H O L S T E I N B O R G S K O V H I S T O R I S K T U R

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H O L S T E I N B O R G S K O V H I S T O R I S K T U R"

Transkript

1 S K O V H I S T O R I S K T U R

2 PRAKTISK: Vær omhyggelig med at NUL-STIL TRIPTÆLLEREN, nøjagtigt når man kører ud på asfalt-vejen!! Kør så vidt muligt i samme afstand til bilen foran, for at triptællingen kan hjælpe bedst muligt. Når der er høj midter-rabat, da blot fortsæt med fx de to højre-hjul i denne rabat! S T E D B E M Æ R K N I N G SE t. TRIP KM. SIDE HOLSTEINBORG (HBG) Borg- og ladegårds-komplekset med voldgrav om i 21 m. højde over havet er anlagt i årene Udkørsel t.h asfaltvej HBG Park s barokke have-del fra ,00! Marmor mindestøtte indviet med 1200 gæster ,35 H.C. Andersen skrev sangen dertil Allehuse ex. t. savværksarbejdere, nu: lejeboliger 0,7 I det nordlige i bindingsværk Lille Allehus samlede modstandsbevægelsen nedkastede våben fra England under Besættelsen skytte Kaj Pedersen STRANDSKOV t.v. Strandskoven løber direkte ned i havet mod syd. Herfra og til skovens nordende er der c. 6½ km. Den blev indfredet 1790 I vejkant Robinie / falsk accasie er rodskud efter et træ, 1,5 t.v ad grusvej GAMLE HESTEHAVE plantet i 1821 (ex. Bisserup Savværk ) Selvforynget bevoksning på pladsen. NAVNETRÆ: Savværks Eg stod midt i savværket. * Ca 250 år / omkr: 460 / Ø: 146 ca 1756 (NAVNETRÆ: den Gl. Skovrider & Hans kone 1812) * 130 år / højde: 40 m / Ø: 130? / De to ædelgraner fældet De var plantet for: * Skovrider G.H. Oppermann ( ) * Fru M. B. Clausen ( ) Låge+sti over bybækken ind til Krøblingens Hus Her boede den rigtige hovedpersonen i H.C. Andersens eventyr Krøblingen fra * syerske Ane Margrethe Pedersdatter ( ) NAVNETRÆ: Skovfoged egen anslået fra 1586 * 1892: / ca 300 år / højd: 22 m / / Ø: 110 / * 2000: / ca 414 år / / omf: 580 / Ø: 180 / Bisserup Skovfogedsted fra 1735 /1840 Trefløjet idyl med træpumpe på gårdspladsen * Skovfoged Chr. Fr. Jensen * Skovfoged Henrik Rasmussen (. 1877) * Skovfoged Peder Hansen ( ) * Skovfoged Jørgen Madsen ( ) * Skovfoged+Skytte O.L. Bang ( ) * Skovfoged G. Kreuøjser ( ) * Skovfoged Aage Karholt ( **) Nu: Leje bolig 2,0 2,2 2,25 2,3 Sidste rettelse:

3 t. Venstre t.h i vej-t På jorddige: Meget høj dobbelt-kastanie * / ca 180 år /højd: / omf: 440 / Ø: 140 / ca 1826 ØSTRE HOVEDVEJ 2,45 Museumsstykke : Selvforynget bøg fra ,55 NAVNETRÆ: Elisabeths Bøg ,75 * Ellen Elisabeth Lindholm ( ) gm 1880 Chr. C. lensgreve H.-H. * / 126 år / omf: 380 / Ø: 121 / Store sletter efter storm ,8 RUDE SKOV I vej-t t.v WILHELMINEVEJ VESTRE HOVEDVEJ t. Højre NAVNETRÆ: W.H. Klüwers Ege 3 ege plantet 1802 * / 204 år / omf: 356 / Ø: 119 / * Birkedommer Wulf Heinrich Klüwer ( ) * Wilhelmine komtesse Reventlow ( ) gm. 04. MAJ 1808 F.A. lensgreve H.-H. ( ) NAVNETRÆ : Tændte DK s (og Skandinaviens) FØRSTE JULETRÆ på HBG NAVNETRÆ: Mies Høj gravhøj fra stenalder med Evers Eg på toppen. Dette efter en romantisk affære, der uplanlagt bar frugt, hvorefter de blev beordret at gifte sig i 1886 af storesøster, lensgrevinde Elisabeth! 1886 * Marie Alexander v. Lindholm ( ) * Anton Mazanti Evers ( ) ViceAdmiral * / omf: 290 / Ø: 92 / NAVNETRÆ: W.H.C.L. Klüwers Eg 1802 * Godsforv W.H.C.L. Klüwer ( ) Stenalder gravhøj I rævegrav i den markante bakke i lærkene blev ca 1950 fundet kraniet af pige fra Keltisk Jernalder. Skovhovedvej forbinder Fuirendal Skov 4 km m. nord m. Havet 2 km m. syd (ex. NAVNETRÆ: Skovriderparret og Børnene 1895) I dag: Kun stubbene ses i en halvcirkel ud fra vejen. * Skovrider A.C.M. Oppermann ( ) * A. Nicoline Rasbech ( ) * Børn Stormfældet område; selvforynges To lave kæmpehøje i baggrunden, Jomfruhøjene Ahorn. Naturligt opstået efter stormen 3,0 3,05 3,25 3,5 3,5 3,9 4, På begge sider Højryggede agre (fra.?) 4,2 Grevindens Kig ud over Andemosens vestende Meget rigt fugleliv. Motiv meget brugt af malere. NAVNETRÆ: Ruinen af Jørgen Madsens Bøg Kobberplade opsat af taknemmelige skovarbejdere 1924 * Skovfoged Jørgen Madsen ( ) 4,45 * / 314 år / omf: 520 / Ø: 165/ Afbildet på maleri 1864 Vejdæmning med: Andemosen på begge sider. Dæmningen ca 1850 Motiv meget brugt af malere, bl. a. på maleri fra ca 1865 Sidste rettelse:

4 LUDVIGS SKOV Sporet på tværs: I årene blev hér i området inddraget og tilplantet 360 tdr. l. landbrugs- og overdrevsjord. Navnet efter daværende lensgreve Ludvig Holstein- Holsteinborg ( ) NAVNETRÆ: Bents Lind 1881 * Lensgreve Bent H.-H. ( ) * / omf: 250 / Ø: 80 / Proveniens-forsøg anlagt af Statens Forstlige Forsøgsvæsen i ,55 4,6 Skår gennem skoven: Højspændings-ledninger ,05 Ting-stien forbinder Nyrup by (mod øst) med Rude 5,2 Politistation NAVNETRÆ: Morten Jensens Graner fra ,3 De store graner på jorddiget langs vejen er resterne af dem, der blev plantet på gårdmandens lod: * Gårdmand Morten Jensen, Rude ( ) Dansehøj fra broncealder med fyr på. Hér samledes Rude bys bønder, når oldermanden tød i hornet. Hertil gik byens marker førend skov-tilplantningen i ,4 PAS PÅ: megen TRAFIK Lige over Mindesten for Sønder Jyllands genforening 1920 Nuværende Skælskør Næstved landevej blev anlagt i et mere lige forløb i vinteren ,55 SKOVHOLMENE SKOV de næste par kilometer. Ejer: dir. Niels Jacobsen SYLLINGE SKOV T-vejkryds I vej-y Resterne af den Gamle Landevej SKÆ NÆS 5,65 NAVNETRÆ: Møllerens Ege blev plantet på Rude Vindmølles nedlagte tjeneste-jord i ,75 Møller Egene underplantet med Japansk Kirsebær Bebyggelsen S. allerede nævnt i Jordebog 1231 Ved 1800-tallets slut henlå store dele som mose og kær. Kjølsens Sving. Efter episode med: * Forstkandidat Niels W. H. Kjølsen (1930- **) 5,85 Møller Egene underplantet med lind NAVNETRÆ: Den store eg over granerne: 5,9 * Skovløber Harald Jensens Eg ( ) * / 90 år / omf: 310 / Ø: 99 / (NAVNETRÆ: Birke-Porten ) Nu forsvundet (kun stub i hver vejside) fældet ,0 NAVNETRÆ: Skovfoged Jørgensens Thuja 6,3 * Skovfoged / Fuirendal Skov J.M. Jørgensen ( ) * / ca 70 år / Ø: 24 / Sidste rettelse:

5 Selvstændig skov under Fuirendal Gods siden middelalderen. Det oprindelige grænse-dige ses. BØGEBJERG Bøgebakken, 31 m. o.h. (NAVNETRÆ: Her stod den enorme Bøgebakke-Bøg, der kunne ses langt ud på Smålandshavet). Den væltede en stille sommerdag 1954 lige foran Grevindens bil i en alder af * 1894: / 104 år / Langdysse fra stenalder. I historisk tid mødested for Venslevs bønder. I baggrunden NAVNETRÆ: Ellen Rasmus Ege tjenestejord 1890 tilplantet; egene er i dag overstandere. * / 116 år / omf: 260 / Ø: 83 / Asfaltvej t. V Fuirendal Venslev Fuirendal Søndre Skovfogedsted stuehus ca 1870 Stalde (indrettet ti l bolig 2005) a * Skovfoged Jens Larsen (17-18 ) * Skovfoged ( ) Peder Nielsen (( ) * Skovfoged Niels Hansen Sønderbye (18-18 ) * Skovfoged Jacob Hansen ( ) * Skovfoged J.M. Jørgensen ( ) * Skovfoged Kristen K. Sommer ( ) * Skovfoged ** Ejnar Madsen ( **) Nu: Leje bolig. 6,5 6,95 7,15 7,2 7,35 PAUSE -- PARKÉR Skovfogedstedets arbejdsplads: FUIRENDAL SKOV * Stor bøg fra: ca 1795 På pladsen * / 211 år / omf: 310 / Ø: 99 / * Bagest det sorttjærede Køkkentelt ca 1870 * Tørrelade for egebark. Denne produktion til garve-syre for saddelmagere betød meget hér. Asfaltvej: t. Venstre Sid ind! Vi fortsætter 7,7 I markkant NAVNETRÆ: Ostekars Eg * / omf: 308 / Ø: 98 / Vej-T: t. Venstre Fuirendal 1 NAVNETRÆ: Ulrichs Eg II. del af bevoksning 1949 * Greve Ulrich H.-H. ( **) 8,4 8,95 Let t.venstre lige-ud Sædegården FUIRENDAL Grus indkørsel FUIRENDAL svandt ind ved lensafløsningen 1921 fra ca 500 til 105 ha ved afgivelse af jord til ca 30 husmandssteder hér omkring. Trefløjet hovedbygning fra 1609 Nu: Leje bolig 9,0 Sidste rettelse:

6 Fuirendal Kirke ligger med indenfor det oprindelige voldsted. - Én af HBG s ex sognekirker! Har et rigt inventar. Ad udkørslen lige ud 10,2 Vej-T t. Venstre Nyrup 1 11,4 NYRUP landsby Ørebjergvej t.v.: Gl. Næstved Skælskør landevej 12,35 til Nr 9: Fattighus, lavt m. bindingsværk ca ,7 Nr 7: Pogeskole m. bindingsværk ca 1830 PAS PÅ meget TRAFIK Lige over Landevej 12,8 Vej-Y t. Højre Skovvvej 13,0 Gamle Skovridergård ( ) med lade i granit * Skovrider A.C.N.M Oppermann ( ) * Skovrider Michael Jensen ( ) 13,2 Ny Nyruphus blev bygget 1966 * Skovløber f1970 Otto Jensen (19 - **) Gamle Nyrup Skovfogedsted (17 - c. 1850) a 1830 * Skovfoged Henrik Rasmussen ( ) * Skovfoged Peder Nielsen ( ) * Skovløber Niels Andersen (1848-.) * Skovløber Laurits Petersen (1887-.) * Skovløber Thorkild Nielsen ( ) * Skovløber Hans Jø. Nielsen ( ) * Skovløber Harald Jensen ( ) Nu: Privatbolig 13,55 (NAVNETRÆ: Væltet stub: Mimi s Lind ) 13,85 RUDE SKOV * Komtesse M. Holstein , gm greve F. Moltke t. Højre Skovhovedvej 14,0 Grusvej t. Venstre Skyttevej 14,5 NAVNETRÆ: Polly s Eg navngivet på hendes 75 års dag * / 90 år / omf: 270 / Ø: 86 / * komtesse Polly Holstein (1926- **) gm. A. Coronéos. Tilplantet overdrev fra c Stormfældet gran , atter tilplantet. ex. Skyttested ,25 ex. produktions-sted for fasaner : * Skytte Kaj Pedersen ( ) * Skytte Finn B. Hansen (19 - ** ) Gule Hus 1790 / Ex: skovarbejder, nu: lejehus 14,85 Røde Hus1902. Landarbejder, nu: lejehus, længe ledigt 14,9 Sidste rettelse:

7 t. Højre HOLSTEINBORG VEJ t. Venstre OLSTRUP VEJ I indkørslen På plænen Dommergård 1818 / 1910 / 1952 ex. Dommerens tjenestebolig 1919:? Birkedommer Lund (18(08) 1854) * Birkedommer H.V.Fiedler ( ) * Birkedommer L. Hørup (18-18 ) * Birkedommer Hansen (18-18 ) * Birkedommer Rud. Hyrup ( ) Lejebolig : Skovriderbolig og skovkontor : * Skovrider Jens Ev. Rasmussen ( ) * Skovrider Lars Vigen ( ) Nu: Leje bolig. Arrestforvarer privatbolig: * Arrestforvarer Krarup * Arrestforvarer Anders Larsen (1859-c1949) Graverhus * Graver. 19 Peter Petersen ( ) Rude Arresthus: 1810/ Rude Politistation + -tjeneste-bolig: * LandOverbetjent Marinus Matthiasen ( ) * LandOverbetjen A. Kidholm ( ) * Politiassistent c J. Skjærlund ( ) Ret 1810/ : Bitingsted for Dommeren i Korsør og Skælskør købstæder, Vester Flakkebjerg Herred og Holsteinborg Birk (se under Dommergård). NAVNETRÆ: Sparekasse Eg II. blev plantet på Sparekassens 150 års dag af Lensgreve Erik H-H. (formand) og skovfoged Aa. Karsholt, BIS Puthus bygget af dårlige krigs-materialer 1942 Ex: skovchauffør * Skovchauffør 1921-a.1965 Henrik Larsen ( ) Nu: privat bolig Kulgravgård udflyttet 1780 fra landsbyen Sterrede. Stuehus a Avlsbygninger (brand) 1946 * Skovrider Mikal Herløw ( **) Nu: Leje bolig Birkely. Nordlige ca 1840, sydlige gule ca 1890 * Murermester Birch I. (. 1899) * Murermester Birch II. ( ) Skovfoged bolig: * Skovfoged Lars Rasmussen ( **) Nu: Leje bolig Stendysse med to kamre & skåltegn (Sagn: Om trolden i Grænge bjerg). Langdysse med bøg på 15,1 15,35 15,4 15,55 15,6 15,85 16,0 Sidste rettelse:

8 Fem nu forhenværende FORPAGTERGÅRDE... passeres over nogle kilometer Blev sammenlagt til én gård: (Kulgravgaard) i 2000 Tilbage på restparcellerne er de tomme driftsbygninger samt udleje boliger: * ex Møllegaard hvid trælade * nu (Ny) Kulgravgaard gul mursten, røde tegl * ex STERREDEGÅRD m. lade i kampesten Gadekæret på marken fra byen, Sterrede, nedlagt i 1780 * ex GADEGÅRD i svinget sidste rest af byen Olstrup, nedlagt i 1780 * ex Kirkeskovgård gul og bindingsværk Granstykkerne på begge sider samt sø-anlægget med hvide bænke blev eksproprieret af Statens Jordlovsudvalg fra Holsteinborg Gods som hjælp til betrængt lille naboliggende landbrug! Er disse anlæg efter hensigten med hermed? Bag 16,25 16,9 17,2 17,6 Grusvej t.venstre Grængebjerg hus hører til Skoven 1840 / 1900 * Jæger Rasmus Nielsen ( ) * Skytte Morten Larsen ( ) fungerende skovfoged do. * Skovløber Jørgen Larsen ( ) * Skovløber Rasmus Rasmussen (1876- ) * Skovløber Hans Nielsen ( )??? * Skovløber Karl Larsen ( ) * Skovarbejder Hans Jac.Larsen (1960 **) Nu: leje bolig 17,85 KIRKESKOV Kendt allerede i 1476, hvor den sælges af Sønder Bjerge sognekald; skoven kom først 1597 til herregården Snedinge. Ahorn-selvforyngelse efter storm ,9 Ned ad bakkerne Bøgeskov alvorligt tyndet af stormen ,1 1 række bøg, med 3 rækker gran (nu ryddet) 18,3 Dødsdømte pyntegrøntstykker: 18,4 Cypres. Kan ej bruges mere! Normands-gran: klippes endnu 2 gange. Stormfalds-areal Nu: Selvforynget i hegn 18,8 (NAVNETRÆ: Madpose-Træet var en meget gammel, kæmpe bøg, der stod hér til efter Hoveribønderne hængte deres mad op hér, når de var i skoven.) * 1892: / 106 år / 18,85 t.højre KASTANIE-ALLEEN Plantet i 1779 af lensgreve Henrik H.-H. 19,1 Guidning på dette vejstræk vil ske senere i modsat retning! Sidste rettelse:

9 t.v Sædegården SNEDINGE Snedinge hovedbygning har på sydsiden et højt fundament, grundet at huset stod op af voldgrav og den da omkringliggende sø. Det gamle middelalder bygnings-kompleks nedbrændte 1788, og den nuværende bygning opførtes på den gamle i 1790 Avlsgården har nogle af HBG Gods 16 fredede bygninger. Specielt blik-tagenes tilstand og problemer med at blive brugt driftsmæssigt m. V.: ex. Kostald; nu: museum 1640 m. N.: ex. Agerumslade 1663 Nu: Moderniseret til græsfrø-lager og -tørreri. m. Ø.: ex. Garager; nu: intet! (boliger??) ,4 KØR IND VEND -- PARKÉR. SNEDINGE MUSEUM Landbrugs- og skov-historie, landbo-hjem, brandslukning, håndværk o.m.a. Når åbent: café. 20,55 t. Venstre Asfaltvej 20,55 KASTANIE-ALLEEN Rützows Hus : et lerstampet 1 familjes hus ,9 * Godsforvalter Ad C Rützow ( ) Kildehuse i bindingsværk. ca ,2 Navn efter hellig-kilde; dens brønd nedlagt ca 1910 Skadetorns Fold er marken mellem havdiget (i baggrunden) og Kastanie-Alleen. Arealet ligger i 3 m. under havet og var en fladvandet havbugt indtil ,4 Tørremølle Bro med jerngelænder over kanalen gravet for at skaffe vand til et tørve-ælteri ca 1780 Enghovedhegn er stendiget løber ca 30 km ind midt i Sjælland. Det er bygget 1590 og markerer seks slags grænser. Skjelhus ex. firlænget skovfogedsted/enghoved- og Kirkeskoven * Skovfoged Hans Hendrik ( ) ex. smedebolig: * Smed Sommer * Smed Høyer * Smed Petersen? * Smed H.T. Hertz ( ) * Smed L. Hertz ( ) * Smed Jens P. Nielsen * Smed Christian Pedersen * Smed Georg V. Nielsen * smed Eskild Larsen * Smed Eigil Olufson ( ) * Smed 1976-ca1983 Erland Roland (1923- **) nu: lejehus 21,7 22,0 22,05 Sidste rettelse:

10 overfor ex. smedje for Holsteinborg hovedgård 1772 Enghoved er halvøen mod syd, der var skov til 22,4 1804; derefter ryddet til dyrket mark m. tørveskær. Randbevoksningen er rest af den oprindelige naturskov, hvor kampen mellem eg og bøg tydeligt ses. Braklægning i kystnære områder p.g.a. vildtskader Øksenbjerg huse blev bygget som boliger til 22,5 polske roepiger. ca 1890 Udsigt ud over: Udsigt ud over: * Holsteinborg Inder-nor : 375 ha fladvand, der 22,55 tilhører HBG Gods. * Istids sten-strøning ud over vandet. * Natura c 15 andre fredninger * Øen Fuglehøj med kæmpehøj. I baggrunden: vejdæmningen til Glænø, bygget 1881, der indgik i H. C. Andersens historie: Vænø bier efter Glænø Iskælderhus, gult m. stråtag, lerstampet ,8 * H. C. Andersen skrev historien: Gjemt er ikke Glemt om datteren hér i * datter/avlsforvalter Oline Petrea Højer ( ) Nu: Udleje bolig Svenskeng. Miljøfølsom eng med tidevandsområde; 22,9 god fuglebiotop. NAVNETRÆ: På kæmpehøjen under Egetræet fik H.C. Andersen ideen til historien: Det Gamle Egetræs sidste Drøm HOLSTEINBORG Jægerhus : Opført c med kældre. Nu: udleje 23,1 * Jæger Jens Jørgensen ( ) * Revirjæger Vilhelm Ferd. Bang ( ) * Revirjæger Chr. A.E. Lommer (18 19 ) Nu: Leje bolig Kuskehus opført for herskabskusk ,15 * Herskabskusk Adolf Svendsen (. 1908) * Tømrer. -. Nielsen ( ) Nu: udleje bolig. Solbo opført til fasan-opdræt. (Se u. Jægerhus) Nu: udleje bolig for to familjer. 23,2 Sidste rettelse:

11 HOLSTEINBORG Gl. Hollænderigård:gul hovedbygning m. sidefløje1820 a) Gul hovedbygning Nord: * Holsteinborg sogneråd * Holsteinborg Sparekasse * Godsadministration + Estlands Konsulat. b) Hovedbygning Syd: Mejeriforpagtere : 23,3 c) Hovedbygning Syd: Mejeriforpagtere : * Inspektør (LBG) Ole Adler * Inspektør Hans-Henrik Pedersen ** d) ex. mejeri, hvidt. ca 1720 Nu:Tømrerværksted Borg- og ladegård set over voldgraven fra nord HOLSTEINBORGvej BISSERUP HBG Park ,5 Strandskov, (se tekst forrest i dette sæt) BISSERUP Landsby (BIS) Ret ens proportionerede huse langs vejens begge sider. Bindingsværk og spåntækkede gavle. HOLSTEINBORGVEJ Anlagt som gade for diverse fabrikationer ca (Kakkelovns-fabrik, fajance-fabrik, sæbe-syderi, hørvæveri m.m.) Nr. 203 Jacob Skovmands Hus fra a.1840 t.h. Nr BISSERUP HAVNEVEJ STRANDENG t. Højre * Skovløber ? Jacob Jacobsen ( ) Industri-huset rummede førhen fajance-fabrik * Fabrikør Gesner (18-18 ) Missionshus. Eet af 13, som lensgreve Chr. H.-H. hjalp med / etablerede c Holsteinborg Brugs første formand fra 1872 var landets statsminister, lensgreve Ludvig H.-H. NAVNETRÆ: Eg m. kobberplade fra 125 året ,5 25,55 25,7 Det meste af nuværende bebyggelse er fra ca ,75 Nr 9 Poge skole som Grevskabets seks andre ca ,85 Holsteinborg præstebolig 25,95 Skuespillerinden, Ulla Jessens barndomshjem Skole Grevskabets havde 24 så sådan ud ,0 Der hører 13 km kystlinje m. strandenge til Holsteinborg Gods Nr 58 Toldbetjente-bolig bygget i ,4 Nr 62 Fiskergården bygget ca ,5 Lodskroen. Frasolgt Holsteinborg 26,55 Sidste rettelse:

12 BISSERUP HAVN t. Venstre Havne-området har tidligere haft købstads-rettigheder. Havnen lå på Holmen syd for indtil ca 1790 Her er tre brugergrupper: * Fiskerne * Lystsejlerne m. gæste-sejlere * Småbådene inde i Skovkrogen. Havnemolen blev bygget af lensgreve F. A ,7 Følg kysten frem I vej-y t. Venstre 26,8 PARKÉR! Gå til: Lodskroen: Frokost! 26,9 Retur HOLSTEINBORG Kør over broen. Parkér! Gå Gennem port t.h. for Syd-Tårn Parken Afslutning Sidste rettelse:

13 GODSET Et GODS er tit et noget uklart begreb, der forbindes med historiske forestillinger, der ikke har været aktuelle i århundreder. Begrebet et GODS kan typisk opdeles i: *) de historiske kulisser, der er typisk ved større, smukke landskaber og med en alt for stor historisk bygningsmasse, samt *) produktions-delen (driftgrene, aktiviteter), der prøver at tilvejebringe en bæredygtig økonomi ikke blot til virksomheden, men også til vedligeholdelse af den historiske kulturarv på stedet. HERREGÅRDS - MILJØET Definitionen på den almene opfattelse begrebet HERREGÅRD, favner i virkeligheden bredere, end de fleste personer forbinder med dette emne. Hver for sig er der selvstændige betegnelser for en herregård, og til sammen danner de helheden. De kunne være: BYGNINGERNE (fredede og bevaringsværdige) PARK- OG HAVEANLÆG INTERIEUR OG ARKIVER PRODUKTIONER OG BESKÆFTIGELSE HERREGÅRDS-LANDSKABET HELHEDEN Holsteinborg er en smukt beliggende herregård med et velbevaret, storslået bygningsanlæg, der dominerer omgivelserne stærkt. Der findes i dag 174 bygninger på Holsteinborg gods. Hovedbygningen og ladegården er sammenbygget og ligger på det store voldsted på ca. 200 x 100 m. Det har på tre sider en bred grav, afbrudt i et af hjørnerne. På den østlige side er graven nedlagt Centralt i hele anlægget er en stor kvadratisk ridebane. Ladegården har en homogen stil og materialekarakter. Anlægget er strengt symmetrisk og alleerne og parkanlægget understreger bygningernes øst-vest akse og forlænger den ud i det omgivende landskab. Alle fire alleer i parken på Holsteinborg er plantet i Den store midteralle mod øst er anlagt med optisk virkning, så perspektivet forstærkes. Parken, der både har den franske haves formelle træk og den engelske haves store plæner med trægrupper, omfatter et areal på 28 tdr. land. Holsteinborg ligger ved kysten i læ af den øst-vestgående randmoræne ved det stille vand mellem fed og småholme. To højre spir kan ses over den kraftige beplantning, der omgiver Holsteinborg. Herfra bølger alleerne ud over det småbakkede terræn. Alleen mod vest fra 1779 er lagt lige under, men langs toppen af randmorænen med udsigt over vandet. Langs alleerne ligger en række af de bygninger, der hører eller har hørt til gården. Bygningerne, der er fra forskellige perioder, har rummet mejeri, savværk, smedje, godsinspektørbolig, arbejderboliger osv. Alle husene har navne, og der findes kulturhistoriske fortællinger om hvert hus. Sidste rettelse:

14 H I S T O R I E. HOLSTEINBORG GODS ligger med sine 13 km kystlinje ned til Sydvest-Sjællands sydlige dobbelt-kyst, der med en række af øer, holme og rev opdeler vand-områderne med de rolige indvandes lagunekyster fra det rå hav udenfor med kysten under stadig nedbrydning. - Dette egenartede sceneri har gennem tiden tiltrukket og inspireret særdeles mange malere og digtere fx H. C. Andersen gennem 25 år. HOLSTEINBORG har på c. 800 år alene haft tre ejere eller embeder; - og handlet én gang!! Siden før år 1200 lå på det nuværende bygnings-anlægs område et forsvarsværk til beskyttelse af den nærliggende da et flådestøtte-punkt Bisserup Havn. Med navnet BRÅDE kendes godset som et lenssted under Roskilde bispestol helt frem til 1522, hvor Kronen overtog. Ældst bevarede jordebøger er fra 1290 og Frederik II.s bestræbelser på at skabe kongelige enemærker i Nord-Sjælland medførte en række store godsmageskifter, hér bl. a. med Niels I. Trolle til Torupgård, der i stedet i 1562 fik BRÅDE Gods, der herefter bar navnet TROLHOLM. Det store voldsted blev snart efter indgravet, et næsten helt symmetrisk borg- og ladegårdsanlæg blev bygget i årene Ligeledes blev ladegården på den nærliggende sædegård, Snedinge bygget (Godsets arkiv har sager helt tilbage til 1400-tallet). Da amtmand over Flensborg Amt, Ulrich Adolph Holstein (søn af dansk oberst Adam Christopher) år 1700 erhvervede Baroniet Fuirendal, blev grunden lagt for den nuværende slægt som ejere af gods i Sydvest-Sjælland. I 1707 købte han de to sædegårde TROLHOLM og SNEDIN- GE, som opgik i GREVSKABET HOLSTEINBORG. (Dette omfattede bl.a kirker, 11 hovedgårde/godser, 84 landsbyer, 7 poge- og 24 skoler). Denne første lensgreve hér blev Frederik IV s svoger, og var i dennes sidste 10 regeringsår Rigets storkansler, og var Ridder af Elefanten. Storkansleren etablerede 10 landsbyskoler c. 1710, og indbyggede Holsteinborg Kirke i 1728, der fortsat er normal sognekirke den ene af Landets to eneste privatejede sognekirker i dag. Den sjette lensgreve, Frederik Adolph, havde mange nære relationer til Reventlow og Bernstorff kredsen og deres interesse- og aktivitets-fællesskab med landboreformer, økonomi og de spirende nye politiske styreformer. Få af utallige eksempler: I 1808 tændtes det første juletræ i Danmark (og Skandinavien); 24 skoler og 12 husflidsskoler blev bygget , Danmarks første sygekasse oprettedes i 1811, Nord-Europas første Sparekasse i 1810, Sorø Amts Landøkonomiske Selskab i Et skub til erhvervslivet kom, da 11 industrier etableredes i Bisserup (fajance-fabrik, sæbesyderi, damaskvæveri o.m.a.). Også udkastet til Norges Ejdsvold Grundlov fra blev skrevet hér i Havestuen. Syvende lensgreve, Ludvig var bl. a. konseilspræsident Denne og hustruen Mimi var vært for H. C. Andersen over 36 gange hér, samt i København. C. 50 af digterens eventyr, historier; fædrelands-sange, digte, rejse-beskrivelser - endog en opera - er skrevet eller inspireret hér. Nuværende ejer siden 1977 er den 12te af familjen: Kammerherre Ulrich greve Holstein Holsteinborg. Hustru er cand. jur. Monica f. Sally. Familjens daglige liv leves i hovedbygningen, hvis nordlige del blev bygget i Sidste rettelse:

15 E J E R E. BESIDDERE HOLSTEINBORG. Fra 1200-tallet til 1522 tilhørte bryde-/sædegården BRAADE Roskildebispen, hvis lokale administration blev udøvet herfra af skiftende lensmænd. Kronen overtog (i 1522 altså endog før Reformationen) Kirkens besiddelser hér. - I 1562 mageskiftede Frederik II sig til Niels I. Trolles godser i Nordsjælland mod BRAADE. Fem generationer af denne slægt besad således TROLHOLM til år FUIRENDAL. Hovedgården Vindinge kendes tilbage til 1300-tallet. Ejendommen havde i de efterfølgende ca. 240 år frem til 1632 alene medlemmer af slægterne Sosadel / Dyre og Dresselberg som ejere uden at være handlet.. Christian IV købte VINDINGE og overdrog den til en søn. Senere kom ejere af slægten Rosenkrantz. - Slægten FUIREN ejede sædegård og gods og fik det ophøjet til BARONIET FUIRENDAL i Amtmand U. A. Holstein blev baron til Baroniet Fuirendal år GREVSKABET / GODSET 1708 i dag. I 1707 købte baron U. A. Holstein sædegårdene TROLHOLM og SNEDINGE, der sammen med Baroniet FUIRENDAL i 1708 gik op i Grevskabet Holsteinborg. (Fri ejendom i 1921). I årene efter 1700/1707 har nedennævnte 12 (lens-) grever Holstein til Holsteinborg været besiddere / ejere af (Grevskabet) HOLSTEINBORG (Gods): Livsperiode Ejerperiode Ejerår ULRICH ADOLPH (1700) FRIEDRICH CONRAD !! CHRISTOPH CONRAD !! CAY JOACHIM !! HINRICH FRIEDRICH ADOLPH LUDVIG HERMAN C. H F. CHRISTIAN C. C BENT ERIK JOACHIM AD. FR IB ULRICH (25) Gennemsnitligt 25 år Sidste rettelse:

16 MODERNE VIRKSOMHED. De forskellige aktiviteter i dag er LANDBRUG, BOLIG-UDLEJNING, CONSULT, JAGT, SKOVBRUG samt KIRKE-GÅRD og KIRKE, udlejning af BÅDE- og STEJLE-PLADSER og GRØNNE AREALER.. Der ydes ikke mindst megen tid på naturforvaltning og publikums brug af naturen. HOLSTEINBORG GODS AREAL (i ha.) LANDBRUG 800 SKOV 546 GRØNNE OMRÅDER 32 HUSE m.m Af ansatte var der i 1921: 540 personer, i 1977 var der stadig c. 80. I dag er der kun 12 ansatte. Byrderne i nutiden er hårdt belastende for økonomien. Fælles med andre primært producerende virksomheder er der et stigende tryk af skatter og afgifter, byrder ved den tiltagende hensyntagen til miljøet med netop på disse ejendomme! stærkt øget mængde af mange rådigheds-indskrænkninger, fredninger i landskabet, administrative belastninger fra det offentliges side etc. etc. * De primære produktioner giver et stadigt ringere resultat grundet produkternes salgspriser falder, hvor produktions-omkostningerne stiger. Det er dette nettoresultat, firmaet skulle overleve med..! * Når gælden fra fortiden ydermere skal afbetales, synes situationen tit kritisk. * Et gods er en moderne, rationelt drevet virksomhed, der virker under optimal opfyldelse af etiske og miljømæssige krav. Byrder fra fortiden som stadig belaster i nutiden har denne type virksomheder en del af (her kun få eksempler): * Lensafløsningen (her 1921) betød en stor amputering af økonomien med virkninger frem til nutiden; mange ejendomme endte med at afgive mere end 2/3 af det samlede areal. * De centrale sædegårdes store driftsbygninger er endt med at skulle vedligeholdes af dette tilbageværende, alt for lille areal. Holsteinborg Gods har glæden af at eje 16 fredede bygninger med tilhørende vedligehold. Heraf kan kun de 8 anvendes i praksis! Resten er tomme, historiske kulisser. * Omkostningerne ved skift af ejer-generation har på disse ejendomme været større, end man har kunne nå at konsolidere førend hver ny situation med en ophobning af gammel gæld til følge. * Holsteinborgs skov-areal udgør ca. halvdelen af det totale areal. Flere gange har om-rådet ligget i stormes centrer. I 1967 tabtes 20 år normal hugst (= manglende indtægt!), i års og i års. Årlige driftsomkostninger og skatter vil stadig påløbe samt oprydningen! Sidste rettelse:

17 FREDEDE BYGNINGER PÅ HOLSTEINBORG. Af det store voldgravsanlæg er endnu den søndre, vestre og nordre vandgrav intakt. Over den sidstnævnte fører en stenbro, på hvis modsatte side der ligger et lille porttårn med skydeskår og flankemure. Man skal igennem et nåleøje porttårnet for at slippe ind til den ydre gårdsplads på holmen. Det er vel et af de sidste eksempler på forsvarsbetonet herregårdsarkitektur i dansk bygningskunst. - Både broen og portlængen dateres til ca Ladegårdens sydlænge er fra 1649, vestlængen fra ca 1650, og stenladen i nord fra Hele ladegården blev praktisk taget ødelagt ved en meget stor brand i Fra avlsgårdens store gårdsplads ses boligens venstre fløj, som afsluttes med et ottekantet tårn i hver ende. - Denne del af anlægget stod færdig i Den nordre længe, hvis gavl viser sig ved det venstre hjørnetårn, er det ældste afsnit og blev først påbegyndt i Hele byggeriet strakte sig således inden for Christian IVs regeringstid. Før vi forlader gårdspladsen, er det værd at bemærke den smukke kurvehanksbue over to porte med sandstenstavler over. Tavlerne bærer Rudernes, Trollernes og Rosenkrantzernes våben. HISTORISKE STEN i HOLSTEINBORG YDERGÅRD. Foran kirkeporten ind til den indre borggård ses en samling af sten daterende sig fra f. Kr. til 1890 e. Kr Hånd-kværn til korn Yngre stenalder ca før Kr HBG Parken V. Grutte-sten til korn Yngre stenalder ca før Kr HBG Parken V. Sten med skåltegn yngre bronzealder c f. Kr. Kirkeskov, Æskebjerg Dobbelt døbefond c. år 1000 Fuirendal Kirke? Vievandskar c Fuirendal Kirke? Sandstenstavle med 1648 HBG. over vestport inskription. Sandstens løver med Heraldiske våbener 1650 HBG. Stod oprindeligt ved broens nordende. Antvorskov Amts kgl. AA WB N Sædegården Gjerdrup Vildtbanes grænsesten Gravsten, flækket 1705 Fuirendal Have Bro overlægger 1890 Kirkeskov SØ FREDEDE BYGNINGER på sædegården SNEDINGE. Det fredede ladegårdsanlæg på sædegården Snedinge tre km vest for Holsteinborg. Forbundet med den tre km lange kastaniealle ligger denne ældgamle gård, der indtil 1707 var hovedsæde i et større gods. Ladegården er smukt bevaret med bygninger fra 1567 til Sidste rettelse:

18 LANDBRUG Landbrugsstrukturen på Holsteinborg Gods kendes tilbage til jordebogen fra Efter 1500 tallets midte begynder de ansatte på de forskellige hovedgårde at træde ud af historiens mørke. -- I alt har der efter år 1700 hørt tre store sædegårde (Fuirendal, Holsteinborg, Snedinge) til Grevskabet, og otte andre herregårde eller godser til ejeren privat. Landbruget på Holsteinborg Gods idag producerer på ca. 735 ha hovedafgrøderne korn (hvede, byg og rug) samt en meget stor andel græsfrø samt oftest også raps. Halmen fra de afhøstede marker bruges for en stor del går til Godsets eget halmfyr, der både producerer varme til tørring af korn og opvarmning af en del boliger samt Kirke, administration og hovedbygning på Holsteinborg. Landbruget beskæftiger tre faste maskinførere og ledes af en inspektør. UDLEJE AF BOLIGER Som et levn fra ældre tid, hvor et Gods havde behov for bolig til de mange medarbejdere, ligger der rundt omkring i landskabet store og små boliger af alle aldre og typer. Holsteinborg Gods har ca. 40 udlejeboliger. De fleste af disse bliver lejet ud på helårsbasis. Afstanden til motorveje er ca. ½ time og til København 1½ time. Huse, der bliver ledige, vil blive annonceret på hjemmesiden: og henvendelse med ønske om leje af bolig kan ske skriftligt hertil. Boligerne ligger naturskønt ved skov og nogle også ned til vandet. De fleste har en størrelse på m 2. Dog er der også nogle få store funktionær- og hovedbygninger.. Sidste rettelse:

19 SKOV PLANLÆGNING På Holsteinborg Skovdistrikt har der været en lang tradition for både strategisk (langsigts-) som driftsplanlægning. - Da så de to professorer i skovbrug på Landbohøjskolen i udarbejdede en Driftsplan for Grevskabet Holsteinborg s Skovdistrikt blev der skrevet skovhistorie! Denne plan fik stor betydning for skovplanlægningens udvikling helt op i ny tid. Blandt Landets Skovbrugsinteresserede har det Holsteinborgske Skovdistrikt haft et godt Ry på sig... dets gode Omdømme er mere end velfortjent. (1907). En gennemgang af skovplanlægnings-princippernes udvikling på Holsteinborg Gods gennem godt 220 år kunne deles op i fem afsnit: * Tiden før * Perioden er karakteriseret ved det tiltagende behov for - og dermed udvikling af - begreber (redskaber) som: Beskrivelse Opmåling Taksering - Hugstplan * I blev den første store, samlede plan til. * Fra Plan 1907 til Plan 1960 afløste med nogenlunde regelmæssige mellemrum i alt 6 planer hinanden. * Forud for Plan 2001 var den digtale teknik kombineret med GSM-mulighederne udviklet til praktisk brug. JULETRÆETS HISTORIE I dag betragtes juletræet som et uundværligt element i alles jul i store dele af verden. For ikke længe siden var dette imidlertid meget lidt udbredt, men starten hertil skete på Holsteinborg. I 1808 indgik komtesse Wilhelmine Reventlow fra Brahe-Trolleborg på Fyn ægteskab med den da 24-årige lensgreve Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg, og med hende tilførtes Skandinavien et af sine væsentligste elementer i julen. Den 24. december1808 blev det første juletræ tændt på Holsteinborg i den lange Vintergang i Østfløjen. Det var pyntet med røde og hvide lys samt kulørt, udklippet papir. Ingen drømte da om, hvilken stor udbredelse denne skik senere skulle få både i og uden for landet. I 1865 skrev H. C. Andersen dette smukke julevers, der af grevinde Mimi Holstein blev brugt som julegave i Nord-Jylland: Paa Holsteinborg Juletræet staar Med straalende Gaver og Kjærter, Én gren helt op til Limfjorden naar Med hilsen fra Trofaste Hjærter Sidste rettelse:

20 H. C. ANDERSEN på HOLSTEINBORG Vor internationalt kendte digter, H. C. Andersen, kom på 36 både korte og meget lange besøg hos familien Holstein. Han blev betragtet som en meget nær ven nærmest som en af familien. Hans liv her er beskrevet i to bøger på grundlag af hans brevveksling med lensgrevinde Mimi f. Zhartmann og resten af familien. Digteren lod sig inspirere af lokale personer, hændelser eller gåture langs vandet og brugte dette i sine arbejder. Men ikke mindst blev opholdene her anvendt til selve det at skrive. Således har han til c. 40 eventyr og historier, vers, sange og kantater, eller dele af rejsebeskrivelser, ja endog en opera, fået ideen eller de er blevet til her. Utallige steder står stadig som dengang: navnetræer, mindestene, udsigter, huse etc. giver mindelser om hans tid og arbejder hernede. HOLSTEINBORG KIRKE Kirken fra 1728 er en af Danmarks sidste privatejede kirker, der fungerer som normal sognekirke. Den er således den eneste uafløste af Holsteinborgs oprindelige 17 kirker. I alt væsentligt er den bevaret uændret. Loftet har stifternes våbener og monogrammer: t.v. med Elefant-Orden under storkansler Ulrich Ad. lensgreve Holstein-Holsteinborg ( ); t.h. Christine Sop. komtesse Reventlow ( ). Lensgrevinden var søster til kong Frederik IVs dronning Anna Sophie. Kirken her har således mange detaljer fælles med de kongelige kirker på Fredensborg og Frederiksberg slotte. Kgl. hofmaler Hendrik Krock har i 1725 malet alterstykket: Jesus i Getsemane Have. Sidste rettelse:

21 HOLSTEINBORG PARK Haven er 14 ha stor og er anlagt over flere perioder på sydskråninger med udsigt over Smålandshavet og de skovomkransede øer Glænø og Ormø. Ældste bevarede del er den barokke, anlagt i 1725 bl.a. med fire lindealleer. Den midterste 2 km lange lindealle danner samtidig hovedaksen i både have og borg- samt ladegårdens anlæg. I 1979 etableredes buxbom parterre hækkene omkring slottet. Landskabsarkitekt H. Flindt supplerede i 1860erne med en landskabeligt anlagt have syd og vest herfor med store plæner og spredte ofte sjældne træer isprængt små skovpartier. De vestligste dele af haven er anlagt efter 1892 af landskabsarkitekt Glæsel. Langs vandet går flere stier med udsigtspladser over Holsteinborg Nor, ideer og motiver herfra er anvendt i mange af H. C. Andersens arbejder under dennes ophold gennem 25 år på Holsteinborg. I nordøstdelen af den barokke have ses en marmor mindesten, opsat af lokale beboere i Der er også etableret en mindesten i 1856 for H. C. Andersens efeu nede i vankanten imod sydøst. Holsteinborg Gods har i øjeblikket 64 NAVNETRÆER plantet for børn i familiens ti generationer og for andre familiemedlemmer. I Parken udfor det gule Havehus står Sølvbrullups-Egen fra 4. maj 1833, ved kysten i sydøst en mindesten for H.C. Andersens Efeuen, plantet maj På kyststien står den troldagtigt krogede, digteren Ludvig Holsteins Eg. På Ridebanen i borggården står en lind plantet af H. C. Andersen 1860, hugget hos skovfogeden på Glænø. FRIVILLIGE FREDNINGER PÅ HOLSTEINBORG GODS Det er positivt ofte at få tilkendegivet, at man glæder sig over de mange værdifulde elementer, der er bevaret og tilstede i Holsteinborg-området. Naturfredningsrådet (brev af ) udtrykker meget markant, at området indeholder selvstændige naturværdier og interesser. Dette har ejerne af Holsteinborg Gods længe sandet og arbejdet for. De senere ejere af Holsteinborg Gods har lagt forskellige intentioner i de frivilligt etablerede fredninger. Man har påtaget sig forskellige afsavn og byrder i de sidste generationer for, at den overordnede målsætning med fredningerne kunne holdes. Alene i de sidste omkring 60 år har Holsteinborgs besiddere frivilligt etableret 8 fredninger eller for almenheden adgangsgivende foranstaltninger, hvoraf de fleste stadig står ved magt. Siden omkring 1936 har Holsteinborgs ejere taget initiativ til 8 større fredninger og landskabssikringer; de seneste er iværksat i Blandt fredninger er en frivillig aftale indgået mellem Holsteinborgs besidder og Statsministeriet den , der bl.a. skulle sikre bevoksningen på Ormø! Denne blev også da af alle betragtet som særdeles særegen og bevaringsværdig, hvorfor der blev lagt stor vægt på, at skoven - bl.a. grundet dens rimeligt ringe størrel blev sikret imod slid fra for meget publikum, og at bevoksningen og dens sammensætning i alle tilfælde med alle midler skulle bevares. Til sikring af dette udtrykte Bekendtgørelsen: Adgang til Øerne forbydes enhver, der ikke forud har indhentet Tilladelse hos Ejeren eller dennes Befuldmægtigede. Sidste rettelse:

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov Titel Lerchenborg området Tema Sted Tid Beskrivelse Hovedgården blev oprettet under navnet Østergård i 1704 ved nedlæggelse af landsbyen Østrups 8 gårde og blev senere udvidet med anden jord. Gården indgik

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Frederiksdal. NaturCentret, midt i parken, har tørvejrsrum med borde og bænke, en lille udstilling - og toilet.

Frederiksdal. NaturCentret, midt i parken, har tørvejrsrum med borde og bænke, en lille udstilling - og toilet. Frederiksdal Denne guide har visse ligheder med et matadorspil. Her er der bare tre mulige ruter: Park (gul) - 1 km, Skov (rød) - 2 km, Strand (blå) - 4 km. Besøgende er meget velkomne, men de, der overtræder

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Side 1. Transskriberet af Edla Lund Hansen Side 1. Ark 1

Side 1. Transskriberet af Edla Lund Hansen Side 1. Ark 1 Side 1 Ark 1 ORTEGNELSE over de Mænd og Kvinder som ere fødte i Tidsrummet fra 15de ebruar 1883 til 15de ebruar 1885 ødsels=dat o orældrenes eller Værgens Aar 1 Mads Jensen Knudsen Søren Chr. Knudsen 16/1

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Transskriberet af Lene Fabritius

Transskriberet af Lene Fabritius Fra 15 de Februar 1886 til 15 de Februar 1887 Lab 1 Zacharias Petersen 04/04 1886 Fisker Janus Petersen F 2 Carl Marinus Trolle 04/04 1886 Fisker August Trolle F 3 Niels Christian Lønstrup 30/04 1886 Fisker

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Jungshoved Slotbanke Voldbanken med Jungshoved Slot omgives af en vandfyldt grav til alle sider. Her set fra syd. Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved ligger utroligt flot i landskabet lige

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole 1851-1878 Kilde: Dagjournaler for Vesteregede Skole (hos Landsarkivet for Sjælland) I skolen dagjournaler er indført forskellige oplysninger om skolens elever

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Tilstandsvurdering RAVNSBORG

Tilstandsvurdering RAVNSBORG Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Johan Christian Rosenkrantz Scheel Munkholmvej 376 4060 Kirke-Såby Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte:

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere