Udnytte talenterne. Review and Herald d. 8. januar 1880

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnytte talenterne. Review and Herald d. 8. januar 1880"

Transkript

1 Review and Herald d. 8. januar 1880 Udnytte talenterne. Det er Guds vilje, at alle hans børn skal gå fremad på livets vej. En sand kristen er villig til selv at lide tab for at gøre andre godt. Han glemmer sig selv, idet han søger at trøste og vederkvæge sønderbrudte hjerter. Mange forstår ikke livets vigtiges hensigt, og på grund af dårlige vaners magt opofrer de livets bedste velsignelser. Nero og Cæsar var anerkendte af verden som store mænd; mon Herren derfor anså dem? Nej! for de var ikke forenet ved en levende tro med kærlighedens store kilde. De var i verden, spiste, drak og sov som mænd af verden; men de lignede Djævelen i deres grusomhed. Hvor som helst disse uhyrer i menneskelig skikkelse gik, fulgte blodsudgydelse og fordærvelse. De blev prist og æret, medens de levede; men verden frydede sig ved deres død. Martin Luthers liv var en stærk modsætning til disse mænds. Han blev ikke født som prins. Han bar heller ikke en kongelig krone. Fra en klostercelle lød hans røst, og derfra gik hans indflydelse. Hans hjerte var ædelt og mildt. Hans gode forstand og hans kraft blev anvendt til menneskeslægtens lykke for tid og evighed. Forstanden er mægtigere end rigdom og legemsstyrke, og hvis den bliver helliget og styret af Guds Ånd, kan den udrette meget godt. Den er bedre end rigdomme og fysisk kraft; dog må den opdyrkes for at danne mennesket. Den ret som man skal påberåbe sig som menneske er bestemt af den brug man gør sig af sin forstand. Bryon havde en intelligent opfattelse af tingene, og en tankedybde, men han var ikke en mand efter Guds standard. Han var en Satans agent. Hans lidenskaber var voldsomme og ukontrollerbare. Han såede sæd igennem hans liv som sprang ud i en fordærvelsens høst. Hans livsarbejde fornedrede dydighedens standard. Dette menneske var en af verdens meget anerkendte mænd, dog ville Herren ikke anerkende ham som et menneske, men kun som en som havde misbrugt sine gudsgivne talenter. Gibbon, skeptikeren, og mange andre hvem Gud havde begavet med store tanker, og hvem verden kaldte for store mænd, samlede sig under Satans banner, og brugte Guds gaver for at fordrejelse sandheden og menneskesjæles udslettelse. Stor forstand, som tjener til unoder, er en forbandelse for den der har forstanden og for alle inden for dennes virkekreds. Det, som vil bringe menneskeslægten den største velsignelse, er et åndeligt liv. Den, som lever i harmoni med Gud, vil stadig stole på hans hjælp. "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" Matt 5,48. Det burde være vort livs højeste mål at udvikle en fuldkommen, kristelig karakter. Vor vilje bør være Guds vilje underordnet. Gud har sat en regel for menneskeslægten, og enhver, som vil følge den, vil ikke alene høste velsignelse deraf i dette liv, men en evig belønning i det tilkommende. Ingen er berettiget til at bære kristennavnet, før han anvender ethvert talent, som Gud har givet ham, til sine medmenneskers gavn. Vi har Kristi liv til eksempel, og først når vi ligesom englene kan være til tjeneste for dem, som skal arve salighed, kommer vi i det rette forhold til Gud. Det ligger i kristendommens natur at gøre familielivet såvel som hele samfundslivet lykkeligt. Enhver, som har Kristi Ånd, vil bortlægge al uenighed, egenkærlighed og strid. Ingen, som har følt Kristi kærlighed, har ret til at tænke, at hans gode indflydelse over sine medmennesker bør begrænses. Kristus blev ikke træt af at virke for sjæles frelse. Vor missionsarbejde hører ikke op, så længe nådens tid varer, og vi burde være uudtrættelige deri. Vor

2 værk er ikke endt, før Kristus byder os at nedlægge vor rustning for hans fødder. Vi må vente og våge, altid rede til at udføre den gerning, Herren måtte kalde os til. Englene er beskæftigede nat og dag i Guds tjeneste for i harmoni med frelsens plan at løfte mennesket op af dets faldne tilstand og bringe det i samfund med den store Skaber. Det er menneskets pligt at elske Gud over alle ting, det vil sige, at hele sit hjerte, og af hele sin sjæl, og af hele sin formue, og sin næste som sig selv. Dette kan ingen gøre, uden han fornægter sig selv. Kristus sagde: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Matt 16,24. At beherske sig selv er at holde sit legeme i trældom, når lidenskaber søger at besejre os; at modstå fristelsen til at tale bebrejdende ord; til at være utålmodig med det barn, hvis fatteevner er ringe; fristelsen til at unddrage sig fra at bære ansvar, når pligten byder det; til at tage opgaven skønt mange svigter; og løfter ansvar hvorend I kan, ikke for at lave bifald, ikke for taktikkens skyld, men for Mesterens skyld, som har givet jer et arbejde at gøre med en fast nøjagtighed; skønt I kunne rose jer selv, så være tavse i stedet for og lade andre læber rose jer. Selvfornægtelse er at søge andres vel først, når tilbøjeligheden leder os til at behage os selv. Selvom jeres medmennesker aldrig værdsætter jeres bestræbelser, skal I fortsætte. Søg omhyggeligt og se om den sandhed I har accepteret er blevet en fast grundsætning hos jer. Følger Kristus med dig, når du går fra dit bønnekammer? Står din religion vagt ved dine læbers dør? Udstrækkes dit hjerte i sympati og kærlighed for dem, som er udenfor din egen familie? Søger du at forstå Herrens ord på den rette måde, at du kan lade dit lys skinne for dine medmennesker? Svar din egen sjæl på disse spørgsmål. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt. Et nyt år er begyndt. Hvad er der blevet skrevet ned sidste år om dit kristne liv? Hvordan står din optegnelse i himlen? Jeg beder dig instændigt at overgive dig uforbeholdent til Gud. Er jres hjerter blevet splittet? Giv dem helt til Herren nu. Gør en anderledes livshistorie i det kommende år, fra det tidligere. Ydmyg jeres sjæle for Gud. "Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham." Jak 1,12. Bortlæg alle indbildninger og hengivenhed. Går noget ved jeres simple naturlige selv. Vær sanddru i alle tanker, ord, handlinger og "gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv." Husk altid på at den moralske natur behøver at styrkes med stadig årvågenhed og bøn. Så længe dit øje er rettet på Jesus, er du uden fare; men i det øjeblik, du begynder at stole på dig selv and begynde med at sympatisere med dig selv og forkæle dig selv, giver du slip på Gud. og er i stor fare. Mange begrænser det guddommelige Forsyn, og skiller barmhjertighed og kærlighed fra sin karakter. De fremhæver at Guds storhed og majestæt vil forbyde hans interesse for det der angår de svageste af hans skabninger. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. (Matt.10,31) Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Det er meget vanskeligt for de fleste mennesker at give agt på småting, medens deres tanker er beskæftigede med forretninger af større vigtighed; men dette må vi stræbe at gøre både ude og hjemme. Mennesket dannet i sin Skabers billede bør medføre større ansvar med de mindre. Han kan lægge beslag på ting med overvældende betydning, og forsømme den undervisning som hans børn

3 behøver. Disse pligter kan betragtes som mindre livsopgaver, skønt de i virkeligheden ligger ved samfundets grundlag. Familiens og menighedens lykke er til dels afhængig af vor indflydelse i hjemmet. Vort evige liv beror på, hvorledes vi udfører vore pligter her i dette liv. Verden trænger ikke så meget til store som til gode mænd, der er til velsignelse i deres hjem. Enhed i menigheden Review and Herald d. 19. februar 1880 Som de forskellige medlemmer af et menneskeligt system forener sig til et hele, og hver enkelt udfører sit hverv i overensstemmelse med den overordnede indsigt, burde også medlemmerne i Kristi menighed være forenet i et harmonisk legeme, som er undergivet helhedens helliggjorte viden. Menighedens fremgang bliver ofte forsinket af dens medlemmers fejlagtige handlemåde. Skønt det er et vigtigt og nødvendigt skridt at forene sig med menigheden, gør det ikke et menneske til en kristen eller sikrer dets frelse. Det vil ikke sikre os adgang til himmelen at få vore navne indskrevet i menighedsprotokollen, hvis vore hjerter ikke er i harmoni med Kristus og Hans folk. Vi bør være Hans trofaste repræsentanter i verden og arbejde i harmoni med Ham. I elskede, nu er vi Guds børn. Vi bør huske dette hellige barneforhold og aldrig gøre noget, der kan bringe vor Faders sag i vanry. Vi har en ophøjet bekendelse. Som kristne bekender vi os til at adlyde alle Guds bud og til at vente på vor Forløsers komme. Et højtideligt advarselsbudskab er blevet os betroet. I ord og handling må vi vise, at vi forstår det store ansvar, som er lagt på os. Vort lys skal skinne så klart, at andre kan se, at vi ærer Faderen i vort daglige liv, at vi står i forbindelse med himmelen og er arvinger sammen med Kristus at vi, når Han kommer i herlighed, kan blive Ham lig. Hver enkelt af os burde føle et stort ansvar som medlem af menigheden og som arbejder i Herrens vingård. Vi må ikke vente, at vore brødre, der er skrøbelige mennesker som vi selv, skal hjælpe os fremad. Vor dyrebare Frelser har indbudt os til at forene vor svaghed med Hans styrke, vor uvidenhed med Hans visdom og vor uværdighed med Hans fortjeneste. Enten er vi virksomme for Ham - eller vi er Hans fjender. Enten samler vi med Kristus eller vi adspreder. Sand omvendelse er en radikal forandring. Selve vort sinds higen og vort liv vil blive fornyet i Ham. Guds hensigt er at føre et folk ud fra verden for at stå i fuldkommen enighed på den evige sandheds grund. Kristus gav sig selv for verden for at rense sig selv et ejendomsfolk nidkært til gode gerninger. Denne renselsesproces har til hensigt at fjerne enhver uenighed eller uretfærdighed fra menigheden, så dens medlemmer kan bygge op i stedet for at rive ned og koncentrere deres energi om det store arbejde, som ligger foran dem. Det er Guds plan, at hans folk skal være forenet i troen. Kristi bøn lige før Hans korsfæstelse var, at Hans disciple måtte være et, ligesom Han var et med Faderen, for at verden måtte tro, at Faderen havde sendt Ham. Denne vidunderlige rørende bøn når ned gennem tiderne helt til vore dage, for Hans ord lød: Jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som på grund af deres ord kommer til at tro på mig. Hvor alvorligt skulle ikke Kristi bekendende efterfølgere søge at besvare denne bøn i deres liv! Mange forstår slet ikke, hvor ophøjet det er at tilhøre menigheden, og er uvillige til at finde sig i nogen form for begrænsning eller disciplin. Deres handlemåde viser, at de sætter deres egen opfattelse over den samlede menigheds. De er heller ikke forsigtige, så de ikke opmuntrer opposition mod menighedens budskab.

4 De, som indtager ansvarsfulde stillinger i menigheden, kan have menneskelige fejl og tage fejlagtige beslutninger; ikke desto mindre har Guds menighed på jorden givet dem en autoritet, som ikke bør ringeagtes. Efter sin opstandelse gav Kristus sin menighed myndighed, idet Han sagde: Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet. En bemyndigelse fra menigheden kan ikke uden videre tilsidesættes. Og dog truer nogle af Kristi bekendende efterfølgere med at forlade menigheden, hvis deres meninger ikke får den indflydelse som de mener, de fortjener. Når de handler således, vil de selv lide det største tab. For idet de går bort fra menigheden, udsætter de sig selv for denne verdens fristelser. Enhver troende skulle være helhjertet i sin forbindelse med menigheden. Dens fremgang og trivsel burde være hans første interesse. Hvis han ikke føler en hellig forpligtelse til at lade sin forbindelse med menigheden være til fordel for denne snarere end for sig selv, vil menigheden være meget bedre stillet uden ham. Alle kan gøre noget for Guds sag. Nogle bruger store summer til unødig luksus og tilfredsstillelse af appetitten, mens de føler det som en stor byrde at give midler til menighedens opretholdelse. De vil gerne have del i alle de goder, som menighedens privilegier kan skaffe dem, men overlader det til andre at betale regningerne. De, som virkelig har interesse i værkets fremgang, vil ikke tøve med at investere i arbejdet nårsomhelst og hvorsomhelst det behøves. De burde også føle en højtidelig forpligtelse til i deres karakter at levendegøre Kristi undervisning, idet de holder fred med hverandre og virker i fuldstændig harmoni. De burde underkaste deres individuelle meninger under menighedens. Mange lever kun for sig selv. De betragter deres liv med stor tilfredshed og smigrer sig med at være fejlfrie, skønt de i virkeligheden intet udretter for Herren og således lever i direkte modstrid med Hans udtrykkelige befalinger. At iagttage ydre former vil aldrig tilfredsstille den menneskelige sjæls store behov. En blot og bar bekendelse af Kristus vil aldrig berede nogen til at bestå i dommen. Der må være en fuldstændig tillid til Herren, en barnlig afhængighed af Hans løfter og en fuldstændig overgivelse af selvet til Hans vilje. Gud har altid prøvet sit folk i lidelsens ovn for at det skal vise sig trofast og sandt og renses fra al uretfærdighed. Efter at Abraham havde udstået den alvorligste prøve han kunne sættes på, talte Gud til ham ved sin engel således: Nu ved jeg, at du frygter Gud, fordi du ikke har sparet din søn, din eneste, for mig. Denne store troens handling får Abrahams karakter til at stå som noget ganske særlig smukt. Den viser tydeligt hans fuldkomne tillid til Herren; for Ham holdt han intet tilbage, end ikke løftets søn. Intet er for dyrebart til at ofres til Jesus. Hvis vi overlader Ham de evner og midler, Han har betroet os, vil han give os flere. Enhver gerning, vi gør for Kristus, vil blive belønnet af Ham. Enhver pligt, vi udfører i Hans navn, vil bidrage til vor egen lykke. Herren overgav sin højt elskedede søn til korsets pinsler for at alle, som tror på Ham, skulle blive et i Jesu navn. Når Kristus bragte så stort et offer for at frelse mennesker og bringe dem i hellig enhed, hvilket offer kan da være for stort for hans efterfølgere for at bevare denne enhed? Hvis verden ser, at der hersker fuldstændig harmoni i Guds menighed, vil det være et mægtigt vidnesbyrd om den kristne religions ægthed. Splid og uenighed inden for menigheden vanærer vor Forløser. Alt sådant kan undgås, hvis selvet overgives til Herren og Jesu efterfølgere bøjer sig for menighedens stemme. Vantro får os til at mene at personlig uafhængighed gør os mere betydningsfulde - at det er et svaghedstegn at lade vore egne ideer om, hvad der er ret og rigtigt, vige for menighedens dom. Men at nære sådanne følelser vil kun bringe anarki ind i menigheden og forvirring hos os selv. Kristus så, at enhed og kristeligt fællesskab var nødvendige for Guds sag

5 derfor oplagde Han sine disciple dem. Og kristendommens historie fra dengang til i dag viser tydeligt, at kun i enighed er der styrke. Lad derfor individuelle meninger bøje sig for menighedens autoritet. Apostlene forstod nødvendigheden af fuldstændig enighed og arbejdede alvorligt for den. Paulus formanede sine brødre med disse ord: Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. 1Kor 1,10 Til Flipperne skrev han: Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, Fil 2,1-5 Til Romerne skriver han: Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader! Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære. Rom 15,5-7 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. Rom 12,16 Peter skrev til menighederne i adspredelsen: Og til slut: Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse. 1Pet 3,8-9 I sit brev til Korinterne siger Paulus: I øvrigt, brødre, glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. 2Kor 13,11 Kristi opgave. Review and Herald d. 10. juni 1880 Efter Kristi opstandelse, før han steg til himlen, gav han sine disciple, og gennem dem til alle som tror på hans navn til enden, denne opgave: Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen. Gud gør krav på alles tjeneste- mænd og kvinder, unge og børn; og jo tidligere de ledes ud og bort fra dem selv, og lærer at involvere sig i uselvisk arbejde for andre, des nærmere vil de komme fuldbyrdelsen af denne hellige opgave. Der er et arbejde for enhver af os at gøre; ikke én er undskyldt. Mange vælger en livsvej for dem selv, uden tanke for eller henblik på Guds herlighed; og alligevel bekender de at være hans tjenere, følge hans anvisninger, skønt de i virkeligheden bare tjener dem selv. Nogle er altid parat til at undskylde sig for at ikke give Guds sags anliggender mere opmærksomhed. I lignelsen om bryllupsmåltidet, nævner Kristus en klasse som, med ens samtygge begyndte at undskylde sig. En havde købt et stykke land, og behøvede at gå ud for at se det; en anden havde købt et spand okser, og måtte prøve dem; en anden havde lige giftet sog, han kunne derfor ikke tage imod indbydelsen. Lignelsen illustrerer overfladiske og intetsigende

6 undskyldninger som, hvis de ville, kunne komme til Lammets bryllupsmåltid; og det bringer også en irettesættelse til dem som kunne være medarbejdere i Herrens vingård, men som ikke vil, fordi deres timelige anliggender sættes over ting af jordisk interesse. Kristus efterlod sin høje rang som befalingsmand over alle himle, og kom til denne verden som menneskenes Genløser. Medens han var her blev han ikke behandlet som en suveræn regent, endog ikke som en velgører. Hans liv var et sceneri i stadig selvfornægtelse og opofrelse for andres gode. Han sagde: Jeg kom ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men Hans vilje som har sendt mig. Alt blev lagt på alteret. Hvordan kan vi bedre vise vor påskønnelse af det store offer, som Guds Lam gjorde, end ved at følge hans eksempel, og fremføre det arbejde som han har påbegyndt. Alle som forbliver passive, skønt der er så meget at gøre, vil til sidst findes skyldige for Gud. Med postens ord: Gør noget gør det snart med al din styrke; Englens vinge vil folde sammen hvis han hviler længe, Og Gud selv, passiv, blev ikke længere velsignet. Dem som bekender at tro sandheden, men ikke føler en byrde for andres sjæle, vil hele tiden falde tilbage, og det vil kræve tid og kræfter fra prædikantens side at holde dem fra troens skibbrud, skønt de burde arbejde med al deres kraft på at viderebringe livets og frelsens vej til deres venner og naboer. Hundreder af mænd og kvinder som for tiden er involveret i Guds værk efter deres bekendelse, gør ikke en tiendedel af det de kunne gøre, hvis de ville udnytte alle de kræfter Gud har givet dem. Nogle gør bogstavelig talt intet for sandheden, og deres ligegyldige eksempel får andre til den samme unyttige position, og derved spreder fra Kristus. Den sidstnævnte klasse inkluderer et langt større antal. De tænker og planlægger kun for dem selv. Fædre og mødre med deres små omkring sig, udgør en lille kreds for deres verden. Alle deres kræfter centreres om mit og mine, og de bliver mere snævre og mere afgrænsede for hvert år i deres liv. De åbner ikke deres hjerter for Kristi nåde og kærlighed, og frigør deres egen natur og forædler deres tilværelse ved at sætte sig sympati for deres medmennesker. Mange som nu efterlades til mørke og fordærv kunne have hjulpet, deres brødre - almindelige mænd og kvinder kommet til dem med Kristi kærlighed glødende i deres hjerter, og anstrenge sig personligt for dem. Mange venter således på at få en personlig henvendelse. Ydmyg og alvorlig samtale med sådanne personer, og bøn før dem, hjertet bringes tæt til hjertet, vil i de fleste tilfælde være en succes. Men i stedet for det, er dem som bekender at være deres Frelsers efterfølgere, tilfredse med at udtrykke ønske om at en bror eller præst kan komme og hjælpe dem. Derved forsømmer de det arbejde som Gud har overladt dem at gøre. Præcis hvordan dette arbejde skal gøres på, i hvert enkelt tilfælde kan ikke foreskrives nøjagtigt, men når de kommer i tættere kontakt med verdens Forløser, vil der foreslås veje og midler for dem. Den sande kristen har lyst til at gøre godt, ikke kun for sin egen familie, men for alle som kommer inden for hans virkekreds. Der vil åbne sig mange nyttige veje for den villige, higende, helligede sjæl, som ønsker at arbejde for andres frelse, og derved udnytte de midler som Gud har tilvejebragt, hvorved Kristne kan vokse til mænds og kvinders fylde i Kristus Jesus. Jo mere sådanne personer gør, des mere vil de se hvad skal gøres, og jo alvorligere vil de være for at få del i alt godt arbejde for opbyggelse af Kristi rige. Det vil være deres mad og drikke at hjælpe deres medmennesker og forherlige Gud.

7 Lad dette spørgsmål komme til ethvert hjerte: Hvor meget skylder du min Herre? Jesus, Mesteren, blev fattig så vi kan få evige rigdomme; han døde så vi kan få liv, evigt liv. Skulle vi ikke være villige til at følge hans eksempel, og gøre næsten lige så meget for andre, som han har gjort for os? Gør vi dette, vil vor egen karakter opdrages og forbedres, vor tro vil vokse sig stærkere, vor iver blive mere vedholdende og alvorlig, vor kærlighed for Gud og sandheden og de sjæle som Kristus døde for vil blive mere intens, og dyrebare sjæle vil frelses som følge af vort arbejde. Hvilket større og mere forædlende arbejde man involvere sig i, end at trække sjæle hen til Kristus. Dette er blevet gjort succesrigt af almindelig mænd og kvinder fra tid til anden, ikke af de mest lærte, veltalende eller velhavende mænd og kvinder, men af den sande og trofaste som gør deres arbejde i enkelthed. Nås en sjæl på den måde, kan denne bringe en hær i Kristi tjeneste. Men enhver medarbejder må bero helt og stadigt på Jesus Kristus for visdom og styrke. Når jeg rejser fra Maine til Washington området, og ser de mange byer og stæder som aldrig har hørt advarselsbudskabet, så er mit hjerte bebyrdet. Vi må lægge grundigere og mere omfangsrige planer for at adlyde den guddommelige opgave og nå al skabningen. Vor egen familie, landsby eller naboskab er ikke hele verden. Hvis hvert medlem i menigheden vil arbejde i en grene der passer til hans evner, kunne deres gøres meget mere end der nu gøres for at adlyde Mesterens befaling: Men, siger en, Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre i Guds arbejde. Jeg er villig til at arbejde, men hvad kan jeg gøre? Til disse bør vi sige: Gå til Gud, han vil undervise dig. Han som beder succesrigt vil arbejde utrættelig for sjæles frelse. Der er mange ting, der kan gøres, hvis man ellers har i sinde at arbejde. Mange mennesker vil ikke gå i kirke for at høre sandheden blive forkyndt. Disse mennesker kan ved et forstandigt personligt arbejde i al enfoldighed overtales til at styre deres fod til Guds hus. En overbevisning kan fæstne sig i deres sind, første gang de hører en prædiken om den nærværende sandhed. Bliv ikke mismodige, om også jeres indbydelse bliver afslået. Gentag den, indtil jeres bestræbelser krones med held. I sammenligning gør vore søstre intet, skønt de kunne gøre rigtig meget. Kristus søger livets og karakterens frugt, og han finder at mange bekendende kristne, ligesom det golde figentræ, ikke bærer andet end blade. Søstrene kan arbejde effektivt ved at finde abonnenter til vore tidsskrifter, og på den måde bringe lys til frem for mennesker. Uddelingen af traktater, og kristne kolportørers arbejde, kan gøres lige så godt af vore søstre som af vore brødre. Inden for denne afdeling af sin virksomhed har Satan travlt med at udsprede litteratur, som nedbryder de unges moral og forgifter deres sind. Ateistisk litteratur spredes over hele landet. Hvorfor skulle ikke hvert eneste menighedsmedlem være lige så stærkt interesseret i at udbrede litteratur, som højner menneskers karakter og bringer sandheden direkte til dem? Disse blade og traktater tjener til oplysning for verden og har ofte været medvirkende til menneskers omvendelse. Vore tidsskrifter sår nu evangeliets frø, og er redskab for at bringe mange sjæle til Kristus, som det forkyndte ord. Hele menigheder er blevet oprejst, som følge af deres uddeling. I dette arbejde kan enhver Kristi discipel gøre en del. Lad tidsskrifter, traktater, blade og bøger blive spredt i alle retninger. Hav altid et bundt udsøgte traktater med dig, hvor du færdes, som du så kan dele ud af, når lejlighed byder sig. Sælg det, du kan, eller lån dem ud eller giv dem bort, som situationen nu tilskynder til. Det vil give gode resultater. Noget andet, som alle kan være med til, er at invitere børn og unge med i sabbatsskole. På denne måde kan de unge virke med godt resultat for den kære frelser. De kan forme menneskers skæbne. De kan gøre en gerning for menigheden og for verden, og først på den store regnskabsdag, når der lyder et "vel du gode og tro tjener" vil det blive åbenbaret, hvor stor og omfattende denne gerning var."

8 Kære søstre, I må ikke blive trætte af at udføre missionsarbejde på en betænksom måde. Det er en gerning, som I alle kan få held til at udføre, hvis I blot vil forene jer med Gud. Inden I skriver jeres missionsbreve, så opløft altid jeres hjerter i bøn til Gud om, at det må lykkes jer at finde nogle vilde kviste, som kan indpodes i det sande vintræ og bære frugt til Guds ære. Alle, som i ydmyghed tager denne gerning op, vil dygtiggøre sig mere og mere som arbejdere i Herrens vingård." Vore prædikanter bør ikke bruge alle deres kræfter på forkyndelsen og lade det være gjort med det. De bør vejlede menighedsmedlemmerne i, hvordan de kan sætte dette arbejde (skrive missionsbreve) i gang og holde det gående, så det for vores traktat og missionsforening kan være som et hjul inden i et andet hjul. Dette inderste hjuls bevægelser holder det udvendige hjul i en kraftig og god gænge. Stands det inderste hjul, og resultatet vil vise sig i mindre liv og aktivitet i traktat og missionsforeningen." For mig er det et mysterium hvordan nogen kan være ligegyldige og rykkesløse med deres medmenneskers frelse i disse sidste dage. Du skal elske din næsten som dig selv, siger budet. Kan vi gøre dette, og samtidig ikke være særlig interesseret deres frelse? Der er noget at gøre for de mennesker, der ikke kender sandheden, i lighed med det, der blev gjort for jer, da I var i mørke. Det er for sent at sove nu, for sent til at være dovne lediggængere. Husets herre har givet hver sin gerning. Lad os gå fremad og ikke tilbage. Vi må have en ny omvendelse hver dag. Jesu kærlighed må gennemstrømme vore hjerter, så vi kan være medvirkende til at frelse mange mennesker. Ingen, som elsker Jesus, kan længe bibeholde den guddommelige gunst, hvis han ikke føler nogen byrde for syndere omkring sig. Hvis kulde og ligegyldighed har listet sig over dine åndelige sanser, og din interesse for dem, som går fortabt i deres synder, mindskes, er det på tide, du omvender dig. Den bedste kurs at tage er at engagere sig i personlig indsats for at frelse andre. Ved at velsigne dem vil du også blive velsignet. Lige meget hvor tunge korsene er, som du må bære for at gøre dette, appellerer Guds Søns blod og kvaler til dig om at fortsætte med at arbejde, om at så ved alle vande. Guds ords rige løfter er for arbejderne, de gode og trofaste. De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg. Den, der høster, får løn og samler frugt til evigt liv." Den kristne har en uudtømmelig kilde af styrke at trække af, hvis han blot vil tage Gud på hans ord, og i levende tro forlange de velsignelser han behøver så meget. Få har studeret bibelen så nøje, og beskuet det store arbejde der er involveret i Frelsesplanen, så de kan begribe deres ansvar for deres medmennesker. Dem som bekender Kristus og alligevel hengiver sig i dovenskab og ladhed ved ikke hvor mange vil gå tabt fordi de ikke retter sig efter principperne, nedlagt i Guds ord. Og de ved ikke hvor mange de har middel for, for at bringe dem under Kristi blodbestænkte banner, hvis de blot har taget deres kors og fulgt ham uanset hvor han kan lede dem. Det er for dem, og kun for dem, som er engageret i at fremføre vor Frelsers opgave, at det velsignede Vel du gode og tro tjener vil blive sagt til, og på hvis pander udødelighedens herlighedskroner vil blive sat på. Bibelstudier. Review and Herald d. 11. januar 1881

9 Bibelstudium overgår alle andre studier med hensyn til at styrke intelligensen. Hvilket rigt felt for tænkning vil ikke ungdommen opdage i Guds ord! Sindet kan gå dybere og dybere i sin søgen og samle styrke gennem enhver bestræbelse for at fatte sandheden; og alligevel er der en uendelighed tilbage. De, der bekender sig til at elske Gud og ære hellige ting, og alligevel tillader sindet at sænke sig ned til overfladiske og uvirkelige ting, stiller sig på satans grund og gør hans værk. Dersom de unge vilde studere Guds underfulde gerninger i naturen og hans majestæt og magt, som den er åbenbaret i hans ord, ville enhver sådan øvelse udvikle og forbedre deres evner. De ville få en livlighed, som ikke har noget med anmasselse eller hovmod at gøre. Ved at grunde over den guddommelige krafts undere vilde sindet lære den sværeste, men mest nødvendige af alle lærdomme, nemlig den, at den menneskelige visdom er dårskab, hvis den ikke er forbundet med den evige og helliget ved Kristi nåde, Guds kære søns arbejde på at forbinde det skabte med det uskabte, det timelige med det evige, ved sin egen guddommelige person, er et emne, som med fordel kan beskæftige vor tanke hele vor livstid. Kristi værk var at stadfæste andre verdeners beboere i deres uskyldighed og loyalitet såvel som at frelse de fortabte på denne klode. Han åbnede en vej for de ulydige, ad hvilken de kunne vende tilbage til deres lydighedsforhold over for Gud, medens han ved samme handling anbragte en beskyttende vagt rundt om dem, som allerede var rene, for at de ikke skulle blive fordærvede. På samme tid som vi fryder os over, at der er verdener, som aldrig er faldne, opsender disse samme verdeners beboere pris og ære og ophøjelse til Jesus Kristus for forløsningsplanen, som går ud på at frelse Adams faldne sønner så vel som at stadfæste dem selv i deres stilling og deres karakters renhed. Den arm, der løftede den menneskelige familie op fra den ruin, satan ved sine forførelser havde nedstyrtet slægten i, er den samme arm, som har bevaret andre verdeners beboere fra synd. Enhver verden derude i det umådelige rum nyder faderens og sønnens omsorg og støtte; og den samme omhu udvises stadig over for den faldne menneskeslægt. Kristus står som midler for menneskene, og de usete verdener holdes også oppe formedelst hans midlergerning. Er ikke disse emner af tilstrækkelig storhed og betydning til at fange vore tanker og fremkalde følelsen af taknemmelighed og ærbødighed over for Gud? Luk bibelen op for vor ungdom; drag dens opmærksomhed til Guds ords skjulte skatte; lær dem at søge deri efter sandhedens juveler, og de unge skal vinde en intellektuel styrke, som studiet af alt, hvad filosofien omfatter, ikke kan give. De store emner, bibelen behandler, de inspirerede udtalelsers enkelhed og værdighed; de ophøjede temaer, som den byder sindet at beskæftige sig med; lyset, skarpt og klart, som det udvælder fra Guds trone og oplyser forstanden, vil udvikle sindets kræfter i en udstrækning som næppe kan fattes og aldrig fuldt forklares. Bibelen frembyder et uendeligt felt for indbildningskraften, så meget mere sjælsforædlende og så meget højere end den vanhellige intelligensens overfladiske virkninger, som himlen er højere end jorden. Vor slægts inspirerede historie kan ethvert menneske blive ejer af; og alle burde nu begynde på at ransage den. De burde gøre sig bekendt med vore første forældre som disse stod i eden i hellig uskyldighed og nød Guds og syndfrie engles selskab. De burde undersøge, hvorledes synden kom frem og lægge mærke til, hvilke spor den har sat i menneskeslægtens historie, idet de følger den hellige beretning ned igennem tiden og ser, hvorledes menneskers ulydighed og ubodfærdighed og synd har medført en retfærdig gengældelse.

10 Den, der læser den hellige skrift, kan ligesom samtale med patriarker og profeter; han kan opleve de mest inspirerende scener; han kan se Kristus, som var himlens monark, lige med Gud, stige ned til menneskeslægten og gennemføre frelsesplanen, idet han sønderbryder de lænker, satan havde bundet mennesket med, og gør det muligt for dette at genvinde sin lighed med Gud. Han kan se Kristus påtage sig menneskelighed, se ham vandre hernede i over tredive år, indtil han hengiver sin sjæl til et syndoffer, for at mennesket ikke skal gå fortabt. Alt dette er stof til den dybeste tænkning og det mest koncentrerede studium. Hvis de opfylder Guds hensigt, vil endog de mest erfarne Kristne fortsat være elever i Kristi skole, så de kan blive dygtige lærere. Og det er umuligt at forklare og gennemtvinge bibelens store sandheder uden at selv se det klarere lys. Vort eget syn vil blive mere udstrakt, og bestræbelserne for at Guds ord tydeligere for andre vil fæstne sig i vor ene tanker. Mennesker kan have syntes godt om skolernes oplæring, og kan selv have stiftet bekendtskab med store teologiske skrivere, alligevel vil sandheden åbne sig for sindet, og indprente den med en ny og slående kraft, idet Guds ord ransages og overvejes med et alvorligt og bønligt ønske for at forstå det. Når sindet gribes af åbenbaringens vidunderlige sandheder, vil det aldrig samtykke i, at dets kræfter skal beskæftige sig med frivole emner; det vil med foragt vende sig fra slibrig litteratur og dårlige fornøjelser, som demoraliserer vore dages unge. De, som har haft selskab med bibelens poeter og vise mænd, og hvis sjæle er blevet grebne af trosheltenes storværker, vil komme tilbage fra disse tankens rige domæner langt renere i hjertet og mere forædlet i sindet end om de havde været beskæftiget med studiet af de mest berømte verdslige forfattere eller med betragtningen og forherligelsen af denne verdens Faraoners, Herodesers og Cæsarers store bedrifter. De unge kræfter slumrer for det meste, fordi de ikke sætter herrens frygt som visdoms begyndelse. Herren gav Daniel visdom og kundskab, fordi han ikke lod sig påvirke af nogen magt, der vilde gribe ind i hans religiøse principper. Grunden til, at vi har så få solide, stabile og tænkende mænd, er den, at de mener at kunne være store uden at have forbindelse med himmelen. Menneskenes børn frygter, elsker og ærer ikke Gud. Religionen efterleves ikke; man svarer ikke til sin bekendelse. Herren kan kun gøre så lidt for mennesket, fordi det er så tilbøjeligt til at ville ophøje sig selv og mener sig at være noget stort. Gud vil, at vi skal udvikle vore evner og benytte ethvert privilegium til at kultivere og styrke vor forstand. Mennesket blev født til et højere og noblere liv end det, det er nået op til. Vor dødelige tilværelsesperiode hernede er en forberedelse til det liv, der måles med Guds øjne. Hvilke storslåede emner fremholder ikke den hellige skrift, som vort sind kan dvæle ved! Hvor finder vi noget så højt at grunde på? Hvor finder vi temaer, der er så yderst interessante? Kan man på nogen måde sammenligne den menneskelige videnskabs undersøgelser med den bibelske videnskabs afsløringer af hemmeligheder og ophøjede læresætninger? Hvor finder vi noget, der i den grad vil appellere til vor intellektuelle styrke og fremkalde så dybe og alvorlige tanker? Dersom vi vil lade bibelen tale til os, vil den lære os det, som intet andet kan lære os, men ak, alt andet end netop Guds ord dvæler sindet ved! Værdiløs litteratur, opdigtede historier sluger man grådigt, medens bibelen med alle dens skatte af hellige sandheder ligger forsømt på ens bord. Det hellige ord vil dersom det får lov til at beherske vort liv, forædle, ophøje og helliggøre. Det er Guds røst iblandt mennesker. Skal vi give agt på det?

11 Tydes dine bud, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. Engle står ved siden af den, som ransager skrifterne, oplyser sindet og gør indtryk på det. Kristi ord lyder i dag til os med samme styrke, som da han for over 1800 år siden sagde til sine disciple: i ransager skrifterne, fordi i mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig. Helliggørelse Review and Herald d Tekst: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 1. Tess. 5,23 I den religiøse verden er der en helliggørelses-teori som er falsk i sig selv, og farlig i sin indflydelse. Vi har mødt mange, som hævder at være helliggjort; men i mange tilfælde er det sådan at dem som bekender sig til helligelse ikke besidder den ægte vare. Deres helligelse består af tale og viljebestemt gudsdyrkelse. Dem som virkelig søger at udvikle kristen karakter vil aldrig give sig til at anse sig som syndfrie. Deres liv kan være ulastelige, så de kan være levende repræsentanter for den sandhed som de har accepteret; men des mere de optræner deres tanker til at dvæle ved Kristi karakter, og de nærmer sig hans guddommelige billede, des mere klart vil de kunne skelne dets pletfrie fuldkommenhed, og des dybere vil de mærke deres egne mangler. Når personer hævder at de er helliggjort, er det nok bevis på, at de er langt fra at være hellige. De ser ikke deres egen svaghed og fuldstændige udslettelse. De ser på sig selv som den der genspejler Kristi billede, fordi de ikke kender ham rigtigt. Jo større afstand mellem dem og deres Frelser, des mere retfærdig vil de se ud i deres egne øjne. Medens vi med anger og ydmyg tillid mediterer over Jesus, hvem vore synder har gennemboret og vore sorger har bebyrdet, må vi lære at vandre i hans fodspor. Ved at beskue ham bliver vi forandret til hans guddommelige lighed. Og når dette arbejde er udført i os, skal vi ikke hævde retfærdighed af os selv, men skal ophøjes Jesus Kristus, vi skal hænge vore hjælpeløse sjæle på hans fortjenester. Vor Frelser har altid fordømt selvretfærdighed. Han underviste sine disciple, at den højeste slags religion er den, som manifesterer sig selv på en stille og beskeden måde. Han formanede dem til at gøre deres gerninger i stille godgørenhed, ikke for at blive set, ikke for at blive prist eller æret af mennesker, men til Guds ære, forvente deres løn herefter. Hvis de udfører gode gerninger der lovprises af mennesker, vil de ikke få belønning af deres Fader i himmelen. Kristi efterfølgere blev undervist om at de ikke skal bede for at blive hørt af mennesker. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. Sådanne ytringer som dette fra Kristi læber viste at han ikke så med billigelse på den slags fromhed der herskede bland farisæerne. Hans lære på bjerget viste at godgørenhedens handlinger påtager sig en pæn form, og embedshandlingerne for religiøs gudsdyrkelse genspejler den dyrebareste vellugt, når de udføres på en beskeden måde, i anger og ydmyghed. De rene motiver helliger handlingen.

12 Sand helligelse er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje. Oprørske tanker og følelser overvindes, og Jesu stemme vækker til et nyt liv, som gennemstrømmer hele kroppen. Den som er sandt helligede vil ikke sætte deres egen mening op som en standard for rigtigt eller forkert. De er ikke fanatiske eller selvretfærdige; men de er nidkære for selvet, altid påpasselige så at de, når de får et løfte, kan indvilge i betingelserne som løftet er baseret på. Mange som bekender sig til helligelse, er helt uvidende om nådens arbejde på hjertet. Når de forsøges og prøves, findes de på den samme måde som de selvretfærdige farisæerer. De vil ikke dementere det. De lægger fornuft og dømmekraft til side, og beror sig helt og fuldt på deres følelser, baserer deres krav på helligelse på stemninger som de en gang har erfaret. Om dette punkt centrer de al deres erfaring. De er hårdnakkede og bevarer deres stædige krav på helligelse, siger mange ord, men bærer ingen dyrebare frugter som bevis. Disse personer, som efter deres bekendelse er helliggjorte, bedrager ikke blot deres egne sjæle ved deres krav, men udøver en indflydelse der leder mange bort, som ellers alvorligt ønsker at tilpasse sig til Guds vilje. De høres gentage igen og igen: Gud leder mig! Gud lærer mig! Jeg er uden synd! Mange som kommer i kontakt med denne ånd, kommer ud for noget mørkt og mystisk noget som de ikke kan begribe. Men det er det som slet ikke ligner Kristus. Helligelse består ikke af stærke emotionelle følelser. Her er der mange som ledes til vildfarelse. De gør følelserne til deres kriterium. Når de føler sig opstemt eller lykkelige, hævder de at de er helliggjorte. Lykkelige følelser med mangel på glæde, er ikke bevis for at en person er eller ikke er helliggjort. Der er ikke noget værre end et øjebliks helligelse. Sand helligelse er et dagligt arbejde, der varer ved lige så længe som livet varer. Dem som kæmper med daglige fristelser, overvinder deres egne naturlige tendenser, og søger hjertets og livets hellighed, gør ikke pralende krav på hellighed. De hunger og tørster efter retfærdighed. Synden virker overmådelig syndig på dem. Der er dem, som hævder at være hellige, som bekender sig til sandheden, ligesom deres brødre, og det kan være vanskeligt at skelne mellem dem; men forskellen er der faktisk! Deres vidnesbyrd som påberåber sig en så ophøjet erfaring, vil få Kristi liflige ånd til at trække sig tilbage fra et møde, og vil efterlade en isnende indflydelse hos de tilstedeværende, endskønt de levede oprigtigt uden synd, vil deres tilstedeværelse bringe hellige engle ind i forsamlingen, og deres ord vil i virkeligheden være som æbler af guld i skåle af sølv. Om sommeren, når vi ser på den store skovs træer, er alt iklædt en skøn grøn kåbe, kan vi ikke være i stand til at skelne mellem stedsegrønne træer og andre træer. Men når vinteren nærmer sig, og kong frost omkranser den i sin isnende favn, afklæder de andre træer deres skønne løv, og de stedsegrønne vil hurtigt kunne ses. Sådan vil det være med alle som vandrer i ydmyghed, ikke stoler på selvet, men klynger sig skælvende til Kristi hånd. Medens dem som er tillidsfulde, og stoler på deres egen karakterudvikling, mister deres falske retfærdighedsklædning, når de underkastes prøvelsernes storme, vil de sande retfærdige, som virkelig elsker og frygter Gud, bære Kristi retfærdighedsklædning i medgang såvel som modgang. Selvfornægtelse, selvopofrelse, godgørenhed, venlighed, kærlighed, tålmod, mod og kristen tillid er de daglige frugter at de bærer der er sandt omvendte med Gud. Deres handlinger behøver ikke være offentlige for omverden, men selv kæmper de dagligt med det onde, og vinder dyrebare sejre over fristelse og vildfarelse. Højtidelige løfter fornyes og holdes stærke ved alvorlig bøn og stadig overvågning derved. Den ivrige entusiast ser ikke disse stille medarbejderes kampe; men Hans øje som ser det skjulte i hjertet, bemærker det og ser med billigelse anstrengelserne der lægges i med

13 ydmyghed og sagtmodighed. Det kræver prøvetiden at åbenbare den kærlighedens og troens sande guld i karakteren. Når prøvelser og forviklinger kommer over menigheden, vil den kristnes vedholdende iver og varme hengivenhed udvikles. Vi er bedrøvede over at se bekendende kristne blive ledt på vildspor af den falske, men fortryllende teori om at de er fuldkomne, fordi det er så vanskeligt at rive dem ud af vildfarelsen og få dem hen på rette spor. De har forsøgt at spille skuespil, medens den indre besmykkelse, Kristi sagtmodighed og ydmyghed mangler. Prøvetiden vil komme til alle, hvor manges håb, som i årevis har troet de var sikre, vil kunne ses uden grundlag. Når nogle som tilsyneladende var grundpiller i Guds hus, men i nye positioner åbenbarer, under forskellige omstændigheder, blot råddenskab inden under udsmykningen og glansen. Men den, der er ydmyg i hjertet, som har mærket betydningen af den daglige fastnaglen til den evige Klippe, vil stå urørlig midt i trængslens fristelser, fordi de ikke har stolet på dem selv. Guds fundament står sikkert, hav dette segl, Herren kender dem der er hans. Dem som har smerter for at tiltrække opmærksomhed for deres gode gerninger, søger hele tiden at tale om deres syndfrie tilstand, og bestræber sig for at gøre deres religiøse færdigheder tydelige, bedrager kun deres egne sjæle ved at gøre sådan. Et sundt mennesker, som er i stand til at tage vare på livets opgaver, og som går frem dag for dag i frejdighed, og med en sund blodstrøm flydende i sine vener, henleder ikke folks opmærksomhed for at se hans legemes sundhed. Sundhed og livskraft er naturlige betingelser for hans liv, og derfor er han knapt nok klar over at han nyder så rig en velsignelse. Sådan er det med det sandt retfærdige menneske. Han er ikke klar over sin godhed og medynk. Religiøse principper er blevet udspringet for hans liv og optræden, og det er lige så naturligt for ham at bære Åndens frugter, som for figentræet at bære figner, eller for rosenbusken at give roser. Hans natur er så gennemsyret af kærlighed til Gud og til sine medmennesker at han gør Kristi gerninger med villigt hjerte. Alle som kommer inden for hans sfære opfatter skønheden og vellugten af hans kristne liv, medens han selv ikke er klar over det, for det er i harmoni med hans vaner og tilbøjeligheder. Han beder for guddommelig lys og elsker at vandre i dette lys. Det er hans mad og drikke at gøre sin himmelske Faders vilje. Hans liv er skjult med Kristus i Gud, alligevel praler han ikke af dette, og er heller ikke tilsyneladende klar over det. Gud smiler over den beskedne og ydmyge som følger lige i Mesterens fodspor. Engle er tiltrukket af dem, og kærlighed holder sig til deres sti. De kan forbigås som uden at blive lagt mærke af dem som hævder at have ophøjede færdigheder, og som fryder sig over at gøre gode gerninger; men himlens engle bøjer sig ydmygt for dem, og er som en ildmur rundt omkring dem. Vor frelser var verdens lys; men verden kendte ham ikke. Han var hele tiden beskæftiget med barmhjertighedsgerninger, spredte lys over alles stivej; alligevel påkaldte han ikke dem, som han blande sig med, til at se hans enestående kraft, hans selvfornægtelse, selvopofrelse og godgørenhed. Jøderne beundrede ikke et sådant liv; de betragtede hans religion som værdiløs, fordi den ikke samstemte med deres standard for fromhed. De besluttede at Kristus ikke var religiøs i ånd eller karakter; for deres religion bestod af fremvisning, gøre offentligt skuespil, og gøre godgørende handlinger for effektens skyld. De udbasunerede deres gode gerninger, som de gør der påkræver sig hellighed. De vil få alle til at forstå at de var uden synd. Men hele Kristi liv var i diamentral modsætning til dette. Han søgte hverken efter ære eller bifald, Hans forunderlige helbredelseshandlinger blev udført på en så stille så mulig måde, selvom han ikke kunne modstå

14 deres begejstring som tog imod hans store velsignelser. Ydmyghed og sagtmodighed karakteriserede hans liv. Og det var på grund af hans ydmyge vandring og fordringsløse optræden, som stod i en så markant kontrast til dem selv, at farisæerne ikke ville acceptere ham. Helligelsens dyrebareste frugt er sagtmodighedens nådegave. Når denne nådegave bor i sjælen, formes tilbøjelighederne af dens indflydelse. Der er en stadig venten på Gud, og en underlæggelse af hans vilje. Forståelsen griber enhver guddommelig sandhed, og viljen bøjer sig til ethvert guddommeligt forskrift, uden nogen tvivl eller knurren. Sand sagtmodighed blødgører og underlægger hjertet, og tilegner sindet det indpodede ord. Det bringer tankerne til lydighed mod Jesus Kristus. Det åbner hjertet for Guds ord, ligesom Lydia blev åbnet op. Det bringer os hen til Maria, som elever ved Jesu fødder. Den sagtmodige vil Han vejlede i dommen, og den sagtmodige vil lære hans vej, var han den største udfordring for alle Guds fjender. Hans hjerte var fyldt med ædle tanker for sin store mission. Ved at tilkendegive et budskab fra himlen, sætter han alligevel sig selv i et lille barns sted og lader sig føre. Hvad siger min Herre til sine tjenere? var svaret. Efter at Kristus var blevet åbenbaret for Paulus var hans første ord: Herre, hvad vil du at jeg skal gøre? Sagtmodighed i Kristi skole er en af Åndens markante fugter. Det er en nåde Helligånden udvirker som den helliggørende, og sætter dens indehaver i stand til enhver tid at kontrollere en hård og fremfusende frister. De mennesker som værner om sagtmodighedens nådegave, men som af naturen er bitre eller opfarende, de vil kunne bortlægge bruge de alvorligste anstrengelser for at underkue deres uheldige frister. De vil daglig vinde selvkontrol, indtil det som er ukærligt og ikke ligner Jesus bliver besejret. De bliver taget op i det guddommelige forbillede, indtil de kan adlyde den inspirerede formaning: Vær snar til at lytte, og langsom til at tale, langsom til vrede. Når et menneske bekender sig til at være hellig, og alligevel i ord og handling fremstiller den urene kilde, der udsender sine bitre vande, kan vi med sikkerhed sige: dette menneske er bedraget. Han behøver netop at lære det alfabet, som udgør kristenlivet. Nogle som bekender at være Kristi tjenere har længe værnet om dæmoners uvenlighed der tilsyneladende elsker uhelligede elementer, og finder fornøjelse ved at sige ord der er ubehagelige og irriterende. Disse mennesker må omvendes, før Kristus vil anerkende dem som hans børn. Sagtmodighed er den indre besmykkelse, som Gud sætter stor pris på. Apostlen omtaler dette som mere fremragende og værdifuldt end guld, perler og kostelige klæder. Medens den ydre besmykkelse kun forskønner det dødelige legeme, besmykker sagtmodighedens smykke sjælen, og forbinder begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud. Denne besmykkelse har Gud selv valgt. Himlens engle vil registrere de bedst besmykkede, dem som tager Herre Jesus Kristus på sig, og vandrer sammen med ham i sindets sagtmodighed og ydmyghed. Der er høje mål for den kristne. Han kan nå til endnu højere mål. Johannes havde en ophøjet tanke om den kristnes privilegium. Han siger: Se hvilken kærlighed havde faderen til os, at vi kunne kaldes for Guds sønner. Det er ikke muligt for menneskene at oprejse en højere værdighed end hvad dette rummer. Mennesket er blevet udlovet privilegiet at blive en Guds arving og en Kristi medarving. For dem som er blevet ophøjet sådan, udfoldes der uransagelige rigdomme af Kristus, som er af tusinde gange højere værdi end verdens rigdomme. Derved ophøjes begrænsede mennesker, ved Kristi fortjenester, til fællesskab med Gud og med sin kære Søn. Review and Herald d. 25. januar 1881

15 Daniels liv en illustration på sand helliggørelse. Tekst: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! 1. Tess. 5,23 Profeten Daniel havde en strålende karakter. Han var et klart eksempel på hvad mennesker kan blive, når de forenes med visdommens Gud. En kort oversigt over dette hellige Guds menneskes liv står nedskrevet til opmuntring for dem, som herefter kaldes til at udstå trængsler og fristelse. Da Israels folk, deres konger, adelsmænd og præster, blev ført i fangenskab, blev fire af disse udvalgt til at tjene i den babylonske konges sale. En af disse var Daniel, som tidligt viste lovende evner under udvikling til senere. Disse unge var alle af fyrstelig fødsel, og beskrives som børn i hvem der ikke var plet, men kønne og dygtige i al visdom, og forstå viden, og havde en sådan evne i sig. I erkendelsen af disse overmådelige talenter hos disse unge fanger, bestemte kong Nebukanezzar at uddanne dem til betydningsfulde stillinger i sit rige. For at være fuldt rustede til deres liv ved hoffet skulle de, efter den orientalske skik, oplæres i kaldæernes sprog, og underlægges tre års grunding undervisning i fysisk og intellektuel disciplin. De unge i denne oplæringsskole fik ikke blot lov til at komme i det kongelige palads, men det blev ordnet at de skulle spise af den mad og drikke den vin som kom fra kongens bord. Med alt dette tænkte kongen, at han ikke kun gav dem stor ære, men sikrede dem den bedste fysiske og mentale udvikling som kunne opnås. Blandt de levenedsmidler der blev sat foran kongen var svinekød og andre kødspiser som var erklæret for urent ved Mose lov, og som hebræerne var blevet udtrykkeligt forbudt at spise af. Her blev Daniel sat for en vanskelig prøve. Skulle han holde fast ved sine fædres lære om mad og drikke, og fornærme kongen, muligvis ikke blot miste sin stilling men også sit liv? eller skulle han vanrøgte Herrens bud og beholde kongens gunst, og derved få store intellektuelle fortrin og de mest smigrende verdslige udsigter? Daniel tøvede ikke længe. Han besluttede at stå fast på sin renhed, lade resultatet være hvad det blev til. Han tænkte i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig selv med en del af kongens kødspiser, heller ikke med den vin han drak af. Der er mange blandt de bekendende kristne i dag som kom til det resultat Daniel var for nøjeregnende, og ville erklære ham for snæversynet og fanatisk. De betragter det at spise og drikke har så lille konsekvens, at det ikke kræver så fast ståsted, som i så fald kan føre opofrelse af ethvert jordisk offer. Men dem som tænker sådan, vil på domsdagen finde at de har vendt sig fra Guds udtrykte krav, og sat deres egne meninger op som en standard for rigtigt og forkert. De vil finde at det der virker ubetydeligt for dem, ser Gud ikke som ubetydeligt. Hans krav bliver knapt nok adlydt. Dem som accepterer og adlyder kun et af hans pålæg fordi det er bekvemt at gøre det, også selvom de forkaster de andre fordi det kræver stort offer at overholde dem, de fornedrer standarden for det rigtige, og ved deres eksempel leder andre til at se let på Guds lov. Så siger Herren, skal være vor regel i alle ting. Daniel var underlagt de hårdeste fristelser som kan angribe de unge i dag; alligevel var han oprigtig mod den religiøse institution han fik i sit jordiske liv. Han var omgivet af en indflydelse som skulle undergrave dem som ville vakle mellem princip og tilbøjelighed; alligevel bringer Guds ord ham en

16 fejlfri karakter. Daniel vovede ikke at sætte lid til sin egen moralske kraft. Bøn var en nødvendighed for ham. Han gjorde Gud til sin styrke, og Gudsfrygt var hele tiden foran ham i alle handlinger i hans liv. Daniel besad den ægte sagtmodigheds nådegave. Han var sand, fast og ædel. Han søgte at leve i fred med alle, medens han stod ubøjelig som det knejsende cedertræ, uanset princippet. Alt som ikke kolliderede med hans alliance med Gud, var han respektfuld og lydig over for, over for dem som havde myndighed over ham; men han havde så høj en fornemmelse af Guds påbud at jordiske herskeres krav kom i anden række. Han blev ikke tilskyndet af nogen selviske overvejelse at vige fra hans pligt. Daniels karakter er præsenteret for verden som et slående eksempel af hvad Guds nåde kan gøre for mennesker, der er faldet i deres natur og fordærvet af synd. Optegnelsen af hans ædle og selvfornægtende liv var en opmuntring til den almindelige menneskehed. Fra dette må vi vinde styrke, til at ædelmodigt kunne modstå fristelse og stå fast i sagtmodighedens nåde for det rigtige under den hårdeste prøvelse. Daniel kunne have fundet en plausibel undskyldning for at forlade sine stærkt mådeholdne vaner; men Guds bifald var ham mere dyrebart end den mægtigste jordiske magthavers gunst, - mere dyrebart end livet i sig selv. Med sin venlige optræden opnåede han gunst hos Melzar, embedsmanden som havde med de hebræiske unge at gøre. Daniel anmodede om at de ikke skulle spise af konges kød, eller drikke hans vin. Melzar var bange for at han kunne pådrage sig kongens mishag om han gav efter for dette, og således bringe sit eget liv i fare. Ligesom mange i dag, tænkte han at en afholdende kost, snarere ville give disse unge begrænsninger, sygeligt udseende og manglende muskelstyrke, medens den luksueriøse mad fra kongens bord ville gøre dem rødmossede og smukke, og ville tildele dem den største fysiske aktivitet. Daniel bad om at sagen måtte blive afgjort ved en ti-dages prøvelse. Under denne korte periode fik de unge hebræere lov til at spise enkel mad, medens deres kammerater tog del i kongens lækkerier. Anmodningen blev endelig tilstået, og så følte Daniel sig forvisset om at han havde vundet sin sag. Selvom han kun var ung, havde han set de skadelige virkninger af fysisk og mentale helse på grund af vindrikning og den luksusseriøs leveform. Ved slutningen af de ti dage blev resultatet stik modsat Melzars forventninger. Ikke kun i personlig udseende, men også i fysisk aktivitet og mental vigør, udviste de mådeholdne en markant overlegenhed i deres levevaner, sammenlignet med deres kammerater som havde givet efter for appetitten. Som et resultat af denne prøvelse, fik Daniel og hans venner lov til at fortsætte deres enkle kost under hele deres oplæringsperiode til rigets opgaver. Herren så anerkendende på disse hebræiske unges fasthed og selvfornægtelse, og hans velsignelse fulgte dem. Han gav dem kundskab og dygtighed i al lærdom og visdom; og Daniel havde forstand på alle syner og drømme. Da denne treårs oplæringsperiode var til ende, da kongen prøvede deres færdigheder og dygtigheder, fandt han ingen som Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Så trådte de i kongens tjeneste. Hver gang kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, opdagede han, at de var ti gange så dygtige som samtlige mirakelmagere og besværgere i hele hans kongerige.

17 Her er en lektie til alle, men især til de unge. En nøje overholdelse af Guds krav er gavnligt for legemets og sindets helse. For at nå den højeste standard for moralsk og intellektuelle færdigheder, vil det være nødvendigt at søge visdom og styrke hos Gud, og holde nøje mådehold i alle livets vaner. I Daniels og hans venners erfaring har vi et eksempel på den principielle sejr over at give efter for appetitten. Det viser os at grundigt religiøse principfaste unge mennesker kan sejre over kødets lyster, og forblive oprigtigt sande over for Guds krav, selv om det koster dem et stort offer. Hvad nu hvis Daniel og hans venner du havde gået på kompromis med de hedenske embedsmænd, og havde givet efter for presset, ved at spise og drikke, som var skik hos babylonerne? Dette enkle eksempel på at forlade princippet, ville have svækket deres fornemmelse for ret, og deres afstand til det forkerte. Eftergivenhed for appetitten ville have medført offer for fysisk livskraft, forstandsmæssig klarhed og åndelig kraft. Det ene skridt ville sandsynligvis have ledt til flere, og indtil deres forbindelse med himlen er blevet styrket, ville de have været fejet bort af fristelse. Gud har sagt: Dem der ærer mig, vil jeg ære. Da Daniel klyngede sig til Gud med uforbeholden tillid, kom den profetiske krafts ånd over ham. Selvom han var blevet undervist af mennesker i hoflivets opgaver, blev han undervist af Gud til at læse de fremtidige mysterier, og at bringe det videre til kommende generationer, gennem figurer og billeder, af forunderlige ting der vil ske i de sidste dage. Daniels liv er en inspirerende illustration på hvad der udgør en helliget karakter. Bibelhelligelse har at gøre med hele mennesket. Paulus skriver til sine brødre i Tessalonika: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! Paulus formanede ikke sine brødre til at tilstræbe en standart som det var umuligt for dem at nå. Han bad ikke om at de måtte få velsignelser, som det ikke var Guds vilje at give. Han vidste at alle, som var egnede til at møde Kristus i stilhed måtte have en ren og hellig karakter. Men enhver idrætsmand er afholdende i alt? de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! Det er umuligt for nogen at nyde helligelsens velsignelse så længe de er selviske og grådige. Disse sukker under en byrde af sygdomssvagheder på grund af forkerte spise- og drikkevaner, som forøver vold mod livets og helsens love. Mange svækker deres fordøjelsesorganer ved at føje en fordærvet appetit. Menneskeorganismens kraft til at modstå den mishandling den får, er forunderlig; men vedholdende forkerte vaner med umådelig spise og drikke vil svække alle funktioner i kroppen. Lad disse svage mennesker tænke hvad de kunne være blevet, hvis de havde levet mådeholdent, og forfremmet sundheden i stedet for at modarbejde det. Tilfredsstilles en forkert appetit og lidenskab, vil endog bekendende kristne forkrøble naturen i sit arbejde, og formindske fysiske, mentale og moralske kræfter. Dem som gør dette, hævder at være helliget, men en sådan hævdelse er grundløs. Paulus skriver til sine nyomvendte kristne: Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag? det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Det gamle Israel fik specifikke anvisninger om at intet mangelfuldt eller sygt dyr kunne bringes som et offer til Gud. Kun det mest fuldkomne skulle udvælges til dette

18 formål. Herren irettesatte, gennem profeten Malakias, sit folk på den strengeste måde for at ignorere disse instrukser. En søn ærer sin far og en træl sin herre. Men er jeg far, hvor er da min ære? Og er jeg herre, hvor er da frygten for mig? Sådan siger Hærskarers Herre til jer præster, der ringeagter mit navn. I spørger:»hvordan ringeagter vi dit navn?«i bringer uren føde på mit alter! I spørger:»hvordan gør vi dig uren?«det gør I, når I siger:»herrens bord må man godt ringeagte!«når I bringer blinde dyr som ofre, er det så ikke noget ondt? Når I bringer halte og syge dyr, er det så ikke noget ondt? Prøv at bringe det til din statholder! Tror du, han vil tage nådigt imod dig og vise dig velvilje? siger Hærskarers Herre. Men formild dog Gud, så han kan være os nådig! Når det er jer, det kommer fra, vil han så vise jer velvilje? siger Hærskarers Herre. Lad os give nøje agt på disse advarsler og irettesættelser. Selvom de er rettet til det gamle Israel, er de ikke mindre aktuelle for Guds folk i dag. Og vi bør tænke over apostlenes ord som han appellerer til sine brødre, ved Guds nåde, at bringe deres legemer som et levende offer, helligt og antageligt for Gud. Dette er sand helligelse. Det er ikke blot en teori, en følelse eller en formular af ord, men et levende aktivt princip, der går ind i hverdagslivet. Det kræver at vore spise-, drikke- og klædevaner er sådan at den fysiske, mentale og moralske sundhed bevares, så vi kan give vore legemer til Herren ikke et offer fordærvet af forkerte vaner, men et levende offer, helligt og antageligt for Gud. Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må være ligegyldige med hensyn til legemets sundhedstilstand og smigre sig med, at umådehold ikke er synd og ikke vil påvirke åndeligheden. Der består en nær forbindelse mellem den legemlige og åndelige natur. Idealet for retskaffenhed højnes eller sænkes i forhold til de fysiske vaner. Overdreven nydelse af god mad vil skabe en sygelig moral. Og er maden ikke af sundeste kvalitet, vil virkningen være endnu skadeligere. En levevis, som ikke bidrager til, at den menneskelige organisme fungerer sundt, forringer de ædle åndsevner. Eftergivenhed for appetitten styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem herredømmet over de åndelige og sjælelige kræfter. Afstå fra kødelige lyster, som fører krog mod sjælen. Dette er apostlen Peters store udtryk. Mange ser på denne advarsel som kun af værdi for den tøjleløse; men den har en bredere betydning. Den beskytter mod al skadelig tilfredsstillelse af appetitten eller lidenskaben. Det er den kraftigste advarsel imod brug af stimulanser og narkotika som te, kaffe, tobak, alkohol og morfin. Disse laster kan klassificeres blandt lyster som har en ondartet indflydelse på moralkarakteren. Jo tidligere disse skadelige vaner dannes, des fastere vil de have deres greb i deres offer, for lystens slaveri, og des mere visselig vil de fornedre åndelighedens renhed. Bibelundervisningen vil kun gøre svagt indtryk hos dem, hvis evner er lammet af en fordærvet appetit. Tusindvis vil ikke blot ofre helbred og liv, men også deres håb om himle, før de vil føre krig imod deres egen fordærvede appetit. En dame som for mange år siden hævdede at være helliggjort, udtalte sig at hvis hun måtte opgive sin pibe eller himlen ville hun sige: Farvel, himmel, jeg kan ikke overvinde min kærlighed til min pibe. Denne afgud er blevet opbevaret i sjæle, og overlader Jesus en underordnet plads. Alligevel hævdede denne kvinde at være Herrens fuldt og helt.

19 Uanset hvad de er, vil dem, som er sandt helliget ophøje moralstandarden ved at bevare korrekte fysiske vaner, og, ligesom Daniel, vise andre et eksempel på mådehold og selvfornægtelse. Enhver fordærvet appetit bliver en advarende lyst. Alt som konflikter med naturlovene skaber en sygelig tilstand i sjælen. Eftergivenhed for appetitten afføder en lammet mave, en forgiftet lever, en omtåget hjerne, og forvrænger derved menneskets temperament og ånd. Og disse svækkede kræfter gives til Gud, som nægter at acceptere offergaverne medmindre de er uden plet og lyde! Det er vor pligt at bringe vor appetit og vore livsvaner i overensstemmelse med naturloven. Hvis de legemer der ofres på Kristi alter blev ransaget ligeså grundigt som de jødiske ofre blev, hvem vil så blive godkendt, med de vaner vi har nu? Med hvilken omhu bør kristne styre deres vaner, så de kan bevare fuld vigør i alle de evner der gives til Kristi tjeneste. Hvis vi vil helliges, i sjæl, legeme og ånd, må vi leve i overensstemmelse med den guddommelige lov. Hjertet kan ikke bevare sin indvielse til Gud, så længe appetitten og lidenskaber får frit råderum, på bekostning af sundhed og liv. Dem som overtræder de love sundheden beror på, må lide straffen. Ved umådeholden spise-, drikke- og klædevaner, formindsker de fysiske, mentale og moralske kræfter, så at deres legemer er et offer som Herren ikke accepterer. De har afgrænset deres evner sådan at de i enhver forstand ikke kan vare tage deres opgaver over for deres medmennesker ordentligt, og de svigter helt at besvare Guds krav. Da Lord, Palmerston, premierminister af England, fik en ansøgning af den skotske gejstlighed til at udpege en faste- og bønnedag for at afværge kolera, svarede han faktisk: Rens og desinficer jeres gader og huse, sørg for renhed og sundhed blandt de fattige, og se om de får rigeligt med god mad og tøj, og brug de rette sanitærstandarder generelt, og du vil ikke få brug for at faste og bede. Herren vil heller ikke høre jeres bønner, så længe der ikke gives agt på hans forhåndsregler. Paulus inspirerede advarsler mod eftergivenhed genlyder helt frem til vor tid. Han kalder os til at praktisere mådehold i alle ting; for hvis vi ikke gør dette bringer vi sjælens frelse i fare: Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed. Han formaner: Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. Til vor opmuntring præsenterer han friheden i glæden for sand helligelse: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Han formaner galaterne at leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. Han nævner nogle af formerne i kødelig lyst, - afgudsdyrkelse, drukkenskab, og sådan som disse. Og efter at have nævnt Åndens frugter hvor iblandt mådeholdenheden er, tilføjer han: De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Hvis Jakob havde set sine brødre bruge tobak, ville han have erklærede denne brug som jordisk, sensuel og djævelsk. Idet jeg har set mænd som hævdede at nyde hele helligelsens velsignelse, medens de var slaver af tobak, spytte og forurene alting omkring dem, har jeg tænkt: Hvordan vil himlen se ud med tobakbrugere i den? Læber der tog Kristi dyrebare navn blev besmittet af tobakspyt, indåndingsluften var forurenet med stank, og endog tøjet var forurenet; den sjæl der elskede denne urenhed og nød denne giftige atmosfære må også være forurenet. Tegnet blev hængt på ydersiden, bevidnede hvad der var inden i.

20 Mennesker der bekender sig til gudsfrygt ofrer deres legemer på Satans alter, og brænder tobaksrøg til hans sataniske majestæt. Virker denne udtalelse barsk? Offeret må bringes til en guddom. Da Gud er ren og hellig, og vil han ikke acceptere noget urent i sin karakter, han afviser dette dyre, smudsige og uhellige offer; derfor konkluderer vi at Satan er den som forlanger denne ære. Jesus døde for at redde mennesker fra Satans greb. Han kom for at sætte os fri ved sit sonofferblod. Det menneske som er blevet Jesu Kristi ejendom, og hvis legeme er Helligåndens tempel, vil ikke være slave af skadelige tobaksvaner. Hans kræfter tilhører Kristus, som har købt ham for blodets pris. Hans ejendom er Herrens. Hvordan kan han da være skyldfri, når han daglig bruger Herrens betroede kapital på at tilfredsstille en appetit, der ikke har fundament i naturen? Hvert år bruges der enorme summer på at tilfredsstille denne appetit, medens sjæle går tabt af mangel på livets ord. Hvordan kan kristne som er oplyst på dette område, fortsætte med at frarøve Gud tiende og gaver til evangelisk arbejde, medens de ofrer på fordærvende lysters alter, ved at bruge tobak, frem for at hjælpe de fattige eller dække manglerne i Guds sag? Hvis de er sandt helligede, vil enhver skadelig lyst overvindes. Da vil alle disse kanaler for unødige udgifter kunne vendes til Herrens skatkammer, og kristne vil tage styringen i selvfornægtelse, selvopofrelse og mådehold. Så vil de være verdens lys. Te og kaffe, så vel som tobak, har skadelige virkninger på organismen. Te er berusende; skønt det i mindre grad har samme karakter som spirituøse brændevine. Kaffe har en større tendens til at omtåge forstanden og lamme energien. Det er ikke så mægtigt som tobak, men har samme effekt. De største argumenter imod tobak kan også bruges mod brugen af te og kaffe. Dem som har for vane at bruge te, kaffe, tobak, opium eller spirituøse brændevine kan ikke dyrke Gud, når de lider under tilvendt eftergivenhed. Lad dem, så de længe de er frataget disse stimulanser, involvere sig i gudsdyrkelse, og guddommelig nåde vil ikke have kraft til at besjæle, oplive eller åndeliggøre deres bønner eller deres vidnesbyrd. Disse bekendende kristne bør tænke over de midler de nyder. Er det ovenfra, eller nedenfra? For en tobaksbruger er alting smagsløst og livløst uden yndlingsnydelsen. Dets brug har afdæmpet kroppens og sindets naturlige følsomhed, og han er ikke modtagelig for Guds Ånds indflydelse. Ved mangel på de sædvanlige stimulanser, har han en krops og sjæls hunger og længsel, ikke efter retfærdighed, ikke efter hellighed, ikke efter Guds nærvær, men efter sin kære afgud. Ved at give efter for skadelige lyster, svækker bekendende kristne deres kræfter dagligt, og gør det umuligt at forherlige Gud. Helligelse, Den kristnes privelegium Review and Herald d. 3. maj 1881 Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herre Jesus Kristi komme." (1Thess 5, 23). Mange, der alvorligt søger efter hellighed i hjerte og renhed i liv, synes forvirrede og mismodige. De ser hele tiden på sig selv og sørger over mangel på tro. Og fordi de ingen tro har, føler de, at de

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 22. Vækkelse i nyere tid. Men mange vækkelser i moderne tid har været helt forskelligt fra de åbenbarelser af guddommelig nåde, som i tidligere tider fulgte Guds

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Helligånden og Åndens gaver

Helligånden og Åndens gaver 8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev

Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev 13 TIL SABBATTEN 24. JUNI 2017 Hovedtemaer i 1. og 2. Petersbrev Ugens vers Introduktion På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Helligånden, Guds Ord og bøn

Helligånden, Guds Ord og bøn 10 TIL SABBATTEN 11. MARTS 2017 Helligånden, Guds Ord og bøn Ugens vers Introduktion Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Helligånden og et helligt liv

Helligånden og et helligt liv 6 TIL SABBATTEN 11. FEBRUAR 2017 Helligånden og et helligt liv Ugens vers Introduktion Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Helligåndens arbejde. Ugens vers. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! (Rom 15,13).

Helligåndens arbejde. Ugens vers. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! (Rom 15,13). 12 TIL SABBATTEN 25. MARTS 2017 Helligåndens arbejde Ugens vers Introduktion Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! (Rom 15,13). Ved afslutningen

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere