TIRSDAG DEN 18. DECEMBER 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIRSDAG DEN 18. DECEMBER 2007"

Transkript

1 1 TIRSG DEN 18. DECEMBER 2007 FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING Formand (Mødet åbnet kl ) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 13. december, for genoptaget. Jeg vil gerne hilse rådsformanden, José Sócrates, og kommissionsformanden, José Manuel Durão Barroso, varmt velkommen. Jeg hilser dog i særdeleshed Dem, mine damer og herrer, velkommen. 2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen 3. De politiske gruppers sammensætning Formanden. - Medlemmerne Dumitru Oprea, Nicolae Vlad Popa og Theodor Dumitru Stolojan har meddelt mig, at de har sluttet sig til PPE-DE-Gruppen. o o o Jeg vil gerne lykønske de ungarske medlemmer med, at det ungarske parlament har ratificeret reformtraktaten med meget stort flertal. (Bifald) Jeg anbefaler, at de øvrige medlemsstaters parlamenter gør det samme. 4. Forslag til det almindelige budget 2008, modificeret af Rådet (alle sektioner) (underskrivelse) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er underskrivelsen af Fællesskabets budget for 2008, og jeg vil gerne takke Rådet og Kommissionen for deres effektive samarbejde. Hr. premierminister, rådsformand Sócrates, hr. Barroso, fru Grybauskaitė! Tak skal De have. Vi vil nu underskrive det, og jeg vil bede de relevante personer om at komme op til bordet. Formanden for Budgetudvalget, ordføreren, kommissæren og formændene er også hjerteligt velkomne til at deltage, hvis de har lyst. (Budgettet blev underskrevet)

2 Resultaterne fra Det Europæiske Råd den 13. og 14. december 2007 i Bruxelles - Det portugisiske formandskabs aktivitetsrapport (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelserne fra Rådet og Kommissionen om resultaterne fra mødet i Det Europæiske Råd den 13. og 14. december og betænkningen om de seks måneder med det portugisiske formandskab. Jeg vil gerne begynde med at takke den portugisiske formand og anerkende, hvor yderst vellykket det portugisiske formandskab har været. Jeg vil også gerne nævne nogle få udvalgte personer, selv om jeg ikke kan nævne dem alle: rådsformanden, premierminister José Sócrates, udenrigsminister Luís Amado, minister Manuel Lobo Antunes samt naturligvis ambassadør Álvaro Mendonça e Moura. Mange tak til Dem og alle Deres kolleger, der har hjulpet Dem. Jeg takker endvidere Kommissionen og dens formand, José Manuel Durão Barroso. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til endnu en gang at nævne (jeg har allerede kort omtalt det over for Rådet), at når vi har været i stand til at nå frem til et resultat på et så vigtigt område som Galileoprojektet, skyldes det også Kommissionens og Parlamentets glimrende samarbejde, og til sidst lykkedes det os at nå frem til et godt resultat sammen med det portugisiske formandskab. Jeg takker Kommissionen mange gange for dette. Den forløbne uge har været særdeles begivenhedsrig. Først underskrivelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i onsdags i Europa-Parlamentet i Strasbourg, derefter underskrivelsen af reformtraktaten i torsdags i Lissabon og endelig topmødet i fredags i Bruxelles. Hr. rådsformand Sócrates! Jeg må sige, at den ceremonielle underskrivelse af traktaten på Hieronymus-klostret i Lissabon var et vældig smukt, symbolsk udtryk for vores mange fælles interesser. Vi håber, at alle parlamenterne og folkene nu vil følge Ungarns eksempel og hurtigt vedtage traktaten. José Sócrates, formand for Rådet. - (PT) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer! Det portugisiske formandskab og jeg er nået til det punkt, hvor jeg skal aflægge rapport om vores formandskab til Parlamentet med en følelse af, at vi har gjort vores pligt. Jeg tror, De vil være enige med mig, når jeg siger, at Europa og europæerne har god grund til at være tilfredse med den politiske udvikling gennem de sidste seks måneder. Faktisk er jeg overbevist om, at Europa i dag er stærkere, mere selvsikker og mere fortrøstningsfuld. Efter disse seks måneder er det et bedre Europa, bedre i forhold til sig selv, men også bedre i forhold til resten af verden. De kender udmærket det portugisiske formandskabs tre topprioriteter. Som De husker, var de tre prioriteter traktaten og EU's topmøder med Brasilien og Afrika. Som jeg havde lejlighed til at sige her under den session, hvor det portugisiske formandskab blev præsenteret, har det portugisiske formandskab altid haft disse tre hovedprioriteter, lige fra starten. Det glæder mig meget at kunne fortælle Dem, at vi har nået alle de mål, vi satte os for disse seks måneder. Men lad os begynde med det allervigtigste mål: traktaten. Traktaten, den nye traktat om Europa. Den har hele tiden haft topprioritet, og den nye traktat, som vi underskrev i Lissabon og kaldte Lissabontraktaten, er naturligvis en traktat, der løser Europas institutionelle hårdknude, en traktat, der er svaret på Europas institutionelle krise. Jeg må sige, at intet udtryk for tillid var vigtigere for det europæiske projekt, for europæerne og for den europæiske økonomi end at få løst denne hårdknude og denne krise.

3 3 Men traktaten er også en reaktion på tre betydelige udfordringer, som Europa står over for. Den første er udfordringen i forbindelse med det europæiske statsborgerskab. Udfordringen i at bekræfte de værdier, som vores politiske projekt er baseret på, og den bekræftelse af værdier og af europæisk statsborgerskab er indeholdt i chartret om grundlæggende rettigheder, som vi proklamerede her i Parlamentet, men som opnår retskraft i kraft af, at det indgår i Lissabontraktaten. Det var den første udfordring. Den anden var naturligvis at styrke Europas evne til at træffe beslutninger. Enhver, der kender noget til Europa, er helt klar over, at et Europa med 27 medlemsstater var nødt til at ændre sine regler. Ændre reglerne, sørge for, at reglerne fortsat er demokratiske, men gøre det muligt for institutionerne at reagere mere effektivt og med større gennemslagskraft over for udfordringerne fra den nye verden på vegne af alle europæere. Lissabontraktaten tager også denne udfordring op. Til sidst udfordringen ved at sikre stærkere institutioner, der er i stand til mere, institutioner, der er på højde med de nye krav, Europa står over for. Lissabontraktaten tager nu også denne udfordring op. Og hvis vi gerne vil forsøge at opsummere Lissabontraktaten, er det lige præcis her, vi bør gøre det. Det er en traktat, der imødegår tre væsentlige udfordringer: At forvandle Europa til et politisk projekt, der bekræfter sine værdier og bekræfter det europæiske statsborgerskab, et Europa, der nu bedre er i stand til at tage den moderne tids udfordringer op, der opfylder forudsætningerne for mere effektiv beslutningstagning, samt et Europa, der har styrket sine institutioner som reaktion på europæernes ambitioner og på det, verden forventer af Europa. Det er en vigtig traktat for Europa. Men det er også en traktat, der gør Europa stærkere, så det kan tjene en bedre verden. Det er ikke kun en traktat for alle europæere, for den europæiske økonomi, det er også en traktat, der sender et klart signal til verden om, at Europa er tilbage, tilbage for at det europæiske projekt i en form, der vil inspirere mange kontinenter over hele verden. Traktaten: dette vigtige mål blev nået under det portugisiske formandskab. Men selv om traktaten var det måske største bidrag, vi har givet til et stærkere Europa, vil jeg gerne fremhæve de to andre vigtige mål. Det første var topmødet med Brasilien. Hvorfor Brasilien? Af den simple årsag, at EU's udenrigspolitik allerede omfattede årlige topmøder med Indien, Rusland og Kina, mens EU aldrig har haft et årligt topmøde med Brasilien. Ved at vedtage et strategisk partnerskab på topmødet er vi i gang med at omdanne EU's udenrigspolitik til en mere sammenhængende og forståelig politik. Nu har vi en politik over for BRIK - Brasilien, Rusland, Indien og Kina - der tjener et Europa, der gerne vil være en global politisk aktør. Topmødet med Brasilien og det strategiske partnerskab, vi etablerede, har fremmet Europas udenrigspolitik og skabt bedre betingelser for at styrke den europæiske økonomi og for at fremme det europæiske projekts værdier og mål. For det tredje topmødet med Afrika. Afrikatopmødet. Da vi gik i gang med Afrikatopmødet, var vi udmærket klar over de vanskeligheder, vi stod over for, men vi overvandt dem, fordi det fra starten stod klart, at vi havde ret, at Europa var i gang med at betale prisen for syv år uden politisk dialog med Afrika, at det var dårligt for Afrika, dårligt for Europa og dårligt for verden. Der var ingen grund til ikke at indlede en bredere og global politisk dialog med Afrika. Og måske gjorde Portugals følsomhed det bedre i stand til at forstå, at det var en fejltagelse. Vi rettede fejlen med Afrikatopmødet. Topmødet var en succes, fordi Europa for første gang i verdenshistorien har en fælles strategi med Afrika. Lad os ikke stikke os selv blår i øjnene. Det er ikke en europæisk strategi for Afrika eller omvendt. Nej, det er de to kontinenters fælles strategi, en fælles strategi, der forfølges med udgangspunkt i fem

4 hovedtemaer, der er vigtige for begge kontinenter: Fred og sikkerhed, klimaforandringer, menneskerettigheder, områder der er - og migration, undskyld, jeg glemte dette meget vigtige område - det er de fem definerende temaer for en politisk dialog med Afrika, der som sagt vedrører Afrika, Europa og hele verden. Men vi nøjedes ikke med at vedtage en fælles strategi, vi fastlagde også en handlingsplan og en mekanisme for gennemførelse af strategien, og nu er vi i færd med at etablere en institution mellem Kommissionen og Den Afrikanske Union, Kommissionen for Den Afrikanske Union, der skal sætte dem i stand til at arbejde sammen om at gennemføre det, vi er blevet enige om. Jeg er ikke i tvivl om, at alle og enhver, der kender til disse sager, alle, der er interesseret i menneskerettigheder, i klimaforandringer, i migration og støtte til indvandrere, i udvikling og sikkerhed, vil glæde sig over, at Europa og Afrika langt om længe har etableret en politisk ramme for forhandling og dialog. Jeg er ikke i tvivl om, at Europas udenrigspolitik er bedre og rigere efter Afrikatopmødet, og derfor glæder det mig at fortælle, at det gennem disse seks måneder er lykkedes os at overvinde forhindringer og hårdknuder, og at det også er lykkedes os at overvinde fordomme, så vi i dag, ved afslutningen på det portugisiske formandskab, kan påstå, at Europa er blevet stærkere, ikke kun internt, men også i sin udenrigspolitik. Vi har nu en sammenhængende politik i forhold til BRIK-landene og en politisk dialog med Afrika, som alle, der er involveret i udenrigsanliggender, mente, var en fejltagelse ikke at have gennem de seneste år. Traktaten, Brasilien og Afrika er bedrifter, og bedrifter til gavn for Europa, men jeg er nødt til at sige, at der ikke her og nu er tid til at opsummere, ikke engang i sammendrag, alt det, det portugisiske formandskab har opnået, men jeg vil gerne kort fortælle, at dette formandskab har sat sit præg på de vigtigste sager på den europæiske dagsorden, og jeg vil gerne begynde med dagsordenen vedrørende friheder. Dette formandskab satte sit præg på dagsordenen om frihed i samme øjeblik, vi proklamerede chartret om grundlæggende rettigheder her, og det var et afgørende øjeblik for det europæiske projekt, og chartret om grundlæggende rettigheder har nu, som jeg nævnte tidligere, retskraft i Lissabontraktaten. Det var også under det portugisiske formandskab, at det lykkedes os at indføre den europæiske dag mod dødsstraf, som hylder europæiske værdier og sender et klart signal til verden om, at Europa forsvarer den værdi, livet har. Jeg vil også gerne have, at De er klar over, at det var under det portugisiske formandskab, i den 3. Komité under FN's Generalforsamling, at der blev vedtaget et moratorium for dødsstraf, og at afstemningen fandt sted som følge af et europæisk forslag, der hylder europæiske traditioner og værdier. På dagsordenen om frihed vil jeg desuden gerne fremhæve det portugisiske formandskabs indsats for at udvide det område, der er omfattet af fri bevægelighed, til de nye medlemsstater. Den 21. og 22. december vil jeg sammen med kommissionsformanden og en gruppe ministre have lejlighed til at være til stede ved de grænser, hvor kontrollen skal afskaffes, når ni lande bliver optaget i Schengenområdet, hvilket opfylder den største ambition hos de borgere, der ønsker at være en del af Europa, nemlig at nyde fri bevægelighed, samtidig med at de hører til et område, der beskytter deres sikkerhed. SISone4all er en god historie, fordi det var portugisisk insisteren, der førte til, at disse interne grænsekontroller vil blive afskaffet den 31. december 2007, fordi det var en portugisisk minister, der ikke ville acceptere, at det ikke skulle være teknisk muligt at forbinde de nye landes databaser til Schengensystemets databaser, og fordi det var et portugisisk firma, der foreslog en teknisk løsning på problemet. Den 21. og 22. december

5 5 vil vi være i de lande og fortælle dem, at Portugal er meget stolt over at have kunnet bidrage med portugisisk teknologi og portugisisk politisk vilje til at gøre det muligt for disse lande at give deres borgere fuld fri bevægelighed, fordi det er de europæiske folks største ambition. Jeg er fra et land, der har oplevet det øjeblik. Jeg husker tydeligt det øjeblik, da grænsekontrollen mellem Portugal og Spanien blev afskaffet, og vi virkelig for første gang følte os som en del af den europæiske familie. Det er derfor, at hvis der er et symbolsk øjeblik for dette formandskab, vil det være, når portugisiske og andre politikere og kommissionsformanden er til stede ved disse grænser for at markere det øjeblik, hvor kontrollerne afskaffes, hvilket opfylder en europæisk drøm og ambition om at skabe det område med fri bevægelighed og sikkerhed, som Schengenområdet udgør. Vi fik sat væres præg på dagsordenen om frihed, men også på den sociale dagsorden. Jeg vil gerne minde alle om, at det var under det portugisiske formandskab, at der blev indgået en aftale mellem europæiske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, og det er en meget vigtig aftale, der understreger de udfordringer, det europæiske arbejdsmarked står over for, men det var også under dette formandskab, at alle landene blev enige om de fælles principper for flexicurity og dermed fungerede som en drivkraft, der viderefører denne europæiske model, som har til formål at gør den fleksibilitet, der er nødvendig for konkurrenceevnen, kompatibel med sikring for arbejdstagere, hvilket er noget særegent for den europæiske sociale model. Slutteligt på denne sociale dagsorden vil jeg gerne fremhæve den opmærksomhed, vi gav migrationspolitikken. Gennem de seks måneder lagde vi stor vægt dette emne. Vi afholdt en international konference i Lissabon, fordi vores mål var og er at hjælpe med at fastlægge eller udstikke de overordnede retningslinjer for en europæisk migrationspolitik. På det seneste rådsmøde havde kommissionsformanden lejlighed til at fremlægge Kommissionens dokument, der definerer grundlaget for politikken, en migrationspolitik, der grundlæggende set har tre søjler: Inklusion af immigranter, bekæmpelse af illegal indvandring og samarbejde med oprindelseslandene for at regulere strømmene af migranter og dermed beskytte indvandrerne. Det er en milepæl, et vigtigt punkt på den europæiske sociale dagsorden, og Portugal er meget stolt over at have været med til at gøre fremskridt på denne europæiske migrationspolitik. Det portugisiske formandskab har også sat sit præg på den økonomiske dagsorden, og med det mener jeg, som formanden for Parlamentet sagde, vores vedtagelse under det portugisiske formandskab af Galileoprojektet, som i mange år ikke rigtig kom ud af stedet, var til skade for Europa og sendte et klart signal til hele verden om, at Europa ikke var i stand til at have sit eget projekt på så afgørende et område. Galileoprojektet er måske et af de infrastrukturprojekter, der kan skærpe Europas profil over for verden og promovere Europa inden for det meget konkurrenceprægede telekommunikationsområde. Det er grunden til, at vi er meget stolte over, at det var under det portugisiske formandskabs og minister Mário Linos ledelse, at der endelig blev opnået enighed, hvilket fremhæver Europa og det europæiske projekt. Også på den økonomiske dagsorden vil jeg gerne fremhæve vores bidrag til en søfartspolitik for hele Europa med vedtagelsen af rammedirektivet for en havmiljøstrategi som grundlæggende forudsætning for, at Europa kan få en ensartet holdning alle lande imellem til deres forhold til havet. Hvad angår energi og klimaforandringer, vil jeg blot gerne fremhæve to punkter. Det første er færdiggørelsen af den strategiske plan for energiteknologier. Det er et fuldstændig fundamentalt punkt, der markerer Europas ambitioner på området og vilje til at investere så meget som muligt i innovation og forskning, så vi kan imødegå fremtidens udfordringer.

6 Jeg vil også gerne henvise til Baliaftalen, indgået under det portugisiske formandskab, som betyder, at vi i dag har en klar køreplan for forhandlinger, så vi i 2009 igen kan opnå global enighed om at gøre noget ved udfordringen fra klimaforandringerne. Slutteligt satte vi også vores præg på dagsordenen for EU's fremtid, hvilket naturligvis vil sige globaliseringserklæringen, som vi vedtog på seneste rådsmøde. Erklæringen betyder følgende: For det første har Europa løst sine institutionelle problemer og vender sig nu mod udfordringerne ved en verden i forandring, så Europa kan indtage en førerposition inden for institutionelle reformer og tage hånd om uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning som et centralt punkt i forbindelse med at afklare Europas rolle i en globaliseret verden, men også bekæmpe alle de miljømæssige udfordringer, der truer verden. Denne europæiske globaliseringsdagsorden betyder, at Europa er tilbage, og Europa er tilbage for at diskutere fuldstændig grundlæggende emner, som vi desværre i meget høj grad havde sat på vågeblus, fordi vi i de seneste år har været så optaget af de institutionelle problemer. En erklæring om globalisering, men også en aftale om refleksionsgruppen. På rådsmødet for nylig vedtog vi et mandat for refleksionsgruppen, der sætter den i stand til at bidrage til en overordnet refleksion om emnet og Europas fremtid mellem 2020 og For at sætte det i stand til at forudsige og imødegå udfordringerne, godkendte vi også gruppeledelsen - Felipe González, en af de store europæere i Europas historie, vender tilbage til det politiske liv for at lede en refleksionsgruppe, der tjener det, der for ham altid har været et af hans fornemste idealer, nemlig det europæiske projekt, sammen med næstformændene, fru Vike-Freiberga og hr. Ollila, som vil være med til at lede gruppen, der er blevet dannet i mellemtiden. Som jeg sagde, vil jeg ikke beskrive hver eneste detalje i det portugisiske formandskabs bedrifter, men jeg vil gerne fortælle, at jeg er meget stolt over dette formandskab og meget tilfreds med det. Vi har opfyldt alle de mål, vi satte os, de vigtigste, og selv dem, vi tvivlede på, vi ville opfylde. Traktaten, Brasilien, Afrika, men også det præg, vi har sat på den økonomiske dagsorden, den sociale dagsorden, dagsordenen om frihed og dagsordenen for fremtiden. Dette formandskab er et proeuropæisk lands formandskab, et land, der tydeligt forstår, at det forsvarer sine egne interesser gennem det europæiske projekt, i et land, der er engageret i de europæiske idealer, i et land ledet af europæiske politikere, som tydeligt forstår, at det, Europa har brug for, er at udvikle det europæiske projekt, og at dette europæiske projekt formentlig er den moderne tids mest generøse, mest kritiske og vigtigste projekt, at dette europæiske projekt er vigtigt for europæere, for den europæiske økonomi og vigtigt for verden. Jeg vil gerne slutte af med at sige tak og med en meget personlig tak til udenrigsministeren, som sidder her ved siden af mig, og som har ledsaget mig gennem disse seks måneder, til europaministeren, som er her sammen med mig, men jeg vil også gerne takke det portugisiske diplomatiske korps, som har arrangeret det hele, som arbejder bag kulisserne, og som ofte ikke anerkendes for frugterne af deres arbejde. Jeg vil gerne takke hele det portugisiske diplomatiske korps, der har ydet deres bedste for deres land og for Europa, og som blev ledet af en af de store portugisiske ambassadører, ambassadør Mendonça e Moura, som er her sammen med mig. Vi begyndte dette formandskab med et motto: "Et stærkere Europa for en bedre verden", og vi har nået afslutningen på disse seks måneder i overbevisningen om, at vi har honoreret mottoet, at vi har ydet vores bedste som land, så Europa kan præsentere sig som et stærkere Europa, et Europa, der tjener sine borgere bedre, og et Europa, der er bedre i stand til at udfylde sin rolle i verden.

7 7 Vi gjorde det alt sammen for Europa, i Europas tjeneste, for det er måden at forsvare Portugals, Europas og verdens interesser på. Jeg vil gerne takke alle Parlamentets grupper, der har ydet os så stor støtte i hele perioden. Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens støtte, og jeg vil gerne takke formanden for Parlamentet for den trofaste hjælp, som han aldrig nægtede det portugisiske formandskab. Jeg er meget stolt over og tilfreds med formandskabet, og derfor vil jeg gerne dele min glæde med Dem, min glæde for Europa. (Bifald) Formanden. - Mange tak, hr. rådsformand, for denne tale, og endnu en gang tak for Deres store engagement. José Manuel Barroso, medlem af Kommissionen. - (PT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Gennem de sidste seks måneder har vi på fortrinlig vis set illustreret, hvad vi har forfægtet som de to måder at skabe fremskridt på i Europa. Nemlig, at, samtidig med at vi bestræber os på at løse institutionelle problemer, bestræber vi os på at skabe fremskridt med hensyn til praktiske resultater, at demonstrere over for vores borgere, at Europa virkelig tjener deres ambitioner har vist, at Europa er i stand til at tage disse udfordringer op. Vi har netop set forhandlingerne om, enigheden om og underskrivelsen af en traktat, Lissabontraktaten, der vil give Europa institutioner for fremtiden, så det kan håndtere det 21. århundredes udfordringer. Her vil jeg gerne endnu en gang hylde det portugisiske formandskab og især premierminister José Sócrates for hans kompetente ledelse af EU. Det er tillige på sin plads at anerkende det tyske formandskabs og kansler Merkels vigtige bidrag, da det mandat blev opnået, der gjorde det muligt at komme videre med denne aftale, der er så vigtig for Europa. I begyndelsen var der bestemt mange, der tvivlede på behovet for at yde denne indsats, men sandheden er, at for et par dage siden i Lissabon var de 27 EU-regeringer i stand til at mødes om en traktat, som de selv havde forhandlet sig frem til. Denne politiske bedrift skal nu omsættes til praksis. Medlemsstaterne er nået til enighed om og har underskrevet traktaten og er også blevet enige om at ratificere den, så den træder i kraft den 1. januar Denne forpligtelse fra medlemsstaternes side skal tages meget alvorligt. Ved at underskrive traktaten har regeringerne taget ansvar for at forsvare traktaten over for deres parlamenter og befolkninger. Det skal lykkes for dem, hvis Europa skal kunne komme videre. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne varmt takke Ungarn for ratificeringen af Lissabontraktaten i går. Traktaten blev ratificeret med overvældende flertal. 385 stemte ja, mens kun fem stemte nej. (Bifald) Jeg synes, det er meget symbolsk og et meget positivt politisk signal, at en af de nye medlemsstater er det første land, der ratificerer Lissabontraktaten. Ungarn fortjener bifald. Samtidig har vi i denne periode og specielt i disse seks måneder set, hvordan EU har taget teten inden for politikker, der påvirker hver eneste europæer hver eneste dag: økonomisk vækst og jobskabelse, klimaforandringer, energi, migration og innovation. Det er disse emner, der vil blive afgørende for Europas succes nu og i fremtiden.

8 Premierminister Sócrates har allerede nævnt meget af det, formandskabet har udrettet. Jeg vil ikke gentage det hele, men jeg er naturligvis enig i alt, hvad han sagde: Vigtigheden af topmødet mellem EU og Afrika, det første topmøde med Brasilien om det strategiske forhold til dette meget vigtige land, den aftale, det var muligt at opnå vedrørende Galileo og den meget vigtige aftale mellem de sociale partnere om principperne for flexicurity. Jeg kunne også tilføje nogle andre ting og understrege nogle, der indimellem har gjort sig fortjent til mindre opmærksomhed, men som også er vigtige. F.eks. den overordnede politiske aftale med Parlamentet om oprettelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi - et meget konkret projekt og virkelig et flagskib for innovation i Europa - samt lanceringen af en integreret søfartspolitik for EU. Det virkeliggør det omfattende arbejde, som Kommissionen påbegyndte for næsten tre år siden, i marts Efter en bred offentlig debat om en grønbog udgivet af Kommissionen i juni 2006 har vi nu opnået klar konsensus i de europæiske institutioner om, hvor vigtig søfartspolitikken er for, at EU kan leve op til udfordringerne ved globalisering og konkurrenceevne, ved klimaforandringer og energi, og maksimere verdenshavenes potentiale på en bæredygtig måde. I tråd med Parlamentets fortrinlige betænkning udarbejdet i fællesskab af fem udvalg i juli fik Kommissionens vision om en integreret søfartspolitik for EU og en handlingsplan Det Europæiske Råds fulde tilslutning i sidste uge. Det portugisiske formandskab har fortjent en særlig påskønnelse for at prioritere dette område for EU. Hvad muliggjorde alle disse bedrifter? Effektivt samarbejde mellem de tre kerneinstitutioner har været helt centralt. Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet har været i stand til at arbejde sammen om at opnå reel konsensus inden for en bred vifte af EU's arbejdsområder. Vi har også draget fordel af en voksende erkendelse af, at EU tilbyder de rigtige midler til at gøre noget ved tidens store udfordringer. Se bare på Eurobarometer-tallene, der kom i dag. De bekræfter tallene fra i foråret, som viser, at den overordnede støtte til EU er større end på noget andet tidspunkt i det forløbne årti. Vi er ved at vinde Europas borgeres tillid. Nu skal vi vise, at det er en tillid, vi har fortjent. Inden for en periode på få dage i sidste uge oplevede vi, at de tre institutioner proklamerede chartret om grundlæggende rettigheder i Europa-Parlamentet i Strasbourg, underskrivelsen af Lissabontraktaten samt, efter disse meget vigtige begivenheder, Det Europæiske Råds fokusering på centrale emner af direkte interesse for borgerne. Efter de historiske skridt onsdag og torsdag vendte Rådet fredag tilbage til den afgørende opgave med at forvandle resultaternes Europa til virkelighed, og nu har vi fastlagt rammerne for de resultater, EU skal levere i Vigtigheden af globalisering har afgørende betydning for vores fremtidige aktiviteter. Det er ikke særlig længe siden, at beslutningstagere havde en tendens til at stejle ved tanken om globalisering. Globalisering blev set som for vanskelig og for splittende, og nogle gange ville vi ikke engang bruge ordet. Det har globaliseringserklæringen, som Det Europæiske Råd har godkendt, ændret. Nu ved vi, at Europa kan finde sammen om en aktivistisk, proaktiv tilgang til globalisering. Ikke alle globaliseringens følger er positive - det ved vi godt - men det er ikke nogen grund til at være passive. Tværtimod bør det forstærke vores indsats for at få mest muligt ud af de muligheder, globaliseringen giver Europa. EU har al mulig grund til at gå sin fremtid trygt i møde i globaliseringens tidsalder. Det er let at se, hvordan de værdier, der styrer det europæiske samfund, er fuldt ud kompatible med den proaktive tilgang til globalisering. Det er det budskab, der skal være resultatet af globaliseringserklæringen. Nu kan man virkelig mærke, at vores dagsorden for succes i

9 9 globaliseringens tidsalder har fået vind i sejlene, og denne fremgang vil vi holde i gang ved hjælp af en række initiativer fra Kommissionen i de kommende måneder. Det glædede mig, at det portugisiske formandskab besluttede at give migration særlig opmærksomhed. Hvis vi håndterer spørgsmålet om migration godt, kan det være til fordel for alle: Europa, EU's medlemsstater, men også migranternes hjemlande og migranterne selv, for som rådsformanden netop har mindet os om, er det også et socialt spørgsmål. Rådet støtter den integrerede tilgang, Kommissionen foreslog i begyndelsen af december. Som støtte til de forslag, der allerede er på bordet, såsom ulovlig migration, sort arbejde og det blå kort for højtuddannede arbejdstagere vil vi fremlægge nye forslag næste år for at opbygge en virkelig omfattende tilgang til migration på europæisk plan. Inden da vil vi fremlægge vores pakke af tiltag, der skal realisere EU's løfter inden for klimaforandringer og energi. Det er endnu en pointe vedrørende globalisering: klimaforandringer og behovet for en global løsning på et globalt problem. Det glæder mig at kunne sige, at Europa virkelig er førende på globalt plan inden for dette område. Jeg er stolt over, at EU og vores 27 medlemsstater talte med én stemme på Balikonferencen. Erklæringen er et vigtigt skridt i den rigtige retning på vejen til København i Jeg ved godt, at nogle af os kunne have ønsket os mere - personligt ville jeg have foretrukket mere - men det, at der var konsensus på en FN-konference og tilslutning til en tilsigtet dato og en plan for tiden efter 2012 var i sig selv et godt resultat og, lad os være ærlige, et resultat, der ikke ville have været muligt uden europæisk lederskab og europæisk sammenhold. Nu handler det om at sikre opfølgningen og insistere på ambitiøse, bindende mål for nedbringelse af CO2. Blot et par dage efter Bali er der en tydelig fornemmelse af, at der blæser nye vinde i vores retning. Nogle af vores vigtigste partnere, som endnu ikke har skiftet mening - Australien har allerede gjort det - vil skifte mening. Men vi er nødt til fortsat at lægge pres på dem, hvis vores lederskab skal betyde noget. Den bedste måde at gøre det på er ved at vise, at vi mener, hvad vi siger, ved at fortsætte med at arbejde for vores egne forslag. Jeg ønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet i det kommende år og nå til enighed om et fælles mål i form af en politisk aftale om hele pakken før udgangen af næste år. Det Europæiske Råd benyttede også lejligheden til at se længere frem, ikke kun i forhold til en globaliseringserklæring, men også for at få nye idéer. Reflektionsgruppen er en nytænkende tilgang, der kan give resultater. Det kræver disciplin og fantasi at se fremad til 2020, 2030, men resultatet kan hjælpe os med at holde øjnene rettet mod de store linjer, især i forhold til de globale udfordringer. Gruppen kan regne med Kommissionens støtte, når hele holdet begynder arbejdet senere næste år. Jeg glæder mig også over valget af Felipe Gonzáles, en meget erfaren statsmand og en engageret europæer, som formand for gruppen, og af de to næstformænd, fru Vike-Freiberga og hr. Jorma Ollila. Rådet har også set på mere umiddelbare udfordringer. Stabiliteten i Kosovo er stærkt afhængig af et EU, der står sammen, og løsningen for Serbien og Kosovo ligger i Europa. Det ved de, og det ved vi. Vi må sørge for, at det udmønter sig i beslutsom og fælles handling fra EU's side. Det er en alvorlig test for Europa, en test, som vi er nødt til at bestå. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at bevare en fælles og sammenhængende holdning til spørgsmålet om Kosovo. Før jeg slutter, vil jeg gerne sige, at Kommissionen er yderst tilfreds med Parlamentets og Rådets vedtagelse af en europæisk konsensus om humanitær bistand. Den deklaration, jeg har æren af at underskrive efter dette møde med formand Pöttering og premierminister

10 Sócrates, er en vidtrækkende politisk erklæring om vores mål, principper og god praksis for humanitær bistand, ydet såvel bilateralt af medlemsstater som af Det Europæiske Fællesskab. Konsussen er en milepæl for EU's humanitære bistand. Kommissionen alene er verdens næststørste humanitære bidragsyder, og ved at fremme denne konsensus har vi reageret beslutsomt på det stadig mere udfordrende miljø, det humanitære arbejde står over for. I lyset af Kommissionens betydelige erfaring med at yde humanitær bistand og dens unikke rolle i EU's hjerte hilser medlemsstaterne, Parlamentet og de humanitære partnere velkommen, at Kommissionen tager til orde om politikken på dette område. Der arbejdes nu internt på at omsætte tilsagnene i konsensussen til et udkast til en handlingsplan, der skal fremlægges i første semester i Sluttelig, som rådsformanden, premierminister Sócrates netop har sagt, er årets arbejde endnu ikke afsluttet. Før året er omme, vil jeg sammen med ham have æren af de meget symbolske handlinger, det er at åbne vores interne grænser. Fra den 21. december 2007 vil vi leve og færdes i et område bestående af 24 lande uden indre grænser. Det er en enestående og historisk bedrift. Estland, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien vil ophæve den interne grænsekontrol. Det vil gøre det hurtigere og nemmere at rejse for alle europæere. Fra den 21. december 2007 vil det være muligt at rejse fra den Iberiske Halvø til Polen, fra Grækenland til Finland uden grænsekontrol. Jeg gratulerer også det portugisiske formandskab med dets strategiske lederskab i forhold til den vellykkede gennemførelse af projektet "SIS One For All" vedrørende Schengeninformationssystemet. Ophævelsen af de indre grænser i EU skaber muligheder for folk, der bor, færdes og laver forretninger i Europa. Det er vigtigt at forklare vores borgere, at, samtidig med at vi ophæver grænsekontrollen og fremmer frihed, styrkes sikkerhedsstandarderne også, fordi det også betyder effektiv kontrol ved de ydre grænser. Vi skal ikke glemme, at f.eks. den spanske grænse nu er den polske grænse og den polske grænse også er den græske grænse, så vi kan gøre det uden at styrke sikkerheden ved de ydre grænser, og vi går kun videre, fordi disse medlemsstater har ydet den nødvendige indsats. Så jeg tror, at dette - ikke kun ud fra et symbolsk synspunkt - vil være en meget vigtig udvikling af vores nye, større, engagerede Europa. Det overordnede budskab fra 2007 er et budskab om stort håb og ikke så små forventninger. Europæerne vender blikket mod EU for at finde svar på mange spørgsmål. De forløbne par måneder kan give os troen på, at vi kan klare det. (Bifald) Formanden. engagement. - Hr. formand for Kommissionen! Mange tak for Deres tale og Deres Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! I dag fejrer Parlamentet et fuldt funktionsdygtigt Europa. Lissabontraktaten er underskrevet. Ratificeringen af den er begyndt. Jeg gratulerer Ungarn, den første af vores medlemsstater, der har ratificeret den. Med Lissabontraktaten bekræfter vores delte værdier - demokrati, frihed, solidaritet - og vores mål - fred, sikkerhed, beskyttelse af miljøet og fremgang - vores fælles skæbne. Ja, Lissabontraktaten skaber større samhørighed i EU. Den integrationsproces, vi indledte for 50 år siden, er stadig i gang - vi er stadig forenede i vores forskelligartethed! Det er denne forskelligartethed, hvad angår oprindelse, kultur og sprog, der gør Europa så rig, og det

11 11 slås fast i Lissabontraktaten. Det er fra denne inklusion, det pluralistiske Europa får sin styrke. Vi, lovgiverne, har en forklaringspligt over for vores medborgere. Lad os gøre det så enkelt som muligt. EU og medlemsstaterne er forenede. De er fælles om kompetencerne. De har besluttet at udøve en del af deres suverænitet i fællesskab. Lad os bede Europa om de ting, hvor Europa har kompetence, og lad os bede medlemsstaterne om de ting, hvor de har kompetence. Min gruppe vil fortsat arbejde for Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, som besegler vores fælles værdier. Lad os håbe, at det bliver forklaret, forstået og frem for alt respekteret af alle, og at denne traktat også opnår støtte fra så mange som muligt af vores medborgere. Fra 2009 vil den nye institutionelle ramme, som Lissabontraktaten udstikker, forøge Parlamentets beføjelser. Det er vigtigt at vide, at fra juni 2009 vil resultatet af valgene til Europa-Parlamentet afgøre sammensætningen af Parlamentet og have indflydelse på udnævnelsen af kommissionsformanden. Min gruppe håber naturligvis at kunne overbevise så mange af vores europæiske medborgere som muligt om at stemme for PPE-DE-lederskab, et lederskab, der er i stand til at arbejde for en socioøkonomisk strategi, som kan håndtere globaliseringen og en aldrende befolkning, et lederskab, der er i stand til at investere i forskning og udvikling, til at udvikle et europæisk rets- og sikkerhedsområde til mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, ulovlig indvandring og terrorisme, et lederskab, der er i stand til at træffe de rigtige beslutninger om beskyttelse af vores miljø, bæredygtig udvikling og vores energiuafhængighed, et lederskab, der er i stand til at føre en udenrigspolitik, der sætter Europa i stand til at tale med én stemme. For os er det de grundlæggende kompetencer i et forenet Europa og for fremtidig ledelse, europæisk ledelse. Det er det, der er brug for i Kosovo i dag for at bevare freden. Fred og stabilitet på Balkan, ved porten til EU, er i høj grad en sag for europæerne. God ledelse af Europa indbefatter imidlertid også en vision på mellemlangt og langt sigt, og vi støtter Det Europæiske Råds beslutning om at nedsætte en refleksionsgruppe, der skal vurdere den fremtidige virkning af beslutninger, der træffes i dag, her i vores demokratis hjerte, som vil søge løsninger på de udfordringer, som et forenet Europa er nødt til at tage op inden for de næste 10, 20 eller 30 år, hvilket vil påvirke EU's udviklingsstrategier. Kun stærk ledelse kan fordrive modviljen og modstanden mod at kæmpe mod klimaforandringer. Vurderingen fra Bali er et slående eksempel. Europa har brug for en lederskabsrolle for at kunne tackle klimaproblemerne, først i Poznan i 2008, hvor de næste klimaforhandlinger vil finde sted, og dernæst i København i Vi europæiske politikere har et stort ansvar her. Det vil være en forbrydelse at pantsætte vores børns og børnebørns fremtid. Det er op til os at overbevise vores amerikanske partnere om det. Klima og god ledelse i Europa er også emner, der skal tages hånd om i dag, her i Bruxelles, når landbrugs- og fiskeriministrene mødes til deres årlige maratondiskussioner om produktionskvotaer. Lad os ikke glemme den påvirkning, klimaforandringerne har på fødevareproduktionen. Vi har allerede oplevet store prisstigninger på madvarer sidste år i august. Endnu en er indtruffet med rekordpriser på hvede og ris. Atter en gang venter de europæiske borgere på svar fra Europa og på samlet, koordineret handling. Vi har skabt 50 år med fred, det er lykkedes os at skabe et fællesmarked, vi har afskaffet de indre grænser, vi har en centralbank og en europæisk valuta, siden Amsterdam har vi arbejdet på en fælles udenrigspolitik, og vi har Europol og Eurojust. Vi er i færd med at

12 opbygge et sikkerheds- og retsområde ved at forstørre og udvide Schengenområdet. Efterspørgslen efter Europas nødvendighed er større. Lissabontraktaten er ved at få EU ud af dødsspiralen. For mig og min gruppe er opbygningen af Europa i det 21. århundrede igen ved at blive synonym med entusiasme og ambitioner. Fra frihandelsområde til et ægte politisk Europa begynder vi at tale om det europæiske projekt igen og er klar til at træffe beslutninger. I denne nye globaliserede verden er der ikke plads til "hver mand for sig selv". Vores medlemsstater, uanset hvor store eller tætbefolkede de end er, har ikke en chance for velstand uden integration. Jeg takker formanden, jeg takker rådsformanden, jeg takker kommissionsformanden, glædelig jul til os alle og frem for alt de bedste ønsker for de andre 26 landes vedtagelse af traktaten i (Bifald) Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Det portugisiske formandskab har været en succes, og det gratulerer jeg hr. Sócrates og hele hans regering med. Familien Lobo Antunes har ikke kun givet os en god minister, men også en anerkendt forfatter, som har skrevet en interessant roman med titlen "Portugals ære", en linje fra nationalmelodien. Portugals ry er vokset med dette formandskab, især takket være tre ting, som De selv har nævnt. Ja, i forhold til Europa har Afrikatopmødet virkelig givet Afrika noget af den værdighed tilbage, som vi europæere i lang tid har unddraget afrikanerne. Det var været en af Deres formandskabs succeser. Det, at De har arrangeret et topmøde med Brasilien, viser, at politikken for Latinamerika skal have større opmærksomhed i europæisk politik, fordi den faktisk bygger på fælles traditioner (Portugal, Brasilien, Spanien, Sydamerika, Centralamerika), men også i dag specifikt på fælles værdier, som vi frem for alt deler med en region i verden - Latinamerika. Det var derfor den rigtige ting at gøre at arrangere topmødet med Brasilien. Mens vi taler om fælles værdier, vil jeg gerne på vegne af min gruppe takke Dem specielt for at have koncentreret Dem om kampen for at afskaffe dødsstraffen og for at stifte en europæisk dag mod dødsstraf, en af det portugisiske formandskabs stoltheder. (Bifald) Men der ligger også udfordringer foran os. Traktaten er blevet højtideligt underskrevet, men jeg har allerede oplevet den højtidelige underskrivelse af en traktat, og jeg har set alle dem, der højtideligt underskrev den. Jeg har også set den underskov, som de efterfølgende forsvandt ind i, disse højtidelige underskrivere! Nogle af dem beklæder ikke længere deres embede, og det er måske også godt. Nu, da traktaten er ved at blive ratificeret, er der noget at kæmpe for. Vi har allerede udtrykt vores taknemmelig over for Ungarn. Men hvis vi vil opnå succes i 2008, er vi også nødt til at kigge nøje på indholdet af konklusionerne fra det rådsmøde, der blev afholdt efter den ceremonielle underskrivelse. På vegne af min gruppe hilser jeg det velkommen, at Rådet anerkender, at retningslinjerne for en integreret økonomisk politik skal revideres. Jeg håber, Kommissionen tager det alvorligt og fremlægger en passende erklæring. Jeg hilser det også velkommen, at Rådet anmoder om en erklæring fra Kommissionen om tjenester af almen interesse, hvilket også er et af vores gruppes krav. Jeg har skrevet til alle regeringscheferne om dette. Hr. kommissionsformand! Jeg håber, at De nu endelig vil tage det alvorligt, for De sagde for

13 13 blot et par uger siden, at vi ikke havde brug for en erklæring af denne slags. Her er Rådet uenig med Dem, og som socialdemokrater er vi på Rådets side. Hr. kommissionsformand! De har sagt - og det er grunden til, at jeg appellerer til Dem nu - at vores arbejde endnu ikke er overstået. Her henviste De til Schengen. Sammen med hr. Sócrates vil De åbne grænserne. Det er fantastisk. Men jeg ved, at De stadig vil have et stort arbejde foran Dem i morgen. Kommissionen ønsker at færdiggøre udkastet til direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser i morgen. Jeg ved ikke, om det er fornuftigt, at sådan en beslutning skal træffes i hast i Kommissionen en dag før jul eller før juleferien. Bolkestein blev også besluttet i hast en dag før sommerferien, og det kostede os efterfølgende ratificeringen af forfatningen. Det får mig til at sige til Dem, at hvis De vedtager det i morgen, så vær opmærksom på, at alt ud over rammerne for servicedirektivet, dvs. ud over princippet om oprindelsesland, er underlagt følgende fortolkning: Vi har udstukket en klar ramme i forbindelse med servicedirektivet. Hvis vi igen forsøger at tvinge princippet om oprindelsesland igennem ad bagdøren ved hjælp af specifikke direktiver, vil vi blive mødt af modstand fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet. Husk det i forbindelse med beslutningen i morgen! Vi har behov for, at ratificeringen bliver en succes i Europas borgere har set, at det portugisiske rådsformandskab - sammen med det tyske formandskab, hvilket jeg med glæde anerkender - har ført EU ud af dødvandet i Vi er begyndt at bevæge os fremad, vi har nu et nyt grundlag for traktaten, men den er endnu ikke trådt i kraft. Hvis vi ønsker, at den skal træde i kraft, har vi brug for folkets tillid. Men hvis vi vil vinde folkets tillid, er vi nødt til at sige til dem: "Europa er organiseret på et grundlag af social ansvarlighed". "The Chicago Boys" i Deres Kommission kan ikke endnu en gang komme ridende op bag ved Julemanden! Det, vi har brug for i Europa, er et tydeligt tilsagn, også fra Kommissionen, om, at Europa er socialt ansvarligt. Ellers går det ikke. Og dermed vil jeg ønske Dem alle en glædelig jul! (Latter og bifald) o o o o Formanden. - Der har været en del snak om det portugisiske formandskabs indsats for at få afskaffet dødsstraffen og opnå et moratorium. De har sikkert alle bemærket, at den amerikanske delstat New Jersey har afskaffet dødsstraffen. Jeg har i dag skrevet til New Jerseys guvernør, Jon Corzine, og gratuleret ham og den lovgivende forsamling med beslutningen. (Bifald) o o o o Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Man taler tit om undtagelsen, der beviser reglen, og dette formandskab er ingen undtagelse! Alt for ofte tilbydes vi fine ord og højtflyvende ambitioner fra formandskabsprogrammer, der oftere udmærker sig ved at blive brudt end ved at blive overholdt. Men ved at genoplive en traktat, vi alle troede var død og begravet, har De vist, at det usandsynlige faktisk er muligt. Herefterdags vil Lissabon være brændt ind i vores hukommelser som det øjeblik,

14 hvor Europa gav sig selv de instrumenter og den ihærdighed, der får globaliseringen til at arbejde for os, ikke mod os. Politik ville ikke være politik, hvis vi lod store succeser overskygge mindre fiaskoer. Selv om Lissabontraktaten er en ubestridt succes, skal man passe på hybris. Lissabontopmødet var ganske vist symbolsk vigtigt, men kan have forøget afstanden mellem Europa og Afrika. Konsensussen om ØPA'er svinder lige så hurtigt som EU's forsikringer om at lade samhandelen virke til fordel for udvikling. Hvad skete der med den store debat om flexicurity? Deres store tanker om at give Europas økonomi nyt liv, som løb ud i sandet, før vi overhovedet fik formuleret dem? Hvor er det blå kort til migration? Eller større mobilitet på arbejdsmarkedet i EU? Eller sammenknytningen af Lissabon- og Göteborgdagsordenerne gennem fuld adskillelse og begrænsning af CO2? De siger, at De har sat Deres fingeraftryk på retlige og indre anliggender, men pas på. Aftaler om udveksling af oplysninger er faretruende langt foran aftaler om beskyttelse af oplysninger og datasikkerhed. På den positive side af regnskabet: Europæisk lederskab på Bali, en fortrinlig aftale om næste års EU-budget, de konstruktive afståelser, De arrangerede for at give os en fælles Kosovopolitik, er en hyldest til Deres ministres evner. Hr. premierminister! Takket være Deres mod og beslutsomhed er der grænser for, hvor længe Europas store medlemsstater kan forhale hurtigt fremskridt. For i 2009, når beslutningstagning med kvalificeret flertal tages i anvendelse, når Parlamentet får magt gennem proceduren med fælles beslutningstagning, og man ikke længere kan tage Europa som gidsel ved hjælp af vetoer, vil det lykkes det progressive flertal, det midtersøgende flertal, at gøre Europas valgmuligheder sorte og hvide, fri for brune pletter. Europa har måske nok mistet Beethovens "Ode til Glæden", men De har en god forståelse for det, Shakespeare kaldte "den flod af pragt, der slår mod denne verdens høje strand". Og som det passer sig for lederen af en stolt søfarende nation, har De fanget den på vej mod ebbe. (Bifald) Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne - jeg tror ikke, nogen af mine kolleger har gjort det officielt - gratulere den portugisiske premierminister, hr. Sócrates, med det meget vellykkede rådsmøde og vigtigst af alt med underskrivelsen af Lissabontraktaten. Det spørgsmål, De med rette selv tager op, hvad angår, hvordan Europa kan komme videre og tage fat på de udfordringer, der venter, er blevet hindret eller forhalet på grund af manglen på effektiv beslutningstagning i EU's institutioner. Og selv om nogle her i Parlamentet måske ikke er tilfredse med den endelige aftale i Lissabontraktaten, og andre føler, at den gik for vidt, var realiteten, at de eksisterende traktater ikke gav os mange muligheder for at håndtere problemerne. Og om noget beviste konferencen på Bali, hvor vigtigt det var, at Europa kan tale med én stemme på de områder, hvor EU har beføjelserne til at træffe beslutningerne og evnen til at handle på den globale scene. Det, der fandt sted i Rådet bagefter, er tydeligvis noget lidt andet. Og det udstikker flere retningslinjer og den vej frem, vi gerne ser udmønte sig.

15 15 Jeg vil gerne kort vende tilbage til det, jeg betragter som det portugisiske formandskabs største enkeltstående bedrift, nemlig Deres vedholdenhed på Afrikatopmødet. For uanset hvad folk siger, er vores nærmeste nabo, hvad angår udvikling, hvad angår humanitær bistand, og hvad angår risiko, det afrikanske kontinent, og i al for lang tid har for mange medlemsstater, for mange premierministre i medlemsstater, siddet på den høje hest og udvist indignation, fordi en bestemt person i Afrika på beskæmmende vis overtrådte folks menneskerettigheder og friheder. Men så vendte vi i Europa ryggen til hele Afrika ved at undlade at hjælpe dem med at opbygge og samarbejde om fælles strategier for, hvordan vi håndterer udvikling og sætter Afrika i stand til ikke kun at vokse økonomisk eller handelsmæssigt, men også at indtage førerpositioner for at hjælpe de lande i Afrika, der har haft succes, og tilbyde rådgivning til og vise vejen for andre lande, der har brug for at blive hjulpet frem. Det afspejler på mange måder det, EU gjorde på et meget tidligt stadie, da EU's grundlæggeres vision voksede frem efter første og anden verdenskrigs rædsler. Gennem deres vision forsøgte de at opmuntre andre lande til at slutte sig til, indtil vi nåede det punkt, vi nu ser: Tidligere diktaturer, tidligere totalitære regimer indgår nu i gruppen af demokratiske familier i EU. Hr. premierminister! Jeg gratulerer Dem og alle Deres ministerielle hold, men især alle Deres embedsmænd, for det er dem, der laver alt arbejdet bag kulisserne og skaber mulighederne for, at vi kan brillere og løfte os. Sluttelig, hvis jeg også kunne takke Kommissionen, for de har spillet en vigtig rolle med at udglatte nogle af de krøller og vanskeligheder, hele processen har stået over for. Jeg ønsker Dem alt muligt held og lykke med ratificeringsprocessen. I mit land, Irland, vil vi have en folkeafstemning, hvor folk får lejlighed til at stemme, men jeg gratulerer det ungarske parlament med deres beslutning om ratificeringsprocessen i dag. Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke det portugisiske formandskab for den ærlige og tydeligt proeuropæiske indsats gennem de forløbne seks måneder, og jeg tror også, at måske ikke hele, men noget af ansvaret for de mangler, som hr. Watson også gjorde opmærksom på, ligger hos teamet snarere end hos formandskabet, for eftersom det er op ad bakke at komme nogen vegne med det Råd, vi har, er det temmelig vanskeligt at opnå noget, der er særlig meget vigtigere. Jeg ville gerne ganske kort nævne formandskabets tre topprioriteter og derefter hurtigt knytte en bemærkning til klimaforandringer som en del af de miljømæssige spørgsmål. Hvad angår Lissabontraktaten, mener jeg, at vores gruppe altid har haft den holdning, at hvis vi havde anlagt en lidt mindre defensiv indstilling, ville det ikke kun have været op til antieuropæerne at sætte dagsordenen. Jeg synes, at det, premierminister Gordon Brown gjorde, var en skandale, og den måde, han behandlede alle Dem og alle os på, var lige så skandaløs. Jeg synes, at vi skulle holde op med at vise dem tålmodighed, og jeg synes også, at den måde, hvorpå Det Forenede Kongerige, men også de andre medlemsstater har fået praktisk talt alt det, de ønskede i forhold til Lissabontraktaten, som repræsenterer et tilbageskridt, hvad angår forfatningen eller forfatningstraktaten, skulle være noget, der virkelig får os til at overveje Europas fremtid. Fra det synspunkt er refleksionsgruppens mandat ikke noget særligt, synes jeg - lad os nu være seriøse! For den kan hverken gøre dit eller dat! Det siger jeg, fordi min gruppe er enig med Spinelli, det eneste kloge hoved, den eneste vismand i den europæiske institution og

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles

DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles E U R O P A - P A R L A M E N T E T DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 20. og 21. marts 2003 Bruxelles TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2003

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 31.1.2014 2013/2185(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter (2013/2185(INI))

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere