Indleveringsgebyr. Side NR. 5 oktober 74. årgang Løssalg kr. 60,00

Transkript

1 2013 NR. 5 oktober 74. årgang Løssalg kr. 60,00 Indleveringsgebyr Side 18 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! VIDEO AUKTION I VORE LOKALER I KØBENHAVN på det danske materiale under storauktion 184. Kom ind og deltag live! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf danmark@skanfil.no Frederiksborggade København K Tlf kobenhavn@skanfil.no

3 Årets gave til Dansk Filateli intet mindre end et mesterværk! Leif Ørndorf, Filatelisten.dk Køb bogen i museumsbutikken eller på web shoppen. Pris kr. 285,- Købmagergade København K. Tlf.:

4 Indholdsfortegnelse nr Artikler Posthistorie 6 den spanske borgerkrig Dansk Vestindien 10 sort Paid at St. Thomas og ringstempel uden måned og dato 6 Postkort 12 de sønderjyske krigsfanger , efterskrift Spejderfilateli 14 Mere om Fænø 1930 og E. Th. Bjørn Posthistorie 18 Indleveringsgebyr Posthistorie 24 handelsforholdene under 2. verdenskrig Danmark 38 Udkast til danske frimærker Nyheder Hæderspris 17 fornem pris tildelt DFT skribent De tofarvede 32 Programmet Tofdata version 4 24 Notitser 33 snail mail eller 33 Rettelse 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 34 Stjålne frimærker Stempelnyt 48 Andelslandsbyen Nyvang får eget poststempel 52 nye nordiske frimærker Ny litteratur 60 nye AFA- og Michel-kataloger samt to spændende bognyheder 38 Udstillinger 45 DDM jubilæumsudstilling 50 Udstillinger Forbundet & klubberne Forbundet 35 Bestyrelsesmøde 31. august de stjålne rammer 52 Jubilæum 42 de Danske Motivsamlere kan i år fejre 25 års jubilæum Fødselsdag 46 Ib Krarup fejret Fra klubberne 47 randers Filatelistklub til bagagerumsalg 50 Udstillinger og hæderstegn Faste rubrikker 64 Rubrikannoncer 70 Byttedage 76 Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 POSTHISTORIE Den spanske borgerkrig Af Ib Krarup Rasmussen Det er ofte sagt blandt filatelister, at et brev kan fortælle historie. Nogle mere sagte, andre meget tydeligt. Her vil jeg fortælle om nogle af de mere højlydte. Det er faldet i mit lod for nogle venner at skulle gennemgå et par kasser frimærkesamlinger med mere. Det meste var almindelige ting, såsom førstedagskuverter, drengesamlinger, afvaskede frimærker i cigarkasser, mere eller mindre komplette juleark, postfriske frimærker fra årsmapper og abonnementer. Det ser vi jo meget af, og det er ikke de store værdier, der er i sådant materiale. Det er alt for meget af det på markedet. Det var tre generationers samlinger, der var i kasserne, og det var helt klar bedstefars afdeling, der var mest interessant. Han havde nemlig arbejdet på kontoret på fabrikken Sabroe, der som bekendt fremstiller krompressorer. Og han havde adgang til at sikre sig frimærkerne fra firmakorrespondancen, eller rettere han havde været så forudseende at beholde hele kuverten. Sabroe må have haft ordrer fra hele Verden, fordi der er bevaret breve fra en omfattende korrespondance fra mange lande, både i Europa og oversøiske steder. Da konvolutterne daterer sig fra midten af 1930erne og frem til ca er der mange spændende ting iblandt. Der er især mange censurede breve fra 2. verdenskrig. Brev sendt 28. oktober 1938 fra Melilla i Spansk Marokko til Århus, Danmark. På forsiden 2 stempler: Censura Militare Melilla og Saludo Franco - Arriba Espana - afsenderen er Det spanske minisselskab i RIF - en af provinserne i Spansk Marokko 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 I første omgang faldt jeg over 2 breve fra Spanien med iøjnefaldende stempler på både forside og bagside. Og det er dem, denne artikel handler om. Brevene er ret ens. De er sendt fra samme afsender til samme modtager. Den ene er sendt 28. oktober 1938, den anden 8. marts Portoen er forskellige henholdvsi 50 cents og 70 cents - der har sikkert været en portostigning. Men antallet og placeringen af gummistempler er ens, og det gør det sandsynligt, at det er postale påstemplinger. At det så er meget upassende at sætte disse stempler på, er en helt anden sag. Melilla Brevene er sendt fra det spanske mineselskab i provinsen Rif, som befinder sig, ikke i Spanien men i Afrika, nærmere bestemt Spansk Marokko. Hovedkontoret for selskabet er i Melilla, som ligger ved Middelhavskysten. Melilla spiller en central rolle i Den spanske borgerkrig, som udspillede sig i perioden I 1936 havde den spanske folkefront bestående af kommunister, anarkister og andre socialistiske partier vundet det spanske Bagsiden af brevet fra 28. oktober med samme gummistempel Saludo a Franco som på forsiden samt et stempel med en længere tekst som forklares i artiklen valg. De dannede regering og gik hårdt til især den katolske kirke og dens landbesiddelser. Denne regeringsperiode kaldes også Den anden spanske republik og tilhængere kaldes republikanerne. Spanien havde hele tiden et stærkt militær og var i 1920erne og 1930erne engageret i en heftig kolonikrig, netop i Spansk Marokko. Den 17. juli 1936 lavede den spanske Afrikahær placeret i Spansk Marokko oprør netop med udgangspunkt i byen Melilla. Det var et blodigt oprør. Den del af hæren, der var loyal overfor den siddende republikanske regering blev brutalt mejet ned. Kuppet startede om eftermiddagen d. 17. juli i Melilla. Det var egentlig planlagt af Emilio Mola til dagen efter - den 18. juli tidligt om morgenen - men re- Kort over Spansk Marokko so det så ud kilde: Wikepedia Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 Nærbillede af bagsidens gummistempel, hvor man brovtende praler af at være de første i oprøret, i borgerkrigen publikanske officerer opdagede kupplanerne, så derfor blev de iværksat om eftermiddagen den 17. juli Man arresterede de loyale officerer, besatte radiostationen og erklærede krigstilstand. Oprøret bredte sig dagen efter til resten af Spansk Marokko, og da dagen var gået var hele området i oprørernes hænder. Styret var brutalt og henrettede skånselsløst politiske modstandere - de loyale officerer, venstreorienterede politikere og fagforeningsfolk. Allerede 20. juli havde man endda oprettet den første koncentrationslejr i netop Melilla. Emilio Mola havde i sin hemmelige instruks for oprøret dateret 30. juni 1936, udtalt at formålet med oprøret var:.. at eliminere venstreorienterede elementer, kommunister, anarkister, fagforeningsmedlemmer etc. Det er denne begivenhed gummistemplet på bagsiden af brevene hylder : La gloriosa Guarnicion de Melilla, fue la primera en el Alzamiento Nacional la tarde del dia 17 de Julio de Oversættelsen lyder frit: Den glorværdige garnison i Melilla var de første i det nationale oprør sent på dagen 17. juli I samme åndedrag kan man vel oversætte Saludo Franco til Heil Franco. borgerkrig for alvor igang. Som bekendt blev borgerkrigen langvarig og blodig. Man regner med at op imod mennesker blev dræbt under krigen. Borgerkrigen trak også dybe politiske spor i de øvrige europæiske lande. Politiske aktivister i mange vesteuropæiske lande drog til Spanien for at deltage i kampen for at beskytte republikken, mens det politiske establishment i Vesteuropa så passivt til at både Nazityskland og Det Fascisitiske Italien gik aktivt ind med både økonomisk støtte, tropper, fly og andet krigsmateriel på de spanske oprørers side. De betragtede nærmest borgerkrigen i Spanien som en belejlig måde at afprøve krigsmaskineriet. De vesteuropæiske landes bidrag var at forhindre deres egne borgere i at deltage borgerkrigen på republikkens side. Efterskrift Jeg ved ikke i hvilken periode de forskellige stempler blev brugt. Jeg tror ikke, det er private stempler fra firmaet: Compania Espanola de minas del Rif Cencurstemplet: Censura Militar Melilla må være påført af netop en militær censur. Selv om teksten på cencurstemplet er ens på de to breve, er der helt tydeligt tale om to forskellige stempler. Stemplet fra 1939 er klarere og større end stemplet fra 1938, så det første stempel er sikkert blevet slidt op og erstattet af et nyt, ellers også har der været flere identiske i brug. Det er derfor mest sandsynligt, at posthuset i Melilla har været meget pro-franco og derfor har overbroderet brevene med Franco hilsner. Det kan også være propaganda fra myndighederne i Spansk Marokko. Jeg ved ikke om disse breve fra Melilla er sjældne eller almindelige. Det kan være en eller flere af læserne har viden om dette. Men breveneer interessante og fortæller en historie, og som jeg sagde i indledningen netop med meget store bogstaver. Borgerkrigens fortsættelse Fra denne base i Spansk Marokko fik Generalissimo Franco flådehjælp fra både Nazi-Tyskland og det fascisiske Italien til at flytte de spanske oprørstropper fra Spansk Marokko til det spanske fastland. Og så gik den spanske Brev næsten magen til det foregående - her dog sendt ca. 1/2 år senere - 8. marts Gummistempler på forside og bagside er identiske - bemærk især det militære censurstempel 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Livet i Færingehavn og Nordafar A/S fællesudgivelse med Posta Faroe Islands I 1927 blev Færingehavn (Kangerluarsoruseq) grundlagt cirka 50 km syd for Nuuk som en fiskerihavn. Grundlæggerne var færøske fiskere, som havde opnået tilladelse til at fiske på søterritoriet. Rettighederne omfattede ikke fiskeri i skærgården og fjordene, som var forbeholdt lokale grønlandske fiskere. I foråret 1953 stiftedes selskabet Nordafar A/S med en kapital på 2 mio. kroner. Frem til 1990 var Nordafar A/S et rent erhvervseventyr, som gav fiskeriet Grønland, Norge, Danmark og Færøerne høj beskæftigelse og stor indtjening. Selv om stationens personale bestod af mand, betød arbejdet i fiskerisæsonen, at op til fiskere i løbet af blot 4 5 måneder lagde til i Færingehavn. I dag er Nordafar et forladt fiskerbydg. De tomme bygninger er vejrbidte, og hele stedet vidner om en forgangen storhedstid for ikke så længe siden. Sammen med Posta Faroe Islands markerer POST Greenland med denne frimærkeudgivelse det fantastiske fiskerieventyr, som Nordafar i Færingehavn vitterligt var for Grønland, Norge, Danmark og Færøerne. Norske Martin Mörck har skabt denne stemningsfyldte frimærkeudgivelse, som også udkommer i en fælles færøsk-grønlandsk souvenirmappe. BEMÆRK: Frimærket er forsynet med det computerskabte lag Augmented Reality, også kaldet Forstærket virkelighed. Se faktaboksen nedenfor. Faktaboks: 1. Scan QR koden eller søg efter SEPAC Stamps i Apps Store/Google Play og download app en 2. Scan frimærken 3. Oplev Nordafar App Store: Google Play: Frimærket G518 kan fra 23. september 2013 købes på alle TELE-POST Centre i Grønland eller bestilles hos POST Greenland, Filatelia på stamps@telepost.gl eller telefon Frimærke: Nordafar Fælles m/færøerne Valør: DKK 22,50 Udgivelsesdag: 23. september mærker pr. ark Ydre mål: 37,00 mm x 25,00 mm Format: F/G - liggende Forlægstegning: Martin Mörck Trykmetode: Intaglio (lasergravure) og offset Papir: TR Miniark: Nordafar Valør: DKK 22,50 Udgivelsesdag: 23. september Souvenirmappe: Nordafar Valør: DKK 43,50 Udgivelsesdag: 23. september 2013 Læs mere om Nordafar: a Revolution in the Arctic Desert - Issittup inoqajuitsuani mumisitsineq POST Greenland Filatelia Postboks Tasiilaq Tlf Fax:

10 DANSK VESTINDIEN Sort Paid at St. Thomas og ringstempel uden måned og dato Af Tony Gade, Rønne For et år siden købte jeg i USA et brev med et sort Paid at St.Thomas. I beskrivelse stod der: 1855, stampless St.Thomas to Haiti via British Post - crowned circle with 2 rings - ind black - extremely rare and possibly unique as no other examples is recorded, double ring on the back. Jeg havde aldrig tidligere hørt eller set, at et kronestempel skulle eksisterer med sort farve. I DAKA håndbogen fandt jeg i midlertidig ud af, at der skulle eksistere 1 eksemplar af dette stempel. Efter jeg havde købt brevet, begyndte jeg at lede efter dette usædvanlige stempel. Første gang, jeg så brevet, var i et auktionskatalog fra maj da en amerikansk samler Christine Blinn solgte måske en af de største samlinger af Dansk Vestindien - senere så jeg igen brevet, da Roger Schnell solgte sin samling i Begge gange var nævnte beskrevet som unique. Efter jeg havde skrevet med Editor - Coordinator Arnold Sorensen for Scandinavian Collectors Club i USA fik jeg at vide, at der fandtes et brev mere med det sorte Paid at St.Thomas stempel. Jeg fik også den oplysning, at den sorte stempel farve ikke skyldes en fejl fra det lokale Engelske postkontor i Dansk Vestindien - men årsagen skulle være, at der den 11. marts 1855 opstod en brand på det Engelske postkontor på St.Thomas. Resultatet var, at man i en kort periode manglede det røde blæk. Endvidere fortalte han mig også, at ringstemplet i denne periode manglede dato og måned i ringstemplet - årsagen skulle også her være branden, hvor nævnte forsvandt. Arnold Sorensen havde i oktober 2010 skrevet en artikel i The Posthorn om The Dateless 1855 St.Thomas Post Office cancel, og Rolf Johansson havde i NFT i 2004 skrevet en artikel om Santa-Martha brevet, hvor han også omtaler branden i Santa-Martha brevet manglede også måned og dato i ringstemplet. Han havde på dette tidspunkt set et mere af disse stempler. Rolf Johannsson skriver også i sin artikel, at stemplet uden måned/dato er anvendt på det lokale postkontor i omkring to måneder, indtil et nyt ankom fra London - dette bekræfter Arnold Sorensen også i hans artikel. På Nordia i Roskilde så jeg så det andet brev, der eksisterer med det sorte St.Thomas stempel - dette brev var sendt til Vera Cruz i Mexico og havde på bagsiden et ringstemel uden dato og måned. Dette brev tilhører en norsk samler af Dansk Vestindien. 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: Telefax: DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Med fotoa est Invitasjon l auksjon nr. 108 i Oslo 18. og 19. oktober Høstauksjonen byr denne gang bl.a. på - foruten de sedvanlige store avdelinger Norge - også en hel del Norden med sjeldent Danmark og en stor avdeling Tyskland. Der l kommer meget stort utbud hele verden inkl. mange dels komple e intakte samlinger. Tenker De på salg i forårsauksjonen 2014? Vi besøker Danmark med bil for å ta imot materiale. Passer ikke de e, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant: Leif Petersen, Vig. Telefon: eller Salg i Norge er frita for merverdiavgi. Siste frist for innlevering er Be om gra s katalog eller les den online på vår internetside Der finner De detaljert informasjon l kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.

12 Postkort Efterskrift De sønderjyske krigsfanger Af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Anden del af artiklen blev bragt i DFT i august og sluttede med en lille opgave til læserne og følgende spørgsmål: Hvem kan fremvise det i fotograf Behnkes annonce i Nyborg Avis omtalte postkort Sønderjydernes Ankomst. En opgave jeg ikke havde regnet med ville blive løst, men så fik jeg da lejlighed til at vise annoncen fra Nyborg Avis. Men knapt var blækket tørt og bladet DFT udsendt før det efterlyste postkort (fig.2) løb ind i min mailbox. Fig.1 Annonce i Nyborg Avis den 11. september Det var Egon Christensen, Odense, frimærke- og postkortsamler og medlem af Odense Frimærkeklub, der havde postkortet i sin samling af postkort fra hans hjemstavn Nyborg. Ja, sådan er der mange af os, der samler på barndommens by, men for længst er flyttet til en anden del af vores dejlige land. Postkortet er som mange andre foto-postkort fra den tid noget Fig Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Fig.3. falmet, og der er ingen udgiversignatur på kortet. Og så er postkortets billede næsten det samme, som det billede i artiklen (fig.34), der voldte mig så store vanskeligheder. Der er ganske små forskelle på de to billeder, hvilket vidner om at Behnke har taget mere end et billede af begivenheden. Tusind tak til Egon Christensen for scanningen, som var ledsaget af et andet foto-postkort fra Martin Behnke med et vinter-billede af isbryderen Tyren ved Knudshoved Det kort har Behnke forsynet med sin signatur i prægetryk: M. Behnke, Nyborg. Fotograf Martin Behnke var aktiv fotohandler i Nyborg i 60 år. Og så slutter jeg med et lille uddrag af artiklen Sønderjyderne i Nyborg i Nyborg Avis den Et uddrag, der er typisk for den omtale og velkomst de sønderjyske krigsfanger fik i de provinsbyer, hvortil S/S St. Thomas sejlede sønderjyderne i Sønderjyderne i Nyborg, den 11. september 1919 Vi nærmer os Nyborg. St. Thomas elskværdige Kaptajn, der i Kalundborg har faaet sin smukke Frue ombord til hendes første Sørejse, har præsideret ved en brillant Frokost. Nu dukker Teglværksskoven frem af Varmedisen. Og dér har vi Christianslund med Flag ved Flag i Villakvartererne. Fra Knudshoved toner den første Velkomst ud over Bæltet. Det er de sønderjyske Feriedrenge, som har samlet sig paa Molen for med et jublende Drengehurra at byde deres hjemvendende Landsmænd Velkommen. Og Sønderjyderne svinger med Huerne, og et og andet Øje dugges, da det gøres dem forklarligt, at det er sønderjyske Børn, der hilser dem. Samtidig stopper St. Thomas op for at tage Lods Albertsen ombord, og med ham på Kommandobroen staar vi Fjorden ind. En storstilet og festlig Modtagelse. Fra Kalundborg var det telegraferet, at St. Thomas kunde ventes ved Halvtotiden, og det slog til. En hel Folkevandring var der da ned mod Havnen. Brændende varmt var det som på en Midsommerdag i en af de gammeldags rigtige Somre. Modtagelsen foregik ved Midtermolen. Her var der plantet danske Flag, isprængt med et svensk og et norsk som Symbol paa nordisk Sammenhold. Et gribende og imponerende Syn var det fra ST. Thomas Kommandobro at se ind mod Byen, hvor Flagene viftede i Sommersol og Blæst, og over Havnen, hvor mange Tusinde Mennesker, vi antager , viftede Velkommen. Også her var det Børnene, der tog Teten og Initiativet med Hurraraabene, der bølgede ud mod det festflagklædte Sønderjydeskib. For Midten af Molen var der afspærret en Plads, hvor modtagelseskomiteen med Borgmesteren i Spidsen havde taget Stilling. Ved siden stod Odense Regimentsmusik i Uniform, en smuk Opmærksomhed fra Regimentets side. Under Indsejlingen spillede Orkesteret I Danmark er jeg født og Der er et yndigt Land. Dette bidrog ikke mindst til at sætte Stemning over Modtagelsen. Saasnart St. Thomas havde fortøjet, tog Borgmester Ludvig Hansen ordet. Send gerne kommentarer til steffenriis@privat.dk. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 Spejderfilateli Mere om Fænø 1930 og E. Th. Bjørn Peter Michaelsen Spejderfrimærkeklubben Samme dag som jeg modtog DFT nr. 4/2013 med artiklen om Fænø 1930 og E. Th. Bjørn modtog jeg en mail fra Erik Jensen, Post & Tele Museum. Erik havde fået fremskaffet personalemappen vedrørende blanketforvalter E. Th. Bjørn. Mappen måtte ses. Det var meget spændende at blade i mappens indhold, der afspejlede et liv i etaten. Bjørn havde bestået realeksamen fra Odense private (Giersings) Realskole i sommeren 1910 og søgte i en elevplads i postvæsenet. Der var mange ansøgere, så han kom ikke ind 1. september, men 1. april 1911 begyndte unge Bjørn som postelev på prøve. 23. maj 1914 bestod han fagprøven med 83 point. Efter nogle år i Holte, hvor der var kaotisk på grund af alt for lidt plads i postlokalet på 12 m 2 på Holte Station, kom han til afløsertjenesten ved provinspostkontorerne. Det indebar en dag i Hørsholm, en tur til Nakskov, to dage i Hårlev, en dag i Skodsborg osv. Efter tjeneste i ved postkontorer i København kom Bjørn i 1928 til Bogholderikontoret i Generaldirektoratet. I papirerne var der lidt om verdensjamboreen i 1924 og om lejrene i 1925, 1926 og Der var meget om verdensjamboreen i 1929 og om korpslejren på Fænø i I denne artikel vil jeg se på Fænø 1930, og så vil jeg vende til bage til verdensjamboreerne en anden gang. Blanketforvalter E. Th. Bjørns personalemappe med stort og småt fra næsten 50 år i etaten. Brev fra K.F.U.M. Spejderne til Generaldirektoratet I marts 1930 skriver Gunnar Ipsen, der er generalsekretær for K.F.U.M. spejderne, til Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet og ansøger, om der må blive stillet en posttjenestemand til rådighed for korpslejren. Hvis anmodningen kan imødekommes, vil spejderkorpset sætte megen pris på at det bliver E. Th. Bjørn, der ved lignende lejligheder har varetaget posttjenesten. Spejderne får svar fra postvæsenet: 10. April 1930 Til K.F.U.M. Spejderne i Danmark Korpskontoret Søndergade 9 Aarhus Angaaende Oprettelse af Lejrposthus under Spejdersamling paa Fænø 1930 I Anledning af Korpsets Skr. af 13 f. M. angaaende Besørgelsen af Postforretninger under en Korpslejr paa Fænø i Dagene 12 til 21 Juli d. A. meddeles, at man i Lighed med, hvad der er sket ved tidligere lignende Lejligheder, er villig til i Anledning af Lejrsamlingen at stille en Posttjenestemand til Raadighed til Udførelse af Postforretninger i Lejren, for saa vidt Korpset selv kan sørge for Postens Transport til og fra Lejren efter nærmere Aftale med Postkontoret i Middelfart, hvorunder Fænø hører. Herom udbeder man sig en Udtalelse fra korpset. Det tilføjes, at der ikke vil være noget til Hinder for, at Assistent E. T. Bjørn, Generaldirektoratet, som ønsket udkommanderes til Udførelse af Postforretningerne i Lejren. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 12. april 1930 takker K.F.U.M. Spejderne for at der stilles en postembedsmand til rådighed for korpslejren på Fænø. 26. April 1930 Til Bogholderikontoret Bogholderikontoret anmodes herved om at afgive Assistent E. T. Bjørn i Dagene 12 til 21 Juli d. A., i hvilket Tidsrum han stilles til Raadighed for K.F.U.M. Spejderne i Danmark under Lejrsamlingen paa Fænø. Assistenten maa melde sig ved Postkontoret i Middelfart for at træffe nærmere Aftale om Postbesørgelsen. I Anledning af Udkommandoen ydes der Assistenten Dagpenge og Befordringsgodtgørelse efter de almindelige Regler, Sagens Akter vedlægges til Underretning. Bjørn skriver til generaldirektoratet efter korpslejren Noget af det, der skrives til postvæsenet, er det samme som Bjørn skrev til bladet Nordisk Spejdersport, men jeg synes, at I skal have hele teksten og de to skemaer: Om virksomheden ved det i K.F.U.M.-Spejdernes Korpslejr paa Fænø oprettede Posthus skal jeg tillade mig at indberette: Posthuset blev oprettet d. 12. Juli om Eftermiddagen og var i Funktion saaledes: Kl. 7 3/4-8 afg. Post, Kl. 8½-10 ank. Post, og aabent for Publikum, udlevering af ank. Post, Stempling og Grovsortering af den afg. Post, som afsendtes Kl. 17, Kl Kasseopgørelse, Behandling af utilstrækkeligt adresserede Breve o.lign. Da der var indrettet særligt Poststempel med Tekst: Middelfart K.F.U.M. Spejderne, Fænø, var der et utal af Ekspeditioner med at faa 1 Øres Frimærker med dette særlige Stempel (der solgtes saaledes 1800 Stk. 1 Øres Frimærker i Styksalg (til) Afstemplinger med dette Stempel) og Anmodninger om at faa et Aftryk af det i Sangbøger, Dagbøger, Autografsamlinger o. lign. Under de primitive Forhold voldte det ogsaa nogen Vanskelighed at naa at faa afstemplet og grovsorteret den afgaaende Post; mange afleverede deres Post i Kontortiden i stedet for at lægge den i den ophængte Brevkasse, fordi de samtidigt vilde bede om at faa Afstemplingen saa tydelig som muligt og helst et pænt Stempel yderligere ved Siden af Frimærket. Vejret var i den paagældende Uge enten meget regnfuldt eller meget blæsende. Begge dele var til stor Gene ogsaa for Postens Ekspedition. Postteltet var et lejet, meget lappet Militærpyraminetelt, som Vandet Assistent E. T. Bjørn fik dagpenge og rejseudgifter betalt af postvæsenet. Dagpenge og timepenge udgjorde 83,60 kr. Det kostede hver spejder 16 kr. samt rejseudgifter at deltage i lejren. strømmede igennem i Regnvejret, og da Teltaabningen netop var lagt i Vindretningen var det til Tider umuligt at ekspedere for Regn eller Blæst. Det bør maaske overvejes om ikke fremtidige Lejrposthuse af denne Art med Fordel burde indrettes i Forbindelse med de Træbarakker, der altid i saadanne Lejre opføres til forskellige Handlende. Man vilde derved bedre København 6. August 1930 Til Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet Særstemplet er vist og omtalt i spejderbladet Væbneren fra 15. juni 1930 i forbindelse med foromtale af aktiviteter i forbindelse med korpslejren. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 Fænø 1930 Ankomne Forsendelser Afgaaede Forsendelser Dato Anbef. Fors. Postanvisninger Antal Kr. Pakker Alm. Brevfors. Dato Alm. Brevfors Lejren paa Stortur i Jylland Udflugter i Omegnen *) *) +1 NB Brev I alt I alt Kr. Sammenligning med tidligere store lejre Ankomne Forsendelser Afgaaede Forsendelser Lejr Deltagere Dage Anb. Fors. Værdibreve Antal Kr. Frimærkesalg Postanvisning Antal Kr. Pakker Anb. Fors. Alm. Brevfors Postanvisning Antal Kr. Pakker Alm. Brevfors Frimærkesalg 1925 Trelde Næs Ca kr Marselisborg Ca kr Gravenshoved Ca kr Fænø Ca kr. sikre Breve og Pakker mod Beskadigelse af Regn og Jordens Fugtighed ligesom et saadan Trækontor byder større Sikkerhed for Opbevaring af Frimærker, Penge, anbefalede Breve og Pakker, som henligger til Udlevering. Søndagene d. 13. og 20. udbragtes posten til Lejren ved Velvilje fra Middelfart Postkontors side, og Lejrposthuset havde aabent Kl Det nedlagdes den 21. om Eftermiddagen efter at Lejrens Kontor havde faaet Direktiver vedrørende Eftersendelse og event. Returnering af Post, som maatte komme de flg. Dage. I øvrigt tillader jeg mig at henvise til efterfølgende Statistik og Sammenligninger med Trelde Næs Lejren 1925, Marselisborg Lejren 1926 og Gravenshoved Lejren Det vil ses, at de ankomne Pakkers Antal er forøget med Stk., hvilket skyldes, at Forældrene sendte tørt og rent Tøj til Lejrdeltagerne efter at de gennem Breve og Dagspressen var blevet bekendt med de første dages voldsomme Regn; naar Antallet af afg. Brevforsendelser er noget mindre end sædvanligt, skyldes det at Lejrdeltagerne d. 14. og 15. var paa Stortur i Jylland, og dels at de i større og mindre Afdelinger var paa Udflugt d. 17. og 18. til Omegnens byer. E. Th. Bjørn Assistent Bjørns