Beredskab. Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag. 80 års jubilæum JUNI 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskab. Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag. 80 års jubilæum JUNI 2014"

Transkript

1 Beredskab 80 års jubilæum JUNI Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag

2 Redaktørens ord Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag Det er en stor glæde at præsentere det nye magasin Beredskab, især da det nye format udkommer samtidig med forbundets 80 års jubilæum. Som magasinets chefredaktør ønsker jeg, på vegne af Beredskabsforbundet, at bringe historier om de mest aktuelle begivenheder med fokus på Beredskabsforbundets medlemmers engagement som frivillige i det danske beredskab - både inden for landets grænser og internationalt. Jeg vil forene frivilliges visionære tankegang om fremtiden med organisationens smukke traditioner, som skal hyldes og videreformidles til Danmarks kommende generationer. Uden traditioner kan vi ikke flytte os oprejst med sikre skridt til at møde fremtiden. Og fremtiden skal mødes og mødes med en oprigtig åbenhed overfor forandringer! Det er mit mål, at indholdet af Beredskab ikke bliver overskygget af det visuelle sprog. Tværtimod. Det er mit mål at skabe både et moderne, og et tidløst udtryk, der afspejler Beredskabsforbundets tidløse værdier. Tidløsheden er vigtig. Vores magasin skal fremhæve præsidentens tanker, og forstærke de levende fortællinger vi bringer - fortællinger, skrevet af organisationens medlemmer, meningsdannere og andre bidragsydere. I dette nummer bringer vi et stort interview med Beredskabsforbundets nye præsident, Tom Behnke, MF, som fortæller om præsidentens tanker om Beredskabsforbundet, ud fra organisationens værdier. Endvidere inviterer vi til en retrospektiv rejse gennem 80 begivenhedsrige år med frivillige i Redningsberedskabet. Udforskningen af de frivilliges 80 års historie, havde ikke været mulig uden hjælp fra to passionerede sjæle, som selv har været med til at præge Beredskabsforbundets DNA. Hermed vil jeg bringe en stor tak til Ludvig Hollænder og H.A.J. Larsen fra Beredskabsforbundets Informations-Barak H1 i Frøslevlejren. Der er efterhånden vældigt få danskere, som selv har oplevet Beredskabsforbundets begyndelse. I anledning af Beredskabsforbundets 80 års jubilæum har jeg derfor gerne ville tale med et menneske, som lige så længe, og med stor indsigt og indlevelsesevne, har fulgt verdens gang. Jeg ville gerne tale med generalløjtnant, Kjeld Georg H. Hillingsø. Men det var ikke generalen jeg ville interviewe Jeg ville gerne tale med mennesket bag generalen det fascinerende menneske, der på engageret vis, har set og oplevet verden og det danske samfund under de forskellige historiske faser. Kjeld Hillingsø deler oprigtigt sine oplevelser og synspunkter med os. Til sidst vil jeg fremhæve magasinets indpakning. På symbolsk vis, indpakkes denne særlige jubilæums-udgivelse med indledende ord af Beredskabsforbundets præsident, Tom Behnke, og med en afsluttende jubilæumshilsen fra Danmarks Forsvarsminister, Nikolai Wammen. På magasinets allersidste side afrunder Forsvarsministeren det retrospektive indhold med sine tanker, der retter fokus på Beredskabsforbundets rolle nu og i fremtiden en fremtid, som enhver af os kan præge ved aktivt at forstå, at vi skal stå sammen og være for hinanden. Når hjælp er en æressag. God læselyst og på gensyn! Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

3 Indhold ARTIKLER: 5 Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF 6 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Af Landschef, Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag Af Anders Hochheim Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Holländer, Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren, Barak H1, og bidrag fra Barak H1 s arkivmateriale. 15 Billedtekster til artikel: Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag 24 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim At være for hinanden Interview med generalløjtnant Kjeld Georg H. Hillingsø Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 36 Frivillige fra Københavns Brandvæsen blev tildelt prisen som Årets Frivilligberedskab 2013 Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 37 Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den tredje verden Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 38 Et syn, der mest af alt ligner en masse træhuse, der er blevet lavet til tændstikker Af Anders Hochheim 44 Bedre udnyttelse af Beredskabet Af Anders Hochheim Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation Af Anders Hochheim 52 Indlæg af Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup 53 Indlæg af Beredskabschef i Københavns Kommune, Jacob Vedsted Andersen 54 Beredskabsforbundets 80 års jubilæum Indlæg af Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen Vi vil altid have brug for frivillige Indlæg af Forsvarsminister, Nicolai Wammen 3

4 Indhold Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN 55 Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Skribenter: Anders Hochheim Jeanette Dea Nørregaard Per Junker Thiesgaard Bidragsydere: Nicolai Wammen, Forsvarsminister Tom Behnke, MF, Præsident for Beredskabsforbundet Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen Niels Mørup, Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Jakob V. Andersen, Beredskabschef i Københavns Kommune Korrektur: Beredskabsforbundets presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard Fotografer: Arkivfoto fra Informations-Barak H1, Peter Hove Olesen/Polfoto, Martin Kaufmann, Kim Pajor, Palle Peter Skov, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Jona Astrid Lambastein, Steen Brogaard, Peter Andersen, Jesper Marcussen, René Andersen, Michael Medgyesi, Bjørn Nielsen, Michael Nielsen/Københavns Brandvæsen, Helgi Bachmann, Broager Frivillige Brandværn, Beredskabsforbundets arkiv, kongehuset.dk. Produktion: Mediegruppen A/S (2281) Tlf.: Dtp: Mediegruppen A/S Camilla Riber Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni juni

5 Præsidentens ord Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF I 80 år har frivillige nu hjulpet og støttet det kommunale og statslige beredskab i situationer, hvor det har været nødvendigt med flere hænder til at løse opgaverne. Det frivillige arbejde har gennem årene skiftet karakter, og det vil det også i fremtiden. Hvordan fremtiden ser ud, ved vi ikke, men vi ved, at klimaforandringer og internationale politiske uforudsigeligheder kan skabe pludselige udfordringer. Derfor vil der også i fremtiden være brug for frivillige i beredskabet. Uden frivillige ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Jo, rent teoretisk kunne man udvide de kommunale og statslige beredskaber med fastansatte, deltidsansatte og værnepligtige, så de selv kan løse alle tænkelige opgaver uanset omfang og varighed. Men det vil blive hundedyrt, og ganske ineffektivt, for så vil der sidde personel og vente og vente i måneder og år, inden de skal bruges. At være frivillig i beredskabet er mange ting. Det er alt fra assistance ved brand og redning til befolkningsuddannelse til samaritervagter. Og assistancen er lige fra førstehjælp til evakuering, indkvartering, forplejning til personel og nødstedte borgere, pumpeassistance og direkte indsats ved bekæmpelse af brand og redning af menneskeliv og værdier. For blot at nævne et udsnit af de mange opgaver. Alle dele af beredskabet ved, at de frivillige er uundværlige, og de frivillige bliver brugt. Det er vigtigt, at vi har mange frivillige, og det er vigtigt, at de er uddannet og klar til at blive indsat. Kvaliteten skal være i top, både af hensyn til den frivillige og af hensyn til løsning af opgaven. Men hvorfor melder folk sig som frivillige? Hvad er det, der driver den enkelte? Det er klart, at nogle gerne vil hjælpe med de såkaldte blåblink opgaver, som er en meget synlig hændelse, men der er også nogle, der gerne vil assistere med samaritervagter, og andre vil gerne undervise borgere i at blive robuste. Vi har brug for dem alle, og alle skal være velkommen. Der kan således være forskel på det konkrete man gerne vil hjælpe med, men hvad er fællesnævneren for de frivillige. Hvad er det, der gør, at vi som mennesker bare ikke kan lade være med at hjælpe andre mennesker? Jeg tror, det er noget medfødt, som ligger dybt i os alle, og som skal findes mange tusinde år tilbage. Jeg tror, vi alle dybest set er drevet af at sikre vores overlevelse som mennesker og som samfund, og frivillige er netop med til at sikre hjælpen, når der er katastrofer, ligesom frivillige er afgørende for, at vores samfund hænger sammen. Når det er udgangspunktet, så er det vigtigt for alle ledere i beredskabet at være opmærksom på at bruge de frivillige, for hvis man ikke bliver brugt, så er der ikke rigtig nogen motivation for at blive ved med at være frivillig. Man er jo frivillig for at gøre en forskel. Omvendt skal vi også huske på, at de frivillige typisk har både arbejde og familie, som også skal passes, og derfor skal de frivillige ikke bruges for meget. Derfor er det vigtigt, at vi har frivillige nok. Jeg tror på, at den nye store opgave for de frivillige med uddannelse af befolkningen til robuste borgere, er en opgave, som vi kan løfte, og jeg tror på, at vi kan finde det nødvendige antal frivillige, som kan se fornuften og formålet med befolkningsuddannelsen. Befolkningsuddannelsen skal skabe robuste borgere, så vi alle i fremtiden bliver bedre til at sikre vores familie og hjem mod de ulykker og katastrofer, der kan opstå, og forberede os på, når katastrofen rammer. Det handler igen om at hjælpe hinanden. Befolkningsuddannelsen hjælper inden ulykken eller katastrofen rammer, og derfor giver det god mening for frivillige. Den forebyggende indsats kan samtidig, mere end noget andet, aflaste beredskabet. Og dermed er befolkningsuddannelse også en hjælp til selvhjælp for beredskabet og de frivillige. Vi skal som frivillige i fremtiden uddanne befolkningen, når solen skinner, og assistere beredskabet, når det regner og stormer voldsomt eller andre katastrofer rammer os. Alle frivillige har min dybeste respekt. 5

6 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Redningsberedskabet står overfor grundlæggende strukturændringer i forbindelse med en ny politisk aftale om beredskabet, som skal indgås i år. Et af de afklarede punkter er, at vi vil se et beredskab organiseret i større enheder. Men ellers er der mange mulige variationer over temaet - man kan organisere beredskabet på mange måder. Beredskabsforbundet er ved at gøre sig klar til fremtiden - og her kan vi lære mange ting af historien. Af Landschef, Per Junker Thiesgaard I skrivende stund står vi tæt på tidspunktet, hvor en ny løsning skal vælges - og her, hvor vi samtidig fejrer Beredskabsforbundets 80 års jubilæum, vil jeg, med min egen historie som frivillig, prøve at illustrere nogle pointer, som jeg mener, vi kan tage med ind i fremtiden og være opmærksomme på, når vi udvikler Beredskabsforbundet i de kommende år. Da jeg i efteråret 1979 startede som frivillig i Gråsten Civilforsvar, foregik udleveringen af uniformen nede på Gråsten Brandstation. Her havde Civilforsvarslederen en nøgle til at komme ind i munderingsdepotet, og sammen fandt vi en grå uniform - den vi i dag vil kalde pæn uniform - der passede så nogenlunde. Allerede ved det første besøg på brandstationen fornemmede jeg, at vi var lidt på fremmed grund - trods nøglen. Både Brandværn og Civilforsvar byggede på frivillige, men det viste sig, at vi ikke havde meget fællesskab - og der var opbygget to helt forskellige, og stærke, kulturer. Men opgavesættet var også meget forskelligt. Det Frivillige Brandværn specialiserede sig i at være parat med minuts varsel og løse hverdagens opgaver effektivt og godt - og Civilforsvaret øvede sig på katastrofen der ikke måtte ske på den - forhåbentligt - meget lange bane. Motivationen for os frivillige i Civilforsvaret var, at man måtte regne med, at en dag ville det utænkelige ske og krigen bryde ud. Det kan måske lyde mærkeligt i dag, men det var en almindeligt anerkendt præmis, at en krig i vores levetid var en helt reel risiko. En uges tid efter jeg havde skrevet under på min kontrakt som frivillig, var jeg derfor uniformeret og igang med grunduddannelsen. Grunduddannelsen foregik på Gråsten Skole i et klasseværelse - og det var frivillige fra det daværende CFF og DKB, det vi i dag kalder Beredskabsforbundet under ét, der forestod undervisningen. Forbundet havde, på vegne af Gråsten Civilforsvar, hvervet et nyt hold frivillige hen over efteråret. Vi var en 6-8 nye. Det var kredslederen, vicekredslederen og en førstehjælpsinstruktør, der også sad i kredsledelsen, der underviste os. Uddannelsen blev gennemført i samarbejde med regionen, og materialerne fik man fra regionen. Fra venstre: Civilforsvarsleder Erik Grodt, vicekredsleder Aage Frank og Delingsfører Ludvig Hollænder, i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under Gråsten Skole i forbindelse med en landsdækkende øvelse i signal-tjeneste og varslingstjeneste Stabsrummet i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under øvelse i Staben beregner radioaktivt nedfalds forventede påvirkning af Gråsten. Den senere Landschef yderst til højre. 6

7 Grunduddannelsen indeholdt udover førstehjælp og elementær brandbekæmpelse også information om, hvordan Civilforsvaret og Forbundet var organiseret, hvordan Danmarks befolkning ville blive forsøgt bedst muligt beskyttet under krig og katastrofer. Og hvad man selv kunne gøre for at forberede sit hjem, så familien kunne klare sig bedst muligt. Men hovedvægten lå på krig. Og Atombomben og dens frygtelige virkninger fandt man dengang på de første sider af oplysnings-brochuren om Civilforsvaret. Jo, og så lærte vi at træde an på geled og stå ret og rør, gøre honnør osv - CF Optræden hed faget. Jeg startede som frivillig, fordi jeg som spejder i Det Danske Spejderkorps, et år tidligere var blevet udlånt til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev som såret figurant til en stor fællesøvelse for kommunale Civilforsvar, elever fra skolen, og CF-Korpsets Delingsførerskole i Herning. I Tinglev havde man den specialbyggede ruin-by, der fungerede som en meget stor og livagtig kulisse for at øve ledelse og indsættelse af store Civilforsvars-styrker så effektivt og koordineret som muligt. Ruinbyen var en typisk dansk provinsby, der var blevet ramt af et luftangreb. Altså krig. Det var her jeg første gang mødte Civilforsvaret. Jeg var 14 år. Og det gjorde stort indtryk. Så stort et indtryk, at jeg har været i uniformen lige siden, det blev muligt at tage den på. (Jeg var fundet en video fra en sådan øvelse, fra 1987, på nettet - se link efter artiklen). Gråsten er en lille by, og Civilforsvaret bestod primært af tre tjenestegrene til frivillige: Signaltjeneste, Indkvarterings- og forplejningstjeneste, og så DKB s Børneordning og et par enkelte i Ordenstjenesten, primært trafikregulering. Det blev under ét kaldt for Støttelinien og skulle støtte både beredskabet og samfundet, d.v.s. byens funktioner. Vi havde ingen brand- og redningstjeneste med frivillige. Det havde man derimod i de store byer, Sønderborg og Aabenraa. Her var frivilligmiljøet meget større - man havde køretøjer, garageanlæg og eget øvelses-terræn og uddannelses-bygninger, og udover Pæn uniform var de frivillige også iklædt indsatsuniformer med hjelme og gasmasker, brandøkser og meget andet. Der blev holdt store øvelser, og man uddannede sig i de mange tjenestegrene på Civilforsvarets skoler. Sådan var det ikke i Gråsten. Vi var en mindre by, og vores Civilforsvar omfattede omkring frivillige, der var klar til at støtte byen og de indsats- og hjælpestyrker, der måtte ankomme udefra. 7

8 Udover vores fortsatte uddannelse og øvelser, bestod vores opgave som frivillige i allehånde støtteopgaver til byen - vi opsatte førstehjælpsvagt ved den årlige Ringridning, vi sikrede udover førstehjælp også radio-kommunikation og færdsel ved større cykelløb og vi afholdt befolkningskurser i førstehjælp. Da kommunerne blev sammenlagt i 2007 blev Gråsten kommune en del af den nye Sønderborg kommune, og også brandvæsner og beredskab, og Beredskabsforbundets kredse, blev lagt sammen i en større enhed. De frivillige fra Gråsten blev hilst velkommen til at fortsætte i Sønderborg - 15 km væk. Det var der også nogle få, der gjorde, men den lille gruppe på frivillige i Gråsten ophørte efter få år med at eksistere. Jeg er sikker på, at andre frivillige, der har været med længe, kan nikke genkendende til min historie - for de har oplevet noget lignende. Men, hvad kan vi så lære noget af historien? - her er et par af mine bud: Vi skal være glade for, at vi i dag har så tæt et samarbejde med brandvæsenet. Frivillige har mulighed for at vælge at støtte op om det daglige beredskab. Rigtig mange gode frivillig-opgaver bunder i dette tætte samarbejde. I dag deler vi ikke bare depot-rummet. Det skal vi heller ikke bare gøre i fremtiden - et tæt samarbejde er vigtigt. Frivillige vil gerne være frivillige i deres egen by. Større fælles-kommunale beredskaber har allerede vist, at frivillige samles i større frivilligenheder - enheder, der får rigtig flotte vilkår, men som ligger på færre stationer og giver længere at køre. Og ligesom i eksemplet med Sønderborg og Gråsten, der bare er et eksempel blandt mange, så kan selv de bedste vilkår og gode intentioner ikke undgå at betyde, at et betydeligt antal frivillige risikerer at falde fra. Vi har som forbund en vigtig opgave i at sikre den lokale forankring i egen by, landet over. Frivillige kan, udover at støtte det daglige blå blink beredskab, gøre en stor forskel ved store hændelser. Vi ønsker os ikke en situation tilbage, hvor vi frygter en krig som en reel risiko. Men samfundet bliver mere og mere sårbart på så mange andre måder - det Nationale Risikobillede viser, at samfundets funktioner kan blive presset til det yderste på mange måder. Her vil godt uddannede frivillige kunne gøre en stor forskel med mange støttefunktioner til samfundet. Helt på samme vis som tidligere tiders CF tjenestegrene i Støttelinien, der ikke arbejdede med brand- og redning. Det virker for mig, som om vi ved civilforsvarets nedlæggelse lidt har glemt vigtigheden af dette aspekt af Støttelinien - i en moderne udgave, selvfølgelig - i arbejdet med at sikre den daglige opgaveløsning med omdrejningspunkt i brandog redningsopgaverne. Beredskabsforbundet i Sønderborg arrangerer reception i anledning af Ludvig Hollænders modtagelse af 50 års hæderstegnet - Ludvig har været med siden 1954 og fortjener snart et 60 års tegn (hvis det fandtes). På billedet ses fire Gråstenere, der har fortsat deres aktive virke som frivillige i beredskabet. Landschefen i København, Ludvig Hollænder i Barak H1 i Frøslevlejren, Elsebeth Jensen som Forebyggelseskoordinator i Region Syddanmark, og Kredsleder for Beredskabsforbundet i Sønderborg Helle Vibeke Johannsen. 8

9 Frivillige kan sagtens motiveres af andre opgaver end blå blink. Hvis opgaver, uddannelse og forhold er gode og relevante og høj kvalitet, vil der også være frivillige, der kan hverves til at træde til. I det gamle civilforsvar var frivillige i signaltjenesten ikke særligt interesserede i brand og redning og blå blink eller omvendt. Sådanne grupper af frivillige med samfunds-støttende opgaver kan sagtens organiseres lokalt i byerne, f.eks. omkring en skole eller brandstation, selvom det operative beredskabs frivillige er samlet i færre, større, centrale enheder. Frivillige skal bruges også i det daglige, hvis de skal holde ved. Det er let for de frivillige, der arbejder i det operative beredskab, men det kan også lade sig gøre på en relevant måde, selvom man uddanner sig til at tage vare på samfunds-støttende opgaver ved store hændelser, som jo ikke sker ofte. Ligesom i det gamle Civilforsvar, kan nutidens frivillige påtage sig hverdags-opgaver som f.eks. førstehjælps-vagter og indkvarterings- og forplejningsopgaver. Og ikke mindst opgaven med at uddanne almindelige mennesker til at kunne klare sig selv bedre, hvis krisen rammer - Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse. Der er nok af muligheder, og vi skal som forbund støtte op om disse. En grunduddannelse for alle frivillige, der gennemføres lokalt. Beredskabsforbundet hverver nye frivillige og bør i fremtiden også tilbyde en grundlæggende uddannelse til alle nye frivillige - om de vil være frivillige i det operative beredskab, eller i en ny Støttelinie. Hvor der er en velfungerende kreds, kan uddannelsen gennemføres lokalt, af andre frivillige, og med materialer fra regionen, og ellers kan uddannelsen med fordel tilbydes i en nabo-by eller i et af de nye regionale samlingspunkter. Vi skal have fat i de unge - får man beredskab i blodet som ung, hænger man ofte ved hele livet. Og her spiller de mange gode initiativer med Ungdomsbrandkorps en stor rolle. Beredskabsforbundet skal ikke oprette egne Ungdomsbrandkorps, men vi har til opgave at motivere de unge til at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet, når de når en alder, hvor de ikke længere kan være med i Ungdomsbrandkorpset. Der er også mange andre muligheder for at informere og motivere unge generelt til at være en del af beredskabet. For nogle vil de operative opgaver og de blå blink være det eneste, der trækker. Men med den rette motivation vil vi også kunne tiltrække unge, der har andre interesser - det kan f.eks. være som Digitale Frivillige i en Støttelinie. Digitale Frivillige hjælper i en stab med at svare på spørgsmål, som beredskabet modtager via sociale medier, eller sikrer, at de officielle budskaber bliver delt bedst muligt på medierne. Vi skal gøre en særlig indsats for at motivere unge til at blive frivillige. Beredskabsforbundet er med sin strategi-plan ved at forberede sig på den fremtidige struktur, som politikerne måtte vælge. Én ting er sikkert, ligemeget hvad strukturen bliver: der vil være brug for frivillige også i fremtiden. Beredskabet er glade for sine frivillige, og kan ikke klare sig uden. Og frivillige er en meget omkostnings-effektiv måde at styrke og supplere det professionelle beredskab. Både til det operative arbejde og til det forebyggende og til et katastrofeberedskab til store hændelser. Hertil kommer, at Beredskabsforbundet har tilkendegivet, at vi gerne vil spille en central rolle i en kommende National Forebyggelses-strategi, hvor frivillige er omdrejningspunktet i den vigtige opgave at lære befolkningen at forebygge ulykker og være mere selvhjulpen ved større hændelser og katastrofer. Frivillige kan også effektivt bidrage til kampagner om brandsikkerhed i private hjem - som f.eks. kampagnen Brandsikker Bolig. Beredskabsforbundet står altså overfor dels at skulle tilpasse sig en ny struktur med større enheder, dels et øget fokus på forebyggelses-opgaven, som vil blive en omfattende opgave for vores medlemmer. Det er en opgave vi gerne vil løse, og som vi nok skal levere på, hvis vi får de rette forudsætninger at løse opgaven med. Hvis man gerne vil opleve Civilforsvaret i aktion, så er her et link til en video, som en gruppe kursister fra Danmarks Lærerhøjskole producerede i Videoen viser en øvelse i Indsatsledelse i Ruinbyen i Tinglev, En øvelsestype de fleste frivillige i Civilforsvaret også vil kunne huske at have deltaget i. Filmen varer ca. 15 minutter og er lagt på Internettet af Aabenraa Lokalt TV (ALT). 9

10

11 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Beredskabsforbundet fylder 80 år den 8. juni 2014 kl Organisationen, der i dag består af medlemmer, har igennem tiderne flere gange skiftet navn. Det første danske Civilforsvar hed Dansk Luftværnsforening, og blev etableret i Fra 1938 fik foreningen nye opgaver, da det egentlige Civilforsvar blev etableret med Statens Civile Luftværn. Fra 1949 til 1989 hedder foreningen Civilforsvars-forbundet, og siden 1989, Beredskabsforbundet - det navn vi kender i dag. Beredskabsforbundets DNA er frivillighed. Det er netop alle frivillige og deres ivrige engagement i at yde hjælp i livstruende situationer, der fejres med denne retrospektive artikel. Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Hermed bringer vi en fortælling om frivilliges 80 år lange historie i redningsberedskabet, underbygget af en række arkivbilleder, som illustrerer markante begivenheder og redningsarbejde udført af diverse aktører i det danske redningsberedskab, hvor frivillige var involveret. Frivilligt beredskab fra krigstrussel til klimafrygt Det begyndte med frygten for en ny stor krig i Europa og et behov for at beskytte danskerne mod giftgasser og brandbomber. I dag, 80 år efter stiftelsen af Dansk Luftværnsforening, har frivillige i beredskabet hjulpet danskerne gennem besættelse og krig, vinterstorme og hedebølger, og stået klar, når det brænder på. I 2014 hedder samlingspunktet for de frivillige, Beredskabsforbundet, og opgaverne handler mindre om krig og mere om naturkatastrofer. Fælles for den frivillige indsats er fortsat et stærkt ønske om at hjælpe, når mennesker er i nød. I 1934 hang krigstruslen forstemmende over Europa. Med Hitler i spidsen var Tyskland på march mod en styrke og overmagt, som landet investerede i anneksionen af Sudeterland og Østrig i 1938 og invasionen af Polen i I Danmark så mange et påtrængende behov for at styrke den civile beskyttelse og forebygge følgerne af et angreb fra luften med giftgasser og brandbomber, og stifter Dansk Luftværnsforening i Året efter får Danmark en lov om luftværnsforanstaltninger, som indgår i grundlaget for en aftale mellem Indenrigsministeriet og Dansk Luftværnsforening om det frivillige beredskab og dets opgaver. Foreningen bruger de følgende år til at opbygge organisationen med lokalt forankrede kredse, og danskerne stifter for første gang bekendtskab med ord som husvagt, karrévagt og villavagt. Det var borgerligt ombud at blive udpeget som vagt. Opgaverne spændte vidt fra råd og vejledning om rydning af kældre og lofter til kontrol af, at sikkerheden var i orden, og om nødvendigt udstedelse af påbud. Ny luftværnslov I april 1938 vedtager Folketinget Luftværnsloven, der sætter rammerne for beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb. Senere samme år udsender Indenrigsministeriet oplysningspjecen Beskyttelse mod følgerne af luftangreb til samtlige 1,2 millioner husstande i Danmark. Arbejdet med at uddanne frivillige til luftmeldere bliver yderligere intensiveret som følge af den tjekkiske krise og Tysklands anneksion af Sudeterland. Samtidig opsættes der 53 elektriske luftsirener i Københavns indre by og i enkelte større provinsbyer. Luftmeldernes opgave var at opdage og identificere fremmede fly over Danmark og varsle det, så myndigheder og frivillige i området kunne forberede sig mod et eventuelt angreb fra luften med gasser eller brandbomber. 11

12

13

14

15 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag En tidlig varsling var altafgørende for, at borgere i det berørte område kunne nå i sikkerhed i kældre, og at husvagter var klar til at lede eventuel brandslukning efter brandbomber, med sand. En hverdag i krigen Da Anden Verdenskrig bryder ud i september 1939 har Danmark således allerede en organisation, der i samarbejde med myndighederne kommer til at udgøre rygraden i et omfattende frivilligt beredskab under besættelsen. Dansk Luftværnsforening øger uddannelsen af frivillige, og staten etablerer CB-værnepligten (CB - Civil Beskyttelsen), der giver mulighed for at indkalde mænd, der til sessionen havde trukket frinummer eller var blevet kasseret. I august 1939 indkalder man værnepligtige fra sessionsårgangene 1936 til På få måneder i efteråret 1939 går Dansk Luftværnsforening fra at være en organisation under opbygning og forberedelse på krig til at være en aktiv komponent i beskyttelsen af danskerne. Foreningen bruger alle de kompetencer og rutiner, der er bygget op i fredstid til sikre, at man kan hjælpe danskerne under krigen. Den 7. marts kort tid inden besættelsen - bliver Danske Kvinders Beredskab, DKB, stiftet. Daværende kronprinsesse Ingrid tager imod opfordringen om at blive protektor for foreningen, der på kort tid bliver meget populær - blandt andet fordi lokale kvindeorganisationer hjælper til med at oprette lokalafdelinger over hele Danmark. Ved krigens slutning i 1945 var der flere end medlemmer. Medlemmerne af DKB blev uddannet i førstehjælp, sygepleje og forplejning, samt til at varetage sociale opgaver og børnepasning. Billedtekster: Sirene, som forsøg opstilles 44 stk, i 1945 var der opstillet 669 stk marts 1940 En kvindeorganisation bliver for første gang i danmarkshistorien uniformeret - DKB Værnepligtige fra Civilbeskyttelsen i kirketårn på udkig efter bombefly , september. Olaf Schmidts fabrik i Aarhus sabotagesprængt marts København. Under angrebet på Gestapos hovedkvarter skete den alvorligste katastrofe under besættelsen. Ved en fejltagelse blev den Franske skole også bombet og ramt af et flystyrt. 144 mennesker, heraf mange børn blev dræbt. Store CBU styrker var indsat. 6. Efter befrielsen i 1945 hjælper DKB med at hente bl.a. hollandske børn til Danmark maj Mens det øvrige Danmark fejrer befrielsen, bombarderes Neksø og Rønne af russerne. Ved de omfattende skader blev CBU-kolonnen indsat erne, Dronning Ingrid deltager engageret i DKBs arbejde. 9. November 1956 i Ungarn. Russisk besættelse. Civilforsvarskorpset sendte en transportkommando med et hjælpesygehus til Budapest. 10. Februar 1953, Holland. Civilforsvarskorpset sendte en nødhjælpskonvoj til hjælp. Efter stormflodskatastrofen kørte de i 14 dage livsvigtige transporter til befolkningen Hospitalsskibet Jutlandia deltog i Koreakrigen. Dansk Røde Kors stod for ledelsen erne, Uddannelse. Civilforsvarets instruktører fik undervisning i England. 13. November 1956, Ungarn. Civilforsvarskorpset sendte et hjælpesygehus til Budapest efter opstandelsen. 14. Kemisk renseopgave i 1960 erne erne. Studiebesøg, opbygning af Civilforsvaret havde stor bevågenhed fra udlandet. 16. September Valby Gasværk, 4 dræbte og over 200 kvæstede. 17. Februar Der bygges standardruiner til uddannelse, over hele landet. Her ses Esbjergs nye ruin i Uglvig. 18. Maj Danske Kvinders Beredskabs 25 års jubilæum. Her ankommer H.M. Kong Frederik IX til receptionen. 19. Maj Standardruiner i Gudsø ved Kolding. Der rådes bl.a. over 25 km slanger på depotet i Smedegade august Jordskælv i Tyrkiet. Over 4000 døde. Danmark sender tæpper og penicillin. Her ses CF-korpset læsse et af flyvevåbnets fly. 21. August 1967 i Odense. Togulykke, 11 dræbte og 30 alvorligt kvæstede. 22. Januar Simmersted, Sønderjylland. 23 tons fenol løb ud nær vandværket. Politiet, brandvæsenet, frivillige brandværn samt CF-korpset indsat. 23. Januar Vulkanudbrud, Heimaey Island. 24. Januar 1976, Skåne. Storm over hele Nordeuropa evakueret ved det danske vadehav. 25. Maj Olieforurening i Øresund. CF-korpset indsat. 26. September Storevildmose. CF-korpset og brandvæsner var indsat, mosen brændte i 14 dage. Ca tønder land brændte. 27. Nytår Snestorm. Lyntoget sad fast i flere dage. Passagerer blev gravet fri af CF ere. 28. November Voldsom storm over Nordeuropa. Den jyske vestkyst særlig hårdt ramt. Vandstanden nåede rekordhøjder. Her i Løgstør kunne man sejle rundt i gaderne. 29. November Sjællands vestkyst. Den værste oliekatastrofe i Danmark nogensinde. 20 km strand alvorligt berørt af katastrofen fugle led en pinefuld død. CF-korpset ryddede op Hanstholm havn. CF-korpset samler sildeolie op i havnebassinet. 31. & Tingbæk kalkmine. Skakt styrtet sammen, 3 dræbte. Et langvarigt og komplekst eftersøgningsarbejde, CF-korpset og Falck indsat april En af Københavns smukkeste historiske bygninger Odd-Fellow Palæet, lægges i ruiner pga. voldsom brand Jordskælv i Tyrkiet. Danske styrker fra Beredskabsstyrelsen indsat Ex-Jugoslavien, borgerkrig. Beredskabsstyrelsen gennemførte transport af nødhjælp og flygtninge, og to nødhjælpschauffører bliver dræbt december Klampenborg galopbane lagt i ruiner efter en omfattende brand. 37. & december Jordskælv i Bam, Iran. Over døde ved katastrofen. Beredskabsstyrelsen indsat. 39. Juli Evakuering af danske statsborgere, fanget af krigen i Libanon Efter Tsunamien, Sumatra. Akutte operationer på mobilt nødhospital. 41. Januar Slukningsarbejde ved brand i Svendborg Storcenter. 42. & Beredskabsstyrelsen bidrager med brandberedskabet for UNIFIL i Libanon. Skolebørn prøver brandslukning. Brandøvelse Libanon, Hold 3B. 44. September KB Hallen ødelagt af en voldsom brand marts 2011, Aalborg. Eksplosion og brand i transformatorer, olie løber ud, koger og brænder januar 2012, Valbygårdsvej 44-50, Valby. 200 beboere evakueret, 35 lejligheder totalt raserede og 6. december Stormen Bodil angriber hele landet oktober Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke, H.M. Dronning Magrethe, fhv. præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Holmens Provst Ejgil Bank Olesen Øvelse i Tinglev februar Christiansborgs Slotsplads. Ved dagen var Beredskabsforbundet repræsenteret med en stander, hvor der blev informeret om forebyggelseskurser. 15

16

17 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Udrykningskolonner I september 1941 blev materiel og køretøjer til CB-udrykningskolonnerne, CBU, præsenteret ved Bernstorff Slot, som var hovedsæde for Statens Civile Luftværn og Statens Luftværnsskole, nu også CBU-skole. CBU-kolonnerne fordeltes med fire kolonner i Jylland, en på Fyn og fire kolonner på Sjælland, heraf en på Bernstorff Slot i Gentofte. CBU skulle yde hjælp til det lokale luftværn, hvis der udbrød krig eller indtraf en katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på særlige CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen. Samtidig med, at etableringen af CBU gav danskerne et beredskab, der hurtigt kunne træde til og hjælpe det lokale kommunale og frivillige beredskab, fik de danske myndigheder i det stille opbygget en decentral enhed, der hurtigt kunne reetablere en civil samfundsstruktur i tilfælde af, at Danmark blev splittet af krigshandlinger. Fordi CBU havde en organisationsstruktur med opgaverne fordelt på mange mennesker, kunne CBU sammen med de øvrige civile myndigheder være med til at holde en civil myndighedsstruktur intakt lokalt og om nødvendigt genopbygge den. En opgave som var vital for at opretholde et så sikkert og trygt samfund for danskerne i en situation med væbnede kampe og krigshandlinger i landet. På den måde sikrede danske politikere sig, at der - i en nødsituation uden kontakt til centrale myndigheder i København - ville være en velkendt og legitim autoritet og organisation tilstede lokalt. Det betød, at en besættelsesmagt ikke kunne gå ind og gøre noget medmindre, at den var klar til at begå en krigsforbrydelse. Den tankegang, at staten havde et overordnet ansvar for organiseringen af et system baseret på selvstændige og decentraliserede enheder med en klar instruks og bemyndigelse, kom senere til at indgå i politikken omkring det civile beredskab. Mangeartede opgaver Gennem hele besættelsen udfører frivillige en lang række faste opgaver i samarbejde med, og som støtte for, det statslige og kommunale beredskab. Endvidere bliver frivillige også sat ind i forbindelse med bombninger af blandt andet skibsværftet Burmeister & Wain, Den franske Skole og Sukkerfabrikken i København, samt ved bombning af blandt andet Århus Oliemølle. Opgaverne i forbindelse med de allieredes bombninger af mål i Danmark og sabotager gælder først og fremmest den aktuelle redningsindsats, men omfatter også opgaver om bevarelse af samfundsmæssige værdier. Blandt de faste opgaver fyldte luftmelding og husvagt meget for det frivillige beredskab i byerne, og i 1942 udvider Statens Civile Luftværn den frivillige luftværnsordning til også at omfatte landdistrikterne. I 1944 øger staten kravet til forebyggelse mod luftangreb, og man forpligter ejere af sammenhængende ejendomme med mere end tre etager til at foretage murgennembrydning for at sikre flugtveje. Senere samme år beslutter man, at der skal bygges flere beskyttelsesbunkers i København og provinsbyerne med luftværnspligt. I alt når man op på at bygge bunkers. 17

18 Krav om nedlæggelse af CB-politiet 20. juni 1944 forlanger den tyske besættelsesmagt, at Danmark nedlægger CB-politiet. Det er tyskernes opfattelse, at CB-politiet er en camoufleret, halvmilitær organisation mand bliver derfor overført til andre tjenestegrene, hvor de under resten af besættelsen varetager stort set de samme opgaver som før. Under det frivillige beredskab bliver der oprettet frivillige villaværn. I løbet af kort tid når denne gren af den frivillige indsats op på 275 værn med flere end frivillige deltagere. Den 19. september internerer tyskerne det danske politi og forlanger samtidig CB-organisationen nedlagt, mens CBU får lov til at fortsætte. Konflikten mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt optrappes på administrativt og politisk plan. Statens Civile Luftværn lukker kontorer og centraler over hele landet. Til gengæld internerer tyskerne luftværnschefen i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Tyskerne accepterer efter et par uger, at man genopretter Luftværnet. Betingelsen er dog, at der ikke indkaldes og uddannes nye værnepligtige eller frivillige. Kort tid efter overtager borgmestrene den lokale ledelse af luftværnet fra politimestrene, og CB skifter navn til Luftbeskyttelse, LB. Jyllandskorpset I en koordineret indsats forhandler danske og norske embedsmænd i efteråret 1944 med Tyskland om forholdene for danske og norske fanger i tyske koncentrationslejre. Som resultat af forhandlingerne fik Danmark og Norge i første omgang lov til at hente fanger fra en række koncentrationslejre i det sydlige Tyskland og samle dem i lejre, der lå tættere på Danmark. Til formålet opretter man Jyllandskorpset, der henter de første fanger hjem fra kz-lejrene Buchenwald sydvest for Leipzig, Dachau ved München og Neuengamme. Jyllandskorpset bestod af ansatte fra CBU, der meldte sig frivilligt til opgaven, og andre frivillige, samt nogle enkelte befalingsmænd og læger, der fik ordre om at deltage. Da Danmark senere fik lov til at hente en del af dem helt hjem til Danmark, trådte Danske Kvinders Beredskab, DKB, til. Deres opgave var i første omgang at oprette karantænestationen i Padborg. Nye opgaver med befrielsen Da Tyskland kapitulerer den 4. maj 1945, og Danmark kan fejre befrielsen, får beredskabet nye opgaver. I en kort overgang bliver de fastansatte i CBU bevæbnet, og opgaven var at hjælpe til med at opretholde ro og orden frem til det tidspunkt, hvor politiet igen kunne være på plads. Udover denne opgave fik den bevæbnede udgave af CBU også bevogtningen af strategiske punkter i det kaotiske vakuum efter befrielsen. 18

19 Når hjælp er en æressag Statens Civile Luftværn påtager sig forplejning af de omkring tyske soldater, der opholder sig på tyske lazaretter i Danmark, mens bevogtning af opsamlingslejrene for tyske flygtninge blev lagt i hænderne på politiet med hjælp fra indkaldt CB-mandskab. Lejrene blev senere til egentlige flygtningelejre. Beredskab under kold krig Efter krigen ligger det politiske og folkelige fokus på fred, men man er meget bevidst om, at freden i 45 er skrøbelig og, at der er et voldsomt power game i gang mellem de vest-allierede og Sovjet. På den internationale scene får vi FN, De forenede Nationer, og en institution, der skal varetage folkeretten og søge at bilægge stridigheder mellem lande inden, at de udvikler sig til væbnede konflikter. I Danmark bliver politikerne enige om at etablere et civilforsvar med Civilforsvars-Forbundet - det nye navn for Dansk Luftværnsforening - som organisation for den frivillige del og Civilforsvarskorpset som den statslige del. Kommunalt opretter man civilforsvarskommissioner med en daglig leder i hver af landets kommuner, og Civilforsvarsstyrelsen anmoder samtlige politimestre, der hidtil har virket som luftværnschefer, om at indgå aftale med kommunalbestyrelsen i CF-pligtige byer om overførelse af den kommunale del af civilforsvaret til kommunen. I det hele taget er perioden præget af organisatorisk udvikling, uddannelse af de frivillige i beredskabet og forberedelse på en eventuel ny stor krig. Danmark skriver under på Atlantpagten og er i 1949 med til at stifte NATO. Udover at frivillige medvirker ved nationale beredskabsøvelser og store internationale øvelser, stiller frivilligt mandskab også op til internationale opgaver. Blandt andet i forbindelse med Ungarn-krisen i 1956, hvor frivillige medvirker til transport af et hjælpesygehus. Der bliver også trukket på frivilligt mandskab i forbindelse med ulykker, herunder ved gaseksplosionen på Valby Gasværk den 26. september Her indrettede Civilforsvaret og frivillige forplejning på to lokale skoler. I de efterfølgende år er danske frivillige også med ude i verden til en række nødhjælpsopgaver, hvor verdenssamfundet har bedt Danmark om hjælp. Opgaverne spænder fra humanitær deltagelse i forbindelse med krige som for eksempel hospitalsskibet Jutlandias udsendelse til Korea-krigen til redningsindsatser efter naturkatastrofer. Uddannelse og folkeoplysning får en stadig mere central position i det civile beredskabsarbejde. Det er især på områder som elementær brandslukning og førstehjælp, der ydes en stor uddannelsesmæssig indsats. Selv om den kolde krig raser op gennem 60erne og 70erne er udviklingen mod stabil fred i Europa tydelig. Nogle få gange i perioden bliver beredskabet varslet, blandt andet i forbindelse med tjekkoslovakkernes oprør mod Sovjet under Foråret i Prag i Beredskabsloven og politikken for det civile forsvar bliver revideret flere gange og justeret i forhold til det reelle behov, og i 1990 bliver Danske Kvinders Beredskab nedlagt. 19

20

21

22

23 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Fred i Europa Med Berlinmurens fald den 9. november 1989 skifter trusselsbilledet i Europa, og man begynder i Danmark som i de øvrige NATO-lande at diskutere omfanget og formen af beredskabet. Man kunne som konsekvens af Jerntæppets og de kommunistiske styrers opløsning se på beredskabet med andre øjne. Konklusionen på den debat kommer i form af Beredskabsloven, der trådte i kraft i Den samler Brandloven, Civilforsvarsloven og Lov om det civile beredskab i en lov. I loven tilpasser man beredskabet til behovet og den samfundsmæssige udvikling. Med et øget fokus på redningsberedskabet bliver det nye beredskab også en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med internationale opgaver rundt omkring i verden. En indsats som primært har været styret fra Udenrigsministeriet efter anmodning om hjælp fra det internationale samfund. Op gennem 90erne bidrager Danmark med frivillige til opgaver i blandt andet eks-jugoslavien. I de seneste år har danske frivillige været udsendt i forbindelse med tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet på Haiti i 2013 og orkanen Hainans hærgen på Filippinerne i Herhjemme er de frivillige i beredskabet i dag et vigtigt supplement til det kommunale beredskab i mange kommuner. Opgaverne er koncentreret om indsats ved brand og større ulykker, oprydning efter storm og oversvømmelser, samt uddannelse af danskerne til i højere grad at kunne klare sig selv under voldsomme vejrsituationer. Forsvar mod naturens luner Klimaforandringer og udsigten til mere ekstreme vejrsituationer har sat dagsordenen for arbejdet i beredskabet i det seneste årti, og det fokus er forstærket efter de seneste to store storme, Allan og Bodil i oktober og december Når Danmark bliver udsat for den slags ekstreme vejrsituationer, er det frivillige mandskab en meget vigtig ressource, når samfundets infrastruktur er truet, og der skal ryddes op efter stormens hærgen. Den type opgaver bliver der flere af, og herhjemme bliver det i høj grad Beredskabsforbundets opgave at uddanne og ruste danskerne til at tage vare på sig selv, familien og boligen. Vi skal flere gange om året se på vores bolig med beredskabsøjne og vurdere, om vi kan ændre eller forbedre ting, så boligen kan modstå en voldsom storm eller orkan og eventuelle eftervirkninger som stormflod og oversvømmelser. Der vil også fremover være brug for danske frivillige i forbindelse med naturkatastrofer og konflikter ude i verden. Med et stort dansk engagement i verden er det naturligt, at Danmark også stiller med veluddannede frivillige til redningsopgaver i Billedtekster: forbindelse med naturkatastrofer og den efterfølgende oprydning, samt med et beredskab til at hjælpe civile befolkninger, der kommer i nød under væbnede konflikter og har brug for humanitær hjælp. Note: Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Hollænder, Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren, Barak H1, og bidrag fra Barak H1 s arkivmateriale. 23

24 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim 24

25 25

26 Beredskab er et fælles ansvar Det ligger dybt i den menneskelige natur at involvere sig, tage et medansvar og hjælpe til, når der sker små og store alvorlige hændelser. Engagementet kommer til udtryk på mange måder. Fra den impulsive lyst til at komme med en kande kaffe til brandmændene, der har været på arbejde i mange timer, til at uddanne sig og stå til rådighed for det frivillige beredskab. Af Anders Hochheim For Tom Behnke, Beredskabsforbundets nytiltrådte præsident, er det vigtigt, at vi som samfund tager imod den frivillige hjælp uanset om den er organiseret og struktureret eller spontan. - Vi har brug for de frivillige. Det sker jo desværre ind i mellem, at der sker hændelser, ulykker og katastrofer, som er så store, at vi skal styrke det daglige, kommunale eller statslige beredskab, siger Tom Behnke. - I de situationer, hvor hændelsen er meget omfattende eller strækker sig over længere tid, kan det faste personel ikke blive ved og ved og ved i det uendelige, og de skal have back-up. Det kan helt banalt være en organiseret indsats med forplejning undervejs eller mulighed for at afløse, så det daglige beredskab kan komme hjem og hvile ind i mellem. - I de situationer er det vigtigt, at vi har det frivillige beredskab, som kan tage over og sikre, at dét, man har fået styr på, ikke bare blusser op igen. - Så i mine øjne er det imponerende, at så mange mennesker helt uegennyttigt yder en stor frivillig indsats, uddanner sig, holder det ved lige og står klar til at rykke, når der er behov for det. Det bidrag vil jeg gerne støtte. Beundring Tom Behnke, der er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, overtog posten som Beredskabsforbundets præsident efter socialdemokraten Bjarne Laustens fratrædelse ved landsledelsesmødet i marts i år. - Det har altid haft min store beundring, at så mange frivilligt tager ansvar og står til rådighed til opgaver, som kan være farlige. Derfor lå det lige for at sige ja, da de frivillige spurgte, om jeg ville være præsident for Beredskabsforbundet. Beredskabsarbejdet er ikke helt fremmed land for den nye præsident. Tom Behnke arbejdede som politimand inden, at han kom ind i Folketinget, og holder stadig kontakt med kolleger og borgere med gennemsnitligt to vagter pr. måned. - Som politimand har jeg været ude til alle typer ulykker og hændelser og mødt brand- og redningsfolk i enhver sammenhæng, så jeg ved godt, hvad de går og laver. Men det har selvfølgelig mest været folk fra det daglige beredskab, jeg har mødt, fortæller Tom Behnke. - Alligevel blev jeg ret overrasket, da det gik op for mig, hvor mange forskellige typer opgaver, der bliver varetaget af frivillige. I forbindelse med introduktionen til Beredskabsforbundets arbejde var det en udfordring for Tom Behnke at stille spørgsmålet: Hvad er det egentligt, I går og laver? - Det gik op for mig, at de frivillige i Beredskabsforbundet udfører rigtigt mange opgaver, at de ofte har flere roller og i det hele taget varetager funktioner, som jeg ikke lige havde forestillet mig. De mange forskellige opgaver og funktioner er efter Tom Behnkes opfattelse en udfordring i sig selv, når han og andre fra Beredskabsforbundet i få sætninger skal fortælle om de frivilliges opgaver og roller i forbindelse med beredskabsplaner og indsatser ved ulykker og katastrofer mv. Danskerne skal uddannes Han ser det som en vigtig opgave, at Beredskabsforbundet kommunikerer klart og tydeligt om det frivillige beredskabs kompetencer og opgaver. - Hvad er det forbundets frivillige kan tilbyde samfundet og danskerne, så vi alle sammen får en mere tryg og sikker hverdag? Hvad kan de frivillige byde ind med, når der er brug for hjælp og assistance ved alvorlige ulykker og hændelser? - Når jeg ser på de frivilliges opgaver, så er det alt fra brand til redning til naturkatastrofer til førstehjælpsvagter og befolkningsuddannelse. De tidligere førstehjælpskurser er erstattet af borgeruddannelsen, som jeg selv har været stor fortaler for. Befolkningsuddannelsen er et tilbud til alle danskerne om uddannelse og vejledning til, hvordan de i højere grad kan klare sig selv gennem viden om forebyggelse og forståelse 26

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige. Sådan nogen, der ikke er sig selv nok. Sådan nogen, der stopper op, hvis andre har brug for hjælp. Ikke fordi de vinder noget ved det,

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 B rand og Redning FOTO: 1 Indledning: Dette er min første beretning som kredsleder for Beredskabsforbundet Sønderborg. 2008 har været

Læs mere

Pressekit for journalister

Pressekit for journalister Pressekit for journalister Velkommen til Hjemmeværnets Landsøvelse 2016. I dette pressekit har vi samlet forskellige informationer til dig, som dækker Landsøvelsens begivenheder for et medie. I pressekittet

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen,

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 16. august 2012 kl. 19.00 hos Søren Simonsen, Engerødvej 13, 3200 Helsinge.

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011 2012 Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning 2 På lands- og regionsplan 2 På kredsplan 4

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

EVAKUERING AF SÅREDE

EVAKUERING AF SÅREDE ,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Beredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar

Beredskabsplan for oversvømmelse i Aarhus Kommune - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar Beredskabsplan for oversvømmelse i - beredskabsplanlægning i praksis samt overvejelser om sektoransvar Jakob Larsen, Aarhus Brandvæsen Lone Mossin, Natur og Miljø Kontekst: Kontekst: Skybrud i Lystrup

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

FRIVILLIG VI KIGGER TILBAGE PÅ. December 2015

FRIVILLIG VI KIGGER TILBAGE PÅ. December 2015 FRIVILLIG December 2015 VI KIGGER TILBAGE PÅ 2015 Nytåret 2015 Året går på hæld, og et nyt år med mange nye muligheder og udfordringer står for døren. 2015 blev året med de store omvæltninger i dansk beredskab.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Militærregion... 1. Civilforsvarsregionen... 5. Civilregionen... 7. Beredskab Storkøbenhavn... 8

Militærregion... 1. Civilforsvarsregionen... 5. Civilregionen... 7. Beredskab Storkøbenhavn... 8 Regionskommandocentraler i region VI Tilbage til forsiden. Læs mere om det civile beredskab på regionalt niveau her. Læs mere om de regionale kommandocentraler generelt her. Indhold Militærregion... 1

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

FRIVILLIG. Forsvarsminister Nikolai Wammen uddelte Frivilligprisen - Per Højen modtog prisen som årets frivillige i Redningsberedskabet

FRIVILLIG. Forsvarsminister Nikolai Wammen uddelte Frivilligprisen - Per Højen modtog prisen som årets frivillige i Redningsberedskabet FRIVILLIG april 2015 Forsvarsminister Nikolai Wammen uddelte Frivilligprisen - Per Højen modtog prisen som årets frivillige i Redningsberedskabet Frivilligprisen uddelt på Christiansborg til Per Højen,

Læs mere

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres

Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Lars Høg Schou Kolonnechef Souschef Nationalt Beredskab Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. august 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. august 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. august 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Mads Emil Petersen, René Andersen,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Program forår Torsdage i ulige uger. Fra klokken 16 i Videndjurs multisal N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa

Program forår Torsdage i ulige uger. Fra klokken 16 i Videndjurs multisal N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa Program forår 2013 Torsdage i ulige uger Fra klokken 16 i Videndjurs multisal N.P. Josiassensvej 44, 8500 Grenaa Torsdag 17/1 kl. 16 Solstorm? Hvordan vil en længe forventet solstorm påvirke Danmark? Rasmus

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Hanne Buchholdt, Niels

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper Janholm, Kirsten Nielsen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere).

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere). Førstehjælp betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2009 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2009 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2009 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Kirsten

Læs mere

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 D. 6. december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med orkan og forhøjede vandstande. Flere områder i Roskilde Kommune blev dengang hårdt

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tør du blive frivillig? Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert!

Tør du blive frivillig? Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert! Tør du blive frivillig? Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert! Som frivillig bærer arbejdet lønnen i sig selv Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Gambias Venner til Beredskabets årsmøde på Beredskabsstationen i Silkeborg

Gambias Venner til Beredskabets årsmøde på Beredskabsstationen i Silkeborg Gambias Venner til Beredskabets årsmøde på Beredskabsstationen i Silkeborg I februar måned i år blev der afholdt årsmøde i Beredskabsforbundet hos Brand og Redning i Silkeborg. Fra Gambias Venner deltog

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 24. maj 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 24. maj 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 24. maj 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels Ahrends

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds

Samarbejdsaftale mellem. Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune. Beredskabsforbundet Djurslands kreds Samarbejdsaftale mellem Norddjurs Kommune, Syddjurs kommune og Beredskabsforbundet Djurslands kreds Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for aftalen og aftalens parter....2 2. Generelle opgaver....2 Information

Læs mere

Mødereferat fra Hovedbestyrelsesmødet den 11. august 2007 på Broager Brandstation

Mødereferat fra Hovedbestyrelsesmødet den 11. august 2007 på Broager Brandstation Side 1 af 5 Mødt var: Arne Christensen (AC) Andreas Hoffmann (AH) Henrik Sohl (HS) Otto Hirschel (OH) Johannes Johannesen (JJ) Peter Petersen (PP) Peter Sørensen (PS) Afbud fra: Ole J. Sørensen Forelægger:

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen

Assistance fra. Beredskabsstyrelsen Assistance fra En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere