BACHELORAFHANDLING HA(JUR.) Softwarepatenter. Forfatter: Christina Meiner. Juridisk vejleder: Jørgen Lykkegård. Økonomisk vejleder: Valdemar Smith

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELORAFHANDLING HA(JUR.) Softwarepatenter. Forfatter: Christina Meiner. Juridisk vejleder: Jørgen Lykkegård. Økonomisk vejleder: Valdemar Smith"

Transkript

1 BACHELORAFHANDLING HA(JUR.) Softwarepatenter - i et juridisk og økonomisk perspektiv Forfatter: Christina Meiner Juridisk vejleder: Jørgen Lykkegård Økonomisk vejleder: Valdemar Smith Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Maj 2011

2 Abstract The initial protection of software is in the copyright area, where it is protected as a literary work. Protection of software has eventually moved into patent law, where you have real asset that you can protect. In Europe you can apply for patent at the European Patent Organization or you can apply it nationally. To obtain patent protection, the European Patent Convention has put up some conditions to be met. Basically software cannot be protected as patents, since it is excluded of patenting in EPC art. 52 (2) c. However, the case law, through the past decades, has opened up for the possibility that computer-implemented inventions can be patented. The case law provides the possibility to obtain patent protection for software, if they are not considered to be computer programs as such and has a further technical effect. The U.S. patent office has also over the years, become more open in their views on the patenting of software. The U.S. does not have the exactly same requirements for obtaining patent protection as they have in Europe. This practice has done, that there is unequal conditions for businesses in the U.S. and Europe. The patent system works against the competition in a market. A patent gives an inventor the right to exploit the patent commercially. This exclusive right is sort of, a restrictive agreement that gives the inventor a little monopoly. On the other hand, patents can also be good for the competition, by allowing smaller companies to gain a foothold in a market. In the field of software, innovation is an important factor, and patents can give companies an incentive to innovate. An inventor must have an economic incentive to engage in researching and developing, which patents can give him. Companies today incorporate patents into their corporate strategy, in different ways. One can choose to use their patents defensively or offensively, either only to patent their own inventions or to patent their own inventions, including everything possible around the invention. If the company has enough capital, they can also choose to merge with or acquire companies to get their patents. To generate capital, the company can choose to issue licenses on their patents. At last there will be looked at arguments from both sides of the people who either support software patenting or are against it. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Afhandlingens indledning Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode.7 2. Generelt formål med intellektuelle ejendomsrettigheder 8 3. Ophavsretlig beskyttelse af software Retsgrundlaget Retserhvervelsen Ophavsretlig eller patentretlig beskyttelse? Patentering af software Hvad er et patent Retsgrundlaget Den Europæiske Patentkonvention EPO Guidelines Retserhvervelsen Nyhedskravet Opfindelseshøjde Krav om industriel udnyttelse Teknisk karakter Beskyttelsen varighed Det amerikanske patentsystem Retsgrundlaget Retserhvervelsen Sammenfatning Markedsstrukturer Monopol.32 3

4 8.2 Fuldkommen konkurrence Oligopol Markedsstrukturen i softwarebranchen Patenter og konkurrence Netværkseffekt Innovation Incitament til innovation Schumpeter Arrow Patenter og incitament til innovation Virksomhedsstrategi Udvikling af en virksomhedsstrategi Patentbaseret strategi Defensiv patentstrategi og hemmeligholdelse Offensiv patentstrategi Fusioner og opkøb Licenser Krydslicenser Tvangslicenser Adgangsbarrierer Patenter som adgangsbarrierer Sammenfatning Fordele/ulemper ved softwarepatenter Argumenter for softwarepatenter Argumenter imod softwarepatenter Konklusion.. 57 Litteraturliste

5 1. Afhandlingens indledning, problemformulering, afgrænsning og metode 1.1 Indledning Omdrejningspunktet for den økonomiske vækst i den vestlige verden, er i dag innovation. Det er derfor vigtigt at prøve at skabe incitament til innovation. Det er her at intellektuelle ejendomsrettigheder, som fx patenter, kommer ind i billedet. Disse intellektuelle ejendomsrettigheder kan være med til at sikre innovative virksomheder, mod at deres konkurrenter udnytter virksomhedens ofte betydelige investeringer, i forskning og udvikling af nye produkter og metoder. Markedet på softwareområdet er et højteknologisk og hurtigt forandrende marked, hvor produkterne er et resultat af investeringer i forskning og udvikling. Disse omkostninger skal genvindes, og i dette tilfælde giver patenter en god beskyttelse mod efterligning. Artikel 52 i den Europæiske Patentkonvention regulerer patenteringer af aktiviteter inden for Europas grænser og den tillader ikke patentering af software. Denne undtagelse er dog ikke anvendt i retspraksis på området. Udviklingen i den retslige behandling af patentering af software har i løbet af årene ført til en stor stigning af antallet af patenter på software og virksomheder der søger om beskyttelse på området. Kritikere af den øgede patentering af software har hævdet, at denne forandring vil afskrække innovation og konkurrence, ved at standse udviklingen af teknologi der bygger videre på en allerede patenteret opfindelse. Patentering af software er altså ikke en ny ting i branchen, men dens komplekse karakter og de stærkt debatterede konsekvenser for innovationen, gør det til et interessant område at undersøge. Der er både nogle der er stærke fortalere for patentering af software, imens andre er stærke modstandere af det, begge sider med gode argumenter for deres synspunkter. 1.2 Problemformulering I denne afhandling analyseres softwares beskyttelse indenfor immaterialretten. Der vil blive kigget på softwares oprindelige beskyttelse i ophavsretten og hvorfor beskyttelsen af software med tiden er kørt over i patentretten. Man kan ikke, som sådan, patentere software i dag, jf. Den Europæiske Patentkonvention (EPK), men Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har dog meddelt tusindvis af patenter på computer-implementerede opfindelser, hvilket er 5

6 med til at give en uklar retssikkerhed. Der vil således blive kigget på hvordan man opnår patentbeskyttelse, og selvfølgelig især på hvordan man opnår patentbeskyttelse på software. Det er som udgangspunkt lettere at få patentbeskyttelse på software i USA end i Europa. Der er derfor valgt at kigge på udviklingen af den amerikanske lovgivning og hvordan deres lovgivning er i dag. Der vil yderligere i afhandlingen blive kigget på hvordan patenter påvirker konkurrencen på et marked. Dermed om hvordan man ved hjælp af patenter kan få opbygget monopoler. Der vil i den forbindelse blive set på et marked med oligopol. Udvikling af software ligger i det første led, i en virksomheds værdikæde under forskning og udvikling (F&U). For at en virksomhed vil gå i gang med at forske om og udvikle nye produkter, skal der være incitament til det. Der vil derfor blive kigget på hvordan patentering af software påvirker virksomheders incitament til F&U og innovation. Der vil også blive set på hvordan virksomheder kan bruge patenter som en del af deres virksomhedsstrategi. Der kan skabes adgangsbarrierer for andre virksomheder som vil ind på softwaremarkedet, ved bruge en patentstrategi. Der vil yderligere blive kigget på at fusioner mellem og opkøb af virksomheder er meget udbredt indenfor softwaremarkedet. 1.3 Afgræsning Der vil i afhandlingen blive fokuseret på den Europæiske Patent Konvention som juridisk retskilde, og ikke den danske Patentlov. Der er ikke meget relevant dansk retspraksis og der vil derimod blive brugt retspraksis fra den Europæiske Patent Organisation. Der er derfor valgt at bruge den samme juridiske retskilde igennem hele afhandlingen. I EPK art. 52 (2) c er der udover udelukkelsen af patentering af computerprogrammer, også beskrevet andre ting der er udelukket fra patentering, såsom planer, regler og metoder for, samt fremgangsmåder til udøvelse af intellektuel virksomhed, spil eller erhvervsvirksomhed. Der er i afhandlingen valgt ikke at analysere yderligere på disse undtagelser og kun kigge på udelukkelsen af patentering af computerprogrammer. 6

7 Der er i afhandlingen valgt ikke at kigge på ansøgningsproceduren af det europæiske patent, men kun kigge på hvilke krav der er stillet for at kunne ansøge om patent, da ansøgningsproceduren ikke findes relevant i forhold til om det er muligt at få patent på software. I den økonomiske del af afhandlingen fokuseres der på patenters rolle i virksomheders incitament til at innovere. Her fokuseres der på de relevante markedsstrukturer, det vil sige fuldkommen konkurrence, monopol og oligopol, hvorimod de øvrige udelades på grund af manglende relevans. 1.4 Metode I afhandlingens juridiske del anvendes som udgangspunkt den retsdogmatiske metode, idet denne del af afhandlingen har til hensigt at udlede gældende ret. Analysen udarbejdes således med henblik på at beskrive den gældende retstilstand. I relation hertil anvendes en pluralistisk retskildetankegang: afhandlingens empiriske grundlag udgør juridiske retskilder med hovedvægt på ophavsretsloven, Den Europæiske Patentkonvention (EPK), relevant juridisk litteratur samt meddelelser fra Den Europæiske Patentorganisation (EPO). Materialerne er fundet gennem biblioteksdatabaser, tidsskrifter og på internettet. Der foretages i henhold hertil en beskrivelse samt en analyse og fortolkning af de nævnte retskilder. Afslutningsvis vil afhandlingen på baggrund af den juridiske og den økonomiske analyse søge mod at udlede nogle retspolitiske betragtninger. I relation til afhandlingens økonomiske tilgang anvendes en økonomisk metode. Tilgangen hertil vil være med fokus på den eksisterende litteratur, herunder fagbøger og videnskabelige artikler, på området, hvortil forskellige empiriske undersøgelser har fungeret som supplement. Som ved afhandlingens juridiske del er materialet fundet gennem biblioteksdatabaser, videnskabelige tidsskrifter samt på internettet. 7

8 2. Generelt formål med intellektuelle ejendomsrettigheder Intellektuelle rettigheder er ligesom enhver anden ejendomsret; de tillader skaberen, eller ejeren af et patent, varemærke eller ophavsret at drage fordel af hans eller hendes eget arbejde eller investering. Groft sagt er de intellektuelle ejendomsrettigheder, de juridiske rettigheder i forbindelse med den kreative indsats i en bestemt branche og omfatter bl.a. edb-programmer, film, design, opfindelser, kunstneriske og skriftlige værker, mv. Intellektuelle ejendomsrettigheder er normalt opdelt i to områder. Den første er, industrielle ejendomsrettigheder, som omfatter rettigheder i forbindelse med industrielt design, varemærker, patenter og forretningshemmeligheder. Den anden er, copyright, som kan siges at beskytte kunstneriske og litterære værker, samt rettighederne for udøvende kunstnere Ophavsretlig beskyttelse af software 3.1 Retsgrundlaget Edb-programmers oprindelige beskyttelse ligger i ophavsretten. I 1991 blev der med vedtagelse af Rådets direktiv om beskyttelse af edb-programmer, 91/250/EF, fastlagt at det hørte til under ophavsretten. Edb-programmer bliver nævnt i TRIPS-aftalen, der fastslår at edb-programmer skal beskyttes som litterære værker i henhold til Bernerkonventionen. 2 I Danmark blev der i 1989 lavet en ændring af ophavsretsloven, hvor edb-programmer blev sat under beskyttelse som litterære værk i den danske ophavsretslov. Denne beskyttelse blev ikke ændret betydeligt, da man i 1992 skulle implementere Rådets edb-programdirektiv. 3 I 2009 kom endnu et direktiv, direktiv 2009/24/EF, af 23. april 2009, om retlig beskyttelse af edbprogrammer, som ophævede direktiv 91/250/EF og organiserede de efterfølgende ændringer, der havde været siden Det nye direktiv medførte ingen materielle ændringer i beskyttelsen af edb-programmer, og det fremgår af direktivets betragtning nr. 1 at organiseringen blev foretaget af klarheds- og rationaliseringshensyn. 1 WIPO Intellectual Property Handbook: Policy, Law and Use, Chapter 1 Introduction, side 3 2 Edb-programmer bliver ikke udtrykkeligt nævnt I Bernerkonventionen, men almindeligvis antages det at konventionen også omfatter beskyttelse af edb-programmer. 3 Riis, Thomas, Immaterialret og IT, 2001, side 18 8

9 3.2 Retserhvervelsen For at få beskyttelse under ophavsretsloven, skal der foreligge et værk. OPHL 1 beskytter litterære og kunstneriske værker, som blandt andet omfatter litteratur, kunst, brugskunst, musik og arkitektur, hvad enten det fremtræder på skrift eller som tale. Der er visse krav der skal opfyldes for at der er tale om et værk. Værket skal have værkshøjde, hvilket indbefatter at værket skal være originalt. Med originalt forstås at værket skal stamme fra ophavsmanden selv og at frembringelsen skal bære præg af ophavsmandens individualitet. Kravet om originalitet er gældende i mange europæiske lande, men kravene har været svære at definere og de er blevet brugt på forskellige måder, hvilket har givet en uensrettet retspraksis i Europa. Rådet har prøvet at harmonisere edb-programmers beskyttelse igennem edb-programdirektivets art. 1, stk. 3, der siger at: Et edb-program kan nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den forstand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der gælder ikke andre kriterier for, om et edb-program er berettiget til beskyttelse. 4 Edb-programmer hører til under OPHL 1, stk. 3, som litterære værker. 5 OPHL definerer ikke udtrykkeligt hvilke frembringelser der kan betragtes om edb-programmer. Men i bemærkningerne til lovændringen i 1989 er der anført denne definition: Et edb-program er en række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form eller på et hvilket som helst medium, som er tilsigtet direkte eller indirekte at bringe en datamat til at angive, udføre eller opnå en bestemt funktion, opgave eller et bestemt resultat. Begrebet edb-program omfatter i ophavsretlig forstand programkoder (kildekoder 6 ) samt forberedende designmateriale af en vis, konkret karakter. Ophavsretten til et værk, stiftes med det samme ved frembringelsen, uden nogle formalitetskrav. Der er således ikke som ved de øvrige immaterialrettigheder mulighed for at 4 Rådets direktiv 91/250 af 14. maj Schovsbo, Jens og Rosenmeier, Morten, Immaterialret, 2008, side 65 6 Al software består af en kildekode. Kildekoden er opskriften på et softwareprogram og beskriver, hvad computeren skal gøre. En programmør skriver kildekoden i et menneskesprog. Herefter oversætter computeren menneskesproget til et maskinsprog. Maskinsproget består af et binært talsystem, som kun computeren kan forstå. 9

10 få retten registreret eller på anden måde sikre sig bevis for rettens eksistens. Ifølge OPHL 1 tilkommer retten til værket, til den der har frembragt det. Det betyder at der kun kan være én ophavsmand. Dette kan dog tit være et problem med frembringelse af edb-programmer, hvor der ofte er tale om en fælles indsats mellem flere personer. I disse tilfælde vil det være afgørende hvem, der så har tilført programmet det originale præg set i forhold til kendte standarder. I forhold til originalitetskravet står det i bemærkningerne at, et edb-program ikke er et værk hvis det er en afskrift af et andet program. For at edb-program kan kaldes et værk, skal det således adskille sig fra det almen kendte. Der ydes ophavsretlig beskyttelse i 70 år fra ophavsmandens dødsår, eller hvis ophavsmanden ikke er kendt, så 70 år fra værkets frembringelse, jf. OPHL 63. Derefter kan værket frit kopieres. Dette er altså en lang beskyttelse, men den er svær at håndhæve, da den er formløs. Jf. ophavsretsloven kan en virksomhed, der ønsker at gøre brug af et værk, ikke umiddelbart gøre dette. Virksomheden skal først forsøge at få overført retten til sig, hvis de vil råde over værket uafhængigt af ophavsmanden. I ansættelsesforhold, er der en særlig bestemmelse i OPHL 59, der bestemmer at hvis edb-programmet er frembragt under disse forhold, overgår ophavsretten til arbejdsgiveren. Dette betyder at arbejdsgiveren frit kan råde over edbprogrammet, også efter at medarbejderen er rejst. Medarbejderen kan derfor ikke tage programmet med til et andet ansættelsesforhold eller sælge det. 4. Ophavsretlig eller patentretlig beskyttelse? Patentbeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse udgør to forskellige midler til retsbeskyttelse, som kan dække den samme genstand, som fx i dette tilfælde computerprogrammer, da hvert af disse to midler til beskyttelse tjener sit eget formål. Software er beskyttet som et litterært værk i henhold til Berner Konventionen, således er alt nedskrevet software, automatisk omfattet af ophavsretten. Dette giver skaberen mulighed for at forhindre andre i kopiering af programmet. På den anden sider giver patenter, deres ejer rettigheden til at forhindre andre i at bruge den patenterede opfindelse, selv om den var uafhængigt udviklet, og der var ingen kopiering involveret. 10

11 Ophavsretten og patentretten, er komplementære i den forstand, at ophavsretten beskytter selve programkoden, der sendes som input til computerens processor, mens patentretten beskytter den program-ide, der ligger til grund for løsningen af et teknisk problem. Det kan kræve et stort arbejde at skabe et computerprogram, men selve programkoden ikke et udtryk for innovation. Det kan dog synes rimeligt, at programudviklerne, ud over den ophavsretlige beskyttelse, har mulighed for at opnå en retsbeskyttelse, der omfatter edb-programmets egentlige innovation. I forhold til intentionerne med de immaterialretlige principper er det afgørende om en sådan beskyttelse er nødvendig for at sikre programudviklernes incitament til forskning, udvikling og innovation, eller om den ophavsretlige beskyttelse må vurderes at levere et tilstrækkeligt værn mod free riders. 5. Patentering af software 5.1 Hvad er et patent? Et patent på en opfindelse er et begrænset monopol der giver opfinderen ret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt og kommercielt i en given periode, mod at de tekniske informationer vedrørende opfindelsen gøres tilgængelige. Formålet med at tildele patenter er, at opfinderen får en mulighed for at få dækket de investeringer og den risiko mv., som opfinderen har i forbindelse med at nå frem til opfindelsen. Samtidig er hensigten med patentsystemet, at det sikres, at opfindelsen bibringer samfundet nytte i form af teknologispredning og udvikling. Patenter er medvirkende til at fremme forskningen og gøre opfindelser tilgængelige, hvilket giver andre opfindere muligheden for at benytte dem til at udvikle forbedringer og alternativer. Det er i denne forbindelse vigtigt at påpege, at en patentrettighed ikke giver en decideret ejendomsret til de resultater man opnår i forbindelse med sin forskning, for derved at forbyde andre at udnytte dem. Det er kun den kommercielle udnyttelse, der vil krænke patentrettigheden

12 5.2 Retsgrundlaget Samarbejdet på tværs af grænserne inden for patentrettens område har gjort det lettere at opnå patentbeskyttelse i flere lande. Dette har dog også bevirket, at patentsystemet kan virke uoverskueligt. Pariserkonventionen af 1883 er det, man kan kalde patentrettens internationale grundlov, og den fastlægger en del af patentrettens grundprincipper. 8 Her kan bl.a. fremhæves reglerne om konventionsprioritet, der sikrer opfinderen mulighed for patentering i flere lande uden at den, eller de første ansøgninger, anses som værende nyhedsskadelige. Patentsamarbejdstraktaten (PCT) af 1970, centraliserer nyhedsundersøgelsen til nogle få internationale nyhedsundersøgende myndigheder. Den gør det således muligt, at få opfindelsen prøvet for patenterbarhed, men overlader det dog til de nationale myndigheder at meddele et nationalt patent på opfindelsen. 9 TRIPs-aftalen, som er en del af verdenshandelsorganisationen (WTO) af 1994, binder medlemslandene til at harmonisere deres materielle patentret og indeholder endvidere bestemmelser, der skal muliggøre en effektiv retshåndhævelse af bl.a. patentrettighederne i de respektive medlemslande. 10 Formålet er, bl.a., at formindske fordrejninger af og hindringer for den internationale samhandel, herunder at sikre, at foranstaltninger og procedurerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke i sig selv udgør hindringer for den lovlige samhandel. En vigtig bestemmelse i TRIPS-aftalen er art. 27 der fastslår, at alle opfindelser på alle tekniske områder, som opfylder patenterbarhedskriterierne, skal kunne patenteres. Patenter skal kunne udtages og udnyttes uden diskrimination med hensyn til opfindelsessted, teknologisk område og produktionssted. 11 Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opnå et såkaldt verdenspatent ved at indlevere en enkelt patentansøgning. Patentets retsvirkning og geografiske udbredelse afhænger således af, om der ansøges på internationalt, europæisk eller nationalt niveau. Man forsøger dog på europæisk niveau, at tilvejebringe et europæisk patent. På nuværende tidspunkt indeholder den Europæiske Patentkonvention fortrinsvis regler om patentets retsvirkninger indtil dets meddelelse, hvorefter det er de nationale lovgivninger der overtager. 8 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 20 9 I kraft af PCT kan Danmark således designeres i internationale patentansøgninger, indleveret af ansøgere fra de 138 PCT-medlemslande (1. oktober 2008). Disse ansøgninger kan senere blive til patenter i Danmark. 10 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 18 12

13 I 1989 kom aftalen om EF-patenter, 12 som omfattede EF-Patentkonventionen samt en række protokoller hertil vedrørende etableringen af et EF-patentsystem, som for europæiske patenters vedkommende i EU medlemslandene, skulle indeholde bestemmelser om det europæiske patents retsvirkninger efter dets meddelelse. Det europæiske patents retsvirkninger skulle således svare til de retsvirkninger, der territorialt tillægges et traditionelt nationalt patent. Arbejdet med at skabe et EF-patent er ikke kommet videre, og trods Kommissionens omfattende forberedende arbejde, er det ikke lykkedes at nå til enighed om de væsentligste elementer i et samlet domstolssystem for EF-patenter. 13 I 2002 fremlagde Kommissionen et forslag til et softwarepatentdirektiv, med begrundelsen, at EU behøvede harmonisering af retspraksis på området pga. meget forskelligartet praksis i medlemslandene. Desuden ville en harmonisering med softwarepatenter i hele unionen også betyde en global harmonisering, som kunne forbedre handelsforholdene, specielt i forhold til USA. Dels begrundede Kommissionen forslaget med, at softwarebranchen var nået en modenhed der gjorde, at det ville være fordrende for branchen at få tilført incitamenter i form af patentmuligheder, hvilket også ville bevirke ikke-diskriminering af software overfor andre opfindelser. 14 Dette direktiv blev dog endeligt nedstemt i juli 2005 af EU-parlamentet, men det er et interessant aspekt i historien om softwarepatenter i Europa er således, at på trods af, at man i EU så sent som i 1991, var blevet enige om at beskytte software med ophavsret i alle EU-lande, med EF-direktivet 91/250, 11 år senere mente at tiden var moden til at beskytte software med patenter. Udviklingen af lovgivningen er i dag umiddelbart gået i stå i Europa, hvilket indebærer, at retsvirkningen af de europæiske patenter stadig er underlagt de enkelte landes patentlovgivninger, herunder også de nationale domstole. Det er dog d. 10. marts 2011, blevet vedtaget i Ministerrådet, at man igen vil arbejde hen i mod et fælles patentsystem for EU. Alle EU-landene undtagen Spanien og Italien stemte for forslaget, der skal give virksomheder patent i hele EU, når det først har fået patentet godkendt i et land Aftalen skulle erstatte Fællesskabets Patentkonvention fra 1975, der aldrig blev ført ud i livet. Se yderligere Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008,, side Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side KOM 2002/92 Direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed

14 5.3 Den Europæiske Patentkonvention Den Europæiske Patentkonvention (EPK) blev underskrevet i München i 1973 og trådte i kraft i EPK er ikke et EU projekt, hvilket betyder, at den også er tiltrådt af flere lande uden for EU. 16 Hovedformålet med EPK er at udstede europæiske patenter, hvilket varetages af den Europæiske Patent Organisation (EPO) som har hovedkontor i München. 17 Indholdet udgøres primært af regler om meddelelsesproceduren for europæiske patenter, herunder betingelser for patenterbarhed, og reglerne for EPO. Det er konventionens mål at styrke samarbejdet mellem Europas stater, for så vidt angår beskyttelse af opfindelser. Dette søges gjort ved at foretage en rationalisering af det arbejde, der bliver investeret i nyhedsundersøgelsen og patenterbarhedsbedømmelsen af patenter i Europa. Samtidig reduceres forskellene mellem de nationale patentlove for at øge retssikkerheden, og derved gøre det lettere at gennemføre patentansøgninger i udlandet. Juridisk udgør EPK kun en del af den europæiske patentret. EPK regulerer den centrale del af patentmeddelelsen af europæiske patenter, dvs. ansøgning, behandling og meddelelse. På flere punkter henviser konventionen til national ret. Dette gælder, bl.a., den fase af en patentrettigheds eksistens, som falder efter patentmeddelelsen, og som kunne vedrøre krænkelser, håndhævelse, ophævelse og fornyelser. Der er dog i enkelte henseender indstillet visse minimumskrav til indholdet af de nationale lovgivninger. Det har europæisk retsvirkning, fordi patentets beskyttelse i et vist omfang reguleres på europæisk niveau, og national retsvirkning, fordi det i alle andre henseender følger det nationale system i de stater, det er blevet valideret for. Europæiske patentansøgninger skal altid behandles af EPO, og det er EPO, der tager stilling til, om opfindelserne opfylder konventionens krav med hensyn til patenterbarhed, nyhed, opfindelseshøjde og industriel anvendelse. Hvis dette er tilfældet, meddeler EPO patent. De europæiske patentansøgninger er meget ulige fordelt inden for de forskellige tekniske 16 Et europæisk patent omfatter alle EU-landene plus Norge, Schweiz, Tyrkiet, Island, Liechtenstein, Monaco - og kan udvides til Albanien, Bosnien og Herzegovina, Kroatien, Den tidligere republik af Makedonien, og Serbien. 17 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 15 14

15 områder, og man har i de seneste år oplevet store stigninger i patentansøgninger omhandlende opfindelser inden for computerteknologi og biokemi/genteknologi. 18 Afvises en patentansøgning af EPO, angiver EPK at man har mulighed for at appellere afgørelsen til Board of Appeal (BoA). Dette er den øverste myndighed for prøvelse af patenter i tilknytning til EPO. Der er dog stadig mulighed for at søge patentet anmeldt nationalt EPO Guidelines EPO Guidelines blev udstedt første gang i 1978, og de er nyttige til ved fortolkning af gældende EPO praksis. EPO Guidelines er ikke juridisk bindende, men appelinstansen, BoA, har adskillige gange støttet sig til indholdet i dem. EPO Guidelines var før 1985 tilbageholdende med at anse softwarerelaterede opfindelser for patenterbare. Et stigende behov for at opnå patent på computerrelaterede opfindelser førte i 1985 til ændringen af EPO Guidelines, der løsnede op for den tidligere strenge fortolkning, hvorefter det nu afhænger af hvilket teknisk bidrag, opfindelsen giver den kendte teknik. EPO Guidelines er løbende, i 2001 og senest i 2010, blevet revideret, så de er tilpasset de ændringer som retspraksis har medført. Det bemærkes at EPO benytter udtrykket computer implemented invention (CII) og ikke software. Begrebet CII dækker, ifølge EPO s guidelines: claims which involve computers, computer networks or other programmable apparatus whereby prima facie one or more of the features of the claimed invention are realised by means of a program or programs. 20 Da det herved står klart, at nyhed og opfindelseshøjde opnås som følge af software, ses der ikke grundlag for at indføre en sondring mellem de to begreber. Det må blot erindres, at begrebet CII ikke alene dækker patenter på selve software-produktet (ofte betegnet pure software ), men tillige patenter på en software-styret proces, eller selve maskinen der udfører processen. 18 plications_2009_per_origin_and_technology_en.pdf 19 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side EPO Guidelines, Part C, Chapter IV,

16 5.5 Retserhvervelsen Den patentretlige beskyttelse opnås på baggrund af en ansøgning, som skal indeholde en beskrivelse af opfindelsen og eventuelle tekniske tegninger, et eller flere patentkrav samt et sammendrag af patentskriftet. Når disse krav er opfyldt, skal ansøgningen igennem en nøje prøvelse, inden der kan blive udstedt et patent. 21 Dette gøres på baggrund af opfindelsens tekniske karakter, opfindelseshøjde, nyhedsværdi, og industriel udnyttelse. Derudover er der også et krav, der siger at opfindelsen skal kunne udøves af en fagmand. Den Europæiske Patentkonvention art. 52, indeholder ikke en positiv afklaring af, hvad der udgør en opfindelse, men derimod afgrænses det negativt med en række eksempler på, hvad der ikke udgør en opfindelse. Artikel 52 er formuleret som følgende: (1) European patents shall be granted for any inventions, in all fields of technology, provided that they are new, involve an inventive step and are susceptible of industrial application. (2) The following in particular shall not be regarded as inventions within the meaning of paragraph 1: (a) discoveries, scientific theories and mathematical methods; (b) aesthetic creations; (c) schemes, rules and methods for performing mental acts, playing games or doing business, and programs for computers; (d) presentations of information. (3) Paragraph 2 shall exclude the patentability of the subject-matter or activities referred to therein only to the extent to which a European patent application or European patent relates to such subject-matter or activities as such. 22 EPK opstiller dermed fire betingelser for, at der kan opnås patentbeskyttelse. Der skal foreligge en opfindelse, som skal være ny, have opfindelseshøjde og skal kunne anvendes industrielt. Betingelserne er ikke specielle for computerprogrammer, men er fælles for alle opfindelser, der søges patent på. 21 Schovsbo, Jens og Rosenmeier, Morten, Immaterialret, 2008, side

17 I forhold til software, er specielt art. 52 (2) c vigtig, da den fastslår at computerprogrammer ikke kan patenters. Dog modificerer art. 52 (3) denne bestemmelse, idet at det kun er computerprogrammer as such, som sådan, der ikke kan patenteres. 23 Denne ordlyd har stor betydning for, hvorvidt der kan ske patentering af computerprogrammer, som har yderligere effekt, der ikke er omfattet af udelukkelsen i art. 52 (2) c. En begrundelse for at edbprogrammer ikke kan patenteres er at de alene indebærer anvisninger til det menneskelige intellekt. Denne begrundelse er dog ikke holdbar, da edb-programmer i realiteten består af anvisninger til en maskine. En mere passende begrundelse, for udelukkelse af patentering af edb-programmer, ville være at det er svært at håndtere edb-programmer som opfindelser. 24 Til dels fordi nyhedsundersøgelsen er besværlig og til dels at det er svært at adskille edbprogrammets generelle algoritme, som ikke kan patenteres, fra den egentlige opfindelse Nyhedskravet Nyhedskravet i EPK art. 54 er formuleret som følger: (1) An invention shall be considered to be new if it does not form part of the state of the art. (2) The state of the art shall be held to comprise everything made available to the public by means of a written or oral description, by use, or in any other way, before the date of filing of the European patent application. (3) Additionally, the content of European patent applications as filed, the dates of filing of which are prior to the date referred to in paragraph 2 and which were published on or after that date, shall be considered as comprised in the state of the art. (4) Paragraphs 2 and 3 shall not exclude the patentability of any substance or composition, comprised in the state of the art, for use in a method referred to in Article 53(c), provided that its use for any such method is not comprised in the state of the art. (5) Paragraphs 2 and 3 shall also not exclude the patentability of any substance or composition referred to in paragraph 4 for any specific use in a method 23 Riis, Thomas, Immaterialret og IT, 2001, side Riis, Thomas, Immaterialret og IT, 2001, side Algoritmer kan tage form af matematiske metoder som er udelukket for patentering, jf. EPK art. 52 (2) a. 17

18 referred to in Article 53(c), provided that such use is not comprised in the state of the art. 26 Kravet om at opfindelsen skal være ny er objektiv og globalt. Opfindelsen skal altså være ny, ikke blot for opfinderen selv, men for alle. Den skal også være ny i hele verden, og ikke blot for de lande hvor patentet er søgt. 27 Til vurderingen af om noget henhører under state of the art eller noget kan anses for kendt, er det afgørende element, om det er made available to the public eller gjort almindeligt tilgængeligt for offentligheden. EPK art. 54 (2) angiver ikke en udtømmende liste over handlinger, hvormed denne tilgængeliggørelse kan finde sted. De mest typiske er således gennem skrift, mundtligt og ved udnyttelse. 28 I relation til EPK art. 54 (2), betyder almindeligt tilgængeligt, at en ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at gøre sig bekendt med opfindelsen, så det er muligt for en sagkyndig at udøve den. I henhold til at opfindelsen skal være offentlig tilgængelig, er det nok at en enkelt person har stiftet bekendtskab med opfindelsen. 29 Ved EPO s vurdering af prior art dokumenter, som er dokumenter der beskriver den tidligere kendte teknik, kræves det, at de skal indeholde en klar og entydig offentliggørelse og forklaring af den tidligere opfindelses genstand, hvis det skal udgøre nyhedsskadeligt materiale. Hvis dokumenterne imidlertid indeholder oplysninger af mere implicit art, skal en sagkyndig ud fra gennemlæsning af dokumentet, kunne identificere virkningen af de pågældende oplysninger, for at disse kan foregribe nyhed. Nyhedsundersøgelsen foretages ved at sammenholde prior art dokumentet med den indgivne patentansøgning, og ud fra en helhedsbedømmelse foretages en vurdering. Under vurderingen er det alt indhold af dokumenterne, der skal sammenlignes, hvilket kaldes whole contents-princippet. I henhold til opfindelser af software, er det især whole contents-princippet der vil have betydning. Hvis der i en opfindelse er elementer, hvoraf nogle er nye og andre er kendte, vil Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 72 18

19 der som udgangspunkt godt kunne gives patent ud fra helhedsvurderingen, så længe de andre patentbetingelser er opfyldt. 30 Når EPO skal lave deres undersøgelse af prior art dokumenter, ligger vurderingen hovedsagligt på skriftligt materiale. Dette kan være et problem for softwareområdet, hvor der tit ikke foreligger patentskrifter for softwareopfindelser, på grund af forbuddet af patentering af software i EPK 52 (2) c. For virksomheder der ønsker at søge patent på deres softwareopfindelser, må manglen på skriftligt materiale betyde en formindsket retssikkerhed, da nyhedsundersøgelsen vil henligge mere til tilfældigheder end på en sikker søgning i fx en database. 31 Dette kan medvirke til at softwareproducenter vælger at hemmeligholde deres opfindelser, hvilket kan føre til en begrænset teknologisk udvikling, idet det så ikke er muligt for potentielle opfindere at videreudvikle den på den hemmeligholdte software Opfindelseshøjde Det anføres i EPK art. 56, at An invention shall be considered as involving an inventive step if, having regard to the state of the art, it is not obvious to a person skilled in the art. If the state of the art also includes documents within the meaning of Article 54, paragraph 3, these documents shall not be considered in deciding whether there has been an inventive step. 32 Der kræves altså et opfinderisk skridt, hvis en opfindelse skal kunne patenteres. Dette betyder at en opfindelse, ikke må være nærliggende for en fagmand i forhold til kendt teknik. 33 Vurderingen af opfindelseshøjde er skønsmæssig. Der kræves ikke et egentlig teknisk fremskridt, men opfindelsens løsning må ikke følge umiddelbart eller logisk af tidligere kendt teknik Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side Hansen, Kim G., Patentering af softwarerelaterede opfindelser, 2000, side EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 84 19

20 For at sikre en objektiv undersøgelse af opfindelseshøjden bruges en 3-trins metode, der hedder problem-and-solution approach: For det første skal man fastlægge det nærmeste kendte teknik. Dette omfatter de tidligere opfindelser der har mest tilfælles med den nye opfindelse, eller som for vidt angår den tekniske karater, ligner den nye opfindelse mest Derefter foretages der en identifikation af det tekniske problem, som den nye opfindelse vil løse. Dette sker ved en sammenligning mellem opfindelsens og den nærmeste kendte tekniks tekniske ejendomsrettigheder. Ud fra dette formuleres så det tekniske problem Til sidst skal der vurderes om den nye opfindelse, forudsat den kendte teknik og det tekniske problem, ville være nærliggende for en fagmand. 38 I EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, 11.3, bliver fagmanden præciseret: The "person skilled in the art" should be presumed to be a skilled practitioner in the relevant field, who is possessed of average knowledge and ability and is aware of what was common general knowledge in the art at the relevant date. He should also be presumed to have had access to everything in the "state of the art", in particular the documents cited in the search report, and to have had at his disposal the normal means and capacity for routine work and experimentation. If the problem prompts the person skilled in the art to seek its solution in another technical field, the specialist in that field is the person qualified to solve the problem. The skilled person is involved in constant development in his technical field. He may be expected to look for suggestions in neighbouring and general technical fields or even in remote technical fields, if promoted to do so. Assessment of whether the solution involves an inventive step must therefore be based on that specialist's knowledge and ability. There may be instances where it is more appropriate to think in terms of a group of persons, e.g. a research or production team, rather than a single person. It should be borne in the mind that the skilled person has the same level of skill for assessing inventive step and sufficient disclosure. 39 Han beskrives hverken som geni eller som en opfinder af nogen art, men som en der er i stand til at foretage en rutinepræget videreudvikling af en foregående teknologi. 40 På særligt 35 EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side 87 20

21 avancerede områder indenfor teknologien, kan det være nødvendigt at fagmanden består af en gruppe af personer, fx et produktions- eller forskerteam. På software området kan prøvningen af opfindelseshøjde give nogle problemer. Software er et produkt med en særlig beskaffenhed. Software er et produkt der er muligt at implementere i andre opfindelser inden for en lang række tekniske områder, dette kan resultere i, at de almindelige patentklassesystemers betydning bliver mindre i forbindelse med softwarerelaterede opfindelser. 41 Dette er med til at gøre vurderingen af opfindelseshøjden besværlig, da det bliver sværere for myndighederne at fastlægge prior art. Den markante udvikling indenfor softwareindustrien må også forventes at have indflydelse på vurderingen af opfindelseshøjde. Der sker hele tiden forbedringer og marginale ændringer af softwaren, hvilket der med tiden vil medføre, at EPO vil lave en mere restriktiv vurdering af kravet om opfindelseshøjde. Hvis der ikke bliver store krav til opfindelseshøjden, vil der blive udstedt alt for mange patenter, og større virksomheder vil være i stand til danne monopoler. Dette vil resultere i tilbagegang i innovationen, idet små og mellemstore virksomheder, der ikke har den sammen kapacitet som de store virksomheder, vil miste incitamentet til at forske og udvikle. EPO retspraksis: T 6/83 IBM, omhandlede en anordning, der relaterede sig til koordinering og kontrol af intern kommunikation mellem de forskellige processorer i et multi-processer system. BoA var af den opfattelse, at anordningen var sammenlignelig med et almindeligt operativsystem til en computer, da anordningen var nødvendig, for at computeren kunne fungere, fordi systemet tilladte afvikling af applikationer. BoA udtalte i sin begrundelse, at en opfindelse, der er relateret til netop koordinering og kontrol og intern kommunikation mellem programmer og datafiler indeholdt i forskellige processorer i et databehandlingsystem, som har et flertal af forbundne data-processorer i et telekommunikationsnet, og hvis kendetegn ikke hidrører til dataenes natur, og måden hvorpå et bestemt applikationsprogram virker på dataene, bør ses 41 Hansen, Kim G., Patentering af softwarerelaterede opfindelser, 2000, side 40 21

22 som en løsning på et problem, som er væsentligt teknisk, og derfor måtte opfattes som en opfindelse omfattet af art. 52 (1). 42 Derudover fandt BoA, at en fagmand ud fra modholdene ikke ville finde det nærliggende at fremkomme med en sådan opfindelse. Dermed var opfindelseshøjdekravet i forhold til art. 56 opfyldt. I dette tilfælde var det således afgørende, at opfindelsen løste et teknisk problem, og at den ikke var nærliggende. Det var derimod ikke afgørende, at de forbedrede kommunikationsmuligheder mellem programmer og databank blev opnået ved hjælp af software Krav om industriel udnyttelse Det anføres i EPK art. 57, at: An invention shall be considered as susceptible of industrial application if it can be made or used in any kind of industry, including agriculture. 43 En opfindelse anses således for at kunne udnyttes industrielt, hvis den kan fremstilles eller anvendes i en erhvervsvirksomhed. Industriel udnyttelse skal fortolkes bredt, og undtager meget få opfindelser fra patentering, der ikke allerede er omfattet af EPK art. 52 (2). 44 Formålet med bestemmelsen er at, ideer af rent teoretisk karakter, som ikke bidrager til den samfundsmæssige udvikling, eller som ikke kan udnyttes erhvervsmæssigt, ikke kan patenteres. I forhold til softwarerelaterede opfindelser, findes denne bestemmelse at have meget lidt betydning og umiddelbart ingen konsekvenser for patentering af software T 6/83 IBM, begrundelsens pkt EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, Riis, Thomas, Immaterialret og IT, 2001, side 90 22

23 5.5.4 Teknisk karakter Kravet om teknisk karakter betyder, at opfindelsen skal have relation til et teknisk område og vedrøre et teknisk problem samt have teknisk effekt. Dog indebærer kravet om teknisk karakter ikke et krav om teknisk forbedring eller fremskridt. 46 Kravet om teknisk karakter står ikke udtrykkeligt i EPK, men følger implicit af EPK art. 51, der anfører at der skal være tale om en opfindelse. Ifølge EPK art. 52 er der tale om en opfindelse i patentretlig forstand, hvis den udnyttes industrielt, og kan, med de undtagelser der nævnes i art. 52 (2), patenteres hvis patenterbarhedsbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Med hensyn til edb-programmer indebærer EPK art. 52 (2) c ikke andet end, at et edbprogram ikke anses for patenterbart, blot fordi det er et edb-program. Praksis viser, at visse programmeringsforanstaltninger godt kan patenteres. Indgår et softwareprogram som en del af en nærmere beskrevet fremgangsmåde til fremstilling af det tekniske produkt, vil det kunne patenteres. Indgår et softwareprogram som en del af en nærmere beskrevet fremgangsmåde til fremstilling af et teknisk problem, vil det kunne patenteres. Programmer med en teknisk karakter er således patenterbare, hvis de opfylder de krav, der er gældende for patenterbare opfindelser i øvrigt. EPO Guidelines anfører, at patenterbarhed ikke udelukkes alene af den grund, at opfindelsen indeholder et edb-program. Hvis et edb-program i kombination med en computer får den til at fungere på en anden måde fra en teknisk synsvinkel og indebærer en teknisk effekt, er kombinationen patenterbar. Der vil kunne opnås patent, hvis programmet enten indeholder et teknisk aspekt eller løser et teknisk problem, ændre fysiske fænomener, giver computeren en udvidet hukommelse eller blot får en computer til at arbejde hurtigere. 47 EPO retspraksis: T 208/84 Vicom, drejede sig om et digitalt billedbehandlingssystem, specielt beregnet til satellitbilleder. Opnåelsen af de nødvendige digitale informationer blev udført ved scanning af billedelementerne med en mindre matrixstørrelse end lignende systemer. Opfindelsen kunne fx anvendes ved behandling af satellitbilleder af jorden. Opfindelsen resulterede ikke i et nyt slutprodukt som sådan, men den nye algoritme muliggjorde en hurtigere og bedre behandling, 46 EPO Guidelines, Part C, Chapter IV, EPO Guidelines, Part C, Chapter IV,

24 idet den reducerede antallet af beregninger, der efter kendte metoder skulle foretages. Opfindelsen indbefattede hardwareelementer samt et computerprogram. 48 EPO fandt, at der var tale om en matematisk metode og et computerprogram, der begge faldt ind i undtagelserne i EPK art. 52 (2) og (3), og de afviste derfor ansøgningen. Sagen blev derefter appelleret. BoA tog først stilling til, om der var tale om matematisk metode, der i henhold til art. 52 (2) ikke kunne patenteres, eller om metoden var en teknisk proces, der kunne patenteres. Hertil konkluderede BoA, at opfindelsen kunne beskrives som en matematisk metode, men at metoden blev anvendt på en fysisk enhed, og at der hvorved skete en ændring i denne fysiske enhed. Der var således tale om en patenterbar proces og ikke alene en matematisk formel. 49 Dernæst tog BoA stilling til, om apparatet til implementering af metoden alene udgjorde et computerprogram. BoA anfører I begrundelsens punkt 12, at: The Board is of the opinion that a claim directed to a technical process which process is carried out under the control of a program ( ) cannot be regarded as relating to a computer program as such within the meaning of article 52 (3) EPC, as it is the application of the program for determining the sequence of steps in the process for which in effect protection is sought. 50 BoA kom til den konklusion, at det var en patenterbar opfindelse, idet der ikke var søgt om patent til computerprogrammet alene, men derimod til den proces, hvori computerprogrammet indgik som enkelt enhed. BoA valgte dermed ikke at anse computerprogrammet som et program as such. Dommen viser, at såfremt den matematiske metode indgår i en teknisk proces, og dermed har teknisk karakter, kan opfindelsen ikke altid anses som en matematisk metode as such, men derimod som en del af en proces og kan derfor patenteres. BoA tillod således, selvom opfindelsen blev anerkendt som en matematisk metode, patentering fordi der forelå den 48 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side T 208/84, begrundelsens præmis

25 nødvendige tekniske effekt og at den tekniske effekt kunne knyttes til det forhold at opfindelsen medførte en ændring i den fysiske enhed. Dommen ligger op til, at ved vurdering af, hvorvidt en computerrelateret opfindelse kan patenteres, skal en helhedsvurdering ligge til grund. Hvis helhedsbedømmelsen udmønter sig i, at opfindelsen har teknisk effekt og resulterer denne i en forandring af den fysiske enhed, vil der på trods af, at kravet retter sig mod en matematisk metode eller computerprogram, efterfølgende godt kunne ske patentering. Dog må patentkravene ikke relatere sig direkte til computerprogrammet, men i stedet til den proces, hvori programmet indgår. 51 T 26/86 Koch & Sterzel, omhandlede et computerstyret røntgenapparat. Opfindelsen adskilte sig fra lignende røntgenapparater ved at kunne udføres på en almindelig computer. Det edbbaserede styringssystem sikrede røntgenapparatet en optimal belysning med mindst mulig slid på røntgenrørene, og dermed en mere økonomisk anvendelse. BoA anså ikke opfindelsen som værende et computerprogram i sig selv, men derimod som et røntgenapparat, indeholdende en computer, som arbejdede i overensstemmelse med en rutine, som resulterede i en teknisk effekt i røntgenapparat. Kernen i patentkravet var derfor en opfindelse i henhold til art. 52 (1) og kunne dermed patenteres uden hensynstagen til, hvorvidt røntgenapparatet uden computerprogrammet allerede var en kendt opfindelse. 52 Det afgørende i afgørelsen var altså, at computerprogrammet var en del af en opfindelse, og at det derigennem havde teknisk karakter. Appelkammeret fastslog yderligere, at det ikke spiller nogen rolle hvor eller hvornår den tekniske effekt finder sted for at opnå patenterbarhed. Dvs. at tidspunktet for, hvornår den tekniske effekt opstår, er uden betydning for, hvorvidt der er tale om en opfindelse, bare at den tekniske effekt sker. 53 BoA tog det synspunkt, at selvom et ordinært computerprogram anvendes i en konventionel computer, der omdanner matematiske værdier til elektriske signaler ved hjælp af naturkræfter, så er disse elektroniske signaler ikke mere en kopi af informationer og kan ikke i sig selv blive anset for at have teknisk effekt. Et computerprogram anvendt i en konventionel computer er dermed forsat at anses som et program as such og er derfor udelukket fra 51 Dybdahl-Müller, Lise, Europæisk patent, 2008, side T 26/86, begrundelsens pkt T 26/86, begrundelsens pkt

Patentering af software

Patentering af software Patentering af software Hvad og hvordan? js@inspicos.com European Patent Attorney Overblik Hvad skal al balladen til for? Hvad står der i loven? Hvad gør man så for at beskytte sin software? Hvad kan man

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser

Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPAPARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 25. november 2002 FORELØBIG 2002/0047(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 8. september 2014 Sag 293/2013 (1. afdeling) DuPont Nutrition Biosciences ApS og Danisco US Inc. (advokat Nicolai Lindgreen for begge) mod Novozymes A/S (advokat Sture

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

1. Introduktion til patentsystemet

1. Introduktion til patentsystemet TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Handelshøjskolen i Århus

Handelshøjskolen i Århus 1 Skrevet af: Anders Engelbrett Olsen Studienummer: 242978 Vejleder: Hanne Kirk Deichmann Handelshøjskolen i Århus Kandidatafhandling Cand.merc. (jur) Februar 2005 Titel: Patent på computerprogrammer.

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B

5808/17 ag/aan/hsm 1 DGG 3B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5808/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 5590/17 Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvornår er patenter en god ide?

Hvornår er patenter en god ide? Hvornår er patenter en god ide? Opfinderforeningen mandag den 31. maj 2010 ved Per Höhle Hjulskov Zacco Denmark A/S www.zacco.com Beskyttelse af ideer 1 Hemmeligholdelse Beskyttelsesmuligheder ved registrering

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Jens Tellefsen Partner, EPA Patrade A/S. Skive d. 24 Februar 2011. 2011 Patrade A/S

Jens Tellefsen Partner, EPA Patrade A/S. Skive d. 24 Februar 2011. 2011 Patrade A/S Jens Tellefsen Partner, EPA Patrade A/S Skive d. 24 Februar 2011 0. Starten - innovationen a. ide b. behov c. problem d iværksætter vs. Opfinder vs. investor 1. Indledning a. globale patenteringstrends

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012

Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 14. november 2012 /PVS/EBH/RBJ Sags. nr:12/100 Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen har sendt et udkast

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

1. Afhandlingens emne, formål og metode... 4. 2. Immaterialrettens udvikling og struktur... 8. 3. Ophavsretten... 14

1. Afhandlingens emne, formål og metode... 4. 2. Immaterialrettens udvikling og struktur... 8. 3. Ophavsretten... 14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Afhandlingens emne, formål og metode... 4 1.1 Afhandlingens emne...4 1.2 Afhandlingens formål...4 1.3 Problemformulering...5 1.4 Afgrænsning...6 1.5 Afhandlingens opbygning...6 2.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (KOM(2002) 92 C5-0082/2002 (2002) 0047(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til direktiv (KOM(2002) 92 C5-0082/2002 (2002) 0047(COD)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 11. april 2003 PE 327.249/21-74 ÆNDRINGSFORSLAG 21-74 Udkast til betænkning (PE 327.249) Arlene McCarthy Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen

Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen Oplæg om europæiske patentdomstole ved Anne Rejnhold Jørgensen EF-patentdomstolen (oversigt) European Patent Litigation Agreement (EPLA) Fremtiden EF-patent domstolen kompromisforslag af 3. marts 2003

Læs mere

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 21. 10. årgang. 2010-11-05 Dansk Designtidende, DK

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 21. 10. årgang. 2010-11-05 Dansk Designtidende, DK Dansk Patent Tidende Dansk Designtidende Nr. 21. 10. årgang. 2010-11-05 Dansk Designtidende, DK Indholdsfortegnelse Designsager Offentliggørelse af designregistreringer... 302 Fornyelse af designregistreringer...

Læs mere

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 02. 12. årgang. 2012-01-20 Dansk Designtidende, DK

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 02. 12. årgang. 2012-01-20 Dansk Designtidende, DK Dansk Patent Tidende Dansk Designtidende Nr. 02. 12. årgang. 2012-01-20 Dansk Designtidende, DK Indholdsfortegnelse Designsager Offentliggørelse af designregistreringer... 12 Fornyelse af designregistreringer...

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design

Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,

Læs mere

Møde med Erhvervsudvalget

Møde med Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 466 Offentligt Møde med Erhvervsudvalget 20. september 2006 Af Jesper Kongstad Dagsorden 1. Det siger de om IP 2. Facts om IP i Danmark 3. Globale Udfordringer 4.

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.02.2002 KOM(2002) 92 endelig 2002/0047 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed

Læs mere

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 16. 11. årgang. 2011-08-19 Dansk Designtidende, DK

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 16. 11. årgang. 2011-08-19 Dansk Designtidende, DK Dansk Patent Tidende Dansk Designtidende Nr. 16. 11. årgang. 2011-08-19 Dansk Designtidende, DK Indholdsfortegnelse Designsager Offentliggørelse af designregistreringer... 154 Offentligt tilgængelige designansøgninger...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20

Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Hvem skal fortolke loven? UNF Ole Tange 2014-05-20 Ole Tange Partner i lille dansk IT-virksomhed Fortaler for EU Rygmarvsreaktions-ja, hvis Enhedslisten og DF siger nej og resten siger ja Modstander af

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 44 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Den europæiske patentreform nogle

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Patentdomstolen EU-valg 2014

Patentdomstolen EU-valg 2014 Patentdomstolen EU-valg 2014 Et forsigtigt og høfligt (men klart) nej tak Ingeniørhøjskolen i Aarhus, 22. maj 2014 Carsten Agger, IT-Politisk Forening Præsentation Medlem af IT-Politisk Forening, itpol.dk

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013 IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, June Løn. Ændring

Microsoft Development Center Copenhagen, June Løn. Ændring Microsoft Development Center Copenhagen, June 2010 Løn Microsoft Dynamics C5 20100 Ændring af satser r på DA-Barsel Contents Nye satser på DA-barsefra DA-Barsel...... 3 Brev 6 2 Nye satser på DA-barsel

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 Microsoft Dynamics C5 Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelse af aktionslister... 3 Kopiering af aktionslister... 4 Aktionsliste oversigt... 4 XML Udbakke... 5 Microsoft

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. version 2012 Service Pack 01 Hot fix Fix list - Payroll

Microsoft Dynamics C5. version 2012 Service Pack 01 Hot fix Fix list - Payroll Microsoft Dynamics C5 version 2012 Service Pack 01 Hot fix 001 4.4.01.001 Fix list - Payroll CONTENTS Introduction... 3 Payroll... 3 Corrected elements in version 4.4.01.001... 4 Microsoft Dynamics C5

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 07. 11. årgang. 2011-04-01 Dansk Designtidende, DK

Dansk. Dansk Patent Tidende. Designtidende. Nr. 07. 11. årgang. 2011-04-01 Dansk Designtidende, DK Dansk Patent Tidende Dansk Designtidende Nr. 07. 11. årgang. 2011-04-01 Dansk Designtidende, DK Indholdsfortegnelse Designsager Offentliggørelse af designregistreringer... 64 Offentligt tilgængelige designansøgninger...

Læs mere

Byg broer med din viden

Byg broer med din viden Byg broer med din viden Danmark skal overleve på kreativitet, viden og udvikling Den 31. maj, 2012 Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager, hes@dkpto.dk, 22783516 Program Patent-

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING

BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER OG PATENTER: AFGØRENDE FAKTORER FOR VIRKSOMHEDER I DEN EUROPÆISKE UNION SAMMENFATNING Juli 2017 BESKYTTELSE AF INNOVATION GENNEM FORRETNINGSHEMMELIGHEDER

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere