Særlige forhold hos PCI-patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Særlige forhold hos PCI-patienter"

Transkript

1 Ved læge Marianne Frederiksen I de sidste år er der sket et skifte til en mere aggressiv behandlingsindsats for patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHS) - både inden for kirurgi og medicin. Den første betydende ændring blev affødt af resultaterne fra FRISC II-studiet 1, som betød en ændring i behandlingsstrategien af ustabil angina pectoris og en stigning i antal subakutte koronarkararteriografier (KAG). Indikationerne for invasive kardiologiske procedurer er ligeledes ændret med indførslen af diagnosen Akut Koronar Syndrom (AKS) 2+3 og en løbende udvikling i den invasive teknik. Antallet af primære (akutte) PCI-behandlinger forventes også at stige efter offentliggørelsen af DANAMI-2- studiet 4. Antallet af koronare ballondilatationer (PCI) er nu stigende, fra 805 til per million indbyggere i henholdsvis 1999 og 2001, og antallet af koronar by-pass operationer (CABG) er faldende, fra 676 til 665 per million indbyggere i samme tidsrum 5. Perkutan coronar Intervention (PCI) med eller uden stentimplantation De som tilbydes PCI vil ofte være: Personer med symptomgivende IHS som ved KAG har fået påvist max. 3 stenoser/okklusion på max. 2 af de større koronararterier. Personer med flerkarsygdom eller tidligere CABG hvor total revaskularisering ikke kan opnås ved fornyet CABG, eller hvor indgrebet er forbundet med en betydelig øget operationsrisiko (de meget ældre, diabetikere, svær anden karsygdom) Personer med stabil eller ustabil angina pectoris (AKS) eller et akut myokardieinfarkt (AMI) De hyppigste komplikationer til PCI i 2001 hos 1480 personer var 6 : Akut myokardieinfarkt (0.27%) Neurologisk (0.41%) Akut CABG (0.27%) Rytmeforstyrrelser (VT/VF(0.61%) Mindre blodansamling (hæmatom) i lysken (7.65%) Større blodansamling (10-20cm) i lysken (0.81%) Perforation af kar (0.14%), se i øvrigt FRISC II prospective randomised multicenter study. Lancet 1999; 354 ; Referenceprogram for behandling af patienter med akut koronart syndrom uden ledsagende ST-segmentelevation i ekg et. SfR april 2002 ACC/AHA 2002 Guideline Update for the Management of patients with unstable angina and non-st-segment elevation myocardial infarction. Hjertestatistik , Hjerteforeningen 2001 og Sundhedsstyrelsens tal februar Gunning MG,Williams IL,Jewitt DE et al.coronary artery perforation during percutaneous intervention:incidence and outcome.heart 2002;88:495-8

2 Indlæggelsestiden for patienter med AKS er faldet drastisk (3 4 dage) sideløbende med den forbedrede teknik. Dette betyder, at patienten gennemlever en kort hektisk periode mellem liv og død, karakteriseret ved intensiv overvågning og muligvis akut behandling ( f.eks. primær PCI eller CABG), for dernæst at blive udskrevet til en for patienten - ofte uafklaret fremtid. Både patient og pårørende kan være i en akut traumatisk krise ved hjemsendelsen. En usikker fremtid kan virke angstfremkaldende, frustrerende og fremkalde aggressioner imod systemets forretningsmetoder. For en tidligere ofte rask person kan den effektive indsats fra sundhedssystemet side føles som et overgreb og forstærke den eksistentielle krise, som indfinder sig ved en livstruende sygdom 8. Krisen bliver ikke mindre, hvis bramfrie stent læger oplyser patienten om, at han nu er rask.!!!!!! Flere patienter oplyser om, at de får denne besked. En nøjere granskning afslører dog tit, at det mere handler om en selektiv hukommelse: Personen har hæftet sig ved det positive i en samlet informationsmængde og ikke det negative. For personer med længerevarende symptomer på IHS (f.eks. angina pectoris) kommer den ofte rutinemæssige seponering af al angiantinøs behandling (ved fuld revaskularisering efter PCI) som en ubehagelig overraskelse: Er det nu sikkert ikke at tage medicinen?. For at komme videre med livet er det nødvendigt at lære noget om hjertesygdommen og de mulige fremtidsudsigter. Ved de første samtaler i rehabiliteringsforløbet er det derfor vigtigt at få understreget, at der er flere kar i hjertet end det/dem som aktuelt er blevet behandlet med en ballondilatation, og at livsstilen påvirker den fremtidige sundhed. Trods den tidligere grundige information både før og efter det invasive indgreb er en gennemgang af sygdoms- og behandlingsforløbet hensigtsmæssig. Informationsmængden i de få indlæggelsesdage er overvældende, og en stor del er glemt efter udskrivelsen. Den enkelte skal have mulighed for at fortælle sin egen historie, så indlysende misforståelser kan rettes idet: Både patienten og lægen kan gøre sygdommen mere meningsfuld ved at placere den i en fortællingssammenhæng. Når sygdom får mening, bliver den mindre lidelsesfuld, og behandlingen kan bl.a. gå ud på, at patienten og dennes behandler arbejder sammen for at skabe en ny struktur i sygdommens historie. 9. Videofilmen fra Kardiologisk Laboratorium, Rigshospitalet 10 eller Hjerteforeningens websider 11 er gode udgangspunkter for en samtale. Deltageren skal vide, at der er en vis risiko for at få en ny forsnævring/aflukning af enten den behandlede koronararterie(restenose) eller en af de øvrige kranspulsårer, især hvis der ikke er Charmaz K. Identity dilemmas of chronically ill men. In Grounded theory in practice.eds. Anselm Strauss, Juliet Corbin. Sage Publications 1997 Elsass Peter.Sundhedspsykologi. Et nyt fag mellem humaniora og naturvidenskab side 20. Gyldendals forlag

3 opnået fuld revaskularisering. Dermed kan der også bedre opnås en indsigt i, hvorfor det er så nødvendigt at indtage dyr medicin som f.eks. de kolesterolsænkende statiner eller det blodfortyndende clopidogrel (Plavix ). Lægen har jo sagt, at nu er man rask. Hvis personalet glemmer at fortælle om risikoen, kan tilliden til rehabiliteringsindsatsen risikere at blive tabt på gulvet, hvis uheldet er ude 12. De færreste har vel lyst til at tage glæden fra andre; men det er misforstået omsorg at undlade væsentlige informationer. Der skal opretholdes en fin balancegang imellem information og risikoen for sygeliggørelse. Der skal gives klar besked om risikoen for et nyt hjertetilfælde. Dette betyder, at alle i det tværfaglige team skal give de samme oplysninger: Ved ballondilatation uden anlæggelse af stent er risikoen for re-stenose inden for de første måneder omkring 30-50% 13 og vil hyppigst forekomme inden for de første 6 måneder. Ved ballondilatation med stentanlæggelse reduceres risikoen til 25% eller mindre 14. En ny aflukning (åreforsnævring) kan ske enten i selve stenten (in stent restenose) eller i en anden koronararterie. En in stent restenose opstår ved en massiv arvævsindvækst i selve stentens sider og hulrum. Risikoen for restenose er størst de første 3 til 6 måneder og er minimal efter 1 år. Symptomerne på restenose vil ofte ligne dem, som førte til den første indlæggelse, f.eks. anstrengelsesudløste smerter eller åndenød. Personer med diabetes (sukkersyge) udvikler hyppigere restenose efter PCI end ikkediabetikere 15, og symptomerne kan være ukarakteristiske. Det er sjældent, at en restenose fører til et akut myokardieinfarkt. Både personale og deltagere skal være vidende om, at PCI er et symptomlindrende indgreb og ikke et livsforlængende indgreb, set i forhold til de patienter som udelukkende får medicinsk behandling for IHS 16. Ved rundbordssamtalerne i rehabiliteringen vil nogle deltagere undre sig over, at der er givet forskellig behandling for den samme sygdom (IHS). Den, som kun har fået en ballonudvidelse, kan føle sig lidt tilsidesat i forhold til den, som har fået indsat dyrt isenkram: Vil han/hun leve længere eller bedre end jeg? og hvorfor ikke mig?. Svaret er, at hver enkelt har fået den optimale behandling, idet anlæggelsen af en stent altid vil Murray SA,Manktelow K,Clifford C.The interplay between social and cultural context and perceptions of cardiovascular disease. Journal of Advanced Nursing Holm AM,Haunsø S, Hansen RP.Intrakoronar brachyterapi imod restenose efter percutan transluminal koronar angioplastik. Ugeskr Laeger Feb 8;161(6):802. Jørgensen E,Kelbæk H,Helqvist S et al;danish multicenter stent study(danstent).low restenosis rate of the NIR coronary stent:results of the Danish multicenter stent study(danstent)- a randomised trial comparing a firstgeneration stent with a second-generation stent.am heart j2003;145(2):e5. Søndergaard HM,Bøtker HE,Bøttcher M,Nielse TT.Perkutan koronar intervention hos patienter med diabetes mellitus.ugeskr Læger 2003;165: Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002

4 afhænge af, hvor lang forsnævringen (læsionen) er og lokalisationen i karrene. Risikoen for restenose øges f.eks., når læsionen er ved delingssteder eller strækker sig længere end mm. I sidstnævnte tilfælde stiger risikoen proportionalt med længden af læsionen: f.eks. er risikoen for restenose ved læsioner under 16 mm på 5-15% og ved 30mm på 30%. Deltagere, som ikke fik anlagt en stent, kan tilhøre denne mere komplicerede patientgruppe 17. Forskningen fokuserer på at udvikle nye stents, så forekomsten af in stent restenose kan mindskes 18. Er skaden sket, vil man ofte lave en fornyet PCI eller en koronar by-pass operation. Behandlingen af en in stent restenose er individuel, mens ballonudvidelse uden stent er almindelig. Efterbehandling med lokal intravaskular stråling (brakyterapi) reducerer hyppigheden af fornyet restenose samme sted fra 40% til 14% i udvalgte patientgrupper 19 og fra 50-60% til 25-35% i andre grupper. 20,21 Efterbehandling De invasive centre tilråder hurtig henvendelse til lokalsygehus eller læge, hvis der efter en symptomfri periode atter tilkommer brystsmerter. Der kan være lokale retningslinier for efterkontrol 22, 23. Rutinemæssig kontrol 4 8 uger efter indgrebet. Der er ikke indikation for arbejdstest hos symptomfrie. Ved recidivangina de første uger til måneder efter initial symptomfrihed udføres ikke diagnostiske parakliniske tests. Der genhenvises til fornyet KAG med henblik på undersøgelse for in stent restenose. Risikoen for restenose er størst inden for de første 6 9 måneder. Ved symptomfrihed efter 9 måneder kan et ambulant forløb ofte afsluttes. Ved ukarakteristiske brystsmerter: Diagnostisk udredning og en arbejdstest eller en myokardiescintigrafi før henvisning til fornyet KAG. Personer med en vellykket PCI - behandling starter lettere fysisk træning 5 til 6 dage efter indgrebet. De første dage undgås hårdt fysisk arbejde af hensyn til indstiksstedet i lysken Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002 Jørgensen E,Kelbæk H,Helqvist S et al;danish multicenter stent study(danstent).low restenosis rate of the NIR coronary stent:results of the Danish multicenter stent study(danstent)- a randomised trial comparing a firstgeneration stent with a second-generation stent.am heart j2003;145(2):e5. Brakyterapi af koronar restenose Dangas G,Kuepper F. Restenosis:Repeat narrowing of a Coronary artery. Cardiology Patient Page. Circulation. 2002;105; Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August 2002 Rehabilitering af hjertepatienter. Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab 1997

5 (f.eks. tunge bæreposer, børneløft). Er der ikke opnået fuld revaskularisering vurderes eventuelt udvikling af iskæmi ved en fornyet arbejdstest (I rehabiliteringsforløbet udføres testen hos alle ved den planlagte 3 måneders kontrol 24 ). Ved hurtig henvisning til et rehabiliteringsforløb vil recidiv af angina pectoris hurtigt kunne erkendes. Ikke kun fordi den fysiske træning starter, men også fordi personalet er opmærksomme på at vurdere mulig symptomlimiterende adfærd hos den enkelte deltager. Andre gange vil de øvrige deltagere kommentere en nedsat indsats eller brug af nitoglycerin. Fokusområder Medicin Da nogle deltagere vil blive tilbudt at få udført PCI under rehabiliteringsforløbet, bør personalet ikke kun kende til den medicinske efterbehandling af PCI men også de overordnede (lokale) retningsliner for planlagt PCI. Dette er nødvendigt for at kunne informere korrekt. Medicin før PCI Patientinformationen fra det lokale invasive center bør foreligge i rehabiliteringsenheden. Nogle generelle retningslinier er: Personer i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) pauserer med medicinen 2-3 dage inden PCI (Maravan, Marcoumar ). Blodfortyndningsfaktoren skal være mindre end to på selve dagen ( INR < 2.0) Personer med tabletbehandlet diabetes skal holde pause i 3 dage med den medicin, som indeholder lægemidlet metformin (Glucophage, Orabet, Metformin). Ved KAG/PCI anvendes jodholdigt røngtenkontraststof, som er uforeneligt med metformin, og kombinationen kan udløse livstruende komplikationer (laktatacidose = serum laktat > 5mmol/l) 25, især ved en i forvejen nedsat nyrefunktion 26. Denne mælkesyreforgiftning er ikke af samme karakter som syreophobningen i benene ved hård fysisk træning. Personer med insulinkrævende sukkersyge vil under indlæggelsen få opsat et glukoseinsulindrop. Medicin efter PCI 24 Fletcher GF, Balady GJ, Amsterdam EA et al. Exercise standards for testing and training. A statement for healthcare professional. From the American Heart Association.Ciculation 2001;104: Lægemiddelkataloget 2002 Side Christiansen AL,Madsbad S.Metformin.Oversigtsartikel.Ugeskr Læger 2002;164:

6 Ved ballondilatation uden stent startes/fortsættes med acetylsalicylsyre (ASA) mg x 1(Hjertemagnyl, Magnyl ) Ved anlæggelse af stent suppleres ASA behandling med Plavix i 28 dage. Dette for at forebygge de akutte (mindre end 4 uger efter PCI) in stent restenose (2-5%). Ved samtidig AK-behandling (se ovenfor) reduceres behandlingstiden med Plavix til 14 dage 27. Hvis PCI er udført som led i behandling af AKS, forlænges behandlingstiden med Plavix fra 3 til 12 måneder 28 afhængig af lokale retningslinier. Ved manglende fuld revaskularisering fortsættes med antianginøs behandling og PCIoperatøren tager i hvert tilfælde stilling til en fremtidig behandling med f.eks. statin, ACE-hæmmer og betablokker 29 Der skal søges om tilskud til Plavix. Nogle steder foregår det automatisk ved udskrivelsen. Fra lægernes (lukkede) websider kan fortrykte skemaer udfyldes og udskrives. Samme sted findes blanketten til anmeldelse af lægemiddelbivirkninger. Efter 2 uger modtager man et brev fra Lægemiddelstyrelsen. Der gives 75% tilskud, og apoteket refunderer udlæg med tilbagevirkende kraft 30. Lette bivirkninger ved Plavix ses hos 9%. Der kan komme kraftige hududslæt og i meget sjældne tilfælde trombotisk trombocytopenisk purpura (hæmolytiskuræmisk syndrom) 31 inden for de første 2 uger 32,33. Indtil godkendelsen er sket skal brugeren selv lægge penge ud og enkelte personer fravælger Plavix : Jeg får jo allerede blodfortyndende medicin! (underforstået Hjertemagnyl, Magnyl ). Der kan komme overraskende oplysninger frem, når der spørges til, i hvor mange dage deltagerne har taget den ordinerede medicin. Ved et operativt indgreb, også hos tandlægen, skal det oplyses, at man er i behandling med de trombocythæmmende præparater Plavix og ASA, der begge forlænger blødningstiden (næseblod og snitsår bløder i længere tid). Der er også tendens til. at jeg får så mange blå mærker! 27 Medicinsk afd.b H:S.Rigshospitalet The CURE Trial Investigators. Effects of clopidogrel in addition to aspirin in patients with acute coronary syndromes without ST-segment elevation. N Engl J Med 2001;345; Dansk Cardiologisk Selskab. Retningslinier. KAG, hjertekateterisation og PCI hos voksne. August Lægemiddelstyrelsen.Kriterier for tilskud til Plavix.Ugeskr Læger 2002;164(10) 31 Medicinsk Kompendium.14 udgave 1994 side Nikhil JY, Radhakrishnan S et al.clopidogrel in interventional cardiology:questions answered and questions remaining. Can J Cardiol 2002;18(7); Lægemiddelkataloget 2002 Side 997.

7 Komplikationer Brystsmerter Ved alle de indledende samtaler er det vigtigt at få et klart billede af patientens funktionsniveau efter udskrivelsen. Dette skal sikre, at der ikke på noget tidspunkt - har været klassiske, atypiske eller angina- ækvivalente hjertesmerter (f.eks. åndenød, snurren ud i fingre eller andet.) Nogle af de tidligere syge nu raske deltagere er fortsat i den første kriseperiode eller i fornægtelsesfasen efter indgrebet og kan være tilbøjelige til at bagatellisere deres symptomer især over for bekymrede pårørende. Med patientens accept kan inddragelse af et familiemedlem i samtalen være nyttig. Der skabes mulighed for at komme ind på reaktionerne efter en livstruende sygdom... han/hun er sur, vrissen, ligger vågen om natten og vil ingenting. Begge parter orienteres om vigtigheden af at kontakte personalet, såfremt der kommer nyopstået åndenød, trykken for brystet eller andre tegn på hjertesygdom, enten under træningen eller ved de daglige aktiviteter. Ved lukketid stilles rehabiliteringsenhedens telefon om til det intensive koronarafsnit, så der altid kan tilbydes vejledning, en livline. I forbindelse med selve indgrebet er der et langvarigt sengeleje (4-9 timer), som kan medføre rygsmerter. Dette er dog sjældent et problem i rehabiliteringsforløbet. Enkelte deltagere oplever stent - smerter af stikkende, skærende eller prikkende karakter i hjertet. Årsagen er ukendt og generne forsvinder med tiden. Specielle forhold Såfremt det ikke er muligt at udføre PCI fra lyskekarret, kan det ske via pulsåren i armen (a.radialis). Hos knap 3% af patienterne ses tab af dopplerverificeret radialispulsation 1 måned efter PCI. Samme kar kan benyttes som fri graft i forbindelse med CABG (se afsnit om CABG). Psykiske reaktioner Angst, depression eller vrede over situationen; sygdommen kan give sig udslag på flere måder og skal tages alvorligt. Upåagtet kan en uafklaret krise udvikles til en kronisk tilstand præget af uhensigtsmæssig adfærd og en tilgrundliggende dødsangst. For nogle vil ventetiden op til et rehabiliteringsforløb virke lang, og dette kan give sig udslag i hyppige telefonopkald, verbale udfald mod personalet, trussel om klagesag med mere.

8 Generelle forhold Sygemelding/rekreation Sygemelding afhænger af den enkeltes situation. Længerevarende sygemelding bør dog undgås. Ved ikke-fysisk krævende arbejde tilrådes 1-2 ugers sygemelding og ved tungere fysisk (psykisk) arbejdsbelastning 3-4 uger. Ved deltagelse i det intensive rehabiliteringsfoløb skrives en delvis sygemelding til arbejdsgiveren med oplysning om det ugentlige timeforbrug og forventet varighed opgjort i uger. For personer med et langt arbejdsliv bag sig eller en længere sygdomsperiode vil pension stå som en umiddelbar løsning på en utilfredsstillende arbejdssituation, men de nye pensionsregler fra 1.januar 2003 levner ikke mange muligheder for dette 34. For at finde den bedste løsning skal socialrådgiveren kontaktes hurtigst muligt. Ældre medborgere skal oplyses om muligheden for hjemmehjælp til rengøring og tunge indkøb samt hjælpemidler, f.eks. opsætning af hvilepladser på trapperepos. Kørekortregler Ikke erhvervsbetinget bilkørsel (som fører) af almindelig bil kan genoptages 1 uge efter PCI, såfremt der er opnået enten fuldstændig symptomfrihed, eller der er sket en kraftig reduktion i anfald af anginøse smerter. Nogle fraråder kun bilkørsel det første døgn, men dette er ikke i overensstemmelse med retningslinierne. For førere af stor personbil med over 8 siddepladser eller større lastbil over kilo, samt personer der anvender deres kørekort i erhvervsmæssigt øjemed, gælder særlige regler: Aktiviteterne kan genoptages efter 6 uger ved symptomfrihed og en arbejdsprøve i henhold til retningslinierne fra Dansk Cardiologisk Selskab. Fornyelse af kørekortet efter et år og herefter hvert 5. år 35. Rejser Rejser vil generelt ikke indebære væsentlig risiko for en patient efter AKS og PCI, men der kan være forsikringsmæssige problemer. Oftest kan rejseforsikring ikke opnås før tre måneder efter AMI og først efter fem måneder ved interkontinentale rejser. Det må anbefales, at rejseforsikringsselskabet kontaktes forud for alle planlagte rejser. Det gule sygesikringskorts dækning er også begrænset i tilfælde af kronisk hjertesygdom: ingen medicinændringer de sidste 2-3 måneder, ingen hospitalsindlæggelser eller ekstra besøg hos læge. 36 På Hjerteforeningens hjemmeside er der en udførlig gennemgang af problemstillingen. 37 Medicinændringer uden god lægelig begrundelse op til en planlagt rejse skal undgås, f.eks. vil Dansk Cardiologisk Selskab. Betænkning.Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-karsygdom.nr

9 et skift fra en ACE -hæmmer til en ATII- receptorantagonist af forsikringsselskabet kunne blive opfattet som en væsentlig ændring.

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI

Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI Fysisk træning til patienter med hjertesygdom AMI 13. april 2011 Hvidovre Fysioterapeut Martin Walsøe AMI - patient Person FP. Jytte Petersen, 68 år, gift, 2 voksne børn Spiser usundt Lever livet Går tur

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer.

Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer. Projekttitel Patienters oplevelser af det præ- til det postakutte forløb i forbindelse med NSTEMI, relateret til to forskellige behandlingsregimer. Baggrund I Danmark er der hvert år knap 16.000 mennesker

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter

Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Ventelisten til undersøgelse og behandling af hjertekarsygdom vokser over 22.000 patienter venter Notat om ventelisteundersøgelse januar-februar 2009 Resume Mere end 22.000 patienter med hjertekarsygdom

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Årsrapport 2012. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater

Årsrapport 2012. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT og Operationer Region Nord Region Midt Region Syddanmark Årsrapport Aktiviteter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur Patientvejledning Kuskehånd Dupuytrens kontraktur Kuskefingre er en skrumpning og fortykkelse af håndfladens sene plade, der ledsages af en tydelig knudedannelse i håndfladens og fingrenes senelag. Det

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation

Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Forreste korsbåndsoperation Ortopædkirurgisk Afdeling Patientinformation Forundersøgelsen Du har nu været til forundersøgelse hos speciallægen, og det er konstateret, at dit forreste

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere