KONG CHRISTIAN VIII. Efter Maleri af C. A. JENSEN, ca. 1827

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONG CHRISTIAN VIII. Efter Maleri af C. A. JENSEN, ca. 1827"

Transkript

1 KONG CHRISTIAN VIII. Efter Maleri af C. A. JENSEN, ca. 1827

2 Til Mineralogisk Museums Historie., ;, Af '... : ; ; KAEEN CALLISEN.... Kong Christian VIII. og hans particulaire itiineralogiske Cabinet. Indledende Bemærkninger. I Værket»Danmarks Kultur ved Aar 1900«bar Professor mine-- ralogiæ N. V. USSING skrevet et lille Kapitel om Universitetets Minexalogiske Museum ( 1 ). Han angiver heri, at Universitetets Mineralsamling er grundlagt af BKÜNNICH i Til-samme Aar daterer'professor R. SpÄECK i sit Jubilæumsskrift:»Zoologisk Museum genneni tre Aarhundreder«, 1945 (2), den første Begyndelse til dette Museum. Dette er ganske naturligt, da de to Museer har differentieret sig ud fra den samme Begyndelse, nemlig Universitetets Natur-The-- ater, grundlagt af MORTEN THRANE BBÜNNICH, den første Universitetsprofessor i Naturhistorie, hvilket Fag dengang, omfattede de to DiscipUner Mineralogi og Zoologi. Det gælder om begge Museer, at Dele af Samlingerne er langt ældre og skriver sig fra-midten af det 17. Aarhundrede. - BRÜNNICH udgav 1782 en stor Bog om»dyrenes Historie og Dyré- Samlingen udi Universitetets Natur-Theater«. Første Birid (3). Méré udkom aldrig. Den begynder med»en historisk Indledning, afhandlende Natur-Videnskabérnes Fremgang under de Danske Konger siden Universitetets Stiftelse«, hvori berettes om mange private Naturahesamlinger,. som eksisterede forud for eller samtidig med det af ham grundlagte Universitetsmuseum. De ældste Samlinger var Raritetskabinetter og Kunstkamre med et yderst tilfældigt Indhold. Af Mineraler kunde nok findes et ret stort Antal Stykker, men det var mest Guld, Sølv og Ædelstene. Sjeldnere Sten var ofte forarbejdede til Bægre o. lign. Men de betydelige Fremskridt indenfor Naturvidenskaberne i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede satte efterhaanden deres Præg paa Sam-

3 508 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. Ungerne. Oplysningstidens Kundskabstrang animerede Samlerglæden, de intellektuelt interesserede drev Studier hver paa sit Omraade. I Sverige grundlagde LINNÉ den videnskabelige Botanik, Disciplene strømmede til hans Lærestol i Upsala, og hele det lærde Europa stod i Brevveksling med ham. Blandt hans bedste Elever var den danske Entomolog J. C. EABKICIXJS, som fremsatte Udviklingstanken henved 25 Aar tidligere end LAMAECK. SCHEELE og PBIESTLEY opdagede Ilten i Beg5nidelsen af 1770-erne, og med Vægtskaalen i Haanden beviste LAVOISIER Princippet om Materiens Konstans, hvormed Flogistonteorien led sit endelige Nederlag. Faa Aar senere fremstillede CAVENDISH Vandet syntetisk af Ilt og Brint. GALVANIS Opdagelse af»den djnriske Elektricitet«1789 vakte uhyre Opsigt; her hjemme tog P. C. ABILDGAAED fat paa lignende Eksperimenter. Ved Københavns Universitet oprettedes nye Lærestole i Botanik og Fysik, og som alt nævnt blev BBÜNNICH den første Universitetsprofessor i Naturhistorie; hans Embede omfattede tillige»økonomi«, d. V. s. væsentugst anvendt Naturvidenskab. Universitetet var ellers ikke førende i denne Periodes Naturvidenskab, det frugtbare Initiativ kom fra formaaende Mænd, der var grebne af Tidens nye Tanker og søgte at ophjælpe Landets naturlige Hjælpekilder. Älineralinspektør ANDREAS BIRCH berejste Landet»ved kongelig Befaling og Understøttelse«og indsamlede danske Mineraler og Jordarter med Henblik paa deres praktiske Udnyttelse. Han belønnedes derfor med det nystiftede Videnskabernes Selskabs første Medaille. Natural- og Husholdnings-Cabinettet paa Charlottenborg oprettedes 1759 efter Forslag af Overhofmarskal, Grev A.G.MOLTKE, Bregentved, og med ham som Præses; sandsynligvis stammede Idéen frabibch (4). Naturhistorie-Selskabet stiftedes 1789, væsenthgst paa P. C. ABILDGAARDS Initiativ. Begge disse Institutioner havde betydelige Samhnger og fungerede som Universiteter med egne Professorer i Mineralogi, Zoologi og Botanik. Efter IndstilKng af Grev J. H. E. BEENSTOREE stiftedes Det kongelige danske Landhusholdnings-Selskab 1769 og Veterinærskolen oprettedes med P. C. ABILDGAARD som Leder i Sognepræster, Toldembedsmænd o. a. beskrev deres Egn»topografisk og økonomisk«og gav en Mængde nøjagtige Oplysninger, ogsaa af kulturhistorisk Værdi. Nye Undersøgelser sattes i Gang, saaledes over Færøernes Kul, Islands Svovlminer og Surturbrandsf jeldene ; i Norge aabnedes nye Bjergværker, Sø-Saltets Tilvirkning forøgedes o. m. m.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 509 Hele denne Bevægelse medførte; at overordentlig mange af Tidens ledende Mænd anlagde private Naturalsamhnger. Eksemplet var allerede givet fra Udlandet. I Sverige havde LINNÉ bistaaet Dronning LoviSA ULEIKA og CABL GUSTAF TESSIN med Indsamhng, Ordning og Beskrivelse af deres Naturalkabinetter, særlig Herbarier, Konkylier og Mineralsamhnger (5). KonkyMer var i det hele taget paa Mode, og heri indbefattedes ogsaa fossile Skaller. Her i Danmark var Grev OTTO THOTTS og Grev A. G. MOLTKES Samlinger europæisk berømte. Store Samlinger med betydelige Mineralkollektioner ejedes af Geheimeraad J. TH. HOLMSKIOLD, Grev CHR. DITLEV REVENT LOW, Etatsraad TYGE ROTHE, Etatsraad MANTHEY, Conferensraad P. J. MONBAD, Arkivtegner SØREN ABILDGAARD og mange flere. Mod denne Baggrund maa man se den unge Prins CHRISTIAN FEE- DEBIKS Opdragelse og hans livsvarige Interesse for Mineralogi og Geologi. Nogle af Datidens Samlinger blev bortsolgt ved offentlige Auktioner, bl. a. Grev OTTO THOTTS, men langt den største Del af disse SamMngers Mineraler og Forsteninger er siden havnede i det nuværende Mineralogiske Museum. Den betydehgste Forøgelse fik Museet uden Tvivl i CHRISTIAN VIII.S particulaire Mineralsamling, der overdroges Museet efter Kongens Død. Prins CHRISTIAN FREDERIK, den senere KONG CHRISTIAN VIII. Prins CHRISTIAN FREDERIK blev født paa Christiansborg d. 18. September 1786 som ældste Søn af Arveprins FREDERIK og SOPHIE FREDERIKKE af Mecklenburg-Schwerin. Allerede 8 Aar gammel mistede han sin Moder, der døde af Tuberkulose 36 Aar gammel i Faderen døde i en Alder af 52 Aar i Arveprins FREDERIK ( ) var Søn af FREDERIK V. og JULIANE MARIE. Han karakteriseres (6) som aandeug og legemhg under Jævnmaalet. Af Ydre var han lille og ubetydehg, hans Optræden var kejtet og forlegen, han havde intet af Halvbroderen CHRISTIAN VII.S naturhge Værdighed. Som pohtisk Forgrundsfigur i Guldbergperioden kom han uhjælpelig til kort. Prins CHRISTIAN FREDERIK har aabenbart arvet sit lyse Hoved efter sin Moder Arveprinsesse SOPHIE FREDERIKKE, der anses for at have været velbegavet. Hun havde ikke pohtiske Interesser, men bevarede Livet igennem en naturug Livslyst og Sans for Fornøjelser, Egenskaber, som ogsaa er gaaet i Arv til Sønnen. Hun

5 510 KAREN CALLISEN : Til Mineralogisk Museums Historie. fik Ord for at være en god Moder for sine Børn. Af Ægteparrets andre Børn er Arveprins FERDINAND ( ) den mest kendte. Er det end et lidet flatterende Billede, man af Danmarks poutiske Historie faar af Arveprins FREDERIK, saa viser han sig ved sin alvorlige Interesse for Videnskab og Kunst og sin Respekt for aandeligt Arbejde fra en fordelagtigere Side. Hans Børns Opdragelse laa ham stærkt paa Sinde. Da Prins CHRISTIAN FREDERIK var 7 Aar gammel, blev hans Undervisning lagt meget storstilet an. Lærerne udvalgtes ikke efter Rang og Stand, men efter Kvalifikationer. Som»Directeur«for Opdragelsen ansattes efter GULDBERGS Raad Filologen, Professor NIELS IVERSEN SCHOW, som ved 14 Aars Ophold i Udlandet og flere literære Arbejder havde»erhvervet sig et berømmeligt Rygte«. SCHOW har været en helt usnobbet Personlighed; han forstod at gennemføre sine Krav til Undervisningen ogsaa i Tilfælde, hvor Arveprinsen gjorde Indvendinger, og Arveprinsen var meget nøjeregnende med Timeplanen. SCHOW planlagde Undervisningen efter Principper, som ogsaa idag vilde være helt moderne. I Historie blev der lagt Vægt paa de nyeste Begivenheder, endog Avislæsning hørte med til Undervisningen, i Geografi benyttedes ikke blot Lærebog, Prinsen maatte ogsaa lære at kende og benytte Kort. Om Naturhistorie skriver Prinsens Lærer Zoologen HANS SEVERIN HOLTEN i»minerva«(7):»med sand philosophisk Geist lagde man an paa, at den unge Prinds maatte gaae frem fra rigtige sandselige Forestillinger om Tingene uden om ham, tu at kunne giøre Slutninger om samme. Derfor vilde man skaffe ham Kundskab om Naturen«. HANS SEVERIN HOLTEN blev født i Helsingør 1770 som Søn af Apotheker JOHAN H. og ANNA MARGRETHA f. ABILDGAARD, Datter af Arkivtegner SØREN A. I Daaben fik han Navnet Johan, men ligesom Faderen kaldte han sig Hans. Som Lærer for Prins FERDI NAND ledsagede han Arveprinsen med Familie paa en Rejse i Tyskland i 1804; Breve til hans Hustru fra denne Rejse er trykt i Personalhistorisk Tidsskrift, 5. Rk. I, HOLTEN var en kort Tid efter Tysklandsrejsen Inspektør ved Naturhistorie-Selskabet, og da dettes Samlinger overdroges til Det kgl. naturhistoriske Museum, blev han Inspektør ved dette. Hans Beskæftigelse som Lærer og Inspektør levnede ham kun ringe Tid til videnskabeligt Arbejde. Han døde d. 30. Dec efter to Dages Sygdom, som det antoges af Skarlagensfeber, der netop grasserede i hans Hjem (8). HOLTEN maa have været en aldeles fortræffehg Lærer. Hans Undervisning har aabnet Drengens Øjne for alt, hvad han saa i

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 511 Naturen, og vakt en Interesse hos ham for Livet. Til Brug for Naturhistorieundervisningen købtes Professor P. C. ABILDGAARDS ældre Mineralsamling ved offentlig Auktion for 1800 Rdlr., en ikke helt ringe Sum, naar man betænker, at Universitetets Professorgager dengang var Rdl. aarlig. Hertil kom en mindre Samling, som Arveprinsen tidligere havde købt af en Sekretær DIENER fra Harzen, som en Tid var Mineralhandler i København, og yderligere købtes»ikke faa gode, ja, nogle ret prægtige og kostbare Stufer«, saa at Samlingen ved Vinterens Begyndelse [1793]»tællede henimod 3000 Arter af Mineralier«. Desuden fandtes en Plantesamling og en Samling af udvalgte, kostbare og sjeldne Konkylier. Kammerherre SEHESTED og Justitsraad TØNDER LUND forærede Insekter og Geheimeraad HOLMSKIOLD havde tidligere givet en Del Zoophyter. HOLTEN skriver videre:»i denne Vinter [ ] har den unge Prinds jevnligen besøgt de vigtigste Naturaliesamlinger, og paa de fleeste Steder gaves villigen til Prindsens Samlings Forøgelse«. Blandt Giverne nævnes Regimentschirurg SCHUMACHER, som var Lærer i Mineralogi ved Naturhistorie-Selskabet. Men HOLTEN forstod ikke jjlot at skaffe Samlinger. Allerede i Sommeren 1793, da han som Lærer fulgte med Prinsen til Sorgenfri og Fredensborg, tog han Drengen med paa Excursioner og lærte ham at iagttage og samle i det Fri. Udbyttet var ikke ringe, foruden mange Planter samlede Prinsen i Fredensborgegnen henimod 300 Arter Insekter,»hvoriblandt endeel sieldne, og nogle nye«. Efter Ferien lærte HOLTEN sin Elev at ordne et Museum. Hertil havde HARSDOREE i Sommerens Løb indrettet et»ligesaa smagfuldt som beqvemt Kabinet«paa Christiansborg,»Der tilbragte den unge Prinds i fire Maaneder en Deel af sine Fritimer paa den ædleste Maade, med at omsætte og ordne Samlingen under min Veiledning,... ved hvilket mig kiære Arbeide jeg bestræber mig at give den unge Prinds al den praktiske Underretning om Tingene, som hans Alder kan modtage, men Arbeidet blev afbrudt i sin fyrigste Gang; Ilden, som saa hurtig, saa uventet tog Overhaand, foraarsagede, at intet af dette skiønne, hæderværdige Anlæg blev reddet. Alt blev et Rov for Luen«. Christiansborg Slots Brand har været en alvorlig Oplevelse for den lille Prins. Ilden udbrød den 26. Februar 1794 Kl. 3 om Eftermiddagen i hans Soveværelse i Fløjen ud tu Ridebanen, efter at man i flere Dage havde hørt»en Brølen og Buldren«paa Slottet. Prinsens Religionslærer BONE FALCH RØNNE kom i den yderste

7 .512 KAREN CALLISEN : Til Mineralogisk Museums Historie. - - Livsfare og maatte fires ud af et Vindue, han blev saa medtaget, at han maatte indlægges paa Frederiks Hospital. Kort efter Branden lykkedes det Kongefamilien at erhverve de tre af Amalienborgs Palæer; det fjerde, det Brockdorffske var allerede tidligere blevet købt af Kongen- og benyttedes tu Søkadetakademi. Kongen købte det Moltkeske Palæ af Grev JOACHIM GopSKE MOLTKE (fra den Tid kaldet Christian VII.s Palæ) samt det Schackske til Kronprinsregenten; her boede senere CHEISTIAN IX. Arveprins FKEDERIK købte det Levetzauske Palæ, og efter hans Død gik det i Arv til Prins CHBISTIAN FBEDEKIK, der boede her baade som Prins og senere som Konge. Paa Vejviserens Kort betegnes det endnu som Chr. 8.s P. Siden 1898 har det været Bolig for den nuværende Konge CHEISTIAN X. Palæerne var temmelig forfaldne og maatte indrettes til deres nye Formaal. Maleren NICOLAI ABILDGAAED forestod Ombygningen af Arveprinsens Palæ, paa 1. Sal er endnu bevaret en Del af hans Arbejde. I samme Etage havde Prins CHEISTIAN FEEDEEIK sine Værelser. Det fineste var»5 Kanten«med Mahognistole og Sofa, Spejl og Malerier, dernæst Sovekammer samt Bibliotek og Fægtestue. Paa forbavsende kort Tid blev et nyt»natur Museum«samlet og ordnet. L. OLUFSEN angiver i Videnskabernes Selskabs Mindeskrift over CHEISTIAN VIII, 1848 (9), at Mineralsamlingen omkring Aar 1800 bestod af 2300 Stykker foruden Bjergarter. I»Inventarium over Arveprins Frederiks Palæ 1. Januar 1798«(Partikulærkammerarkivet i Rigsarkivet) staar Side 38 under Opregning af Møbleringen i»prins Christians Bibliothek og Fægtestue«:»14 Stk. Mahageni Skabe til Mineraller og Choquiller«. (Meddelt af Museumsinspektør GUDMUND BOESEN, Rosenborg). I Mineralogisk Museums Arkiv opbevares et haandskrevet, meget smukt udført Katalog:»PEINDS CHEISTIAN FEEDEEIKS NATUK MU SEUM, ordnet af H : S : HOLTEN.«Efter OLUFSENS Mening er Kataloget rimeligvis skrevet omkring Aarhundredskiftet, iakald er det sikkert denne Fortegnelse, som Olufsen har benyttet tu Optælling af Stykkernes Antal i MineralsamUngen, i Marginen er voksende Summer tilføjet med Blyant. Paa første Side indeholder Kataloget en Redegørelse for, hvorledes Samlingen er bleven erhvervet og hvorfra Mineralerne stammer (se p. 515 og Fig. 1). I den derefter følgende Fortegnelse over I. Mineralle Samlingen erfor hvert Stykke noteret den paa Mineral-Etiketter almindelig benyttede Tekst, som

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 513 angiver, om Mineralet er»djærvt«, krystalliseret, stænglet, bladet el. lign., af og til kaldes et Stykke»uformeligt«, samt Findestedet. Den anvendte Systematik er den WEKNEB'ske fra 1798 eller staar ialfaid denne meget nær. Men HOLTEN(-WIDEN]VIANN) synes dog at være paavirket af HAÜY'S tidligste krystallografiske Arbejder fra Begyndelsen af 1780'erne, for medens WEENEK tog sig Krystalformer og andre fysiske Egenskaber temmelig let, er der øjensynlig ved Sammenstillingen af Prinsens Museum lagt Vægt paa at skaffe - vel krystalliserede Stuf fer. Angivelsen af Kxystalformen indskrænker sig dog gerne til Betegnelser som»prismatisk«,»dobbeltpyramidalsk«,»terningformig«o. lign. I Marginen er engang imellem tilføjet andre Mineralnavne, naar det paagældende Mineral har haft flere Navne; Rettelser er sjældne. Derimod staar der udfor en Mængde Stykker bemærket i Marginen»udgaar som overflødig«eller»bortbyttet, overflødig«,»slet udgaar«, eller blot»udgaar«. Dette tyder paa, at Kataloget har omfattet alle Museets Stykker, ogsaa saadanne som HOLTEN har anset for Doubletter. Nogen særskilt Doubletsamling har sandsynligvis ikke eksisteret, men med saadanne Bemærkninger i Kataloget har det været nemt at udtage Doubletter til Bytning. En blot og bar OptæUing af Stykkernes Antal, som den OLTJPSEN meddeler, giver ikke noget Billede af SamUngens Kvalitet. Indholdsmæssig dominerer selvfølgelig de almindeügste Mineraler som Kvarts, Feldspat og Kalkspat, som findes i næsten alle kendte Varieteter og fra mange forskellige Steder. Men i Virkeligheden er vist saa godt som alle dengang kendte Mineraler repræsenteret, nogle som Chalcedon og ZeoUter i meget stort Antal. Fra Ostindien haves adskillige Eksemplarer af Zirkon, Hyacint (Zirkonvarietet), Diamant, Rubin, Diamantspat (Korund) o. fl. Af Skörl (Turmalin) findes en Mængde Stykker fra mange Lande, men her har Bestemmelsen efter den WEKNEB'ske Metode været usikker, udfor mange af Stykkerne er i Marginen tilføjet»acanthiconit«, hvilket vil sige Epidot fra'norge. Efter den WEENEE'ske Systematik opføres adskiuige Ting, som vi nu kalder Bjergarter, mellem Mineralerne, og saaledes ogsaa her, f. Ex. Kalksten, Begsten, Lava. Et Afsnit i Slutningen af Kataloget har Overskriften: Blandede Mineraler, d. V. s. Bjergarter, og her træffer man Granit, Gneus, Glimmerskifer, Porfyr, Sandsten o. s. v. Mineralfortegnelsen slutter p. 161 med Vulkanske Mineraller; de bestaar allesammen af Lava. Derefter kommer en kort Liste over Forsteninger af Dyreriget 36

9 514 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. 1. Mineralle Samlingen. Er ordnet og beskrevet efter Haandbog og bestaaer af: Widenmanns 1. Etats Raad Mothes Samling, som især indeholdt mange skiønne Calcedoner, Zeolither og Kongsbergske Sølvstuffer; i øvrigt meest tydské Sager, fra Hartz og Freiberg. 2. Spanske og Sydamerikanske Mineraller, kiøbte af Professor Abildgaard. Iblant de Spanske var især en Samling af Qviksølv Stuff er og blant de Sydamerikanske, nogle Guld og Sølv Stuffer. 3. Foræringer: Blant disse en smuk Samling Træsteen fra Coburg, givne af Høisalig Dronningen, og en usædvanlig smuk og stor Calcedon givet af Amtmand Wibe i Island. 4. Kiøbte Stykker: Nordiske, kiøbte af Mineralhandleren Nepper Schmidt; tydske, kiøbte af forskiellige Reisende. Blant disse Stykker var nogle fortrinlige fra Hartz og Freiberg. 5. Tilbyttede-Styklcer: Bestaaer af alt det nye opdagede i Norge, hvorfor er givet af de Rothiske Doubletter, desuden af nogle faae Sydeuropæiske, og blant disse især det meget sieldne Carrariske Marmor med Biergkrystal. Tekst til Fig. 1.

10 Medd. fra Danslc Geol. Forening. Købenliavn. Bd. 10 [1945]. 515 i.^mimuåojænj/nmi). 4,1. jvélj^iùjr^ J. I,.,.yt ft.i-i:.. Ll.rni^lßc^ütr>l,Cf,..'i'^"-y-yß*(- Fig. 1. Forste Side af HOLTENS Katalog over PRINDS CHRISTIAN FREDERIKS NATUR MUSEUM. 36»

11 516 KAREN CALLISEN : Til Mineralogisk Museums Historie. Og af Planteriget. Og endnu indeholder Kataloget de kortfattede Afsnit: II. Plantesamlingen: 1499 forskellige (recente) Arter, III. Samlingen af Ormeklassen og IV. Insect Samlingen med 1364 forskellige Arter, ordnet og beskrevet efter den nyeste Udgave af FABRICII System og antegnet i samme. Disse Afsnit er nærmest Resuméer. Prins CHRISTIAN FREDERIK begyndte allerede som Dreng (1799) at føre en Dagbog (10), som han med Afbrydelser fortsatte indtil faa Dage før sin Død. Prinsen fortæller livligt om sine Oplevelser og de Mennesker, han træffer; om hans Samlinger finder man derimod kun faa og korte Bemærkninger, f. Ex. 15/2 1799:»Taget af min Chatolkasse til at kiøbe Mineraller for 5 Rd.«og 10/ :»Været hos Prof. Vahl, som gav mig et amerikansk Mineral, Atakammit.«1/6 1803:... takkede KNUDSEN for Mneraler. I Somrene 1803 og 1804 foretog Arveprinsen længere Rejser i Tyskland, og for Prins CHRISTIAN FREDERIK, som var med begge Gange, blev det en Række glimrende Oplevelser. Han lærte fremmede Hoffer at kende, gjorde mange nye Bekendtskaber baade med fremragende Mænd " og med livslysten Ungdom, han var optaget af Selskabelighed og Baller og skulde alle Vegne bese Byer, Slotte, Kunstsamlinger og andre Seværdigheder. Allerede paa den første Rejse forelskede han sig heftigt i sin mecklenburgske Kusine, Prinsesse CHARLOTTE FREDERIKKE, hvem han ægtede i Som bekendt blev Ægteskabet opløst Naturvidenskab blev der saaledes ikke megen Tid til. Men paa Hjemvejen i 1803 opsøgte han den berømte Naturforsker, Mineralogen J. F. BLUMENBACH i Göttingen, som talte længe med ham og viste ham sin Kraniesamling; i de følgende Aar stod de. i Brevvekshng og Prinsen sendte Prøver af sine Mineraler tu BLUMENBACH. Natten til den 25. Maj 1804 faldt der i København en saakaldet»svovlregn«. Alle Gader bar næste Morgen Spor af det gule Støv, som if. ØRSTED (9) var Befrugtningsstøv medført af Vinden og slaaet ned af Regnen.»Svovlregnen«strakte sig over en Længde af mere end 8 Mil. Prins CHRI STIAN FREDERIK samlede Efterretninger om Regnen og gjorde selv Forsøg og Iagttagelser over dette Støv. Sine Resultater meddelte han til BLUMENBACH, som gav et Udtog deraf i Voigts Magazin. Den 7. Dec døde Arveprins FREDERIK og Prins CHRISTIAN FREDERIK blev derefter Chef for Faderens Regiment, som laa i Plön. Men for Militærvæsenet havde han ingen Sans. Hans Opdragelse havde givet ham mange andre og vidtspændende Interesser, og saa

12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 517 vidt hans Pligter tillod det, vedligeholdt han sine Forbindelser med Videnskabsmændene og dyrkede Studiet af Kunst. I 1806 blev han valgt til Præsident for.det norske Videnskabsselskab i Trondhjem og i 1809 til Præses for Kunstakademiet i København, desuden blev han Medlem af flere andre videnskabelige Selskaber. I de begivenhedsrige Aar under Krigen med England maatte han.uundgaaelig blive stærkt optaget af de politiske Forhold. I 1813 blev han af Kong FREDERIK VI sendt til Norge som Statholder, hvor. han med Iver søgte at ophjælpe Landet. Det er vel kendt, at han efter Freden i Kiel blev valgt til Norges Konge af Rigsforsamlingen paa Eids vold og underskrev Norges Grundlov den 17. Maj 1814, og Hgeledes, at han allerede samme Aar maatte fraskrive sig Tronen og forlade Norge. Men selv i denne bevægede Tid glemte han ikke helt sin Kærhghed til Mineralogien. I Dagbogen for 1814 findes enkelte Bemærkninger om, hvad han har set, f. Ex. 9. Januar. Giellebek. Marmorbrud. 11. Januar. Laurvig. Labradorsten^). I Røraas har han besøgt Storvartsgruben d. 10/2. Da han med et lille Følge paa 12 Personer rejste fra Norge om Bord paa den danske Orlogsbrig»Bornholm«, maatte Skibet ligge for Modvind i fire Dage i Frederiks værn. I Dagbogen for Oktober 1814 skriver han, at den eneste Tur, han foretog, var til den befæstede 0 ved Havnen,»ou je recueillis encore quelque morceaux du feldspath labrador que je garderais comme souvenirs de ma dernière excursion sur les rochers norvégiens«. Den 26. Oktober forlod han Norge, og den 4. November gik han i Land i Aarhus. I Marts 1815 blev Prins CHRISTIAN FREDERIK udnævnt til Guvernør over Fyn, og kort derefter ægtede han Prinsesse CAROLINE AMALIE af Augustenborg, som blev hans Dronning og overlevede ham i 33 Aar; gamle Mennesker vil endnu huske hende som Enkedronning. Tilsammen var de et overmaade smukt Par. Paa Fyn førte CHRISTIAN FREDERIK en rolig Embedsmandstilværelse afbrudt af Ophold paa Amalienborg eller Sorgenfri. I Aarene 1818 og drog Ægteparret ud paa Rejser i de fleste af Europas Lande, og Prins CHRISTIAN FREDERIK fik nu rig Lejlighed til at dyrke sine mangeartede Interesser. Han greb ogsaa»leiligheden til at er- 1) Hermed menes Larvikit, som ikke er nogen»labradorsten«, men en Syenit, hvis Feldspat har et blaat Farvespil: Labradorisering. I Handels- og Stenhuggersproget kaldes Larvikiten paa Grund at Farvespillet for»labradorsten«.

13 518 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie.- hverve sig skiønne Kunstskatte«og til at forøge sine naturvidenskabelige Samlinger. Til Gengæld har Prinsen rundhaandet støttet udenlandske Lærde og Museer med Gaver. For ham selv har det været af Betydning, at han paa disse Rejser kom i personlig og varig Forbindelse med mange af Tidens berømteste Naturforskere som CuviER, AEAGO, DAVY, HUMBOLT og. BROGNIAKT. Under Opholdet i Neapel indtraf et Udbrud af Vesuv, som Prins CHRISTIAN FREDERIK studerede paa nærmeste Hold. Ledsaget af Sir HUMPHRY DAVY og Chevaüer MONTICELLI (neapolitansk Mineralog) besteg han Vulkanen den 26. Januar Om sine Iagttagelser skrev han en Afhandhng, som han oplæste i Accademia delle scienze di Napoli den 17. Juli 1820; den blev trykt i dettes Skrifter samme Aar: OSSERVAZIONI SULLA LAVA DEL VESUVTO DEL 26. GENNAJO MEMORIA DI S. A. REALE IL PRINCIPE CRISTIANO FEDERICO DI DANIMARCA... Senere optoges Afhandhngen i Leonhard's mineralogisches Taschenbuch XVI, 1822, her med en TiKøjelse om nye Iagttagelser i Maj Uden at blive tør i Stilen gengiver Prins CHRISTIAN FREDERIK sine Iagttagelser nøgternt og detailleret med skønsmæssige Angivelser af Lavastrømmens Længde og Bredde, Udstrømningsaabningens Størrelse etc. Han beskriver Lavaens Fly den. Frembrud af nye Lavastrømme, Størkningsfænomener og de Gasarter, som steg op fra»ildstrømmen«saa vel som fra Spalter i det omgivende Lavadække. Beskedent forklarer han, at hvis han ikke tager fej'l, har kun Gassen kunnet drive Lavaen saa højt op i Spalten. Samme Dag indsamledes Prøver af Sublimationsprodukterne, som blev analyserede af DAVY. Afhandlingen bringer vel ikke noget egentlig nyt for Vulkanologien, men den viser os Prins CHRISTIAN FREDERIK som den øvede Iagttager. Fra denne Rejse hjembragte Prins CHRISTIAN FREDERIK store mineralogiske og geologiske Samhnger, deriblandt en omfattende»vesuvisk Samling«. Paa Grund af Pladsmangel i Mineralogisk Museum blev det allerede for mange Aar siden nødvendigt at magasinere betydelige Mængder af disse Mineraler og Bjergarter. I Italien deltog Prins CHRISTIAN FREDBRIK i Udgravninger af Oldtidslevninger, og ved omfattende Indkøb af antike Kunstgenstande lagde han Grunden til sit arkæologiske Kabinet, som han lod opstille paa Amalienborg umiddelbart ved sine daglige Værelser. Ogsaa hans Mønt- og MedaillesamUng, hvortil han havde arvet Begyndelsen fra sin Fader Arveprinsen, fik nu en betydelig Udvidelse.

14 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 519 Dog var det ikke udelukkende videnskabelig Virksomhed, Prinsen syslede med paa sine Rejser i Udlandet. Han opsøgte tillige, : navnlig paa en senere Rejse i 1838, de fleste regerende Fyrster og ledende Statsmænd i Europa. Medens han efter sin demokratiske Fortid i Norge nærmest havde været suspekt i disse Kredse, vendte det personhge Bekendtskab ganske Stemningen til Fordel for den aristokratiske Prins. Uden Tvivl modtog han ved disse Besøg en blivende Paavirkning i reaktionær Retning. Efter Hjemkomsten i 1822 opholdt Prinseparret sig en stor Del af Tiden paa Amalienborg eller Sorgenfri, hvor de førte et meget selskabeligt Hus. Videnskabsmænd, Kunstnere og berømte Fremmede var jevnlig indbudte til Selskaber af mere privat Karakter, og Prinsens Kundskaber var grundige nok til, at han kunde drøfte faglige Emner med saadanne Gæster. Hans Fremtræden var altid elskværdig, vindende og værdig; fra mange Sider betegnedes han som aristokratisk, men dette hindrede ikke, at en frimodig Tone herskede ved hans Selskaber. PersonUg søgte han bestandig Kontakt med de i aandelig Henseende mest fremstaaende. Udenfor sit Hjem blev han et virksomt Medlem af Selskabet for Naturlærens Udbredelse; 1838 valgtes han til Præsident for Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Efterhaanden lagde administrative Arbejder stærk Beslag paa hans Tid. I 1831 fik han Sæde i Statsraadet. Ogsaa i denne Art 'Anliggender kom hans hurtige Opfattelse og store Arbejdsevne ham til god Nytte. ØKSTED siger bl. a. :»Man saae ham ofte gjennemløbe en overrakt Beretning strax ved Modtagelsen, og i en utrolig kort Tid at have opfattet dens Indhold saaledes, at han med fuld Sagkundskab kunde tale derom«(9, p. 22). Ikke uden Grund blev han senere betegnet som den eneste administrative Fagmand mellem de danske Konger. Ogsaa som Konge efter FREDERIK VI.S Død d. 3. December 1839 fortsatte han sit private Liv i samme Spor. Bl. a. var det ham, som ved Udsendelsen af Corvetten»Gaiathea«i 1845 bidrog tu, at denne Ekspedition ved Siden af sin politiske Mission fik saa mange naturvidenskabelige Opgaver. At hans korte Regeringstid var præget af politiske Brydninger, Skandinavisme og voksende Uro i Hertugdømmerne, at han imod Folkets Forventning opretholdt den enevældige Statsform indtil sin Død, er altsammen Ting, som hører Danmarkshistorien til, men ligger udenfor denne Fremstillings Opgave.

15 520 KAREN CALLISEN : Til Mineralogisk. Museums Historie. Det particulaire mineralogiske Cabinet VARGAS BEDEMAK. under For sine particulaire Cabinetter bevarede CHRISTIAN FREDERIK en usvækket Interesse. Efter, sin Fader arvede han et Bibliotek paa Bind,,som han forenede med sit.eget og stadig forøgede. Til dets Varetagelse ansattes særlige Bibliotekarer. Ligeledes ansattes Bestyrere ved de particulaire Samlinger, der efterhaanden,voksede til betydelige Museer, som udenlandske Videnskabsmænd ikke forsømte at besøge, naar de kom tu Danmark. Fra de første Aar efter HOLTENS.Død hører man ikke meget om Prins CHRISTIAN FREDERIKS MineralsamUng. Det vides, at Botanikeren PETER THONNING var Lærer for Arveprins FERDINAND i Q, og at han i den Tid havde Tilsyn med Mineral- og Insektsamlingen. (Den senere Konferensraad P. THONNING kom ind i Statstjenestén 1812 og steg til Deputeret i Generaltoldkammeret og KommercekoUegiet. Fra 1829 til sin Død var han Medlem af Direktionen for det kgl. naturhistoriske Museum i Stormgade). Omkring 1810 dukkede én ny Mand op i Prins CHRISTIAN FREDE RIKS nærmeste Kreds, nemlig Grev VARGAS BEDEMAR, som skulde faa en ikke helt ringe Betydning for danske Mineralsamhnger. Grev EDOUARD ROMEO VARGAS DE BEDEMAR èr den eneste romantiske Skikkelse i dansk Mineralogi. Hans Livshistorie kan endnu den Dag idàg sætte Penne i Bevægelse. Efter hans egen Angivelse' tilhørte han en. yngre Linie af en spansk Grandeslægt og blev født i Kiel For nyhg er der fremsat-formodning om, at han var identisk med. en tysk Forfatter CARL GROSSE (eller GROSS), der fødtes i Magdeburg lakald har han i kritiske Situationer i sit bevægede Liv modtaget værdifuld Hjælp af Danske. Han studerede ved Universiteterne i Göttingen, Halle og Berhn, kom derefter til Italien i 1792 og gik i neapohtansk Krigstjeneste; men han tog sin Afsked i 1805 kort før Hoffets Flugt for Franskmændene. Aaret efter blev han Generalforpagter af Sardiniens Miner; antage- Mg er det her, hans geologiske og mineralogiske Interesser har udviklet sig. Grev VARGAS har udfoldet en- ret broget Forfattervirksomhed, 1796 udgav han et Skrift tilegnet A. P. BERNSTORFF. I 1798 var han Medstifter af Accademia Italiana, hvis første Præsident han blev. Paa Forslag af den danske Diplomat, Baron HERMAN SCHU BART blev han i 1806 Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. I Italien blev han af Franskmændene mistænkt for at være politisk

16 Medd. fra Dansk (ieol. Forening. Kobenhavn. Bd ]. 521 Intrigant og kastet i Inkvisitionsfængsel. Det lykkedes Baron SCHU- BAET at faa ham frigivet og hjulpet til Danmark, hvor han ankom i Sommeren Grev VARGAS blev vel modtaget ved det danske Fig. 2. GBEV VARGAS BKDEMAR. Efter Maleri a M. BEÜNNIGH Hof, Og han vandt Kongens Gunst saaledes, at han i Marts 1810 med kongelig Understøttelse kunde tiltræde en stor mineralogisk -økonomisk Rejse til Norge. Grev VARGAS berejste Norge fra Arendal til Nordkap; herfra drog han over Vardø til Torneå og videre langs Sveriges Kyst over Piteå, Skellefteå til Umeå, hvorefter han rejste gennem Ångermanland og Jämtland og over Sevebjergene tilbage til Trondhjem. Rejsen sluttede i August 1812, men fortsattes i Først senere fik han Tid til at udarbejde en Rejseberetning, der blev trykt i Frankfurt a. M (11). I Fortalen siger Grev VARGAS, at denne Beret-

17 522 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. ning kun maa opfattes som en»ergänzung«til LEOPOLD V. BUCHS og HAUSMANNS Arbejder. (L. V. BUCH: Reise durch Norwegen und Lappland, 2 Bd. 1810, og HAUSMANN: Reise durch Skandinavien, 5 Bd ). VAKGAS BEDEMAES Rejse omfattede dog et større Omraade end de to foregaaende. Beretningen er disponeret saaledes, at han i hvert Bind først giver en kortfattet Rejsebeskrivelse med geografiske og meteorologiske Oplysninger. Derefter kommer en»wissenschafthcher Theil«, hvori han har samlet sine geologiske og mineralogiske Iagttagelser. Specielt har han interesseret sig for Bjergværkerne. I Almindelighed beskrives baade Driften og Udbyttet, Brændselsforholdene, Højovnenes Dimensioner, Grubernes Størrelse og de geologiske Forhold, Lagenes Strygning, Malmens Mineralbestand og Lejets Mægtighed. Uden et nøje Kendskab til Datidens Bjergværker er det vanskeligt at bedømme Værdien af en saadan Beskrivelse, men man faar det Indtryk, at Grev VAKGAS taler af Selvsyn om Ting, han har Forstand paa. Overfor Kongsbergs Værk er han meget kritisk indtillet. Hans Beskrivelser af de Bjergarter, som danner Fjeldgrunden i Egne, han har gennemrejst, er knappe i Formen men gode og detaillerede, og han er aabenbart en god Kender af Mineraler. Bogen slutter med et Kapitel:»Geognostischer Umriss von Norwegen«, samt et Kort over Norge, hvorpaa man, maaske paa Grund af en tilfældig valgt Form for de geologiske Signaturer, synes at skimte nogle Hovedtræk af Norges Fjeldbygning. I Mineralogisk Museums Arkiv findes en Fortegnelse, skrevet med VARGAS BEDEMAES Haandskrift, over»minéraux, recueillis en Svede, et Norvège«. Der kan ingen Tvivl være om, at det er en Liste over hans Indsamlinger paa denne Rejse. Listen er ganske vist ikke forsynet med Aarstal, men de angivne Findesteder svarer til Rejseruten. Den er ikke pagineret, men den indeholder 1200 fortløbende Numre. Ofte angives det, at der er flere Eksemplarer paa hvert Nummer. Grev VAEGAS er begyndt at samle allerede i Helsingborg og Höganäs. Fra den nordligste Lokalitet noterer han:»minéraux du Cap Nord«. Samlingen bestaar dels af Bjergarter, dels af Mineraler. Blandt de sidste er en fyldig Repræsentation af norske og svenske Malme, gedigent Sølv og en Del gedigent Kobber. løvrigt findes foruden de almindeligste Mineraler som Kvarts og Feldspat ogsaa adskilkge mindre ordinære Ting, f. Eks. Lazulit fra Konnerud Grube, Axinit, Cerit fra Bastnäs Grube, GadoUnit fra Finbo og Ytterby o. m. m. I mange TiKælde noteres kun»minéraux«ud for

18 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 523 en Lokalitet paa Listen, muligvis fordi Grev VARGAS ikke har haft Tid eller Hjælpemidler til at bestemme Mineralerne paa Stedet. Det er tydeligt, at Listen er ført paa Rejsen. Flere Steder af brydes Fortegnelsen med Bemærkninger som:»depuis No. 917 jusqu' à 943, contenus dans les Caisses No. 22 & 23«. Eller f. Ex,»Dans les Caisses No. 24 & 25, laissées à M'. l'evêque Krogh à Alstahough pour les envoyer à Knudtzon«. Der forløb nogen Tid efter Rejsens Afslutning, før Grev VARGAS kunde udarbejde sin Beretning. Allerede i Breve fra Norge havde han underrettet Prins CHRISTIAN FREDERIK om de Misligheder, han havde fundet ved de norske Bjergværker, hvor Statens Embedsmænd efter hans Mening udnyttede deres Stilling til Fordel for private Foretagender. Efter at Prins CHRISTIAN FREDERIK var bleven Statholder i Norge, fik han nedsat en Kommission til Undersøgelse af Bjergværkernes Tilstand og Administration. Grev VARGAS blev Medlem af Kommissionen, og i 1813 rejste han paany til Norge. Han udarbejdede en ny Plan for en forbedret Drift af Kongsberg Værket og forelagde den for Prins CHRISTIAN FREDERIK, med hvem han nu var kommen i nær Forbindelse. Efter CHRISTIAN FREDERIKS Tronbestigelse i Norge aflagde Grev VÅRGAS Troskabsed til ham, hvorved han for en kortere Tid paadrog sig Kong FREDERIK VI.S Unaade. Da CHRISTIAN FREDERIK i Oktober 1814 forlod Norge efter Tronfrasigelsen, var Grev VARGAS i hans Følge. Vi finder derefter Grev VARGAS BEDBMAR som Inspektør ved Prins CHRISTIAN FREDERIKS particulaire mineralogiske Cabinet, en StiUing, som han varetog til sin Død i I Mineralogisk Museums Arkiv opbevares et Katalog over Mineraisamlingen skrevet med Grev VARGAS BEDEMABS karakteristiske Haandskrift. Det har følgende Titel: Catalogue de la Collection de Minéraux de Son Altesse Boy ale Le Prince Chrétien Frédéric. de Dannemare distribuée d'après le Système de M''. VAbbé Haiiy.

19 524 KAREN CAI,LISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. Aarstal mangler og Kataloget er ikke pagineret. Grev VARGAS BEDEMAES Navn er intet Sted i Kataloget skrevet af ham selv, det er tilføjet antagelig Aar senere; men Haandskriften er saa vel kendt, at der ingen Tvivl kan være om Forfatterskabet. I Kataloget er for hvert Mineral opført de Former, som er repræsenterede i SamKngen, og for hver saadan Angivelse er noteret de Lokaliteter, hvorfra netop denne Form haves, f. Ex. (i Udtog) : Chaux Carbonatée Birhomboidale, du Derbyshire. Prismatique, d'andreasberg. du Hartz. Alternante, d'andreasberg. du Hartz. Dodécaèdre, de Lingerud, pr. Arendal. Grönlande, Schneeherg. / etc. Som det vil ses, fremgaar det ikke af Kataloget, hvormange Stykker Samlingen indeholder fra hver af de nævnte Lokaliteter. Det samlede Antal Stykker kan heller ikke optælles efter dette Katalog,, men efter L. OLUFSENS Angivelse (9) udgjorde Antallet ved Kongens Død ca Stykker. Kataloget stemmer helt overens med det System, som HAÜY har fremsat i Traité de Mineralogie,, tome II, Paris 1801; i HAÜY'S senere Publikationer er Systemet ændret noget. Det er derfor sandsynhgt, at Grev VARGAS straks efter sin Ansættelse har taget fat paa at omordne Samlingen efter moderne Principper, og efter al Sandsynlighed har han selv personlig udført hele Arbejdet og skrevet alle Etiketterne. I det nuværende Mineralogiske Museum er CHRISTIAN VIII.S Mineraler lette at kende paa deres Etiketter, som for langt den største Parts Vedkommende er skrevet med VARGAS BEDEMARS Haandskrift (se Fig. 3). Grev VARGAS har været en flittig Museumsmand. Bibliotekar L. OLUFSEN, som efter Grev VARGAS BEDEMARS Død blev Inspektør ved Mineralsamlingen, skriver (9) :»Ved Ordningen af Samlingen er HAUY'S System blevet fulgt; men, da den sidste Udarbeidelse af dette er fra 1822, og saa mange Arter og Varieteter senere er tilkomne, der ikke have været den store franske Mineralog bekjendte, blev for nogle Aar siden en ny Opstilling af SamHngen begyndt, men som af til-

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 525 fældige Aarsager endnu ikke er tilendebragt«. En saadan Omlægning kan godt tage Tid. Med Hensyn til Etikettering bebrejder " ^T A ; r i$ b. Cbr. Tin. Fig. 3. Etilcetter fra CHRISTIAN VIII.S Mineralsamling. a. Etikette med VARGAS BEDEMARS Haandskrift. b. Denne Etikette skal findes ved hvert Mineralstykke for at betegne, at det hidhorer fra CHRISTIAN VIII.S partikulære Samling. OLTJFSEK Grev VARGAS, at»de Oplysninger, der haves om de enkelte Acquisitioner, ere kun faa og ufuldstændige; endog de originale, i Udtryk og Indhold rigtig nok ofte mangelfulde, Etiquetter ved de Stykker, han ikke selv havde samlet paa sine Reiser, bleve lige til 1835 ombyttede med andre, der vare affattede i Videnskabens mere bestemte Sprog«. Ja, dette er beklagehgt ; man kan f. Ex. ikke nu udtage af Samhngen de Mineraler, som Grev VARGAS selv har samlet, eller mellem de grønlandske Mineraler paapege, hvilke der er modtaget som Gave fra GIESECKE.

21 526 KÅBEN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. I de følgende Aar modtog Samlingen store Forøgelser og 1818 ordnede GiESECKE selv her i København sine grønlandske Mineraler og skænkede ialt 1635 Numre til Københavns forskellige Museer, der iblandt ogsaa Prins CHRISTIAN FREDERIKS Kabinet, som fik 447 Stykker; OLUFSEN bemærker, at der var adskilligt nyt og interessant der imellem, men ikke faa af Stykkerne var ubetydelige og saa Udt karakteristiske, at de ikke»kunde nærmere undersøges«. En meget stor Del af Forøgelserne skaffede Grev VARGAS selv paa talrige Rejser. Med Understøttelse af Prinsens Kasse foretog han 1819 en Rejse til Færøerne, som varede et Aar, og fra denne Indsamlingsrejse hjembragte han saa store Samlinger, at der nu maatte oprettes en betydehg Doubletsamhng. En Liste i Mineralogisk Museums Arkiv, skrevet af VARGAS BEDEMAR, lyder paa»caisses des Minéraux doubles«. Kasserne er betegnet I CXLIV. Blandt Indholdet angives i adskillige TiKælde»Miner, anciens doubles«, det meste er ellers fra Færøerne og bestaar væsentligst af Chalcedon, Zeohter, Opal og Bjergartsprøver. Doubletterne blev i stor Udstrækning benyttet som Byttemateriale til Fordel for Kabinettet. Senere foretog Grev VARGAS Rejser til Sverige, Skotland, Finland og Rusland. I rejste han gennem Tyskland, Böhmen, Østerrig, Schweiz og Frankrig. Hans sidste store Rejse (med Understøttelse af Fonden ad usus publiées) gik til Madeira, Azorerne og Canarerne og varede fra 1835 til 1839; han fik herved Lejlighed til et aarelangt Ophold i Portugal, hvis nordlige Halvdel han berejste. Ikke blot medbragte Grev VARGAS fra disse Rejser meget store Kollektioner, han knyttede ogsaa Forbindelser med Mineralhandlere i Udlandet og Bytteforbindelser med fremmede Museer og Samlinger. I Mineralogisk Museums Arkiv opbevares en Del Breve fra Mineralhandlere i næsten alle de nys nævnte Lande og desuden fra Amerika. Størstedelen af Korrespondancen er adresseret til Grev VARGAS BEDEMAR, en Del til Prinsen selv, og en enkelt Regning;»An das Königliche Museum in der Amalienburg. Copenhagen«. Desuden forøgedes SamUngen ved flere større og mindre Køb og Gaver. Den betydehgste fik Kabinettet ved Købet af Conferentsraad og Deputeret i Cancelhet P. J. MONRADS efterladte fortrinhge Samling i Denne bestod af en systematisk Mineralsamling, en Krystalsamling, en SamHng af Stykker i stort Format, en geografisk ordnet Samhng af grønlandske Mineraler og en Ædelstens- Samling. Denne sidste fulgte ikke med. Særlig de norske, svenske,

22 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1945]. 527 færøske, islandske og grønlandske Mineraler yar meget værdifulde. Alle Stykkerne var forsynede med meget pyntelige Etiketter, som endnu er bevarede (se Fig. 4). Ogsaa mange Danske i Udlandet skaffede Mineraler til Prinsens Samling, bl. a. den danske Vicekonsul ALFKED FOX i Falmouth, og den danske Minister, Konferensraad PETERSEN i Amerika. I 1847 sendte Baron SARTORIUS V. WALTERSHAUSEKT en Samling islandske Mineraler. Ejf^-^sts agbjn^s:sesa2j a)eä!acattsft2:^22ia2 ai»'3:s..ctandrln Fig. 4. Etikette til den af CimiSTiAN VIII. crlivervede MoNRAD'skc Mincralsamling. (larveret = skjult. Zinopcl = en brun finkornet Kvartsmassc med Zinkblende, Blyglans, Svovlkis og Kobberkis). Under VARGAS BEDEMARS Bestyrelse voksede saaledes Prins CHRI STIAN FREDERIKS particulaire Mineral Cabinet til et stort og betydeligt Museum. Grev VARGAS lagde Vægt paa, at alle Findesteder for hvert Mineral skulde være repræsenteret. Han har ogsaa i høj Grad soigneret Samhngen ved stadig at ombytte ældre Stykker med nye og bedre og navnlig med vel krystalliserede Stykker. Til Kabinettet hørte ogsaa en liue MeteoritsamUng, hvori henimod 30 Meteorfald var repræsenteret, deriblandt adskillige af de mest berømte. Af de meget store Samhnger, som Grev VARGAS BEDEMAR hjembragte fra sine Rejser, har han ogsaa kunnet afstaa en Del til det kgl. naturhistoriske Museum, i hvis Direktion han havde Sæde fra 1829 til sin Død. Om Grev VARGAS BEDEMARS Person har Meningerne aabenbart været delte. Fra sine Rejser i Udlandet vendte han hjem bedækket

23 528 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. med Ordner og stærkt komphmenteret. Herhjemme stiuede Videnskabsmændene sig køligere. AXEL LINVALD skriver i sin Bog om deii unge Prins CHEISTLAN FKEDEKIK (6):»At dømme efter Sagkundskabens Vurdering har han været uden grundige Kundskaber, fordringsfuld og ærgerrig; samtidig var han underholdende og elskværdig, elegant og smidig... Kundskaber kan man ikke frakende ham og som Museumsmand har han udført et stort og flittigt Arbejde, hvortil han næppe før paa sine gamle Dage har haft nogen Assistance udover maaske en ren manuel Hjælp til Transport af Kasser etc. Men det er troligt, at hans Væsen og slebne Manerer er falden Videnskabsmændene for Brystet. Herpaa tyder et Par Bemærkninger af Sir CHARLES LYELL. Hans Fremfærd imod de norske Bjergværksfunktionærer har vel heller ikke skaffet ham Venner. Da LYELL paa sin Rejse til Danmark og Sverige i Sommeren 1834 naaede til København efter at have tilbragt tre Dage sammen med FORCHHAMMER paa Stevns Klint, Møen og i Faxe Kalkbrud, ønskede han at bese Prins CHRISTIAN FREDERIKS Konkyliesamling, som bestyredes af Dr. H. H. BECK. Det var i det hele taget almindeligt, at fremmede Videnskabsmænd, som gæstede København, ogsaa besøgte Prinsens Museer. De blev altid vel modtaget og i Reglen indbudte til Prinsens Hof. Saaledes ogsaa den berømte LYELL. Paa Forhaand var Grev VARGAS og Dr. H. BECK blevet beordrede til at forevise ham Samlingerne. Om Besøget skriver LYELL i sin»journal«(12):»i was at the museum in the Palace at the appointed hour, and tried in vain to get Count Vargas, who was to show me the minerals, not to wait on me, as I wished to set to at the shells and fossils«. Om BECK skriver han:»i found Beck very strong in conchology. He has, in 'his Highness's' collection, one of the finest in Europe, if not the best, even up to the last new shells of Cuming and others in London«.»After I had worked some time with Beck, the Prince joined us, and spent many hours while I went over the Faxo shells,... The Prince has studied the characters of all the genera of shells. I had several presented by him, as we went over the drawers«. LYELL blev inviteret til Middag hos Prins CHRISTIAN FREDERIK paa Sorgenfri sammen med FORCHHAMMER og H. C. ØR STED og ført derud af Grev VARGAS i en kongehg Vogn. Om VARGAS skriver han :»Vargas is a good-humoured man, but a complete courtier«. Og videre :»Vargas amused me, as his ideas are so drilled to a court. He confessed that his only reason for cutting geology was 'that it was a science for those who could afford to he independent

24 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1945]. 529 in their opinions, which he could not, for the controversies led to quarrels, and these to loss of place!' But he was in manner quite the gentleman«.»the Crown Prince has the character of being very aristocratical, tempered with great intelhgence and information; and he has good men always about him, Vargas being the only thorough courtier«. VAKGAS BEDEMAR døde i København d. 15. Marts Grev VARGAS' nyeste Biograf ELSE KOBNEKUP har meddelt mig, at der i VARGAS BEDEMARS Skiftepapirer (Forseglingsprotokol I. Nr. 72. Bilag), som beror i Landsarkivet for Sjælland, findes en Regning paa Flytteomkostninger ved Transporten af 6 Mineralieskabe, som CHRISTIAN VIII. udlaante til Brug for Opstillingen af VARGAS' Mineralsamling paa hans Auktion. Flytningen foregik fra og til Amalienborg. Jeg medtager denne Oplysning her, fordi den sammen med adskilligt af det foran anførte, bl. a. LYELLS Bemærkning:»... the museum in the Palace«, synes mig at vise, at Christian VIII. hele Tiden har haft sin Mineralsamling paa Amalienborg, medens N. V. UssiNG (1) omtaler»kong CHRISTIAN VIII'S Mineralkabinet paa Rosenborg«. Efter CHRISTIAN VIII.S Død d. 20. Januar 1848 besluttede FRE DERIK VII. sig hurtigt til at overgive de partikulære Samlinger til Statens Museer. Ved kgl. Reskript af 9. Februar 1848 nedsattes en Kommission, som skulde gøre Forslag om Fordelingen og AfleveriuT gen af Kongens private Samhnger til de vedkommende offentlige Stiftelser og Samlinger. Som Repræsentanter for Naturhistorien havde FORCHHAMMER og JAPETUS STEENSTRTTP Sæde i Kommissionen. Ved Skrivelse af 11. Dec meddelte Kultusministeriet Bestyrerne af de Moltkeske Universitetssamlinger (FORCHHAMMER og STEEN- STRUP), at Ministeriet under 4. samme Maaned havde bif aldét[ref erat] : 1) at den mineralogiske Samhng foreløbig henstilles i det kgl. naturhistoriske Museums mineralogiske Lokale og holdes. særskilt opstillet, indtil nærmere Bestemmelse tages; 2) at af de geognostiske Samlinger: a. Forsteningerne af de højere Dyr, som ikke er geognostisk ordnede... afgives til de respektive Afdelinger af det kgl. naturhistoriske Museum. b. Den af Capitain Mathiesen fra Island medbragte Samling af Bjergarter indlemmes i det kgl. naturhistoriske Museums mineralogisk-geognostiske.samhng.-. 37

25 530 KAREN CALLISEN: Til Mineralogisk Museums Historie. C. De øvrige geognostiske SamHnger, som ikke bliver at afgive til det kgl. naturhistoriske Museum, gaar over til Universitetets mineralogiske Museum, hvor de kan indlemmes i dettes Samlinger. 3) at Konkyliesamlingen afgives til Universitetets zoologiske Museum, 4) at den tilstedeværende lule Samling af tørrede Planter afgives tu den botaniske Have... 5) at de Tegninger, Litografier, Kobberstik og Kobberplader, som Kong CHRISTIAN VIII. har ladet udføre som Forberedelse til Udgivelsen af naturhistoriske med Samlingen forbundne Værker, indtu videre følger med de Afdelinger af Naturalierne, hvortil de nærmest henhører. Naar MineralsamUngen først blev opstillet i det kgl. naturhistoriske Museum, skyldtes det, at der var bedre Plads i dette Museum end i Universitetsmuseet. Samtidig forberedtes Loven om det kgl. naturhistoriske Museums Forening med Universitetsmuseerne, det var derfor kun et Tidsspørgsmaal, naar saavel det kgl. Museums som CHRISTIAN VIII.S SamHnger vilde buve afleverede til Universitetets mineralogiske Museum. Denne Aflevering foregik i Løbet af 1850'erne, efter at Universitetets mineralogiske Museum havde faaet en større Pladsudvidelse paa Loftet over Solennitetssalen og over Vestibulen i Universitetets Hovedbygning. I Museumsberetningen for 1860 skriver FORCHHAMMER [Referat] : Efter at i Aaret 1859 en Del af den kgh og af CHRISTIAN VIILS partikulære MineralsamUng var flyttet ind i UniversitetssamKngen, er denne Flytning i Begyndelsen af det forløbne Aar forsaavidt fuldendt, at kun de ældre Doubletter og den store Sølvstufe fra Kongsberg er forblevne i det kgl. Museum i Stormgade, hvor jeg er nødsaget til foreløbig at lade dem buve, indtil den indre Omordning af de forenede SamHnger i Universitetets Lokale er skredet noget videre frem. I den følgende Aarsberetning nævnes, at disse Sager endnu henstaar i Stormgade; de blev der antagehg tu 1868, da de sidste 6 Vognlæs flyttedes fra Stormgade til Universitetet. OprindeHg forlangtes det, at CHRISTIAN VIII.s SamHnger skulde holdes særskut opstulede indenfor de Museer, som modtog dem. Dette satte Museumsbestyrerne sig imod og erklærede det for en aldeles nødvendig Betingelse, at der skete en virkehg Sammensmeltning, og at de partikulære SamHnger blev optagne og indordnede i Universitetsmuseerne. Man behøvede ikke derved at frygte

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.---

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- H. N. Rosenkjær. 24. Aug. 1851-16. Sept. 1907. Nogle Mindeord i Dansk geologisk Forening d. 24. Oktober 1907.-' (Hertil et Portræt.) Da Anlægget af Københavns

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Thorvaldsens Museum 100 Aar

Thorvaldsens Museum 100 Aar Thorvaldsens Museum 100 Aar Den 18. September 1848 aabnedes Thorvaldsens Museum for Publikum. Det skete i største Beskedenhed. Man lukkede Døren op og satte Aabningstiden i Avisen. Det var alt. Øjeblikket

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Rekonstruktion af Museum Wormianum

Rekonstruktion af Museum Wormianum Rekonstruktion af Museum Wormianum af dr.phil. H.D. Schepelem "Mellem himmel og jord" hed den udstilling, som Det kongelige Bibliotek i Christian 4.-året afholdt i den gamle universitetsbibliotekssal oven

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum

Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum od^aei. îôî^câed Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum Greverne Moltke's betydning for dansk geologi Et 150 års minde af AXEL GARBOE Abstract In the year 1810 the Count- JOACHIM GODSKE

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tyge Brahe og Bonde-Practica

Tyge Brahe og Bonde-Practica http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson Tyge Brahe og Bonde-Practica Tycho Brahe-museet foto: per-olof johansson 2012 per-olof johansson:

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere