Læsepolitik og handleplan
|
|
- Lise Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre
2 Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats klasse klasse klasse...6 Evalueringsformer 0. klasse...7 Evalueringsformer klasse klasse klasse...9 Evalueringsformer:...10 Gruppeprøver:...10 Individuelle prøver: klasse...11 Evalueringsformer:...12 Gruppeprøver:...12 Individuelle prøver:...12 Udskolingsmøder...13 Bilag Den daglige læsning
3 Indledning Et udvalg bestående af skoleleder, læsevejleder, børnehaveklasseleder og dansklærere fra indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, har været nedsat for at udarbejde en læsepolitik på indskolingsområdet for Esajasskolen. Baggrunden for udvalgsarbejdet må på den ene side ses i lyset af de store læseundersøgelser: IEA undersøgelsen (1991), Nordlæsundersøgelsen (1996), Projekt Danlæs (1999) og PISA undersøgelsen (2002), som samstemmende viste, at der var stort behov for i Danmark at definere, intensivere og målrette læseundervisningen på skolerne, og på den anden side opfattes som Esajasskolens ønske om at være med i den stadige udvikling på læseområdet. Definition af læsning..at kunne genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Den store Danske Encyklopædi, 1998) et samspil en interaktion mellem en række forskellige kundskabsområder som afkodning (f.eks. fonologisk bevidsthed og bogstav/lyd kendskab) og forståelse (f.eks. sprogfærdigheder, læseerfaringer og motivation) en livslang proces, hvor man må arbejde med de meningsbærende aspekter i alle tekster. Målsætning for læseundervisningen at styrke og udvikle elevernes læse- og skrivefærdigheder fra skolestart at arbejde med læseforståelsen sådan at eleverne oplever kontinuitet i hele skoleforløbet og i alle fag at mindske gruppen af læsesvage elever at skabe muligheder for udvikling af læselyst og læseglæde Forventninger til forældrene Det er i skolen, barnet får sin læseundervisning, men vi forventer, at forældrene aktivt arbejder med på skolens læsepolitik. Det vil konkret sige, at forældrene tager ansvar for, at der bliver læst dagligt i hele skoleforløbet, enten i et selvvalgt materiale eller et af læreren anvist materiale. 3
4 Esajasskolens læsepolitik - en forebyggende indsats 0. klasse I 0. klasse arbejdes der systematisk med sproglig opmærksomhed, kommunikation, skriftsprogsudvikling og håndfonemer. Det forventes, at alle elever i 0. klasse læser hjemme dagligt min. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved et møde umiddelbart før skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Forældrene får udleveret en folder med råd og vejledning i, hvordan denne indsats kan praktiseres. Børnehaveklasselederen orienterer forældrene om deres barns læseforudsætninger og læseudvikling via skole-hjem-samarbejdet. Læsevejleder og talepædagog indgår i samarbejde med børnehaveklasselederen og pædagoger om arbejdet med sproglig opmærksomhed. Børnehaveklasselederen samarbejder ligeledes med den kommende dansklærer eller det kommende team for 1. klasse, når fagfordelingen er på plads. Sprogscreening af alle elever i 0. klasse v. talepædagogen i første halvår og screening med KTI og DLB i samarbejde med skolens specialcenter sikrer en tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et kursus for de elever, der efter screeningerne viser sig at have sproglige vanskeligheder. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 0. klasse. (Se Evalueringsformer s. 7) 4
5 1. klasse Det forudsættes, at dansklæreren (det kommende 1. klasses lærerteam) har et godt kendskab til den enkelte elev gennem deltagelse i 0. klasse og gennem samarbejde med læsevejlederen og børnehaveklasselederen. Det systematiske arbejde med sproglig opmærksomhed, kommunikation og skriftsprogsudvikling videreudvikles fra 0. klasse. Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 1. klasse indgår nu i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Specialcenteret screener eleverne i 1. klasse med IL-basis (november maj) og med MiniSL-1 i slutningen af 1. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. (Se Evalueringsformer s. 7) Resultaterne evalueres v. læsevejlederen med teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet fælles kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 1.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Skolens specialcenter kan efter behov tilbyde en særlig indsats i form af et bogstavkursus for de elever, hvis resultater giver anledning til bekymring. Denne indsats vil typisk tilbydes i andet halvår af 1. klasse. Forældrene orienteres af læsevejlederen om skolens læsepolitik ved det første forældremøde umiddelbart efter skolestart. Ligeledes orienteres de om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læse-standpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det forventes at alle elever i 1. klasse læser hjemme dagligt ca. 15 min. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 5
6 2. klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærer fra 2. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Det forventes at alle elever i 2. klasse læser hjemme dagligt ca min. Specialcenteret screener eleverne i 2. klasse med MiniSL-2 og Dansk Læseprøve i slutningen af 2. klasse (juni) i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen. Læsevejlederen tager herefter i samarbejde med klasse-læreren for 2.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt ud fra gruppeprøven, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læse-vejleder. (Se Evalueringsformer s. 7) Skolens specialcenter tilbyder et intensivt læsekursus for de elever, hvis læseresultater giver anledning til bekymring. Det intensive læsekursus tilbydes som holdundervisning med max. 5 elever og består af 6-8 ugentlige lektioner i 8-10 uger (ml. efterårsferien og juleferien). Skolens specialcenter tilbyder ligeledes læsekursus for hele klassen i andet halvår. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 6
7 Evalueringsformer 0. klasse Mål Aktivitet/indhold Evaluering Tidlig indsats overfor børn med sproglige vanskeligheder. Iagttagelse af elevens evne til at forstå en kollektiv besked for herefter at udføre opgaven. Vurdering af elevens ordforråd, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed Orientering til skolens specialcenter, skoleleder, læsevejleder, skolepsykolog og talepædagog mhp. evt. forebyggende indsats overfor enkeltelever Sprogscreening af elever m. sproglige vanskeligheder v. talepædagog på opfordring fra børnehaveklasseleder. Individuelle undersøgelser og iagttagelser. KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) Gruppeprøve og iagttagelser (sept.) v. skolepsykolog, talepædagog, børnehaveklasseleder, læsevejleder og leder af specialcenteret. Læseevaluering på begyndertrinnet Find billedet, Konsonanter og Vokaler Gruppeprøve (nov/maj) v. børnehaveklasseleder. Læsevejleder, talepædagog, leder af specialcenteret + evt. pædagog deltager Konference (nov.) omkring børnehaveklassen med deltagelse af børnehaveklasseleder, talepædagog, skolepsykolog, skolesundhedsplejerske, leder af specialcenter og skoleleder Skr/mdtl. evaluering v/talepædagog til børnehaveklasseleder. Skoleleder, læsevejleder og specialcenter orienteres. Skr/mdtl. evaluering v/skolepsykolog og talepædagog. Leder af specialcenteret og børnehaveklasselederen deltager Skr/mdtl. evaluering v/børnehaveklasseleder til talepædagog, leder af specialcenter og læsevejleder. Kommende dansklærer deltager. Beslutning om udtag af elever til forebyggende indsats. Fx bogstavkursus og stillingtagen til elever, der skal gå om. Evalueringsformer klasse Test Formål Klassetrin IL-basis Gruppeprøve Mini SL1-2 gruppeprøve Vurdering af læseforudsætninger og begyndende læseudvikling Samlet vurdering af læseforståelse, læselyst og tre aspekter ved skrivning fra nov. i 1. klasse slutningen. af 1. og 2. klasse Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk 7
8 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 3. og 4. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 3. og 4. klassetrin gælder det 20 minutter. Skolens specialcenter tilbyder Læsekursus for hele klassen i 3. klasse og Fagligt læsekursus for 4. klasse i andet halvår. Kurserne varer 3 uger og bøgerne er inddelt i forskellige sværhedsgrader. I forbindelse med disse kurser er dansklæreren særlig opmærksom på den enkeltes læsning. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 8
9 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra 5. og 6. klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for 5. og 6. klassetrin gælder det 20 minutter. Specialcenteret screener i samarbejde med dansklæreren og læsevejlederen eleverne i 5. klasse med gruppeprøven LÆS-5 og 6. klasse med gruppeprøven TL-1. Resultaterne evalueres v. testlæreren med dansklæreren eller evt. m. teamet for klassen, og der drøftes forventninger, læse-/skrivestandpunkt og velegnede læsestrategier. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling. Der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Klasselæreren kan til enhver tid bede specialcenteret om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 10) Læsevejlederen tager i samarbejde med klasselæreren for 5.kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er dels at orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt, dels at samarbejde om den videre læseudvikling på klassen i alle fag. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og skriveøvelser Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 9
10 Evalueringsformer: Test Formål Klassetrin National test Elektronisk Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 4. klasse efterår UVM Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin LÆS-5 Gruppeprøve TL-1 Gruppeprøve Vurdering af læseforståelse og læserselvvurdering Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning 5. klasse Dansk Psykologisk forlag sept./okt. i 6. Dansk Psykologisk klasse forlag Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS Diavok TESTBATTERIET Sprog- og hukommelsesprøver IL individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktiv læseindstilling. 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk skoleår Dansk Psykologisk Skolens testlærere foretager i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren gruppeprøverne på klassen efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 10
11 klasse Læsevejleder, specialcenter og dansklærere fra klasse indgår i samarbejde om at følge den enkelte elevs læseforudsætninger og læseudvikling. Alle elever på Esajasskolen læser dagligt hjemme, - for klassetrin gælder det 30 minutter. Fra 8. klassetrin kan man aftale med eleverne, at de læser en bog om måneden, her indgår de 3 hovedværker, der kræves fra 9. klassetrin. Specialcenteret tager initiativ til og screener i samarbejde med læsevejlederen og efter ønske fra dansklæreren eleverne i 7. klasse med TL-2 og ved lærerskift til 8. eller 9. klasse tilbydes TL-3 og/eller TL-4. Efter afholdelse af TL-2 tager Læsevejlederen i samarbejde med klasselæreren for 7. kl. initiativ til en årlig klasselæsekonference, hvor samtlige af klassens lærere deltager. Formålet med konferencen er at evaluere resultaterne af gruppeprøverne og orientere om den enkelte elevs læsestandpunkt. Det aftales, hvordan man i teamet kan støtte den enkelte elevs læseudvikling i de forskellige fag. Herudover drøftes velegnede læsestrategier i fagene, og der vejledes om den videre undervisning af eleverne i klassen. Skolelederen deltager eller orienteres af testlærer/læsevejleder. For 8. og 9. klasses vedkommende evalueres resultaterne af TL-prøverne med dansklæreren. Dansklæreren kan til enhver tid bede specialcenteret/læsevejleder om en individuel læseundersøgelse af en elev til nærmere afklaring af barnets læseudvikling og læsestandpunkt, hvis der er behov. (Se Evalueringsformer s. 12) Forældrene orienteres om skolens forventninger til hjemmets indsats, når det gælder deres barns læseudvikling. Dansklæreren orienterer forældrene om deres barns læseudvikling og læsestandpunkt via skole-hjem-samarbejdet og læsevejlederen kan inviteres til at deltage ved forældremødet i 7. klasse. Det anbefales i klassen at gennemføre særlige indsatsuger med henblik på læsning, skriveproces og decideret træning til Læseprøve og Retskrivningsprøven som de foreligger til FSA efter 9. klasse. Skolens bibliotek og skolebibliotekar er til rådighed i det omfang, det er nødvendigt med materialer, der kan supplere klassens læsning. Det anbefales også at gøre brug af de lokale biblioteker. Klassen har jævnligt mulighed for en ugentlig bibliotekstime til lån/aflevering af bøger. 11
12 Evalueringsformer: Gruppeprøver: Test Formål Klassetrin TL-2 Gruppeprøve TL-3 og TL-4 Gruppeprøver National test Elektronisk Beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning Beskrivelse og vurdering af støre børn og unges læsning Vurdering af læsefærdighed Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse sept./okt. i 7. klasse sept./okt. i 8. og 9. klasse Tilbydes kun ved lærerskift 8. klasse efterår UVM Dansk Psykologisk Dansk Psykologisk forlag Skolens testlærere foretager gruppeprøverne på klassen i samarbejde med læsevejlederen og klasselæreren efter fastlagt procedure. Forældrene informeres pr. brev inden eller umiddelbart efter at prøven tages. Individuelle prøver: Test Formål Klassetrin CHIPS (2lekt) Diavok (4lekt) TESTBATTERIET (6lekt) Sprog- og hukommelsesprøver IL-ungdom (8lekt) - individuel læseundersøgelse At undersøge børns kognitive udvikling 5-13 år Diagnosticerende læse- og stavetest Afdækning af læse- og skrivekompetencer hos børn Vurdering af afkodning, lytte- og læseforståelse og aktuelt læseniveau 0.kl. 7. kl. fra 6. skoleår fra 3. skoleår Dansk Psykologisk AOF Ina Nielsen og Dorte Klint Petersen Specialpædagogisk skoleår Dansk Psykologisk De individuelle prøver tages efter ønske/forespørgsel fra faglærer/klasselærer, og tages kun ved bekymring eller usikkerhed omkring elevens læsestandpunkt. Forældrene informeres inden forespørgslen. Resultatet af de individuelle prøver evalueres altid med forældre, klasselærer/dansklærer og evt. speciallærer. 12
13 Udskolingsmøder Når det drejer sig om elever med særlige behov, tager specialcenteret i samarbejde med klasselæreren og skolevejleder initiativ til et såkaldt udskolingsmøde, hvor forældre, klasselærer, skolevejleder, funktionslærer for specialcenteret og evt. skolepsykolog deltager. Mødet afholdes sædvanligvis i slutningen af 8. klasse eller i begyndelsen af 9. klasse. Formålet med mødet er at planlægge 9. skoleår, afdække særlige behov for evt. støtte i undervisningen og beslutte evt. fravigelser eller fritagelser v. FSA. Herudover er formålet at skitsere fremtidige muligheder for eleven mht. videre skolegang efter 9. klasse eller evt. uddannelse. 13
14 Bilag 1 Den daglige læsning Den daglige læsning (5 dage om ugen) på alle klassetrin: Bh.kl.-2. klassetrin - 15 min. dagligt 3.-4 klassetrin - 20 min. dagligt klassetrin min. dagligt klassetrin 8 10 bøger årligt (inkl. fælles værker) Ved førstkommende forældremøde på alle klassetrin introduceres den daglige læsning for forældrene (v. børnehaveklasseleder og dansklærer), og det er vigtigt at omtale den daglige læsning som en del af skolens læsepolitik, men også som en naturlig forventning. Begrund gerne læsningens betydning for elevens øvrige (skole)liv. Det forventes at forældre og børn selv opsøger biblioteket for at låne relevante bøger (vær opmærksom på at tale om den rette sværhedsgrad/lixtal). Dog kan vi i visse tilfælde være behjælpelige med rådgivning. Det er vigtigt, at påpege, at hjemmet hermed har et medansvar for barnets læseudvikling. Giv gerne ideer til, hvordan de kan støtte op om barnets læsning. I indskolingen er forældrene på en særlig måde inddraget i barnets daglige læsning: - Læs med dit barn - Læs for dit barn (læs evt. på skift) - Tal om det I læser På mellemtrinnet er forældrene stadig inddraget, dog i mindre grad, idet vi nu må gå ud fra, at eleven selv er i stand til at læse. Barnet er også for et meste i stand til selv at gå på biblioteket. I udskolingen må vi gå ud fra at barnet selvstændigt kan klare opgaven. Tanker og ideer: - Vær opmærksom på, at den øvrige lektiemængde i dansk må tilpasses. - Man kan læse skønlitteratur i nogle perioder og faglitteratur i andre. (tal gerne med de andre lærere på klassen om relevant faglitteratur) - Lad børnene anbefale bøger for hinanden via boganmeldelser (skriftlige/mundtlige), og lad dem evt. øve et oplæsningsstykke (fra 3. klassetrin). - Lad evt. eleverne lave egne boglister, hvor de anfører læste bøger. Det er en god idé at følge op på deres læsning ved at lave et bogkort (af karton), hvorpå de anføre titel, dato og antal sider. Bog og bogkort kan medbringes en bestemt ugedag til lærerens opfølgning. 14
15 Esajasskolens læsepolitik skal sikre kontinuitet i læseundervisningen lige fra børnehaveklassen til udgangen af niende klasse- også ved lærerskift. Derfor forventes det, at læseundervisningen på hvert klassetrin bygges op omkring bestemte områder, at det valgte materiale for klassetrinnet (læsebogssystemet) benyttes, og at læseundervisningen opfylder undervisningsministeriets mål for klassetrinnet. Her ud over er der lagt op til frihed i valg af metoder, undervisningsformer, supplerende materialer, m.m. 15
16 ESAJASSKOLEN Kirkegade Hvidovre Tlf
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereSpecialunder- visningen. Esajasskolen
Specialunder- visningen Esajasskolen 2011-2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Model for arbejdet med udviklingen af specialcenteret 4 Indhold: 5 1. Samarbejde/dialog 5 2. Prøvetagning 5 3. Organisering
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLæsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik
Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereLæsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.
Læsehandlingsplan Vigerslev Allés Skole 2009 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske
Læs mereProjekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Læs mereHandleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.
Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune. Handleplan for tale og sprog: 0-6 år Handleplan for sprogstimulering i dagtilbudene Mindst en pædagog i alle institutioner deltager i UCC
Læs mereStrandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål
Strandskolens læsepolitik 2008/2009 Indhold Forside/side 1 : MÅL Side 2 + 3 : Status side 4-6 : Handleplan (stikord: Stjernestund, legeskrivning, Lus og læseløft, læseprøver, hvilke og hvornår, Læsehulen/skolens
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mere2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen
2012/2013 Læsehandleplan for Margretheskolen Margretheskolen Roskilde Kommune 2012/2013 2 Læsehandleplan for Margretheskolen Indhold Forord... 3 Mål... 3 Ansvarsfordeling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs merePRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereProjekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til
Læs merePædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereLæsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017
Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereProvstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereForord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereLÆSETOGET 0.-3.årgang
Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereSkolens samlede evaluering
Skolens samlede evaluering Som friskole er vi forpligtet til at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgningen på evalueringen. Skolen beslutter selv, hvordan
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mere