københavns GADS FORLAG
|
|
- Andreas Arthur Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG
2 Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter.
3 Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar Jens Ole Christensen Michael H. Clemmesen Ole L. Frantzen Michelle L. Hjortgaard Martin Jespersen Anders Thorkilsen Under redaktion af Martin Jespersen og Jens Ole Christensen GADS FORLAG & STATenS FORSvARSHiSTORiSke MUSeUM
4 Indhold Forord... 4 København i krig. Før Stormen på københavn københavns bombardement københavns bombardement Det befæstede københavn københavns Fæstning nye befæstningsideer Fra Englandskrigene til De Slesvigske Krige Slesvigske krig Danmarks fæstningsforsvar københavns Søbefæstning Slesvigske krig Den artilleriteknologiske revolution Fra idé til virkelighed Genrejsning efter katastrofen en 3. Slesvigske krig? i Tysklands skygge kampen mellem Højre og venstre Fæstningsforsvar, felthær eller folkevæbning? Kan Danmark forsvares? nybefæstning af københavn? Fæstningskrig og belejringskunst At falde med ære Forsvar af Sjælland og Fyn? Forsvar af Sjælland, Fyn og Jylland? Sjælland er Danmarks naturlige fæstning! Befæstning på prøve Befæstningstilhængerne vinder terræn Forsvarsplanen af Jesper Bahnson Forsvarssagen og visnepolitikken Feltbefæstning af københavn? Københavns Befæstning på vej Regeringens forsvarsforslag Befæstningens svage punkter Det splittede venstre Højres samling Regeringens forsvarsforslag Fæstningsbyggeri og forfatningskamp Den tyske krigsplanlægning mod Danmark Provisorieårene Det første spadestik Regeringens forsvarsforslag Mellem feltbefæstning og permanente anlæg en passende afslutning?
5 Befæstningens belgiske forbilleder e. J. Sommerfeldt Danmarks største arbejdsplads Forliget Den færdige Københavns Befæstning? vestfronten nordvestfronten nordfronten Hullet i nordfronten Søfronten Sydfronten Fæstningsbyen Udbygning eller nedlæggelse? Ændret tysk krigsplanlægning Den flydende Defension Systemskiftet Neutralitet som mål eller middel? eksistensforsvar eller neutralitetsforsvar? Landbefæstning eller flådestøttepunkt? Forsvar mod overrumpling et regeringsskifte med lange eftervirkninger J. C. Christensen Forsvarskommissionens betænkning De neergaardske stillinger Grumset kompromis om forsvaret Forsvarsordningen af Udbygningen af søbefæstning og kystforsvar Overrumplingsberedskab på Søbefæstningen 194 Mellem kriser og krig Oluf Schouboe et forsvar uden københavns Landbefæstning. 198 Hærens samling på Sjælland Flådeøvelserne i efteråret Søminespærringerne Bestemmelserne for en belejringstilstand kyst- og fæstningsartilleriet Den armerede Befæstning under verdenskrigen krigsførelsens udvikling Sikringsstyrken og sømineudlægningen Dansk neutralitetspolitik Fornyet forsvarsstrid e 13-affæren Forsvarsplaner og kommandoforhold Forceret udbygning af Søbefæstningen Flåden og forsvaret af københavn
6 Armeringen af københavns Landbefæstning Hullet i nordfronten lukkes Fremskudte stillinger? Tunestillingen Sydamagerstillingen Mellemstillingen De frivillige korps Den tyske trussel mod København københavns luftforsvar tager form Byen og krigen Under særlige omstændigheder Befæstningen på dens højdepunkt i Befæstningens nedlæggelse i dag 286 krigsafslutning og usikker fred Mellem verdenskrig og Påskekrise Hjemsendelsen af sikringsstyrken nedlæggelsen af københavns Befæstning kystforsvaret københavns Luftværnsartilleriforsvar Københavns Befæstning som kulturarv Fra overlevelse til oplevelse Københavns Befæstning set på afstand 311 Litteratur Billeder Register
7
8 10 kolumnetitel
9 kolumnetitel 11
10
11 Fæstningsbyggeri og forfatningskamp Danmark blev i 1880 erne for alvor en småstat i skyggen af Tyskland. Det Tyske Kejserriges forhold til de øvrige stormagter var derfor fortsat af afgørende betydning for Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og den storpolitiske udvikling satte sit præg på spørgsmålet om Københavns befæstning. Det centrale element i den tyske stabilitetspolitik i 1880 erne var fortsat at holde modsætningsforholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn under kontrol. I 1881 var det lykkedes den tyske kansler Bismarck at geninddrage Rusland i Trekejserforbundet med Østrig-Ungarn. I Trekejserforbundet var de tre kejserdømmer forpligtet til neutralitet, hvis et af de andre lande skulle komme i krig med lande uden for kredsen. Det kunne f.eks. blive aktuelt, hvis en af de tilbagevendende kolonikriser mellem Storbritannien og Rusland skulle udvikle sig til krig. Forholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn var imidlertid vedvarende så modsætningsfyldt, at det krævede dygtigt og energisk diplomati fra tysk side at holde forbundet i live. For Tyskland var det imidlertid væsentligt at opretholde samarbejdet, så man undgik, at Rusland nærmede sig Frankrig. Også andre forhold gjorde Bismarcks projekt vanskeligt. De sidste tredive år af 1800-tallet var nyimperialismens epoke, og bl.a. borgerne i de store Nordsøhavnebyer pressede på, for at også Tyskland skulle deltage i den intensiverede > Kastrupfort. Fortet er et yndet udflugtssted. Fotograf Peter Lassen. fæstningsbyggeri og forfatningskamp 103
12 104 kolumnetitel
13 kolumnetitel 105
14 jagt på oversøiske kolonier, som allerede skabte gnidninger mellem de andre stormagter. i midten af 1880 erne gav Bismarck efter for presset, og Tyskland skaffede sig de første kolonier i såvel Afrika som i Stillehavsområdet. i 1888 blev vilhelm 2. tysk kejser. Han var grundlæggende uenig i Bismarcks diskrete udenrigspolitiske linje og ønskede en mere energisk politik over for omverdenen. Halvandet år efter gik kansleren af. Den periodiske fornyelse af samarbejdet med Rusland, som skulle være sket samme år, fandt ikke sted. Udenrigsministeriets ledende embedsmand, Friedrich von Holstein, betragtede en fremtidig krig mod Rusland som uomgængelig og så dermed ingen grund til at fortsætte samarbejdet. Derefter indledtes hurtigt en udvikling hen mod et fransk-russisk samarbejde, der formelt blev indgået med underskrivelsen af en hemmelig militærkonvention i begyndelsen af På det tidspunkt havde Frankrig og Rusland imidlertid allerede med højtprofilerede, gensidige flådebesøg vist, at det samarbejde, der markerede afslutningen af Bismarcks system, nu var en realitet. Vilhelm 2., tysk kejser Vilhelm 2. ønskede en mere energisk udenrigspolitik end Bismarck, der derfor gik af som kansler i Den tyske krigsplanlægning mod Danmark Danmark lå centralt placeret på søvejen mellem Frankrig og Rusland, og det dansk-tyske forhold var køligt. Den danske offentlighed havde langtfra affundet sig med tabet af nordslesvig, og den hårde tyske kurs her skabte stærk dansk modvilje. Der var i Berlin som følge heraf udpræget mistro til dansk neutralitetsvilje og -evne. At ledende kredse i Danmark stadig så Tyskland som den naturlige fjende blev markeret af landets krigsminister, Jesper Bahnson, i en tale i 1887, hvor han understregede, at den befæstning af københavn, man nu var gået i gang med at opføre, var et nødvendigt forsvar mod Tyskland. Den kritiske udvikling for Danmark blev yderligere næret af tidens fore- 106 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
15 Alfred von Tirpitz. Som stabschef for den tyske flådes overkommando fra 1892 og statssekretær i Marineministeriet fik Tirpitz også indflydelse på den tyske krigsplanlægning mod Danmark. stillinger om sømagt. i 1890 præsenterede den amerikanske søofficer Alfred Thayer Mahan i sin bog The influence of Sea Power upon History en overbevisende analyse af den britiske flådes udvikling. Den knyttede udviklingen af stormagters sømagt direkte sammen med opbygningen af en stærk krigsflåde og erhvervelsen af kolonier. kejser vilhelm var let at overbevise. Og i 1891 fandt han i Alfred von Tirpitz en søofficer, der var nået til samme konklusion. i begyndelsen af 1892 blev Tirpitz stabschef i den tyske flådes overkommando, og han kom i de følgende år til at lede opbygningen af den flåde, der både skulle sikre og symbolisere Tysklands kolonirige. fæstningsbyggeri og forfatningskamp 107
16 På baggrund af den svigtende tillid til Danmarks neutralitet og den kommende tyske flådes behov for at sætte sig på forbindelsen mellem Frankrig og Rusland i de danske stræder var det naturligt, at officerer fra den tyske flåde og hær straks efter Tirpitz tiltræden indledte en krigsplanlægning mod Danmark, hvis første skridt var en fælles detailrekognoscering samme sommer af den da snart færdigbyggede københavns Befæstning og i øvrigt af mulighederne for operationer mod Sjælland. Rekognoscenterne opdagede dels, at den færdige befæstning ville have sine svage steder, dels at dens grundlæggende svaghed var, at den var så stor, at den krævede hele den danske hær som besætning. Det blev derfor konkluderet, at den bedste vej til en let erobring var en afskæring af mobiliseringen og dermed bemandingen af Befæstningen, samtidig med at københavn meget tidligt, helst før et krigsudbrud i stormagtskrigen, udsattes for en kupagtig overrumpling. Provisorieårene i Danmark var den i forvejen betændte indenrigspolitiske konflikt mellem regeringen og oppositionen eskaleret yderligere. efter at Højre i foråret 1885 havde sendt Rigsdagen hjem og indledt det omstridte befæstningsbyggeri mod Folketingets venstreflertals vilje, var stemningen efterhånden meget spændt. De mest yderliggående venstregrupperinger forsøgte at tage kontrol med flere af de skytteforeninger, der i pagt med folkevæbningstanken var blevet grundlagt i årene efter krigen 1864, og rettede med en opfordring til skytterne om at slå riffelring om forfatningen en slet skjul trussel mod regeringen. Højre slog igen med en skærpet våbenlovgivning, der ramte skytteforeningerne, og forfulgte sine politiske modstandere ved domstolene. Da estrup i oktober 1885 blev udsat for et fejlslagent attentat, der i øvrigt ikke havde forbindelse til 108 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
17 venstre, benyttede Højre anledningen til at oprette et i forvejen forberedt gendarmeri. Det krigsministerielle gendarmkorps, i folkemunde kaldet De blå, var en militært bevæbnet politistyrke, der skulle nedkæmpe uro og optøjer, hvis situationen spidsede yderligere til. Officielt var begrundelsen for ikke at anvende hæren til opretholdelse af statens indre sikkerhed, at det ville forstyrre de værnepligtiges uddannelse. Reelt har det antagelig spillet lige så meget ind, at de Blå gendarmer på alleen til Sorgenfri Slot i kolumnetitel 109
18 I slutningen af marts 1886 blev det første spadestik til Københavns Landbefæstning taget på Garderhøjfortet. Billedet af fæstningsarbejderne er taget fra fortgravens sydvestlige hjørne mod fortets hovedport. Sporet i forgrunden er et entreprenørspor til bortskafning af jord. langtidshvervede professionelle gendarmer blev skønnet mere pålidelige end de værnepligtige menige. Det kom dog aldrig så vidt, at gendarmerne blev indsat mod alvorlige politiske uroligheder. korpset blev ikke desto mindre forhadt på linje med københavns Befæstning som et symbol på den voldsomste indenrigspolitiske konfrontation i den moderne danmarkshistorie. Det første spadestik i københavn var forberedelserne til befæstningsbyggeriet blevet sat i værk med den kongelige resolution af 24. april Generalstaben var gået i gang med 110 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
19 Opmudring af Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby Sø med dampdrevet kran i efteråret Fæstningskanalen skulle forsyne de forberedte oversvømmelser. I alt skulle der bruges 11,4 mio. kubikmeter vand for at etablere oversvømmelserne. opmålingerne og ingeniørkorpset med projekteringen. På Søbefæstningen begyndte ingeniørerne med projekteringen af det nye søfort på Middelgrunden. På Landbefæstningen omfattede projekteringsarbejdet i første omgang enceinterne mod vest, den nordvestlige fortrække og oversvømmelserne mod nord, dvs. anlæggene i de tre områder, der var blevet udpeget som umiddelbart mest problematiske af den arbejdsgruppe, der i 1882 havde planlagt en feltbefæstning. Selv om arbejdet med en ny permanent landbefæstning langt om længe var sat i værk, skulle de hidtidige planer for at forsvare københavn med midlertidige fæstningsbyggeri og forfatningskamp 111
20 Det næsten færdige Charlottenlundbatteri set fra sydvest i feltbefæstede stillinger komme til at præge såvel anlæggelsen af befæstningen som det endelige resultat. Med udstedelsen af den provisoriske finanslov for finansåret i marts 1886 fik krigsministeren den første egentlige bevilling til byggeriet af den nye befæstning med 3,2 mio. kr. til kystbatterier ved Charlottenlund og kastrup, nordre Oversvømmelse og anskaffelse af mobilt fæstningsartilleri. Senere samme måned blev det første spadestik til Landbefæstningen taget på 112 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
21 Garderhøjfortet, der blev opført for privat indsamlede midler fra den frivillige selvbeskatning. Samtidig, i foråret 1886, blev ingeniørkorpset og Artilleriet pålagt at udarbejde et nyt befæstningsforslag, der skulle indarbejde de erfaringer, man havde gjort ved de aktuelle opmålinger og detailprojekteringer. Forslaget forelå samme år og sluttede sig i hovedtræk til de foregående. korpsenes forarbejder dannede udgangspunkt for det forsvarsforslag, fæstningsbyggeri og forfatningskamp 113
22 Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Forslaget fastholdt principperne fra 1881/1884. De væsentligste ændringer var, at enceinten mod nord var skudt frem til umiddelbart syd for oversvømmelsen og to forter ved Christiansholm og Bernstorff Park nord for Gentofte bortfaldet. Der var tilføjet en fremskudt forsvarslinje (Gladsaxelinien) mod nordvest, der skulle bestå af en vold indeholdende to forter. Til gengæld var to forter ved Gladsaxe bortfaldet. 114 fæstningsbyggeri og forfatningskamp
23 som Jesper Bahnson og niels F. Ravn fremlagde i Landstinget i efteråret Ud over en udvikling af flåden, som tydeligvis var politisk motiveret, omfattede forslaget kun københavns Befæstning. Udgiften lød nu på 55,2 mio. kr., heraf 46,4 mio. til københavns Befæstning med 14,7 mio. til Søbefæstningen og 31,7 mio. til Landbefæstningen. Landstinget vedtog forslaget i marts året efter, men det blev aldrig præsenteret i Folketinget. Det havde næppe heller været Bahnsonkredsens ambition at få en fuldstændig, permanent befæstning vedtaget af den samlede Rigsdag. intentionen var i stedet utvivlsomt at binde Højres landstingsflertal og resten af partiet til et mere fuldstændigt forslag som grundlag for provisorierne, end det reducerede der var blevet vedtaget i i efteråret 1887 blev forslaget om den fuldstændige befæstning fremsat for sidste gang for Folketinget, der atter afviste det. REgERIngEnS FoRSVARSFoRSLAg 1886 Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Københavns Søbefæstning Et søfort på Middelgrunden (Charlottenlundbatteri og Kastrupbatteri påbegyndt). Københavns Landbefæstning Mod vest to enceinter fra Køge Bugt til Utterslev Mose Mod nordvest en befæstet linje med to forter (Gladsaxe) samt to forter (Lyngby Sø og Lyngby) Mod nord to flankeringsanlæg (Ordrup Krat) og en enceinte (Nordre Oversvømmelse og Garderhøjfortet påbegyndt). Udvikling af flåden fæstningsbyggeri og forfatningskamp 115
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs meremen jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed
Læs mereNordfronten I Gentofte Kommune
Nordfronten I Gentofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nordfronten, som
Læs mereHærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp
HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereEn lus mellem to negle
Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807
Læs mereDansk forsvar under tysk dominans
1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870
Læs mere»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«
»Lige langt fra Militarismens overmodige Dasken paa Sabelskeden som fra Selvopgivelsens Jammerlighed«J.C. CHRISTENSEN OG DANSK SIKKERHEDS-, UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK 1901-09 AF JENS OLE CHRISTENSEN
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereTalepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v.
Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Steen Wenske Pedersen August 2007 Fortunfortet under kommandohejsningen d. 20. december 1892 (Tøjhusmuseets billedsamling) Om talepapiret Gennem
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis 1. 1. verdenskrig
Historie synopsis 1 1. verdenskrig I uge 34-38 skal du arbejde med din synopsis om den 1. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne og virkningerne af krigen. Den skal afleveres den 15. september.
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereKøbenhavns nyere Befæstning
541 398 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort
Læs mereLÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru
LÆRERVEJLEDNING - Gys og Gru Kære lærer I dette hæfte finder du lidt praktisk info, samt før- og efteropgaver. HUSK at orientere dig i den bekræftelsesmail, som du har modtaget på din mail i forbindelse
Læs mereHistorien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.
Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merekanoner). fjendens position.
Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige
Læs mereE-mail. Dyrehavestillingen. Kontingent Skal ifølge de nuværende vedtægter være indbetalt tre uger inden generalforsamlingen, dvs. inden 1. april.
16. årgang Marts 2012 Kære Venner af Garderhøjfortet, der indkaldes hermed til ordinær Generalforsamling Søndag 22. april kl. 11:00 i Fortet Nedenfor ses dagsordenen i henfold til vedtægterne samt bestyrelsens
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereIndholdsfortegnelse - 1 -
Indholdsfortegnelse Kap. 1.: Indledning... 3 Problemformulering og afgrænsninger... 3 Disposition... 7 Forsknings- og kildeoversigt...8 Kap. 2.: Forsvar og demokrati... 14 Forsvarsspørgsmålets rolle i
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereDanmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde
Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereMichael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1
Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,
Læs mereGARDERHØJFORTET ET BRAG
GARDERHØJFORTET ET BRAG AF EN OPLEVELSE! UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE I GRUNDSKOLEN INDHOLD Indledning...2 HISTORISK BAGGRUND Historien om Garderhøjfortet... 4 LÆRING Det unikke læringsrum................
Læs mereTunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse
Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men
Læs mereTak for invitationen.
Tak for invitationen. Det er nu anden gang, at jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på grundlag af bogen. Det er en betydelig udfordring at skulle udvælge elementer, så man fik en rimeligt
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereHelge Gamrath Forord Henrik Gjøde Nielsen og Peter Ussing Nordjylland under Englandskrigen
Indhold Helge Gamrath Forord... 9 og Peter Ussing Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814... 11 ENGLANDSKRIGEN OG DANMARK Nordjylland under Englandskrigene... 15 Jens Ole Christensen Fanget mellem slemt
Læs mereAnmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth
Anmeldelse De Væbnede Styrkers Museum i Moskva Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Det første der møder én ved indgangen til De væbnede styrkers Museum i Moskva er en T34-85 kampvogn; kampvognen der som
Læs mereOptakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Læs mereKØBENHAVNS BEFÆSTNING. Fortiden er tæt på
KØBENHAVNS BEFÆSTNING Fortiden er tæt på Indhold Velkommen til Befæstningen 4 For konge og fædreland! 6 Trekroner 10 Garderhøjfortet 16 Ejbybunkeren 22 Vestvolden 28 Charlottenlundfort 38 Oversvømmelsen
Læs mereHolbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk
Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mere1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Af fredsprofessor Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den mest
Læs mereVarde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereKøbenhavns Befæstning
Københavns Befæstning Rester i Gentofte Kommune Kort over Københavns befæstning. Stillet til rådighed af Realdania, Kulturarv samt Skov- og Naturstyrelsen. Forord Dette lille skrift foregiver ikke at være
Læs mereKøbenhavns Befæstning
København, og omegn 1865. Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæstningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996). 140 Betonfæstningen
Læs mereTysk planlægning mod Danmark 1892-1940
Foredraget med noter findes på www.clemmesen.org Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Det var et sammenhængende forløb med en planlægning, der stadig udviklede sig og når muligt blev konkretiseret. Den
Læs mereÆndringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014
Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereMIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereMichael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love
Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereFAKTA. Vision for revitalisering af Københavns Befæstning
FAKTA Vision for revitalisering af Københavns Befæstning Københavns Befæstning skal fremstå som en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Den skal give borgere og besøgende unikke oplevelser af kulturarv,
Læs mereAktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.
Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereJord fortællingen - Fysisk Sikkerhed
Jord fortællingen - Fysisk Sikkerhed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Sikkerheden bliver forstærket Sikkerheden brydes Indtrængen og forsvar Fangenskab og
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereAviserne om tilbagetoget fra Dannevirke.
Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke. Generalernes beslutning om at rømme Dannevirke-stillingen vakte stor frustration i resten af landet, ikke mindst i København. Her følger nogle artikler fra det
Læs mereIPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)
IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af
Læs mereHistorisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs merePreussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.
Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Københavns Nyere Befæstning 1.4
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Københavns Nyere Befæstning 1.4 1.4 KØBENHAVNS NYERE BEFÆSTNING Stedet Kulturmiljøet omfatter ud over Vestvolden et større oversvømmelsesområde
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereI krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.
Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via
Læs mereNyt hegn på eksisterende vold ved bueskytteanlæg dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Tinghøj Batteri
Klima Og Natur Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 7, 2860 Søborg Mail: aylgre@gladsaxe.dk Idrætsanlæggene i Gladsaxe Gladsaxevej 200, 2860 Søborg E-mail: idraet@gladsaxe.dk 18-06-2019 J. nr. 19-30-01.05.00-P25
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift
Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mere