7. semester. Genskinsgener fra naboens tag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. semester. Genskinsgener fra naboens tag"

Transkript

1 7. semester Genskinsgener fra naboens tag Malene Kobberø og Dijana Lubarda Aalborg Universitet, Landinspektørstudiet 2011

2 2

3 Titelblad Titel/tema: Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi Projektperiode: 7. semester, fra den 2. september 2010 til den 13. januar 2011 Projektgruppe: Gruppe 2 Deltagere: Synopsis: Dijana Lubarda Malene Dam Kobberø Vejleder: Christian Aunsborg Oplagsantal: 4 Sideantal: 75 Bilagsantal: 7 Rapporten tager udgangspunkt i 7. semesters overordnede tema omkring Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi. [Studievejledning, 2010] Projektet tager sammen med en artikel fra Boligejernes Videnscenter udgangspunkt i de genskinsgener fra blanke tagmaterialer i Lystrup, der har været oppe i medierne gennem projektperioden. Således undersøges hvorvidt genskinsgener kan reguleres inden de opstår, og heraf desuden om Lystrup-sagen blev afgjort korrekt og som forventet. Endvidere undersøges, hvorvidt en sag som Lystrupsagen i fremtiden kan undgås ved at regulere gennem lokalplanlægning. Herunder afledes en undersøgelse af, hvorvidt denne regulering kan foretages entydigt, således at lokalplanen er vandtæt, og således at ejeren af den enkelte faste ejendom ikke fejltolker eller misforstår bestemmelsen. Projektet har desuden fokus på aktualitet, hvilket bliver understreget igennem interviews med kommunerne og inddragelse af aktuelle artikler. Afsluttet den: 13. januar 2011 Rapportens indehold er frit tilgængelig, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 Forord Denne rapport er resultatet af gruppens projektarbejde på 7. semester, Land Management, ved Aalborg Universitet. Projektrapporten er udført fra d. 2. september 2010 til d. 13. januar 2011, under vejledning af lektor Christian Aunsborg. Temaet for 7. semester, Land Management, er Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi, hvorunder formålet for projektet ifølge studievejledningen har været følgende: At sætte de studerende i stand til at gennemføre relevante analyser af de hensyn, interesser, rettigheder og pligter af juridisk og/eller økonomisk karakter, der knytter sig til fast ejendoms anvendelse, regulering og registrering. [Studievejledning, 2010] Projektrapporten præsenterer projektforløbets arbejde med genskinsproblematikken fra glaserede tegl hovedsaglig på baggrund af en undersøgelse af lokalplanlægning og naboretten. Baggrunden for projektet er en aktuel sag fra Lystrup ved Århus, hvor en nabo til et glaseret tag følte sig så generet af genskinnet fra taget, at sagen endte i retten. Formålet med semesterprojektet er således at skabe en forståelse af, hvorledes genskinsgener håndteres. Projektet fokuserer og undersøger både, hvorledes genskinsgener håndteres før og efter, at genskinsgenen er opstået. Projektets undersøgelse er således formidlet i denne rapport samt i tilhørende bilag. Rapporten er skrevet på en sådan måde, at det vil være nødvendigt at have kendskab til planlægningssystemet i Danmark, dette er for forståelsens skyld. Rapporten er yderligere opbygget hierarkisk i kapitler, afsnit og underafsnit for at gøre den læsevenlig. Niveauer under underafsnit er markeret med fed. Citater er markeret ved indryk, anførselstegn og kursiv, mens kilden er sat i firkantede parenteser med sidetal, hvis kilden er et dokument, hvor der forefindes sidetal. Rapportens bilag, der går fra A til G er vedlagt bagerst i projektrapporten. Rapporten er hovedsagelig henvendt til vejleder og censor med henblik på en evaluering af projektet. Yderligere har rapporten dog tilsigte af at kunne anvendes som inspiration for professionelle rådgivere, der måtte arbejde eller interessere sig for problemfeltet. Der skal lyde en tak til en række kommuner, der har været behjælpelige med at besvare et tilsendt spørgeskema. Spørgeskemaet er gennem projektet blevet brugt til fastlæggelse af eventuelle problemer med genskinsgenerne i kommunen, og det havde ikke været muligt at udarbejde rapporten uden denne hjælp. Kommunerne er: Favrskov, Helsingør, Horsens, Randers, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Århus. Derudover skal der lyde en tak til Lene Dokkedal, der har været behjælpelig med et interview ligeledes i forbindelse med fastlæggelse af Aalborg Kommunes stillingstagen til genskinsgenerne. 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfastlæggelse Ideens udspring Foreløbig problemformulering Aktualisering af ide Lene Dokkedal Problemomfang Problemopsummering Problemformulering Struktur Beskrivelse af projektets struktur Naboretten Generelt om naboretten Beskyttelse i kraft af naboretten Tålegrænse Vurdering af overtrædelse af tålegrænse Ansvarsgrundlag Retsvirkninger, reaktionsmuligheder og sanktioner Visuelle gener U Ø U H U Ø U V Opsamling af sager omkring visuelle gener Delkonklusion Planloven Lokalplanlægning generelt Regulering af genskin

8 6.2.1 De seks begrænsninger til lokalplanlægning Opsamling på lovlighed og udformning af bestemmelser Eventuelle løsningsmuligheder Temalokalplaner Bevaringslokalplaner Teknisk regulering af genskinsgener Overfladebehandling af tagsten Opsamling på teknisk regulering Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Register over domme og afgørelser Naturklagenævnets orienteringer og afgørelser Figurliste Tabelliste Bilagsliste

9 1. Indledning De glaserede tegltage er gennem de seneste 20 år boomet på det danske tagmarked, og mere end hvert tredje nylagte tag i år 2008 var glaseret. [Boligejernes Videnscenter, 2010] [Søndergaard, 2010] Tidligere forholdt det sig sådan, at de eksklusive glaserede tegl var forbeholdt herregårde, slotte og store patricierpalæer, da det var de færreste, der havde økonomiske goder til at finansiere disse kostelige tage. [Søndergaard, 2010] Boomet hænger til dels sammen med, at folk i dag er blevet rigere, men også med det faktum, at Murens fald i Tyskland førte til en overkapacitet fra de mange nye teglværker, der blev opført i Østtyskland i løbet af 1990 erne. Ligeledes kan det siges, at de glaserede tegl er modstandsdygtige overfor mos og algebelægninger, samt at de har en lang holdbarhed. [Søndergaard, 2010] Dog er en af de væsentligste grunde til, at der i dag er så mange, der vælger at få glaserede tage, at folk ønsker at vise sig frem over for naboer, idet det glaserede tag virker imponerende og signalerer, at folk har penge nok. [Boligejernes Videnscenter, 2010] [Søndergaard, 2010] Derfor ses det også i dag, at det er gået hen og blevet moderne for såvel parcelhuse som bungalows at få anlagt dette imponerende tag. [Boligejernes Videnscenter, 2010] Imidlertid kan synsindtrykket virke voldsomt, især hvis det spejlblanke tag ikke passer til husets arkitektoniske stil. Dette kan endvidere munde ud i en faldende værdi for huset på ejendomsmarkedet. [Søndergaard, 2010] Yderligere er der gennem den senere tid begyndt at komme negativ omtale omkring de glaserede tage, og folk er blevet opmærksomme på, at det blanke tag kan ødelægge naboskabet, hvis det ikke passer til områdets karakter. [Boligejernes Videnscenter, 2010] Samtidig kan der forekomme kraftige solreflekser på et glaseret tag, som kan være til gene for naboerne. Netop dette aspekt har i Lystrup, Århus Kommune, udviklet sig til en retssag, hvor der for nyligt er faldet dom mellem to naboer. [Søndergaard, 2010] Projektet tager udgangspunkt i hele denne problematik omkring de genskinsgener, der opstår fra blanke og genskinnende tage. Gennem projektet ønskes det analyseret, hvilke lovmæssige faktorer der spiller ind, når der er tale om genskinsgener, og om generne kan reguleres entydigt over for ejeren af fast ejendom. 9

10 2. Problemfastlæggelse Dette kapitel har først og fremmest til formål at belyse interessen og omfanget for projektemnet. Kapitlet er opdelt i to afsnit. Det første afsnit, Ideens udspring, viser hovedsagelig, hvor interessen stammer fra, og hvorfor problemstillingen omkring genskin er spændende. Afsnittet vil tage afsæt i en artikel fra Boligejerens Videnscenter samt en udtalelse fra Lene Dokkedal fra Aalborg Kommune. Herefter følger en foreløbig problemformulering, som skal fungere som en slags opsamling og videre bindeled mellem de to afsnit. Andet afsnit, Aktualisering af ide, har til formål at uddybe den første undren og interesse. Desuden har projektgruppen interesse i en undersøgelse af ideens aktualitet. Afsnittet er bygget op af et interview med Lene Dokkedal fra Aalborg Kommune, en artikel fra Gentofte Lokalavis og interviews med en række andre kommuner i Danmark. Efterfølgende er projektets problemstilling fastlagt, og kapitlet munder ud i en endelig, brugbar og aktuel problemformulering, som det videre projektforløb kan arbejde ud fra. 2.1 Ideens udspring Projektgruppes interesse for de glaserede tegl udspringer af en artikel fra Boligejernes Videnscenter omkring en sag, der i den seneste tid har kørt i medierne. Sagen omfatter genskinsgener for en nabo til en ejendom med et glaseret tegltag. Den konkrete sag finder sted i Lystrup, Århus Kommune, og er især interessant for gruppen at arbejde med, da den i øjeblikket er aktuel. Samtidig karakteriseres sagen som principiel og er derfor formentlig noget, der fremover vil være fokus på i kommunernes planafdelinger. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Sagens omdrejningspunkt er opførelsen af et glaseret tegltag i et parcelhusområde. Genskinnet fra det glaserede tegltag har været til stor gene for naboen, der af denne grund har stævnet genevolderen. En skønsmand besigtigede den genevoldende ejendom og fandt genskinsgenerne voldsomme, set fra naboejendommen. Sagen endte op ved byretten i Århus per 4. oktober 2010, mens dommen, der faldt ud til fordel for sagsøgeren, den generede nabo, blev afsagt per 1. november Problematikken i sagen har været, at naboerne til det nyopførte sortglaserede tegltag ikke kunne holde ud at være i deres have, når solen stod på himmelen, da de blev blændet så meget, at det gik ud over deres livskvalitet. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Retssagen i Lystrup-sagen har været vanskelig, da der ikke fandtes fortilfælde, hvor taget var lovligt opført og dog skulle pilles ned i sidste ende. Det vil med andre ord sige, at den lokalplan, der har foreligget for området i Lystrup-sagen, er en gammel lokalplan, som ikke indeholder bestemmelser omkring sortglaserede tegl. På denne måde har det været muligt for den genevoldende nabo at opføre et genskinnende tag lovligt. Altså har det ikke været reguleret offentligretligt gennem lokalplanlægningen, og sagen har derfor været nødsaget til at blive afgjort ud fra de naboretlige regler. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Lystrup-sagens udfald var begrundet i, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Da andre forslag til at eliminere eller begrænse genevirkningerne fra taget ikke fandtes rimelige, skulle genevolderen derfor sørge for, at taget blev pillet ned i den generede nabos retning. Det vil med andre ord sige, at den del at taget, som vender ind mod sagsøgerens hus, skulle fjernes. [Retten i Århus, 2010] Der er flere sider af denne sag, der vækker interesse for gruppen. En af siderne er, at sagen har været enkeltstående på mange områder. Eksempelvis er sagen enestående på den måde, at genskinnet har 10

11 skyldtes en række specielle forhold, der har gjort, at taget har voldet så stor en gene for naboen. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] I Lystrup-sagen har de specielle forhold eksempelvis været niveauforskel, forskydning, solens vinkel på taget med mere. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] De specielle forhold kunne være interessante at undersøge for at se, om denne sag udelukkende er enkeltstående, eller om der kan komme flere af samme slags. Desuden er det interessant at undersøge, hvilke forhold der kan reguleres lovligt, således at genskinsgenerne kan undgås. På denne måde ønsker vi at undersøge, om der kan findes en tilstrækkelig løsning på genskinsgenerne for den faste ejendom, der gør, at en husejer ikke er tvivl om, hvad der er lovlig og ulovligt. Et andet aspekt, som gør sagen enkeltstående, er, at der ikke før har været sager, der udelukkende er blevet afgjort ud fra de naboretlige regler. Derfor kan sagens afgørelse resultere i adskillige retssager i fremtiden om genskin fra glaserede tegl. Århus Kommune har været opmærksom på genskinsgenerne og har i alle lokalplaner, der er udarbejdet de seneste 3-4 år, indført bestemmelser omkring glaserede tegl. [Boligejernes Videnscenter, 2010, 2] Dette er gjort for at forhindre den omdiskuterede problematik fra de sortglaserede tegltage. Det, at Århus Kommune har valgt en offentligretlig regulering af genskinsgenerne, gør det interessant for gruppen at undersøge, hvilken betydning og konsekvenser det har for den faste ejendom, om genskinsgenerne bliver afgjort ud fra de offentligretlige regler frem for de naboretlige regler. Herunder kan der ses på, hvilke muligheder og begrænsninger de to forskellige slags regelsæt medfører for den faste ejendom. Modsat Århus Kommunes offentligretlige regulering af genskinsgenerne i alle dens lokalplaner, så udtaler Lene Dokkedal fra Aalborg Kommunes afdeling plan og byg følgende: I Aalborg Kommune ønsker vi ikke at regulere genskin i lokalplaner og dermed lave forbud omkring sortglaserede tegltage, da vi gerne vil give folk et råderum med plads til at bygge deres drømmehus Dermed udtaler Lene Dokkedal det modsatte af, hvad der kan udledes af Århus Kommunes valg af regulering i lokalplanlægningen, se bilag D. Vi undrer os over, hvorfor Aalborg Kommune ikke ønsker at regulere genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen, da det netop i Lystrup-sagen fremgik, hvilke konsekvenser en manglende regulering kan få for naboer. Gruppen ønsker dermed at undersøge, hvorvidt der er fordele forbundet med denne form for manglende regulering, der altså lægger genskinsgenerne op til de naboretlige regler Foreløbig problemformulering Det viser sig altså, at der er en forskellig stillingstagen til regulering af genskinsgener. Mens Århus Kommune i dag ønsker genskinsgenerne reguleret gennem de offentligretlige regler, har Aalborg Kommune undladt at regulere og derved ladt det være op til naboretten, hvis der skulle opstå naboretlige konflikter. For at muliggøre en undersøgelse af de forskellige meninger, opstilles en foreløbig problemformulering. Ved hjælp af den foreløbige problemformulering ønskes det at skabe en forståelse for, hvordan en ejer, som eksempelvis i Lystrup-sagen, kan komme ud i naboretlige konflikter, når alle de offentligretlige regler er overholdt. 11

12 Hvilke roller spiller offentligretlige regler og naboretlige regler i forhold til genskinsgener? Den foreløbige problemformulering skal bruges til den videre informationssøgning og altså til at opstille en senere endelig problemformulering. Den endelige problemformulering skal give mulighed for at undersøge mulige bestemmelser i Planloven, der kan have betydning for genskinsgenerne samtidig med, at den ligeledes skal åbne op for den naboretlige del af konflikten. 2.2 Aktualisering af ide For at kunne opstille en endelig problemformulering er der først og fremmest fokus på Lene Dokkedals udtalelse, som netop er grobund for en drøftelse af undladelse i forhold til regulering af genskinsgener. Dette gøres netop for at få en aktuel belysning af udtalelsen. Hernæst ses ligeledes på aktualiteten, men i høj grad også på omfanget af behovet for en regulering, hvorunder en artikel fra Gentofte Lokalavis og en række kommuner inddrages til belysningen. Borgerne fra artiklen i Gentofte Lokalavis inddrages ud fra en politisk vinkel, om genskinsgener bør reguleres, mens kommunerne primært er inddraget ud fra et juridisk synspunkt, om der kan reguleres Lene Dokkedal Vi undrer os over, hvorfor man i Aalborg Kommune vælger at undlade en regulering af genskinsgenerne, når man kan se, at manglende regulering på området kan medføre naboretlige konflikter, ligesom den har gjort det i Århus Kommune. Dermed ønsker vi at få begrundet Lene Dokkedals udtalelse, som fremgår følgende: I Aalborg Kommune ønsker vi ikke at regulere genskin i lokalplaner og dermed lave forbud omkring sortglaserede tegltage, da vi gerne vil give folk et råderum med plads til at bygge deres drømmehus. Udtalelsen blev sagt i forbindelse med et interview, gruppen lavede med Lene Dokkedal, Aalborg Kommune, se bilag D. Gennem interviewet havde gruppen til hensigt at klargøre Aalborg Kommunes begrundelse for manglende regulering af genskinsgener. Der er således her givet et udpluk af interviewet med det, vi som projektgruppe mener, er det væsentligste spørgsmål og de udtalelser, der har været knyttet til dette. Spørgsmålet lægger op til en diskussion omkring naboretlige konflikter som konsekvens af manglende regulering af genskinsgener igennem lokalplanlægningen. For at se hele interviewet, se bilag D. - Hvorfor ønsker Aalborg Kommune ikke at regulere genskinsgener gennem dens lokalplaner, når det kan føre til naboretlige konflikter? Igennem interviewet blev det klarlagt, at når Lene Dokkedal udtaler, at folk skal have råderum, så menes det, at Aalborg Kommune i mindst mulig omfang ønsker at regulere i udformningen af folks bolig. De steder, hvor kommunen har reguleret genskinsgener gennem dens lokalplaner har det ofte været begrundet i arkitektoniske hensyn til ejendommene. Lene Dokkedal nævner i den forbindelse, at der eksempelvis i Hasseris er lavet bevaringslokalplaner, der har til hensigt at opretholde ejendommenes historiske præg. De bevarende lokalplaner skiller sig ud ved en større detaljeringsgrad, hvilket også betyder, 12

13 at der her er lavet omfattende regulering af genskinnende og blanke tage ud fra et historisk og arkitektonisk synspunkt. Aalborg Kommune har forsøgt sig med reguleringen i et lokalplanforslag for Hasseris Enge, men kunne fornemme at beboerne i området ikke ønskede denne regulering, da det ville begrænse deres råderum. Yderligere kunne Lene Dokkedal tilføje, at der eksempelvis i Snekkersten Kommune (Helsingør Kommune) er valgt at følge de stilblade, der er udarbejdet ved Aalborg Kommune, fordi der her har været meget opmærksomhed på genskinsgenerne her. Dette er begrundet i en forringet udsigtsværdi i kommunen. Slutteligt udtaler Lene Dokkedal i tilknytning til emnet, at Aalborg Kommune godt ved, at der ikke tages hensyn til genskinsgenerne i alle kommunens lokalplaner, selvom det måske ikke er hensigtsmæssigt. Dog ønsker kommunen at lade folk selv bestemme over deres ejendomme. På denne måde lades det være op til dommeren i den enkelte sag at træffe afgørelse på baggrund af de naboretlige grundsætninger, hvis der skulle opstå sager af samme art som i Lystrup Problemomfang Efter interviewet med Lene Dokkedal, Aalborg Kommune, fremgik det helt klart for gruppen, at Aalborg Kommune og Århus Kommune vælger at behandle genskinsgenerne på to vidt forskellige måder. Gruppen ønsker af denne grund at se på, hvor aktuel problemstillingen egentlig er og herunder belyse omfanget af genskinsproblemer. Her vil der formodentlig ligeledes findes frem til en række forskellige fremgangsmåder/-ønsker med hensyn til genskinsgenerne alt efter, hvem det er, der bliver spurgt. For at opnå den ønskede viden omkring omfanget og aktualiteten af genskinsgenerne, har gruppen læst en artikel i Gentofte Lokalavis, der belyser, at Gentofte Kommune på det seneste har været interesseret i at finde en mulig regulering af genskinsgenerne gennem dens lokalplanlægning. [Lau, 2010] Vi har valgt at nævne artiklen, da den viser, at borgerne har forskellige meninger omkring genskinsproblematikken og reguleringen af denne. Samtidig viser artiklen, at Gentofte Kommune tøver med at gå ind og regulere genskinsgenerne, før de er sikre på, at problemet er omfattende og et interesseområde for kommunens borgere. Inden Gentofte Kommune ville gå ind og begynde at ændre på planlægningen, ville den forhøre sig om grundejerforeningernes meninger i sagen [Lau, 2010]: "Politikerne har ikke villet komme med en løsning på et område, der omfatter så mange mennesker, uden at være helt sikker på, at der nu også er et problem". [Lau, 2010] Der var dog en uenighed mellem de enkelte grundejerforeninger i kommunen. Jesper Holm, formand for Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening, udtaler følgende: "Når folk betaler for eksempel 6-8 millioner kr. for et hus, så regner de også med at have dispositionsret over det. Hvis kommunen efterfølgende vil komme med restriktioner, så skal der være meget gode grunde til det". Hertil argumenterer Risse Donsted, formand for Ordrup Grundejerforening: [Lau, 2010] 13

14 Kommunen burde tage det politiske ansvar for at sikre, at man ikke skal generes af genskin i sit hjem eller i trafikken". [Lau, 2010] Disse modstridende meninger, der forefindes i Gentofte Kommune er af politisk karakter og derfor blot en diskussion af, om genskinsgener bør reguleres i kommunen eller ej. Dette fører dog, sammen med Lene Dokkedals udtalelse omkring Snekkersten Kommunes problemer med regulering af genskin, gruppen videre til en interesse i at finde ud af, om andre kommuner har oplevet klagesager eller kender til klagesager fra borgerne. På den måde belyses aktualiteten og omfanget af behovet for en regulering af genskinsgenerne. Således er der for at efterprøve, hvorvidt kommunerne i Danmark gennem deres lokalplaner inddrager en regulering af genskinsgener, og i så fald hvordan, taget kontakt til en række kommuner. Denne gang ikke blot ud fra et politisk synspunkt, men ud fra et juridisk synspunkt om hvorvidt der kan reguleres. Interviewmetode Til undersøgelsen omkring de enkelte kommuners forskellige reguleringsvalg af genskinsgener samt forståelse for problematikken omkring genskinsgener har gruppen anvendt en spørgeskemaundersøgelse, som er udarbejdet efter Steinar Kvales Interviewteknikker, se bilag B. Spørgeskemaundersøgelsen blev vedhæftet en og sendt ud til 15 forskellige kommuner, hvoraf 7 af kommunerne har svaret. De 15 kommuner blev valgt ud fra en geografisk betragtning for at få et bredt billede af, hvordan Danmarks Kommuner regulerer og derved udelukke, at det blot er en egnsbestemt problematik. De enkelte s blev adresseret direkte til en medarbejder i de tilfælde, hvor det var muligt at finde vedkommende på kommunens hjemmeside. I de resterende tilfælde er en blevet sendt til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning. Kommunernes besvarelse på de stillede spørgsmål er her sammenskrevet, hvor de væsentligste synspunkter er fremhævet i punktform. For at se de originale svar fra kommunen, se vedlagte bilag G i rapporten. Svaret blev af kommunerne udformet direkte på skærmen og kan derfor have en impulsiv karakter. Strukturen i spørgsmålene starter med interessen for problemstillingen og bevæger sig dernæst over i de midler, som kommunen muligvis benytter sig af. Spørgeskemaet afsluttes med et spørgsmål til yderligere kommentarer fra kommunen. Skemaerne er udarbejdet sådan, at svaret først kategoriseres i ja eller nej og dernæst uddybes. De ulemper, der kan opstå ved denne slags kvantitative interviews er, at der kan opstå fejl i spørgsmålene eller i respondentens tolkning af disse, som ikke kan opklares i svarøjeblikket. Ligeledes fører muligheden for at uddybe spørgsmålene til et større efterarbejde for os, da svarene vil være af forskelligartet karakter. Spørgeskemaet fremgår af bilag E. Kommunerne Følgende kommuner svarede på det tilsendte spørgeskema: Favrskov, Helsingør, Horsens, Randers, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Århus. På baggrund af spørgeundersøgelsen vil det være muligt at skabe et eksakt billede af kommunernes lokalplanlægningsgrad på området og samtidig få et indblik i kommunernes tanker omkring genskinsgener. Grunden til, at Århus Kommune fik tilsendt spørgeskemaet, var, at kommunens tanker i artiklen fra Boligejernes Videnscenter omkring genskinsproblematikken ønskedes uddybet og bekræftet. Århus Kommunes valg af regulering i alle nye lokalplaner var jo et af de aspekter, der gav gruppen ideen til projektet. Desuden ønskede vi at kontakte Gentofte Kommune for at høre, 14

15 hvorvidt der her var fundet frem til en løsning på genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen. Det har dog ikke været muligt at få en besvarelse af det tilsendte spørgeskema til kommunen. Hensigten med spørgsmålene har været at få belyst størrelsen af den problematik, der har været omkring genskinsgenerne. Gruppen har valgt at få dette belyst for på den måde at se, om problemet er aktuelt, og om der ønskes en løsning derpå. Ydermere har det været interessant at finde ud af, hvordan kommunerne griber problematikken an. Ved at få svar på de tilsendte spørgsmål vil det være muligt at belyse, hvorvidt de forskellige kommuner benytter sig af den offentlige ret til regulering af genskinsgenerne, eller om de vælger at undlade en regulering af genskinsgenerne og i så fald hvorfor. Afsnittet vil munde ud i en afrunding af kommunernes svar, hvor gruppen vil samle op på de problematikker, interesser og eventuelle spørgsmål, der skulle dukke op ved sammenfatning af kommunernes svar. De fremkomne problemstillinger kan sammen med afsnittet 2.2 Aktualisering af ide medvirke til en identificering af den endelige problemformulering og dermed danne udgangspunkt for, hvordan analysen i rapporten skal vinkles. Favrskov Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Favrskov Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Favrskov Kommune benytter sig af forbud mod skinnende tage i alle nye lokalplaner, som omhandler forhold, hvor skinnende tage ikke er aktuelle eller ønskelige. Dette gøres primært af nabohensyn, men er i nogle lokalplaner også af hensyn til arkitekturen, for eksempel i lokalplaner med bevaringsbestemmelser. Desuden uddybes det, at Favrskov Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner eller lokalplantillæg til at regulere genskinsproblematikken, blandt andet fordi en lokalplan ikke kan regulere eksisterende lovlig anvendelse. Favrskov Kommune skriver følgende i dens lokalplaner: Der må ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder glaserede tagsten, bortset fra vinduer eller anlæg for udnyttelse af solenergi. [Bilag G, citat: Favrskov Kommune] Fremover overvejer kommunen dog at skrive noget i retningen af: Tagmaterialer må maksimalt have en glansværdi på xx, testet i henhold til DIN Glansværdien skal dokumenteres ved ansøgning om byggetilladelse [Bilag G, citat: Favrskov Kommune] Eller lignende mere præcis tekst, og hertil altså en benyttelse af glansskala. At kommunen ønsker at ændre teksten, sker på baggrund af nogle få problemer, der desværre ikke videreuddybes af medarbejderen ved kommunen. 15

16 Ved bevarende lokalplaner benytter kommunen desuden stilblade og en større detaljeringsgrad, og generelt skal det nævnes, at Favrskov Kommunes lokalplaner altid er nøje afstemt efter det konkrete område. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Favrskov Kommune udtrykt, at der har fundet nogle få klagesager omkring genskin sted i kommunen, og at disse har været mellem naboer. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i alle nye lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn, men også af arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til at regulere genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer og glansværdi xx i lokalplaner Benytter sig af stilblade i bevarende lokalplaner Oplevet få klagesager mellem naboer Helsingør Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Helsingør Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Helsingør Kommune har benyttet sig af forbud mod skinnende tage i lokalplaner siden 1977, men det betyder dog ikke, at bestemmelsen findes i samtlige af kommunens lokalplaner. Forbuddet er lavet på baggrund af nabohensyn, samt på baggrund af arkitektoniske hensyn i de bevarende lokalplaner. Desuden uddybes det, at Helsingør Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Helsingør Kommune ser blanke og reflekterende materialer som alle materialer, der skinner (glaserede tegl, zink med videre). De tager altså alle materialer, der kan være skyld i genskinsgener, lige seriøst. Yderligere tilføjer kommunen, at bestemmelserne omkring de forskellige blanke og reflekterende tagmaterialer over tid er blevet uddybet, så bestemmelsen i de nye lokalplaner lyder anderledes og mere detaljeret end den, der har stået i de gamle lokalplaner fra Helsingør Kommune anvender endnu ikke genskinsredskaber, men overvejer det på nuværende tidspunkt. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Helsingør Kommune udtrykt, at kommunen har oplevet, at en nabo har klaget til Naturklagenævnet over genskin fra et sortglaseret tegltag, som Helsingør Kommune havde givet tilladelse til. Naboen vandt sagen, da der i lokalplanen stod, at der ikke må anvendes blanke og reflekterende materialer. I Naturklagenævnets afgørelse stod der, at sortglaseret tegl var i strid med den lokalplan, der gjaldt for området. Helsingør Kommune fik sagen retur til lovliggørelse, hvor den enten skulle køre en dispensationssag eller få fjernet taget. Helsingør Kommune valgte at køre en dispensationssag. Desuden uddyber medarbejderen ved Helsingør Kommune, at der muligvis vil komme klager over glaseret tegl i fremtiden, men forhåbentlig ikke i de områder, hvor de har lokalplaner, der forhindrer de reflekterende materialer. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i lokalplaner siden 1977 Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn 16

17 Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer i lokalplaner i dag, men udtrykket er blevet uddybet siden 1977 Benytter sig ikke af genskinsredskaber, men overvejer det i fremtiden Oplevet én enkelt klagesag, men forventer flere Horsens Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Horsens Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Horsens Kommune benytter sig af forbud mod glaserede/blanke tagsten i de fleste lokalplaner. Forbuddet er lavet på baggrund af både arkitektoniske hensyn og af nabohensyn. Desuden uddybes det, at Horsens Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsproblematikken. Kommunen mener at have skrevet sig ud af genskinsgenerne i de nye lokalplaner ved at lave et forbud mod alle blanke og reflekterende overflader. Endvidere uddyber Horsens Kommune, at de på nuværende tidspunkt forsøger sig med glansskala som redskab til løsning af genskinsproblematikken. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Horsens Kommune ikke oplevet nogen. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i de fleste lokalplaner Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket blanke og reflekterende overflader Benytter sig af glansskala (forsøger på det) Ikke oplevet klagesager Randers Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Randers Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Randers Kommune benytter sig af forbud mod stærkt reflekterende bygningsdele i lokalplaner. Denne bestemmelse har i praksis altid været der og eksisterer primært for at forebygge nabogener. Desuden uddybes det, at Randers Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsproblematikken. Randers Kommune nævner, at de ikke benytter sig af genskinsredskaber, på nær i bestemte bevarende lokalplaner. Generelt udtrykker Randers Kommune dog, at de skal have kigget nærmere på deres bestemmelser i kommende lokalplaner vedrørende tagmaterialer. Dette er blandt andet, fordi, som de udtrykker, der er kommet mange nye tagprodukter som eksempelvis engoberede tagsten, som er lidt en mellemting (også med hensyn til genskin) imellem glaseret tegl og ikke-glaseret tegl. Der har i nogle af Randers Kommunes nyere parcelhusområder været tvivl og usikkerhed netop omkring de engoberede tagsten. 17

18 Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Randers Kommune udtrykt, at hun personligt ikke kender til genskinssager i kommunen, men at det er muligt, at der har været nogle. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i alle lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket stærkt reflekterende bygningsmaterialer Benytter sig kun af genskinsredskaber i bestemte bevarende lokalplaner Ikke oplevet klagesager efter medarbejderes kendskab Ringkøbing-Skjern Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Ringkøbing-Skjern Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter sig af et forbud mod skinnende tage i nogle lokalplaner i kommunen, men har altså ikke lavet en generelt forbud i alle deres lokalplaner. Generelt er det sådan at det i hvert enkelt tilfælde bliver vurderet. For at uddybe dette udtaler Ringkøbing-Skjern Kommune, at der er stor forskel på om de planlægger for et nyt boligområde inde i en af deres større byer eller i en mindre landsby. Hertil har medarbejderen ved kommunen tilføjet et eksempel fra en af deres landsbylokalplaner: 6.3. Reflekterende tage: Tage må ikke etableres med blanke og reflekterende materialer, dog må der opsættes solfangere og solceller. Glansværdien må maksimalt være 30 og refleksionsværdien maksimalt 2,5. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke må anvendes reflekterende glaserede tegltagsten. Ringkøbing-Skjern Kommune benytter sig ikke af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Endvidere uddyber Ringkøbing-Skjern Kommune, at de på nuværende tidspunkt anvender en glansskala, hvor de angiver en maksimal refleksionsværdi og glansværdi til regulering af genskinsgener. Medarbejderen fra Ringkøbing-Skjern Kommune udtaler ligeledes, at hun er klar over, at genskin og glaserede tegltage ikke kan ligestilles, da der findes mange forskellige blanke overflader, der ikke alle er glaserede. Med hensyn til klagesager har medarbejderen ved Ringkøbing-Skjern Kommune udtrykt, at hun ikke ved, om der har fundet nogle sager sted i kommunen. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i nogle lokalplaner Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykkene blanke og reflekterende materialer og glansværdi XX og refleksionsværdi XX samt reflekterende glaserede tegltagsten Benytter sig af glansskala Ikke oplevet klagesager efter medarbejderens kendskab 18

19 Thisted Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Thisted Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Thisted Kommune benytter sig af forbud mod skinnende tage i en lang række af nyere lokalplaner i kommunen, men der er altså ikke taget hensyn til problematikken i alle eksisterende planer. Forbuddet indføres primært af naboretlige og arkitektoniske hensyn. Desuden uddybes det, at Thisted Kommune ikke har benyttet sig af temalokalplaner til at regulere genskinsgenerne. Thisted Kommune uddyber, at den i de lokalplaner, hvor der er taget stilling til genskinsgenerne, skriver, at følgende materialer skal anvendes: Ikke skinnende eller reflekterende materialer. [Bilag G, citat: Thisted Kommune] Endvidere nævner Thisted Kommune, at de ikke benytter sig af genskinsredskaber på nær en række stilblade ad pædagogisk vej - som skal lede bygherren på sporet af, hvilke materialer der er mest korrekte i et område. At Thisted Kommune ikke anvender genskindredskaber, er først og fremmest fordi, at kommunen endnu ikke har været ude for nogen former for problemer med genskinsgener og derfor endnu ikke har overvejet procedure med hensyn til genskinsgener. Thisted Kommune har altså endnu ikke oplevet eller behandlet klagesager. Medarbejderen ved kommunen tilføjer dog, at denne type sager angivelig vil komme, da glaserede tage er populære. Desuden uddybes det, at det ikke altid kommer til kommunens kendskab, når der udskiftes et tag, der ikke kræver byggetilladelse. Forbud mod blanke og reflekterende materialer i en lang række af nyere lokalplaner Forbud mod genskin primært på baggrund af nabohensyn og arkitektoniske hensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner til regulering af genskin Brug af udtrykket ikke skinnende eller reflekterende materialer Benytter sig af stilblade i bevarende lokalplaner Ikke oplevet klagesager, men forventer nogle i fremtiden Århus Kommune Dette afsnit er skrevet ud fra det svar på spørgeskemaet, som Århus Kommune har tilsendt gruppen. Kommunens svar findes i bilag G. Århus Kommune bekræfter udsagnet fra artiklen fra Boligejernes Videnscenter, om at der laver forbud mod blanke og reflekterende tagmaterialer i alle nye lokalplaner. Forbuddet er lavet for at undgå gener fra naboer. Århus Kommune uddyber endvidere, at det tidligere har været diskuteret at lave temalokalplaner, men er opgivet, da det ville være uoverskueligt og formentligt ulovligt at lave en lokalplan med alene bestemmelsen om ikke at måtte anvende reflekterende tagmaterialer. Århus Kommune skriver følgende regulering i dens lokalplaner: 19

20 Blanke og reflekterende tagmaterialer, herunder anlæg til indvinding af solenergi, må på grund af gener for omgivelserne ikke anvendes. På mindre bygningsværker såsom carporte, garager, udhuse og lignende, er det tilladt at benytte sådanne materialer, såfremt de er inddækket på en sådan måde, at de ikke er til gene for omgivelserne. Endvidere er det tilladt at benytte glasmaterialer på drivhuse og lignende. [Bilag G, citat: Århus Kommune] Århus Kommune har desuden heller ikke benyttet sig af redskaber som glansskala med videre til at regulere genskinsgener, hvilket fremgår af ovenstående citat. Kommunen udtrykker endvidere ikke et ønske om at benytte sig af det i fremtiden. Forbud mod reflekterende materialer i alle nye lokalplaner Forbud mod genskin på baggrund af nabohensyn Benytter sig ikke af temalokalplaner for at løse genskinsproblematikken Brug af udtrykket blanke og reflekterende tagmaterialer i lokalplaner Benytter sig ikke af genskinsredskaber, og forventer det heller ikke i fremtiden Ikke oplevet klagesager 20

21 Afrunding af kommunernes svar For at forenkle kommunernes svar er svarene blevet opstillet i et skema. Kommunerne er opstillet i rækken øverst i skemaet, mens kategorierne, opstillet i venstre bjælke af skemaet, er taget ud fra de fremhævede punkter under hver af kommunernes svar. Krydserne angiver, om kommunen opfylder kategorien. Favrskov Kommune Helsingør Kommune Horsens Kommune Randers Kommune Ringkø- bing- Skjern Kommune Thisted Kommune Århus Kommune Forbud mod reflekterende materialer X X X X X X X Forbud mod genskin på grund af Nabohensyn X X X X X X Forbud mod genskin på baggrund af arkitekttoniske hensyn X X X X Benytter sig af temalokalplaner til regulering af genskinsproblemer Skriver blanke og reflekterende materialer el. lign. Benytter glansskala (medregnet som forsøg eller i bevarende lokalplaner) X X X X X X X X X X X Benytter sig af Stilblade i bevarende lokalplaner X X X Har oplevet klagesager i kommunen X X Forventer klagesager i kommunen i fremtiden X X Tabel 1 - Oversigt over kommunernes besvarelser 21

22 Det ses altså ud af kommunernes svar og det opsummerende skema, at kommunerne ret enstemmigt benytter sig af forbud mod genskin i lokalplaner, og at dette primært er på baggrund af nabohensyn, hvilket viser, at kommunerne er klare over, at problematikken eksisterer. Endvidere nævner kommunerne samstemmigt, at ingen benytter sig ideen med at regulere genskinsproblematikken i temalokalplaner, og hertil tilføjer Århus Kommune, at de ikke er helt sikre på, om det overhovedet er lovligt. Kommunerne benytter sig yderligere af forskellige udtryk i deres lokalplaner, der alle sammen er til for at regulere genskinsproblematikken. Denne forskelligartethed i betegnelsen af genskinnende materialer viser, at kommunerne måske ikke entydigt har formuleret bestemmelsen i lokalplanen, og at der ved denne kan rejses tvivl. De fleste kommuner anvender udtrykket blanke og reflekterende materialer, dog med nogle tilføjelser fra nogle af kommunerne. Enkelte af kommunerne benytter sig ligeledes af genskinsredskaber i form af glansskala og stilblade. De kommuner, der nævner, at de benytter sig af glansskala, siger ikke yderligere noget om, hvorvidt der kun eksisterer én glansskala, hvilket igen ikke virker entydigt bestemt. Dog nævner Favrskov Kommune, at de benytter sig af DIN Et andet redskab som stilblade til bevarende lokalplaner benyttes endvidere kun af to kommuner. Stilblade giver mulighed for en høj detaljeringsgrad omkring bebyggelsens arkitektoniske fremtræden. Helsingør Kommune udtaler, at de godt selv er klar over, at bestemmelserne omkring genskinsgener i deres lokalplaner måske ikke helt holder, og at der derfor ønskes set nærmere på disse i fremtiden. Thisted Kommune mener derimod, at de ikke vil gøre brug af genskinsredskaber, inden de kan se, hvor stort problemets omfang egentlig er, men de forventer dog, at der vil komme genskinsager i fremtiden. Randers Kommune nævner, at den vil kigge nærmere på sine bestemmelser omkring tagmaterialer i forhold til genskinsgener, hvilket igen tyder på, at det er svært at regulere forholdet entydigt. De kommuner, der har haft klagesager, virker meget indforstået med problematikken og ønsker ligeledes at få styr på genskinsgenerne. De kommuner, der endnu ikke har haft sager, er af forskelligartet mening omkring genskinsgener. Nogle af kommunerne mener ikke, det er noget problem, mens andre forventer, at problemet vil blive større i fremtiden og ønsker allerede nu at kigge på en forebyggelse af problematikken Problemopsummering Dette afsnit har til formål at summere op på foranalysen, 2. Problemfastlæggelse. Det vil sige, at der i afsnittet samles op på den foreløbige problemformulering, således at der kan udarbejdes en endelig problemformulering for projektet. Afsnittet fremhæver de væsentligste aspekter, kommentarer og dele fra foranalysen, således at der inden den endelige problemformulering er opsamlet og klarlagt for de væsentligste elementer, som bør tænkes ind i problemformuleringen og det efterfølgende arbejde. Igennem 2. Problemfastlæggelse er der set på såvel den første interesse og undren for projektemnet som aktualiteten og omfanget af reguleringen af genskinsgener. Ud fra interessen og den første undren blev opstillet en foreløbig problemformulering, som satte spørgsmål ved den naboretlige og offentligretlige rolle i forbindelse med genskinsgener. Herefter blev set på aktualitet og omfanget af genskinsgenerne, hvor det blandt andet blev drøftet ud fra en politisk vinkel, om genskinsgener bør reguleres, og ud fra et juridisk synspunkt, om der kan reguleres. 22

23 Ser vi på, hvad der er opstået af spørgsmål og pointer igennem foranalysen fra den foreløbige problemformulering, ses først og fremmest Lene Dokkedals belysning af, at der i Aalborg Kommune ikke laves regulering af gener fra genskin og heller ikke ønskes det. Således lader kommunen det være op til dommeren at træffe afgørelse efter de naboretlige grundsætninger, hvis der skulle opstå genskinssager. Omvendt forholder det sig både i Gentofte Kommune og i Thisted Kommune, hvor der er interesse i netop at finde en løsning på genskinsgenerne igennem lokalplanlægningen, men at der dog her tøves med at regulere, så længe der ikke er klarhed over problemets omfang og interesse fra kommunens borgere. Ud fra artiklen opstår desuden en videre drøftelse af den foreløbige problemformulering. Det vil med andre ord sige en drøftelse af den offentligretlige regulering igennem lokalplanlægningen, som regulerer fremadrettet, altså før problemet opstår, og de naboretlige regler, der anvendes, efter at problemet er opstået. Endvidere eksemplificeret af Lystrup-sagen opstår der et spørgsmål om, hvordan alle offentligretlige regler kan overholdes, og en ejer af fast ejendom alligevel kan blive dømt til at nedrive sit tag. Yderligere ønskes det undersøgt, om der gennem lokalplanregulering kan undgås sager som denne. Det udledes ligeledes af artiklen i Gentofte Lokalavis, at regulering af genskinsgener gennem den offentlige ret giver ejeren af fast ejendom mindre råderet over vedkommendes egen ejendom. Omvendt forholder det sig for undladelse af regulering af genskinsgener, som giver ejeren større disposition over sin faste ejendom ved en regulering af genskinsgener gennem de naboretlige regler, hvis der skulle opstå nabogener. Dette bringer os videre til undersøgelsen af, hvorvidt kommunerne inddrager regulering af genskinsgener i deres lokalplanlægning. Generelt i de inddragede kommuner er der lavet et forbud mod reflekterende materialer på baggrund af nabohensyn i alle nye lokalplaner, nogle som Helsingør Kommune siden 1977 og andre blot inden for de seneste par år. Spørgeundersøgelsen havde endvidere fokus på midler til at regulere genskinsgener, heraf sås på, hvorvidt der bliver benyttet eksempelvis glansskala, bevarende lokalplaner eller temalokalplaner som mulige løsningsmidler. Mere end halvdelen af kommunerne benytter sig af glansskala, kun to kommuner benytter sig af bevarende lokalplaner, mens temalokalplaner ikke bliver benyttet af kommunerne. Dette medfører en interesse for, hvorvidt og hvordan det er muligt lovligt at regulere genskinsgener gennem lokalplanlægningen og heraf, hvilke muligheder og begrænsninger der her findes for kommunerne. Gruppens interesse markeres dertil ved, at Århus Kommune i deres svar skriver, at de har opgivet at lave temalokalplaner, med alene bestemmelsen om ikke at anvende reflekterende materialer, da det ville være uoverskueligt og formentlig ulovligt. Dette får gruppen til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er lovligt at regulere genskinsgener gennem lokalplanlægningen. Af foranalysen opstår i sidste ende interessen for spørgsmålet om, hvorvidt der i lokalplaner kan reguleres entydigt i forhold til genskinsgener, således at ejeren af fast ejendom ikke kan misforstå bestemmelserne, der regulerer disse. Yderlige ønskes det undersøgt, hvorvidt forvaltningen, som administrerer lokalplanen, kan lave en entydig bestemmelse, der sikrer en administration af denne uden tvivlsspørgsmål. I kommunernes svar er der generelt anvendt udtrykket blanke og reflekterende materialer. Favrskov Kommune uddyber bestemmelsen med herunder glaserede tagsten med glansværdien xx, testet i henhold til DIN67530, mens Ringkøbing-Skjern Kommune skriver glansværdi på max. 30. Således opstår interessen om, hvornår og hvordan en bestemmelse omkring genskinsgener er vandtæt, hvis det skulle komme til en Naturklagenævnsafgørelse. Helsingør Kommune beskriver netop en interessevækkende sag, hvor kommunen havde givet en lokalplanstridigtilladelse til et sorglaseret tegltag. Naboen klagede til 23

24 Naturklagenævnet over kommunens tilladelse og vandt. At kommunerne bruger begreber som DIN67530 og glansværdi på max. 30, fremkalder også en indskydelse omkring de tekniske aspekter i forhold til at kunne regulere entydig over for den enkelte ejer af fast ejendom. Randers Kommune udtaler her, at de skal have set nærmere på deres lokalplanbestemmelser, da der er kommet mange nye tagprodukter som eksempelvis engoberede tagsten. I kommunen har der netop været usikkerhed omkring tegltagene i nyere parcelhusområder. Således ses det, at det er selve genskinnet, som er essensen, og altså ikke materialerne med videre, som har fokusset. Hertil ses yderligere, at Ringkøbing-Skjern Kommune i deres svar skriver, at der findes mange forskellige blanke overflader, der ikke er glaserede, og at genskin og glaserede tage derfor ikke kan ligestilles. 24

25 3. Problemformulering Det er målet for dette kapitel at opstille den endelige og anvendelige problemformulering på baggrund af foranalysen. Således viderearbejdes der med den foreløbige problemformulering, som tog udgangspunkt i Lystrup-sagen, og som er opstillet i afsnittet Foreløbig problemformulering. Andet afsnit af foranalysen, 2.2 Aktualisering af ide, gav os en viden, ikke mindst om hvor aktuelt problemet er, men endvidere kommunernes lokalplanlægningsgrad på området og samtidig et indblik i kommunernes tanker omkring genskinsgener. Foranalysen lukker altså op for en lang række af interesser og flere undren med udspring i artiklen fra Boligejernes Videnscenter omkring genskinsgener i Lystrup-sagen. Dette betyder dog ikke, at vi som projektgruppe kan behandle dem alle, da projektrapporten heraf vil blive alt for omfangsrig. Derfor ses der nærmere på Studievejledning for 7. semester 2010 s formål: At sætte de studerende i stand til at gennemføre relevante analyser af de hensyn, interesser, rettigheder og pligter af juridisk og/eller økonomisk karakter, der knytter sig til fast ejendoms anvendelse, regulering og registrering. [Studievejledningen, 2010] Der samles op på foranalysen ud fra den foreløbige problemformulering og Studievejledningens formål for på den måde at opstille en operationel problemformulering. Da Lystrup-sagen er projektideen, er denne derfor udgangspunktet, når den endelige problemformulering skal opstilles. Lystrup-sagen er afgjort udelukkende ud fra de naboretlige grundsætninger, og vi ønsker derfor at undersøge disse for at belyse om den afgørelse, der er faldet i Lystrup-sagen, har været forventelig og korrekt i forhold til, hvad de naboretlige regler siger. Yderligere nævntes det igennem foranalysen, at en række af de interviewede kommuner ønsker at regulere genskinsgenerne gennem lokalplanlægningen. Vi ønsker derfor at se på, hvordan problematikken omkring genskinsgener kan forebygges, og om kommunernes måde at gribe problematikken an på er lovlig og korrekt. Ud fra dette ønsker gruppen desuden at undersøge, om der er mulighed for at finde en entydig løsning gennem lokalplanlægningen, der udelukker genskinsgener, så der ikke opstår sager som i Lystrup. Dette gøres dels på baggrund af, at det fremgår af enkelte af kommunernes svar, at der har været problemer med en entydig definition og formulering af forbuddet af genskinsgener i lokalplanlægningen. Dels at det er vigtigt som ejer af fast ejendom at kunne forstå en klar og tydelig bestemmelse i en lokalplan, så genskinsgener mellem naboer undgås. Med udgangspunkt i dette, lyder problemformuleringen derfor som følger: Hvordan håndteres genskinsgener både før og efter, at de er opstået? Til undersøgelse og besvarelse af den opstillede problemformulering opstilles to underspørgsmål, der ligeledes repræsenterer de to delanalyser, der vil foretages igennem rapporten. De opstillede underspørgsmål er følgende: 25

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 07-04-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 07-04-2016 17:00 1 (Åben) Lokalplan 376 for Hellerupvej

Læs mere

Byggelovsdag 2007 Partshøring efter forvaltningsloven

Byggelovsdag 2007 Partshøring efter forvaltningsloven Byggelovsdag 2007 Partshøring efter forvaltningsloven Tirsdag den 27. november 2007 Advokat Henriette Soja E-mail: HSO@horten.dk Side 1 De bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR07 BR95 og BRS98 bliver

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by På borgermødet den 29. oktober 15 udfyldte deltagerne et spørgeskema. Spørgeskemaet har derudover

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 04-08-2013 Skanderborg Kommune Byggesagsafdelingen Knudsvej 34 8680 Ry Mail: byggesag@skanderborg.dk HØRINGSSVAR: Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 1. Indledning: På vegne af

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. juni 2015 J.nr.: NMK-33-02996 Ref.: CANEL AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes byggetilladelse af 11. februar 2015

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit 27-08-2014 Malene Stentoft Sørensen Direkte: 7257 7365 Mail: mss@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.02.05-G00-2-13 Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan 18-001, Sommerhusområde, Rødhus Klit Forslag

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger:

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger: Resumé: Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke, at der er noget, der sandsynliggør, at en nærmere undersøgelse af en sag vedrørende kommunens tilsyn med en fritidshaveforening vil

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune

AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-33-02485 Ref.: MJE AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET 29. juni 2005 J.nr.: 03-33/200-0270 MIL Afgørelse i sagen om påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede keramiktagsten på en ejendom i Frederikssund Kommune Frederikssund

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Grundejerforeningen Helletofte Strand

Grundejerforeningen Helletofte Strand Grundejerforeningen Helletofte Strand Regelsæt til administration af påtaleretten på Helletoftestrand Vedtaget på Generalforsamlingen den 30. juli 2011 Retningslinjer I det følgende omtales de 4 hyppigste

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen Grønnegangen 42, 3070 Snekkersten

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen Grønnegangen 42, 3070 Snekkersten Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. august 2013 J.nr.: NMK-33-01800 Ref.: HO AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Att.: Ole Eriksen Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10891 - 13 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Landzonetilladelsen meddeles i henhold til planlovens 35. Se landzonetilladelsens vilkår på side 2.

Landzonetilladelsen meddeles i henhold til planlovens 35. Se landzonetilladelsens vilkår på side 2. Inger og Jan Henningsen ingerskoedt@gmail.com Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). Janne Wollesen art@janne-wollesen.com Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk 09-03-2015

Læs mere

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd: Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/12960-13 Side 1/6 Klage over placering af lystmast på den private fællesvej Fælledfold, København Vejdirektoratet

Læs mere

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg. Principielle retningslinjer for opsætning af solfangere/celleanlæg Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002

Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Tegnestuen JS sparsing@post8.tele.dk Att.: John Sparsing Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

Vi har behandlet din ansøgning om opførelse af et helårshus på din ejendom beliggende i Biltris.

Vi har behandlet din ansøgning om opførelse af et helårshus på din ejendom beliggende i Biltris. Jesper Hofmann Dall Gershøjgårdsvej 5 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven

Landzonetilladelse Dispensation fra lokalplan Planloven Ove Lambert Larsen Mosevej 11 Kyndeløse 4070 Kirke-Hyllinge Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering for ejendommen, Sylager 5, 2970 Hørsholm

AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering for ejendommen, Sylager 5, 2970 Hørsholm Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-00865 Ref.: HO AFGØRELSE i sag om Rudersdal Kommunes afgørelse om dispensation til terrænregulering

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune.

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. august 2014 J.nr.: NMK-33-02167 Ref.: lismb-nmkn AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer

Læs mere

Udnyttelse af landzonetilladelsen Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb (Planlovens 60, stk. 4).

Udnyttelse af landzonetilladelsen Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb (Planlovens 60, stk. 4). Camilla Berntsen camilla-berntsen@hotmail.com Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet terrasse på Sydkajen 1A og 1B er umiddelbart tilladt efter områdets lokalplan

AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet terrasse på Sydkajen 1A og 1B er umiddelbart tilladt efter områdets lokalplan Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. december 2014 J.nr.: NMK-33-02535 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune

22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI. Delafgørelse i sagen om regionplantillæg nr. 36 Varehus i Horsens i Horsens Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 22. september 2005 J.nr.: 03-33/600-0150 SNI Delafgørelse i

Læs mere

Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle i Ulfborg.

Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle i Ulfborg. Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 11. november 2009 J.nr. NKN-31-01632 marma Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag).

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag). AO 1 Anders Andersen ansøgte den 9. februar 2011 Storby Kommune om dispensation fra den for området gældende lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 1, således at han kunne opføre en mindre tilbygning til sit

Læs mere

Referat fra borgermøde den 29. oktober 2015 Sommerhusområdet vest for Vellerup by

Referat fra borgermøde den 29. oktober 2015 Sommerhusområdet vest for Vellerup by Referat fra borgermøde den 29. oktober 2015 Sommerhusområdet vest for Vellerup by Program for borgermødet 1. Velkommen ved Tina Tving Stauning. 2. Hvad er en lokalplan? Hvorfor en ny lokalplan? Og hvordan

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve.

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Helge Kamp og Jørn Dam Hvidovrevej 104 A 2650 Hvidovre Sagen omhandler spørgsmålet, om de indklagede som følge af de

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere