TIRSDAG DEN 18. DECEMBER 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIRSDAG DEN 18. DECEMBER 2007"

Transkript

1 1 TIRSG DEN 18. DECEMBER 2007 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand (Mødet åbnet kl ) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 13. december, for genoptaget. Jeg vil gerne hilse rådsformanden, José Sócrates, og kommissionsformanden, José Manuel Durão Barroso, varmt velkommen. Jeg hilser dog i særdeleshed Dem, mine damer og herrer, velkommen. 2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen 3. De politiske gruppers sammensætning Formanden. - Medlemmerne Dumitru Oprea, Nicolae Vlad Popa og Theodor Dumitru Stolojan har meddelt mig, at de har sluttet sig til PPE-DE-Gruppen. o o o Jeg vil gerne lykønske de ungarske medlemmer med, at det ungarske parlament har ratificeret reformtraktaten med meget stort flertal. (Bifald) Jeg anbefaler, at de øvrige medlemsstaters parlamenter gør det samme. 4. Forslag til det almindelige budget 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (underskrivelse) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er underskrivelsen af Fællesskabets budget for 2008, og jeg vil gerne takke Rådet og Kommissionen for deres effektive samarbejde. Hr. premierminister, rådsformand Sócrates, hr. Barroso, fru Grybauskaitė! Tak skal De have. Vi vil nu underskrive det, og jeg vil bede de relevante personer om at komme op til bordet. Formanden for Budgetudvalget, ordføreren, kommissæren og formændene er også hjerteligt velkomne til at deltage, hvis de har lyst. (Budgettet blev underskrevet)

2 Resultaterne fra Det Europæiske Råd den 13. og 14. december 2007 i Bruxelles - Det portugisiske formandskabs aktivitetsrapport (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelserne fra Rådet og Kommissionen om resultaterne fra mødet i Det Europæiske Råd den 13. og 14. december og betænkningen om de seks måneder med det portugisiske formandskab. Jeg vil gerne begynde med at takke den portugisiske formand og anerkende, hvor yderst vellykket det portugisiske formandskab har været. Jeg vil også gerne nævne nogle få udvalgte personer, selv om jeg ikke kan nævne dem alle: rådsformanden, premierminister José Sócrates, udenrigsminister Luís Amado, minister Manuel Lobo Antunes samt naturligvis ambassadør Álvaro Mendonça e Moura. Mange tak til Dem og alle Deres kolleger, der har hjulpet Dem. Jeg takker endvidere Kommissionen og dens formand, José Manuel Durão Barroso. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til endnu en gang at nævne (jeg har allerede kort omtalt det over for Rådet), at når vi har været i stand til at nå frem til et resultat på et så vigtigt område som Galileoprojektet, skyldes det også Kommissionens og Parlamentets glimrende samarbejde, og til sidst lykkedes det os at nå frem til et godt resultat sammen med det portugisiske formandskab. Jeg takker Kommissionen mange gange for dette. Den forløbne uge har været særdeles begivenhedsrig. Først underskrivelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i onsdags i Europa-Parlamentet i Strasbourg, derefter underskrivelsen af reformtraktaten i torsdags i Lissabon og endelig topmødet i fredags i Bruxelles. Hr. rådsformand Sócrates! Jeg må sige, at den ceremonielle underskrivelse af traktaten på Hieronymus-klostret i Lissabon var et vældig smukt, symbolsk udtryk for vores mange fælles interesser. Vi håber, at alle parlamenterne og folkene nu vil følge Ungarns eksempel og hurtigt vedtage traktaten. José Sócrates, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Det portugisiske formandskab og jeg er nået til det punkt, hvor jeg skal aflægge rapport om vores formandskab til Parlamentet med en følelse af, at vi har gjort vores pligt. Jeg tror, De vil være enige med mig, når jeg siger, at Europa og europæerne har god grund til at være tilfredse med den politiske udvikling gennem de sidste seks måneder. Faktisk er jeg overbevist om, at Europa i dag er stærkere, mere selvsikker og mere fortrøstningsfuld. Efter disse seks måneder er det et bedre Europa, bedre i forhold til sig selv, men også bedre i forhold til resten af verden. De kender udmærket det portugisiske formandskabs tre topprioriteter. Som De husker, var de tre prioriteter traktaten og EU's topmøder med Brasilien og Afrika. Som jeg havde lejlighed til at sige her under den session, hvor det portugisiske formandskab blev præsenteret, har det portugisiske formandskab altid haft disse tre hovedprioriteter, lige fra starten. Det glæder mig meget at kunne fortælle Dem, at vi har nået alle de mål, vi satte os for disse seks måneder. Men lad os begynde med det allervigtigste mål: traktaten. Traktaten, den nye traktat om Europa. Den har hele tiden haft topprioritet, og den nye traktat, som vi underskrev i Lissabon og kaldte Lissabontraktaten, er naturligvis en traktat, der løser Europas institutionelle hårdknude, en traktat, der er svaret på Europas institutionelle krise. Jeg må sige, at intet udtryk for tillid var vigtigere for det europæiske projekt, for europæerne og for den europæiske økonomi end at få løst denne hårdknude og denne krise.

3 3 Men traktaten er også en reaktion på tre betydelige udfordringer, som Europa står over for. Den første er udfordringen i forbindelse med det europæiske statsborgerskab. Udfordringen i at bekræfte de værdier, som vores politiske projekt er baseret på, og den bekræftelse af værdier og af europæisk statsborgerskab er indeholdt i chartret om grundlæggende rettigheder, som vi proklamerede her i Parlamentet, men som opnår retskraft i kraft af, at det indgår i Lissabontraktaten. Det var den første udfordring. Den anden var naturligvis at styrke Europas evne til at træffe beslutninger. Enhver, der kender noget til Europa, er helt klar over, at et Europa med 27 medlemsstater var nødt til at ændre sine regler. Ændre reglerne, sørge for, at reglerne fortsat er demokratiske, men gøre det muligt for institutionerne at reagere mere effektivt og med større gennemslagskraft over for udfordringerne fra den nye verden på vegne af alle europæere. Lissabontraktaten tager også denne udfordring op. Til sidst udfordringen ved at sikre stærkere institutioner, der er i stand til mere, institutioner, der er på højde med de nye krav, Europa står over for. Lissabontraktaten tager nu også denne udfordring op. Og hvis vi gerne vil forsøge at opsummere Lissabontraktaten, er det lige præcis her, vi bør gøre det. Det er en traktat, der imødegår tre væsentlige udfordringer: At forvandle Europa til et politisk projekt, der bekræfter sine værdier og bekræfter det europæiske statsborgerskab, et Europa, der nu bedre er i stand til at tage den moderne tids udfordringer op, der opfylder forudsætningerne for mere effektiv beslutningstagning, samt et Europa, der har styrket sine institutioner som reaktion på europæernes ambitioner og på det, verden forventer af Europa. Det er en vigtig traktat for Europa. Men det er også en traktat, der gør Europa stærkere, så det kan tjene en bedre verden. Det er ikke kun en traktat for alle europæere, for den europæiske økonomi, det er også en traktat, der sender et klart signal til verden om, at Europa er tilbage, tilbage for at det europæiske projekt i en form, der vil inspirere mange kontinenter over hele verden. Traktaten: dette vigtige mål blev nået under det portugisiske formandskab. Men selv om traktaten var det måske største bidrag, vi har givet til et stærkere Europa, vil jeg gerne fremhæve de to andre vigtige mål. Det første var topmødet med Brasilien. Hvorfor Brasilien? Af den simple årsag, at EU's udenrigspolitik allerede omfattede årlige topmøder med Indien, Rusland og Kina, mens EU aldrig har haft et årligt topmøde med Brasilien. Ved at vedtage et strategisk partnerskab på topmødet er vi i gang med at omdanne EU's udenrigspolitik til en mere sammenhængende og forståelig politik. Nu har vi en politik over for BRIK - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - der tjener et Europa, der gerne vil være en global politisk aktør. Topmødet med Brasilien og det strategiske partnerskab, vi etablerede, har fremmet Europas udenrigspolitik og skabt bedre betingelser for at styrke den europæiske økonomi og for at fremme det europæiske projekts værdier og mål. For det tredje topmødet med Afrika. Afrikatopmødet. Da vi gik i gang med Afrikatopmødet, var vi udmærket klar over de vanskeligheder, vi stod over for, men vi overvandt dem, fordi det fra starten stod klart, at vi havde ret, at Europa var i gang med at betale prisen for syv år uden politisk dialog med Afrika, at det var dårligt for Afrika, dårligt for Europa og dårligt for verden. Der var ingen grund til ikke at indlede en bredere og global politisk dialog med Afrika. Og måske gjorde Portugals følsomhed det bedre i stand til at forstå, at det var en fejltagelse. Vi rettede fejlen med Afrikatopmødet. Topmødet var en succes, fordi Europa for første gang i verdenshistorien har en fælles strategi med Afrika. Lad os ikke stikke os selv blår i øjnene. Det er ikke en europæisk strategi for Afrika eller omvendt. Nej, det er de to kontinenters fælles strategi, en fælles strategi, der forfølges med udgangspunkt i fem

4 hovedtemaer, der er vigtige for begge kontinenter: Fred og sikkerhed, klimaforandringer, menneskerettigheder, områder der er - og migration, undskyld, jeg glemte dette meget vigtige område - det er de fem definerende temaer for en politisk dialog med Afrika, der som sagt vedrører Afrika, Europa og hele verden. Men vi nøjedes ikke med at vedtage en fælles strategi, vi fastlagde også en handlingsplan og en mekanisme for gennemførelse af strategien, og nu er vi i færd med at etablere en institution mellem Kommissionen og Den Afrikanske Union, Kommissionen for Den Afrikanske Union, der skal sætte dem i stand til at arbejde sammen om at gennemføre det, vi er blevet enige om. Jeg er ikke i tvivl om, at alle og enhver, der kender til disse sager, alle, der er interesseret i menneskerettigheder, i klimaforandringer, i migration og støtte til indvandrere, i udvikling og sikkerhed, vil glæde sig over, at Europa og Afrika langt om længe har etableret en politisk ramme for forhandling og dialog. Jeg er ikke i tvivl om, at Europas udenrigspolitik er bedre og rigere efter Afrikatopmødet, og derfor glæder det mig at fortælle, at det gennem disse seks måneder er lykkedes os at overvinde forhindringer og hårdknuder, og at det også er lykkedes os at overvinde fordomme, så vi i dag, ved afslutningen på det portugisiske formandskab, kan påstå, at Europa er blevet stærkere, ikke kun internt, men også i sin udenrigspolitik. Vi har nu en sammenhængende politik i forhold til BRIK-landene og en politisk dialog med Afrika, som alle, der er involveret i udenrigsanliggender, mente, var en fejltagelse ikke at have gennem de seneste år. Traktaten, Brasilien og Afrika er bedrifter, og bedrifter til gavn for Europa, men jeg er nødt til at sige, at der ikke her og nu er tid til at opsummere, ikke engang i sammendrag, alt det, det portugisiske formandskab har opnået, men jeg vil gerne kort fortælle, at dette formandskab har sat sit præg på de vigtigste sager på den europæiske dagsorden, og jeg vil gerne begynde med dagsordenen vedrørende friheder. Dette formandskab satte sit præg på dagsordenen om frihed i samme øjeblik, vi proklamerede chartret om grundlæggende rettigheder her, og det var et afgørende øjeblik for det europæiske projekt, og chartret om grundlæggende rettigheder har nu, som jeg nævnte tidligere, retskraft i Lissabontraktaten. Det var også under det portugisiske formandskab, at det lykkedes os at indføre den europæiske dag mod dødsstraf, som hylder europæiske værdier og sender et klart signal til verden om, at Europa forsvarer den værdi, livet har. Jeg vil også gerne have, at De er klar over, at det var under det portugisiske formandskab, i den 3. Komité under FN's Generalforsamling, at der blev vedtaget et moratorium for dødsstraf, og at afstemningen fandt sted som følge af et europæisk forslag, der hylder europæiske traditioner og værdier. På dagsordenen om frihed vil jeg desuden gerne fremhæve det portugisiske formandskabs indsats for at udvide det område, der er omfattet af fri bevægelighed, til de nye medlemsstater. Den 21. og 22. december vil jeg sammen med kommissionsformanden og en gruppe ministre have lejlighed til at være til stede ved de grænser, hvor kontrollen skal afskaffes, når ni lande bliver optaget i Schengenområdet, hvilket opfylder den største ambition hos de borgere, der ønsker at være en del af Europa, nemlig at nyde fri bevægelighed, samtidig med at de hører til et område, der beskytter deres sikkerhed. SISone4all er en god historie, fordi det var portugisisk insisteren, der førte til, at disse interne grænsekontroller vil blive afskaffet den 31. december 2007, fordi det var en portugisisk minister, der ikke ville acceptere, at det ikke skulle være teknisk muligt at forbinde de nye landes databaser til Schengensystemets databaser, og fordi det var et portugisisk firma, der foreslog en teknisk løsning på problemet. Den 21. og 22. december

5 5 vil vi være i de lande og fortælle dem, at Portugal er meget stolt over at have kunnet bidrage med portugisisk teknologi og portugisisk politisk vilje til at gøre det muligt for disse lande at give deres borgere fuld fri bevægelighed, fordi det er de europæiske folks største ambition. Jeg er fra et land, der har oplevet det øjeblik. Jeg husker tydeligt det øjeblik, da grænsekontrollen mellem Portugal og Spanien blev afskaffet, og vi virkelig for første gang følte os som en del af den europæiske familie. Det er derfor, at hvis der er et symbolsk øjeblik for dette formandskab, vil det være, når portugisiske og andre politikere og kommissionsformanden er til stede ved disse grænser for at markere det øjeblik, hvor kontrollerne afskaffes, hvilket opfylder en europæisk drøm og ambition om at skabe det område med fri bevægelighed og sikkerhed, som Schengenområdet udgør. Vi fik sat væres præg på dagsordenen om frihed, men også på den sociale dagsorden. Jeg vil gerne minde alle om, at det var under det portugisiske formandskab, at der blev indgået en aftale mellem europæiske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, og det er en meget vigtig aftale, der understreger de udfordringer, det europæiske arbejdsmarked står over for, men det var også under dette formandskab, at alle landene blev enige om de fælles principper for flexicurity og dermed fungerede som en drivkraft, der viderefører denne europæiske model, som har til formål at gør den fleksibilitet, der er nødvendig for konkurrenceevnen, kompatibel med sikring for arbejdstagere, hvilket er noget særegent for den europæiske sociale model. Slutteligt på denne sociale dagsorden vil jeg gerne fremhæve den opmærksomhed, vi gav migrationspolitikken. Gennem de seks måneder lagde vi stor vægt dette emne. Vi afholdt en international konference i Lissabon, fordi vores mål var og er at hjælpe med at fastlægge eller udstikke de overordnede retningslinjer for en europæisk migrationspolitik. På det seneste rådsmøde havde kommissionsformanden lejlighed til at fremlægge Kommissionens dokument, der definerer grundlaget for politikken, en migrationspolitik, der grundlæggende set har tre søjler: Inklusion af immigranter, bekæmpelse af illegal indvandring og samarbejde med oprindelseslandene for at regulere strømmene af migranter og dermed beskytte indvandrerne. Det er en milepæl, et vigtigt punkt på den europæiske sociale dagsorden, og Portugal er meget stolt over at have været med til at gøre fremskridt på denne europæiske migrationspolitik. Det portugisiske formandskab har også sat sit præg på den økonomiske dagsorden, og med det mener jeg, som formanden for Parlamentet sagde, vores vedtagelse under det portugisiske formandskab af Galileoprojektet, som i mange år ikke rigtig kom ud af stedet, var til skade for Europa og sendte et klart signal til hele verden om, at Europa ikke var i stand til at have sit eget projekt på så afgørende et område. Galileoprojektet er måske et af de infrastrukturprojekter, der kan skærpe Europas profil over for verden og promovere Europa inden for det meget konkurrenceprægede telekommunikationsområde. Det er grunden til, at vi er meget stolte over, at det var under det portugisiske formandskabs og minister Mário Linos ledelse, at der endelig blev opnået enighed, hvilket fremhæver Europa og det europæiske projekt. Også på den økonomiske dagsorden vil jeg gerne fremhæve vores bidrag til en søfartspolitik for hele Europa med vedtagelsen af rammedirektivet for en havmiljøstrategi som grundlæggende forudsætning for, at Europa kan få en ensartet holdning alle lande imellem til deres forhold til havet. Hvad angår energi og klimaforandringer, vil jeg blot gerne fremhæve to punkter. Det første er færdiggørelsen af den strategiske plan for energiteknologier. Det er et fuldstændig fundamentalt punkt, der markerer Europas ambitioner på området og vilje til at investere så meget som muligt i innovation og forskning, så vi kan imødegå fremtidens udfordringer.

6 Jeg vil også gerne henvise til Baliaftalen, indgået under det portugisiske formandskab, som betyder, at vi i dag har en klar køreplan for forhandlinger, så vi i 2009 igen kan opnå global enighed om at gøre noget ved udfordringen fra klimaforandringerne. Slutteligt satte vi også vores præg på dagsordenen for EU's fremtid, hvilket naturligvis vil sige globaliseringserklæringen, som vi vedtog på seneste rådsmøde. Erklæringen betyder følgende: For det første har Europa løst sine institutionelle problemer og vender sig nu mod udfordringerne ved en verden i forandring, så Europa kan indtage en førerposition inden for institutionelle reformer og tage hånd om uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning som et centralt punkt i forbindelse med at afklare Europas rolle i en globaliseret verden, men også bekæmpe alle de miljømæssige udfordringer, der truer verden. Denne europæiske globaliseringsdagsorden betyder, at Europa er tilbage, og Europa er tilbage for at diskutere fuldstændig grundlæggende emner, som vi desværre i meget høj grad havde sat på vågeblus, fordi vi i de seneste år har været så optaget af de institutionelle problemer. En erklæring om globalisering, men også en aftale om refleksionsgruppen. På rådsmødet for nylig vedtog vi et mandat for refleksionsgruppen, der sætter den i stand til at bidrage til en overordnet refleksion om emnet og Europas fremtid mellem 2020 og For at sætte det i stand til at forudsige og imødegå udfordringerne, godkendte vi også gruppeledelsen - Felipe González, en af de store europæere i Europas historie, vender tilbage til det politiske liv for at lede en refleksionsgruppe, der tjener det, der for ham altid har været et af hans fornemste idealer, nemlig det europæiske projekt, sammen med næstformændene, fru Vike-Freiberga og hr. Ollila, som vil være med til at lede gruppen, der er blevet dannet i mellemtiden. Som jeg sagde, vil jeg ikke beskrive hver eneste detalje i det portugisiske formandskabs bedrifter, men jeg vil gerne fortælle, at jeg er meget stolt over dette formandskab og meget tilfreds med det. Vi har opfyldt alle de mål, vi satte os, de vigtigste, og selv dem, vi tvivlede på, vi ville opfylde. Traktaten, Brasilien, Afrika, men også det præg, vi har sat på den økonomiske dagsorden, den sociale dagsorden, dagsordenen om frihed og dagsordenen for fremtiden. Dette formandskab er et proeuropæisk lands formandskab, et land, der tydeligt forstår, at det forsvarer sine egne interesser gennem det europæiske projekt, i et land, der er engageret i de europæiske idealer, i et land ledet af europæiske politikere, som tydeligt forstår, at det, Europa har brug for, er at udvikle det europæiske projekt, og at dette europæiske projekt formentlig er den moderne tids mest generøse, mest kritiske og vigtigste projekt, at dette europæiske projekt er vigtigt for europæere, for den europæiske økonomi og vigtigt for verden. Jeg vil gerne slutte af med at sige tak og med en meget personlig tak til udenrigsministeren, som sidder her ved siden af mig, og som har ledsaget mig gennem disse seks måneder, til europaministeren, som er her sammen med mig, men jeg vil også gerne takke det portugisiske diplomatiske korps, som har arrangeret det hele, som arbejder bag kulisserne, og som ofte ikke anerkendes for frugterne af deres arbejde. Jeg vil gerne takke hele det portugisiske diplomatiske korps, der har ydet deres bedste for deres land og for Europa, og som blev ledet af en af de store portugisiske ambassadører, ambassadør Mendonça e Moura, som er her sammen med mig. Vi begyndte dette formandskab med et motto: "Et stærkere Europa for en bedre verden", og vi har nået afslutningen på disse seks måneder i overbevisningen om, at vi har honoreret mottoet, at vi har ydet vores bedste som land, så Europa kan præsentere sig som et stærkere Europa, et Europa, der tjener sine borgere bedre, og et Europa, der er bedre i stand til at udfylde sin rolle i verden.

7 7 Vi gjorde det alt sammen for Europa, i Europas tjeneste, for det er måden at forsvare Portugals, Europas og verdens interesser på. Jeg vil gerne takke alle Parlamentets grupper, der har ydet os så stor støtte i hele perioden. Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens støtte, og jeg vil gerne takke formanden for Parlamentet for den trofaste hjælp, som han aldrig nægtede det portugisiske formandskab. Jeg er meget stolt over og tilfreds med formandskabet, og derfor vil jeg gerne dele min glæde med Dem, min glæde for Europa. (Bifald) Formanden. - Mange tak, hr. rådsformand, for denne tale, og endnu en gang tak for Deres store engagement. José Manuel Barroso, medlem af Kommissionen. - (PT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Gennem de sidste seks måneder har vi på fortrinlig vis set illustreret, hvad vi har forfægtet som de to måder at skabe fremskridt på i Europa. Nemlig, at, samtidig med at vi bestræber os på at løse institutionelle problemer, bestræber vi os på at skabe fremskridt med hensyn til praktiske resultater, at demonstrere over for vores borgere, at Europa virkelig tjener deres ambitioner har vist, at Europa er i stand til at tage disse udfordringer op. Vi har netop set forhandlingerne om, enigheden om og underskrivelsen af en traktat, Lissabontraktaten, der vil give Europa institutioner for fremtiden, så det kan håndtere det 21. århundredes udfordringer. Her vil jeg gerne endnu en gang hylde det portugisiske formandskab og især premierminister José Sócrates for hans kompetente ledelse af EU. Det er tillige på sin plads at anerkende det tyske formandskabs og kansler Merkels vigtige bidrag, da det mandat blev opnået, der gjorde det muligt at komme videre med denne aftale, der er så vigtig for Europa. I begyndelsen var der bestemt mange, der tvivlede på behovet for at yde denne indsats, men sandheden er, at for et par dage siden i Lissabon var de 27 EU-regeringer i stand til at mødes om en traktat, som de selv havde forhandlet sig frem til. Denne politiske bedrift skal nu omsættes til praksis. Medlemsstaterne er nået til enighed om og har underskrevet traktaten og er også blevet enige om at ratificere den, så den træder i kraft den 1. januar Denne forpligtelse fra medlemsstaternes side skal tages meget alvorligt. Ved at underskrive traktaten har regeringerne taget ansvar for at forsvare traktaten over for deres parlamenter og befolkninger. Det skal lykkes for dem, hvis Europa skal kunne komme videre. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne varmt takke Ungarn for ratificeringen af Lissabontraktaten i går. Traktaten blev ratificeret med overvældende flertal. 385 stemte ja, mens kun fem stemte nej. (Bifald) Jeg synes, det er meget symbolsk og et meget positivt politisk signal, at en af de nye medlemsstater er det første land, der ratificerer Lissabontraktaten. Ungarn fortjener bifald. Samtidig har vi i denne periode og specielt i disse seks måneder set, hvordan EU har taget teten inden for politikker, der påvirker hver eneste europæer hver eneste dag: økonomisk vækst og jobskabelse, klimaforandringer, energi, migration og innovation. Det er disse emner, der vil blive afgørende for Europas succes nu og i fremtiden.

8 Premierminister Sócrates har allerede nævnt meget af det, formandskabet har udrettet. Jeg vil ikke gentage det hele, men jeg er naturligvis enig i alt, hvad han sagde: Vigtigheden af topmødet mellem EU og Afrika, det første topmøde med Brasilien om det strategiske forhold til dette meget vigtige land, den aftale, det var muligt at opnå vedrørende Galileo og den meget vigtige aftale mellem de sociale partnere om principperne for flexicurity. Jeg kunne også tilføje nogle andre ting og understrege nogle, der indimellem har gjort sig fortjent til mindre opmærksomhed, men som også er vigtige. F.eks. den overordnede politiske aftale med Parlamentet om oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - et meget konkret projekt og virkelig et flagskib for innovation i Europa - samt lanceringen af en integreret søfartspolitik for EU. Det virkeliggør det omfattende arbejde, som Kommissionen påbegyndte for næsten tre år siden, i marts Efter en bred offentlig debat om en grønbog udgivet af Kommissionen i juni 2006 har vi nu opnået klar konsensus i de europæiske institutioner om, hvor vigtig søfartspolitikken er for, at EU kan leve op til udfordringerne ved globalisering og konkurrenceevne, ved klimaforandringer og energi, og maksimere verdenshavenes potentiale på en bæredygtig måde. I tråd med Parlamentets fortrinlige betænkning udarbejdet i fællesskab af fem udvalg i juli fik Kommissionens vision om en integreret søfartspolitik for EU og en handlingsplan Det Europæiske Råds fulde tilslutning i sidste uge. Det portugisiske formandskab har fortjent en særlig påskønnelse for at prioritere dette område for EU. Hvad muliggjorde alle disse bedrifter? Effektivt samarbejde mellem de tre kerneinstitutioner har været helt centralt. Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet har været i stand til at arbejde sammen om at opnå reel konsensus inden for en bred vifte af EU's arbejdsområder. Vi har også draget fordel af en voksende erkendelse af, at EU tilbyder de rigtige midler til at gøre noget ved tidens store udfordringer. Se bare på Eurobarometer-tallene, der kom i dag. De bekræfter tallene fra i foråret, som viser, at den overordnede støtte til EU er større end på noget andet tidspunkt i det forløbne årti. Vi er ved at vinde Europas borgeres tillid. Nu skal vi vise, at det er en tillid, vi har fortjent. Inden for en periode på få dage i sidste uge oplevede vi, at de tre institutioner proklamerede chartret om grundlæggende rettigheder i Europa-Parlamentet i Strasbourg, underskrivelsen af Lissabontraktaten samt, efter disse meget vigtige begivenheder, Det Europæiske Råds fokusering på centrale emner af direkte interesse for borgerne. Efter de historiske skridt onsdag og torsdag vendte Rådet fredag tilbage til den afgørende opgave med at forvandle resultaternes Europa til virkelighed, og nu har vi fastlagt rammerne for de resultater, EU skal levere i Vigtigheden af globalisering har afgørende betydning for vores fremtidige aktiviteter. Det er ikke særlig længe siden, at beslutningstagere havde en tendens til at stejle ved tanken om globalisering. Globalisering blev set som for vanskelig og for splittende, og nogle gange ville vi ikke engang bruge ordet. Det har globaliseringserklæringen, som Det Europæiske Råd har godkendt, ændret. Nu ved vi, at Europa kan finde sammen om en aktivistisk, proaktiv tilgang til globalisering. Ikke alle globaliseringens følger er positive - det ved vi godt - men det er ikke nogen grund til at være passive. Tværtimod bør det forstærke vores indsats for at få mest muligt ud af de muligheder, globaliseringen giver Europa. EU har al mulig grund til at gå sin fremtid trygt i møde i globaliseringens tidsalder. Det er let at se, hvordan de værdier, der styrer det europæiske samfund, er fuldt ud kompatible med den proaktive tilgang til globalisering. Det er det budskab, der skal være resultatet af globaliseringserklæringen. Nu kan man virkelig mærke, at vores dagsorden for succes i

9 9 globaliseringens tidsalder har fået vind i sejlene, og denne fremgang vil vi holde i gang ved hjælp af en række initiativer fra Kommissionen i de kommende måneder. Det glædede mig, at det portugisiske formandskab besluttede at give migration særlig opmærksomhed. Hvis vi håndterer spørgsmålet om migration godt, kan det være til fordel for alle: Europa, EU's medlemsstater, men også migranternes hjemlande og migranterne selv, for som rådsformanden netop har mindet os om, er det også et socialt spørgsmål. Rådet støtter den integrerede tilgang, Kommissionen foreslog i begyndelsen af december. Som støtte til de forslag, der allerede er på bordet, såsom ulovlig migration, sort arbejde og det blå kort for højtuddannede arbejdstagere vil vi fremlægge nye forslag næste år for at opbygge en virkelig omfattende tilgang til migration på europæisk plan. Inden da vil vi fremlægge vores pakke af tiltag, der skal realisere EU's løfter inden for klimaforandringer og energi. Det er endnu en pointe vedrørende globalisering: klimaforandringer og behovet for en global løsning på et globalt problem. Det glæder mig at kunne sige, at Europa virkelig er førende på globalt plan inden for dette område. Jeg er stolt over, at EU og vores 27 medlemsstater talte med én stemme på Balikonferencen. Erklæringen er et vigtigt skridt i den rigtige retning på vejen til København i Jeg ved godt, at nogle af os kunne have ønsket os mere - personligt ville jeg have foretrukket mere - men det, at der var konsensus på en FN-konference og tilslutning til en tilsigtet dato og en plan for tiden efter 2012 var i sig selv et godt resultat og, lad os være ærlige, et resultat, der ikke ville have været muligt uden europæisk lederskab og europæisk sammenhold. Nu handler det om at sikre opfølgningen og insistere på ambitiøse, bindende mål for nedbringelse af CO2. Blot et par dage efter Bali er der en tydelig fornemmelse af, at der blæser nye vinde i vores retning. Nogle af vores vigtigste partnere, som endnu ikke har skiftet mening - Australien har allerede gjort det - vil skifte mening. Men vi er nødt til fortsat at lægge pres på dem, hvis vores lederskab skal betyde noget. Den bedste måde at gøre det på er ved at vise, at vi mener, hvad vi siger, ved at fortsætte med at arbejde for vores egne forslag. Jeg ønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet i det kommende år og nå til enighed om et fælles mål i form af en politisk aftale om hele pakken før udgangen af næste år. Det Europæiske Råd benyttede også lejligheden til at se længere frem, ikke kun i forhold til en globaliseringserklæring, men også for at få nye idéer. Reflektionsgruppen er en nytænkende tilgang, der kan give resultater. Det kræver disciplin og fantasi at se fremad til 2020, 2030, men resultatet kan hjælpe os med at holde øjnene rettet mod de store linjer, især i forhold til de globale udfordringer. Gruppen kan regne med Kommissionens støtte, når hele holdet begynder arbejdet senere næste år. Jeg glæder mig også over valget af Felipe Gonzáles, en meget erfaren statsmand og en engageret europæer, som formand for gruppen, og af de to næstformænd, fru Vike-Freiberga og hr. Jorma Ollila. Rådet har også set på mere umiddelbare udfordringer. Stabiliteten i Kosovo er stærkt afhængig af et EU, der står sammen, og løsningen for Serbien og Kosovo ligger i Europa. Det ved de, og det ved vi. Vi må sørge for, at det udmønter sig i beslutsom og fælles handling fra EU's side. Det er en alvorlig test for Europa, en test, som vi er nødt til at bestå. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at bevare en fælles og sammenhængende holdning til spørgsmålet om Kosovo. Før jeg slutter, vil jeg gerne sige, at Kommissionen er yderst tilfreds med Parlamentets og Rådets vedtagelse af en europæisk konsensus om humanitær bistand. Den deklaration, jeg har æren af at underskrive efter dette møde med formand Pöttering og premierminister

10 Sócrates, er en vidtrækkende politisk erklæring om vores mål, principper og god praksis for humanitær bistand, ydet såvel bilateralt af medlemsstater som af Det Europæiske Fællesskab. Konsussen er en milepæl for EU's humanitære bistand. Kommissionen alene er verdens næststørste humanitære bidragsyder, og ved at fremme denne konsensus har vi reageret beslutsomt på det stadig mere udfordrende miljø, det humanitære arbejde står over for. I lyset af Kommissionens betydelige erfaring med at yde humanitær bistand og dens unikke rolle i EU's hjerte hilser medlemsstaterne, Parlamentet og de humanitære partnere velkommen, at Kommissionen tager til orde om politikken på dette område. Der arbejdes nu internt på at omsætte tilsagnene i konsensussen til et udkast til en handlingsplan, der skal fremlægges i første semester i Sluttelig, som rådsformanden, premierminister Sócrates netop har sagt, er årets arbejde endnu ikke afsluttet. Før året er omme, vil jeg sammen med ham have æren af de meget symbolske handlinger, det er at åbne vores interne grænser. Fra den 21. december 2007 vil vi leve og færdes i et område bestående af 24 lande uden indre grænser. Det er en enestående og historisk bedrift. Estland, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien vil ophæve den interne grænsekontrol. Det vil gøre det hurtigere og nemmere at rejse for alle europæere. Fra den 21. december 2007 vil det være muligt at rejse fra den Iberiske Halvø til Polen, fra Grækenland til Finland uden grænsekontrol. Jeg gratulerer også det portugisiske formandskab med dets strategiske lederskab i forhold til den vellykkede gennemførelse af projektet "SIS One For All" vedrørende Schengeninformationssystemet. Ophævelsen af de indre grænser i EU skaber muligheder for folk, der bor, færdes og laver forretninger i Europa. Det er vigtigt at forklare vores borgere, at, samtidig med at vi ophæver grænsekontrollen og fremmer frihed, styrkes sikkerhedsstandarderne også, fordi det også betyder effektiv kontrol ved de ydre grænser. Vi skal ikke glemme, at f.eks. den spanske grænse nu er den polske grænse og den polske grænse også er den græske grænse, så vi kan gøre det uden at styrke sikkerheden ved de ydre grænser, og vi går kun videre, fordi disse medlemsstater har ydet den nødvendige indsats. Så jeg tror, at dette - ikke kun ud fra et symbolsk synspunkt - vil være en meget vigtig udvikling af vores nye, større, engagerede Europa. Det overordnede budskab fra 2007 er et budskab om stort håb og ikke så små forventninger. Europæerne vender blikket mod EU for at finde svar på mange spørgsmål. De forløbne par måneder kan give os troen på, at vi kan klare det. (Bifald) Formanden. engagement. - Hr. formand for Kommissionen! Mange tak for Deres tale og Deres Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! I dag fejrer Parlamentet et fuldt funktionsdygtigt Europa. Lissabontraktaten er underskrevet. Ratificeringen af den er begyndt. Jeg gratulerer Ungarn, den første af vores medlemsstater, der har ratificeret den. Med Lissabontraktaten bekræfter vores delte værdier - demokrati, frihed, solidaritet - og vores mål - fred, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og fremgang - vores fælles skæbne. Ja, Lissabontraktaten skaber større samhørighed i EU. Den integrationsproces, vi indledte for 50 år siden, er stadig i gang - vi er stadig forenede i vores forskelligartethed! Det er denne forskelligartethed, hvad angår oprindelse, kultur og sprog, der gør Europa så rig, og det

11 11 slås fast i Lissabontraktaten. Det er fra denne inklusion, det pluralistiske Europa får sin styrke. Vi, lovgiverne, har en forklaringspligt over for vores medborgere. Lad os gøre det så enkelt som muligt. EU og medlemsstaterne er forenede. De er fælles om kompetencerne. De har besluttet at udøve en del af deres suverænitet i fællesskab. Lad os bede Europa om de ting, hvor Europa har kompetence, og lad os bede medlemsstaterne om de ting, hvor de har kompetence. Min gruppe vil fortsat arbejde for Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, som besegler vores fælles værdier. Lad os håbe, at det bliver forklaret, forstået og frem for alt respekteret af alle, og at denne traktat også opnår støtte fra så mange som muligt af vores medborgere. Fra 2009 vil den nye institutionelle ramme, som Lissabontraktaten udstikker, forøge Parlamentets beføjelser. Det er vigtigt at vide, at fra juni 2009 vil resultatet af valgene til Europa-Parlamentet afgøre sammensætningen af Parlamentet og have indflydelse på udnævnelsen af kommissionsformanden. Min gruppe håber naturligvis at kunne overbevise så mange af vores europæiske medborgere som muligt om at stemme for PPE-DE-lederskab, et lederskab, der er i stand til at arbejde for en socioøkonomisk strategi, som kan håndtere globaliseringen og en aldrende befolkning, et lederskab, der er i stand til at investere i forskning og udvikling, til at udvikle et europæisk rets- og sikkerhedsområde til mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, ulovlig indvandring og terrorisme, et lederskab, der er i stand til at træffe de rigtige beslutninger om beskyttelse af vores miljø, bæredygtig udvikling og vores energiuafhængighed, et lederskab, der er i stand til at føre en udenrigspolitik, der sætter Europa i stand til at tale med én stemme. For os er det de grundlæggende kompetencer i et forenet Europa og for fremtidig ledelse, europæisk ledelse. Det er det, der er brug for i Kosovo i dag for at bevare freden. Fred og stabilitet på Balkan, ved porten til EU, er i høj grad en sag for europæerne. God ledelse af Europa indbefatter imidlertid også en vision på mellemlangt og langt sigt, og vi støtter Det Europæiske Råds beslutning om at nedsætte en refleksionsgruppe, der skal vurdere den fremtidige virkning af beslutninger, der træffes i dag, her i vores demokratis hjerte, som vil søge løsninger på de udfordringer, som et forenet Europa er nødt til at tage op inden for de næste 10, 20 eller 30 år, hvilket vil påvirke EU's udviklingsstrategier. Kun stærk ledelse kan fordrive modviljen og modstanden mod at kæmpe mod klimaforandringer. Vurderingen fra Bali er et slående eksempel. Europa har brug for en lederskabsrolle for at kunne tackle klimaproblemerne, først i Poznan i 2008, hvor de næste klimaforhandlinger vil finde sted, og dernæst i København i Vi europæiske politikere har et stort ansvar her. Det vil være en forbrydelse at pantsætte vores børns og børnebørns fremtid. Det er op til os at overbevise vores amerikanske partnere om det. Klima og god ledelse i Europa er også emner, der skal tages hånd om i dag, her i Bruxelles, når landbrugs- og fiskeriministrene mødes til deres årlige maratondiskussioner om produktionskvotaer. Lad os ikke glemme den påvirkning, klimaforandringerne har på fødevareproduktionen. Vi har allerede oplevet store prisstigninger på madvarer sidste år i august. Endnu en er indtruffet med rekordpriser på hvede og ris. Atter en gang venter de europæiske borgere på svar fra Europa og på samlet, koordineret handling. Vi har skabt 50 år med fred, det er lykkedes os at skabe et fællesmarked, vi har afskaffet de indre grænser, vi har en centralbank og en europæisk valuta, siden Amsterdam har vi arbejdet på en fælles udenrigspolitik, og vi har Europol og Eurojust. Vi er i færd med at

12 opbygge et sikkerheds- og retsområde ved at forstørre og udvide Schengenområdet. Efterspørgslen efter Europas nødvendighed er større. Lissabontraktaten er ved at få EU ud af dødsspiralen. For mig og min gruppe er opbygningen af Europa i det 21. århundrede igen ved at blive synonym med entusiasme og ambitioner. Fra frihandelsområde til et ægte politisk Europa begynder vi at tale om det europæiske projekt igen og er klar til at træffe beslutninger. I denne nye globaliserede verden er der ikke plads til "hver mand for sig selv". Vores medlemsstater, uanset hvor store eller tætbefolkede de end er, har ikke en chance for velstand uden integration. Jeg takker formanden, jeg takker rådsformanden, jeg takker kommissionsformanden, glædelig jul til os alle og frem for alt de bedste ønsker for de andre 26 landes vedtagelse af traktaten i (Bifald) Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Det portugisiske formandskab har været en succes, og det gratulerer jeg hr. Sócrates og hele hans regering med. Familien Lobo Antunes har ikke kun givet os en god minister, men også en anerkendt forfatter, som har skrevet en interessant roman med titlen "Portugals ære", en linje fra nationalmelodien. Portugals ry er vokset med dette formandskab, især takket være tre ting, som De selv har nævnt. Ja, i forhold til Europa har Afrikatopmødet virkelig givet Afrika noget af den værdighed tilbage, som vi europæere i lang tid har unddraget afrikanerne. Det var været en af Deres formandskabs succeser. Det, at De har arrangeret et topmøde med Brasilien, viser, at politikken for Latinamerika skal have større opmærksomhed i europæisk politik, fordi den faktisk bygger på fælles traditioner (Portugal, Brasilien, Spanien, Sydamerika, Centralamerika), men også i dag specifikt på fælles værdier, som vi frem for alt deler med en region i verden - Latinamerika. Det var derfor den rigtige ting at gøre at arrangere topmødet med Brasilien. Mens vi taler om fælles værdier, vil jeg gerne på vegne af min gruppe takke Dem specielt for at have koncentreret Dem om kampen for at afskaffe dødsstraffen og for at stifte en europæisk dag mod dødsstraf, en af det portugisiske formandskabs stoltheder. (Bifald) Men der ligger også udfordringer foran os. Traktaten er blevet højtideligt underskrevet, men jeg har allerede oplevet den højtidelige underskrivelse af en traktat, og jeg har set alle dem, der højtideligt underskrev den. Jeg har også set den underskov, som de efterfølgende forsvandt ind i, disse højtidelige underskrivere! Nogle af dem beklæder ikke længere deres embede, og det er måske også godt. Nu, da traktaten er ved at blive ratificeret, er der noget at kæmpe for. Vi har allerede udtrykt vores taknemmelig over for Ungarn. Men hvis vi vil opnå succes i 2008, er vi også nødt til at kigge nøje på indholdet af konklusionerne fra det rådsmøde, der blev afholdt efter den ceremonielle underskrivelse. På vegne af min gruppe hilser jeg det velkommen, at Rådet anerkender, at retningslinjerne for en integreret økonomisk politik skal revideres. Jeg håber, Kommissionen tager det alvorligt og fremlægger en passende erklæring. Jeg hilser det også velkommen, at Rådet anmoder om en erklæring fra Kommissionen om tjenester af almen interesse, hvilket også er et af vores gruppes krav. Jeg har skrevet til alle regeringscheferne om dette. Hr. kommissionsformand! Jeg håber, at De nu endelig vil tage det alvorligt, for De sagde for

13 13 blot et par uger siden, at vi ikke havde brug for en erklæring af denne slags. Her er Rådet uenig med Dem, og som socialdemokrater er vi på Rådets side. Hr. kommissionsformand! De har sagt - og det er grunden til, at jeg appellerer til Dem nu - at vores arbejde endnu ikke er overstået. Her henviste De til Schengen. Sammen med hr. Sócrates vil De åbne grænserne. Det er fantastisk. Men jeg ved, at De stadig vil have et stort arbejde foran Dem i morgen. Kommissionen ønsker at færdiggøre udkastet til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser i morgen. Jeg ved ikke, om det er fornuftigt, at sådan en beslutning skal træffes i hast i Kommissionen en dag før jul eller før juleferien. Bolkestein blev også besluttet i hast en dag før sommerferien, og det kostede os efterfølgende ratificeringen af forfatningen. Det får mig til at sige til Dem, at hvis De vedtager det i morgen, så vær opmærksom på, at alt ud over rammerne for servicedirektivet, dvs. ud over princippet om oprindelsesland, er underlagt følgende fortolkning: Vi har udstukket en klar ramme i forbindelse med servicedirektivet. Hvis vi igen forsøger at tvinge princippet om oprindelsesland igennem ad bagdøren ved hjælp af specifikke direktiver, vil vi blive mødt af modstand fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet. Husk det i forbindelse med beslutningen i morgen! Vi har behov for, at ratificeringen bliver en succes i Europas borgere har set, at det portugisiske rådsformandskab - sammen med det tyske formandskab, hvilket jeg med glæde anerkender - har ført EU ud af dødvandet i Vi er begyndt at bevæge os fremad, vi har nu et nyt grundlag for traktaten, men den er endnu ikke trådt i kraft. Hvis vi ønsker, at den skal træde i kraft, har vi brug for folkets tillid. Men hvis vi vil vinde folkets tillid, er vi nødt til at sige til dem: "Europa er organiseret på et grundlag af social ansvarlighed". "The Chicago Boys" i Deres Kommission kan ikke endnu en gang komme ridende op bag ved Julemanden! Det, vi har brug for i Europa, er et tydeligt tilsagn, også fra Kommissionen, om, at Europa er socialt ansvarligt. Ellers går det ikke. Og dermed vil jeg ønske Dem alle en glædelig jul! (Latter og bifald) o o o o Formanden. - Der har været en del snak om det portugisiske formandskabs indsats for at få afskaffet dødsstraffen og opnå et moratorium. De har sikkert alle bemærket, at den amerikanske delstat New Jersey har afskaffet dødsstraffen. Jeg har i dag skrevet til New Jerseys guvernør, Jon Corzine, og gratuleret ham og den lovgivende forsamling med beslutningen. (Bifald) o o o o Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Man taler tit om undtagelsen, der beviser reglen, og dette formandskab er ingen undtagelse! Alt for ofte tilbydes vi fine ord og højtflyvende ambitioner fra formandskabsprogrammer, der oftere udmærker sig ved at blive brudt end ved at blive overholdt. Men ved at genoplive en traktat, vi alle troede var død og begravet, har De vist, at det usandsynlige faktisk er muligt. Herefterdags vil Lissabon være brændt ind i vores hukommelser som det øjeblik,

14 hvor Europa gav sig selv de instrumenter og den ihærdighed, der får globaliseringen til at arbejde for os, ikke mod os. Politik ville ikke være politik, hvis vi lod store succeser overskygge mindre fiaskoer. Selv om Lissabontraktaten er en ubestridt succes, skal man passe på hybris. Lissabontopmødet var ganske vist symbolsk vigtigt, men kan have forøget afstanden mellem Europa og Afrika. Konsensussen om ØPA'er svinder lige så hurtigt som EU's forsikringer om at lade samhandelen virke til fordel for udvikling. Hvad skete der med den store debat om flexicurity? Deres store tanker om at give Europas økonomi nyt liv, som løb ud i sandet, før vi overhovedet fik formuleret dem? Hvor er det blå kort til migration? Eller større mobilitet på arbejdsmarkedet i EU? Eller sammenknytningen af Lissabon- og Göteborgdagsordenerne gennem fuld adskillelse og begrænsning af CO2? De siger, at De har sat Deres fingeraftryk på retlige og indre anliggender, men pas på. Aftaler om udveksling af oplysninger er faretruende langt foran aftaler om beskyttelse af oplysninger og datasikkerhed. På den positive side af regnskabet: Europæisk lederskab på Bali, en fortrinlig aftale om næste års EU-budget, de konstruktive afståelser, De arrangerede for at give os en fælles Kosovopolitik, er en hyldest til Deres ministres evner. Hr. premierminister! Takket være Deres mod og beslutsomhed er der grænser for, hvor længe Europas store medlemsstater kan forhale hurtigt fremskridt. For i 2009, når beslutningstagning med kvalificeret flertal tages i anvendelse, når Parlamentet får magt gennem proceduren med fælles beslutningstagning, og man ikke længere kan tage Europa som gidsel ved hjælp af vetoer, vil det lykkes det progressive flertal, det midtersøgende flertal, at gøre Europas valgmuligheder sorte og hvide, fri for brune pletter. Europa har måske nok mistet Beethovens "Ode til Glæden", men De har en god forståelse for det, Shakespeare kaldte "den flod af pragt, der slår mod denne verdens høje strand". Og som det passer sig for lederen af en stolt søfarende nation, har De fanget den på vej mod ebbe. (Bifald) Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne - jeg tror ikke, nogen af mine kolleger har gjort det officielt - gratulere den portugisiske premierminister, hr. Sócrates, med det meget vellykkede rådsmøde og vigtigst af alt med underskrivelsen af Lissabontraktaten. Det spørgsmål, De med rette selv tager op, hvad angår, hvordan Europa kan komme videre og tage fat på de udfordringer, der venter, er blevet hindret eller forhalet på grund af manglen på effektiv beslutningstagning i EU's institutioner. Og selv om nogle her i Parlamentet måske ikke er tilfredse med den endelige aftale i Lissabontraktaten, og andre føler, at den gik for vidt, var realiteten, at de eksisterende traktater ikke gav os mange muligheder for at håndtere problemerne. Og om noget beviste konferencen på Bali, hvor vigtigt det var, at Europa kan tale med én stemme på de områder, hvor EU har beføjelserne til at træffe beslutningerne og evnen til at handle på den globale scene. Det, der fandt sted i Rådet bagefter, er tydeligvis noget lidt andet. Og det udstikker flere retningslinjer og den vej frem, vi gerne ser udmønte sig.

15 15 Jeg vil gerne kort vende tilbage til det, jeg betragter som det portugisiske formandskabs største enkeltstående bedrift, nemlig Deres vedholdenhed på Afrikatopmødet. For uanset hvad folk siger, er vores nærmeste nabo, hvad angår udvikling, hvad angår humanitær bistand, og hvad angår risiko, det afrikanske kontinent, og i al for lang tid har for mange medlemsstater, for mange premierministre i medlemsstater, siddet på den høje hest og udvist indignation, fordi en bestemt person i Afrika på beskæmmende vis overtrådte folks menneskerettigheder og friheder. Men så vendte vi i Europa ryggen til hele Afrika ved at undlade at hjælpe dem med at opbygge og samarbejde om fælles strategier for, hvordan vi håndterer udvikling og sætter Afrika i stand til ikke kun at vokse økonomisk eller handelsmæssigt, men også at indtage førerpositioner for at hjælpe de lande i Afrika, der har haft succes, og tilbyde rådgivning til og vise vejen for andre lande, der har brug for at blive hjulpet frem. Det afspejler på mange måder det, EU gjorde på et meget tidligt stadie, da EU's grundlæggeres vision voksede frem efter første og anden verdenskrigs rædsler. Gennem deres vision forsøgte de at opmuntre andre lande til at slutte sig til, indtil vi nåede det punkt, vi nu ser: Tidligere diktaturer, tidligere totalitære regimer indgår nu i gruppen af demokratiske familier i EU. Hr. premierminister! Jeg gratulerer Dem og alle Deres ministerielle hold, men især alle Deres embedsmænd, for det er dem, der laver alt arbejdet bag kulisserne og skaber mulighederne for, at vi kan brillere og løfte os. Sluttelig, hvis jeg også kunne takke Kommissionen, for de har spillet en vigtig rolle med at udglatte nogle af de krøller og vanskeligheder, hele processen har stået over for. Jeg ønsker Dem alt muligt held og lykke med ratificeringsprocessen. I mit land, Irland, vil vi have en folkeafstemning, hvor folk får lejlighed til at stemme, men jeg gratulerer det ungarske parlament med deres beslutning om ratificeringsprocessen i dag. Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke det portugisiske formandskab for den ærlige og tydeligt proeuropæiske indsats gennem de forløbne seks måneder, og jeg tror også, at måske ikke hele, men noget af ansvaret for de mangler, som hr. Watson også gjorde opmærksom på, ligger hos teamet snarere end hos formandskabet, for eftersom det er op ad bakke at komme nogen vegne med det Råd, vi har, er det temmelig vanskeligt at opnå noget, der er særlig meget vigtigere. Jeg ville gerne ganske kort nævne formandskabets tre topprioriteter og derefter hurtigt knytte en bemærkning til klimaforandringer som en del af de miljømæssige spørgsmål. Hvad angår Lissabontraktaten, mener jeg, at vores gruppe altid har haft den holdning, at hvis vi havde anlagt en lidt mindre defensiv indstilling, ville det ikke kun have været op til antieuropæerne at sætte dagsordenen. Jeg synes, at det, premierminister Gordon Brown gjorde, var en skandale, og den måde, han behandlede alle Dem og alle os på, var lige så skandaløs. Jeg synes, at vi skulle holde op med at vise dem tålmodighed, og jeg synes også, at den måde, hvorpå Det Forenede Kongerige, men også de andre medlemsstater har fået praktisk talt alt det, de ønskede i forhold til Lissabontraktaten, som repræsenterer et tilbageskridt, hvad angår forfatningen eller forfatningstraktaten, skulle være noget, der virkelig får os til at overveje Europas fremtid. Fra det synspunkt er refleksionsgruppens mandat ikke noget særligt, synes jeg - lad os nu være seriøse! For den kan hverken gøre dit eller dat! Det siger jeg, fordi min gruppe er enig med Spinelli, det eneste kloge hoved, den eneste vismand i den europæiske institution og

16 Parlamentet. Det passer mig også fint, at denne gruppe af vise mænd ikke kan gøre meget, selv om jeg ikke rigtig ved, hvad formanden, Felipe González, kan bruge sit mandat til, men vi vil naturligvis læse hans værk med stor interesse. Hvad angår Brasilien, handler vores forvirring grundlæggende om, at der ikke længere er nogen, der koncentrerer sig - eller der lader ikke til at være nogen, der koncentrerer sig - om den regionale dimension af vores strategiske relationer med denne del af verden, og præcis det samme kunne man sige om Afrika. Jeg vil gerne vide - De sagde, at De ikke havde tid til at sige det - men hvad er det strategiske indhold af dette partnerskab med Brasilien i virkeligheden, helt konkret? For mig og min gruppe virker det ærlig talt, som om det eneste, der er tydeligt at se, er, at EU's interesse for Latinamerika og i særdeleshed for Brasilien er dets virksomheders interesse, nogle mere end andre. Men vi ønskede en klar strategi over for Latinamerika med det formål at genoplive den dimension, der handler om regional integration, og at definere en politik, der fokuserer på større samarbejde om klimaforandringer, der ikke bare viste sig at være forholdsvis tom støtte for præsident Lulas markedsføring af bioethanol. I forhold til Afrika må jeg sige, at min gruppe altid har været meget kritisk over for en metode, over for en politik, der er stædigt ideologisk, som den især har været, hvad angår Kommissionen, vedrørende de økonomiske partnerskabsaftaler. Denne a la carte-metode bekymrer os, for eftersom den afrikanske dimension er ved at bryde sammen, som vores partnere tydeligt har sagt, gøres der et forsøg på at nå en bilateral aftale enkeltvis med hvert af de afrikanske lande. Det minder mig om, hvad USA gjorde med Den Internationale Straffedomstol. Det er negativt og fuldstændig i modstrid med vores værdier, hvad angår udviklingspolitik. De økonomiske partnerskabsaftaler er ikke et instrument for udviklingspolitik, og det mener jeg, vores afrikanske partnere har fortalt os højt og tydeligt. Sluttelig ville jeg gerne takke formandskabet, men også Kommissionen for det arbejde, de har udført på Bali, men jeg tror, den hårdeste opgave kommer nu med at omsætte alle de løfter, vi har givet i forhold til klimaforandringer, til love og forordninger. Det er fint at tage ud og give en flot forestilling og virkelig stå fast på Bali, men så skal vi også stå fast i EU med klare love og forordninger på området. Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen! Vi har netop hørt en masse mennesker gratulere sig selv. Men jeg synes nu, at afslutningen på et rådsformandskab logisk set også bør rumme mulighed for, at stats- og regeringscheferne kan kaste et kritisk blik på deres handlinger i lyset af de udfordringer, vi står over for. Sådan et eftersyn er særligt vigtigt på et tidspunkt, hvor der er en finansiel krise under opsejling, hvor mobiliseringen over for den globale opvarmning giver anledning til en strid, hvis udfald er usikkert, og hvor det internationale samfund forsøger at genoplive en fredsproces, der sigter mod at løse den konflikt, der mere end noget andet er indbegrebet af vores æra. Lad os lægge ud med den finansielle krise. For en gangs skyld hører vi sandheden fra en lederskribent hos Financial Times, Martin Wolf. Han skriver, at det, der foregår, er en ordentlig mavepuster til troværdigheden af den angelsaksiske model for finansiel kapitalisme. Hvornår vil Det Europæiske Råd opleve et sådant klarsyn? Mere overordnet betragtet, er dette virkelig det rette øjeblik til at tale for fri konkurrence på bekostning af beskyttelse af ansættelsesforhold og faglige rettigheder, som to foruroligende domme fra

17 17 Domstolen - Viking Line-sagen og den endnu mere skandaløse Vaxholm-sag - netop har illustreret? Er det ved at begynde at udhule ansættelsesforholdene, at EU vil gøre noget ved udfordringen fra globaliseringen? Tror De, at europæerne i det lange løb vil acceptere denne opløsning af det, de har opnået, af hensyn til det frie marked og den hellige gral i form af konkurrenceevne? Hr. Barroso! Der skal ikke meget til at berolige Dem. Én meningsmåling er ikke tegn på tillid, lige så lidt som én svale gør en sommer. Videre til klimaet. Europa hævder at være på forkant med denne kamp, og faktisk er de mål, de 27 medlemslande har sat for reduktion af udledningerne, i den rigtige størrelsesorden. Men hvad sker der med de konkrete tiltag det øjeblik, hvor industriens lobbyister begynder at bearbejde beslutningsdannelsen hos EU's højeste myndigheder? Vi vil få et klarere billede i morgen, når Kommissionen fremlægger sine nye standarder for CO2-udledninger for biler. Sluttelig, hjælp til Palæstina. Godt klaret med det økonomiske tilsagn - forudsat det bliver overholdt, naturligvis. Men hvor er EU's politiske tilsagn? Hvad med det klare behov for at få fjernet 550 militære vejspærringer, for at få afsluttet blokaden af Gaza, for at få sat en effektiv stopper for bosættelserne på Vestbredden, for at få frigivet fanger, for at få standset ydmygelserne? Hvornår vil vi se enden på selvcensuren i forhold til besætteren, for nu at bruge de samme ord, som hr. de Soto, den tidligere FN-repræsentant i Mellemøsten, brugte i sin rapport? Dette er tre områder, blandt andre, hvor det europæiske projekts troværdighed kan blive vundet eller mistet. Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Må jeg nævne, hvor meget jeg nød at se Dem underskrive EU's budget for 2008 tidligere i eftermiddags og - hvem ved - måske vil revisorerne også underskrive budgettet i år. Det ville da være sjovt, synes De ikke? Hr. Sócrates! Jeg er ikke i tvivl om, at De er meget tilfreds med Deres formandskab og med, at De fik trakaten underskrevet sidste torsdag i det flotte kloster i Lissabon. Men jeg kan ikke slutte op om de øvrige gruppeformænds ros, for i mine øjne er der simpelthen ikke spillet med åbne kort. For det, der blev underskrevet i Lissabon, var en forfatningstrakat. Dens indhold er identisk med den forfatning, som franskmændene og nederlænderne sendte ud af spillet. Det eneste, De har gjort, er at droppe t-ordet af frygt for, at det vil vække forargelse, De har ændret nummereringen af artiklerne, og De har givet os en traktat. Det, De har givet Dem af med, er intet mindre end et kæmpestort bedrag. Et forsætligt forsøg på at påtvinge Europas folk en forfatning, men uden at have modet til at kalde den det. Det er uhæderligt. Den er udarbejdet med det ene formål at forhindre, at der afholdes folkeafstemninger i medlemsstaterne. Og bag alt dette er denne nye og efter min mening ekstremt farlige form for euronationalisme, ønsket om at oprette denne stat. Og den accepterer ikke et nej, og den har ikke tænkt sig at stoppe for noget. Man behøver blot betragte dette Parlament, når hymnen - den hymne, der slet ikke burde indgå i den nye traktat - spilles, og folk rejser sig og står så stive som brædder. Det europæiske projekt handler om nationalisme. At påtvinge folk en ny nationalitet, en ny retsorden, uden at spørge dem først er en forbandet farligt ting at gøre. Så vær venlig at afslutte Deres formandskab ordentligt. Hold Deres løfte til Deres befolkning i Portugal. Giv det portugisiske folk en folkeafstemning. Det vil tilskynde

18 de andre medlemsstater til at gøre det samme. Hvis denne traktat er så god, som De siger, den er, så gå ud og sælg den til Europas befolkninger. (Bifald fra Gruppen for Selvstændighed og Demokrati) Maciej Marian Giertych (NI). - (PL) Hr. formand! Den 13. december underskrev lederne af EU's medlemsstater reformtraktaten i Lissabon, dvs. den omdøbte, salig EU-forfatning. Desværre vidste underskriverne ikke, hvad de skrev under på. De vidste det ikke, fordi der ikke eksisterer en samlet udgave af den. Med jævne mellemrum henviser traktaten til et eller andet dokument, der igen leder videre til flere henvisninger. Den er med vilje lavet så indviklet, for at ingen skal være i stand til at forstå, hvad den indeholder. For at sammenfatte, så er der 25 sider med forklaringer, med tre kolonner, der knytter nummereringen af artiklerne i den gamle traktat til den foreløbige nummerering i Lissabontraktaten og til den nummerering, der vil gælde, efter den samlede udgave bliver færdig - totalt kaos. Portugal, skammer du dig ikke over, at sådan et halvfærdigt dokument bærer navnet Lissabontraktaten? Portugal, skammer du dig ikke over, at du er nødt til at acceptere ydmygelsen ved den tidsplan, du er blevet pålagt under det tyske formandskab som en del af standardiseringen? Portugal, skammer du dig ikke over at snyde europæerne ved at fremlægge noget for dem til vedtagelse, som de ikke ønsker, noget, de helt sikkert ville forkaste ved en folkeafstemning, og noget, de allerede én gang har forkastet? Skam dig, Portugal! Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Tillykke, det har været et fortrinligt formandskab. Hr. kommissionsformand! Må jeg gratulere Dem med Deres støtte og engagement. Samarbejdet mellem institutionerne fungerede og har affødt gode resultater. Jeg må også sige, at jeg ikke forstod meningen med hr. Schulz' tale, og jeg forstod ikke henvisningen til Bolkestein-direktivet, som formand Barroso har arvet fra den foregående Kommission. Her i Parlamentet har vi oplevet fortrinligt samarbejde mellem kommissionsformanden og selve Kommissionen med Parlamentet. Alle medlemmerne af Parlamentet har arbejdet godt sammen - det kan de portugisiske medlemmer bevidne - og medlemmerne af det portugisiske socialdemokratiske parti er stolte over at have bidraget til dette formandskabs succes. Ydermere har Portugal altid ydet sit bedste, når landet har haft rådsformandskabet. Det var tilfældet i 1992 med hr. Cavaco Silva og den daværende udenrigsminister, João de Deus Pinheiro, det var tilfældet i 2000 med premierminister António Guterres, og det var tilfældet i 2007 under vores tredje rådsformandskab med José Sócrates og minister Luís Amado. Jeg vil gerne fremhæve et symbolsk tiltag, som formand Sócrates nævnede tidligere: Rådets vedtagelse af den europæiske dag mod dødsstraf for nylig. Det er det Europa, vi kan være stolte af, et Europa med fælles værdier, endelig delt af alle medlemsstater uden undtagelse. Jeg vil også gerne minde om tre strukturforanstaltninger, der blev iværksat i løbet af de seks måneder, og som efter min mening var de tre vigtigste: Afslutningen af den institutionelle krise med vedtagelsen af traktaten og proklamationen af det bindende EU-charter om grundlæggende rettigheder, den historiske udvidelse af Schengenområdet - en sag, som jeg fulgte personligt, som De ved - der omfatter yderligere ni medlemsstater og næsten fire millioner kvadratkilometer, og som kun kunne opnås i år ved hjælp af portugisisk dygtighed til at finde en løsning, samt vedtagelsen af det vigtige, strategiske

19 19 Galileoprogram, som nogle ville foretrække, ikke eksisterede, hvilket ville give USA, Rusland og Kina et monopol. Hr. premierminister Sócrates! Tillykke, og glædelig jul og godt nytår. Formandskabet for Europa var et formandskab med resultater, men 2008 vil blive ganske anderledes - skeptikeren i mig ville blive overrasket, hvis portugiserne ikke også forlanger resultater i den nationale politik. Jeg hører til blandt dem, der mener, at han er en bedre formand for Rådet end premierminister af Portugal. Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand! Hvordan kunne det lade sig gøre at udrette så meget på så kort tid? Dette spørgsmål fra et medlem af Parlamentet udtrykker meget godt den almindelige opfattelse af det portugisiske formandskab for EU: en succes. Tillad mig som svar til hr. Coelho at sige, at jeg spekulerer på, hvordan det var muligt at opnå de resultater, som alle kan se og anerkender, som formand for EU, samtidig med at han opnåede, hvad han gjorde, i Portugal. Man skulle næsten tro, han havde evnen til at være allestedsnærværende. Og hvis der er én ting, den portugisiske premierminister ikke kan beskyldes for, så er det for ikke at have gjort sin pligt i begge job og for ikke at have været, hvor han burde have været eller skulle have været. Jeg har meget kort tid til at sige alt det, jeg gerne ville sige - to minutter er ikke særlig lang tid. Men de er lange nok til at takke, lykønske og anerkende mange menneskers bidrag, men også til at henlede opmærksomheden på, at der var nogen, der tvivlede, nogen, der ikke troede. Men heldigvis var der dem, som troede, og folk af Portugals premierminister José Sócrates' støbning vil gå over i historien for deres beslutsomhed, netop fordi de havde troen, de troede og fik det til at ske, hvilket er grunden til, at vi har Lissabontraktaten. Det er ikke min mening at stjæle billedet fra andre, for der er også andre, der fortjener tak, men hvis det ikke var for hans og vores beslutsomhed, ville vi ikke have haft Lissabontraktaten i dag, var det ikke for hans og vores beslutsomhed, ville vi ikke have haft topmødet med Brasilien og heller ikke topmødet med Afrika. Dette er blot tre eksempler ud af mange andre, jeg kunne nævne. Desuden er tiden en anden, nogle menneskers holdning er en anden, den polske regering er en anden, og nu kan vi sågar fejre en europæisk dag mod dødsstraf. Derfor bør vi være tilfredse, lykønske os selv og frem for alt takke rådsformanden og hele hans hold, det portugisiske diplomatiske korps, udenrigsministeren, europaministeren og hele regeringen foruden kommissionsformanden og selve Kommissionen for deres bidrag, for det har været et fantastisk formandskab, som jeg er meget stolt af. Lena Ek (ALDE). - (EN) Hr. formand! Forhandlingerne på Bali om klimaforandringer var en succes, men vi er nødt til at tænke længere frem. Det var et vellykket første skridt på vejen til København. Deltagerne fra EU's forskellige afdelinger gjorde et godt stykke arbejde, og det portugisiske formandskab holdt fint sammen på det hele. Men jeg vil gerne fokusere på de åbne spørgsmål og de problemer, vi står over for, og det drejer sig hovedsageligt om nogle få emner. Først køreplanen. Vi er nødt til at holde styr på hvert eneste møde frem til København. Vi er nødt til at samarbejde om det og gennemføre den nye traktats tiltag eller værktøjer fuldt ud, fordi der bliver fælles beslutningstagning om disse emner i fremtiden. Det betyder andre arbejdsmetoder og mere samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, og det ser jeg frem til.

20 Lad mig nu gå videre til problemerne. Vi er nødt til at samarbejde med 77-landegruppen om skovbrug, kombinationen af teknologioverførsel og kampen mod fattigdom og klimaforandringer. Det kan forberedes bedre end på Bali, og det er det fuldstændig nødvendigt at gøre. Her i hånden har jeg Kommissionens komplette Lissabonstrategipakke. Det er ikke kun Lissabontraktaten, men også Lissabonprocessen, vi skal flette sammen, også med arbejdet på klimaforandringer. Jeg synes stadig, der er meget, der skal bevises, hvis vi skal sige, hvad vi mener, og gøre, hvad vi siger, og opfylde de løfter, Europa gav på Bali. Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske det portugisiske formandskab med dets resultater. Det er lykkedes for formandskabet at krone sin fulde dagsorden med en ny traktat. Det har været en periode, hvor der var behov for at opnå enighed om reformtraktaten, ikke kun for at forøge den institutionelle kapacitet, men først og fremmest for at sikre, at medlemsstaterne bevarede troen på deres evne til at blive enige. Det portugisiske formandskab har sat en standard, der kan fungere som en god målestok for fremtidige formandskaber, og vi er nødt til at fortsætte i samme stil. Lissabontraktaten må oparbejde sin tiltrækningskraft, især fordi den ikke vil blive sendt til folkeafstemning i de lande, der forkastede den tidligere version. Vi er nødt til at vise Europas borgere og resten af verden, at Europa virkelig er blevet dynamisk og har opnået formel enighed, og at EU ikke kun er et økonomisk projekt, men også indebærer samarbejde, der sigter mod at opnå sociale mål. EU vil kunne demonstrere fordelene ved Lissabontraktaten, hvis der kan opnås enighed om hurtige, vidtgående økonomiske reformer. EU's politikker medfører mange løsninger, der nyder verdensomspændende respekt, såsom beslutninger fra Det Europæiske Konkurrencenetværk eller tiltag for at reducere klimaforandringer. Der er imidlertid en del områder, hvor EU længe har været ubeslutsom. F.eks. var EU ude af stand til at blive enig om en fælles politik om energisikkerhed og liberaliseringen af el- og gasmarkederne, hvilket på mange måder vil afgøre EU's konkurrenceevne på globalt plan. EU's evne til at gennemføre interne reformer vil afgøre evnen til handling udadtil. Dynamik internt i EU vil i stigende grad afgøre EU's internationale status, tiltrækningskraft i forhold til potentielle medlemsstater og absorptionskapacitet. Vedtagelsen af Lissabontraktaten skulle markere en skillelinje, der sætter en stopper for diskussionerne om EU's evne til at absorbere lande, der på overbevisende vis opfylder tiltrædelseskriterierne, og jeg håber, at Ukraine snart får lejlighed til at demonstrere sit ønske om at komme med i EU. Mary Lou McDonald (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand! 2008 vil blive et afgørende år for os i EU, og Lissabontraktaten kan få uigenkaldelig indflydelse på EU's fremtid. Fortalere for traktaten har udtalt her i dag, at dens primære formål er at optimere beslutningskompetencerne. Det er ikke sandt. Der er faktisk igen tale om en ambitiøs politisk strategi, der går ud på at flytte beslutningskompetencen på kritiske områder væk fra medlemsstaterne til EU's institutioner - institutioner, der forbliver uden for borgernes demokratiske rækkevidde. Bestemmelser vedrørende nationale parlamenter, andragender indgivet af borgere og subsidiaritet har udelukkende symbolsk værdi. I Irland vil vi få lejlighed til at stemme om trakaten, og jeg er sikker på, at vores premierminister er misundelig på de franske og nederlandske ledere, som kan ignorere deres borgeres synspunkter, eller andre ledere, som ikke er forpligtet til at sende traktaten til afstemning. I Irland lader vores regering, som om vores ry som gode europæere forpligter os til at acceptere traktaten. Faktisk beskyttes de værdier, der er knyttet til demokrati, social rummelighed og fredsopbygning, og som EU er retorisk forpligtet til, bedst ved, at gode

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 11.3.2010 2009/0814(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til betænkning Íñigo Méndez de Vigo (PE439.159v02-00) om Det Europæiske Råds forslag

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA

DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA E U R O P A - P A R L A M E N T E T g DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2002

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget

Læs mere

ONSDAG DEN 12. DECEMBER 2007

ONSDAG DEN 12. DECEMBER 2007 1 ONSG DEN 12. DECEMBER 2007 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand 1. Åbning af mødet (Mødet åbnet kl. 9.00) 2. Forberedelse af Det Europæiske Råd (Bruxelles, 13. og 14. december 2007) (forhandling) Formanden.

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE De kontraherende parter understreger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk.

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Kommissionens redegørelse. jf. forretningsordenens artikel 103, stk. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 9.12.2004 B6-0213/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udviklingsudvalget 2008/2288(INI) 22.1.2009. fra Udviklingsudvalget. til Udenrigsudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udviklingsudvalget 2008/2288(INI) 22.1.2009. fra Udviklingsudvalget. til Udenrigsudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2288(INI) 22.1.2009 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Udenrigsudvalget om et strategisk partnerskab EU-Brasilien (2008/2288(INI)) Rådgivende ordfører:

Læs mere

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN

DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - S-Erklärung Dänisch (Normativer Teil) 1 von 13 DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLES ERKLÆRINGER TIL AFTALEN FÆLLES ERKLÆRING OM DEN SAMTIDIGE UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen

UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen E U R O P A - P A R L A M E N T E T DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE UFORMELT MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD den 16. april 2003 Athen TALE AF FORMANDEN PAT COX 03/S-2003 DA Generaldirektoratet

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 29. EUROPAUDVAGS MØDE Mødedato: Fredag den 8. april 2011 Tidspunkt: Kl. 10.00 Sted: Vær. 2-133 Dagsorden

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV

63((&+ 5RPDQR3URGL. Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL. Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV 63((&+ 5RPDQR3URGL Formand for Europa-Kommissionen (8 VWLOVWDQGL Europa-Parlamentet 6WUDVERXUJGHQPDUWV Hr. formand, ærede medlemmer, Det er mig en stor fornøjelse at være her i dag sammen med Dem. Debatten

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere