Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg"

Transkript

1 Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

2 Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Fagnotatet er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 og opdateret i efteråret 2011 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side 1 Indledning Baggrund Grænseværdier Omfang og projektafgrænsning Overordnede forudsætninger og antagelser 13 2 Trafikgrundlag og forudsætninger Trafikale forudsætninger Toghastigheder Toglængder Standsende tog 21 3 Banetekniske forhold Sporskifter Hjul- og skinnekvalitet Sporopbygning Broer Dæmning og afgravning Støjdæmpning ved kilden 26 4 Støjmodellen Opbygning af 3D-støjmodel Projektafgrænsning Kortgrundlag Terrænforhold Bygninger Jernbane Vejkrydsninger og broer Støjafskærmning Planlagte støjfølsomme anvendelser Beregningsværktøj Beregningsmetode 35 5 Vibrationer Beregningsmodellens opbygning Kildemodel Udbredelse i jord Transmission til bygninger Beregningsmetodik og kortlægning 43

4 5.6 Typetilfælde Usikkerhed 45 6 Afværgeforanstaltninger Støjskærme Støjbelastningstal, SBT Opsætning af støjskærme Støjisolering Muligheder for støjdæmpning af broer Økonomi Muligheder for vibrationsdæmpning 51 Bilag Bilag 1: Trafikgrundlag for 0-alternativet, Grundløsning 1 og 2

5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende forudsætninger for støj og vibrationer i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Orehoved og Orehoved - Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Der skal undersøges løsninger for 2 maksimale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 9 alternativer og 3 tilvalg. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet "Andre undersøgte løsninger" i fagnotatet Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges og det er valgt, at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges og det er valgt, at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1. Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2. Linjeføring nord om Nykøbing F Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3. Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt, at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4. Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5

6 Alternativ 5. Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11. Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 12. Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 21. Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg Station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg Station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativ 22. Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg Station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg Station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Tilvalg 1. Overhalingsspor til 1000 m lange godstog Overhalingsspor til 1000 m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2. 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3. Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6

7 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København - Køge - Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af forholdene vedrørende de fysiske ændringer beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens kilometrering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker hele strækningen fra Ringsted ved km 65,0 (umiddelbart syd for Skellerupvej) til Holeby ved km 178,5 (syd for Ladhavevej), og resultaterne er opdelt svarende til projekteringskontrakterne Nord og Syd, dvs. nord og syd for Orehoved. I denne udgave af fagnotatet er beregningsgrundlaget opdateret i overensstemmelse med de ændringer og forslag, som er fremkommet i høringsperioden. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7

8 1.1 Baggrund Udbygningen vil medføre, at hovedparten af den togtrafik, som i dag kører fra Sverige til Tyskland via Øresundsforbindelsen, Fyn og Sønderjylland, i fremtiden vil køre ad strækningen fra Ringsted over Sydsjælland, Lolland-Falster og via Femern-forbindelsen sydpå. Det er primært godstog, men der forventes også en betydelig øget trafik med persontog, som omfatter internationale togforbindelser og en forbedret regionaltrafik i Danmark og Nordtyskland, som det i dag kendes fra Øresundsregionen. Det vil øge jernbanens støjbelastning fra Ringsted til Femern-forbindelsens tilslutning og samtidig reducere støjbelastningen og frigive kapacitet på den i dag benyttede strækning over Fyn og gennem Sønderjylland. Formålet med støjundersøgelserne er således at belyse de støj- og vibrationsmæssige konsekvenser af udbygning mellem Ringsted og den sydlige projektgrænse (Ladhavevej ved Holeby). Projektgrænsen er bestemt til netop Ladhavevejs krydsning af den eksisterende bane, idet den endelige udformning af strækningen herfra afhænger af selve Femern Bælt-forbindelsens (kyst-kyst) endelige placering og udformning. De støj- og vibrationsmæssige konsekvenser for denne strækning vil derfor blive undersøgt og beskrevet som en del af miljøvurderingen af den egentlige faste forbindelse. Figur 1 viser en situationsplan for den berørte strækning fra Ringsted til Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8

9 Figur 1. Situationsplan for det danske jernbanelandanlæg, Femern Bælt. Hele strækningen elektrificeres (gul markering). Mellem Vordingborg og Rødby udbygges banen med et ekstra spor (rød markering) bortset fra Storstrømsbroen. Undersøgelserne belyser - jf. afsnit 1 - tre fremtidige situationer: 1) 0-alternativet (referencesituationen) beskriver forholdene i 2025, såfremt Femern forbindelsen ikke etableres. Denne situation er altså uden de anlægsmæssige ændringer som Femern-forbindelsen medfører, men inklusive de forbedringer, som Banedanmark har planlagt for strækningen - blandt andet som følge af den nye bane mellem København og Ringsted over Køge og udbygningen af ERTMS-systemet (Banedanmarks planlagte forbedring af signalsystemet). Den forventede trafik i 2025 er forudsat at svare til dagens trafik. 2) Grundløsning 1 beskriver trafiksituationen i 2025, hvis jernbanen udbygges til en maksimal hastighed på 160 km/t. 3) Grundløsning 2 beskriver trafiksituationen i 2025, hvis jernbanen udbygges til en maksimal hastighed på 200 km/t. I Grundløsning 1 og 2 er trafikmængderne ens. Den væsentligste forskel er, at maksimalhastigheden på fri strækning for persontog er 160 km/t i Grundløsning 1 og 200 km/t i Grundløsning 2. I de større byområder er forskellen mellem de to grundløsninger marginal, idet der typisk er hastighedsbegrænsning på km/t, også i Grundløsning 2. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9

10 Maksimalhastigheden for godstog er den samme (120 km/t) i begge grundløsninger. Anlægsmæssigt er den mest betydende forskel mellem Grundløsning 1 og Grundløsning 2, at der ved Glumsø sker en udretning af linjeføringen i Grundløsning 2. Denne forskel på de to løsninger indgår i resultaterne af denne undersøgelse. Tabel 1 giver et samlet overblik over støjundersøgelserne. Vibrationsundersøgelserne omfatter 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2 samt alternativerne 11, 12, 21 og 22. De fravalgte alternativer behandles ikke yderligere i dette notat, men er beskrevet i en tidligere version, der blev udarbejdet i forbindelse med høringsperioden. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10

11 Løsningsforslag m.m. Beskrivelse Metode 0-alternativ 2025 uden fast Femernforbindelse støjberegning (inkl. L Amax )* Fuld kortlægning og Grundløsning (maks. 160 km/t) Fuld kortlægning og støjberegning Grundløsning (maks. 200 km/t) Fuld kortlægning og støjberegning Fremtidigt scenarium Retrofitting Vurderinger Fremtidigt scenarium Fuld kapacitet på kyst-kyst forbindelsen Vurderinger Alternativ 1 Fast bro over Masnedsund Supplerende lokal støjberegning. Er fravalgt Alternativ 2 Omfartsbane ved Nykøbing F Selvstændig undersøgelse. Er fravalgt Alternativ 3 Erstatningsanlæg B ved Beregning af trafikstøj. Er Eskilstrup indarbejdet i grundløsningerne Alternativ 4 Maks. hastighed >200 km/t Undersøges ikke Alternativ 5 Overhalingsstation nord for Vurderinger i forbindelse med Vordingborg høringsperioden. Er fravalgt Alternativ 11 Østlig fast enkeltsporet bro over Supplerende lokal Masnedsund og overhalingsspor støjberegning på Masnedø Alternativ 12 Østlig fast dobbeltsporet bro Supplerende lokal over Masnedsund og støjberegning overhalingsspor på Masnedø Alternativ 21 Østlig fast enkeltsporet bro over Supplerende lokal Masnedsund og overhalingsspor støjberegning ved Vordingborg Station Østlig fast dobbeltsporet bro Alternativ 22 over Masnedsund og Supplerende lokal overhalingsspor ved støjberegning Vordingborg Station Tilvalg 1 Godstog op til 1000 m Vurdering Tilvalg 2 Akseltryk 22,5 tons Uden støjmæssig betydning og undersøges ikke Tilvalg 3 Station Lolland Syd Vurdering Tabel 1. Oversigt over støjundersøgelser af løsningsforslag, alternativer og tilvalg. Med fuld kortlægning og støjberegning forstås: Beregning af L den på bygningsfacader, beregning af støjkonturkort for L den, beregning af støjbelastningstal (SBT) og optælling af støjbelastede boliger, der udsættes for støj over de vejledende grænseværdier L den = 64 db. Vibrationer kortlægges i henhold til den vejledende grænseværdi på L aw = 75 db. * For 0-alternativet omfatter fuld kortlægning og støjberegning også beregning af L Amax. Der er gennemført en undersøgelse af støj i Natura 2000-områder (Guldborgsund og Maribosøerne). Undersøgelsen er rapporteret i et selvstændigt notat 1. En undersøgelse af de støjmæssige konsekvenser ved etablering af en omfartsbane ved Nykøbing F er ligeledes rapporteret i et selvstændigt notat 2. Grænseværdien for L Amax skal tilgodese støjen ved boliger, som ligger ud til strækninger med lav trafikintensitet. En fuld kortlægning omfatter derfor i princippet også 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Natura 2000 områder, Støjkortlægning, Rambøll/DELTA, 10. august Omfartsbane ved Nykøbing F Støjundersøgelser. Rambøll/DELTA, 27. april Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11

12 kortlægning af det maksimale støjniveau L Amax. I dette projekt betyder det, at det maksimale støjniveau er kortlagt i 0-alternativet, men ikke i grundløsninger og alternativer. Ud fra beregningseksempler og erfaring med støjkortlægninger viser det sig nemlig for grundløsningerne, at grænseværdien for L Amax på 85 db ikke overskrides uden at den tilsvarende grænseværdi for L den på 64 db ved boligområder også er overskredet. I grundløsningerne er trafikintensiteten så tilpas høj, at L den bliver styrende for støjbelastningen. Med andre ord vil grænseværdien for L den i disse situationer overskrides i kortere afstand fra banen end grænseværdien for L Amax. 1.2 Grænseværdier I dette projekt tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boliger. Støjforholdene kortlægges også ved rekreative arealer som sommerhus- og kolonihaveområder. De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner". De vejledende grænseværdier for jernbanestøj er bestemt til planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende baner. De er ligesom grænseværdierne for vejstøj udtrykt ved indikatoren L den (day-evening- night level). L den er den størrelse, som benyttes til at bestemme støjbelastningen fra veje og jernbaner. Den baseres på årsmiddelværdier af trafikken og støjen fordelt på dagperioden (kl ), aftenperioden (kl ) og natperioden (kl ). Ved sammenvejning af disse tre støjbidrag til L den tildeles støjbidraget fra aftenperioden et tillæg på 5 db og støjbidraget fra natperioden et tillæg på 10 db, således at den samlede støjbelastning vægter støjen om aftenen og natten højere (og dermed som mere generende) end støjen i dagtimerne. For støj fra jernbaner har Miljøstyrelsen endvidere fastsat en vejledende grænseværdi for det maksimale støjniveau ved boliger. Tabel 2 sammenfatter de vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner. Områdetype Vejledende støjgrænse Rekreative områder i det åbne land (sommerhusområder, campingpladser) Rekreative områder i eller nær byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser) Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer) Offentlige formål (hospitaler, skoler o.l.) Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) L den = 59 db L den = 64 db L den = 64 db L Amax = 85 db(ved boliger) L den = 64 db L den = 69 db Tabel 2. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner. Grænseværdierne er beregnet på planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende jernbaner. Den vejledende grænseværdi for mærkbare vibrationer er 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Der er tale om et indendørs niveau, og selve bygningens konstruktion har indflydelse på niveauet. Grænsen på 75 db gælder for mærkbare Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12

13 vibrationer på gulv i opholdsrum. Ved meget kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revner og skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigt først ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen for mærkbare vibrationer - og betydeligt over de vibrationer, som kan forventes fra jernbaner i driftsfasen. Bygningsskadelige vibrationer er mest relevant i forbindelse med anlæggelsen af banestrækninger, hvor der kan være tale om kraftigere vibrationspåvirkninger fra entreprenørmaskiner, der arbejder tæt ved bygninger. Hvor der er mærkbare vibrationer fra jernbanen, er der også risiko for, at strukturlyd kan opstå i bygninger meget tæt ved banen. Fænomenet kendes bedst fra tunnelstrækninger under eller langs med husrækker, hvor den lufttransmitterede støj ikke er hørbar. Rystelser fra en togpassage kan få husets indvendige flader (vægge, gulv) til at svinge og dermed udsende svag rumlende lyd til rummet, som en slags højttaler. Beskaffenheden af de anvendte materialer i huset har i høj grad medindflydelse på, om strukturlyden er betydende eller ej. For eksempel vil en tynd gipspladevæg ofte være mere tilbøjelig til at udsende lyd end en tung murstensvæg. Når banen ligger på terræn, overgås den strukturtransmitterede støj almindeligvis af den lufttransmitterede støj. Da der ikke i dette projekt er planlagt tunnelstrækninger, er det således kun støjen udendørs ved boligfacaden, der er belyst og ligger til grund for eventuelle afværgeforanstaltninger. 1.3 Omfang og projektafgrænsning De anlægsmæssige ændringer omfatter strækningen fra km 65,0 (umiddelbart vest for Ringsted Station) til banens skæring af Ladhavevej ved Holeby (km 178,6). På Ringsted Station sker afgreningen til Sydbanen nogle hundrede meter øst for selve stationen (km 63,1), idet der er separate perroner til trafikken på Sydbanen på Ringsted Station. Støjberegningerne omfatter således også trafikken på Vestbanen omkring Ringsted Station, ligesom andre baner med betydning for støjen er medtaget. I og omkring Næstved Station indgår derfor Køge - Næstved-banen og ved Nykøbing F indgår Lollandsbanen. 1.4 Overordnede forudsætninger og antagelser Som baggrund for støjberegninger, der repræsenterer en situation 15 år ud i fremtiden, er der foretaget nogle vurderinger af støjudsendelsen fra fremtidens tog. Støj fra jernbaner består primært af rullestøj, der hidrører fra kontakten mellem hjul og skinne. For persontog er rullestøjen dominerende ved hastigheder over ca km/t og for godstog ved lidt højere hastigheder. Sammenhængen fremgår af Figur 2. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13

14 Grøn : Motorstøj Blå : Rullestøj (hjul/skinne) Lys blå : Aerodynamisk støj Rød : Samlet støj Figur 2. Principielle forhold for togstøj (db(a)) som funktion af toghastighed (km/h) 3. Det fremgår, at allerede ved lave hastigheder er det rullestøjen og ikke motorstøjen, der er den dominerende støjkilde. Aerodynamisk støj er uden betydning ved de hastigheder, der kan blive aktuelle på strækningen Ringsted - Holeby. I dette projekt er der taget udgangspunkt i de kendte danske persontogstyper IC3, ER4 og ET (Øresundstog), som støjmæssig repræsentant for de fremtidige tog. Der foreligger støjdata for toghastigheder op til ca. 180 km/t, og ved beregningerne er det antaget samme hastighedsafhængighed ved hastighed herover (ekstrapolation). For godstog antages ligeledes, at togene i 2025 støjer som i dag. Datamaterialet for godstog er typisk bestemt ved hastigheder op til 100 km/t, men antages med korrektion for hastigheden (ekstrapolering) at være gyldigt op til ca. 120 km/t. Kildedata for de anvendte togtyper stammer fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr fra Antagelsen om, at godstog i 2025 vil støje på niveau med dagens godstog, vurderes at være en konservativ antagelse. Der arbejdes i de europæiske lande med reduktion af støj fra godstog. Indsatsen omfatter primært en udskiftning af godsvognenes bremseklodser fra støbejernsklodser til klodser af kompositmaterialer. Baggrunden er, at bremseklodserne skaber en ru overflade på hjulenes løbeflader, og graden af denne ruhed har stor betydning for rullestøjen. Ved at udskifte støbejernsklodserne, som skaber en kraftig ruhed, med bremseklodser af mindre slidende materiale, kan rullestøjen reduceres. En eventuel virkning af dette såkaldte retrofitting -projekt er langsigtet. Udskiftningen af bremseklodser på de europæiske godsvogne sker nemlig over en længere årrække, og en reel effekt på den samlede togstøj opnås først, når støjreduktionen er gennemført for omtrent halvdelen af alle godsvogne. 3 Rick Jones: UIC workshop: The EU Directive 2002/49 on Environmental noise (END) DELTA Akustik: Kildestyrkedata for togstøj til Nord2000, Miljøstyrelsen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14

15 Ligesom for togene er der forudsat støjmæssige egenskaber for sporet, dvs. for skinnekvaliteten. De støjdata, som ligger til grund for de anvendte togtyper, repræsenterer kørsel på et godt vedligeholdt spor med en skinnekvalitet, som svarer til klasse C1 eller bedre (jf. Banedanmarks klassifikation og registreringssystem 5 ). Med andre ord svarer denne forudsætning til, at skinnerne slibes så ofte, at de overvejende er i bedste kvalitet. Denne forudsætning er i overensstemmelse med Banedanmarks nuværende strategi for slibning af spor på hovedstrækninger. Ved beregning af støjens maksimale niveau, L Amax, er der benyttet den mest støjende togtype ved togtypens maksimale hastighed. Ved at sammenligne støjen fra et 400 m langt persontog ved 200 km/t med støjen fra et 750 m langt godstog ved 120 km/t er det fundet, at godstoget giver anledning til det højeste maksimale støjniveau. Derfor er støjens maksimalværdier langs jernbanen beregnet for et 750 m langt godstog. I byområder og andre områder med lokale hastighedsbegrænsninger, fx broer, er den højest tilladte hastighed anvendt ved støjberegningerne. På de øvrige strækninger er forudsat den maksimale hastighed for godstog, dvs. 120 km/t. Tilvalg 2 omfatter godstog med en længde på op til 1000 m. Kontrolberegninger har vist, at støjens maksimale niveauer, L Amax, er ens, uanset om godstogene er 750 m lange eller 1000 m lange. Et eventuelt tilvalg af de længere godstog påvirker således ikke støjens maksimale niveauer. 5 Banedanmarks Banenorm BN (Skinneslibning). Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15

16 2 Trafikgrundlag og forudsætninger 2.1 Trafikale forudsætninger 0-Alternativet: Grundlaget for de nuværende trafikmængder på de undersøgte strækninger er Trafikstyrelsens opgørelse fra fremskrevet til år Opgørelsen blev udarbejdet til kortlægning af støjen på de større banestrækninger ved den overordnede EUstøjkortlægning i Dette datagrundlag, som omfatter trafikmængder og hastigheder for de forskellige togtyper, er fremskrevet til 2025 for en situation uden Femern Bæltforbindelsen (0-alternativet). Herudover omfatter Trafikstyrelsens datagrundlag trafikdata for de tilstødende strækninger, dvs. Vestbanen (København - Korsør), Lille Syd (Køge - Næstved) og Lollandsbanen (Nykøbing F - Nakskov). Til beregninger for 0-alternativet og de fremtidige tilstødende strækninger er dette datagrundlag benyttet, dog med følgende justeringer: Godstog mellem Ringsted og Næstved er ophørt og indgår derfor ikke. Godstog på strækningen Nykøbing F - Gedser er ignoreret, idet banestrækningen ikke længere anvendes. Grundløsning 1 og 2: Femern A/S, der planlægger den faste forbindelse, har udarbejdet et trafikalt grundlag for Grundløsning 1 og 2 7. Hvorledes data anvendes til støjberegninger er uddybet i notatet How to use traffic data 8, der omhandler alle tog (gods- og persontog), som vil benytte selve Femern-forbindelsen. Banedanmark har vurderet den fremtidige indenlandske trafik på strækningen (se Tabel 3: Regional, Single Mode) samt trafik for Køge - Næstved banen og Lollandsbanen. Tabel 3 sammenfatter trafikintensiteten på strækningen for de forskellige togtyper, og Figur 3 viser forventede standsningsmønstre. Alternativ 11, 12, 21 og 22: Disse alternativer er mulige varianter både i Grundløsning 1 og 2. Det trafikale grundlag svarer således både til Grundløsning 1 og 2. 6 Trafikstyrelsen: Data til støjberegninger3.xls, dateret Rambøll, Arup, Vectura: Timetable Plannning, Tecnical Memo Femern A/S: How to use traffic data, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16

17 Togbetegnelse Intensitet Togtype (støjdata) Intercity Ét tog hver anden time uden stop på strækningen IC3/ER4 Regional, Dual Mode Èt tog hver anden time med få stop (se Figur 3) Èt tog hver anden time mellem Lübeck og Nykøbing F ET (Øresundstog) Regional, Single Mode Èt tog i timen med stop på de fleste stationer (se Figur 3) ET (Øresundstog) Nattog 4 daglige tog uden stop på strækningen IC3/ER4 Godstog 60 tog pr. døgn (78 pr. 280 driftsdøgn/år) Godstog Tabel 3. Trafikintensitet. For persontog gælder data for 20 driftstimer pr. døgn. For godstog gælder data for et middel årsdøgn. El-systemerne til togdrift er forskellige i Danmark og Tyskland. Kun dieseldrevne tog og såkaldte Dual Mode tog kan anvende begge systemer, mens Single Mode tog kun kan køre i Danmark (eller Tyskland). Driftstimerne indgår i vurderingen af, hvor mange tog der kører i døgnet. Med 20 driftstimer er antallet af tog pr. døgn fremkommet ved at gange 20 med intensiteten pr. time. Er der to tog pr. time i 20 driftstimer er antal tog således givet ved 20 x 2 = 40 tog pr. døgn. For godstog, der ikke kører så intensivt i weekender og på helligdage, er det (af Femern A/S) opgjort, at 78 tog pr. døgn i 280 døgn pr. år svarer til 60 tog pr. døgn fordelt på alle dage i året. Figur 3. Skematisk fremstilling af standsningssteder og trafikintensitet for de planlagte persontog. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 17

18 På baggrund af Figur 3 samt den eksisterende køreplan (svarende til 0-alternativet) er det opgjort, hvor stor en andel af alle tog der standser ved de enkelte stationer, se Tabel 4. I 0-alternativet er trafikgrundlaget ikke opdelt på forskellige togtyper. Det skyldes, at Trafikstyrelsens trafikoplæg 9 for 0-alternativet er baseret på passagertog af typen IC3/ER4 med undtagelse af nogle få lokaltog, som ingen støjmæssig betydning har. 0-alternativ Grundløsning 1 og 2 Station Alle Intercity Regional Regional Nattog persontog (dual mode) (single mode) % % % % % Ringsted Glumsø Næstved Lundby Vordingborg Nørre Alslev Eskilstrup Nykøbing F Lolland Syd Tabel 4. Opgørelse af standsende persontog ved de enkelte stationer i 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2. Andelen af standsende tog er angivet i % af alle togpassager. De trafikmænger, som indgår i støjberegningerne for 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2, er vist grafisk i Figur 4. Døgnfordelingen mv. fremgår af skemaerne i bilag Trafikstyrelsen: Data til støjberegninger3.xls, dateret Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 18

19 Figur 4. Oversigt over trafikmængder til støjundersøgelser. Det fremgår af et notat fra Femern A/S 10, at der vil kunne forventes flere tog på kyst-kyst forbindelsen, end det er forudsat i Grundløsning 1 og 2. Når landanlægget på den tyske side er fuldt udbygget, kan godstrafikken på sigt øges med op til 23 %, svarende til 96 godstog pr. driftsdøgn i stedet for 78 i Omregnet til årsmiddeldøgn svarer disse tal til henholdsvis 74 og 60 godstog pr. døgn. For at belyse denne situation er der i fagnotatet om støj udarbejdet overslag over de støjmæssige konsekvenser, hvis den fulde kapacitet på kyst-kyst forbindelsen udnyttes. 2.2 Toghastigheder I 0-alternativet anvendes de eksisterende strækningshastigheder og lokale hastighedsbegrænsninger, som fremgår af TIB en 11. Heraf fremgår de maksimalt tilladte hastigheder på delstrækninger, som parret med de enkelte togtypers maksimalt tilladte hastighed angiver den højeste hastighed, en togtype kører på delstrækningen. Ved køreplanlægning er der typisk tillagt ekstra tid til standsning og ophold på stationer plus en sikkerhedsmargin, og derfor vil ikke alle tog køre med den højest mulige hastighed. Som grundlag for støjberegninger er det praksis at anvende køreplanhastigheden, der angiver den gennemsnitlige hastighed et tog skal opretholde for at overholde køreplanen mellem to standsningssteder. Da der også er erfaring for, at persontog kan blive forsinkede og derfor søger at indhente forsinkelsen, er det ved 10 Femern A/S: How to use traffic data, Trafikal information om banestrækningen, Banedanmark, udgave Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 19

20 støjberegningerne forudsat, at 85 % af persontogene kører med køreplanhastigheden og 15 % kører med den maksimalt tilladte hastighed for togtypen. For godstog forholder det sig nogenlunde på samme måde. Dog er den lavere gennemsnitshastighed ofte betinget af, at godstog skal vige for persontog og dermed får ophold på overhalingsstationer, vigespor mv. I Figur 5 er de overordnede køreplan- og maksimalhastigheder vist for persontog og godstog i de tre situationer. For en togtype på fri strækning benyttes således en andel, som kører med køreplanhastighed og en andel, som kører med den maksimalt tilladte hastighed. Regneteknisk sker det ved at benytte en vægtet gennemsnitshastighed, der minimerer antallet af støjkilder i beregningsmodellen. Den vægtede hastighed (v res ) bestemmes ud fra maksimalhastigheden (v max ) og køreplanhastigheden (v kpl ) som: V res = (0,15 v max 3 + 0,85 v kpl 3 ) 1/3 Hastigheder til støjberegninger Ringsted - Vordingborg Hastigheder til støjberegninger Orehoved - Ladhavevej km/t km/t 200 Godstog (0- alternativ) Godstog (Grundløsning 1) Godstog (Grundløsning 2) Persontog (0- alternativ) Persontog (Grundløsning 1) Persontog (Grundløsning 2) Køreplanhastighed Maksimal hastighed Godstog (0- alternativ) Godstog (Grundløsning 1) Godstog (Grundløsning 2) Persontog (0- alternativ) Persontog (Grundløsning 1) Persontog (Grundløsning 2) Køreplanhastighed Maksimal hastighed Figur 5. Sammenfatning af overordnede køreplanhastigheder og maksimale hastigheder for 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2. Figuren viser ikke lokale hastighedsbegrænsninger. 2.3 Toglængder Ved beregning af L den er det trafikmængden over et årsmiddeldøgn, som har betydning for støjbelastningen, men ved beregning af maksimalværdier er det den mest støjende, hyppigt forekommende togtype, som er bestemmende for L Amax. I projektgrundlaget er det specificeret, at den maksimale toglængde for persontog er 400 m og for godstog 750 m. I Tilvalg 1 undersøges tillige konsekvensen ved længere overhalingsspor svarende til en maksimal toglængde for godstog på 1000 m. Det er undersøgt og fundet, at et 750 m langt godstog ved maksimalhastigheden 120 km/t medfører en højere maksimalværdi end et 400 m langt persontog ved 160 km/t og 200 km/t. Derfor er det besluttet, at støjkortlægningen af L Amax gennemføres for et godstog, der kører med den maksimale hastighed, dvs. 120 km/t. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 20

21 2.4 Standsende tog Der er undersøgt forskellige modeller til at håndtere standsende og accelererende tog ved stationer - dvs. hvorledes farten reduceres eller øges som funktion af afstanden fra stationen. Den mest detaljerede model, som er undersøgt, anvendes i Banedanmarks Støjprojekt. Modellen inddeler strækningerne før og efter en station i zoner med reduceret hastighed (sammenlignet med tog, som er gennemkørende). Den mindst detaljerede model er at betragte alle tog som gennemkørende med konstant fart. Hermed overestimeres støjen fra de standsende tog, men ikke nødvendigvis den samlede støj, hvis støjen fra de standsende tog er ubetydelig i forhold til støjen fra de gennemkørende tog. Figur 6 viser skematisk, hvordan hastigheden reduceres som funktion af afstanden fra stationen i de undersøgte modeller. Støjprojektets model er her justeret til en maksimal hastighed på 200 km/t, idet Støjprojektet ikke opererer med hastigheder over 180 km/t. I de situationer, hvor Støjprojektet således benytter 180 km/t, er der i dette eksempel benyttet en hastighed på 200 km/t. Derfor benyttes betegnelsen Støjprojektet - modificeret om denne model. 250 Model for fart ved stationer Fart [km/t] Persontog - Støjprojektets model (modificeret) Persontog - Kh-Rg model Godstog gennemkørende Persontog - Støjprojektets model Kørselsretning Afstand fra 0station [m] Figur 6. Hastighedsmodeller for standsende persontog og gennemkørende godstog. En anden enkel metode er benyttet i det seneste København-Ringsted projekt. Her er det antaget, at standsende tog på en strækning 800 m før og efter standsningsstedet kører med halv hastighed i forhold til gennemkørende tog af samme type. Hvorvidt en så enkel model giver korrekte resultater afhænger blandt andet af, hvor stor en andel af togene der standser, og hvor mange gennemkørende godstog der passerer. Som eksempel er der i Figur 7 vist resultater for strækningen mellem Ringsted og Næstved, hvor andelen af persontog er størst. Der er her en samlet forventet trafikmængde på m persontog og m godstog på et årsmiddeldøgn. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 21

22 Samlet støj fra alle tog Grundløsning 2, 25 meter fra spor Sum med Kh-Rg model Sum med Støjprojektets modificerede mode Sum med gennemkørende persontog Godstog - gennemkørende Persontog - Kh-Rg model Persontog - Støjprojektets modificerede model Persontog - gennemkørende Lden [db] Figur 7. Beregnet støjbelastning 25 m fra sporet ved forskellige standsningsmodeller for persontog. Beregningspunktet er placeret ud for stationen. De tre øverste linjer viser den samlede støj med de tre forskellige modeller. De fire nederste viser støjbidraget fra de gennemkørende godstog, som er ens i alle tre modeller samt bidraget fra persontog, der er forskelligt i de tre modeller. Figur 7 viser støjen 25 m fra nærmeste spor ved en station i følgende tre situationer: 1) København-Ringsted model (±800 m zoner med halv hastighed) 2) Støjprojektets model (modificeret til maksimal hastighed 200 km/t) 3) Alle persontog antages at være gennemkørende, selvom de standser Nederst i Figur 7 er vist de enkelte bidrag, hvor der ses en tydelig forskel. Støjprojektets model må forventes at være mest korrekt, da den er mest detaljeret i beskrivelsen af hastighedszoner før og efter stationen. For den samlede støj (øverst i Figur 7) er der imidlertid ingen forskel på de beregnede niveauer ved brug af København-Ringsted projektets enkle model eller Støjprojektets mere komplicerede model. Det skyldes, at det samlede støjniveau er helt domineret af støjen fra de gennemkørende godstog. På baggrund af denne analyse er det besluttet, at dette projekt anvender den enkle model fra København-Ringsted projektet til beregning af støj i Grundløsning 1 og 2, idet godstogene er helt bestemmende for støjen. I 0-alternativet, hvor der ingen godstog er på strækningen, benyttes Støjprojektets detaljerede model for standsning. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 22

23 3 Banetekniske forhold 3.1 Sporskifter Støj ved kørsel gennem sporskifter indgår i beregningerne. Nord2000-beregningsmetoden indeholder imidlertid ikke en beskrivelse af, hvordan ekstra støj ved kørsel over sporskifter håndteres. Der er derfor benyttet samme korrektion som beskrevet i den forrige vejledning til beregning af støj fra jernbaner 12. Den ekstra støj fra kørsel over sporskifter håndteres ved at lægge 6 db til kildestyrken i forhold til kørsel på et normalt spor på en strækning, der svarer til sporskiftets fysiske udstrækning. Denne tilpassede støjkilde benyttes kun til beregninger af støjens maksimale værdier, L Amax, og har derfor kun betydning ved beregninger for 0-alternativet. Der er ingen korrektion for beregning af årsmiddelværdier (L den ) - jf. Miljøstyrelsens vejledning. 12 Figur 8 viser et eksempel på betydningen af tillægget på 6 db ved beregning af L Amax for et godstog ved 120 km/t, som er den togtype og hastighed, der medfører de højeste maksimalniveauer. Betydningen af tillægget er begrænset til områder lokalt omkring de konkrete sporskifter. S S S Figur 8. Betydning af sporskifter ved beregning af L Amax. Den blå linje angiver støjens udbredelse uden tillæg for sporskifter, og den røde linje angiver støjen med tillæg. De relevante sporskifters placering er markeret med S. 12 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985: Beregning af støj fra jernbaner. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 23

24 3.2 Hjul- og skinnekvalitet Skinnekvaliteten betyder en del for støjen fra jernbaner, især ved bestemmelse af støjen fra persontog. For tog der kører mere end ca km/t, er det rullestøjen, som er den mest betydende støjkilde (se også Figur 2). De kildedata, som benyttes ved støjberegningerne, er repræsentative for kørsel på skinneklasse C1 eller bedre, og det antages, at den fremtidige bane vil have skinner i klasse C1 eller bedre. Selvom hjulkvaliteten har tilsvarende betydning, kan den ikke kontrolleres på samme enkle måde. De benyttede kildedata er repræsentative for almindeligt forekommende tog af typen IC3/ER4 eller Øresundstog (ET) uden tydelige fejl og hørbare hjulflader. I dag har skinnekvaliteten ikke samme betydning for godstog som for persontog. På grund af godstogenes ringe hjulkvalitet vil støjen være stort set uafhængig af skinnetilstanden. 3.3 Sporopbygning Støjberegningsmodellen antager, at sporet er opbygget af almindelige (dvs. state of the art) UIC 60 sammensvejste skinner på duo- eller monoblok betonsveller, som det er tilfældet i dag ved nyere baner og nyanlæg. Det er ikke praksis, at støjberegninger indeholder tillæg eller korrektioner for eventuelle dårlige svejsninger og samlinger. Det antages derfor, at banen etableres og vedligeholdes i en god kvalitet, således at støjen ikke påvirkes af vedligeholdelsesmæssige forhold. Selve sporet er forudsat anlagt således, at kurveskrig eller lignende ikke vil forekomme. Det er ligeledes antaget, at eventuelle sporudlægningsprocedurer er som i dag, og at sporkomponenter, fx mellemlæg, betonsveller og befæstelsessystemer, ikke giver anledning til mere støj end tilfældet er med dagens bedste standard. 3.4 Broer Det er karakteristisk, at støjen fra tog er anderledes ved kørsel på broer i forhold til kørsel på spor i terræn eller på dæmning. Der skelnes i støjmæssig sammenhæng mellem stålbroer og betonbroer, som kan være meget forskellige, især hvis sporet ikke ligger i ballast på broen. Nord2000-beregningsmodellen indeholder ikke korrektioner for kørsel på forskellige typer af broer. I stedet benyttes korrektionsværdier fra den forrige vejledning om støj fra jernbaner 13, der skelner mellem broer med og uden ballast. Ved stålbroer uden ballast korrigeres med +6 db for den del af broen, hvor der ikke er ballast. I alle andre tilfælde gives ikke tillæg. Storstrømsbroen. Denne stålbro er uden ballast under buefagene og med ballast på tilslutningsfagene. Der er ingen planlagte ændringer af Storstrømsbroen i projektet, og der er således regnet med +6 db-tillæg på de dele, som svarer til buefagenes udstrækning og ingen korrektion på tilslutningsfagene. Dette gælder i 0-alternativet, Grundløsning 1 og 2 (inkl. alternativerne 11, 12, 21 og 22). 13 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985: Beregning af støj fra jernbaner Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 24

25 Masnedsundbroen. Den eksisterende Masnedsundbro er en stålbro uden ballast. Den er forsynet med klapfag, således at den tillader gennemsejling. Sporet på broen er monteret med nærmest stiv forbindelse til stålkonstruktionens bund, og dermed vil støjudstrålingen fra broen være forholdsvis stor, idet stålpladerne i broens konstruktion let vil bringes i svingninger med støjudstråling til følge. I Grundløsning 1 og 2 udbygges den eksisterende klapbro med en betonbro til det nye spor. Sporet vil være direkte befæstet i betonen dog adskilt af et elastisk mellemlæg mellem skinne og betonplade. Mellemlægget reducerer slitage af skinnerne og er som udgangspunkt ikke optimeret til støjdæmpning. Selve klapfaget udføres som en stålkonstruktion svarende til den eksisterende broklap. Som følge af, at det ene spor ligger på en stålbro uden ballast, og det andet spor er en slab-track -lignende konstruktion, samtidig med at begge broklapper er af stål, er det her valgt at tildele broen som helhed et tillæg på +6 db ved beregningen af støjbelastningen. Dvs. både spor som ligger på betonbro, stålbro og selve broklapperne er givet +6 db støjkorrektion ved beregningen. I Alternativ 11 og 21 projekteres en ny betonbro til ét spor øst for den eksisterende klapbro. Samtidig låses klapfaget på den eksisterende stålbro, og der udlægges skærver på hele broen. I modsætning til grundløsningerne er der her ikke beregnet +6 db-tillæg, hvilket skyldes, at den nye broen udføres i beton, og den eksisterende bro bliver tilført ballast. Klapfaget på den nye betonbro konstrueres med henblik på at opnå en begrænsning af støjen. I Alternativ 12 og 22 projekteres en ny dobbeltsporet betonbro øst for den eksisterende klapbro. Samtidig låses klapfaget på den eksisterende stålbro, der kun benyttes til biltrafik. I modsætning til grundløsningerne er der her ikke beregnet +6 db-tillæg, fordi den nye bro udføres i beton med ballasteret spor. Kong Fr. IX s bro, Figur 9. Den eksisterende bro er en kombineret vej- og jernbanebro i beton med en 50 m oplukkelig klap udført i stål. Uden for klapfaget er sporet lagt på træsveller i ballast. På klapfaget er sporet via ribbeunderlagsplader monteret i stålbunden - altså en direkte kobling til stålbunden. Udvidelsen med det nye spor vil - set fra en støjmæssig synsvinkel - være identisk med den eksisterende konstruktion. Sporet på broen er monteret med nærmest stiv forbindelse til stålkonstruktionens bund, og dermed vil støjudstrålingen fra broen sandsynligvis være forøget, idet stålpladerne i broens konstruktion let kan bringes i svingninger med støjudstråling til følge. Ved beregningerne er der i 0-alternativet og Grundløsning 1 og 2 regnet med +6 dbtillæg for klapfaget (ca. 25 m) og ingen tillæg for resten af broen, idet denne del er med ballast. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 25

26 (a) (b) (c) Figur 9. Principtværsnit i Kong Fr. IV s bor over Guldborgsund (klapfaget). Det skraverede område tv. ud for (a) viser udvidelsen med det nye spor. (b) viser den eksisterende jernbanebro og (c) eksisterende vejbane. 3.5 Dæmning og afgravning Sporet ligger ofte på dæmning eller i afgravning - afhængig af kravene til linjeføringen og variationer i det omgivende terræn. Derfor vil man i praksis opleve, at selv i områder med små terrænvariationer vil sporet kunne ligge på en lille dæmning eller i en svag afgravning. Støjmodellen tager naturligvis hensyn til dette, da den er opbygget på basis af detaljerede terrændata. Ved kørsel på dæmning vil der ofte være fri sigt fra sporet til naboejendommene, og lydudbredelsen fra jernbanen vil foregå uhindret, hvis der ikke er støjskærm. Ved kørsel i afgravning vil afgravningens skrænter virker støjafskærmende, såfremt den er dyb nok. 3.6 Støjdæmpning ved kilden Der er i Danmark og i udlandet udført en del forsøg og målinger med forskellige former for støjdæmpning ved kilden. Ved at støjdæmpe ved kilden opnås, at støjreduktionen ikke er begrænset til et enkelt geografisk sted eller område, som det for eksempel er tilfældet med en støjskærm. Derimod opnås en støjreduktion alle steder i omgivelserne; på udearealer, ved de højst placerede boliger i et etagebyggeri osv. EU har stået i spidsen for en lang række undersøgelser af parameterstudier samt konkrete målinger. Tabel 5 (fra METARAIL-projektet) er medtaget her for at give en indikation af mulighederne for støjdæmpning ved kilden. Ikke alle de nævnte muligheder er lige relevante for danske forhold, og der ligger en del undersøgelser efter METARAILprojektet, som muligvis har givet andre resultater. Det fremgår af Tabel 5, at stivheden af skinne-svelle mellemlægget (Static Pad Stiffness) samt tabsfaktoren er af stor betydning, ligesom ruhed af skinne og hjul spiller en betydelig rolle for støjens styrke. Hastigheden er naturligvis også en parameter, som man i princippet kan styre ved at indføre miljøbetinget hastighedsnedsættelse, hvilket dog meget sjældent kommer i anvendelse på grund af ulemper for trafikafviklingen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 26

27 Tabel 5. Parameterstudie fra det EU finansierede METRORAIL projekt. Tabellen angiver en række støjdæmpningsmuligheder og en indikation af den dæmpning, der kan opnås. Det fremgår af Tabel 5, at de mest oplagte og anvendelige elementer er: 1) Støjmæssig hensyntagen ved etablering af sporet i forbindelse med valg af komponenter (mellemlæg, svelletype etc.) 2) Regelmæssig og støjbetinget skinneslibning for at holde skinnekvaliteten i støjmæssig optimal tilstand 3) Vedligeholdelse af god hjulkvalitet på materiellet (lille ruhed, hyppig afdrejning og evt. brug af støjdæmpede hjul) Banedanmark arbejder vedholdende med at finde gode kombinationer af sporkomponenter og sammensætninger af disse. Støj er en parameter, som indgår i overvejelserne på lige fod med andre forhold som slitage, kørekomfort mv. Der er sikkerhedsmæssige - og andre aspekter - som vejer tungt, men i de seneste år er der udført forsøg med også at forbedre de støjmæssige egenskaber. Gennem en årrække har Banedanmark udvidet omfanget af skinneslibning blandt andet ved at skærpe kriterierne for, hvornår skinnerne slibes. På hovedbanerne måles skinnekvaliteten typisk en gang om året, og hvis skinnekvaliteten overstiger fejlklasse 1 14, vil skinnerne blive slebet ved førstkommende lejlighed. Skinneslibning har i dag størst betydning for persontog, idet hjulene på persontog holdes bedre vedlige end på godstog og typisk bliver afdrejet med faste intervaller. Figur 10 viser et eksempel på målinger 14 Banedanmarks Banenorm BN Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 27

28 samme sted på Vestbanen før og efter skinneslibning. Støjreduktionen ved skinneslibning er af størrelsesordenen 8-10 db. Virkningen er dog ikke den samme for godstog, og der kan ikke forventes nogen særlig effekt af skinneslibning på strækninger med betydelig godstrafik, før der indføres forbedret hjulkvalitet på godstog. LWA,1m [db] 130 Kildestyrke for IC3/ER4 før og efter skinneslibning Før skinneslibning 120 Efter skinneslibning Fart [km/t] Figur 10. Måleresultater for IC3/ER4 tog før og efter skinneslibning. Udført Lydeffektniveau i db re 1 pw pr. meter tog. Kilde 15. Hjulkvaliteten er i princippet de enkelte operatørers ansvar. I dag er det primært de hurtige persontog, som rutinemæssigt får afdrejet hjul, og hvor den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god. Skinnedæmpere (Raildampers) er betegnelsen for metalklodser belagt med visko-elastisk materiale, som monteres på skinnerne. Skinnedæmperen spændes på skinnen mellem to sveller, se Figur 11. Klodsen gør, at skinnerne ikke kan udsende støj og svinge på sin naturlige måde, og dermed ændres skinnens støjudstråling. Klodsens masse tilpasses de aktuelle forhold og er således tunet til at yde maksimal støjreduktion for den konkrete skinne- og sporkombination. 15 Skinnekvalitet og støjudbredelse, DELTA rapport AV 1245/09, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 28

29 Figur 11. Eksempel på skinnedæmpere (raildampers). Der har i Danmark været udført forsøg med raildampers - nærmere bestemt på Kystbanen. Resultaterne herfra viser, at der kan forventes en reduktion i støjen på 2-4 db ved kørsel med persontog op til 120 km/t. Der er ikke danske undersøgelser for højere hastigheder, men hollandske undersøgelser indikerer tilsvarende støjreduktion også ved højere hastigheder. For kørsel med godstog vil der ikke være nogen støjreducerende virkning, da det er toghjulet, som her er den mest støjende komponent. For strækningen Ringsted - Holeby vurderes det, at skinnedæmpere ikke er nogen optimal løsning, da hovedparten af trafikken udgøres af godstog. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 29

30 4 Støjmodellen 4.1 Opbygning af 3D-støjmodel Støjundersøgelserne er gennemført ved brug af en 3D-støjmodel, der er anvendt til beregning af støj fra jernbaner og i enkelte tilfælde også støj fra veje. Desuden anvendes modellen i forbindelse med vibrationsberegninger for 0-alternativet og grundløsningerne. Beregningsmetode og forudsætninger er baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser af jernbanestøj samt på Miljøstyrelsens vejledninger. Det foreliggende grundlag er videreudviklet og tilpasset de særlige forhold i netop dette projekt. 4.2 Projektafgrænsning Støjberegningerne er udført i en korridor omkring Sydbanen med følgende afgrænsning: Sydbanen: Fra Ringsted Station km 65,0 til Ladhavevej syd for Holeby km 178,0 Støjberegningerne omfatter støj fra Sydbanen samt støj fra tilstødende baner. Støjbidrag fra de tilstødende baner er medtaget ud til en afstand på 3 km. Dermed omfatter beregningerne følgende støjkilder: Sydbanen: Fra afgrening ved Ringsted km 63,4 til Strandholmsvej nord for Rødby Havn km 181,0 Vestbanen: Fra Østre Ringvej i Ringsted km 61,0 til Bringstrupvej vest for Ringsted km 68,0 Køgebanen, Lille syd: Fra Næstved Station km 92,7 til Gammel Holstedvej km 90,0 Lollandsbanen: Fra Nykøbing Falster Station km 146,9 til Grænge Station 4.3 Kortgrundlag Støjberegningsmodellen er opbygget med en korridor omkring jernbanen, hvor der indgår datagrundlag som anført i Tabel 6. Det er angivet i tabellen, hvordan datagrundlaget håndteres indenfor forskellige afstande fra banen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 30

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forudsætninger for støj- og vibrationsundersøgelser Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Dette fagnotat omhandler forudsætninger og metoder for støj- og vibrationsundersøgelser i projekt Femern

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Omfartsbane ved Nykøbing F.

Omfartsbane ved Nykøbing F. Modtagekontrol Bemærkninger Ingen. Bemærkninger fra forrige revision afklaret. 07.02.2011 Bemærkninger er godkendt og slettet. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 27.04.2010 XTMO /07.02.2011 KVL

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3 27. november 2017 Notat CFBO Banebyen Viborg Støjforhold Projekt nr.: 230484 Dokument nr.: 1226064490 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SIBJ Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1 Indledning 2

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye

Læs mere

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3

KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3 KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER

SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Til Banedanmark Dokumenttype Fagnotat støj Dato Oktober 2011 SIGNALPROGRAMMET VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER VVM FOR S-BANEN, STØJBEREGNINGER Revision 2 Dato 2011-10-06 Udarbejdet af Kenneth Grenaa Lillelund

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Notat N Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september : Roskilde Kommune - Planafsnittet Att.: Adam Voss. : Johnny Lund-Petersen

Notat N Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september : Roskilde Kommune - Planafsnittet Att.: Adam Voss. : Johnny Lund-Petersen Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk Notat N2.099.09 CVR-nr. 48233511 Viby Friskole - Beregning af togstøj 18. september 2009 Projekt: 35.3455.01 Til

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2 19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Et grønnere transportsystem

Et grønnere transportsystem Et grønnere transportsystem Transportens miljøbelastning Transportministeriet Side 2 Et grønnere transportsystem Energieffektive transportformer og rene drivmidler Forbedret og effektiv infrastruktur Hensyn

Læs mere

Trafikstøj jernbane og vejtrafik

Trafikstøj jernbane og vejtrafik Trafikstøj jernbane og vejtrafik Rapport nr. antal sider BE-01-070316. Sider inkl. denne: 14 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs trafikstøjniveau fra jernbane og veje på Bjørnholms

Læs mere

NOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold

NOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold NOTAT Projektnavn Støjundersøgelse vedr. Stensmosegrunden Projektnr. 1100036772 Kunde Albertslund Kommune Notat nr. 1 Version 1 Til Hans-Henrik Høg, Sigrid Glarbo Fra Kristine Hillig, Mikkel Pihl Andersen

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjgrænseværdier 2. 3 Støjberegninger Forudsætninger 3 3.

OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjgrænseværdier 2. 3 Støjberegninger Forudsætninger 3 3. HORSENS KOMMUNE OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS STØJREDEGØRELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Støjgrænseværdier

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Indhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Indhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2 11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret

Læs mere

6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ

6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ 6080 VVM SCREENING SKAN- DERBORG SYD AARHUS SYD, VEJTRAFIKSTØJ Projekt Støjnotat - VVM Screening E45 Skanderborg S Aarhus S Kunde Vejdirektoratet Notat nr. 3 Dato 2017-04-18 Til Fra Kopi til Jakob Fryd

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

UFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen

UFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen PROJEKT Støjredegørelse, trafikstøj Ølsted PROJEKTNUMMER 35.5642.02 UFÆRDIGET AF Casper Bjerring KONTROLLERET AF Thomas Olsen DATO N5.004.18 Vedlagt 1 bilag Indledning Hedensted kommune har anmodet Sweco

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen

Læs mere

A. Enggaard A/S SPRITFABRIKKEN, AALBORG Vej- og togstøj T: D: Vestre Havnepromenade 9 F:

A. Enggaard A/S SPRITFABRIKKEN, AALBORG Vej- og togstøj T: D: Vestre Havnepromenade 9 F: Notat A. Enggaard A/S SPRITFABRIKKEN, AALBORG Vej- og togstøj 11. august 2016 Projekt nr. 219956 Dokument nr. 1220534027 Version 1 Udarbejdet af cvi I forbindelse med planlagt omlægning af det tidligere

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3. 2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

ANEBJERG - SKANDERBORG

ANEBJERG - SKANDERBORG Notat 08 ANEBJERG - SKANDERBORG Trafikstøjsberegning på facader med forskellige skærmhøjder 23. marts 2017 Udarbejdet af SINO Kontrolleret af JEK Godkendt af JLPN NIRAS A/S Ceres Allé 3 8000 Aarhus C CVR-nr.

Læs mere

UDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD

UDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD -14 PROJEKT Lokalplan Sneppevej i Løsning. Støj fra vejtrafik PROJEKTNUMMER 35.4936.02 UDFÆRDIGET AF LARS CHRISTIAN BJERREKÆR KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD DATO 2017-08-15 NR N4.057.17 1 INDLEDNING Hedensted

Læs mere

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge.

Støj og vibrationer Miljøredegørelse 11 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September 2008. Roskilde. København. Køge. Roskilde København Køge Ringsted Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 TØNDER KOMMUNE STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beregningsforudsætninger

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ

HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN STØJ Til Herlev Kommune Dokumenttype Rapport: Miljømåling-ekstern støj Dato Maj 2016 Støjberegning til ansøgning om udvidet åbningstid for Herlev Genbrugsstation HERLEV GENBRUGSSTA- TION MILJØMÅLING-EKSTERN

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1065 af 12.9.2017 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 29. juni 2018 MS-x-TRM-GEN-0112_kkl Version

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Notat Sag: Emne: Til: Fra: Ullerødbyen i Hillerød Kommune Støjberegning Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune Jakob Høj Notatnummer: 2219011.01 7. november 2005 Rev.: 1 1 Indledning I dette notat beskrives

Læs mere

Rapport nr. antal sider BE Sider inkl. denne: 11. Matr. Nr. 10e, 11h, 11s, 1x Haslund By, Haslund. Telefon:

Rapport nr. antal sider BE Sider inkl. denne: 11. Matr. Nr. 10e, 11h, 11s, 1x Haslund By, Haslund. Telefon: Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-090914. Sider inkl. denne: 11 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau i forbindelse med lokalplan 614 i Randers kommune. Matr. Nr. 10e,

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Bilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen

Bilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen Bilag 2 Støjnotat Vipperød Bakker Støjreduktion langs Holbækmotorvejen Oktober 2015 Udgivelsesdato: 29. oktober 2015 Vores reference: 35.7259.02 Dokument nr.: N2.101.15 Udarbejdet: Kontrolleret: Martin

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund

NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015): Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I ÅRHUSOMRÅDET

BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I ÅRHUSOMRÅDET Tog- og vejstøjsberegninger Bilagsrapport. VVM-redegørelse letbanens 1. etape i Århusområdet, august 2009 Sag nr. 13.969.00 TOG- OG VEJSTØJ BEREGNINGER I FORBINDELSE MED VVM FOR LETBA- NENS 1. ETAPE I

Læs mere

KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER

KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER Nærværende generelle rammebestemmelser udmønter kommuneplanens mål og retningslinjer vedrørende støjhensyn i planlægningen og tager sigte på at sikre et godt støjmiljø med

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj

Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj 14. december 2017 Telefon: +45 78 103 103 Ref: SNT QA: REH Dok: SNT-07122017-1 Vurdering af vejtrafikstøj Jonstrupvangvej, Værløse. Miljømåling Trafikstøj Østerbro 4 5690 Tommerup Tlf.: +45 78 103 103

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere