Særlige forhold hos PCI-patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige forhold hos PCI-patienter"

Transkript

1 Ved læge Marianne Frederiksen I de sidste år er der sket et skifte til en mere aggressiv behandlingsindsats for patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHS) - både inden for kirurgi og medicin. Den første betydende ændring blev affødt af resultaterne fra FRISC II-studiet 1, som betød en ændring i behandlingsstrategien af ustabil angina pectoris og en stigning i antal subakutte koronarkararteriografier (KAG). Indikationerne for invasive kardiologiske procedurer er ligeledes ændret med indførslen af diagnosen Akut Koronar Syndrom (AKS) 2+3 og en løbende udvikling i den invasive teknik. Antallet af primære (akutte) PCI-behandlinger forventes også at stige efter offentliggørelsen af DANAMI-2- studiet 4. Antallet af koronare ballondilatationer (PCI) er nu stigende, fra 805 til per million indbyggere i henholdsvis 1999 og 2001, og antallet af koronar by-pass operationer (CABG) er faldende, fra 676 til 665 per million indbyggere i samme tidsrum 5. Perkutan coronar Intervention (PCI) med eller uden stentimplantation De som tilbydes PCI vil ofte være: Personer med symptomgivende IHS som ved KAG har fået påvist max. 3 stenoser/okklusion på max. 2 af de større koronararterier. Personer med flerkarsygdom eller tidligere CABG hvor total revaskularisering ikke kan opnås ved fornyet CABG, eller hvor indgrebet er forbundet med en betydelig øget operationsrisiko (de meget ældre, diabetikere, svær anden karsygdom) Personer med stabil eller ustabil angina pectoris (AKS) eller et akut myokardieinfarkt (AMI) De hyppigste komplikationer til PCI i 2001 hos 1480 personer var 6 : Akut myokardieinfarkt (0.27%) Neurologisk (0.41%) Akut CABG (0.27%) Rytmeforstyrrelser (VT/VF(0.61%) Mindre blodansamling (hæmatom) i lysken (7.65%) Større blodansamling (10-20cm) i lysken (0.81%) Perforation af kar (0.14%), se i øvrigt FRISC II prospective randomised multicenter study. Lancet 1999; 354 ; Referenceprogram for behandling af patienter med akut koronart syndrom uden ledsagende ST-segmentelevation i ekg et. SfR april 2002 ACC/AHA 2002 Guideline Update for the Management of patients with unstable angina and non-st-segment elevation myocardial infarction. Hjertestatistik , Hjerteforeningen 2001 og Sundhedsstyrelsens tal februar Gunning MG,Williams IL,Jewitt DE et al.coronary artery perforation during percutaneous intervention:incidence and outcome.heart 2002;88:495-8

2 Indlæggelsestiden for patienter med AKS er faldet drastisk (3 4 dage) sideløbende med den forbedrede teknik. Dette betyder, at patienten gennemlever en kort hektisk periode mellem liv og død, karakteriseret ved intensiv overvågning og muligvis akut behandling ( f.eks. primær PCI eller CABG), for dernæst at blive udskrevet til en for patienten - ofte uafklaret fremtid. Både patient og pårørende kan være i en akut traumatisk krise ved hjemsendelsen. En usikker fremtid kan virke angstfremkaldende, frustrerende og fremkalde aggressioner imod systemets forretningsmetoder. For en tidligere ofte rask person kan den effektive indsats fra sundhedssystemet side føles som et overgreb og forstærke den eksistentielle krise, som indfinder sig ved en livstruende sygdom 8. Krisen bliver ikke mindre, hvis bramfrie stent læger oplyser patienten om, at han nu er rask.!!!!!! Flere patienter oplyser om, at de får denne besked. En nøjere granskning afslører dog tit, at det mere handler om en selektiv hukommelse: Personen har hæftet sig ved det positive i en samlet informationsmængde og ikke det negative. For personer med længerevarende symptomer på IHS (f.eks. angina pectoris) kommer den ofte rutinemæssige seponering af al angiantinøs behandling (ved fuld revaskularisering efter PCI) som en ubehagelig overraskelse: Er det nu sikkert ikke at tage medicinen?. For at komme videre med livet er det nødvendigt at lære noget om hjertesygdommen og de mulige fremtidsudsigter. Ved de første samtaler i rehabiliteringsforløbet er det derfor vigtigt at få understreget, at der er flere kar i hjertet end det/dem som aktuelt er blevet behandlet med en ballondilatation, og at livsstilen påvirker den fremtidige sundhed. Trods den tidligere grundige information både før og efter det invasive indgreb er en gennemgang af sygdoms- og behandlingsforløbet hensigtsmæssig. Informationsmængden i de få indlæggelsesdage er overvældende, og en stor del er glemt efter udskrivelsen. Den enkelte skal have mulighed for at fortælle sin egen historie, så indlysende misforståelser kan rettes idet: Både patienten og lægen kan gøre sygdommen mere meningsfuld ved at placere den i en fortællingssammenhæng. Når sygdom får mening, bliver den mindre lidelsesfuld, og behandlingen kan bl.a. gå ud på, at patienten og dennes behandler arbejder sammen for at skabe en ny struktur i sygdommens historie. 9. Videofilmen fra Kardiologisk Laboratorium, Rigshospitalet 10 eller Hjerteforeningens websider 11 er gode udgangspunkter for en samtale. Deltageren skal vide, at der er en vis risiko for at få en ny forsnævring/aflukning af enten den behandlede koronararterie(restenose) eller en af de øvrige kranspulsårer, især hvis der ikke er Charmaz K. Identity dilemmas of chronically ill men. In Grounded theory in practice.eds. Anselm Strauss, Juliet Corbin. Sage Publications 1997 Elsass Peter.Sundhedspsykologi. Et nyt fag mellem humaniora og naturvidenskab side 20. Gyldendals forlag

3 opnået fuld revaskularisering. Dermed kan der også bedre opnås en indsigt i, hvorfor det er så nødvendigt at indtage dyr medicin som f.eks. de kolesterolsænkende statiner eller det blodfortyndende clopidogrel (Plavix ). Lægen har jo sagt, at nu er man rask. Hvis personalet glemmer at fortælle om risikoen, kan tilliden til rehabiliteringsindsatsen risikere at blive tabt på gulvet, hvis uheldet er ude 12. De færreste har vel lyst til at tage glæden fra andre; men det er misforstået omsorg at undlade væsentlige informationer. Der skal opretholdes en fin balancegang imellem information og risikoen for sygeliggørelse. Der skal gives klar besked om risikoen for et nyt hjertetilfælde. Dette betyder, at alle i det tværfaglige team skal give de samme oplysninger: Ved ballondilatation uden anlæggelse af stent er risikoen for re-stenose inden for de første måneder omkring 30-50% 13 og vil hyppigst forekomme inden for de første 6 måneder. Ved ballondilatation med stentanlæggelse reduceres risikoen til 25% eller mindre 14. En ny aflukning (åreforsnævring) kan ske enten i selve stenten (in stent restenose) eller i en anden koronararterie. En in stent restenose opstår ved en massiv arvævsindvækst i selve stentens sider og hulrum. Risikoen for restenose er størst de første 3 til 6 måneder og er minimal efter 1 år. Symptomerne på restenose vil ofte ligne dem, som førte til den første indlæggelse, f.eks. anstrengelsesudløste smerter eller åndenød. Personer med diabetes (sukkersyge) udvikler hyppigere restenose efter PCI end ikkediabetikere 15, og symptomerne kan være ukarakteristiske. Det er sjældent, at en restenose fører til et akut myokardieinfarkt. Både personale og deltagere skal være vidende om, at PCI er et symptomlindrende indgreb og ikke et livsforlængende indgreb, set i forhold til de patienter som udelukkende får medicinsk behandling for IHS 16. Ved rundbordssamtalerne i rehabiliteringen vil nogle deltagere undre sig over, at der er givet forskellig behandling for den samme sygdom (IHS). Den, som kun har fået en ballonudvidelse, kan føle sig lidt tilsidesat i forhold til den, som har fået indsat dyrt isenkram: Vil han/hun leve længere eller bedre end jeg? og hvorfor ikke mig?. Svaret er, at hver enkelt har fået den optimale behandling, idet anlæggelsen af en stent altid vil Murray SA,Manktelow K,Clifford C.The interplay between social and cultural context and perceptions of cardiovascular disease. Journal of Advanced Nursing Holm AM,Haunsø S, Hansen RP.Intrakoronar brachyterapi imod restenose efter percutan transluminal koronar angioplastik. Ugeskr Laeger Feb 8;161(6):802. Jørgensen E,Kelbæk H,Helqvist S et al;danish multicenter stent study(danstent).low restenosis rate of the NIR coronary stent:results of the Danish multicenter stent study(danstent)- a randomised trial comparing a firstgeneration stent with a second-generation stent.am heart j2003;145(2):e5. Søndergaard HM,Bøtker HE,Bøttcher M,Nielse TT.Perkutan koronar intervention hos patienter med diabetes mellitus.ugeskr Læger 2003;165: Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002

4 afhænge af, hvor lang forsnævringen (læsionen) er og lokalisationen i karrene. Risikoen for restenose øges f.eks., når læsionen er ved delingssteder eller strækker sig længere end mm. I sidstnævnte tilfælde stiger risikoen proportionalt med længden af læsionen: f.eks. er risikoen for restenose ved læsioner under 16 mm på 5-15% og ved 30mm på 30%. Deltagere, som ikke fik anlagt en stent, kan tilhøre denne mere komplicerede patientgruppe 17. Forskningen fokuserer på at udvikle nye stents, så forekomsten af in stent restenose kan mindskes 18. Er skaden sket, vil man ofte lave en fornyet PCI eller en koronar by-pass operation. Behandlingen af en in stent restenose er individuel, mens ballonudvidelse uden stent er almindelig. Efterbehandling med lokal intravaskular stråling (brakyterapi) reducerer hyppigheden af fornyet restenose samme sted fra 40% til 14% i udvalgte patientgrupper 19 og fra 50-60% til 25-35% i andre grupper. 20,21 Efterbehandling De invasive centre tilråder hurtig henvendelse til lokalsygehus eller læge, hvis der efter en symptomfri periode atter tilkommer brystsmerter. Der kan være lokale retningslinier for efterkontrol 22, 23. Rutinemæssig kontrol 4 8 uger efter indgrebet. Der er ikke indikation for arbejdstest hos symptomfrie. Ved recidivangina de første uger til måneder efter initial symptomfrihed udføres ikke diagnostiske parakliniske tests. Der genhenvises til fornyet KAG med henblik på undersøgelse for in stent restenose. Risikoen for restenose er størst inden for de første 6 9 måneder. Ved symptomfrihed efter 9 måneder kan et ambulant forløb ofte afsluttes. Ved ukarakteristiske brystsmerter: Diagnostisk udredning og en arbejdstest eller en myokardiescintigrafi før henvisning til fornyet KAG. Personer med en vellykket PCI - behandling starter lettere fysisk træning 5 til 6 dage efter indgrebet. De første dage undgås hårdt fysisk arbejde af hensyn til indstiksstedet i lysken Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002 Jørgensen E,Kelbæk H,Helqvist S et al;danish multicenter stent study(danstent).low restenosis rate of the NIR coronary stent:results of the Danish multicenter stent study(danstent)- a randomised trial comparing a firstgeneration stent with a second-generation stent.am heart j2003;145(2):e5. Brakyterapi af koronar restenose Dangas G,Kuepper F. Restenosis:Repeat narrowing of a Coronary artery. Cardiology Patient Page. Circulation. 2002;105; Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002 Rehabilitering af hjertepatienter. Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab 1997

5 (f.eks. tunge bæreposer, børneløft). Er der ikke opnået fuld revaskularisering vurderes eventuelt udvikling af iskæmi ved en fornyet arbejdstest (I rehabiliteringsforløbet udføres testen hos alle ved den planlagte 3 måneders kontrol 24 ). Ved hurtig henvisning til et rehabiliteringsforløb vil recidiv af angina pectoris hurtigt kunne erkendes. Ikke kun fordi den fysiske træning starter, men også fordi personalet er opmærksomme på at vurdere mulig symptomlimiterende adfærd hos den enkelte deltager. Andre gange vil de øvrige deltagere kommentere en nedsat indsats eller brug af nitoglycerin. Fokusområder Medicin Da nogle deltagere vil blive tilbudt at få udført PCI under rehabiliteringsforløbet, bør personalet ikke kun kende til den medicinske efterbehandling af PCI men også de overordnede (lokale) retningsliner for planlagt PCI. Dette er nødvendigt for at kunne informere korrekt. Medicin før PCI Patientinformationen fra det lokale invasive center bør foreligge i rehabiliteringsenheden. Nogle generelle retningslinier er: Personer i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) pauserer med medicinen 2-3 dage inden PCI (Maravan, Marcoumar ). Blodfortyndningsfaktoren skal være mindre end to på selve dagen ( INR < 2.0) Personer med tabletbehandlet diabetes skal holde pause i 3 dage med den medicin, som indeholder lægemidlet metformin (Glucophage, Orabet, Metformin). Ved KAG/PCI anvendes jodholdigt røngtenkontraststof, som er uforeneligt med metformin, og kombinationen kan udløse livstruende komplikationer (laktatacidose = serum laktat > 5mmol/l) 25, især ved en i forvejen nedsat nyrefunktion 26. Denne mælkesyreforgiftning er ikke af samme karakter som syreophobningen i benene ved hård fysisk træning. Personer med insulinkrævende sukkersyge vil under indlæggelsen få opsat et glukoseinsulindrop. Medicin efter PCI 24 Fletcher GF, Balady GJ, Amsterdam EA et al. Exercise standards for testing and training. A statement for healthcare professional. From the American Heart Association.Ciculation 2001;104: Lægemiddelkataloget 2002 Side Christiansen AL,Madsbad S.Metformin.Oversigtsartikel.Ugeskr Læger 2002;164:

6 Ved ballondilatation uden stent startes/fortsættes med acetylsalicylsyre (ASA) mg x 1(Hjertemagnyl, Magnyl ) Ved anlæggelse af stent suppleres ASA behandling med Plavix i 28 dage. Dette for at forebygge de akutte (mindre end 4 uger efter PCI) in stent restenose (2-5%). Ved samtidig AK-behandling (se ovenfor) reduceres behandlingstiden med Plavix til 14 dage 27. Hvis PCI er udført som led i behandling af AKS, forlænges behandlingstiden med Plavix fra 3 til 12 måneder 28 afhængig af lokale retningslinier. Ved manglende fuld revaskularisering fortsættes med antianginøs behandling og PCIoperatøren tager i hvert tilfælde stilling til en fremtidig behandling med f.eks. statin, ACE-hæmmer og betablokker 29 Der skal søges om tilskud til Plavix. Nogle steder foregår det automatisk ved udskrivelsen. Fra lægernes (lukkede) websider kan fortrykte skemaer udfyldes og udskrives. Samme sted findes blanketten til anmeldelse af lægemiddelbivirkninger. Efter 2 uger modtager man et brev fra Lægemiddelstyrelsen. Der gives 75% tilskud, og apoteket refunderer udlæg med tilbagevirkende kraft 30. Lette bivirkninger ved Plavix ses hos 9%. Der kan komme kraftige hududslæt og i meget sjældne tilfælde trombotisk trombocytopenisk purpura (hæmolytiskuræmisk syndrom) 31 inden for de første 2 uger 32,33. Indtil godkendelsen er sket skal brugeren selv lægge penge ud og enkelte personer fravælger Plavix : Jeg får jo allerede blodfortyndende medicin! (underforstået Hjertemagnyl, Magnyl ). Der kan komme overraskende oplysninger frem, når der spørges til, i hvor mange dage deltagerne har taget den ordinerede medicin. Ved et operativt indgreb, også hos tandlægen, skal det oplyses, at man er i behandling med de trombocythæmmende præparater Plavix og ASA, der begge forlænger blødningstiden (næseblod og snitsår bløder i længere tid). Der er også tendens til. at jeg får så mange blå mærker! 27 Medicinsk afd.b H:S.Rigshospitalet The CURE Trial Investigators. Effects of clopidogrel in addition to aspirin in patients with acute coronary syndromes without ST-segment elevation. N Engl J Med 2001;345; Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August Lægemiddelstyrelsen.Kriterier for tilskud til Plavix.Ugeskr Læger 2002;164(10) 31 Medicinsk Kompendium.14 udgave 1994 side Nikhil JY, Radhakrishnan S et al.clopidogrel in interventional cardiology:questions answered and questions remaining. Can J Cardiol 2002;18(7); Lægemiddelkataloget 2002 Side 997.

7 Komplikationer Brystsmerter Ved alle de indledende samtaler er det vigtigt at få et klart billede af patientens funktionsniveau efter udskrivelsen. Dette skal sikre, at der ikke på noget tidspunkt - har været klassiske, atypiske eller angina- ækvivalente hjertesmerter (f.eks. åndenød, snurren ud i fingre eller andet.) Nogle af de tidligere syge nu raske deltagere er fortsat i den første kriseperiode eller i fornægtelsesfasen efter indgrebet og kan være tilbøjelige til at bagatellisere deres symptomer især over for bekymrede pårørende. Med patientens accept kan inddragelse af et familiemedlem i samtalen være nyttig. Der skabes mulighed for at komme ind på reaktionerne efter en livstruende sygdom... han/hun er sur, vrissen, ligger vågen om natten og vil ingenting. Begge parter orienteres om vigtigheden af at kontakte personalet, såfremt der kommer nyopstået åndenød, trykken for brystet eller andre tegn på hjertesygdom, enten under træningen eller ved de daglige aktiviteter. Ved lukketid stilles rehabiliteringsenhedens telefon om til det intensive koronarafsnit, så der altid kan tilbydes vejledning, en livline. I forbindelse med selve indgrebet er der et langvarigt sengeleje (4-9 timer), som kan medføre rygsmerter. Dette er dog sjældent et problem i rehabiliteringsforløbet. Enkelte deltagere oplever stent - smerter af stikkende, skærende eller prikkende karakter i hjertet. Årsagen er ukendt og generne forsvinder med tiden. Specielle forhold Såfremt det ikke er muligt at udføre PCI fra lyskekarret, kan det ske via pulsåren i armen (a.radialis). Hos knap 3% af patienterne ses tab af dopplerverificeret radialispulsation 1 måned efter PCI. Samme kar kan benyttes som fri graft i forbindelse med CABG (se afsnit om CABG). Psykiske reaktioner Angst, depression eller vrede over situationen; sygdommen kan give sig udslag på flere måder og skal tages alvorligt. Upåagtet kan en uafklaret krise udvikles til en kronisk tilstand præget af uhensigtsmæssig adfærd og en tilgrundliggende dødsangst. For nogle vil ventetiden op til et rehabiliteringsforløb virke lang, og dette kan give sig udslag i hyppige telefonopkald, verbale udfald mod personalet, trussel om klagesag med mere.

8 Generelle forhold Sygemelding/rekreation Sygemelding afhænger af den enkeltes situation. Længerevarende sygemelding bør dog undgås. Ved ikke-fysisk krævende arbejde tilrådes 1-2 ugers sygemelding og ved tungere fysisk (psykisk) arbejdsbelastning 3-4 uger. Ved deltagelse i det intensive rehabiliteringsfoløb skrives en delvis sygemelding til arbejdsgiveren med oplysning om det ugentlige timeforbrug og forventet varighed opgjort i uger. For personer med et langt arbejdsliv bag sig eller en længere sygdomsperiode vil pension stå som en umiddelbar løsning på en utilfredsstillende arbejdssituation, men de nye pensionsregler fra 1.januar 2003 levner ikke mange muligheder for dette 34. For at finde den bedste løsning skal socialrådgiveren kontaktes hurtigst muligt. Ældre medborgere skal oplyses om muligheden for hjemmehjælp til rengøring og tunge indkøb samt hjælpemidler, f.eks. opsætning af hvilepladser på trapperepos. Kørekortregler Ikke erhvervsbetinget bilkørsel (som fører) af almindelig bil kan genoptages 1 uge efter PCI, såfremt der er opnået enten fuldstændig symptomfrihed, eller der er sket en kraftig reduktion i anfald af anginøse smerter. Nogle fraråder kun bilkørsel det første døgn, men dette er ikke i overensstemmelse med retningslinierne. For førere af stor personbil med over 8 siddepladser eller større lastbil over kilo, samt personer der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed, gælder særlige regler: Aktiviteterne kan genoptages efter 6 uger ved symptomfrihed og en arbejdsprøve i henhold til retningslinierne fra Dansk Cardiologisk Selskab. Fornyelse af kørekortet efter et år og herefter hvert 5. år 35. Rejser Rejser vil generelt ikke indebære væsentlig risiko for en patient efter AKS og PCI, men der kan være forsikringsmæssige problemer. Oftest kan rejseforsikring ikke opnås før tre måneder efter AMI og først efter fem måneder ved interkontinentale rejser. Det må anbefales, at rejseforsikringsselskabet kontaktes forud for alle planlagte rejser. Det gule sygesikringskorts dækning er også begrænset i tilfælde af kronisk hjertesygdom: ingen medicinændringer de sidste 2-3 måneder, ingen hospitalsindlæggelser eller ekstra besøg hos læge. 36 På Hjerteforeningens hjemmeside er der en udførlig gennemgang af problemstillingen. 37 Medicinændringer uden god lægelig begrundelse op til en planlagt rejse skal undgås, f.eks. vil Dansk Cardiologisk Selskab. Betænkning.Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-karsygdom.nr

9 et skift fra en ACE -hæmmer til en ATII- receptorantagonist af forsikringsselskabet kunne blive opfattet som en væsentlig ændring.

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

KAG (koronararteriografi)

KAG (koronararteriografi) KAG (koronararteriografi) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013/msz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. KAG (koronararteriografi)...5 4. Generel information...5

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

KAG (koronararteriografi)

KAG (koronararteriografi) KAG (koronararteriografi) 2 Sidst revideret d. 27-1-2013/msz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. KAG (koronararteriografi)...5 4. Generel information...5

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 428 Offentligt Dato 21. august 2013 Sagsnr. 4-1010-39/1 Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Kranspulsåreundersøgelse

Kranspulsåreundersøgelse Patientinformation Kranspulsåreundersøgelse - KAG (KoronarArterioGrafi) Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. okt. 2009 Information om Kranspulsåreundersøgelse (KAG) KAG (KoronarArterioGrafi)

Læs mere

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER

DHR DANSK HJERTEREGISTER DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2006 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed Rapporten er udarbejdet af: Steen Z. Abildstrøm,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital

Læs mere

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.

Læs mere

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Operation for Karpaltunnelsyndrom

Operation for Karpaltunnelsyndrom Operation for Karpaltunnelsyndrom 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er karpaltunnelsyndrom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Selve operationen... 5 4.

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Invasiv lukning af PFO (hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre)

Invasiv lukning af PFO (hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre) Invasiv lukning af PFO (hul i skillevæggen mellem hjertets to forkamre) 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde...4 3. PFO (Lukning af hul i skillevæggen mellem hjertets

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK

DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Hjertesygdom og seksualitet

Hjertesygdom og seksualitet Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Kronisk iskæmisk hjertesygdom

Kronisk iskæmisk hjertesygdom 816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet

Læs mere

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg. - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg - information til patienter Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg 3. udgave, 4.6.15 Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg Hængende øjenlåg er som regel et

Læs mere

Mortons neurom Nerveknude i fod

Mortons neurom Nerveknude i fod Mortons neurom Nerveknude i fod 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er Mortons neurom?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 6 4.1 Hjemtransport... 6 4.2 Fjernelse af tråde... 6 5.

Læs mere

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om brystvortereduktion, om den

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

Operation for Mb. De Quervain

Operation for Mb. De Quervain Operation for Mb. De Quervain 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er mb. De Quervain?... 4 2. Behandlingsdagen... 5 2.1 Forberedelse til behandlingen... 5 2.2 Selve operationen... 6 3. Udskrivelse... 6 3.1 Hjemtransport...

Læs mere

Årsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater

Årsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT, Renal denervering og Operationer Region Nordjylland Region Midtjylland Region

Læs mere

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse)

Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Artroskopi af knæ (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Velkommen knæartroskopi(kikkertundersøgelse) kan finde årsagen

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere