Udvalgte problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2013

Transkript

1 29. januar 2014 Udvalgte problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2013 Til inspiration og vejledning af FSR - danske revisorers medlemmer har FINU (foreningens Finansielle udvalg) i dette notat belyst visse udvalgte problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for Notatet skal ses som et supplement til gældende love, bekendtgørelser mv., herunder Finanstilsynets orienteringsskrivelser ( julebreve ). Formålet med notatet er alene at kommentere på udvalgte problemstillinger i forbindelse med årsafslutningen for FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr I notatet behandles: 1. Revisionsbekendtgørelsen 2. ISA Going concern-vurdering og nye kapitalkrav (CRD 4 og CRR) 4. Certificering og øget efteruddannelse 1. Revisionsbekendtgørelsen Finanstilsynet har udstedt ny revisionsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 21. august 2013 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner), som har virkning fra og med regnskabsåret De væsentligste ændringer i forhold til det hidtidige regelsæt er det nye bilag 2, som beskriver de arbejdshandlinger, som Finanstilsynet forventer, der udføres - i tillæg til revisionen af årsregnskabet - som grundlag for, at revisor kan afgive de krævede konklusioner og oplysninger i revisionsprotokollen. Der er tale om en præcisering og på visse områder en udvidelse af revisors arbejdsopgaver i forhold til den tidligere revisionsbekendtgørelse. FINU har den 5. november udsendt et kort notat til FSR danske revisorers medlemmer om ændringerne. Notatet er vedlagt fire bilag: en oversigt over

2 ændringerne, et eksempel på en oversigt over materiale, revisor skal bruge fra virksomheden, eksempel på revisors arbejdsinstruks samt et eksempel på ledelseserklæring. Side 2 Bekendtgørelsen indebærer som sagt på visse områder en udvidelse af revisors arbejdsopgaver og tidsforbrug i forhold til tidligere. Særligt på følgende områder vurderes der at være tale om udvidelse af revisors arbejdsopgaver: 11 vedrørende konklusion om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis som nu baseres på kravene i 71-bekendtgørelsen 31 vedrørende gennemgang af kapitalforhold i tilknytning til going concernvurdering, herunder gennemgang af virksomhedens opgørelse af individuelt solvensbehov. Dette punkt er nærmere beskrevet under punkt 3 nedenfor. For en mere detaljeret beskrivelse henvises i øvrigt til notatet af 5. november ISA 610 ISA 610, Using the Work of Internal Auditors er blevet ajourført af IAASB og er oversat til dansk under navnet Anvendelse af interne revisorers arbejde. ISA 610 er gældende for 2013 for virksomheder, der anvender kalenderåret som regnskabsår. Afsnittet, der omfatter direkte assistance, træder imidlertid først i kraft for perioder, der slutter 15. december 2014 eller senere. Formålet med IAASB s ajourføring af ISA 610 er at sikre: En mere tidssvarende og uddybende standard, der afspejler de ændringer, der har været i praksis i ekstern revisors anvendelse af intern revisions arbejde, siden den gamle standard blev vedtaget Bedre anvendelse af den interne revisionsfunktions viden og observationer i forbindelse med ekstern revisions risikovurderinger Præcisering og udvidelse af standardens retningslinjer (framework) for vurdering af, og hvor muligt, anvendelse af den interne revisionsfunktions arbejde som grundlag for opnåelse af revisionsbevis, herunder at få klarlagt, hvornår interne revisorer må yde direkte assistance til den eksterne revisor.

3 Den ajourførte ISA 610 er betydeligt mere omfattende end den hidtidige standard. De væsentligste ændringer vedrører følgende: Side 3 Uanset om ekstern revisor anvender den interne revisionsfunktions arbejde eller ej, er den eksterne revision forpligtet til at rette forespørgsler og overveje den interne revisions arbejde i forbindelse med risikovurderingen Yderligere krav og vejledning i forbindelse med vurdering af den interne revisionsfunktions kompetencer og objektivitet, herunder et nyt krav om, at der som forudsætning for, at ekstern revision kan anvende den interne revisionsfunktions arbejde, kræves, at den interne revision anvender en systematisk og disciplineret metode, der omfatter kvalitetsstyring Introduktion af sikkerhedsforanstaltninger, der skal modvirke anvendelse af eventuelt utilstrækkeligt arbejde udført af den interne revisionsfunktion, herunder krav om, - at ekstern revision selvstændigt udfører alle betydelige vurderinger i revisionsopgaven - at ekstern revision udfører mere direkte revisionsarbejde på områder, hvor risikoen for væsentlig fejlinformation er vurderet høj, eller hvor betydelige vurderinger indgår i revisionshandlingerne, samt - krav om at foretage genudførelse af den interne revisionsfunktions arbejde. En fælles arbejdsgruppe nedsat af FSR danske revisorers Finansielle Udvalg (FINU) og Foreningen af Interne Revisorer IIA har udarbejdet et notat med tilhørende Q & A, hvor der ses nærmere på, hvilke problemstillinger den ajourførte standard rejser. På FSR danske revisorers og IIA s hjemmesider er notatet og Q & A tilgængeligt, hvortil der henvises for en uddybende gennemgang. 3. Going concern-vurdering og nye kapitalkrav (CRD 4 og CRR) Pengeinstituttets ledelse skal dokumentere, at årsregnskabet med rimelighed kan aflægges med fortsat drift for øje. Ledelsens stillingtagen til going concernforudsætningen skal dække en periode på mindst 12 måneder fra balancedagen.

4 Revisor skal i forbindelse med revisionen vurdere ledelsens dokumentation for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Det bemærkes, at det således er revisors opgave at gennemgå den af ledelsen udarbejdede dokumentation for going concern-forudsætningen. Side 4 Revisor skal som led i sin vurdering af going concern-forudsætningen gennemgå ledelsens forventninger under hensyntagen til pengeinstituttets strategi og realistiske handlemuligheder. Revisor skal endvidere vurdere dokumentationen for, at det er sandsynligt, at pengeinstituttet vil have tilstrækkelig likviditet og finansiering. Heri skal indregnes, at udlån efter Nationalbankens belåningsordning ikke kan belånes efter 1. juli Revisor skal også vurdere dokumentationen for, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravene, jf. udkast af 20. december 2013 til bekendtgørelse om overgangsregler ifølge CRR-forordningen i høring (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013). Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 31. marts Ledelsen skal vurdere risikoen for, at Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav end det af pengeinstituttet fastsatte individuelle solvensbehov, og revisor skal med professionel skepsis gennemgå denne vurdering. I henhold til pkt. 45 i bilag 1 til revisionsbekendtgørelsen af 21. august 2013 skal revisor.. foretage en indledende vurdering af virksomhedens solvens og økonomiske situation. Herefter skal revisor ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko fastlægge mængden og dybden af de under litra a-d beskrevne handlinger. Handlingerne beskrives som følgende: a) Gennemgå og vurdere, om de af ledelsen opstillede forudsætninger for opgørelsen af virksomhedens solvensbehov er dokumenterede og velbegrundede. b) Stikprøvevis efterprøve, om solvensbehovsopgørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de opstillede forudsætninger. c) Stikprøvevis efterprøve solvensbehovsopgørelsens indre talmæssige sammenhæng. d) Vurdere, om der ved opgørelsen af solvensbehovet er taget hensyn til de forhold, der er fastlagt i bekendtgørelse om kapitaldækning 5, stk. 1.

5 Udgangspunktet er, at revisor altid skal udføre handlingerne under litra a-c. Medmindre virksomheden har en stor overdækning i forhold til solvensbehovet, vil revisor også skulle udføre handlingerne under litra d. Side 5 4. Certificering og øget efteruddannelse Reglerne om certificering for underskrivende revisorer i kreditinstitutter og forsikringsvirksomheder, som skal være med til at sikre en høj kvalitet i revisionen af de finansielle virksomheder, er nu fastsat af Finanstilsynet og indebærer i hovedtræk: Krav om timers erfaring inden for de seneste 5 år med revision og rådgivning af finansielle virksomheder, hvoraf timer skal vedrøre revision af den pågældende type af finansiel virksomhed. Herunder skal 50 % af timerne med revisionsydelser være udført som underskrivende eller ledende revisor. Krav om 60 timers efteruddannelse over en 3-årig periode indenfor specifikke emner i relation til finansielle virksomheder i tillæg til de eksisterende efteruddannelseskrav, der gælder for statsautoriserede revisorer. Finanstilsynets mulighed for, at fratage en certificering, såfremt Finanstilsynet finder, at en revisor ikke forventes at varetage hvervet på betryggende vis som følge af en verserende eller afgjort sag ved Revisornævnet eller revisors adfærd i øvrigt. En 3-årig indfasningsperiode, hvor kravene for at kunne påtegne den pågældende type af finansiel virksomhed i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 skal udgøre henholdsvis 40 %, 60 % og 80 % af de fastsatte timekrav. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014, og således med virkning for revisorvalg, der foretages på generalforsamlinger eller repræsentantskabsmøder efter denne dato. Det revisionsfirma som vælges af generalforsamlingen som revisor for et kreditinstitut eller en forsikringsvirksomhed skal sikre, at der i forbindelse med valget udpeges en eller flere certificerede revisorer til at påtegne årsrapporten. Såfremt en revisor modtager personligt valg, skal denne være certificeret på generalforsamlingstidspunktet. Det må forventes, at de kommende regler vil medføre en yderligere specialisering af revisorer i finansielle virksomheder, særligt som følge af de nye

6 erfaringskrav og øgede efteruddannelseskrav. Ligeledes må det formodes, på baggrund af de indførte krav, at kun relativt få revisorer i Danmark i praksis vil kunne opfylde de fastsatte krav, særligt efter indfasningens udløb. Side 6 Der er mange nye regler og krav, som påvirker revisorer i pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder. FINU vil i 2014 fortsætte og øge dialogen med Finanstilsynet og andre relevante myndigheder med henblik på at sikre så klare rammer for revisorernes arbejde som muligt. Ideer og synspunkter i relation hertil er som altid velkomne. Med venlig hilsen Det Finansielle Udvalg