7. semester. Genskinsgener fra naboens tag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. semester. Genskinsgener fra naboens tag"

Transkript

1 7. semester Genskinsgener fra naboens tag Malene Kobberø og Dijana Lubarda Aalborg Universitet, Landinspektørstudiet 2011

2 2

3 Titelblad Titel/tema: Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi Projektperiode: 7. semester, fra den 2. september 2010 til den 13. januar 2011 Projektgruppe: Gruppe 2 Deltagere: Synopsis: Dijana Lubarda Malene Dam Kobberø Vejleder: Christian Aunsborg Oplagsantal: 4 Sideantal: 75 Bilagsantal: 7 Rapporten tager udgangspunkt i 7. semesters overordnede tema omkring Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi. [Studievejledning, 2010] Projektet tager sammen med en artikel fra Boligejernes Videnscenter udgangspunkt i de genskinsgener fra blanke tagmaterialer i Lystrup, der har været oppe i medierne gennem projektperioden. Således undersøges hvorvidt genskinsgener kan reguleres inden de opstår, og heraf desuden om Lystrup-sagen blev afgjort korrekt og som forventet. Endvidere undersøges, hvorvidt en sag som Lystrupsagen i fremtiden kan undgås ved at regulere gennem lokalplanlægning. Herunder afledes en undersøgelse af, hvorvidt denne regulering kan foretages entydigt, således at lokalplanen er vandtæt, og således at ejeren af den enkelte faste ejendom ikke fejltolker eller misforstår bestemmelsen. Projektet har desuden fokus på aktualitet, hvilket bliver understreget igennem interviews med kommunerne og inddragelse af aktuelle artikler. Afsluttet den: 13. januar 2011 Rapportens indehold er frit tilgængelig, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 Forord Denne rapport er resultatet af gruppens projektarbejde på 7. semester, Land Management, ved Aalborg Universitet. Projektrapporten er udført fra d. 2. september 2010 til d. 13. januar 2011, under vejledning af lektor Christian Aunsborg. Temaet for 7. semester, Land Management, er Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi, hvorunder formålet for projektet ifølge studievejledningen har været følgende: At sætte de studerende i stand til at gennemføre relevante analyser af de hensyn, interesser, rettigheder og pligter af juridisk og/eller økonomisk karakter, der knytter sig til fast ejendoms anvendelse, regulering og registrering. [Studievejledning, 2010] Projektrapporten præsenterer projektforløbets arbejde med genskinsproblematikken fra glaserede tegl hovedsaglig på baggrund af en undersøgelse af lokalplanlægning og naboretten. Baggrunden for projektet er en aktuel sag fra Lystrup ved Århus, hvor en nabo til et glaseret tag følte sig så generet af genskinnet fra taget, at sagen endte i retten. Formålet med semesterprojektet er således at skabe en forståelse af, hvorledes genskinsgener håndteres. Projektet fokuserer og undersøger både, hvorledes genskinsgener håndteres før og efter, at genskinsgenen er opstået. Projektets undersøgelse er således formidlet i denne rapport samt i tilhørende bilag. Rapporten er skrevet på en sådan måde, at det vil være nødvendigt at have kendskab til planlægningssystemet i Danmark, dette er for forståelsens skyld. Rapporten er yderligere opbygget hierarkisk i kapitler, afsnit og underafsnit for at gøre den læsevenlig. Niveauer under underafsnit er markeret med fed. Citater er markeret ved indryk, anførselstegn og kursiv, mens kilden er sat i firkantede parenteser med sidetal, hvis kilden er et dokument, hvor der forefindes sidetal. Rapportens bilag, der går fra A til G er vedlagt bagerst i projektrapporten. Rapporten er hovedsagelig henvendt til vejleder og censor med henblik på en evaluering af projektet. Yderligere har rapporten dog tilsigte af at kunne anvendes som inspiration for professionelle rådgivere, der måtte arbejde eller interessere sig for problemfeltet. Der skal lyde en tak til en række kommuner, der har været behjælpelige med at besvare et tilsendt spørgeskema. Spørgeskemaet er gennem projektet blevet brugt til fastlæggelse af eventuelle problemer med genskinsgenerne i kommunen, og det havde ikke været muligt at udarbejde rapporten uden denne hjælp. Kommunerne er: Favrskov, Helsingør, Horsens, Randers, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Århus. Derudover skal der lyde en tak til Lene Dokkedal, der har været behjælpelig med et interview ligeledes i forbindelse med fastlæggelse af Aalborg Kommunes stillingstagen til genskinsgenerne. 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfastlæggelse Ideens udspring Foreløbig problemformulering Aktualisering af ide Lene Dokkedal Problemomfang Problemopsummering Problemformulering Struktur Beskrivelse af projektets struktur Naboretten Generelt om naboretten Beskyttelse i kraft af naboretten Tålegrænse Vurdering af overtrædelse af tålegrænse Ansvarsgrundlag Retsvirkninger, reaktionsmuligheder og sanktioner Visuelle gener U Ø U H U Ø U V Opsamling af sager omkring visuelle gener Delkonklusion Planloven Lokalplanlægning generelt Regulering af genskin

8 6.2.1 De seks begrænsninger til lokalplanlægning Opsamling på lovlighed og udformning af bestemmelser Eventuelle løsningsmuligheder Temalokalplaner Bevaringslokalplaner Teknisk regulering af genskinsgener Overfladebehandling af tagsten Opsamling på teknisk regulering Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Register over domme og afgørelser Naturklagenævnets orienteringer og afgørelser Figurliste Tabelliste Bilagsliste

9 1. Indledning De glaserede tegltage er gennem de seneste 20 år boomet på det danske tagmarked, og mere end hvert tredje nylagte tag i år 2008 var glaseret. [Boligejernes Videnscenter, 2010] [Søndergaard, 2010] Tidligere forholdt det sig sådan, at de eksklusive glaserede tegl var forbeholdt herregårde, slotte og store patricierpalæer, da det var de færreste, der havde økonomiske goder til at finansiere disse kostelige tage. [Søndergaard, 2010] Boomet hænger til dels sammen med, at folk i dag er blevet rigere, men også med det faktum, at Murens fald i Tyskland førte til en overkapacitet fra de mange nye teglværker, der blev opført i Østtyskland i løbet af 1990 erne. Ligeledes kan det siges, at de glaserede tegl er modstandsdygtige overfor mos og algebelægninger, samt at de har en lang holdbarhed. [Søndergaard, 2010] Dog er en af de væsentligste grunde til, at der i dag er så mange, der vælger at få glaserede tage, at folk ønsker at vise sig frem over for naboer, idet det glaserede tag virker imponerende og signalerer, at folk har penge nok. [Boligejernes Videnscenter, 2010] [Søndergaard, 2010] Derfor ses det også i dag, at det er gået hen og blevet moderne for såvel parcelhuse som bungalows at få anlagt dette imponerende tag. [Boligejernes Videnscenter, 2010] Imidlertid kan synsindtrykket virke voldsomt, især hvis det spejlblanke tag ikke passer til husets arkitektoniske stil. Dette kan endvidere munde ud i en faldende værdi for huset på ejendomsmarkedet. [Søndergaard, 2010] Yderligere er der gennem den senere tid begyndt at komme negativ omtale omkring de glaserede tage, og folk er blevet opmærksomme på, at det blanke tag kan ødelægge naboskabet, hvis det ikke passer til områdets karakter. [Boligejernes Videnscenter, 2010] Samtidig kan der forekomme kraftige solreflekser på et glaseret tag, som kan være til gene for naboerne. Netop dette aspekt har i Lystrup, Århus Kommune, udviklet sig til en retssag, hvor der for nyligt er faldet dom mellem to naboer. [Søndergaard, 2010] Projektet tager udgangspunkt i hele denne problematik omkring de genskinsgener, der opstår fra blanke og genskinnende tage. Gennem projektet ønskes det analyseret, hvilke lovmæssige faktorer der spiller ind, når der er tale om genskinsgener, og om generne kan reguleres entydigt over for ejeren af fast ejendom. 9

10 2. Problemfastlæggelse Dette kapitel har først og fremmest til formål at belyse interessen og omfanget for projektemnet. Kapitlet er opdelt i to afsnit. Det første afsnit, Ideens udspring, viser hovedsagelig, hvor interessen stammer fra, og hvorfor problemstillingen omkring genskin er spændende. Afsnittet vil tage afsæt i en artikel fra Boligejerens Videnscenter samt en udtalelse fra Lene Dokkedal fra Aalborg Kommune. Herefter følger en foreløbig problemformulering, som skal fungere som en slags opsamling og videre bindeled mellem de to afsnit. Andet afsnit, Aktualisering af ide, har til formål at uddybe den første undren og interesse. Desuden har projektgruppen interesse i en undersøgelse af ideens aktualitet. Afsnittet er bygget op af et interview med Lene Dokkedal fra Aalborg Kommune, en artikel fra Gentofte Lokalavis og interviews med en række andre kommuner i Danmark. Efterfølgende er projektets problemstilling fastlagt, og kapitlet munder ud i en endelig, brugbar og aktuel problemformulering, som det videre projektforløb kan arbejde ud fra. 2.1 Ideens udspring Projektgruppes interesse for de glaserede tegl udspringer af en artikel fra Boligejernes Videnscenter omkring en sag, der i den seneste tid har kørt i medierne. Sagen omfatter genskinsgener for en nabo til en ejendom med et glaseret tegltag. Den konkrete sag finder sted i Lystrup, Århus Kommune, og er især interessant for gruppen at arbejde med, da den i øjeblikket er aktuel. Samtidig karakteriseres sagen som principiel og er derfor formentlig noget, der fremover vil være fokus på i kommunernes planafdelinger. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Sagens omdrejningspunkt er opførelsen af et glaseret tegltag i et parcelhusområde. Genskinnet fra det glaserede tegltag har været til stor gene for naboen, der af denne grund har stævnet genevolderen. En skønsmand besigtigede den genevoldende ejendom og fandt genskinsgenerne voldsomme, set fra naboejendommen. Sagen endte op ved byretten i Århus per 4. oktober 2010, mens dommen, der faldt ud til fordel for sagsøgeren, den generede nabo, blev afsagt per 1. november Problematikken i sagen har været, at naboerne til det nyopførte sortglaserede tegltag ikke kunne holde ud at være i deres have, når solen stod på himmelen, da de blev blændet så meget, at det gik ud over deres livskvalitet. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Retssagen i Lystrup-sagen har været vanskelig, da der ikke fandtes fortilfælde, hvor taget var lovligt opført og dog skulle pilles ned i sidste ende. Det vil med andre ord sige, at den lokalplan, der har foreligget for området i Lystrup-sagen, er en gammel lokalplan, som ikke indeholder bestemmelser omkring sortglaserede tegl. På denne måde har det været muligt for den genevoldende nabo at opføre et genskinnende tag lovligt. Altså har det ikke været reguleret offentligretligt gennem lokalplanlægningen, og sagen har derfor været nødsaget til at blive afgjort ud fra de naboretlige regler. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Lystrup-sagens udfald var begrundet i, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Da andre forslag til at eliminere eller begrænse genevirkningerne fra taget ikke fandtes rimelige, skulle genevolderen derfor sørge for, at taget blev pillet ned i den generede nabos retning. Det vil med andre ord sige, at den del at taget, som vender ind mod sagsøgerens hus, skulle fjernes. [Retten i Århus, 2010] Der er flere sider af denne sag, der vækker interesse for gruppen. En af siderne er, at sagen har været enkeltstående på mange områder. Eksempelvis er sagen enestående på den måde, at genskinnet har 10

11 skyldtes en række specielle forhold, der har gjort, at taget har voldet så stor en gene for naboen. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] I Lystrup-sagen har de specielle forhold eksempelvis været niveauforskel, forskydning, solens vinkel på taget med mere. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] De specielle forhold kunne være interessante at undersøge for at se, om denne sag udelukkende er enkeltstående, eller om der kan komme flere af samme slags. Desuden er det interessant at undersøge, hvilke forhold der kan reguleres lovligt, således at genskinsgenerne kan undgås. På denne måde ønsker vi at undersøge, om der kan findes en tilstrækkelig løsning på genskinsgenerne for den faste ejendom, der gør, at en husejer ikke er tvivl om, hvad der er lovlig og ulovligt. Et andet aspekt, som gør sagen enkeltstående, er, at der ikke før har været sager, der udelukkende er blevet afgjort ud fra de naboretlige regler. Derfor kan sagens afgørelse resultere i adskillige retssager i fremtiden om genskin fra glaserede tegl. Århus Kommune har været opmærksom på genskinsgenerne og har i alle lokalplaner, der er udarbejdet de seneste 3-4 år, indført bestemmelser omkring glaserede tegl. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Dette er gjort for at forhindre den omdiskuterede problematik fra de sortglaserede tegltage. Det, at Århus Kommune har valgt en offentligretlig regulering af genskinsgenerne, gør det interessant for gruppen at undersøge, hvilken betydning og konsekvenser det har for den faste ejendom, om genskinsgenerne bliver afgjort ud fra de offentligretlige regler frem for de naboretlige regler. Herunder kan der ses på, hvilke muligheder og begrænsninger de to forskellige slags regelsæt medfører for den faste ejendom. Modsat Århus Kommunes offentligretlige regulering af genskinsgenerne i alle dens lokalplaner, så udtaler Lene Dokkedal fra Aalborg Kommunes afdeling plan og byg følgende: I Aalborg Kommune ønsker vi ikke at regulere genskin i lokalplaner og dermed lave forbud omkring sortglaserede tegltage, da vi gerne vil give folk et råderum med plads til at bygge deres drømmehus Dermed udtaler Lene Dokkedal det modsatte af, hvad der kan udledes af Århus Kommunes valg af regulering i lokalplanlægningen, se bilag D. Vi undrer os over, hvorfor Aalborg Kommune ikke ønsker at regulere genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen, da det netop i Lystrup-sagen fremgik, hvilke konsekvenser en manglende regulering kan få for naboer. Gruppen ønsker dermed at undersøge, hvorvidt der er fordele forbundet med denne form for manglende regulering, der altså lægger genskinsgenerne op til de naboretlige regler Foreløbig problemformulering Det viser sig altså, at der er en forskellig stillingstagen til regulering af genskinsgener. Mens Århus Kommune i dag ønsker genskinsgenerne reguleret gennem de offentligretlige regler, har Aalborg Kommune undladt at regulere og derved ladt det være op til naboretten, hvis der skulle opstå naboretlige konflikter. For at muliggøre en undersøgelse af de forskellige meninger, opstilles en foreløbig problemformulering. Ved hjælp af den foreløbige problemformulering ønskes det at skabe en forståelse for, hvordan en ejer, som eksempelvis i Lystrup-sagen, kan komme ud i naboretlige konflikter, når alle de offentligretlige regler er overholdt. 11

12 Hvilke roller spiller offentligretlige regler og naboretlige regler i forhold til genskinsgener? Den foreløbige problemformulering skal bruges til den videre informationssøgning og altså til at opstille en senere endelig problemformulering. Den endelige problemformulering skal give mulighed for at undersøge mulige bestemmelser i Planloven, der kan have betydning for genskinsgenerne samtidig med, at den ligeledes skal åbne op for den naboretlige del af konflikten. 2.2 Aktualisering af ide For at kunne opstille en endelig problemformulering er der først og fremmest fokus på Lene Dokkedals udtalelse, som netop er grobund for en drøftelse af undladelse i forhold til regulering af genskinsgener. Dette gøres netop for at få en aktuel belysning af udtalelsen. Hernæst ses ligeledes på aktualiteten, men i høj grad også på omfanget af behovet for en regulering, hvorunder en artikel fra Gentofte Lokalavis og en række kommuner inddrages til belysningen. Borgerne fra artiklen i Gentofte Lokalavis inddrages ud fra en politisk vinkel, om genskinsgener bør reguleres, mens kommunerne primært er inddraget ud fra et juridisk synspunkt, om der kan reguleres Lene Dokkedal Vi undrer os over, hvorfor man i Aalborg Kommune vælger at undlade en regulering af genskinsgenerne, når man kan se, at manglende regulering på området kan medføre naboretlige konflikter, ligesom den har gjort det i Århus Kommune. Dermed ønsker vi at få begrundet Lene Dokkedals udtalelse, som fremgår følgende: I Aalborg Kommune ønsker vi ikke at regulere genskin i lokalplaner og dermed lave forbud omkring sortglaserede tegltage, da vi gerne vil give folk et råderum med plads til at bygge deres drømmehus. Udtalelsen blev sagt i forbindelse med et interview, gruppen lavede med Lene Dokkedal, Aalborg Kommune, se bilag D. Gennem interviewet havde gruppen til hensigt at klargøre Aalborg Kommunes begrundelse for manglende regulering af genskinsgener. Der er således her givet et udpluk af interviewet med det, vi som projektgruppe mener, er det væsentligste spørgsmål og de udtalelser, der har været knyttet til dette. Spørgsmålet lægger op til en diskussion omkring naboretlige konflikter som konsekvens af manglende regulering af genskinsgener igennem lokalplanlægningen. For at se hele interviewet, se bilag D. - Hvorfor ønsker Aalborg Kommune ikke at regulere genskinsgener gennem dens lokalplaner, når det kan føre til naboretlige konflikter? Igennem interviewet blev det klarlagt, at når Lene Dokkedal udtaler, at folk skal have råderum, så menes det, at Aalborg Kommune i mindst mulig omfang ønsker at regulere i udformningen af folks bolig. De steder, hvor kommunen har reguleret genskinsgener gennem dens lokalplaner har det ofte været begrundet i arkitektoniske hensyn til ejendommene. Lene Dokkedal nævner i den forbindelse, at der eksempelvis i Hasseris er lavet bevaringslokalplaner, der har til hensigt at opretholde ejendommenes historiske præg. De bevarende lokalplaner skiller sig ud ved en større detaljeringsgrad, hvilket også betyder, 12

13 at der her er lavet omfattende regulering af genskinnende og blanke tage ud fra et historisk og arkitektonisk synspunkt. Aalborg Kommune har forsøgt sig med reguleringen i et lokalplanforslag for Hasseris Enge, men kunne fornemme at beboerne i området ikke ønskede denne regulering, da det ville begrænse deres råderum. Yderligere kunne Lene Dokkedal tilføje, at der eksempelvis i Snekkersten Kommune (Helsingør Kommune) er valgt at følge de stilblade, der er udarbejdet ved Aalborg Kommune, fordi der her har været meget opmærksomhed på genskinsgenerne her. Dette er begrundet i en forringet udsigtsværdi i kommunen. Slutteligt udtaler Lene Dokkedal i tilknytning til emnet, at Aalborg Kommune godt ved, at der ikke tages hensyn til genskinsgenerne i alle kommunens lokalplaner, selvom det måske ikke er hensigtsmæssigt. Dog ønsker kommunen at lade folk selv bestemme over deres ejendomme. På denne måde lades det være op til dommeren i den enkelte sag at træffe afgørelse på baggrund af de naboretlige grundsætninger, hvis der skulle opstå sager af samme art som i Lystrup Problemomfang Efter interviewet med Lene Dokkedal, Aalborg Kommune, fremgik det helt klart for gruppen, at Aalborg Kommune og Århus Kommune vælger at behandle genskinsgenerne på to vidt forskellige måder. Gruppen ønsker af denne grund at se på, hvor aktuel problemstillingen egentlig er og herunder belyse omfanget af genskinsproblemer. Her vil der formodentlig ligeledes findes frem til en række forskellige fremgangsmåder/-ønsker med hensyn til genskinsgenerne alt efter, hvem det er, der bliver spurgt. For at opnå den ønskede viden omkring omfanget og aktualiteten af genskinsgenerne, har gruppen læst en artikel i Gentofte Lokalavis, der belyser, at Gentofte Kommune på det seneste har været interesseret i at finde en mulig regulering af genskinsgenerne gennem dens lokalplanlægning. [Lau, 2010] Vi har valgt at nævne artiklen, da den viser, at borgerne har forskellige meninger omkring genskinsproblematikken og reguleringen af denne. Samtidig viser artiklen, at Gentofte Kommune tøver med at gå ind og regulere genskinsgenerne, før de er sikre på, at problemet er omfattende og et interesseområde for kommunens borgere. Inden Gentofte Kommune ville gå ind og begynde at ændre på planlægningen, ville den forhøre sig om grundejerforeningernes meninger i sagen [Lau, 2010]: "Politikerne har ikke villet komme med en løsning på et område, der omfatter så mange mennesker, uden at være helt sikker på, at der nu også er et problem". [Lau, 2010] Der var dog en uenighed mellem de enkelte grundejerforeninger i kommunen. Jesper Holm, formand for Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening, udtaler følgende: "Når folk betaler for eksempel 6-8 millioner kr. for et hus, så regner de også med at have dispositionsret over det. Hvis kommunen efterfølgende vil komme med restriktioner, så skal der være meget gode grunde til det". Hertil argumenterer Risse Donsted, formand for Ordrup Grundejerforening: [Lau, 2010] 13

14 Kommunen burde tage det politiske ansvar for at sikre, at man ikke skal generes af genskin i sit hjem eller i trafikken". [Lau, 2010] Disse modstridende meninger, der forefindes i Gentofte Kommune er af politisk karakter og derfor blot en diskussion af, om genskinsgener bør reguleres i kommunen eller ej. Dette fører dog, sammen med Lene Dokkedals udtalelse omkring Snekkersten Kommunes problemer med regulering af genskin, gruppen videre til en interesse i at finde ud af, om andre kommuner har oplevet klagesager eller kender til klagesager fra borgerne. På den måde belyses aktualiteten og omfanget af behovet for en regulering af genskinsgenerne. Således er der for at efterprøve, hvorvidt kommunerne i Danmark gennem deres lokalplaner inddrager en regulering af genskinsgener, og i så fald hvordan, taget kontakt til en række kommuner. Denne gang ikke blot ud fra et politisk synspunkt, men ud fra et juridisk synspunkt om hvorvidt der kan reguleres. Interviewmetode Til undersøgelsen omkring de enkelte kommuners forskellige reguleringsvalg af genskinsgener samt forståelse for problematikken omkring genskinsgener har gruppen anvendt en spørgeskemaundersøgelse, som er udarbejdet efter Steinar Kvales Interviewteknikker, se bilag B. Spørgeskemaundersøgelsen blev vedhæftet en og sendt ud til 15 forskellige kommuner, hvoraf 7 af kommunerne har svaret. De 15 kommuner blev valgt ud fra en geografisk betragtning for at få et bredt billede af, hvordan Danmarks Kommuner regulerer og derved udelukke, at det blot er en egnsbestemt problematik. De enkelte s blev adresseret direkte til en medarbejder i de tilfælde, hvor det var muligt at finde vedkommende på kommunens hjemmeside. I de resterende tilfælde er en blevet sendt til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning. Kommunernes besvarelse på de stillede spørgsmål er her sammenskrevet, hvor de væsentligste synspunkter er fremhævet i punktform. For at se de originale svar fra kommunen, se vedlagte bilag G i rapporten. Svaret blev af kommunerne udformet direkte på skærmen og kan derfor have en impulsiv karakter. Strukturen i spørgsmålene starter med interessen for problemstillingen og bevæger sig dernæst over i de midler, som kommunen muligvis benytter sig af. Spørgeskemaet afsluttes med et spørgsmål til yderligere kommentarer fra kommunen. Skemaerne er udarbejdet sådan, at svaret først kategoriseres i ja eller nej og dernæst uddybes. De ulemper, der kan opstå ved denne slags kvantitative interviews er, at der kan opstå fejl i spørgsmålene eller i respondentens tolkning af disse, som ikke kan opklares i svarøjeblikket. Ligeledes fører muligheden for at uddybe spørgsmålene til et større efterarbejde for os, da svarene vil være af forskelligartet karakter. Spørgeskemaet fremgår af bilag E. Kommunerne Følgende kommuner svarede på det tilsendte spørgeskema: Favrskov, Helsingør, Horsens, Randers, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Århus. På baggrund af spørgeundersøgelsen vil det være muligt at skabe et eksakt billede af kommunernes lokalplanlægningsgrad på området og samtidig få et indblik i kommunernes tanker omkring genskinsgener. Grunden til, at Århus Kommune fik tilsendt spørgeskemaet, var, at kommunens tanker i artiklen fra Boligejernes Videnscenter omkring genskinsproblematikken ønskedes uddybet og bekræftet. Århus Kommunes valg af regulering i alle nye lokalplaner var jo et af de aspekter, der gav gruppen ideen til projektet. Desuden ønskede vi at kontakte Gentofte Kommune for at høre, 14

15 hvorvidt der her var fundet frem til en løsning på genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen. Det har dog ikke været muligt at få en besvarelse af det tilsendte spørgeskema til kommunen. Hensigten med spørgsmålene har været at få belyst størrelsen af den problematik, der har været omkring genskinsgenerne. Gruppen har valgt at få dette belyst for på den måde at se, om problemet er aktuelt, og om der ønskes en løsning derpå. Ydermere har det været interessant at finde ud af, hvordan kommunerne griber problematikken an. Ved at få svar på de tilsendte spørgsmål vil det være muligt at belyse, hvorvidt de forskellige kommuner benytter sig af den offentlige ret til regulering af genskinsgenerne, eller om de vælger at undlade en regulering af genskinsgenerne og i så fald hvorfor. Afsnittet vil munde ud i en afrunding af kommunernes svar, hvor gruppen vil samle op på de problematikker, interesser og eventuelle spørgsmål, der skulle dukke op ved sammenfatning af kommunernes svar. De fremkomne problemstillinger kan sammen med afsnittet 2.2 Aktualisering af ide medvirke til en identificering af den endelige problemformulering og dermed danne udgangspunkt for, hvordan analysen i rapporten skal vinkles. Favrskov Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Favrskov Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Favrskov Kommune benytter sig af forbud mod skinnende tage i alle nye lokalplaner, som omhandler forhold, hvor skinnende tage ikke er aktuelle eller ønskelige. Dette gøres primært af nabohensyn, men er i nogle lokalplaner også af hensyn til arkitekturen, for eksempel i lokalplaner med bevaringsbestemmelser. Desuden uddybes det, at Favrskov Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner eller lokalplantillæg til at regulere genskinsproblematikken, blandt andet fordi en lokalplan ikke kan regulere eksisterende lovlig anvendelse. Favrskov Kommune skriver følgende i dens lokalplaner: Der må ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder glaserede tagsten, bortset fra vinduer eller anlæg for udnyttelse af solenergi. [Bilag G, citat: Favrskov Kommune] Fremover overvejer kommunen dog at skrive noget i retningen af: Tagmaterialer må maksimalt have en glansværdi på xx, testet i henhold til DIN Glansværdien skal dokumenteres ved ansøgning om byggetilladelse [Bilag G, citat: Favrskov Kommune] Eller lignende mere præcis tekst, og hertil altså en benyttelse af glansskala. At kommunen ønsker at ændre teksten, sker på baggrund af nogle få problemer, der desværre ikke videreuddybes af medarbejderen ved kommunen. 15

16 Ved bevarende lokalplaner benytter kommunen desuden stilblade og en større detaljeringsgrad, og generelt skal det nævnes, at Favrskov Kommunes lokalplaner altid er nøje afstemt efter det konkrete område. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Favrskov Kommune udtrykt, at der har fundet nogle få klagesager omkring genskin sted i kommunen, og at disse har været mellem naboer. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i alle nye lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn, men også af arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til at regulere genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer og glansværdi xx i lokalplaner Benytter sig af stilblade i bevarende lokalplaner Oplevet få klagesager mellem naboer Helsingør Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Helsingør Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Helsingør Kommune har benyttet sig af forbud mod skinnende tage i lokalplaner siden 1977, men det betyder dog ikke, at bestemmelsen findes i samtlige af kommunens lokalplaner. Forbuddet er lavet på baggrund af nabohensyn, samt på baggrund af arkitektoniske hensyn i de bevarende lokalplaner. Desuden uddybes det, at Helsingør Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Helsingør Kommune ser blanke og reflekterende materialer som alle materialer, der skinner (glaserede tegl, zink med videre). De tager altså alle materialer, der kan være skyld i genskinsgener, lige seriøst. Yderligere tilføjer kommunen, at bestemmelserne omkring de forskellige blanke og reflekterende tagmaterialer over tid er blevet uddybet, så bestemmelsen i de nye lokalplaner lyder anderledes og mere detaljeret end den, der har stået i de gamle lokalplaner fra Helsingør Kommune anvender endnu ikke genskinsredskaber, men overvejer det på nuværende tidspunkt. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Helsingør Kommune udtrykt, at kommunen har oplevet, at en nabo har klaget til Naturklagenævnet over genskin fra et sortglaseret tegltag, som Helsingør Kommune havde givet tilladelse til. Naboen vandt sagen, da der i lokalplanen stod, at der ikke må anvendes blanke og reflekterende materialer. I Naturklagenævnets afgørelse stod der, at sortglaseret tegl var i strid med den lokalplan, der gjaldt for området. Helsingør Kommune fik sagen retur til lovliggørelse, hvor den enten skulle køre en dispensationssag eller få fjernet taget. Helsingør Kommune valgte at køre en dispensationssag. Desuden uddyber medarbejderen ved Helsingør Kommune, at der muligvis vil komme klager over glaseret tegl i fremtiden, men forhåbentlig ikke i de områder, hvor de har lokalplaner, der forhindrer de reflekterende materialer. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i lokalplaner siden 1977 Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn 16

17 Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer i lokalplaner i dag, men udtrykket er blevet uddybet siden 1977 Benytter sig ikke af genskinsredskaber, men overvejer det i fremtiden Oplevet én enkelt klagesag, men forventer flere Horsens Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Horsens Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Horsens Kommune benytter sig af forbud mod glaserede/blanke tagsten i de fleste lokalplaner. Forbuddet er lavet på baggrund af både arkitektoniske hensyn og af nabohensyn. Desuden uddybes det, at Horsens Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsproblematikken. Kommunen mener at have skrevet sig ud af genskinsgenerne i de nye lokalplaner ved at lave et forbud mod alle blanke og reflekterende overflader. Endvidere uddyber Horsens Kommune, at de på nuværende tidspunkt forsøger sig med glansskala som redskab til løsning af genskinsproblematikken. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Horsens Kommune ikke oplevet nogen. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i de fleste lokalplaner Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende overflader Benytter sig af glansskala (forsøger på det) Ikke oplevet klagesager Randers Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Randers Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Randers Kommune benytter sig af forbud mod stærkt reflekterende bygningsdele i lokalplaner. Denne bestemmelse har i praksis altid været der og eksisterer primært for at forebygge nabogener. Desuden uddybes det, at Randers Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsproblematikken. Randers Kommune nævner, at de ikke benytter sig af genskinsredskaber, på nær i bestemte bevarende lokalplaner. Generelt udtrykker Randers Kommune dog, at de skal have kigget nærmere på deres bestemmelser i kommende lokalplaner vedrørende tagmaterialer. Dette er blandt andet, fordi, som de udtrykker, der er kommet mange nye tagprodukter som eksempelvis engoberede tagsten, som er lidt en mellemting (også med hensyn til genskin) imellem glaseret tegl og ikke-glaseret tegl. Der har i nogle af Randers Kommunes nyere parcelhusområder været tvivl og usikkerhed netop omkring de engoberede tagsten. 17

18 Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Randers Kommune udtrykt, at hun personligt ikke kender til genskinssager i kommunen, men at det er muligt, at der har været nogle. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i alle lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket stærkt reflekterende bygningsmaterialer Benytter sig kun af genskinsredskaber i bestemte bevarende lokalplaner Ikke oplevet klagesager efter medarbejderes kendskab Ringkøbing-Skjern Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Ringkøbing-Skjern Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter sig af et forbud mod skinnende tage i nogle lokalplaner i kommunen, men har altså ikke lavet en generelt forbud i alle deres lokalplaner. Generelt er det sådan at det i hvert enkelt tilfælde bliver vurderet. For at uddybe dette udtaler Ringkøbing-Skjern Kommune, at der er stor forskel på om de planlægger for et nyt boligområde inde i en af deres større byer eller i en mindre landsby. Hertil har medarbejderen ved kommunen tilføjet et eksempel fra en af deres landsbylokalplaner: 6.3. Reflekterende tage: Tage må ikke etableres med blanke og reflekterende materialer, dog må der opsættes solfangere og solceller. Glansværdien må maksimalt være 30 og refleksionsværdien maksimalt 2,5. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke må anvendes reflekterende glaserede tegltagsten. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter sig ikke af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Endvidere uddyber Ringkøbing-Skjern Kommune, at de på nuværende tidspunkt anvender en glansskala, hvor de angiver en maksimal refleksionsværdi og glansværdi til regulering af genskinsgener. Medarbejderen fra Ringkøbing-Skjern Kommune udtaler ligeledes, at hun er klar over, at genskin og glaserede tegltage ikke kan ligestilles, da der findes mange forskellige blanke overflader, der ikke alle er glaserede. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Ringkøbing-Skjern Kommune udtrykt, at hun ikke ved, om der har fundet nogle sager sted i kommunen. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i nogle lokalplaner Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykkene blanke og reflekterende materialer og glansværdi XX og refleksionsværdi XX samt reflekterende glaserede tegltagsten Benytter sig af glansskala Ikke oplevet klagesager efter medarbejderens kendskab 18

19 Thisted Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Thisted Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Thisted Kommune benytter sig af forbud mod skinnende tage i en lang række af nyere lokalplaner i kommunen, men der er altså ikke taget hensyn til problematikken i alle eksisterende planer. Forbuddet indføres primært af naboretlige og arkitektoniske hensyn. Desuden uddybes det, at Thisted Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Thisted Kommune uddyber, at den i de lokalplaner, hvor der er taget stilling til genskinsgenerne, skriver, at følgende materialer skal anvendes: Ikke skinnende eller reflekterende materialer. [Bilag G, citat: Thisted Kommune] Endvidere nævner Thisted Kommune, at de ikke benytter sig af genskinsredskaber på nær en række stilblade ad pædagogisk vej - som skal lede bygherren på sporet af, hvilke materialer der er mest korrekte i et område. At Thisted Kommune ikke anvender genskindredskaber, er først og fremmest fordi, at kommunen endnu ikke har været ude for nogen former for problemer med genskinsgener og derfor endnu ikke har overvejet procedure med hensyn til genskinsgener. Thisted Kommune har altså endnu ikke oplevet eller behandlet klagesager. Medarbejderen ved kommunen tilføjer dog, at denne type sager angivelig vil komme, da glaserede tage er populære. Desuden uddybes det, at det ikke altid kommer til kommunens kendskab, når der udskiftes et tag, der ikke kræver byggetilladelse. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i en lang række af nyere lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket ikke skinnende eller reflekterende materialer Benytter sig af stilblade i bevarende lokalplaner Ikke oplevet klagesager, men forventer nogle i fremtiden Århus Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Århus Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Århus Kommune bekræfter udsagnet fra artiklen fra Boligejernes Videnscenter, om at der laver forbud mod blanke og reflekterende tagmaterialer i alle nye lokalplaner. Forbuddet er lavet for at undgå gener fra naboer. Århus Kommune uddyber endvidere, at det tidligere har været diskuteret at lave temalokalplaner, men er opgivet, da det ville være uoverskueligt og formentligt ulovligt at lave en lokalplan med alene bestemmelsen om ikke at måtte anvende reflekterende tagmaterialer. Århus Kommune skriver følgende regulering i dens lokalplaner: 19

20 Blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder anlæg til indvinding af solenergi, må på grund af gener for omgivelserne ikke anvendes. På mindre bygningsværker såsom carporte, garager, udhuse og lignende, er det tilladt at benytte sådanne materialer, såfremt de er inddækket på en sådan måde, at de ikke er til gene for omgivelserne. Endvidere er det tilladt at benytte glasmaterialer på drivhuse og lignende. [Bilag G, citat: Århus Kommune] Århus Kommune har desuden heller ikke benyttet sig af redskaber som glansskala med videre til at regulere genskinsgener, hvilket fremgår af ovenstående citat. Kommunen udtrykker endvidere ikke et ønske om at benytte sig af det i fremtiden. Forbud mod reflekterende materialer i alle nye lokalplaner Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner for at løse genskinsproblematikken Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer i lokalplaner Benytter sig ikke af genskinsredskaber, og forventer det heller ikke i fremtiden Ikke oplevet klagesager 20

21 Afrunding af kommunernes svar For at forenkle kommunernes svar er svarene blevet opstillet i et skema. Kommunerne er opstillet i rækken øverst i skemaet, mens kategorierne, opstillet i venstre bjælke af skemaet, er taget ud fra de fremhævede punkter under hver af kommunernes svar. Krydserne angiver, om kommunen opfylder kategorien. Favrskov Kommune Helsingør Kommune Horsens Kommune Randers Kommune Ringkø- bing- Skjern Kommune Thisted Kommune Århus Kommune Forbud mod reflekterende materialer X X X X X X X Forbud mod genskin på grund af Nabohensyn X X X X X X Forbud mod genskin på baggrund af arkitekttoniske hensyn X X X X Benytter sig af temalokalplaner til regulering af genskinsproblemer Skriver blanke og reflekterende materialer el. lign. Benytter glansskala (medregnet som forsøg eller i bevarende lokalplaner) X X X X X X X X X X X Benytter sig af Stilblade i bevarende lokalplaner X X X Har oplevet klagesager i kommunen X X Forventer klagesager i kommunen i fremtiden X X Tabel 1 - Oversigt over kommunernes besvarelser 21

22 Det ses altså ud af kommunernes svar og det opsummerende skema, at kommunerne ret enstemmigt benytter sig af forbud mod genskin i lokalplaner, og at dette primært er på baggrund af nabohensyn, hvilket viser, at kommunerne er klare over, at problematikken eksisterer. Endvidere nævner kommunerne samstemmigt, at ingen benytter sig ideen med at regulere genskinsproblematikken i temalokalplaner, og hertil tilføjer Århus Kommune, at de ikke er helt sikre på, om det overhovedet er lovligt. Kommunerne benytter sig yderligere af forskellige udtryk i deres lokalplaner, der alle sammen er til for at regulere genskinsproblematikken. Denne forskelligartethed i betegnelsen af genskinnende materialer viser, at kommunerne måske ikke entydigt har formuleret bestemmelsen i lokalplanen, og at der ved denne kan rejses tvivl. De fleste kommuner anvender udtrykket blanke og reflekterende materialer, dog med nogle tilføjelser fra nogle af kommunerne. Enkelte af kommunerne benytter sig ligeledes af genskinsredskaber i form af glansskala og stilblade. De kommuner, der nævner, at de benytter sig af glansskala, siger ikke yderligere noget om, hvorvidt der kun eksisterer én glansskala, hvilket igen ikke virker entydigt bestemt. Dog nævner Favrskov Kommune, at de benytter sig af DIN Et andet redskab som stilblade til bevarende lokalplaner benyttes endvidere kun af to kommuner. Stilblade giver mulighed for en høj detaljeringsgrad omkring bebyggelsens arkitektoniske fremtræden. Helsingør Kommune udtaler, at de godt selv er klar over, at bestemmelserne omkring genskinsgener i deres lokalplaner måske ikke helt holder, og at der derfor ønskes set nærmere på disse i fremtiden. Thisted Kommune mener derimod, at de ikke vil gøre brug af genskinsredskaber, inden de kan se, hvor stort problemets omfang egentlig er, men de forventer dog, at der vil komme genskinsager i fremtiden. Randers Kommune nævner, at den vil kigge nærmere på sine bestemmelser omkring tagmaterialer i forhold til genskinsgener, hvilket igen tyder på, at det er svært at regulere forholdet entydigt. De kommuner, der har haft klagesager, virker meget indforstået med problematikken og ønsker ligeledes at få styr på genskinsgenerne. De kommuner, der endnu ikke har haft sager, er af forskelligartet mening omkring genskinsgener. Nogle af kommunerne mener ikke, det er noget problem, mens andre forventer, at problemet vil blive større i fremtiden og ønsker allerede nu at kigge på en forebyggelse af problematikken Problemopsummering Dette afsnit har til formål at summere op på foranalysen, 2. Problemfastlæggelse. Det vil sige, at der i afsnittet samles op på den foreløbige problemformulering, således at der kan udarbejdes en endelig problemformulering for projektet. Afsnittet fremhæver de væsentligste aspekter, kommentarer og dele fra foranalysen, således at der inden den endelige problemformulering er opsamlet og klarlagt for de væsentligste elementer, som bør tænkes ind i problemformuleringen og det efterfølgende arbejde. Igennem 2. Problemfastlæggelse er der set på såvel den første interesse og undren for projektemnet som aktualiteten og omfanget af reguleringen af genskinsgener. Ud fra interessen og den første undren blev opstillet en foreløbig problemformulering, som satte spørgsmål ved den naboretlige og offentligretlige rolle i forbindelse med genskinsgener. Herefter blev set på aktualitet og omfanget af genskinsgenerne, hvor det blandt andet blev drøftet ud fra en politisk vinkel, om genskinsgener bør reguleres, og ud fra et juridisk synspunkt, om der kan reguleres. 22

23 Ser vi på, hvad der er opstået af spørgsmål og pointer igennem foranalysen fra den foreløbige problemformulering, ses først og fremmest Lene Dokkedals belysning af, at der i Aalborg Kommune ikke laves regulering af gener fra genskin og heller ikke ønskes det. Således lader kommunen det være op til dommeren at træffe afgørelse efter de naboretlige grundsætninger, hvis der skulle opstå genskinssager. Omvendt forholder det sig både i Gentofte Kommune og i Thisted Kommune, hvor der er interesse i netop at finde en løsning på genskinsgenerne igennem lokalplanlægningen, men at der dog her tøves med at regulere, så længe der ikke er klarhed over problemets omfang og interesse fra kommunens borgere. Ud fra artiklen opstår desuden en videre drøftelse af den foreløbige problemformulering. Det vil med andre ord sige en drøftelse af den offentligretlige regulering igennem lokalplanlægningen, som regulerer fremadrettet, altså før problemet opstår, og de naboretlige regler, der anvendes, efter at problemet er opstået. Endvidere eksemplificeret af Lystrup-sagen opstår der et spørgsmål om, hvordan alle offentligretlige regler kan overholdes, og en ejer af fast ejendom alligevel kan blive dømt til at nedrive sit tag. Yderligere ønskes det undersøgt, om der gennem lokalplanregulering kan undgås sager som denne. Det udledes ligeledes af artiklen i Gentofte Lokalavis, at regulering af genskinsgener gennem den offentlige ret giver ejeren af fast ejendom mindre råderet over vedkommendes egen ejendom. Omvendt forholder det sig for undladelse af regulering af genskinsgener, som giver ejeren større disposition over sin faste ejendom ved en regulering af genskinsgener gennem de naboretlige regler, hvis der skulle opstå nabogener. Dette bringer os videre til undersøgelsen af, hvorvidt kommunerne inddrager regulering af genskinsgener i deres lokalplanlægning. Generelt i de inddragede kommuner er der lavet et forbud mod reflekterende materialer på baggrund af nabohensyn i alle nye lokalplaner, nogle som Helsingør Kommune siden 1977 og andre blot inden for de seneste par år. Spørgeundersøgelsen havde endvidere fokus på midler til at regulere genskinsgener, heraf sås på, hvorvidt der bliver benyttet eksempelvis glansskala, bevarende lokalplaner eller temalokalplaner som mulige løsningsmidler. Mere end halvdelen af kommunerne benytter sig af glansskala, kun to kommuner benytter sig af bevarende lokalplaner, mens temalokalplaner ikke bliver benyttet af kommunerne. Dette medfører en interesse for, hvorvidt og hvordan det er muligt lovligt at regulere genskinsgener gennem lokalplanlægningen og heraf, hvilke muligheder og begrænsninger der her findes for kommunerne. Gruppens interesse markeres dertil ved, at Århus Kommune i deres svar skriver, at de har opgivet at lave temalokalplaner, med alene bestemmelsen om ikke at anvende reflekterende materialer, da det ville være uoverskueligt og formentlig ulovligt. Dette får gruppen til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er lovligt at regulere genskinsgener gennem lokalplanlægningen. Af foranalysen opstår i sidste ende interessen for spørgsmålet om, hvorvidt der i lokalplaner kan reguleres entydigt i forhold til genskinsgener, således at ejeren af fast ejendom ikke kan misforstå bestemmelserne, der regulerer disse. Yderlige ønskes det undersøgt, hvorvidt forvaltningen, som administrerer lokalplanen, kan lave en entydig bestemmelse, der sikrer en administration af denne uden tvivlsspørgsmål. I kommunernes svar er der generelt anvendt udtrykket blanke og reflekterende materialer. Favrskov Kommune uddyber bestemmelsen med herunder glaserede tagsten med glansværdien xx, testet i henhold til DIN67530, mens Ringkøbing-Skjern Kommune skriver glansværdi på max. 30. Således opstår interessen om, hvornår og hvordan en bestemmelse omkring genskinsgener er vandtæt, hvis det skulle komme til en Naturklagenævnsafgørelse. Helsingør Kommune beskriver netop en interessevækkende sag, hvor kommunen havde givet en lokalplanstridigtilladelse til et sorglaseret tegltag. Naboen klagede til 23

24 Naturklagenævnet over kommunens tilladelse og vandt. At kommunerne bruger begreber som DIN67530 og glansværdi på max. 30, fremkalder også en indskydelse omkring de tekniske aspekter i forhold til at kunne regulere entydig over for den enkelte ejer af fast ejendom. Randers Kommune udtaler her, at de skal have set nærmere på deres lokalplanbestemmelser, da der er kommet mange nye tagprodukter som eksempelvis engoberede tagsten. I kommunen har der netop været usikkerhed omkring tegltagene i nyere parcelhusområder. Således ses det, at det er selve genskinnet, som er essensen, og altså ikke materialerne med videre, som har fokusset. Hertil ses yderligere, at Ringkøbing-Skjern Kommune i deres svar skriver, at der findes mange forskellige blanke overflader, der ikke er glaserede, og at genskin og glaserede tage derfor ikke kan ligestilles. 24

25 3. Problemformulering Det er målet for dette kapitel at opstille den endelige og anvendelige problemformulering på baggrund af foranalysen. Således viderearbejdes der med den foreløbige problemformulering, som tog udgangspunkt i Lystrup-sagen, og som er opstillet i afsnittet Foreløbig problemformulering. Andet afsnit af foranalysen, 2.2 Aktualisering af ide, gav os en viden, ikke mindst om hvor aktuelt problemet er, men endvidere kommunernes lokalplanlægningsgrad på området og samtidig et indblik i kommunernes tanker omkring genskinsgener. Foranalysen lukker altså op for en lang række af interesser og flere undren med udspring i artiklen fra Boligejernes Videnscenter omkring genskinsgener i Lystrup-sagen. Dette betyder dog ikke, at vi som projektgruppe kan behandle dem alle, da projektrapporten heraf vil blive alt for omfangsrig. Derfor ses der nærmere på Studievejledning for 7. semester 2010 s formål: At sætte de studerende i stand til at gennemføre relevante analyser af de hensyn, interesser, rettigheder og pligter af juridisk og/eller økonomisk karakter, der knytter sig til fast ejendoms anvendelse, regulering og registrering. [Studievejledningen, 2010] Der samles op på foranalysen ud fra den foreløbige problemformulering og Studievejledningens formål for på den måde at opstille en operationel problemformulering. Da Lystrup-sagen er projektideen, er denne derfor udgangspunktet, når den endelige problemformulering skal opstilles. Lystrup-sagen er afgjort udelukkende ud fra de naboretlige grundsætninger, og vi ønsker derfor at undersøge disse for at belyse om den afgørelse, der er faldet i Lystrup-sagen, har været forventelig og korrekt i forhold til, hvad de naboretlige regler siger. Yderligere nævntes det igennem foranalysen, at en række af de interviewede kommuner ønsker at regulere genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen. Vi ønsker derfor at se på, hvordan problematikken omkring genskinsgener kan forebygges, og om kommunernes måde at gribe problematikken an på er lovlig og korrekt. Ud fra dette ønsker gruppen desuden at undersøge, om der er mulighed for at finde en entydig løsning gennem lokalplanlægningen, der udelukker genskinsgener, så der ikke opstår sager som i Lystrup. Dette gøres dels på baggrund af, at det fremgår af enkelte af kommunernes svar, at der har været problemer med en entydig definition og formulering af forbuddet af genskinsgener i lokalplanlægningen. Dels at det er vigtigt som ejer af fast ejendom at kunne forstå en klar og tydelig bestemmelse i en lokalplan, så genskinsgener mellem naboer undgås. Med udgangspunkt i dette, lyder problemformuleringen derfor som følger: Hvordan håndteres genskinsgener både før og efter, at de er opstået? Til undersøgelse og besvarelse af den opstillede problemformulering opstilles to underspørgsmål, der ligeledes repræsenterer de to delanalyser, der vil foretages igennem rapporten. De opstillede underspørgsmål er følgende: 25

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET 29. juni 2005 J.nr.: 03-33/200-0270 MIL Afgørelse i sagen om påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede keramiktagsten på en ejendom i Frederikssund Kommune Frederikssund

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg

Byggeri 2013. Vejledning 10. Opsætning af solcelleanlæg Byggeri 2013 Vejledning 10 Opsætning af solcelleanlæg Ved opsætning af solceller og solfangere Jfr. Bygningsreglementet og Energistyrelsens vejledende udtalelse har Slagelse Kommune fastsat nogle administrative

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og rettede derfor henvendelse til indklagede. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Jørgen Hedegaard Madsen Strandvejen 55, Lønstrup 9800 Hjørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Landzonetilladelse til ny- og tilbygning.

Landzonetilladelse til ny- og tilbygning. Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Dorte Ringgaard Direkte 7257 7893 dor@jammerbugt.dk 15-11-2007 Sagsnr.: 1849-21599 Landzonetilladelse til

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg

Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg NOTAT Tværgående Planlægning J. nr. NST-108-00296 Ref. anrap Juni 2013 Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Skyline Normansvej 1 8920 Randers NV

Skyline Normansvej 1 8920 Randers NV Skyline Normansvej 1 8920 Randers NV Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Kathrine Brix Mørk Direkte 7257 7644 ktm@jammerbugt.dk 15-12-2010

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). EDC Danebo Aabybro Morten Grauholm Lang mola@edc.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Gode råd inden du opsætter solenergianlæg. (solcelleanlæg eller solfangeranlæg)

Gode råd inden du opsætter solenergianlæg. (solcelleanlæg eller solfangeranlæg) Gode råd inden du opsætter solenergianlæg (solcelleanlæg eller solfangeranlæg) 1.oktober 2012 Indhold: Først.. Hvad er et solenergianlæg? Generelt Tænk på naboerne Når lokalplanen siger... Byggetilladelse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Perregaard og Hans Kristensen v/chartis Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes:

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Vejledning 2 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Nedrive et parcelhus Carport og garage på mellem 35m² og 50m² Overdækket terrasse på mellem 35m² og 50m² Udhus, drivhus og lignende

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Finn Jørgensen Kongegade 6 5800 Nyborg Nævnet har modtaget klagen den 5. august 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Bemærkninger og indsigelser til Forslag til Lokalplan F111, for et boligområde ved Benediktevej (Asminderød gamle skole)

Bemærkninger og indsigelser til Forslag til Lokalplan F111, for et boligområde ved Benediktevej (Asminderød gamle skole) Bemærkninger og indsigelser til Forslag til Lokalplan F111, for et boligområde ved Benediktevej (Asminderød gamle skole) Fredensborg Kommune har fremlagt Forslag til Lokalplan F111, Kongevejen 21 i Fredensborg

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Anlæggende placeres på to stativer i umiddelbar tilknytning til både de nuværende bygninger på Husmandsvej 28 og til det nye stuehus på ejendommen.

Anlæggende placeres på to stativer i umiddelbar tilknytning til både de nuværende bygninger på Husmandsvej 28 og til det nye stuehus på ejendommen. Johannes Nielsen Husmandsvej 28 9430 Vadum jn@norhalne-vvs.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars,

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars, Knud Bjarne Andersen Oustrupvej 46 9600 Aars Dato: 1. oktober 2015 projekter og ejendomme Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-47263 Dokumentnr.: 820-2015-235646 Sagsbehandler: Erland Laugesen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Kommentarer og uddybende forklaringer

Kommentarer og uddybende forklaringer Kommentarer og uddybende forklaringer Følgende tekst giver en uddybning og forklaring på hvorfor enkelte paragraffer er som de er, i udkastet til nye vedtægter. Der er ligeledes givet en bemærkning om

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. november 2009 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. november 2009 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. november 2009 til en advokat: Du har på vegne af X klaget til Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, over Odense Kommunes tilsyn med overholdelsen af byplanvedtægten

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej

Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej, Sygehusvej Dato 10. februar 2015 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/12597-17 Side 1/7 Afgørelse af Faxe Kommunes afgørelse af 10. oktober 2014 om istandsættelse og fremtidig

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn

ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn Teknik- og Miljøforvaltningen ORIENTERING Ansøgning om at flytte restaurationsbåden Viva fra Langebrogade til Nyhavn PROBLEMSTILLING Direktør Buster Schmidt fra restaurant Viva har ansøgt om at få flyttet

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere