Kvaliteten i revisionsbranchen med fokus på FSR danske revisorers gennemsigtighedskrav

Transkript

1 Institut for Økonomi Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Kvaliteten i revisionsbranchen med fokus på FSR danske revisorers gennemsigtighedskrav Forfattere: Marie Louise Vester Nielsen (300044) Lone Rask Iversen (288918) Vejleder: René Ferrer Ruiz School of Business and Social Sciences, Aarhus University Antal anslag: August 2013

2 Abstract The Danish organization for auditors (FSR Danish Auditors) has implemented a standard of transparency for its members. If an accountancy firm has been brought into the auditor committee on the basis of the Danish Audit Supervisory Authority s quality control then this information has to be disclosed at the accountancy firm s website and in their annual report. The purpose of this thesis is to discover what the possible impact will be on quality in the audit industry with this standard of transparency. In order to discover whether or not the standard of transparency will have any impact on the quality of the industry, the thesis first of all studies which standards there are regarding quality in accountancy firms in the Danish legislation, and also looks into the annual statements published by the Danish Audit Supervisory Authority. The annual statements give the reader an understanding of how many errors there are made in annual reports and in accountancy firms. From the statements it is possible to establish an overview of the quality level in the Danish industry. In order to discover what previously has been done to secure the quality of the industry this thesis looks at previous different initiatives in the form of the EU s Green Paper: Audit Policy: Lessons from the crisis and in form of FSR initiatives. This thesis deals with a new standard within the audit industry about which there is not much written literature. As a result of this it is chosen to shed light on different actors opinions of the standard through interviews by which the interviews are a major foundation of the thesis. In Denmark there are two standards which constitute the requirements of quality for accountancy firms. These standards set out requirements for a complete quality control system in the companies which has to be used while carrying out their work. Whether or not the companies have lived up to the standards can be seen from the Danish Audit Supervisory Authority s annual statements. The annual statements reveal that errors are still being made and that it is possible to improve the quality level. Professionals in the industry do not entirely agree with the annual statements because they believe that the overall quality is satisfactory. The standard of transparency has been implemented in order to improve the quality of the industry and thereby improve the results of the annual statements by the Danish Audit Supervisory Authority.

3 FSR s intention with the standard is that their members, to avoid a disclosure, will try to improve their quality whereby the quality of the industry will improve Those who get scared about the standard of transparency are going to respond to it. The standard is going to have an effect on a minority. Trust to the single auditor from the client is very important and this standard will therefore not have a huge effect on the clients choice of auditor if the accounting firm has a sanction, which is disclosed. The way in which the standard is constructed now the accountancy firms are not going to be affected enough in proportion to improved quality. It is therefore wanted that this standard withhold a higher impact that are going to affect accountancy firms more and with a higher negative impact than now before this standard will provide a higher impact on quality.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur og metode Kildekritik Forkortelser Lovmæssige krav til kvaliteten i revisionsvirksomheder Udvikling og påvirkning af kvalitetsbegrebet i Danmark Definition af kvalitet Påvirkning af kvaliteten i revisionsopgaven Kvalitet i lovgivningen Kvalitetsstyringssystemer i revisionsvirksomheder Krav til kvaliteten ISQC Anvendelse og overholdelse af relevante krav Elementer i et kvalitetsstyringssystem ISA Kvaliteten i branchen på baggrund af Revisortilsynets redegørelser af de foretaget kvalitetskontroller Revisortilsynet Revisortilsynets redegørelser Antal gennemførte kvalitetskontroller Kvalitetskontrollens resultat fordelt på antal virksomheder Kvalitetskontrollens resultat fordelt efter virksomhedsart og virksomhedsstørrelse Kvalitetskontrollens resultat ift. statsaut. og registrerede revisionsvirksomheder Kvalitetskontrollens resultat ved forskellig størrelse revisionsvirksomhed Kvalitetskontrollens resultat fordelt på antal revisorer i revisionsvirksomheden i Resultatet af Revisortilsynets indbringelser for Revisornævnet 31 Side 1 af 96

5 4. Fagfolkenes holdning til kvaliteten samt kvalitetskontrollen i revisionsbranchen Holdninger til Revisortilsynets redegørelse for kvalitetskontrollen i Revisionsbranchens kvalitetsniveau vurderet af fagfolk Kvalitetskontrollanternes holdning til udviklingen i kvaliteten i revisionsbranchen Fagfolkenes holdning til Revisortilsynets kvalitetskontrol Behovet for kvalitetskontroller ud fra fagfolkenes holdning Revisortilsynets kvalitetskontrols indflydelse på revisionsbranchen ud fra interessenternes holdning Kvalitetskontrollens fremtid Indholdet af initiativerne i Grønbogen og fra FSR der er udarbejdet for at højne kvaliteten i revisionsbranchen EU-kommissionens grønbog Grønbogens indhold (oktober 2010) Revisorens rolle Revisionsvirksomhedernes styring og uafhængighed Tilsyn Koncentration om markedsstruktur Oprettelse af et europæisk marked Forenkling: Små og mellemstore virksomheder og revisionsvirksomheder Internationalt samarbejde Ændringer ift. grønbogen FSRs modspil til EU-kommissionens grønbog Øget kvalitet i revisionen Styrket uafhængighed Bedre kommunikation Øget konkurrence og lettelser for virksomhederne Indholdet og hensigten med FSRs gennemsigtighedskrav Gennemsigtighedskravets indhold Idéen med gennemsigtighedskravet Offentliggørelse af indbringelser for Revisornævnet Gennemsigtighedskravet omfatter kun medlemmer Gennemsigtighedskravets fremtid 69 Side 2 af 96

6 7. Hvad forventes det ud fra fagfolkenes synsvinkel, at effekten af gennemsigtighedskravet vil være? Nødvendigheden af indførelsen af gennemsigtighedskravet Holdninger til måden kravet er udformet på Gennemsigtighedskravets indflydelse på kvalitet ud fra nogle af interessenternes synsvinkel Revisionsudvalgenes mening om gennemsigtighedskravet Fagfolkenes bud på andre muligheder for en højere kvalitet Graduering af revisornævnskendelse Adskillelse af bogføring og revision Indhold frem for formalia Ændrede konsekvenser ved fejl Konklusion Litteraturliste 90 Side 3 af 96

7 1. Indledning Tilsynet (Revisortilsynet, red.) finder kun få alvorlige fejl set ift. de par hundrede tusinde revisioner, der finder sted hvert år. Ikke desto mindre er det nok til at skabe den opfattelse blandt politikerne, at det ikke står så godt til med kvaliteten i branchen, som man kunne ønske sig. 1 Sådan skriver artiklens forfatter Liselotte Bang (FSR danske revisorer) i artiklen Resultatet af kvalitetskontrollen skal offentliggøres. Spørgsmålet er, om det kun er politikerne, der ser skeptisk på kvaliteten i revisionsbranchen, eller om det også er kunderne samt revisionsvirksomhederne selv. Branchens egen forening FSR danske revisorer føler, at de er nødt til at reagere på den politiske opfattelse. Derfor har foreningen fundet frem til, at for at politikerne får troen på revisors arbejde tilbage, er der nødt til at skabes større åbenhed og gennemsigtighed omkring revisors arbejde. Dette har resulteret i et gennemsigtighedskrav. Revisionsbranchen har den senere tid stået meget for skud i offentligheden ikke mindst ifm. finanskrisen hvorved gennemsigtighedskravet er et forsøg på at skabe større gennemsigtighed om revisionsvirksomhedernes kvalitet ifm. Revisortilsynets foretagne kvalitetskontroller. Gennemsigtigheden skabes ved, at revisionsvirksomhederne skal offentliggøre, hvis de indbringes for Revisornævnet. FSR danske revisorers bestyrelse ønsker at stramme op på kvaliteten i branchen og håber med kravet på, at revisionsvirksomhederne vil gøre sig mere umage i deres arbejde for at undgå en sådan offentliggørelse, hvorved foreningen forventer, at kvaliteten vil stige. Gennemsigtighedskravet er FSR danske revisorers bud på et tiltag mod en bedre kvalitet i revisionsbranchen. FSR danske revisorer er også tidligere kommet med initiativer til at højne kvaliteten i revisionsbranchen dog på EU-niveau. Her kom de med 15 forslag, der blev udarbejdet på baggrund af EU-kommissionens udspil i grønbogen Revisionspolitik: Læren af krisen. På baggrund af en udtalelse fra Morten Speitzer og Charlotte Jepsen (FSR danske revisorer) lader det til, at kvalitet er et vigtigt emne for FSR danske revisorer, og at der altid stræbes efter at opnå den højeste kvalitet. Kvalitet er og skal være revisorbranchens adelsmærke, og offentligheden skal kunne have en berettiget forventning om fejlfrihed. 2 1 Bang, Liselotte Eftekhar: Resultatet af kvalitetskontrollen skal offentliggøres 2 Speitzer, Morten og Charlotte Jepsen: Der skal være gennemsigtighed om kvaliteten af revisors arbejde Side 4 af 96

8 1.1 Problemformulering For at højne kvaliteten i revisionsbranchen ser FSR danske revisorer indførelsen af et gennemsigtighedskrav som en mulighed. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om det vil have nogen effekt på branchen, hvorved følgende hovedspørgsmål kan udarbejdes: Hvad kan den mulige indvirkning af et gennemsigtighedskrav være på revisionsbranchens kvalitet? For at finde frem til om indførelsen af et gennemsigtighedskrav vil have nogen effekt på revisionsbranchens kvalitet, er afhandlingen inddelt i en række underspørgsmål. Underspørgsmålene lyder som følgende: 1. Hvad er de lovmæssige krav til kvaliteten i revisionsvirksomheder? 2. Hvordan er kvaliteten i revisionsbranchen på baggrund af Revisortilsynets redegørelser af de foretaget kvalitetskontroller? 3. Hvordan ser fagfolkene kvaliteten i revisionsbranchen samt Revisortilsynets kvalitetskontrol? 4. Hvad indeholder initiativerne i grønbogen Revisionspolitik: Læren af krisen og fra FSR danske revisorer, der er udarbejdet for at højne kvaliteten i revisionsbranchen? 5. Hvad er indholdet og hensigten med FSR danske revisorers gennemsigtighedskrav? 6. Hvad forventes det ud fra fagfolkenes synsvinkel, at effekten af gennemsigtighedskravet vil være? Side 5 af 96

9 1.2 Afgrænsning I afhandlingen tages der udgangspunkt i de største revisionsvirksomheder for at opnå holdninger fra en så stor andel af markedet som muligt. For ikke kun at fokusere på de store revisionsvirksomheders holdninger, vil der blive medtaget udvalgte netværkskæder, der består af mindre revisionsvirksomheder. De holdninger, som revisionsvirksomhedernes kunder har, ønskes medtaget i afhandlingen for at belyse kvalitetsniveauet i revisionsbranchen samt, hvilken effekt indførelsen af et gennemsigtighedskrav vil kunne medføre for kunderne. Det er valgt udelukkende at kontakte revisionsudvalg i børsnoterede virksomheder da der i udvalget er et krav om, at mindst én person skal være regnskabskyndig for at opnå så kompetente og brugbare besvarelser som muligt. Dette gøres i en forventning om, at de i større virksomheder har et kendskab til fokusset i afhandlingen, hvorved det er valgt at udelukke de ikke-børsnoterede virksomheder. Der vil blive afgrænset fra at medtage kilder, der skrives, udsendes mm. efter ultimo juni I afhandlingen vil der som udgangspunkt fokuseres på de danske forhold og derved ikke blive inddraget problemstillinger fra andre lande. Dog findes det relevant at se på grønbogens initiativer ift. at højne kvaliteten af revisionen på trods af, at denne er gældende for hele EU, hvorved grønbogens indhold vil blive inddraget i afhandlingen. Der vil således i et begrænset omfang blive set nærmere på nogle af grønbogens initiativer fra 2010 og EU-kommissionens opfølgende forslag hertil fra november 2011 samt FSR danske revisorers modtræk til EU-kommissionens forslag. Den danske lovgivning danner primær ramme for afhandlingen, men der vil i enkeltstående tilfælde blive benyttet internationale retningslinjer. Dette gøres med baggrund i, at gennemsigtighedskravet kun er gældende i Danmark, hvorved det findes mest centralt at tage udgangspunkt i dansk lovgivning. Med hensyn til love, bekendtgørelser og standarder vil det nyeste stof blive anvendt, da det ses for være mest relevant for afhandlingens indhold. Afhandlingen vil blive skrevet i nutid, men der hvor det findes relevant, vil der blive set på historiske data. Gennem afhandlingen vil der løbende foretages afgrænsninger, hvor dette findes relevant. Side 6 af 96

10 1.3 Struktur og metode Først vil der blive set på, hvad begrebet kvalitet indeholder, og hvor det findes i lovgivningen. Efterfølgende vil de lovmæssige krav til revisionsvirksomhedernes kvalitet blive belyst. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i ISQC 1 og ISA 220. De to standarder benyttes for at belyse de krav, der på nuværende tidspunkt er til kvaliteten i revisionsvirksomhederne. Da standardernes opbygning er meget ens blot på henholdsvis virksomheds- og opgaveniveau, er det valgt kun at uddybe ISQC 1 i relation til standardernes enkelte afsnit. For at se nærmere på om revisionsvirksomhederne lever op til de lovmæssige krav, vil der blive set på Revisortilsynets redegørelser for deres årlige kvalitetskontroller. Ud fra redegørelserne vil kvalitetsniveauet, udviklingen i kvaliteten samt typen og antallet af målte fejl undersøges, og dette kan danne et billede af revisionsbranchens kvalitet. For at skabe et billede af hvordan kvaliteten er i branchen, vil der blive taget udgangspunkt i, hvordan udvalgte fagfolk ser branchen. Fagfolkenes holdning til kvaliteten i branchen findes vigtig at belyse fra to sider. På den ene side ønskes det klarlagt, hvordan interessenter ift. branchen opfatter branchens kvalitet og på den anden side ønskes det belyst, hvordan revisionsudvalgene opfatter branchen kvalitet herved ønskes branchen set fra to forskellige vinkler. Ydermere ønskes det at opnå kendskab til fagfolkenes holdning til Revisortilsynets kvalitetskontrol. For at kunne belyse foranstående vil både den kvalitative og kvantitative metode blive benyttet. I afhandlingen vil den kvantitative analysemetode benyttes. Dette vil ske via spørgeskemaer, hvor det hovedsageligt vil udmønte sig i lukkede spørgsmål, så det i højere grad er muligt at generalisere på baggrund af besvarelserne. Spørgeskemaerne bliver udsendt til de enkelte partiers erhvervsordførere i Folketinget. Det er valgt at anvende spørgeskemaer ift. de politiske ordførere, da ønsket om flere returnerede spørgeskemaer ift. kun at opnå få interviews findes mest relevant for at opnå en så bred holdning fra Folketinget som muligt. Under de indledende arbejder blev opgaveskriver hurtigt bekendt med, at et spørgeskema ikke prioriteres højt, hvorved det på baggrund af få returnerede spørgeskemaer fra erhvervsordførerne, blev valgt at kontakte hvert parti med henblik på at arrangere et interview. Dette har resulteret i, at i Side 7 af 96

11 afhandlingen vil der indgå en besvarelse af spørgeskemaer fra politikerne Andreas Steenberg, Radikale Venstre, og Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, samt telefoninterviews med Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, samt Mette Bock, Liberal Alliance. Der vil også blive udsendt spørgeskemaer til revisionsudvalg 3 i børsnoterede virksomheder for at få et indblik i deres holdning til, hvordan kvalitetsniveauet i revisionsbranchen er samt, om en offentliggjort sanktion vil kunne påvirke deres valg af revisionsvirksomhed. Det er valgt at benytte spørgeskemaer til disse udvalg for at kunne sammenligne deres meninger og derved på den baggrund have mulighed for at kunne generalisere på tilbagemeldingerne. Af børsnoterede virksomheder, der befinder sig i OMX Large, OMX Mid og OMX Small cap, vil der blive kontaktet 140 virksomheder. Udsendelsen af spørgeskemaerne resulterede i 46 besvarelser, som vil indgå i afhandlingen. Til udførelsen af den kvalitative analyse vil der blive foretaget interviews. Via et interview er det muligt at opfange den enkelte persons holdning til et emne. Ydermere ved et interview har den interviewede større mulighed for at komme med sin personlige mening end ved et spørgeskema. Der vil blive foretaget telefoninterviews af Etikportalen, FSR danske revisorer, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynets kontrollanter samt revisionsvirksomheder. Disse grupper er udvalgt til interviews, da det vurderes, at disse har gode muligheder for at have en holdning til kvaliteten i revisionsbranchen samt til gennemsigtighedskravet. På baggrund af foranstående vurderes det derfor, at det via interviews i højere grad er muligt at få en uddybende forklaring af deres holdning. For at afdække revisionsvirksomhedernes holdning vil der som nævnt blive foretaget interviews. Interviewet vil tage udgangspunkt i et spørgeskema, hvor der via interviewet vil være mulighed for, at revisionsvirksomheden kan uddybe sin besvarelse. Efter at have kontaktet Big Four samt Revisorgruppen Danmark, Danske Revisorer, BDO og Beierholm vil der i afhandlingen indgå interviews fra Deloitte, KPMG, Dansk Revision og Revisorgruppen Danmark, som anses for at være repræsentative for revisorvirksomhederne i Danmark. 4 3 Hvor der ikke er offentlige oplysninger omkring revisionsudvalget, vil bestyrelsesformanden og i få tilfælde økonomidirektøren blive kontaktet. 4 Økonomisk Ugebrev CFO, nr. 38, 2012, s. 14 Side 8 af 96

12 For at afdække kvalitetskontrollanternes holdning tages udgangspunkt i Revisortilsynets offentliggjorte lister over kvalitetskontrollanter i Der er i alt 88 kvalitetskontrollanter, hvoraf 35 blev kontaktet, hvilket endte ud i 11 interviews, som vil blive benyttet som repræsentativt for kvalitetskontrollanterne. Ved udvælgelsen af kontrollanterne lægges vægt på at opnå en blanding af repræsentanter, der kun kontrollerer registrerede revisionsvirksomheder, statsaut. revisionsvirksomheder eller revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse. Dernæst fokuseres der i afhandlingen på initiativer, der er udarbejdet for at højne kvaliteten i revisionsbranchen. Her vil der blive set på initiativer i form af grønbogen samt initiativer fra FSR danske revisorer. Efterfølgende vil gennemsigtighedskravets indhold samt hensigt blive gennemgået. I afhandlingens sidste afsnit vil de udvalgte fagfolks holdninger til gennemsigtighedskravet blive anvendt og sammenlignet herunder undersøgt kravets mulige indvirkning på kvaliteten set fra fagfolkenes synsvinkel. Den anvendte litteratur vil både bestå af primær og sekundær litteratur. Den primære litteratur udgøres af de foretaget interviews samt de besvarede spørgeskemaer. Grunden, til at interviews og spørgeskemaer er den primære litteratur, er, at formålet med afhandlingen er at skildre interessenternes holdning til kvaliteten i revisionsbranchen og en indførelse af gennemsigtighedskravet. Den sekundære litteratur vil bestå af det skrevne i artikler, bøger, offentliggjorte rapporter, online kilder, lovgivning m.m. 1.4 Kildekritik For at opnå det bedste output vil der stræbes efter at anvende det nyeste litteratur. Således vægter nyere litteratur tungere end gammel litteratur. De standarder og det lovmæssige grundlag, der benyttes i afhandlingen, vil være fuldt ud pålidelige i sin skrevne form, da det er gældende ret. Samtidig vil der i skiveprocessen blive foretaget en løbende kritik af de anvendte kilder. I forløbet vil der også være nogle overvejelser omkring pålideligheden af de kilder, der vil blive anvendt i afhandlingen. Her tænkes fx på situationer, hvor kvalitetskontrollanter interviewes. Kva deres daglige arbejde som statsaut. revisor har de flere roller i revisionsbranchen. På den ene side er Side 9 af 96

13 de revisor, der selv skal kontrolleres, og på den anden side er de selv kontrolløren. Når de fx vil blive spurgt til, om de ser det fordelagtigt at indføre gennemsigtighedskravet, udtaler de sig om en regel, der i princippet kan ramme dem selv i deres arbejde som revisor. Derfor kan dette påvirke deres svar, så de i højere grad svarer som revisor og ikke som kvalitetskontrollant. Opgaveskriver er opmærksom på denne problemstilling, hvorved det over for den interviewede bliver gjort opmærksom på, at udtalelsen ikke er en personlig holdning, men deres holdning som kvalitetskontrollant. Det samme gør sig gældende hos revisionsvirksomhederne, hvor der bliver gjort opmærksom på, at der ønskes en udtalelse på vegne af selve revisionsvirksomheden hvor en personlig holdning kommer frem, vil dette fremgå af afhandlingen. Opgaveskriver er bevidst om, at de adspurgte politikere kan have et begrænset kenskab til revisionsbranchens kvalitet og herved behovet for et gennemsigtighedskrav, hvorved der ikke forventes en specifik viden på området, men en generel holdning ift. partiets politiske linje. Ifm. oplysninger fra og interviews med FSR danske revisorer vil der være en kritiske tilgang til materialet, da det kan være tvivlsomt, om foreningen er helt upartiske ift. deres udtalelser omkring afhandlingens emne. Den kritiske tilgang opstår ved, at det formodes, at foreningen påvirkes af både deres medlemmer men også politikerne, hvilke kan være to modstridende parter. På trods af den kritiske tilgang til de forskellige kilder, vurderes det dog, at kilderne er pålidelige og relevante for emnet. På baggrund af den kritiske holdning hos opgaveskriver vil forskellige holdninger blive sammenholdt for at højne pålideligheden. 1.5 Forkortelser Revisionsvirksomheder Jens Skovby (RGD) Anette Harritz (KPMG) Henrik Wellejus (Deloitte) Ole Skouboe (Dansk Revision) JS (RGD) AH (KPMG) HW (Deloitte) OS (Dansk Revision) Side 10 af 96

14 Kvalitetskontrollanter Jørgen Joost Søren Knudsen Marian Fruergaard Jens Kristensen Jan Bo Hansen René Herman Christensen Michael Vejgaard Hansen Lars Schou Anonym 1 Anonym 2 Anonym 3 JJ SK MF JK JBH RHC MVH LS A1 A2 A3 Diverse FSR danske revisorer Revisorloven Statsautoriseret FSR RL Statsaut. Interessenter Fagfolk I afhandlingen benyttes ordet interessenter, som dækker over revisionsvirksomheder, kvalitetskontrollanter, politikere, FSR samt Erhvervsstyrelsen. Således er det interessenter set ift. selve branchen og dem, der har størst mulighed for at påvirke branchens udvikling. Revisionsudvalgene er branchens brugere, og det forventes ikke, at disse kan påvirke branchen i samme udstrækning som interessenterne. Når interessenter og revisionsudvalgene omtales samlet, benævnes de fagfolk. Side 11 af 96

15 2. Lovmæssige krav til kvaliteten i revisionsvirksomheder I litteraturen findes mange bud på en definition af begrebet kvalitet, men da opfattelsen, af hvad kvalitet er, afhænger af, hvordan den enkelte ser det, er det dog til tider et lidt svævende og udefinerbart begreb måske også netop derfor er ingen endnu kommet frem til en endelig anerkendt definition. For at komme begrebet kvalitet lidt nærmere og se på hvilke krav, der gør sig gældende for en revisionsvirksomhed i Danmark, vil der blive set på, hvorledes kvaliteten påvirkes og er blevet påvirket via lovkrav og forskellige tiltag fra offentlige myndigheder m.fl. Ydermere vurderes den stadig stødt stigende internationalisering at kunne påvirke opfattelsen af kvalitet såvel internt i en revisionsvirksomhed som eksternt ved den eksterne kvalitetskontrol. Derfor vil der blive set på kvalitet i relation til revisionsvirksomheder og herved set på, hvilke krav revisionsvirksomhederne skal leve op til for at opnå en tilfredsstillende kvalitet af deres arbejde såvel ift. deres interne systemer, som når der udføres en revisionsopgave. 2.1 Udvikling og påvirkning af kvalitetsbegrebet i Danmark Ses der på de lovmæssige krav til kvalitet for danske revisionsvirksomheder, er kravene i høj grad påvirket af en øget internationalisering. Dette kommer bl.a. til udtryk i den øgede brug af internationale regnskabs- og revisionsstandarder. Foruden at der i dag skal gøres brug af de internationale revisionsstandarder i en dansk revisionsvirksomhed, sker der også en stor påvirkning af internationaliseringen i relation til den eksterne kvalitetskontrol. 5 Her påvirkes Danmark af såvel EU-tiltag som af tiltag fra lande udenfor EU. En måde, at se hvorledes Danmark gennem tiden er blevet påvirket af EU på, var, da EUs 8. direktiv med sine ændringer fra 2006 blev implementeret i RL. 6 Det 8. direktivs formål var jf. RL: At styrke kvaliteten af den lovpligtige revision samt forebygge regnskabsskandaler og derved medvirke til at genskabe tilliden til selskabers års- og koncernregnskaber. 7 Danmark havde endnu ikke oplevet de helt store skandaler ift. de udarbejdede regnskaber, men jo større virkning finanskrisen fik, jo flere sager kom der frem i lyset omkring en manglende kvalitet i den udførte revision. På baggrund af foranstående fandtes det nødvendigt at stramme grebet om de lovpligtige revisioner i Danmark, som det var blevet gjort i andre EU-lande, der havde oplevet de større regnskabsskandaler. 8 Af noterne til RL fremgår det, at: Den danske 5 Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s Jensen, Peter Krogslund m.fl.: Revisorloven med kommentarer, Lovens formål og bagrund, s Ibid., s Ibid., s. 35 Side 12 af 96

16 lovgivning må følge den internationale udvikling, hvis danske revisorer og revisionsvirksomheder fortsat skal kunne udføre de opgaver også på internationalt plan, som de har i dag. 9 De bagvedliggende hensigter var herved bl.a. at sikre kvaliteten af de danske standarder således, at en revisor via sit arbejde kunne leve op til de krav, der fremover ville blive stillet både nationalt, på EUniveau samt på globalt niveau. 10 En nyhed i den nye RL var, at der ville ske en styrkelse af det offentlige tilsyn. Denne styrkelse skete ved, at Erhvervsstyrelsen blev ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, og tilsynet sammen med Revisortilsynet og Revisorkommissionen blev således samlet under ét under Erhvervsstyrelsens opsyn. 11 Hidtil var disciplinærsager vedr. enkeltsager for revisorer og revisionsvirksomheder blevet varetaget af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, mens Revisortilsynet stod for selve kvalitetskontrollen, og Revisorkommissionen var ansvarlig for afholdelse af eksamen. 12 Det offentlige tilsyn blev i Danmark oprettet pga. den internationale udvikling samt de fællesskabsretlige krav om offentligt tilsyn på revisionsområdet. Kundernes og folkets tillid til revisors arbejde afhænger bl.a. af, at der er et tilstrækkeligt tilsyn omkring revisorerne og revisionsvirksomhederne. 13 Hvis det er muligt at opretholde tilliden, kan det samtidig være med til at sikre opfattelsen af en høj kvalitet, da det for den enkelte ofte er et meget individuelt spørgsmål, hvad der forstås ved kvalitet. Således har der for at genskabe tilliden til revisors arbejde, hvilket, der som nævnt, var et af det 8. direktivs formål, gennem tiden været forskellige tiltag, hvorved der er sket en udvikling i, hvad der skal forstås ved kvalitet. Dette vil også være tilfældet fremadrettet, da regeringen for at øge kvaliteten i revisors arbejde har fremsat et lovforslag omkring en ny revisoruddannelse og omkring en certificering af revisorer, der reviderer finansielle virksomheder Definition af kvalitet Under de foretaget interviews blev der spurgt til, hvad den enkelte forstod ved begrebet kvalitet, og hvorledes de forstod kvalitet i relation til revisorer. Uanset om svaret kom fra en kvalitetskontrollant, en revisionsvirksomhed eller en politiker, var der nogle ord, der gik igen disse var uafhængighed og troværdighed. Ydermere nævnte en del af de interviewede, at de associerede begrebet kvalitet i 9 Jensen, Peter Krogslund m.fl., Revisorloven med kommentarer, Lovens formål og bagrund, s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Erhvervsstyrelsen: Det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder redegørelse , s FSR: SIGNATUR nr. 2, 2013, s. 31 Side 13 af 96

17 relation til revisorer med, at der var lavet et ordentligt stykke arbejde, som levede op til lovgivningen samt gældende standarder, og derved indeholdt en lav risiko for fejl. Alle var dog enige om, at kvalitet er en svær størrelse at definere helt præcist. Nogle mente, at der også var en anden side af kvaliteten nemlig den oplevede kvalitet. 15 Udover den dokumenterede kvalitet hvor love og regler skal overholdes, og dokumentationen skal være i orden handlede det for nogle også om den forventningskløft, der kunne opstå mellem kunde og udbyder ift. den forventede og oplevede kvalitet. Således sås der er todeling af begrebet kvalitet, og det handlede her også om kundens forventninger til det stykke arbejde, som revisor udførte for dem. Højst sandsynlig er det ikke let for en kunde at være dommer over, om én revisor er bedre end en anden, og hvis en kunde søger efter ny revisor, er stort set det eneste parametre, som kunden har at gå efter, prisen, hvilket ikke nødvendigvis formodes at afspejle kvaliteten i revisors arbejde. Hvis en uvidende kunde får en ringe revision til en billig pris, kan forventningskløften opstå, da kunden formoder, at denne får den samme ydelse uanset, hvor ydelsen købes. Hvis en af de eneste måder, som en kunde kan adskille forskellige revisorer på, er via prisen, kan dette evt. påvirke revisor til ikke at ville være konkurrencedygtig på sin kvalitet, men i stedet fokusere på at være omkostningseffektiv, hvilket umiddelbart ikke vurderes at være en positiv udvikling for kvaliteten Påvirkning af kvaliteten i revisionsopgaven Da det er svært og ofte påvirket af en individuel holdning, hvad kvalitet er, kan der i stedet ses på elementer, der kan påvirke kvaliteten af en revisionsopgave. Således vurderer IAASB, at det er muligt at se revisionskvaliteten i tre forskellige aspekter: input, output og proces: 17 - Input omfatter kulturen i en revisionsvirksomhed samt partnernes og medarbejdernes kvalifikationer - Output omfatter pålideligheden og nytten af revisionsberetninger - Proces omfatter effektiviteten i revisionsprocessen IAASB mener, at et vigtigt input til at påvirke kvaliteten ved en revision vurderes ud over revisionsprocessen at være de personlige egenskaber, som revisor besidder i relation til dygtighed, erfaring, etiske værdier samt mentalitet. Outputtet er bl.a. det, som interessenterne søger mod, hvis der er en interesse for virksomheden, hvorved det er vigtigt, at revisionspåtegningen giver et så 15 Jf. bilag 24, s Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s IAASB: Audit Quality an IAASB perspective, s. 4 Side 14 af 96

18 korrekt billede af virksomheden som muligt, da dette også vil afspejle et billede af kvaliteten i revisionen dette kan tænkes i relation til, hvis virksomheden efterfølgende ikke lever op til det, der står i revisionspåtegningen. IAASB nævner, at kvalitet er et komplekst og mangesidet begreb. Samtidig indikerer de også, at interessenters opfattelse af kvalitet afhænger af den enkeltes involvering i revisionen, hvorudfra kvaliteten vurderes. Herved indikeres det yderligere, at det ikke umiddelbart er muligt at udarbejde en enkelt definition af kvalitet ikke mindst også, når det samtidig afhænger af den enkeltes opfattelse Kvalitet i lovgivningen Skal kvalitet findes i den danske lovgivning, lægger det sig op ad begrebet god revisorskik i RL 16, stk. 1. God revisorskik er et krav til revisors arbejde ved erklæringer med sikkerhed. De etiske retningslinjer 19 herunder integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu er indarbejdet i RL 16, stk. 1, og de fem kriterier spiller alle ind på, hvad god revisorskik indebærer. God skik og etiske retningslinjer forventes overholdt og fulgt uanset, om der foretages en opgave inden- eller udenfor RL. God skik hos en revisor påvirkes af dennes adfærd og funktion, og det må derfor formodes, at indholdet af skikken ændres i takt med, at samfundet udvikles og ændres. Revisorskikken kan fx påvirkes af, at FSR laver en skrivelse om, hvorledes de anser, at en given situation skal tolkes eller løses, hvorved revisor højst sandsynligt vil rette sig ind efter dette. Ydermere kan forståelsen af den gode skik påvirkes af den generelle revisorlovgivning, afgørelser ved Revisornævnet eller domstolene, Revisortilsynets overvejelser ifm. kvalitetskontroller, ændringer i retningslinjer for revisors etiske adfærd, nye/ændrede revisionsstandarder, responsa eller en udviklet praksis indenfor bestemte områder. Er god revisorskik opfyldt, kan det sidestilles med et tilfredsstillende kvalitetsniveau, og således forstås kvalitetsbegrebet også i revisionsstandarderne. 20 For at styre og sikre kvaliteten i en revisionsvirksomhed er der krav om et kvalitetsstyringssystem. Af den internationale revisionsstandard ISQC 1 der omhandler kvalitetsstyring i virksomheder, som udfører revision og review af regnskaber, andre erklæringsopgaver med sikkerhed samt beslægtede 18 IAASB: Audit Quality an IAASB perspective, s FSR: Retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer) 2010, kap Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s. 30 Side 15 af 96

19 opgaver fremgår det af afs. 3, at: Et kvalitetsstyringssystem består af politikker, der er udformet til at nå det mål, der fremgår af afs. 11, og de procedurer, der er nødvendige for at implementere og overvåge overholdelsen af disse politikker. For at forstå afs. 3 fyldestgørende er det nødvendigt at kende indholdet af afs. 11, der behandler virksomhedens mål. Afs. 11 lyder på: Firmaets mål er at etablere og opretholde et kvalitetsstyringssystem, der kan give firmaet høj grad af sikkerhed for, at: (a) Firmaet og dets personale overholder faglige standarder samt relevante krav i lov og øvrig regulering, og (b) Erklæringer afgivet af firmaet eller af opgaveansvarlige partnere er passende efter omstændighederne. Sammenholdes ISQC 1, afs. 3 og 11 ses det, at kvalitet her forstås ved, at standarder, lovgivningen samt øvrige reguleringer overholdes, og at de erklæringer, som revisionsvirksomheden afgiver, er korrekte. 21 For at sikre kvaliteten er det nødvendigt at opbygge et kvalitetsstyringssystem, der besidder specifikke politikker, der skal bevirke til, at revisionsvirksomheden overholder det ovenstående. Ydermere skal kvalitetsstyringssystemet indeholde nogle opstillede procedurer til sikring af, at de opstillede politikker bliver implementeret korrekt og tilstrækkeligt i virksomheden samt, at de overholdes som ønsket. 2.3 Kvalitetsstyringssystemer i revisionsvirksomheder I RL 28, stk. 1 findes kravet om, at danske revisionsvirksomheder skal have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer kvaliteten i alle de opgaver, som revisionsvirksomheden måtte udføre samt dokumentation heraf. Revisionsvirksomheden skal således kunne dokumentere, at de anvender et kvalitetsstyringssystem, og virksomheden skal allerede have et system, når der sker en registrering hos Revireg, og virksomheden herved er en godkendt revisionsvirksomhed. Når virksomheden er under kvalitetskontrol, er det et krav, at kvalitetskontrollanten kan komme til kvalitetsstyringssystemet via dokumentationen enten i elektronisk eller skriftlig form. 22 RL 16 fastsætter alene, at der skal udføres revision i overensstemmelse med god revisorskik. På baggrund af den nuværende praksis på området er det således, at de til enhver tid udstedte standarder fra FSR er omfattet af god revisorskik. De standarder, som FSR udsteder på nuværende tidspunkt, er ISA er, hvorved de danske revisionsstandarder på denne baggrund er udgået, og brugen af internationale standarder nu i praksis betragtes som god revisorskik. 23 Når revisionsvirksomheden 21 Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s Jensen, Peter Krogslund m.fl.: Revisorloven med kommentarer, 28, note 2, s Jf. bilag 1 Side 16 af 96

20 skal udarbejde sit kvalitetsstyringssystem på baggrund af kravet i RL 28, stk. 1, skal virksomheden således benytte den internationale standard ISQC 1 til at opbygge systemet efter. Fremadrettet i opgaven vil der blive fokuseret på den gældende praksis og derved brugen af ISQC 1 samt ISA 220, da begge relaterer sig til kvalitet. IAASB mener, at de senere års finansielle krise har været med til at understrege vigtigheden af troværdighed samt høj kvalitet ved regnskabsaflæggelsen. Den måde, som IAASB primært er med til at støtte op om at sikre foranstående, er via deres arbejde med udarbejdelse af internationale revisionsstandarder samt ISQC 1, der vedr. kvaliteten i en revisionsvirksomhed. 24 ISQC 1s afs. 1 siger, at standarden: Omhandler et firmas ansvar for dets kvalitetsstyringssystem for revision og review af regnskaber og andre erklæringsopgaver med sikkerhed samt beslægtede opgaver. ISQC 1 siger således ikke som udgangspunkt noget om, at der skal skelnes mellem, om kvalitetsstyringssystemet er i en stor eller mindre revisionsvirksomhed. Foranstående skal dog ikke blindt tolkes som om, at en mindre revisionsvirksomhed skal opbygge et så stort kvalitetsstyringssystem som en stor revisionsvirksomhed, da der i standarden er indarbejdet nogle særlige overvejelser, der kan gøres brug af ved bl.a. mindre revisionsvirksomheder. Standardens afs. 8 gør opmærksom på, at overvejelserne kun er en hjælp til at anvende kravene i standarden. Således begrænser eller reducerer de særlige overvejelser ikke revisionsvirksomhedens ansvar for at anvende og overholde kravene i standarden. 2.4 Krav til kvaliteten Mens ISQC 1 vedr. den generelle kvalitet i alle de opgaver, som revisionsvirksomheden måtte udføre, ser revisionsstandarden ISA 220 på kvaliteten i den enkelte revisionsopgave. 25 Dette ses også af formuleringen i ISA 220, afs. 1, hvor der står: Denne ISA omhandler revisors ansvar for kvalitetsstyringsprocedurer ved revision af regnskaber. Det må kunne konkluderes, at ISA 220 ud fra teksten kun er gældende, hvis der foretages revision af regnskaber, mens ISQC 1 omfatter såvel erklæringsopgaver med sikkerhed samt beslægtede opgaver. 24 IAASB: Audit Quality an IAASB perspective, s ISA 220, afs. 1 Side 17 af 96

21 2.4.1 ISQC 1 IAASB har udarbejdet et notat omkring, hvorledes det er muligt at anvende ISQC 1 alt afhængig af virksomhedens art og størrelse og er primært en hjælp til den mindre virksomhed. 26 Det fremgår af notatet, at IAASB under udarbejdelsen af ISQC 1 var bevidste om, at de mindre virksomheder kunne komme til at lide under de mange krav, som standarden indeholder. Netop derfor var det vigtigt for IAASB, at standarden også skulle indeholde differentiereringsmuligheder for de mindre virksomheder her tænkes på de tidligere nævnte særlige overvejelser Anvendelse og overholdelse af relevante krav Med hjemmel i standardens afs. 14 er det muligt, at mindre revisionsvirksomheder fokuserer på alene at efterleve de krav, som der er relevante ud fra deres faktisk leverede ydelser. Således bliver der gjort plads til en professionel dømmekraft, når det skal overvejes hvilke politikker og procedurer, der skal udarbejdes for at opfylde ISQC 1s krav. 28 Standarden kommer også selv med nogle bud på, hvor det er muligt at mindske kravene, hvis det er en mindre virksomhed. 29 En måde at implementere ISQC 1 på er således at identificere kravene ift. revisionsvirksomhedens størrelse, kompleksitet samt levering af ydelser, og på baggrund af dette udvikle de nødvendige politikker og procedurer. Omvendt kan der også gøres brug af eksterne parter for netop at leve op til kravene i ISQC Elementer i et kvalitetsstyringssystem ISQC 1, afs. 16 oplister de elementer, som et kvalitetsstyringssystem bør indeholde politikker og procedurer omkring. Afsnittet oplister, at: Firmaer skal etablere og opretholde et kvalitetsstyringssystem, der indeholder politikker og procedurer, der behandler hvert af de følgende elementer: (a) ledelsesansvar for kvalitet i firmaet (b) relevante etiske krav (c) accept og fortsættelse af klientforhold og specifikke opgaver (d) menneskelige ressourcer (e) opgavens udførsel (f) overvågning IAASB: Applying ISQC 1 proportionately with the nature and size of a firm, s Ibid., s FSR: Forord til de internationale standarder om kvalitetsstyring, revision, review, andre erklæringsopgaver med sikkerhed og beslægtede opgaver, faglig vurdering, s ISQC 1, afs. A1 30 Elementerne i kvalitetsstyringssystemet er uddybet på bilag 2 Side 18 af 96

22 Revisionsvirksomheden skal kunne dokumentere sine politikker og procedurer og skal samtidig sørge for, at de bliver kommunikeret ud til de ansatte i virksomheden. 31 Det er vigtigt, at de ansatte er bevidste om, hvilke mål de opstillede politikker og procedurer er tiltænkt således, at kvaliteten sikres bedst mulig via, at de ansattes arbejde hver især ligger på et højt kvalitetsniveau ISA 220 ISA 220 udgør den interne del før og under udførelsen af en revision af et regnskab, og brugen af revisionsstandarden forudsætter, at revisionsvirksomheden er omfattet af ISQC 1 eller andre nationale krav, der er på højde med kravene i ISQC ISQC 1 henviser også selv til ISA 220 som en standard, hvori der er fastlagt yderligere retningslinjer for det ansvar, som en revisionsvirksomheds ansatte skal leve op til, når der løses specifikke opgaver. Dette er også i tråd med ISA 220s mål, som jf. afs. 6 er: Revisors mål er at implementere kvalitetssikringsprocedurer på opgaveniveau, der giver en høj grad af sikkerhed for: (a) at revisionen overholder faglige standarder samt relevante krav i lov og øvrig regulering, og (b) at revisors erklæring er passende efter omstændighederne. De politikker og procedurer, der er blevet etableret på baggrund af ISQC 1, skulle, hvis kvalitetsstyringssystemet fungerer optimalt, kunne gøre det muligt at styre kvaliteten i relation til løsning af den enkelte opgave. Som det også var gældende jf. ISQC 1, skal der ved brugen af ISA 220 også leves op til relevante etiske krav. 33 Generelt indeholder ISA 220 de samme afsnit, som ISQC 1 gør, blot på opgaveniveau i stedet for på virksomhedsniveau. En gennemgang af ISA 220 giver stort set det samme billede som uddybningen af punkterne (a-f) for ISQC 1 på bilag 2, hvorved det er fravalgt at gå i dybden med ISA 220. Tilsammen udgør ISA 220 og ISQC 1 således en ramme for kvaliteten på både virksomhedsniveau og på opgaveniveau. Både ISQC 1 og ISA 220 vedr. den interne del af kvaliteten, mens den eksterne del er den kvalitetskontrol, som myndighederne udfører. Dette kan begrundes med, at selve kvalitetsstyringssystemet skal træde i kraft henholdsvis før og under, at en opgave udføres, mens den 31 ISQC 1, afs ISA 220, afs ISA 220, afs. 1 og 9-11 Side 19 af 96

23 efterfølgende eksterne kvalitetskontrol er en kontrol af, om kvalitetsstyringssystemet har fungeret optimalt under opgaves udførelse Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s. 36 Side 20 af 96

24 3. Kvaliteten i branchen på baggrund af Revisortilsynets redegørelser af de foretaget kvalitetskontroller Kvalitet er som skrevet en svær størrelse at definere. I de efterfølgende afsnit vil der blive set på den eksterne kvalitetskontrol ift. Revisortilsynets årlige redegørelser på baggrund af de udførte kvalitetskontroller i revisionsvirksomhederne. Derved vil der kunne gives en indikation af kvalitetsniveauet i revisionsvirksomhederne samt -branchen. 3.1 Revisortilsynet I det efterfølgende vil der blive set på Revisortilsynets opgave i relation til at sikre kravene som er beskrevet i foregående afsnit til kvaliteten i revisionsvirksomhederne. Deres overordnet opgave er at foretage en kvalitetskontrol af godkendte revisorer og revisionsvirksomheder efter RL 29, som gennemføres i overensstemmelse med lovens regler jf. RL 34, stk. 1 og Erhvervsstyrelsen oprettede i 2003 Revisortilsynet, da kravet om et tilsyn blev indført med RL fra 2003 indtil da var det kun FSR, der havde foretaget en kvalitetskontrol af deres medlemmer. 36 Grunden, til at Revisortilsynet blev nedsat i 2003, var, at EU-kommissionen udarbejdede en henstilling om kvalitetssikring i Af denne henstilling fremgik det, at medlemslandene skulle foretage nogle foranstaltninger, der sikrede, at alle personer, der foretog lovpligtig revision, var omfattet af et kvalitetsstyringssystem. 37 Denne henstilling blev således implementeret i RL fra 2003 samtidig med, at Erhvervsstyrelsen nedsatte Revisortilsynet. Tidligere var det kun god revisorskik at have et dokumenteret kvalitetssystem. I 1994 blev den gode skik udskiftet med en obligatorisk kontrol af kvalitetsstyringssystemet, hvilken FSR udførte for deres medlemmer, hvorved ikkemedlemmer ikke blev kontrolleret. 38 Denne opgave blev overtaget af Revisortilsynet i 2003, hvor der i dag foretages kontrol af alle revisionsvirksomheder og godkendte revisorer og ikke kun af FSRs medlemmer Revisortilsynets opgave Revisortilsynets opgave er som skrevet at foretage kvalitetskontrol af godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Kvalitetskontrollerne af revisionsvirksomhederne foretages mindst hvert Revisortilsynet: Revisortilsynet 36 Jf. bilag 32, s EU-Kommissionen: Kommissionens henstilling af 15. November 2000 om kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtig revision i EU: Mindstekrav, s Revisortilsynet: Redegørelse , s. 2 Side 21 af 96

25 år. Hvis revisionsvirksomheden afgiver erklæringer for virksomheder af offentlig interesse jf. RL 21, stk. 3, kontrolleres revisionsvirksomheden mindst hvert 3. år jf. RL 29, stk. 3. Selve kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem. Yderligere omfatter kontrollen en vurdering af udførelsen af revisors arbejde ifm. erklæringsopgaver med sikkerhed og uafhængigheden af revisor ved afgivelse af erklæringsopgaver med sikkerhed. Det betyder, at kvalitetskontrollen ikke omfatter en vurdering af erklæringsopgaver uden sikkerhed eller andre opgaver, som revisor udfører. 39 Når kvalitetskontrollanten har foretaget kontrollen, udfærdiger kontrollanten en rapport, der beskriver kontrollens genstand, art og omfang samt en vurdering af resultatet af kontrollen jf. RL 35, stk Herefter fremsender kvalitetskontrollanten sin erklæring på kontrollen til Revisortilsynet. Når Revisortilsynet har modtaget erklæringen fra kvalitetskontrollanten, er det Revisortilsynets opgave at vurdere, hvad det endelige resultat af kvalitetskontrollen skal være. Hvis kvalitetskontrollen ikke bliver afsluttet uden yderligere bemærkninger, har Revisortilsynet tre reaktionsmuligheder: - Revisionsvirksomheden og/eller revisor(er) får en påtale uden yderligere opfølgning før det næste ordinære kontrolbesøg - Revisionsvirksomheden og/eller revisor(er) får en påtale og revisionsvirksomheden skal gennemgå en fuldstændig eller delvis fornyet kontrol, som skal afklare, om påtalen er fulgt. - Revisionsvirksomheden og/eller revisor(er) bliver indbragt for Revisornævnet 41 Revisortilsynet kan kun give en påtale med/uden fornyet kontrol men ikke en bøde, da det kun er Revisornævnet, der har denne berettigelse. Yderligere har Revisornævnet mulighed for at give den indklagede en advarsel samt frakende den indklagede retten til at udøve revisionsvirksomhed. I ca. 90 % af de sager, som Revisortilsynet indgiver for Revisornævnet, får Revisortilsynet medhold Revisortilsynets redegørelser Revisortilsynet udgiver hvert år en redegørelse omhandlende den kvalitetskontrol, de har foretaget. I marts 2013 kom redegørelsen for den kvalitetskontrol, der blev foretaget i Med udgangspunkt 39 Johansen, Thomas Riise m.fl.: Danske perspektiver på revisorer og revision, s FSR: FSR omlægger kvalitetskontrol 41 Thousing, Christel Maria: Erfaringer fra Revisortilsynets arbejde i Revisortilsynet: Redegørelse om Revisortilsynets kvalitetskontrol 2010, s. 14 Side 22 af 96

26 i Revisortilsynets redegørelser fra 2004 til 2011 vil det vurderes, hvordan kvaliteten i revisionsvirksomhederne og hos revisorerne er. Da Revisortilsynet har valgt en ny opgørelsesmetode for 2011, er det ikke muligt i enkelte tilfælde direkte at sammenligne tallene fra 2011 med tidligere år. Før 2011 valgte Revisortilsynet ifm. oversendelser til Revisornævnet at opdele sagerne i henholdsvis sager vedr. kvalitetsstyringssystemet og enkeltsager. Fra 2011 opgøres oversendelserne derimod ift. revisionsvirksomheder og revisorer. Ved enkelte andre tilfælde, som ønskes analyseret, vil det heller ikke være muligt at se på hele perioden fra 2004, hvor redegørelserne blev udgivet for først gang, til 2011, da Revisortilsynets redegørelser ikke opgør de samme tal hvert år. Revisortilsynets redegørelse for 2004 dækker over både 2003 og 2004, da kontrollerne blot blev indført i 2003, men de første kontroller blev først foretaget i Derfor vil perioden fremadrettet i opgaven blive benævnt Antal gennemførte kvalitetskontroller Antallet af gennemførte kontroller varierer over perioden fra Revisortilsynet skal som skrevet foretage kontrollerne henholdsvis hvert 3. eller 6. år. Tidligere var det hvert 4. år for alle virksomheder, hvilket kan være en forklarende grund til, at der blev foretaget markant flere kvalitetskontroller i 2007 jf. nedenstående tabel 3.1, da det er det sidste år i første runde. Denne formodning bekræftes af Liselotte Bang (FSR) Revisortilsynet: Redegørelse , s Jf. bilag 3 Side 23 af 96