indberetning gav gode informationer, men der er stadig noget at undres over Jeg har haft en mistanke om at firblokkene med særstemplet var en slags Bøgh-stempler, altså afstemplingen foretaget på postmuseet efter korpslejren. Bjørns rapporter til Nordisk Spejdersport og til generaldirektoratet beviser, at det ikke er efterstemplinger. Med 18 ark 1-øres frimærker har det været muligt at stemple 450 firblokke som souvenir fra lejren. Mange af blokkene har måske været klæbet ind i spejdersangbøger. Det undrer mig at der er afsendt 1214 breve og postkort på første lejrdag. Det svarer til at hver anden lejrdeltager har skrevet hjem den dag! Det store tal indikerer, at der må være samlere, der har fremsendt breve til afstempling. Der er også solgt frimærker for en mindre beløb end det, der kræves for at for at sende de 6632 almindelig brevforsendelser, altså postkort og breve. Enten har spejderne haft frimærker med hjemmefra, eller også er det stempelsamlere, der har fremsendt frankerede breve til afstempling. Jeg har aldrig set de provokerede breve til samlere. Landsportoen var i øre for postkort og 15 øre for breve. Det er få breve og kort, man ser med Fænø-stemplet, og det kan undre, når der er sendt over 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 6000 breve og kort. Årsagen til at stemplet er sjældent må være en kombination af alder og efterspørgsel. Det er mere end 80 år siden stemplet var i brug, så en del breve og kort er gået tabt. At det er det første danske stempel, som benyttedes i en spejderlejr bevirker, at det er eftertragtet blandt spejderfilatelister jorden over. I mange år har der været spejderfrimærkeklubber i USA ( og England ( Spejderfrimærkeklubben i Danmark, der er stiftet i 1965, har gjort meget for at katalogisere særstempler, maskinstempler og frankostempler med spejdertilknytning, ligesom det også er sket i mange andre lande. Det ældre materiale er blevet grundigt beskrevet, og er nok blevet spredt til samlere over hele verden. Både filatelien og spejderbevægelsen er verdensomspændende. Bjørn ekspederer ved postteltets skranke, der ser ud til at bestå af nogle æblekasser. Del af fotokollage i spejderbladet Væbneren fra august Teksten til billedet er Postmester i Virksomhed. Hæderspris Fornem pris tildelt DFT skribent Af Kim Wilhelmsen Julemærkesamleren Scandinavian Collectors Club (SCS) fra U.S.A. har tildelt Bruno Nørdam og William R. Benfield Dr. Earl Grant Jacobsens Award 2013 for deres fælles bog Handbook of Danish Essays and Proofs Vol. Three, , som udkom i I bogen, der er på næsten 600 sider, fortæller forfatterne historien om udkast til danske frimærker fra 1940 til Bogen er det andet bind i en planlagt serie på fire. Prisen er indstiftet I 1975 til minde om Dr. Earl Grant Jacobsen, som i mange år var medlem af SCS og en overgang formand. Han var altid parat til at dele sin filatelistiske viden med andre samlere både privat og offentligt. Prisen gives som en anerkendelse af fremragende filatelistisk forskning, som tjener til yderligere fremme af skandinavisk filateli. Det er 11. gang, at prisen uddeles siden Prisen er tidligere givet til danskerne Ole Steen Jacobsen (2001) og Lasse Nielsen (2003). Priskomiteen har i sin indstilling givet udtryk for, at den pragtfulde bog så rigeligt opfylder kriterierne for at modtage prisen. Bruno Nørdam har udgivet en biografi om sangeren og komponisten Karen Jønsson ( ) og en monografi om frimærketegneren Viggo Bang. Han var medforfatter på en bog om vagabonden og maleren Svend Aage Tauscher sammen med Lars Boelskifte og Claus Ørsted. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 POSTHISTORIE Indleveringsgebyr Af Ib Krarup Rasmussen Gebyrmærker benyttes til betaling af forskellige postale ydelser. Meget ofte ser man gebyrmærker eller gebyrstempler på forskellige forsendelser sendt fra København 21, og som regel slår det ikke fejl, at samleren eller frimærkehandleren beskriver anvendelse af gebyrmærket som: Gebyr for sen indlevering Det irriterer mig, fordi det faktisk ikke er rigtigt. Det er en opfattelse, som på en eller anden måde er kommet ind i samlerkredse, og som så bliver genfortalt, og når noget bliver genfortalt tilstrækkeligt mange gange, ja, så bliver det sandhed. Det er rigtigt, at på visse større provinsposthuse kunne man komme ind efter normal åbningstid og få sendt anbefalede breve, værdibreve, postanvisninger, indbetalingskort, pakker samt visse ekspresforsendelser mod et særligt indleveringsgebyr. På København 21, som var det postkontor, der lå i Hovedbanegårdens afgangshal, gjaldt der helt andre regler. Her blev der opkrævet indleveringsgebyr af alle kvalificerede forsendelser LIGEGYLDIGT HVILKET TIDSPUNKT PÅ DAGEN DET VAR. Og i en bestemt periode var gebyret endda højere her end det sene indleveringsgebyr på provinsposthusene. Bestemmelsen fremgår af Postog Telegrafreglement II Indenrigske forretninger Forholdet til publikum. F.eks. udgaven fra 1. juli stk.5. Men jeg har set tilsvarende formuleringer i reglementerne fra 1928, 1935, 1966 og Teksten er vist nedenfor: Vi må altså skelne mellem indlevering på København 21, hvor alle de omhandlede forsendelser blev pålagt indleveringsgebyr ligegyldigt, hvornår på dagen, det var, og så alle de større provinsposthuse, hvor det så netop var udenfor normal åbningstid. Det siger sig selv, at forsendelser med gebyrmærker eller gebyrstempler fra København 21 derfor er langt hyppigere end tilsvarende forsendelser fra de andre posthuse. Max Meedom Vi er så heldige, at Max Meedom har skrevet meget indgående om dette emne i to store artikler i Posthistorisk Tidsskrift: a) Indlevering mod gebyr uden for normal kontortid i København, Posthistorisk Tidsskrift nr. 3/1999 s og b) Indlevering mod gebyr uden for normal kontortid ved provinspost- 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 Adressekort på pakke på 19 kg. sendt fra Assens til Ringe. Takst: 50 øre for de første 5 kg. og 20 øre pr. efterfølgende = *14 = = 330 øre. 5 øre påsat for et eller andet gebyr, måske udfærdigelse af adressekort eller andet. Det er ikke sen indlevering, men bemærk, at 5 øres mærket et overskrevet Gebyr med fugtet blækstift, som anordningen foreskriver kontorer., Posthistorisk Tidsskrift nr. 1/2000 s Jeg henviser interesserede til disse artikler, men jeg vil ridse hovedpunkterne op her. Det har været muligt næsten i hele postvæsenets levetid at indlevere forsendelser uden for åbningstid mod særlig betaling (der ikke tilfaldt postvæsenet men den enkelte medarbejder eller postmester), men med den nye postanordning 22. december 1913 begynder man at rydde op i gebyrerne, og med den nye Lov om styrelsen af postvæsenet fra 17. maj 1916 var lovgrundlaget der for, at posthuse kunne modtage forsendelser fra publikum uden for den normale kontortid mod et gebyr som tilfaldt postvæsenet. 1. juli 1919 træder en ny postanordning i kraft en postanordning, som på mange måder laver radikalt om på mange ting i postvæsenet, men her sker der nu det, at samtlige gebyrer ved postvæsenet skal tilfalde statskassen. Værdibrev vægt 28 gram med indlagt 35 kr. sendt fra Københavns Banegårdspostkontor til Misdroy i Pommern Tyskland. Takst: g: 60 øre + værdigebyr: 30 øre + værdiporto 10 øre pr. 216 kr, ialt 100 øre. Brevet er indleveret på Banegårdspostkontoret sent om aftenen (kl ) og gebyr på 20 øre er opkrævet. Jeg havde oprindeligt tekstet brevet som 20 øre for eftertælling og lignende, hvilket er et kneb posthistorikere ofte tyr til, når de ikke kan forklare gebyrer anderledes. Så er det eftertælling, forsegling, papir, snor eller lignende, man forklarer gebyret med uden at vide det Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 I perioden frem til indførelsen af gebyrmærkerne 1. april 1923 skal der anvendes almindelige postfrimærker. Disse kan f.eks. anbringes på forsendelsen eller adressekortet for pakker. Frimærkerne må så ikke annulleres med dagstemplet, men ved at anvende kontorstemplet (eller stationsstemplet, som det også kaldes) typisk et linjestempel eller ved at skrive ordet Gebyr over frimærkerne med blæk eller fugtet blækstift. Fra indførelsen af gebyrmærker er man ikke i tvivl om, at der er betalt et gebyr, så disse skal blot annulleres normalt. Banegårdspostkontoret I København starter muligheden for indlevering udenfor normal åbningstid 1. juli 1923 på Banegaardspostkontoret gennem kontorets ekspeditionslokale i Hovedbanegårdens afgangshal. Pladsen var trang i lokalerne, så det var f.eks. ikke muligt at indlevere pakker her. Forsendelser indleveret på Banegårdspostkontoret er stemplet med København B stempel. Banegårdspostkontoret blev nedlagt 16. januar 1927 København 21 København 21 blev oprettet 1. juli 1927 i forbindelse med sammenlægning af postvæsen og telegrafvæsen. København 21 havde fra starten en særlig status. Jeg citerer fra Max Meedoms artikel: For det første måtte man betale gebyr for enhver indlevering på kontoret, uanset om indleveringen fandt sted inden for eller uden for postkontorets sædvanlige kontortider. Endvidere var gebyrtaksten gennem en længere periode fra den 1. november 1934 til den 30. september 1946 forskellig fra og højere end den takst, der var gældende for indlevering uden for normal kontortid ved de større provinspostkontorer. Det særlige, man fik ved indlevering ved K. 21, var, at man fik sikkerhed for, at den indleverede forsendelse afgik med det første postkørende tog, som afgik fra Hovedbanegården, når forsen- Anbefalet brev indleveret på Aalborg 3 (Banegården) mellem kl Takst: brev 0-50 gram: 15 øre + anbefalingsgebyr: 25 øre. Gebyr 10 øre for indlevering udenfor normal åbningstid Anbefalet luftpostbrev sendt fra København 21 indenfor normal åbningstid (kl ) til Tjekkoslovakiet. Takst brev 0-20 gram: 30 øre + anbefalingsporto: 25 øre + luftposttillæg Europa: 20 øre pr. 20 gram = 75 øre. 20 øre gebyr for indlevering af et anbefalet brev på København 21 delsen var indleveret senest 10 minutter før togets afgang. 1. december 1986 ændredes grundlaget for gebyrtaksterne for København 21, således at der nu kun skulle betales gebyr for forsendelser indleveret uden for den almindelige åbningstid, men det er altså først fra denne dato. Fra 1927 til 1986 skulle man betale gebyr for indlevering af kvalificerede forsendelser på København 21 hele dagen. Umiddelbart har jeg ikke kunnet konstatere, hvornår og hvordan ordningen ophører. Jeg mener ikke, den er gældende i dag om ikke af andre grunde så den, at man næsten ikke længere kan finde et posthus - og hvis man fandt et, hvordan skulle man så kunne banke personalet op udenfor åbningstid? 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 Skema over indleveringsgebyr København 21 1/ øre 1/ øre 1/ øre 20 øre 1/ øre 10 øre 1/ øre 20 øre 15/ øre 50 øre 15/ øre 100 øre 1/ øre 150 øre 2/ øre 180 øre 17/ øre 300 øre 1/ øre *) 300 øre 30/ **) 320 øre 320 øre 15/ øre 350 øre 15/ øre 375 øre Alle andre posthuse *) Fra 1/ gælder gebyret på K21 kun for indlevering udenfor normal åbningstid **) fra 30/ synes gebyret at følge udviklingen i portoen for et indenlandsk brev af første vægtklasse På de nyeste gebyrtakster er der dissens mellem Max Meedoms oplysninger og Niels H. Bundgaards oplysninger i bogen: Danske forsendelser , s Det har jeg ikke haft mulighed for at tjekke alene af den grund, at arkivmaterialet på nyere posthistorie er meget svært tilgængeligt.,, Illustrationstekster til næste side: Foroven: Anbefalet brev sendt fra Odense 1 (banegården) til København. Indleveret udenfor normal åbningstid: kl Takst: brev 0-20 g.: 20 øre - anbefalingsgebyr: 30 øre ialt 50 øre - 20 øre gebyr. Nederst: Pakke sendt fra Aalborg 8 (Algade) til Skanderborg. Pakketaksten er frankeret med frankomaskine (sikkert posthusets) mens gebyret for indlevering udenfor normal åbningstid: 300 øre er betalt i frimærker. Bemærk at frimærket er annulleret med et af de sjældne postsparebogsstempler. Lokalt anbefalet brev sendt kl i Århus. Indleveret udenfor normal åbningstid på Århus Postkontor (som på dette tidspunkt var 18-22). Takst: brev lokalporto 0-50 gram: 25 øre + anbefalingsgebyr: 40 øre, dertil 20 øre i gebyr, ialt 85 øre. Læg mærke til gummistempelaftrykket: Gebyr 20 øre indbefattet. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 Illustrationstekst - se forrige side 22 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: Gl. Kongevej Frederiksberg C Telefon: info@az-stamps.dk

24 Posthistorie Handelsforholdene under 2. verdenskrig Af Oskar Sørensen Aabenraa Frimærkeklub Med den tyske besættelse mistede Danmark med et slag landets største eksportmarked i England. Pludselig var Danmark også afskåret fra det oversøiske marked. For erhvervslivet opstod en vanskelig situation. Vi var ikke længere herre i eget hus. Hvordan var afsætningsmulighederne nu? Hvor længe varede krigen? Hvem vandt? Ingen var vel interesserede i at lukke virksomheden og efterfølgende sende arbejderne ud i arbejdsløshed. Mange kom i en svær balanceakt. Inden krigen havde Tyskland været én af vore vigtigste handelspartnere, men problemet blev hurtigt løst. Efter forhandlinger med tyskerne i april blev de nærmere retningslinjer for samhandel med Tyskland fastlagt. Ikke af lyst, men af nød, startede samarbejds- og forhandlingspolitikken. Og samhandelen kom til at blomstre på alle områder og ikke mindst fødevareområdet. I 1941 var Tyskland blevet Danmarks største handelspartner. Tyskland leverede hovedsagelig råstofferne til industrien. Små og store firmaer fremstillede dele til den tyske krigsindustri. Riffelsyndikatet, (storaktionær skibsreder A. P. Møller) København, fremstillede således maskinkanoner og maskingeværer til tyskerne. Tyskerne var begejstrede og meddelte, at Danmark havde gjort den tyske krigsindustri vigtige tjenester. Ikke så sært, at de allierede havde svært ved at finde ud af, på hvilken side Danmark stod. I modsætning til andre små lande kun sporadisk modstand i april 1940, efterfølgende politisk samarbejde og stor samhandel. Danske søfolk i allieret tjeneste, der konstant var i livsfare på grund af effektive tyske ubådstorpedoer, blev således af briterne betegnet som friendly enemies! Værnemagts- og clearingkontiene Alle danske leverancer for den tyske Værnemagt her i landet blev finansieret af en særlig værnemagtskonto og danske leverancer til Tyskland finansieredes over den dansk-tyske clearingkonto. Kontiene i Nationalbanken var regulære kassekreditter. Værnemagtskontoen betalte f.eks. for tyske anlægsarbejder Brevet er sendt inden besættelsen fra Kerteminde til Kiel. Situationen var den, at Østrig i 1938 var kehrt heim ins Reich og Böhmen und Mähren var blevet tysk protektorat i marts Den 1. september 1939 angreb Tyskland så Polen, der efter aftale i august måned, blev delt mellem Tyskland og Rusland! Brevet er skåret op på bagsiden og påklæbet banderole med følgende tekst: Zur Devisenüberwachung Zollamtlich geöffnet. Altså valutakontrol som måske også blev anvendt til egentlig censur. Portoen var fra = 30 øre. 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25 Efter besættelsen. København til Stuttgart. brevporto 2. vægtklasse 45 øre. Wilhelm Benger Söhne, Stuttgart, var tekstilfabrikant. Firmaet fremstillede også papirvarer og kontorartikler. Under krigen blev produktionen omlagt til forskellige krigsartikler, f.eks. kompas til flyvemaskiner. Mange numre påskrevet af censorer. sad på magten og af hensyn til en effektiv krigsproduktion, ikke var interesseret i for meget løn-, pris- og avancekontrol. Nogle virksomheder var dygtigere end andre, men når der udarbejdes firma-jubilæumsskrifter og fortælles firmahistorie på nettet, er der en udpræget tendens til at glemme krigsårene. Det var bare en vanskelig tid. Heraf kan man vel kun udlede, at virksomhederne ikke er stolte over perioden og de krav om tilbagebetaling, de fik efter krigen. Tilbage står, at mange små og store virksomheder, landmænd og fiskere i Danmark klarede sig fint og grundlagde en virkelig god økonomi for eftertiden. Sønderjylland I Sønderjylland var der naturligvis helt specielle forhold og som flyvepladser og bunkers (Atlantvolden) på vestkysten (organisation Todt). Det var så meningen, at tyskerne skulle betale gælden tilbage, når et nyt Neuropa var oprettet. I sidste ende var det altså de danske skatteydere, der betalte gildet! Virksomhedernes avance Fra starten var det uholdbart, at der ikke var megen kontrol med firmaernes regningsudskrivninger og avancer. Endvidere steg lønnen og materialerne hurtigt. For at få styr på Nationalbankens underskud og modvirke inflation, blev der i maj 1941 nedsat et udvalg, Odeludvalget, efter lederen, der skulle kontrollere erhvervslivets priser, leverancer og avancer. Mellem erhvervslivet, Rüstungsstab Dänemark, Udenrigsministeriet, Odeludvalget, Direktoratet for Vareforsyning, Priskontrolrådet m.m. sendtes mange skrivelser, cirkulærer, vejledninger og herunder regler for pris- og lønkontrol vedrørende leverancer for tysk regning. Så virksomhederne var absolut ikke uden orientering om reglerne. Det var dog umuligt at kontrollere alt og alle, fordi Wehrmacht Hagekorsbrevhovede Liefergemeinschaft. Fra København til Sachsen. Porto 40 øre, luftpost 25 øre og ekspresgebyr 60 øre, i alt 125 øre. Max Funke, Sachsen, var en væverivirksomhed og M. Gottschalks efterfølgere, Johan Hansen & Co, København, en grosserervirksomhed. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

26 Vejle , porto 40 øre og luftporto 25 øre, i alt 65 øre. Berlincensur. Smør var den danske fødevareeksports vigtigste produkt. Derfor blev smørret rationeret i Danmark! Vejlefirmaet har ret praktisk engelsk og tysk tekst på bagsiden. i majdagene 1945 beslaglagde modstandsbevægelsen arkiverne fra det tyske mindretal s institutioner og foreninger i årene Blandt arkiverne var Liefergemeinschaft der Deutschen Berufsgruppen in Nordschleswig A/S, Ringreiterweg 13, Sonderburg. Det var en organisation, der blev oprettet i 1940 med henblik på at skaffe virksomheder inden for det tyske mindretal ordrer fra den tyske værnemagt, hvilket til fulde lykkedes. Det forekommer, at der navnlig var stor samhandel med tyske virksomheder fra grænsen og ned til Hamborgområdet. Der blev leveret alt lige fra dele til flyvemaskiner, ubåde, lokomotiver, barakker i Danmark, kontorudstyr/køjesenge til militære ejendomme i Tyskland, sløringsnet, beklædnings-genstande og lytteudstyr til rollmops og buddingpulver. Bare for at nævne nogle få modtagere, så leveredes der til Marine Bauamt, Esbjerg, Marine Baudienststelle Hansted og Bauleitung der Luftwaffe, Aalborg (Solgården Nørre Sundby). Som regel fik Danmark råstofferne fra Tyskland, f.eks. jern og træ, fremstillingen eller forarbejdningen skete så i Danmark. Ja selv cyankalium kunne man skaffe i Sønderjylland!! Der handledes f.eks. med Fried. Krupp Germaniawerft, Kiel, der producerede alle type krigsskibe herunder ubåde. Endvidere med Torpedoversuchsanstalt Eckernförde. En ordre på omkring kr. for kontormøbler Feldpost og endvidere blåt stempel, Dienststelle Feldpostnummer = Wehrmacht Wirtschaftsstab Dänemark (formentlig København) til A/S Titan, maskinfabrik og jernstøberi på Nørrebro. Firmaet var udsat for flere sabotageaktioner under krigen. Titan ophørte 1965 ved en fusion med Thrige. Altså brev mellem afsender og modtager i Danmark med det tyske feltpostvæsen. 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

27 Sønderjylland. To censurerede breve fra Bulgarien til Brdr. Gram A/S, Vojens, stemplede Sofia og Censurerede i Wien (g). Banderole Geöffnet og rødt Geprüft stempel og censornummer i nederste højre hjørne på forsiden. På daværende tidspunkt var Bulgarien neutralt. Efter indtrædelse i postunionen blev taksten nedsat til 4 Leva. Fabrikken i Vojens producerede bl.a. industrielle køleanlæg og var en stor kunde hos Dansk Køleautomatik- og Apparatfabrik, Nordborg. Dansk Køleautomatik, senere Danfoss, fremstillede bl.a. ekspansionventiler, vandventiler, trykrørstermostater m.m. Firmaet leverede ikke direkte til tyskerne, men nogle af produkterne har muligvis fundet vej til den tyske krigsmaskine gennem underleverandører. Dansk Køleautomatik handlede nemlig med mange virksomheder i udlandet og krigsperioden betød fremgang. Nordborgfirmaet undgik sabotage under krigen, men ikke en lidt mindre tilbagebetaling. til værnemagten i Husum og endvidere toiletter til jernbanestationer i Sydslesvig var ikke noget problem. Nationalbanken betalte. Hvor store avancer der var tale om, kan man få en anelse om ved f.eks. at læse flere breve fra Liefergemeinschaft til skræddermestre. De får at vide, at samtlige materialer skal brand- og tyveriforsikres til den fulde værdi. Lønnen skal ikke medregnes. Så det anbefales, at par feltgrå sokker á 30,00 kr. forsikres for kr., ja i april 1944 vel Formentlig fra en virksomhedsindehaver, der var frimærkesamler, da han dekorativt, men korrekt, har brugt hele Vitus Bering-sættet. København V (Vesterport), Porto 40 øre og R-gebyr 30 øre, i alt 70 øre. Tak til Herman Nielsen, Hjordkær, for lån af dette og andre breve. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

28 Fra København til Berlin, Porto 40 øre. Max Braun fremstillede bl.a. radioer og fabrikken blev delvist ødelagt ved engelsk/amerikanske bombeangreb i Skåret op og censureret i Berlin. og mærke. Det må da have været gode sokker, men der var jo også koldt på østfronten. Der var forskellige hoveder på brevpapiret fra Liefergemeinschaft, og det ene således med hagekorset. Skrivelser til danske myndigheder afsluttedes som regel med højagtelse, medens hagekors-brevpapiret til hjemmetyske firmaer afsluttedes med Heil Hitler. Selskabet havde også kontor i Kopenhagen. Endvidere en administrativ fond, der kunne give håndværkerne forskud på arbejdet. Sagerne hos Landsarkivet, Aabenraa er ikke umiddelbart tilgængelige, hvorfor der ikke kan skrives hvad som helst, hvilket så også har konsekvenser for denne artikel. Sønderjylland. En dansksindet indehaver af en kolonialvareforretning i Møgeltønder skriver ordret, og med understregning af nogle ord, følgende: Desværre lader det sig af forskellige grunde ikke gøre med disse cigar-forsendelser. Jeg kan altså ikke tjene Dem i denne sag. Kortet til Flensborg er stemplet i Møgeltønder Porto 25 øre. Hamborg censur (f). Retsopgøret Efter befrielsen, i juli 1945, kom loven om Revision af visse tyske betalinger og i oktober loven om Avancebegrænsning vedrørende visse Leverancer og Arbejder. Der var selvfølgelig mange virksomheder, der havde udnyttet situationen groft og overskredet retningslinjerne ved at have haft helt ublu fortjenester. De tyske myndigheder havde nemlig ikke kontrolleret avancerne. Et nyt ord dukkede op nemlig værnemageri, f.eks. for dem, der havde arbejdet og tjent for mange penge på tyskerne. Mod- Sønderjylland. Postkort stemplet Aabenraa fra det hjemmetyske medicinalfirma Max Jenne, Aabenraa til Hamburg, hvor det også er censureret (f). Firmaet leverede medicinalvarer til de fleste apotekere i Sønderjylland. Den danske porto blev sat op fra 20 til 25 øre. Firmaet ophørte i Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr