Justitiarius i häjesteret Peter Frederik Koch Og Mathilde Hauchs forfådre II. Biografier til stamtavler 1-30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Justitiarius i häjesteret Peter Frederik Koch Og Mathilde Hauchs forfådre II. Biografier til stamtavler 1-30"

Transkript

1 Justitiarius i häjesteret Peter Frederik Koch Og Mathilde Hauchs forfådre II. Biografier til stamtavler 1-30

2 1 II. B I O G R A F I E R. med kildehenvisninger.

3 2 Biografier til tavle nr PETER FREDERIK KOCH. FÄdt i KÄbenhavn 22/ DÄbt i Frue Kirke 5/8 s.å. Faddere var hans morfar, efter hvem han opkaldtes, hans faster Else Eggersen og en anden fasters mand kammerråd, slotsforvalter på Christiansborg Isaak Hansen. DÄd i KÄbenhavn 11/ (Vestre KirkegÅrd) blev han student (privat). 19/ cand.jur. og assistent i justitsministeriet. 30/ blev han fuldmçgtig i justitsministeriet og fra december 1869 til marts 1871 var han tillige konstitueret vicepolitidirektär i KÄbenhavn. 27/ udnçvntes han til assessor i kriminal- og politiretten. Blev 25/ medlem af bestyrelsen for livsforsikringsanstalten af 1871 (nu Statsanstalten for Livsforsikring). 8/ blev han assessor i landsover- samt hof- og stadsretten og 2 År senere - 29/ nçstformand i SÄ- og Handelsretten var han formand for kunstforeningen og medlem af borgerreprçsentationen (31/ / og 1/ / var han viceformand og i mellemtiden. (30/ /4 1895) var han forsamlingens "reprçsentative og upartiske formand". 12/ blev han medlem af direktionen for Sparekassen for KjÄbenhavn og Omegn og 9/ assessor i häjesteret. Januar 1886 tiltrådte han stillingen som formand for kommissionen til overvejelse af eventuelle Çndringer i den for det kongelige kunstakademi gçldende ordning og blev 5/ medlem af indkäbskomiteen for den kg1. maleri- og skulptursamling. 21/ valgtes han til formand for bestyrelsen for statsanstalten for livsforsikring. UdnÇvntes 27/ til justitiarius i häjesteret blev han medlem af kommissionen til Christiansborg slots genopfärelse. Han berämmes i avisartikler m.v. for sin fine kunstforståelse og for sin evne til på en neutral måde at skçre igennem i politiske tvister i borgerreprçsentationen og trçffe afgärelser, der blev anerkendt fra alle sider. Gift i Frue Kirke i KÄbenhavn 19/ med:

4 1-2. ADAMINE WILHELMINE MATHILDE HAUCH. FÄdt 9/ i SorÄ. DÄbt i SorÄ Klosterkirke 30/ Faddere: farfaderen, gehejmekonferensråd Hauch, direktär Estrup og professorerne B.S.Ingemann, P.Hjorth og lektor LÉtken. Hun däde i sit sommerhus i Ellekilde 21/ og blev begravet på Vestre KirkegÅrd. Hendes svoger, Jens Christian Hostrup, betegner hende i sine erindringer som "en smuk, sydlandsk pige, der spillede og sang, skänt hun kun havde en lille stemme, men med et smukt foredrag". 3 I dette Çgteskab var 9 bärn, 3 dätre og 6, sänner: l) JÄrgen Hansen Koch ( ), formand for SÄ- og Handelsretten. 2) Ida Mathilde Koch ( ). KlosterfrÄken i Vemmetofte. 3) Karen Johanne Koch ( ). KlosterfrÄken i Vemmetofte. 4) Inger Marie Koch ( ). KlosterfrÄken i Vemmetofte. 5) Svend Koch ( ) cand.polyt. DirektÄr for Frederiksberg kommunes tekniske forvaltning. 6) Peter Frederik Koch (f.1868) SÄlÄjtnant. Udvandrede 1906 til Amerika. Senere skçbne ubekendt. 7) Johannes Carsten Koch ( ) Trafikassistent ved D.S.B. 8) Hans Henrik Koch ( ). Arkitekt. 9) Einer Koch ( ) cand. jur. Formand for OvervÇrgerÅdet JÑRGEN HANSEN KOCH. FÄdt på Christianshavn 4/ DÄbt 25/9 s.å. i Frelsers Kirke. Faddere var Jomfru Pelt, jomfru Lund og d'herrer Cappe og Kragh. Han däde 30/ i KÄbenhavn (Frue sogn) og blev begravet på Assistents KirkegÅrd. Han startede som tämrersvend, blev derefter elev af C.F.Hansen og det: kongelige Akademi for de skjänne Kunster. 21/ fik han myndighedsbevilling og vandt. samme År akademiets lille og store sälvmedalje, 1811 den lille guldmedalje og 1816 den store guldmedalje på opgaven: et militçrsygehus blev han af C.F.Hansen ansat som konduktär ved råd- og domhuset, senere tillige ved Frue Kirke, men fortsatte samtidig sine studier ved akademiet. 26/ fik han akademiets rejsestipendium i 3 År, og var med stätte såvel fra nçvnte rejsestipendium som

5 fra de kgl. finanser i Italien, GrÇkenland, Sicilien, Frankrig og England. I Rom, traf han akademiets prçces, prins Christian (VIII), hvis venskab han vandt og beyarede til dennes däd. Han fulgte med prinsen til Napoli, senere til Frankrig og England. 1/ blev han medlem af akademiet i Napoli, 20/10 samme År af kunstakademiet St.Lucca i Rom, 15/ af kunstakademiet i Firenze. Lige efter hjemkomsten blev han - 30/ enstemmigt agreeret ved akademiet i KÄbenhavn på projekter til et universitet og et kunstmuseum. 17/ udnçvntes han til kgl. bygningsinspektär og til hofbygmester. 10/7 s.å. fik han overdraget bestyrelsen af bygningsvçsenet ved Vemmetofte adelige jomfrukloster, og blev 5/1 1838, bygmester ved samme. 22/3,1827 blev han medlem af administrationen for bygningsvçsenet, og restaurerede s.å. det kgl. hofteater. UdnÇvntes 1/ til virkelig justitsråd. 7/ medlem af det kgl. akademi for de skänne kunster på et Landslot med hofkapel og teater". Blev 3/8 l832 virkelig etatsråd. 23/ blev han professor i arkitektur ved akademiet og 1844 akademiets direktär. SkÄnt genvalg ifälge fundatsen ikke kunne finde sted, blev han 1847 udnçvnt påny ved en kgl.resolution. Blev 26/ medlem af akademiet i Stockholm. UdnÇvntes 30/ til konferensråd og 16/ til bygningsdirektär. 19/ tog han sin afsked som bygningsdirektär og professor. Han var den sidste hofbygmester og den sidste bygningsdirektär. Siden hans tid har bygningsinspektärerne vçret de Äverste inden for statens bygningsvçsen. Kochs virksomhed som hofbygmester var i overvejende grad bestemt af hans venskabelige forhold til kongen. Da kronprins Frederik (VII) i 1828 holdt bryllup med Frederik VI. s datter Vilhelmine, havde Koch indrettet det Brockdorffske palç på Amalienborg til dem. Det indre blev helt restaureret, og der blev skabt et smukt trappeparti med säjler. Samtidig indrettede han en sommerlejlighed til dem på Frederiksberg slot i de krumme fläje ved slotsporten. Da prinsen 1841 var blevet guvernär på Fyn og indgik sit andet Çgteskab, indrettede Koch deres lejligheder på slottet i Odense og på Frederiksgave ved Assens. Han restaurerede Bernstorff slot, som Christian VIII käbte i Af offentlige bygninger, Koch har opfärt, kan nçvnes rådhusene i Store Heddinge 4

6 og RudkÄbing, kirken i SÇby i Horns herred, og katedralskolerna i Roskilde, HillerÄd og Odense. Han har ydet fortrinlig interiärkunst. Smukke eksempler herpå kan ses på Amalienborg og i det smukke palç i Bredgade (hjärnet af Fredericiagade), som han 1835 byggede for grosserer A.N.Hansen (senere overtaget af kaffegrosserer, etatsråd GamÜl - og nu SÄ-Forsikringsejendom). Han deltog ligeledes i dommerkonkurrencen om et museum for Thorvaldsens vçrker. Som bekendt blev BindesbÄlls projekt antaget, men det var udelukkende Kochs fortjeneste, at kongen skçnkede den kgl. vogngård ved Christiansborg til formålet. I hans gçstfrie hjem i Ny Kongensgade samledes spidserne i kunstens og Åndens verden: OehlenschlÇger, Hauch, Weise o.m.a. Aftenerne her, hvor digterne lçste op af egne vçrker, afsluttedes nogle År med optrçden af de italienske sangere, der på den tid optrådte på Hofteateret. 5 Han blev gift i Holmens Kirke 15/ med: 1-4. IDA WULFF. FÄdt 11/ i KÄbenhavn. DÄbt i Holmens Kirke 14/ Faddere var mormoderen, fru Weinholt, jomfru Findt, biskop Jansen og kammerjunker Bardenfleth. DÄd 19/ i KÄbenhavn (HelligÅnds sogn) og begravet på Assistents kirkegård. I Çgteskabet. var 3 sänner: 1) JÄrgen Hansen Koch ( ) OverlÇrer, Randers lçrde skole. 2) Peter Frederik (l-l) og 3) Hans Henrik Koch ( ) Viceadmiral JOHANNES CARSTEN HAUCH. FÄdt 12/ på gården RÄd ved Frederikshald (Halden) i Norge, som ejedes af morfaderen Niels Tank (7/1). DÄd i Rom 4/ og begravet på den protestantiske kirkegård ved foden af Cestiuspyramiden og i nçrheden af John Keats grav. Han boede til sit 8de År i faderens embedsbolig i Bergen. Kom derefter i huset hos prçsten Niels Hertzberg i Malmanger prçstegård ved Hardangerfjorden. Naturen her satte sit livsvarige

7 prçg på hans sind, så han hengav sig til drämmende naturbetragtning. Han var i besiddelse af et stort personligt mod, rask og Ävet i alle legemlige fçrdigheder. Georg Brandes indleder sin fortrinlige skildring af Hauch i "Fem danske Digtere" med flg. "Den, som en sommerdag, i 1805 på en bestemt tid var gået over Langebro, havde jçvnlig kunnet vçre vidne til den scene, at en halvvoksen dreng med sine kammerater roede ud til en gammel Kinafarer, klatrede op i tovvçrket til en häjde af ca. 34 fod, og fra denne häjde sprang ned i vandet, hvor han viste sig som en fortrçffelig og lidenskabelig svämmer. Denne dreng var den unge norske skolediscipel C.H., og den forvovenhed og ubesindighed, hvorom dette trçk vidner, var betegnende for hans natur". Der er talrige eksempler, der peger i samme retning, men lad os se på hans data: Han blev färst sat i skole hos prçsten Niels Hertzberg i Malmanger prçstegård ved Hardanger. Dog havde han i kortere tid fået en absolut nädtärftig oplçring hos madam Popp i Vejten. Tiden hos pastor Hertzberg var vel nok den tid, der satte sit stçrkeste prçg på CH, og som han altid var glad for at mindes. Denne herlige tid fandt dog en brat afslutning ved faderens udnçvnelse til stiftsamtmand over SjÇlland med bopçl i KÄbenhavn. De kom til at bo i den gamle staldmestergård ved Frederiksholms Kanal. Nu blev han sat i det Schousboeske Institut i HelliggejststrÇde, hvorfra han blev student. Han blev student 1808, lidt forsinket, hvilket skyldtes, at han 1807 deltog som frivillig i LivjÇgerkorpset i KÄbenhavns forsvar mod EnglÇnderne. SÅ begyndte han efter faderens Änske at studere jura, men opgav snart dette for at slå ind på sin store interesse: naturvidenskaberne. Han blev en personlig ven af OehlenschlÇger og var meget virksom i sit forsvar for denne under "Tylvtestriden". Han debuterede selv som digter med lyrik, der var stçrkt prçget af svçrmerisk naturopfattelse. OehlenschlÇger stillede sig tvivlende overfor Hauchs evner, og han besluttede at opgive poesien, tog magisterkonferens og blev 1821 dr.phil. på en afhandling om de rudimentçre organer hos de häjere dyrearter. Denne afhandling blev 1822 optaget i Blainville' s "Journal de physique". PÅ et rejsestipendium tog han i maj 1821 sydpå. Var 1 År i Paris, hvor 6

8 han omgikkes Cuvier - derefter 1. År i Nizza, hvor han studerede Middelhavets dyreverden. Her tvang en tiltagende svaghed i det ene ben ham til at afbryde studierne og färte ham fra det ene badested efter det andet, indtil lçgerne i Neapel i marts 1825 gennemfärte en amputation af foden. Under hans legemlige og sjçlelige forpinthed vågnede hans poetiske drift påny, men tvivlen om egne evner vendte også stçrkt tilbage, og han forsägte selvmord. Dette mislykkedes, men betegner et vendepunkt i hans liv, hvorved han kom ind i en positiv kristendom, og fik en stadig voksende ligevçgt i sindet. Var 1826 i Rom, hvor han kom meget sammen med Thorvaldsen, BÄdtcher og Freund. Han besägte Tieck i Dresden, og vendte tilbage til Danmark i 1827, hvilket År han blev lektor i naturvidenskaberne, ved SorÄ Akademi skrev han i Neapel eventyret "Hamadryaden, derefter "Bajazet", "Tiberius" og "Gregor VII", alle skrevet på udenlandsrejsen. 1841: "Svend Grathe", 1850: "Marsk Stig, 1849: "SÄstrene på Kinnekullen", 1852 "áren tabt og vundet og "Tycho Brahes Ungdom" var Hauch begyndt på sine romaner: Vilhelm Zabern" (1835), "Guldmageren" (1836), "En polsk Familie", "Slottet ved Rhinen", "Saga om Thorvald VidfÄrle", "Robert Fulton (1853) og "FortÇllingen om Haldor" (1864). De er brede og gammeldags i stilen, men er fçngslende ved deres karaktertegninger. l842 udgav han Lyriske Digte", 1861 "Lyriske Digte og Romancer" og endnu et bind "Lyriske Digte'" i Det er uden tvivl Hauchs lyrik, der lçngst vil bevare hans navn, gennemvçvede som de er af Hauchs reflekterende, lidt tunge alvor og "en fornem SjÇls Foragt for Verdens Glimmer og for Fejghed og Svaghed, men også af begejstret og uselvisk KÇrlighed til de evige VÇrdier og det menneskeligt store" (Brandes) blev Hauch professor i nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel, men måtte flygte ved oprärets udbrud i 1848 og blev 1851 OehlenschlÇgers efterfälger som professor i Çstetik ved KÄbenhavns universitet. Han var en kort overgang i slutningen af 1850-erne direktär for Det kgl. Teater, en stilling som han ikke egnede sig til, men var teaterets censor. Har udgivet to prçgtige erindrings-bind: "Minder fra min Barndom og Ungdom" (1867) og "Minder fra min färste Udenlandsrejse" (1871). 7

9 Blev färst etatsråd, senere konferensråd. Hauch härer ikke til de stärste i vor litterçre guldalder, men er uden tvivl periodens nobleste og mest sçrprçgede personlighed. Han var som Chr. Richardt kaldte ham "Lyrens klareste Stjerne". Ved Det kgl. Teaters mindefest for Hauch på dennes 100-Års-dag den 12/ havde Chr.Richardts til anledningen skrevne prolog fälgende vers, der på en måde gengiver Hauchs liv i "en näddeskal": 8 "Som Gut han sprang ved Hardanger Fjord, Der stod hans Vugge i häje Nord Under den stille Stjerne. Der lytted han tyst til Fossens Fald, Til BÄlgens Brusen og Lurens Gjald I det Fjerne. Som Yngling han vandred ved Ñresund, Og drämte hos Fuglen i gränne Lund Under den stille Stjerne. Men BÄssen han greb, da Briten kom Og vçlted herind sin graadige Flom Fra det Fjerne. Som Mand han forsked på Land og Vand Dybt ved den vinblå Middelhavsstrand Under den stille Stjerne. Der vendtes hans Lykke, der stod hans Strid, Der fandt han sin Gud i sin TrÇngselstid I det Fjerne. Og i Rom - ved Tiberens gule StrÄm, Der greb han sin färste DigterdrÄm Under den stille Stjerne. Tegned Tiberius og Gregor, StÇrke Tider i stçrke Ord I det Fjerne. I Rom han lagde sin Vandringsstav, Nu grännes dernede hans stille Grav

10 Under den stille Stjerne. Hvor Hjertet vågned til Sangens Magt Der holder Cypressen om StÄvet Vagt I det Fjerne". Hans store efterfälger i professoratet, Georg Brandes, skriver om en af Hauchs forelçsninger: "Han talte dengang om lyrisk poesi. Tankeindholdet og begrebsbestemmelserne betäd vel ikke meget, men når han med en alvor, som räbede den indviede, og med en begejstring, som rärte stçrkere, fordi den udgik fra en olding, talte om den ungdommelige kçrligheds poesifrembringende evne, om digterens sçregne evne til at udtrykke det, som alle andre har på hjerte, men som ingen kan sige uden han, om poesiens magt til gennem en sang som Marseillaisen at drive tusinder af ellers ubetydelige mennesker til at foretrçkke däden for trçldom og skam, da blev hans blik stift og lysende som en seers. Det kraftige grå hår om den häje fantasirige pande stod som en glorie ud til siderne - og den, der var ung og modtagelig nok til at få det fulde, uforfalskede indtryk, läb, når forelçsningen var endt, ned ad trapperne og ud på kirkepladsen med en henrykkelse i sit bryst, der svarede til den, der havde lyst ud af den gamle talers Äjne". 17/ dage fär sin däd - sendte han KÄbenhavns dagspresse fälgende brev: "Af alle de unge MÇnd, som jeg i den Tid, jeg har vçret Professor ved Universitetet, er kommen i BerÄring med, ved jeg ingen, der i Çstetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sçttes ved Siden af cand.mag. Georg Brandes, hvorfor jeg ubetinget anser ham for at vçre den mest berettigede til at beklçde den Post, som nu ved min DÄd er bleven ledig. 9 Gift i Slotskirken i KÄbenhavn 18/ med: 1-6. FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL. FÄdt i HelsingÄr DÄbt samme dag (Olai Kirke). Fadderne var: mosteren Otille von Munthe af Morgenstjerne og hendes forlovede kammerjunker, statssekretçr Ulrik Frederik Anton de Schouboe, en anden moster Anna Dorothea von Munthe af Morgenstjerne og hendes mand generalläjtnant Christian HÄegh- Guldberg samt regimentskirurg MÄller. DÄd på Frederiksberg

11 Bisat i Bispebjerg Krematoriums urnehal. Hun mistede tidligt sine forçldre og kom i huset hos sin moster, Henriette Bodilla Birgitte og dennes mand, kontreadmiral Christian Wulff (bror til 1-9). Hun traf Hauch ved et besäg hos OehlenschlÇger. Han blev inviteret til PetersgÅrd, og i 1828 stod fälgende annonce i adresseavisen: "Vi har herved den GlÇde for SlÇgt og Venner at bekendtgäre, at vor elskede Plejedatter Renna Brun Juul har indgået Forlovelse med dr.phil. Carsten Hauch, Lektor ved SorÄ Akademi. Henriette og Chr.Wulff". Hun var et meget sçrprçget og häjt begavet menneske med stçrke sympatier og antipatier. Politisk var hun tilhçnger af den frembrydende socialisme. Hun blev arresteret sammen med talrige andre efter "slaget på FÇlleden" (Pio, Geleff og Brix), men läsladt dagen efter. Hun däde for egen hånd efter en lang natlig samtale med svigersännen, biskop RÄrdam. 10 I Çgteskabet var 8 bärn: 1) William Frederik Hauch ( ) Overtelegrafist. 2) Adamine Wilhelmine Hathilde Hauch (1-2). 3) Christiane Georgine Elisabeth Hauch ( ) Gift med digteren og prçsten Jens Christian Hostrup (l818-92). 4) Ovinia Frederikks Marie Hauch ( ). Gift med biskop, dr. theol. Thomas Skat RÄrdam ( :). 5) Adam Gottlob Oeh1enschlÇger Hauch ( ). Rektor ved Roskilde Katedralskole. 6) Albertine Lovice Hauch ( ). 7) Ludvig Alfred Hauch ( ). ForstinspektÄr ved Bregentved. 8) Otilia Margrethe Hauch ( ). Gift med botanikeren, dr. phil. Peter Andreas Heiberg til SÄndersÄ ( ) JÑRGEN HANSEN KOCH. FÄdt på Christianshavn 28/ DÄbt i Frelsers Kirke 31/ ("Hans Christian Skibbyggers SÄn JÄrgen") Faddere: Mette HÄffner og Jens JÄrgensen. DÄd på Christianshavn, hvor han var skibbygmester og ejede et stärre skibbyggeri.

12 11 Gift i Frelsers Kirke 20/ med: 1-8. ANNE CATHRINE FOLCKERSEN. DÄbt i KÄbenhavn 15/ DÄd på Christianshavn 1/ / udstedtes kgl. bevilling for den lçngstlevende til at hensidde i uskiftet bo. De havde 9 bärn, hvoraf kun 5 blev voksne: 1) Else Maria Koch ( ) Gift med hofguldsmed og ordensjuveler Poul Resen Eggersen ( ). 2) JÄrgen Hansen Koch (l-3) 3) Heinrich Hansen Koch ( ) Styrmand på en kaper. 4) Christiane Amalia ( ) Gift med slotsforvalter ved Christiansborg Slot, kammerråd Isaak Hansen ( ) 5) Lovisa Friderica Koch ( ). Gift med distriktslçge i Maribo, justitsråd Jacob Nicolai Wilhjelm ( ) 1-9. PETER FREDERIK WULFF. FÄdt 26/ i KÄbenhavn. DÄbt 5/ i Holmens Kirke. Faddere: kommandär Ulrik Kaas, kaptajn TÄnder, Agent Bodenhoff, morfaderen Peter Johansen og mosteren Anna Elisabeth Pedersdatter. DÄd 2/ på hjemvejen fra et besäg i det kgl. teater. Begravet på Holmens KirkegÅrd, hvor hans grav endnu findes (1977). 5 År gammel blev han volontçr kadet kadet. Fik 1793 Gerners medalje. Blev 1794 sekondläjtnant, 1799 premierläjtnant, 1808 kaptajnläjtnant, 1813 kaptajn, 1825 kommandärkaptajn og 1834 kommandär blev han kontreadmiral var han med fregatten "Havfruen" i eskadre, i Middelhavet blev han läjtnant ved SÄkadetkorpset og på opmåling i Lille-BÇlt med kadetskibet, orlogsskibet Seieren", 1804 chef for briggen Fama som tender for kadetskibet nçstkommanderende ved säkadetkorpset og 1807 chef for briggen Lougen med station under Norge. Her fordrev han 1808 den engelske orlogsbrig Childers og erobrede briggen The Seagull, der i lçngere tid havde vçret meget generende for den sydnorske handelsflåde vendte han tilbage til SÄkadetakademiet.

13 1810 chef for kadetbriggerne Tigress og Lolland chef for kanonbådsdelingerne ved Fyn og Langeland, senere ved árä og derpå i Store BÇlt assisterede han med sine kanonbåde en ved Gedser grundstädt russisk fregat og var han hvert År chef for kadetskibene, henholdsvis briggerne Falster og MÄen var han ligeledes chef for kadetskibet, der dette År var fregatten Freja, med hvilket prins Christian (VIII) sejlede til Bornholm. Denne rejse gav anledning til en kompetencestridighed mellem Wulff og kadetchefen, kontreadmiral Sneedorff, som ville have kommandoen ombord under kronprinsens rejse, et Änske Wulff modsatte sig, og som indbragte Sneedorff en irettesçttelse fra kongen. Samme År afläste Wulff Sneedorff som kadetchef, og i denne egenskab var han 1826 med korvetten Najaden som chef blev han generaladjudant og jagtkaptajn afgik han som chef for SÄkadetkorpset. Wulff afsluttede P. Foersoms oversçttelse af Shakespeares vçrker, og har oversat Thomas Moore og Byron, bl.a. Byrons Manfred (1820). Wulffs egen digteriske produktion er ganske uden betydning. Han skrev Rimede Smaating og Efterligninger (1813). Indholdet svarer ganske näje til titlen. Nogle mindre digte samledes efter hans däd i Poetiske Arbejder af P. F.Wulff (1844). I hans hjem på SÄkadetakadermiet var bl.a. H.C.Andersen, OehlenschlÇger, hofbygmester Koch og Weise hyppige gçster. Hans fint dannede hustru havde en heldig indvirkning på hans varme, men heftigt opbrusende sind. Ved hans däd skrev OehlenschlÇger et meget svulstigt mindedigt og H.C.Andersen fälgende vers til Wulffs bärn: Det var som Hjemmet ej var Hjemmet meer, Thi den I elsked mest er lagt i Graven. Uhyggeligt det er hvor Äjet seer, Kun Sne og nägne TrÇer er i Haven. Her, hvor han planted hver en Blomst, der gror, Hvor Duft og Farvepragt ham sädt fornäjed, Hvor han opelskede sit Rosenflor, Saae Blomsten, som den ses med Digter-Ñjet. 12 Snart er det Vaar, da straaler jo Guds Sol, De nägne TrÇer skal gränne Grene bçre.

14 13 Den färste, friske, duftende Viol, Den vil et Smil fra Eders Fader vçre. Da skal I see det rige Rosen-Flor, Som han opelsked - det vil da udspringe. En Foraars Hilsen i hver Rose boer. De kiçre BÄrn den skal hans Hilsen bringe. Gift 1803 (vistnok på et orlogsskib) med: HANNE HENRIETTE WEINHOLT. FÄdt 12/ på Liselund i Kindertofte sogn. DÄd 5/ i KÄbenhavn (Holmens sogn). Begravet på Holmens KirkegÅrd. 4 bärn: 1) Hanne Henriette Friderica Wulff ( ). Ugift. Bekendt for sin udstrakte brevveksling med H.C.Andersen. 2) Ida Wulff (1-4) 3) JÄrgen Peter Frederik Wulff ( ) Admiral. Hans datterdatters sän er digteren Piet Hein. 4) Christian Nicolai Wulff ( ) Kaptajn i flåden FREDERIK HAUCH. FÄdt 25/ i KÄbenhavn. DÄbt 28/ i Garnisons Kirke. DÄd 27/ i den kgl.staldmestergård ved Christiansborg Slot. Bisat 2/11 s.å. i Holmens Kirkes kapel flyttet til Assistents KirkegÅrd. Kom 1766 som page under pagehovmesterens opsyn. Blev 18/ kammerpage med tilladelse til at studere ved SorÄ Akademi, hvor han havde vçret et halvt År, da han fik sin afsked som kammerpage med 400 Rdl. i Vartpenge. Hans ansägning om at beholde kammerpagelännen blev tilbagesendt med Struensees personlige påtegning: Der Gehalt des Supplikannten wird zuréckgehalten, bis er durch die That zeigt, dass er eine solche Gage verdientn. Han forlod akademiet 1713 og tog samme År dansk juridisk eksamen (10/8) og blev kammerjunker. Studerede i Gàttingen, fik 9/ pas til Frankrig, og var hjemme igen 1777, da han blev auskultant i häjesteret. 4/ blev han kammerherre. Var amtmand over SmÅlenenes amt i Norge, hvor han 1/ blev stiftsamtmand over Bergen stift og amtmand

15 over SÄndre Bergenhus amt. 23/ udnçvntes han til stiftsamtmand over SjÇllands stift og amtmand over KÄbenhavns amt og FÇrÄerne. 22/ hvid ridder og s.å. ekstraordinçr assessor i häjesteret. Blev 31/ ifä1ge et kongeligt reskript generalpostdirektär og medlem af postkassepensionsdirektionen. 29/ gehejmekonferensråd. Afgik fra embedet Der er ikke tvivl om, at han var en både dygtig, arbejdsom, og samvittighedsfuld embedsmand, men han var dog nçppe kommet til at indtage så fremragende stillinger, som tilfçldet blev, hvis han ikke havde haft meget indflydelsesrige talsmçnd ved Hove. Det gçlder i al fald om ham som om så mangfoldige af enevçldens vigtigste embedsmçnd med adelige navne, at de ikke behävede arbejde sig langsomt op ad de forskellige trin på embedsstigen, og at deres udnçvnelser ikke skyldtes indstillinger fra vedkommende kollegier - men simpelthen kabinetsordre eller andre magtsprog fra den enevçldige monark. 14 Gift i Frederiksstad 1/ med: KAREN TANK. DÄbt 29/ i Frederikshald. DÄd sammesteds 23/ SÄnnen, Carsten Hauch, hçvder i sine erindringer, at moderen i sin ungdom havde vçret uddannet ved BrÄdremenigheden i Christiansfeldt, hvad der efter hans opfattelse havde givet hendes sind et skçr af dyb alvor og uendelig vemod. MÇrkelig nok har jeg ikke fundet hendes navn i brädremenighedens arkiv, der ellers er färt med usçdvanlig omhu og akuratesse. Jfr. bemçrkningerne under hendes far (7-1). De havde 4 bärn: 1) Annette Sophie Marie Hauch ( ) Ugift. Vemmetofte. 2) Andreas Niels Hauch ( ) Sorenskriver i Heggen og FrÄland i SmÅlenenes amt. 3) Ovine Frederikke Hauch ( ) Ugift. FÄrte hus for faderen efter moderens däd. 4) Johannes Carsten Hauch (1-5)

16 SVEND BRUN JUUL. FÄdt 6/ på gården Ñxningen ved NÇrÄy i Norge. DÄbt, 12/ i NÇrÄy Kirke i Trondhjems stift. DÄd i HelsingÄr 4/6 1813, endnu ikke fyldt 39 År. Han blev 1793 student med laud. fra Trondhjems skole, var alumne på Valkendorfs Kollegium. Tog 19/ juridisk eksamen ligeledes med laud. og blev 1807 adjungeret og 10/ virkelig byfoged i HelsingÄr. Han har oversat: l) Norry: De Franskes Tog til ágypten (1799). 2) Saltzmann: MÇrkvÇrdige MÇnds Levnedsbeskrivelser (1800). 3) Frankrigs färste Consul Buonapartes Levnet og Bedrifter (1800). 4) Den DÄvstumme. Historisk Skuespil i fem Akter (efter Bouilly: l AbbÜ de l EpeÜ) (1801). 5) Papirarbejderen eller Anviisning til at forfçrdige allehaande Arbeider af Pap, at male, lakere og forgylde dem, samt tilbereede de dertil nädvendige Farver. (1802 efter Blaches tyske original). 6) Mundt: PrÇsten Smith i hans huuslige Kreds. Samtaler og FortÇllinger for BÄrn, Frit oversat. I-III. (1802). 7) Lafontaine: Moralske FortÇllinger, bind X Euphrosyne. (1803) 8) Campe: Nye Samling af mçrkvçrdige Reisebeskrive1ser for Ungdommen, bind III (1804). 9) I Archiv for de nyeste og mçrkvçrdigste Rejsebeskrivelser. a) Georg Vancouvers Opdagelses Reise i den nordlige Del af Sydhavet. I-II. (1802). b) Mi1et-Mureau: La Perouses Rejse omkring Verden II-III. ( ). c) James Wilsons Missions-Reise idet stille Sydhav. (1804) d) Ant.Galland: Reise til ágypten. (1806). Sammen med T.L.Cron har han skrevet Geographie over Kongeriget Danmark (udgivet 1816 efter hans däd). Af selvstçndige arbejder har han skrevet: 1) Naturhistorisk, oeconomisk og tecknologisk Handels- og Vareleksikon I-III ( ) 2) Geografisk Haand-Lexikon I-III (1803-5) og

17 16 3) Den rene Matematik (1805). IndgÅr tillige som bind VIII i Funkes "LÇrebog for Borgerskoler. Gift 7/ med: HELENE ELISABETH VON MUNTHE AF MORGENSTJERNE. FÄdt 4/ DÄd i HelsingÄr 9/7 1820, 39 År gammel. Deres eneste barn, den da 9-Årige datter Frederikke E1isabeth Brun Juul (1/6) blev sat i huset hos sin moster Henriette, der var gift med ejeren af PetersgÅrd ved Kalvehave, kontreadmiral Christian Wulff (bror til 1/9).

18 17 Kilder til stamtavle nr. 1. a) Ber1ingske Tidende 5/ (5-6) b) Breve fra og til C.Hostrup v/elisabeth Hostrup ( ) c) Brickas biografiske Leksikon (alle minus 7-8) d) Danmarks Adels Årbog 1947 ( ) e) Dansk biografisk Leksikon v. Engelstofft (alle minus ) f) Danske og norske SÄheltes Bedrifter v.with (9) g) Efterretninger om Familien Munthe i Çldre og nyere Tid ved Hartvig Munthe.(13-14) h) Et Liv genoplevet i Erindringen af J.L.Heiberg ( ) i) Erindringer, af J.C.Hostrup ( ) j) Fem danske Digtere, af Georg Brandes (5) k) Forfatterleksikon, Erslews ( ) l) Forfatterleksikon, Ehrencron-MÉllers ( ) m) Levnet, af OehlenschlÇger ( ). n) Minder fra min Barndom og Ungdom af J.C.Hauch ( ) o) Mit Livs Eventyr, af H.C.Andersen ( ) p) Patriciske SlÇgter v/th. Hauch-FausbÄll III., ( ) q) Personalhistoriske Samlinger I og II ( ) r) Peter Johansen til Petersgaard og hans Descendenters SlÇgtsregister, v/v.bruhn ( ) s) SlÇgtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, borgmester i Varde o v/j.vahl. ( ) t) SlÇgtshÅndbogen, af Th. Hauch-FausbÄll. ( ) u) SÄofficersskolen v/r.steen Steensen. (9) v) Thorvaldsens Museums Historie v/brun og Fenger (3) w) Tilbageblik på et langt Liv, af Marie RÄrdam ( ) x) Uddrag af Breve til P. Hjort. (5-6) y) Vi stolte Adams SlÇgter, af Niels Barfoed. (5-6). Herudover skal henvises til diverse kirkebäger. Det er klart, at der for så relativt kendte aners vedkommende kan henvises til talrige andre kilder, f.eks. hele den efterhånden enorme brevveksling mellem H. C.Andersen og Henriette Wulff og vice versa, men de her anfärte kilder er tilstrçkkelige til at verificere det i biografierne anfärte.

19 18 Biografier til stamtavle nr HANS CHRISTIAN KOCH. FÄdt på Mohr i Alten BrÉchhausen ved Bremen 17/ DÄd på Christianshavn 27/ Begravet 31/10 s.å. Gravstenen, der er indmuret i det sydvestlige hjärne af Vor Frelsers Kirke, er nu totalt ulçselig, men har haft fälgende indskrift: Her giemmes de jordiske Levninger til een glçdelig Opstandelse af Hans Christian Koch Mester Svend paa Herr Agent Peter Applebys Skib Bygger Werft paa Christians Haun. Han var fäd i Alten BrÉchhausen Flecken Mohr den 17 October A DÄde i KiÄbenhaun den 27 October A i hans Alder 69 Aar og 10 Dage. Hans Hustrue Else Benjamin Koch var fäd i Horsens i Jylland den 8 November A DÄde i KiÄbenhaun den 21 Martii 1797 i hendes Alder 91 Aar 103 Dage. Han kom 1730 til Danmark og var som nçvnt mestersvend på Peter Appleby's skibbyggeri på Christianshavn. Han blev gift i Frelsers Kirke 1/ med: 2-2. ELSE BENJAMINSDATTER. FÄdt i Horsens 8/ DÄd på Christianshavn 21/ Begravet i Frelsers Kirke 27/ I Çgteskabet var 3 sänner, hvoraf 2 däde som bärn. Kun sännen JÄrgen (1-7) overlevede.

20 JACOB KOCH. FÄdt 1683 på Mohr. DÄd sammesteds 16/ Var ligesom faderen glarmester på Mohr. Gift på Mohr 4/ med: 2-4. ILSE CATRINA DUNCKACK. FÄdt ca DÄd i BrÉchhausen 27/ I ágteskabet var 8 bärn, hvor af 2 däde som bärn. De Ävrige 6 var: l) Margreta Alheit Koch ( ). Ugift. 2) Hans Christian Koch (2-1). 3) Claus Koch (f.1712) SkÇbne ukendt 4) An Catrina Koch (f.1714) SkÇbne ukendt 5) Anna Dorothea Koch (f.1716) SkÇbne ukendt 6) Jacob Hinrich Koch ( ). Glarmester på Mohr HANS KOCH. FÄdt i Slesvig DÄd på Mohr 7/ Efter ca at have forladt Slesvig (Sydslesvig), nedsatte han sig som glarmester på Mohr i BrÉchhausen ved Bremen. (Hedder nu Bruchhausen). Hans hustrus navn kendes ikke. De havde 7 bärn: 1) JÉrgen Wilhelm Koch ( ), levede på Mohr. 2) Hinrich Koch ( efter 2 Års sygdom). 3) Anna Cathrine ( ) gift med Henrich Mensing på Mohr. 4) Cort Hinrich Koch (Kunst) på Mohr, senere Gehlberg. 5) Jacob Koch (2-3). 6) Joachim Hans Henrich Koch ( ). 7) Johan Dieterich Koch (ca ) ("qui papalysi tactus, inter multos dolores prope biennium miserimam vitam egit )

21 20 Biografier til stamtavle nr SAMUEL FOLCKERSEN. FÄdt Han var ved sine to bärns dåb i Garnisons kirke (1755 og 1758) underkonstabel (fast menig) i major Friedrich SchÄllers 5. kompagni af artilleriet med station i KÄbenhavn og forekommer begge Årene i kompagniets ruller - og forsvinder derefter i den blå luft. Han og hans kone er formentlig taget til provinsen, da der intet findes om dem senere i KÄbenhavns kirkebäger, eller i skifterettens protokoller. Jeg er i Äjeblikket i fçrd med nçrmere undersägelse heraf, men det er som nçvnt mit Änske at give mine familiemedlemmer, hvad jeg ligger inde med af materialer, og jeg må derfor stoppe et sted - og give jer resten som tilfäjelser. Hans forfçdre kender jeg intet til i Äjeblikket, men har en formodning om, at han er efterkommer af den kaptajn i Christian IV.s flåde, Jonas Folckersen, der omkring 1620 kom her til landet fra Holland sammen med sin fader, og bosatte sig i HelsingÄr. Han blev gift l.marts 1629 med Trine Johansdatter. NÅr jeg formoder, at han er en af SF.s forfçdre, er grunden den, at Jonas og Trine i 1634 fik en sän, som blev kaldt Samuel Folckersen. Begge navnene Jonas og Samuel går igen i familien, så min formodning er sikkert ikke urimelig. Efter 1764 forekommer han ikke i kilderne i HÇrens arkiv, men det er sikkert, at han ikke er blevet underofficer. Af korrespondancen fra sännen Jonas til dennes sästersän, hofbygmester Koch, frengår intet til belysning heraf - kun at moderen var datter af prçsten i Brabrand. Han blev gift i Kastellet 7/ med: 3-2. ANNE MARIE FESTER. FÄdt De havde 2 bärn: 1) Jonas Folckersen ( ) PremierlÄjtnant i KÄbenhavns Brandkorps, hvor han bl. a. gjorde tjeneste under KÄbenhavns bombardement. Senere skolelçrer. 2) Anne Cathrine Folckersen (1-8). Jeg har i den sidste tid fundet en del oplysninger om dette

22 Çgtepar, men da disse oplysninger er stçrkt modstridende og ikke lader sig verificere, har jeg ikke Änsket at anfäre dem her, fär jeg har gennemarbejdet materialet. Nr.3-6 Johanne Barbara Hutfeldt nçvnes både hos Vahl og Wiberg samt i stamtavlen over rådmand i ärhus Clemen Smagbiers efterkommere som datter af prçsten i Braband (nu Brabrand) Anders Jespersen Hutfeldt. Dette er ikke rigtigt - og er da også rettet i Smagbier-stamtavlens slutrettelser. Det gçlder iävrigt alle kilderne - lçg altid mçrke til rettelser senere JES JENSEN FESTER eller FáSTER. FÄdt i ärhus Begravet i Braband 1/ Blev 1/ sogneprçst, fungerende i Braband og Kasted, for at blive ordineret som sogneprçst 12/ , da forgçngeren, svigerfaderens bror Anders Jespersen Hutfeldt, var däd (begravet 19/ ). Han blev gift i Holme 7/ med: 3-6. JOHANNE BARBARA HUTFELDT. FÄdt i Holme i december DÄd i ärhus 22/ BÄrn: 1) Anna Marie Fester (3/2). 2) Mette Fester (1734-?). 3) Ingeborg FÇster ( ) Gift med sogneprçst i Maarslet Christian Frederik Brandt ( ). 4) Jes FÇster ( ) KÄbmand i ärhus. 5) Niels FÇster (1739-?). Navnene Fester og FÇster staves helt i flçng i kirkebäger og skifteretsprotokoller. JJF.s far staves dog begge steder konsekvent Fester, men ofte tillige Festersen JENS JENSEN FESTER (eller Festersen). FÄdt i Haderslev o DÄd i Arhus Han fik 1704 kgl.bevilling til at vçre farver i ärhus. Efter hans tidlige däd viderefärte datteren Mette Marie ( )

23 22 farveriet med sin mand Andreas StÇhr som bestyrer. Han var gift med: METTE HANSDATTER HARDING. FÄdt i ärhus DÄd sammesteds o I Çgteskabet var der mindst 8 bärn, hvoraf jeg kun kender ovennçvnte datter samt sännen Jes (3-5) NIELS JESPERSEN HUTFELDT. FÄdt i ärhus 16/ DÄd i Holme Han var 1686 student fra ärhus latinskole, og blev 27/ sogneprçst i Holme og Tranbjerg i ärhus amt. Ordineret 3/8 s.å. Gift 12/ med: INGEBORG THOMASDATTER HELSING. FÄdt i Tved o DÄd i ärhus Begravet i Holme 7/ BÄrn: 1) Johanne Barbara Hutfeldt (3-6) 2) Jesper Nielsen Hutfeldt ( ) SogneprÇst i Saxild og Nolev. 3) Sidsel Nielsdatter Hutfeldt (DÄd 1734) Gift med sogneprçst i Tved, provst Christen SÄrensen Bagge ( ). 4) Vibeke Nielsdatter Hutfeldt (DÄd 1773) Gift l.gang med sogneprçst i Borup og Hald i Randers amt Hans Clausen ( ) og 2.gang med dennes efterfälger Thomas Christensen Hee ( ). 5) Marie Elisabeth Nielsdatter Hutfeldt (DÄd 1769) Gift med sogneprçst i HelgenÇs, provst Rasmus Hirtznack (DÄd 1739) og dernçst med kancelliråd Hansen på LyngsbÇksgÅrd i DrÅby sogn. 6) Birgitte Kathrine Nielsdatter Hutfeldt ( ) Gift med sogneprçst i Odder Jens Andersen Kragballe (DÄd 1788').

24 23 Kilder: a) JÄrgen Hansen Kochs samlinger i det kgl.bibliotek. b) HÇrens arkiv. Artilleriets ruller c) Wiberg: Alm. dansk prçstehistorie. d) J. Vahl: SlÇgtebog over afkommet af Christjern Nielsen, borgmester i Varde o e) ärhus, Brabands og Holmes samt Garnisons sogns kirkebäger. f) C.Klitgaard: En samling jydske testamenter g) Hoffmeyer: Aarhus KÄbstads Historie. h) Anna Thestrup: Eligerte mçnd i Aarhus (Stamtav1en). i) Personalhistorisk Tidsskrift V/VL. j) Quistgaard: PrÇstehustruer, der mangler hos Wiberg. k) Lengnicks kirkebogsuddrag. l) H.D.Lind: Christian IV og hans mçnd på Bremerho1m. m) SjÇllandske registre: (Jonas Folskersen).

25 24 Biografier til stamtavle nr FREDERIK CHRISTIAN WULFF. FÄdt 15/ i KÄbenhavn (Holmens sogn). DÄd sammesteds 7/ (Holmens sogn). Blev 1763 kadet i flåden. Var med orlogsskibet "Sophie Magdalene" i eskadre i Middelhavet. 18/ sekondläjtnant. 1/ orlov for at färe et svigerfaderen tilhärende skib til StrÇdet eller Vestindien. Blev 5/ premierläjtnant. Var chef for en division rokanonbåde ved Langeland med orlogsskibet "IndfÄdsretten" til Nordkap var han nçstkommanderende i fregatten "SÄridderen" som vagtskib på KÄbenhavns red chef for snauen "Ecko" i eskadre. Blev 18/ kaptajnläjtnant, og 18/ indrulleringschef i Nakskov indrulleringschef for Lolland-Falster-MÄen. Var 1789 chef for snauen "Fama" som vagt- skib i Store BÇlt. 31/ blev han kaptajn og var chef for fregatten "Kiel" som vagtskib i Sundet. Var 1794 nçstkommanderende i orlogsskibet Prinsesse Sophie Friderica" i eskadre, og 1796 nçstkommanderende i orlogsskibet "Skjold" i eskadre. 14/ blev han indrulleringschef for Ñstjyllands distrikt, og 1801 chef for Jyllands kystforsvar. 21/1 s.å. indsender han til admiralitetet forslag til ordning af kystforsvaret i älborg amt. UdnÇvntes 12/ til kommandärkaptajn blev han tillige overlods for Ñstjyllands distrikt og medlem af priseretten i ärhus. Endelig blev han 17/ kommandär. Han blev gift i Holmens Kirke 10/ med: 4-2. KIRSTINE JOHANNE PETERSDATTER. DÄbt i Nikolaj Kirke i KÄbenhavn 4/ DÄd 25/ BÄrn: 1) Rasmus Wulff ( ). MarinelÄjtnant. 2) Peter Frederik Wulff (1-9). 3) Christian Wulff ( ). Kontreadmiral. 4) Nicoline Mathilde Elisabeth Wulff ( ). Gift med stiftsprovst i ärhus Frederik Carl StudsgÅrd ( ). 5) Nikolaj Wulff ( ). MarinelÄjtnant. 6) Anna Elisabeth Wulff ( ). Gift 1.gang med cand. theol. organist Peter Kabell ( ) og 2.gang med generalläjtnant

26 25 Ernst Poul Bruhn ( ). 7) Christine Frederikke Wulff ( ). Ugift. 8) Frederik Wulff ( ). MarinelÄjtnant NICOLAI ERNST WULFF. FÄdt i KÄbenhavn DÄd sammesteds 15/ (Holmens sogn). Han blev 1722 kadet i flåden. Fik 9/ tilladelse til at rejse i koffardi-fart til Guinea, og 5/ til Vestindien med skibet "Salvator Hundi". Efter dette skibs ankomst til St.Thomas gik han som 3.styrmand med skibet "Haabet Galley" til Guinea - og indberetter dette. Var 10/ kommet til Amsterdam, hvor han "ved Occation" blev 2.styrmand. Han fik tilbud om at blive i skibet, men da hans instruks bäd ham at säge fart på StrÇdet, tog han hyre som matros på "De blaewe Pott" til Middelhavet. 31/ blev han sekondläjtnant ved sin hjemkomst. 18/ var han udkommanderet med orlogsskibet "Sunderland" i eskadre i Middelhavet. 14/ beordres han hjem. FÅr 10/ en irettesçttelse for ikke at have adlydt ordren, og beordres til ufortävet at vende hjem. Blev 1/ interims-ekvipagemester og 2/ premierläjtnant. 21/ udnçvntes han til kaptajnläjtnant, og blev 6/ indrulleringsofficer på Femern. 26/ beordrer admiralitetet krigsforhär i anledning af, at han efter indrulleringschefens, kaptajn Aastrups indberetning, havde forladt sin post på Femern uden tilladelse for at tage til KÄbenhavn. l4/ indstiller admiralitetet Wulff til kongens "nådige pardonnering", da Wulff på grund af tyngende privat gçld har handlet ubesindigt og ikke "af Ulydighed eller anden Malversation". 30/ beordres han tilbage til sin post på Femern. 3/ ansäger han om at måtte få halvdelen af sin gage udbetalt. Admiralitetet afslår dette 7/1 samme År, da hans gage ved kongelig resolution er beslaglagt til fordel for hans kreditorer. 1/ blev han indrulleringschef i Bragernes distrikt. 17/ eftergives hans enke restgçlden Rdl. - efter ansägning af 5/3 s.å. Gift 28/ på orlogsskibet "Markgrevinde Sophie Christiane", hvor svigerfaderen var chef, med:

27 4-4. MECHTILDE MARGRETHE MOHRSEN. FÄdt i Bergen DÄd 4/ Hun blev gift 2.gang med kaptajn ved det smålenske nationale infanteriregiment Friederich Anton Weinigell. (Skilt). SÄn: (4-1). TilfÄjelse vedrärende 4-3 og 4-4. Foruden sännen Frederik Christian Wulff (4-1) havde Nikolaj Ernst Wulff og Mechtilde Margrethe Mohrsen fået däbt 2 dätre i Holmens kirke, nemlig: 22/ Christiane Hedevig Wulff og 16/ Frederikke Rebecca Wulff. (Holmens sogns kirkebog). Den ene af disse dätre må vçre däd fär 17/5 1765, idet skilsmissebevillingen mellem Mechtilde Margrethe Mohrsen og oberst Weinigell af denne dato nçvner, at hun af färste Çgteskab med Wulff har 1 sän og 1 datter PETER JOHANSEN. FÄdt i Stavreby i Jungshoved sogn 1723 (däbt der 6/4). DÄd på PetersgÅrd 7/ Bisat 12/3 i Kallehave Kirke under gulvet i skibets midtergang. Allerede som dreng viste han gode evner og anlçg. Han var "klägtig, rask, villiestçrk og fingernem". Kom efter eget Änske til säs og rejste viden om i verden. Det fortçlles, at han i nogen tid i sin pure ungdom havde vçret i tjeneste hos en bonde i sin hjemstavn. Havde forladt denne bonde i vrede og svor, at denne ikke skulle se ham igen, fär han kom kärende med sit eget firspand. Lykken stod ham bi, så han kunde holde dette läfte. 17/ käbte han borgerskab som skipper i KÄbenhavn og 20 År senere som grosserer. Han sejlede mellem Danmark og Rusland og med skibe til Ostindien og i Kinafart. De rejser, der foretoges til indkäb af indiske og kinesiske handelsvarer, var fulde af farer både fra vejr og vind og ikke mindst sygdom. Det var ofte Årelange farter, som var fulde af eventyr - en guldgrube for mçnd af PJ.s stäbning. Ved flid, ihçrdighed og dygtighed, vel nok parret med en ikke ringe hensynsläshed, lykkedes det ham at arbejde sig sådan frem, at han, da han i 1774 käbte ejendom, var en af KÄbenhavns store

28 handelsmçnd og skibsredere. PÅ auktion i Vordingborg 26/ käbte han Kallehave gods, hvor han lod opfäre gården PetersgÅrd, der stod klar til indflytning Samtidig med käbet fik han 25/ kongelig tilladelse til at anlçgge et skibsvçrft. mellem Stensby skov og LangebÇk skov. Det blev kaldt PetersvÇrf fik han bevilling til at holde marketenderi her for sine arbejdere opfärtes således den hovedbygning, der står den dag idag - et efter datidens forhold omfangsrigt og stort hus i 2 stokvçrk og placeret i sçrdeles naturskänne omgivelser. PJ og hans kone flyttede ind med 5 bärn i maj 1780, og PJ kastede sig straks med sçdvanlig energi og dygtighed over jordens drift. StengÇrder sattes, gräfter gravedes, drçningsarbejder udfärtes og vildskov ryddedes. Han indfärte den holstenske driftsmåde ved udlçgning af jorden med kläver, og anlagde tillige en stor frugthave. PÅ trods af, at PJ selv var bondefädt, var han absolut ikke sine bänder nogen god mand. Vordingborgs retsprotokol taler sit särgelige sprog om, hvorledes PJ overalt kun sägte sin egen fordel på bändernes bekostning, dog ikke altid med held. Gift i Holmens Kirke i KÄbenhavn 1/ med: ANNA ELISABETH SÑRENSDATTER THERKELSEN. FÄdt 1729 i Randers. DÄd i KÄbenhavn 23/ Bisat i Kallehave Kirke. Efter mandens däd flyttede hun til KÄbenhavn, hvor hun til sin däd boede i Skovbogade. BÄrn: 1) Thorcild Johansen ( ). Husmand. 2) Kirstine Johanne Petersdatter (4-2). 3) Anna Elisabeth Petersdatter ( ). Gift 1. gang med brygger Andreas Findt ( ) og 2.gang med kommandärkaptajn Niels Sehested af Gyldenfeldt ( ). 4) Gertrud Petersdatter ( ). Gift med justitsråd, toldkasserer i Nakskov Christian Rosenberg Gamst ( ). 5) Karen Kirstine Petersdatter ( O). Gift med godsejer (HÄvdingsgÅrd) Lars Terpager Hagen ( ). 6) Ane Marie Petersdatter ( ). Gift med byfoged i StubbekÄbing Johan Nicolaj Kanaris ( ).

29 4-7. GREGORIUS WULFF. FÄdt DÄd i KÄbenhavn 23/ "af indvortes Slag". Begravet 30/ i HelligÅndskirkens "Begravelses-Capel just indenfor DÄren" blev han krigsråd og kasserer ved det kongelige Guldmanufaktori. Ca.1707 blev han justitsråd og kontrollär ved manufaktoriet fik krigsråd Gregorius Wulff og Kristoffer Bentzen privilegium på en plads ved Wodroffslund til AnlÇggelse af en farveplantage, men da den var meget for lille, fik de 1728 arvefçste på den farveplantage, der var blevet anlagt på den senere banegårds grund, og fik nu hele grunden mellem Gl.Kongevej og LadegÅrdsvejen mod en Årlig leje på 40 Rdl valgte kongen Wulffs Çldste sän Jacob til kapellan ved HelligÅndskirken. GW bad kongen om at stadfçste kaldelsen, fordi sännen manglede et År i de lovfçstede 25. I denne anledning tilbäd GW at forpligte sig og sine arvinger til at udrede pension i dette År til den afdäde kapellans enke, madam Sidelmann. Han blev gift, 1702 med: INGER DE WOLFF. FÄdt DÄd 30/ , 86 År gammel. Begravet i HelligÅndskirken 5/ BÄrn: 1) Jacob Wolff ( ) Residerende kapellan ved HelligÅndskirken. 2) Nikolai Ernst Wulff (4-3). 3) Frants Wulff ( ). SogneprÇst i Vesterborg og Birket i Maribo amt. 4) Frederik Wulff ( ) CHRISTIAN FREDERIK MOHRSEN. FÄdt 1685 i Bergen. DÄd i TÄnsberg 19/8 l756 på en indrulleringsrejse, han var taget ud på "endskjänt heel svag og skräbelig". Begravet 1/9 i Bergen. Han blev 9/ sekondläjtnant i flåden, og färte da en fregat til StrÇdet. Var 1714 med orlogsskibet "Delmenhorst" og

30 deltog i Gabels batalje 24/4 s. Å. Juni 1715 blev han chef for snauen "Sophia". Var chef for snauen "Flyvende Fisk" på konvojering. Blev 11/ premierläjtnant var han nçstkommanderende på fregatten "Hvide Ñrn" chef for galioten "Citronen", med hvilken han efter kongens ordre 13/11 s. Å. overfärte grev von Scholtens lig til Trave. Han blev 6/ indrulleringsofficer i SjÇllands distrikt og 29/ kaptajnläjtnant. 28/ blev han hjemkaldt på grund af säindrulleringens ophçvelse og blev 1727 chef for fregatten "Charlotte" i eskadre. 31/ skriver han til admiralitetet om sine betingelser for at overtage kommandoen over en planlagt ekspedition til GrÄnland. Denne blev 3/4 s.å. fremsendt til kongen. 25/ blev han chef for skibet "Horianen" til GrÄnland og fik 31/5 sejlordre for togtet. 19/ blev han atter chef for "Morianen" på togt til GrÄnland, der denne gang overvintrede og kom hjem igen efteråret blev han chef for fregatten "HÄyenhald" og 31/12 s.å. kaptajn. 1733, var han endnu chef for "HÄyenhald", der nu skulle eskortere kongen til Norge var han leder af troppetransporter KÄbenhavn- Eckernfàrde. Indsendte 10/4 og 30/4 rapporter om transporternes forläb var han chef for fregatten "Charlotte" som vagtskib i Sundet. Fregatten strandede i storm 21/ og blev vrag. 13/ indsendte Mohrsen allerunderdanigst indberetning om forliset. Han var i orkanen drevet fra ankerpladsen ved KÄbenhavns red over Middelgrunden til Saltholm. Allerede 22/2 s.å. kommer kongens "allernådigste" pardonnering. 174l var han chef for orlogsskibet "Prinsesse Lovise." i eskadre. 1743, chef for orlogsskibet "Markgrevinde Sophie Christine" i eskadre. Han blev 21/ overlods i det sändenfjeldske Norge. 10/ blev han kommandärkaptajn og 31/ kommandär. Gift ca.1705 med: REBECCA REIMERS. FÄdt ca DÄd Datter: Hechtilde Margrethe Mohrsen (4-4).

31 4-11. JOHAN HANSE KLABOWSKI. FÄdt o.1695 i Polen. DÄd ca i Stavreby. Indvandrede ca.1720 hertil fra den af polakker beboede dem af Pommern, og nedsatte sig som gårdmand i Stavreby i Jungshoved sogn. Gift i Jungshoved 18/ med: KIRSTINE HANSDATTER (ikke Pedersdatter) FÄdt ca DÄd BÄrn: 1) Peter Johansen (4-5). 2) Rasmus Johansen ( däd i Rusland som handelsmand). 3) Ane Johansdatter (1726-?) SÑREN THERKELSEN. FÄdt 1695 i KÄbenhavn. DÄbt 3/ i Trinitatis kirke. Begravet i Randers 7/ Han blev 21/ sat i Herlufsholm skole, hvorfra han dimitteredes 1714, for derefter at indtrçde i faderens käbmandsforretning i KÄbenhavn. Omkring 1735 tog han borgerskab som käbmand i Randers. I Randers bys regnskab for 1754 ses en indtçgt på 2 Rdl. og 3 mark for leje af en gårdsplads, indbetalt af ST. Han var gift med: GERTRUD NIELSDATTER. Jeg har endnu ikke funder det fjerneste om hende og' hendes afstamning, men arbejder i denne tid (februar 1978) med dette spärgsmål. Datter: Anna Elisabeth Therkelsen. (4-6)

32 31 Kilder til stamtavle nr.4. a) TopsÄe-Jensen og Marquard: Danske SÄofficerer ( ) b) V.Bruhn: Peter Johansen til Petersgaard og hans Descendenters SlÇgtsregister. ( ) c) Wibergs PrÇstehistorie (G.Wulffs sänner) d) Historisk ärbog for PrÇstÄ Amt (PetersgÅrd: ) e) G.Wad: Dimitterede fra Herlufsholm og Herlufsholms arkiv (13). f) KirkebÄgerne for HeligÅndskirken, Holmens Kirke, Trinitatis kirke og Jungshoved kirke. g) Noter til Zakarias Nielsen: Mands Vilje ( ). h) Randers Historie. (13) i) O.Nielsen: KjÄbenhavns Historie og Beskrivelse (7)

33 32 Biografier til stamtavle nr JÑRGEN MOGENSEN WEINHOLT. FÄdt på HagestedgÅrd 29/ DÄd 1806 i KÄbenhavn. Han var 1766, i kondition hos amtsforvalter Jens Rosted på Billesborg og blev 1769 skriver hos samme. Var efterhånden forpagter af Ottestrup i Ñrslev, SaltÄ i KarrebÇk og Store Frederikslund ved Slagelse. DerpÅ var han i 10 År ejer af Liselund i Kindertofte og tilsidst forpagter på VesterbygÅrd under grevskabet Lerchenborg. Han var gift med: 5-2. MARGRETHE RASMUSSEN. Om hende vides intet udover, at hun 14/ fik bevilling til at hensidde i uskiftet bo og omsider skifte med samfrçnder. Der var i dette Çgteskab 13 bärn, hvoraf 9 däde som små. De Ävrige 4 var: 1) Carl Adolph Weinholt ( ). JustitsrÅd, bestyrer af den optiske telegraf i Nyborg. 2) Hanne Henriette Weinholt (1-10). 3) Hans Mandix Weinholt ( ). VejopsigtsfÄrer i HolbÇk Amt. 4) Eline Marie Weinholt ( ). Gift med toldkontrollär Laurentius Christian Grandjean ( ) MOGENS HANSEN WEINHOLT. DÄbt 23/ i St.Mikkels Kirke i Slagelse. DÄd i NykÄhing SjÇlland 9/ I sjçllandske stifts korrespondanceprotokol ses fälgende notat: "Paa Byfoged Mantix Forestilling om Mogens Weinholt fundet druknet 9. sept om Morgenen Kl.lO i Fiskeparken paa Byfogedens Jord ved gränne HavestrÇde. Resolution: Da af herom indsendte Synsforretning og Medici Attest ikke haves mindste Soupcon, at den afdäde enten sig selv skulle have ombragt, eller af andre noget voldeligt tilfäjet, men at han af

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Forfædre til Martin Lavrits Hansen

Forfædre til Martin Lavrits Hansen Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 206 Begravede Mandkøn 1. 1833, 11. februar, Begravet 16. februar 1833. Anders Hansen Lang. Gaardmand Hans Pedersen Langs Enkes Søn i Gudme.

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT Skifte designationer, Allinge - Sandvig 1729 11. august 1766. Nr. 1. Intet sidenummer. 1729. 4. april.

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT Skifte designationer, Allinge - Sandvig 1729 11. august 1766. Nr. 1. Intet sidenummer. 1729. 4. april. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT Skifte designationer, Allinge - Sandvig 1729 11. august 1766. Nr. 1. Intet sidenummer. 1729. 4. april. Svend Svendsen, Sandvig. Druknet ved Skåne. A: Karen Svendsdatter, f. 1727,

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Efterslægt Abraham Henrichsen

Efterslægt Abraham Henrichsen Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen

Aner til Johanne Christine Rasmine Jacobsen 1. generation 1. Johanne Christine Rasmine Jacobsen, datter af Husmand og Snedker Peder Christian Jacobsen og Lisbeth Jørgensen, blev født den 30 Nov. 1871 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

1 Christian Rasmussen Larsen og Ida Margrethe Knudsen

1 Christian Rasmussen Larsen og Ida Margrethe Knudsen 1 Christian Rasmussen Larsen og Ida Margrethe Knudsen Christian Rasmussen Larsen død 1940 3-552-038, Vordingborg sogn, Bårse herred, Præstø Amt, døde mandkøn s.299, nr. 68 Dødsdag 1940 14.november, alderdomshjemmet

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Rosa Marie Jørgensen, * 20-09-1925 i Næssevang, Asnæs sogn, stilling: Husmoder. Hun blev gift med Alfred Nielsen, 07-04-1947 i Asnæs, Ods h,, * 01-10-1909 i Tolsager, Asnæs s., Ods h.,, stilling: Landmand,

Læs mere

Efterslægt Jacob Zachariasen

Efterslægt Jacob Zachariasen Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Side 3 af 11. 1812 8a Døbt

Side 3 af 11. 1812 8a Døbt Side 1 af 11 1811 2b Døbt Anders Mikkelsen husmand og Anne Salomonsdatter i Grejs - Anne Kirstine 1811 2b Døbt Niels Nielsen gårdmand og Maren Christensdatter i Ørum - Jens 1811 2b Døbt Hans Pedersen gårdmands

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Villy Lymann Pedersen #1, * 09.01.1948 i Middelfart. Gift 20.05.1978 i Sunds kirke, Anne Mette Lund Pedersen #77, * 04.02.1951 i Torup, Sunds sogn. Forældre 2. Peter Johannes Knud Pedersen #2, * 04.12.1923

Læs mere

Stamtavle over slægten Glahnson

Stamtavle over slægten Glahnson Stamtavle over slægten Glahnson Efterslægt af Frederik Theodor Glahnson (1821-1903), Købmand og Grosserer Uddrag af Kirkebog for Skt. Petri Tyske Kirke Jesper Holm 2016, Vers 1. 16-05-2016 1 INDLEDNING

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790.

SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790. SKIFTEUDDRAG. BORNHOLMS AMT. ØSTER HERRED. SKIFTEPROTOKOL. BOG. 3. 5. august 1788 18. februar 1790. Nr. 1. Side 1. Nummer i protokollen: 9. 1788. Tirsdag, 5. Aug. Margaretha Mogensdatter, Listed. Jep Ipsen.

Læs mere

53 Død ved Selvmord sammesteds 11. 31. august 5. september Rasmus Rasmussen Søn af Husmand Herman Rasmussen paa

53 Død ved Selvmord sammesteds 11. 31. august 5. september Rasmus Rasmussen Søn af Husmand Herman Rasmussen paa 1885 1885 8. 14. juli 20. juli Anders Hansen Fæstegaardmand paa Lakkendrup, Født paa 63 ½ Lakkendrup 9. 27. juli 2. august Anders Christensen Hansen Gaardbestyrer Knud Lyder Hansens Søn paa 7 Mdr. Ellerup

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj 1869 Født/dåb Aalsgaard Hellebæk Kapel på

År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj 1869 Født/dåb Aalsgaard Hellebæk Kapel på Ane nr. 13: Inger Mathilde Sophie Hansen (1869-død efter 1933) gift 12. maj 1894 med Ole Peter (1856-1905) Karin Andersen 2010-01 side - 1 År Begivenhed Sted Kilde Undersøgelsesområde/information 12. maj

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Nye oplysninger januar 2009

Nye oplysninger januar 2009 Nye oplysninger januar 2009 Af Lisbeth Bak 1. Jens Olesen Bruun og Charlotte Amalie Johansdatter Sporman 2. Efterkommere af Rasmus Michelsen og Karen Sørensdatter Hiorth 1. Jens Olesen Bruun og Charlotte

Læs mere

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5 9. marts 2006: Vores 3. dag ud af 4 på Landsarkivet i Viborg. Efter mere end en uge på familie/slægts interview fra tønder i syd til Støvring i nord. Torsdag morgen 9. Marts 2006 klokken er lidt i 9:00.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 630/631

Generation IX Ane nr. 630/631 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Oprettet Legat Tildelingskriterier Bemærkninger

Oprettet Legat Tildelingskriterier Bemærkninger Legater historisk Aalborg Katedralskoles Fællesfond. Midlerne til fonden er blevet skabt gennem Aalborg Katedralskoles historie af fremsynede, gavmilde eller taknemmelige mænd og kvinder, som gennem årene

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243

Helga Poulsens aner. HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum. KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 HP 60-1729 Mogens Sørensen, Søsum KB Stenløse 1736-1805, 1767 op 243 1767 Dom 2 p S S Trin d 28 Jun Moens Søfrens Boemand i Söesum efter skændigste Leÿerm(aal) med den henrettede Kirsten Svendsdatter har

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Mikkelsdag var høsthelligdag, indtil Struense afskaffede den i 1770.

Mikkelsdag var høsthelligdag, indtil Struense afskaffede den i 1770. Mikkelsdagsmøder i Præstø 1916-1930 Side 1 (af 19) Mikkelsdag var høsthelligdag, indtil Struense afskaffede den i 1770. 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 10.11. 1930

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Kristian Martinus 1 Jensen #20, (søn af Laurits Jensen #1868 og Ane Marie Pedersdatter #1869). Han blev gift med Jacobine Andrea (Rubæck) Jacobsen #21. + 2 i. Laurits

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Information til tavlen

Information til tavlen Information til tavlen For hver efterkommer tilstræber vi at angive følgende oplysninger: 1) NAVN. At meddele et korrekt navn på en person rummer faktisk ofte en del problemer. Alle slægtsforskere ved,

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863 FØDTE DRENGEBØRN SIDE 1 1. 1833, 1. marts. Anders Jørgensen, Hjemmedøbt 2. marts, Døbt i Kirken 8. april. Johan John Trællund, Smed i Galdbjerg og Hustru Ane Margrethe Kristensdatter. Faddere: Kirsten

Læs mere

Johannes Joachim Brandt (1741-1. aug. 1800) og Barbara Elisabeth Clausen (20. sep. 1754-17. feb. 1827)

Johannes Joachim Brandt (1741-1. aug. 1800) og Barbara Elisabeth Clausen (20. sep. 1754-17. feb. 1827) Vor Frelsers Kirke, centrum i Klokker Brandts liv, og klokken fra 1725, som han ringede med. Klokken er ikke længere i brug. Kobberstik fra Det Kgl. Bibliotek. Foto fra Vor Frelsers Kirkes website. Johannes

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

bolig person køn al- fødsels ægte- fødested 1 feb 1860 nr navn der dag år stand stand erhverv bopæl

bolig person køn al- fødsels ægte- fødested 1 feb 1860 nr navn der dag år stand stand erhverv bopæl 1 Ernst Jacobsen Lange M 39 22.01 1822 G Sebbelev husfader boelsmand 3. F. 2 Catharina Maria født Jørgensen Lang K 36 01.10 1823 G husmoder hans kone 3. F. 3 Jacob Ernst Lamg M 11 03.12 1849 U Sebbelev

Læs mere