kognitiv center Misbrug

Transkript

1 Misbrug

2 Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men man kan også være afhængig af sukker, cola, kaffe eller spil og naturligvis nikotin. Kognitiv misbrugsbehandling. Med hensyn til misbrug viser forskningen to væsentlige ting af betydning for behandling: 1: Misbrugsbehandling er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt behandling, end dem, som opnår varig afholdenhed. Det er derfor vigtigt at afklare kriterierne for succes når man ønsker at gå i misbrugsbehandling. 2: Misbrugere i behandling er ofte ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug. De to grunde vil altid slås indbyrdes over tid. (Dvs. der kan være perioder hvor misbrugeren er meget motiveret for at stoppe sit misbrug og perioder hvor der ingen motivation er.) Misbrugsbehandling efter en kognitiv adfærdsterapeutisk model tager udgangspunkt i disse to centrale antagelser. Behandlingen tilrettelægges, så den først og fremmest hjælper den behandlingssøgende med at afklare ambivalensen. Derefter er det muligt at træffe et valg om at ændre på stofforbruget i en retning, hvor det som minimum gør mindre skade end før. Behandlingen har altså både til sigte at ændre et misbrugs mønster men i særlig grad også hjælp til at undgå tilbagefald. Teoretisk kan kognitiv behandling kortfattes i følgende: De problemer, vi skal behandle, findes i den unges adfærd og følelser i bestemte situationer, men at nøglen til løsningen findes i tankerne. Det skyldes, at vi alle styrer vores adfærd og vores følelser igennem vores tanker. Når man er misbruger vil der ofte være mange tanker forbundet med misbruget: Tanker som er belastende: Det hele er lige meget. Jeg dur alligevel ikke til noget. Disse tanker kan ses som vedligeholdelse af misbruget. Der er også tilladende tanker: Jeg har brug for mit stof, livet er kedeligt uden - Jeg kan holde når jeg vil - Jeg kan godt styre det.

3 Mennesket plages ikke af tingene, som de er - men af den måde de opfatter dem på! Disse tanker bruges ofte som undskyldning for misbruget, og er sjældent i realistisk forhold til virkeligheden Når man er afhængig af et stof hører der ligeledes negative kropslige og følelsesmæssige fornemmelser til når misbrugeren forsøger at holde op. Uro, rysten, rastløshed, smerter, manglende koncentrations evne og tristhed, træthed, vrede og aggression. Alt efter person kan der være mange andre symptomer. Disse symptomer ophører når man tager sit stof men problemet er, at abstinenserne forstærkes yderligere jo mere man tager. Ofte ses en øget tolerance over tid dvs. der skal mere og mere til for at opnå den ønskede effekt. Misbrugere, der ikke er ambivalente er ikke i misbrugsbehandling. Ambivalens kan undersøges ved hjælp af fordele/ulempe skemaet: Gør noget for at løse mit problem Kort sigt Langt sigt Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fortsætte som hidtil uden forandringer Den misbrugende hjælpes til at se sin ambivalens i øjnene og samtidig understreges den misbrugendes medansvar for at træffe den rigtige beslutning og dermed mulighederne for at overveje og evaluere sine handlestrategier.

4 Alene det at opstille valgmuligheder og evaluere dem gør mennesker bedre i stand til at træffe beslutninger. Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret behandling, hvor der altid er et klart og evaluerbart mål for behandlingen. Fastlæggelse af en målsætning for behandlingen: Disse målsætninger er konkrete, målbare og tidsbegrænsede. F.eks. Kun tage Extacy hver anden dag og ikke andet. Ryge hash i weekenderne. (Fredag, lørdag ikke søndag). Der skrives hver dag (om aftenen) hvor stort/lille forbruget har været. Målet evalueres efter 14 dage. Kortlægning af risikosituationer. Når målene begynder at lykkes, undersøges de situationer hvor det er svært at holde igen, hvor den misbrugende falder i. Disse situationer skyldes ofte fristelser og tilskyndelser (fra andre), negative følelser og positive følelser. Kognitiv omstrukturering. For at udfordre de tanker, der udløser og fastholder den problematiske adfærd, vil man træne den misbrugende i at undersøge sine tanker, sætte tankerne i sammenhæng med adfærden, og ændre tankerne. Ændring af adfærden og følelserne kan kun ske, hvis der kommer til at stå andre tanker i stedet for de, der fastholder misbruget, som den misbrugende kan tro mindst lige så meget på. Fx: Jeg kan kun slappe af ved hjælp af mit stof ændres til: Jeg kan slappe af både ved hjælp af mit stof, men også ved at gå en tur, dyrke motion, meditere m.m. Den kognitive omstrukturering laves ved, at man ud fra adfærdsanalysen skriver de ufornuftige tanker op på en ny tavle, og for hver ufornuftig tanke bliver opgaven at finde mindst en fornuftig tanke. Den fornuftige tanke modsvarer den ufornuftige, ved at den handler om det samme og ville kunne opstå i samme situation. Men resultatet bliver anderledes.

5 Det har jeg ikke prøvet før -så det kan jeg sikkert godt citat Pippi Langstrømpe Ufornuftige tanker Fornuftige tanker Det er vigtigt at den misbrugende faktisk tror på de fornuftige tanker. Man kan med fordel bede den misbrugende vurdere, hvor meget han/hun tror på den fornuftige tanke fra 0-100%. Hvis ikke man tror på den alternative tanke vil man naturligt nok ikke handle i overensstemmelse med det. Mange gange er konkrete øvelser i den alternative adfærd vigtige i misbrugsbehandlingen og altid i små skridt ad gangen. Når man er misbruger vil man kun langsomt ændre tankegang. Og det gør sig gælder, des mere automatisk tankegangen er. De tanker, der er positive omkring stofbrug vil således normalt være meget automatiske, ofte så meget, at de end ikke kan huskes umiddelbart efter at de er tænkt. En automatiseret tankegang ses efter en vis tid med misbruget når man har misbrugt over længere tid, spekulerer man ikke på samme måde omkring sit misbrug som man gjorde i starten. Derfor vil det være forventeligt, at de opøvede misbrugstanker helt af sig selv giver modstand til de nye ikke misbrugstanker. Behandlingen har til sigte at støtte den misbrugende i efterhånden flere og flere positive erfaringer i clean tilstand. Derved øges motivationen for nedtrapning, og en god cirkel er sat i gang. Det er vigtigt at understrege at misbrugsbehandling er et langsommeligt og til tider vanskeligt arbejde. Men at der er så mange flere positive gevinster ved at komme ud af et misbrug. Livskvaliteten og livsglæden forøges kraftigt. Det bliver muligt at fastholde sig selv i uddannelse, job og ikke mindst vigtige relationer.

6 Som misbruger eller pårørende til en misbruger, er man ofte præget af mange negative følelser og oplevelser. Følelser af ikke at slå til, vrede og skuffelser, følelsen af ikke være god nok og særlig udbredt er følelsen af fiasko og nederlag. Disse negative følelser gør ikke noget godt for nogle men de kan afstedkomme at det bliver endnu sværere at søge hjælp til sit misbrug. Man kan føle det er pinligt, eller flovt når man i den ellers perfekte verden ikke er helt perfekt. I UngLiv.dk møder vi mennesker og vi møder historierne bag problemerne. Vi tror på, at ingen vælger et misbrug fra starten det endte bare sådan. Når vi arbejder med misbrug, betragter vi misbruget som problemet ikke den person der har misbruget. Eller familien omkring. Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere information om misbrug. Alle henvendelser bliver behandlet anonymt og i fuld fortrolighed.

7 Nogle råd til hvordan man bedst konfronterer en misbruger: (Iflg. Dansk Misbrugsbehandling:) 1. Konfronter ikke misbrugeren når vedkommende er påvirket. Ofte er det hensigtsmæssigt at tage snakken tidligt på dagen. 2. Skriv ned hvad du vil sige, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige. 3. Giv konkrete eksempler på hvordan misbrugerens adfærd er uacceptabel. Fx svigtede aftaler, opfylder ikke sine forpligtelser, urimelig og ubehagelig opførsel, og lignende. 4. Forklar klart og tydeligt hvordan misbruget påvirker dig fx at du bliver pinlig berørt når I er ude, at du bliver frustreret og vred når aftaler ikke overholdes, eller andet. 5. Fortæl hvad du savner I jeres forhold på grund af misbruget, og gør opmærksom på hvad du ser af positive muligheder i fremtiden, såfremt vedkommende går i behandling. Det er selvfølgelig aldrig rart at konfrontere et familiemedlem med krav om behandling. Men det paradoksale er, at næsten alle ender med at blive taknemmelige over, at familien greb ind. 6. Diskuter ikke om hvorvidt vedkommende er misbruger eller ej, det fører efter al sandsynlighed blot til en endeløs og ufrugtbar diskussion. Derimod skal du forklare og stå fast på at misbruget er uacceptabelt for dig. 7. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, er det vigtigt at du fremlægger ét og kun ét behandlingstilbud som ikke er til forhandling. Hvis du begynder at forhandle her, bliver det forhandlet ned. 8. Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, skal du have gjort dig klart, hvilke konsekvenser det har, såfremt misbrugeren ikke accepterer behandling. Du må ikke starte en konfrontation, uden at du er 100 % afklaret omkring dette. 9. Jo flere familiemedlemmer der deltager i interventionen, desto bedre er chancen for succes. Det er dog af største vigtighed, at alle deltagere er enige om målet for konfrontationen. Hold et møde sammen med de andre deltagere inden konfrontationen. Overvej at gøre dette på en af Dansk MisbrugsBehandlingens afdelinger, sammen med en professionel rådgiver. 10. Kontakt Dansk MisbrugsBehandling inden du/i konfronterer misbrugeren. Det er fornuftigt at drøfte den forestående intervention med en professionel misbrugsrådgiver for råd og vejledning. For det andet er det hensigtsmæssigt, at du har sat dig ind i hvad behandlingen indebærer, således at der tages højde for eventuelle forhindringer inden konfrontationen. Kontakt: Dansk MisbrugsBehandling Tlf De sidder klar ved telefonerne alle dage fra også lørdag og søndag

8 Kontakt: Tlf.: Mail: