Beredskab. Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag. 80 års jubilæum JUNI 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskab. Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag. 80 års jubilæum JUNI 2014"

Transkript

1 Beredskab 80 års jubilæum JUNI Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag

2 Redaktørens ord Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag Det er en stor glæde at præsentere det nye magasin Beredskab, især da det nye format udkommer samtidig med forbundets 80 års jubilæum. Som magasinets chefredaktør ønsker jeg, på vegne af Beredskabsforbundet, at bringe historier om de mest aktuelle begivenheder med fokus på Beredskabsforbundets medlemmers engagement som frivillige i det danske beredskab - både inden for landets grænser og internationalt. Jeg vil forene frivilliges visionære tankegang om fremtiden med organisationens smukke traditioner, som skal hyldes og videreformidles til Danmarks kommende generationer. Uden traditioner kan vi ikke flytte os oprejst med sikre skridt til at møde fremtiden. Og fremtiden skal mødes og mødes med en oprigtig åbenhed overfor forandringer! Det er mit mål, at indholdet af Beredskab ikke bliver overskygget af det visuelle sprog. Tværtimod. Det er mit mål at skabe både et moderne, og et tidløst udtryk, der afspejler Beredskabsforbundets tidløse værdier. Tidløsheden er vigtig. Vores magasin skal fremhæve præsidentens tanker, og forstærke de levende fortællinger vi bringer - fortællinger, skrevet af organisationens medlemmer, meningsdannere og andre bidragsydere. I dette nummer bringer vi et stort interview med Beredskabsforbundets nye præsident, Tom Behnke, MF, som fortæller om præsidentens tanker om Beredskabsforbundet, ud fra organisationens værdier. Endvidere inviterer vi til en retrospektiv rejse gennem 80 begivenhedsrige år med frivillige i Redningsberedskabet. Udforskningen af de frivilliges 80 års historie, havde ikke været mulig uden hjælp fra to passionerede sjæle, som selv har været med til at præge Beredskabsforbundets DNA. Hermed vil jeg bringe en stor tak til Ludvig Hollænder og H.A.J. Larsen fra Beredskabsforbundets Informations-Barak H1 i Frøslevlejren. Der er efterhånden vældigt få danskere, som selv har oplevet Beredskabsforbundets begyndelse. I anledning af Beredskabsforbundets 80 års jubilæum har jeg derfor gerne ville tale med et menneske, som lige så længe, og med stor indsigt og indlevelsesevne, har fulgt verdens gang. Jeg ville gerne tale med generalløjtnant, Kjeld Georg H. Hillingsø. Men det var ikke generalen jeg ville interviewe Jeg ville gerne tale med mennesket bag generalen det fascinerende menneske, der på engageret vis, har set og oplevet verden og det danske samfund under de forskellige historiske faser. Kjeld Hillingsø deler oprigtigt sine oplevelser og synspunkter med os. Til sidst vil jeg fremhæve magasinets indpakning. På symbolsk vis, indpakkes denne særlige jubilæums-udgivelse med indledende ord af Beredskabsforbundets præsident, Tom Behnke, og med en afsluttende jubilæumshilsen fra Danmarks Forsvarsminister, Nikolai Wammen. På magasinets allersidste side afrunder Forsvarsministeren det retrospektive indhold med sine tanker, der retter fokus på Beredskabsforbundets rolle nu og i fremtiden en fremtid, som enhver af os kan præge ved aktivt at forstå, at vi skal stå sammen og være for hinanden. Når hjælp er en æressag. God læselyst og på gensyn! Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

3 Indhold ARTIKLER: 5 Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF 6 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Af Landschef, Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag Af Anders Hochheim Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Holländer, Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren, Barak H1, og bidrag fra Barak H1 s arkivmateriale. 15 Billedtekster til artikel: Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag 24 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim At være for hinanden Interview med generalløjtnant Kjeld Georg H. Hillingsø Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 36 Frivillige fra Københavns Brandvæsen blev tildelt prisen som Årets Frivilligberedskab 2013 Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 37 Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den tredje verden Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 38 Et syn, der mest af alt ligner en masse træhuse, der er blevet lavet til tændstikker Af Anders Hochheim 44 Bedre udnyttelse af Beredskabet Af Anders Hochheim Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation Af Anders Hochheim 52 Indlæg af Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup 53 Indlæg af Beredskabschef i Københavns Kommune, Jacob Vedsted Andersen 54 Beredskabsforbundets 80 års jubilæum Indlæg af Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen Vi vil altid have brug for frivillige Indlæg af Forsvarsminister, Nicolai Wammen 3

4 Indhold Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN 55 Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Skribenter: Anders Hochheim Jeanette Dea Nørregaard Per Junker Thiesgaard Bidragsydere: Nicolai Wammen, Forsvarsminister Tom Behnke, MF, Præsident for Beredskabsforbundet Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen Niels Mørup, Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Jakob V. Andersen, Beredskabschef i Københavns Kommune Korrektur: Beredskabsforbundets presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard Fotografer: Arkivfoto fra Informations-Barak H1, Peter Hove Olesen/Polfoto, Martin Kaufmann, Kim Pajor, Palle Peter Skov, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Jona Astrid Lambastein, Steen Brogaard, Peter Andersen, Jesper Marcussen, René Andersen, Michael Medgyesi, Bjørn Nielsen, Michael Nielsen/Københavns Brandvæsen, Helgi Bachmann, Broager Frivillige Brandværn, Beredskabsforbundets arkiv, kongehuset.dk. Produktion: Mediegruppen A/S (2281) Tlf.: Dtp: Mediegruppen A/S Camilla Riber Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni juni

5 Præsidentens ord Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF I 80 år har frivillige nu hjulpet og støttet det kommunale og statslige beredskab i situationer, hvor det har været nødvendigt med flere hænder til at løse opgaverne. Det frivillige arbejde har gennem årene skiftet karakter, og det vil det også i fremtiden. Hvordan fremtiden ser ud, ved vi ikke, men vi ved, at klimaforandringer og internationale politiske uforudsigeligheder kan skabe pludselige udfordringer. Derfor vil der også i fremtiden være brug for frivillige i beredskabet. Uden frivillige ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Jo, rent teoretisk kunne man udvide de kommunale og statslige beredskaber med fastansatte, deltidsansatte og værnepligtige, så de selv kan løse alle tænkelige opgaver uanset omfang og varighed. Men det vil blive hundedyrt, og ganske ineffektivt, for så vil der sidde personel og vente og vente i måneder og år, inden de skal bruges. At være frivillig i beredskabet er mange ting. Det er alt fra assistance ved brand og redning til befolkningsuddannelse til samaritervagter. Og assistancen er lige fra førstehjælp til evakuering, indkvartering, forplejning til personel og nødstedte borgere, pumpeassistance og direkte indsats ved bekæmpelse af brand og redning af menneskeliv og værdier. For blot at nævne et udsnit af de mange opgaver. Alle dele af beredskabet ved, at de frivillige er uundværlige, og de frivillige bliver brugt. Det er vigtigt, at vi har mange frivillige, og det er vigtigt, at de er uddannet og klar til at blive indsat. Kvaliteten skal være i top, både af hensyn til den frivillige og af hensyn til løsning af opgaven. Men hvorfor melder folk sig som frivillige? Hvad er det, der driver den enkelte? Det er klart, at nogle gerne vil hjælpe med de såkaldte blåblink opgaver, som er en meget synlig hændelse, men der er også nogle, der gerne vil assistere med samaritervagter, og andre vil gerne undervise borgere i at blive robuste. Vi har brug for dem alle, og alle skal være velkommen. Der kan således være forskel på det konkrete man gerne vil hjælpe med, men hvad er fællesnævneren for de frivillige. Hvad er det, der gør, at vi som mennesker bare ikke kan lade være med at hjælpe andre mennesker? Jeg tror, det er noget medfødt, som ligger dybt i os alle, og som skal findes mange tusinde år tilbage. Jeg tror, vi alle dybest set er drevet af at sikre vores overlevelse som mennesker og som samfund, og frivillige er netop med til at sikre hjælpen, når der er katastrofer, ligesom frivillige er afgørende for, at vores samfund hænger sammen. Når det er udgangspunktet, så er det vigtigt for alle ledere i beredskabet at være opmærksom på at bruge de frivillige, for hvis man ikke bliver brugt, så er der ikke rigtig nogen motivation for at blive ved med at være frivillig. Man er jo frivillig for at gøre en forskel. Omvendt skal vi også huske på, at de frivillige typisk har både arbejde og familie, som også skal passes, og derfor skal de frivillige ikke bruges for meget. Derfor er det vigtigt, at vi har frivillige nok. Jeg tror på, at den nye store opgave for de frivillige med uddannelse af befolkningen til robuste borgere, er en opgave, som vi kan løfte, og jeg tror på, at vi kan finde det nødvendige antal frivillige, som kan se fornuften og formålet med befolkningsuddannelsen. Befolkningsuddannelsen skal skabe robuste borgere, så vi alle i fremtiden bliver bedre til at sikre vores familie og hjem mod de ulykker og katastrofer, der kan opstå, og forberede os på, når katastrofen rammer. Det handler igen om at hjælpe hinanden. Befolkningsuddannelsen hjælper inden ulykken eller katastrofen rammer, og derfor giver det god mening for frivillige. Den forebyggende indsats kan samtidig, mere end noget andet, aflaste beredskabet. Og dermed er befolkningsuddannelse også en hjælp til selvhjælp for beredskabet og de frivillige. Vi skal som frivillige i fremtiden uddanne befolkningen, når solen skinner, og assistere beredskabet, når det regner og stormer voldsomt eller andre katastrofer rammer os. Alle frivillige har min dybeste respekt. 5

6 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Redningsberedskabet står overfor grundlæggende strukturændringer i forbindelse med en ny politisk aftale om beredskabet, som skal indgås i år. Et af de afklarede punkter er, at vi vil se et beredskab organiseret i større enheder. Men ellers er der mange mulige variationer over temaet - man kan organisere beredskabet på mange måder. Beredskabsforbundet er ved at gøre sig klar til fremtiden - og her kan vi lære mange ting af historien. Af Landschef, Per Junker Thiesgaard I skrivende stund står vi tæt på tidspunktet, hvor en ny løsning skal vælges - og her, hvor vi samtidig fejrer Beredskabsforbundets 80 års jubilæum, vil jeg, med min egen historie som frivillig, prøve at illustrere nogle pointer, som jeg mener, vi kan tage med ind i fremtiden og være opmærksomme på, når vi udvikler Beredskabsforbundet i de kommende år. Da jeg i efteråret 1979 startede som frivillig i Gråsten Civilforsvar, foregik udleveringen af uniformen nede på Gråsten Brandstation. Her havde Civilforsvarslederen en nøgle til at komme ind i munderingsdepotet, og sammen fandt vi en grå uniform - den vi i dag vil kalde pæn uniform - der passede så nogenlunde. Allerede ved det første besøg på brandstationen fornemmede jeg, at vi var lidt på fremmed grund - trods nøglen. Både Brandværn og Civilforsvar byggede på frivillige, men det viste sig, at vi ikke havde meget fællesskab - og der var opbygget to helt forskellige, og stærke, kulturer. Men opgavesættet var også meget forskelligt. Det Frivillige Brandværn specialiserede sig i at være parat med minuts varsel og løse hverdagens opgaver effektivt og godt - og Civilforsvaret øvede sig på katastrofen der ikke måtte ske på den - forhåbentligt - meget lange bane. Motivationen for os frivillige i Civilforsvaret var, at man måtte regne med, at en dag ville det utænkelige ske og krigen bryde ud. Det kan måske lyde mærkeligt i dag, men det var en almindeligt anerkendt præmis, at en krig i vores levetid var en helt reel risiko. En uges tid efter jeg havde skrevet under på min kontrakt som frivillig, var jeg derfor uniformeret og igang med grunduddannelsen. Grunduddannelsen foregik på Gråsten Skole i et klasseværelse - og det var frivillige fra det daværende CFF og DKB, det vi i dag kalder Beredskabsforbundet under ét, der forestod undervisningen. Forbundet havde, på vegne af Gråsten Civilforsvar, hvervet et nyt hold frivillige hen over efteråret. Vi var en 6-8 nye. Det var kredslederen, vicekredslederen og en førstehjælpsinstruktør, der også sad i kredsledelsen, der underviste os. Uddannelsen blev gennemført i samarbejde med regionen, og materialerne fik man fra regionen. Fra venstre: Civilforsvarsleder Erik Grodt, vicekredsleder Aage Frank og Delingsfører Ludvig Hollænder, i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under Gråsten Skole i forbindelse med en landsdækkende øvelse i signal-tjeneste og varslingstjeneste Stabsrummet i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under øvelse i Staben beregner radioaktivt nedfalds forventede påvirkning af Gråsten. Den senere Landschef yderst til højre. 6

7 Grunduddannelsen indeholdt udover førstehjælp og elementær brandbekæmpelse også information om, hvordan Civilforsvaret og Forbundet var organiseret, hvordan Danmarks befolkning ville blive forsøgt bedst muligt beskyttet under krig og katastrofer. Og hvad man selv kunne gøre for at forberede sit hjem, så familien kunne klare sig bedst muligt. Men hovedvægten lå på krig. Og Atombomben og dens frygtelige virkninger fandt man dengang på de første sider af oplysnings-brochuren om Civilforsvaret. Jo, og så lærte vi at træde an på geled og stå ret og rør, gøre honnør osv - CF Optræden hed faget. Jeg startede som frivillig, fordi jeg som spejder i Det Danske Spejderkorps, et år tidligere var blevet udlånt til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev som såret figurant til en stor fællesøvelse for kommunale Civilforsvar, elever fra skolen, og CF-Korpsets Delingsførerskole i Herning. I Tinglev havde man den specialbyggede ruin-by, der fungerede som en meget stor og livagtig kulisse for at øve ledelse og indsættelse af store Civilforsvars-styrker så effektivt og koordineret som muligt. Ruinbyen var en typisk dansk provinsby, der var blevet ramt af et luftangreb. Altså krig. Det var her jeg første gang mødte Civilforsvaret. Jeg var 14 år. Og det gjorde stort indtryk. Så stort et indtryk, at jeg har været i uniformen lige siden, det blev muligt at tage den på. (Jeg var fundet en video fra en sådan øvelse, fra 1987, på nettet - se link efter artiklen). Gråsten er en lille by, og Civilforsvaret bestod primært af tre tjenestegrene til frivillige: Signaltjeneste, Indkvarterings- og forplejningstjeneste, og så DKB s Børneordning og et par enkelte i Ordenstjenesten, primært trafikregulering. Det blev under ét kaldt for Støttelinien og skulle støtte både beredskabet og samfundet, d.v.s. byens funktioner. Vi havde ingen brand- og redningstjeneste med frivillige. Det havde man derimod i de store byer, Sønderborg og Aabenraa. Her var frivilligmiljøet meget større - man havde køretøjer, garageanlæg og eget øvelses-terræn og uddannelses-bygninger, og udover Pæn uniform var de frivillige også iklædt indsatsuniformer med hjelme og gasmasker, brandøkser og meget andet. Der blev holdt store øvelser, og man uddannede sig i de mange tjenestegrene på Civilforsvarets skoler. Sådan var det ikke i Gråsten. Vi var en mindre by, og vores Civilforsvar omfattede omkring frivillige, der var klar til at støtte byen og de indsats- og hjælpestyrker, der måtte ankomme udefra. 7

8 Udover vores fortsatte uddannelse og øvelser, bestod vores opgave som frivillige i allehånde støtteopgaver til byen - vi opsatte førstehjælpsvagt ved den årlige Ringridning, vi sikrede udover førstehjælp også radio-kommunikation og færdsel ved større cykelløb og vi afholdt befolkningskurser i førstehjælp. Da kommunerne blev sammenlagt i 2007 blev Gråsten kommune en del af den nye Sønderborg kommune, og også brandvæsner og beredskab, og Beredskabsforbundets kredse, blev lagt sammen i en større enhed. De frivillige fra Gråsten blev hilst velkommen til at fortsætte i Sønderborg - 15 km væk. Det var der også nogle få, der gjorde, men den lille gruppe på frivillige i Gråsten ophørte efter få år med at eksistere. Jeg er sikker på, at andre frivillige, der har været med længe, kan nikke genkendende til min historie - for de har oplevet noget lignende. Men, hvad kan vi så lære noget af historien? - her er et par af mine bud: Vi skal være glade for, at vi i dag har så tæt et samarbejde med brandvæsenet. Frivillige har mulighed for at vælge at støtte op om det daglige beredskab. Rigtig mange gode frivillig-opgaver bunder i dette tætte samarbejde. I dag deler vi ikke bare depot-rummet. Det skal vi heller ikke bare gøre i fremtiden - et tæt samarbejde er vigtigt. Frivillige vil gerne være frivillige i deres egen by. Større fælles-kommunale beredskaber har allerede vist, at frivillige samles i større frivilligenheder - enheder, der får rigtig flotte vilkår, men som ligger på færre stationer og giver længere at køre. Og ligesom i eksemplet med Sønderborg og Gråsten, der bare er et eksempel blandt mange, så kan selv de bedste vilkår og gode intentioner ikke undgå at betyde, at et betydeligt antal frivillige risikerer at falde fra. Vi har som forbund en vigtig opgave i at sikre den lokale forankring i egen by, landet over. Frivillige kan, udover at støtte det daglige blå blink beredskab, gøre en stor forskel ved store hændelser. Vi ønsker os ikke en situation tilbage, hvor vi frygter en krig som en reel risiko. Men samfundet bliver mere og mere sårbart på så mange andre måder - det Nationale Risikobillede viser, at samfundets funktioner kan blive presset til det yderste på mange måder. Her vil godt uddannede frivillige kunne gøre en stor forskel med mange støttefunktioner til samfundet. Helt på samme vis som tidligere tiders CF tjenestegrene i Støttelinien, der ikke arbejdede med brand- og redning. Det virker for mig, som om vi ved civilforsvarets nedlæggelse lidt har glemt vigtigheden af dette aspekt af Støttelinien - i en moderne udgave, selvfølgelig - i arbejdet med at sikre den daglige opgaveløsning med omdrejningspunkt i brandog redningsopgaverne. Beredskabsforbundet i Sønderborg arrangerer reception i anledning af Ludvig Hollænders modtagelse af 50 års hæderstegnet - Ludvig har været med siden 1954 og fortjener snart et 60 års tegn (hvis det fandtes). På billedet ses fire Gråstenere, der har fortsat deres aktive virke som frivillige i beredskabet. Landschefen i København, Ludvig Hollænder i Barak H1 i Frøslevlejren, Elsebeth Jensen som Forebyggelseskoordinator i Region Syddanmark, og Kredsleder for Beredskabsforbundet i Sønderborg Helle Vibeke Johannsen. 8

9 Frivillige kan sagtens motiveres af andre opgaver end blå blink. Hvis opgaver, uddannelse og forhold er gode og relevante og høj kvalitet, vil der også være frivillige, der kan hverves til at træde til. I det gamle civilforsvar var frivillige i signaltjenesten ikke særligt interesserede i brand og redning og blå blink eller omvendt. Sådanne grupper af frivillige med samfunds-støttende opgaver kan sagtens organiseres lokalt i byerne, f.eks. omkring en skole eller brandstation, selvom det operative beredskabs frivillige er samlet i færre, større, centrale enheder. Frivillige skal bruges også i det daglige, hvis de skal holde ved. Det er let for de frivillige, der arbejder i det operative beredskab, men det kan også lade sig gøre på en relevant måde, selvom man uddanner sig til at tage vare på samfunds-støttende opgaver ved store hændelser, som jo ikke sker ofte. Ligesom i det gamle Civilforsvar, kan nutidens frivillige påtage sig hverdags-opgaver som f.eks. førstehjælps-vagter og indkvarterings- og forplejningsopgaver. Og ikke mindst opgaven med at uddanne almindelige mennesker til at kunne klare sig selv bedre, hvis krisen rammer - Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse. Der er nok af muligheder, og vi skal som forbund støtte op om disse. En grunduddannelse for alle frivillige, der gennemføres lokalt. Beredskabsforbundet hverver nye frivillige og bør i fremtiden også tilbyde en grundlæggende uddannelse til alle nye frivillige - om de vil være frivillige i det operative beredskab, eller i en ny Støttelinie. Hvor der er en velfungerende kreds, kan uddannelsen gennemføres lokalt, af andre frivillige, og med materialer fra regionen, og ellers kan uddannelsen med fordel tilbydes i en nabo-by eller i et af de nye regionale samlingspunkter. Vi skal have fat i de unge - får man beredskab i blodet som ung, hænger man ofte ved hele livet. Og her spiller de mange gode initiativer med Ungdomsbrandkorps en stor rolle. Beredskabsforbundet skal ikke oprette egne Ungdomsbrandkorps, men vi har til opgave at motivere de unge til at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet, når de når en alder, hvor de ikke længere kan være med i Ungdomsbrandkorpset. Der er også mange andre muligheder for at informere og motivere unge generelt til at være en del af beredskabet. For nogle vil de operative opgaver og de blå blink være det eneste, der trækker. Men med den rette motivation vil vi også kunne tiltrække unge, der har andre interesser - det kan f.eks. være som Digitale Frivillige i en Støttelinie. Digitale Frivillige hjælper i en stab med at svare på spørgsmål, som beredskabet modtager via sociale medier, eller sikrer, at de officielle budskaber bliver delt bedst muligt på medierne. Vi skal gøre en særlig indsats for at motivere unge til at blive frivillige. Beredskabsforbundet er med sin strategi-plan ved at forberede sig på den fremtidige struktur, som politikerne måtte vælge. Én ting er sikkert, ligemeget hvad strukturen bliver: der vil være brug for frivillige også i fremtiden. Beredskabet er glade for sine frivillige, og kan ikke klare sig uden. Og frivillige er en meget omkostnings-effektiv måde at styrke og supplere det professionelle beredskab. Både til det operative arbejde og til det forebyggende og til et katastrofeberedskab til store hændelser. Hertil kommer, at Beredskabsforbundet har tilkendegivet, at vi gerne vil spille en central rolle i en kommende National Forebyggelses-strategi, hvor frivillige er omdrejningspunktet i den vigtige opgave at lære befolkningen at forebygge ulykker og være mere selvhjulpen ved større hændelser og katastrofer. Frivillige kan også effektivt bidrage til kampagner om brandsikkerhed i private hjem - som f.eks. kampagnen Brandsikker Bolig. Beredskabsforbundet står altså overfor dels at skulle tilpasse sig en ny struktur med større enheder, dels et øget fokus på forebyggelses-opgaven, som vil blive en omfattende opgave for vores medlemmer. Det er en opgave vi gerne vil løse, og som vi nok skal levere på, hvis vi får de rette forudsætninger at løse opgaven med. Hvis man gerne vil opleve Civilforsvaret i aktion, så er her et link til en video, som en gruppe kursister fra Danmarks Lærerhøjskole producerede i Videoen viser en øvelse i Indsatsledelse i Ruinbyen i Tinglev, En øvelsestype de fleste frivillige i Civilforsvaret også vil kunne huske at have deltaget i. Filmen varer ca. 15 minutter og er lagt på Internettet af Aabenraa Lokalt TV (ALT). 9

10

11 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Beredskabsforbundet fylder 80 år den 8. juni 2014 kl Organisationen, der i dag består af medlemmer, har igennem tiderne flere gange skiftet navn. Det første danske Civilforsvar hed Dansk Luftværnsforening, og blev etableret i Fra 1938 fik foreningen nye opgaver, da det egentlige Civilforsvar blev etableret med Statens Civile Luftværn. Fra 1949 til 1989 hedder foreningen Civilforsvars-forbundet, og siden 1989, Beredskabsforbundet - det navn vi kender i dag. Beredskabsforbundets DNA er frivillighed. Det er netop alle frivillige og deres ivrige engagement i at yde hjælp i livstruende situationer, der fejres med denne retrospektive artikel. Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Hermed bringer vi en fortælling om frivilliges 80 år lange historie i redningsberedskabet, underbygget af en række arkivbilleder, som illustrerer markante begivenheder og redningsarbejde udført af diverse aktører i det danske redningsberedskab, hvor frivillige var involveret. Frivilligt beredskab fra krigstrussel til klimafrygt Det begyndte med frygten for en ny stor krig i Europa og et behov for at beskytte danskerne mod giftgasser og brandbomber. I dag, 80 år efter stiftelsen af Dansk Luftværnsforening, har frivillige i beredskabet hjulpet danskerne gennem besættelse og krig, vinterstorme og hedebølger, og stået klar, når det brænder på. I 2014 hedder samlingspunktet for de frivillige, Beredskabsforbundet, og opgaverne handler mindre om krig og mere om naturkatastrofer. Fælles for den frivillige indsats er fortsat et stærkt ønske om at hjælpe, når mennesker er i nød. I 1934 hang krigstruslen forstemmende over Europa. Med Hitler i spidsen var Tyskland på march mod en styrke og overmagt, som landet investerede i anneksionen af Sudeterland og Østrig i 1938 og invasionen af Polen i I Danmark så mange et påtrængende behov for at styrke den civile beskyttelse og forebygge følgerne af et angreb fra luften med giftgasser og brandbomber, og stifter Dansk Luftværnsforening i Året efter får Danmark en lov om luftværnsforanstaltninger, som indgår i grundlaget for en aftale mellem Indenrigsministeriet og Dansk Luftværnsforening om det frivillige beredskab og dets opgaver. Foreningen bruger de følgende år til at opbygge organisationen med lokalt forankrede kredse, og danskerne stifter for første gang bekendtskab med ord som husvagt, karrévagt og villavagt. Det var borgerligt ombud at blive udpeget som vagt. Opgaverne spændte vidt fra råd og vejledning om rydning af kældre og lofter til kontrol af, at sikkerheden var i orden, og om nødvendigt udstedelse af påbud. Ny luftværnslov I april 1938 vedtager Folketinget Luftværnsloven, der sætter rammerne for beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb. Senere samme år udsender Indenrigsministeriet oplysningspjecen Beskyttelse mod følgerne af luftangreb til samtlige 1,2 millioner husstande i Danmark. Arbejdet med at uddanne frivillige til luftmeldere bliver yderligere intensiveret som følge af den tjekkiske krise og Tysklands anneksion af Sudeterland. Samtidig opsættes der 53 elektriske luftsirener i Københavns indre by og i enkelte større provinsbyer. Luftmeldernes opgave var at opdage og identificere fremmede fly over Danmark og varsle det, så myndigheder og frivillige i området kunne forberede sig mod et eventuelt angreb fra luften med gasser eller brandbomber. 11

12

13

14

15 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag En tidlig varsling var altafgørende for, at borgere i det berørte område kunne nå i sikkerhed i kældre, og at husvagter var klar til at lede eventuel brandslukning efter brandbomber, med sand. En hverdag i krigen Da Anden Verdenskrig bryder ud i september 1939 har Danmark således allerede en organisation, der i samarbejde med myndighederne kommer til at udgøre rygraden i et omfattende frivilligt beredskab under besættelsen. Dansk Luftværnsforening øger uddannelsen af frivillige, og staten etablerer CB-værnepligten (CB - Civil Beskyttelsen), der giver mulighed for at indkalde mænd, der til sessionen havde trukket frinummer eller var blevet kasseret. I august 1939 indkalder man værnepligtige fra sessionsårgangene 1936 til På få måneder i efteråret 1939 går Dansk Luftværnsforening fra at være en organisation under opbygning og forberedelse på krig til at være en aktiv komponent i beskyttelsen af danskerne. Foreningen bruger alle de kompetencer og rutiner, der er bygget op i fredstid til sikre, at man kan hjælpe danskerne under krigen. Den 7. marts kort tid inden besættelsen - bliver Danske Kvinders Beredskab, DKB, stiftet. Daværende kronprinsesse Ingrid tager imod opfordringen om at blive protektor for foreningen, der på kort tid bliver meget populær - blandt andet fordi lokale kvindeorganisationer hjælper til med at oprette lokalafdelinger over hele Danmark. Ved krigens slutning i 1945 var der flere end medlemmer. Medlemmerne af DKB blev uddannet i førstehjælp, sygepleje og forplejning, samt til at varetage sociale opgaver og børnepasning. Billedtekster: Sirene, som forsøg opstilles 44 stk, i 1945 var der opstillet 669 stk marts 1940 En kvindeorganisation bliver for første gang i danmarkshistorien uniformeret - DKB Værnepligtige fra Civilbeskyttelsen i kirketårn på udkig efter bombefly , september. Olaf Schmidts fabrik i Aarhus sabotagesprængt marts København. Under angrebet på Gestapos hovedkvarter skete den alvorligste katastrofe under besættelsen. Ved en fejltagelse blev den Franske skole også bombet og ramt af et flystyrt. 144 mennesker, heraf mange børn blev dræbt. Store CBU styrker var indsat. 6. Efter befrielsen i 1945 hjælper DKB med at hente bl.a. hollandske børn til Danmark maj Mens det øvrige Danmark fejrer befrielsen, bombarderes Neksø og Rønne af russerne. Ved de omfattende skader blev CBU-kolonnen indsat erne, Dronning Ingrid deltager engageret i DKBs arbejde. 9. November 1956 i Ungarn. Russisk besættelse. Civilforsvarskorpset sendte en transportkommando med et hjælpesygehus til Budapest. 10. Februar 1953, Holland. Civilforsvarskorpset sendte en nødhjælpskonvoj til hjælp. Efter stormflodskatastrofen kørte de i 14 dage livsvigtige transporter til befolkningen Hospitalsskibet Jutlandia deltog i Koreakrigen. Dansk Røde Kors stod for ledelsen erne, Uddannelse. Civilforsvarets instruktører fik undervisning i England. 13. November 1956, Ungarn. Civilforsvarskorpset sendte et hjælpesygehus til Budapest efter opstandelsen. 14. Kemisk renseopgave i 1960 erne erne. Studiebesøg, opbygning af Civilforsvaret havde stor bevågenhed fra udlandet. 16. September Valby Gasværk, 4 dræbte og over 200 kvæstede. 17. Februar Der bygges standardruiner til uddannelse, over hele landet. Her ses Esbjergs nye ruin i Uglvig. 18. Maj Danske Kvinders Beredskabs 25 års jubilæum. Her ankommer H.M. Kong Frederik IX til receptionen. 19. Maj Standardruiner i Gudsø ved Kolding. Der rådes bl.a. over 25 km slanger på depotet i Smedegade august Jordskælv i Tyrkiet. Over 4000 døde. Danmark sender tæpper og penicillin. Her ses CF-korpset læsse et af flyvevåbnets fly. 21. August 1967 i Odense. Togulykke, 11 dræbte og 30 alvorligt kvæstede. 22. Januar Simmersted, Sønderjylland. 23 tons fenol løb ud nær vandværket. Politiet, brandvæsenet, frivillige brandværn samt CF-korpset indsat. 23. Januar Vulkanudbrud, Heimaey Island. 24. Januar 1976, Skåne. Storm over hele Nordeuropa evakueret ved det danske vadehav. 25. Maj Olieforurening i Øresund. CF-korpset indsat. 26. September Storevildmose. CF-korpset og brandvæsner var indsat, mosen brændte i 14 dage. Ca tønder land brændte. 27. Nytår Snestorm. Lyntoget sad fast i flere dage. Passagerer blev gravet fri af CF ere. 28. November Voldsom storm over Nordeuropa. Den jyske vestkyst særlig hårdt ramt. Vandstanden nåede rekordhøjder. Her i Løgstør kunne man sejle rundt i gaderne. 29. November Sjællands vestkyst. Den værste oliekatastrofe i Danmark nogensinde. 20 km strand alvorligt berørt af katastrofen fugle led en pinefuld død. CF-korpset ryddede op Hanstholm havn. CF-korpset samler sildeolie op i havnebassinet. 31. & Tingbæk kalkmine. Skakt styrtet sammen, 3 dræbte. Et langvarigt og komplekst eftersøgningsarbejde, CF-korpset og Falck indsat april En af Københavns smukkeste historiske bygninger Odd-Fellow Palæet, lægges i ruiner pga. voldsom brand Jordskælv i Tyrkiet. Danske styrker fra Beredskabsstyrelsen indsat Ex-Jugoslavien, borgerkrig. Beredskabsstyrelsen gennemførte transport af nødhjælp og flygtninge, og to nødhjælpschauffører bliver dræbt december Klampenborg galopbane lagt i ruiner efter en omfattende brand. 37. & december Jordskælv i Bam, Iran. Over døde ved katastrofen. Beredskabsstyrelsen indsat. 39. Juli Evakuering af danske statsborgere, fanget af krigen i Libanon Efter Tsunamien, Sumatra. Akutte operationer på mobilt nødhospital. 41. Januar Slukningsarbejde ved brand i Svendborg Storcenter. 42. & Beredskabsstyrelsen bidrager med brandberedskabet for UNIFIL i Libanon. Skolebørn prøver brandslukning. Brandøvelse Libanon, Hold 3B. 44. September KB Hallen ødelagt af en voldsom brand marts 2011, Aalborg. Eksplosion og brand i transformatorer, olie løber ud, koger og brænder januar 2012, Valbygårdsvej 44-50, Valby. 200 beboere evakueret, 35 lejligheder totalt raserede og 6. december Stormen Bodil angriber hele landet oktober Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke, H.M. Dronning Magrethe, fhv. præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Holmens Provst Ejgil Bank Olesen Øvelse i Tinglev februar Christiansborgs Slotsplads. Ved dagen var Beredskabsforbundet repræsenteret med en stander, hvor der blev informeret om forebyggelseskurser. 15

16

17 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Udrykningskolonner I september 1941 blev materiel og køretøjer til CB-udrykningskolonnerne, CBU, præsenteret ved Bernstorff Slot, som var hovedsæde for Statens Civile Luftværn og Statens Luftværnsskole, nu også CBU-skole. CBU-kolonnerne fordeltes med fire kolonner i Jylland, en på Fyn og fire kolonner på Sjælland, heraf en på Bernstorff Slot i Gentofte. CBU skulle yde hjælp til det lokale luftværn, hvis der udbrød krig eller indtraf en katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på særlige CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen. Samtidig med, at etableringen af CBU gav danskerne et beredskab, der hurtigt kunne træde til og hjælpe det lokale kommunale og frivillige beredskab, fik de danske myndigheder i det stille opbygget en decentral enhed, der hurtigt kunne reetablere en civil samfundsstruktur i tilfælde af, at Danmark blev splittet af krigshandlinger. Fordi CBU havde en organisationsstruktur med opgaverne fordelt på mange mennesker, kunne CBU sammen med de øvrige civile myndigheder være med til at holde en civil myndighedsstruktur intakt lokalt og om nødvendigt genopbygge den. En opgave som var vital for at opretholde et så sikkert og trygt samfund for danskerne i en situation med væbnede kampe og krigshandlinger i landet. På den måde sikrede danske politikere sig, at der - i en nødsituation uden kontakt til centrale myndigheder i København - ville være en velkendt og legitim autoritet og organisation tilstede lokalt. Det betød, at en besættelsesmagt ikke kunne gå ind og gøre noget medmindre, at den var klar til at begå en krigsforbrydelse. Den tankegang, at staten havde et overordnet ansvar for organiseringen af et system baseret på selvstændige og decentraliserede enheder med en klar instruks og bemyndigelse, kom senere til at indgå i politikken omkring det civile beredskab. Mangeartede opgaver Gennem hele besættelsen udfører frivillige en lang række faste opgaver i samarbejde med, og som støtte for, det statslige og kommunale beredskab. Endvidere bliver frivillige også sat ind i forbindelse med bombninger af blandt andet skibsværftet Burmeister & Wain, Den franske Skole og Sukkerfabrikken i København, samt ved bombning af blandt andet Århus Oliemølle. Opgaverne i forbindelse med de allieredes bombninger af mål i Danmark og sabotager gælder først og fremmest den aktuelle redningsindsats, men omfatter også opgaver om bevarelse af samfundsmæssige værdier. Blandt de faste opgaver fyldte luftmelding og husvagt meget for det frivillige beredskab i byerne, og i 1942 udvider Statens Civile Luftværn den frivillige luftværnsordning til også at omfatte landdistrikterne. I 1944 øger staten kravet til forebyggelse mod luftangreb, og man forpligter ejere af sammenhængende ejendomme med mere end tre etager til at foretage murgennembrydning for at sikre flugtveje. Senere samme år beslutter man, at der skal bygges flere beskyttelsesbunkers i København og provinsbyerne med luftværnspligt. I alt når man op på at bygge bunkers. 17

18 Krav om nedlæggelse af CB-politiet 20. juni 1944 forlanger den tyske besættelsesmagt, at Danmark nedlægger CB-politiet. Det er tyskernes opfattelse, at CB-politiet er en camoufleret, halvmilitær organisation mand bliver derfor overført til andre tjenestegrene, hvor de under resten af besættelsen varetager stort set de samme opgaver som før. Under det frivillige beredskab bliver der oprettet frivillige villaværn. I løbet af kort tid når denne gren af den frivillige indsats op på 275 værn med flere end frivillige deltagere. Den 19. september internerer tyskerne det danske politi og forlanger samtidig CB-organisationen nedlagt, mens CBU får lov til at fortsætte. Konflikten mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt optrappes på administrativt og politisk plan. Statens Civile Luftværn lukker kontorer og centraler over hele landet. Til gengæld internerer tyskerne luftværnschefen i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Tyskerne accepterer efter et par uger, at man genopretter Luftværnet. Betingelsen er dog, at der ikke indkaldes og uddannes nye værnepligtige eller frivillige. Kort tid efter overtager borgmestrene den lokale ledelse af luftværnet fra politimestrene, og CB skifter navn til Luftbeskyttelse, LB. Jyllandskorpset I en koordineret indsats forhandler danske og norske embedsmænd i efteråret 1944 med Tyskland om forholdene for danske og norske fanger i tyske koncentrationslejre. Som resultat af forhandlingerne fik Danmark og Norge i første omgang lov til at hente fanger fra en række koncentrationslejre i det sydlige Tyskland og samle dem i lejre, der lå tættere på Danmark. Til formålet opretter man Jyllandskorpset, der henter de første fanger hjem fra kz-lejrene Buchenwald sydvest for Leipzig, Dachau ved München og Neuengamme. Jyllandskorpset bestod af ansatte fra CBU, der meldte sig frivilligt til opgaven, og andre frivillige, samt nogle enkelte befalingsmænd og læger, der fik ordre om at deltage. Da Danmark senere fik lov til at hente en del af dem helt hjem til Danmark, trådte Danske Kvinders Beredskab, DKB, til. Deres opgave var i første omgang at oprette karantænestationen i Padborg. Nye opgaver med befrielsen Da Tyskland kapitulerer den 4. maj 1945, og Danmark kan fejre befrielsen, får beredskabet nye opgaver. I en kort overgang bliver de fastansatte i CBU bevæbnet, og opgaven var at hjælpe til med at opretholde ro og orden frem til det tidspunkt, hvor politiet igen kunne være på plads. Udover denne opgave fik den bevæbnede udgave af CBU også bevogtningen af strategiske punkter i det kaotiske vakuum efter befrielsen. 18

19 Når hjælp er en æressag Statens Civile Luftværn påtager sig forplejning af de omkring tyske soldater, der opholder sig på tyske lazaretter i Danmark, mens bevogtning af opsamlingslejrene for tyske flygtninge blev lagt i hænderne på politiet med hjælp fra indkaldt CB-mandskab. Lejrene blev senere til egentlige flygtningelejre. Beredskab under kold krig Efter krigen ligger det politiske og folkelige fokus på fred, men man er meget bevidst om, at freden i 45 er skrøbelig og, at der er et voldsomt power game i gang mellem de vest-allierede og Sovjet. På den internationale scene får vi FN, De forenede Nationer, og en institution, der skal varetage folkeretten og søge at bilægge stridigheder mellem lande inden, at de udvikler sig til væbnede konflikter. I Danmark bliver politikerne enige om at etablere et civilforsvar med Civilforsvars-Forbundet - det nye navn for Dansk Luftværnsforening - som organisation for den frivillige del og Civilforsvarskorpset som den statslige del. Kommunalt opretter man civilforsvarskommissioner med en daglig leder i hver af landets kommuner, og Civilforsvarsstyrelsen anmoder samtlige politimestre, der hidtil har virket som luftværnschefer, om at indgå aftale med kommunalbestyrelsen i CF-pligtige byer om overførelse af den kommunale del af civilforsvaret til kommunen. I det hele taget er perioden præget af organisatorisk udvikling, uddannelse af de frivillige i beredskabet og forberedelse på en eventuel ny stor krig. Danmark skriver under på Atlantpagten og er i 1949 med til at stifte NATO. Udover at frivillige medvirker ved nationale beredskabsøvelser og store internationale øvelser, stiller frivilligt mandskab også op til internationale opgaver. Blandt andet i forbindelse med Ungarn-krisen i 1956, hvor frivillige medvirker til transport af et hjælpesygehus. Der bliver også trukket på frivilligt mandskab i forbindelse med ulykker, herunder ved gaseksplosionen på Valby Gasværk den 26. september Her indrettede Civilforsvaret og frivillige forplejning på to lokale skoler. I de efterfølgende år er danske frivillige også med ude i verden til en række nødhjælpsopgaver, hvor verdenssamfundet har bedt Danmark om hjælp. Opgaverne spænder fra humanitær deltagelse i forbindelse med krige som for eksempel hospitalsskibet Jutlandias udsendelse til Korea-krigen til redningsindsatser efter naturkatastrofer. Uddannelse og folkeoplysning får en stadig mere central position i det civile beredskabsarbejde. Det er især på områder som elementær brandslukning og førstehjælp, der ydes en stor uddannelsesmæssig indsats. Selv om den kolde krig raser op gennem 60erne og 70erne er udviklingen mod stabil fred i Europa tydelig. Nogle få gange i perioden bliver beredskabet varslet, blandt andet i forbindelse med tjekkoslovakkernes oprør mod Sovjet under Foråret i Prag i Beredskabsloven og politikken for det civile forsvar bliver revideret flere gange og justeret i forhold til det reelle behov, og i 1990 bliver Danske Kvinders Beredskab nedlagt. 19

20

21

22

23 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Fred i Europa Med Berlinmurens fald den 9. november 1989 skifter trusselsbilledet i Europa, og man begynder i Danmark som i de øvrige NATO-lande at diskutere omfanget og formen af beredskabet. Man kunne som konsekvens af Jerntæppets og de kommunistiske styrers opløsning se på beredskabet med andre øjne. Konklusionen på den debat kommer i form af Beredskabsloven, der trådte i kraft i Den samler Brandloven, Civilforsvarsloven og Lov om det civile beredskab i en lov. I loven tilpasser man beredskabet til behovet og den samfundsmæssige udvikling. Med et øget fokus på redningsberedskabet bliver det nye beredskab også en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med internationale opgaver rundt omkring i verden. En indsats som primært har været styret fra Udenrigsministeriet efter anmodning om hjælp fra det internationale samfund. Op gennem 90erne bidrager Danmark med frivillige til opgaver i blandt andet eks-jugoslavien. I de seneste år har danske frivillige været udsendt i forbindelse med tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet på Haiti i 2013 og orkanen Hainans hærgen på Filippinerne i Herhjemme er de frivillige i beredskabet i dag et vigtigt supplement til det kommunale beredskab i mange kommuner. Opgaverne er koncentreret om indsats ved brand og større ulykker, oprydning efter storm og oversvømmelser, samt uddannelse af danskerne til i højere grad at kunne klare sig selv under voldsomme vejrsituationer. Forsvar mod naturens luner Klimaforandringer og udsigten til mere ekstreme vejrsituationer har sat dagsordenen for arbejdet i beredskabet i det seneste årti, og det fokus er forstærket efter de seneste to store storme, Allan og Bodil i oktober og december Når Danmark bliver udsat for den slags ekstreme vejrsituationer, er det frivillige mandskab en meget vigtig ressource, når samfundets infrastruktur er truet, og der skal ryddes op efter stormens hærgen. Den type opgaver bliver der flere af, og herhjemme bliver det i høj grad Beredskabsforbundets opgave at uddanne og ruste danskerne til at tage vare på sig selv, familien og boligen. Vi skal flere gange om året se på vores bolig med beredskabsøjne og vurdere, om vi kan ændre eller forbedre ting, så boligen kan modstå en voldsom storm eller orkan og eventuelle eftervirkninger som stormflod og oversvømmelser. Der vil også fremover være brug for danske frivillige i forbindelse med naturkatastrofer og konflikter ude i verden. Med et stort dansk engagement i verden er det naturligt, at Danmark også stiller med veluddannede frivillige til redningsopgaver i Billedtekster: forbindelse med naturkatastrofer og den efterfølgende oprydning, samt med et beredskab til at hjælpe civile befolkninger, der kommer i nød under væbnede konflikter og har brug for humanitær hjælp. Note: Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Hollænder, Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren, Barak H1, og bidrag fra Barak H1 s arkivmateriale. 23

24 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim 24

25 25

26 Beredskab er et fælles ansvar Det ligger dybt i den menneskelige natur at involvere sig, tage et medansvar og hjælpe til, når der sker små og store alvorlige hændelser. Engagementet kommer til udtryk på mange måder. Fra den impulsive lyst til at komme med en kande kaffe til brandmændene, der har været på arbejde i mange timer, til at uddanne sig og stå til rådighed for det frivillige beredskab. Af Anders Hochheim For Tom Behnke, Beredskabsforbundets nytiltrådte præsident, er det vigtigt, at vi som samfund tager imod den frivillige hjælp uanset om den er organiseret og struktureret eller spontan. - Vi har brug for de frivillige. Det sker jo desværre ind i mellem, at der sker hændelser, ulykker og katastrofer, som er så store, at vi skal styrke det daglige, kommunale eller statslige beredskab, siger Tom Behnke. - I de situationer, hvor hændelsen er meget omfattende eller strækker sig over længere tid, kan det faste personel ikke blive ved og ved og ved i det uendelige, og de skal have back-up. Det kan helt banalt være en organiseret indsats med forplejning undervejs eller mulighed for at afløse, så det daglige beredskab kan komme hjem og hvile ind i mellem. - I de situationer er det vigtigt, at vi har det frivillige beredskab, som kan tage over og sikre, at dét, man har fået styr på, ikke bare blusser op igen. - Så i mine øjne er det imponerende, at så mange mennesker helt uegennyttigt yder en stor frivillig indsats, uddanner sig, holder det ved lige og står klar til at rykke, når der er behov for det. Det bidrag vil jeg gerne støtte. Beundring Tom Behnke, der er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, overtog posten som Beredskabsforbundets præsident efter socialdemokraten Bjarne Laustens fratrædelse ved landsledelsesmødet i marts i år. - Det har altid haft min store beundring, at så mange frivilligt tager ansvar og står til rådighed til opgaver, som kan være farlige. Derfor lå det lige for at sige ja, da de frivillige spurgte, om jeg ville være præsident for Beredskabsforbundet. Beredskabsarbejdet er ikke helt fremmed land for den nye præsident. Tom Behnke arbejdede som politimand inden, at han kom ind i Folketinget, og holder stadig kontakt med kolleger og borgere med gennemsnitligt to vagter pr. måned. - Som politimand har jeg været ude til alle typer ulykker og hændelser og mødt brand- og redningsfolk i enhver sammenhæng, så jeg ved godt, hvad de går og laver. Men det har selvfølgelig mest været folk fra det daglige beredskab, jeg har mødt, fortæller Tom Behnke. - Alligevel blev jeg ret overrasket, da det gik op for mig, hvor mange forskellige typer opgaver, der bliver varetaget af frivillige. I forbindelse med introduktionen til Beredskabsforbundets arbejde var det en udfordring for Tom Behnke at stille spørgsmålet: Hvad er det egentligt, I går og laver? - Det gik op for mig, at de frivillige i Beredskabsforbundet udfører rigtigt mange opgaver, at de ofte har flere roller og i det hele taget varetager funktioner, som jeg ikke lige havde forestillet mig. De mange forskellige opgaver og funktioner er efter Tom Behnkes opfattelse en udfordring i sig selv, når han og andre fra Beredskabsforbundet i få sætninger skal fortælle om de frivilliges opgaver og roller i forbindelse med beredskabsplaner og indsatser ved ulykker og katastrofer mv. Danskerne skal uddannes Han ser det som en vigtig opgave, at Beredskabsforbundet kommunikerer klart og tydeligt om det frivillige beredskabs kompetencer og opgaver. - Hvad er det forbundets frivillige kan tilbyde samfundet og danskerne, så vi alle sammen får en mere tryg og sikker hverdag? Hvad kan de frivillige byde ind med, når der er brug for hjælp og assistance ved alvorlige ulykker og hændelser? - Når jeg ser på de frivilliges opgaver, så er det alt fra brand til redning til naturkatastrofer til førstehjælpsvagter og befolkningsuddannelse. De tidligere førstehjælpskurser er erstattet af borgeruddannelsen, som jeg selv har været stor fortaler for. Befolkningsuddannelsen er et tilbud til alle danskerne om uddannelse og vejledning til, hvordan de i højere grad kan klare sig selv gennem viden om forebyggelse og forståelse 26

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011 2012 Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning 2 På lands- og regionsplan 2 På kredsplan 4

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

75 jubilæum 1934-2009

75 jubilæum 1934-2009 jubilæum 51934-2009 75 år Til gavn for samfundet Indholdsfortegnelse 75 år til gavn for samfundet Af Bjarne Laustsen... 3 Frivillige på vej mod nye opgaver Af Søren Gade... 4 Beredskabsforbundet befolkningsorganisation

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 7. maj 2013 kl. 19.00 på Helsingør Politistation, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

Læs mere

FRIVILLIG. H.M. Dronningen deltog i mindehøjtidelighed. oktober 2013. Frivillige skaffede nyt tøj til brandfolk. Event for ungdomsbrandkorps

FRIVILLIG. H.M. Dronningen deltog i mindehøjtidelighed. oktober 2013. Frivillige skaffede nyt tøj til brandfolk. Event for ungdomsbrandkorps FRIVILLIG oktober 2013 Frivillige skaffede nyt tøj til brandfolk Event for ungdomsbrandkorps H.M. Dronningen deltog i mindehøjtidelighed FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Mads Emil Petersen,

Læs mere

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET Vi ses til Nytårsgudstjenesten! Sæt datoen i kalenderen, og kom og vær med: Region Hovedstadens højtidelige Nytårsgudstjeneste

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen,

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

BEREDSKAB. Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige. TEMA Ulykker, redning & materiel

BEREDSKAB. Storm gav igen travlhed hos beredskabets frivillige. TEMA Ulykker, redning & materiel Frivillige har udstyret Farmor med røgalarm Budskabet i BrandBevægelsens årlige røgalarmskampagne var Red Farmor og andre ældre ved at sætte en gratis røgalarm op i deres hjem. Ringkøbing-Skjern klar til

Læs mere

Referat af kredsledelsesmøde 10. december 2014 kl. 18.30

Referat af kredsledelsesmøde 10. december 2014 kl. 18.30 Referat af kredsledelsesmøde 10. december 2014 kl. 18.30 Mødelokalet v. kantinen på Beredskabsstyrelsen Midtjylland H P Hansens Vej 100, 7400 Herning Indkaldte Indbudte Kim Jensen, Lise Maj Rasmussen,

Læs mere

FRIVILLIG VI SKABER DEN ROBUSTE BORGER. Tema om forebyggelse. DRB e. = DRS a. + DRB o. Bevidst sikkerhedskultur. Lokal forebyggelseskoordinator

FRIVILLIG VI SKABER DEN ROBUSTE BORGER. Tema om forebyggelse. DRB e. = DRS a. + DRB o. Bevidst sikkerhedskultur. Lokal forebyggelseskoordinator FRIVILLIG Tema om forebyggelse DRB e + DRB o = DRS a Bevidst sikkerhedskultur i Kolding VI SKABER DEN ROBUSTE BORGER Lokal forebyggelseskoordinator i Roskilde FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept. 2012 kl.19.00 på Løgumkloster Brandstation Afbud: Allan Dalager, Jens Svane, Jesper Krarup, Peter N. Petersen, Torben Thøstesen,

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

FRIVILLIG AUGUST 2014. Totalforsvarets Dag på Nordre Toldbod i København. Juniorbrandkorps omspændt af flammer - i lære som værnepligtige

FRIVILLIG AUGUST 2014. Totalforsvarets Dag på Nordre Toldbod i København. Juniorbrandkorps omspændt af flammer - i lære som værnepligtige FRIVILLIG AUGUST 2014 Aarhus kredsen styrker førstehjælpsgruppen Juniorbrandkorps omspændt af flammer - i lære som værnepligtige Totalforsvarets Dag på Nordre Toldbod i København FRIVILLIG ET MÅNEDLIGT

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

FRIVILLIG FEBRUAR 2014. Global Medical Aid Hospitalsudstyr til humanitær hjælp. Februar betyder Kredsårsmøder landet over

FRIVILLIG FEBRUAR 2014. Global Medical Aid Hospitalsudstyr til humanitær hjælp. Februar betyder Kredsårsmøder landet over FRIVILLIG FEBRUAR 2014 Februar betyder Kredsårsmøder landet over Global Medical Aid Hospitalsudstyr til humanitær hjælp 6-dages løbet - der blev kørt stærkt FRIVILLIG ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE MEDLEMMER

Læs mere

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB

KONFERENCE. Terroren og det afhjælpende beredskab FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB KONFERENCE FORUM FOR SAMFUNDETS BE FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Terroren og det afhjælpende beredskab Konference i Folketinget, den 2. Juni 2015 BAGGRUND FOR KONFERENCEN OM DET AFHJÆLPENDE BEREDSKAB

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Bekendtgørelse af beredskabsloven

Bekendtgørelse af beredskabsloven LBK nr 137 af 01/03/2004 Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30.

Læs mere

Frøslevlejrens Venner

Frøslevlejrens Venner december 2012 Nyt fra Frøslevlejrens Venner Find os på nettet www.froeslevlejrensvenner.dk - er vor adresse på internettet. Der offentliggør vi alt hvad der sker i foreningen. Bestyrelsen FORMAND: Oluf

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

FRIVILLIG. Totalforsvarets Dag 2013. august 2013. FKB Årsmøde 2013. Blå blink på Priden

FRIVILLIG. Totalforsvarets Dag 2013. august 2013. FKB Årsmøde 2013. Blå blink på Priden FRIVILLIG august 2013 Totalforsvarets Dag 2013 FKB Årsmøde 2013 Blå blink på Priden FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev fra alle frivillige i Beredskabsforbundet Regionale Samlingspunkter åbnes i år Beredskabsforbundet

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

FRIVILLIG. Ny kreds i København. Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Strukturændringer i Beredskabsforbundet

FRIVILLIG. Ny kreds i København. Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Strukturændringer i Beredskabsforbundet FRIVILLIG januar/februar 2013 Ny kreds i København Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Strukturændringer i Beredskabsforbundet Albertslund lavede flest forebyggelseskurser FRIVILLIG Et månedligt nyhedsbrev

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Forsvarsministeriet, AG FRIVUN. Undersøgelse af Frivilligområdet

Forsvarsministeriet, AG FRIVUN. Undersøgelse af Frivilligområdet Capacent Indhold Summary 1 1. Indledning 7 1.1 Baggrund 7 1.2 Analysens formål 7 1.3 Metode 10 1.4 Frivilligbegrebet i redningsberedskabet 10 2. Baggrund 12 3. Beredskabsstyrelsens frivilligområde 15 3.1

Læs mere

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 København april 2015 Slettet: marts Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [5. udkast til vedtægter er udarbejdet på grundlag af bemærkninger modtaget under

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

FRIVILLIG 2012. Juli. Landsrådsmødet blev traditionen tro holdt på Nyborg Strand. Forsvarsministeren deltog sammen med flere folketingsmedlemmer.

FRIVILLIG 2012. Juli. Landsrådsmødet blev traditionen tro holdt på Nyborg Strand. Forsvarsministeren deltog sammen med flere folketingsmedlemmer. FRIVILLIG 2012 Juli VÆR PARAT TIL SKYBRUD Juni bragte 40% mere nedbør end normalt. Det ekstreme vejr er kommet for at blive - forebyggelse er vigtigt. DET NORSKE STORTING PÅ BESØG Fem medlemmer af det

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere