Forbrugerens klimapåvirkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerens klimapåvirkning"

Transkript

1 20. december 2010 Forbrugerens klimapåvirkning Af Torben Chrintz, videnschef, CONCITO. Resume Den enkelte borgers udslip af drivhusgasser bliver ofte opgjort med udgangspunkt i det nationale udslip af drivhusgasser, og for en dansker bliver dette normalt angivet til tons CO2e/år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette udslip er dog ikke udtryk for det globale udslip en dansker har gennem sit forbrug, idet mange af de varer og ydelser en dansker køber er produceret i andre lande, og dermed medfører et udslip i disse lande. Opgøres udslippet ud fra forbruget, er udslippet af drivhusgasser fra hver dansker ca. 19 ton CO2e/år. Bemærkelsesværdigt er det, at ud fra denne betragtning udgør de klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler kun 20 % af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, herunder flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Fordelingen er nogenlunde den samme for en global borger, for selvom danskeren bruger mere el, varmer mere op og kører mere bil end den globale gennemsnitsborger har vi også et væsentlig højere vareforbrug og dermed udslip. CONCITO har med reference til internationale undersøgelser og datasæt udviklet en model der kan differentiere forbruget og udledningen på ca. 30 varegrupper, og dermed kortlægge en danskers udledning på baggrund af dennes forbrugsmønster. Beregningerne er baseret på monetære enheder frem for fysiske enheder. Kortlægningen viser, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror, men til gengæld er handlemulighederne for den enkelte for at nedbringe udslippet også tilsvarende større. Dette understreges af kortlægningen af fire konkrete familier, hvor udslippet per familiemedlem varierer fra knap 13 ton til over 33 ton CO2e/år, ikke mindst betinget af, hvordan de enkelte prioriterer at bruge deres økonomiske midler. Metoden giver også mulighed for langt større fokus på aktiviteter og ydelser der er klimavenlige (især serviceydelser og kvalitetsvarer), og ydelser der er stærkt klimabelastende (flyrejser, kød, billig elektronik, mm). Dette åbner mulighed for at den enkelte kan yde en indsats der er langt mere virksom end blot energibesparelser på eget energiforbrug, og samtidigt gennem sine indkøb sende et stærkt signal til markedet om behov for stadige forbedringer i klimabelastende varer og produktioner. Det klimavenlige handlemønster er i dag hos den danske forbruger næsten ikke eksisterende, primært pga. manglende information, og som følge heraf fungerer markedskræfterne på dette område ikke.

2 Indledning Der er i Danmark meget lidt fokus på det udslip af klimagasser vi som forbrugere indirekte er ansvarlige for. Fokus i Danmark er overvejende på forbrugerens udslip gennem sit forbrug af el, brændstof og varme, selvom som det vil fremgå af nærværende rapport det kun udgør ca. 20 % af den enkeltes globale udledning. 80 % af udledningen er relateret til de varer og serviceydelser vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed. Et udmærket eksempel er kampagnen 1 ton mindre, der især fokuserede på el og varme, kampagnerne relateret til Elsparefonden eller tv-udsendelserne Guld og grønne skove, der ligeledes alene fokuserede på det direkte energiforbrug. Der er naturligvis intet galt i at fokusere på sit eget direkte energiforbrug (det er helt nødvendigt), men det skal nødig ske på bekostning af det indirekte udslip, og slet ikke hvis nettoresultatet er at det samlede udslip stiger. Det indirekte udslip stiger hvis man f.eks. udskifter elektronik eller hvidevarer alene for at få noget nyt der har et mindre energiforbrug, idet man i denne beregning ikke tager hensyn til den udledning der er sket med produktion, distribution og salg af varen. Selvom man handler i god tro kan nettoudslippet som følge af denne udskiftning faktisk stige. Det almindelige indtryk er også blandt mange fagfolk at udslippet fra produktionen af varerne er underordnet i forhold til udslippet fra driften af varerne (energiforbruget), men som det vil fremgå af denne rapport er dette langt fra altid tilfældet, og det skyldes at man næsten altid undervurderer udslippet fra produktionen. Vi hører ofte, at en danskers årlige udslip af drivhusgasser svarer til tons CO2ækvivalenter (CO2e). Dette afspejler opgørelsen af et lands drivhusgasudledning, således som dette opgøres i FN regi efter reglerne i Kyotoprotokollen, Men en stor dels af danskerens udslip ligger i andre lande, og gennemsnitsdanskerens nettoudslip (fratrukket eksporten) ligger reelt på ca. 19 tons CO2e/år, med en usikkerhed på 1-2 tons. Heri er også medregnet international fly- og skibstrafik, som ikke medregnes i Kyoto-reglerne. Denne rapport vil i overordnet form gennemgå de væsentlige elementer af en danskers globale udslip og metoder for beregning og beskrivelse af dette. Den er dog ikke en manual i kortlægning af forbrugets klimapåvirkning. Rapporten, den bagvedliggende metodeudvikling samt den afholdte Camp omtalt senere i rapporten, er alle finansieret af VELUX FONDEN. 2

3 De forskellige Scopes Der findes en række internationale standarder for kortlægning af et givent firmas, projekts eller persons udslip. Standarderne er alt overvejende udviklet til brug for det såkaldte Carbon Footprint for hele firmaer eller produkter, men kan sagtens anvendes som metode for privatpersoner, med visse justeringer. I standarderne skelnes generelt mellem det udslip man direkte selv forårsager (afbrænding af f. eks olie og benzin) kaldet Scope 1; Udslip gennem energi man køber (el og fjernvarme) kaldet Scope 2, og udslip i forbindelse med produkter og services man forbruger kaldet Scope 3. (Figur 1). Figur 1. Inddeling af udslip af drivhusgasser (fra WRI,2004) Der er som sådan ikke nogle typer udslip der er værre end andre, så samlet set er det lige så godt at reducere sin Scope 3 udledning, som at reducere de Scope 1 og 2 udledninger man normalt taler om. Og man har langt mere magt over Scope 3 udledningen end mange folk tror, hvilket også vil fremgår at de kortlægninger der her er gjort. 3

4 For mange firmaer og institutioner viser det sig da også, at Scope 3 udledninger udgør ca. 80 % af den samlede udledning, hvilket i de fleste tilfælde også vil være tilfældet for privatpersoner. Ofte bliver Scope 3 udledningen dog udeladt af kortlægningen, dels med den misforståede begrundelse at den ikke betyder så meget (hvilket stort set altid er notorisk forkert) dels med at den er vanskelig af fastsætte, hvilket blandt andet skyldes, at det ikke har været prioriteret at udvikle værktøjer til dette formål. Dette er naturligvis er uholdbart, betydningen af den taget i betragtning, hvorfor der i denne rapport vil blive udviklet en første skitse til metode hertil. CONCITO vil i en kommende rapport i 2011 arbejde med en yderligere udvikling af denne metode. Det globale udslip For at forstå sammenhængen mellem Scope 1, 2 og 3 for en forbruger, at det nødvendigt at tage udgangspunkt i fordelingen af det globale udslip. På figur 2 er vist udslippet fordelt på forskellige gasser og kategorier. Figur 2. Udslip af drivhusgasser og fordeling, se tekst for forklaring, (fra IPPC og DMI, 2007) På figur 2a) ses stigningen i udslip fra 1970 til 2004, og udslippet er steget med knap 2 %/år. Målet er i 2050 mindst at have halveret udslippet i forhold til år 2000, dvs. at vi skal ned på maks. 20 Gt /år målt som CO2ækvivalenter, hvis vi skal have en 50 % chance for at nå 2-graders målet. Med en forventet befolk- 4

5 ning på 8-9 milliarder mennesker på jorden i 2050, giver dette en ramme på 2-3 tons CO2e per verdensborger. På figur 2b) ses fordelingen af drivhusgasser på kategorier. Heraf ses, at kun godt 50 % er relateret til CO2 fra afbrænding af fossile brændsler, medens resten er relateret til andre drivhusgasser eller CO2 fra f. eks rydning af skov eller dræning af landbrugsjorder. På figur2c) ses den globale fordeling af udslippet på sektorer, opgjort på den måde, at det er inden for sektoren udslippet sker. Det ses f.eks. at alle kraftværker i hele verden udgør ca. 25 % af udslippet, og at industrien udgør 19 %, men da industrien trækker på den el og varme som kraftværksektoren producerer, er udslippet fra industrien naturligvis større end de 19 %. Udledningerne er derfor alene opgjort som en Scope 1 udledning. Figur 3. Fordeling af udslip af drivhusgasser på aktiviteter (WRI 2009) 5

6 På figur 3 er det globale udslip mere detaljeret fordelt ud på en slutbruger aktivitet, og dækker i princippet en Scope 1 og 2 kortlægning. Tallene i denne figur er lidt nyere end dem i figur 2, men til gengæld har opgørelsen i figur 3 ikke hele udledningen fra Land Use Change (LUC, skovrydning og dræning) med, idet den kun har medtaget de tropiske skove. Derfor er den samlede udledning i figur 3 kun godt 44 Gt, medens figur 2 har 49 Gt. På figur 3 kan det ses, at når man allokerer (fordeler) udslippet fra de enkelte sektorer (svarende til figur 2c) på en række aktiviteter ændrer billedet sig. Det fremgår f. eks, at den samlede vejtransport udgør ca. 10 % af udslippet, og heraf (se senere) udgør personbiler ca. halvdelen. Dvs. at de private bilers brændstofforbrug udgør ca. 5 % af det globale udslip. Det fremgår også, at Residential Buildings (boliger) udgør ca. 10 % af udslippet, og at kun ca. ¼ af kraftværkernes energiproduktion bruges i private boliger. På globalt plan udgør det vi normalt taler om hos private forbrugere, dvs. el, varme og brændstof, altså kun ca. 15 % af det globale udslip. Set i lyset af, at den globale udledning under normale økonomiske vilkår stiger med knap 2 % om året, ville en total energineutralisering af alle personbiler i verden kun udskyde stigningen i det globale udslip i 3-4 år. Men hvis energiforbruget af alle private boliger og biler i hele verden kun udgør 15 % af udslippet, hvad er resten så? Set fra en slutbrugers øjne (altså forbrugeren, som er den ultimative slutbruger i systemet) er resten af udslippet, dvs. 85 %, et udslip der er relateret til produktion af varer og ydelser til forbrugeren,. Fratrækkes en del af udslippet fra affald, og det udslip der er relateret til produktion af energi til slutbrugeren (f.eks. flaring fra olieindvinding og metan fra kulminer) fås, at varer og ydelser til slutbrugeren udgør 80 % af dennes klimapåvirkning, altså det samme tal som man finder for mange virksomheder. Disse 80 % er slutbrugerens Scope 3 udledning, og som det vil fremgå er der flere muligheder for at reducere dette end ens eget direkte forbrug af energi. På figur 4 er tallene i figur 3 aggregeret i energiforbrug, mad samt varer & ydelser. 6

7 25% 20% 55% El, Olie og Benzin Produkter, rejser og service Figur 4. Aggregeret udslip af drivhusgasser fordelt på 3 kategorier for en verdensborger Af figur 4 fremgår det, at for en global forbruger (som har en samlet udledning på 7,5 tons CO2e) udgør det direkte energiforbrug til el, olie og benzin (det vi taler om) ca. 20 % af det samlede udslip (inkl. produktionsudslip fra energi), mad udgør ca. 25 %, medens resten, dvs. produkter, rejser og services, udgør ca. 55 %. 17% 18% El, Fjernvarme, Olie og Benzin Produkter, rejser og service 65% Figur 5. Aggregeret udslip på 3 kategorier for en dansker 7

8 Det samme billede er vist for en dansker på figur 5, hvor beregningen der ligger til grund for denne figur beskrives senere i rapporten. Her ses det, at udslippet fra energiforbruget (Scope 1 og 2) udgør ca. 18 %, maden ca. 17 % og 65 % er relateret til varer og ydelser. Samlet set udgør Scope 3 udslippet over 80 % af en danskers udslip. Det totale udslip for en dansker er ca. 19 tons CO2e/år (se senere). De forskellige kortlægningsmetoder Der findes to principielt forskellige kortlægningsmetoder for beregning af en given aktivitets eller produkts klimapåvirkning, det såkaldte Carbon Footprint (CF). Den ene metode er en bottom-up analyse kaldet en proces livscyklusanalyse (på engelsk en såkaldt process LCA ), hvor man tager udgangspunkt i et given produkt, f. eks. et kg tomater, og sporer dette tilbage i sin tilblivelse, og hele tiden beregner de enkelte elementers bidrag til klimapåvirkningen. For tomater kan det være lige fra produktion og brug af kunstgødning og sprøjtemidler til pakning, transport, opbevaring og salg. Process LCA metoden er relativ omkostningstung, og er i virkeligheden bedst til at sammenligne to produkter, men ikke til at beregne det totale udslip fra de enkelte produkter. Dens uegnethed til at beregne det totale udslip skyldes, at det er umuligt at få hele produktkæden med. F. eks. er såkaldte Capital goods sjældent med, dvs. at gården der producerer tomaterne jo skal bygges, maskinerne der høster og forarbejder tomaterne skal produceres, fabrikken der producerer maskinerne skal bygges, lastbilerne der transporterer tomaterne skal produceres, supermarkedet skal bygges og vedligeholdes, etc. Hele denne såkaldte supply chain er umulig at få med, og derfor vil sådanne analyser ofte undervurdere udslippet med 50 % eller mere. Til gengæld er metoden relativ præcis inden for de områder, den er afgrænset til. Den anden metode er en top-down analyse, den såkaldte Input-Output LCA. Her udnytter man, at man i samfundet har særdeles godt tjek på pengeflowet, så i stedet for 1 kg tomater kigger man på udledningen fra f. eks. for 1 kr. tomater. I stedet for at spore den fysiske tomat tilbage i systemet som man gør i en process-lca. følger man pengesporet tilbage fra tomaten der koster 1 kr. i butikken, og man har relativt godt tjek på hvad grøntsagsbranchen køber og sælger og til hvem. For hver branche har man kortlagt udledningen af drivhusgasser, og hvis f. eks 5 ører ud af den krone man har betalt for tomaten kan henfø- 8

9 res til byggebranchen skal man altså udlede for 5 ører byggebranche, idet man også kender den samlede udledning og omsætning i byggebranchen. Går man videre, kan tomatavleren f. eks. få de 30 ører, staten de 25 ører, vejtransportsektoren 5 ører, forretningen de 10 øre (så man skal have for 10 øre udledning i detailhandlen) etc. Metoden er særdeles stærk til større varegrupper, fordi den har det meste af forsyningskæden med, men er til gengæld mere usikker på enkeltvarer. F. eks. kender man ikke nødvendigvis pengeflow og udledning fra tomatbranchen, men derimod fra grøntsagsbranchen, som så bliver repræsentativ for tomatbranchen. Dette problem kan man imødegå ved at kombinere de to metoder i en såkaldt Hybrid-LCA. Her tager man udgangspunkt i Input-output analysen, men udskifter relevante tal i denne med konkrete tal fra en process-lca. For tomat eksemplet vil man altså tage udgangspunkt i udledningen fra grøntsagsbranchen, men skifte relevante tal ud med konkrete tal for tomater. Herved får man hele forsyningskæden med, men får korrekte værdier på f. eks mængden af kunstgødning forbrugt per kilo (eller krone) tomat. Endelig kan man udføre en hvad man kan kalde en Dobbelt Hybrid Analyse, som der er brugt i den konkrete kortlægning i denne rapport. Her kombinerer man forskellige input-ouput tabeller fra forskellige lande, for at få den bedste repræsentation af de varer man er interesseret i. I Danmark opdeler man typisk økonomien i knap 150 grupper, og man er derved som udgangspunkt tvunget til at holde sig inden for disse varegrupper. I USA har man lavet over 1000 grupper, og via disse kan man konstruere varegrupper i Danmark som ellers ikke er lavet. Hvis man f. eks i USA faktisk havde en varegruppe der hed Tomatbranche, ville man kunne kombinere denne med den danske Grøntsagsbranche, og dermed få et tilnærmet udtryk for en dansk Tomatbranche. På figur 6 gennemgås processen skematisk. Tager vi udgangspunkt i de gule kasser på figur 6 kan man tage hele verdens udslip af drivhusgasser (50 milliarder tons CO2e), og dividere med verdens BNP, hvorved får en udledning på ca. 150 g/kr. Dette svarer til de nævnte 7,5 tons for en gennemsnitlig verdensborger, og bruges det danske BNP/borger med dette nøgletal fås en udledning på 33 tons/dansker. Vi har dermed lavet 9

10 Figur 6. Simplificeret metodebeskrivelse, se tekst for forklaring. De konkrete tal i de gule kasser er kun eksempler medtaget for illustrative formål en hel simpel model, hvor udledningen er direkte proportional med ens forbrug af penge. Opdeles hele verdens produktion i to produkter, nemlig Food og Non-food repræsenterer udledningen fra mad ca. 25 % af udledningen, men en relativ mindre del af den globale omsætning, hvor udledningen bliver (kun regneeksempel) 320 g/kr., medens Non-food udleder 110 g/kr. Opdeles danskerens forbrug i disse grupper vil han udlede 26 tons/år, og faldet skyldes at mad udleder meget per krone, men man spiser ikke 6 gange så meget fordi man er 6 gange så rig. Underinddeler man yderligere kan man se der er stor forskel på animalske og vegetabilske fødevarer, og der er stor forskel på service og non-service. Man kan blive ved med at underinddele verden indtil man har en relativ fin opløsning, og dette er egentlig ikke en speciel vanskelig opgave, idet man blot skal kombinere en række forskellige data. De nøgletal der derved fremkommer, kan dog ikke anvendes direkte i kortlægningen, da alle kasserne skal kombineres for at frembringe et produkt. Tager vi tomateksemplet igen, fristes man jo til at sige, at for 1 krone tomat udleder 320 g CO2e som udgangspunkt, og går man lidt længere ned i inddelingen vil den udlede 200 g/kr. (vegetabilsk). Men Food-kassen skal jo trække på Non-food kassen, idet den jo skal købe kunstgødning, maskiner, transport, etc. for at dyrke tomaten, og Non-food kassen skal købe mad og biomasse for at producere sine produkter, så der er en meget stor vareudveksling mellem disse to kasser, og det er denne udveksling som input-output modellerne kan beskri- 10

11 ve via pengeflowet. Dette kræver rå computerkraft og nogle temmelig kostbare, komplicerede og avancerede softwareprodukter når disse skal kombineres med miljødata. Dette gælder i særlig grad når man laver de såkaldte hybrid analyser. I venstre side af figur 6, i de orange kasser, er lavet eksempler på hybridanalyser af nogle konkrete produkter. Energi i Danmark hos slutbrugeren udleder ca. 250 g/kr. og er relativt lav på grund af de høje energiafgifter. En billig computer, baseret på konkrete LCA-analyser kombineret med inputoutput analyser udleder 333 g/kr., dvs. at en computer med LCD skærm og mus/tastatur vil udlede ca. 750 kg CO2 inden den står hos brugeren. En dyr computer vil kun udlede lidt mere, og dermed noget mindre per krone. En billig flyrejse til f. eks Thailand retur vil udlede ca. 1 kg CO2/kr, og dermed vil f. eks. energibesparelser der omsættes i flyrejser være en meget dårlig klimamæssig disposition. Med tilstrækkelig mange af disse beregninger, kan man altså opstille varetyper og serviceydelser som er særlig belastende eller skånsomme over for klimaet, og man kan supplere med en kvalitetsfaktor, der tager hensyn til hvor meget selve materialet afspejles i prisen. Endelig kan man se i højre side af figuren, at en dansker udleder ca. 96 g/kr. på sit gennemsnitlige privatforbrug (fly, kød og billige kinesiske produkter trækker op), og at målet i 2050 er en udledning på under 10 g/kr., forudsat at vi ikke har vækst i forbruget. Med almindelige vækstforhold, skal udledningen i 2050 ned på 5 g/kr. Øvrige udledninger De fleste miljøforstærkede input-output tabeller (I/O tabeller) medtager kun de mest almindelige drivhusgasser (visse endda kun CO2), og har ikke taget højde for det udslip der sker gennem LUC, dvs. fra rydning af skove og dræning af landbrugsjord, selvom dette udgør op mod 20 % af verdens udslip. En dansker har også en udledning gennem LUC, dels gennem det udslip der sker ved dræning af de højorganiske jorde i Danmark (0,1-0,5 ton CO2e/dansker) og dels gennem det udslip der sker ude i verden som følge af vores efterspørgsel. Dette kan være på palmeolie fra Indonesien, men især fra sojabønne produktionen i Sydamerika, og på efterspørgsel af f. eks. sydamerikansk oksekød. 11

12 Europæisk landbrug og det danske - importerer mellem 60 og 80 % af sine proteiner fra især Sydamerika til brug for dyrefoder, og denne efterspørgsel fører til stadig rydning af skov og intensivering af produktionen i Sydamerika. Deles hele verdens udslip fra LUC ud på befolkningen, fås et udslip på ca. 1 tons/verdensborger, og dette tal er i beregningerne også brugt på en dansker, uagtet at vores meget store kødforbrug givet kunne retfærdiggøre en større relativ andel. Udslippet er altovervejende relateret til produktion af dyrefoder (men i de kommende år dog også biobrændstoffer), hvorfor udslippet er allokeret over på slutbrugerens kødforbrug, svarende til yderligere 10 kg CO2/kg kød der skal oven i de normale anerkendte udledninger (se senere specifikke beregninger på kød). For at dække de drivhusgasser der ikke er omfattet af I/O tabellerne er visse specielle gasser søgt indarbejdet, og der opereres derfor med Radiative Forcing (RF) på længere flyveture, for at medtage effekter som f. eks. ozondannelse fra udslippet af NOx er. Her er anvendt en faktor på CO2-udledningen på 1,8-2,0, medens de internationale anbefalinger varierer fra 1 til f. eks. 3 i Tyskland. Det giver en gennemsnitlig RF effekt for hver dansker på ca. 0,5 ton CO2e/år. Det er ikke en effekt som alle de kommercielle flyselskaber anerkender, men her er valgt at følge anbefalingerne fra Stockholm Environment Institute (SEI, 2009). Samlet set skal de udslip der beregnes via de forskellige I/O tabeller for en danskers udledning gennem sit forbrug, således i gennemsnit suppleres med 1,5 ton CO2e/år (1,0 fra LUC og 0,5 fra RF). Relevante datasæt og litteratur De fleste lande, omend ikke alle, laver input-output tabeller for deres økonomi, og når disse kombineres med miljødata fås de såkaldte environmentally extended I/O tables, miljøforstærkede I/O tabeller. I Danmark opererer man typisk med 130 grupper inden for industri, og 72 grupper inden for forbrug, medens man i f. eks Japan og USA har væsentlig flere inddelinger. Herudover findes de såkaldte MRIO tabeller (Multi Regionale Input Output), der beskriver handlen mellem regioner og lande. Udfordringen ved alene at bruge de nationale tabeller i beregningerne er, at de har problemer omkring eksport og import, og disse problemer stiger jo mere importen udgør af det samlede forbrug. Typisk gør man det, at man lader som om de varer man importerer, er produceret i DK, og dermed kan man få en kraftig undervurdering af varens klimaaftryk. Hvis man f. eks. har en gruppe der hedder Jern og metal industri (som i Danmark i praksis vil være forarbejdning af jern og metal), vil man antage at jernet er produceret i DK, men da vi jo ikke har miner og råstoffer bliver produktion af jern optaget med samme ud- 12

13 ledning som forarbejdning af jern, og dermed får man ikke den meget energimed. Samtidigt håndterer de ikke, at lønningerne på tunge minedrift regnet importerede råstoffer er meget lave, dvs. hvis man køber jern i f. eks Kina får man meget råstof for pengene, idet lønudgiften er lav, og derved undervurderer man udslippet per krone. Danmarks Statistik har i flere publikationer anvendt denne metode(ofte isoleanerkender også, at metoden i væsentlig omfang ret til CO2 fra energi), men undervurderer det samlede udslip fra importerede varer. Problematikken er i detaljer gennemgået i Peters and Solli (2010). En engelsk undersøgelse (Helm, Smale & Philips, 2007) viste da også et helt andet billede, idet de fald der har været i Englands udledning siden 1990 (12 % frem til 2003) modsvares af en langt mere belastende import, således at en englænders udledning i perioden ikke er faldet med 12 % som de officielle tal siger, men derimod steget med 19 %, se figur 7. Figur 7. Udledning af drivhusgasser i England og fra de engelske forbrugere Miljøstyrelsen har i Miljøprojekt nr. 980 (MST, 2005) udført beregninger på danskeren baseret på I/O tabeller fra 1999, og ud fra de opstillede data kan en danskers udledning gennem sit forbrug i 1999 beregnes til 17,5 ton CO2e. 13

14 Normaliseres dette til 2008 (via økonomisk vækst og elasticitet for drivhusgasser) fås en udledning på 19,8 ton CO2e, og suppleret med LUC og RF fås en samlet udledning per dansker som forbruger i 2008 på 21,3 ton CO2e. I en nylig amerikansk undersøgelse (Davis og Caldeira, 2010) af de enkelte landes nettoimport af CO2 (altså eksport-import) er den danske nettoimport beregnet til 4,5 tons CO2/dansker. Dette dækker kun energi-co2 og kun importen fra visse regioner. Lægges dette tal oven i den almindeligt anderkendte danske udledning (13 ton/dansker) og LUC+RF, fås en udledning, normaliseret til 2008, på ca. 19,5 tons/dansker. Hertwich og Peters (Hertwitch og Peters, 2009) beregner udslippet i Danmark på forbrugerniveau til 15,2 t/dansker baseret på MRIO tabeller fra 2001, og normaliseret til 2008 og tillagt øvrige drivhuseffekter svarer dette til 18,25 ton/dansker. I en helt ny artikel med nyere tal (Peters and Solli, 2010), genberegner de dog danskerens udslip til 18,5 ton/dansker, som normaliseret til 2008 og med de øvrige effekter svarer til 21 ton Co2e/dansker. Elasticitet for CO2e og CO2 Et interessant udkomme af input-output beregningerne er, at man empirisk kan beregne en såkaldt elasticitet mellem udledning og forbrug. Flere analyser viser, at elasticiteten for drivhusgasser generelt er 0,6, dvs. at når ens forbrug øges med 10 % stiger udledningen af drivhusgasser med 6 %. For CO2 alene er elasticiteten 0,8. Sammenhængen mellem forbrug og udledning fordelt på forskellige kategorier fremgår af figur 8. Heraf ses en høj elasticitet mellem udledning på mobilitet og generelt forbrug, og også på produkter, medens elasticiteten er mindre på mad, fordi man ikke nødvendigvis indtager flere kalorier med stigende forbrug. For de (globalt) rige forbrugere, ses de to største udledere at være mobilitet og fysiske produkter. 14

15 Figur 8. Sammenhængen mellem forbrug og udledning af drivhusgasser, fordelt på forskellige ka- tegorier. (fra Hertwitch and Peters (2009)). Amerikanere har fremragende data til rådighed, og har lavet en del studier på forbrug og udledning. Her skal særligt nævnes Jones, Kammen & McGrath (2008) som i detaljer beregner amerikanernes forbrugsudslip, dog uden den nettoimport på 2 ton/amerikaner der skal lægges oven i deres beregninger, som følge af effekten fra LUC og RF. En del af disse beregninger fremgår af figur 9, hvor udledningen fra forskellige fødevarer og kategorier er vist for slutbrugeren. På figuren er produkter ud over mad dog meget aggregeret. Det fremgår, at kød og mælkeprodukter på det amerikanske marked er oppe og udlede g/kr., hvortil skal lægges udslippet fra LUC. 15

16 Figur 9. Udslip af drivhusgasser fra forskellige produkter for amerikanske husholdninger i forhold til monetære enheder. Bygninger mm. er ikke medtaget. (Jones, Kammen & McGrath, (2008)) Nogle af de amerikanske tal er indarbejdet i CONCITOs model som supplement til de danske og europæiske data, naturligvis justeret for dansk landbrugspraki, at en dansker som forbruger sis og det danske prisindeks og afgiftsstruktur. CONCITO har i sin model taget udgangspunkt udleder 19 ton CO2e/år, og på baggrund af ovenstående gennemgang er dette næppe for højt sat. Regneeksempler Som nævnt er I/O tabeller ikke fuldkomne idet de ikke nødvendigvis gør rede for den samlede udledning, og ofte har problemer med import og eksport, og dette er især udtalt på meget importtunge varer som f.eks. biler. Samtidigt dækker ellers ens kategorier i de forskellige tabeller ikke nødvendigvis de samme varer. Nedenfor er vist en række eksempler. På bilproduktion afviger forskellige I/O tabeller med en udledning fra 70 g/kr. (baseret på EU27) til 150 g/kr. (eksklusiv afgifter, baseret på USA98-04, DK99 og NL95), som oftest dækker over unøjagtigheder i import og eksport tallene. 16

17 Et billede på dette kan man få fra en hollandsk I/O tabel, som ganske vist er over 10 år gammel, men som opdeler sine tal på interne hollandske tal, tal fra OECD lande og tal fra ikke-oecd lande. Således angiver den hollandske tabel en udledning på ca. 65 g/kr. for den del af bilproduktionen (og råstofudvinding) der foregår i europæiske OECD lande, 150 g/kr. for den del der foregår i øvrige OECD lande, og over 800 g/kr. for den del der foregår i ikke-oecd lande. Selvom det er fristende at forklare disse forskelle med forskelle i energieffektivitet er dette naturligvis noget sludder. Det er derimod udtryk for, at meget af den stærkt energikrævende del af bilproduktionen (typisk minedrift) foregår uden for Holland (og OECD), og at lønningerne uden for OECD er meget lave, så man primært betaler for selve materialet. Gennemsnittet for en bil via de hollandske tabeller er ca. 150g/kr. I de nye EU27 I/O tabeller opgøres bilproduktionen til 75 gco2e/kr, men denne er dog baseret på import fra EU selv. I den amerikanske I/O tabel angives udledningen for bilproduktion til ca. 150g/kr, medens en process LCA på en mindre bil viser en udledning på ca. 5-7 ton/produceret bil. Antages en bil i gennemsnit ab fabrik at koste kr., varierer udledningen i I/O tabellerne altså fra 6 ton til over 15 ton, primært pga. problemer med at fastslå udledningen fra de importerede produkter og den lange forsyningskæde. Hertwich og Peters (Hertwitch og Peters, 2009) har i deres artikel imidlertid specifikt undersøgt den samlede udledning fra hele verdens produktion af motorkøretøjer (inkl. reservedele), og angiver denne til i 2001 at være 0,8 milliarder tons. Med en global produktion af personbiler i 2001 på knap 40 millioner enheder dækkende 87 % af alle køretøjer, kan det beregnes når der tages hensyn til at de resterende 13 % dækker over såvel lettere som tungere køretøjer - at udledningen per bil inkl. reservedele og investeringer er ca. 16 ton CO2e. Fratrækkes reservedele og service vil en gennemsnitsbil i produktion næppe udlede under 12 ton, og bilen ab fabrik vil altså udlede ca. 150 g/kr., hvilket er i overensstemmelse med tallene fra de amerikanske og hollandske I/O tabeller, Og selvom bilerne siden 2001 i dag givet produceres mere energieffektivt, er de dog samtidigt generelt blevet tungere og mere komplekse (brug af elektronik og lette metaller, sjældne jordarter i katalysatorer mm.), hvorfor der ikke er grund til at antage, at udslippet per bil i produktionskæden er faldet. 17

18 For kød findes en række internationale tal. FAO angiver, at kødproduktionen udgør 18 % af det samlede udslip af drivhusgasser, og den samlede kødproduktion i verden er 230 mio. tons målt som slagtekroppe dvs. inkl. ikke spiselige dele af dyret. Således udleder et kg globalt produceret kød inkl. mælk ca. 36 kg CO2e/kg kød, og fratrækkes mælken vil 1 kg globalt produceret kød udlede ca. 30 kg CO2e, svarende til at køre ca. 200 km i en bil. I Danmark opgives kød ofte til at udlede mellem 4 og 20 kg CO2e/kg, medens konkrete LCA analyser på sydamerikansk oksekød leveret i Europa angiver en udledning på over 45 kg CO2e/kg kød, ekskl. LUC. De fleste danske angivelser er beregnet ved traditionelle process LCA analyser, og inkluderer f. eks. ikke LUC, på trods af at en meget stor andel af dyrenes proteinfoder er produceret på det globale marked. En række undersøgelser viser, at der ikke er signifikant forskel på f. eks. dansk, spansk, amerikansk og brasiliansk produceret svinekød hvad angår udledningen af drivhusgasser (f.eks. Miljøstyrelsen 2005, Miljøprojekt 1028). Det er derfor åbenlyst at der er et misforhold mellem de forskellige beregninger, som dels skyldes den manglende LUC i beregningerne og dels den ukomplette forsyningskæde. I CONCITOs model har vi antaget, at de årlige 100 kg kød (målt som slagtekroppe) hver dansker indtager + forbruget af mælkeprodukter samlet udleder 2 tons CO2e, hvilket ca. vil være 15 kg CO2e/kg kød (skal naturligvis fordeles på kødtyper), hvilket er lavt sat i forhold til de globale talværdier. Bruges globale talværdier skulle hver dansker udlede 3,5 tons CO2e på sit kødog mælkeforbrug, og amerikanerne angiver da også en udledning på 3,6-3,9 ton CO2e/år (samlet for fødevarer, eksklusiv LUC) for en person der indtager 2000 kcal om dagen, medens det tilsvarende tal i CONCITOs model er 3 ton/dansker i eget madforbrug og 0,5 ton i øvrigt madforbrug (kantiner, hospitaler, skoler mm). På figur 3 er udledningen fra cementproduktionen særskilt udskilt, og angives til 5 % af verdens samlede udledning. Beregnes cement som anvendt i beton og anvendt til slutbrug kan den samlede udledning fra beton anslås til 8-10 % af det samlede udslip i verden. 18

19 Produktion og brug af beton udleder altså næsten lige så meget som el og varme i samtlige privat boliger i verden, eller lige så meget som den samlede vejtransport eller det dobbelte af driften af alle personbiler i verden. Der er i verden en enorm fokus på udvikling af nye biler og energibesparende boliger, men meget lidt fokus på beton, selvom en indsats her objektivt set er mindst lige så vigtig, og måske endda nemmere at implementere. En dansk forbruger vil naturligvis udlede drivhusgasser fra beton via sin bolig og sin terrasse, men også gennem sin andel af offentlige bygninger, broer og anden infrastruktur. Men derudover vil udledning fra beton have en del af det Carbon Footprint der er bundet op på varer man køber i andre lande. En kinesisk fabrik, der producerer fladskærme, er givetvis bygget af beton, og det samme er de anlæg der skal transportere fjernsynet til Danmark (terminaler, lufthavne, veje), hvorfor en del at fjernsynets Carbon Footprint faktisk vil udgøres af beton. Men de færreste er klar over, at udledningen fra beton på en vare (når alle kilder medtages) kan være lige så stor som den samlede transport for varen. Så globalt set vil en udfasning af cement (hvis dette var muligt) have lige så stor effekt som udfasning af alle personbiler i verden (på driften), og trods dette er der stor set ingen fokus på beton, hverken hos politikerne eller i offentligheden eller hos de arkitekter, rådgivere, entreprenører og bygherrer der anvender beton. Generelt er byggebranchen blandt de største udledere i verden, ikke bare pga. cementen, men fordi det er en meget materialetung branche, hvor produktudviklingen på klimavenlige materialer (i produktionen) er yderst beskeden. Omregnes produktion og vedligehold af danske boliger vil 1 m2 bolig, inkl. Afskrivning, udlede ca. 25 kg CO2/m2 per år. Dette betyder, at en dansk bolig på 100 m2 igennem hele sin levetid vil udlede ca. 2,5 tons CO2e/år til dækning af opførelse og vedligehold, og altså mere end udslippet fra beboernes almindelige elforbrug. Alligevel er der stor fokus på elforbruget, men stort set ikke på opførelse, vedligehold og materialevalg på selve boligen eller inventaret. Danskerens udledning i modellen I CONCITOs model har vi beregnet danskerens udledning på ca. 30 forbrugskategorier, men der er ikke et fast nøgletal for hver kategori, bl.a. fordi der er indregnet en kvalitetsfaktor i kategorierne. 19

20 F. eks. udleder en stol til kr. ikke 100 gange så meget som en stol til 100 kr., og dette forhold er indregnet i modellen, ligesom stolen til kr. må forventes at have betydelig længere levetid og blivende værdi end stolen til 100 kr. Omsat i udledning per krone, udleder den dyre stol altså væsentlig mindre end den billige stol. Dette er et vigtigt forhold, i det hos to personer med samme økonomiske forbrug vil udledningen variere væsentligt afhængig af deres forbrugspræferencer. Antages den ene person at købe en stol til kr., og en anden en stol til 100 kr., har person nummer to 9900 kr. tilovers til øvrigt forbrug. Anvendes disse 9900 kr. til service eller til køb af fritid vil den billige stol være et mindst lige så godt klimavalg som den dyre stol, men anvendes de 9900 kr. til f. eks. en rejse til Thailand, vil udledningen øges dramatisk. Brugen af de 9900 kr. kaldes det marginale forbrug, og har hos danskeren en væsentlig højere udledning per krone end det gennemsnitlige forbrug. Et eksempel herpå er frigivelsen af SPmidlerne, hvor en stor del af disse blev anvendt til rejser. Medens person 1 der har brugt pengene på den dyre stol vil udlede ca. 300 kg CO2e, som kan fordeles over mange år pga. den lange levetid og blivende værdi for stolen, vil person nummer 2 hvis hun rejser til Thailand - for de samme kr. have udledt over 7 tons CO2e, med en meget kort levetid. Altså mindst en faktor 25 i forskel for de samme kr. Samme regnestykke kan anvendes på f. eks energibesparelser, hvor det er vigtigt at den økonomiske besparelse bliver anvendt på aktiviteter der udleder væsentlig mindre end 250 g CO2e/kr, for at der skal være en klimaeffekt af investeringen. Omsætning af besparelsen i f. eks billige flyrejser vil netto medføre, at energibesparelsen har en negativ klimaeffekt. Samtidigt er klimaafskrivningen på f. eks. biler ikke indlagt lineært i bilens levetid, men følger groft sagt den økonomiske afskrivning på bilen. Således udleder en ny bil mere i sin produktion i det førte leveår end den gør i det 7 ende leveår. Denne metode er valgt, fordi produktionen af nye biler naturligvis afhænger af efterspørgslen på nye biler. For alle danskere er der udskilt et fælles forbrug på 6 ton CO2e/dansker: Dette dækker dels over det offentlige forbrug (skoler, hospitaler, universiteter, ministerier, politi, forsvar, etc. inkl. deres Scope 3 udledninger), men også al infrastruktur som veje, broer, offentlig transport, vandforsyning og spildevandsafledning, fibernet, fjernvarmenet, naturgasnet, høj-og lavspændingskabler, energispild i energiforsyning og produktion og meget mere. 20

21 Derfor kan denne post ikke umiddelbart sammenlignes med andre opgørelser, hvor f. eks. vandforsyning og spildevand kan være allokeret over til private boliger og transportinfrastrukturen kan være allokeret over i en særskilt transport udledning. Denne allokering er inklusive Scope 3 i de enkelte aktiviteter, så for hospitaler er f. eks. medtaget madforbrug og indkøb af medicin og operationsudstyr. For hospitalssektoren betyder dette, at kun ca. 15 % af drivhusgasserne fra hospitaler kan henføres til hospitalets energiforbrug til el og opvarmning. For flyrejser er medtaget den direkte CO2 udledning, Radiative Forcing fra andre klimagasser og effekter, produktion og distribution af jetfuel, og konstruktion og vedligehold af fly og lufthavne mm. Gennemsnitsdanskerens udledning aggregeret i seks grupper fremgår af figur 10. Ting og sager dækker over fysiske produkter, herunder bygning af bolig og produktion af bil. Service og kommunikation dækker over medier, telefon, aviser, bøger, teatre, biografer, restauranter, forsikringer, banker, fagforeninger, støtte til NGO er etc., Fly dækker fly til privat ferie (arbejdsrelateret flyvning er lagt ind i de produkter man producerer, hvad enten dette er en vare eller offentlig service), Mad og drikke dækker over privatforbruget, men ikke kantiner og lign. Scope 1 dækker udledning fra fossile brændstoffer man selv brænder af (olie og naturgas til varme, brændstof til bil), og Scope 2 dækker energi man køber (el og fjernvarme). Hertil kommer, som angivet, en fælles udledning fra alle danskere på 6 t Co2e/år. Udledning Dansker 1519 Ting og sager t 4907 Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope Scope 2 21 Figur 10. Fordeling af en gennemsnitsdanskers udledning af drivhusgasser som global forbruger

22 Familiernes udledning CONCITO afholdt i november 2010 en Camp for medlemmer og andre interesserede om forbrugerens direkte og indirekte udslip af drivhusgasser. Formålet med campen var dels at skabe mere fokus på forbrugerens Scope 3 udslip, dels at angive løsninger og veje til at nedbringe dette. Til illustration af den store forskel der kan være mellem den enkeltes samlede udslip af drivhusgasser, kortlagde CONCITO ud over gennemsnitsdanskeren også 4 konkrete familier. De 4 familier udgjordes af: Christina, som er journaliststuderende og er aleneboende på kollegium. Har ingen bil. Familien Bindslev som er et ressourcestærkt ægtepar der nærmer sig pensionen, og hvor børnene er flyttet hjemmefra. Bor i et stort hus på 275 m2 med jordvarme, og har 3 biler. Familien Asholt, et ægtepar med 2 børn på 6 og 12 år. Bor i et ældre 70-er hus på 148 m2, opvarmet med naturgas. Har en ældre Peugeot stationcar. Familien Lohmann, hvor husstanden består af 2 voksne og 2 små børn. Bor i lejlighed i København på 120 m2, og har et mindre sommerhus på 45 m2. Har en ældre Volvo V70 stationcar. Udledningen fra de 4 kortlagte familier opgjort per person fremgår af figur Udl. Christina Ting og sager ,3+6 t 865 Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Scope 2 Figur 11. Udledning Christina 22

23 Udl. Asholt Ting og sager ,5+6 t 2717 Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Figur 12. Udledning per person hos familien Asholt Udl. Lohmann Ting og sager ,8+6 t 2661 Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Figur 13. Udledning per person hos familien Lohmann Udl. Bindslev Ting og sager ,1+6 t Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Figur 14. Udledning per person hos familien Bindslev 23

24 Det fremgår, at udledningerne varierer fra knap 14 ton/person til over 33 ton/person, og at det ikke kun er bestemt af de enkeltes eget energiforbrug, men at scope 3 udledningerne samlet set spiller en væsentlig større rolle. Især for Christina ses meget små udledninger på energiforbruget, men meget store udledninger på fly. Dette er fint i overensstemmelse med en nylig norsk undersøgelse, der viser at folk der bor tæt i byerne, og som ikke har bil og have, samlet set udleder mere på transport end pendlere, idet de i højere grad udleder drivhusgasser fra fritidsrejser. Christina udleder 140 g CO2e/kr. hun bruger, især pga. flyrejser, men også et relativt højere tøjforbrug. Dette på trods af at Christinas eget energiforbrug er meget lavt. Asholt har en lav udledning, på trods af den relativt benzinforbrugende bil og et hus med et højt energiforbrug. De har lavere udledning på mad (lavere kødforbrug, og generel høj kvalitet (økologisk)) og især på fritidsrejser da de næsten ikke flyver, men holder ferie i Skandinavien. Køber normalt kun det nødvendige, og for visse ting af relativ høj kvalitet. Udleder 71 g/kr. og udleder ca. 12 t CO2e/år mindre end gennemsnitsdanskeren i forhold til deres økonomi. Lohmann har lille udledning på mad, idet de stort set er vegetarer, og generelt køber få ting men til gengæld af meget høj kvalitet. Flyver ikke specielt meget. Familiens udledning er 68 g CO2e/kr. de bruger, og de udleder i forhold til deres købekraft væsentlig mindre end gennemsnitsdanskeren. Hele familien udleder 20 t CO2 mindre end gennemsnitsdanskeren. Bindslev udleder mest, dels fordi de bor i et meget stort hus, har 3 biler (der skal produceres og vedligeholdes) og generelt er meget ressourcestærke. Bruger dog en del på kultur og service, hvilket nedbringer udledningen væsentligt i forhold til deres købekraft. Deres udledning er 77 g/kr. og udleder således per krone væsentlig mindre end gennemsnitsdanskeren, men i og med at de er ressourcestærke bliver deres samlede udledning høj. Det skal bemærkes, at både Asholt og Lohmann har relativt lave udledninger per person, da de er 4 i hver husstand til at dele udledningen mellem sig. Christina er et eksempel på en generel problemstilling, nemlig at især unge er stærkt internationaliserede, hvilket på den ene side er positivt af sociale, kulturelle og politiske grunde, på den anden side er problematisk i forhold til drivhusgasser. Familien Bindslev er eksempel på en anden generel problemstilling, nemlig det forhold, at mennesker, der når op i årene, og hvor børnene flytter hjemmefra, 24

25 ikke nødvendigvis fraflytter deres nu objektivt set for store hus og dermed beslaglægger mange ressourcer per person. Handlemuligheder Kortlægningen og opgørelsen viser, at man har langt flere handlemuligheder for at nedbringe sin klimapåvirkning end man umiddelbart tror, når man medtager udledningerne fra Scope 3. Man kan opstille mange råd til dette, og nogle af dem er: Køb service. Service er blandt de kategorier der udleder mindst per krone. F. eks. er det lige så klimavenligt per krone at gå på restaurant, som det er at spise kartofler derhjemme, når fortrængning af marginalforbrug medtages. Køber man en håndværker til at reparere sit køkken, køber man både mere tid til sig selv, får (som regel) højere kvalitet i arbejdet og gavner klimaet. Køb kvalitet: Kvalitetsvarer indeholder normalt mere innovation, håndværk og service end andre varer, og holder normalt længere. Udledningen per krone er derfor generelt væsentlig lavere end for tilsvarende varer af lavere kvalitet. Samtidigt er kvalitetsvarer ofte mulige at videresælge og er dermed generelt ressourcebesparende. For fødevarer udleder økologiske varer ikke nødvendigvis mindre end konventionelle fødevarer, men per krone er udledningen ofte meget mindre, fordi det man betaler for mere arbejdskraft, bedre dyrevelfærd og bedre miljø har en lav udledning per krone. Spis mindre kød: I og med at kød har en af de absolut højeste udledninger per krone og højere end udledningen på f. eks el og benzin er et mindre kødforbrug naturligvis effektivt. På familierne kan dette især ses hos familien Lohmann, hvor kødforbruget er reduceret med 75 % i forhold til gennemsnitdanskeren. Da danskerne er blandt de mest kødspisende folk i verden er denne handling åbenlys, og vil globalt set være langt mere effektiv end selv radikale reduktioner af det private elforbrug. Smid ikke mad ud: Det samlede madspild i Danmark svarer til en udledning på godt 0,5 ton CO2e/dansker/år, eller det samme som det almindelige elforbrug uden elvarme. Da mad generelt også har en meget høj udledning per krone, vil et sådan tiltag være effektivt. Flyv mindst muligt: Som der fremgår, kan meget flyvning gøre alle øvrige tiltag man gør mere eller mindre ligegyldige. Flyrejser er blandt de aktiviteter der udleder allermest per krone, og med forventning om stadig faldende priser på flyrejser vil dette forhold til stadighed forværres. 25

26 Køb og sælg brugt: Som det fremgår handler klimavenlig adfærd på Scope 3 udledningerne meget om ressourcer, og jo mindre ressourceforbrug, jo mindre udledning. Købes og sælges varer brugt forlænges levetiden for disse, hvilket alt andet lige vil føre til mindre ressourceforbrug og dermed mindre udledning. En sådan aktivitet vil blive forstærket af kvalitetsvarer som det. f. eks ses i antikvitetsbranchen. Køb tid: Hvor politisk ukorrekt udsagnet end er i disse tider, er fritid effektivt. Forbrug man ikke har, fordi man aktivt tilvælger mere fritid og dermed har en lavere indkomst, udleder ikke drivhusgasser. Konklusion Den udførte kortlægning viser, at danskeren udleder mere end de officielle tal viser, men også at danskeren har masser af muligheder for at nedbringe dette. Da drivhusgasser er en global forureningskilde, er det relativt meningsløst for en forbruger alene at betragte sin indenlandske udledning, og for de rige vestlige lande vil en stadig større del af deres udledning foregå i tredjeverdenslande, efterhånden som produktionsapparatet flyttes dertil. Denne flytning benyttes ofte af de vestlige lande til at sole sig i deres energieffektivitet, som dog i vid udstrækning ofte baserer sig på, at den meget energitunge industri flytter ud, uden at forbruget af varerne af den grund reduceres tværtimod. Det er vanskeligt at se, at man kan reducere drivhusgasudledningen alene ved brug af teknologi, og adfærd bør derfor få langt mere politisk opmærksomhed. Ændret adfærd kan da også skabe et nyt marked, som derved kan drive den nødvendige teknologiske udvikling. Samtidig viser kortlægningen, at det er bydende nødvendigt at lave et system, hvor udledningen fra de forskellige aktiviteter effektivt kan kommunikeres ud, så forbrugeren dels kan benytte sig af sit frie valg, og dels at markedskræfterne også på dette område kan komme til at fungere. Endelig viser kortlægningen, at ud fra en helhedsvurdering er det mere funktionelt og logisk at betragte udledning per krone end at betragte udledningen fra en given fysisk enhed, da udledning per krone også inkluderer det marginale forbrug. 26

27 Referencer World Resource Institute (WRI, 2004): The Greenhouse Gas Protocol. Miljøstyrelsen (MST, 2005): Miljøprojekt nr. 980, Bo Weidema et al.: Prioritisation within the Integrated Product Policy. Miljøstyrelsen (2005) Miljøprojekt nr. 1028, Bo Weidema et al: Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter IPPC (2007): AR4 Synthesis Report. Dansk oversættelse af DMI. Helm, Smale & Phillips (2007): Too good to be true; the UK s climate change record. Jones, Kammen & McGrath (2008): Consumer-oriented Life Cycle Assessment of Food, Goods and Services. In: Environmental Science and Technology. Hertwitch and Peters (2009): Carbon Footprint of Nations: AGlobal, Trade-Linked Analysis. In: Environmental Science & Technology. pp Stockholm Environment Institute (SEI, 2009): Carbon Offsetting & Air Travel Part 2: Non-CO2 Emissions Calculations World Resource Institute (WRI, 2009): World Greenhouse Gas Emissions in 2005 Peters and Solli (2010): Global carbon footprints. Methods and import/export corrected results from the Nordic countries in global carbon footprint studies. TemaNord 2010:592. Davis and Caldeira (2010): Consumption-based accounting of CO2 emissions. In: Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of Amerika. 27

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Thomas Færgeman. Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk

Thomas Færgeman. Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk Thomas Færgeman Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk Dramatisk globalt billede Drivhusgasudledningen skal toppe i dette

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse

Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse Carbon Footprint - den ideelle opgørelse og anvendelse 23. april 2012 RAPPORT Denne rapport er et led i CONCITOs strategi om at få større fokus på produkters rolle i udledningen af drivhusgasser. Dette

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning 20122015 Denne udgave er opdateret: 21042016 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir 1. Indledning Som økologisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere