Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, H118, F106 Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Lille Lyngby Mose Fotograf: Mogens Holmen, Miljøcenter Roskilde Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose(nr. 134). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Indhold Forord... 5 Natura 2000-planlægning... 7 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne... 7 Områdebeskrivelse... 8 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler.. 29 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver

4

5 Forord Forordet indskrives i den endelige plan. 5

6

7 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord - Isefjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. 7

8 Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha. og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H 118 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F 106. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Natura 2000-området omfatter Danmarks største sø, Arresø, de to store moseområder Ellemose og Lille Lyngby Mose, samt skovene Arresødal Skov, Auderød Skov og Sonnerup Skov, som alle grænser op til Arresø. I stenalderen var Arresø-området en lavvandet fjord, der stod i forbindelse med Kattegat. Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb via Arrenakke Å til Roskilde Fjord. Arresø er lavvandet og næsten overalt med bredzoner af rørskov. Lille Lyngby Mose består overvejende af rigkær, afgræssede enge og enkelte tørvegrave. Langs søbredden er der rør- og pilesumpe, men hvor bredden afgræsses er den næsten ubevokset. Lige nord for Arresø ligger Ellemose, som tidligere blev benyttet til græsning, træhugst og tørveskær, men som nu er præget af birkeog ellekrat samt gamle tørvegrave. 8

9 Natura 2000-området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper. Af arter drejer det sig om sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl og stor vandsalamander, samt fuglearterne rørdrum, stor skallesluger, rørhøg og fiskeørn. Af naturtyper drejer det sig om en række skovnaturtyper (bl.a. bøgeskove på muldbund, bøgeskove på morbund uden kristtorn og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld), hængesæk, rigkær, naturligt næringsrige søer, vandløb, overdrev, tidvis våde enge samt bræmmer med høje urter. Rigkærene i Lille Lyngby Mose har en kalkholdig jordbund med forvitrede muslingeskaller, hvilket skaber betingelser for en meget artsrig og værdifuld flora med en række sjældne arter, fx vibefedt, pukkellæbe, ægbladet fliglæbe, sump-hullæbe og flere arter af gøgeurt. Arter af gøgeurt vokser ligeledes i Ellemose og mange andre steder langs bredden af Arresø. I den nordlige del af Lille Lyngby Mose ligger lokaliteten Alten, som er et særdeles fint overdrev med blandt andet den sjældne planteart almindelig månerude. Natura 2000-området udgør en central del af nationalpark Kongernes Nordsjælland. Der er foretaget en vurdering af naturtilstanden i området. På hver lokalitet er tilstanden beskrevet ud fra en række feltregistreringer. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Basisanalyse 9

10 Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. I basisanalyserne for Natura 2000-området N 134 findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Natura 2000-området ligger i Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord - Isefjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering For den enkelte, lokale bestand af stor vandsalamander medfører spredte ynglevandhuller en isolation og sårbarhed, der er ugunstigt for den, når afstanden fra dens ynglevandhul til andre ynglevandhuller er over 500 m (undtagelsesvist m). Desuden anses det først som bæredygtigt, når der er mindst tre ynglevandhuller indenfor denne indbyrdes afstand og de samtidigt grænser op til større udyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer. Ældre luftfotos, sammenholdt med nye antyder, at rørsumpen mindskes, hvilket udgør en trussel for rørhøg og rørdrum. Næringsstofbelastning 10

11 Kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for blandt andet surt overdrev (6230) og hængesæk (7140). Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften overskrider laveste tålegrænse for alle skovnaturtyper i Natura 2000-området. Den høje ende af tålegrænse-intervallet vurderes at være overskredet i skovkanter og kan være overskredet i hele skoven. Da kvælstofnedfaldet fra luften også antages at have betydning for vandkvaliteten af stor vandsalamanders og stor kærguldsmeds ynglesteder, vil det på sigt kunne udgøre en trussel mod arterne ved at reducere deres produktion af yngel i området. Stor kærguldsmed vides dog ikke i øjeblikket med sikkerhed at yngle stabilt i området (H119) længere. Det er ugunstigt for guldsmeden, hvis vandmiljøet i de søer/vandhuller, som den yngler i, ikke er klarvandet (evt. brunvandet) og næringsfattigt til svagt næringsrigt, og hvis søen/vandhullet ikke rummer undervandsvegetation langs bredden. Kvælstofnedfaldet antages endvidere at påvirke vindelsneglenes levesteder. Tilførsel af næringsstoffer ud over det naturlige næringsstofniveau ændrer den vegetationsstruktur og måske også den mikroflora, der er vigtig for arterne. Ringe vandkvalitet (fødegrundlag) er en potentiel trussel mod rørdrum og stor skallesluger. Der er dog tegn på, at vandkvaliteten bedres efter Arresø-planen. Pesticider og gifte Ingen oplysninger. Tilgroning Tilgroning vil på sigt udskygge de karakteristiske lyskrævende plantearter i de lysåbne naturtyper og dermed ændre artssammensætningen og true naturtyperne. De lysåbne naturtyper i Natura-2000 området er truede af tilgroning med vedplanter. Næringsberigelse og rigelig forekomst af frø fra træer og buske vil fremme tilgroningen og ændre lysåben natur til skov - hvis ikke der iværksættes tiltag. Hængesæk (7140) er følsom over intensiv græsning og tråd. Rydning kan være aktuelt - skal foregå om vinteren. Tilgroning med f.eks. tagrør, høje stauder, træer eller buske, vurderes på lang sigt at kunne reducere én af områdets to kendte bestande af skæv vindelsnegl mærkbart. Tilgroning med sumpplanter eller med overskyggende træer og buske truer i nogle af områdets vandhuller muligheden for, at stor vandsalamander kan yngle der. Fortsat tilgroning med skyggende træer, buske og rørsump vil gradvis kunne reducere forholdene for eventuelle ynglebestande af stor kær- 11

12 guldsmed og derved på langt sigt udgøre en trussel mod opretholdelse af bestande af arten i området. Over ca. 50 % overskygning af de i øvrigt relevante søer/vandhuller og deres undervandsvegetationen er ugunstigt, idet det medfører forringede opvækstmuligheder for stor kærguldsmed. Uhensigtsmæssig hydrologi Rigkærene i Natura 2000-området er påvirkede af afvanding og vandindvinding. Vandstandssænkning vil kunne udgøre en trussel mod levesteder for vindelsneglene og rørdrum. Uhensigtsmæssig drift Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. I området er der registreret mindre trusler fra intensiv skovdrift i form af forstyrrelse af jordbunden i bøg på mor (9110), bøg på muld (9130) og i ege-blandskov (9160). Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper. Anlæg og anlægsaktiviteter Ingen oplysninger. Råstofindvinding Ingen oplysninger. Hindring af landskabsdynamik Ingen oplysninger. Invasive arter De invasive arter hører ikke naturligt hjemme i den danske natur. De er typisk blevet indført af mennesket og mange af dem er efterhånden blevet et stort problem, fordi de spreder sig til naturområderne. Her kan de danne store bestande og derved fortrænge det vilde plante- og dyreliv. I habitatområde nr. 118 forekommer sildig gyldenris, canadisk gyldenris og kæmpe-bjørneklo. Forstyrrelser Færdsel på stierne, sejlads mv. kan forstyrre og påvirke bestanden af rørdrum, rørhøg og stor skallesluger. Prædation, jagt og fiskeri Ingen oplysninger. Vandløb tilstand og trusler Habitatnaturtype 3260, vandløb med vandplanter indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr I det følgende beskrives tilstanden ud fra vandkvalitetskravet (i henhold til Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI) for de enkelte vandløbsstrækninger i forhold til deres målsætning kort. Det vurderes om tilstanden er stabil, eller om 12

13 den er i bedring eller forværring, samt om der er trusler, der kan forringe tilstanden. Hvert afsnit afsluttes med en parentes indeholdende de forkortelser for påvirkninger af den pågældende strækning, som er anvendt i forbindelse med risikovurderingen i basisanalysen for vandområder (Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR, 2006). Disse er; B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer og N: Næringsstoffer og organisk stof. St. 1320, Lyngby Å. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra regnbetingede udløb og enkeltejendomme (FM, N). St. 1326, Æbelholt Å. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra regnbetingede udløb og enkeltejendomme (FM, N). St Pøle Å. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden, datamængden er dog meget begrænset. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra renseanlæg og enkeltejendomme (B, FM, N). St. 1359, Ramløse Å. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden, datamængden er dog meget begrænset. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (B, FM, N). St. 1360, Ramløse Å, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden, datamængden er dog meget begrænset. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (B, FM, N). St. 1696, Arresø Kanal. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra regnbetingede udløb (B, FM, N). St. 6019, Ry Å. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (FM, N). 13

14 St. 6021, Vandløb nord for Annisse. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og der er ikke en positiv udvikling i tilstanden. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (B, FM, N). St. 6040, Ll. Lyngby Mose. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og tilstanden synes at være stabil. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (FM, N). St. 6041, Ll. Lyngby Mose. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Vandløbet opfylder ikke sit vandkvalitetskrav og tilstanden synes at være stabil. Vandløbet er påvirket af dårlige fysiske forhold samt spildevandsudledninger fra enkeltejendomme (FM, N). Der er for habitatnaturtype 3260, vandløb med vandplanter, ikke fastsat en tålegrænse for atmosfærisk kvælstofbelastning. Søer tilstand og trusler: Arresø i habitatområde nr. 118 naturtype 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (IIc). Risikokategorier fra vand-basisanalysen i parentes. I: ikke i risiko, II: i risiko. Søen er stærkt næringsberiget, især som følge af spildevandstilførsel. Fosforbelastningen og -indholdet er faldet markant siden midten af 1980 erne. Det reducerede næringsniveau afspejles i planteplanktonsamfundet, der er blevet mere diverst, men planktonbiomassen er stadig for høj til, at man ser en forbedret sigtdybde. Vegetationen er yderst sparsom og viser ingen klar udviklingstendens. Den positive udviklingstendens synes i aftagen, dels fordi, der kræves en yderligere belastningsreduktion, dels på grund af biologisk træghed i systemet. Der er for naturtype 3150 ikke fastsat en tålegrænse for atmosfærisk kvælstofbelastning, da naturtypen er naturligt næringsrig. Igangværende pleje og genopretning Frederiksborg Amt udarbejdede i 2004 en plejeplan for området. Plejeplanen sigter blandt andet på de konkrete naturtyper, som er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. (Frederiksborg Amt, 2004: Plejestrategi, Prioritering af naturpleje ud fra biologiske værdier, sider). Størstedelen af områdets skove er ejet af staten. Disse skovarealer drives efter naturnære principper. Det betyder, at man i driften arbejder målrettet for at sikre et kontinuert skovdække og opretholdel- 14

15 sen af et godt skovklima. Derved kan foryngelse af skoven som helhed basere sig på selvsåning. Skov- og Naturstyrelsen har udlagt en mindre andel af de kortlagte skovnaturtypearealer, der tilhører styrelsen, som urørt skov (ca. 8 ha) og til plukhugstdrift (ca. 30 ha). Skovdrift i statsskovene er nærmere beskrevet i "Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene". Statsskovene er certificeret efter FSC og PEFC systemerne. Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, 2005: Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland - styregruppens samlede rapport til miljøministeren. 118 sider. Skov- og Naturstyrelsen, 2007: Skovkort på nettet. Kort over anvendelsen af statsskovdistrikternes arealer jf. driftsplanlægningen. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden af de 18 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper, der er kortlagt i basisanalyserne. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. 15

16 Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Der er kortlagt og tilstandsvurderet i alt 0,65 ha søtyper. For søtypen 3130 er 0,04 ha vurderet til tilstandsklasse 3, mens søtypen 3140 omfatter 0,03 ha i tilstandsklasse 2, søtypen 3150 har fået den vurdering, at 0,51 ha er i tilstandsklasse 2 og 0,07 ha i tilstandsklasse 3. 16

17 Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Figur 4b. Skovtilstand for de af Natura 2000 områdets skovtyper, som er tilstandsvurderet. 17

18 Habitatområde 118 Strukturtilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev 6230 surt overdrev 4, tidvis våd eng 0, hængesæk 0, rigkær 0,9 7,9 43,9 0,7 29,6 Hovedtotal 0,9 13,0 43,9 0,7 29,6 Habitatområde 118 Artstilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev 6230 surt overdrev 4, tidvis våd eng 0,4 0, hængesæk 0, rigkær 37,1 0,9 39,5 5,5 Hovedtotal 37,1 1,4 39,7 9,8 Habitatområde 118 Naturtilstand (ha) Naturtype kalkoverdrev surt overdrev 4, tidvis våd eng 0, hængesæk 0, rigkær 38,1 14,6 30,3 Hovedtotal 38,9 18,9 30,3 18

19 Habitatområde 118 Strukturklasse (ha) Naturtype Bøg på mor 35, Bøg på muld 14,89 22,65 4, Ege-blandskov 3,44 6,98 6,69 91D0 Skovbevokset tørvemose 2,26 3,15 91E0 Elle- og askeskov 38,79 20,45 Hovedtotal 59,38 53,23 47,05 0,00 0,00 Habitatområde 118 Artsklasse (ha) Naturtype Bøg på mor 5,08 26,11 4, Bøg på muld 16,42 21,12 4, Ege-blandskov 8,77 8, Skovbevokset tørvemose 5,41 91D0 Elle- og askeskov 9,26 44,09 3,84 2,05 Hovedtotal 14,34 100,79 37,76 6,77 0,00 Habitatområde 118 Skovtilstandsklasse (ha) Naturtype Bøg på mor 16,00 19, Bøg på muld 4,41 33,13 4, Ege-blandskov 10,42 6, Skovbevokset tørvemose 0,18 5,23 91D0 Elle- og askeskov 10,50 48,74 Hovedtotal 15,09 113,52 31,05 0,00 0,00 Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på Byog Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. 19

20 Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/ skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: 3150 Næringsrig sø, med et samlet areal på 0,51 ha er vurderet til naturtilstandsklasse Tidvis våd eng, da naturtilstandsklassen er 2 Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: 6230 *Surt overdrev, da laveste tålegrænse for N-depositionen er overskredet på mere end 25 % af arealet. 20

21 7140 Hængesæk, da laveste tålegrænse for N-depositionen er overskredet Rigkær, da mere end 25 % af arealet er i strukturklasse Bøg på mor da mere end 25 % af det kortlagte areal er i strukturklasse og skovtilstandsklasse 3-5 og da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet Bøg på muld da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet Ege-blandskov da mere end 25 % af det kortlagte areal er i strukturklasse og skovtilstandsklasse 3-5 og da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. 91E0 Elle- og askeskov da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. 91D0 Skovbevokset tørvemose da laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet. Prognosen er ukendt for: 3140 Kransnålalgesø 3150 Næringsrig sø (Arresø) 3160 Brunvandet sø 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Kalkoverdrev 6430 Urtebræmme Skæv vindelsnegl Sumpvindelsnegl Stor vandsalamander Rørdrum Rørhøg Fiskeørn Stor skallesluger Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: 21

22 Stort areal, levested eller bestand Få forekomster Truede naturtyper og arter Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Arresø, Ellemose og Ll. Lyngby Mose er for de to førstnævntes vedkommende især kendt som værdifulde ornitologiske lokaliteter, mens Ll. Lyngby Mose vel især er kendt for sine meget artsrige rigkærsområder og overdrev ( Alten ). Det overordnede mål for området er: At Arresø får en god økologisk tilstand. Herunder at søen bliver et godt levested for rastende vandfugle og sjældne ynglefugle som rørdrum, rørhøg og på sigt måske fiskeørn. De omgivende, lysåbne naturtyper sikres en god til høj naturtilstand. Særligt de værdifulde rigkærspartier i Ll. Lyngby Mose, men også de meget interessante overdrev og kærpartier på Arrenæs mellem Sonnerup og Avderød skove. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Arresø, Ellemose og Ll. Lyngby Mose: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der 22

23 være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Rigkærene i Ll. Lyngby Mose og overdrevene på Arrenæs mellem Sonnerup og Avderød skove målsættes til høj tilstand, fordi vegetationen her er meget artsrig og værdifuld. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Ved prioritering af modstridende interesser skal der blandt andet lægges særlig vægt på de arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget, der er særligt prioriterede ifølge habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Det drejer sig i dette Natura 2000-område om surt overdrev (6230), skovbevokset tørvemose (91D0) samt elle- og askeskov (91E0). Der skal gennem målfastsættelsen for andre udpegede delområder eller Natura 2000-områder være sikret gunstig bevaringsstatus på biogeografisk og/eller nationalt niveau som kompensation for de naturtyper og arter, der eventuelt nedprioriteres i et givet område. Dette kan dog undtages i tilfælde af udmeldinger om prioriteringer fra Europa-kommissionen. Kommissionens udmeldinger omfatter dels de forekomster af naturtypen skovbevoksede tørvemoser (91D0), der er et resultat af en kolonisering af en tidligere ubevokset mosetype som følge af menneskelig påvirkning, hvor den skovbevoksede tørvemose fjernes med henblik på at genetablere gunstig bevaringsstatus af de tidligere mosetyper højmose (7110) og hængesæk (7140). Generelt har skovbevoksede tørvemoser af denne type lavere prioritet end naturlige mosetyper. Langs kanten af brunvandede søer (3160) findes der nogle steder hængesæk (7140). En fortsat vækst af hængesæk henover søen, vil langsomt kunne lukke søen helt til. Målsætningerne for disse to ikkeprioriterede naturtyper betyder derfor, at det i forbindelse med indsatsen kan blive nødvendigt på konkrete forekomster af naturtyperne at prioritere, hvorvidt en fremvækst af hængesæk (7140) skal reduceres til fordel for brunvandet sø (3160), eller, om der i stedet skal skabes et kompenserende areal af brunvandet sø (3160) andetsteds i 23

24 området. Højmosemosaikguldsmed yngler netop oftest i små brunvandede søer (3160), der er omgivet af hængesæk (7140), og det gør stor kærguldsmed undertiden også. I de eksisterende rigkær (7230) og tidvis våde enge (6410) prioriteres en drift og pleje, der sikrer betingelser for lysåbne, lavtvoksende plantesamfund. Dette er ikke er helt optimalt for de levesteder for sumpvindelsnegl, der stedvist overlapper dermed. De naturgivne forhold betyder imidlertid, at der indenfor de enkelte levesteder for sumpvindelsnegl må forventes at blive opretholdt mindst 10 % af arealet med relativt højtvoksende starsump og lignende, således, at der samlet set ikke sker nogen nedprioritering af arten. Hensynet til områdets bestande af flagermusarter, markfirben, spidssnudet frø og springfrø, hvis yngle- og rasteområder er beskyttet efter regler i habitatdirektivets artikel 12, giver ikke anledning til særlige, indbyrdes prioriteringer blandt områdets udpegningsgrundlag I forbindelse med rydning af de lysåbne naturtyper vil det ofte være muligt at bevare enkelte gamle, værdifulde krat og træer, hvilket kan opretholde levemuligheder for bl.a. arter af flagermus. Den i Danmark truede engperlemorsommerfugl, hvis vigtige lokale yngleforekomster i tidvis våd eng (6410), rigkær (7230) og kildevæld (7220) er afhængige af bevaring af spredte småforekomster af almindelig mjødurt på arealerne, giver heller ikke anledning til ændrede prioriteringer, da det typisk vil være muligt at tage hensyn til arten på dele af arealerne. En særlig problematik er knyttet til udsætningen af bæver (Castor fiber) i Arresøens opland. De mulige konsekvenser af udsætningen er behandlet i Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet Skov- og Naturstyrelsen I denne plan findes en omfattende konsekvensvurdering af effekterne af bæverudsætning. I rapporten peges på, at især oversvømmelserne i forbindelse med opstemning af vandløb med dæmninger kan påvirke nogle plantesamfund negativt, men den generelle vurdering er, at de allerfleste arter og naturtyper vil påvirkes på en gunstig måde. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den 24

25 nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstofdeposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i rigkær (7230 Rigkær), samt på levesteder for skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og stor vandsalamander. Desuden undersøges det, hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, dog undtaget rørsumpene, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen, primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.4 Der sikres velegnede levesteder for rørdrum, rørhøg, for rastende bestande på mindst 2600 individer af stor skallesluger (i isvintre særligt omkring vågerne) og mindst 3 individer af rastende fiskeørne (sø med omgivelser). 1.5 Der sikres optimale yngleforhold for en bestand på mindst 3 par ynglende rørhøg. 1.6 Der sikres uforstyrrede levesteder for ynglende rørdrum og rørhøg, dels ved nogle afstandskrav fra søsiden på udvalgte steder 25

26 rettet mod sejlende og dels ved en fornuftig kanalisering af færdslen på den kommende Arresøsti, som forventes anlagt og ibrugtaget indenfor de kommende få år. 1.7 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed for bl.a. forstyrrelser og tilgroning. Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Der bør af hensyn til stor vandsalamander skabes et tættere net af egnede ynglevandhuller ved nygravning, hvor det ikke strider mod fredningshensyn eller landskabelige hensyn Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 For 6210 Kalkoverdrev, 6230 surt overdrev, 7140 hængesæk og 7230 rigkær tilstræbes, at så stor en del af naturtyperne græsses med kreaturer under et passende højt græsningstryk. 4.2 Rigkærene i Ll. Lyngby Mose sikres mod oversvømmelse med næringsrigt søvand ved passende sikring af søbredden særligt i mosens nordvestlige hjørne. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. 26

27 Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelse af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. N

28 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning 28

29 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 29

30 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1014 Skæv vindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Høslet Rydning af vedplanter Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1016 Sumpvindelsnegl Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler: 24. september 2009

31 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1042 Stor kærguldsmed Ha Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Mulige virkemidler: Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 1166 Stor vandsalamander Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning af ynglevandhuller Naturpleje Mulige virkemidler: Vandhulsrestaurering Overskygning af ynglevandhuller med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Rydning af vedplanter For få ynglevandhuller Udvidelse af naturarealet Mulige virkemidler: Bemærkning: Etablering på driftsarealer 24. september 2009

32 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af med små amfibiske planter ved bredden gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler: Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af kransnålalger gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen 24. september 2009

33 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Vurderet flydeplanter eller store vandaks Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen 24. september 2009

34 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Uhensigtsmæssig drift Miljøvenlig vandløbspleje Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Belastning med organisk stof Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Sandvandring Nat urpleje Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen 24. september 2009

35 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af kalkholdig bund (* vigtige gunstig status orkidélokaliteter) Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning 24. september 2009

36 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 4,3 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning 24. september 2009

37 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 0,6 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Rydning af vedplanter 24. september 2009

38 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 6430 Bræmmer med høje urter langs Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af vandløb eller skyggende skovbryn gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Mulige virkemidler: Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7140 Hængesæk og andre kærsamfund 0,2 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status dannet flydende i vand Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Afgræsning 24. september 2009

39 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 7230 Rigkær 83 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Bemærkning: Administrative retningslinjer Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Rydning af vedplanter Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Mulige virkemidler: Bemærkning: Afskæring af dræn og grøfter Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning: Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009

40 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 36 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Intensiv skovdrift Ekstensiv skovdrift Mulige virkemidler: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

41 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9130 Bøgeskove på muldbund 42 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Urørt skov Urørt skov i særlige tilfælde, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt for at sikre Urørt skov i særlige tilfælde, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt for at sikre Intensiv skovdrift Ekstensiv skovdrift Mulige virkemidler: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

42 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 9160 Egeskove og blandskove på mere eller 17 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mindre rig jordbund Sigtelinje Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift Intensiv skovdrift Ekstensiv skovdrift Mulige virkemidler: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

43 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 5,4 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009

44 Natura 2000-område: 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Habitatområde: 118 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Udpegningsgrunlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer 70 Ha Ugunstig Bevaring eller genopretning af og væld gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Utilstrækkelig beskyttelse Beskyttelse af utilstrækkeligt beskyttede arealer Mulige virkemidler: Bemærkning: Ekstensiv skovdrift 24. september 2009