En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda"

Transkript

1 En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser i gang på at udvikle: A single set of standards for evidence-based assessment with global applicability and acceptance that will enable: people to understand, develop and achieve their full potential at work organisations to become more effective through making best use of the potential of all their people increasing the quality of assessment in Human Resources (HR) encouraging an evidence-based approach to assessment encouraging the development and use of better assessment instruments Bestræbelserne foregår i Danmark i regi af Dansk Standard (DS). I løbet af de 3 år har der været holdt en række møder. Sidst i Washington med 30 deltagere fra 10 forskellige lande, heriblandt fra Kina, Israel, USA og europæiske lande som Frankrig, Tyskland, England og de Skandinaviske lande. Næste møde foregår i Oslo d. 2. og 3. marts. Hvem deltager Fra Danmark deltager en backinggruppe på mennesker. Alle med en professionel, faglig og erhvervsmæssig interesse i emnet. Dernæst er der en kernegruppe på 4 til 6 mennesker, som følger arbejdet tæt og deltager i de internationale møder. Kernegruppen kommer med oplæg til backinggruppen om de emner, som kommer til beslutning på de internationale møder. Kernegruppen er repræsenteret af folk fra bl.a. Dansk Psykolog Forbund, Videnscenter for Professionel Personaleledelse (VPP), samt undertegnede, der primært repræsenterer mig selv og som sådan også Garuda. Der er ingen institutionaliseret eller offentlig udpegning af deltagerne. Alle med interesse for emnet kan være med. Det er ganske liberalt. Problemet kan være at de mennesker, som har den største interesse i indholdet af en sådan Standard, nemlig test-brugerne fra HR-afdelingerne i de danske virksomheder og dem der er de primære objekter for bestræbelserne, nemlig dem der udfylder de forskellige test, ikke deltager fordi de ganske enkelt ikke kender til, at der er et sådan arbejde i gang. I denne sammenhæng skal det, om det formelle, bemærkes, at deltagerne selv betaler alle omkostninger i forbindelse med arbejdet. Hvilket væsentligst består i betaling til DS for sekretærbistand og for egne udgifter til rejser, ophold og fortæring. Vil man vide mere om dette standardiseringsarbejde skal man henvende sig hos Dansk Standard og referere til ISO/TC230. En smuk vision Det indledende citat er visionen med hele arbejdet. Umiddelbart er det svært at være imod Side

2 en sådan vision. Det handler om udvikling af bedre test- og samtaleværktøjer og processer, der fører til mere kvalificerede beslutninger omkring mennesker og organisationers udvikling! Problemet er blot at det er utroligt svært at operationalisere visionen. For eksempel, hvad skal man forstå ved begrebet assessment, hvad er det for værktøjer og processer som skal underlægges Standarden og hvilke krav skal man stille til beviserne for metodernes validitet? Hvad er eller skal kriterierne være for (the) development and use of better assessment instruments? Alt er omfattet Som det fremgår, ønsker man en global Standard, samt at stort set alle former for indsamling af personrelaterede data i en organisation skal omfattes af standarden: test, assessment instrumenter, samtaleværktøjer, processer, personale surveys, strukturerede spørgeskemaer osv. Og her opstår, som jeg ser det, problemerne. Rent praktisk kunne jeg spørge: skal vores KulturProfil og efterfølgende processer valideres med andre metoder end vores KompetenceProfil, vores Fokus- Profil, Lederens Mentale Scorekort, MedarbejderProfilen, GRUS-værktøjet, Golfernes og Håndboldspillernes Mentale Scorekort? Ja, selvfølgelig, det skal de, fordi de er skabt til forskellige processer og derfor må vurderes efter forskellige kriterier. Problemet er bare, at det er svært, for ikke at sige umuligt, at opstille præcise og specifikke valideringskriterier for så forskellige værktøjer, metoder og processer. Derfor må man i Standarden holde sig på det generelle plan, hvilket man også gør ved, i alle disse sammenhænge, at anvende det brede evidens-begreb. Problemet er at Standarden skal kunne operationaliseres, så alle, udviklere, udbydere, brugere og respondenter ved hvad det er for kriterier de givne værktøjer og processer ISO-certificeres efter? Desværre er der meget der tyder på, at kernen i det internationale udvalg, de ledende figurer, ønsker at fastholde den globale og altomfattende Standard. Jeg frygter at Standarderne og certificeringsnormerne bliver så brede, at ingen vil tage dem alvorligt. At kunne skille skidt fra kanel En af mine og Garuda s begrundelser for at involvere os i standardiseringsarbejdet var et ønske om at få defineret og anerkendt nogle valideringsstandarder, der tager udgangspunkt i formålet med den evaluerede test eller assessmentmetode. Ambitionen var at gøre det muligt for os, at udvikle værktøjer og processer efter nogle kriterier som gjorde det muligt for brugere af sådanne, at sammenligne kvaliteten af værktøjer, som er udviklet til det samme formål. Min foreløbige konklusion, er at intentionerne er rigtig gode, men I håbet om at man rammer alt, i ønsket om at skabe nogle globale standarder for alle typer af assessments, frygter jeg, at vi intet rammer, hverken lokalt eller globalt. Hvad med etikken En anden problemstilling, som er særdeles aktuel, hører til det etiske problemområde. En af anbefalingerne i ISO/TC230, er at alle der har udfyldt en test eller har været udsat for en eller anden form for assessment, altid skal have mulighed for at deltage i en validerende samtale, om resultatet. Men gælder det også hvis man laver en kulturanalyse, en loyalitetsundersøgelse eller en tilfredshedsundersøgelse med deltagelse af alle organisationens medlemmer? Nej det kommer nok ikke til at gælde, for her står f.eks. de Amerikanske repræsentanter af. At give alle respondenter en personlig feedback, vil blive omfattende og omkostningsfuld, når man taler om test eller surveys der omfatter tusinder af medarbejdere. Kan man så løsne på det etiske krav, f.eks. ved at undlade kravet om feedback ved nogle bestemte typer af assessment eller survey? Side

3 En verdensomfattende Standard Ja det kan man vel, men hvor går grænsen? Hvordan adskiller man det ene fra det andet ved hjælp af definitioner? Man kunne også løsne på kravet ved blot at kræve, at deltagerne fik en standardiseret skriftlig feedback og orientering, men den ville jo, i så fald, ikke kunne blive personligt, da man ofte vil lave den slags surveys anonyme. Problemet er igen, at definere ved hvilken type af assessment man må nøjes med en standardiseret feedback. Den teknologiske udvikling flytter grænser Mange af de problemstillinger vi står overfor i udvalget, er en konsekvens af den teknologiske udvikling. For 10 år siden blev det betragtet som uetisk og ufagligt, ud fra et klinisk psykologisk synspunkt, at udfylde test via internettet. Det har ændret sig. At udfylde test på nettet er blevet hverdag. På den måde sparer man både tid og ressourcer og der Vi kender problemstillingen fra praksis. En rekrutteringsansvarlig kan finde cv-oplysninger på nettet eller på virksomhedens egen hjemmeside, på måske 500 kandidater, som opfylder de rent formelle krav, der stilles til varetagelsen af en given stilling. De fleste kandidater er i dag verdensmestre i at skrue et cv sammen. Så hvem skal indkaldes til samtale? Hvorfor ikke give alle 500 muligheden for at gå ind på nettet og udfylde en relevant screeningstest, der fortæller om de sprogkundskaber, matematiske evner, den specifikke viden, de holdninger, værdier og/ eller personlighedstræk, som man ved, har stor betydning for evnen til at opnå succes i den givne stilling? Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser i gang på at udvikle: Fordelene er til at få øje på både for virksomheden og for kandidaterne. Hvorfor bruge tid på en samtale, som man på forhånd kan sige ikke vil føre til en ansættelse eller A single set of standards for evidence-based assessment with global applicability and acceptance at definere sit ud af de etiske konflikter. Nogle foreslår at man skelner mellem aktiv og passiv screening. Om screeningen er aktiv eller passiv, handler om hvem der har magten over informationerne. Passiv screening sker på basis af de informationer som kandidaten har afgivet om sig selv, såsom uddannelse og joberfaring, mens aktiv screening kan være test-scores eller referencetagning. Informationer som den rekrutteringsansvarlige indsamler med eller uden kandidatens vidende. Således kan man se passiv screening som en acceptabel og naturlig måde at sortere en større mængde ansøgninger på. Hvorimod aktiv screening bør undgås og erstattes af en egentlig udvælgelse hvori dialogen er en nødvendig bestanddel. Som man kan se, er grænserne flydende. Jeg er helt med på, at vi skal varetage den svage parts interesser. I denne sammenhæng er den svage part defineret som ansøgeren, men spørgsmålet er om den foreslåede opdeling også den rigtige recept for varetagelse af den svages interesser og hvem er i den sidste ende den svage i dette ord oprindelige betydning? Og tænkt så på, at disse regler skal kunne accepteres som Standarder og efterleves i samfund så forskellige som Kina, USA og Danmark. I sandhed en stor ambition et Ikarisk projekt. er ikke noget der tyder på at resultaterne er blevet mindre valide. Men får alle altid en personlig feedback tjaaa, nok ikke. Er det uetisk, ja, uomtvisteligt. Pre-screeningstest Men hvad så, hvis vi målretter strukturerede spørgeskemaer om holdninger, værdier, sprog- og intelligenstest eller mindre personlighedstest, det formål at kunne fungere som pre-screeningstest i forbindelse med rekrutteringsprocesser og lægger dem op på internettet? Det kunne let lade sig gøre med de IT-faciliteter vi har til rådighed i dag. bare til en overvejelse om en sådan? I denne sammenhæng ville det være muligt at give alle respondenter en individuel IT-generet feedback, som så, hvis ønskeligt, kunne tages op til diskussion. Men er det uetisk? Og hvordan opfylder man så visionen om at (enable) people to understand, develop and achieve their full potential at work? Hvem er den svage part Det er folkene bag ISO/TC230 ambition, at også denne problemstilling skal kunne omfattes af den endelige Standard. For at bløde op på problemstillingen kan man prøve Konklusion Spørgsmålet er, når alt kommer til alt, om dem der anvender de forskellige HR-værktøjer, i hvert fald i vor del af verden, ikke er så ansvarsfulde, kvalificerede og har så høj en etisk standard, at det bedste ville være at overlade til dem selv at beslutte hvilke værktøjer de ønsker at anvende og hvordan, frem for at overlade det til nogle ISO normer, som alene giver nogle generelle, men ikke kvalificerede specifikke normer for hvad der er skidt og hvad der er kanel? Jeg hører meget gerne fra alle der måtte have en interesse i og en mening om denne problemstilling. Send blot en mail til Side

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ Bacheloropgave af Maria Blankholm og Kim Gyldenkvist, januar 2014. 13965 ord:!!!!! LEDIGE HAR DA OGSÅ ET PSYKISK ARBEJDSMILJØ!! Et kvalitativt studie om lediges oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø i

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Findes der en formel for innovation?

Findes der en formel for innovation? Findes der en formel for innovation? Af Lotte Darsø, ph.d. i innovation, forskningsleder af Den Kreative Alliance, Learning Lab Denmark Ofte opstår det nye, når vi ikke kan få tingene til at passe ind

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere