Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2005 ISBN

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2005 ISBN Arbejdsdirektoratet Oktober 2005

2 Indholdsfortegnelse Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår Indledning Benchmarking af a-kasserne Rådighedstilsyn Det intensiverede rådighedstilsyn Undersøgelsens hovedresultater Udviklingen i den samlede fejlprocent De forkerte afgørelsers betydning for medlemmerne Grundlaget for opgørelsen af a-kassernes fejlprocent Ikke-rådighedsrelevante sager Det udvidede rådighedstilsyn Hovedresultater Delresultater Tilsyn med a-kassernes administration Fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a-kasser...8 A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt...9 Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Tilsyn med medlemsoplysninger Anmeldelser fra offentlige myndigheder Skatteregisterundersøgelser Samkøring af MIA og RAM Aktioner mod sort arbejde Landsdækkende kontrolaktion Logbog og straksaktivering Tilsyn med ansatte i filmbranchen Tilbagebetalingssager Regnskabstilsynet A-kassernes årsregnskaber Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb DCIs inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår Kommunalt rådighedstilsyn og statistik Pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn Drift kommunalt rådighedstilsyn Stikprøvekontrol Tilsynsbesøg Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik for det kommunale område Dokumentation i sager Ankestyrelsens praksis Nye udtræksmetoder overvejes...18 Tabeller Tabel 1: Resultater i det udvidede rådighedstilsyn 1. kvartal kvartal Tabel 2: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på formidlet arbejde og løntilskudsjob...7 Tabel 3: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på udarbejdelse/revision jobplan...7 Tabel 4: Fejlprocent for sagstypen: Ophør i tilbud i henhold til jobplan...7 Tabel 5: A-kasser omfattet af fællesprojekt og antal tilsynsbesøg...8 Tabel 6: Indberetninger i 1. halvår Tabel 7: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger...11 Tabel 8: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser...11 Tabel 9: Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM...12 Tabel 10: Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde...12

3 Tabel 11: Resultat af kontrolaktioner gennemført i perioden d.19. maj 29. maj Tabel 12: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager...15 Tabel 13: Status for gennemgang af regnskaber...16 Tabel 14: Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2005, sager for 2005 og tidligere Tabel 15: Resultat af sager gennemgået i pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn...17 Grafer Graf 1: Udviklingen i den samlede fejlprocent i det udvidede rådighedstilsyn...4 Graf 2: Niveauet for andelen af ikke -rådighedsrelevante sager...5 Graf 3: Udviklingen i fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn...6 Bilag Bilag 1 Ordliste...1 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår Bilag 3 Rundskrivelse nr. 27/03 om det udvidede rådighedstilsyn...4

4 1. Indledning Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2005 Arbejdsdirektoratet aflægger hermed statusrapport til Tilsynsrådet. Rapporten indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i 1. halvår 2005, de resultater, der er opnået i halvåret, samt beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er i 1. halvår 2005 løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde og tiltag, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Tilsyn med a-kasserne Hovedopgaverne i Tilsynsafdelingen består for så vidt angår tilsynet med a-kasserne i at opsamle viden om systemet som blandt andet kan medvirke til at forebygge fejladministration og misbrug af systemet, at understøtte kvalitetsudviklingen i a-kasserne - samt at assistere og vejlede disse. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking Rådighedstilsyn Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet Direktoratet gennemfører i 2005 en ny omfattende benchmarking af a-kasserne. I år vil direktoratet blandt andet have fokus på medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse. Benchmarkingen gennemføres i samarbejde med A-kassernes Samvirke og et eksternt konsulentfirma. Direktoratet offentliggør resultatet af undersøgelsen omkring 1. november I forbindelse med tilsynet med a-kasserne er der udarbejdet en rapport for det intensiverede rådighedstilsyn i Fejlprocenten er beregnet til 3,2. Fejlprocenten er nu på det laveste niveau siden etableringen af rådighedstilsynet i Der er envidere foretaget et udvidet rådighedstilsyn på a-kasseområdet. Direktoratet har i 2004 behandlet sager i det udvidede rådighedstilsyn. Fejlprocenten er på 1,7. Direktoratet er påbegyndt en fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a- kasser. Projektet er et fælles kontorkontraktprojekt for tilsynskontorerne. Undersøgelsen omhandler blandt andet tværfaglige a-kasser. Undersøgelsen omfatter a-kassens vejledningsog rådighedsamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen, supplerende dagpenge og fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn. Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet via anmeldelser fra andre offentlige myndigheder, skatteregisterundersøgelser og registersamkøring. Herudover har direktoratet deltaget i kontrolaktioner med ToldSkat og politiet. Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed I 2. halvår 2004 gennemførtes et pilotprojekt i 14 kommuner. Direktoratet så på 490 sager om kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktioner for personer, der søger om eller får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse alene på 1

5 grund af ledighed. Pilotprojektet har blandt andet vist, at oplysningsniveauet i sagerne var meget forskelligt og ofte sparsomt. Direktoratet er den 1. januar 2005 gået i drift med det kommunale rådighedstilsyn. Det er planen, at direktoratet skal indhente sager i 2005, heraf 500 ved tilsynsbesøg. Tilsynet vil efter planen omfatte 103 kommuner. 2. Benchmarking af a-kasserne Benchmarking har siden slutningen af 1990 erne været et vigtigt redskab i direktoratets tilsyn med a-kasserne. Benchmarkingen bruges i det løbende tilsynsarbejde, og øger gennemsigtigheden til gavn for borgere, politikere og a-kasserne selv. Borgerne kan bedre gennemskue, hvad de får for pengene, hvis de har viden om a-kassernes forskellige pris og kvalitet. Gennemsigtighed i a-kassernes Formålet med benchmarkingen er at skabe: indsigt og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen. et mere velfungerende marked på a-kasseområdet. pres på a-kasserne for fortsat at kvalitetsudvikle og effektivisere. administration af arbejdsløshedsforsikringen understøtter regeringens ønske om at opnå større konkurrence og fleksibilitet på a-kasseområdet og øger presset for kvalitetsudvikling og effektivisering i a-kasserne. Samtidig er benchmarking et konkret forbedringsværktøj for a- kasserne, der via analyserne kan måle sig med hinanden og hente inspiration til den fortsatte udvikling. Siden 1. oktober 2004 har væsentlige nøgletal om a-kasserne været tilgængelige på direktoratets hjemmeside. Det er bl.a. nemt at få et overblik over administrationskontingentet i a-kasserne, fx de a-kasser der kan optage medlemmer på tværs af faglige områder. A-kassernes Samvirke åbnede i marts 2005 internetportalen, der giver et overblik over a-kassernes forskellige tilbud og priser. Ligesom der fra foråret 2005 har ligget en guide til frit valg af a-kasse på Forbrugerstyrelsens portal: Disse initiativer har været med til at understøtte borgernes valg af a-kasse. Herudover sætter direktoratet igen i 2005 fokus på medlemmernes tilfredshed med deres a- kasse. Der gennemføres således en større undersøgelse af tilfredsheden i 2. og 3. kvartal 2005 i samarbejde med A-kassernes Samvirke og et eksternt konsulentfirma. Undersøgelsen gør det muligt at følge udviklingen i medlemmernes tilfredshed og sammenligne tilfredsheden i de enkelte a-kasser. I undersøgelsen indgår også spørgsmål om medlemmernes loyalitet i forhold til deres a-kasse. Direktoratet vil dermed få viden om medlemmernes generelle loyalitet over for a-kasserne, og i hvilket omfang medlemmernes loyalitet varierer med fx køn, alder og uddannelse. Direktoratet offentliggør resultatet af undersøgelsen omkring 1. november Det sker samtidig med, at direktoratet i øvrigt gør status over a-kassernes administration og resultater. Der vil her være fokus på bl.a. udviklingen i a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter, medlemstal og kvalitet i sagsbehandlingen. 2

6 3. Rådighedstilsyn Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår Det intensiverede rådighedstilsyn Undersøgelsen bliver foretaget blandt AFs underretninger til a-kasserne og a-kassernes tilbagemeldinger til AF. Der foretages et grundudtræk over alle tilbagemeldninger fra a-kasserne til AF dog undtaget de underretninger, hvor a-kasserne har meldt, at medlemmet er i arbejde på hændelsesdagen. Underretninger, hvor a- kasserne endnu ikke har svaret, indgår heller ikke i udtrækket. Udtrækket er foretaget kvartalsvis. På baggrund af grundudtrækkene sammensættes undersøgelsen af 60 pct. sager om formidling, 30 pct. om jobplansaktiviteter og 10 pct. om AF-kontakt. Undersøgelsen omfatter ca. 16 pct. af hændelserne i grundudtrækket. Det er ved udsøgningskriterierne tilstræbt, at hver a-kasse har mindst 10 sager med pr. kvartal. På grund af kriteriet er dette ikke opfyldt i alle tilfælde Undersøgelsens hovedresultater A-kasserne traf helt eller delvist forkerte afgørelser i 22 ud af 687 rådighedsrelevante sager i undersøgelsen for januar og april kvartaler Det svarer til en fejlprocent på 3,2. Fejlprocenten er faldet med 1,2 procentpoint i forhold til januar og april kvartaler 2003, hvor fejlprocenten var 4,4. Der er flest fejl i sager inden for sagstyperne "sanktioner" og "mistet dagpengeret i en mellemperiode"; i alt 20 fejl (ud af 535 sager), heraf 15 fejl om sanktion og 5 fejl om mistet dagpengeret i en mellemperiode. Der er herudover fejl i én sag (ud af 12 sager) om rådighed, og i én sag, hvor medlemmets handlemåde ikke kan sidestilles med afslag (ud af 118 sager). På baggrund af de 22 forkerte sager, der indgår i undersøgelsen, kan det konstateres, at a- kasserne har udbetalt ca kr. med urette. Endvidere skal medlemmerne have efterbetalt ca kr Udviklingen i den samlede fejlprocent Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra AF. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a-kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. Der har været en positiv udvikling i fejlprocenten, som, efter at have været oppe på 10 pct. i 2000, også i forhold til 2002 er faldet, så fejlprocenten nu er på det laveste niveau siden etableringen af rådighedstilsynet i Direktoratet kan endvidere konstatere, at der i hele perioden fra 2000 til 2004 har været tale om en faldende fejlprocent. På baggrund af resultaterne fra de tidligere undersøgelser har direktoratet fastsat en målsætning for fejlprocenten i Målsætningen blev sat til 0,8 pct. Fejlprocenten er 3,2, og a-kasserne har således ikke nået målsætningen for Direktoratet vil se nærmere på, om der reelt er mulighed for at nedbringe fejlprocenten yderligere. 3

7 ,4 3,2 0 Jan. kvt. 98 Apr. kvt. 98 Jul.kvt. 98 Apr.kvt. 99 Okt. kvt. 99 Jan. kvt. 00 Jan. og apr. kvt. 01 Jan. og apr. kvt. 02 Jan. og apr. kvt. 03 Jan. og apr. kvt. 04 Graf 1: Udviklingen i den samlede fejlprocent i det udvidede rådighedstilsyn De forkerte afgørelsers betydning for medlemmerne De forkerte afgørelser kan enten være til gunst eller til ugunst for medlemmerne. En afgørelse er til gunst for medlemmet, når a-kassen ved første behandling af sagen har truffet en afgørelse, som var mildere, end den burde have været. En afgørelse er til ugunst for medlemmet, når a-kassen ved første behandling træffer en afgørelse, der er mere indgribende, end den burde være. En forkert afgørelse er her defineret som en afgørelse, der som følge af direktoratets tilsyn, er endt med en anden afgørelse end den, som a-kassen oprindelig har truffet. Det er uden betydning, om det er a-kassen selv, der foranlediget af tilsynet træffer en ny afgørelse, eller om det er direktoratet, der omgør a-kassens afgørelse. I 2004-undersøgelsen har a-kasserne i 20 sager (91 pct. af de forkerte afgørelser), i første omgang truffet en afgørelse, der var til gunst for medlemmet. I 2 sager (9 pct. af de forkerte afgørelser) har a-kasserne i første omgang fejlagtigt truffet en afgørelse, som var til ugunst for medlemmet Grundlaget for opgørelsen af a-kassernes fejlprocent Der er i undersøgelsen indgået sager. Disse sager er udtrukket ved stikprøve i månederne januar til juni 2004, (januar og april kvartal 2004). Af disse sager skulle a- kasserne i 687 sager foretage en egentlig vurdering af, om hændelsen skulle have konsekvenser for medlemmet i form af sanktion eller udelukkelse fra dagpenge på grund af manglende rådighed. I sager kunne a-kasserne umiddelbart og uden at vurdere sagerne nærmere anse AF s underretninger for ikke-rådighedsrelevante, fx fordi medlemmet var syg eller af andre grunde ikke havde pligt til rådighed. Det bemærkes, at sager, hvor a-kassen havde besvaret hændelsen med, at medlemmet er gået i arbejde, ikke er udtrukket i undersøgelsen Ikke-rådighedsrelevante sager Af de sager, der indgik i 2004-undersøgelsen, hørte sager (61 pct.) til kategorien af sager, hvor en rådighedsvurdering fra a-kassen ikke var relevant, fordi medlemmet på tidspunktet for hændelsen ikke havde pligt til rådighed. 4

8 Jan. kvt. 98 Apr. kvt. 98 Jul. kvt. 98 Apr. kvt. 99 Okt. kvt. 99 Jan. kvt. 00 Jan. og apr. kvt. 01 Jan. og apr. Jan. og apr. Jan. og apr. kvt. 02 kvt 03 kvt 04 Graf 2: Niveauet for andelen af ikke-rådighedsrelevante sager Niveauet for andelen af ikke-rådighedsrelevante sager har i de tre seneste undersøgelser ligget på over 60 pct, i 2003-undersøgelsen var andelen af ikke-rådighedsrelevante hændelser 67 pct. I 2004-undersøgelsen er andelen af ikke-rådighedsrelevante sager således faldet i forhold til 2003-undersøgelsen. Som ved tidligere undersøgelser er negative hændelser, hvor a-kassen har meldt tilbage, at medlemmet er i arbejde ikke medtaget i undersøgelsen. Dette skyldes dels, at der erfaringsmæssigt var meget få fejl i disse koder, dels at hændelserne undersøges særskilt. Blandt de irrelevante koder er der særlig grund til at fremhæve, at en ikke uvæsentlig del af de irrelevante hændelser skyldes forhold hos AF. Således er 279 sager svarende til 25,9 pct. ikke-rådighedsrelevante af en grund, der skyldes fejl hos AF. Det kan også konstateres, at antallet af ikke-rådighedsrelevante koder pga. sygdom og AF-fejl har været stigende siden Andelen af ikke-rådighedsrelevante hændelser, der skyldes fejl hos AF, er faldet fra 29,8 pct til 25,9 pct. i Det udvidede rådighedstilsyn Som en konsekvens af reformen "Flere i Arbejde" har Formålet med det udvidede direktoratet siden den 1. juli 2003 automatisk fået en rådighedstilsyn er at skabe en mere række rådighedssager til undersøgelse fra a-kasserne. effektiv rådighedsadministration. Reformen udmøntede sig blandt andet i, at der politisk Dette for at sikre, at de ledige reelt blev sat ekstra fokus på a-kassernes vurderinger af de søger arbejde og deltager i underretningspligtige hændelser. Direktoratet kontrollerer aktivering. således nu alle positive rådighedsvurderinger fra a- kasserne, hvor medlemmerne ikke har fået en sanktion (positive afgørelser). Det udvidede rådighedstilsyn omfatter et totaleftersyn af følgende afgørelser: 1. Afslag på formidlet arbejde. 2. Afslag på at udarbejde/revidere jobplan. 3. Afslag på eller ophør i tilbud i henhold til jobplan. Det er i direktoratets rundskrivelse nr. 27/03 1 præciseret hvilke typer af sager, der er tale om. A-kasserne skal indsende sagerne senest 1 måned efter, at a-kassen har afsluttet sagen. 1 Rundskrivelse nr. 27/03 er vedlagt som bilag 3. 5

9 Direktoratet har samtidig forpligtet sig til at påbegynde behandlingen af rådighedssagen og så vidt muligt afslutte denne inden for 4 uger. Der er ikke fastsat mål for den maksimale fejlprocent, som a-kasserne måtte have i det udvidede rådighedstilsyn. Direktoratet er imidlertid opmærksom på, at der kan og bør tages kontakt til a-kasser, der eventuelt skulle have en høj fejlprocent, således at a-kassen hurtigt vil kunne rette praksis ind efter gældende regler. Opgørelsen af fejlprocenten bliver foretaget kvartalsvist i opstartsfasen. Dette skal ses i lyset af, at det er vigtigt for direktoratet hurtigt at få viden om, hvorvidt a-kasserne retter deres praksis ind efter gældende regler, når de bliver bedt om dette. En forkert afgørelse defineres som en afgørelse, der som følge af rådighedstilsynet, er endt med en anden afgørelse end den, som a-kassen oprindelig har truffet. Det er uden betydning, om det er a-kassen selv, der foranlediget af tilsynet træffer en ny afgørelse, eller om det er direktoratet, der finder, at det er nødvendigt at omgøre a-kassens afgørelse Hovedresultater Direktoratet har fra den 1. januar den 31. december 2004 behandlet sager i det udvidede rådighedstilsyn. Der skal ved vurderingen af resultaterne fra det udvidede rådighedstilsyn tages højde for, at a-kasserne skal udøve et skøn, når der træffes afgørelse. Tabel 1: Resultater i det udvidede rådighedstilsyn 1. kvartal kvartal 2004 Periode Antal sager Rigtig Fejl Fejl i pct. 1. kvt ,8 2. kvt ,5 3. kvt ,4 4. kvt ,0 I alt ,7 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,8 2 1,5 1,4 1. Kvt Kvt Kvt Kvt Graf 3: Udviklingen i fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn Delresultater Afslag på arbejde Som det fremgår af tabel 2, er der tale om en relativ lav fejlprocent, 3,6 %. Der er typisk tale om sager, hvor den ledige ikke har sagt direkte nej til det formidlede arbejde, men hvor den 6

10 lediges handlemåde må sidestilles med et afslag. Fx hvis den ledige under jobsamtalen uopfordret oplyser om forhold, der kan få arbejdsgiver til at fravælge den ledige. Tabel 2: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på formidlet arbejde og løntilskudsjob Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,5 2. kvt ,4 3. kvt ,0 4. kvt ,6 I alt/gennemsnit ,6 Afslag på udarbejdelse/revision jobplan Tabel 3: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på udarbejdelse/revision jobplan Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,7 2. kvt ,7 3. kvt ,3 4. kvt ,2 I alt/gennemsnit ,5 Den største andel af fejlene findes inden for dette område. Der er tale om sager, hvor medlemmet ikke møder på AF til det aftalte tidspunkt. Det er også her, at direktoratet i 5 sager ud af 6 sager sager, der er påklaget til Arbejdsmarkedets Ankenævn, er blevet omgjort. Der er typisk tale om sager, hvor den ledige udebliver fra et møde om udarbejdelse/revision af en jobplan, ( glemme-sager ). A-kassen vil konkret kunne skønne, om den lediges udeblivelse skal sidestilles med et afslag, og dermed om der skal tildeles den ledige en sanktion. Direktoratet har i 65 sager tilsidesat a-kassens skøn og fundet, at den lediges handlemåde skal sidestilles med et afslag. Direktoratet vil løbende følge dette område og samtidig vurdere om der er grundlag for at præcisere reglerne yderligere. Ophør i tilbud i henhold til jobplan Tabel 4: Fejlprocent for sagstypen: Ophør i tilbud i henhold til jobplan Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,1 2. kvt ,7 3. kvt ,7 4. kvt ,2 I alt/gennemsnit ,4 Der er konstateret relativt få fejl inden for dette område. Størstedelen af hændelserne skyldes, at medlemmet har overtaget ustøttet arbejde og dermed berettiget er ophørt i tilbud. 7

11 4. Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a-kasser Direktoratet er påbegyndt en fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a- kasser. Projektet er et fælles kontorkontraktprojekt for tilsynskontorerne. Undersøgelsen omhandler tværfaglige a-kasser. Den 1. september 2002 trådte en ny lov i kraft, hvorefter en a-kasse selv kan beslutte, om den vil være: tværfaglig for lønmodtagere (optager lønmodtagere fra alle fag), tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra alle fag og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher), eller fagligt afgrænsede for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder). I denne undersøgelse vil direktoratet lægge vægt på, om a-kasser, der efter den 1. september 2002 er begyndt at optage en ny medlemsgruppe, har administreret korrekt i henhold til gældende regler. Projektets resultater skal understøtte kvalitetsbevidsthed og omstillingsevne i a-kasserne. Undersøgelsen skal vise, hvorledes reglerne administreres, om der er sket fejludbetalinger, og om a-kassen har overholdt gældende regler. Undersøgelsen omfatter følgende a-kasser: Tabel 5: A-kasser omfattet af fællesprojekt og antal tilsynsbesøg A-kasse Antal besøg A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog 2 ASE 1 Danske Lønmodtageres A-kasse 5 Kristelig A-kasse 3 STA 1 IT-Fagets & Merkonomernes A-kasse 2 Frie Funktionærers A-kasse, der også er tværfaglig, indgår ikke i undersøgelsen, idet alle tidligere undersøgelser viser, at a-kassen administrerer tilfredsstillende. A-kassernes administration inden for følgende områder undersøges: A-kassens vejlednings- og rådighedsamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen. Supplerende dagpenge Fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn 8

12 De første tilsyn er gennemført, men da sagerne ikke er afsluttede endnu er det ikke muligt at konkluderer noget ud fra tilsynet før senere. De resterende tilsyn bliver gennemført i 2. halvår A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Når direktoratet gennemgår protokollaterne vurderes det, om revisors konklusioner giver anledning til, at direktoratet beder om en redegørelse fra a-kassen. Direktoratet vil altid bede om en redegørelse, hvis det af revisors bemærkninger er uklart, om et problem har givet anledning til fejludbetalinger, hvordan a-kassen har fulgt op på et problem eller lignende. Ofte vil der være tale om, at direktoratet beder om redegørelse i tilfælde, hvor der allerede fra a-kassens side er fulgt op på en bemærkning fra revisors side. Kun i få tilfælde er der grundlag for at følge op med et pålæg til a-kassen om en opstramning eller ændre administration. Direktoratet har i 1. halvår 2005 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen er indtil videre, at: 7 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. Direktoratet har i 26 tilfælde bedt a-kasserne om en nærmere redegørelse. 4 a-kasser har fået pålæg om at stramme op på administrationen. 6 sager er endnu ikke afsluttet Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Direktoratet har gennemgået a-kassernes revisionsprotokollater i forhold til den generelle IT-sikkerhed i a-kasserne revisors kontrol af den elektroniske registrering af AR 260 A-kassernes brug af servicebureau A-kassernes IT-system og IT-sikkerhedspolitik Resultatet af gennemgangen har vist, at kun en a-kasses revisionsprotokollat er blevet godkendt uden bemærkninger. Der er sendt høringer til alle øvrige a-kasser. En af grundene til de mange høringer er, at der ved gennemgangen i år er sat fokus på a- kassernes brug af servicebureau og i den forbindelse, om a-kassernes revisor har indhentet tredjepartserklæringer vedrørende IT-sikkerhed fra bureauets revisor. I 15 protokollater fremgår det ikke, om a-kassernes revisorer har indhentet denne erklæring. En anden grund er de ændringer, som er sket i bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, herunder at det skal fremgå af protokollatet, at a- kasserne har ajourførte beskrivelser af deres IT-system og IT-sikkerhedspolitik. I 30 protokollater fremgår det ikke klart, at kravene er opfyldt. 9

13 I protokollatet for Danske Lønmodtageres A-kasse fremgår det igen i år, at revisor har flere bemærkninger om kritiske IT-forhold, herunder bl.a. sikkerhedsmæssige svagheder vedrørende systemudvikling og vedligeholdelse samt adgang til systemer og data. Direktoratet har bedt Danske Lønmodtageres A-kasse om at redegøre nærmere for, i hvilket omfang revisors anbefalinger følges, og hvor langt a-kassen i øvrigt er med at få bragt de kritiske forhold på plads. Direktoratet vil følge op på forholdene, når a-kassens redegørelse er modtaget. 5. Tilsyn med medlemsoplysninger Tilsynet med medlemsoplysninger retter sig mod rigtigheden af de oplysninger om arbejde og indtægt, som medlemmer afgiver til a-kasserne under ledighed. Kontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 2, se nedenfor under punkt 5.2 eller ved egentlig registersamkøring mellem MIA 3 og RAM 4, se nedenfor under punkt 5.3. Udtrækket i COR-registeret sker med en tidsmæssig forsinkelse på op til 1 år, da Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. oplysningerne først er tilgængelige 2 3 måneder efter afslutningen af et indkomstår. Oplysningerne i MIA-registeret er mere aktuelle, da registeret indeholder oplysninger om arbejdsgivertilknytning i den forudgående måned. På grund af opdateringsintervallerne af RAM, er det ikke muligt løbende at foretage samkøring med aktuelle oplysninger, men med en tidsmæssig forskydning på op til ca. 3 måneder. En ulempe ved MIA-registeret er, at der ikke fremgår oplysninger om løn og arbejdstimer. 5.1 Anmeldelser fra offentlige myndigheder Direktoratet får oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis der er mistanke om, at et medlem med urette har fået ydelser fra en a-kasse. Der er tale om et gensidigt samarbejde, hvor retningslinierne herfor er fastsat i Meddelelse om Kontrolsamarbejde mellem kommunerne, Arbejdsdirektoratet og ToldSkat af 5. november Direktoratet har i første halvår 2005 oprettet 456 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i 2005 afsluttet 462 sager, der er oprettet i 2005 eller før. Tabel 6: Indberetninger i 1. halvår 2005 Myndighed Antal sager Kommuner 70 Told og skatteregioner 123 Politiet 93 Andre anmeldelse fx private og a-kasser 29 FKO-sager I alt Skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register. 3 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 4 RAM er Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet. 5 Kommunernes register: Det fælleskommunale Kontrol- og Opfølgnin gsregister. I FKO er der blandt andet oplysninger om lønindkomst, pensioner, sygedagpenge og kontanthjælp. 10

14 Tabel 7: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 1. halvår 2005 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.2 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet foretager løbende skatteregisterundersøgelser, hvor skattevæsenets Centrale Oplysningsseddel Register (COR) bruges. Der er i første halvår 2005 undersøgt 800 personer vedrørende indkomståret Udvælgelsen sker ved, at de sager med store potentielle fejludbetalinger prioriteres først. Der er i alt oprettet 124 sager i første halvår Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft fx indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til ToldSkat. frasortering af de personer, hvor sandsynligheden for, at der er fejludbetalt er begrænset. Der er i første halvår 2005 afsluttet 151 sager, der er oprettet i 2005 eller før. Tabel 8: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2005 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.3 Samkøring af MIA og RAM Samkøringen sker ved, at direktoratet via RAM udsøger en række personer, der har fået fulde ydelser fra a-kassen i en given periode. Oplysningerne gives elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, som supplerer med oplysninger fra MIA. Direktoratet får en liste over CPR-numre på medlemmer, der har fået ydelser fra a-kassen samtidig med, at de er registreret hos en arbejdsgiver i den pågældende periode. Formålet er at effektivisere kontrollen med medlemmernes oplysninger og supplere metoden med skatteregisterundersøgelse. Resultatet af registersamkøringen kan ikke anvendes umiddelbart, men skal suppleres med oplysninger i COR, da MIA alene indeholder oplysninger om en tilknytning til en arbejdsgiver. D.v.s. at der ikke foreligger oplysninger om løn og arbejdsperiode. Direktoratet gennemgår de sager, hvor det ser ud til, at der er uregelmæssigheder, og sagerne sendes til de respektive a-kasser. Det er så a-kassernes opgave at træffe afgørelse. Der er i første halvår 2005 afsluttet 21 sager, der er oprettet i 2005 eller før. Undersøgelsen er et godt supplement til skatteregisterundersøgelsen, idet MIA/RAMundersøgelsen som hovedregel afdækker fejludbetalinger til medlemmer, der arbejder på nedsat tid, og som burde være på supplerende dagpenge i stedet for fulde dagpenge. 11

15 Tabel 9: Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tilbagebetalingbeløb mv. samkøring af RAM og MIA 1. halvår 2005 Karantæne timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.4 Aktioner mod sort arbejde Sort arbejde er konkurrenceforvridende i forhold til de regelrette virksomheder og et problem for statskassen i form af manglende indbetaling af a-skat, moms, øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sociale ydelser. Erfaringerne fra de senere års kontrolindsats viser, at sort arbejde særlig forekommer inden for bestemte brancher og bestemte virksomhedstyper. Det primære formål er at synliggøre direktoratet over for medlemmerne af a-kasserne, og dermed skabe en præventiv effekt i forhold til fejludbetalinger. For at begrænse og forebygge udbredelsen af sort arbejde er der etableret et myndighedssamarbejde mellem direktoratet, ToldSkat, kommunerne og politiet, som i fællesskab planlægger og gennemfører kontrolbesøg i udvalgte virksomheder. Arbejdsdirektoratets kontrolindsats mod sort arbejde sker dels løbende som opfølgning på anmeldelser og verserende sager, dels i form af større koordinerede kontrolaktioner med flere myndigheder involveret. Større koordinerede kontrolaktioner med flere myndigheder involveret planlægges typisk i samarbejde mellem ToldSkat, politi, kommunerne og direktoratet. Direktoratet har i maj 2005 deltaget i den landsdækkende kontrolaktion, som nærmere beskrevet i afsnit Der er i første halvår indberettet 77 sager. Direktoratet har i første halvår 2005 afsluttet 973 sager, der er oprettet i 2005 eller før. Tabel 10: Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde Tilbagebetalingbeløb, aktioner mod sort arbejde 2005 Karantæne 974 timer Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr Landsdækkende kontrolaktion Som led i myndighedernes intensiverede indsats mod blandt andet sort arbejde er der i perioden maj 2005 gennemført en landsdækkende kontrolaktion med bred deltagelse af forskellige myndigheder. Målgruppen for kontrollen var virksomhedsindehavere og ansatte, som til egen fordel misbruger de offentlige kasser fx ved udeholdt omsætning, manglende indbetaling af a-skat og moms samt uberettiget brug af sociale ydelser. Af skemaet fremgår det at ToldSkat har besøgt over 841 virksomheder med godt ansatte. Direktoratet har deltaget i aktionerne i region København, Fyn og Østjylland. 12

16 Tabel 11: Resultat af kontrolaktioner gennemført i perioden d.19. maj 29. maj Kasseregistrering mv. Antal kontrolbesøg (1) Virksomheder uden kasseapparat (2) Virksomheder hvor der ikke føres kasserapport (3) Virksomheder med mangler ved daglig kasseafstemning(4) Antruffet i virksomheden excl. indehaver (5) Arbejdstagere der har "første arbejdsdag" (6) Sort arbejde/socialt bedrageri Arbejdstagere der får udbetalt dagpenge (7) Arbejdstagere der får udbetalt sociale ydelser (8) "Andre" arbejdstagere, f.eks. ægtefælle, familiemedlemmer, venner mv. (9) Branche Restauranter/ pizzeriaer mv ,3% 23,0% 38,3% 13,3% 7,9% 12,7% 12,7% Bagerier ,7% 8,3% 6,7% 13,7% 1,5% 3,8% 9,9% Kiosker ,0% 35,0% 37,5% 0,0% 3,8% 23,1% 57,7% Værtshuse, caféer mv ,2% 52,2% 43,5% 16,3% 9,3% 7,0% 7,0% Bazar Vest ,0% 66,7% 50,0% 4,3% 21,7% 26,1% 0,0% Byggepladser ,4% 0,6% 0,6% 1,4% Avisdistribution ,2% 3,8% 12,5% 9,6% Landbrug og gartneri ,3% 0,3% 1,2% 2,6% Rengøringsbranchen ,1% 4,7% 0,8% 0,0% Massageklinikker ,5% 5,5% 32,7% 0,0% Øvrige brancher (16) ,0% 4,2% 5,6% 23,9% I alt ,8% 3,5% 5,9% 6,5% 13

17 Noter til tabel 11: Resultat af fairplay-kontrolaktionerne i perioden maj 2005 Deltagere: Fairplay kontrolaktionerne er et samarbejde mellem ToldSkat, Politiet, Arbejdsdirektoratet, de kommunale skatteog socialforvaltninger samt fødevareregionerne. Noter: (1) Antal kontrollerede virksomheder inden for de enkelte brancher i perioden fra maj En kontrolleret byggeplads kan imidlertid bestå af kontrol af flere håndværker- og entreprenørvirksomheder. (2) Minimumsantal virksomheder, hvor der ikke findes et kasseapparat. Forholdet er ikke kontrolleret i alle brancherne. (3) Minimumsantal virksomheder, hvor der ikke er ført kasserapport. Forholdet er ikke kontrolleret i alle brancherne. (4) Minimumsantal virksomheder, hvor der ikke er foretaget daglige kasseafstemninger. Forholdet er ikke kontrolleret i alle brancherne. (5) Antallet af arbejdstagere excl. indehaveren, som er antruffet i virksomhederne i forbindelse med kontrolaktionen. (6) Antallet af antrufne arbejdstagere, som oplyste, at de havde "førs te arbejdsdag" på kontroldagen. (7) Antallet af antrufne arbejdstagere, som får udbetalt dagpenge. (8) Antallet af antrufne arbejdstagere, som får udbetalt sociale ydelser. (9) Antallet af antrufne ulønnede arbejdstagere, som blot hjælper til i virksomheden, f.eks. praktikanter, ægtefælle, familiemedlemmer og venner. Myndighederne har hermed fået et opdateret overblik over, hvor der er særlige problemer med sort arbejde. Det er direktoratets vurdering, at der fortsat er de største problemer med misbrug af sociale ydelser inden for restaurationsbranchen, men at der er behov for at den fremtidige kontrol også fokuserer på andre brancher, fx bagerier. Alle personer, som er registreret i beskæftigelse i de kontrollerede virksomheder, vil blive undersøgt for, om de under beskæftigelsen har modtaget a-kasse ydelser Logbog og straksaktivering Med vedtagelsen af lov nr. 304 af 2. maj 2005 i april har direktoratet fået stillet nye værktøjer til rådighed i indsatsen mod misbrug. Det betyder for arbejdsgiverne, at de kan pålægges at foretage registrering (logbog) over ansatte, hvis de under kontrolbesøg ikke har tilstrækkelig registrering af virksomhedens ansatte. Endvidere kan der nu uden retskendelse foretages kontrolbesøg på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, fx på byggepladser. De ansatte er ved kontrolbesøg forpligtet til at oplyse, om de aktuelt modtager ydelser fra en a-kasse/kommune. Hvis der kan rejses tvivl om rådigheden for en ansat, der modtager supplerende dagpenge/kontanthjælp, er der nu fastsat regler om straksaktivering. Mindstesanktionen ved svig er endvidere skærpet til 74 timer Tilsyn med ansatte i filmbranchen Direktoratet har i statusrapport til Tilsynsrådet for 2004 omtalt at direktoratet primo december 2004 igangsatte en ny undersøgelse af, om ansatte i filmbranchen arbejder gratis samtidig med, at de modtager dagpenge og kontanthjælp. Direktoratet indberettede 2 medlemmer til deres respektive a-kasser. Sagerne er nu afsluttede. 6 Om bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v. 14

18 I den ene sag havde medlemmet uberettiget modtaget dagpenge samtidig med, at pågældende havde arbejdet hos Nimbus Film. Sagen endte med et tilbagebetalingsbeløb på kr. og en karantæne på 149 timer for svig. I den anden sag var der ved en fejl blevet udbetalt dagpenge i stedet for aktiveringsydelse, idet medlemmet i sin praktikperiode hos Nimbus Film havde været omfattet af regler om den særlige ungdomsindsats for ledige. A-kassen påtog sig eneansvar for fejludbetalingen på kr. På grund af de forholdsvis få fejl, der blev konstateret, vil direktoratet ikke løbende foretage tilsyn kun rettet mod ansatte i filmbranchen. De ansatte vil være omfattet af direktoratets løbende skatteregisterundersøgelser. 5.5 Tilbagebetalingssager Hvis en a-kasse bliver klar over, at et medlem i en periode har fået dagpenge eller andre ydelser uden at have ret til beløbet, skal a-kassen træffe afgørelse om, at det fejludbetalte beløb skal betales tilbage. Samtidig skal a-kassen afgøre, om forholdet er svigagtigt eller uagtsomt, og om medlemmet skal have en sanktion. Efter loven skal et medlem betale ydelsen tilbage, hvis medlemmet vidste eller burde vide, at medlemmet ikke havde ret til den. Den 1. juli 2003 fik a-kasserne kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om tilbagebetaling og sanktion i sager, der vedrører statskrav der er mindre end 25 gange dagpengesatsen. Dette har medført, at direktoratet ikke træffer afgørelse i disse sager, medmindre medlemmet klager over a-kassens afgørelse. I 1. halvår 2005 har direktoratet afgjort 99 sager med en indstilling om svig i forbindelse med dagpenge. Det samlede tilbagebetalingsbeløb blev i disse sager kr. Direktoratet traf afgørelse om i alt timers sanktion. Tabel 12: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tilbagebetalingssager 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 6. Regnskabstilsynet 6.1 A-kassernes årsregnskaber Der udføres fortsat differentieret tilsyn med a-kassernes årsregnskaber, hvilket fungerer tilfredsstillende og har ikke givet anledning til problemer. Direktoratet følger stadig den økonomiske udvikling i Danske Lønmodtageres A-kasse, der blev etableret pr. 1. oktober Indtil videre har dette ikke givet anledning kritik fra direktoratets side. Status pr. 1. september 2005 for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber fremgår nedenfor: 15

19 Tabel 13: Status for gennemgang af regnskaber Regnskabsår Antal regnskaber Gennemgået Afsluttet For begge regnskabsår gælder, at direktoratets målsætning for gennemgangen er opfyldt pr. 1. september Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb A-kasserne udbetaler ydelser via Jyske Bank med forskud fra staten. Direktoratet fører kontrol med, at refusionsbeløb mv., der er udbetalt med urette, bliver betalt tilbage korrekt og rettidigt. Fejludbetalinger og indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav mv., skal af a-kasserne afregnes månedsvis bagud senest den 20. i den følgende måned. I nedenstående tabel ses a-kassernes oplysninger om indbetalinger til staten i sager, hvor a- kassen kan opnå refusion, og i sager hvor staten ikke yder refusion til a-kassen. Tabel 14: Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2005, sager for 2005 og tidligere. Ydelsesart / mio. kr. Indbetalt i sager, hvor staten ikke yder refusion (mio.kr.) 7 Indbetalt i sager, hvor staten yder refusion (mio.kr.) 8 Dagpenge 41,5 9,2 Feriedagpenge 6,4 0,5 Overgangsydelse 0,2 0,0 Efterløn 12,8 1,2 Skattefri præmie 2,8 0,0 I alt 63,7 10,9 De indbetalte beløb i svigssager er inklusive indbetalte afdrag til DCI - Den Centrale Inddrivelsesenhed. Hovedparten af indbetalingerne vedrører uretmæssigt udbetalte dagpenge (uagtsomhed/a-kasseansvar 65,2 pct. og svigssager 84,4 pct.). 6.3 DCIs inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår 2005 I første halvår 2005 har a-kasserne sendt tilbagebetalingskrav på 10,6 mio. kr. til inddrivelse via Den Centrale Inddrivelsesenhed. I samme periode har Inddrivelsesenheden inddrevet 4,1 mio. kr. 7 Typisk uagtsomhed og kasseansvar. 8 Typisk svig. 16

20 7. Kommunalt rådighedstilsyn og statistik 7.1 Pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn Direktoratet fik i juli 2004 ret til at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktioner for personer, der søger om eller får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse alene på grund af ledighed. I 2. halvår 2004 gennemførtes et pilotprojekt hvor direktoratet så på 490 sager, heraf 389 i stikprøvekontrollen fordelt på 10 kommuner og 101 ved tilsynsbesøg i 4 kommuner. Formålet er at sikre, at kommunerne administrerer efter de gældende regler om rådighed, konsekvenser og sanktioner mv. En korrekt administration vil sikre, at modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet Tabel 15: Resultat af sager gennemgået i pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn Sager i alt Henlagte Kunne ikke vurderes Fejl Uafsluttede Udgåede % 58 % 29 % 0,2 % 0,2 % 13 % Dette kan umiddelbart forekomme tilfredsstillende. Det dækker dog over følgende forhold: Oplysningsniveauet har været meget forskelligt og mange gange meget sparsomt. 29 pct. af sagerne har ikke kunnet vurderes på grund af manglende notater i kommunernes journalark. Praksis har været begrænset, og da afgørelserne er skønsmæssige, har det betydet, at direktoratet kun har vurderet, at en afgørelse var forkert, hvis denne lå uden for skønnets rammer. Praksis i kommunerne har været meget forskellig. Direktoratet har alene skullet vurdere om afgørelserne var materielt rigtige, og ikke om kommunerne overholdt forvaltningslov mv. 7.2 Drift kommunalt rådighedstilsyn Stikprøvekontrol Direktoratet er per 1. januar 2005 gået i drift med det kommunale rådighedstilsyn. Der er indhentet 414 sager for 4. kvartal 2004 og 636 for 1. kvartal Hovedparten af disse sager vedrører overskreden kontaktdato på AF. Der er gennemgået 257 sager vedrørende 4. kvartal Der udgår foreløbig 86 sager. Hovedparten af disse sager vedrører personer, som har andre problemer end ledighed Tilsynsbesøg Direktoratet har været på tilsynsbesøg i 5 kommuner og har oprettet i alt 196 sager. De fem kommuner er: Rødovre, Glostrup, Hjørring, Middelfart og Bornholm. I andet halvår af 2005 skal direktoratet på tilsynsbesøg i yderligere 10 kommuner. Formålet med tilsynsbesøgene er at inddrage sager, der foregår i kommunalt regi, fx udeblivelse fra et kommunalt tilbud, i tilsynet. 17

21 De negative hændelser, der sker i kommunalt regi, skal ikke indberettes til fx et centralt register. Direktoratet har derfor bedt kommunerne oplyse cpr.-numre på de personer, der er udeblevet fra eller har afvist en aktivitet på kommunen, fx har sagt nej til et tilbud eller er udeblevet fra en samtale. Direktoratet er i øjeblikket ved at gennemgå disse sager, men indtrykket er, at det primært er sager, hvor kommunen rent faktisk har givet en sanktion, der er sendt oplysninger om til direktoratet Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik for det kommunale område De sager, der indgår i stikprøvekontrollen genereres på baggrund af direktoratets rådighedsstatistik for det kommunale område. Når direktoratet giver tilbagemelding i de enkelte sager, giver direktoratet samtidig besked til kommunen om, at hvad direktoratet mener, at kommunerne skulle have indberettet til rådighedsstatistikken, således at rådighedsstatistikken med tiden bliver mere retvisende Dokumentation i sager Hvis der ikke er anført noget i personens journalkort om den negative hændelse på trods af, at kommunen har indberettet denne til rådighedsstatistikken, eller der er alene er anført, at personen er afmeldt AF, anmoder direktoratet om yderligere oplysninger. Kommunerne kommer ofte med supplerende oplysninger, men hvis disse ikke fremgår af journalen eller lignende, træffer direktoratet beslutning om, at sagen ikke kan vurderes Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at tilmelding til AF er en betingelse for at modtage hjælp, hvis en person alene har ledighed som problem. Direktoratet oplyser derfor kommunerne om, at denne afgørelse vil blive lagt til grund for vurderingen af sager om overskreden kontaktdato, hvor der er truffet afgørelse efter offentliggørelsen af Ankestyrelsens afgørelse Nye udtræksmetoder overvejes Direktoratet vil i den kommende tid arbejde på at finde nye måder at udtrække sager på, så kommuner, der anvender KMD-aktiv-modulet 9, også kan indgå i stikprøvekontrollen. Det skyldes, at flere og flere kommuner anvender KMD-aktiv-modulet, således at den enkelte ydelsesmodtager ikke får en kontaktdato. Det vil medføre, at der skal indberettes færre og færre hændelser til rådighedsstatistikken. Direktoratet har på denne baggrund valgt kommuner, der anvender KMD-aktiv-modulet, til tilsynsbesøgene, således at også disse kommuner inddrages i rådighedstilsynet. 9 Modulet sikrer automatisk til- og afmelding af personer til AF, hvilket betyder at borgeren ikke skal forny sin tilmelding hos AF hver tredje måned. Dermed kan direktoratet ikke trække sager vedrørende overskredne kontaktdatoer fra den kommunale rådighedsstatistik. 18

22 Bilag 1 Ordliste Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2005 COR: Told- og Skattestyrelsens Centrale Oplysningsseddel Register. Arbejdsdirektoratet bruger dette register til skatteregisterundersøgelserne. Effekten af afgjorte sager: Anslået mindre udgift for staten i form af karantæne til medlemmet og tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser. FKO: Kommunernes register: Det Fælleskommunale Kontrol- og Opfølgningsgrundlag. I FKO er der blandt andet oplysninger om lønindkomst, pensioner, sygedagpenge og kontanthjælp. KMD-aktiv-modul: Modulet sikrer automatisk til- og afmelding af personer til AF, hvilket betyder at borgeren ikke skal forny sin tilmelding hos AF hver tredje måned. Dermed kan direktoratet ikke trække sager vedrørende overskredne kontaktdatoer fra den kommunale rådighedsstatistik. MIA: Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. MIA indgår som et delregister af FKO. Mindre udgift: Den mindre udgift for staten på udbetalingen af dagpenge mv. dækker over det fald i statens udgifter til dagpenge mv., der må antages at komme på baggrund af de tildelte karantænetimer og svigsslettelser. Negative hændelser: Er f.eks. afslag på formidlet arbejde og udeblivelse fra aktiviteter på AF. RAM: Arbejdsdirektoratets RAM-register (Register over ArbejdsMarkedet) består af en række delregistre: dagpenge, feriedagpenge, overgangsydelse og efterløn. Registeret indeholder oplysninger på ugebasis om blandt andet udbetalte ydelser. Rådighedsirrelevante hændelser: Underretningspligtige hændelser fra AF, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget AFs brev. Sanktioner: Når direktoratet træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan direktoratet også give medlemmet en sanktion (karantæne eller svigsslettelse). Reglerne om sanktion er i direktoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Svig: Ved svig forstås, at et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde ydelser med urette. 1

23 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager i 1. halvår 2005 Forudsætninger: Gennemsnitlig dagpengesats (baseret på de første 26 uger af 2005): 632 kr. Den gennemsnitlige dagpengesats er beregnet på baggrund af heltidsforsikrede. Beløbene er afrundet til nærmest Anmeldelser fra offentlige myndigheder 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Samkøring af MIA og RAM 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Skatteregisterundersøgelse 1 halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Sort arbejde 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) 974 Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Tilbagebetalingssager 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. Tilsynet med medlemsoplysninger i alt 1. halvår 2005 Karantæne (i timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 2