KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere"

Transkript

1 4 En tidsrejse i havekunstens historie år på legepladsen 14 Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde 16 Parktræet faldt og dræbte en bilist års udfordringer i parkforvaltningen 26 Bytræarboret med flere prydtræer og data 34 Malmos til lands, til vands og på taget 40 Græssers vækstkapacitet og kvælstofproduktivitet 54 Fonden for Træer og Miljø 60 Livgivende savkunst 68 Skolegården er en investering i fremtidens mennesker 5 JUNI 2009 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 5/2009 1

2 Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg 2 GRØNT MILJØ 5/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR KULTURROYALISTEN Nu kan lille prins Christians første barn engang i fjern fremtid blive monark uanset køn. Ligestillingen er nu også gennemført i kongehuset. Også selv om folkeafstemningen nok også skyldes taktiske overvejelser om at modarbejde en mere generel modernisering af grundloven eller at give det samtidige EU-parlamentsvalg lidt kongerøgelse. Afstemningen har samtidig rejst en politisk debat om kongehuset og grundloven der giver kongehuset en stor formel rolle i regeringen. Ja, vel har kongehuset ingen reel politisk indflydelse. Kongehuset gavner sikkert også turismen. Måske også eksporten og den kulturelle sammenhængskraft. Men det er et dyrt og udemokratisk levn fra fortidens enevælde. Set med mere grønne øjne er der et særligt argument for at bevare kongehuset. Det er en nemlig en del af baggrunden for at opretholde de kongelige slotte og haver og tilmed fylde en del af dem med en levende, autentisk funktion. Haverne er kulturhistorie og en væsentlig del af den danske havekunst. En velholdt del. De leverer flere af have- og parkkulturens højdepunkter og kan byde på en havehistorisk tidsrejse fordi flere haver forfølger hver sin stilepoke - sådan som det opsummeres i dette nummer. Bag arbejdet står Slots- og Ejendomsstyrelsen som en kyndig forvalter og inspirator for hele den grønne sektor. Bevare, udvikle og nyttiggøre lyder mottoet, og selv om man nok kunne nyttiggøre meget mere, er resultaterne så gode at man kun kunne ønske sig at flere haver og parker var kongelige. Spørgsmålet er om denne positive udvikling kunne lade sig gøre uden et kongehus, eller hvis kongehuset blev slanket og slotshaverne eksempelvist solgt fra. Ville haverne så blive mere ordinære kommunale parker med beskårede budgetter? Miste deres særlige identitet? Miste evnen til at tiltrække private sponsorer? Endog blive nedlagt? I alle tilfælde ville haverne nok gå en mere usikker fremtid i møde. Et parallelt spørgsmål finder man i folkekirken. Måske er danskerne ikke så kristne så det gør noget, men vil gerne bevare den kultur som ikke mindst kirker og kirkegårde er udtryk for. Udtrykket kulturkristen dækker denne udbredte holdning. Måske skal man indføre udtrykket kulturroyalist for alle de tvivlende havegrønne republikanere? Jeg erklærer mig herved for sådan én. sh FORSIDEN Gartneren er i gang med at klippe lindetræet i Frederiksborg Slotshave rundt efter skabelon. Slotshaven, hvis barokhave blev genskabt i 1997, er af de seks slotshaver der danner en historisk tidsrejse gennem havekunstens historie. Frederiksborg Slotshave tegner den italiensk inspirerede barok der i Danmark er typisk for første del af 1700-tallet. Til stilen hører de formklippede træer og kaskadeanlæg. Det var en dyr have at anlægge og holde. Foto: Thomas Rahbek. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 5/2009 3

4 En tidsrejse i havekunstens historie Danmarks kongelige slotshaver giver mulighed for at se tidstypiske haver fra de sidste 400 år Tekst: Christine Waage Rasmussen. Foto: Finn Christoffersen. Danmarks kongelige slotshaver giver mulighed for næssancen, barokken og ro- havekunstens historie er re- en historisk tidsrejse gennem mantikken. De er udtryk for havekunsten i 400 år. Samtidig skiftende tiders vidt forskellige kan man nyde havernes forskellige oplevelsesmuligheder skulle arrangeres og respekte- opfattelser af hvordan naturen og scenerier. res. Målet er at sikre at disse Haveanlæggene overgik fra store stilperioder er tydeligt kongehuset til den danske stat eksemplificeret i de kongelige efter Grundlovens indførelse i haver. Det kræver bevidste Derfor er det i dag Slotsog Ejendomsstyrelsen der udlagt i takt med modens skiften: valg da de fleste haver er anvikler og vedligeholder haverne ud fra en strategi om at vise barok til romantik. fra renæssance til barok og fra havekunstens historiske udvikling i Danmark. have én særlig epoke der har Dog er der i hver enkelt De tre store stilperioder i været den mest indlysende at fremhæve. De slotshaver som styrelsen varetager, repræsenterer dermed samtlige af de betydningsfulde stilperioder i havekunstens historie. Tidsrejsen begynder på renæssancens kvadratiske stisystemer i Kongens Have og fortsætter gennem parterret i den italienskinspirerede barokhave ved Frederiksborg til lyden af den rislende kaskade. Dernæst går turen til den franskinspirerede barokhave ved Fredensborg der minder om Solkongens prægtige slotshave i Versailles. Ad slyngede stier går vejen videre gennem romantikkens landskabshaver - fra den tidlige romantik med eksotiske lysthuse i Frederiksberg Have til de åbne vidder og tætte skovpartier i Bernstorffs Slotshave. Rejsen ender i den engelskinspirerede blomsterhave i Gråsten. Det er disse seks slothaver der tegner havekunsthistorien. Slots-og Ejendomsstyrelsen forvalter dog også grønne områder ved Marienborg, Charlottenlund, Sorgenfri, Sønderborg Slot, Koldinghus, Kronborg og Spøttrup. Store dele af den oprindelige renæssancehaves stisystem og kvadratiske plantefelter kan genfindes i den nutidige have. I dag ligger det gendigtede fra renæssancen, krumspring, springvandet og den moderne legeplads som perler på en snor inden for hver sit felt. 1. KONGENS HAVE DEN ÆLDSTE KONGELIGE HAVE MED RENÆSSANCETRÆK I starten af 1600-tallet påbegyndte Christian d. 4. opførelsen af Rosenborg Slot med en stor renæssancehave. Kongen var praktisk anlagt og kombinerede det æstetiske og lystbetonede med det nyttige. Haven bestod af forskellige afdelinger. Der var urteproduktion, køkkenhave og ikke mindst en lysthave. Farvestrålende roser, medicinske urter, frugt og grønt blev dyrket i kvadratiske felter omgivet af stier. I haven lå også Det Blå Lysthus (Herkulespavillonen). Her kunne kongen finde ro og more sig med sine venner. Fra 1660 erne og frem til 1730 erne blev renæssancehaven omlagt til barokhave, men vedblev at levere frugt og grønt til hoffet. Det var i den periode at haven fik sine lange lindealléer. I 1770 erne blev haven åbnet for folket, og i 1800-tallet blev den delvist omlagt i romantisk stil med græsplæner med træer og slyngede stier. I 1909 flyttede produktionen af hoffets urter, frugt og grønt til Fredensborg. Den gamle renæssancehave kan spores i det firkantede stisystem og det runde springvand. For at styrke det oprindelige renæssanceudtryk har Slots- og Ejendomsstyrelsen bl.a. anlagt Krumspringet og den lille lysthave ved slottet. 4 GRØNT MILJØ 5/2009

5 2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLOT ITALIENSK INSPIRERET BAROK Barokhaven ved Frederiksborg Slot blev anlagt af Frederik d. 4. og hans foretrukne havearkitekt Johan Cornelius Krieger i 1720 erne. På sine rejser til Italien havde kongen set haver som givetvis har inspireret til udformningen af haven ved Frederiksborg Slot. Haven blev anlagt på fire terrasser, symmetrisk omkring et stort kaskadeanlæg. Haven var udstyret med alt hvad der hørte til en kongelig have i datiden. Der var baljeplanter, eksotiske vækster, smukke porcelænskrukker, skulpturer, bro- deriparterrer og meget mere. Det var en dyr have at anlægge og vedligeholde, og nemt har det heller ikke været. Det har været vanskeligt at holde vand i kaskaden og muldvarpe var også et problem. Kaskadeanlæg og bede blev derfor nedlagt allerede sidst i 1700-tallet, mens terrasserne og de efterhånden store lindealléer stod uændrede frem til 1990 erne hvor anlægget blev genskabt. I sommer kan den genskabte barokhave fejre sin 12-års fødselsdag. Man begynder at kunne fornemme hvordan haven tog sig ud på Frederik d. 4. s tid. GRØNT MILJØ 5/2009 5

6 Fredensborg Slotshave er et af Danmarks største historiske haveanlæg. I køkkenhaven og orangeriet til venstre dyrkes blomster og grønt til hoffet. 3. FREDENSBORG SLOTSHAVE FRANSK BAROK I STORT FORMAT Fra anlagde Frederik d. 4. og havekunstneren Johan Cornelius Krieger Fredensborg Slot og Slotshave. Hvor det centrale element i Frederiksborg var kaskadeanlægget på det skrånende terræn, blev det i Fredensborg syv alléer i den store skov. Krieger lod de syv alléer stråle ud fra slottets havefacade så de sammen dannede en bred vifte i skovmassivet. Så kunne man fra slottet få syv forskellige kig til det omkringliggende landskab. I barokken arbejdede man med at skabe en sammenhæng mellem bygningsarkitektur, interiør, have og landskab. Haven blev nærmest betragtet som udendørsarkitektur. Træer, blomster, græs m.m. blev plantet i præcise former og holdt stramt klippet og 4. FREDERIKSBERG HAVE ROMANTISK HAVE tæmmet. Det storslåede sceneri der opstod når alt gik op i en højere enhed, skulle være med til at huske befolkningen på at netop i herlighedens centrum sad deres almægtige konge. Under Frederik d. 5. og den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin blev slotshaven forfinet i fransk rokokostil. Jardin kan have været inspireret af Solkongens prægtige slotshave i Den romantiske landskabshaves snoede stisystem bugter sig mellem de høje trækroner. Ved slottet er de gamle lindetræer stadig bevaret. Som noget helt nyt kan man opleve det nybyggede elefantanlæg i Zoologisk Have fra Frederiksberg Have. Versailles, og takket være ham blev den centrale Brede Allé anlagt som et græstæppe flankeret af en dobbelt allé der understregede det dybe perspektiv ud i landskabet. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt udarbejdede et katalog over skulpturer til haven. Flere af hans forslag blev realiseret. Skulpturerne og Brede Allé kan ses i haven den dag i dag. I begyndelsen af 1700-tallet byggede Frederik d. 4. på toppen af Valby Bakke først en italiensk inspireret villa og siden Frederiksberg Slot. Slotshaven blev anlagt som en stram, symmetrisk barokhave med kaskadeanlæg, lindealleer, parterrebede og eksotiske baljeplanter klippet i kugle- og kegleformer. Haven blev åbnet for offentligheden i Fra 1798 til 1804 omdannede Frederik d. 6. barokhaven til en romantisk landskabshave. De gamle lindetræer og terrasserne op mod slottet blev bevaret, men kaskaden og de symmetriske bede forsvandt til fordel for åbne plæner og kanaler med små broer. Rundt om i haven blev der anlagt slyngede stier der den dag i dag fører havens gæster til overraskelser som Kildegrotten, Det Kinesisk Lysthus og det genskabte vandfald. 6 GRØNT MILJØ 5/2009

7 5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO TIL NATUR Kong Frederik d. 5. overdrog i 1752 nogle af krongodsets jorder nord for København til sin gode ven og daværende udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. Kongens franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin tegnede både slot og have der nu kendes som Bernstorff Slot og Slotshave. Slotshaven blev anlagt i slutningen af 1760 erne i fransk rokokkostil - en havestil som netop var kommet til Danmark på det tidspunkt. Bernstorff-familien var meget optagede af havedyrkning og indførte eksotiske frugter som blandt andet abrikoser, ferskner og meloner til køkkenhaven. I resten af slotshaven kom sjældenheder som robinietræer, plataner, mispel, tulipantræer og flere andre arter der aldrig før havde været plantet i Danmark på daværende tidspunkt. Da Christian d. 9 overtog haven i 1854, var en stor del af de eksotiske vækster gået ud. Den første kongelige haveinspektør Rudolph Rothe besluttede derfor i samråd med kongen at haven skulle bevares som et stykke sjællandsk natur med store græsklædte sletter omgivet af dansk skov. Og netop sådan fremtræder Bernstorff Slotshave i dag med vidtstrakte plæner og ege- og bøgeskov. I havens sydvestlige del er der bevaret en del af den gamle herskabelige have med en rosenhave, en frugthave, væksthuse og et tehus. ÅBNINGSTIDER M.V. De seks haver er åbne for publikum året rundt. Oplysninger om åbningstider, arrangementer og udlejningsmuligheder kan findes på PERSPEKTIVPLANER På kan man læse om Slots- og Ejendomsstyrelsens overvejelser omkring bevaring, udvikling og vedligeholdelse af de enkelte haver. KULTURHISTORISKE RUNDVISNINGER 2009 Kongens Have: & 2.7. Frederiksborg Slotshave: 18. & Fredensborg Slotshave: 2. & 9.7. Frederiksberg Have: 13. & Bernstorff Slotshave: 3. & Gråsten Slotshave: & Tilmelding på SKRIBENT Christine Waage Rasmussen er landskabsarkitekt, ph.d. og ansat i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Bernstorffs Slotshave er endt som en naturhave med store græsklædte sletter omgivet af dansk skov. 6. GRÅSTEN SLOTSHAVE ROMANTISK LANDSKABSHAVE Gråsten Slotshave består i dag af store plæner, farverige blomsterbede og busketter. Der er også et gartneri hvor der bl.a. produceres blomster, køkkenurter og de kendte Dronning Ingrid Pelargonier. Da Gråsten Slot brændte i 1757 blev det genopbygget af hertugerne af Augustenborg. Samtidig valgte de at anlægge en romantisk landskabshave med slyngede stier, busketter og små lysthuse i stedet for den stramme barokhave der allerede lå ved slottet. I dag ejes slottet og haven af staten. I 1935 blev det stillet til rådighed for Kongehuset der bruger det som sommerbolig. Særligt dronning Ingrid har sat sit præg på slotshaven. Hun byggede videre på den romantiske landskabshave og lod den udbygge med nye tiltag. Haven fremstår i dag på en helt unik måde som en integreret del af den omgivende natur. Gråsten Slotshave er i dag et levende vidnesbyrd om dronning Ingrids forkærlighed for blomsterrigdom, farvespil og foranderlighed, men det er også en have der fortsat udvikles i løbende dialog med kongefamilien. GRØNT MILJØ 5/2009 7

8 Hurtigt lagte brosten Med præcist tilskårne skæringer og skinner bliver den sene sætning til en hurtig lægning Brosten kan lægges på skinner på afrettet underlag. Det gør indbygningen hurtigere, bedre og mere arbejdsmiljøvenlig end den klassiske sætning hvor man møjsommeligt må sætte hver sten for sig for at få en jævn belægning. Det oplyser TR Granit, den danske leverandør af systemet som hedder Ecostone og stammer fra Belgien. TR Granit, der ejer de bornholmske naturstensbrud, har nu eneret til Ecostone-systemet i Danmark. Første større arbejde bliver i en af Amalienborgs baghaver. Frederiks og Marys. Princippet er at stenene med præcise skæringer i bunden får en krave hvorfra stenene har en fast præcis højde der kun varierer +/- 1 mm. Stenene lægges med kraverne på skinner (guiding rails) som er lagt ud på forhånd på et komprimeret afrettet underlag af afretningsgrus. Skinnerne er af genbrugsplast, 3 cm brede og 208 cm lange. Uden for kraverne er der en vis forskel i stenenes højde (8 cm +/- 1 cm) der skal udlignes ned i afretningsgruset ved den efterfølgende vibrering. Problemet kan i teorien være at vibreringen ikke kan fordele afretningsgruset nok så afretningsgruset ikke er lige fast under alle sten. Det kan medføre en ujævn belægning når den senere belastes. Ifølge TR Granit har det dog ikke været et praktisk problem på de m 2 som er lagt i andre europæiske lande. Forudsætningerne er at højdevariationen uden for kravene ikke er for stor, at afretningslaget er relativt tykt (TR Granit anbefaler 5 cm) og formentligt også at det ikke komprimeres for hårdt før lægning (TR Granit anbefaler en overhøjde på 1½ cm før vibrering). Her er brug for flere erfaringer. Kraverne definerer også fugens bredde til 1,5-2 cm som ikke kan reguleres. Stenene er mere præcise i bredden end det standarden DS/EN 1342 kræver (op til +/- 15 mm). Derfor skal stenene ikke sorteres. Mest til råkløve brosten Ecostone-systemet kan i teorien bruges til alle emner, bare de er mindst 12 cm på hver led. Det kræver de maskiner man bruger til at skære kraverne. I praksis er systemet dog mest relevant for råkløvne brosten med deres store højdevariation der ifølge DS/EN 1342 kan være op til +/-30 mm. For savede og tilhuggede brosten og fliser med præcisere mål er metoden mindre relevant. Maskinerne er installeret i Portugal hvor de arbejder for hele Europa. Alle de brud der er tilknyttet systemet, kan man få de nye tilskårne sten fra. Altså også fra TR Granits bornholmske brud hvorfra der sendes hele blokke afsted til kløvning og kraveskæring. Også flere svenske og portugisiske sten fås som Ecostone. De kan også fås med stokhugget eller jetbrændt overflade. Ifølge TR Granit sikrer skin- Stenenes højde fra krave til top varierer kun +/- 1 mm. Højden i øvrigt kan variere +/- 1 cm hvilket efterkomprimeringen skal tage højde for. Brostenen lægges ned på skinnerne der definerer både højde og fuge. nerne ikke bare hurtigere indbygning, men også en bedre friktion og en bedre trykfordeling mod underlaget, ikke mindst større modstand mod vrid og dermed skridende fuger. Dermed får hele belægningen større stabilitet og styrke, både over for vertikale og horisontale tryk. Det betyder igen at stenene ikke behøver at være lige så tykke som ellers. 8 cm er standard. Arbejdet med at lægge stenene er tilmed mindre fysisk belastende. Det er slut med gentagne slag med brolæggerhammeren. Desuden har brolæggeren begge hænder frie til at løfte stenene med. Arbejdet sker ikke fra grussiden, men fra den allerede belagte side lige som med betonsten. Det har også den fordel at man kører sten til på det belagte areal og slipper helt for at sidde i det fugtige grus. Dobbelt kapacitet Selve stenene fordyres omkring 50 kr./m 2 af skæringen og skinnerne, også selv når man tager højde for at stenene kan gøres tyndere. Til gengæld kan man lægge mange flere kvadratmeter om dagen. Mere end dobbelt så mange, oplyser TR Granit A/S. Derved bliver belægningen samlet set billigere. Da fugerne belastes mindre, kan man i flere tilfælde se bort fra faste, forstærkede fuger som ellers ville være nødvendige. Det kan være en stor fordel da faste fuger som regel forudsætter bundet afretningslag og bærelag. Man kan ofte også spare på jordarbejdet når lagtykkelsen falder. Sætning af brosten er en teknik der i århundreder har fulgt stort set samme metode hvor brolæggerne fra sin brolæggerstol slår stenene enkeltvis ned i gruset. Denne metode er tidligere suppleret af systemer hvor brostenene er sat sammen i net med givet mønster. Med Ecostone er der præsenteret et friere alternativ som er beregnet på en langt større belastning. sh 8 GRØNT MILJØ 5/2009

9 Maksimal kraft unikke fordele Husqvarna 355Rx er vores stærkeste rydder, og den er alligevel utrolig let at arbejde med pga. dens lave vægt og mange ergonomiske detaljer. Den har tilmed de laveste vibrationer i sin klasse, hvilket er godt nyt ikke bare for brugeren, men også for motorens ydeevne og holdbarhed. X-Torq-teknologi giver ekstra motorkraft og reducerer benzinforbruget med op til 20%, mens udstødningsgasserne reduceres med op til 60%. Husqvarna 355Rx en utroligt let og effektiv rydder. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA 355Rx 53,3 cm³, 3.8 hk, 9.1 kg Pris excl. moms ,- GRØNT MILJØ 5/ Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). 9

10 De første legepladser i Danmark blev udviklet i slutningen af 1800-tallet fordi de store strømme af familier fra landet begyndte at fylde byen op med børn der ikke var plads til. Det viser sig bl.a. ved at den hyppigste dødsårsag for børn i byerne dengang var overkørsel af hestevogn. Den næsthyppigste var børn der faldt ud af vinduerne fordi far og mor kom fra etplanshuse på landet og ikke tænkte over at der var langt ned når lillemand kravlede rundt i vindueskarmen. Det var altså tilflytningen til byerne som skabte behovet for legepladser, og i starten af århundredet blev Danmarks første sandkasse oprettet på Christianshavns Vold af timelærer Hans Dragehjelm. Han mente at eftersom børnene ikke længere havde adgang til naturen, måtte naturen komme til børnene, og han agiterede med stor energi for oprettelsen af legepladser, bl.a. ved at udgive småbøger om standardlegepladser og udvikle en sandkassedragt til børn. Ifølge Dragehjelm kunne sandkassen gøre det nævenyttige barn nævenyttigt. Der var altså lige siden legepladsernes begyndelse en tanke om at børnene opnår nogle vigtige færdigheder igennem legen, og at disse færdigheder kan fremmes ved hjælp af legepladsens udformning. 50 ÅR PÅ LEGEPLADSEN De danske legepladsers historie når tilbage til sidst i 1800-tallet, og forholdet mellem børns leg og læring var stadig i fokus ved Dansk Legeplads Selskabs 50-års jubilæum. Af Lars Thorsen Legepladsselskabet Historien om Dragehjelm fortalte historiker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck- Smith til Dansk Legeplads Selskabs 50-års jubilæum der blev markeret med Konference om legepladser og legekultur i starten af maj. Selskabet udgiver bladet Legepladsen og laver events og konferencer med det formål at skabe bedre legemuligheder for børn, unge og voksne. Forskning viser nemlig at børnene følger de voksne, og hvis udendørsfaciliteterne også tager højde for andre end de mindste, vil området blive benyttet mere. Desuden er det ikke så længe siden at lege ikke var forbeholdt børnene. Sang- og selskabslege som involverede fysisk udfoldelse var almindelige i tallet, og de udfoldede sig bl.a. i den tids grønne områder. Som f.eks. på Dansebakken ved Sorgenfri hvor datidens voksne ungdom kunne lege og fjolle. Det er nok svært at få nutidens 20-årige til at kaste sig ud i sanglege. De leger andre ting. Legens karakter og form ændrer sig med tiden. Udviklingen af legepladsen stoppede heller ikke da idéen først opstod med at tage et asfalteret areal, forsyne det med hegn, sandkasse, gynger, vipper, karkarrussel og kravleredskaber af forskellige konstruktioner. Samfundets spejl Gennem legepladsens historie spejles det omgivende samfund og de skiftende børnesyn som har præget perioderne. Og fordi der findes grundlæggende forskellige syn på hvilken rolle legen har, findes der også flere idéer til hvordan en legeplads skal være. Skal legen hjælpe børnene med at blive sociale væsener, skal børnene lege sig ind i arbejdet eller er formålet snarere at gøre dem til aktive medborgere i samfundet? Det sidste mente landskabsarkitekten Erik Mygind som stod bag projektet omkring Hulebyen i Brede. På et fredet areal fik han i 1957 anlagt en huleby for børn som selv skulle forvalte området, men det socialistiske eksperiment endte i kaos, slåskampe og grupper af børn i stenkast. Ren Fluernes Herre. Det var titlen på Wllliam Golding bog om en 10 GRØNT MILJØ 5/2009

11 flok nødlandede drenge på en isoleret ø hvor magtkampe og barbari ødelægger fællesskabet. Den selvforvaltede huleby blev nedlagt. Skrammellegepladsen En del af Erik Myginds inspiration stammede fra de såkaldte skrammellegepladser som en af dansk legepladshistories mest entreprenante skikkelser, C.Th. Sørensen, udviklede i Emdrup i Det var et område hvor børnene kunne få lov til at udnytte deres kreative evner til at bygge og lege med gamle biler, kasser og brædder. Det var det første af sin art i verden, og der gik ikke længe før omverdenen fik øjne for C. Th. Sørensens idéer. I 1946 gav den engelske avis The Picture Post følgende overskrift på en fire-sides artikel om skrammellegepladsen i Emdrup: Why not use our bomb site like this?, og den dag i dag anerkendes den vilde byggelegeplads danske oprindelse verden over. Derfor mener historiker og selvudnævnt legepladsarkæolog Ning de Coninck-Smith at netop skrammellegepladsen er Danmarks bidrag til verdenshistorien. Nogle ville måske sige at det er de ristede løg, men jeg vil mene at det er C.Th. Sørensens skrammellegeplads, fortalte Coninck-Smith til jubilæumskonferencen. Selv samme C.Th. Sørensen blev formand for Dansk Legeplads Selskab efter oprettelsen i Idéen til at skabe Dansk Legeplads Selskab blev fostret til et møde i Virum i 1958 mellem en psykolog, to pædagoger og et par havearkitekter. Plads til leg Netop børnenes sprudlende fantasi i forhold til at udvikle nye lege ligesom på skrammellegepladsen understregede flere af oplægsholderne at man er nødt til at understøtte på fremtidens legepladser. Undersøgelser fra 1970 erne viser i den forbindelse at børnene kun i en meget lille del af tiden anvender legeredskaberne på den måde som producenterne havde tænkt. Og det kan ikke komme bag på mange at børnene er mere opfindsomme end de fleste producenter, og at selv om der ikke er noget galt med gynger, kan det bliver trist i længden. På mange legepladser har man fornemmelsen af at det bare er et areal som man har puttet legeredskaber ned i og tænkt, nu har vi en fin legeplads, sagde landskabsarkitekt Bettina Lamm eksempelvis, og Danske Legeplads Selskabs formand erklærede: Det skal ikke være alt for oplagt hvad man skal lave. Der skal være plads til det spontane. Det kan f.eks. gøres med flytbare elementer hvor børnene selv kan bygge legen og selv bestemme rammerne, eller med legeredskaber hvor formålet og funktionen ikke er givet på forhånd. Uofficielle legepladser Der går ikke længe fra et kunstværk indfinder sig i en offentlig park, før børnene indtager det og klatrer og bygger og gemmer sig. Det ved også landskabsarkitekt Bettina Lamm der har rejst det meste af Europa tyndt for at finde steder hvor legepladsen anvendes som byrum, og hvor legeredskabet i virkeligheden er en skulptur. Et af stederne er Parc de La Villette i Frankrig hvor kunstneren Claes Olderborg har lavet en skulptur af en mægtig cykel der er sunket i jorden så kun et halvt dæk, sadlen og styr stikker op i flere meters højde. Det er en voldsomt besøgt legeplads selv om det slet ikke er en legeplads. Det er et af de mest interessante legeredskaber, men det er ikke et legeredskab. Når man lægger elementer ud i byen og i landskabet som åbner muligheden for fri fortolkning, så befordrer det både liv og aktiviteter, fastslog Bettina Lamm. Hun viste også billeder fra Mimersgade på Nørrebro i København hvor de lokale børn blev spurgt af en kunstnergruppe hvad de havde lyst til, og ud over boldbane og skaterampe blev der bl.a. bygget flere bakker. Boldbanerne blev ikke brugt så meget, men bakkerne blev ved med at have en tiltrækningskraft, og når jeg kom derud var der altid nogen på bakkerne, både store og små. Desuden er her et ekstra tip Sandkassedragter. Daehls Varehus katalog, cirka Det Kongelige Bibliotek. Ingen sandkasse uden sandkassedragt Et frirum for en barndom i leg og læring. Det var ideen bag sandkassen som kom til Danmark fra Berlin og London for knap 100 år siden. Det var timelærer på Christianshavns Vold, Hans Dragehjelm, der øjnede sandkassens potentiale, og på hans initiativ åbnede den første sandkasselegeplads i 1908 på Christianshavns Vold. Fortalere så sandkassen som et civiliseret alternativ til bybørnenes leg i rendesten og grusbunker. Som Hans Dragehjelm skriver i 1913: Paa Gaden gror de vilde Skud i Barneverdenen, og her vil alle Dage findes slette Elementer, Børnene bør vogtes imod. Oprindelig var sandkassen rettet mod skolens elever, men da sandkasserne dukkede op på byens legepladser, blev den et småbørnsrum. Ideen om sandkassen blev båret frem af en nostalgisk drøm om at give et stykke natur tilbage til byens børn. I sandkassen blev bybørnenes leg lagt ind i hygiejniske og pædagogiske rammer. Og de fik særlige sandkassedragter på for ikke at smudse bytøjet til. I modsætning til datidens dyre legetøj, der mere var til pynt end til brug, kunne børnene boltre sig i sandkassen: Her møder Barnet ikke den evindelige Retten paa sig, som er saa almindelig fra de Voksnes side. Inden Dragehjelms død i 1948 var sandkassen blevet en institution, men Dragehjelms arbejde er gledet over i ubemærkethed. KILDER Forskning og oplæg fra historiker Ning de Coninck Smith. Julie Ekner Koch: Børn lærer i hjørne. Asterisk december Skrammellegepladsen i Emdrup I december 1949 skrev Gartner-Tidende: Nogle børn på skrammellegepladsen Emdrup Banke er ved at lægge fundament til en murstenshule. Waterpasset bruges med så stor flid at man næsten frygter for at den unge mand skal blive skeløjet. Efter C.Th. Sørensens skammellegeplads greb idéen om sig, og på sit højdepunkt i 1972 var der 51 byggelegepladser i Danmark. Foto: Gartner-Tidende / haabet.dk GRØNT MILJØ 5/

12 Sigsgaard der bekæmper forberedelsestanken og som vil have de voksne til at anerkende den uformelle læring frem for at se den som spildtid. Denne legeplads fra Copla er indrettet så vuggestuebørnene kan udforske nye områder i takt med at de bliver i stand til at takle større udfordringer. Opbygningen er udtænkt så børnene kan forsvinde og gå på opdagelse i mange forskellige rum på én legeplads. Foto: Copla. til landskabsarkitekten som arbejder med parker eller områder og gerne vil have ekstra liv og leg uden at skulle bruge halvdelen af budgettet på at leve op til den lange række af sikkerhedskrav om faldunderlag, afstand til hegn m.m.: Hvis børnene bruger en skulptur som klatrestativ, er der ikke noget krav til sikkerheden fordi den er opstillet som kunst og ikke som legeredskab. Landskabsarkitekten kan jo ikke klandres for at børn ufortrødent inddrager deres omgivelser i legen. Reklamepausen Et af de mest passionerede oplæg på Dansk Legeplads Selskabs konference kom forsker i pædagogik og institutioner fra Erik Sigsgaard. Hans glødende engagement i børnenes tarv var ikke til at tage fejl af. Han har på baggrund af forskning i perioden udgivet bogen Skældud og har i sit arbejde med legepladsens små konger og prinsesser opstøvet en lang række guldkorn som præcist slår hovedet på sømmet i forhold til børn og læring. I gamle dage løb børnene blot ud og legede og kom hjem efter eget behov. De vidste hvor de voksne var. I dag er det de voksne som ved hvor børnene er, mens de små er fanget i beskyttede områder uden anelse om hvor forældrene er. Men ikke nok med at vi nu har helt styr på børnenes placering. Den nye testkultur er også ved at indhente de mindste rækker. Erik Sigsgaard havde i en børnehave oplevet hvordan en gruppe børn hoppede på trampolinen under vilde hyl da en af pædagogerne kom ud og fortalte dem at nu skulle de have før-dansk. Altså undervisning som kunne forberede dem på deres kommende skolelivs krav. Børnene sagde øv og gad ikke, men pædagogen fik venligt forklaret dem at det skulle de altså. Så fik et af børnene en lys tanke. Kom. Vi leger bare at det er reklamer! Og så kunne flokken pludselig godt lokkes. Der var simpelthen reklamepause i livet. Men hvor lærer de mest dansk? På trampolinen eller sammen med pædagogen? Kan man forestille sig dem lege sammen på trampolinen uden at tale sammen? Nej. Kan man forestille sig dem have danskundervisning uden at sige et ord? Ja, fastslog Erik Legepladsens plads Som formand Helle Nebelong understregede er Danmark dog stadig noget af et slaraffenland når det kommer til legepladser. Det var ekstra tydeligt da Jan Frisenette fra Kompan, en af de fem inviterede legeredskabsproducenter, fortalte om de 40 legepladser som virksomheden havde givet som gave til Sri Lanka. Her var legepladserne bagefter blevet omgivet af massive pigtrådshegn og vagter for at beskytte den flotte legeplads. Den slags ser vi nok ikke herhjemme hvor tendensen nærmere går imod flere uforpligtende legepladser som i højere grad får præg af byrum og landskabe åbne for brugernes egne fortolkning. Som den tidligere formand for Dansk Legeplads Selskab og nuværende redaktør på bladet Legepladsen Benny Schytte fortalte, går udviklingen nu mod det interaktive hvilket også var tydeligt i de fem produktpræsentationer, som de deltagende virksomheder fremlagde. Et eksempel er PlayAlives og Kompans elektroniske playscapes som bølger, og som både kan bruges af siddelystne bedsteforældre og rutsjelystne børnebørn. Et andet eksempel er Coplas legepladser der kombinerer landskaber og beplantning. På konferencen blev der også tid til de nye legepladser: Facebook, Arto, Messenger og alle de nye steder hvor børn i dag opretholder et socialt netværk ( møder legekammerater ). Den udvikling kan godt skræmme en del forældre. Bliver de ikke asociale med det? Skal de ikke ud? Det hører man fra forældrene, men de gør det simpelthen for ikke at miste venner i det virkelige liv, fortalte medieforsker Malene Charlotte Larsen. Og som en af hendes unge forsøgspersoner sagde i et interview: Ligesom det i gamle dage var vigtigt at høste en mark, eller hvad ved jeg, så er det vigtigt for os unge at lære noget om computere og medier. 12 GRØNT MILJØ 5/2009

13 Professionelle cylinderklippere Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig vel plejede plæner i fremtiden. Med John Deere s intelligente diagnose -system Whitebox overvåges maskinen konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere 1905 en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale autoriserede John Deere forhandler og hør mere om John Deere s cylinderklippere hk, 4-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 4 WD Hydraulisk transmission Transporthastighed 25 km/t Klippebredde 345 cm Venderadius 110 cm (uklippet areal) Rummelig og isoleret kabine (ekstraudstyr) 2653B 20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 3 WD Hydrostatisk transmission Transporthastighed 13 km/t Klippebredde 185 eller 213 cm Hydrauliske ESP klippeled Fast eller flydende klippeled Telefon Telefax Nellemann Agro AS Egeskovvej GRØNT 2, MILJØ 2665 Vallensbæk 5/2009 Strand 13 B1114

14 Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde Vejdirektoratet skærper anbefalinger efter nye målinger på asfaltveje En belægnings bæreevne falder tit hen over retablerede ledningsgrave. Det viser bæreevnemålinger som Vejdirektoratet har udført sammen med SAMKON og publiceret i notatet Resultater af bæreevnemålinger hen over retablerede ledningsgrave. Følgen er at befæstelsen senere kan få revner og lunker dér hvor der blev gravet op. Det skaber både dårligere trafikkomfort og en accelereret nedbrydning der forkorter befæstelsens levetid. Målingerne er udført på fire veje med nyere opgravninger som er udført uden den fri banket der især er med til at give problemer. Banketten er den vandrette, urørte overflade under toplaget. Uden den sker der let det at bærelaget under asfalten ved siden af undermineres eller skrider ud. Målingerne viser da også at bæreevnen især falder i ledningsgravenes kanter, mens den inde i det opgravede areal kan være både større og mindre. Den skulle helst være den samme for at begrænse risikoen for revner. De fire eksempler synes også at peger på at jo dårligere ledningsgraven er retableret, desto ringere er bæreevnen. Smeltevandet løber ned i befæstelsens revner. Fra notatet. Bæreevnen er et udtryk for vejbelægningens evne til at modstå belastninger fra en given trafikintensitet og måles ved hjælp af et faldlod eller minifaldlod. Bæreevne måles som elasticitet (E-værdi). Det optimale er at få en bæreevne i den retablerede ledningsgrav så den passer til den omgivende vej. DS 475 om retablering af ledningsgrave og Vejdirektoratets udbudsforskrifter for ledningsgrave anfører da også at befæstelsen efter gravearbejdet skal have funktionsegenskaber som den oprindelige befæstelse, f.eks. med hensyn til bæreevne og frostfarlighed. For bedre at opnå det er det nødvendigt at sætte fokus på korrekt brug af materialer og korrekt retablering, lyder det i notatet. Hovedprincippet er at man under retableringen efterligner den omgivende befæstelse så meget som muligt. Det betyder at man så vidt muligt genbruger de opgravede materialer, anvender de samme lagtykkelser og komprimerer dem til den samme tæthed. For at kunne gøre det, bør de opgravede materialer beskyttes mod vejret, dvs. opblødning, udtørring og frost. Kan man ikke genbruge materialerne, må man bruge nye der kommer så tæt på som muligt. Under arbejdet er det vigtigt ikke at forstyrre den omliggende befæstelse, f.eks. ved at underminere den eller få den til at skride ud. Derfor skal der være en mindst 5 cm bred fri og intakt banket rundt om opgravningen. Desuden skal ledningsgraven udføres med et skråningsanlæg eller den skal stives af med grus. Med fri banket og skråningsanlæg er det også lettere at komprimere nyt sand og grus op til gammelt grusmateriale. Samlet set viser målingerne at det er vigtigt at kommunen stiller klare krav, ikke mindst ved at stå fast på kravene til retableringen og at føre tilsyn med ledningsarbejdet. sh KILDE Resultater af bæreevnemålinger hen over retablerede ledningsgrave. Vejdirektoratet og SAMKON Ledningsgraven er udført uden fri banket. Noget af bærelaget er skredet ud. Det er senere svært at retablere, og resultatet er en svag bæreevne i samlingen. Fra notatet. 14 GRØNT MILJØ 5/2009 E-værdi (MPa) Afstand, cm Dette målested er en boligvej hvor der blev lavet en tværgående ledningsgrav i oktober Opgravningen blev lavet uden skråningsanlæg og fri banket. Bæreevnen er klart reduceret omkring ledningsgravens kanter. Inde i ledningsgraven er bæreevnen derimod større end i den urørte vej. Den burde være den samme. Billedet er vendt så målelinjerne følge figuren. Pilene peger på målelinjer.

15 De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv fagfolk forundres. De nye STIHL Akku-hækkeklippere HSA 65 og HSA 85 kombinerer på samme tid tre højtydende ponenter. Samspillet mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku kom- batteri, højt omdrejningstal, og diamantslebne specialknive, giver hækken et førsteklasses sses snit. Mobil, stille og kraftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information hos nærmeste STIHL Servicerende faghandler eller på internettet. tel GRØNT MILJØ 5/

16 En mand blev dræbt da et 90-årigt bøgetræ væltede ned over hans bil i en københavnsk park. Her er opydningen i gang. Foto: J. Larsen, Scanpix. Parktræet faldt og dræbte en bilist Ulykken i Fælledparken viser at farlige træer skal tilses, men også at en helgardering er umulig En bilist blev den 6. maj dræbt på stedet af et cirka 90 år gammelt bøgetræ som væltede ud over Øster Allé i Fælledparken i København. Den lille kassevogn blev trykket helt sammen af træet der trak hele rodkagen med op. Træet, der stod cirka ti meter fra kørebanen, havde ellers ikke vist alvorlige synlige skader, men den opvippede rod afslørede alligevel at roden var angrebet af råd skabt af kæmpeknippeporesvamp. Træet væltede i en kuling der drev ind over landet fra nordvest. Op til 21 meter pr. sekund blæste det i parken omkring middagstid da træet væltede. Det sled i de nyudsprungne træer hvis unge blade tilmed var tunge og våde af regn. Inden regnen havde flere ugers tørke samtidig gjort jorden tør og porøs og løsnet rodens greb i jorden. Det var mere end den svækkede rod kunne klare. Også et andet træ i parken væltede, dog uden at nogen kom til skade. Kæmpe-knippeporesvamp I politiets undersøgelse af ulykken indgår en undersøgelse af træet som Palle Kristoffersen og Iben M. Thomsen fra Skov Kæmpe-knippeporesvamp. Svampen konstateres ved at man kan se svampelegemer over jorden lige ved træets basis eller på rodudløb eller fordi man kan at se at træet generelt svækkes. Svampen kan dog kun ses juli til september. & Landskab har lavet. Ifølge Københavns Politi fastslås det i undersøgelsen at roden var angrebet af kæmpe-knippeporesvamp i den side der vendte mod vejen - hvor roden i forvejen var svagest. Der blev fundet et enkelt delvist formuldet svampelegeme af kæmpe-knippeporesvamp, nok fra efteråret før. De stærkere rødder ind i parken var sprunget over da træet væltede. Der var ingen kronesymptomer - selv om det var svært at bedømme fordi træet var blevet skåret op før bedømmelsen. Så vidt undersøgelsen som den refereres af Københavns Politi. Det er i forvejen en kendsgerning at mange bøgetræer i Fælledparken har problemer med svampeangreb. Størst problemer er der netop med kæmpe-knippeporesvamp som blev registreret i parken første gang i Svampen rammer træernes rødder og kan få træet til at vippe rodkagen op når det vælter. Svampen konstateres ved at man kan se svampelegemer over jorden lige ved træets basis eller på rodudløb, eller fordi man kan at se træet generelt svækkes. Kommunens parkforvaltning registrerede ganske vist ingen symptomer på kæmpe-knippeporesvamp da den tilså ulykkestræet i efteråret Symptomerne sås først da træet væltede. Men svampen har angrebet mange andre træer hvoraf 41 er fældet. Svampen angriber tit bøgetræer som er parkens dominerende træart. Tilsynet opdagede i 2008 derimod at ulykkestræet havde en anden svamp, nemlig skællet stilkporesvamp der angriber kronens grene. Inficerede grene dør efterhånden og brækker af hvis de ikke fjernes før - hvad der er almindelig praksis i parker. Hidtil er træerne med denne svamp heller ikke fældet. Ikke før nu hvor to træer i bevoksningen ved ulykkestræet blev fældet efter ulykken. Begrundelsen var de at træerne kunne være blevet ustabile på grund af ulykkestræets løftede rodkage. Siden 2005 er alle parkens træer tilset en gang årligt, og i 2008 blev de også risikovurderet. Baggrunden er bl.a. at kommunen kan blive pålagt erstatningspligt hvis der er synlige ydre tegn på at træet er svækket. Hvis det ikke er dét, vil domstolen foretage syn og skøn i den konkrete sag. Meget sjældne ulykker Trods indsatsen for at fange de farlige træer, skete ulykken alligevel, men de er sjældne. Før 6. maj var der gået 15 år siden der sidst var sket en tilsvarende ulykke i hele Københavns Kommune. Dengang faldt en gren fra et elmetræ ned, men uden alvorlig personskade. Jon Pape, centerchef for Center for Park og Natur, mener heller ikke at man generelt skal være bange for at gå en tur i de københavnske parker i 16 GRØNT MILJØ 5/2009

17 RISIKOVURDERING I 2008 er alle Fælledparkens træer risikovurderet og placeret i en af fire kategorier: Kategori 4 er træer helt uden symptomer (især egetræer) der tilses hvert 5. år. Kategori 3 er træer med få symptomer (især aldersbetingede) der tilses hvert 2. år. Kategori 2 er træer (især bøge) med tydelige symptomer, dvs. enkelte forekomster af svampe og få tegn på svækkelse. De tilses hvert år. Kategori 1 er træer (især bøgetræer) med flere svampe eller symptomer. De fældes hvert år. På baggrund af risikovurderingen tilses alle træer af to mand, idet der især fokuseres især på de træer der er registreret med symptomer. Træet mærkes med spray hvis det er angrebet af en svamp der omsætter levende ved, f.eks. kæmpeknippeporesvamp eller skællet stilkporesvamp. lyset af dødsulykken. Det skal man ikke, men man skal selvfølgelig altid være på vagt, når man færdes i blæsten, og der er store træer. Den dræbte har været ekstremt uheldig at køre forbi lige på det tidspunkt. Det er dybt, dybt tragisk, siger Pape der understreger at man ikke kan sikre sig 100% mod ulykker med store træer når det blæser kraftigt. Hvis vi skulle sikre det, skulle vi fælde samtlige større træer inden for kommunegrænsen, siger han. Efter ulykken satte politiet alligevel Hjemmeværnet til at afspærre alle vejene i Fælledparken af frygt for at flere træer kunne vælte. Også adgangen for gående og cyklende til Fælledparken blev midlertidigt afspærret. Der blev desuden taget initiativ til en plan for hvordan dele af parken kan spærres af hvis det blæser. Op til næste blæsevejr 3. juni besluttede kommunens teknikog miljøforvaltning netop at afspærre Øster Allé. Vi tager absolut ingen chancer, udtalte Jon Pape. Nødvendig foryngelse I Fælledparken findes omkring 1500 voksne træer, heraf 637 bøg, 130 linde, 114 eg og 79 birk. De har samme alder fordi de blev plantet da parken blev anlagt i Problemet er mest bøgene. Selv om de bør kunne blive meget ældre, degenererer de allerede nu. Ifølge kommunens parkforvaltning kan det bl.a. hænge sammen med den relativt fugtige bund og de skader som træerne har fået på grund af forfejlede beskæringer i 1960 erne og påkørsler med græsklippere. I dag beskæres træerne ikke mere og fra i år klippes heller ikke mere under træerne for at skåne dem. I forbindelse med den igangværende fornyelse af parken indgår også en fireårig foryngelsesplan for beplantningen. Dermed vil de potentielt farlige træer forsvinde. De fjernes dog ikke alle på én gang, for derved kan bevoksningerne blive mere udsatte for især stormfald og svampeangreb, især bøgetræerne. sh KILDER Københavns Kommune: Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om ulykken i Fælledparken Politiken, og Samtale med politiassistent Mikael Bork, Københavns Politi Bellahøj Vilvorde Masser af uddannelser, hos os kan du bl.a. blive Anlægsgartner - anlægsgartnerassistent Væksthusgartner - væksthusgartnerassistent Produktionsgartner - planteskolegartnerassistent Greenkeeper - greenkeeperassistent. Kontakt en vejleder på eller besøg for mere information. Vores kursusafdeling kan tilbyde et væld af kurser Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Varmt arbejde Maskinkurser Vejen som arbejdsplads Etablering af mindre anlæg med planter og fliser Anvendelse af stauder i grønne anlæg Teleskoplæsser m. gafler/kran Blomsterbinding 17 ugers grunduddannelse Pleje af grønne områder, sommerbeskæring Pleje af grønne områder, vinterbeskæring Anlæg i natursten, træ og vand. Ring på og få tilsendt vores nye kursusprogram. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon uddannelse for hoved og hænder MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER L200 2,5 DI-D Club Cab Nu fra kr ,- Spar mere end kr. Roskilde Tekniske Skole L200 2,5 DI-D Double Cab Nu fra ,- Spar mere end kr. Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 2,7 tons og god plads til en Europapalle. FIND DIN FORHANDLER PÅ Bøgen der forårsagede ulykken blev med det samme savet op. Tilbage står her - to dage efter - rod og stub der blev vippet tilbage i hullet. Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak GRØNT MILJØ 5/

18 Vesterbros vertikale regnvandshave Nyindviet lodret have er både smuk og mere end gennemsnitligt miljøvenlig Ibyen er det begrænset hvor meget vandret plads man har at rutte med. Til gengæld er der masser af lodrette flader, som rækker op imod den stadig varmere og mere regnfulde himmel. Derfor har ByhaveNetvæket med støtte fra bl.a. Fonden Realdania og Københavns Kommune indviet byens vertikale regnvandshave som både tager højde for byernes stigende temperaturer, behovet for biologisk mangfoldighed og de øgede mængder regnvand. Drænkassetterne i jorden sørger for at overskydende regnvand siver ned til grundvandet i stedet for at belaste kloaksystemet. Slyngplanter vil klatre op ad tråde, monteret på gavlen. De vil skabe frodighed, plads til fugle, og give skygge til de mere sarte murplanter. Belægning, vandrende og plantebede er lavet af LK Gruppen. Foto: Lars Thorsen. Hovedkræften bag projektet er Marijke Zwaan fra Byhave- Netværket som i mere end syv år har kæmpet for at få projektet op at stå. Vi kæmper jo for at give borgerne mere økologi der hvor de bor, og det er da lykkedes her. Ud over de enorme miljøfordele, så er der også økonomi i det for boligforeninger for man får cirka kroner per lejlighed hvis man afleder sit regnvand så intet af det kommer ned i kloakken. Det batter jo en hel del i f.eks. en andelsboligforening på lejligheder, forklarer Marijke Zwaan der har samarbejdet om projektet med ejerforeningen EF Dannebrogsgade 21. Gaden ligger på Københavns Vesterbro - fra Vesterbrogade og Istedgade og gennem Saxoparken. Det ruinagtige murværk er formet af genbrugte mursten og 18 GRØNT MILJØ 5/2009

19 kalkmørtel. I murværket er der store og små hulrum til byens fugle og sjældne murplanter. Øverst på gavlen er der indmuret fem redekasser til mursejlere. På murværket er der blå felter af kalkmørtel og marmorpuds hvorfra opsamlet regnvand strømmer ned på bestemte tidspunkter af døgnet, afhængig af vejrforhold og af den mængde regnvand der befinder sig i regnvandstanken. Tanken ligger under belægningen foran gavlen. Den kan rumme 12 m 3 vand som samles fra hele husets tag. Fra tanken pumpes vandet op via to rør som er placeret bag murværket og ender øverst på de blå flader. Via fladerne løber regnvandet ned i en rende foran gavlen og over i en dam. Dammen er et simpelt vandrensningssystem. I den lave del er der perlegrus og sivplanter. Her samles partikler og snavs som omsættes ved hjælp af de bakterier der sætter sig på grusets overflade. Næringsstofferne i regnvandet optages af dammens planter. I den dybe del kan små dyr overleve selv i frostvejr. Når dammen er fyldt løber overskydende vand tilbage til tanken. Når tanken er fyldt op og det regner, løber vandet fra tanken over i et nedsivningsanlæg. Det består af 12 kassetter som sammen danner et stort sivedræn hvorfra overskydende regnvand siver ned til grundvandet. Kassetterne ligger under belægningen i forlængelse af dammen. Desuden betyder recirkuleringen at store mængder af vandet fordamper. Intet regnvand fra EF Dannebrogsgade 21 belaster hverken det fælles kloaksystem eller kommunens rensningsanlæg. Som sådan er projektet et eksempel på lokal anvendelse af regnvand. lt RAPID EURO med LIPCO stennedlægningsfræser Basismaskinen er fuldhydraulisk med el-tilkobling KILDER Interview med Marijke Zwaan. Natur i byen - en vertikal regnvandshave. ByhaveNetværket ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj hge-enemark.dk Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 195, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud I murværket er der hulrum til planter og småfugle, og på de blå flader strømmer regnvandet ned som vandfald to gange om dagen. Det ekstra lag mursten kommer fra en gammel nedreven gård på Fyn og har altså ikke skulle fremstilles til projektet. Foto: Lars Thorsen. DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil GRØNT MILJØ 5/

20 20 års udfordringer i parkforvaltningen Licitationer og driftsstyring er blevet en del af hverdagen i parkforvaltningerne, men markedsorienteringen har budt på både succeser og fiaskoer Af Lars Thorsen De hårde tider i 1980 erne medførte også hårde tider i de kommunale parkforvaltninger med større fokus på økonomi. En af konsekvenserne blev at kommunernes gartnere skulle til at dokumentere deres arbejdsindsats, effektivisere og skære ned på ressourceforbruget. Parkforvaltningerne måtte lære at tidsregistrere og udvikle ressourcestyringssystemer for at gøre sig mere konkurrencedygtige. Det er konsekvenserne af denne udvikling i de 20 år fra 1985 til 2005 som landskabsarkitekt og forsker i kommunal parkforvaltning Christine Nuppenau har gransket i sin ph.d.-afhandling Markedsorientering i kommunale parkforvaltninger i Danmark. Hun har set på de forandringer som fandt sted i seks kommuner, og for hende er det tydeligt at mange parkforvaltninger er opstået ad hoc: De er blevet opbygget i takt med at der er kommet nye krav fra politikerne om effektivitet og dokumentation. Der er klart en træghed i parkforvaltningerne i forhold til hvornår man begynder at reagere på kravene fra omverdenen. Deres fokus har været på driften og ikke på planlægningen, og derfor er der kun få af disse forvaltninger som er superoffensive. De har nærmere sagt hov, hvordan reagerer vi på det her? når politikerne har rejst nye krav, fortæller Christine Nuppenau. Grønne fingre på kontoret Selv om omverdenens krav ændrede sig, var de ansatte ofte de samme som hele tiden havde udført arbejdet. Og selv om administrationen blev styrket med driftsplanlæggere og bestillere, så bestod den langsigtede planlægningen ofte blot i at tilpasse sig politikernes krav. Derfor understreger Christine Nuppenau at uddannelse og efteruddannelse af 20 ÅRS KONKURRENCE Man kan ikke beskylde de kommunale vej- og parkforvaltere for at være uegnede til at omstille sig. I perioden fra 1985 til 2005 har et væld af kommunale parkansatte oplevet: Indførsel af ressourcestyring og kvalitetsbeskrivelser Sammenlægning af vej- og parkdriftsafdelinger Udbud og udlicitering af enkelte opgaver/områder Introduktion af selvforvaltningsaftaler Introduktion af selvstyrende hold/teams Adskillelse af bestiller og udførerfunktioner (BUM) Totaludbud Intern kontraktstyring Indføre systemer til proces- og resultatstyring Organisationsforandringer efter strukturreformen. KILDE. Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger. Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen. parkforvalterne stadig er en vigtig udfordring. Nu har vi fået større organisationer med kommunalreformen. Der er flere folk, større enheder, flere ressourcer og større arealer, og vi bliver nødt til at sørge for at parkforvalterne er uddannede til at løse denne opgave, for løser de den ikke, så hjælper det ikke at gartnerne er dygtige fagfolk. Hvis politikerne skal have kompetent mod- og medspil fra forvaltningen, så er man nødt til at satse på at uddanne parkforvalterne. Parkforvaltere som tænker mere på organisationen end på græsset. Både vindere og tabere Christine Nuppenau har også undersøgt de mere menneskelige konsekvenser af de øgede krav om konkurrencedygtighed. Efter de første krav om ressourcestyring opstod i 1980 erne, blev markedsorienteringen endnu kraftigere i starten af 1990 erne hvor flere og flere kommuner begyndte at udlicitere grønne drifts- og anlægsopgaver. Nu var det ikke nok at gøre sit arbejde godt - nu skulle arbejdet gøres hurtigst og bedst. Og det er ikke alle mennesker som er bygget til detøgede pres. Derfor har alle parkforvaltninger i undersøgelsen oplevet medarbejdere som er røget af i svinget undervejs i forandringen til en konkurrencedygtig organisation. Det er en proces som for mange kommuner har været benhamrende hård. Det har ikke været sjovt i starten. Nogle har det lidt lettere fordi de har haft nogle fabelagtigt dygtige chefer som har forstået at håndtere medarbejderne undervejs, men mange steder har det været svært. Der er jo dem som sidder og er fuldstændigt brændt sammen i hovedet og bare tænker på hvornår de skal gå på pension, fordi de forandringer de har været igennem har været omfattende, tempoet har været højt og styringen dårlig, pointerer Christine Nuppenau. Samtidig er det dog vigtigt at slå fast at der også findes medarbejdere som har oplevet at være kommet styrket igennem forandringerne, uanset hvor hårde de har været. Der skal meget til at ryste dem og de er klædt bedre på til fremtidens udfordringer, om det så er udliciteringer eller strukturreformer. Konkurrencedygtig nu Processen fra kommunal til topkonkurrencedygtig organisation kræver meget mentalt og fysisk af de ansatte, men den politiske virkelighed i kommunerne har gjort forandringerne endnu mere voldsomme. Pludselig siger politikerne: Vi vil gerne udlicitere driften af 20% af kommunens grønne områder, og det skal være til januar, og så fiser alle rundt som fluer i en flaske for at måle og veje og diskutere og beskrive og prøve at nå udbud, siger Nuppenau. Nogle gange er det ikke det kun det øgede arbejdspres som giver sved på panden. Hvis al driften i kommunen bliver udbudt i et totaludbud, risikerer de ansatte nemlig at miste deres job - med mindre deres parkforvaltning vinder i en disciplin som de aldrig har kæmpet i før: licitationen. Det var netop hvad der skete for en af de kommuner Nuppenau undersøgte. De blev kastet ud i et totaludbud og midt i den frygt for at miste deres arbejdsplads alle sam- FORANDRINGENS UDFORDRINGER Det er ikke let at ændre sig fra en enhedsforvaltning til en bestiller/udfører-model eller omvendt. Det er der flere grunde til: Det er let at gemme sig i vante rutiner. Offentligt ansatte bærer på fordomme om egen ineffektivitet. Synlighed og åbenhed om opgaver og tidsforbrug fravrister medarbejderne hemmeligheder og autonomi. Frygt blokerer for udvikling og konstruktivt arbejde. Udfordringen er derfor at: Skabe fællesskab og holdånd i organisationen. Lægge gamle vaner fra sig, lære nye rutiner og indarbejde nye værdier. KILDE Christine Nuppenau: Nye roller i de kommunale driftsafdelinger. Oplæg til Konference om fælles udvikling i parkforvaltningen. 20 GRØNT MILJØ 5/2009

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Danmarks mest krævende driftsherre

Danmarks mest krævende driftsherre Danmarks mest krævende driftsherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har længe haft glæde af at mange ville skære deres højre arm af for at få Frederiksberg Have eller Kronborg på cv et. Men tiderne

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 03. maj 2012. Uge 19, torsdag 10. maj 2012 10/05/2012 14:35. 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode

Side 1. Rettelser foretaget torsdag 03. maj 2012. Uge 19, torsdag 10. maj 2012 10/05/2012 14:35. 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode Side 1 Uge 19, torsdag 10. maj 2012 09:30 Drivhusdrømme (3:6) Ny episode Mange drømmer om deres eget drivhus, hvor de kan trodse det kølige danske klima og pusle med planter eller nyde en kop kaffe - fra

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Grundejerforeningen Højager V / Lars Christensen Højager 108 8382 Hinnerup. Tilbud & Indretningsforslag

Grundejerforeningen Højager V / Lars Christensen Højager 108 8382 Hinnerup. Tilbud & Indretningsforslag Grundejerforeningen Højager V / Lars Christensen Højager 108 8382 Hinnerup Tilbud & Indretningsforslag Grundejerforeningen Højager V / Lars Christensen Højager 108 8382 Hinnerup 8. juni 2007 KMC Løsningsforslag

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO Ansøgning til Legepladspuljen for Åby Skole og SFO Begrundelse for ansøgningen Åby Skole er en skole i tre spor med 700 elever. Børnene kommer primært fra den del af Åbyhøj, der ligger syd for Silkeborg

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Grundejerforeningen Lindegården. Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården

Grundejerforeningen Lindegården. Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården Fremmøde: Der var fremmøde af 28 personer fra 26 husstande svarende til 30 stemmer, inkl. 3 fra bestyrelsen. Der blev ikke uddelt stemmesedler

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT

UDSIGT INDSIGT OVERSIGT UDSIGT INDSIGT OVERSIGT VI LAVER IKKE VINDUER FOR AT FÅ ROS, VI FÅR ROS FOR AT LAVE VINDUER! Plast er nemmere og holder bedre Panoramas vinduer og døre åbner nye muligheder Det er en dejlig fornemmelse

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21. i Ejby fodboldklub

Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21. i Ejby fodboldklub Generalforsamling d. 9/12 kl. 19-21 i Ejby fodboldklub Dagsorden: Vedtægtsændringer (se nedenfor). Afstemning vedr. Fællesareal (se bilag) Evt. Der vil være gløgg og æbleskiver til mødet NBNBNB: Denne

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com

Terrasse og facade. www.keflico.com Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

GRÅSTEN SKOLE. Jeres/din kontaktperson hos Nikostine er: Johnny Andersen, tlf 28 18 37 38 mail: johnny@nikostine.dk

GRÅSTEN SKOLE. Jeres/din kontaktperson hos Nikostine er: Johnny Andersen, tlf 28 18 37 38 mail: johnny@nikostine.dk 18.juni 2015 NIKOSTINE LEGEPLADS GRÅSTEN SKOLE Jeres/din kontaktperson hos Nikostine er: Johnny Andersen, tlf 28 18 37 38 mail: johnny@nikostine.dk 18. juni 2015 NIKOSTINE LEGEPLADS Gråsten Skole Degnevænget

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Den sikre legeplads. Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd

Den sikre legeplads. Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd Den sikre legeplads Retningslinier for sikkerhed, - og gode råd Indholdsfortegnelse Regler og love 4 Standard for naturlegeplads 5 Bygningsreglement 5 Ansvar 5 Tilsyn med legepladser 5 Brug af trykimprægneret

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk Tilbud til Rødvig Havn på maritim legeplads CADO Ideologi og mål: CADO arbejder for løsninger, der stimulerer børn og unges udvikling. CADO har et klart mål vi vil gennem unikke produkter og uderumsdesign

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

Gennemgang af RVP legepladser

Gennemgang af RVP legepladser Gennemgang af RVP legepladser Gennemgangen blev foretaget d. 30. oktober 2006 med Henka som konsulent. Generelt set er alle gynger ikke i overensstemmelse med tidens krav. De er tillige så dyre at få totalrenoveret

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Grankoglen, Rødding Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Indhold Løsningen Om UNIQA s. 3 Grankoglen i dag s. 4-5 Skitse område s. 6 Projekt forslag s. 7-21 Økonomisk overblik s. 22 Værd

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Kirsten Steno www.steno.nu

Kirsten Steno www.steno.nu Kirsten Steno www.steno.nu Referencer : 1.500 private boliger : (på 20 år i DK) Ferieboliger: (for danskere i Toscana og Provence) Butikskoncepter: (Invita, Modulia og Tvis) Kataloger: (hands-on og digitalt)

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT

BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT BUDGETGENERALFORSAMLINGSREFERAT År 2011, den 28. november kl. 19.00 afholdtes ordinær budgetgeneralforsamling i EJERFORENINGEN FRUGTVANGEN i Kulturhussalen, Flodvej 68. Formanden Camilla Schreiner-Frantzen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden.

Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09. Dagsorden. Grundejerforeningen Krebsen Ordinær Generalforsamling 16/4-09 Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af formandens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne regnskabsår samt godkendelse

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere