Indhold. Leder: Den danske filmhistorie på DVD. Om glæden ved Pixar. Lykken er en varm pistol. Fortænkt eller genial?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Leder: Den danske filmhistorie på DVD. Om glæden ved Pixar. Lykken er en varm pistol. Fortænkt eller genial?"

Transkript

1 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Indhold Leder: Den danske filmhistorie på DVD FAST INDSLAG. "Der kommer altid en sporvogn, en pige og en DVD til!" Gør der virkelig det? Vi stiller spørgsmålet: kan man opleve den danske filmhistorie qua DVD-mediet? Om glæden ved Pixar FEATURE. Efter et besøg hos Pixar Animation Studios i Californien fortæller Louis Thonsgaard her historien om det på mange måder anderledes men også utroligt succesrige produktionsselskab, der står bag film som Toy Story og Finding Nemo. Lykken er en varm pistol FEATURE. Hvorfor synger Louis Armstrong om en vidunderlig verden til blodige billeder af krig, terror og vold i dokumentarfilmen Bowling for Columbine? Det ved provokatøren og samfundsrevseren Michael Moore, som flittigt benytter sig af billeder og lyd, der går i hver sin retning. Jan Oxholm ser nærmere på fænomenet kontrapunktisk lyd. Fortænkt eller genial? INTERVIEW. I et essay fra Statsbiblioteket i Århus argumenterer seniorforsker Peder Grøngaard for, at Lars von Trier er dybt overvurderet som filminstruktør. Henrik Højer har sat Peder Grøngaard stævne for at få uddybet synspunktet. En scenes anatomi: Øjet i det høje FAST INDSLAG. Martin Scorsese blev af mange forventningsfulde fans beskyldt for at have givet køb på sin kunstneriske integritet under indspilningen af drømmeprojektet Gangs of New York. I denne udgave af En scenes anatomi viser Henrik Højer, hvordan filmen trods alt besidder i hvert fald et meget personligt og ofte tilbagevendende Scorsese-karakteristika.

2 Fra Ernesto til El Ché FILMANMELDELSE. Walter Salles Motorcykel Dagbog vakte stor opmærksomhed i Cannes i maj måned, hvor den længe figurerede som en af favoritterne til at vinde De Gyldne Palmer. Henrik Holch har anmeldt filmen, der er et forsøg på at afdække Ché Guevaras impulser og forudsætninger. Filmen som by BOGANMELDELSE. Når nu man ikke kan anmelde den definitive dvd-udgivelse af Ridley Scotts Blade Runner - fordi den stadig lader vente på sig - kan man jo bl.a. lade ventetiden gå med at nærlæse det seneste seriøse bud på en behandling af filmen: Scott Bukatmans bog i det britiske filminstituts Modern Classics serie. Og det gør Thomas Lind Laursen i denne udgaves boganmeldelse. Gensyn med Truffaut DVD-ANMELDELSE. Silkehud (1964) blev François Truffauts store gennembrud i Danmark, hvor han i 1965 fik en Bodil for filmen som bedste europæiske film, ligesom han i 1966 blev udnævnt til æreskunstner af Studenterforeningen i Århus. Peder Grøngaard redegør for, hvorfor Silkehud ikke blot er en vigtig film i Truffauts filmproduktion, men også et filmhistorisk mesterværk. 16:9 in English: Bordwell on Bordwell: Part II - Functions of Film Style FEATURE. The second part of Jakob Isak Nielsen's interview with David Bordwell concerns four functions of film style suggested in Bordwell's forthcoming book Bodies Traced in Light. The new quartet is a rewarding elaboration of Bordwell's concept of style. Præterea censeo: Storm paladset! FAST INDSLAG. Konkurrencen mellem de danske biografer er ikke fri. Nordisk Films markedsstrategi truer mangfoldigheden i det danske filmudbud. Stig Morol inspicerer og adviserer. Bagsiden: læserbrevkasse FAST INDSLAG. En artikel fra april 2004-nummeret af 16:9 efterlod en gnavende sten i skoen hos Daniel Bach Nielsen. Se hans læserbrev og find ud af hvorfor. Udskriv denne side Gem/åben denne side som PDF (?? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (?? Kb) forrige side næste side

3 16:9, september 2004, 2. årgang, nummer 8 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

4 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Den danske filmhistorie på DVD Hypotese: Du er en 22-årig filmentusiast, som bor i en middelstor provinsby. Inspireret af dansk films nybrud siden midten af halvfemserne, beslutter du dig for at udforske andre grene af Danmarks filmhistorie. Du har aldrig ejet en videomaskine, men kom direkte med på DVD-vognen og købte en DVD-afspiller, da du flyttede hjemmefra. Du opsøger et par bøger, som skal give et praj om, hvilke film der skal erhverves. På biblioteket finder du 100 års dansk film og Gyldendals filmguide - danske film fra A til Z. Du afvejer karaktergivningen i filmguiden med historisk signifikante værker præsenteret i 100 års dansk film. Væbnet med din nye viden om dansk filmhistorie går du på DVD-jagt. Første stop er det lokale storcenter, hvor du besøger diverse radio- og tv-forhandlere. Carl Th. Dreyers Vredens Dag, Nils Malmros Kundskabens Træ, Bille Augusts Pelle Erobreren og Triers Breaking the Waves var topscorerne i filmguiden og alle fire film fik særlig omtale i 100 års dansk film. De er ikke at finde nogen steder. De to førstnævnte har butikkerne aldrig ført, og de to sidstnævnte har de ikke på lager. I kategorien lige under har du noteret dig film som Johnny Larsen, Der var en krig, Ang. Lone og Soldaten og Jenny. Heller ikke her er der noget at hente. Du kigger længere nede af listen: Sommerglæder, Drenge, Café Paradis, Stjernerne og vandbærerne? Nope! En anelse skuffet drager du hjem og beslutter dig for at danne dig et bedre overblik, før du investerer flere benkræfter i sagen: Du går på nettet. Efter lidt søgen dukker siden op. Der er en liste over forhandlere, og minsandten om der ikke er en database over DVD-udgivelser af danske film. Den første indskydelse er positiv: det er da slet ikke så dårligt endda! Der står 358 film på listen heriblandt Breaking the Waves og Pelle Erobreren, som begge blev udgivet i vinteren De øvrige film finder du ikke på listen, men der er såmænd flere glædelige overraskelser, heriblandt Henning Carlsens Sult, der oven i købet indeholder ganske lovende ekstramateriale. Du erfarer også, at Det Danske Filminstitut har iværksat en udgivelsesrække. Den er ganske vist ikke så omfattende, men tæller da Benjamin Christensens stumfilmsklassikere Hævnens nat og Det hemmelighedsfulde X, Dreyers Der var engang samt en skive, der indeholder tre film med Danmarks største mandlige stumfilmsstjerne Valdemar Psilander (Han har ry for at se pokkers godt ud i ridestøvler!). Efter en kort men desperat kamp for at ryste et par velpudsede ridestøvler af dit indre blik, går du tilbage til listen over danske DVDudgivelser. Det gode førstegangsindtryk fordærves en smule af nærmere gransken. Der kommer altid en sporvogn, en DVD og en pige til. Ja, hvis du nu var Dirch Passer-fan var din lykke gjort, men dette filmhistoriske ærinde har knap så gode kår. Når man skanderer listen for udgivelser af danske film fra før midten af halvfemserne, står den mest på Fætrene på Torndal og Danske Filmklassikere, hvor betegnelsen klassisker nok kan være genstand for diskussion. Af film fra før midten af halvfemserne er der 61, som har fået tre stjerner eller derover i filmguiden. Deraf finder du blot ni på listen over danske DVD-udgivelser. Efter lidt research lokaliserer du Dreyerboksen, som er udgivet i USA og ikke må sælges i dansk detailhandel samt udenlanske udgivelser af to Trier-film og Gabriel Axels Babettes Gæstebud. Blandt udenlandske udgivelser af danske film finder du

5 også Benjamin Christensens semi-dokumentariske stumfilm Häxen, men det er omtrent, hvad der er at hente. Hvad angår ekstramaterialet ser det også lidt pauvert ud: af de ni film er Sult den eneste med attraktivt ekstramateriale, som i nævneværdig grad bevæger sig ud over de obligatoriske indslag som trailers og biografier. Eller var det noget med sceneadgang eller interaktive menuer? Det må kunne gøres bedre. Det er gjort bedre i DVD-udgivelser af nyere danske film, men hvad angår den øvrige danske filmhistorie, er der lang vej endnu. På danskedvd.dk finder du en side, hvor man kan give udtryk for, hvilke danske film man gerne så udgivet på DVD. Man stemmer ved at indsende sin top-ti, men da du kigger på din liste, rummer den efterhånden langt over 50 film. Ak, dette bliver ikke let, og det kan ikke gøres alene. Ring til vennerne, ring til kollegerne, ring til familien. Sælg T-shirts om det bliver nødvendigt og giv dem påskriften: Dansk film på DVD! Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, september 2004, 2. årgang, nummer 8 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

6 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Om glæden ved Pixar Af LOUIS THONSGAARD Efter bruddet med Disney er fremtiden uvis for Pixar Animation Studios, men intet tyder på, at det kommer til at stoppe John Lasseter og kollektivet bag Toy Story og Finding Nemo. Her følger historien om en af filmhistoriens største succeser. Pixar Animation Studios indgangsportal. Toy Story (1995), A Bug s Life (1998), Toy Story 2 (1999), Monsters Inc. (2001) og Finding Nemo (2003). De starter alle med et Disney logo, men er skabt af Pixar Animation Studios. Et filmstudio, der bliver kaldt for filmhistoriens mest succesfulde, fordi det kun har produceret originale, seværdige og succesfulde spillefilm. Tilsammen har de fem film indspillet $2,5 milliarder. Pixar er historien om overlegen teknologisk udvikling kombineret med visionære ideer, ildsjæle og en håndværkskunnen ud over det sædvanlige. Pixar er også historien om en virksomhed, der har forstået at kombinere kollektiv ånd med individuel trivsel, hvilket har gjort Pixar til den amerikanske underholdningsindustris mest attraktive arbejdsplads. Selvom Pixar lagde ud med succes lige fra starten i 1986, så tager artiklen afsæt i Pixars første spillefilm, Toy Story, der på mange måder var en milepæl. Toy Story Da Toy Story havde premiere i 1995, blev den filmhistoriens første fuldt genererede 3D spillefilm; en såkaldt full Computer Generated (CG) film. En stor teknisk bedrift, der kan illustreres ved, at det i nogle af filmens sekvenser tog op til 60 timer at udregne én enkelt billedframe. Frames, som der altså skulle bruges 30 af i sekundet. Udregningsprocessen, den såkaldte rendering, har lige siden den første film været et af de tekniske områder, Pixar har været gode til at håndtere. Ud over det at den nuværende Pixar hovedbygning er blevet anlagt ovenpå en kompleks absorberende konstruktion, der kan beskytte computerne mod jordskælvsrystelser, så regnes Pixars computerpark iblandt verdens kraftigste. Lige siden Pixars grundlæggelse har man ligeledes udviklet softwaren til hele tiden at kunne skabe mere naturtro illusioner i sine film, hvilket man løbende har vundet prestigefyldte priser for. Instruktør John Lasseter vil nok finde denne indledning med overskriften Toy Story temmelig trist. For selvom man kunne forledes til at tro, at det vigtigste for en Pixar film er dens tekniske overlegenhed, så er det de godt fortalte historier, der giver Pixar film en særlig tiltrækningskraft. Gode historier, der gør, at man kan se dem igen og igen. Toy Story (1995). Toy Story tilførte animationsgenren en hidtil uset visuel realisme, som den anvendte på at virkeliggøre fantasien om levende legetøj. Pixar skabte en film om venskab; om de to meget forskellige stykker legetøj, cowboyen Woodys og rumlegetøjet Buzz Lightyears konfrontation, samarbejde og venskab; og om deres skiftende forhold til det meget forskellige legetøj på Andys værelse.

7 Legetøjet skulle appellere til børnepublikummet, mens legetøjsfigurernes bekymringer og overvejelser skulle appellere til det voksne publikum. Det var i hvert fald det Pixar fik overbevist Disney om, der som medinvestor var bekymret over titlen Toy Story. Tænk nu hvis det kun var børn, der ville se filmen! Men sådan gik det jo langt fra. Alligevel var det primært teknisk anerkendelse filmen fik. Ved den amerikanske animationsindustris prisuddeling modtog Toy Story otte Annie Awards i 1996, og ved Oscaruddelingen fik instruktør John Lasseter en Special Achievement Award for at have inspireret til den første computeranimerede spillefilm. Til gengæld blev Toy Story også den første animerede film, der blev nomineret i kategorien Writing (Screenplay Written Directly for the Screen). A Bug s Life Selvom muligheden for publikumssucces med CG film var åbenlys efter Toy Story, var der stort set ingen konkurrence, før Pixars næste film, A Bug s Life, havde premiere i Jo, der var lige én. DreamWorks første full CG film Antz. Antz handlede om en myre, der havde det svært med sine daglige gøremål, og som forelskede sig i en myreprinsesse. Akkurat det samme set up som der er i Pixars A Bug s Life! Pixars film var først parat til at blive vist i biograferne en måned efter premieren på Antz, hvilket må siges at være den største ufrivillige kvalitetstest, man kan udsætte en spillefilm for. Til held for Antz, havde den som sagt en måneds forspring og blev en pæn succes. Til held for A Bug s Life havde Pixar igen skabt en film, som var både kunstnerisk, teknisk og historiemæssigt fremragende. A Bug s Life blev en kæmpe succes. A Bug s Life (1998). I modsætning til Antzs brune og sorte farvetone, lagde man hos Pixar vægt på, at det var et eventyr, og farvelagde fortællingen med et bredt spektrum af farver. Og imens myrerne i Antz er kantede og 3D-agtige, har myrerne i A Bug s Life et blødt og venligt udseende. Det er i det hele taget kendetegnende for A Bug s Life, at insekterne har et sympatisk udseende med menneskelige træk. Græshopperne er som filmens skurke, de eneste insekter, der virker ubehagelige, ja, faktisk sådan lidt insektagtige. Miljøet er en mikroverden under bladenes transparente, grønne tage. Synsfeltet er stærkt begrænset, således at omgivelserne kun ses skarpt i insekternes umiddelbare nærhed. Antz (DreamWorks, 1998). Drømmen om at kunne leve sig ind i en eventyrlig verden fuld af myrer og andre insekter, virkeliggjorde John Lasseter med A Bug s Life. Selvom filmen blev en publikumssucces, vandt den ikke de mest prestigefyldte priser. Den vandt dog blandt andet en Golden Satellite Award, en Broadcast Film Critics Association Adward og en Los Angeles Critics Association Adward for bedste animerede spillefilm. Toy Story 2 Efter den første Toy Story film var det oplagt at lave en opfølger, en Toy Story 2. Både Pixar og deres co-investor Disney mente, at det var en god idé. Man planlagde at lave en direct-to-video film. Det tager Pixar 3-4 år at producere en biograffilm, så hvis man valgte en direct-tovideo version, ville det kunne ske betydeligt hurtigere og billigere. Man ville bl.a. slippe for at bruge tid på små detaljer i billederne, da de alligevel ikke ville kunne ses i videoformatet. Desuden er det kutyme, at man går på kompromis over hele produktionslinien på en direct-tovideo film, fordi det er sværere at tjene udgifterne ind igen. En stor del af medarbejderne var også i gang med A Bug s Life og ville derfor ikke kunne arbejde på en biografversion af Toy Story 2. Man regnede heller ikke med, at være i stand til at kunne tiltrække nok kvalificerede folk udefra. Alt sammen gode grunde til at Toy Story 2 skulle have været Pixars første discount-film. Ovenstående scenario har sikkert påført Lasseter en del søvnløse nætter, for i sidste øjeblik kommer man alligevel til den erkendelse hos Pixar, at man ikke vil være et filmselskab, der går på kompromis med kvalitet. Man vil ikke producere to slags film. Gode og dårlige. Pixar Toy Story 2 (1999).

8 vælger at lave biografudgaven og ikke nok med det. Til udarbejdelsen af Toy Story var der 10 manuskriptkonsulenter (de såkaldte story artists) involveret, i Toy Story 2 kaster man hele 25 manuskriptkonsulenter ind i manuskriptprocessen og går efter at lave det absolut bedst mulige. En afgørende beslutning for Pixars selvopfattelse og et vigtigt skridt på vejen til renomméet som selskabet, der kun producerer succeser. Desuden havde Pixar ingen problemer med at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Toy Story 2 blev færdig i Og hvilken film! Historien udnytter, at man kender figurerne i forvejen, men tilføjer så en masse flere og komponerer en historie, der er super godt skruet sammen. Replikkerne er også fremragende. Igennem hele filmen er dialogen lige så sjov og kvik, som hos Woody Allen, når han er bedst. Der er ikke en eneste overflødig replik i Toy Story 2, og humoren er overalt. Læg f.eks. mærke til den sidste sætning i hver eneste scene. Den er stort set altid morsom og skaber en god stemning og forventning til den næste. Toy Story 2 - figurerne. Man kunne frygte, at 25 manuskriptkonsulenter ville kunne ødelægge det hele, men ikke hos Pixar. Toy Story 2 bliver på den måde et symbol på, hvad der kan lade sig gøre fortællermæssigt, når man har kunstnerisk evne og overblik til at forvalte den totale kontrol, som CG filmen giver. Publikum valfartede også til biograferne, og Toy Story 2 slog en del af de såkaldte opening weekend records over hele verden. Filmen endte med at have kostet ca. $90 millioner, og indbragte allerede i sin åbnings weekend $57 millioner i USA. I Danmark så biografgængere filmen. Det kan måske virke lidt ynkeligt med disse referencer, men Toy Story 2 vandt ikke så mange priser, som den fortjente. Godt nok vandt Toy Story 2 den prestige fyldte Golden Globe for bedste komedie og blev valgt som bedste animerede spillefilm af Broadcast Film Critics Association. Men festivalmæssigt vælger jeg at tro på, at den led under at være en to er, og at konceptet derfor ikke kan siges at være så originalt, som det ofte er nødvendigt for at opnå festivalsucces. En forrygende flot og godt fortalt film er det under alle omstændigheder. John Lasseter John Lasseter instruerede Pixars tre første spillefilm Toy Story, A Bug s Life (med Andrew Stanton som medinstruktør) og Toy Story 2 (med Ash Brannon og Lee Unkrich som medinstruktører). Pixars historie er tæt forbundet med Lasseters. John Lasseter blev født i Hollywood i 1957 og voksede op i Whittier, Californien. Allerede i High School fik han forbindelse til Disney, og efter High School tog han en fireårig animationsuddannelse, der var arrangeret af Disney på California Institute of Arts (også kendt som CalArts). Efter endt uddannelse i 1979 fik Lasseter med det samme job hos Disney. I 1983 besøgte Lasseter imidlertid Lucasfilm Industrial Light and Magics grafiske computerafdeling på foranledning af dets leder Ed Catmull. Inspireret af sit besøg og med visioner om hvad der kunne lade sig gøre grafisk vha. computere, forlod Lasseter i 1984 Disney til fordel for Lucasfilm. Disney ønskede ikke at foretage de store investeringer, der var nødvendige, hvis det grafiske computerområde skulle udvikles og havde svært ved at forestille sig, at fremtidige indtægter skulle kunne dække dette. Det samme havde faktisk George Lucas, der allerede året efter bad Catmull om at finde en køber til afdelingen. Catmull besøgte Steve Jobs, der netop var blevet afsat som CEO (Chief Executive Officer) hos Apple Computer Inc., som han havde været medstifter af. Året efter, i 1986, købte Steve Jobs afdelingen for omkring $10 millioner. Det nye firma blev navngivet PIXAR, og Lasseter fik frie hænder til at skrive, producere og udvikle modeller til mange forskellige projekter. I perioden fra 1986 til 1995 producerede Pixar de meget berømte kortfilm Luxo Jr. (1986), Red s Dream (1987), Tin Toy (1988) og Knick Knack (1989), som alle er instrueret af John Lasseter. Kortfilmene gav opmærksomhed og skabte et kundegrundlag for produktion af John Lasseter, instruktør og vicepræsident. Luxo Jr. (1986) nomineret til Oscar for bedste animerede kortfilm.

9 reklamefilm, så de mange investeringer i hard- og softwareudvikling kunne fortsætte. Målet var hele tiden en full CG spillefilm, og da Toy Story fik premiere i 1995 blev Pixars tekniske og kunstneriske succes en økonomisk ditto. Lasseters succes skyldes ikke mindst hans baggrund som traditionel animator, hans evne som inspirator samt hans evne til at fortælle gode historier på film. På disse områder bliver John Lasseter sammenlignet med Walt Disney, der heller ikke satte teknikken over fortællingen. Og uden en John Lasseter til at fastholde den godt fortalte historie inden for CG filmproduktion kunne CG film sagtens have udviklet sig til at være effektfilm for effekternes skyld. Men så havde CG filmen aldrig kunnet give animationsgenren det comeback i popularitet, som den har. Knick Knack (1989). Tin Toy (1988) vandt Oscar for bedste animerede kortfilm. Red s Dream (1987). Den kollektive periode Efter Toy Story 2 har Pixar haft en periode, hvor den kollektive tankegang er blevet styrket. Lasseter gav plads til andre af Pixars instruktørtalenter, som nu fik muligheden for selv at instruere film. Peter Docter havde ideen til Monsters Inc. som blev produceret og kom i biograferne i Docter havde tidligere lavet kortfilm og har af større funktioner været både medforfatter, storyboarder og supervising animator på Toy Story, additional storyboarder på A Bug s Life, og medforfatter på Toy Story 2. Komponisten Randy Newman, der både var nomineret til en Academy Award for musik til Toy Story, A Bug s Life og Toy Story 2, vandt med sin 16ende oscarnominering endelig en Oscar. Det var for bedste originale sang If I Didn t Have You i Monsters Inc. Derudover blev Monsters Inc. nomineret på 20 forskellige festivaler i ind- og udland og vandt adskillige priser. Monsters Inc. (2001). I 2003 havde filmen Finding Nemo premiere. Den var instrueret af Andrew Stanton og Lee Unkrich. Andrew Stanton havde tidligere været medforfatter på både Toy Story 1 og 2, samt A Bug s Life, hvor han også var medinstruktør. Desuden har Stanton været inde over flere af Pixars kortfilmsproduktioner. Lee Unkrich har været klipper på både Toy Story 1 og 2 samt A Bug s Life. På Toy Story 2 og Monsters Inc. var han desuden medinstruktør. Finding Nemo er den hidtil mest prisbelønnede Pixarfilm. Den vandt en Oscar for bedste animerede spillefilm og tog prisen i hele ni kategorier ved Annie Awards. Finding Nemo (2003). Pixars antal af festivalpriser er steget kontinuerligt fra den første spillefilm og frem til den seneste. Et forløb, der selvfølgelig har baggrund i Pixars interne dygtiggørelse, men som også skal ses som omverdens stadig større accept og forståelse af CG film som en kunstart og ikke blot som et effektmedie. En udvikling Pixar har været katalysator for.

10 Med de to sidste spillefilms succeser har Pixar som selskab bevist, at deres succes ikke er afhængig af en enkelt mand. Det kollektive system, filmene bliver produceret efter, indikerer, at Pixar vil blive ved med at frembringe talenter, der vil kunne tage over løbende. De medarbejdere, der viser talent for at kunne fortælle historier, bliver hjulpet frem. De får først medansvar og siden hen mulighed for i sidste ende at blive sat i spidsen for en spillefilmsproduktion. Pixar har desuden en klausul, der fremmer dette, idet Pixar kun producerer film fra originale, inhouse manuskripter. Man modtager ikke ideer udefra. Til gengæld er man så åben over for filmidéer fra samtlige medarbejdere, hvilket må være meget motiverende. Brad Bird er ikke en undtagelse fra denne regel, men næsten. Bird der til november har premiere på Pixarfilmen The Incredibles kom først til Pixar i Modsat de andre Pixar-instruktører, som er modnet i Pixars miljø, har Bird en anden, men imponerende baggrund. Brad kender Lasseter helt tilbage fra CalArts. Han har arbejdet hos Disney og været instruktør på flere afsnit af Simpsons i de første fire sæsoner. Mest kendt i offentligheden er han blevet gennem sit samarbejde med Warner Bros., hvor han skrev og instruerede The Iron Giant (1999), der regnes for et mesterværk. Bird skrev manuskriptet til The Incredibles hos Warner Bros., hvor det var tænkt som en traditionel animationsfilm. Men da Warner Bros. lukkede deres traditionelle animationsafdelingen, smækkede Bird med døren og tog sin film med til Pixar, hvor han som ansat fik lov til at lave filmen. The Iron Giant (1999). Ligesom de fleste andre filmproduktionsselskaber har Pixar altså en strategi for deres instruktørtalentudvikling. Det samme har de også for Pixars andre medarbejdere. The Incredibles (2004). Den kollektive tanke Pixar University blev stiftet i 1996 i forbindelse med et stort antal nyansættelser. Da de nyansatte var blevet sluset ind i virksomheden gennem et tremåneders studieforløb, udviklede Pixar University sig til at blive en undervisningsenhed for videreuddannelse af alle Pixars ansatte. De ansatte opfordres til at bruge mindst et par timer om ugen af deres arbejdstid til at blive undervist. De undervises både praktisk og teoretisk i emner som tegning, farve, lys, matematik, programmering samt andre områder, der relaterer direkte eller indirekte til det at lave computeranimerede film. For tiden er der omkring 14 forskellige kurser, man kan melde sig til hver uge. Der bliver lagt vægt på, at den enkelte medarbejder spreder sine studier, så vedkommende også deltager i undervisning i fagområder, der ligger ud over dennes normale arbejdsområde. Det kan f.eks. være en programmør, der tager undervisning i improvisationsskuespil. Improvisationsundervisningen er et godt eksempel på idéen med Pixar University. Målet med improvisationsundervisningen er nemlig at udvikle et arbejdsklima, hvor den enkelte føler sig tryg, og hvor det derfor også føles trygt at fremlægge nye idéer. Den individuelle udvikling peger altså direkte tilbage på styrkelsen af den kollektive tankegang i dette tilfælde. Pixars hovedbygning, forår 2004 foto: Bjarne Slipsager. Da jeg i foråret 2004 besøgte Randy Nelson, Dean of Pixar University hos Pixar Animation Studios i Emeryville (ved San Francisco), blev jeg præsenteret for et gæsteskilt med påskriften A Stranger from the Outside. Der ligger selvfølgelig en sjov reference til Toy Story i den ordlyd, men samtidig er det egentlig meget kendetegnende for den oplevelse, man har som udefrakommende. Pixar fungerer som et stort, rart men lukket kollektiv. Da mødet med Nelson var slut, blev jeg ikke vist hen til døren, som man ellers forventer at blive det, når man besøger en virksomhed, der er afhængig af et vist hemmelighedskræmmeri. I stedet var der mulighed for at hænge ud med Pixars ansatte i de mange fællesarealer. De ansatte har en frokostpause på hele to timer midt på dagen. Det giver dem tid til rekreation og deltagelse i mange forskellige former for fritidsaktiviteter, såsom balletdans, basketball og yoga i det omkringliggende parkareal. Den venlige kollektive stemning, Pixars hovedbygning, forår 2004 foto: Bjarne Slipsager.

11 medarbejderne mødte hinanden med, var bemærkelsesværdig. At Pixar tager sig af deres ansatte kom også tydeligt til udtryk sidste jul. Der blev uddelt en særlig julebonus til samtlige 750 medarbejdere på ikke mindre end $ per person! I et Californien, der i flere år har været præget af fyringer og lønnedgang, har denne svimlende bonus naturligvis bidraget til historien om Pixar som et helt særligt sted Animators Paradise. Steve Jobs ejer i dag 53,1% af aktierne i Pixar Animation Studios og bidrog i 2003 til den kollektive tankegang ved kun at tildele sig selv $1 om ugen i løn. Catmull er Præsident, og Lasseter er Vice-præsident. Pixar har formået at skabe et succesfuldt, kreativt, velfungerende filmproduktionsmiljø, som allerede er legendarisk. Så hvad vil fremtiden byde på? Father of the Pride, NBC tv-serie. DreamWorks, Fremtidige film Walt Disney Studios og Pixar Animation Studios lavede i 1997 en coproduktionskontrakt om fem CG spillefilm. Toy Story 2 er også et fælles projekt, men blev lavet under en særkontrakt, hvilket gør, at den ikke tæller med i de fem. Indtil videre er der lavet fire film ifølge kontrakten. A Bug s Life, Monsters Inc., Finding Nemo og The Incredibles. Den femte og sidste film er også meget langt fremme i produktionsprocessen, da den er færdig om et år. Det er John Lasseters fjerde spillefilm Cars. Ifølge den gamle aftale stod Disney for distributionen og betalte 50% af de samlede produktionsomkostninger, men fik så til gengæld også 50% af overskuddet. Men med indtægter i milliardklassen er Pixar nu selv i stand til at betale for produktionen af deres film. Ved forhandlingerne om en ny aftale gav Pixar et tilbud til Disney, der fik Disney til at forlade forhandlingerne. Hvad der nu skal ske er ikke klart. Pixar skal naturligvis finde en ny distributør. Men Pixar betaler sandsynligvis selv for produktionen og kan så beholde hovedparten af et muligt overskud i milliardklassen, hvis filmene fortsætter med samme succes som hidtil. Hvordan de har tænkt sig at investere de penge bliver interessant at følge. En ting er dog sikkert: Pixar vil sikre intentionerne om at kunne frigive en spillefilm om året. Et mål som Pixar allerede er tæt på med striben: Finding Nemo - The Incredibles - Cars bliver det første år i USA, hvor hele fire full CG film har premiere. Fra DreamWorks kommer Shrek 2 og Shark Tale, fra Warner Bros. The Polar Express og fra Pixar The Incredibles. Desuden kommer der tre 3D tv-serier ud i USA i dette efterår. Så det bliver spændende at se, om de andre selskaber er i stand til at leve op til Pixars høje standard. Animationsbranchen som sådan står også overfor en meget spændende periode. Den traditionelle animationsspillefilm er trængt af CG filmene, og branchens svar på publikums forkærlighed for CG film lader til at blive radikalt. De traditionelle animatorer i Hollywood er blevet sat ned i løn inden for de seneste år, og en omfattende omskoling af 2D animatorer til 3D er gået i gang i Hollywood. Man skal ikke opfatte 2D spillefilmen som et fænomen, der er ved at være passé, selvom flugten fra 2D produktioner er i gang. Men traditionelle animationsfilm er dyre at producere, og vil publikum ikke se dem, så vil der ikke længere være råd til at producere gode 2D animationsfilm, og så bliver kunstformen udhulet. Det ville selvfølgelig være en katastrofe. Det eneste store studio der har meldt ud, at de vil bekæmpe en sådan udvikling, er ingen andre end Pixar! Pixar hævder, at hvis udviklingen fortsætter i den retning, at alle andre vil lave 3D film, så vil de begynde at lave 2D spillefilm af respekt for kunstformen, der ligger til grund for deres egen succes. Så når et selskab som Pixar bliver ved med at lave den ene gode film efter den anden og ser ud til at fortsætte med at være

12 hovedinspirationskilde for udviklingen i animationsbranchen, så er det svært ikke at glæde sig. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side 16:9, september 2004, 2. årgang, nummer 8 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

13 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Lykken er en varm pistol Af JAN OXHOLM Michael Moore er kendt for at skyde med skarpt. Ikke kun verbalt. For når den udskældte instruktør bruger blid underlægningsmusik til en montage af barske billeder, virker budskabet endnu stærkere på publikum. Moore kender mediets muligheder og har i den grad læst på sin filmhistorie. Man kommer virkelig i et godt humør. Den legendariske jazzmusiker og trompetist Louis Armstrong synger med sin karakteristisk dybe stemme What a Wonderful World, mens smukke billeder af kvidrende fugle, pludrende babyer og storkyssende kærestepar dukker op på den indre nethinde. Problemet er bare, at musikken står i en skærende kontrast til de virkelige billeder oppe på det hvide lærred: En serie af arkivbilleder af krig, vold, død og lemlæstelse i bl.a. Chile, Irak og New York City. Denne centrale sekvens er fra Michael Moores Oscar-vindende dokumentarfilm, Bowling for Columbine (2002), om våbenkulturen i USA. Audiovisuelt fortæller sekvensen to vidt forskellige historier: På billedsiden ses grumme og udpenslede scener af de konflikter, som amerikansk militær og efterretningstjeneste ifølge Moore har været dybt involveret i. Lydsiden er derimod uskyldig, harmløs musik med sentimentale klange og toner. Som prikken over i et slutter sekvensen af med et uforglemmeligt billede af det kaprede fly, som tordner ind i World Trade Center, mens Louis i baggrunden tilfreds udbryder et langt og forløsende Oh yeahhhhh (Billede 1). Samfundsrevseren Moore får virkelig sit politiske budskab igennem: Amerikas historie fremstår som det ene blodige kapitel efter det andet, en nation af gale mennesker, der skyder, før de spørger. Bowling for Columbine er både ensidig i sin kritik og manipulerende i sine filmiske virkemidler, men den konstante vekslen mellem barske billeder og blid musik er dygtigt håndværk i klipperummet. På et tidspunkt i Bowling for Columbine hører vi en strofe fra Happiness Is a Warm Gun, én af Beatles mange syrede sange på White Album (1968). For under Louis Armstrongs skønsang får man via lydsiden det indtryk, at lykken virkelig er en varm pistol. Mickey og Kong Så hvad kaldes denne effektfulde kontrast mellem billede og lyd? På engelsk bruger filmhistorikere udtrykket contrapuntal sound, og også herhjemme forfalder vi til akademiske, tørre termer som vertikal montage og kontrapunktisk lydanvendelse. På godt dansk kan man sige, at der er tale om klare modsætninger, en kontrastlignende blandingsform af billede og lyd. Det er som oftest under tortur- og voldscener i sorte komedier og gyserfilm, at den søde musik modstilles grumme billeder. Reglen er ellers, at billede og lyd helst skal gå hånd i hånd sammen. Det er især tydeligt i Merian C. Cooper og Ernest B. Schoedsacks klassiker King Kong (1933), hvor komponisten Max Steiner får musikken til at passe helt perfekt til billederne. F.eks. i den berømte slutscene, hvor King Kong klatrer op ad Manhattans Empire State Building (Billede 2), oplever man, at underlægningsmusikken imiterer abens opadgående bevægelser på billedsiden. Denne effekt kaldes for Mickey Mousing og er især kendt fra Walt Disneys tegnefilm. Billede 1: I Bowling for Columbine bruger Michael Moore med spydig sarkasme Louis Armstrongs What a Wonderful World som underlægningsmusik til bl.a. rystende billeder fra terrorangrebet 11. september. Billede 2: I King Kong bruges Mickey Mouse-effekten, når kæmpeaben klatrer op af Empire State Building. Abens bevægelser og Max Steiners musik følger fuldstændigt hinanden som en synkron, sammentømret enhed.

14 Men den pæne harmoni mellem billederne og lyden udfordrer jo ikke ligefrem publikums høre- og synssans. Med kontrapunktisk lyd sker der noget helt andet. Tilskueren skal selv fortolke og udfylde det hul, som den kontrapunktisk kobling mellem billede og lyd skaber. Konfrontationen er en kompleks størrelse, ikke bare som en øjenåbner, men også som en skurren i øret. Filmmediets muligheder for manipulation er bl.a. beskrevet af den russiske filminstruktør, Sergej Eisenstein. Vertikal montage er et andet ord for den adskillelse, der sker imellem billed- og lydsiden. Som to, selvstændige spor i én og samme kameraindstilling går de hver sin vej og skaber i sammenstødet en syntese, en slags tredje betydning eller ekstra dimension. I eksemplet fra Bowling for Columbine får Moores budskab om et USA i forfald ekstra styrke og et ekstra twist ved hjælp af Louis Armstrongs varme røst. Kontrapunktisk lydanvendelse kan derfor både ironisere, provokere og kritisere på én og samme tid. Men dette er ikke et nyt fænomen i filmhistorien. Kærlighed til bomben Det kan man utvivlsomt både se og høre i Stanley Kubricks ultrasorte satirekomedie, Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1963). Filmtitlen i sig selv rummer en kærlighedserklæring til våben, i dette tilfælde atombomben, som går af i flere omgange i den berømte slutscene. Den tyske videnskabsmand Dr. Strangelove (Peter Sellers) bliver under sin tale så ivrig, at han forlader kørestolen og glædeligt overrasket udbryder med en tommetyk accent: Mein Führer, I can walk!. I næste kameraindstilling ser vi så en montage af ridsede arkivbilleder med diverse atomprøvesprængninger (Billede 3), mens vi på lydsiden hører en nostalgisk og rørstrømsk udgave af Vera Lynns sang fra 2. Verdenskrig, We ll Meet Again. Det er satire, når den er bedst. Eller værst, ville nogen måske sige. Kubrick ville egentlig gerne have lavet en seriøs film, men i sidste øjeblik valgte han at satse på humor i sin beskrivelse af den sindssyge hårknude af en konflikt, som supermagterne befinder sig i. Instruktørens intention med denne scene kunne være en spiddende kommentar til det absurde og lemfældige ved atomkrig. Måske er den uskyldige og patriotiske skønsang med til at understrege naiviteten hos magthaverne, der hurtigt glemmer atombombens ødelæggende kraft. Selvom man kan sige, at billederne står stærkt nok for sig selv, får de en ekstra dimension eller salt i såret ved brug af den berømte evergreen. Nydelige forstadsperversioner Lykken er bogstaveligt talt en varm pistol i Todd Solondz satiriske portræt af den amerikanske forstadsidyl i filmen Happiness (1998). Her går familiefaderen (Dylan Baker), der er psykiater, selv til en kollega for at fortælle som sin mystiske og traumatiske drøm, der giver ham stor tilfredshed. I drømmen går han rundt i en fredelig park så idyllisk og imødekommende, at man næsten kan høre What a Wonderful World på soundtracket. Musikken er et nydeligt klaverstykke med strygere, mens billedsiden viser familiefaderen, der går stille og roligt rundt med en maskinpistol i favnen. Han skyder tilfældigt omkring sig med et dødt blik i øjnene (Billede 4), mens folk kaster sig rundt i parken med dødbringende skudhuller i kroppen. Musikken fortsætter og bliver en synlig kontrast til de voldelige billeder. Det perverse ved hans person bliver forstærket, drømmen bliver med andre ord endnu mere syg og foruroligende ved at sammenstille smuk underlægningsmusik med pistolskud. Billede 3: Mod slutningen af Stanley Kubricks Dr. Strangelove ses en billedmontage af atomprøvesprængninger, mens Vera Lynn på lydsiden frejdigt og patriotisk synger We ll Meet Again. Billede 4: Titlen Happiness er en kontrastfyldt joke fra instruktøren Todd Solondz. Vi ser psykiaterens eget traumatiske mareridt eller måske ønskedrøm, hvor han skyder vildt for sig i en grøn park, mens harmonisk musik kører stille og roligt i baggrunden.

15 Der er også noget særdeles perverst over forstadshelvedet hjemme hos Mallory i Oliver Stones energiske syretrip, Natural Born Killers (1994). Det ses især i en scene, hvor der igen anvendes kontrapunktisk lyd. Ikke asynkron underlægningsmusik, men en kunstig dåselatter på lydsporet. Instruktøren laver en grotesk parodi på den populære situationskomedie, også kaldet sitcom. Vi ser ikke den omsorgsfulde, sorte kernefamilie fra Cosby & Co., men en hvid familie i synligt forfald. Juliette Lewis spiller den ulykkelige datter Mallory, som bliver befamlet af sin ulækre far (Billede 5) i dagligstuen lige for øjnene af den feje moder. Dåselatteren kører konstant i baggrunden, også når Mallory sammen med sin udkårne, slagteren Mickey, dræber den frastødende patriark. Den velkendte sitcom-genre bliver altså pludselig gjort fremmed, når dåselatterens klang og billedernes udtryk overhovedet ikke passer sammen. Todd Solondz viser i Happiness, at han er inspireret af David Lynch mørke mesterværk, Blue Velvet (1986), der også rummer kontrapunktisk lydanvendelse. Bl.a. i den smukt komponerede åbningssekvens af farverige billeder fra det overpolerede parcelhuskvarter. Den glade og nostalgisk trygge sang Blue Velvet bruges som underlægningsmusik, og den stopper ikke i det øjeblik, at den ældre ægtemand pludselig får et hjerteanfald ude i den velplejede have (Billede 6). Den fortsætter tværtimod lystigt med Blue Velvet Whoa-whoa uden afbrydelse. Det kunne lige så godt have været Louis Armstrong med sit forløsende Oh yeahhhhh. Senere i filmen bliver hovedpersonen Jeffrey gennembanket af sadisten Frank, mens én af hans vanvittige venner mimer til Roy Orbinsons gamle klassiker A Candy Colored Clown They Call the Sandman. Det uskyldige kobles altså igen sammen med det brutale og det perverse, som gør, at man ikke lige med det samme glemmer den pågældende scene. Det ubehagelige bliver endnu mere ubehageligt, det sociologiske studie endnu skarpere og ironien endnu mere besk og syrlig. Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, når den kontrapunktiske lyd også anvendes i George A. Romeros zombie-trilogi. F.eks. i Dawn of the Dead / Zombie rædslernes morgen (1978), hvor de levende døde, zombierne, vandrer hvileløst rundt i forstadshelvedets indkøbscenter. De døde kroppe hober sig op, bl.a. på rulletrappen, mens en omgang lalleglade muzak drøner gennem højtalerne (Billede 7). Billede 5: Natural Born Killers rummer sekvensen I Love Mallory, en grum parodi på den populære situationskomedie. På lydsporet høres en mekanisk, lalleglad dåselatter, mens billederne af Mallory og hendes far fortæller en hel anden historie om pervers vold og incest i den mildest talt sindssyge familie. Billede 6: I David Lynch Blue Velvet får ægtemanden et hjerteanfald, mens den nostalgiske titelsang fortsætter, som om intet var hændt. Billede 7: I Dawn of the Dead ser vi zombier med blodige kropsåbninger over alt i et tomt indkøbscenter, hvor der over højtalerne spilles en lystig melodi, der har mere med Disney at gøre end de levende døde. Syng i sol og regn Det afstumpede og det brutale går som en rød tråd igennem Stanley Kubricks milepæl A Clockwork Orange (1971), hvor den voldelige Alex (Malcolm McDowell) banker en uskyldig forfatter og voldtager hans kone (Billede 8). Det gør han faktisk med en så stor fryd og fornøjelse, at han lystigt nynner og synger titelsangen fra Gene Kellys og Stanley Donens klassiske musical, Singin in the Rain / Syng i sol og regn (1952). Sangen blev forståeligt nok aldrig den samme igen efter I sin debutfilm, den postmoderne gangsterfilm Reservoir Dogs / Håndlangerne (1992), laver Quentin Tarantino tydelige referencer til Kubricks film, især i en berømt og meget omtalt voldsscene: Psykopaten Mr. Blonde (Michael Madsen) skærer et øre af på en bagbundet politimand, mens han danser og brummer til Gerry Raffertys smukke ballade Stuck in the Middle With You (Billede 9). Kameraet panorerer skånsomt til venstre lige i det øjeblik, hvor den sadistiske Mr. Blonde skærer for. Men torturscenen er stadigvæk frygtindgydende og isnende, og det skyldes især brugen af den iørefaldende underlægningsmusik, der giver oplevelsen en ekstra dimension. Billede 8: I A Clockwork Orange synger psykopaten Alex strofer fra Gene Kellys Singin in the Rain, inden han begynder at voldtage en uskyldig kvinde. I Fritz Langs ekspressionistiske milepæl, M (1931), fløjter morderen en smuk melodi af Edvard Grieg. Den danske instruktør Ole Bornedal refererer utvivlsomt til M i sin populære gennembrudsfilm, gyseren Nattevagten (1994). Her bruges en uskyldig melodi også som en pervers kommentar til et makabert mord. Det er scenen, hvor luderen Joyce dræbes i sin lejlighed, at den kontrapunktiske lyd træder i karakter. På anlægget hører vi en gammel, rusten version af den Billede 9: I Reservoir Dogs laver Quentin Tarantino en klar reference til A Clockwork Orange i en brutal torturscene, hvor en smuk ballade gør billederne endnu mere isnende i deres udtryk.

16 lalleglade sang Lille Lise let på tå, mens kriminalkommissæren, spillet af Ulf Pilgaard, bogstaveligt talt spidder Joyce med en beskidt, fedtet brødkniv (Billede 10). Mens hun blødende hænger oppe i luften, fortsætter musikken i det samme irriterende spor. Scenen havde mistet noget af sin kraft og betydning, hvis det var en dyster cello eller en skrigende violin, som fulgte med de rystende voldsbilleder. Rent satireshow Provokatøren Michael Moore er lige nu biografaktuel med sit politiske manifest, Guldpalme-vinderen Fahrenheit 9/11 (2004), der virkelig har fået kritikerne op af stolene. Moore beskyldes bl.a. for grov manipulation. Der er noget om snakken, for akkurat som i Bowling for Columbine bruger den frembrusende instruktør gennem flere sekvenser underlægningsmusik, som står i synlig kontrast til billedernes signaler og udsagn. Moore har et genialt blik for mediets muligheder, men filmen tangerer næsten propaganda som følge af arbejdet ved klippebordet. Faktisk er Moore ifølge Time Magazine godt og grundig sur på Pete Towsend, guitaristen i det britiske rockorkester The Who, fordi musikeren ikke ville give Moore tilladelse til at bruge sangen Won t Get Fooled Again i Fahrenheit 9/11. Så kan man tænke lidt over, hvilke kontrastlignende billeder Moore ville have brugt til denne sang i sit perfide angreb på George W. Bush? Man kan næsten se Moore for sig, siddende i klipperummet med et skævt smil på læben, mens han lægger underlægningsmusik hen over billederne fra Fahrenheit 9/11, bl.a. R.E.M. s Shiny Happy People. Men Moore bruger ikke bare kontrapunktisk lyd for at ironisere, men også for at underholde, især den første halvdel af filmen, som er det rene satireshow. Han må derfor kunne nikke genkendende til sangen There s No Business Like Show Business, som afslutter Bob Fosses moderne musical All that Jazz (1979). På dansk hedder filmen Det er showtime!, og Fosse bruger kongenialt en synlig adskillelse mellem billede og lyd. I slutningen ser vi en ligpose blive lynet op over hovedpersonens ansigt (Billede 11), mens sangen There s No Business Like Show Business kører som underlægningsmusik i baggrunden. Billede 10: I Nattevagten hører vi en naiv og uskyldig udgave af Lille Lise let på tå, mens der i billedet løber litervis af blod ned ad benene på luderen Joyce. Billede 11: Mod slutningen af All that Jazz er der ingen lyd. Pludselig hører vi så lyden af en lynlås til en ligpose, som bliver lukket. Herefter hører man så det glade, direkte budskab: There s No Business Like Show Business. Der er stærke bivirkninger ved at opleve denne form for kontrapunktisk lydanvendelse i de ovenstående filmeksempler: Man får straks indre billeder af de omtalte scener, når den tidligere så uskyldige musik igen på et tidspunkt spiller i radioen. Og efterhånden synes man, at kontrasterne paradoksalt nok hænger rigtigt godt sammen, for efter chokket og den første forvirring begynder instruktørens budskab og intention at tone frem på det indre filmlærred. Faktaboks Højbjerg, Lennard. Fortælleteori 2. København: Akademisk Forlag, Katz, Per B. Fokus. København: Gyldendal, Konigsberg, Ira. The Complete Film Dictionary. New York: Meridian, Time Magazine, July 26, Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF (? Kb) Gem/åben hele nummeret som PDF (??? Kb) forrige side næste side

17 16:9, september 2004, 2. årgang, nummer 8 til toppen forsiden tidligere numre om 16:9 kontakt copyright ,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.

18 September årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Fortænkt eller genial? Af HENRIK HØJER Er Lars von Trier, alle priserne og anmelderroserne til trods, mere fortænkt end genial? Det mener seniorforsker på Statsbiblioteket i Århus, Peder Grøngaard, og den holdning uddyber han dels i et essay med titlen Lars von Trier: Myte og sandhed, dels i 16:9 s interview herunder. Problemet med Lars von Trier er, at han som kunstner konstant flakser mellem en række uforenelige roller og attituder, som han stort set aldrig kan få til at gå op i en højere enhed. Han vil gerne opfattes som en eksperimenterende avantgardeinstruktør, der bryder nye veje for filmkunsten. Men han vil også godt betragtes som en renfærdig realist og dokumentarist, der tager virkeligheden alvorligt samtidig med, at han giver den som tryllekunstner, showman, sentimental storyteller og religiøs forkynder. Han vil det hele og når derfor aldrig i dybden med noget som helst. Man savner hele tiden en klar bevidsthed om, hvor man er henne i det kunstneriske landskab. Et mål ud over provokationen som synes at være det nærmeste von Trier kommer en kunstnerisk målsætning for kunstnerrollen. Peder Grøngaard (f. 1945). (Grøngaard:43) Ja, han er barsk, Peder Grøngaard, overfor vort nationale filmklenodie i sit arbejdspapir fra Statsbiblioteket i Århus Lars von Trier myte eller sandhed (2003). I det følgende interview vil Peder Grøngaard redegøre for sine betragtninger og uddybe en kritik, der vel kan betragtes, enig eller ej, som et tiltrækkende plask i den hjemlige andedam, der, lader det til, for længst har droppet alle diskussioner af mere filmæstetisk art. Peder Grøngaard er til daglig ansat som seniorforsker på Statsbiblioteket i Århus, hvor han blandt andet fungerer som indkøber af filmbøger og som fagreferent i film med ansvar for bibliotekets filmwebsite og for information om dansk medieforskning. Peder Grøngaard var desuden blandt initiativtagerne til det nu hedengangne filmtidsskrift MacGuffin ( ), og han har desuden gjort sig bemærket på filmfronten gennem sine bøger og artikler om fransk films gyldne årgang, hvor interessen først og fremmest har samlet sig om Chabrol, Truffaut og Godard. Og netop denne forkærlighed for en række instruktører, der debuterede for mere end fyrre år siden samt den aktuelle kritik af von Trier, afføder interviewets første spørgsmål Henrik Højer: Er der slet ikke nogen nyere instruktører, der vækker din begejstring, eller har filmkunsten for længst toppet? Peder Grøngaard: Det var jo sådan i MacGuffin-dagene, at vi altid blev mere eller mindre forelskede i en film. Det er selvfølgelig et lidt voldsomt ord at bruge, men det betød, at filmen trykkede på alle

19 knapper. Her var der noget på færde: Først og fremmest filmens handling men også filmens sprog og man kunne falde helt i svime over noget æstetisk fuldendt, som var hængt op på nogle figurer, nogle skuespillere, der bar filmens univers. Den forelskelse var benzinen, motoren i MacGuffin-artiklerne og er også blevet det for mig siden hen. Da jeg så Reconstruction (red. 2003) af Christoffer Boe, da følte jeg mig faktisk ung igen på den måde, at jeg blev forelsket i filmen. Desværre er jeg aldrig blevet forelsket i en Lars von Trier-film. Det vil sige, de har aldrig formået at trykke på knapperne, og derfor er jeg ikke kommet ind i hans univers, jeg har ligesom stået udenfor og kigget på. Og da jeg en aften sad på sengekanten og læste von Triers seneste manifest og regelsæt for dokumentarfilmen, Dogumentary, blev jeg simpelthen så ophidset, fordi det fortsætter hans snak om den sande film og er en krigserklæring til fiktionsfilmen. Det følte jeg mig i den grad provokeret af, så jeg bestemte mig for at skrive en kronik. Men jeg skrev og skrev og skrev og fik ideer fra højre og venstre, og i den forstand var det en meget berusende proces. Men det var jo ikke af kærlighed som tidligere, udgangspunktet var denne gang et helt andet; det var en irritation, der gjorde, at jeg satte mig ned for at kigge på denne kunstner: hvad er det egentlig, der er på færde, og hvorfor er jeg aldrig kommet ind i den mands univers. Undtagen en gang, da jeg så Riget (1994). Den blev jeg forelsket i, for nu at bruge det ord igen, og jeg kunne se, at her var der endeligt noget nyt på færde, her var der en von Trier, der bag al den ydre staffage og al åndemaneriet frembragte et sandt og ægte materiale. Hvis man skulle sige noget om, hvad det er jeg praktiserer i min vurdering af von Trier som kunstner, så er det jo et minibiografisk værk, der ikke giver sig særligt meget af med at analysere de enkelte film i detaljer. I MacGuffin forsøgte vi at lave grundige og tilbundsgående analyser inspireret af nykritikken, der tilstræbte nærlæsningen. I mit von Trier essay forsøger jeg på intet tidspunkt at gå ind i de enkelte film og analysere dem. Her kunne man henvise til Schepelerns bog, men så mange analyser byder han nu heller ikke på. Man kunne i denne forbindelse nævne den aktuelle strid om udlægningen af Kierkegaards kunstnerrolle. Joakim Garff bliver jo for øjeblikket kritiseret af Peter Tudvad for at have overeksponeret Søren Kierkegaard som legende æstetiker, men jeg tror da begge modsætningsfyldte udlægninger, Tudvads og Garffs, siger noget vigtigt om Kierkegaard. Lige sådan har jeg forsøgt mig med et miniportræt af von Triers manglende evne til at få skabt sig en kunstneridentitet, forsøgt at belyse netop en ganske bestemt side af manden. Schepelern vælger egentlig at belyse den samme side, men kalder det geniale træk. Det moment, du er mest kritisk overfor, er hans tendens til hele tiden at bygge en myte op om sig selv, kan du uddybe den betragtning, hvad er det han er ude på i dine øjne, hvori består projektet? Jeg vil nok nogle gange komme til at parallelisere med andre instruktører. Jeg har gennem mit arbejde bedrevet noget, man kunne kalde mini-psykoanalyse i den forstand, at jeg aldrig har opfattet mig selv som psykoanalytiker men dog altid har interesseret mig for barndommen som en meget vigtig periode i ethvert menneskes liv. Herunder ikke mindst kunstnerens liv. Og hvis man tager sådan nogle folk som Bergman, Malmros og Truffaut, så er det helt oplagt, at de alle sammen har oplevet det, man kunne kalde en kaotisk barndom, men også at de alle har fundet en orden, et kosmos i kunsten, som kunstnere. Hvis man ser Truffauts samlede værk, så er det påfaldende at slutbilledet i Ung flugt (red. 1959), hvor hovedpersonen Antoine vender sig om og kigger ind mod land, at netop den indstilling bliver indledningen på en lang række film, der refererer til denne ene film og dette billede. For mig at se har det givet Truffaut en klar kunstnerisk identitet, og jeg er egentlig rystet over, at tingene så organisk kan vokse ud af en debutfilm. Hvordan kan elementer som langt senere udfoldes allerede være repræsenteret i debutfilmen? Det samme kan man sige om Bergman, der i alle sine film har behandlet det, han kalder sine dæmoner, sin angst. Han har talt om ydmygelsen som et livsvilkår (igen skal vi tilbage til barndommen), og hvis man så hans sidste tvfilm, Saraband (red. 2003), kan man jo se, at han aldrig er blevet færdig med at formulere sig omkring disse temaer. I modsætning hertil savner

20 jeg hos von Trier en kunstnerisk identitet, som hjælper manden i gang og gør ham til herre over det kaos, der formodentlig har hersket i ham. Nu har han jo selv sagt, at han ikke var undertrykt som barn, men at han var opdraget til selv at skulle bære verden på sine skuldre. Det var for meget for et barn, og han siger selv, at det har givet ham den eksistentielle angst, han nu må leve med, men som altså kun sporadisk optræder i hans film. Derfor ender han med kun at have selviscenesættelsen tilbage. Den bliver hans egentlige projekt. Hvor man kan sige, at Peter Schepelern i sin bog om von Trier ser alle reglerne, alle eksperimenterne som udtryk for von Triers genialitet, da ser du dem som undvigelser. Men kunne man ikke sige, at han i Forbrydelsens element (1984), Epidemic (1988) og Europa (1991) behandler en række meget personlige temaer i utroligt stramme rammer? Måske ikke så direkte som Truffaut i Ung flugt, men at der i von Triers vanvittigt kontrollerede måde at bruge filmsproget på er noget personligt på spil? Selvfølgelig er der noget personligt på spil. Det har du ret i. Men de personlige temaer er bare svære at få øje på, fordi selve stilen overskygger det personlige i stedet for at afdække det kaos, jeg taler om. I hans indledende trilogi leger han nærmest, at han er Orson Welles, Tarkovskij eller Hitchcock. Jeg kan også godt se, at det er fantastiske billeder og beundrer dem, men jeg kommer aldrig til at holde af dem. Jeg ser Forbrydelsens element som et forsøg på at spænde buen enormt hårdt for at demonstrere overfor omverdenen, hvor stort et talent han er som filminstruktør. Men han spænder ben for sig selv i sit desperate forsøg på at tangere mestre som de tre førnævnte. Hvis man paralleliserer med Malmros, så er Lars Ole 5.c (red. 1973) hans Ung flugt. Scenen, hvor Lars Ole en dag vil flygte fra skolen for at undgå at få tæsk, klipper Malmros på en måde, så den bliver utrolig smuk og poetisk og samtidig som et citat fra en af de franske nybølge film; en markering af, at her kommer han fra, samtidig med at han jo godt ved, at han i bund og grund bare er århusianer. Han kan altså godt udvikle sit eget univers samtidig med, at han lader sig inspirere. Von Trier finder aldrig nogensinde en plads i sit eget filmunivers og har kun de filmiske inspirationskilder tilbage. Hvad er substansen? Da er der noget andet på spil i Riget (red. 1994), som han siger er lavet med venstre hånd. Og det synes jeg er fint, for den er ikke kontrolleret, og det ser jeg som noget positivt. Han betragter den nærmest selv som en strøtanke. Når jeg tænker tilbage på instruktører, man måske kunne kritisere for det samme, så kunne man f.eks nævne en beundret instruktør som Kubrick, der jo heller ikke ligefrem roder rundt og op i sin egen personlige historie. Jeg kan også godt se, at det er et urimeligt krav at stille, men jeg synes alligevel von Trier opfører sig som om hans person er vigtig. Det er også derfor, han efter min mening indvilger i at snakke med Klaus Rifbjerg på nationalt tv. Han går i psykoanalyse hos en aldrende kunstner, og da jeg så dem sammen, kunne jeg se, at det var Rifbjerg, der havde noget at byde på i den sammenhæng. Han beundrer von Trier men forsøger at ruske op i manden og få ham til at opgive selviscenesættelsen, som han bebrejder ham. Von Trier siger hele tiden hvorfor ikke, og den attitude er blevet en blindgyde. Von Trier er fortænkt, hvor en Hitchcock er genial? Når du nævner Hitchcock, så er det geniale ved ham, at han rummer mindst fire lag: Han laver historier som umiddelbart kan forstås og opleves af alle. Så arbejder han altid som fornyer af filmsproget og fortæller desuden også en historie, der hovedsageligt appellerer til den tilskuer, der interesserer sig for film og filmhistorie. Det sidste lag fortæller os om instruktøren, i Hitchcocks tilfælde ofte om hans forhold til de kvinder han møder ikke mindst gennem sit arbejde som filminstruktør. Hvad von Trier angår, synes jeg sjældent, han laver film

Om glæden ved Pixar. Af LOUIS THONSGAARD

Om glæden ved Pixar. Af LOUIS THONSGAARD September 2004 2. årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Om glæden ved Pixar Af LOUIS THONSGAARD Efter bruddet med Disney er fremtiden uvis for Pixar Animation Studios,

Læs mere

Lykken er en varm pistol

Lykken er en varm pistol September 2004 2. årgang nummer 8 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Lykken er en varm pistol Af JAN OXHOLM Michael Moore er kendt for at skyde med skarpt. Ikke kun verbalt. For

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film

Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film ANGEL FILMS PRÆSENTERER Tad Stones Den fortabte eventyrer En RABALDER BIO film Instrueret af Enrique Gato Manuskript af Javier Barreira & Gorka Magallón Tad Stones Den fortabte eventyrer Dansk synopsis

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Anamorphic Widescreen

Anamorphic Widescreen Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen

Karen Kristiane, Mette Mørk Christensen, Stina Frandsen og Mathias Nielsen 1 Girls - Break up app Om Tv serien I serien følger vi hovedpersonen Hannah og hendes tre veninder, der alle er i starten af tyverne og bor i New York. Vi følger deres venskaber, kærlighedsliv og forsøg

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10

OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

grafisk design Designopgave Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design xdanmarks MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Optagelsesprøve

grafisk design Designopgave Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design xdanmarks MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Optagelsesprøve Designopgave Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Design Bogforside i tre varianter Du skal designe forsiden til Stieg Larsson roman fra 2006»Mænd der hader kvinder«i tre forskellige designs: Version

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Foredrag. Temadag. Konfliktcoach. Ledelse. Krisehjælp

Foredrag. Temadag. Konfliktcoach. Ledelse. Krisehjælp Foredrag Temadag Konfliktcoach Ledelse Krisehjælp Lars Mogensen Lars Mogensen holder inspirerende, nærværende og underholdende oplæg, temadage og uddannelse inden for trivsel, kommunikation og konflikt

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.12/12 2014

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.12/12 2014 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.12/12 2014 Juleværksteder er fordybelse og selvbestemmelse Endnu en gang åbner lærerne på friskolen for værktøjskassen og byder eleverne indenfor til årets juleværksteder.

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved

Hjertetræning. Så dån holder du dit hjerte å bent. Birgitte Hånsen. Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved Hjertetræning Så dån holder du dit hjerte å bent Birgitte Hånsen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights reserved 1 Indledning Når vi føler os sårede og forurettede, er det en instinktiv reaktion at

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. Retvendt. Lad impulserne fra dit indre, give dig svaret på hvad dit hjerte ønsker sig. Når du siger jamen tre gange, er der

Læs mere