VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Frederiksstaden 1.7"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Frederiksstaden 1.7

2 1.7 FREDERIKSSTADEN Stedet Kulturmiljøet omfatter den planlagte bydel Frederiksstaden og Marmorkirken. Esplanaden Periode Den sene oplyste enevælde ( ) Perioden var den hidtil længste med fred i Danmarks historie. Det gav mulighed for udviklingen af statsadministrationen og for ændring af interne forhold fx landbrugs- og socialreformer. I modsætning til forholdende i Danmark var resten af Vesteuropa i 1700-tallet præget af krig. Danmark formåede at holde sig neutral, hvilket betød at Danmark var i stand til at handle med alle de stridende parter. De store handelsmænd organiserede sig i handelskompagnier fx Dansk Vestindisk og Asiatisk Kompagni. København blev som hovedstad handelscentrum. Udviklingen betød, at håndværkere og handelsmænd dannede en ny borgerlig overklasse og dermed udfordrede adelen. Store Kongensgade Bredgade Kunstindustrimuseet Fredericiagade Amalienborg Sankt Annæ Plads Toldbodgade Amaliegade Amaliehaven 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.7 Frederiksstaden.

3 Begrundelse Kulturmiljøets bevaringsværdier Kulturmiljøet fortæller om den første udbygning af middelalderbyen. Den blev anlagt efter tidens idealer uden forbindelse til den eksisterende by som et modsvar til dennes snoede, smalle gadeforløb. Frederiksstaden er et højdepunkt i europæisk barok byplanlægning og arkitektur, og den kan måle sig med anlæg i andre europæiske byer. Strukturen, byplanen med det enkle hovedgreb med det aksefaste anlæg og helheden af åbne og sluttede gaderum med udsyn imod det fri Tværaksen fra Marmorkirken over Frederiksgade og Amalienborg Plads til havnen De grønne gårdrum, særligt Kunstindustrimuseets have Amalienborg Slot med de fire palæer De to tvillingepalæer på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade, der danner en port mellem slotspladsen og kirken Odd Fellow palæet Kunstindustrimuseet/Det kongelige Frederiks Hospital Bydelen blev planlagt og anlagt fra 1749 i anledning af 300 års jubilæet for det oldenborgske kongehus. Efter hoffets overtagelse af Amalienborg i 1794 blev det hoffets embedsmænd og adelen, der kom til at dominere bydelen. Kulturhistorie Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader Baggrund og grundtræk Anlæggelsen af den nye bydel var inspireret af tilsvarende planer i andre større europæiske storbyer særligt Paris. Udover at være et unikt eksempel på byplanlægning fortæller bydelen også om samfundsforholdene i 1700-tallet. 3

4 Her ejede Bjørn tre tømmerpladser, og placeringen var derfor ideel for ham. Året efter i 1749 udstedte kongen et gavebrev på området til det københavnske bystyre, og da der var tale om en gave fra den enevældige monark dvs. staten var grundene gratis. Bystyret indførte dog en købspris på grundene, således at en køber skulle betale 1 rigsdaler pr. alen grunden var bred, hvorimod der ikke var nogen pris i længden. Derfor er Frederiksstadens grunde lange og forholdsvis smalle. Visualisering af Frederiksstadens oprindelige plan. Relief efter tegning af Thomas Havning. I 1600-tallet besluttede Christian IV grundet pladsmangel - at flytte Københavns volde, som tidligere lå ved Kongens Nytorv, længere mod nord og i 1749 besluttede Frederik V at anlægge en ny bydel på stedet, som skulle fremme handel, søfart og den enevældige kongemagt. Årsagen til beslutningen var en ændring i Danmarks udenrigspolitik. Efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1721 begyndte en af de længste fredsperioder i Danmarks historie. Det gav mulighed for handel fra de vestindiske kolonier. Området mellem Esplanaden, Bredgade, havnen og Sankt Annæ Plads fik senere betegnelsen Frederiksstaden. Bydelen er opkaldt efter Frederik V, som i 1749 besluttede, at haveanlægget efter det nedbrændte Sophie Amalienborg med tilstødende eksercerplads skulle bebygges. Byplanen blev udarbejdet af hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk forbillede, og parcellerne blev forbeholdt kongen samt dele af adelen. Der var mange fordele ved at købe en grund her, fordi køberen bl.a. fik toldfrihed ved indførsel af byggematerialer og 30 års frihed for indkvartering af soldater. Til gengæld skulle grunden være bebygget inden for fem år, og byggeriet var underlagt strenge regler af kongen, som fik sin hofarkitekt Nicolai Eigtved til at tegne en samlet plan for området. Eigtved fremlagde en plan med lige gader samlet om en central ottekantet plads, som markeres af fire palæer. For at give bydelen et ensartet udseende skulle alle huse ud til gaden være grundmurede i to til tre etager, mens baghuse gerne måtte opføres i bindingsværk. Porte skulle placeres ens enten i midten eller i venstre side, og vinduer mellem de enkelte bygninger skulle flugte. Eigtved fik inspiration fra henholdsvis Dresden, Warszawa og Paris, og han var tilhænger af den tysk franske rokokostil. Alle bygninger skulle lede blikket hen imod den centrale plads, hvor en rytterstatue af monarken blev opstillet. Frederiksstaden blev på den måde en hyldest til den enevældige konge og afspejlede den enevældige samfundsstruktur. Det er nærliggende at tro, at bydelen derfor var forbeholdt adelen, men alle måtte bygge og bo i Frederiksstaden. Dog havde tømmerhandlere førsteret til grundene. Kongen forbeholdt sig parcellerne omkring den centrale plads, men skænkede dem i 1750 til adelige bygherrer, som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer, nemlig Amalienborg. Andre adelige viste byggelyst, som det bl.a. ses i Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade. Bygninger og enkeltelementer 4 Tømmerpladser og gavebrev Før planerne om at opføre en ny bydel efter europæisk mode havde Københavns tømmerhandlere i 1600-tallet deres tømmerpladser langs Toldbodgade. Den nye rigdom, som håndværkerne havde opnået, ønskede de at anvende til at opføre nye boliger. Tømmerhandeleren Andreas Bjørn tog derfor i 1748 kontakt til kongen for at få lov til at bygge et palæ i området nær Toldbodgade.

5 Borgerligt opførte palæer Amaliegade 12 og 14 er i dag de to bedst bevarede eksempler på Eigtveds styring af byggeriet. Ønsket om ensartethed blev dog ikke gennemført, hvilket ses i Amaliegade 9. Det oprindelige hus blev opført af en af de nye, rige håndværksmestre, stolemager Peder Svendsen i 1751, som aldrig levede op til kravet om at opføre et forhus. De i dag bevarede baghuse er derimod opført af ham. Dette vidner om måden, hvorpå mange af Frederiksstadens privatboliger blev opført. Man startede med at bygge de billigere baghuse for, via udlejning og udførelse af erhverv i baghuset, at få råd at bygge de mere bekostelige forhuse. De lange, smalle grunde muliggjorde opførelse af mange mellem og baghuse. Da kulturmæcenen Jonas Collin i 1838 overtog Amaliegade 9 var forhuset opført, og her havde H. C. Andersen ofte sin gang. I 1754 døde Eigtved og blev efterfulgt af Laurids de Thurah. De Thurah døde allerede nogle år senere i 1759, og derfor kom en tredje arkitekt til at fuldføre Frederiksstadens opførelse, nemlig Nicolas Henri Jardin. Således kom to andre arkitekters arbejde til at få afgørende indflydelse på Eigtveds plan, hvor intentionen om ens- artethed ikke blev gennemført. Amaliegade 14, 15 og 18 er derfor eksempler på henholdsvis Eigtved (14) de Thurah (15) og Jardin (18). På grunden Amaliegade 18 opførte Jardin en bolig til sig selv i 1765, men han havde på grund af økonomiske problemer ikke råd til at blive boende. Huset blev derfor lejet ud til Frederik Bargum, der havde tjent sin formue på slavehandel og trekantshandel i Vestindien. Huset er dermed, som kongen ville have det, et eksempel på fremgang for handlen. Bargum gik imidlertid fallit og flyttede til udlandet i Kongehuset overtog huset, og i 1837 flyttede den senere kong Christian IX Europas svigerfar - ind. Huset kaldes i dag for Det Gule Palæ og rummer hoffets administration. Odd Fellow Palæet blev opført I Det blev opført til gehejmeråd Christian August von Berckentin. Oprindeligt hed bygningen Berckentinske Palæ eller Schimmelmanns Palæ efter den senere ejer, den rige finansminister Heinrich Carl von Schimmelmann og dennes søn. I deres levetid blev palæet kendt for et blomstrende salon- og selskabsliv. I blev palæet ombygget til brug for koncerter. Palæet blev herefter kendt som Koncertpalæet. I 1901 købte Odd Fellow Ordenen bygningen, hvorefter det Christian VII's Palæ på Amalienborg 5

6 skiftede navn til Odd Fellow Palæet. I 1992 udbrød en voldsom brand, hvorved koncertsalen blev helt ødelagt, og mange rum i palæet udbrændte. Kartouchen med våbenskjoldet i sandsten faldt ned gennem taget og smadrede stuklofterne. Palæet blev genopført og delvist restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke var sikker på at kunne genskabe den gode akustik. Frederikskirken (Marmorkirken) og Rytterstatuen Da Frederiksstaden var en hyldest til den enevældige konge, som man mente havde modtaget sin position af gud, indgik der i den oprindelige plan en storslået kirke, som skulle stå med point de vue fra en pragtfuldt udført rytterstatue forstillende monarken. I 1749 blev grundstenen til kirken lagt, men ved tronskiftet mellem Frederik V og Christian VII var det blevet oplysningstid med fokus på videnskab og menneskets udvikling i naturen, så der var ikke længere nogen interesse for at bygge en pragtkirke. Jardin forsatte arbejdet med kirken, men det gik meget langsomt fremad, grundet nedskæringer i bevillingerne fra kongens minister, oplysningsmanden Johan Frederich Struensee. Kirken kom på grund af manglende bevillinger til at fremstå som en ruin, indtil finansmanden C. F. Tietgen købte ruinen i 1870 og fuldførte byggeriet af kirken, som stod færdig i Den sene færdiggørelse er muligvis årsag til, at alle kirkens indskrifter er på dansk, og at bl.a. en statue af Grundtvig har fået plads ved kirken. I perioden var kirken et yndet motiv for guldaldermalerne, der sværmede for romantikkens idealer, og ikke havde råd til at tage til Sydeuropa, som var kendt for sine mange ruiner. Frederiksgade med Marmorkirken i baggrunden Rytterstatuen af Frederik V viser monarken som fredens ædle konge, klædt i romersk generaluniform. Opførelsen af Frederiksstaden blev elegant kædet sammen med den Oldenborgske kongeslægts 300 års jubilæum på tronen. Derfor var rytterstatuen en vigtig del af bydelen. Den repræsenterede den højeste klasse i samfundet. Borgerhusene den mellemste klasse, og de fire palæer, som kom til at udgøre Amalienborg, var adelens repræsentant. 6 Rytterstatuen var en dyr investering, men den blev meget belejligt givet som en gave fra Asiatisk Kompagni som tak for de gode handelsforbindelser, som kongen havde skabt grundlaget for. Selve statuen var i alt 14 år undervejs. Støbningen i 1757 tog blot tre minutter, men herefter kom arbejdet med alt det fine detaljerede håndværk. Statuen blev indviet i 1771 og er kendt som en af Europas smukkeste, og den står i perfekt harmoni med sine omgivelser på Amalienborg Slotsplads. Amalienborg Rytterstatuen

7 I 1679 byggede dronning Sophie Amalie det første Amalienborg der, hvor det nuværende Amalienborg ligger. Slottet blev opført med en omkringliggende have kaldet Dronningens Have for ikke at forveksle den med Kongens Have ved Rosenborg. I 1689 brændte slottet, og grunden blev indrettet til eksercerplads. I 1750 begyndte arbejdet med at fuldføre Eigtveds plan bestående af fire palæer omkring den ottekantede plads. Alle palæerne blev opført til datidens mest betydningsfulde adelsmænd. Hvis man forstiller sig slotspladsen som et ur, hvor Frederikskirken er klokken 12, ligger palæerne som følger: kl 1-2 Christian VIII/Leventzau Palæ, kl 4-5 Frederiks VIII/Brockdoffs Palæ, kl 7-8 Christian IX/ Schacks Palæ og kl Christian VII/Moltkes Palæ. Alle palæer er opført I 1794 brændte Christiansborg Slot og de fire palæer blev derefter købt af kongehuset. Palæerne har herefter fungeret som kongehusets officielle residens i København. Christian VIII s Palæ/Leventzaus Palæ Palæet blev opført at Christian Frederik Leventzau, og det forblev i familiens eje indtil Christiansborgs brand i 1794, hvor arveprins Frederik (den sindssyge Christian VII s bror, som reelt regerede i stedet for kongen) købte palæet. Da arveprinsen døde i 1805 overtog sønnen Christian Frederik den senere Christian VIII -palæet. Efter Christian VIII s død i 1848 og enkedronningens i 1881 benyttede udenrigsministeriet bygningen, hvorefter den i 1898 blev bolig for kong Christian X og dronning Alexandrine. Det var herfra, at Christian X hver morgen under besættelsen red sin legendariske morgentur gennem København. For at kongeparret under en evt. bombning af København skulle have mulighed for at flygte, blev der anlagt en underjordisk gang fra palæet og ud til Frederiksgade. Gangen eksisterer endnu. I 1980erne blev en del af palæet indrettet til bolig for kronprins Frederik, mens den anden del blev indrettet til museum for den Glüksburgske kongeslægt. De fire palæer ligner hinanden til forveksling, men Christian VIIIs palæ skiller sig en ud på et enkelt punkt: Da kongefamilien overtog palæet var det på den betingelse, at det Leventzauske våbenskjold aldrig måtte fjernes. På de tre andre palæer er rigsvåbnet opsat, men på Christian VIIIs palæ ses det eneste originale adelige våbenskjold side om side med rigsvåbnet. Frederik VIII s Palæ/Brockdorff s Palæ Palæet blev bygget af baron Joachim von Brockdoff. Bygherren døde allerede i 1763 og grev Ditlev Gottlob Moltke, som ejede nabopalæet, købte det brockdoffske palæ. To år senere solgte han palæet til Frederik VI. Herefter Marmorkirken, Amalienborg og Amaliehaven set fra Operaen 7

8 Christian VIII's Palæ fungerede palæet som officersskole. I riddersalen blev indrettet gymnastiksal, hvorfor mellembygningen blev forhøjet. Da palæerne skulle fremstå ens blev samme forhøjning foretaget i de tre andre bygninger. I flyttede den senere kong Frederik VII ind i palæet efter sit bryllup med Frederiks VI s datter. Palæet blev derefter overtaget af Frederik VIII i 1869, og det blev herefter residens for Frederik IX og dronning Ingrid. I dag fungerer palæet som bolig for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Christian IX/Schacks Palæ Palæet blev, i modsætning til hvad navnet fortæller, ikke opført af Schacksfamilien, men af Severin Løvenskiold. Omkring 1754 kom bygherren i pengenød, og det halvfærdige palæ blev købt af grevinde Anna Sophie Schack med henblik på sin stedsønnesøn, som var svigersøn til Adam Moltke købte kongefamilien palæet, og det blev herefter benyttet af både Højesteret og Udenrigsministeriet. Palæet blev senere bolig for Christian d. IX og dronning Louise I 1967 blev palæet sat i stand til regentparret, som siden har benyttet palæet som residenspalæ. Christian VII/Moltkes Palæ Palæet blev opført af grev Adam Gottlob Moltke. Moltke var via sit embede som overhofmarchal involveret i opførselen af Frederiksstaden. Han fik derfor som den første lov til at vælge en af byggegrundene omkring pladsen, som var reserveret til adelige palæer. Moltke valgte grunden med det bedte lysindfald og mest sol i haven. På palæet er opstillet en statue af handelsguden Merkur. Dette hentyder til, at Moltke var en driftig handelsmand, men det er også en hilsen til årsagen til opførelsen af Kollonnaden mellem Schacks og Moltkes palæer Frederiksstaden; for at fremme og udbygge handelen. I 2003 blev facaden renoveret, og samtidig, blev Moltkes våbenskjold genskabt, således at det findes ved siden af rigsvåbnet. Af våbenskjoldet ses at Moltke var ridder af elefanten. Denne orden viser tydeligligt Moltkes betydning i datidens samfund. I dag gives ordenen ikke til adelige, men som hovedregel kun til statsoverhoveder med undtagelse af fx Montegomery, Niels Bohr og Mærsk McKinney Møller. De adelige boliger tjente ved opførelsen som en del af det billede af hele samfundet, som Frederiksstaden skulle give. Således ligger palæerne tæt på kongemagten i skikkelse af rytterstatuen. Ifølge traditionen kom en stor del af adelens rigdomme fra godsbesiddelser, men adelen havde sjældent ophold på deres respektive godser, der primært fungerede som sommerbolig. Derfor var palæerne vinterboliger, og derfor var der ikke afsat meget plads til haveareal el. lign. Kolonnaden Mellem Schacks og Moltkes palæer blev der opført en kolonnade, efter at kongefamilien var flyttet ind som følge af Christiansborgs brand i Siden statskuppet i 1784, havde kronprins Frederik den senere Frederik VI overtaget magten fra arveprins Frederik og styrede landet i sin faders den sindssyge Christian VII s sted. Det betød at kronprinsen, for at få sin faders underskrift, blev nød til at gå til og fra Schacks palæ, hvor kronprinsen opholdt sig, til Moltkes palæ, som var kongens residens. Dette måtte dog ikke ske i offentlighed, og derfor blev kolonaden opført som en indendørs gang, der forbinder de to palæer. Kolonnaden blev opført i træ, da det var meningen, at den skulle rives ned, når Christian VII døde, men dette er aldrig sket. 8

9 Slotspladsen Den ottekantede plads har i modsætning til Christiansborg Slotsplads ikke været centrum for mange offentlige demonstrationer, men i 1920 under Påskekrisen opstod demonstrationer med talrige røde faner på slotspladsen. Under besættelsen var slotspladsen to gange i centrum for væbnede kampe. Den 9. april blev flere skud affyret imod tyske tropper, der kom for at tage ophold på Amalienborg. Samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland gjorde imidlertid, at en lille politigarde fik lov at blive på Amalienborg. Den 19. sep ophørte denne aftale, da man fra tysk side ville arrestere det danske politi og militær. Det kom igen til skudveksling på slotspladsen. Politigarden gik af med sejren, og resultatet blev, at garden fik lov at blive på Amalienborg. Således var Slotspladsen den eneste plet i Danmark, der ikke var besat efter En mindeplade for slaget på slotspladsen er opsat. Offentlige bygninger Som en ny og moderne bydel indeholdt Frederiksstaden også moderne tiltag fx fødselsstiftelse og hospitaler. Almindelig Hospital og Frederiks Hospital (nu Kunstindustrimuseet) Frederik V ønskede i overensstemmelse med enevældens ideologi - at fremstå som den kærlige fader for sit Frederiks Hospital omkring år 1900 folk, derfor oprettede han i 1765 Almindelig Hospital beliggende i Amaliegade Termen hospital er i moderne tid misvisende. Hospital var datidens ord for fattighjem. Hospitalet havde plads til 600 lemmer. I 1892 blev hospitalet flyttet til Nørrebro på grund af pladsmangel. Hospitalet udgør i dag De gamles By. I Amaliegade 29 blev der opført et hospital for den bedre stillede del af befolkningen Frederiks Hospital - hospitalet blev i 1910 flyttet ud af byen og blev til Rigshospitalet. De to hospitaler lå geografisk tæt på hinanden, men med en social adskillelse, der tydeligt viser enevældens og Amalienborg Slotsplads med Den Kongelige Livgarde 9

10 Frederiksstadens ideologi. Byen var for alle, men livet forgik på forskellige betingelser. I blev Frederiks Hospital omdannet til kunstindustrimuseum. Hospitalet var bygget om en kvadratisk have med træer plantet i et indvendigt kvadrat. På den måde afspejler gården gadebilledet. Haven blev i hospitalets sene periode anvendt som have, hvor patienterne blev kørt ud for at nyde den friske luft. I dag bliver haven anvendt af museets gæster, og om sommeren opføres Holbergs komedier i de historiske, smukke omgivelser. Fødselsstiftelsen I Amaliegade 25 opførte arkitekt Lauritz de Thurah en bolig til sig selv, men økonomiske problemer gjorde, at han var nød til at leje huset ud og senere omdanne det til en fødselsstiftelse. På stiftelsen kunne fattige kvinder komme og føde deres børn anonymt. En anden mulighed for kvinderne var at lægge deres nyfødte børn i en skuffe i muren. Stiftelsen var en reaktion på den måde, hvorpå mange fattige kvinder forsøgte at skaffe sig af med deres børn, ofte blev både levende og døde spædbørn fundet liggende i byens rendesten. Det vidner om de sociale følger, det kunne få for fattige kvinder at få uønskede børn. Disse uciviliserede metoder var ikke accepterede i det nye moderne samfund, som enevælden og oplysningstiden ønskede at skabe. Enevældens magt hvilede på en stående hær frem for brug af dyre lejesoldater. Derfor var det vigtigt for kongen at have sunde og stærke undersåtter. Fødselsstiftelsen var derfor et moderne og nødvendigt tiltag. Foruden hospitalerne og stiftelsen blev også et kirurgisk akademi opført i området. Bygningerne vidner om, at man i 1700-tallet begyndte at betragte befolkningens sundhed som et statsanliggende frem for et privat, som det havde været kutyme tidligere. Den Russiske Kirke (skt. Aleksander Nevskij Kirke) Da prinsesse Dagmar, som var datter af danske kong Christian IX, giftede sig med den russiske tronfølger storfyrste Aleksander (den senere kejser Aleksander III.) konverterede hun til den russisk ortodokse kirke. Hun blev senere kejserinde af Rusland, som Maria Fjodorovna. Hun udtrykte under et af sine utallige besøg i Danmark ønske om at have en kirke i København i stedet for det kapel, hun hidtil havde brugt. Efter at kejser Aleksander III, der af det russiske folk blev kaldt "Fredsskaberen", havde besteget tronen, anskaffede den russiske regering et lille stykke jord i Bredgade og gav guldrubler til opførslen af kirken. Kejseren selv donerede yderligere guldrubler af sine private Den Russiske Kirke (skt. Aleksander Nevskij Kirke) midler. Kirken fungerer i dag som den russisk ortodokse kirke i Danmark. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Byplanen for Frederiksstaden er udarbejdet af arkitekt og hofbygmester Niels Eigtved efter tysk og fransk inspiration, og bydelen er udtryk for 1700-tallets europæiske forestilling om den ideelle by. Det er en byplan opbygget efter barokkens grandiose linjer. Lige, lyse og luftige gader bebygget med store borgerhuse og palæer efter en samlet plan og fælles æstetiske normer. Frederiksstaden består af både palæer, kirker og borgerhuse. Bydelens gadenet er retvinklet, og den ottekantede Amalienborg Slotsplads udgør centrum. Her er fire næsten ens palæer placeret i pladsens diagonaler, mens den 10

11 toetagers hjørnepavilloner og anonyme enetages fløje udgår fra hver af de otte pavilloner ned af både Amaliegade og Frederiksgade. Frederikskirken (Marmorkirken) Frederikskirken blev fuldført i 1894 af arkitekt Ferdinand Meldahl men har en lang forhistorie med flere forskellige arkitekter i spidsen. Udsnit af Christian Geddes kvarterskort over Sankt Annæ Øster Kvarter (1757). franske billedhugger Salys rytterstatue af Frederik V står i pladsens centrum. Længdeaksen, Amaliegade, fører mod nord til Kastellets voldanlæg. Tværaksen, Frederiksgade, afsluttes mod vest af Frederikskirken (Marmorkirken). Mod øst ender Frederiksgade i dag i Amaliehaven, som den belgiske arkitekt Jean Delogne anlagde i Rytterstatuen, der rider frem mod Frederikskirken, signalerer den grundlæggende enevældige idé: Kongen er Guds levende billede på Jorden. Kirken kombinerer mure af gråflammet marmor med en kuppelbygning i romersk barokstil stærkt inspireret af Peterskirken. Over marmorblokkene er man dog fortsat med pudset murværk, mens bygningsdetaljer og anden udsmykning er hugget i sand- eller kalksten. Tempelfronten ved bygningens indgang er en udsmykning, der er hentet fra den klassisk græsk arkitektur. Denne monumentale indgang har arkitekten kombineret med et klassisk romersk træk. De tre indgange med buer over dørene er inspireret af de romerske triumfbuer og giver her kirken en fortælling om sejr og triumf. Derudover er hele kirken omgivet af statuer af personer fra bibelen og fra den danske og internationale kirkehistorie. Eigtveds bygninger indenfor Frederiksstaden indgår med varierende størrelsesforhold i en stigende og dalende rytme med glatte, pudsede mure og rigt ornamenterede udsmykninger, alt i relation til de enkelte bygningers indhold og betydning i overensstemmelse med samfundet hierarkiske opbygning. Kombinationen af de monumentale bygninger, Amalienborg og Marmorkirken, og de tilknyttede pladser danner et samlet, let opfatteligt forløb, der yderligere forstærkes af springvandet, søjlerne i Amaliehaven og rytterstatuen på Slotspladsen. Delområder og elementer i bebyggelsen Amalienborg Amalienborg er det arkitektoniske og symbolske centrum i bydelen Frederiksstaden og er et af Europas fineste rokokoanlæg. Midtpunktet i Eigtveds plan er den ottekantede slotsplads, omgivet af Schacks Palæ (Christian IX s Palæ), Moltkes Palæ (Christian VII s Palæ), Levetzaus Palæ (Christian VIII s Palæ) og Brockdorffs Palæ (Frederik VIII s Palæ). De fire næsten ens palæer afrunder og lukker pladsens hjørner og fremstår som klare rektangulære blokke med søjlesmykkede midterpartier. Hvert palæ afsluttes med Frederiksstadens hovedakse set fra Marmorkirkens kuppel. 11

12 Palæer og borgerhuse På hjørnerne af Bredgade og Frederiksgade er tvillingepalæerne Dehns Palæ og Bernstorffs Palæ opført. Palæerne har stor betydning for Eigtveds komposition af tværaksen fra havnen over kongepladsen og til Frederikskirken. I det rytmiske forløb af lave og høje bygninger er hjørnepalæerne væsentlige accenter som optakt til kompositionens højdepunkt, Frederikskirken. I forhold til palæerne i Frederiksstaden danner bydelens borgerhuse en mere anonym helhed og underordner sig visuelt kongen, kirken og adelsmandspalæerne. Borgerhusene er hver især symmetriske og har en ensartet etageopbygning, som giver gennemgående vandrette linjer i gadeflugten. Sårbarhed Områdets bygninger er sikrede, mens de grønne rum, belægninger mv. er sårbare over for forandringer. Marmorkirken Udviklingsmuligheder Der bør gøres en aktiv indsats for at bibeholde de grønne haver og eventuelt gøre dem tilgængelige og mere synlige for offentligheden. Nuværende sikring Mange bygninger og anlæg er fredede og dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan. Lignende eksempler Kilder Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn, Københavns Kommune Frederiksstaden 250 år, Arkitektens forlag frederiksstaden/ Dehns Palæ København

13 Frederiksstadens hovedakse med udsigt til Operaen Kunstindustrimuseets have 13

14 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

Amaliegade København K

Amaliegade København K Smuk palæejendom med royale naboer Amaliegade 43 1256 København K Smuk palæejendon i Frederiksstaden Enestående lejemål Beliggende i roligt og royalt kvarter Mulighed for P-pladser i gård og nabogård Istandsættes

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn

Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn 5 6 4 7 3 8 2 9 1 Byvandring 3: Frederiksstaden med Kongens Nytorv og Nyhavn 6 7 5 4 3 8 2 9 1 Denne byvandring begynder på Kongens Nytorv, men fokuserer især på Frederiksstaden med Amalienborg Slotsplads.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Dengang det skulle være fransk

Dengang det skulle være fransk 4 Saly skabte rytterstatuen af Frederik V til Amalienborg Slotsplads. Og dette solens lys fra Frankrig - hedder bogen, som en af vores faste skribenter, Ove Bjørn Petersen, udgiver den 30. oktober. Den

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

København som havneby 2.2

København som havneby 2.2 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nyhavn 2.2 2.2 nyhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne, husrækkerne

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

35 LUKSURIØSE LEJLIGHEDER I SJÆLDENT 1700-TALS BYGNINGSVÆRK

35 LUKSURIØSE LEJLIGHEDER I SJÆLDENT 1700-TALS BYGNINGSVÆRK 35 LUKSURIØSE LEJLIGHEDER I SJÆLDENT 1700-TALS BYGNINGSVÆRK 1 INTRODUKTION [ Den eneste ejerforening i København med egen botanisk have [ Det er liebhaveri i særklasse, der nu udbydes i Frederiksstadens

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet

Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontordomicil i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Fra 1.270 2.068 m² i smuk fredet palæejendom tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Dronningens 70-års fødselsdag den 16. april 2010

Dronningens 70-års fødselsdag den 16. april 2010 Dronningens 70-års fødselsdag den 16. april 2010 Tekst og fotos af Per Brunsgård Tim. Dagens fødselar, dronning Margrethe, trådte først ud på palæets balkon, efterfulgt resten af den kongelige familie

Læs mere

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger

Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kongelig tvillingedåb

Kongelig tvillingedåb Kongelig tvillingedåb Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Fotos også lånt af servicefotograf Katrine, CPH. De kongelige tvillinger fik deres navne i Holmens Kirke. Prinsen født på Rigshospitalet den

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn:

INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: INDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Syvende Kapitel om Rosenborg-Qvarteer... 1 Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer... 2 Publiqve Bygninger, Kirker,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Enestående kontor i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet

Enestående kontor i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet TIL LEJE Amaliegade 15 1256 København K Enestående kontor i Frederiksstaden når rokoko møder moderne funktionalitet Sidste ledige lejemål: 374 m² i smukt fredet palæ Prominent ejendom der vil repræsentere

Læs mere

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER 325 meget lyse og inspirerende m² med rigtigt højt til loftet Amaliegade løber fra den grønne Sankt Annæ Plads over Amalienborg Slotsplads med Danmarks mest kendte

Læs mere

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

oplev Søndermarken Den historiske folkepark oplev Søndermarken Den historiske folkepark BAG SØNDERMARKEN VALBY LANGGADE N SØNDRE FASANVEJ PILE ALLÉ ZOO ROSKILDEVEJ FREDERIKSBERG SLOT 0 100 200 METER Statue af Adam Oehlenschläger Norske Hus Mindehøjen

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1940 på Amalienborg Slot. Dronning af Danmark 1972. FAMILIE Datter af Frederik 9. af Danmark (1899-1972) og Ingrid af Sverige (1910-2000), Gift i 1967 med Henri de Laborde de Montpezat (1934) i

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Genbo til Marmorkirken Nyistandsatte luksuslejligheder uden bopælspligt designet af Lars Gitz Architects

Genbo til Marmorkirken Nyistandsatte luksuslejligheder uden bopælspligt designet af Lars Gitz Architects Genbo til Marmorkirken Nyistandsatte luksuslejligheder uden bopælspligt designet af Lars Gitz Architects En klassisk ejendom uden bopælspligt Ejendommen Store Kongensgade 75b er opført i 1850 og ligger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Renovering af Vor Frelsers Kirke. Byens Netværk 13.01.09. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Renovering af Vor Frelsers Kirke. Byens Netværk 13.01.09. Tekst og foto: Christina Bennetzen Renovering af Vor Frelsers Kirke Byens Netværk 13.01.09. Tekst og foto: Christina Bennetzen Byens netværks medlemmer indvier det nye år med et besøg i Vor Frelsers Kirke som siden 2006 har været lukket

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Hotel Quedlinburger Hof

Hotel Quedlinburger Hof Hotel Quedlinburger Hof Hyggelige Hotel Quedlinburger Hof er klar til at imod jer. Introduktion Hotel Quedlinburger Hof har en skøn beliggenhed i middelalderbyen Quedlinburg, som er på UNESCOs verdensarvsliste,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Unik beliggenhed midt i København

Unik beliggenhed midt i København Unik beliggenhed midt i København MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Store muligheder Butik/café med et uovertruffent omsætningspotentiale. I Frederiksstadens smukke

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER 1433 eksklusive kvadratmeter i 4 etager i flotteste Bredgade-stil Der er ingen smalle steder i Bredgade, når det gælder den unikke Frederiksstad-atmosfære. Her

Læs mere