VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Frederiksstaden 1.7

2 1.7 FREDERIKSSTADEN Stedet Kulturmiljøet omfatter den planlagte bydel Frederiksstaden og Marmorkirken. Esplanaden Periode Den sene oplyste enevælde ( ) Perioden var den hidtil længste med fred i Danmarks historie. Det gav mulighed for udviklingen af statsadministrationen og for ændring af interne forhold fx landbrugs- og socialreformer. I modsætning til forholdende i Danmark var resten af Vesteuropa i 1700-tallet præget af krig. Danmark formåede at holde sig neutral, hvilket betød at Danmark var i stand til at handle med alle de stridende parter. De store handelsmænd organiserede sig i handelskompagnier fx Dansk Vestindisk og Asiatisk Kompagni. København blev som hovedstad handelscentrum. Udviklingen betød, at håndværkere og handelsmænd dannede en ny borgerlig overklasse og dermed udfordrede adelen. Store Kongensgade Bredgade Kunstindustrimuseet Fredericiagade Amalienborg Sankt Annæ Plads Toldbodgade Amaliegade Amaliehaven 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.7 Frederiksstaden.

3 Begrundelse Kulturmiljøets bevaringsværdier Kulturmiljøet fortæller om den første udbygning af middelalderbyen. Den blev anlagt efter tidens idealer uden forbindelse til den eksisterende by som et modsvar til dennes snoede, smalle gadeforløb. Frederiksstaden er et højdepunkt i europæisk barok byplanlægning og arkitektur, og den kan måle sig med anlæg i andre europæiske byer. Strukturen, byplanen med det enkle hovedgreb med det aksefaste anlæg og helheden af åbne og sluttede gaderum med udsyn imod det fri Tværaksen fra Marmorkirken over Frederiksgade og Amalienborg Plads til havnen De grønne gårdrum, særligt Kunstindustrimuseets have Amalienborg Slot med de fire palæer De to tvillingepalæer på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade, der danner en port mellem slotspladsen og kirken Odd Fellow palæet Kunstindustrimuseet/Det kongelige Frederiks Hospital Bydelen blev planlagt og anlagt fra 1749 i anledning af 300 års jubilæet for det oldenborgske kongehus. Efter hoffets overtagelse af Amalienborg i 1794 blev det hoffets embedsmænd og adelen, der kom til at dominere bydelen. Kulturhistorie Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader Baggrund og grundtræk Anlæggelsen af den nye bydel var inspireret af tilsvarende planer i andre større europæiske storbyer særligt Paris. Udover at være et unikt eksempel på byplanlægning fortæller bydelen også om samfundsforholdene i 1700-tallet. 3

4 Her ejede Bjørn tre tømmerpladser, og placeringen var derfor ideel for ham. Året efter i 1749 udstedte kongen et gavebrev på området til det københavnske bystyre, og da der var tale om en gave fra den enevældige monark dvs. staten var grundene gratis. Bystyret indførte dog en købspris på grundene, således at en køber skulle betale 1 rigsdaler pr. alen grunden var bred, hvorimod der ikke var nogen pris i længden. Derfor er Frederiksstadens grunde lange og forholdsvis smalle. Visualisering af Frederiksstadens oprindelige plan. Relief efter tegning af Thomas Havning. I 1600-tallet besluttede Christian IV grundet pladsmangel - at flytte Københavns volde, som tidligere lå ved Kongens Nytorv, længere mod nord og i 1749 besluttede Frederik V at anlægge en ny bydel på stedet, som skulle fremme handel, søfart og den enevældige kongemagt. Årsagen til beslutningen var en ændring i Danmarks udenrigspolitik. Efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1721 begyndte en af de længste fredsperioder i Danmarks historie. Det gav mulighed for handel fra de vestindiske kolonier. Området mellem Esplanaden, Bredgade, havnen og Sankt Annæ Plads fik senere betegnelsen Frederiksstaden. Bydelen er opkaldt efter Frederik V, som i 1749 besluttede, at haveanlægget efter det nedbrændte Sophie Amalienborg med tilstødende eksercerplads skulle bebygges. Byplanen blev udarbejdet af hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk forbillede, og parcellerne blev forbeholdt kongen samt dele af adelen. Der var mange fordele ved at købe en grund her, fordi køberen bl.a. fik toldfrihed ved indførsel af byggematerialer og 30 års frihed for indkvartering af soldater. Til gengæld skulle grunden være bebygget inden for fem år, og byggeriet var underlagt strenge regler af kongen, som fik sin hofarkitekt Nicolai Eigtved til at tegne en samlet plan for området. Eigtved fremlagde en plan med lige gader samlet om en central ottekantet plads, som markeres af fire palæer. For at give bydelen et ensartet udseende skulle alle huse ud til gaden være grundmurede i to til tre etager, mens baghuse gerne måtte opføres i bindingsværk. Porte skulle placeres ens enten i midten eller i venstre side, og vinduer mellem de enkelte bygninger skulle flugte. Eigtved fik inspiration fra henholdsvis Dresden, Warszawa og Paris, og han var tilhænger af den tysk franske rokokostil. Alle bygninger skulle lede blikket hen imod den centrale plads, hvor en rytterstatue af monarken blev opstillet. Frederiksstaden blev på den måde en hyldest til den enevældige konge og afspejlede den enevældige samfundsstruktur. Det er nærliggende at tro, at bydelen derfor var forbeholdt adelen, men alle måtte bygge og bo i Frederiksstaden. Dog havde tømmerhandlere førsteret til grundene. Kongen forbeholdt sig parcellerne omkring den centrale plads, men skænkede dem i 1750 til adelige bygherrer, som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer, nemlig Amalienborg. Andre adelige viste byggelyst, som det bl.a. ses i Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade. Bygninger og enkeltelementer 4 Tømmerpladser og gavebrev Før planerne om at opføre en ny bydel efter europæisk mode havde Københavns tømmerhandlere i 1600-tallet deres tømmerpladser langs Toldbodgade. Den nye rigdom, som håndværkerne havde opnået, ønskede de at anvende til at opføre nye boliger. Tømmerhandeleren Andreas Bjørn tog derfor i 1748 kontakt til kongen for at få lov til at bygge et palæ i området nær Toldbodgade.

5 Borgerligt opførte palæer Amaliegade 12 og 14 er i dag de to bedst bevarede eksempler på Eigtveds styring af byggeriet. Ønsket om ensartethed blev dog ikke gennemført, hvilket ses i Amaliegade 9. Det oprindelige hus blev opført af en af de nye, rige håndværksmestre, stolemager Peder Svendsen i 1751, som aldrig levede op til kravet om at opføre et forhus. De i dag bevarede baghuse er derimod opført af ham. Dette vidner om måden, hvorpå mange af Frederiksstadens privatboliger blev opført. Man startede med at bygge de billigere baghuse for, via udlejning og udførelse af erhverv i baghuset, at få råd at bygge de mere bekostelige forhuse. De lange, smalle grunde muliggjorde opførelse af mange mellem og baghuse. Da kulturmæcenen Jonas Collin i 1838 overtog Amaliegade 9 var forhuset opført, og her havde H. C. Andersen ofte sin gang. I 1754 døde Eigtved og blev efterfulgt af Laurids de Thurah. De Thurah døde allerede nogle år senere i 1759, og derfor kom en tredje arkitekt til at fuldføre Frederiksstadens opførelse, nemlig Nicolas Henri Jardin. Således kom to andre arkitekters arbejde til at få afgørende indflydelse på Eigtveds plan, hvor intentionen om ens- artethed ikke blev gennemført. Amaliegade 14, 15 og 18 er derfor eksempler på henholdsvis Eigtved (14) de Thurah (15) og Jardin (18). På grunden Amaliegade 18 opførte Jardin en bolig til sig selv i 1765, men han havde på grund af økonomiske problemer ikke råd til at blive boende. Huset blev derfor lejet ud til Frederik Bargum, der havde tjent sin formue på slavehandel og trekantshandel i Vestindien. Huset er dermed, som kongen ville have det, et eksempel på fremgang for handlen. Bargum gik imidlertid fallit og flyttede til udlandet i Kongehuset overtog huset, og i 1837 flyttede den senere kong Christian IX Europas svigerfar - ind. Huset kaldes i dag for Det Gule Palæ og rummer hoffets administration. Odd Fellow Palæet blev opført I Det blev opført til gehejmeråd Christian August von Berckentin. Oprindeligt hed bygningen Berckentinske Palæ eller Schimmelmanns Palæ efter den senere ejer, den rige finansminister Heinrich Carl von Schimmelmann og dennes søn. I deres levetid blev palæet kendt for et blomstrende salon- og selskabsliv. I blev palæet ombygget til brug for koncerter. Palæet blev herefter kendt som Koncertpalæet. I 1901 købte Odd Fellow Ordenen bygningen, hvorefter det Christian VII's Palæ på Amalienborg 5

6 skiftede navn til Odd Fellow Palæet. I 1992 udbrød en voldsom brand, hvorved koncertsalen blev helt ødelagt, og mange rum i palæet udbrændte. Kartouchen med våbenskjoldet i sandsten faldt ned gennem taget og smadrede stuklofterne. Palæet blev genopført og delvist restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke var sikker på at kunne genskabe den gode akustik. Frederikskirken (Marmorkirken) og Rytterstatuen Da Frederiksstaden var en hyldest til den enevældige konge, som man mente havde modtaget sin position af gud, indgik der i den oprindelige plan en storslået kirke, som skulle stå med point de vue fra en pragtfuldt udført rytterstatue forstillende monarken. I 1749 blev grundstenen til kirken lagt, men ved tronskiftet mellem Frederik V og Christian VII var det blevet oplysningstid med fokus på videnskab og menneskets udvikling i naturen, så der var ikke længere nogen interesse for at bygge en pragtkirke. Jardin forsatte arbejdet med kirken, men det gik meget langsomt fremad, grundet nedskæringer i bevillingerne fra kongens minister, oplysningsmanden Johan Frederich Struensee. Kirken kom på grund af manglende bevillinger til at fremstå som en ruin, indtil finansmanden C. F. Tietgen købte ruinen i 1870 og fuldførte byggeriet af kirken, som stod færdig i Den sene færdiggørelse er muligvis årsag til, at alle kirkens indskrifter er på dansk, og at bl.a. en statue af Grundtvig har fået plads ved kirken. I perioden var kirken et yndet motiv for guldaldermalerne, der sværmede for romantikkens idealer, og ikke havde råd til at tage til Sydeuropa, som var kendt for sine mange ruiner. Frederiksgade med Marmorkirken i baggrunden Rytterstatuen af Frederik V viser monarken som fredens ædle konge, klædt i romersk generaluniform. Opførelsen af Frederiksstaden blev elegant kædet sammen med den Oldenborgske kongeslægts 300 års jubilæum på tronen. Derfor var rytterstatuen en vigtig del af bydelen. Den repræsenterede den højeste klasse i samfundet. Borgerhusene den mellemste klasse, og de fire palæer, som kom til at udgøre Amalienborg, var adelens repræsentant. 6 Rytterstatuen var en dyr investering, men den blev meget belejligt givet som en gave fra Asiatisk Kompagni som tak for de gode handelsforbindelser, som kongen havde skabt grundlaget for. Selve statuen var i alt 14 år undervejs. Støbningen i 1757 tog blot tre minutter, men herefter kom arbejdet med alt det fine detaljerede håndværk. Statuen blev indviet i 1771 og er kendt som en af Europas smukkeste, og den står i perfekt harmoni med sine omgivelser på Amalienborg Slotsplads. Amalienborg Rytterstatuen

7 I 1679 byggede dronning Sophie Amalie det første Amalienborg der, hvor det nuværende Amalienborg ligger. Slottet blev opført med en omkringliggende have kaldet Dronningens Have for ikke at forveksle den med Kongens Have ved Rosenborg. I 1689 brændte slottet, og grunden blev indrettet til eksercerplads. I 1750 begyndte arbejdet med at fuldføre Eigtveds plan bestående af fire palæer omkring den ottekantede plads. Alle palæerne blev opført til datidens mest betydningsfulde adelsmænd. Hvis man forstiller sig slotspladsen som et ur, hvor Frederikskirken er klokken 12, ligger palæerne som følger: kl 1-2 Christian VIII/Leventzau Palæ, kl 4-5 Frederiks VIII/Brockdoffs Palæ, kl 7-8 Christian IX/ Schacks Palæ og kl Christian VII/Moltkes Palæ. Alle palæer er opført I 1794 brændte Christiansborg Slot og de fire palæer blev derefter købt af kongehuset. Palæerne har herefter fungeret som kongehusets officielle residens i København. Christian VIII s Palæ/Leventzaus Palæ Palæet blev opført at Christian Frederik Leventzau, og det forblev i familiens eje indtil Christiansborgs brand i 1794, hvor arveprins Frederik (den sindssyge Christian VII s bror, som reelt regerede i stedet for kongen) købte palæet. Da arveprinsen døde i 1805 overtog sønnen Christian Frederik den senere Christian VIII -palæet. Efter Christian VIII s død i 1848 og enkedronningens i 1881 benyttede udenrigsministeriet bygningen, hvorefter den i 1898 blev bolig for kong Christian X og dronning Alexandrine. Det var herfra, at Christian X hver morgen under besættelsen red sin legendariske morgentur gennem København. For at kongeparret under en evt. bombning af København skulle have mulighed for at flygte, blev der anlagt en underjordisk gang fra palæet og ud til Frederiksgade. Gangen eksisterer endnu. I 1980erne blev en del af palæet indrettet til bolig for kronprins Frederik, mens den anden del blev indrettet til museum for den Glüksburgske kongeslægt. De fire palæer ligner hinanden til forveksling, men Christian VIIIs palæ skiller sig en ud på et enkelt punkt: Da kongefamilien overtog palæet var det på den betingelse, at det Leventzauske våbenskjold aldrig måtte fjernes. På de tre andre palæer er rigsvåbnet opsat, men på Christian VIIIs palæ ses det eneste originale adelige våbenskjold side om side med rigsvåbnet. Frederik VIII s Palæ/Brockdorff s Palæ Palæet blev bygget af baron Joachim von Brockdoff. Bygherren døde allerede i 1763 og grev Ditlev Gottlob Moltke, som ejede nabopalæet, købte det brockdoffske palæ. To år senere solgte han palæet til Frederik VI. Herefter Marmorkirken, Amalienborg og Amaliehaven set fra Operaen 7

8 Christian VIII's Palæ fungerede palæet som officersskole. I riddersalen blev indrettet gymnastiksal, hvorfor mellembygningen blev forhøjet. Da palæerne skulle fremstå ens blev samme forhøjning foretaget i de tre andre bygninger. I flyttede den senere kong Frederik VII ind i palæet efter sit bryllup med Frederiks VI s datter. Palæet blev derefter overtaget af Frederik VIII i 1869, og det blev herefter residens for Frederik IX og dronning Ingrid. I dag fungerer palæet som bolig for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Christian IX/Schacks Palæ Palæet blev, i modsætning til hvad navnet fortæller, ikke opført af Schacksfamilien, men af Severin Løvenskiold. Omkring 1754 kom bygherren i pengenød, og det halvfærdige palæ blev købt af grevinde Anna Sophie Schack med henblik på sin stedsønnesøn, som var svigersøn til Adam Moltke købte kongefamilien palæet, og det blev herefter benyttet af både Højesteret og Udenrigsministeriet. Palæet blev senere bolig for Christian d. IX og dronning Louise I 1967 blev palæet sat i stand til regentparret, som siden har benyttet palæet som residenspalæ. Christian VII/Moltkes Palæ Palæet blev opført af grev Adam Gottlob Moltke. Moltke var via sit embede som overhofmarchal involveret i opførselen af Frederiksstaden. Han fik derfor som den første lov til at vælge en af byggegrundene omkring pladsen, som var reserveret til adelige palæer. Moltke valgte grunden med det bedte lysindfald og mest sol i haven. På palæet er opstillet en statue af handelsguden Merkur. Dette hentyder til, at Moltke var en driftig handelsmand, men det er også en hilsen til årsagen til opførelsen af Kollonnaden mellem Schacks og Moltkes palæer Frederiksstaden; for at fremme og udbygge handelen. I 2003 blev facaden renoveret, og samtidig, blev Moltkes våbenskjold genskabt, således at det findes ved siden af rigsvåbnet. Af våbenskjoldet ses at Moltke var ridder af elefanten. Denne orden viser tydeligligt Moltkes betydning i datidens samfund. I dag gives ordenen ikke til adelige, men som hovedregel kun til statsoverhoveder med undtagelse af fx Montegomery, Niels Bohr og Mærsk McKinney Møller. De adelige boliger tjente ved opførelsen som en del af det billede af hele samfundet, som Frederiksstaden skulle give. Således ligger palæerne tæt på kongemagten i skikkelse af rytterstatuen. Ifølge traditionen kom en stor del af adelens rigdomme fra godsbesiddelser, men adelen havde sjældent ophold på deres respektive godser, der primært fungerede som sommerbolig. Derfor var palæerne vinterboliger, og derfor var der ikke afsat meget plads til haveareal el. lign. Kolonnaden Mellem Schacks og Moltkes palæer blev der opført en kolonnade, efter at kongefamilien var flyttet ind som følge af Christiansborgs brand i Siden statskuppet i 1784, havde kronprins Frederik den senere Frederik VI overtaget magten fra arveprins Frederik og styrede landet i sin faders den sindssyge Christian VII s sted. Det betød at kronprinsen, for at få sin faders underskrift, blev nød til at gå til og fra Schacks palæ, hvor kronprinsen opholdt sig, til Moltkes palæ, som var kongens residens. Dette måtte dog ikke ske i offentlighed, og derfor blev kolonaden opført som en indendørs gang, der forbinder de to palæer. Kolonnaden blev opført i træ, da det var meningen, at den skulle rives ned, når Christian VII døde, men dette er aldrig sket. 8

9 Slotspladsen Den ottekantede plads har i modsætning til Christiansborg Slotsplads ikke været centrum for mange offentlige demonstrationer, men i 1920 under Påskekrisen opstod demonstrationer med talrige røde faner på slotspladsen. Under besættelsen var slotspladsen to gange i centrum for væbnede kampe. Den 9. april blev flere skud affyret imod tyske tropper, der kom for at tage ophold på Amalienborg. Samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland gjorde imidlertid, at en lille politigarde fik lov at blive på Amalienborg. Den 19. sep ophørte denne aftale, da man fra tysk side ville arrestere det danske politi og militær. Det kom igen til skudveksling på slotspladsen. Politigarden gik af med sejren, og resultatet blev, at garden fik lov at blive på Amalienborg. Således var Slotspladsen den eneste plet i Danmark, der ikke var besat efter En mindeplade for slaget på slotspladsen er opsat. Offentlige bygninger Som en ny og moderne bydel indeholdt Frederiksstaden også moderne tiltag fx fødselsstiftelse og hospitaler. Almindelig Hospital og Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet) Frederik V ønskede i overensstemmelse med enevældens ideologi - at fremstå som den kærlige fader for sit Frederiks Hospital omkring år 1900 folk, derfor oprettede han i 1765 Almindelig Hospital beliggende i Amaliegade Termen hospital er i moderne tid misvisende. Hospital var datidens ord for fattighjem. Hospitalet havde plads til 600 lemmer. I 1892 blev hospitalet flyttet til Nørrebro på grund af pladsmangel. Hospitalet udgør i dag De gamles By. I Amaliegade 29 blev der opført et hospital for den bedre stillede del af befolkningen Frederiks Hospital - hospitalet blev i 1910 flyttet ud af byen og blev til Rigshospitalet. De to hospitaler lå geografisk tæt på hinanden, men med en social adskillelse, der tydeligt viser enevældens og Amalienborg Slotsplads med Den Kongelige Livgarde 9

10 Frederiksstadens ideologi. Byen var for alle, men livet forgik på forskellige betingelser. I blev Frederiks Hospital omdannet til kunstindustrimuseum. Hospitalet var bygget om en kvadratisk have med træer plantet i et indvendigt kvadrat. På den måde afspejler gården gadebilledet. Haven blev i hospitalets sene periode anvendt som have, hvor patienterne blev kørt ud for at nyde den friske luft. I dag bliver haven anvendt af museets gæster, og om sommeren opføres Holbergs komedier i de historiske, smukke omgivelser. Fødselsstiftelsen I Amaliegade 25 opførte arkitekt Lauritz de Thurah en bolig til sig selv, men økonomiske problemer gjorde, at han var nød til at leje huset ud og senere omdanne det til en fødselsstiftelse. På stiftelsen kunne fattige kvinder komme og føde deres børn anonymt. En anden mulighed for kvinderne var at lægge deres nyfødte børn i en skuffe i muren. Stiftelsen var en reaktion på den måde, hvorpå mange fattige kvinder forsøgte at skaffe sig af med deres børn, ofte blev både levende og døde spædbørn fundet liggende i byens rendesten. Det vidner om de sociale følger, det kunne få for fattige kvinder at få uønskede børn. Disse uciviliserede metoder var ikke accepterede i det nye moderne samfund, som enevælden og oplysningstiden ønskede at skabe. Enevældens magt hvilede på en stående hær frem for brug af dyre lejesoldater. Derfor var det vigtigt for kongen at have sunde og stærke undersåtter. Fødselsstiftelsen var derfor et moderne og nødvendigt tiltag. Foruden hospitalerne og stiftelsen blev også et kirurgisk akademi opført i området. Bygningerne vidner om, at man i 1700-tallet begyndte at betragte befolkningens sundhed som et statsanliggende frem for et privat, som det havde været kutyme tidligere. Den Russiske Kirke (skt. Aleksander Nevskij Kirke) Da prinsesse Dagmar, som var datter af danske kong Christian IX, giftede sig med den russiske tronfølger storfyrste Aleksander (den senere kejser Aleksander III.) konverterede hun til den russisk ortodokse kirke. Hun blev senere kejserinde af Rusland, som Maria Fjodorovna. Hun udtrykte under et af sine utallige besøg i Danmark ønske om at have en kirke i København i stedet for det kapel, hun hidtil havde brugt. Efter at kejser Aleksander III, der af det russiske folk blev kaldt "Fredsskaberen", havde besteget tronen, anskaffede den russiske regering et lille stykke jord i Bredgade og gav guldrubler til opførslen af kirken. Kejseren selv donerede yderligere guldrubler af sine private Den Russiske Kirke (skt. Aleksander Nevskij Kirke) midler. Kirken fungerer i dag som den russisk ortodokse kirke i Danmark. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Byplanen for Frederiksstaden er udarbejdet af arkitekt og hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk inspiration, og bydelen er udtryk for 1700-tallets europæiske forestilling om den ideelle by. Det er en byplan opbygget efter barokkens grandiose linjer. Lige, lyse og luftige gader bebygget med store borgerhuse og palæer efter en samlet plan og fælles æstetiske normer. Frederiksstaden består af både palæer, kirker og borgerhuse. Bydelens gadenet er retvinklet, og den ottekantede Amalienborg Slotsplads udgør centrum. Her er fire næsten ens palæer placeret i pladsens diagonaler, mens den 10

11 toetagers hjørnepavilloner og anonyme enetages fløje udgår fra hver af de otte pavilloner ned af både Amaliegade og Frederiksgade. Frederikskirken (Marmorkirken) Frederikskirken blev fuldført i 1894 af arkitekt Ferdinand Meldahl men har en lang forhistorie med flere forskellige arkitekter i spidsen. Udsnit af Christian Geddes kvarterskort over Sankt Annæ Øster Kvarter (1757). franske billedhugger Salys rytterstatue af Frederik V står i pladsens centrum. Længdeaksen, Amaliegade, fører mod nord til Kastellets voldanlæg. Tværaksen, Frederiksgade, afsluttes mod vest af Frederikskirken (Marmorkirken). Mod øst ender Frederiksgade i dag i Amaliehaven, som den belgiske arkitekt Jean Delogne anlagde i Rytterstatuen, der rider frem mod Frederikskirken, signalerer den grundlæggende enevældige idé: Kongen er Guds levende billede på Jorden. Kirken kombinerer mure af gråflammet marmor med en kuppelbygning i romersk barokstil stærkt inspireret af Peterskirken. Over marmorblokkene er man dog fortsat med pudset murværk, mens bygningsdetaljer og anden udsmykning er hugget i sand- eller kalksten. Tempelfronten ved bygningens indgang er en udsmykning, der er hentet fra den klassisk græsk arkitektur. Denne monumentale indgang har arkitekten kombineret med et klassisk romersk træk. De tre indgange med buer over dørene er inspireret af de romerske triumfbuer og giver her kirken en fortælling om sejr og triumf. Derudover er hele kirken omgivet af statuer af personer fra bibelen og fra den danske og internationale kirkehistorie. Eigtveds bygninger indenfor Frederiksstaden indgår med varierende størrelsesforhold i en stigende og dalende rytme med glatte, pudsede mure og rigt ornamenterede udsmykninger, alt i relation til de enkelte bygningers indhold og betydning i overensstemmelse med samfundet hierarkiske opbygning. Kombinationen af de monumentale bygninger, Amalienborg og Marmorkirken, og de tilknyttede pladser danner et samlet, let opfatteligt forløb, der yderligere forstærkes af springvandet, søjlerne i Amaliehaven og rytterstatuen på Slotspladsen. Delområder og elementer i bebyggelsen Amalienborg Amalienborg er det arkitektoniske og symbolske centrum i bydelen Frederiksstaden og er et af Europas fineste rokokoanlæg. Midtpunktet i Eigtveds plan er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ (Christian IX s Palæ), Moltkes Palæ (Christian VII s Palæ), Levetzaus Palæ (Christian VIII s Palæ) og Brockdorffs Palæ (Frederik VIII s Palæ). De fire næsten ens palæer afrunder og lukker pladsens hjørner og fremstår som klare rektangulære blokke med søjlesmykkede midterpartier. Hvert palæ afsluttes med Frederiksstadens hovedakse set fra Marmorkirkens kuppel. 11

12 Palæer og borgerhuse På hjørnerne af Bredgade og Frederiksgade er tvillingepalæerne Dehns Palæ og Bernstorffs Palæ opført. Palæerne har stor betydning for Eigtveds komposition af tværaksen fra havnen over kongepladsen og til Frederikskirken. I det rytmiske forløb af lave og høje bygninger er hjørnepalæerne væsentlige accenter som optakt til kompositionens højdepunkt, Frederikskirken. I forhold til palæerne i Frederiksstaden danner bydelens borgerhuse en mere anonym helhed og underordner sig visuelt kongen, kirken og adelsmandspalæerne. Borgerhusene er hver især symmetriske og har en ensartet etageopbygning, som giver gennemgående vandrette linjer i gadeflugten. Sårbarhed Områdets bygninger er sikrede, mens de grønne rum, belægninger mv. er sårbare over for forandringer. Marmorkirken Udviklingsmuligheder Der bør gøres en aktiv indsats for at bibeholde de grønne haver og eventuelt gøre dem tilgængelige og mere synlige for offentligheden. Nuværende sikring Mange bygninger og anlæg er fredede og dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan. Lignende eksempler Kilder Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn, Københavns Kommune Frederiksstaden 250 år, Arkitektens forlag frederiksstaden/ Dehns Palæ København

13 Frederiksstadens hovedakse med udsigt til Operaen Kunstindustrimuseets have 13

14 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

København som havneby 2.2

København som havneby 2.2 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Fra 1.270 2.068 m² i smuk fredet palæejendom tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Den Kongelige Stald-Etat 325 år

Den Kongelige Stald-Etat 325 år Den Kongelige Stald-Etat 325 år f Foto: Christina Hauschildt Forord Af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte I 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre sit 325 års jubilæum. Samtidig har Christiansborg

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Referenceliste 30. november 2012

Referenceliste 30. november 2012 Referenceliste 30. november 2012 Dannerhuset, Kbh. Opført 1873-1875. Fredet. Bygherre: Dannerhuset Indvendig og udvendig restaurering, 2008-2012. Fæstningens Materialgård, Kbh. Opført i perioden 1748-1925.

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Forårstur 2014 et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Invitation Gentofte Kommune byder for 19. gang alle kommunens ældre over 65 år på

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Få en MBA i malerteknik

Få en MBA i malerteknik Få en MBA i malerteknik Byens Netværk 15.09.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Solen skinner fra en skyfri septemberhimmel, da netværkets malerinteresserede medlemmer mødes til et lynkursus i brugen

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15

slke.dk Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 Charlottenlund Slot Teamchef Niels Flach-Jensen Kulturvision Charlottenlund 20.06.15 SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme SLKE formål Vedligeholde, nyttiggøre og formidle den bygnings- og havekulturelle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing 13 dage / 12 overnatninger Inden for 13 dage vil du få en sjælden mulighed for at rejse på tværs af Sibirien, Mongoliet

Læs mere

Det 3. TST ben i Danmark:

Det 3. TST ben i Danmark: Det 3. TST ben i Danmark: Johan Hartvig Ernst Bernstorff (1712-1772) var dansk udenrigsminister. Bernstorff tilhørte en tysk adelsslægt og var født i Hannover. Efter en omfattende uddannelsesrejse i Europa

Læs mere

St. Kongensgade 14, 1264 København K

St. Kongensgade 14, 1264 København K St. Kongensgade 14, 1264 København K Ledige lejemål på henholdsvis 222 og 226 m² Central beliggenhed Åbent gårdmiljø med udendørsservering Kgs. Nytorv lige om hjørnet Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION FARVEKORT KOMBINATIONER FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION UDENDØRS 7 3110 392869 Beckers Maling A/S, Kornmarksvej 26, DK-2605 Brøndby Tlf. 4363 1611, fax 4363 0098. www.beckers.dk ART NR 039286/2007

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København.

En stor del af turen kommer til at foregå på Strøget den længste og mest befærdede gågade i det indre København. Gåtur i København Goddag og velkommen til København! Vi skal nu følges ad på en gåtur gennem det indre København. Du skal besøge nogle kendte og spændende steder i København, men et af formålene med turen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere