CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 AR TI KE L M Ma ÅN j 2 ED 01 E 4 NS CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN - et eksempel til efterfølgelse Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør, historiker Arbejdet i Den store Skolekommission foregik i København bl.a. ved møder i centraladministrationen og på Christiansborg Slot. Statsråd foregik i beletagen ud mod slotspladsen. Mens resten af Danmark i 2014 fejrer 200 året for indførelsen af de danske skolelove, kan Museum Lolland-Falster takket være statsmanden og landboreformatoren C.D.F. Reventlows progressive skoletanker markere 222 året for den kongelige godkendelse af skolereglementet for grevskabet Christianssæde. Skolereglementet af marts 1792 stadfæstede Christian VII med sin underskrift og det kongelige segl det håndskrevne skolereglement for skolerne på grevskabet Christianssæde, som C.D.F. Reventlow året i forvejen havde ladet udfærdige. C.D.F. Reventlow havde i flere år arbejdet på at forbedre skolevæsenet på grevskabet og skabe de optimale økonomiske ram- mer for undervisningen af landbobefolkningens børn. Den kongelige godkendelse af skolereglementet skal således ikke ses som begyndelsen på en reformering af skolerne på Christianssæde, men derimod som den foreløbige kulmination på arbejdet.1 C.D.F. Reventlow kunne da også et par måneder senere, i juli 1792, med begejstring skrive til sin søster fra Lolland: jeg glæder mig inderlig over, hvad Gud har værdiget mig at udrette her. Meget skønt, meget godt er der udsaat; men endnu langt mere vil der engang blive høstet. Ogsaa mine Skoler blomstre; over Halvdelen er forsynet med gode Lærere, og Fremgangen er kendelig for hvert Aar, der gaar.2

2 Tilfredsheden med skolernes fremgang skinner tydeligt igennem, og idet over halvdelen af skolerne allerede levede op til reglementets krav om gode lærere, vidner det om det arbejde, som C.D.F. Reventlow i flere år havde stået bag. 26. oktober samme år som reglementet blev godkendt, kvitterede trykker Holm i København for betalingen af 100 trykte eksemplarer af skolereglementet, og tre dage efter kom regningen på hæftningen af reglementet i papir. 3 C.D.F. Reventlow kunne nu ikke blot dele et reglement ud til hver af grevskabets skoler, men kunne formentlig også forsyne meningsfæller og kollegaerne i Den store Skolekommission, som han i 1789 havde været med til at nedsætte, og som han siden var medlem af, med et indbundet eksemplar. Skolereglementet for grevskabet Christianssæde skal nemlig ikke kun ses som et regelsæt for skolerne, men også som et indlæg i den skoledebat, der prægede kommissionens arbejde, og som C.D.F. Reventlow forsøgte at påvirke sammen med sin lillebror Johan Ludvig Reventlow. ind i rækken af progressive og reformivrige storgodsejere, der ønskede at højne uddannelse og skolegang for landbobørnene på deres besiddelser. De forskellige skolereglementer var i høj grad inspireret af hinanden, og alle som en baserede de sig på udenlandske forbilleder udarbejdet af progressive foregangsmænd. Særligt den tyske foregangsmand, godsejer og lærebogsforfatter Friedrich Eberhard von Rochow, der på sit mecklenborgske gods Reckahn i 1770-erne havde vist vejen for et effektivt og moderne skolevæsen på landet, kom til at præge brødrene Reventlows tanker. Trods fraværet af direkte korrespondance mellem brødrene Reventlow og Rochow, når der ses bort fra et brev fra Rochow til J.L. Reventlow i december 1789, 5 så træder inspirationen fra Reckahn tydeligt frem i brødrene Reventlows skolereglementer. I regle- Den store Skolekommission havde til formål at undersøge behovet og mulighederne for landsdækkende skolereformer, og efter i 1791 at have fokuseret på skolelærernes uddannelse med etableringen af Blaagaard Seminarium, vendte kommissionen igen sin opmærksomhed på nyindretningen af skolevæsenet i Danmark. Det var forment-lig ikke en tilfældighed, at skolereglementet for Christianssæde netop fik sin underskrift i Den kongelige godkendelse var udtryk for et strategisk træk fra C.D.F. Reventlow i forsøget på at påvirke debatten ved at vise, hvordan et velfungerende skolevæsen kunne indrettes. Skolereglementet blev året efter fulgt op af C.D.F. Reventlows første gennemarbejdede betænkning for en national skolelovgivning, der i 1793 blev fremlagt i kommissionen. 4 Nye strømninger C.D.F. Reventlows skolereglement var rundet af såvel hans egne visioner for skolerne som hans lillebrors tiltag på det fynske baroni Brahetrolleborg. Allerede i 1783 havde J.L. Reventlow fået indført et skolereglement for sine tre skoler på Fyn, og i årene efter etableredes både et lærerseminarium og senere en kostskole på Brahetrolleborg. I 1786 havde kollegaen i skolekommissionen, Heinrich Ernst von Schimmelmann, fået indført et lignende reglement på grevskabet Lindenborg sydøst for Aalborg, og seks år senere skulle C.D.F. Reventlow nu skrive sig Forsiden på det håndskrevne skolereglement for grevskabet Christianssæde. Den ensartede håndskrift indikerer, at det ikke er C.D.F. Reventlow, der har nedskrevet bestemmelserne. Formentlig tilhører skriften enten hans sekretær eller en underordnet på kontoret. Museum Lolland-Falster

3 mentet for skolerne på Christianssæde fremgår det bl.a., at skoleholderne skulle: tilstilles et Eksemplar af Reimans Beskrivelse over disse [Rochows] Skolers Indretning,6 hvori skoleholderne kunne søge råd og viden om skolegangens udformning. Som på Rochows skoler var ønsket ikke alene at forsyne landbobefolkningens børn med brugbare færdigheder udi læsning, skrivning og regning, men også at forme dem til arbejdsomme, vindskibelige og harmoniske medmennesker, der kunne sikre morgendagens velstand og støtte op om fædrelandets forsvar. Skolen og samfundet i 1700-tallet Allerede da de første statslige skoletiltag på dansk grund blev iværksat under Christian VI i 1739, havde sigtet været på andet og mere end blot at forsyne eleverne med kristendomskundskaber og læsefærdigheder. Christian VIs skoleforordning var en del af et sammenhængende lovarbejde i 1730-erne, der havde som mål at få riget ud af den økonomiske krise, der særligt prægede landbruget. Med stavnsbåndets indførelse i 1733 sikredes arbejdskraften på herregårdene, og dermed at fæstegårdene der var statens skattegrundlag på landet var besatte. I 1735 blev kirketugtsforordningen indført, og året efter blev konfirmationen lovpligtig. Styringen af landbobefolkningens hverdag og religion var dermed lagt i faste rammer, og med skoleforordningen af 1739 kom der også en statslig kontrol af den viden, som eleverne opnåede i skolerne. Målet var ikke kun at skabe gudfrygtige undersåtter i tråd med de pietistiske strømninger, der prægede hoffet og centraladministrationen i perioden, men også at skabe en lydig og tjenstvillig befolkning, der støttede op om den gudgivne enevælde. Eleverne skulle i skolerne lære: hvorved de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.7 Skoleforordningen af 1739 blev aldrig den succes, som centraladministrationen havde håbet. Bestemmelserne var svære at få udført, og forordningen mødte modstand i flere kredse, bl.a. fra godsejerne, der oprindeligt var tiltænkt en rolle som økonomisk garanter for skolerne. Først med landboreformerne i 1780-erne satte kredsen af indflydelsesrige godsejere og embedsmænd igen gang i en national skoledebat. Som tidligere var skolen heller ikke nu tænkt som et isoleret projekt, men som en del af det reformarbejde, som bl.a. C.D.F. Reventlow var så varm en fortaler for. Oplysningstidens optimistiske syn på individet og C.D.F. Reventlow lod sig male omkring af portrætmaleren Hans Hansen. Trods tildelingen af elefantordenen i 1803 var C.D.F. Reventlow på dette tidspunkt politisk trængt, særligt i skolespørgsmålet. Museum Lolland-Falster periodens nyeste pædagogiske tanker spillede også ind på skoledebatten og de private tiltag, som blev sat i søen af foregangsmændene i regeringsarbejdet. Præget af periodens betydningsfulde statsretslige tænkere vidste personer som C.D.F. Reventlow tidligt, at en forbedring af vilkårene for landbobefolkningen med udskiftning af jorderne, udflytning af gårdene og ophævelse af stavnsbåndet måtte følges op af en forbedret skolegang. Blev befolkningen på landet ikke klædt ordentlig på til at håndtere den nye virkelighed med ansvar for egen lykke og fod under eget bord, kunne det ikke blot gå gruelig galt for det enkelte individ, men for hele samfundet. Fremtidens bønder skulle ikke kun klædes på fagligt og med kundskaber, de skulle lære at være underdanige, flittige og have gode sæder. Det være sig i deres arbejde i landbruget, i deres omgang med medmennesker eller i deres forhold til fædrelandet. På børns og forældres præmisser Vejen hertil gik gennem skolen, hvor undervisningen skulle foregå med afsæt i børnene, og hvor fagligheden skulle øges i takt med, at eleverne kunne tage lærdom til sig. I skolereglementet for Chris-

4 syv kort over Danmark og syv tilsvarende over Møn, Lolland og Falster for en samlet pris af 125 rigsdaler 1 mark og 12 skilling hos boghandler Christian Gottlob Proft i København. Bøgerne blev fordelt til grevskabets skoler, hvor de flittigt må være blevet læst. Så flittigt, at regnskaberne i årene efter igen og igen omtaler indkøb af nye lærebøger - i juli 1794 bl.a. fra Marieboe Marked, hvor 24 lærebøger indkøbtes til skolerne i Skørringe, Vejleby og Tirsted. 11 Sidstnævnte skole fik to dage senere yderlige en forsyning bøger fra Rødby Marked, som godsinspektør Fasting fra grevskabet betalte. Mens C.D.F. Reventlow søgte at imødekomme sine politiske modstandere i skolesagen og med årene tilnærmede sig de mere konservative kræfter, så fastholdt hans lillebror Johan Ludvig Reventlow et idealistisk standpunkt i skolespørgsmålet. Museum Lolland-Falster tianssæde betonede C.D.F. Reventlow, at eleverne skulle forstå det, de lærte, og derfor ikke måtte lære for abstrakte og komplekse begreber: før deres Forstand har naaet nogen Modenhed som det bliver noteret i skolereglementet. 8 Skolen skulle være lys og venlig. Eleverne måtte ikke kede sig, og skoleholderen skulle sikre, at eleverne: imellem Timerne har Tilladelse til at røre sig uden for Skolen til Forfriskning for Sjæl og Legeme. 9 Undervisningen skulle tage afsæt i børnene, og lærebøgerne skulle være skrevet, så børn forstod dem. Bl.a. kunne den tyske foregangsmand F.E. von Rochows lærebøger bruges. Af regnskabsbøgerne for Christianssæde fremgår det, at der blev købt stort ind af netop Rochows bøger, hvor særligt hans bog Børnevennen var en populær udgivelse. I september 1792 blev der købt stort ind af bøger til grevskabets skoler, deriblandt 60 eksemplarer af Børnevennen, hvilken kun i antal blev overgået af de to bøger: Feddersens Jesu Levnets Historie, der blev indkøbt i 160 eksemplarer, og Den Nye Læsebog i kristendom, der i antal kom op på 200 stk. 10 Alt i alt blev der indkøbt 501 bøger, Forældrene til børnene i grevskabets skoler skulle: befries for at anskaffe til Børnene andre Bøger, end A.B.C., Katekismusen og Salmebøger, de øvrige Bøger anskaffes af Skolekassen, ligesom også Papir, Blæk, Regnetavler osv.. 12 Skolen skulle ikke kun være en positiv oplevelse for eleverne der kunne forvente ros eller ligefrem pengegaver på mellem 4 mark og 1 rigsdaler ved god skrivning 13 den måtte heller ikke ligge forældrene til byrde. Udgifterne til materialer skulle derfor minimeres, ligesom børnene i de travle perioder i landbruget skulle holdes hjemme, så de kunne hjælpe til på gården. Ved høsten i hele fire uger, mens eleverne måtte holdes: fra Skolen 14 Dage i Sædetiden om Foraaret og 8 Dage i Sædetiden om Efteraaret, hvilke Dage enhver Gaardmand kan vælge, efter som han til sin Avlingsdrift finder belejligst. 14 Dette til trods for, at C.D.F. Reventlow fastholdt et ideal om daglig skolegang og en betoning af vigtigheden i fremmøde: For nu at nytte denne Undervisningsmaade er det nødvendigt, at Børnene uafbrudt og flittigt søger Skolen. Men dertil er det ikke nok at Forældrene og Vedkommende ikke hindrer Skolegangen, men Børnene maa selv med Villighed og Glæde søge og ønske den, og det gør De, naar De ikke anser samme som en Tvang, men føler det angeneme og nyttige af det De lærer,. 15 Idealerne var én ting, virkeligheden en anden. C.D.F. Reventlow havde i sit skolereglement erkendt, at hensynet til landbruget og bøndernes behov for arbejdskraft i spidsbelastningsperioder måtte tilgodeses. Skulle forældrene sende deres børn frivilligt i skole, måtte det ske på en måde, hvor de blev ramt mindst muligt. Skolen måtte ikke falde hverken unge eller gamle for brystet, og med den pragmatiske og kompromissøgende politik, som C.D.F. Reventlow lagde for dagen i skolesagen, forsøgte

5 han at imødekomme de forskellige interessenter i skoledebatten fra de mere konservative kræfter i Den store Skolekommission til de bønder og elever, der var omfattet af hans skoletiltag. Det politiske spil Det tog tid og krævede velvillighed at få ført det omfattende lovgivningsarbejde med landboreformerne ud i livet. Særligt skulle arbejdet med skolerne vise sig at være problematisk, og undervejs mødte C.D.F. Reventlow modstand og modvilje i skolespørgsmålet fra såvel kollegaerne i kommissionen som blandt godsejere og fæstebønder rundt i landet. Målet for C.D.F. Reventlow var dog ofte vigtigere end vejen dertil, og som også arbejdet med landboreformerne skulle vise, afsøgte C.D.F. Reventlow de farbare veje og gav gerne indrømmelser for at få fremdrift i reformarbejdet. 16 Igennem 1790 erne førtes i Den store Skolekommission løbende debatter, bl.a. om kirkens rolle i skolen. Diskussionerne tydeliggjorde, at den konservative biskop Nicolai Edinger Balle og de reformivrige Reventlow-brødre ofte var modpoler. Mens lillebroren J.L. Reventlow ofte stod stejlt på sine synspunkter i skolekommissionen såvel som i sit arbejde på Brahetrolleborg sporedes igennem 1790-erne en opblødning fra C.D.F. Reventlows side. Tilnærmelsen til biskop Balle, der ligeledes igennem debatten blødte sine synspunkter op, var ikke kun udtryk for en nuancering af C.D.F. Reventlows standpunkter, men også et udtryk for at han i stigende grad kom i politisk mindretal i skolekommissionen. Ved indrømmelser kunne han stadig opnå den fremdrift i skolesagen som en fastholdelse af standpunkter Den sidste skole C.D.F. Reventlow lod forny, var skolen i Langet, som i 1817 blev nyopført med lerklinede vægge og stråtækket tag. Bygningen fungerede frem til 1904 som skole for lokalområdet. I blev den flyttet til Frilandsmuseet i Maribo. Foto: Finn Brasen ikke kunne give. Etableringen af Vesterborg Seminarium i 1802 er måske det bedste eksempel derpå. Hvor lillebroren J.L. Reventlow havde argumenteret for en klar opdeling mellem skolen og kirken således var hans eget seminarium underlagt en bestyrelse med overvægt af verdslige medlemmer 17 så blev præstegårdsseminariet i Vesterborg et udpræget kirkelig anliggende underlagt en direktion bestående af præsten i Vesterborg, senere biskop, Peter O. Boisen, C.D.F. Reventlow selv, stiftamtmanden, seminariets førstelærer: samt nogle Præster, valgte af de øvrige Direktører. 18 Kirkens indflydelse og organisation var både stærk og veludbygget, og det kunne udnyttes til fremme af læreruddannelsen. Kompromis og modstand I slutningen af 1790-erne tabte C.D.F. Reventlow i stigende grad politisk terræn i statsrådet, samtidig med at han blev isoleret i arbejdet med skolen. I 1797 gik hans politiske mentor og den reelle leder af statsrådet, Andreas Peter Bernstorff, bort, og fire år efter døde broren og forkæmperen i skolesagen, J.L. Reventlow på Fyn. Samtidig svandt optimismen og det økonomisk grundlag ind i takt med at krise og stagnation kom til at sætte den politiske dagsorden. Skulle arbejdet med skolevæsenets forbedring sikres, måtte C.D.F. Reventlow nærme sig sine modstandere i skolekommissionen. Samtidig havde han fra grevskabet Christianssæde indhentet erfaringer bl.a. i forhold til vanskeligheder ved at finde egnede seminarieuddannede lærere der formentlig også bidrog til, at modsætningerne mellem de konservative kræfter, der ønskede skolen koblet til kirken, og C.D.F. Reventlow, der langt hen ad vejen lå på linje med sin lillebror, mindskedes. Hvorvidt præstegårdsseminariet i Vesterborg kan betegnes som et tilbageslag for C.D.F. Reventlow i kampen mod de mere konservative og kirkelige kræfter i skolespørgsmålet, lader sig således ikke umiddelbart afgøre. Tilnærmelsen til biskop Balle kan i lige så høj grad ses som udtryk for, at C.D.F. Reventlow var en politisk taktisk spiller, der kunne tage og give i spillet om magten, og en person, der ved egne erfaringer havde observeret, hvordan en hensigtsmæssig skoleordning kunne etableres. I 1799 forelå Den store Skolekommissions betænkning. C.D.F. Reventlow havde klippet en hæl og hugget en tå undervejs i arbejdet, men han var endnu aktiv og dybt engageret i skolevæsenet. Han havde stadig ikke opgivet håbet om, at hans skolevæsen på Christianssæde kunne være et forbillede for den

6 kommende danske skolelovgivning, der lod vente på sig. I 1802 håbede han således på, at kronprins Frederik ville gøre sin entré på Lolland under sin tilbagerejse fra Fyn, men slukøret måtte han i sin dagbog konstatere, at muligheden for at påvirke kronprinsen gennem eksemplets magt endnu engang var forpasset: Mig fortryder det meget at han ikke seer mine Skove og mine Skoler som vilde have været ham meget nyttigt. 19 Følelsen af ærgrelse over at blive forbigået skinner tydeligt igennem en følelse der i stigende grad gjorde sig gældende i hans regeringsarbejde. C.D.F. Reventlow følte, at kronprinsen lod sig vejlede af dårlige rådgivere, bl.a. hertugen Frederik Christian af Augustenborg, hvis fokus i skolespørgsmålet lå på latinskolerne og universitetet. Hertugen havde flere indvendinger mod Den store Skolekommissions udspil til en skolereform, og disse kom om noget til at sætte grå hår i hovedet på C.D.F. Reventlow. Det endelige lovgivningsarbejde trak i langdrag, bl.a. på grund af uenighed mellem C.D.F. Reventlow og hertugen, og i august 1802 betroede C.D.F. Reventlow sig endnu engang til dagbogen med sine frustrationer: Jeg arbejdede i denne Tiid især paa et svar paa Hertugen af Augustenborgs Critik over Udkastet til en Lovordning for Almue Skolerne. Flere Fordomme og skin Domme, og mere Galde findes næppe paa et Sted samlede. Det er Skade at Forfængelighed og høj Philosophi saaledes har forskruet ham, og tilintetgiort det Gode han ellers ved hans ved Fliid erhvervede Kundskaber og med hans naturlige Viktighed kunde stifte. Gud give at jeg maa skrive uden Galde og uden Fordomme med Beskedenhed og Friemodighed, og at Sagen maae faae et god Udfald. 20 Skolesagen var som landboreformerne blevet en personlig sag for C.D.F. Reventlow. Kritikken af kommissionsarbejdet føltes som en personlig kritik, og den manglende anerkendelse af hans indsigt og erfaringer fra skolearbejdet på Christianssæde gjorde ondt på den selvbevidste statsmand. Som skolereglementet for Christianssæde var tiltænkt en rolle som mønstereksempel for de nationale skolelove, så havde C.D.F. Reventlow også en tanke om, at skoleholderen skulle gå foran som et eksempel til efterfølgelse for eleverne i hans skole. Forslaget til en separat indgang for eleverne på tegningen til udvidelse af Landet Skole i 1814 blev opgivet, da C.D.F. Reventlow ønskede at eleverne i den fælles indgang skulle kunne se ind i skoleholderens hjem for derigennem at se veldrevet hjem. Museum Lolland-Falster Afrunding Da skolelovene i 1814 endelig kunne vedtages, havde C.D.F. Reventlow trukket sig fra regeringsarbejdet for at hellige sig arbejdet på grevskabet Christianssæde. Ønsket om at gøre sine skoler til et mønstereksempel til national efterfølgelse var samtidig blevet lagt på hylden. Hans fokus lå nu alene på driften af og fremgangen i hans egne skoler, som med årene fik en mere og mere fremtrædende plads i hans bevidsthed. 21 At skolerne på Christianssæde vedblev at være en hjertesag for C.D.F. Reventlow bevidner bl.a. hans kongelige til-ladelse til fastholdelse af flere af skolereglementets særbestemmelser trods indførelsen af de nationale skolelove i Helt frem til hans død i 1827 fungerede grevskabet Christianssædes skoler efter et selvstændigt regelsæt, i 1818 tilpasset skolelovene om end med en række særregler. Blev skolevæsenet på Christianssæde ikke normgivende for de danske skoler som oprindeligt tænkt, så formåede C.D.F. Reventlow alligevel at styrke fagligheden for et par generationer af grevskabets beboere og gennem seminariet i Vesterborg at præge lærerstanden på Lolland-Falster et langt stykke op i 1800-tallet.

7 Arkivalier Rigsarkivet. Reventlow, Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand og hustru Sophie Pauline Reventlow, Oversættelse af Chr. D. F. Reventlow og hustrus breve til forskellige m.m Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, B.X.2.I.6 Regnskab over Skole-Cassens Indtegter og Udgivter Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, B.X.1 Statsministerens Reglement for Skolerne paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen) Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, A.9.a.-b. Statsministerens Dagbog (Dansk) (Dansk) (Tysk). Litteraturliste Louis Bobé; Efterladte papirer fra den reventlowske familiekreds i tidsrummet , bind I X, Kjøbenhavn Claus Bjørn; Den gode sag, en biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow, Gyldendal 1992 Carl J. Black (red.); For skole og hjem, festskrift i anledning af Lolland-Falsters 50de Stifts-Skolemøde, Nakskov 1924 Ingrid Markussen; Christian Ditlev Reventlow og skolerne på Christianssæde, i Lolland-Falsters Historiske Årbog 1988 Ingrid Markussen; Til skaberens ære, statens tjeneste og vor egen nytte, pietistiske og kameralistiske idéer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet, Odense Universitetsforlag 1995 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen; Da læreren holdt skole, tiden før 1780, bind 1 i Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith (red.); Dansk Skolehistorie 1, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, Århus Svendborg Amts historiske samfund, Den Reventlowske Skole i 150 aar, skoleliv ved Brahetrolleborg, fra Klostermunk til spejderpige, Nyborg 1933 Noter 1 Se mere i I. Markussen, Brev fra C.D.F. Reventlow til Louise Stolberg 21. juli Trods betalt i 1792 er regningerne først indført året efter i Regnskab over Skole-Cassens Indtægter og Udgivter fra 23. juni til 31. december B.X.2.I.6 4 C. Bjørn, 1992, p L. Bobé, bind II, 1896, p. 221, omtalt I. Markussen, B.X.1 7 Citatet gengivet i Dansk Skolehistorie, bind 1, p B.X.1 9 Ibid. 10 B.X.2.I.6 11 Ibid. 12 Ibid. 13 I regnskabet for skolekassen fremgår det, at godsinspektør Møller 5. maj 1794 kvitterede for refusionen af 9 rigsdaler, som han havde udbetalt til 10 elever i Vesterborg, Mageltving og Lindet Skole: som hans Excellence hr. Greve Haver tilstaaet Premie for Skrivning B.X.2.I.6 14 B.X.1 15 Ibid. 16 I forsøget på at motivere godsejerne til udskiftning af deres bøndergods, udarbejdede C.D.F. Reventlow i 1792 et oplæg til en forordning, der gav godsejerne mulighed for lempelser i krav om bortfæstning på livstid af fæstegodset, inddragelse af fæsteledige gårde til nye avlsgårde og forøgelse af landgilde. Vilkår, der gik ud over fæstebønderne, men som ville sikre fremdrift i landboreformerne, se mere i C. Bjørn p Bestyrelsen bestod af stiftamtmanden, biskoppen, kammerherre Rosenørn, provst P. Clod og Johan Ludvig Reventlow selv, se mere i Den Reventlowske Skole, For skole og hjem p C.D.F. Reventlows dagbog 17. september C.D.F. Reventlows dagbog 20. august C. Bjørn p. 216

8

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

B.X.1. Statsministerens Reglement for Skolerne paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen).

B.X.1. Statsministerens Reglement for Skolerne paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen). 1 B.X.1. Statsministerens Reglement for Skolerne paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen). Vi Christian, den syvende af guds nåde, konge til Danmark og Norge, de Venders og Goters, hertug

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan bliver født ca. 1766 i Mechlenburg, Schwerin, Crevitze Amt. Johan i Danmark Han kommer sandsynligvis til Brahetrolleborg, som Skriver i perioden 1790 1805.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

SGM Servicegruppemøde - REFERAT

SGM Servicegruppemøde - REFERAT SGM Servicegruppemøde - REFERAT Tid: søndag den 30. november kl. 13-16 Sted: Kolding Frivilligcenter. Slotsgade 22 6000 Kolding Hvis du er ny i servicegruppen, anbefaler vi, at du før SGM læser Servicegruppens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Herregårde i det lollandske landskab

Herregårde i det lollandske landskab AR TI KE L Herregårde i det lollandske landskab M Au ÅN gu ED st E 20 N 13 S Mellem storhed og nedgang Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør - herregårde Fig. 1 Med den statelige hovedbygning, ud-

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15.

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15. DIRIGENT: SUSSIE AD. 1 Fremmødte / Fraværende. Varmemester Claus Kæstel, Freddy, Pia H., Mads, Karin, Pia K., David, Sussie, Knud, Aase. AD. 2 Godkendelse af referat nr. 10. Rettelse til AD. 4 pkt. e.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Referat B&UU-møde 4/2006.

Referat B&UU-møde 4/2006. Dansk Orienterings-Forbund Til Børne- og Ungeudvalgets medlemmer Kredsenes Børne- og ungeudvalgsmedlemmer Ledere og trænere i ungdomsgrupperne Ledere i TKC Ledere i talentudviklingscentre Ledere i Juniorelitegruppen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde

Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde Skolegangen i Tilst I en indberetning fra biskoppen til Stiftsøvrigheden fra 1716 fremgår det, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen organiseret undervisningen af børnene i hverken Tilst, Geding

Læs mere

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014

Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Referat af generalforsamling i Foreningen Als-Fyn Broen den 27.02.2014 Mødested: Referent: Brobyværk Kro, Marsk Billesvej 15, Brobyværk, 5672 Broby Jens Møller Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens/formandens

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg

Tim fra Aarhus tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg s 1. Tim fra Aarhus - tog udfordringen op og flyttede til Sønderborg 2. Anakavee fra Thailand - flyttede til Syddanmark pga. jobbet. Nu har hun stiftet familie 3. Alina og Delicia - tilflyttere fra Rumænien

Læs mere