CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 AR TI KE L M Ma ÅN j 2 ED 01 E 4 NS CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN - et eksempel til efterfølgelse Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør, historiker Arbejdet i Den store Skolekommission foregik i København bl.a. ved møder i centraladministrationen og på Christiansborg Slot. Statsråd foregik i beletagen ud mod slotspladsen. Mens resten af Danmark i 2014 fejrer 200 året for indførelsen af de danske skolelove, kan Museum Lolland-Falster takket være statsmanden og landboreformatoren C.D.F. Reventlows progressive skoletanker markere 222 året for den kongelige godkendelse af skolereglementet for grevskabet Christianssæde. Skolereglementet af marts 1792 stadfæstede Christian VII med sin underskrift og det kongelige segl det håndskrevne skolereglement for skolerne på grevskabet Christianssæde, som C.D.F. Reventlow året i forvejen havde ladet udfærdige. C.D.F. Reventlow havde i flere år arbejdet på at forbedre skolevæsenet på grevskabet og skabe de optimale økonomiske ram- mer for undervisningen af landbobefolkningens børn. Den kongelige godkendelse af skolereglementet skal således ikke ses som begyndelsen på en reformering af skolerne på Christianssæde, men derimod som den foreløbige kulmination på arbejdet.1 C.D.F. Reventlow kunne da også et par måneder senere, i juli 1792, med begejstring skrive til sin søster fra Lolland: jeg glæder mig inderlig over, hvad Gud har værdiget mig at udrette her. Meget skønt, meget godt er der udsaat; men endnu langt mere vil der engang blive høstet. Ogsaa mine Skoler blomstre; over Halvdelen er forsynet med gode Lærere, og Fremgangen er kendelig for hvert Aar, der gaar.2

2 Tilfredsheden med skolernes fremgang skinner tydeligt igennem, og idet over halvdelen af skolerne allerede levede op til reglementets krav om gode lærere, vidner det om det arbejde, som C.D.F. Reventlow i flere år havde stået bag. 26. oktober samme år som reglementet blev godkendt, kvitterede trykker Holm i København for betalingen af 100 trykte eksemplarer af skolereglementet, og tre dage efter kom regningen på hæftningen af reglementet i papir. 3 C.D.F. Reventlow kunne nu ikke blot dele et reglement ud til hver af grevskabets skoler, men kunne formentlig også forsyne meningsfæller og kollegaerne i Den store Skolekommission, som han i 1789 havde været med til at nedsætte, og som han siden var medlem af, med et indbundet eksemplar. Skolereglementet for grevskabet Christianssæde skal nemlig ikke kun ses som et regelsæt for skolerne, men også som et indlæg i den skoledebat, der prægede kommissionens arbejde, og som C.D.F. Reventlow forsøgte at påvirke sammen med sin lillebror Johan Ludvig Reventlow. ind i rækken af progressive og reformivrige storgodsejere, der ønskede at højne uddannelse og skolegang for landbobørnene på deres besiddelser. De forskellige skolereglementer var i høj grad inspireret af hinanden, og alle som en baserede de sig på udenlandske forbilleder udarbejdet af progressive foregangsmænd. Særligt den tyske foregangsmand, godsejer og lærebogsforfatter Friedrich Eberhard von Rochow, der på sit mecklenborgske gods Reckahn i 1770-erne havde vist vejen for et effektivt og moderne skolevæsen på landet, kom til at præge brødrene Reventlows tanker. Trods fraværet af direkte korrespondance mellem brødrene Reventlow og Rochow, når der ses bort fra et brev fra Rochow til J.L. Reventlow i december 1789, 5 så træder inspirationen fra Reckahn tydeligt frem i brødrene Reventlows skolereglementer. I regle- Den store Skolekommission havde til formål at undersøge behovet og mulighederne for landsdækkende skolereformer, og efter i 1791 at have fokuseret på skolelærernes uddannelse med etableringen af Blaagaard Seminarium, vendte kommissionen igen sin opmærksomhed på nyindretningen af skolevæsenet i Danmark. Det var forment-lig ikke en tilfældighed, at skolereglementet for Christianssæde netop fik sin underskrift i Den kongelige godkendelse var udtryk for et strategisk træk fra C.D.F. Reventlow i forsøget på at påvirke debatten ved at vise, hvordan et velfungerende skolevæsen kunne indrettes. Skolereglementet blev året efter fulgt op af C.D.F. Reventlows første gennemarbejdede betænkning for en national skolelovgivning, der i 1793 blev fremlagt i kommissionen. 4 Nye strømninger C.D.F. Reventlows skolereglement var rundet af såvel hans egne visioner for skolerne som hans lillebrors tiltag på det fynske baroni Brahetrolleborg. Allerede i 1783 havde J.L. Reventlow fået indført et skolereglement for sine tre skoler på Fyn, og i årene efter etableredes både et lærerseminarium og senere en kostskole på Brahetrolleborg. I 1786 havde kollegaen i skolekommissionen, Heinrich Ernst von Schimmelmann, fået indført et lignende reglement på grevskabet Lindenborg sydøst for Aalborg, og seks år senere skulle C.D.F. Reventlow nu skrive sig Forsiden på det håndskrevne skolereglement for grevskabet Christianssæde. Den ensartede håndskrift indikerer, at det ikke er C.D.F. Reventlow, der har nedskrevet bestemmelserne. Formentlig tilhører skriften enten hans sekretær eller en underordnet på kontoret. Museum Lolland-Falster

3 mentet for skolerne på Christianssæde fremgår det bl.a., at skoleholderne skulle: tilstilles et Eksemplar af Reimans Beskrivelse over disse [Rochows] Skolers Indretning,6 hvori skoleholderne kunne søge råd og viden om skolegangens udformning. Som på Rochows skoler var ønsket ikke alene at forsyne landbobefolkningens børn med brugbare færdigheder udi læsning, skrivning og regning, men også at forme dem til arbejdsomme, vindskibelige og harmoniske medmennesker, der kunne sikre morgendagens velstand og støtte op om fædrelandets forsvar. Skolen og samfundet i 1700-tallet Allerede da de første statslige skoletiltag på dansk grund blev iværksat under Christian VI i 1739, havde sigtet været på andet og mere end blot at forsyne eleverne med kristendomskundskaber og læsefærdigheder. Christian VIs skoleforordning var en del af et sammenhængende lovarbejde i 1730-erne, der havde som mål at få riget ud af den økonomiske krise, der særligt prægede landbruget. Med stavnsbåndets indførelse i 1733 sikredes arbejdskraften på herregårdene, og dermed at fæstegårdene der var statens skattegrundlag på landet var besatte. I 1735 blev kirketugtsforordningen indført, og året efter blev konfirmationen lovpligtig. Styringen af landbobefolkningens hverdag og religion var dermed lagt i faste rammer, og med skoleforordningen af 1739 kom der også en statslig kontrol af den viden, som eleverne opnåede i skolerne. Målet var ikke kun at skabe gudfrygtige undersåtter i tråd med de pietistiske strømninger, der prægede hoffet og centraladministrationen i perioden, men også at skabe en lydig og tjenstvillig befolkning, der støttede op om den gudgivne enevælde. Eleverne skulle i skolerne lære: hvorved de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland.7 Skoleforordningen af 1739 blev aldrig den succes, som centraladministrationen havde håbet. Bestemmelserne var svære at få udført, og forordningen mødte modstand i flere kredse, bl.a. fra godsejerne, der oprindeligt var tiltænkt en rolle som økonomisk garanter for skolerne. Først med landboreformerne i 1780-erne satte kredsen af indflydelsesrige godsejere og embedsmænd igen gang i en national skoledebat. Som tidligere var skolen heller ikke nu tænkt som et isoleret projekt, men som en del af det reformarbejde, som bl.a. C.D.F. Reventlow var så varm en fortaler for. Oplysningstidens optimistiske syn på individet og C.D.F. Reventlow lod sig male omkring af portrætmaleren Hans Hansen. Trods tildelingen af elefantordenen i 1803 var C.D.F. Reventlow på dette tidspunkt politisk trængt, særligt i skolespørgsmålet. Museum Lolland-Falster periodens nyeste pædagogiske tanker spillede også ind på skoledebatten og de private tiltag, som blev sat i søen af foregangsmændene i regeringsarbejdet. Præget af periodens betydningsfulde statsretslige tænkere vidste personer som C.D.F. Reventlow tidligt, at en forbedring af vilkårene for landbobefolkningen med udskiftning af jorderne, udflytning af gårdene og ophævelse af stavnsbåndet måtte følges op af en forbedret skolegang. Blev befolkningen på landet ikke klædt ordentlig på til at håndtere den nye virkelighed med ansvar for egen lykke og fod under eget bord, kunne det ikke blot gå gruelig galt for det enkelte individ, men for hele samfundet. Fremtidens bønder skulle ikke kun klædes på fagligt og med kundskaber, de skulle lære at være underdanige, flittige og have gode sæder. Det være sig i deres arbejde i landbruget, i deres omgang med medmennesker eller i deres forhold til fædrelandet. På børns og forældres præmisser Vejen hertil gik gennem skolen, hvor undervisningen skulle foregå med afsæt i børnene, og hvor fagligheden skulle øges i takt med, at eleverne kunne tage lærdom til sig. I skolereglementet for Chris-

4 syv kort over Danmark og syv tilsvarende over Møn, Lolland og Falster for en samlet pris af 125 rigsdaler 1 mark og 12 skilling hos boghandler Christian Gottlob Proft i København. Bøgerne blev fordelt til grevskabets skoler, hvor de flittigt må være blevet læst. Så flittigt, at regnskaberne i årene efter igen og igen omtaler indkøb af nye lærebøger - i juli 1794 bl.a. fra Marieboe Marked, hvor 24 lærebøger indkøbtes til skolerne i Skørringe, Vejleby og Tirsted. 11 Sidstnævnte skole fik to dage senere yderlige en forsyning bøger fra Rødby Marked, som godsinspektør Fasting fra grevskabet betalte. Mens C.D.F. Reventlow søgte at imødekomme sine politiske modstandere i skolesagen og med årene tilnærmede sig de mere konservative kræfter, så fastholdt hans lillebror Johan Ludvig Reventlow et idealistisk standpunkt i skolespørgsmålet. Museum Lolland-Falster tianssæde betonede C.D.F. Reventlow, at eleverne skulle forstå det, de lærte, og derfor ikke måtte lære for abstrakte og komplekse begreber: før deres Forstand har naaet nogen Modenhed som det bliver noteret i skolereglementet. 8 Skolen skulle være lys og venlig. Eleverne måtte ikke kede sig, og skoleholderen skulle sikre, at eleverne: imellem Timerne har Tilladelse til at røre sig uden for Skolen til Forfriskning for Sjæl og Legeme. 9 Undervisningen skulle tage afsæt i børnene, og lærebøgerne skulle være skrevet, så børn forstod dem. Bl.a. kunne den tyske foregangsmand F.E. von Rochows lærebøger bruges. Af regnskabsbøgerne for Christianssæde fremgår det, at der blev købt stort ind af netop Rochows bøger, hvor særligt hans bog Børnevennen var en populær udgivelse. I september 1792 blev der købt stort ind af bøger til grevskabets skoler, deriblandt 60 eksemplarer af Børnevennen, hvilken kun i antal blev overgået af de to bøger: Feddersens Jesu Levnets Historie, der blev indkøbt i 160 eksemplarer, og Den Nye Læsebog i kristendom, der i antal kom op på 200 stk. 10 Alt i alt blev der indkøbt 501 bøger, Forældrene til børnene i grevskabets skoler skulle: befries for at anskaffe til Børnene andre Bøger, end A.B.C., Katekismusen og Salmebøger, de øvrige Bøger anskaffes af Skolekassen, ligesom også Papir, Blæk, Regnetavler osv.. 12 Skolen skulle ikke kun være en positiv oplevelse for eleverne der kunne forvente ros eller ligefrem pengegaver på mellem 4 mark og 1 rigsdaler ved god skrivning 13 den måtte heller ikke ligge forældrene til byrde. Udgifterne til materialer skulle derfor minimeres, ligesom børnene i de travle perioder i landbruget skulle holdes hjemme, så de kunne hjælpe til på gården. Ved høsten i hele fire uger, mens eleverne måtte holdes: fra Skolen 14 Dage i Sædetiden om Foraaret og 8 Dage i Sædetiden om Efteraaret, hvilke Dage enhver Gaardmand kan vælge, efter som han til sin Avlingsdrift finder belejligst. 14 Dette til trods for, at C.D.F. Reventlow fastholdt et ideal om daglig skolegang og en betoning af vigtigheden i fremmøde: For nu at nytte denne Undervisningsmaade er det nødvendigt, at Børnene uafbrudt og flittigt søger Skolen. Men dertil er det ikke nok at Forældrene og Vedkommende ikke hindrer Skolegangen, men Børnene maa selv med Villighed og Glæde søge og ønske den, og det gør De, naar De ikke anser samme som en Tvang, men føler det angeneme og nyttige af det De lærer,. 15 Idealerne var én ting, virkeligheden en anden. C.D.F. Reventlow havde i sit skolereglement erkendt, at hensynet til landbruget og bøndernes behov for arbejdskraft i spidsbelastningsperioder måtte tilgodeses. Skulle forældrene sende deres børn frivilligt i skole, måtte det ske på en måde, hvor de blev ramt mindst muligt. Skolen måtte ikke falde hverken unge eller gamle for brystet, og med den pragmatiske og kompromissøgende politik, som C.D.F. Reventlow lagde for dagen i skolesagen, forsøgte

5 han at imødekomme de forskellige interessenter i skoledebatten fra de mere konservative kræfter i Den store Skolekommission til de bønder og elever, der var omfattet af hans skoletiltag. Det politiske spil Det tog tid og krævede velvillighed at få ført det omfattende lovgivningsarbejde med landboreformerne ud i livet. Særligt skulle arbejdet med skolerne vise sig at være problematisk, og undervejs mødte C.D.F. Reventlow modstand og modvilje i skolespørgsmålet fra såvel kollegaerne i kommissionen som blandt godsejere og fæstebønder rundt i landet. Målet for C.D.F. Reventlow var dog ofte vigtigere end vejen dertil, og som også arbejdet med landboreformerne skulle vise, afsøgte C.D.F. Reventlow de farbare veje og gav gerne indrømmelser for at få fremdrift i reformarbejdet. 16 Igennem 1790 erne førtes i Den store Skolekommission løbende debatter, bl.a. om kirkens rolle i skolen. Diskussionerne tydeliggjorde, at den konservative biskop Nicolai Edinger Balle og de reformivrige Reventlow-brødre ofte var modpoler. Mens lillebroren J.L. Reventlow ofte stod stejlt på sine synspunkter i skolekommissionen såvel som i sit arbejde på Brahetrolleborg sporedes igennem 1790-erne en opblødning fra C.D.F. Reventlows side. Tilnærmelsen til biskop Balle, der ligeledes igennem debatten blødte sine synspunkter op, var ikke kun udtryk for en nuancering af C.D.F. Reventlows standpunkter, men også et udtryk for at han i stigende grad kom i politisk mindretal i skolekommissionen. Ved indrømmelser kunne han stadig opnå den fremdrift i skolesagen som en fastholdelse af standpunkter Den sidste skole C.D.F. Reventlow lod forny, var skolen i Langet, som i 1817 blev nyopført med lerklinede vægge og stråtækket tag. Bygningen fungerede frem til 1904 som skole for lokalområdet. I blev den flyttet til Frilandsmuseet i Maribo. Foto: Finn Brasen ikke kunne give. Etableringen af Vesterborg Seminarium i 1802 er måske det bedste eksempel derpå. Hvor lillebroren J.L. Reventlow havde argumenteret for en klar opdeling mellem skolen og kirken således var hans eget seminarium underlagt en bestyrelse med overvægt af verdslige medlemmer 17 så blev præstegårdsseminariet i Vesterborg et udpræget kirkelig anliggende underlagt en direktion bestående af præsten i Vesterborg, senere biskop, Peter O. Boisen, C.D.F. Reventlow selv, stiftamtmanden, seminariets førstelærer: samt nogle Præster, valgte af de øvrige Direktører. 18 Kirkens indflydelse og organisation var både stærk og veludbygget, og det kunne udnyttes til fremme af læreruddannelsen. Kompromis og modstand I slutningen af 1790-erne tabte C.D.F. Reventlow i stigende grad politisk terræn i statsrådet, samtidig med at han blev isoleret i arbejdet med skolen. I 1797 gik hans politiske mentor og den reelle leder af statsrådet, Andreas Peter Bernstorff, bort, og fire år efter døde broren og forkæmperen i skolesagen, J.L. Reventlow på Fyn. Samtidig svandt optimismen og det økonomisk grundlag ind i takt med at krise og stagnation kom til at sætte den politiske dagsorden. Skulle arbejdet med skolevæsenets forbedring sikres, måtte C.D.F. Reventlow nærme sig sine modstandere i skolekommissionen. Samtidig havde han fra grevskabet Christianssæde indhentet erfaringer bl.a. i forhold til vanskeligheder ved at finde egnede seminarieuddannede lærere der formentlig også bidrog til, at modsætningerne mellem de konservative kræfter, der ønskede skolen koblet til kirken, og C.D.F. Reventlow, der langt hen ad vejen lå på linje med sin lillebror, mindskedes. Hvorvidt præstegårdsseminariet i Vesterborg kan betegnes som et tilbageslag for C.D.F. Reventlow i kampen mod de mere konservative og kirkelige kræfter i skolespørgsmålet, lader sig således ikke umiddelbart afgøre. Tilnærmelsen til biskop Balle kan i lige så høj grad ses som udtryk for, at C.D.F. Reventlow var en politisk taktisk spiller, der kunne tage og give i spillet om magten, og en person, der ved egne erfaringer havde observeret, hvordan en hensigtsmæssig skoleordning kunne etableres. I 1799 forelå Den store Skolekommissions betænkning. C.D.F. Reventlow havde klippet en hæl og hugget en tå undervejs i arbejdet, men han var endnu aktiv og dybt engageret i skolevæsenet. Han havde stadig ikke opgivet håbet om, at hans skolevæsen på Christianssæde kunne være et forbillede for den

6 kommende danske skolelovgivning, der lod vente på sig. I 1802 håbede han således på, at kronprins Frederik ville gøre sin entré på Lolland under sin tilbagerejse fra Fyn, men slukøret måtte han i sin dagbog konstatere, at muligheden for at påvirke kronprinsen gennem eksemplets magt endnu engang var forpasset: Mig fortryder det meget at han ikke seer mine Skove og mine Skoler som vilde have været ham meget nyttigt. 19 Følelsen af ærgrelse over at blive forbigået skinner tydeligt igennem en følelse der i stigende grad gjorde sig gældende i hans regeringsarbejde. C.D.F. Reventlow følte, at kronprinsen lod sig vejlede af dårlige rådgivere, bl.a. hertugen Frederik Christian af Augustenborg, hvis fokus i skolespørgsmålet lå på latinskolerne og universitetet. Hertugen havde flere indvendinger mod Den store Skolekommissions udspil til en skolereform, og disse kom om noget til at sætte grå hår i hovedet på C.D.F. Reventlow. Det endelige lovgivningsarbejde trak i langdrag, bl.a. på grund af uenighed mellem C.D.F. Reventlow og hertugen, og i august 1802 betroede C.D.F. Reventlow sig endnu engang til dagbogen med sine frustrationer: Jeg arbejdede i denne Tiid især paa et svar paa Hertugen af Augustenborgs Critik over Udkastet til en Lovordning for Almue Skolerne. Flere Fordomme og skin Domme, og mere Galde findes næppe paa et Sted samlede. Det er Skade at Forfængelighed og høj Philosophi saaledes har forskruet ham, og tilintetgiort det Gode han ellers ved hans ved Fliid erhvervede Kundskaber og med hans naturlige Viktighed kunde stifte. Gud give at jeg maa skrive uden Galde og uden Fordomme med Beskedenhed og Friemodighed, og at Sagen maae faae et god Udfald. 20 Skolesagen var som landboreformerne blevet en personlig sag for C.D.F. Reventlow. Kritikken af kommissionsarbejdet føltes som en personlig kritik, og den manglende anerkendelse af hans indsigt og erfaringer fra skolearbejdet på Christianssæde gjorde ondt på den selvbevidste statsmand. Som skolereglementet for Christianssæde var tiltænkt en rolle som mønstereksempel for de nationale skolelove, så havde C.D.F. Reventlow også en tanke om, at skoleholderen skulle gå foran som et eksempel til efterfølgelse for eleverne i hans skole. Forslaget til en separat indgang for eleverne på tegningen til udvidelse af Landet Skole i 1814 blev opgivet, da C.D.F. Reventlow ønskede at eleverne i den fælles indgang skulle kunne se ind i skoleholderens hjem for derigennem at se veldrevet hjem. Museum Lolland-Falster Afrunding Da skolelovene i 1814 endelig kunne vedtages, havde C.D.F. Reventlow trukket sig fra regeringsarbejdet for at hellige sig arbejdet på grevskabet Christianssæde. Ønsket om at gøre sine skoler til et mønstereksempel til national efterfølgelse var samtidig blevet lagt på hylden. Hans fokus lå nu alene på driften af og fremgangen i hans egne skoler, som med årene fik en mere og mere fremtrædende plads i hans bevidsthed. 21 At skolerne på Christianssæde vedblev at være en hjertesag for C.D.F. Reventlow bevidner bl.a. hans kongelige til-ladelse til fastholdelse af flere af skolereglementets særbestemmelser trods indførelsen af de nationale skolelove i Helt frem til hans død i 1827 fungerede grevskabet Christianssædes skoler efter et selvstændigt regelsæt, i 1818 tilpasset skolelovene om end med en række særregler. Blev skolevæsenet på Christianssæde ikke normgivende for de danske skoler som oprindeligt tænkt, så formåede C.D.F. Reventlow alligevel at styrke fagligheden for et par generationer af grevskabets beboere og gennem seminariet i Vesterborg at præge lærerstanden på Lolland-Falster et langt stykke op i 1800-tallet.

7 Arkivalier Rigsarkivet. Reventlow, Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand og hustru Sophie Pauline Reventlow, Oversættelse af Chr. D. F. Reventlow og hustrus breve til forskellige m.m Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, B.X.2.I.6 Regnskab over Skole-Cassens Indtegter og Udgivter Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, B.X.1 Statsministerens Reglement for Skolerne paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen) Arkivet på Reventlow-Museet Pederstrup, A.9.a.-b. Statsministerens Dagbog (Dansk) (Dansk) (Tysk). Litteraturliste Louis Bobé; Efterladte papirer fra den reventlowske familiekreds i tidsrummet , bind I X, Kjøbenhavn Claus Bjørn; Den gode sag, en biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow, Gyldendal 1992 Carl J. Black (red.); For skole og hjem, festskrift i anledning af Lolland-Falsters 50de Stifts-Skolemøde, Nakskov 1924 Ingrid Markussen; Christian Ditlev Reventlow og skolerne på Christianssæde, i Lolland-Falsters Historiske Årbog 1988 Ingrid Markussen; Til skaberens ære, statens tjeneste og vor egen nytte, pietistiske og kameralistiske idéer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet, Odense Universitetsforlag 1995 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen; Da læreren holdt skole, tiden før 1780, bind 1 i Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith (red.); Dansk Skolehistorie 1, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år, Århus Svendborg Amts historiske samfund, Den Reventlowske Skole i 150 aar, skoleliv ved Brahetrolleborg, fra Klostermunk til spejderpige, Nyborg 1933 Noter 1 Se mere i I. Markussen, Brev fra C.D.F. Reventlow til Louise Stolberg 21. juli Trods betalt i 1792 er regningerne først indført året efter i Regnskab over Skole-Cassens Indtægter og Udgivter fra 23. juni til 31. december B.X.2.I.6 4 C. Bjørn, 1992, p L. Bobé, bind II, 1896, p. 221, omtalt I. Markussen, B.X.1 7 Citatet gengivet i Dansk Skolehistorie, bind 1, p B.X.1 9 Ibid. 10 B.X.2.I.6 11 Ibid. 12 Ibid. 13 I regnskabet for skolekassen fremgår det, at godsinspektør Møller 5. maj 1794 kvitterede for refusionen af 9 rigsdaler, som han havde udbetalt til 10 elever i Vesterborg, Mageltving og Lindet Skole: som hans Excellence hr. Greve Haver tilstaaet Premie for Skrivning B.X.2.I.6 14 B.X.1 15 Ibid. 16 I forsøget på at motivere godsejerne til udskiftning af deres bøndergods, udarbejdede C.D.F. Reventlow i 1792 et oplæg til en forordning, der gav godsejerne mulighed for lempelser i krav om bortfæstning på livstid af fæstegodset, inddragelse af fæsteledige gårde til nye avlsgårde og forøgelse af landgilde. Vilkår, der gik ud over fæstebønderne, men som ville sikre fremdrift i landboreformerne, se mere i C. Bjørn p Bestyrelsen bestod af stiftamtmanden, biskoppen, kammerherre Rosenørn, provst P. Clod og Johan Ludvig Reventlow selv, se mere i Den Reventlowske Skole, For skole og hjem p C.D.F. Reventlows dagbog 17. september C.D.F. Reventlows dagbog 20. august C. Bjørn p. 216

8

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd

Harald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014

Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ÅRSSKRIFT Fordomme der blev indfriet Ønsker der gik i opfyldelse Planer der lykkedes

ÅRSSKRIFT Fordomme der blev indfriet Ønsker der gik i opfyldelse Planer der lykkedes BUKDALVEJ 1 7500 HOLSTEBRO TLF. 96115700 FAX 96115702 mail:borbjerg.skole@holstebro.dk Fordomme der blev indfriet Ønsker der gik i opfyldelse Planer der lykkedes Det ligger vidst i kortene i år, at en

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere