Københavns Befæstning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Befæstning"

Transkript

1 København, og omegn Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæstningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996). 140

2 Betonfæstningen Betonfæstningen Københavns nyere Sø- og Landbefæstning, der for størstedelen blev opført i perioderne , og , bestod af seks søforter, fire kystforter, et søbatteri og seks kystbatterier samt seks landforter, ni landbatterier, to sammenhængende enceinter, der i daglig tale under ét kaldes Vestvolden, og tre oversvømmelsesområder. Det er et overordentlig stort og kompliceret anlæg, der nåede sin største udbredelse under Den første Verdenskrig, hvor befæstningen blev kompletteret med feltbefæstede stillinger, forværker og enkeltanlæg, der bandt de permanente anlæg sammen og lukkede store dele af København og omegn inde bag pigtråd i en periode på ca. fire år. Området omfattede København med forstæder indenfor linien Avedøre - Glostrup - Bagsværd - Virum - Taarbæk - Saltholm - Amagers sydspids - Avedøre. Det var kun i denne korte del af befæstningens over 100-årige levetid, at københavnerne mærkede noget særligt til befæstningen, når der lige ses bort fra den første opførelsesfase , hvor tilstedeværelsen af store arbejdsstyrker selvfølgelig påvirkede områderne omkring de enkelte byggepladser, og hvor en del bønder måtte vænne sig til, at man skulle køre noget længere mellem markerne, fordi Vestvolden eller tilledningsanlægget til oversvømmelsessystemet, hvor der stod vand fra Furesøen til Ermelundsbroen, var kommet i vejen. Resten af befæstningens anlæg kom til at ligge som spredte øer i det dyrkede landskab eller i udkanten af omegnens byer og skove i en afstand af ca. 11 km fra byens centrum, og de var egentlig kun til gene for det daglige liv, når der blev holdt øvelser på og omkring dem. I tilfælde af en krig ville man havde været nødt til at foretage omfattende rydninger af bebyggelser og skove foran fæstningen og etablere oversvømmelserne. Men der blev kun gennemført meget få rydninger under Den første Verdenskrig, og oversvømmelserne blev ikke etableret - end ikke afprøvet, fordi fjenden heldigvis ikke kom. At den nye befæstning ikke, som den gamle, kom til at virke som en spændetrøje for byen, beroede på at den dels ikke var en fysisk sammenhængende vold med et foranliggende Demarkationsterræn med skrappe restriktioner for bebyggelse og beplantning, og dels ikke blev en økonomisk barriere med få, velbevogtede porte, 141

3 der skulle fungere som toldsteder, og som derfor automatisk blev nåleøjer for folks daglige færden ind og ud af byen. I 1853 forelagde Ingeniørkorpset en befæstningsplan for København. Den omfattede en komplet befæstning, der både skulle dække byen mod angreb fra såvel sø- Kort over Københavns Befæstning De nye søbefæstningsanlæg, der er opført i henhold til 1858-loven, er medtaget: Batteri ved Ny Kalkbrænderi, Mellemfort og fortet, Prøvestenen. De nedlagte volde ses endnu rimelig intakte bortset fra, at portene er fjernet. Bemærk at der stadig kan ses rester af fæstningsanlægget ved Ladegården. (Udsnit af Kjøbenhavns Omegn i VI Blade, Blad IV. Kortet er reduceret - oprindelig målestok 1:20.000) (Generalstaben 1851, rettet 1865) (Kort- og Matrikelstyrelsen). 142

4 Betonfæstningen siden som landsiden og skulle kunne afløse den gamle bastionære fæstning fra 1600-årene, der allerede havde vist sig utilstrækkelig under englændernes terrorbombardement af byen i Efter fem års politiske forhandlinger blev en reduceret og ensidig udgave forelagt og vedtaget ved "Lov om Københavns Befæstning mod Søsiden i 1858", og herefter kunne den første byggefase for byens nye befæstning påbegyndes. Den varede til 1868, og i løbet af de ca. ti år blev nogle af de ældre befæstningsanlæg moderniseret samtidig med, at man byggede en række nye anlæg, og man fik herved en tidssvarende befæstning, der kunne forsvare adgangen fra Øresund til København og sejlløbet her ud for. De anlæg, der blev opført, var Kalkbrænderi Batteri (som erstatning for et fort på Stubbegrunden vest for Kronløbet, der ikke blev opført), Mellemfort og fortet Prøvestenen, og de, der blev ombygget, var fortet Trekroner, batteriet Lynetten og Strickers Batteri. Ved disse befæstningsarbejder valgte Ingeniørkorpset i stor udstrækning at bruge et forholdsvis nyt og til befæstninger uprøvet byggemateriale, nemlig beton. Man havde tidligere lavet forsøg med at bygge dele af fæstningsanlæg i cement, men inden man gik i gang med at bygge de nye søbefæstningsanlæg, gennemførte man omfattende skydeforsøg mod prøveanlæg, der var udført i jord, mur og granit samt mod anlæg udført i beton, og det endte med, at man besluttede at bygge de nye anlæg i beton og jord. Den anden fase af befæstningens bygningshistorie ( ), der kom til at omfatte hele Landbefæstningen og Søbefæstningen i linien fra Klampenborg over Middelgrunden til Kastrup samt ved Avedøre, havde - på grund af skarpe modsætningsforhold mellem de politiske partier - overordentlig svært ved at komme frem til den egentlige byggefase, og denne del af befæstningen nåede aldrig at blive bygget færdig, fordi byggefasen blev afsluttet i utide. Landbefæstningen og dele af Søbefæstningen var, med de løbende ændringer, som var betinget af den teknologiske udvikling, under projektering i næsten tredive år, uden at der kunne skabes politisk enighed om at bygge anlæggene. I 1884 besluttede regeringen imidlertid, at den ville gennemføre befæstningsbyggeriet ved hjælp af provisoriske finanslove (love, der kun var vedtaget af regeringen og det ene af landets ting - i dette tilfælde Landstinget). Året efter begyndte detailprojekteringen, og fra 1886 begyndte man at opføre de projekterede anlæg. Det drejede sig om Landbefæstningen med alle dens anlæg: Oversvømmelsessystemet, Vestvolden, Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort, Fortunfort, Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri og Christiansholms Batteri, samt om Søbefæstningen, der bestod af: Hvidøre Batteri, Charlottenlund Batteri, Middelgrundsfort, Kastrup Batteri og Avedøre Batteri. 143

5 Først med denne søbefæstningslinies sydlige afslutning, med Kastrup Batteri og med foreningen Fædrelandets Forsvar's erhvervelse af en grund midt på Amager, kommer øen med i Københavns Befæstnings historie. Tidligere anlæg på Amager syd for Christianshavn Fælled (Kløvermarken) har haft til opgave at beskytte øen og dens indbyggere eller beherske de omliggende sejlløb og kun derved indirekte været en del af Københavns forsvar. Fæstningen blev opbygget, så man dels ved afstanden til byens centrum opnåede, at denne var bombardementsfri, og dels ved udnyttelse af terrænet fik den maksimale sløring af Landbefæstningens forter og batterier ved at anlægge de fleste af dem i bagsiden af naturlige bakkedrag. Hvor dette ikke kunne lade sig gøre, måtte man anlægge glaciser foran anlæggene. Dette gjorde man blandt andet foran Vestvolden for at få denne sløringsvirkning for det bagvedliggende anlæg, der var et nyt landskabselement, som ikke fremgik af landkortene. Herved afslørede det imidlertid sin placering for en angribende fjende. Søbefæstningens anlæg blev anlagt af hensyn til sejlløb og rygbeskyttelse af Landbefæstningens fløje, og kun Hvidøre Batteri havde en nogenlunde skjult position. En af de mere kuriøse ting ved fæstningens tilblivelse er, at en del af anlæggene er bygget på privatgrund og for private, indsamlede midler. I 1884 stiftedes foreningen "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" - normalt omtalt som "Fædrelandets Forsvar". Denne forening indsamlede ved frivillige bidrag over de næste 13 år næsten halvanden million kroner og fik desuden stillet én grund til rådighed i Gentofte og én i Lyngby. Foreningen kunne med disse midler opføre Garderhøjfort med alle panserkonstruktioner og armering, Lyngbyfort uden panserkonstruktioner samt anskaffe en grund til et fæstningsanlæg ved Maglebylille. Disse anlæg blev så ved gavebreve overdraget til staten, dog med den klausul, at Garderhøjfort, når det engang ikke længere skulle bruges som befæstningsanlæg, skulle gives tilbage til foreningen. Den anden byggefase blev afsluttet i 1894, hvor byggeriet blev standset på grund af et politisk forlig, som medførte, at der ikke blev fremsat flere provisoriske finanslovsforslag. Denne "utidige" afslutning havde det resultat, at der kom til at mangle et fort og to batterier foran Vestvolden, der skulle have skabt dybde på denne front; en befæstet linie/enceinteanlæg på Amager vest for Kastrupfort, som skulle have skabt afstand til byen samt have givet dybde på denne front, og et fort på Eremitagesletten, som ligeledes skulle have skabt dybde i denne del af fæstningen, men som, da det ikke blev bygget, kom til at efterlade det i datiden så 144

6 Betonfæstningen Foreningert "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" havde ovenstående bomærke. De to F-er står for foreningens korte navn "Fædrelandets Forsvar", og de er indkranset af foreningens motto "IKKE FANGER SOVENDE MAND SEIR" Skjoldet har siddet over en af Garderhøjforts ventilationsriste, og tilsvarende kan ses på fortet idag. (Tøjhusmuseet). kendte "Hullet i Nordfronten". Det sted, hvor manglende anlæg var mest graverende, var på Amager, fordi man som forsvar hertil så kun havde den gamle, bastionære fæstning fra slutningen af 1600-tallet, Christianshavns Vold, der lå klos op ad byens centrum. 145

7 (Illustreret Tidende). Under Den japansk/russiske Krig blev der i 1904 opført to skanser på Saltholm, da den danske regering var bange for en eventuel besættelse af øen fra en af stormagterne i forbindelse med, at russerne skulle sejle deres Østersøflåde ud gennem Øresund til Stillehavet. Det er sandsynligvis de eneste befæstningsanlæg, der blev opført i Europa på grund af denne krig. Flåden kom uhindret ud, og Saltholm blev fredelig igen, men sagen fik det efterspil, at regeringen trådte tilbage i januar Kritiske røster havde krævet, at krigsminister W.H.O. Madsen gik af, dels fordi han havde overskredet bevillingen til skansebyggeriet, og dels fordi han to gange kort tid før havde været i det politiske søgelys på grund af mindre heldige dispositioner. W.H.O. Madsen ville ikke gå af, og derfor endte det med, at Den japansk/russiske Krig også blev anledning til et regeringsskifte i Danmark. Den tredie fase af bygningshistorien går fra Den blev initieret af Forsvarslovene af 1909, der blandt andet omfattede Lov om Befæstningsanlæg. Ifølge denne skulle Søbefæstningen udbygges, mens Landbefæstningen skulle nedlægges 146

8 Betonfæstningen i Efter en detailprojektering gik man i gang med at bygge en ny befæstningsring om København mod søsiden, og den kom til at omfatte Taarbækfort, Flakfort, Saltholm Batteri, Dragørfort, Kongelundsfort og Mosede Batteri. Man fik med denne byggefase, der egentlig kun skulle omfatte en udvidelse af Søbefæstningen, lappet lidt på den anden byggefases mangler. Ved at bygge Taarbækfort et stykke inde i Dyrehaven fik man delvis lukket "Hullet i Nordfronten", og med opførelsen af Dragørfort og Kongelundsfort fik man en vis dybde i Amagers forsvar. Næsten alle fæstningens øvrige fejl og mangler blev udbedret under Den første Verdenskrig ( ), da regeringen for at hævde vor neutralitet og holde Danmark ude af krigen minerede bælterne og satte Københavns Befæstning i kampklar stand. Rundt om byen blev etableret en komplet feltbefæstning bestående af pigtrådshegn, samt af såvel batterier, skanser, skyttegrave og dækningsrum af jord som af skydestillinger, projektørstillinger, kanonfundamenter og mandskabsrum i beton. Men i perioden fra 1886 til 1914 var artilleriet blevet udviklet, både hvad angik kaliber og skudvidde, og da loven fra 1909 ikke omfattede en udbygning af Landbefæstningen med en ny fæstningsring vest og nord for byen, havde man skabt et nyt "hul" i Landbefæstningen. Det fremkom, fordi den tyske hær havde udviklet en 42 cm haubitz, der fra en position udenfor rækkevidde af Landbefæstningens artilleri kunne bombardere Københavns centrum. For at mindske denne trussel anlagde man i tiden fra en fremskudt feltbefæstning på landfronten, Tunestillingen, ca. 18 km foran Landbefæstningen. Tunestillingen fik Mosede Batteri på venstre fløj og gik fra Køge Bugt til Roskilde Fjord, hvor højre fløj kom til at ligge ud til kysten på Veddelev Halvøen. Hermed havde Københavns Befæstning nået sin største udbredelse, og fra Den første Verdenskrigs slutning og til i dag er størstedelen af anlæggene blevet nedlagt som forsvarsanlæg. Det meste af feltbefæstningsanlæggene, der bestod af jordanlæg og pigtråd, blev sløjfet umiddelbart efter Den første Verdenskrig, men bortset herfra er det forbløffende få af de øvrige anlæg, der siden er forsvundet helt. Dette var medvirkende til, at tyskerne ved erobringen af Danmark i 1940 ville angribe København både fra landsiden og søsiden. På landsiden mente man, at den danske hær ville kæmpe i Tunestillingen og dernæst trække sig tilbage til Vestvolden og forterne. På søsiden var Middelgrundsfort stadig kampklart. 147

9 Sø- og Landbefeestningen ca Kalkbrænderi Batteri, 2. Trekroner, 3- Lynetten, 4. Mellemfort, 5. Prøvestenen, 6. Strickers Batteri, 7. Sixtus, 8. Kastellet, 9- Avedøre Batteri, 10. Vestvolden, 11. Gladsaxefort, 12. Bagsværdfort, 13- Lyngbyfort, 14. Garderhøjfort, 15- Fortunfort, 16. Tinghøj Batteri, 17. Buddinge Batteri, 18. Vangede Batteri, 19. Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri, 21. Vestre Ordrupkrat Batteri, 22. Østre Ordrupkrat Batteri, 23- Christiansholms Batteri, 24. Hvidøre Batteri, 25- Charlottenlundfort, 26. Middelgrundsfort, 27. Kastrupfort, 28. Taarbækfort, 29. Flakfort, 30. Barakke Batteri, 31. Saltholm Batteri, 32. Dragørfort, 33- Kongelundsfort. 1. Furesø, 11. Lyngby Sø, 111 Nordre Oversvømmelse, IV. Søndre Oversvømmelse, V. Utterslev Mose, VL. Kagsåbassinet. Den første Verdenskrigs feltbefæstningsanlæg er markeret med en rød, stiplet linie. (Gyda Andersen, 1990). 148

10 Betonfæstningen Det kom ikke til kamp på landsiden, fordi angrebsstyrken ikke nåede frem, før angrebsstyrken fra søsiden uhindret var sejlet ind til Københavns Havn og havde landsat tropper, der erobrede Kastellet og var under fremrykning mod Amalienborg, da regeringen overgav sig. Det er som nævnt forbløffende få af anlæggene fra den sidste og største af Københavns Befæstninger, der er forsvundet sporløst; dette er bemærkelsesværdigt, fordi byen er vokset langt ud over fæstningens grænser, og man ville have for- Middelgrundsfort. Fortet set fra luften i 1950, få år før det blev totalt omarmeret og kom til at indgå som et led i Københavns Kanonluftforsvar. (Flyvevåbnets Historiske Samling). 149

11 ventet, at alle anlæggene var blevet jævnet med jorden, og at arealerne var blevet udnyttet til fredelige formål. Men de fleste af anlæggene har som nævnt overlevet, selvom de i dag ligger i et "fremmed" landskab og er berøvet næsten enhver form for logisk sammenhæng, fordi de er blevet overskyllet af forstædernes parcelhuslava, der har været i stand til at sløre næsten ethvert spor af det oprindelige landskab og dets struktur. De eneste anlæg, der er fjernet siden 1920, er de sidste betonanlæg i Baunehøjstillingen, der måtte vige pladsen for Danmarks Tekniske Universitet; en del af de tilbageværende betonanlæg i Tunestillingen, der lå i vejen for landbrugets udnyttelse af det tidligere stillingsomrade; Kalkbrænderi Batteri, der allerede var blevet nedlagt under Den første Verdenskrig, og som kom til at ligge i vejen for en udvidelse af Frihavnen; Strickers Batteri, som blev sprængt, da Spritfabrikkerne og Pyrolyseværket skulle anlægges, og Mellemfort, der dannede spidsen af den halvø, som blev anlagt til Amagerværket, som senere opslugte fortarealet. Alle de øvrige anlæg er bevarede - nogle i mindre intakt stand og nogle tildækkede. Dragørfort Det sidste af Københavns Befæstnings anlæg, der er aktivt og armeret. (Peter Thorning Christensen). 150

12 Betonfæstningen Befæstningsleksikon Avedøre Batteri: Opført i 1892 og i brug til Det er et åbent, rektangulært jordanlæg, hvor kanonerne var opstillet på åbne betonbriske, og det er omgivet af en våd grav. Batteriet ligger langs Batterivej i Hvidovre Kommune ca. 800 m øst for enden af Vestvolden. Det var fløjbatteri på Landbefæstningens venstre fløj, og det Avedøre Batteri. To 11" Riflet Kanon, Model Optaget (Rigsarkivet). skulle hindre, at en fjende sejlede ind i Sorte Rende og Kalvebodløbet og skød ind i ryggen på Vestvolden eller fortsatte nordpå mod København. Batteriet var bestykket med otte 29 cm forladehaubitzer. Det er i dag synligt, men udstykket og bebygget med parcelhuse. Bagsværd Sø: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Bagsværdfort: Opført og i brug til Det er et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav, og det er magen til Gladsaxefort. Det ligger i dag 151

13 i det lille parkanlæg mellem Buddinge Hovedgade og MøUemarken. Fortet indgik i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen mellem Gladsaxefort og Lyngbyfort. Det blev støttet af tre bagvedliggende batterier: Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri. På fortdækket var det bestykket med fire 120 mm haubitzer i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 120 mm haubitzer. I dag ejes fortet af Filmmuseet, som benytter det til filmdepot. Barakke Batteri: Opført i 1904 på nordvestspidsen af Saltholm ved Barakkebroen og nedlagt i Det var et åbent jordværk, hvor kanonerne var opstillet på betonbriske bag små, halvmåneformede jordvolde. Det var bestykket med to 47 mm kanoner. Under Den første Verdenskrig blev batteriet udbygget og armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage. Besætningen var indkvarteret i Barakkegården, og ud over denne var der en remise for Saltholmsbanens lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger. Batteriets projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for gården. Batterianlægget er i dag for størstedelen forsvundet. Det havde til opgave at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet. Barakke Batteri. Batteriets ene 47 mm kanon og 90 cm projektør (Tøjhusmuseet). 152

14 Betonfæstningen Bassin I-VII: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Baunehøjstillingen: Opført i 1914 øst, nord og vest for Baunehøjen, der er det højeste punkt på Lundtoftesletten nordøst for Lyngby. Stillingen blev nedlagt i Den var en særligt forstærket del af feltbefæstningsanlæggene, der var anlagt på strækningen fra Fortunfort over Mølleåen ved Sorgenfri til Furesøen i Virum, fordi den lå i et område, hvortil de omliggende forter ikke havde indsyn og derfor ikke kunne observere en fremtrængende fjendtlig styrke. Den bestod af tre store mandskabsbunkere - kaldet beredskabsrum - i svær beton, der hver kunne rumme 250 mand; desuden var der fem små kaponierer i let beton, hvorfra man komme belyse pigtrådshegnene og beskyde en fjende, der ville krydse dem. Stillingen blev endeligt sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af Danmarks Tekniske Universitet i 1960-erne og i begyndelsen af 1970-erne. Bernstorff Batteri: Batteriet, der var magen til Gentofte Batteri, blev anlagt i 1888 ca. 250 m øst for Nordbanens bro over Gentofte Kanal (nu Ermelundsvej) for at hindre en fjendtlig overgang her. Batteriet blev nedlagt i Det blev opført som et åbent jordanlæg til fire 9 cm kanoner og havde et nedgravet betonammunitionsmagasin. Batteriet blev delvis sløjfet ved anlæggelsen af Smakkegaardsvej i erne. Den resterende del er senere fjernet. Ammunitionsmagasinet eksisterer dog endnu, men er fuldstændig tildækket med jord. Buddinge Batteri: Opført i på et mindre højdedrag sydvest for Buddinge By, og nedlagt i I dag ligger det for enden af G. Esmanns Allé i Gladsaxe Kommune. Det er et åbent jordanlæg med seks betonbriske til kanoner og to betonammunitionsmagasiner samt en kommandostation i beton. Det skulle hindre en fjendtlig styrke i at trænge ind i den dalsænkning, der er mellem Tinghøj Batteri og Vangede Batteri, og desuden skulle det beskyde mellemrummene mellem de foranliggende batterier. Batteriet var armeret med seks 12 cm kanoner. Efter nedlæggelsen har batteriet været benyttet af Kort- og Matrikelstyrelsen, der ved om- og tilbygninger har ændret en del på batteriets oprindelige form. Charlottenlundfort (oprindelig Charlottenlund Batteri): Anlagt i på den sydlige del af strandmarken nedenfor Charlottenlund Slot mellem kysten og Strandvejen, og nedlagt i Batteriet er et lukket, afrundet, femkantet jordværk med artilleriet opstillet på åbne betonbriske, og det er omgivet af en våd grav. Det havde til opgave i samarbejde med Middelgrundsfort at hindre fjendtlige søstridskræfter i at trænge ind i sejlløbet, Renden. Batteriets hovedarmering var to 35,5 cm kanoner, der var anbragt på hver side af en stor travers, der på toppen havde batteriets ildledelsesanlæg og rummede ammunitionsmagasin og telegrafstation. Sekondærarmeringen bestod af to 15 cm kanoner, to 47 mm kanoner og fire 4- pundige forladekanoner. 153

15 154

16 Betonfæstningen Buddinge Batteri. Batteriets placering i batterirækken mellem Tinghøj Batteri mod sydvest og Vangede Batteri mod nordøst. Af fortkæden ses øverst Lyngbyfort, der kunne dækkes fra ryggen af alle tre batterier. Buddinge Batteri var placeret i en dalsænkning, der ikke kunne beskydes fra de to andre batterier. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1: (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling). Anlægget blev delvis ombygget i og fik ændret navnet til Charlottenlundfort. Desuden blev det omarmeret; 35,5 cm kanonerne blev flyttet til Dragørfort, og det fik tolv 29 cm haubitzer, fire 12 cm kanoner, en 47 mm luftværnskanon og tre 37 mm kanoner. Fortet, der efter nedlæggelsen blev udlejet til Gentofte Kommune og indgik i Charlottenlund Strandpark, har som det eneste af anlæggene i befæstningen bevaret sin hovedarmering. Charlottenlund Batteri. Batteriet set fra sydvest under opførelsen, inden kanonerne blev monteret (Rigsarkivet). 155

17 Christiani Quinti Lynette: Se Quinti Lynette. Christiansholms Batteri: Opført i lidt syd for Klampenborg og nedlagt i Det bestod af to åbne batterilinier bag en våd grav, i hvilken der var anlagt et kasematteret, betonstøbt trekantfort. På den højre fløj var den højre batterilinie sammenbygget med et kystbatteri, Hvidøre Batteri. Anlægget var anlagt bag den østlige del af Nordre Oversvømmelse, og den våde grav stod i krigstid i forbindelse med denne. Batterierne var bestykket med otte 15 cm kanoner og otte 9 cm kanoner; og fortet var på fortdækket bestykket med tre 15 cm kanoner i panserlavetter og to 8 mm, 10-løbede maskingeværer i forsvindingstårne og til gravforsvar to 47 mm kanoner og to 8 mm, 2-løbede maskingeværer. Efter nedlæggelsen har fortet blandt andet været anvendt til bananmodneri og depot for røntgenplader. I dag er såvel fort som batterilinier udstykket og bebygget med parcelhuse, hvoraf flere af de, der ligger ovenpå fortdelen af anlægget, har kældre i de oprindelige kasematter. I dag ligger Hvidørevej i den nu tørlagte grav foran batterilinierne. Udsnit afkort over Klampenborg og omegn. Til højre i billedet ses søbatteriet, Hvidøre Batteri, og øverst i billedet ses den sydlige del af Dæmning V (Klampenborg Station) samt Dæmning VII og Dæmning VIII mod Strandvejen. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1: (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling). 156

18 Betonfæstningen Dragørfort. Dæksplan (Rigsarkivet). Dragørfort: Opført i på en kunstig ø ca. 400 m ud for kysten lige syd for Dragør. Anlægget er et uregelmæssigt, sekskantet, kasematteret betonanlæg, der havde størstedelen af armeringen placeret på taget af kasematbygningen. Fortet er som det eneste af anlæggene i befæstningen stadig i brug og armeret. Fortet indgik i den yderste søbefæstningsring om byen og havde til opgave at dække indsejlingen til Drogden, sejlløbet mellem Amager og Saltholm. Det består af en dækmole, en våd grav med havn og selve fortøen. Bestykningen var oprindelig fire 35,5 cm kanoner, der blev overflyttet fra Charlottenlund Batteri og Kalkbrænderi Batteri, fire 17 cm kanoner fra Prøvestenen, fire 120 mm kanoner, to 75 mm kanoner og en 47 mm kanon. I 1950-erne ombyggede man kanonstillingerne til 35,5 cm kanonerne, og der blev monteret fire 10,5 cm luftværnskanoner. Desuden blev der bygget et batteri til tre dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Alle disse kanoner er blevet fjernet, og man har i begyndelsen af 1980-erne opsat de to nuværende 76 mm kanoner. Dragør Havn er over årene blevet udvidet kraftigt, så fortet er i dag blevet landfast med byen Dragør på ca. en fjerdedel af dækmolens omkreds. Drogden: Sejlløbet mellem Amager og Saltholm. I den nordlige ende deler sejlløbet sig i Hollænderdyb mod nord og i Kongedyb mod vest. 157

19 Dyrehavestillingen På kortet ses de to batterier og Prcestesletteskansen. (Generalstabens kort: Fortroligt, p8no, 1: (opr. mål), 1900). (Kort-og Matrikelstyrelsen). Dyrehavestillingen. Fra Fortunfort til Øresunds kyst. Nordøst for Fortunfort ses forhugget i Fortunens Indelukke, der sikrede fortet frit skud til Eremitagen. Desuden ses Taarbækfort og Prcestesletteskansen. Luftfotomosaik, ca (Lyngby Byhistorisk Samling). 158

20 Betonfæstningen Dyrehavestillingerne: I blev to batterier og en skanse bygget som øvelsesarbejder i området syd for Eremitagesletten i Dyrehaven, som et forsøg på at lukke hullet mellem Fortunfort og Øresund, det såkaldte "Hullet i Nordfronten". Det vestlige batteri ved Kongevejen og skansen syd for Præstesletten (Præstesletteskansen) er bevaret. Under Den første Verdenskrig blev der i 1914 bygget en komplet, feltbefæstet stilling mellem Fortunfort og Øresund. Den bestod af pigtrådsspærringer, forhug, skyttegravsanlæg, kommandostationer, batterier, beredskabsrum og dobbeltkaponierer. Beredskabsrum og dobbeltkaponierer blev opført i svær beton; der var otte beredskabsrum, hver til 100 mand, og fem dobbeltkaponierer - to små (i Fortunens Indelukke) og tre store (mellem Indelukket og Taarbækfort). Dobbeltkaponierernes opgave var at belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Man etablerede et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfort fik frit skud til Eremitagesletten. Taarbækfort blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i stillingens højre fløj som landfort, samtidig med at det skulle varetage sine egentlige opgaver som søfort, og først da kunne "hullet" regnes for lukket. Alle stillingens betonanlæg er bevarede, men tildækkede. 159

21 Dyrehavestillingen. Billedet forestiller ikke to gravhøje, men en tildækket dobbeltkaponiere til højre og et tildækket beredskabsrum til 100 mand til venstre. Næsten alle stillingens betonanlæg blev tildækket umiddelbart efter Den første Verdenskrig. Stedet er lige nord for Schimmelmann's Vildthus ved Dalvej (Peter Thorning Christensen). Man kan endnu i bevoksningerne i Fortunens Indelukke se forskel på de gamle trækulturer og de, der blev plantet som erstatning for forhugget efter Den første Verdenskrig. Dæmning I-VIII: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Dæmningsbatteri I: Se Hovmarksstillingen. Dæmningsbatteri II: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca og nedlagt i Det ligger syd for dæmningen og består af to briske til mobile pansertårne med en 53 mm kanon. Batteriet ligger på kanten af Bassin III umiddelbart foran Vestre Ordrupkrat Batteri (se dette). Dæmningsbatteri III: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca og nedlagt i Det lå på den sydligste del af dæmningen og bestod af to betonbriske til dobbeltløbede maskingeværer i feltlavet. Batteriet er sandsynligvis blevet fjernet, da man anlagde den ældste tribune på Galopbanen. Dæmningsbatteri IV: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca og nedlagt i Det lå syd for dæmningen og bestod af to betonbriske til mobile pansertårne med en 53 mm kanon. Batteriet er fjernet. 160

22 Betonfæstningen Emdrup Spærredæmning: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse. Emdrup Sø: Se Oversvømmelsen-. Søndre Oversvømmelse. Ermelundsbakken: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Ermelundsbroen: Se Oversvømmelsen: TUledningsanlægget. Ermelundskanalen: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse. Ermelundsmagasinerne: Langs Ermelundsvejens vestside nord for Ermelundsbroen blev der under Den første Verdenskrig bygget to ammunitionsmagasiner i beton til et 19 cm morterbatteri, der var opstillet i den nordvestlige udkant af Ermelunden. Magasinerne er bevaret, men dækket næsten helt til med jord. Ermelundsstien: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Faste Batteri (fortsat fra side 78): I 1880-erne blev batteriet udbygget med endnu et batteri, der blev kaldt Ny Batteri til brug for Fæstningsartilleriregimentet, fordi afprøvning og indskydning af det nye artilleri til de nye befæstningsanlæg ikke kunne overkommes på det oprindelige batteri. Faste Batteri blev nedlagt i I dag er dele af det oprindelige batteri delvis bevaret, mens marinens batteri er næsten fuldstændig sløjfet, og Ny Batteri er delvis sløjfet. Femøreløbet: Se Lynetteløbet. Femogtyveøreløbet: Se Lynetteløbet. Flakfort: Opført på en kunstig ø på den nordlige del af Saltholm Flak ca. 4 km nordvest for Saltholm. Det fungerede som fort indtil 1957 samt som midlertidig raketstation fra Flakfort indgik i den yderste søbefæstningsring om byen og havde til opgave sammen med Middelgrundsfort at dække sejlløbet Hollænderdyb mellem de to forter, og desuden skulle det også dække Flinterenden mellem Saltholm og Sverige. Det består af en dækmole, en våd grav med havn og selve fortøen. Bestykningen var fire 29 cm haubitzer, seks 21 cm kanoner, fire 120 mm kanoner, fem 75 mm kanoner, hvoraf den ene var en luftværnskanon, to 47 mm kanoner og fire 37 mm kanoner. I 1950 blev en del af den oprindelige armering fjernet, og i stedet blev fortet ombygget til et luftværnsanlæg med fire 105 mm luftværnskanoner samt seks dobbelte 40 mm og otte 20 mm maskinkanoner. Efter 1967 lå fortet øde hen og blev udsat for en del hærværk, men fra 1975 var det udlejet til Københavns Sejlunion, og i 1995 blev det udlejet til Foreningen Flakfortet, der holder det åbent for publikum. 161

23 Flakfort. Dæksplan (Rigsarkivet). Flakfort. På toppen af fortets østlige del ses de fire 10,5cm kanoner, desuden ses HAWKmissiler og -ildledelsesudstyr. Ca (Peter Thorning Christensens arkiv). 162

24 Betonfæstningen Flinterenden: Sejlløbet mellem Saltholm og Sverige. Fortunfort: Opført som et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav og nedlagt i I dag er det beliggende mellem Hjortekærsvej og Dyrehaven for enden af Fortunfortvej. Fortet indgik i forsvaret af Nordfronten og var placeret ca. 2 km nord for Garderhøjfort, der dækkede det bagfra. Det havde til opgave at beskyde den østlige del af Lundtoftesletten og den vestlige del af Eremitagesletten. På fortdækket var det bestykket med fire 75 mm kanoner i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 75 mm kanoner. I dag indgår fortet i et lille grønt område, og det ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den venstre facegrav er delvis opfyldt, og saillantkaponieren og facegravene er udmatrikuleret til de parceller, som ligger på faceglaciset. Fortunfort. Fortet set fra øst under kommandohejsningen den 20. december (Tøjhusmuseet). Frederiksdal: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Furesøen: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Fæstningskanalen: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. 163

25 Galopbanen (Klampenborg Væddeløbsbane): Se Ordrupkrat Batterierne samt Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Garderhøjfort: Opført af en privat forening, "Den Frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme", der i daglig tale blev kaldt "Fædrelandets Forsvar". Da fortet var blevet opført, blev det overdraget til Krigsministeriet, der benyttede det, indtil det blev nedlagt som fort i 1920, og i 1921 gik det tilbage til foreningen, som dog lejede det ud til ministeriet som ammunitionsdepot. Fortet er et kasematteret, betonstøbt firkantfort med tør grav, og i anlægget indgår en fodfolkskaserne, der er bygget ind under faceglaciset. Det blev anlagt på Nordfronten lidt syd for den østlige del af Oversvømmelsens Tilledningsanlæg, og det havde til opgave dels at beskytte dette, dels at dække området mellem Lyngbyfort og Christiansholms Batteri og dels at give støtte til Fortunfort. På fortdækket var det bestykket med to 15 cm kanoner i et pansertårn, to 15 cm kanoner i panserlavetter, to 75 mm i forsvindingstårne, to 53 mm i forsvindingstårne og to 8 mm maskingeværer i forsvindingstårne. Garderhøjfort. Fortet har som det eneste af forterne en firkantet grundplan. Den venstre del af planen er vist som dæksplan og højre del som grundplan. Dæksplanen viser placeringen af fortets pansertårne, og grundplanen viser fortkærnen, fodfolkskasernen under faceglaciset, vagtstuen ved porten, porten og herover fortets toiletter. (Tøjhusmuseet). 164

26 Betonfæstningen Garderhøjfort. Billedet viser fortkærnens strubefacade, strubekaponieren og strubegraven med stormgitter samt fortdækket med pansertårnet med to 15 cm kanoner. På strubefacaden ses over vinduerne foreningen Fædrelandets Forsvars bomærker (se side 145) med de to F-er og foreningens motto (Tøjhusmuseet). Til gravforsvar havde det fire 47 mm kanoner og ni 8 mm, 2-løbede maskingeværer; og fortet er det eneste, der har skytskasernerne bevarede. Det ligger mellem Jægersborgvej, Ibstrupvej og Garderhøjvej i et grønt område i Gentofte Kommune. Det ejes i dag af Garderhøj fonden, der er trådt ind som ejer i stedet for den oprindelige forening. Gentofte Batteri: Batteriet, der var magen til Bernstorff Batteri, blev anlagt i 1888 ca. 250 m øst for Brogårdsvejens bro over Gentofte Kanal (nu Ermelundsvej) for at hindre en fjendtlig overgang her. Batteriet blev nedlagt i Det blev opført som et jordanlæg til fire 9 cm kanoner og havde et nedgravet betonammunitionsmagasin. Batteriets jordanlæg er udstykket og bebygget med to parcelhuse. Gentofte Kanal: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse. Gentofte Sø: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse. Gentofterenden: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse. 165

27 Gladsaxefort. Øverst: Til højre ses facaden og til venstre snit gennem hovedgangene. Nederst: Til højre ses dceksplan og til venstre grundplan. De to små tegninger er snit gennem tårnbrønde til fortets pansertårne. (Tøjhusmuseet). Gladsaxefort: Opført og i brug til Fortet er et kasematteret, betonstøbt trekantfort med en tør grav, og det er magen til Bagsværdfort. Det er beliggende i et lille grønt område mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen for enden af Batterivej. Det indgik i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen i området mellem Vestvolden og Bagsværdfort, og det blev støttet af det bagvedliggende Tinghøj Batteri. På fortdækket var det bestykket med fire 120 mm haubitzer i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 120 mm haubitzer. I forbindelse med at Hillerødmotorvejen blev anlagt, blev den nordøstlige del af fortet - glacis, grav og fortlegeme - fjernet for at give plads til vejudfletninger og cykelsti; ovenpå saillantkaponieren og på det nordre faceglacis ligger det inderste spor i nordgående retning af Motorring 3. I dag ejes fortet af Gladsaxe Kommune. Harrestrup Å: Se Oversvømmelsen, Søndre Oversvømmelse. Hollænderdyb: Sejlløbet mellem Middelgrunden og Saltholm. Hollænderdyb går i syd går over i Drogden. 166

28 Betonfæstningen Hovmarksstillingen: Opført dels i og dels i 1914 under Den første Verdenskrig og nedlagt i Stillingen bestod af to betonanlæg samt pigtrådsspærringer ved den sydlige ende af Dæmning I, og den havde til opgave at hindre en fjende i at gå over Nordre Oversvømmelse ad dæmningen. Betonanlæggene havde til opgave at belyse og beskyde dæmningen på langs. Stillingen lå omtrent dér, hvor Soløsevej og Fortunvej mødes i Gentofte Kommune. Det ene af betonanlæggene er bevaret i næsten intakt stand på Soløsevej, hvor det i dag er en del af et parcelhus. Hullet i Mordfronten: Se Dyrehavestillingerne og Taarbækfort. Hundesø Mose: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Husumenceinten: Se Vestvolden. Hvidøre Batteri. Rosavej set op mod resten af batteriet. Batteriets krudtmagasin, som er den eneste bevarede del, kan ikke ses, men tidligere belgiske kanoner, der aldrig har været brugt i Danmark, skilderhus, granitmur og egetræsport, fremstår som om det var en del af batteriet. Det er det ikke - det er tilføjelser, der skal give illusion af at det er et militært befæstningsanlæg (Peter Thorning Christensen). 167

29 Hvidøre Batteri: Opført i 1892 som et selvstændigt kystbatteri på den højre fløj af Christiansholms Batteris højre batterilinie syd for Klampenborg tæt ved pynten Hvidøre. Batteriet blev nedlagt i Det var et åbent jordanlæg med betonbriske og et betonammunitionsmagasin. Det var bestykket med fire 17 cm kanoner. Det var fløjbatteri på Landbefæstningens højre fløj, og det skulle hindre, at en fjende sejlede ind til kysten syd for Christiansholmslinien og skød ind i ryggen på Nordfronten. Det ligger i dag ved nordenden af Rosavej i Gentofte Kommune og er udstykket og bebygget med parcelhuse; ammunitionsmagasinet er derimod bevaret. De øvrige "krigskulisser" på stedet - kanoner, kampestensmur med skydeskår, port og skilderhus - har intet med fæstningsanlægget at gøre; de er tilføjet senere af "civile" ejere. Jægersborg Allé: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse samt Søndre Oversvømmelse. Jægersborgdæmning: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse samt Søndre Oversvømmelse. Kagsmose: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse samt Vestvolden. Kagsåbassinet: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse samt Vestvolden. Kalkbrænderi Batteri (I): Opført i 1864 ved Kalkbrænderihavnen nord for Københavns Havn, fordi man ikke havde fået opført et fort på Stubben (vest for Kronløbet). Batteriet blev nedlagt i Det var et åbent jordværk, der var armeret med fire 36-pundige, riflede forladekanoner, og det havde til opgave i samarbejde med Trekroner at hindre et fjendtligt bombardement fra havet samt at hindre fjendtlige skibe i at trænge ind i Københavns Havn. Batteriet blev nedlagt og sløjfet, da det nye batteri (II) var blevet opført. Kalkbrænderi Batteri (II): Opført i på en kunstig ø ca. 400 m øst for Kalkbrænderihavnen som et åbent jordanlæg med betonbriske og et betonammunitionsmagasin og bestykket med to 35,5 cm kanoner. Batteriet blev opført på denne position, fordi Københavns Frihavns udbygningsplaner forhindrede en ombygning og omarmering af det tidligere batteri. Batteriet blev nedlagt i 1909, og kanonerne blev flyttet til Dragørfort. I forbindelse med en udvidelse af Frihavnen i 1915 blev anlægget sløjfet. Det lå cirka dér, hvor Billedvej ligger i Frihavnen i dag. Kalvebodløbet: Den nordlige del af det sydlige sejlløb til København; det ligger mellem Sorte Rende og Københavns Havn. 168

30 Betonfæstningen Kastrupfort (oprindelig Kastrup Batteri): Opført og nedlagt i Det er et lukket, afrundet, rektangulært jordanlæg med våd grav, der ligger på Amagers østkyst langs Amager Strandvej (tidligere Krudttårnsvej) i Københavns Kommune 1,5 km nord for Kastrup Havn. Sammen med Middelgrundsfort skulle det dække den sydlige indsejling til København, Kongedybet, samt Hollænderdybet mellem Middelgrunden og Saltholm. Det var opbygget med hovedarmeringen, der bestod af fire 30,5 cm kanoner, anbragt med en kanon på hver side af de to store traverser, der på toppen havde ildlederstationer, og som rummede batteriets betonammunitionsmagasiner. Som sekundærarmering havde det to 15 cm og 47 mm kanoner og til gravforsvar to 4-pundige forladekanoner og to dobbeltløbede maskingeværer i feltlavet. Navneændringen til Kastrupfort skete sandsynligvis samtidig med, at Charlottenlund Batteri ændrer navn til Charlottenlundfort. Under Den første Verdenskrig blev armeringen forøget med to 75 mm kanoner, og forladekanonerne blev erstattede af tre 37 mm kanoner. Efter nedlæggelsen overgik anlægget i 1925 til Københavns Kommune, hvor det hører under kommunens parkafdeling, og det indgår i Amager Strandpark. Fortet er intakt, men briskene til de fleste af kanonerne er blevet tildækkede. Kastrup Batteri. Set mod strubesiden fra sydvest. Batteriet var meget iøjnefaldende i Amagers flade kystlandskab (Tøjhusmuseet). 169

31 Kastrupfort. Den sydligste 30,5 cm kanon. Ca (Tøjhusmuseet). Klampenborg Station, Dæmning V: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Klampenborgvej: Se Ordrupkrat Batterierne samt Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse. Kongedybet: Sejlløbet mellem Middelgrunden og Sjælland/Amager. I nord går sejlløbet over i Renden og i syd over i Drogden. Kongelundsfort (oprindelig Kongelunds Batteri): Anlagt på strandengene 500 m syd for Kongelunden på Amagers sydvestkyst og nedlagt i Batteriet var et delvis lukket, rektangulært jordværk med betonbygninger indbygget i jordanlæggene på facen og på struben og med en fritstående betonkasernebygning i batterigården. Det havde til opgave, i samarbejde med Avedøre Batteri, at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i den nordlige del af Køge Bugt og spærre adgangen til Sorte Rende, Københavns sydlige indsejling, samt i samarbejde med Dragørfort at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i sejlløbet Drogden på vej op mod Kongedybet og Kronløbet, Københavns nordlige indsejling. Batteriets bestykning var fire 29 cm haubitzer samt fire 75 mm og to 47 mm kanoner. 170

32 Betonfæstningen I 1938 blev det ombygget og fik en ny hovedarmering, der bestod af fire 15 cm kanoner, og desuden fik det navneforandring til Kongelundsfort. Fortet blev nedlagt i 1957, men hejste i 1959 kommando igen efter en ombygning til kommandostation for et raketbatteri, der var opstillet i den sydlige ende af Kalvebodsinddæmningen. I 1996 overgik fortet til Dragør Kommune. Kronløbet (oprindelig Kroneløbet): Den nordlige indsejling til Københavns Havn. Krudtmagasiner: Ud over de ammunitions- og krudtmagasiner, som findes i de enkelte befæstningsanlæg, var der i den sidste del af det attende århundrede flere steder indrettet centrale ammunitions- og krudtmagasiner. Dels i krudttårnene ved Krudttårnsvej, dels i krudtmagasinerne i Christianshavns Enveloppe og dels i to magasinbygninger, der var bygget på kunstige øer i den sydlige del af Københavns Havn lige vest for Faste Batteri og den nordlige del af Amager Fælled. De fleste af disse magasiner blev tømt i , da man ville forhindre en mulig katastrofe i forbindelse med en sprængning af et af de ovennævnte magasiner, som med årene - på grund af byens udbygning - var kommet for tæt på de tættere bebyggede dele af byen. De nye magasiner blev bygget ind i Vestvolden. De blev kaldt fredskrudt- Kongelundsfort. Fortet set fra luften-fra vest (Flyvevåbnets Historiske Arkiv). 171

33 magasiner, fordi de kun skulle bruges til ammunitionsoplag i fredstid; i krigstid skulle det meste af ammunitionen fordeles til fæstningsanlæggene. Landbefæstningen: Her forstået som landdelen af Københavns Sø- og Landbefæstning, der blev bygget efter Landbefæstningens permanente anlæg på Sjællandssiden af København blev opført i tiden , og de blev under Den første Verdenskrig udbygget med de nødvendige feltbefæstningsanlæg, så der opstod en sammenhængende fæstningskæde fra Køge Bugt til Øresund, der organisatorisk var delt i Nordfronten og Vestfronten. De permanente anlæg bestod af oversvømmelsesanlæggene samt af kasematterede, betonstøbte forter (Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort, Fortunfort og fortøen i Christiansholms Batteri) samt af batterier, der var opbygget som åbne jordværker med ammunitionsmagasiner og i enkelte tilfælde også indkvarteringsrum som kasematterede betonanlæg (Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Vestre og Østre Ordrupkrat Batteri, Christiansholms Batteri, Gentofte Batteri og Bernstorff Batteri). Feltbefæstningsanlæggene bestod af pigtrådshegn og skyttegrave med lette og mellemsvære betonanlæg til flankering eller belysning af pigtrådshegnene. Desuden fandtes enkelte, mellemsvære, betonstøbte beredskabsrum og en stor del tømmerrum til indkvartering af mandskab. Ud over disse anlæg bestod Landbefæstningen også af Christianshavns Vold, da man ikke havde bygget permanente anlæg på Amager inden forliget i Under Den første Verdenskrig blev Sydfronten oprettet, og man anlagde først Tømmerupstillingen i 1914, og senere blev forsvaret skubbet frem til Amagers sydkyst med anlæggelsen af Sydamagerstillingen. Landbefæstningen blev officielt nedlagt i Lundtoftesletten: Se Baunehøjstillingen. Lynetteløbet: Sejlløb fra Kongedybet til Københavns Havn for skibe med ringe dybgang. Løbet ligger mellem Trekroner og Lynetten, tæt op ad Lynetten. Da hovedløbet hed Kroneløbet, fik Lynetteløbet øgenavnet "Femøreløbet" og senere "Femogtyveøreløbet" - måske på grund af inflationen. Lynetten (fortsat fra side 97): Lynettens modernisering indgik i Søbefæstningsloven af 1858, og batteriet blev ombygget og bestykket med fem 84-pundige og atten 30-pundige riflede forladekanoner samt tre 84-pundige forladekanoner og to 168-pundige morterer. I forbindelse med udbygningen af Søbefæstningen i tiden blev Lynetten atter ombygget og omarmeret, idet der blev installeret fire 29 cm haubitzer og tre 47 mm kanoner, men man bibeholdt femten af de gamle 30-pundige riflede forladekanoner. I årene frem til Den første Verdenskrigs slutning blev batteriet kommandostation for Søbefæstningen, og armeringen ændredes ad flere gange, blandt andet blev de fire 29 cm haubitzer overflyttet til Kongelunds Batteri. 172

34 Betonfæstningen Lynetten. Batteriet ses fra luften fra sydøst. I baggrunden ses Trekroner (Flyvevåbnets Historiske Samling). Lynetten havde i 1918 fire 15 cm, en 75 mm og to 47 mm kanoner. Op igennem trediverne, fyrrene og halvtredserne skete der ændringer i armeringen; sidste gang i 1952, hvor batteriet blev armeret med to dobbelte 40 mm maskinkanoner. Batteriet og kommandostationen blev nedlagt i Lynetten lå direkte ud mod Øresund, indtil der blev foretaget opfyldninger øst og sydøst for den i I midten af 1970-erne blev den østligste fjerdedel af anlægget afgivet til Københavns Kommune, der opførte Rensningsanlægget Lynetten på dette areal samt på det opfyldte areal; resten af Lynetten er stadig i forsvarets eje. Lyngby Kanal: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Lyngby Sø: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. Lyngbyfort: Opført af en privat forening, "Den Frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme", der i daglig tale blev kaldt "Fædrelandets Forsvar". Fortet fungerede til 1920, hvorefter det blev solgt. Det er et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav, der i dag ligger omkranset af vejforløbet, Glaciset, i Lyngby-Taarbæk Kommune ca. 1 km syd for Lyngby Sø. Fortet indgik i fortkæden 173

35 på Nordfronten og skulle dække området mellem Bagsværdfort og Garderhøjfort Det blev støttet af det bagvedliggende Vangede Batteri. Det var på fortdækket bestykket med fire 15 cm kanoner i to dobbelttårne og tre 15 cm kanoner i panserlavetter, to 75 mm kanoner i forsvindingstårne og et 8 mm, 10-løbet maskingevær i forsvindingstårn, og til gravforsvar havde det fire 47 mm kanoner og seks 8 mm, 2-løbede maskingeværer. Fortlegemet og graven indgår i dag i et lille grønt område, der administreres af Lyngby-Taarbæk Kommune, mens glaciset er udstykket og bebygget med villaer. Lyngbyfort. Fortet ses fra østlige del af strubeglaciset under en øvelse i På fortdækket ses 75 mm kanontårnene oppe, og der arbejdes ved de to af 15 cm panserlavetter; sandsynligvis klargøring til skydning eller rensning efter skydning. Der er monteret pigtradsspærringer i den nordøstre facegrav. (Collins Album nr.235. Lyngby Byhistorisk Samling). Madsens Skanser: Se Saltholm Skanserne. Mellemfort: Opført i tiden og nedlagt i Det var et irregulært, syvkantet betonanlæg med hovedarmeringen opstillet på facerne på åbne briske, som var adskilt af traverser, der indeholdt fortets ammunitionsmagasiner og på toppen havde en del af sekundærarmeringen og ildledelsen. Fortet havde til opgave at medvirke til at holde en fjende ude af Kongedyb og den sydlige del af Hollænderdyb. Under udbygningen af befæstningen i 1880-erne blev der bygget en kasernebygning i beton. Fortet var fra starten armeret med fire 84-pundige og ti 36- pundige riflede kanoner samt to 168-pundige morterer. I 1880-erne blev hovedarmeringen ændret til to 35,5 cm, fire 24 cm og tre 47 mm kanoner. Efter nedlæggelsen blev det benyttet som kontrolpost for Luftmarinestationen på Margretheholm, indtil dennes nedlæggelse i begyndelsen af 1950-erne. I 1966 blev det solgt til Københavns Kommune, der jævnede det med jorden i forbindelse med opførelsen af Amagerværket. Middelgrunden: Stor grund mellem Renden/Kongedybet og Hollænderdyb. 174

36 Betonfæstningen Mellemfort. Fortet set fra luften fra sydøst. Ca (Peter Thorning Christensens arkiv). Mtddelgrundsfort. Fortdækket set fra øst (Flyvevåbnets Historiske Samling). 175

37 Middelgrundsfort: Opført i tiden på grunden, Middelgrunden, der ligger nordøst ud for Københavns Havn i Øresund, og nedlagt i Fortet blev bygget samtidig med Charlottenlund Batteri og Kastrup Batteri som en ydre søbefæstningslinie, der skulle supplere den gamle linie, som lå ved Kronløbet og langs landgrunden ved Kongedybet. De tre nye anlæg skulle tilsammen i større afstand fra havnen dække indsejlingerne til København og samtidig kunne lukke for størstedelen af den nordsyd-gående trafik i Øresund. Det er et regelmæssigt, afrundet, syvkantet, kasematteret betonanlæg, der er opført på en kunstig ø på den nordlige ende af Middelgrunden på 7,5 m vand. Anlægget er opbygget med en ydre dækmole og en indre fortø adskilt af en havn og en oprindelig våd grav. Fortet var det største og vigtigste anlæg i Søbetæstningen, og det var desuden det teknisk mest avancerede anlæg i hele Københavns Befæstning. Dets bestykning gennemløb tre faser, først som søfort med fem 30,5 cm, tolv 17 cm, seks 120 mm og syv 37 mm kanoner; senere fra begyndelsen af 1950-erne som antiluftskytsbatteri med fire 105 mm kanoner samt ni dobbeltløbede 40 mm og syv 20 mm maskinkanoner; og endelig fra 1968 som raketbatteri med seks mobile launchere til Hawk luftværnsmissiler. Middelgrundsfort. Dceksplan rettet til (Rigsarkivet). 176

Nordfronten I Gentofte Kommune

Nordfronten I Gentofte Kommune Nordfronten I Gentofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nordfronten, som

Læs mere

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning Københavns Befæstning Rester i Gentofte Kommune Kort over Københavns befæstning. Stillet til rådighed af Realdania, Kulturarv samt Skov- og Naturstyrelsen. Forord Dette lille skrift foregiver ikke at være

Læs mere

Københavns nyere Befæstning

Københavns nyere Befæstning 541 398 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG 2012 Søndag den 30. september Indhold Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rødovre Brøndby/Hvidovre Greve Amager Side 4 Side 5 Side 5 Side 7 Side 9 Side 10 Side 11 2

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Københavns Nyere Befæstning 1.4

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Københavns Nyere Befæstning 1.4 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Københavns Nyere Befæstning 1.4 1.4 KØBENHAVNS NYERE BEFÆSTNING Stedet Kulturmiljøet omfatter ud over Vestvolden et større oversvømmelsesområde

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING. Fortiden er tæt på

KØBENHAVNS BEFÆSTNING. Fortiden er tæt på KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 For konge og fædreland! 6 Trekroner 10 Garderhøjfortet 16 Ejbybunkeren 22 Vestvolden 28 Charlottenlundfort 38 Oversvømmelsen

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Matr.nr. 601, Christianshavns Vold, Vor Frelsers Sogn, Københavns Amt, Fred.nr. 3130:15 KBM 4102 E-doc.nr.:

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN

KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN KØBENHAVNS BEFÆSTNING EN RING AF OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN Værløse Måløv Ballerup Malmparken Om Befæstningen Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen har sammen pustet nyt liv i Københavns Befæstning.

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Velkommen indenfor på

Velkommen indenfor på Velkommen indenfor på Københavns Befæstningsdag Søndag den 29. september 2013 Oplev fortidens forsvarsanlæg rundt om København - med hele familien Befæstningsdagen afholdes i år for 15. år i træk. Hvert

Læs mere

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1

Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel RØD KLØVERSTI Den røde kløversti 7,6 km Kort beskrivelse af den røde kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og gennem Nygårds Plads. Herfra drejer man til venstre

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

Christianshavn Christianskirken Købstaden

Christianshavn Christianskirken Købstaden Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for

Læs mere

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Velkommen indenfor på

Velkommen indenfor på Velkommen indenfor på Københavns Befæstningsdag Søndag den 28. september 2014 Oplev fortidens forsvarsanlæg rundt om København - med hele familien Befæstningsdagen afholdes i år for 16. år i træk. Hvert

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Jungshoved Slotbanke Voldbanken med Jungshoved Slot omgives af en vandfyldt grav til alle sider. Her set fra syd. Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved ligger utroligt flot i landskabet lige

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig DEL 1 NUMMER 5 / 2014 FORSIDE: Officer ved Sikringsstyrken formentlig sammen med

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v.

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Steen Wenske Pedersen August 2007 Fortunfortet under kommandohejsningen d. 20. december 1892 (Tøjhusmuseets billedsamling) Om talepapiret Gennem

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger.

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. Dobbelt carport i fortidsmindebeskyttelseszone. Ejendommen matr.nr. 9aø Neder Dråby By, Dråby. Kignæsbakken 22, 3630 Jægerspris. Der

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG

Køge Unitterminal. VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Køge Unitterminal VVM-redegørelse og miljøvurdering BILAG Marts 2015 Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Bilag 1 Anlægstidsplan Køge Unitterminal VVM Bilag 1 Køge Unitterminal VVM Bilag 2 Bilag 2 Støjkonturkort

Læs mere

Københavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008

Københavns Befæstningsdag. Søndag den 28. september 2008 Københavns Befæstningsdag Søndag den 28. september 2008 2008 Københavns befæstningsdag søndag den 28. september 2008 Velkommen til Københavns Befæstningsdag søndag den 28. september For godt 200 år siden

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,

Læs mere

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken

Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre. Klage over anlæggelse af asfalteret kørebane i det fredede areal i Kystagerparken Andelshaveforeningen Nordre Kystagervej 1-7, Engstykkevej 14-23 og 43 2650 Hvidovre Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby ATT. Fredningsnævnet Fremsendt via mail til: kobenhavn@fredningsnaevn.dk

Læs mere

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej

Læs mere

Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden.

Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden. Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden. Efter kampen i Issefjorden ændre skibets historie sig. Tyskerne slæber det fri af grunden, ned til Kiel hvor det kommer

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske

Læs mere

Byvandring 4: Kastellet

Byvandring 4: Kastellet Byvandring 4: Kastellet Start : Østerport Station 5 4 4 6 9 8 3 7 2 Start 2: Esplanaden Busstop Byvandring 4: Kastellet Start : Østerport Station 5 4 9 6 7 8 3 2 Start 2: Esplanaden Busstop 2 Denne byvandring

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune Byplanvedtægt 13 For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED BAGSVÆRDVEJ RØNNE ALLE 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. I medfør af lovbekendtgørelse nr. 160

Læs mere

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum 18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere