HARDSYSSELS AARBOG H ISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT. SYVENDE BIND o KØBENHAVN o!913. UDGIVET Af. l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARDSYSSELS AARBOG H ISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT. SYVENDE BIND o 1913. KØBENHAVN o!913. UDGIVET Af. l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE"

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG UDGIVET Af H ISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT SYVENDE BIND o 1913 KØBENHAVN o!913 l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE

2 REDAKTIONSUDVALG J. I'INSEN, By OK ll frre<blo~d. Rlngkoblng P. STORGAARD PEDERSEN, La-rer. Ilet: P. SEVI~IW\SI:N, Sogneprot:St, Kringltrup pr. Ring5ttd A. Ri\S;>.IUSSENS BOGTRYKKERI RINGI\OBING

3 INDHO LD Side P. Storgaard Pedersen: Meddelelser om Slægten HarpOt h l C. Klltgaard: Af Rlngkobing Amts Annaler. 51 A. Petersen: Klagesange O\'Cr Lemvigs Ildebrand i K. Lund: Sagn ved Bovbjergkysten om Kongens SQn fra Engelland 61 J. P. \Vammen: Gmvor Ole Elifsen Vccd-Fald sen. 66 J. Gr. Pinhalt: Bryllup paa Lemvigegnen til omkring Villads Christensen: Gudum Klosters Historie 87 P. Se\ erinsen: Fra gamle K irkeregnskabsbøger Uddrag af Regnskabet.. Register

4 P. STORGAARD PEDERSEN: tog den særlig sin aandelige StOtte fra Brodremenigheden i Christiansfeldt. En Tid havde Brodremenigheden i Nees Sogn en Kreds af 100 vakte, og Familien i J-larpoth slutlede sig og:saa dertil. l Ulfborg Sogn havde Brodremenigheden ligeledes nogen Tilslutning: en af de mest ansete blandt Brødrene var Fæstebonden paa Norlang Laurs Christensen, fra hvem den senere saa kendte og dygtige Slægt Tang stammer. Mellem Familierne i Harputh og paa Nortang var der i mange Aar en ret livlig Forbindelse, og 1752 blev Laurs Tangs ældste Dailer Aww gift med Peder Christensen Harpoth. Dette Æglepar, der begyndte deres Samliv som Fæstebonder, havde en ualmindelig Lykke og Velsignelse med sig, saa de i mange Aar kom til at sidde som Godsejerfolk paa Herregaarden Ulfsund i Nees Sogn. Denne Gaard havde da 28 Tdr. t iartkom J-lovedgaardstakst, og dertil borte 213 Tdr. Ilankorn Bondergods, som laa spredt i de omliggende Sogne. Ejeren Christen Linde satte 17GI haade Hoveelgaard og Gods til Auktion. og ved denne Lejlighed kobtes det af O\'ennævntc Fæstebonde Peder Christensen Harputh for 16,500 l~dl r. Han maa selv have været en efter den Tids Forhold velhavende Mand, og han har sagtens faaet god Støtte fra sin t-lustrus Slægt, for at han kunde blive i Stand til i denne Fæstebondernes ulykkeligste Tid at hæve sig saa langt over sin Stancl. IIO\edbygningen paa Ulfsund opbyggede han cficr en lldsvaade 1772, og paa den nye Bygning satte han sit og sin Hustrus Navnetræk. Peder J-larpoth vedblev ogsaa som Godsejer at staa i levende Forbindelse med Brødremenigheden, hvis Udsendinge boede hos ham, naar de kom til Nces Sogn, og saa vidt man kan skønne. har han i sin Kreds været Leder for sine Trosfæller; men for ovrigt horte Sognepræsten i Mohorg

5 SLÆGTEN HARPØTH 3 og Nees Sogne Frederik Lyngby ogsaa til Brødremenigheden. Sanune Præst virkede her fra , og efter hans Bortrejse synes den stærke Vækkelse at være gaaet ind i mere rolige og derfor mindre mærkbare Spor. Peder Harpoth og Hustru havde 8 Born, hvoraf de -1 ældste var født paa Harpøthgaarden, de -1 yngste paa Ulfsund: l. Christen Harpot/1, r. 27. September 175J. 2. Laurids Harpotil, r. 9. Oktober jens Harpoth, r. (Skærtorsdag) 23. Marts Søren Harpøtil, r. 31. Maj 1760, dod Il Uger gl. 5. Søren Harpøtil, r. 11. September Johanne Marie Harpo/11, f. 7. Maj Mads Harpølil, r. 6. Aug. 1767, død 11. Aug. s. A. 8. Christian Harpøth, f. 9. Marts Peder Harpøth dode paa Ulfsund 20. Juni 1778, og Enken Anne Tang afstod kort efter Gaard og Gods til deres ældste Son Christen. l lun var en from Kvinde og følte sig stadig hendragen til Brødremenigheden. Hos den onskede hun al henleve sine sidste Dage, hvorfor hun 1781 drog til Christiansfeld. To af Bornene, den næstældste Søn Laurids og Datteren Johanne Marie, fulgte med hende. * Her henlevede hun en lykkelig Alderdom. En Slægtning af hende skrev til Sønnen Soren Harpoth i l?ingkøbing et Brev. hvori det hed: "Din kære Moder har det endmt paa samme Maade, som jeg omtalte i mit forrige Brev, saa jeg finder det ikke norlvendigt at meddele videre derom. Hun befinder sig jævnt godt, men har stadig Hoste; hun har dog siddel ude i Haven, naar det var godt, varmt Vejr, og det har haft heldig Indflydelse, og som Tiden gaar, kan * Se ogsaa Kirkehistoriske Samlinger S t

6 P. STORGAARD PEDERSEN: hun være mere i det frie. Jeg har talt med hende om hendes kære Born, og om hun onskede, de skulde besøge hende. Hun svarede, at naar l havde Lejlighed dertil og kunde faa godt Vejr til Rejsen, saa vilde l være velkomne. Du kunde gerne skrive iil hende. det ''ilde hun have Glæde af. Endskont hun hver Dttg er oven Senge og sover godt om Natten, har Alderen jo medfort adskillige Svagheder; dog ser det for Tiden ikke ud til, at hun saa snart skal kaldes hjem. Dog Liv og Dod mader jo den kære Gud for. Din kære Moder har bedt mig sende en ret hjærtelig Hilsen til alle hendes kære Børn." For hendes Dod i Aaret 180H lod hun efter Brodremenighedens Skik sin Livsforelse opskrive, og efter hendes Duel fojedes saa et lille Tillæg til om henejes sidste Sygdum og J ordefærd. Blandt Sonnen So ren Harpoths efterladte Papirer findes hendes sidste Optegnelser, som de her gengives: Vores paa den 3. Maj 1808 salig hildendte Enkesoster Anna Harpyth, fodt Tang, har efterladt folgende skriftlige Efterretning om hendes Lcvnctsgang::.Jeg er fodt den 12. August 17J;~ i Uldborg i Jylland. Af mine kære Forældre var jeg ligesom alle mine Soskende opofret til llerren. men jeg gik i mine Borneaar temmelig ligegyldig hen uden a t tæ nke meget over mig selv. Hovmodigheden rejste sig betids hos mig. og jeg tænkte kuns altid derpaa, hvorledes jeg kunde gefalde andre Mennesker, jeg blev endog vred, naar min kære fader talede a lvorlig derfor med mig. l mil 19. Aar hlcv mig Giftermaal foreslaget med min salige Mand Peder Harpyth; jeg bad Frelseren. at Anne Tan~ HarpOth ligger jordet paa den smukke og CJcn dommelig:e Klrkeg:mrd i Christiansfeld 1 Oottes f\ cker). hvor hende:. Onl\ endnu ses.

7 SLÆGTEN HARPØTH han vilde kundgøre mig, om det monne være hans Vilje; og efterdi han havde gjort mig delle klart, gjorde jeg det i Tiltro til ham. Vi førte et fornøjet Ægteskab tilsammen, jeg havde ikke alene en kær Mand, men ogsaa en tro Fader i ham, ogsaa i min indvortes Gang var han mig - ved sin barnlige Fortrolighed til Frelseren - til Velsignelse. Vores ; Egteskab var velsignet med 7 Sønner og l Datter. 2 Sonner er gaaet hjem i deres Borneaar og l som voksen. Jeg har straks ved Fødselen overgivet alle mine Børn med inderlig Bøn til deres Gud og Skaber til hans Ejendom. jeg haaber ogsaa at see dem alle igen for Lammets Trone. l Aaret 1778 gefaldt det Frelseren at tage min kære Mand til sig; dette var et stort Tab for mig; i 25 Aar havde vi delt Glæde og Sorg med hverandre, og nu var han berøvet mig. Jeg overgav mig under disse Omstændigheder paany til Frelseren og bad ham, at han vilde ved sin Nærværelse erstatte mig alle Ting og træde i Faders S ted hos mine Rorn. Jeg satte mi n hele Tillid til ham og var ret fornøjet i min Enkestand, især var det mig til Velsignelse og Opmuntring, naar Menighedssoskende besøgte mig. l Aaret 1781 holdt jeg an om Tilladelse til at komme til Menigheden i Christiansfeld, og dette mit Ønske blev endnu opfyldt samme Aar. Nu laa det mig ret paa Sinde, at Hensigten, hvorfor Frelseren havde skænl;;et mig denne Naade, maatte blive ganske opnaaet med mig. Den 7. Juni 1781 ankom jeg hertil, den 25. August samme Aar blev jeg optaget i Menigheden ; delle beskæmmede mig megei, og jeg var inderlig vel til Mode derved. Jeg erindrer mig endnu tidt derpaa til Velsignelse for mit Hjærte.

8 P. STORGAARD PEDERSEN: Den 30. No\ember samme Aar havde je~ den 1 uade første Gang at nyde den hellige Nadvere med Menig heden. Naar jeg: tænker tilbage paa min Gang igen nem denne Jammerdal. saa er det mig saaledcs: Om jeg: ej ha\'dc di!{. du min Udvalgte, og on1 dit Blod ej ror mi~ Synder talte, hvor skulde leg. den usleste blandt s' agc. min Tilflugt tage. H\ orledcs har jeg at skamme mig over min svage Tiltro til Frelseren ved saa mangfoldige Prøver af hans Trofasthed. Min Bon til ham er: Bered du mig, som du \'il have mi~. det Vt!d du, jeg: haver grædt cher din Naade. Saa vidt gaar den salige Sosters egenhændige Eher retning. Hun havde den Hensigt bestandig for Øjne. hvorfor hun var kommen til Brødremenigheden - nemlig at tilbringe hendes Dage uforstyrret i hendes Forløsers Samfund, og da hun især i de sidste Aaringer forme deist adskillige Sygdomme var saaledes bleven svækket, at hun ikke mere kunde bivaane de almindelige Op byggelser til hendes Troes Styrkelse, saa erstattede den flittige Læsning eller Forelæsning af den hellige Skrift hende dette Forlis. Hun tog sig sine egne Fejl saa noje, ai man lidt maatte erindre hende paa Jesu umaade lige Kærlighed og!roste hende med de Ord: Naar l dømme eder selv, saa blive l ikke fordomte; især da hendes legemlige Svaghed havde stor Indflydelse paa hendes Gemyt. Desto tuknemligere var hun for hvert et Naadeblik ar hendes kære Frelser, og saa\edes g-ik hun i Ydmyghed og Aands Nedrighed hendes stille

9 SLÆGTEN HARPØTH Gang, indtil hendes salige Ende. Derved nod hun almindelig Kærlighed og Deltagelse ved hendes langvarige Lidelser. Den 28. April bekom hun endnu til sine gigtiske Tilfælde, hvoraf hun siden nogle Aar var stiv i Lemmerne og Benene, en heftig Hoste, som lod formode en hastig Udtæring. dog holdt hun sig som sædvanlig oven Senge og bar ogsaa dette som alt forhengaaende med stor Taalmodighed. Ligesom hun altid var meget taknemmelig for hvert Bevis pna Kærlighed og Venskab, saa var. hun dette især imod hendes Opvarterske, hvilken i de sidste Aar med megen Troskab havde plejet hende ved Dag og Nat. Den sidste NaL af hendes Liv horte denne hende inderlig bede til hendes Gud og Frelser, at han af Naade \ ilde forlade hende alt. hvormed hun havde bedrøvet ham i hendes lange Liv, og at han - for hans bitre Lidelsers og Dods Skyld, hvilken han ogsaa havde udstaaet for hende, og hvorved han havde forsonet hende med sig og sin himmelske Fader - vilde antage hende evig til Naade. Sidenefter var hun ret fornøjet og trøstet, foranstaltede Dagen derpaa endnu adskilligt, som betrar hendes Begravelse, men det faldt lwerkeu hende eller os ind, at hendes Endeligt \ar saa nær, indtil der om Aftenen indfandt sig et let Stikflod*. lnrorved hun 1<1. Il hensov meget rolig og stille, erterat Herrens og Menig hedens Velsignelse var hende meddelt under en salig Følelse af Guds Fred. Hendes Alder har hun brag-t paa 74 Aar 9 Maaneder og 28 Dage. Af hendes 4 Sønner, hvoraf 3 er gifte, og eneste Datter, som er gift med Broder Amtrup - en Medlem af Unitels Ældste-Conferenisen - har hun oplevet l:l Børnebørn. kvælende Hosteanfald.

10 P. STORGAARD PEDERSEN: CH liisten I IARPØT!-1 Christen Harpoth blev altsaa Godsejer paa Ulfsund efter Faderens Dod. l sin Barndom havde han faaet en udmærket Skolegang, idet der blev holdt en dygtig Huslærer paa Gaarden til ham og hans yngre Brodre. Det var Tanken, at Christen Harpøth og Broderen Laurids skulde være Præster, hvorfor de begge forberedtes i Hjemmet til Studentereksamen, som de ogsaa tog i Kobenhavn 1772; men medens den yngre af Brodrene fortsutte sin Læsning, fik Christen Lov til at folge sin Lyst og blive ved Landvæsenet. Et Par Aar efter, at hans Moder var rejst til Christiansfeld, ble\ Christen Harpot h den 29. November gift med Kirsten }orgensdatter, der var født i Sundgaard i Nees Sop;n OK opdraget paa Ulfsund. Endskønt han maatte udbetale ikke saa ringe Summer efter Tidens Lejlighed til sin Moder og Soskende, vedblev der dog i flere Aar at være jævn Velstand hos Familien pm.t Ulfsund, og Chr. Harpoth skriver senere, at han i de forste Aar. han ejede Gaarden, ohe forstrakte sine Brod re, der var Kobmænd i Ringkøbing, med storre og mindre Laan uden at fordre mindste \?ente af dem. J: n af Christen l-larpoths Slægt har skrevet saaledes om ham: ~ Endskon t han v ur Godsejer. levede han dog i jævn Tarvelighed; han var som sine Forældre en gudfrygtig: Mand. der hver Dag holdt Husandagt med sin t-lusstand. Han var en Del tungsindig, som ikke saa faa af Slægten har været." Det var forøvrigt el ret fremtrædende Træk hos dem, der sluttede sig til Brødremenigheden, at der kunde være noget tungsindigt over dem. Undertiden kunde deres T roesglæde ytre sig stærkt og kraftigt, men til andre Tider kunde de føle sig saa syndetyngede, at de maatte gennemkæmpe svære aandclige Kampe.

11 SLÆGTEN HARPØTH Under de vanskelige Pengerorhold i Tiden efter 1814, da Ejendommenes Værdi gik ned til næsten ingen Ting, blev der tillige ukonomiske Besværligheder for Familien paa Ulfsund, og det har naturligvis ogst~a tynget paa Sindet, da tilmed Alderdomsskrohelighcder samtidig indfandt sig hos begge Ægtefolkene. Et Pnr Breve, som her meddeles, giver et Indblik i Familiens Forhold og i Tidens ulykkelige Finansv:escn. Bre\' af 8. April!Langfredag! 1814 fra Chr. 1-tarpoth til Broderen So ren: Kære Broder! Ved Lejlighed med Jakob Aggergaard med 8roder Jcns's gl. hvide Hoppe sk rives disse Linier. Mange broderlige Tak for dine nylige og sidste Breve. ligesaa Tak for den beviste Copie, give Gud denne sidste ikke skulde have frygtelige Folger!!! Vidste jeg, du vilde have den igen, sendte jeg den nu. - Nej, Broder! mit Havre har Creaturerne fortæret i Vinter paa Sæden nær, og dette er for ringe og sløset til min egen Sæd, altsaa mindre dig tjenlig. Jeg betingede en Snes Tonder forleden fra Nor-Egnen paa ubestemt Pris, vil vel næppe faaes for 30 Rdlr. Tønden. Denne, nemlig l-tavren, er nu saa vel som Rug og Byg i den senere Tid snarere stegen end falden. Jeg havde tænkt, l h1vren skulde have gaaet i en 20 Rdlr. Td.; men dette vil, ist i det nærmende Foraar fejle. Dine brune Hopper ere, synes mig, for kostbare iil Stykheste, saadanne forlanges vel just heller ikke. synes mig. Nej, jeg har ingen Bæst at undvære nu, Arbejdet staar for; hvorledes man hellers skal komme igennem med dette og meget andet, ved Gud. Udsigterne synes mig ere ikke saa ønskelige, men dette raader den ene gode, almægtige Gud for. Vi kan kun bede om hans Bevarelse, og dertil ere vi for ringe og efterladne. Stykheste bruges \ cd Artilleriet lil :n lrække Kanoner. Krudt vo~ne o. s. \'.

12 IO P STORGAARD PEDERSEN: Mine S tude har jeg ikke solgt, forstaar næppe heller at gore det; nu i nogen Tid synes Hyppigheden der nede ligesom at aftage. Ved 1-lolstebro Paaske-Markcd var der nok 3--4 Studehandlere om at fornemme mine Priser. Jeg tænkte at faa for mine, som Christen \Volder paa Nør Holmgaard for hans, 56 l?dlr. Solv Parret fo r de hah e og 1400 Rdlr. Sedler for de halve; men dette syntes de ikke om. En 1000 l~dlr. Parret, halv Solv og halv Sedler, mente de; jeg syntes, det \'ar for lidt. Dog hvem ved det for bageher, lwad der er det rette. Som du skriver. ikke at sælg:e er galt. at faa mindre Stude og magre for samme Penge eller endog: læg:gc til, som saa tidt sker. Penge vil nok bli\'c knappcre end for, saa synes jeg, det ser ud for mig..jeg \'Cd ikke, o m jeg kan spare dig for det. jeg har tilgode hos dig for Skyldsmorret, dog der er jo slemt ædt af den S um. Det var jo godt nok og næsten efter det gamle med Nor Voshorg Staldstudes Salg, 1800 Rdlr. pr. Par i Sedler, det er ju vel en 72 Rdlr. Solv pr. Par, gammel Pris omtrent. Hvorledes nu de holstenske Foraarsmarkeder ''il blive. Mon Buch. der jo indflaa der og fik Kodleverancen i Hyhnhof, vil have dem slagtet? Den, der intet vover, vinder ikke, men taber da heller ikke. Hvem der kun i de sidste Tider havde haft Courage til at handle og vove. Jeg hilser kærlig og ønsker din Dntter Anna megen Lykke og Bevarelse til hendes forestaaende Rejse. Vor Præst er daarlig og syg af sin sædvanlige Svaghed og holder Sengen.* Gammel J-Ir. Fuglede er nylig dod af Afmagt og Alder, han har ret længe været daarlig. og nu n::taede han Punktummet. I mangler en Præst, og vi faar ham til Amtsprovst.*** Immer Forandringer i dette nuværende, og især har de Christen Christensen, Præst i Møborg-Necs fra var i flere Aar sygelig og tungsindig. tilsidst næsten sindssyg. ** J Ians Fuglede blev 1789 Sognepræst for Bovting og Flynder: han dode 19. April Sognepræsten i Ringkøbing.J. N. THemann var 11. Marts 1814 forflyttet til Lemvig. Hans EFtermand D phil. Peter Nicolai Frost fik Præsteembedet 5. September s. A.. men Amtsprovst blev han dog først 1820.

13 SLÆGTEN HARPØTH Il senere Aaringcr været rige deri. En velsignet og glædelig Paaske onsker jeg dig. Langfredag Aften (Groszer Sabbath). Gud hjælp! her har næsten hele Dagen været Uro og saa et fremmed Menneske efter et andet. Vær alle sammen saa broderlig og kærlig hilset af C. Harpol/1. Paa din Nota med Gross anforer du 1 /! Pd. blank Sukker for 10 Rdlr. I Holstebro begerte de kun 9, og maaske det kunde købes for 8. Det er saa nemt at tage det hos dig, naar der kommer Bud, da jeg har de Smorpenge tilgode hos dig; men derfor skulde jeg da \Cl ikke give mere. Du bliver vel ikke vred med Sandhed. Vrede kan komme. men maa igen fare. Lev med alle dine vel. Broder! Christen Harpotl1 til Proprictær A. E. Tang. Nnrre Vosborg: Ulvsund. Fredagen den 4.. Juli Aar 182$. Bedste Hr. Ven! Dette Aars 1828 Juni Snapstings Penge-Termin er nu allerede nylig indløbet. Og De har endnu ingen Renter faaet af mig, hvorfor jeg skyldigst og ærbodigst heder Dem om Tilgivelse for Udeblivelsen og Henstanden dermed. Hermed folger dette Aars Rente af den gamle Solv Obligation - J (){X) Specier - 4 pr. Cent aarlig er 40 Spec., som jeg beder De ville behage at afskrive og forqvitere paa Obligationen, og til1ige, som forhen, give mig et lille aparte Beviis derfor. Renten rlette Aar af den nye Sedei-Obligation - stor 2000 RigsbankdaL-Sedler - og 4 pr. Cent aarl., - har jeg endnu ikke, da de alle ere medgaaet for mig til første (dette Aar) halve Aars Kgl. Skatter til Amtstuen. Af disse Skatter staar endnu en Deel ubetalte hos Bonderne, hvoraf jeg venter nogle skulle komme (Sedler) med det første. Desaarsag bad jeg ærbødigst om nogen Dilation med disse Renters Betaling. A propos! Jeg ejer nu kuns 15 Rbdlr. Sedler.

14 12 P. STORGAAIW PEDERSEN: Oprigtig og fortjeni Tak siger begge vi to gamle, skrøbelige Dem, at De vilde beære os med Deres sidste kærc-kære-givne Besog, saa kort den var, saa kær og fornøjelig var den vi rkelig i Sandhed os begge. Med Højagtelse og f-lilsen for Deres Moder Rispinden, Dem selv og hele Familien er stedse min gamle Kone og Deres ærbødige C. Harpoth. Kom De vel fra J-lolstensk S tudehandel delle Foraar med Betalingen af Deres Kohere, den Handel var jo daarlil{ i Aar? Lev alle vel! Det var et langt og paa Omskiftelser rigt Tidsrum, det gamle Ægtepar paa Ulfsund kunde se tilbage paa. De sad som rige Godsejerfolk p<ta Ulfsund, da Bondefrigørelsen blev gennemfort 1788, og 30 Aarsenere oplevede de den store Landbrugskrise, der kom med en saadan Voldsomhed, at den godt kunde tage J\o\odet fra de mest fortrostningsfulde. Ejendomspriserne sank saa stærkt. at der somme Tider ikke hlev hudt Penge paa de Gaarde, der var til Fals. "' De store Gaarde, hvorpaa der var Gæld for Landbrugskrisen, ble\ flere Steder overtaget af Staten for Skatterestancer. Ikke mindre end fire Hovedgaarde her i l?ingkobing Atm nhmtte Staten overtage. Under saadanne Forhold var det ikke underligt, om et Par gamle folk, der i deres Ungdom havde kendt bedre Tider, var nær \ed at tabe Modet. Der er ingen Tvivl om, at den gennem Slægten nedarvede Gudsfrygt har ydet dem den bedste Stotte mod Tidernes Tryk og mod de Byrder, Alderdommen forte med sig. Der findes endnu hos Slægten et gammelt, Se t-lalds okonomiske Beskrivelse ar Ringkøbin~ Amt IS:JO. s. 2-13ff.

15 SLÆGTEN HARPØTH 13 storstilet Eksemplar af Kingos Salmebog, som Christen Harpoth har købt til sin Hustru under hendes sidste Sygeleje. Han har deri bl. a. skrevet:.. Bogen købt til min salig Kone, som fik den i hen des Sygdom, hvoraf hun døde den 4. Februar 1829, gammel 74 Aar, 7. paa 8. Macmed ongefær til. Barnefødt den 14. Juni Aar 1754 i Sundgaard i Nees, var den yngste af 0 Søstre og uden Hrødre. Min salig 1\o nes Navn var Kirsten Jorgensdatter. Hendes faders Navn Jørgen Jenses Søn, barnefødt i Nor Graakjær. Hendes Moders N;wn Kirsten Lauesdatter, barnefødt i Prangsboel, alle Steder i Nees Sog n. Dette her indskrevet den 4. Maj 1829 af den sorgende og bedrøvede Enkemand paa Ulvsund Christen Pedersen Harpøth." Kun godt et halvt Aar overle\'ede Chr. Harpøth sin Hustru. Deres Grav paa Nees Kirkegaard dækkes af en stor Sten med følgende Indskri ft:,. Her i Graven til Forkrænkelighed men og til frydefuld Opstandelse hviler her under Chreslen Pedersen Harpøl/t til Uldsund, født i l"larpoth i Nees Sogn den 27. September 1753, død paa Uldsund den 4. Novbr Alder 76 Aar -t Uger og 8 Dage. Du var tro i det mindre, nu skal desmere vorde dig betroet. Gak ind til din Herres Glæde at arve Livets Trone. Kirstine jørg ensdalter til Uldsund, født i Sundgaard i Nees Sogn den 14. Juni død paa Uldsund den 4. Februar Hendes Alder 74 Aar 7 Maanedcr og 4 Dage. Arbejdsomhed og Hjælpsomhed mod den Fattige gav dit Liv Æ re. Religion, Tro, Haab og Bestandighed gav din Død Sejr. Disse tvende Fædre levede i Ægteskab sammen paa bemeldte Uldsund fra 1783 til 1829, og i denne deres kærlige Æ:gtcskab avlede de tvende Døtre. som sørgelig begræde Savnet af deres hedengangne Forældre. De Retfærdi~e s Dod luldendes i Fred. Rigt belønne dem Gud l Evighed.~ Ess. 32, li.

16 14 P. STORGAARD PEDERSEN:!Jen ældste af de to ovennævnte Dotre, Hanne HarpøJ/l, V<tr fodt 15. Januar 1788, og 2. Maj 1812 ægtede hun Niels Sarensen Zilstorff. Deres Born var: l. Laurenlia Zilslorff, f. 13. Februar 18 13, gift med Soren Poulsguard i Vem. 2. Kirstine Zilstorff, f. 9. Septbr. 1816, gift med Folketingsmand C. P. Aaberg. 3. Soren Zilstorff f. i Agergaard i BovJing l. Septbr. 1820, gift med Trine f-larpoth, boende i Gaarden Norager, som han havde arvet efter sin Fader. 4. Krisfine Zilsforff, f. 28. Scptbr. 1828, gift med Jesper Jespersen, der først var Gaardmand i Nederby i Trans og senere Fymssistcnt paa 80\ bjerg. Deres Born forer Familienavnet Nederby. Christen Ha rpoths yngste Datter. \nne Kirstine var født 2 1. Januar og 22. Juli 1814 ægtede hun Moller Niels Christian Frederiksen Thorning af Tvis Molle. Der findes 11..\:-oNt:: f1a RPOTH, endnu bevaret en Del af Anne Kirstine g. rn. Zilstorfr Thornings Brevveksling, og man faar deraf det Indtryk, at hun havde arvet Slægtens gode Egenskaber. Den gamle, barnlig fromme Rettroenhed giver sig Udtr)k i hendes Breve, men ogsaa tillige noget tungsindigt, som maaske til Dels stammede fra legemlig Svaghed. 1\un faa Aar boede N. C. Thorning og l lustru i T vis. De rlyltcde vistnok til Hjerm og boede der i Gaar den Tidensmindc.

17 SLÆGTEN HARPØTH 1J Af deres Børn var Kirstine Suml}!aard TlzomirtJ! fod t 19. April Karen Marie Thorning født 1819 og en Son, Christen Harpot/t Thoming, født 4. Januar 1825; sidstnævnte boede i mange Aar i Tim Molle og dodc i Tim den 3. Maj Da gamle Christen J-larpøth døde paa U1fsund, var der ikke Udsigter til, at nogen af Svigersønnerne kunde overtage Gaard og Gods under de vanskelige Penge- JESl'ER JESl'ERSEN NEDERIJY KRISTINE ZILSTORI'I' NEOI!RBY forhold. Dotrene henvendte sig da til deres Farbroder, Købmand Jens J-larpoth i Ringkøbing, om han ikke vilde overtage Godset, saa det kunde blive i Familien. Han rejste derpaa til Ulfsund, og efter sin lljemkomst skrev han følgende Brev: Ringkioblng, den 21. Decbr. 18'!9. Kiære Anne Kierstine! Min l?ejse skadede mig slet intet, gavnede eder ej heller, som jeg gerne havde villet. Jeg enskede for 50 Aar siden, som du nu nævner, at hesidde min fædrene Boe, men det skulde ikke være saa - Gud den kiær-

18 !(i P. STORGAARD PEDERSEN: ligste Fader gav mig i ald mag det, jeg behovede fuldt op. Nu vilde den i min Alder forstyrre min l?o for ovrige Levetid. Kan du og din Soster - lige kiære Born af din Fader og lige afholdt af mig - cenes om en ligelig Taxt paa Gaurd, Noraggcr, Kirke og usælgdigt Gods og Bo have, da godt; men denne Taxi er bedst at udfinde \'Cd Auction. som dog vi l til paa den Dcel, ingen af jer har behov, saa kunde Opraah af Gaard og Gods m. m. skee uden stor Bekostning, og kan i lade være at aprobere, hvad i selv vil hcholde. og Budet være Taxi imellem eder selv. Har je~ Ejendom, saa har jeg l lus Of:! Fode med Arbejde, Besvær, Skat og Lonne: er jeg sat for haardt og lian ej styre og ud rede ]dem], maatte man hellere have taget Penge for sin Part og rolig tære Renten. Rentetagen har ogsaa sine Vanskeligheder. Pantet kan blive ringere ved Pengeforandring. Paalæg. Inddrivbekostning o. s. v., Exempler nok har jeg for l~enterne som paa Jordbrugere. J-lvor jeg finder mit Brod bedst, der har jeg den Fædreboe, som nytter mig, i hvem der og boede for mig. Sillesdorf skulde have beholdt Frostesgaard for 900!Mir.; han kunde have solgt det, den var for stor, og havt Resten for intet. i\1\an forlanger det dobbelte for langt mimlre Gaard her omkring. Skynd med at faa Gaarden i Avisen, ellers kommer ingen, og intet bydes. Foraaret er nær for Haanden, og h\ em skal ellers drive Gaarden til Fontaret. Kan Thorning staa den Taalmodighedsprove til at \inde godt Udfald af hans Affære, saa kan han vel fa a det i Besiddelse. han onsker; men lwn han saa beholde det? Ved ha n ikke ret Rede paa. hvad der skyldes. maatte bekostes Proklama. J-1\ ad dig er beskikket af Gud, faar du : træng dig ikke i det. du maaske er tillagt. Vær rolig Tilskuer paa Guds Gerning. H\ ad han vil have frem, kan ingen forholde. Vel dennem ham elske og frygte. Til Madame Tlloming paa U/sund. jens Harpo/11.

19 SLÆGTEN HARPØTH 17 Ulfsund blev kort efter sol!!t, efter at Bondergodset var afhændet til Fæsterne. Gaarden Nørager, der havde 10 Tdr. l larikorn og laa under Hovedgaardens Takst, beholdt Zi lstorff, mens seh e 1-lovcdgaarden med sine 17 Tdr. l iankorn solg tes til Poul Ulrik Lind, der var Præsteson fra Hygum. Chr. Harpoth havde i sine sidste Le\ eaar opbygget ll o edb~ g n ingen af Ulfsund i Harpotlis Tid. Til hojre ses Indgangen ttl lla en. l'or nogle Aar siden brændte Gnnrdcn. o~o:saa det store Lindttræ Iil enstre for lloved indgnngcn. Den ny ll ovtdby~-:ning er opfort pu den gamles Plads. Billede! til llo~r AdJnnkt!Ians lind. Randers. en Del af Laden paa Ulfsund og derpaa ladet sætte folgcnde Vers, hvis sidste Del altsaa ikke opfyldtes: llardiy 's~l i Som Kæmpeværk det Ben er stærk; 11\ is Ilden dig ej skader. du vistnok staar i Hundred Aar og er endnu en Lade. Af Aks og Focr og hvad som ).tror i Marken ruudt herude, \Cd Fors}n~haaud du gemme ~ <111 og fede m;mge Stude. AariJ.o&. \'Il,

20 IS P. STORGAARD PEDERSEN: Guds forsyn styr, at samme Byrd. som er i Dag din Herre, maa blh e \ed fra Led til Led i Hundred Aar 111 v:cre. LAU!l!DS IIAIIPØT!-1 Laurids Harpol11 var foch paa Gaarden llarpoth i t\ccs Sogn den 9. Juni 1733, og tidlig ble\ han sammen med sin ældste Broder, Christen. holdt til Studeringen. I nogle Optegnelser om sit Levnet. han skrev paa sit Dodslcje, meddeler han, at han lærte med stor Lethed. hvad han skulde, af det latinske. græske og hebraiske Sprog, Iigesarn han med særlig Lyst lærte Tysk. l Aarct 1772 rejste begge Brodrene til Kobenhavn, hvor de tog Studentereksamen paa Universitetet. Derefter sogte de tilbage til J ljemmct, som de efter en besværlig og fmefuld Sorejse naacde 19. Septbr. Efter nogen Læsning i Hjemmet horte han 1773 Forelæsninger i Kobenhavn og tog samme Aar Eksamen philosophicum. Da han m1 skulde tage fat paa det theologiske Studium, lwm han til al tvivle om, hvorvidt han ejede de rette Hjertets Egenskaber fo r Gerningen. I Marts 1775 kom Brodremenighedens Udsending Jacobsen fra Herrnhut til Nees Sogn. Hans levende Forkyndelse gjorde et sm.tdant Indtryk paa den unge Laurids llarpoth, at han - som han selv skri\cr "h lev saa rystet, at han ovcrgcl\' sig til Frelseren." lian regnede den -1. Marts 1775 ror sin Omvcndelsesdag. l den folgende Tid havde han stor Glæde af ;.1t lwre Broder Jacohsen og leve sammen med ham, hvorefter han samme Aar sogte til Christiansfeld, hvor han med G læde deliog i Brodrenes Forsamlinger. Da der sam-

21 SLÆGTEN HARPØTH 19 iidig kom en ny Præsi Frederik Lyngby til Moborg og Nees Sogne, opfordrede denne Laurids Harputh til at prædike for sig, og dette skete to Gange i Indtil 1778 var han Lærer hjemme for sine yngre Søskende og forberedte sig til Embedseksamen. Da hans fader dette Aar dode, og hans ældre Broder over tog Gaard og Gods, drog han 1781 med sin Moder og Soster til Christiansfeld, hvor han 6. Maj 1781 op toges i Brodremenigheden. Han blev nu Lærer ved Menighedens Barneskole, endskønt han folte, at han ikke h;wde "den rette Dygtighed ti l dette ellers saa sa lige Arbejde". Den 21. August 179-.t blev han Lærer ved Brødre menighedens Skole ror Drenge i Sarepta, en By langt inde i l~us l and ved Volgaflodens hejre Bred. Her vir kede Laurids Harpoth med Dygtighed, til han i Efteranret 1796 fik en ondartet Nervefeber, der holdt ham paa Sygesengen hele den folgende Vinter, saa han tæredes hen og forberedte sig til Døden. Den 21. April 1797 sad Venner ved hans Leje og sang Brodremenighedens Hjemfærdssalme for ham. Han bad dem gentage Sangen, hvorefter han sagde: "Jeg er allerede i Evigheden, fordi jeg horer min Frelser til." Paa Spørgsmaalet, om han enskede at blive velsignet til sin Hjemrejse, svarede han ja, og Herrens Velsignelse blev ham da tildelt. Han var da glad og tilfreds. og en Time efter sov han stille hen. Hans Levnedslob havde varet..f l Aar IO Maaneder og 12 Dage.** Der findes endnu flere tyske Skoler i Byen, som vist alle stammer fra Brodremenighedens Virksomhed. Foranstanende er et Uddrag af nogle paa tysk affattede Mcd- ~t:~s~r~~~~e~=~1l~~~~~:rd~~~:~1itl~td~;:k;~~~~~~k~irt1effl~1<~~~:sbl~~~~ Søren Harpoths crterladie Papirer hos Gaardmand Iver lfarpoth. Brogaard \ ed Ringkøbing.

22 20 P. STORGAARD PEDERSEN: JENS t-iaiipøhi l Slutningen af det 18. Aarhundrcde lunde l?ing:kobing en Del Sohandel, idet Nymindcgah dcu Gang: kunde gennemsejles af mindre Skibe. Kohmændenc i Byen ejede selv de fleste Skibe. som sejlede hertil. og de drc\ især liandel paa Norge. hvortil der forles Korn og Fedevarer. og hvorfra der hentedes Jern. Tjære og Tommer. Skibene fra Ringkobing gik dog heller ikl\c saa sjeldent til lyske og hollaudske Havne. Jens Harpoth kom efter sin Konfirmation til l?ingknhing, hvor han skulde uddannes til Handelen hos sin i\\orbrodcr, Kobmand Peder Tang, der paa den Tid drev en stor Forretning og havde flere Skibe paa Soen. Allerede under sin Lærelid gjorde Jens Harpoth sig bemærket ved sine forunderlige Paafund. Der \'iu strandet et Skib med en kosthar Ladning ude ved Nymindeg-ab. Skibet sloges i Stykker, og Ladningen gik til Bunds. Skibets Ejere og mange andre grundede paa, om der ikke kunde findes Midler. hvorved Ladningen kunde bjærges. Blandt dem, der lagde l-lovedet i Blod for denne Sag, var ogsaa Butiksdrengen Jens llarpoth, og en Dag, han stod og grundede dero\ er, glemte han rent, hvad han skulde forrette, indtil han hlcv vækket ved et dygtigt Ørefigen af sin Principal. Men i Stedet for at agte paa Straffen raabtc Drengen meget livligt:.. Saadan ska' æ Krog vær'! Saadan ska' æ Krog vær'!" flan havde ud fundet, at Ladningen kunde trækkes op ved Hjælp af Kroge, og neiop i samme Øjeblik. han fik Ørefigcnet, gik dci op for lwm, hvordan disse Kroge skulde gores. Man lagde Mærke til, hvad Drengen sagde. lod saadanne Kroge gore, og de brugtes siden med stort Held nd Bjærgningen.

23 SLÆGTEN HARPØTH 21 Jens Harpoth var ellers lærvillig og paapassende i sin Gerning. og Morbroderen passede paa, at btln kom godt ind i Forretningen. l sin Fritid lærte han Musik, og blandt hans Efterladenskaber fandtes 2 Klaverer og en udmærket BratsiL Der findes endnu paa Vesborg et Brev, han 1833 skrev til Evald Tang om at kobe Morbroderens gamle \~]aver, der henstod ubrugt og en Tid havde været udlaant. Hvis det kunde lade sig gøre, vilde han helst hytte med sit eget Klaver, men i modsat Fald vilde han kobe det, thi "jeg havde da en Erinding af de Dage, da han * lystede at spille, og jeg høre til eller spille med her og paa Vosborg." Det er sandsynlig t, at Jens Harpøth. der gennem hele sit Liv vedblev at være en ensom Mand, mange Gange har kunnet glæde sig ved Musik i sin Ensomhed. Men Tiden gik. Jens Harpøtl1 kom af Lære, hvorpaa han selv fik en Købmandshandel i Ringkøbing. l Adelgade, den nuværende Bredgade, havde han sin Kobmandsbod, hvor nu Mølgaards Tobaksfabrik findes. Ved sit medfødte Handelssnille og ved stor Paa\idelighed i sin Forretningsforelse skabte han sig i Løbet af faa Aar en ret udstrakt Handel. Formodentlig har og saa baade han og Broderen faaet god økonomisk Støtte i Førstningen fra deres velhavende Familie. Jens Har poth fremstilles altid som en meget paapassende Mand, der særlig i sine yngre Aar selv vilde være med i hele Forretningens Gang. Da han fik Skibe paa Soen, tog: han somme Tider selv med paa Farten fo r at drive Forretning i fremmede t iavne og for at føre Tilsyn med, al al Ting gik ordentlig til ved Varernes Ind- og Udladning. Det er en overordentlig Masse Fortællinger, der endnu * Morbroderen Peder Tang. der døde 1826 i Ringkøhmg. ligger jordet paa Kirkegaardcn der under en stor, flad Gravsten.

24 22 P_ STORGAARD PEDERSEN: huskes om Jens Harpoth. Han var i hele sin Opforsel forskellig fra de Mennesker, der omgav ham. Med Alderen tog hans Særheder til. og man kan godt skonne, at han i mange Maader har sat en Ære i at te sig anderledes end sine Medborgere. Fortællingerne om ham har holdt sig gennem Tiderne paa Grund af hans morsomme Indfald og afstikkende Opforsel. men aldri!! horer man noget uhæderligt fortalt om Manden, endslwnt han i omtrent et halvt Aarhundrcde drev en ret udstrakt Handel her paa Egnen. l Mindet staar han vel som en Særling, men tillige som en Mand, der!!jorde sig afholdt af mange ved sin redelige Forretningsforeise og ved sin store Hjælpsomhed mod Folh. der trængte. Jens l larpoth opforte sig i Handel hofligt mod alle, og han vilde gerne have sig en lille lun Passiar med Born og Tjenestepiger, der kom for at kobe. Derimod var han meget kritisk over fo r Byens finere Damer. Maaske har han i sin Ungdom fm den l<ant lidt Skuffelser, der gjorde ham bitter i Sindet. Kan \ære, at han allerede i Ungdommen hr1r haft saadannc Særheder i sin Fremtræden, at han ikke har kunnet gorc Lykke hos det smukke Køn. Alene hans tarvelige Klædedragt gav ham et afstikkende Udseende, saa Folk, der ikke kendte ham, maatte anse ham for en fattig Mand. Saaledes blev han en gang paa Torvet i l?ingkobing budt en Airnisse af en medlidende fremmed, som ikke blev lidt forbavset ved at faa sin Gave afslaaet med de Ord: "A tænker. te a har flere Penge end du, FarliL" Ligeledes fortælles clct, at han engang i en fremmed By kom ind paa en Gæstgivergaard og forlangte Logis. men hlev afvist af Værten paa G rund af sil fattige Udseende..,Ja, saa maa a jo et andet Sted hen," sagde

25 SLÆGTEN HARPOTH 23 Jens Harpoth. idet han gik bort derfra. En tilstedeværende, som kendte ham, fortalte siden Værten, at den Mand, han havde vist bort, var den rigeste Købmand i Ring;kobing. l en af de ældste srnaa Aviser i Ringkobing foriælles der om Jens Harpotl1s okonomiske Rejser gennem Landet i et forunderligt Korctoj, der var forspændt med en Ko, af hvis Mælk han menie omtrent at kunne nære sig under Vejs. medens den uden Udgift kunde wge sit Foder paa Vejgroftens Kant, naar han holdt Hvil. Bladet oplyser ikke om, hvor lang Rejsen blev, men det rortælles dog, at den billige l?ejsemaade ogsaa kunde have sine Ubehageligheder, thi en Dag. da han sad pau Grøftekanten og malkede Koen, hlev den stukken af en Brems, stal.: Halen i Vejret og rendte bort rra sin Ejermand. der nu en Tid maatte bruge sine Ben, ror han atter blev korende. Naar Jens Harpoth skulde ud til sin Gaard, brugte han ogsaa undertiden et lignende Koretoj, kun Koen var ombyttet med en S tud, der trak en Vogn, hvis Fading var en firlmntct Kasse med Laag til. l denne Kasse laa Købmanden, naar han korte, og Tommen gik ind til ham gennem et liul paa Kassens Forende. Derved kom det jo til at se ud, som om Vognen var iom, og naar der kom en eller anden, der vilde standse Køretojet, raahte Købmanden ud af Hullet: "Lad du hare den gaa, den kender Vejen bedre end du, Farlil!" Engang, da der var Slædeforc. spændte han en Hest for en tør Hestehud og korte saa paa den gennem Gaderne, siddende paa et Halmknippe, der var lagt Ivers over l-luden. Han havde nemlig lagt Mærke til. at Haarsiden paa en torret l-lud gled grumme let paa Sneen; men alligevel havde ogsaa denne Opfindelse sine svage Sider, thi den torre Hud raslede saa for-

26 P. STORGAARD PEDERSEN: færdeligt, at ikke alene den forspændte Hest, men ogsaa de forbikorende J-leste blev sky derved, h\'orfor han snart maatte indstille sin 1\orsel, der allerede havde vakt ret stor Opsigt. Jens 1-lorpoth var i flere Henseender en ret kundskabsrig Mand. lian efterlod sig ved sin Dod en Bogsamling paa 200 Bind af historisk, n alun idenskahelig og æstetisk Indhold. l-lan gjorde ogsaa adskillige mer eller mindre heldige Opfindelser. iv\est kendt er hans Opfindelse af en Flyvemaskine, hvormed han selv g-jorde Forsag, saa han maa have været overbevist om Opfindelsens Brugbarhed. Med den færdige Maskine steg han op paa Husmonningen, spændte Redskabet paa og floj ud. Det gik imidlertid ham, som det er gaaet saa mangen anden uheldig Luftskipper, han kunde ikke holde Farten vedlige, hvorfor han lod sig falde ned paa Moddingen inde i Gaarden. J-lan sad en Stund stille som for at overveje A;usagen til sit Fald..,Jens. du fejled' en 1-laahl," sagde han til sig selv; han mente, al Uheldet skyldtes denne Mangel. Hans forste Forsag endte saaledes temmelig blod t ; om han har gjort flere, melder Sagnet ikke noget om. N\ere heldig var han med en anden af sine Opfindelser. Da han paa sine gamle Dage ikke kunde holde Fødderne varme, lod han sig gore en Stol, hvori han kunde hejse sig selv op til Loftet for at undgaa Værdsets Fodkulde. Derved kunde han, som han sagde, spare paa Brændet i de kolde Vinterdage; men Opfindelsen var til Forskrækkelse for flere af hans Kunder, som - naar de kom ind og horte hans.,god Dag!" ikke straks kunde faa Øje paa ham i hans ophojede Stilling. Rimeligvis har Jens J-larpolh, der som ægte Jyde holdt af en god Spag, haft sin Morskab af paa denne Maade at have Folk til bedste. Maaskc kunde

27 SLÆGTEN HARPØTH 25 ogsaa Opfindelsen lokke Folk til hans Kobmandsbod. Han var i det hele en dygtig Forretningsmand. og navnlig skal han have tjent (!Ode Penge i Krigstiden ved forskellige Leveringer til Hæren. Aarene efter Krigen var meget uheldige for de Landmænd, der havde nogen Gæld paa deres Ejendomme. Christen Harpoil1 paa Ulfsund skrev 1816 et Brev til sin Broder og klagede over sine Pengevanskelighcder: han, ar hle, en narret af et Par Kreaturhandlere Alrom og Pajberg, som havde kobt en Del Kreaturer af ham og ikke kunde betale dem. Som Svar paa dette Brev skrev Jens Harpotl1 1-t. April IH16 bl. a. følgende: "1 gode Landmænd skulde se, om Alrom.* Pajberg etc. var tætte, inden l Jag:de Penge i dem, som I gør ved Kornsække. En tæt Mand er en, der il ke vover det, han ikke ejer, lader mangen fordelagtig Handel fare for ikke at være i Gæld. skriver akkurat, regner ligesaa, borger lidet ud, kræver skarp ind, holder akkurat Ord, er ædru paa Torvet, naar andre er fulde, sjelden Puns og faa Ord, naar de sværmer." Brevet meddeler tilsidst. at deres yngste Broders Datter Marie Nielsine blev dobt paa Skærtorsdag..,Det kostede meget," skriver Jens l-larpoth. "Engang regnede jeg Penge for lidet, nu maaske formeget, da jeg: ikke saa længe behøver dem.'' Det er fo rhen omtalt, at Jens l-larpotl1 altid vilde være med, naar der rigtig skulde udrettes noget. Særlig var han paa Færde, naar et af hans Skibe kom ind for at losses. S~ibet Jaa da for Anker et godt Stykke ude i Fjorden, og herfra hentedes saa Ladningen ind med * Alrom var Kreaturhandler og boede i Stadl\. Han havde efter gamle Folks Fortælling tjent mange Penge ved sin \!andel. men tabte il-{en det hele, saa han l mange Aar var paa Pattigvæsenet i Stadil. Folk talte om. at han lun de dræbt en Toldbetjent ved Grænsen, og at det var Skyld i hans Uheld.

28 2(i P. STORGAARD PEDERSEN: f-leste og Vogn. Naar Vognen derude var fyldt med Varer. kunde det ofte knibe for Hestene ut faa den i Gang, fo rdi Hjulene stod fast i Sandet, og Jens 1-iarpoth. der som ægte Vestjyde ikke kunde taale at se Hestene overanstrængte, trak da sine lange Vandstovler paa og vadede ud fo r at sætte l?yggen imod Vognens Bagsmække. Naar han saa havde godt fat, fik Kusken Befaling til at lade Hestene tage ved. En Kusk, han havde engang, syntes ikke om denne Kommanderen. og- en Dag kone han fremad. inden Befaling dertil var gi\et. Jens llarpoih, der lige var \Cd at stemme l?yggen imod, faldt baglænds i Vandet, blev gennemvand og tabte begge sine Stokke. Han pjaskede skyndsomst i Land uden at samle Stokkene op. og gennem Gadcme bevægede han sig meget hurtigere paa to, end han ellers plejede at gorc paa fire. Det var en stor Afveksling i den lille Bys stille Tilværelse, naar der kom Skib ind i Fjorden fra fremmede Lande. Naar et Skib var sejlet saa langt som muligt op i Fjorden, begyndte 1\obmændene at losse t.lct ved Hjælp af Pramme og Vogne, og nu blev der i flere Dag:e Liv og travl Virksomhed ved Fjorden og i Gaderne. Jens Harpoth ejede bl. a. et Skib, som hed "Let". Naar det kom i Sigte. skyndte Drengene sig op at melde det til ham, og den Dreng, der kom forst med Meldingen. fik en Mark i Belønning. Det kunde ogsaa ske, at en Dreng kunde faa i Sinde at snyde sig til Belcnningen ved at give den onskede Melding, inden Skibet var at se; men en saadan Bedrift skulde nok siden bli\e husket. Da Jens Harpoth 18-J4 gjorte sit Testamente, ejede han kun Halvdelen af Galeasen.,Let", og denne Halvdel, der var vurderet til (){)() Rdlr., testamenterede han

29 St.ÆGTEN HARPØTH 2i til Simon Brorstrup, som havde tjent ham tro i flere Aar.* Den store Napoleon, Frankrigs Kejser. havde Jens Harpoth sværmet for i sine yngre Aar, og senere ved blev han paa flere Maader at vise si n Ærbødighed for denne Stormand. Engang simide Byen illumineres \Cd en bojtidelig Lejlighed; da stillede Jens Harpoth blot en Buste af Napoleon i Vinduet med et Par J.ys hag ved, idet han sagde:,. Han lyser bestemt mere end alle Lys, den Karl." ** Om Jens Harpoths Hjælpsomhed mod Folk, der trængte, fortælles der flere Smnatræk: Engang var en fattig" Mand bleven udpantet for sin eneste Ko, og i sin Nod henvendte han sig til Købmanden den Dag. Koen skulde sælges i l?ingkobing. Købmanden spurgte na:!rmere ud om Sagen og fik da snart Forstanelse af. <lt Udpantningen var fo retagen paa ulovlig Vis, hvor for han gav Løfte om at hjælpe Manden til Rette. \ 'ed Auktionen kort efter mødte Jens Harpoth frem med Indsigelse mod dens Lovlighed, og han gav Øvrig heden en droj Irettesættelse for dens ulovlige færd, og derefter gik han i Borgen for den fattige Mand, som nu rik Lov til at wge sin Ko med hjem igen. Med Broderen So ren, der ogsaa drev en stor K n b mandsforretning i Ringkøbing, kunde Jens 1-Jarpoth Ikke mange Aar sent!re gjorde. Let sin sidste Rejse. Derom meddeler Ringkøbing Amtstidende for følgende: ~Skibet.Let, fort af Skipper Jensen. kommende fra liamborg med Stykgods, bestemt til Hjemstedet Ringkøbing. er strandet 1:1. Oktober 1858 paa de saakaldte Benknolde i Oksby Strandlen. Varde Tolddistrikt Skibet er Vrag. og Godset driver lost l Land. Skibet byl!gedes for ca. ;)() Aar siden og er assureret i Randers. Besætningen reddedes med megen Moje og BCS\'ær af Rednings baaden. Den havde siddet i Vantet i 7 Timer og, ar meget for kommen. ~ Ringkøbing Amtstidende 2. Maj 1844.

30 28 P. STORGAARD PEDERSEN: mange Gange ikke rigtig forliges. Søren kunde ikke lade være at drille Jens og g:h'c ham Stikpiller for hans Særheder og underlige Opførsel. Deres yngste Broder Christian havde ikke haft Lykken med sig.!lan havde været Kohmand i Kubenha\11, hvor han var bleven gift med Lovise Frederikke Adler havde han maattct opgive sin Handel i København, og han drev derefter et lille Bageri i l~in gkobing. mens Jens Harpotl1 stoltede ham paa en særdeles irofast Maade til hans Dod, der indtraf 14. September Christiun llarpoth efterlod sig ved sin Duel fulgcndc 3 Born: l. j o/uumes Peter Harpoth, der var fodt \003 og dudc som Sncdkerrncstcr i Kobenha\n. 2. Arifie Cltristine Harpoth, fod t i Kobcnha\'n 1806, ægtede 1828 Sognepræ!:it Peter Tang: til \~ind og: Herning og fra l 52 Præst OLE Clll~. HARPOTII i Velling. 3. Jensine Lovise Hnrpolh, fndt 1810, gih med!{ohmand Jal.;oh A. Vestergaard i l~ingkobing...j. Ole Chrislian Harpolh, fodt 1812 i l?ingkøhing, hvor han senere nedsatte sig som Snedkermester. Han blev gift med Sophie Enghardt, men allerede som ung.\1\and druknede han under en Piskdur paa l~ingkobing Fjord. 5. Marie Nielsine Harpølh, f. 1816, gifl med Farver Poul Frederik Bettenhaus Husted af Ringkøbing. Fo r disse Bom var Jens Jlarpoth gennem mange Aar i Faders Sted. Kort crter Broderens Dødsfald gik Jens llarpoth pna Gaden i sin sædvanlige Dragt: rod Vest. hvide, stril<kedc Undcrærmcr, korte Knæbenklæder og hlaa Strom-

31 SLÆGTEN HARPØTH 29 per. Da hans Broder Søren ser ham i denne ualmin dcligc Sørgedragt, raabcr han imod ham: "Du gaar som en Nar, Jens t Du gaar som en Nar!' "Hvorfor det, Brorli\?" sporger Jens. "Ligner det noget? Tykkes du, det ligner noget at gaa saaledes klædt, nu vor Broder han er dod?" Men Jens bed ham af med det hvasse Svar:,.A har sorget for ham, mens han var levende; kan du sørge for ham, da han er død." l ældre Tid var de fleste af Købmændene i Ringkø bing tillige Landmænd, og det var Jens Harpot\1 ogsaa. Hans Ejendom "Stagerhus" paa Byens Mark var i ud mærket Drift. og han holdt til Tider en Besætning paa henved 30 l<reaturcr. l Førstningen havde han ingen Folk paa Stagerhus. Dette benyttede Omløbere sig af og tog Ophold i Huset om Natten. Da Jens Harpøth blev opmærksom derpaa, lod han et Hul grave i Laden og anbragte et Dække derover, saaledes at den, som traadte derpaa, gik tilbunds; Dækket vippede op igen, og vedkommende sad som i en Fælde. Da Snedkeren var færdig med sit Arbejde, vilde Jens Harpot h selv prøve Mekanismen; denne virkede efter Bestemmelsen, og han styrtede ned i Hullet. Erter at han var 1\0mmen op igen, udbrød han: "Gud bevares, det er farligt dette her, en kan jo sætte Livet til ved det. Tag det væk og fyld Hullet igen." Ejendommens Drift sl<affede ham ellers mange Fornøjelser. Han fulgte hyppigt med sine Folk i Marken. Hjemme spiste han <t hid sammen med dem og var selv Forskærer. Det fortælles, at han havde en ualmindelig Færdighed i at dele Kodet omkring, idet han med et Kast af Forskærerkniven altid \;;unde faa det til at ligge paa Tallerkenen forved den, som skulde have det. Idet

32 30 P. STORGAARD PEDERSEN: han sendte Kodet af Sted, raahte han altid:., Vil du ha' mcr'!" Naar Folkene var ude paa Arbejde, gik han ofte hen at se paa, om de fik noget udrettet. l: n Dag kom han ud til nogle Enge. han ejede i Hee, for at se paa Arbejdet, og han syntes da, at det var lidt sluskct gjort. Han tog derfor Leen fra en af Karlene for at, ise denne, h\ ordan han skulde bære sig ad. Men Kubmanden var jo ikke vant til at fore en Lee: ved det forste Hug, han gjorde, gik den i Jorden, og næste Gang fik han ikke andet end Toppen af Græsset... Forstc Gang var et for ncdcrlig, o; ud brod han,,.anden Gang var det for overlig, lige der midt imcll' skal l ta' et." Folkene morede sig jo over den Undervisning. Engang havde han en Tjcnestcdreng, der var slem til 0\ enstaaende BilledtCTt.::tnghetdteren at drive Spilopper, og da SUhouet.derendnnlindesi dengamle (iaard. hn>rhøn harboc't.gunlen Nr. 7 der en Dag var en Tækker paa Hiflmet :al AdtlgJodtlnti ijrffig de) og i Arbejde paa Stagerhus, O ter~o:n.je. skulde Drengen.,stikke op" for ham. Tækkeren var en gammel, gnaven Karl, som Drengen aldrig kunde gore tilpas. Fyren blev tilsids1 ked af de mange Skænd, og han greb nu sin Lommeknh og ituskar et af de l?cb, hvormed Tækkeladet ntr

33 SLÆGTEN HARPØTH :li fastgjort. Tækkeren faldt altsaa ned i Halmdyngen ved Siden af Huset, og nu blev det forst galt med Drengen, som fik Skænd, saa det duede noget. O m Middagen klagede Tækkemanden til Jens Harpoth over Drengen, og han vilde paa ingen Maade til Arbejdet igen, hvis ikke Drengen fik en alvorlig Irettesættelse og lovede at opfore sig bedre for Fremtiden.. lens Hcupøth lo indvendig over den vrede Mand, hvis G naveri han godt kendte, og han lovede, at han nok skulde tale Drengen til for hans Opførsel. Knosen blev nu kaldt ind i Kontoret, hvor han ventede sig en ordentlig 0\'erhHiing af Husbonden. Denne tog imidlertid Sagen fra den morsomme Side og sagde til Drengen: "Det var retten godt gjort, lille Ven! Det var retten godt gjort! Kan du gøre det en Gang til, naar a kommer ud at se til Jer i Eftermiddag, saa skal du faa en Mark, for det vild. a skam gerne se." Drengen sagde ikke nej til Jens Harpøths Tilbud og var grumme godt tilfreds med, at Sagen havde fanet en saadan Vending. Om Eftermiddagen kom Kobmanden da ud ti l Gaarden, og saa snan Drengen mærkede hans Komme, gjorde han nogle fejle Stik med Tækkenaalen. Herover tog nu Tækkeren til at skælde ham Livet fuld og at klage til Husbonden over den forbistrede Dreng; men midt under denne Ordstrøm skar Drengen et af Ladrebene i S tykker, og i samme Øjeblik laa Tækkeren sprællende nede i Halmdyngen. Kobmanden lo derover, saa Taareme lwm ham i Øjnene. t-lan syntes, at den Fornejelse ærlig var sin Mark værd, og Drengen var vel aldrig paa lettere Vis kommen til Penge. Jo, Jens Harpøth lwnde more sig over slige Streger. Undertiden stillede han sine Foll\ paa Prove. Saa Jedes har en Mand i Lonborg ved Navn Peder Mollcr,

34 P. STORGAARD PEDERSEN: der i mange Aar tjente Jens Harpoth, fortalt, at da han forste Gang: skulde ud at ploje, fulgie Jens Harpoth med og stillede Plovjernene ravgalt. Karlen stod en kort Tid og saa til, men da det hlev for slemt, udbrod han:,,nej, lad nu hellere mig lwmme til. for dette her duer ikke!" Siden gav Jens Harpøtl1 sig il>ke af med Plovjernene * Naar Jens Harpoth drog til Marked, irak ha n i sine daarligste Klæder, saa han af Folk, der ikke kendte ham. blev anset for en Prakker. Engang førnævnte Peder Moller var med ham i Holstebro til Marked for at købe Stude, svarede den forste Sælger:.,Jeg er ræd, vi ikke kan enes om Prisen." Denne blev dog snart klog paa. at /\'\anden maatte have Penge, da han koble og betalte rlere Stude. J-lan henvendte sig derfor til ham og bød ham sine fa]; men nu var Jens J-larpøth bange for, de il>ke kunde enes om Prisen. Prutlen i Handel kunde Jens llarpoih ild;e lide. En Vinterdag \ar flere Mænd fra l.onhorg kommen til l{ingkobing, og en af dem gik ind til ham for a t kohe en Dette og folgendc Smaatræk er meddelt mig af Justitsraad Palle Floe. Vostrup.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905

Peder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere