DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 DebatMagasin om det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer Regionernes borgertopmøder Forår 2011

2 Indhold Tema 000 Op op og atter op 5 Tema 001 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 9 Tema 002 Hvad skal dit bidrag være? 14 Tema 003 Plads til forskellighed? 18 Tekst: Thomas Klenow With, Krithfilm Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 1800 ISBN trykt: ISBN el.:

3 Borgertopmødet om det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer Lighed Effekt Kvalitet Rettighed Patientsikkerhed Patientfokus Omkostningseffektivitet Vi byder dig snart velkommen til borgertopmøde om det danske sundhedsvæsen. Velkommen til vigtige og spændende diskussioner, der skal gøre politikerne klogere på, hvad borgerne mener om sundhedsvæsenet. Emnet for dagen er lige så stort, som spørgsmålene er mange. Det materiale, du nu sidder med i hånden, kommer omkring nogle af de spørgsmål, som trænger sig på i disse år. Vi ved, at de optager både borgere, sundhedspersonale og politikere. Debatoplægget byder på mange synspunkter. Mange fremstår velovervejede og overbevisende. Nogle måske provokerende og tankevækkende. Men der er ingen, der har patent på sandheden. Alle kan komme til orde med deres holdninger, når vi mødes til borgertopmøde. Politikerne i regionerne hører ofte, hvad læger, forskere, økonomer, patientforeninger og andre med professionel interesse i sundhedsvæsenet mener. Nu vil de gerne høre, hvad der optager dig. Og de vil bruge de holdninger og resultater, der kommer frem på dagen, i det videre arbejde. Regionernes seks værdier Regionerne har en ambition om et endnu bedre sundhedsvæsen i Danmark. Udviklingen skal ikke kun tage udgangspunkt i, at vi har en økonomisk udfordring, men i højere grad end i dag fokusere på kvalitet og den enkelte patients situation. Hvorfor værdier? De seks kvalitetsværdier Hvor mange operationer er der gennemført? og Hvad koster de? er naturligvis nogle af de centrale spørgsmål for regionerne, når de styrer sundhedsvæsenet. Men det fortæller kun en del af sandheden om, hvad vi får for pengene i det danske sundhedsvæsen. Og siger ikke noget om det, der er vigtigst nemlig hvilke resultater sundhedsvæsenet skaber for patienterne. Fik jeg den rigtige behandling? og Blev der lyttet til mig og mine pårørende? er f.eks. spørgsmål, som er vigtige for patienten. Værdierne handler om det, der er hele sundhedssektorens formål og berettigelse - nemlig at skabe velfærd og tryghed i den danske befolkning i form af mere sundhed og mindre sygdom. Økonomien skal naturligvis stadig holde! Særligt nu, hvor der er udsigt til, at stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet vil aftage pga. den generelle økonomiske krise. Men et fokus på hvilke værdier der skal sikre, at borgerne får kvalitet for alle pengene uanset hvor mange penge der er! INTRODUKTION 3

4 Tema 000 Op, op og atter op Ny medicin og nye behandlinger kommer til. Det øger vores forventninger, og det lægger pres på sundhedsvæsenets økonomi. Vores sundhedsvæsen skal fortsat levere kvalitet og effektivitet, og sikre, at vi kan få den nødvendige behandling, når der er brug for det. Men der bliver brugt flere penge på sundhed end nogensinde før. Kan det det blive ved? Eller skal vi træffe nogen valg, der vil præge sundhedsvæsenet fremover og hverdagen for patienter, pårørende og ansatte? 4 borgertopmøde debatmagasin 2011

5 Nye og flere behandlinger. Det går kun en vej med sundhedsudgifterne: Tema 000 Op, op og atter op Vi får flere nye og bedre behandlingsformer og ny og kostbar medicin. Hospitalerne er blevet hurtigere og mere effektive til at behandle os. Men samtidigt øges vores forventninger. Og antallet af behandlinger koster. Udgifterne er vokset hurtigt. Alene fra år 2000 til 2011 er de offentlige udgifter til sygehuse og de praktiserende læger steget med ca. 24 milliarder kroner fra ca. 66 milliarder kroner om året til omkring 97 milliarder kroner om året. En stigning på ca. 36 procent. Tre økonomiske fremtider Scenarier for sundhedsudgifternes andel af BNP frem til 2020, pct. Pct. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 Hvordan ser der ud fremover? Kurverne viser, hvad der kan ske med sundhedsudgifterne. De optager en større og større del af samfundsøkonomien. Den lilla kurve viser det, som regeringen regner med og håber på. Nemlig at udgifterne vokser i samme takt som resten af økonomien (målt i BNP, der er et mål for værditilvæksten i produktionen i et land). 7,0 6,5 6, Mervækst 0 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst 1,9 pct. Den blå kurve svarer til den udvikling vi så i årene , hvor vi havde en årlig mervækst i sundhedsvæsenet på 1,9 procent. Og den røde svarer til en udvikling, hvor sundhedsvæsenet har en mindre mervækst på 0,6 procent. Altså en tredjedel af det, vi har set i de forgangne år. Den røde kurve svarer til at skatten skal stige med omkring 4 procent frem mod 2020 hvis altså de øgede udgifter skal betales over skatten. Men hvor skal pengene ellers komme fra? Skal nogle offentlige tilbud skæres ned? Eller skal vi prioritere anderledes og f.eks. sætte flere penge af til sundhedsvæsenet? Er der andet, vi kan gøre? Kilde: De Økonomiske Råd og Danske Regioner, egne beregninger. 1. Mervækst på 0 pct.: Udgifterne vokser ikke hurtigere end BNP, men deres andel af BNP stiger af demografiske årsager især fordi efterkrigsgenerationen går på pension. Der er taget højde for, at kommende generationer lever længere, hvilket medfører relativt lavere sundhedudgifter. 2. Mervækst på 0,6 pct.: Udgifterne vokser moderat hurtigere end BNP. 3. Mervækst på 1,9 pct.: Udgifterne fortsætter med at vokse i samme takt som i perioden TEMA 000 5

6 Lars Haagen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd Rask og rig fattig og syg Butikken hvor næsten alt er gratis Når varerne er gratis, er efterspørgslen uden grænser Sundhedsvæsenet er en succes. Der kommer flere og flere varer på hylderne, flere og flere behandlinger, som måske kan gøre os raske. Men der er tale om en butik, hvor næsten alt er gratis derfor er efterspørgselen også ubegrænset, forklarer sekretariatschef Lars Haagen, fra Det Økonomiske Råd. Som systemet er skruet sammen i dag, er det politikerne, der træffer valget for borgerne, men politikerne gør det i blinde. Man ser det samme i alle lande. Alle vegne stiger sundhedsudgifterne. Og hvis det bliver ved som nu, så ender det med at spise hele skatten. Hvis borgerne ønsker at lade udgifterne stige og stige, så ok. Men vi mangler et eller andet signal, der kan fortælle politikerne, hvad borgerne egentlig ønsker. Hvor meget ville borgerne være villige til at betale, hvis de selv skulle have pengene op af lommen? Og alternativt: Hvilke offentlige udgifter er det, der skal skæres ned på eller bremses op, når sundhedsudgifterne stiger? Og det må jo være på nogle af de store poster: Uddannelse, pensioner eller sociale ydelser? siger Lars Haagen. Forskellige patienter behandlet på sygehuse 2004 til Hvor meget, man bruger sundhedsvæsenet, hænger sammen med uddannelsesniveau og beskæftigelse Der er forskel på befolkningens sundhed. Jo færre penge og jo lavere uddannelse, jo dårligere sundhed sådan er det ofte. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har målt på i hvor høj grad forskellige befolkningsgrupper trækker på de forskellige sundhedsydelser. Og den viser, at de de uuddannede er de flittigste brugere. De ufaglærte går 11,3 gange til lægen om året, mens de højtuddannede kun gør det 6,4 gange om året. Til gengæld får de højtuddannede lidt oftere en henvisning til speciallægen end de ufaglærte. De ufaglærte ligger også næsten dobbelt så meget på hospitalet som de højtuddannede. Endnu mere markant er forskellene, når man ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mennesker på kontanthjælp går dobbelt så meget til lægen som de, der er i job nemlig 16,5 gange om året mod otte gange for folk i job. Mens førtidspensionister - som har fået pension på grund af sygdom - topper med 22,3 lægebesøg om året Kilde: Landspatientregistret. Kun patienter bosat i Danmark. 6 borgertopmøde debatmagasin 2011

7 Jeg bestemmer om jeg er syg Hvem bestemmer over de 97 milliarder? Lars Ehlers, professor i Sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet Sundhedssektoren bruger omkring 97 milliarder kroner om året Bestemmer nogle patienter mere og mere i deres sygdomsforløb? og øger det udgifterne? Det er med sundhedsudgifterne som med finansloven. Hvert år forhandles nogle små hjørner af det store budget. Langt de fleste penge fordeles stort set på samme måde år for år. Bruger vi tid nok på at diskutere, om der er alternativer til det, vi gør nu? Hvem er syg? Og hvem er rask? Ingen kan svare nøjagtigt på spørgsmålet. Og det påvirker udgifterne, mener professor i Sundhedsøkonomi, Lars Ehlers, Aalborg Universitet. Før i tiden var det nemmere. Man havde en model, hvor det var lægen, der definerede, hvem der var raske og syge. I dag drejer sundhed sig mere om livskvalitet: Jeg føler mig ikke godt tilpas. Jeg føler mig utryg. Jeg er bange. Jeg vil gerne have en pille. I gamle dage levede man med masser af små skavanker, især når man blev gammel. I dag vil vi ikke acceptere at leve med de små skavanker. Vi ønsker at leve med ungdommens helbred resten af livet. Derfor er der ingen grænser for, hvad vi vil efterspørge af behandling. Men når det gælder sundhedsudgifter, så er der forskel på, om det er lægen, der bestemmer ud fra sundhedsmæssige kriterier. Eller om det er patienten ud fra sine egne følelser og krav. De mange dagligdagsbeslutninger En meget stor del af beslutningerne i sundhedsvæsenet træffes, når lægen møder patienten og beslutter, hvilken behandling der skal gives, når sygeplejersken tager stilling til plejebehovet osv. Det er først og fremmest sundhedspersonalets tusindvis af dagligdags beslutninger, der tages i samarbejde med patienterne. Her er tale om faglige beslutninger, som fagfolkene er uddannede til at tage. Omvendt er der også prioriteringer, som fagfolk ikke er egnede til at foretage. Prioriteringer, der er politiske i deres natur, og ikke kan løses med faglig diskussion. For eksempel er der ingen videnskabelig facitliste, der kan fortælle, om det er bedre for samfundet at satse på at udvikle tarmkirurgien frem for den medicinske behandling af rygerlunger eller foranstaltninger for børn med lav fødselsvægt. Her kommer politikerne ind i billedet. Et luksusgode Sundhed er det, man i fagsprog kalder et luksus-gode. Jo rigere et samfund er, jo flere penge bruger det på sundhed. Og der er ingen grænser. Vi lever alle sammen med en grundlæggende utryghed. Vi er alle sammen bange for at dø. Og det kunne jo være rart at blive testet for både den ene og den anden slags kræft. Vi vil altid efterspørge alt, hvad der bliver tilbudt af nye behandlinger siger professor i sundhedsøkonomi, Lars Ehlers. TEMA 000 7

8 Tema 001 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Så nogen skal vælge. Hvis man vælger på egne vegne vil man nok gerne have enhver behandling, der måske kan hjælpe på den sygdom, man har. Uanset hvad den koster. Men er der fagfolk eller penge nok til det? Går vi for meget til lægen? Hvor mange penge skal vi bruge på at forlænge f.eks. uhelbredelige kræftsyges liv? Hvad med ventetidsgarantien på en måned? Har vi råd? Og hvad er alternativet? Og så det store spørgsmål: Hvem skal bestemme, hvem der skal have behandling og hvornår? Vi skal prioritere. Men hvordan gør man det, så det bliver retfærdigt for flest muligt? 8 borgertopmøde debatmagasin 2011

9 Tema 001 Torben Mogensen, overlæge, vicedirektør på Hvidovre Hospital Må politikerne erkende, at der er beslutninger i sundhedsvæsenet, som de har meget svært ved at træffe? De svære beslutninger Vi har set det i medierne: En dødsmærket patient, der appellerer om hjælp for at få en behandling, som ikke er tilgængelig i Danmark. Chancen for, at behandlingen virker, er meget lille. Behandlingen er meget dyr. Men hvad betyder det, når et liv er på spil? Måske har patienten tilmed mindreårige børn. Skal hun bare sige farvel til dem? Skal hun ikke have lov til at prøve alt? I den situation er det svært at være den ansvarlige politiker. Det er faktisk for svært, mener overlæge Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital. Behandling til 1 million kroner Udfordringen består i at få truffet de rigtige beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil sige at bruge pengene så fornuftigt som muligt. Det gælder især indenfor gigtog kræftbehandlingen, hvor man med den nye medicin kan se frem til en stor vækst i udgifterne. 400 millioner kroner sparer to hiv-tilfælde For nogle år siden blev det besluttet i Folketinget at bruge 40 millioner kroner om året på en særlig screening af donorblod, der over ti år måske vil forhindre et-to tilfælde af hiv. Altså den smitte, der kan føre til aids. Det skete efter en intens omtale i medierne af faren for hiv-inficeret donorblod. Hiv kan i dag holdes i ro med behandling og udgør en fare for helbredet, der minder om type 2 diabetes. Sagen bruges ofte som eksempel på, hvor svært det er for politikere at træffe beslutninger på følsomme områder. Vi ser behandlinger, der koster op mod en million kroner, og som øger overlevelsen med et par måneder i snit. Vi har altså behandlinger, der kan koste en halv million kroner for en ekstra måneds liv og tilmed en måned, der ofte vil være præget af meget dårlig livskvalitet med opkast og kvalme, fordi behandlingen har voldsomme bivirkninger, siger Torben Mogensen. TEMA 001 9

10 England: Prisen for et leveår kroner Den britiske regering har oprettet et særligt institut, der afgør, hvilke behandlinger der skal tilbydes for eksempel til kræftpatienter Beslutningsprocessen er lang og krævende. Først beslutter Sundhedsministeriet, om en given behandling skal vurderes af NICE*. Instituttet samler så videnskabeligt materiale om, hvordan behandlingen virker. For eksempel hvor mange måneders ekstra overlevelse en cancer-behandling kan give. Fabrikanten får lov at udtale sig. Sygdomsspecialister og patienter bliver hørt. Der er høringsperioder, hvor alle kan give deres mening til kende. Og der er borgerpaneler, som får lov at diskutere. Bred faglig baggrund Til slut samler NICE hele materialet sammen og overdrager det til en komité bestående af læger, sygeplejersker og økonomer alle sammen uafhængige af regeringen. De tager så den endelige beslutning og afgør, om en behandling skal tages i brug eller ej. Og beslutningen er endelig. Hvis NICE har sagt, at en type medicin ikke må tilbydes i det offentlige sygehusvæsen, så bliver den ikke givet. Uanset hvad politikerne siger. Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom, Dansk Sundhedsinstitut Dansk fan af NICE De svære beslutninger træffes af mennesker, der ser på det brede perspektiv ikke af specialister. Den danske sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut er fan af NICE modellen fra England: En pointe er, at man ikke overlader beslutningerne til fagspecialister, som har deres egne snævre interesser. Man tager dokumentationen og lægger den frem for nogle bredt funderede folk læger, sygeplejersker. De sidder med det store perspektiv, de har bedre føling med andre områder. De ved, at der ikke er penge til alt. Og så vender de tommelfingeren op eller ned. Et problem med NICE er, at det er en meget lang, besværlig og ret dyr proces. Og kun en ganske lille del af behandlingerne kan blive vurderet af NICE. Omvendt: Hvis NICE har sagt god for en behandling, så har alle patienter krav på at få den. NICE arbejder med en økonomisk rettesnor, der er politisk bestemt. Den siger, at prisen for et kvalitets-år ikke bør overstige kroner. Et halvt år må højest koste det halve. Og så videre. For enkelte livstruende sygdomme med små patientgrupper accepteres dog priser på op til kroner om året. Begrebet kvalitets-år dækker over en række sundhedsmæssige vurderinger, som bruges af sundhedsøkonomer. Som ordet antyder, er det et forsøg på at vurdere den kvalitet man oplever ved at leve et år længere. *National Institute of Health and Clinical Excellence 10 borgertopmøde debatmagasin 2011

11 Kan man få mere kvalitet for de samme eller endda færre penge? Svend Hartling, læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden Regionerne prøver at presse industrien ved at koble god behandling med øget konkurrence Patienterne skal have samme kvalitet i behandlingen uanset om de bor i Thyborøn eller på Amager. Og medicinalindustrien skal gennem hårdere konkurrence presses til at sætte deres priser ned. Det er kort sagt formålet med Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som regionerne nedsatte sidste år på grund af stigende udgifter til medicin. I RADS sætter specialister sig sammen for at finde ud af, hvilke typer medicin der virker bedst til en given sygdom. De udarbejder en samlet vejledning for, hvordan sygdommen skal behandles, som hospitalerne så skal følge. I næste omgang bruges disse vejledninger, når regionernes indkøbsselskab skal købe medicin. Hvis tre forskellige slags medicin X, Y og Z - virker lige godt, så bliver firmaerne bag X, Y og Z bedt om at give tilbud på, hvad prisen vil være, hvis de får lov til at levere til hele landet. Priserne er alt for ens Som regel er der to-tre-fire stoffer som er ligeværdige men priserne ligger alt for ens, og de er for dyre, siger formand for RADS (Læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden) Svend Hartling: Ved at lave udbud giver vi et af firmaerne mulighed for at vinde hele det danske marked, mens de andre mister deres andel. Det burde skærpe konkurrencen og dermed sænke prisen. De første udbud tyder på, at det virker. TEMA

12 God og dårlig sundhedsopdragelse? Vores forbrug af sundhedsydelser vokser og vokser. Måske er vi pylrede? Eller kan det skyldes, at lægerne opdrager os til det? Kan vi gøre noget ved det? Og hvad? Borgernes brug af de praktiserende læger stiger. Aldrig er vi gået så meget til læge som i dag. I snit går vi til lægen otte-ni gange om året. Er en af grundene at vi nu om stunder går til lægen for mindre problemer, som man ikke før i tiden ville besvære lægen med? Og måske skal noget af forklaringen også findes hos lægerne selv? Tager små ting alvorligt Det drejer sig blandt andet om sundhedsopdragelse, mener praktiserende læge Morten Bondo Christensen: Folks adfærd og den måde, de bruger sundhedsvæsenet på, er noget, som sundhedsvæsenet selv er med til at lære dem. Hvis vi som læger tager små fredelige ting alvorligt, så gør patienterne det også. Hvis de ringer til lægevagten med ondt i halsen, og lægen siger Kom ind og bliv podet for at se, om du skal have penicillin, i stedet for lige at se tilstanden an, ja så er man da sikker på, at patienten også ringer næste gang, siger Morten Bondo Christensen. Han er også seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Medicin på Aarhus Universitet, der arbejder med praktiserende læger. Nogen enkel forklaring på udviklingen kan Morten Bondo Christensen ikke give. Men én forklaring ser Morten Bondo Christensen i en generel ændring omkring servicekultur: Vi er ved at få et døgnåbent samfund. Folk tænker ikke på, hvad klokken er. Jeg havde fornyligt en kvinde i røret, der ringede til lægevagten klokken ti om aftenen. Hun ville vide, om man må farve hår, når man er gravid. Det er jo ikke just en akut opstået sygdom. Hun virkede helt overrasket, da jeg forklarede, at hendes spørgsmål ikke hørte ind under formålet for lægevagten. Ventetidsgarantien - fakta Ventetidsgarantien er populærbetegnelsen for det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen blev indført i 2002 og betyder, at patienter, der er henvist til behandling på et offentligt sygehus, kan blive behandlet på et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige overstiger én måned. Patienterne kan dog kun komme på privathospital, hvis der er indgået en aftale med privathospitalet om den givne behandling. Reelt er der derfor ikke tale om en garanti, men om en mulighed for patienterne i de tilfælde, hvor der findes et privat tilbud. 12 borgertopmøde debatmagasin 2011

13 Fører ventetidsgarantien til overbehandling? Ventetidsgarantien har gjort os utålmodige Kan det føre til overbehandlinger? Morten Bondo Christensen, praktiserende læge Man løser et problem og får et andet. For otte-ti år siden havde hospitalsvæsenet problemer med lange ventelister. Ventetidsgarantien blev indført. Den har virket på ventetiderne, men den har også givet nogle helt andre udfordringer. Måske er grænserne for, hvornår man opererer patienterne rykket? Det kaldes også indikationsskred. Patienter med eksempelvis ryg eller skulderproblemer opereres ofte hurtigt. Måske havde været bedre at vente og behandle uden kirurgi? Det vil for eksempel sige med træning og fysioterapi. En hurtig operation er nemlig ikke nødvendigvis en fordel for patienterne. Man er også sygemeldt efter en operation, og man skal genoptræne for at komme på højkant igen. Så argumentet om, at patienterne er sygemeldte længere, hvis de behandles uden kirurgi, holder ikke altid. Praktiserende læge Morten Bondo Christensen fra Århus, peger på, at lidelser i skulder, knæ og ryg i nogle tilfælde går over af sig selv, hvis man venter og ser tiden an i nogle måneder. Men vi vil ikke vente: Vi vil behandles her og nu Hvis du har løbet om lørdagen, og dit knæ hæver om søndagen, så har du en forventning om, at du kan blive scannet og måske opereret inden for en måned, siger Morten Bondo Christensen. Når man er år gammel, så får vi altså nemmere ondt i leddene, når man bruger dem. Men vi har svært ved at acceptere, at vi ikke kan løbe i en periode, og at vi måske skulle svømme eller cykle i stedet. Og vi forventer, at lægen tager hånd om skavankerne. Men ofte er den bedste måde at behandle symptomerne på at vente og se, om symptomerne forsvinder af sig selv. TEMA

14 Tema 002 Hvad skal dit bidrag være? Vi er blevet vant til høj service fra det offentlige. Men vi er selv samfundet. Kan samfundet ikke kræve noget af os til gengæld? Kan vi selv bidrage mere til vores sundhed? Der er folk, der argumenterer for, at frivilligt arbejde er vejen frem. Ikke kun for at spare penge - men fordi det kan gøre både samfundet og sundhedsvæsenet bedre. Men hvor meget skal frivillige bidrage med i sundhedsvæsenet? Andre argumenterer for brugerbetaling. Ikke kun for at få penge i kassen, men også for at vi ikke misbruger det fælles sundhedsvæsen. Er det ikke en glidebane? De rige kan jo sagtens betale, men hvad med de knap så rige? Endelig er der det rigtigt svære spørgsmål: Kan vi stille krav til folk om at ændre livsstil, hvis de vil have en behandling? 14 borgertopmøde debatmagasin 2011

15 Tema 002 Grete Brorholt, antropolog, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Behandling med betingelser? At stille krav til patienter kan have social slagsside. Men måske kan patientkontrakter være vejen Tab dig! Lad være med at drikke! Læg smøgerne på hylden! Gå i fitness-center! Ellers kan vi ikke give dig behandling. Skal man holde op med at ryge for at blive opereret for lungekræft? For at blive sat i behandling for KOL? Tanken om at stille betingelser for at give behandling dukker op med jævne mellemrum. Hvor mange penge og kræfter skal vi ofre på en behandling til patienter, der ikke selv hjælper til. Men diskussionen er svær. Og den har ofte social slagside, siger sundhedsvæsensantropolog, Grete Brorholt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: Man kan spørge, hvem det er, vi skal vride armen om på? Er det mennesker fra de svageste sociale grupper med sygdomme i forbindelse med overvægt og rygning eller de stærkeste med stress-, sport- og rødvinsproblemer. Der er fare for skævvridning. Det koster i øvrigt også, når de højtuddannede arbejder sig selv til stress, der fører til sygemeldinger i lang tid. Men der er mere fokus på og moralske pegefingre over for den fattige fede end den stressede direktør. Ingen operation uden vægttab? Læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling mener, at man godt kan stille betingelser: Man kunne godt have et system, hvor vi siger til patienten: Vi skifter ikke din hofte, medmindre du taber dig. Men det er en svær politisk beslutning at stille betingelser for behandling. Jeg kan kun få øje på nogle få mulige områder. Det er især operationer, hvor folk må holde op med at ryge, eller de må tabe sig, fordi det forringer operationsresultatet, hvis de ikke gør det. Og hvor de mulige komplikationer ikke står mål med risikoen ved at lave en operation. Motiverende kontrakter Svend Hartling foretrækker en anden model: Vi ved, at rigtigt mange patienter med kroniske sygdomme gerne vil leve sundere. De vil gerne tabe sig, holde op med at ryge, drikke mindre og dyrke motion. Men det er svært. De kan ikke. Her kan en form for kontrakt ofte være en stærk motivationsfaktor. Ligesom når man laver en rygekontrakt på arbejdspladsen, eller man skriver under på at gå på løbehold, fordi man ved, at man ikke kommer ud, hvis man skal løbe alene. På samme måde kunne man indgå kontrakter med sit ambulatorium eller sin egen læge om, at man skal komme og få målt blodsukkeret eller vise, at man har tabt sig i vægt. I det hele taget kunne sundhedsvæsenet i højere grad systematisere brugen af patienternes ressourcer. Vi ved, at der er mennesker med alvorlige sygdomme, der er gode til at tage ansvar selv. De bliver ikke raske, men de forbedrer deres liv med for eksempel kost og motion. Det kunne vi blive bedre til at støtte. TEMA

16 Hvad betaler vi for? Svenske tilstande Vi betaler for vores briller, mens høreapparater er gratis. Når det gælder brugerbetaling, så er der ingen logik i systemet Det koster penge at gå til tandlægen, mens den praktiserende læge er gratis. Det er øjenlægen også, men vi betaler for at få briller. Til gengæld er høreapparater gratis. Vi betaler som regel, hvis vi skal til psykolog men det er gratis at komme til psykiater. Det er gratis at få undersøgt ryggen eller knæet hos en speciallæge. Også at få en operation, hvis der er brug for den. Men at gå til fysioterapeut eller kiropraktor koster som regel penge. Hvad er logikken? Sundhedsvæsenet har langsomt udviklet sig ved knopskydning og derfor heller ikke altid logisk. Tag for eksempel kemoterapi mod kræft. Vi er nok enige om, at det skal være gratis for borgeren. Men begge behandlinger kan give svære problemer med tænderne. Så her koster det penge at få behandlet bivirkningerne. I Sverige har de en lang tradition for at betale for at gå til lægen. Det koster typisk ca. 150 kroner for et besøg hos den praktiserende læge og mellem 100 og 300 kroner at gå til speciallæge. Men prisen varierer fra region til region. De enkelte landsting kan selv sætte prisen, men det er fælles for hele landet, at man højst betaler 900 kroner for en periode på et år. Derefter får man et frikort. Børn og unge betaler ikke for at gå til lægen de fleste steder. Enkelte steder betaler de halv takst. Også her er der regionale forskelle. Det koster også penge at ligge på sygehuset i Sverige. Prisen varierer fra landsdel til landsdel, men ligger typisk på 80 kroner pr. dag. Svenskerne går mindre til lægen end vi gør her i Danmark, men det er ikke pengenes skyld, viser undersøgelser. Og svenskerne er tilfredse med deres system. 16 borgertopmøde debatmagasin 2011

17 Vi har også pligter Frivilligt arbejde skal redde velfærdsstaten, mener socialchef Knud Aarup fra Randers Kommune. Men på en lidt anden måde end man lige skulle forestille sig: Når jeg taler om at redde velfærdsstaten, så drejer det sig om at skabe en bedre balance mellem krav og pligt. Som det ser ud i dag, er der alt for mange krav til ydelser og alt for få pligter. Og i mine øjne er det middelklassen, som er ansvarlige for det. De har formået at tilegne sig velfærdsstatens goder på bekostning af alle de svage, som velfærdsstaten var lavet for. Derfor bliver middelklassen nødt til at genfinde sit moralske ansvar. Min pointe er, at vi ikke får et godt velfærdssamfund, så længe vi betaler os fra det hele. Samfundet er et fællesskab, og hvis man skal føle et fællesskab, skal man også gøre noget for andre. Først og fremmest i det daglige. For naboer, venner og bekendte. Men også på institutioner som plejehjem, hospitaler, skoler. Jane Gry Poulsen der er afdelingschef for det nationale arbejde i Dansk Røde Kors, er på linje; Når frivillige er bedre end ansatte Personlige erfaringer og det, at de ikke repræsenterer systemet, gør den store forskel På sundhedsområdet er der flere områder, hvor de frivillige især bidrager positivt, mener formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass. F.eks. i forhold til den voksende gruppe af patienter med kroniske sygdomme. På kroniker-området spiller de frivillige fra patientforeningerne en kæmpe rolle for både pårørende og patienter. Eksperter kan komme med kostråd og anbefalinger til livsstil. Men det har større vægt, hvis det sættes i forhold til personlige erfaringer med for eksempel diabetes, KOL, kræft. For ikke at tale om psykiatriområdet. Her slår den teoretiske viden ikke til. Den kan aldrig erstatte den personlige erfaring med tabuer, dagligdagens problemer og med, hvordan man lægger livsstilen om. Der er ingen tvivl om, at frivilligt arbejde skaber et bedre samfund. Det er vigtigt for sammenhængskraften. Det har betydning for, hvordan vi møder hinanden. At vi også får øje på naboens problemer som modvægt til forbrugskulturen, hvor det altid drejer sig om, at jeg har ret til ditten, dutten, datten. Vi skal tale om, at vi også har pligter. Knud Aarup, socialchef Randers Kommune. Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer TEMA

18 Tema 003 Tema 003 Plads til forskellighed? Nogle patienter kræver meget. De er vidende om deres sygdom, de søger information på nettet, de stiller krav og taler systemets sprog. Det er vel i orden? Andre stiller ikke så mange krav, men vil gerne tages i hånden. Er det ikke også i orden? Nye behandlingsformer betyder, at vi er indlagt i kortere tid end før. Hvad betyder det for den enkelte? Og hvad med psykiske lidelser? Er vi gode til at behandle dem? Krævende kunde Lægerne skal lære at lytte, siger gigtpatienten, der kan tale sig til den dyre medicin Connie Ziegler, 41 år, er en slags elite-patient. Hun har haft leddegigt, siden hun var barn. Hun ved nærmest alt om sin sygdom. Hun er god til at tale med lægerne og vurderer selv, hun kan få den medicin, hun synes er nødvendig også den dyre. Jeg kan beskrive min sygdom præcist over for lægerne, og jeg ved, hvornår jeg skal henvende mig, og hvornår jeg ikke skal. For nyligt havde jeg meget ondt i hoften i tre dage men jeg vidste, at der var min slidgigt, og at der ikke var noget lægen kunne gøre. I sommer var det noget andet. Jeg blev meget morgenstiv og mærkede en tydelig inflammation i leddene. Jeg kender nøjagtigt tegnene på, at der er aktivitet i sygdommen, og det var tydeligt, at jeg havde brug for en anden medicin. Jeg tager medansvar for min behandling. Sommetider må jeg diskutere med lægen, som tror mere på blodprøver, end på det, jeg siger. Men jeg kender de sproglige koder. Jeg ved hvilke ord, jeg skal bruge. Du kan kalde mig en krævende kunde. Men jeg tror også, det kommer de svage patienter til gode, at der findes stærke patienter som mig, der kan lære lægerne at lytte. På gigtområdet er der inden for de seneste år kommet ny medicin, som er meget dyr. Sundhedsvæsenet prøver at holde igen med brugen. Jeg kan tale mig til den dyre behandling, hvis jeg mener, det er den, der virker bedst, siger Connie Ziegler. 18 borgertopmøde debatmagasin 2011

19 Tema 003 De svage patienter i behandlingsmaskinen En gruppe af svage, ofte ældre patienter med kroniske sygdomme risikerer at falde uden for den moderne, effektive hospitalskultur, mener sundhedsantropolog Hurtigt og sundt Vi skal vænne os til at behandling på sygehusene går hurtigere og hurtigere. Det er til patienternes bedste Det går stærkere og stærkere med behandlingen på de danske hospitaler. Og indlæggelsestiden bliver kortere og kortere. Det er det bedste for patienternes helbred og det giver mest sundhed for pengene. Man bliver nemlig ikke rask af at ligge på hospitalet. Tværtimod viser erfaringerne, at jo tidligere man kommer op og på benene, jo hurtigere kommer man sig over sin sygdom. Og skal man endelig ligge i sengen, så er det som regel bedst at ligge hjemme i sin egen seng. Man bliver hurtigere rask i hjemlige omgivelser. Og hvis der er brug for overvågning for eksempel af blodtryk, vejrtrækning eller lignende - så sker det måske bedst med besøg i hjemmet eller måske med hjælpemidler, som man får med hjem. Sengedage falder endnu mere Antallet af sengedage på hospitalerne vil blive ved med at falde. Landets nye sygehuse, som regionerne er ved at opføre rundt om i landet, bygges med færre sengepladser. Til gengæld investeres der i ambulatorier med avanceret behandlingsteknologi. Ideen er, at når patienterne skal ligge i sengen, så skal det i højere grad end nu være uden for hospitalerne. Men hvor skal det være? Skal der satses mere på, at patienterne kan komme hjem til sig selv? Og hvordan? Aldrig har danske hospitaler behandlet så mange mennesker, som de gør i dag. Men det betyder også at hospitalerne har ændret karakter. Det er hurtigt ind, hurtigt ud. I gamle dage talte man om at ligge på hospitalet. Man lå i sin seng til man blev rask. Sådan er det ikke længere. Rask er noget man bliver derhjemme, efter at man er blevet behandlet på hospitalet. Men det gælder ikke alle. Der findes en gruppe af svage patienter, som stadig har brug for flere sengedage med gammeldags pleje. Og de risikerer at blive tabere på de moderne behandlingshospitaler, mener antropologen Grete Brorholt, der har specialiseret sig i livet på de danske sygehuse. De stærke tilgodeses Hospitalerne tilgodeser de stærke patienter, som er gode til at tale med læger og sygeplejersker, som modtager deres behandling og tager hurtigt hjem igen. Men sundhedsvæsenet har også en masse patienter fra andre socialgrupper. Mennesker som indlægges med diffuse sygdomssymptomer. Det kan være gamle mennesker, som er dehydrerede, som på en måde ikke hører til på hospitalet, fordi det ikke er en egentlig lidelse. Det kan være patienter med kroniske sygdomme for eksempel KOL eller det kan være forskellige former for misbrugere alkoholikere eller narkomaner. De ressourcesvage patienter får megen opmærksomhed især hvis de er søde og taknemmelige. Men mange skaber også store frustrationer hos personalet, fordi de opfører sig anderledes end forventet. De kan virke irriterende, fordi de ikke kender de uskrevne regler på hospitalet. Det gælder også nogle af de etniske minoriteter, som ikke opfører sig, som personalet forventer det. Ifølge Grete Brorholt skal der gøres mere for denne type patienter, hvis sundhedsvæsenet skal leve op til at behandle alle patienterne lige godt. TEMA

20 Omsorgen betyder alt Hun er en af de kroniske patienter, der fylder mere og mere i sundhedssystemet Corrie Laursen, 75 år og fra Helsinge, lider af lungesygdommen KOL. Én gang om året går hun til kontrol på lungeklinikken på Hillerød Sygehus, og hver 14. dag besøger hun en sygeplejerske på hospitalet. Hun kommer mest for at sludre og få et godt råd, og egentlig synes Corrie, det er lidt fråseri med skatteborgernes penge at kigge forbi så tit. Jeg har sagt det til dem på hospitalet. Men de siger, jeg skal blive ved med at komme, så det gør jeg. Sygeplejersken er alle tiders. Corries sygdom brød ud for ti år siden. Med voldsomme hosteanfald og lunger fyldt med slim. KOL kan ikke helbredes, men i nogen grad kontrolleres med medicin. Fik hjælp til rygestop Jeg har været storryger, og jeg blev ved, selv om jeg var syg. Jeg var ikke motiveret for at holde op, og hospitalet forsøgte ikke at presse mig. Først for tre år siden lykkedes det, da jeg fik nogle piller af sygeplejersken. Hun har været en kæmpestøtte for mig jeg troede ikke, jeg kunne holde op. Men nu er de så stolte af mig på sygehuset. De siger, jeg er en af deres superpatienter. For Corrie spiller personalets omsorg en stor rolle, når hun bruger hospitalet. Sidst jeg var indlagt med en lungebetændelse kom mange af pigerne forbi for at sige hej til mig. De er så søde. Og det er dejligt at vide, at de vil tage sig af mig, hvis jeg får det skidt. 20 borgertopmøde debatmagasin 2011

21 Flere med psykiske lidelser Antallet af mennesker med psykiske lidelser vokser og vokser. Det er især de ikke-psykotiske lidelser som stress, depression og angst, der dominerer billedet. Samtidigt ser man, at flere kommer på førtidspension på grund af psykiske sygdomme. I dag gives psykiske sygdomme som begrundelse for mere end halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner. For ti år siden var det blot hver fjerde førtidspension, der skyldtes psykisk sygdom. Ofte er der tale om unge mennesker. Per Jørgensen, Cheflæge for psykiatrien, Region Midtjylland Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet Karriere-diagnoser Mange bliver sygeliggjort og får antidepressiv medicin, mener professor Fagfolk er uenige om, hvorfor der kommer flere og flere psykiatriske patienter. Jeg mener, vi bør diskutere, om der sker en overbehandling af de lettere stressrelaterede tilstande, og om folk altid er bedst hjulpet ved at få en diagnose, siger professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann: Det er folk som er kørt ned og har brug for 14 dages sygeorlov til at tænke over tingene. Og for at hjælpe dem giver lægen dem en diagnose for angst eller depression. Men det kan være problematisk, fordi det risikerer at ende som en karrierediagnose. Altså at folk definerer sig selv i forhold til at have depression eller angst. Diagnosen risikerer også at individualisere problemet og negligere de sociale sammenhænge, som måske har skabt problemet. I dag er 8-10 procent af befolkningen på antidepressiv medicin. Mange ville måske have bedre af, at der blev gjort noget ved deres livssituation. Men de bliver sygeliggjorte. En del af forklaringen kan også være, at de sociale bånd og familie-båndene er blevet svækkede. Vi er blevet bedre til at finde de mennesker der har en psykisk lidelse, siger cheflægen Cheflæge for psykiatrien i Region Midtjylland, Per Jørgensen, mener, at antallet af mennesker med psykiske lidelser er uændret. Behandlingssystemet er blot blevet bedre til at finde dem. Der er færre tabuer omkring de psykiske lidelser, derfor tør flere tale om dem. De, der kommer i kontakt med hospitals-psykiatrien er reelt syge. Og jeg synes faktisk at psykiatrien er lidt af en succeshistorie. Vi behandler næsten 50 procent flere end tidligere med stort set samme ressourcer. Når personer med psykiske lidelser pludseligt vælter frem, så skyldes det, at området ikke længere er lige så tabuiseret. Man tør tale om stress eller ptsd (Postraumatisk Stress Disorder, red.). Det sender mange på sygedagpenge eller pension. Før i tiden blev det ofte camoufleret som noget andet, fordi de også er fysisk syge men i dag får de den korrekte diagnose. Men vi kunne gøre det smartere, mener Per Jørgensen: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beregnet, at psykisk sygdom koster samfundet 55 milliarder kroner om året hvoraf seks-syv milliarder går til psykiatrien, mens små 50 milliarder går til tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge og pensioner. Måske skulle man omfordele pengene. Fra passiv hjælp til behandling. Flytter man blot en procent af de 50 milliarder svarer det til 500 millioner kroner, siger Per Jørgensen. Per Jørgensen påpeger at: Mange mennesker med psykiske lidelser bliver ikke opdaget ved praktiserende læger eller i kommuner, det vil sige, at de går ubehandlet rundt. Personer med psykisk lidelse har en overdødelighed af legemlige sygdomme. I gennemsnit lever en person med en psykisk lidelse 20 år mindre end en uden. Der mangler fortsat forskning om årsager til og behandling af psykiske lidelser. Sammenhæng i patientforløbene kræver styrket samarbejde mellem blandt andet kommuner og regioner. Der er ikke centralt fastlagte retningslinjer for den psykiatriske behandling af den samme lidelse der kan derfor være forskel på, hvilken behandling man får tilbudt de forskellige steder. TEMA

22 Lotte Hvas, praktiserende læge og medlem af Etisk Råd Lægger sundhedsforsikrede pres på lægen? Kræver patienter med forsikring særbehandling i det offentlige system? Kommer der et særligt pres på behandlingssystemet og de praktiserende læger fra patienter med sundhedsforsikring? Mange forsikringer giver ret til dyre MR-scanninger som kan bruges til at se på led- og rygskader. Forsikringsselskaberne kræver dog en henvisning fra en praktiserende læge for at give grønt lys til en scanning. Lægerne oplever derfor forsikrede patienter, der kræver en henvisning. I en artikel i Jyllands-Posten fortæller praktiserende læge og medlem af Etisk Råd Lotte Hvas, hvordan hun oplever, at sundhedsvæsenet krakelerer på brugerniveau - for eksempel når patienter insisterer på en unødvendig scanning: Vil foran i køen Det giver store konflikter mellem mig og patienterne, når jeg stritter imod. Min fornemmelse er, at der er nogle mennesker, som med en sundhedsforsikring i hånden regner med, at de kan komme foran i køen. De siger, at de har betalt for det, og derfor har de ret til at komme foran andre i køen. Når jeg siger, jeg ikke vil henvise, så har vi balladen. Det kan også være en person, der står midt i en skilsmisse og vil have mig til at stikke dem en henvisning til en psykolog, som sundhedsforsikringen skal betale. Hvis vi prøver at undgå konflikterne og bare giver en henvisning, skrider det hele. Det vil resultere i overbehandling og give en masse unødvendige udgifter i sundhedsvæsener, siger Lotte Hvas i Jyllands-Posten. 22 borgertopmøde debatmagasin 2011

23 Lad dem dog dø Døende patienter er måske det mest følsomme område, når der drejer sig om prioritering: Hvor længe skal vi holde mennesker i live? Og kan det tænkes, at vi sommetider har for svært ved acceptere døden, og at vi derfor bruger penge på noget, som ikke gavner? Et eksempel er gamle, svært demente, der bliver syge, for eksempel med en lungebetændelse, når de ligger på plejehjemmet. Ofte bliver de indlagt. Enten efter pres fra personalet eller efter krav fra de pårørende. Men det er skidt for dem, siger vicehospitalsdirektør Torben Mogensen fra Hvidovre Hospital: For den slags patienter er det skræmmende at blive indlagt på et sygehus. Forandringer virker angstfremkaldende. Alligevel indlægger man dem vel vidende, at de alligevel dør i løbet af 14 dage, hvor både de selv og sundhedsvæsenet er blevet belastet. Indlæggelse af den type patienter er meget dyr. Jeg har selv kørt lægeambulance, hvor jeg indlagde den type patienter, og hvor jeg tænkte ved mig selv, hvad er lige meningen med det her? Men presset var stort fra plejepersonalets side. Vi burde konstruere nogle systemer, så den slags patienter kunne få lov at blive liggende, vel vidende at de måske ville komme af dage. I stedet kunne vi så bruge ressourcer på at lindre så meget som muligt på stedet. Den dyre tid på intensiv Måske forlænger vi liv for længe? Intensiv behandling er meget dyr. Mængden af intensiv behandling vokser i disse år, og det tynger på hospitalernes budgetter. Ofte forlænges livet kun med nogle få uger. Endda med tvivlsom livskvalitet i et univers af slanger, bip-lyde og mange fremmede ansigter. Er det en god idé? I Kristeligt Dagblad gør overlæge Hans-Henrik Bülow fra Holbæk Sygehus sig til talsmand for, at vi måske skal besinde os: Sundhedsvæsenet er umætteligt. Vi kan altid bruge flere penge til nye behandlinger og nye muligheder. Men i vores iver efter at gøre det bedste for patienten behandlingsmæssigt, kan vi sætte livskvaliteten over styr, siger han til avisen og nævner som eksempel ældre på plejehjem, der bliver indlagt på intensiv med organsvigt: Er det rimeligt at udsætte dem for en intensiv behandling. Måske er det ikke det, de ønsker inderst inde. Men hvem skal bestemme, om liv skal forlænges? Hvem skal bestemme, hvad der er god livskvalitet? Og kan det overhovedet lade sig gøre? TEMA

24

DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen

DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen DebatMagasin om det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer Regionernes borgertopmøder Forår 2011 Indhold Tema 000 Op op og atter op 5 Tema 001 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 9

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 EN RØD OG GRØN REGION Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017 VIDSTE DU, AT enlige med lav indkomst og kort uddannelse har størst risiko for at dø efter en hjerneblødning.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Kort om privathospitaler. September 2018

Kort om privathospitaler. September 2018 Kort om privathospitaler September 2018 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken 0 1 Hjælp til navigation i det offentlige system via Sundhedsdoktor Danica Sundhedsrådgivning sikrer, at sundhedssikringskunder kan få rådgivning ved afslag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland. Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5 Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K

Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen

Læs mere

Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang

Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang 6 Gerontopsykologi Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang Foto: Unsplash Når vi bliver ældre, er det naturligt, at vi gør status på livet. Måske

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Landsresultat. Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen

Landsresultat. Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Landsresultat 1.1 Hvem skal tage ansvar for, at vi er sunde? Samfundet skal hjælpe med til at opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af 79,5

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Problemet set fra min stol: Knappe ressourcer gør det umuligt for politikerne at prioritere alt. Alligevel bliver politikerne ved med at bruge mia.

Problemet set fra min stol: Knappe ressourcer gør det umuligt for politikerne at prioritere alt. Alligevel bliver politikerne ved med at bruge mia. Sybille Hildebrandt Journalist på Dagens Medicin Presserådgiver Region Hovedstadens Psykiatri Dagbladet Information Videnskab.dk Fagbladet Ingeniøren Illustreret Videnskab IT-konsulent UNI-C Cand scient.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND

MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND Venstres valgprogram til regionsvalget 2013 Morgendagens Region Sjælland At leve en meningsfyldt tilværelse med et sundt legeme og et rask sind står øverst på de fleste danskeres

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

Mens antallet af patienter stiger, falder udgifterne per patient, og næsten hver fjerde patient må indlægges igen.

Mens antallet af patienter stiger, falder udgifterne per patient, og næsten hver fjerde patient må indlægges igen. PSYKISK SYGDOM Ny analyse: Antallet af patienter i psykiatrien skyder i vejret Af Nicolai Jaquet Fredag den 2. marts 2018 Flere og flere danskere rammes af psykisk sygdom, der kræver psykiatrisk behandling,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

GODE RÅD. Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Behandling efter en ulykke Når du er i behandling Der er mange veje gennem sundhedssystemet efter en ulykke. Hvilke tilbud

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

I DANMARK ER JEG FØDT

I DANMARK ER JEG FØDT I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere