NYT FRA ARKIVET. Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Transkript

1 NYT FRA ARKIVET Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Nr

2 Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Hovedvejen Glostrup Åbningstid: Mandag og torsdag kl samt efter aftale Nye åbningstider gældende fra 7. oktober 2002: Mandag kl og torsdag kl Telefon: Fax: glostrup.lokal.arkiv@mail.tele.dk Daglig leder: Hans-Henrik Rasmussen Nyt fra Arkivet udkommer fire gange årligt Redaktionen afsluttet: August 2002 Redaktion: Hans-Henrik Rasmussen Grafisk tilrettelæggelse: Eric Klitgaard Indhold Sommerstatus... 3 Den gamle landevej... 5 Besøg på Kroghslyst Gaver til arkivet På rejse i tidsmaskinen.. 22 Tryk: Kailow Graphic Oplag: 2000 ex ISSN X Forside: Kroghslyst set fra havesiden, 15. juli 2002 Foto: Eric Klitgaard

3 Sommerstatus Som læsere af arkivets blad vil vide, udkom vi forrige gang med omslag i farver. Det friskede gevaldigt op men var imidlertid blot et skridt på vejen. I dette nummer er farverne også rykket ind i selve bladet. Det betyder, at man fra nu af vil kunne nyde synet af nogle af arkivets mange fotos som farveillustrationer til artiklerne. Bladet har fået endnu et løft til glæde for sine mange læsere. Igennem snart mange år har arkivet haft uændret åbningstid, nemlig mandag og torsdag fra kl. 13 til kl. 17. Med disse tider er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for mange mennesker at besøge arkivet. Det synes vi er synd, og det er derfor blevet besluttet at udvide mandagsåbningstiden til kl. 19. De nye tider træder i kraft den 7. oktober og bliver altså: Mandag kl og torsdag kl I forrige nummer blev nævnt de forskellige projekter, som arkivet var i gang med. Et af disse, nemlig gennemgang og registrering af de lokale tidsskrifter, er nu afsluttet. Arkivet råder over mange tidsskrifter, som kan ses af de besøgende. Alle enkeltnumre er noteret og kan findes med nogle få tryk på edb-tastaturet. Med afslutningen heraf har en anden af de omtalte opgaver kunnet gå i gang, nemlig beskrivelse og edb-behandling af de mange fotos, som folkene på Glostrup Kommunes ingeniørkontor optog fra 1920 erne til 1960 erne. Adgangen til de ca. 350 billeder, der i sammenhæng viser 3

4 byens udvikling fra stationsby til forstad, vil give arkivets billedsamling et betydeligt løft. Ønsket om at udsende en afløser for den gamle Hvissinge-pjece bliver opfyldt. Vi regner med at kunne afslutte arbejdet med den i løbet af efteråret, således at den kan udsendes engang i november. Der bliver tale om en ca. 60- siders bog, der vil blive rigt illustreret med nye og gamle billeder. Vi tør sagtens sige, at alle lokalhistorisk interesserede i vor by godt kan begynde at glæde sig: julegaven til glostrupperne er på vej. En sommerdag i Hvissingestræde 7. Gartner Willy A. Sørensen på havearbejde, Hovedartiklen denne gang handler om Hovedvejen, eller Roskilde Landevej, som navnet tidligere var. Vi starter i Middelalderen, hører om bygningen af den»moderne«vej i 1770 erne, og følger historien frem til vor egen tid. Der er spændende stof, som nok er værd at stifte bekendtskab med. Men læs selv. 4

5 Den gamle landevej Når vi, der bor på Vestegnen, hører benævnelsen»den gamle landevej«, tænker de fleste af os utvivlsomt på Roskilde Landevej. Vejen, der på strækningen gennem Glostrup siden 1930 erne kaldes Hovedvejen, har betjent vejfarende mellem København og Roskilde i så mange år, at næppe nogen kan forestille sig, at det ikke altid har været sådan. Ganske vist har både vej og trafik ændret sig gevaldig gennem årene, men vejen har da vist altid været der, mener mange. Således forholder det sig imidlertid aldeles ikke. Vejen er tværtimod ung af en hovedvej at være. Den oprindelige hovedvej Det er sandt, at der helt fra Middelalderen har været vejforbindelse mellem København og Roskilde. Det er ligeledes korrekt, at vejføringen på strækningen fra hovedstaden til Glostrup omtrent var som nu. Men ved mødet med Glostrup var det et ganske andet syn, der mødte den tids folk. Omtrent der hvor den berømte Vestvold langt senere skulle bygges, svingede vejen nemlig pludselig mod nord, snart efter igen mere vestligt, og nu fulgte den næsten præcist den nuværende Dalvangsvej frem mod krydset ved Erdalsvej. Lige øst herfor lå den for længst forsvundne Glostrup Kro, hvor de rejsende kunne hvile sig og nyde bordets glæder. Og der kunne også være god grund til at fejre, at man var sluppet helskindet forbi»glostrup Hule«, en 5

6 skovklædt sænkning omkring den nuværende Glostrup Bypark, der var berygtet for sine landevejsrøvere. Fra Dalvangsvej drejede vejen igen mere nordligt og fortsatte ad de nuværende veje, Sofielunden og Mellemtoftevej, i retning mod Nordre Ringvej. På den modsatte side af sidstnævnte fortsatte denne»gamle Landevej«, hvis navn endnu den dag i dag viser, at det faktisk var her forbindelsen lå. Hvis man med fingeren på et matrikelkort over Glostrup følger den nævnte rute, vil man se, at den præcist følger ejerlavsgrænsen mellem Glostrup og Hvissinge: alt syd for linien er Glostrup, alt nord for den er Hvissinge. Sådan havde vejforløbet været i århundreder, og kun få havde forestillinger om, at det nogensinde skulle ændres. Hovedvejen set fra Byparken. I midten Toftes gartneri. I baggrunden danner et levende hegn grænse mellem Glostrup og Hvissinge, ca

7 Nye tider på vej Ude i Europa var der i 1600-tallet imidlertid sket store ændringer i synet på den økonomiske politik. Vi er i Merkantilismens tid, hvor det gjaldt om at fremme handel og transport med det formål at opnå en gunstig handelsbalance. Et af midlerne var protektionisme, hvor man med alskens importforbud, toldbarrierer m.m. søgte at opnå det ønskede resultat. Et andet middel var at anlægge nye og bedre veje. Både militære og økonomiske interesser blev tilgodeset her, så sagen blev let fremmet. Tidens førende nation var Frankrig, og franske vejbygningsingeniører blev berømte for deres indsats. I Danmark var man ikke uvidende om de franske fremskridt. I 1744 havde den senere udenrigsminister, J.H.E. Bernstorff, været i Paris, og han blev som andre meget imponeret over de opnåede resultater. Det var ikke mindst hans fortjeneste, at kong Frederik 5. i 1761 udstedte en forordning om anlæg af nye hovedveje til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme. Vejen planlægges I første omgang vedtog man at sætte en dansker i spidsen for det nye vejvæsen. Valget var ikke heldigt, og man bestemte sig derfor til forhøre sig i Paris, om det var muligt at få franske eksperter til at komme til Danmark. Den franske regering viste sig imødekommende, og den 12. april 1764 ankom tre franske ingeniører under ledelse 7

8 af Jean Marmillod til København. Marmillod fik titel af»ober-wey-inspecteur«med rang af»virkelig Cancelliraad«og en nærmest fyrstelig gage på ca rigsdaler om året. Planlægningen af den nye Roskildevej kunne begynde. Den 24. juli 1766 underskrev kong Christian 7. approbationen på Frederiksberg Slot. Bevillingen lød på rigsdaler. Arbejdet skulle tage sin begyndelse i Roskilde, hvorefter man ville arbejde sig frem mod København. Arbejdskraften Det første spadestik blev taget den 5. juni Arbejdskraften bestod dels af udkommanderede soldater dels af egnens bønder. Soldaterne blev stationeret i Hedehusene, hvor de boede i telte. Arbejdet begyndte kl. 5 om morgenen og varede i 12 timer eksklusiv middagspause. Lønnen var 1 mark om dagen. Stenene til byggeriet blev leveret egnens bønder. De fleste af disse var krongodsfæstere, som havde hoveripligt og derfor ikke kunne unddrage sig opgaven. Mange af dem var forarmede og i forvejen overbebyrdede med arbejde, og dertil kom, at det var sin sag at skaffe sten i denne forholdsvis stenfattige egn. Der kom adskillige klager over embedsmændenes hårde fremfærd, og en af tidens aviser bragte et interessant indlæg inder titlen: Et Brev fra Landet om Roeskilde-Veyen og Steenkiørslen til samme. Hovedklagen lød på, at stiftamtmand von Prøck havde givet ordre til, at der skulle anvendes over os elendige Stakler de skarpeste Tvangs Midler, og vor Plov som føder Kongen og os skal ligge stille. 8

9 Myndighederne var ikke begejstrede for kritik, og for at stille den offentlige mening tilfreds besluttede man at iværksætte en undersøgelse. Man erfarede, at den nævnte ordre virkelig var blevet givet, og von Prøck blev afskediget. Selv i enevældens tid måtte man åbenbart tage hensyn til opinionen. Arbejdsgangen Tidens rationalistiske og matematiske indstilling krævede rette linier, og den blev i hovedsagen fulgt. Der var dog undtagelser, bl.a. her i Glostrup. Vejen er som bekendt ikke helt lige, og årsagen er hensynet til Glostrup Kirke, som lå i sigtelinien og næppe havde været noget smukt syn med Hovedvejen midt igennem sig. Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen, dvs. det udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen, blev stampet fast. Ovenpå anbragte man et lag store sten med mindre indkilet. Derefter tilføjedes et lag fast sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst fulgte atter et lag mindre sten og til sidst et gruslag, der var mindst 9 tommer tykt. Ved siderne blev der anbragt kantsten. Metoden krævede enorme mængder sten, og man kan forstå bøndernes fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen af 1773 og androg den nette sum af rigsdaler. 9

10 Roskildevej som den tog sig ud i 19. århundrede. Bemærk vejtræerne til venstre. Efter radering af kunstneren Vilhelm Kyhn, august 1849 Modtagelsen Som det så ofte sker ved store offentlige projekter (både i fortid og nutid), blev udgifterne også denne gang større end man havde projekteret med. Men til gengæld kunne man glæde sig over en imponerende hovedvej, som trafikanterne nu kunne tage i besiddelse: Danmark var kommet på niveau med den fremmeste europæiske ingeniørkunst på vejbygningens område. Der kan heller ikke herske tvivl om, at det nu var blevet meget mere bekvemt at rejse. Men alt har sin pris, og ikke alle var lige tilfredse. Vejen var som nævnt blevet til i rationalismens tid, hvor alt skulle være matematik, geometri og rette linier. Forgængeren havde snoet sig gennem landskabet til fornøjelse for de rejsende, der kunne nyde et afvekslende sceneri. Nu var det blevet mildest talt trist at færdes her. Tidens store digter, Adam Oehlenschläger, skrev i 1804 følgende om den nye Kongevey": 10

11 Langsomt, strengt og lige den brede Kongevey fremgaaer, Sparsom paa Skygger og Krat. Hvilken kiedsommelig Tid! Hvem ved? Måske har denne oplevelse medvirket til digterens opgør med rationalismen. Det var jo netop på denne tid, at romantikken med ham som bannerfører brød igennem i Danmark. Under alle omstændigheder stod han ikke alene med sin kritik. Det ses af adskillige, samtidige optegnelser. Brugerbetaling Dengang som nu skulle veje vedligeholdes. Sådan noget koster, og med de begrænsede midler, der var til rådighed i gamle dage, måtte man finde særlige løsninger. Svaret var, at de vejfarende selv måtte betale, og det kunne jo passende ske efter antallet af kørte mil. Disse såkaldte bompenge (eller passagepenge, som de officielt kaldtes) blev allerede indført i 1773, til en start dog kun ved Damhuset (ved Damhussøen). Snart blev der også opsat bomme ved Vridsløselille, Baldersbrønde og Roskilde. De vejfarende måtte så erlægge en nærmere fastsat afgift til bombetjenten. Han var privat erhvervsdrivende: retten til opkrævning var bortforpagtet. At være bombetjent på Roskildevej har næppe været nogen særlig morsom bestilling. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en rejsende fra ca Han skriver:»thi der kan ikke soves roligt noget Kvarter om Natten, fornemmelig for de idelige Torvevogne med Korn, Smør, Kalve og Brænde; thi de køre mest om Natten for at naa København i Dagningen«. 11

12 Bompengene blev her i Københavns Amt opkrævet helt frem til Den stigende trafik havde efterhånden gjort ordningen upraktisk. En ny beskatning fandt man let: De mange nye automobiler anvendte benzin som brændstof, og afgift kunne passende lægges på det produkt. Det skete fra det følgende år. Milesten og kilometersten I 1782 var vejen ført helt frem til Korsør, og nu begyndte man at opstille milesten. De første var af norsk marmor, men deres levetid blev kun kort. Vejr, vind og hærværk ødelagde dem. Derfor besluttede man at opføre nye milesten, denne gang som cirkulære granitkegler med afstumpet top. Stentypen havde været brugt på Frederik V s tid og kom derfor fortsat til at bære hans initialer. Med andre ord: en sten med Frederik V s navn behøver ikke at være opstillet på hans tid. Den gamle 11 2 milesten foran Glostrup Kirke kan endnu ses. Den står ved Hovedvejen mellem Kirkepladsen og det tilstødende grønne anlæg, Senere blev det metriske system indført, og man besluttede derfor at nyopmåle vejen og sætte kilometersten op. Det skete i

13 En konkurrent dukker op Efterhånden kom der flere rejsende, ligesom der dukkede nye vogntyper op. Omkring 1800 så man de første diligencer. I 1830 erne kom en ny slags passagervogne, de såkaldte»dagvogne«, der blev drevet af private. De afgik en gang dagligt, deraf navnet. Den velkendte gule diligence var ved at blive almindelig i Europa i disse år, og også på det område kom Danmark med i udviklingen. Tog ankommer til ventende passagerer på Glostrup Station, 1907 Stigningen i trafikken skulle ikke vare ved. I 1847 skete der nemlig en betydningsfuld begivenhed på Vestegnen, der skulle komme til at give vejen alvorlig konkurrence: Jernbanen København-Roskilde blev indviet med pomp og pragt af kong Christian VIII. Glostrup, der jo ligger på strækningen, var med i udviklingen fra starten, og det blev en udvikling på godt og ondt. Jernbanen betød nye muligheder, ikke mindst økonomisk, men for landevejen blev den en katastrofe. Jernbanen erobrede størstedelen af trafikken, og bortset fra bønder, der drog til marked med deres produkter, var der næsten ingen trafik. I slutningen af 1800-tallet kunne man møde enkelte tidlige cyklister, men ellers var Marmillods vej nærmest øde. Så sent som i 1905, da den oprindelige præstegård brændte, kunne en københavnsk avis betegne Roskildevej som den brede Chaussé, der ellers er så ubefærdet. 13

14 Biler på vejen Men landevejen skulle snart få revanche. Allerede i 1897 kom det første varsel, om at nye tider var på vej: Det første benzindrevne køretøj tilbagelagde strækningen København-Roskilde. Og nu fik myndighederne noget at tænke over. Det var klart, at der måtte lovgives vedrørende dette uvæsen, og Københavns Amt udbad sig de berørte sognes indstilling. I Glostrup og Brøndbyerne var reaktionen nærmest et rædselsskrig: de nye biler måtte simpelthen forbydes, i hvert fald på offentlige veje. Men bilens tidsalder var rykket uimodståeligt nær. Tirsdag den 27. juni 1905 begyndte Danmarks bilentusiaster på en fantastisk tur: 14 biler og tre motorcykler skulle køre igennem det danske rige fra Aalborg Brygger Axel Hansen og familie i automobil svinger fra bryggeriet ud på Roskildevej, 1906 til København på blot fire dage. Arrangementet var led i den første»nordiske Automobiluge«, og overalt hvor man kom frem, blev man modtaget med hyldest. Den følgende fredag rullede kortegen gennem Glostrup på vej til København: bilisternes sejr var total. Der var ikke nogen vej udenom. Sognerådene måtte finde en måde at forlige sig med bilismen på. Ganske vist var bilerne i begyndelsen kun få, men antallet voksede år for år, og hvad værre var: de ødelagde vejbelægningen, idet gruslaget simpelthen blev kørt op. 14

15 Ombygning Det var i ordets egentlige forstand nødvendigt at finde en mere holdbar løsning. Man kontaktede derfor landets førende vejekspert, amtsvejinspektør R.W. Winkel, og bad ham finde en løsning. Svaret var et kæmpeprojekt, der startede i 1907 under hans ledelse: etablering af chaussébrolægning på strækningen fra Glostrup til København. Chaussébrolægning vil sige, at man placerer små, nærmest kubiske sten, lagt i bueformede skifter, som muliggør effektiv udnyttelse af stenenes vekslende størrelse. Arbejdet startede i Glostrup, og samtidig gik man i gang med at opfylde grøfter og anlægge fortove. Arbejdet stod på i 16 år, indtil man i 1923 nåede Damhussøen. Chaussébrolægning er stærk og effektiv, men behagelig var den ikke. Med den nærmest ikke-eksisterende affjedring i datidens biler var den nye vej alt andet end morsom at færdes på. Dertil kom, at stenene blev meget glatte i regnvejr. Så alt i alt var løsningen ikke ideel. Nye planer Amtsinpektør Winkel var imidlertid klar til nye opgaver. Denne gang måtte intet gå galt, og han tog derfor initiativ til anlæggelse af den såkaldte forsøgsbane ved Vestvolden. På en strækning af 250 meter anlagde man seks parallelle kørebaner, tre i hver retning. På strækningerne var der anlagt henholdsvis chaussébrolægning, cementbeton og asfaltbeton. I 1928 begyndte man at anlægge cykelstier, og vejen blev gjort bredere. 15

16 Forsøgsbanen bestod fra 1926 til Her umiddelbart før 2. verdenskrig var biltrafikken steget dramatisk. Dertil kom inspirationen fra de tyske autobaner, og man gik derfor gang med at anlægge den kendte betonvej. Da tyskerne ankom den 9. april 1940 kunne de marchere ad en nyanlagt, tysk inspireret hovedvej gennem Glostrup! Efter krigen kunne danskerne så for alvor tage deres nye vej i besiddelse. Og hvis nogen en gang skulle have været bekymret for manglende brug, skulle da enhver sådan snart blive gjort til skamme: trafikken skulle i løbet af 1950 erne tage et gevaldigt opsving. Så stort faktisk, at man måtte nedlægge huse for at få plads til alle trafikanterne. Man behøver blot at nævne krydset ved Nørre Allé og Banegårdsvej, udmundingen af Nyvej og det gamle bryggeri i Rådhushaven. Forsøgsbanen på Hovedvejen set mod øst. Bemærk brolægningen og skiltningen. Længe efter dens ophør bestod navnet som stedbetegnelse,

17 Besøg på Kroghslyst Som de fleste vil vide, udsendte arkivet sidste år bogen Kroghslyst, Hvissinge og lidt af Glostrup Bogen blev modtaget med begejstring af de mange, der har tilknytning til lokalområdet, f.eks. Højvangskolen, Hvissinge, og hele den tidsperiode i byens historie, som beskrives. Bogen er endnu ikke udsolgt, heldigvis, da vi regner med at få god brug for den til kommende generationer. Så hvis nogen endnu ikke har anskaffet den, er chancen der stadig. Den kan købes på Glostrup Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv og koster blot 50 kr. Indkørslen til Kroghslyst ligner sig selv. Beboerne, dyrlæge Harald Olsen og frue, tog venligt imod os (se videre næste side),

18

19 Kort tid efter bogens udsendelse fik arkivet besøg af de nuværende indehavere af Kroghslyst. Besøget affødte en invitation til nærværende blads redaktør og layout-mand til at komme ud og se den gamle gård. "Morten Koch"sk stemning på Kroghslyst Den 15. juli 2002 cyklede vi derud og fik en hyggelig snak med beboerne om gården og gamle dage. Der blev i den anledning optaget en række billeder, og vi synes, at læserne skal have lov at kigge med på nogle af dem. Billedtekst til Olsens 19

20 Gaver til arkivet Brøndby Lokalarkiv: Program for indvielsen af Glostrup Rådhus Fortegnelse over medlemmer af Glostrup Sogneråd samt udvalg, kommissioner, ombud m.m. Freddy Damstedt: Skoleskema for Real A, Glostrup Kommuneskole. Ca Brøndby Kommune: Kjøbenhavns Amts Sogneraadsforening/Foreningen af Kommuner i Københavns Amt 100 år Jubilæumsskrift. Leif Olsen: Det gamle Ejby. 6 fotos Vergmanns Gartneri (Ejby). 30 fotos erne. Diverse Ejby-billeder. 12 fotos. Ca Egon Funch: Tale i anledning af overrækkelse af borgmesterkæde til borgmester Søren Enemark Hanne Berg: Lærer Ejvind Tofte, hans familie og venner. Fotoalbum samt 75 enkeltfotos. Diverse år. Ukendt: Glostrup Rideklub. Driftsregnskab m.m Glostrup Folkedanserforening Jubilæumsskrift. Nyt fra Skolen (Vestervangskolen): Glimt fra 25 år ( ). Jubilæumsskrift. Borgmesterkontoret: FKKA s generalforsamling i Glostruphallen. 2 æsker fotos Borgmester Gunner Larsen 50 år. Fotomappe Lilly Cortsen: Glostrup Sogns Kirkebog. Udskrifter ca Ib Christiansen: Murermester Chr. Svendsen-Christiansen og familie, Hovedvejen fotos. Ca Teknisk Forvaltning: Hvissingehallens opførelse. 4 fotos Frej Lundgren (født ). Diverse personlige papirer. Per E. Larsen: Dansk Mejeristat (1931). Afsnit vedr. Ejby, Glostrup og Hvissinge. Fotokopier. 20

21 21 Lærer, lokalhistoriker og foredragsholder Ejvind Tofte i barndomshjemmet, Hovedvejen 44, hvor faderen Hans Wilhelm Tofte drev gartneri i en årrække, 1957

22 På rejse i tidsmaskinen Hvissingegård havde for ca. 100 år siden et jordtilliggende på 89 tønder land. Det var efter tidens skik et alsidigt landbrug med både dyrehold og korndyrkning. Til at passe bedriften havde gårdejeren 1 fodermester, 2 karle og 1 pige. I høsttiden var det naturligvis nødvendigt med flere folk. Gården fungerede som landbrug højt op i 20. århundrede, men som andre gårde i området var den tid ved at være forbi: mange gårde brændte eller blev revet ned. Hvissingegård overlevede heldigvis. Den blev sat i stand og anvendes i dag af Glostrup Kommune som børneinstitution. H Hvissingegård som landbrugsbedrift. Luftbillede,

23 Nye tider på vej. Hvissingegård bag træhegn på Vældegårdsvej, Vi vover os ind i haven. Umiskendeligt en børneinstitution,

24 24

25 25