellektuel disciplin. De unge i denne oplæringsskole fik ikke blot lov til at komme i det kongelige palads, men det blev ordnet at de skulle spise af den mad og drikke den vin som kom fra kongens bord. Med alt dette tænkte kongen, at han ikke kun gav dem stor ære, men sikrede dem den bedste fysiske og mentale udvikling som kunne opnås. Blandt de levenedsmidler der blev sat foran kongen var svinekød og andre kødspiser som var erklæret for urent ved Mose lov, og som hebræerne var blevet udtrykkeligt forbudt at spise af. Her blev Daniel sat for en vanskelig prøve. Skulle han holde fast ved sine fædres lære om mad og drikke, og fornærme kongen, muligvis ikke blot miste sin stilling men også sit liv? eller skulle han vanrøgte Herrens bud og beholde kongens gunst, og derved få store intellektuelle fortrin og de mest smigrende verdslige udsigter? Daniel tøvede ikke længe. Han besluttede at stå fast på sin renhed, lade resultatet være hvad det blev til. Han tænkte i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig selv med en del af kongens kødspiser, heller ikke med den vin han drak af. Der er mange blandt de bekendende kristne i dag som kom til det resultat Daniel var for nøjeregnende, og ville erklære ham for snæversynet og fanatisk. De betragter det at spise og drikke har så lille konsekvens, at det ikke kræver så fast ståsted, som i så fald kan føre opofrelse af ethvert jordisk offer. Men dem som tænker sådan, vil på domsdagen finde at de har vendt sig fra Guds udtrykte krav, og sat deres egne meninger op som en standard for rigtigt og forkert. De vil finde at det der virker ubetydeligt for dem, ser Gud ikke som ubetydeligt. Hans krav bliver knapt nok adlydt. Dem som accepterer og adlyder kun et af hans pålæg fordi det er bekvemt at gøre det, også selvom de forkaster de andre fordi det kræver stort offer at overholde dem, de fornedrer standarden for det rigtige, og ved deres eksempel leder andre til at se let på Guds lov. Så siger Herren, skal være vor regel i alle ting. Daniel var underlagt de hårdeste fristelser som kan angribe de unge i dag; alligevel var han oprigtig mod den religiøse institution han fik i sit jordiske liv. Han var omgivet af en indflydelse som skulle undergrave dem som ville vakle mellem princip og tilbøjelighed; alligevel bringer Guds ord ham en

16 fejlfri karakter. Daniel vovede ikke at sætte lid til sin egen moralske kraft. Bøn var en nødvendighed for ham. Han gjorde Gud til sin styrke, og Gudsfrygt var hele tiden foran ham i alle handlinger i hans liv. Daniel besad den ægte sagtmodigheds nådegave. Han var sand, fast og ædel. Han søgte at leve i fred med alle, medens han stod ubøjelig som det knejsende cedertræ, uanset princippet. Alt som ikke kolliderede med hans alliance med Gud, var han respektfuld og lydig over for, over for dem som havde myndighed over ham; men han havde så høj en fornemmelse af Guds påbud at jordiske herskeres krav kom i anden række. Han blev ikke tilskyndet af nogen selviske overvejelse at vige fra hans pligt. Daniels karakter er præsenteret for verden som et slående eksempel af hvad Guds nåde kan gøre for mennesker, der er faldet i deres natur og fordærvet af synd. Optegnelsen af hans ædle og selvfornægtende liv var en opmuntring til den almindelige menneskehed. Fra dette må vi vinde styrke, til at ædelmodigt kunne modstå fristelse og stå fast i sagtmodighedens nåde for det rigtige under den hårdeste prøvelse. Daniel kunne have fundet en plausibel undskyldning for at forlade sine stærkt mådeholdne vaner; men Guds bifald var ham mere dyrebart end den mægtigste jordiske magthavers gunst, - mere dyrebart end livet i sig selv. Med sin venlige optræden opnåede han gunst hos Melzar, embedsmanden som havde med de hebræiske unge at gøre. Daniel anmodede om at de ikke skulle spise af konges kød, eller drikke hans vin. Melzar var bange for at han kunne pådrage sig kongens mishag om han gav efter for dette, og således bringe sit eget liv i fare. Ligesom mange i dag, tænkte han at en afholdende kost, snarere ville give disse unge begrænsninger, sygeligt udseende og manglende muskelstyrke, medens den luksueriøse mad fra kongens bord ville gøre dem rødmossede og smukke, og ville tildele dem den største fysiske aktivitet. Daniel bad om at sagen måtte blive afgjort ved en ti-dages prøvelse. Under denne korte periode fik de unge hebræere lov til at spise enkel mad, medens deres kammerater tog del i kongens lækkerier. Anmodningen blev endelig tilstået, og så følte Daniel sig forvisset om at han havde vundet sin sag. Selvom han kun var ung, havde han set de skadelige virkninger af fysisk og mentale helse på grund af vindrikning og den luksusseriøs leveform. Ved slutningen af de ti dage blev resultatet stik modsat Melzars forventninger. Ikke kun i personlig udseende, men også i fysisk aktivitet og mental vigør, udviste de mådeholdne en markant overlegenhed i deres levevaner, sammenlignet med deres kammerater som havde givet efter for appetitten. Som et resultat af denne prøvelse, fik Daniel og hans venner lov til at fortsætte deres enkle kost under hele deres oplæringsperiode til rigets opgaver. Herren så anerkendende på disse hebræiske unges fasthed og selvfornægtelse, og hans velsignelse fulgte dem. Han gav dem kundskab og dygtighed i al lærdom og visdom; og Daniel havde forstand på alle syner og drømme. Da denne treårs oplæringsperiode var til ende, da kongen prøvede deres færdigheder og dygtigheder, fandt han ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste. Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.

17 Her er en lektie til alle, men især til de unge. En nøje overholdelse af Guds krav er gavnligt for legemets og sindets helse. For at nå den højeste standard for moralsk og intellektuelle færdigheder, vil det være nødvendigt at søge visdom og styrke hos Gud, og holde nøje mådehold i alle livets vaner. I Daniels og hans venners erfaring har vi et eksempel på den principielle sejr over at give efter for appetitten. Det viser os at grundigt religiøse principfaste unge mennesker kan sejre over kødets lyster, og forblive oprigtigt sande over for Guds krav, selv om det koster dem et stort offer. Hvad nu hvis Daniel og hans venner du havde gået på kompromis med de hedenske embedsmænd, og havde givet efter for presset, ved at spise og drikke, som var skik hos babylonerne? Dette enkle eksempel på at forlade princippet, ville have svækket deres fornemmelse for ret, og deres afstand til det forkerte. Eftergivenhed for appetitten ville have medført offer for fysisk livskraft, forstandsmæssig klarhed og åndelig kraft. Det ene skridt ville sandsynligvis have ledt til flere, og indtil deres forbindelse med himlen er blevet styrket, ville de have været fejet bort af fristelse. Gud har sagt: Dem der ærer mig, vil jeg ære. Da Daniel klyngede sig til Gud med uforbeholden tillid, kom den profetiske krafts ånd over ham. Selvom han var blevet undervist af mennesker i hoflivets opgaver, blev han undervist af Gud til at læse de fremtidige mysterier, og at bringe det videre til kommende generationer, gennem figurer og billeder, af forunderlige ting der vil ske i de sidste dage. Daniels liv er en inspirerende illustration på hvad der udgør en helliget karakter. Bibelhelligelse har at gøre med hele mennesket. Paulus skriver til sine brødre i Tessalonika: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! Paulus formanede ikke sine brødre til at tilstræbe en standart som det var umuligt for dem at nå. Han bad ikke om at de måtte få velsignelser, som det ikke var Guds vilje at give. Han vidste at alle, som var egnede til at møde Kristus i stilhed måtte have en ren og hellig karakter. Men enhver idrætsmand er afholdende i alt? de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! Det er umuligt for nogen at nyde helligelsens velsignelse så længe de er selviske og grådige. Disse sukker under en byrde af sygdomssvagheder på grund af forkerte spise- og drikkevaner, som forøver vold mod livets og helsens love. Mange svækker deres fordøjelsesorganer ved at føje en fordærvet appetit. Menneskeorganismens kraft til at modstå den mishandling den får, er forunderlig; men vedholdende forkerte vaner med umådelig spise og drikke vil svække alle funktioner i kroppen. Lad disse svage mennesker tænke hvad de kunne være blevet, hvis de havde levet mådeholdent, og forfremmet sundheden i stedet for at modarbejde det. Tilfredsstilles en forkert appetit og lidenskab, vil endog bekendende kristne forkrøble naturen i sit arbejde, og formindske fysiske, mentale og moralske kræfter. Dem som gør dette, hævder at være helliget, men en sådan hævdelse er grundløs. Paulus skriver til sine nyomvendte kristne: Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag? det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Det gamle Israel fik specifikke anvisninger om at intet mangelfuldt eller sygt dyr kunne bringes som et offer til Gud. Kun det mest fuldkomne skulle udvælges til dette

18 formål. Herren irettesatte, gennem profeten Malakias, sit folk på den strengeste måde for at ignorere disse instrukser. En søn ærer sin far og en træl sin herre. Men er jeg far, hvor er da min ære? Og er jeg herre, hvor er da frygten for mig? Sådan siger Hærskarers Herre til jer præster, der ringeagter mit navn. I spørger:»hvordan ringeagter vi dit navn?«i bringer uren føde på mit alter! I spørger:»hvordan gør vi dig uren?«det gør I, når I siger:»herrens bord må man godt ringeagte!«når I bringer blinde dyr som ofre, er det så ikke noget ondt? Når I bringer halte og syge dyr, er det så ikke noget ondt? Prøv at bringe det til din statholder! Tror du, han vil tage nådigt imod dig og vise dig velvilje? siger Hærskarers Herre. Men formild dog Gud, så han kan være os nådig! Når det er jer, det kommer fra, vil han så vise jer velvilje? siger Hærskarers Herre. Lad os give nøje agt på disse advarsler og irettesættelser. Selvom de er rettet til det gamle Israel, er de ikke mindre aktuelle for Guds folk i dag. Og vi bør tænke over apostlenes ord som han appellerer til sine brødre, ved Guds nåde, at bringe deres legemer som et levende offer, helligt og antageligt for Gud. Dette er sand helligelse. Det er ikke blot en teori, en følelse eller en formular af ord, men et levende aktivt princip, der går ind i hverdagslivet. Det kræver at vore spise-, drikke- og klædevaner er sådan at den fysiske, mentale og moralske sundhed bevares, så vi kan give vore legemer til Herren ikke et offer fordærvet af forkerte vaner, men et levende offer, helligt og antageligt for Gud. Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må være ligegyldige med hensyn til legemets sundhedstilstand og smigre sig med, at umådehold ikke er synd og ikke vil påvirke åndeligheden. Der består en nær forbindelse mellem den legemlige og åndelige natur. Idealet for retskaffenhed højnes eller sænkes i forhold til de fysiske vaner. Overdreven nydelse af god mad vil skabe en sygelig moral. Og er maden ikke af sundeste kvalitet, vil virkningen være endnu skadeligere. En levevis, som ikke bidrager til, at den menneskelige organisme fungerer sundt, forringer de ædle åndsevner. Eftergivenhed for appetitten styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem herredømmet over de åndelige og sjælelige kræfter. Afstå fra kødelige lyster, som fører krog mod sjælen. Dette er apostlen Peters store udtryk. Mange ser på denne advarsel som kun af værdi for den tøjleløse; men den har en bredere betydning. Den beskytter mod al skadelig tilfredsstillelse af appetitten eller lidenskaben. Det er den kraftigste advarsel imod brug af stimulanser og narkotika som te, kaffe, tobak, alkohol og morfin. Disse laster kan klassificeres blandt lyster som har en ondartet indflydelse på moralkarakteren. Jo tidligere disse skadelige vaner dannes, des fastere vil de have deres greb i deres offer, for lystens slaveri, og des mere visselig vil de fornedre åndelighedens renhed. Bibelundervisningen vil kun gøre svagt indtryk hos dem, hvis evner er lammet af en fordærvet appetit. Tusindvis vil ikke blot ofre helbred og liv, men også deres håb om himle, før de vil føre krig imod deres egen fordærvede appetit. En dame som for mange år siden hævdede at være helliggjort, udtalte sig at hvis hun måtte opgive sin pibe eller himlen ville hun sige: Farvel, himmel, jeg kan ikke overvinde min kærlighed til min pibe. Denne afgud er blevet opbevaret i sjæle, og overlader Jesus en underordnet plads. Alligevel hævdede denne kvinde at være Herrens fuldt og helt.

19 Uanset hvad de er, vil dem, som er sandt helliget ophøje moralstandarden ved at bevare korrekte fysiske vaner, og, ligesom Daniel, vise andre et eksempel på mådehold og selvfornægtelse. Enhver fordærvet appetit bliver en advarende lyst. Alt som konflikter med naturlovene skaber en sygelig tilstand i sjælen. Eftergivenhed for appetitten afføder en lammet mave, en forgiftet lever, en omtåget hjerne, og forvrænger derved menneskets temperament og ånd. Og disse svækkede kræfter gives til Gud, som nægter at acceptere offergaverne medmindre de er uden plet og lyde! Det er vor pligt at bringe vor appetit og vore livsvaner i overensstemmelse med naturloven. Hvis de legemer der ofres på Kristi alter blev ransaget ligeså grundigt som de jødiske ofre blev, hvem vil så blive godkendt, med de vaner vi har nu? Med hvilken omhu bør kristne styre deres vaner, så de kan bevare fuld vigør i alle de evner der gives til Kristi tjeneste. Hvis vi vil helliges, i sjæl, legeme og ånd, må vi leve i overensstemmelse med den guddommelige lov. Hjertet kan ikke bevare sin indvielse til Gud, så længe appetitten og lidenskaber får frit råderum, på bekostning af sundhed og liv. Dem som overtræder de love sundheden beror på, må lide straffen. Ved umådeholden spise-, drikke- og klædevaner, formindsker de fysiske, mentale og moralske kræfter, så at deres legemer er et offer som Herren ikke accepterer. De har afgrænset deres evner sådan at de i enhver forstand ikke kan vare tage deres opgaver over for deres medmennesker ordentligt, og de svigter helt at besvare Guds krav. Da Lord, Palmerston, premierminister af England, fik en ansøgning af den skotske gejstlighed til at udpege en faste- og bønnedag for at afværge kolera, svarede han faktisk: Rens og desinficer jeres gader og huse, sørg for renhed og sundhed blandt de fattige, og se om de får rigeligt med god mad og tøj, og brug de rette sanitærstandarder generelt, og du vil ikke få brug for at faste og bede. Herren vil heller ikke høre jeres bønner, så længe der ikke gives agt på hans forhåndsregler. Paulus inspirerede advarsler mod eftergivenhed genlyder helt frem til vor tid. Han kalder os til at praktisere mådehold i alle ting; for hvis vi ikke gør dette bringer vi sjælens frelse i fare: Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed. Han formaner: Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. Til vor opmuntring præsenterer han friheden i glæden for sand helligelse: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Han formaner galaterne at leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. Han nævner nogle af formerne i kødelig lyst, - afgudsdyrkelse, drukkenskab, og sådan som disse. Og efter at have nævnt Åndens frugter hvor iblandt mådeholdenheden er, tilføjer han: De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Hvis Jakob havde set sine brødre bruge tobak, ville han have erklærede denne brug som jordisk, sensuel og djævelsk. Idet jeg har set mænd som hævdede at nyde hele helligelsens velsignelse, medens de var slaver af tobak, spytte og forurene alting omkring dem, har jeg tænkt: Hvordan vil himlen se ud med tobakbrugere i den? Læber der tog Kristi dyrebare navn blev besmittet af tobakspyt, indåndingsluften var forurenet med stank, og endog tøjet var forurenet; den sjæl der elskede denne urenhed og nød denne giftige atmosfære må også være forurenet. Tegnet blev hængt på ydersiden, bevidnede hvad der var inden i.

20 Mennesker der bekender sig til gudsfrygt ofrer deres legemer på Satans alter, og brænder tobaksrøg til hans sataniske majestæt. Virker denne udtalelse barsk? Offeret må bringes til en guddom. Da Gud er ren og hellig, og vil han ikke acceptere noget urent i sin karakter, han afviser dette dyre, smudsige og uhellige offer; derfor konkluderer vi at Satan er den som forlanger denne ære. Jesus døde for at redde mennesker fra Satans greb. Han kom for at sætte os fri ved sit sonofferblod. Det menneske som er blevet Jesu Kristi ejendom, og hvis legeme er Helligåndens tempel, vil ikke være slave af skadelige tobaksvaner. Hans kræfter tilhører Kristus, som har købt ham for blodets pris. Hans ejendom er Herrens. Hvordan kan han da være skyldfri, når han daglig bruger Herrens betroede kapital på at tilfredsstille en appetit, der ikke har fundament i naturen? Hvert år bruges der enorme summer på at tilfredsstille denne appetit, medens sjæle går tabt af mangel på livets ord. Hvordan kan kristne som er oplyst på dette område, fortsætte med at frarøve Gud tiende og gaver til evangelisk arbejde, medens de ofrer på fordærvende lysters alter, ved at bruge tobak, frem for at hjælpe de fattige eller dække manglerne i Guds sag? Hvis de er sandt helligede, vil enhver skadelig lyst overvindes. Da vil alle disse kanaler for unødige udgifter kunne vendes til Herrens skatkammer, og kristne vil tage styringen i selvfornægtelse, selvopofrelse og mådehold. Så vil de være verdens lys. Te og kaffe, så vel som tobak, har skadelige virkninger på organismen. Te er berusende; skønt det i mindre grad har samme karakter som spirituøse brændevine. Kaffe har en større tendens til at omtåge forstanden og lamme energien. Det er ikke så mægtigt som tobak, men har samme effekt. De største argumenter imod tobak kan også bruges mod brugen af te og kaffe. Dem som har for vane at bruge te, kaffe, tobak, opium eller spirituøse brændevine kan ikke dyrke Gud, når de lider under tilvendt eftergivenhed. Lad dem, så de længe de er frataget disse stimulanser, involvere sig i gudsdyrkelse, og guddommelig nåde vil ikke have kraft til at besjæle, oplive eller åndeliggøre deres bønner eller deres vidnesbyrd. Disse bekendende kristne bør tænke over de midler de nyder. Er det ovenfra, eller nedenfra? For en tobaksbruger er alting smagsløst og livløst uden yndlingsnydelsen. Dets brug har afdæmpet kroppens og sindets naturlige følsomhed, og han er ikke modtagelig for Guds Ånds indflydelse. Ved mangel på de sædvanlige stimulanser, har han en krops og sjæls hunger og længsel, ikke efter retfærdighed, ikke efter hellighed, ikke efter Guds nærvær, men efter sin kære afgud. Ved at give efter for skadelige lyster, svækker bekendende kristne deres kræfter dagligt, og gør det umuligt at forherlige Gud. Helligelse, Den kristnes privelegium Review and Herald d. 3. maj 1881 Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herre Jesus Kristi komme." (1Thess 5, 23). Mange, der alvorligt søger efter hellighed i hjerte og renhed i liv, synes forvirrede og mismodige. De ser hele tiden på sig selv og sørger over mangel på tro. Og fordi de ingen tro har, føler de, at de

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

"Gå også I ud i vingården."

Gå også I ud i vingården. Review and Herald d. 6. januar 1885 "Gå også I ud i vingården." Enhver af os har et arbejde at gøre i Herrens vingård. Vi er blevet betroet talenter, og vi er ansvarlig for den brug vi gør af dem. Kristenlivet

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Til menigheden. Review and Herald d. 12. juni 1855

Til menigheden. Review and Herald d. 12. juni 1855 Review and Herald d. 12. juni 1855 Til menigheden Det frygtes at Guds folk ikke er forberedt for hvad der kommer jorden. Er der ikke mangel på energi i menigheden? Er vi ikke på fortryllet grund, og falder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lære og Pagter AFSNIT 1

Lære og Pagter AFSNIT 1 Lære og Pagter AFSNIT 1 Åbenbaring, givet gennem profeten Joseph Smith under en særlig konference af ældster i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som blev afholdt i Hiram, Ohio 1. november 1831.

Læs mere

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753

Bønnebogens indhold. Salmebogens Bønnebog 753 Salmebogens Bønnebog 753 Bønnebogens indhold BØN (indledning) 1.-2. Morgen- og aftenbøn i Luthers lille Katekismus MENNESKELIVET 3.-6. At møde dagen Livsaldre 7.-8. Samliv og ægteskab Forældre og børn

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere