N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ yy^a^ il'

Transkript

1

2

3

4 N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ l' ^ yy^a^ M)

5

6

7

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJUST. XI AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE GYLDENDALSKE BOCHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1909

11 UDGIVNE AFJULCLAUSEN OG R FR.BIST

12 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 INDLEDNING Konferensraad Carl Henrk v. Holten efterlod sg ved sn Død lgesom senere hans Søn, Generalmajor Chrstan v. Holten en Række Optegnelser om sn lange Lvsførelse. Dsse meddeler et og alt nøjagtge Oplysnnger om hans Lv og Levned, som en kort Oversgt kan gengves saaledes: Han var født 7. August 1775, var en Søn af Oberst Chrstan Ludvg v. Holten og var Landkadet fra Blev 1793 ansat som Sekondleutenant ved Kronprnsens Regment og tog 1794 Landmaaler Examen. Rejste 1799 tl St. Crox, hvor han blev Adjutant hos Generalguvernøren. Da Englænderne 1801 tog Øerne Besddelse, rejste han tl Kjøbenhavn, men atter s. A. tlbage tl Vestnden som Adjutant ved Generalguvernementet og Fuldmægtg Regerngssekretaratet. Tog 1803 Afsked fra Hæren med Kaptajns Karakter og blev 1805 Stempelpaprs-Forvalter m. m. paa St. Crox. Vendte 1809 tlbage tl Danmark, blev 1810 Sekretær ved Statholderskabet Norge og 1814 Statssekretær Norge og norsk Kammerherre var han Guvernementssekretær Fyen og Geheme-Kabnets-Arkvar hos Kongen. Han døde paa Valdal den 5. Jul Justtsraad, 1813 Etatsraad, 1836 Konferensraad. Allerede st fyrretyvende Aar begyndte C. H. Holten at nedskrve sne Mndeblade", som han ynder at kalde dem. I de første Hæfter, der behandler Ungdomsaarene, breder han sg med Lv og Lyst store Træk, senere da han fortæller om sn Manddoms Vrksomhed betroede Embeder, blver han knappere og mere tavs, altfor knap og altfor tavs, vl man synes. Efterhaanden som Optegnelserne naar frem tl Tden, han lever og Dagen, der gaar, glder de saa at sge over tl at blve Dagbogsoptegnelser. Han har selv

14 II Øje for deres flygtge og forskellgartede Beskaffenhed, naar han et af de senere Leveaar ræsonnerer saalunde om dem: Naar Mndeblade som dsse udfyldes korte Mellemrum, kommer de tl at lgne et Pulterkammer, en Marskandser- Bod eller et Assstenshus, hvor det forskellgste Bohave staar mellem hnanden, hvor alskens Rager er blandet sammen, th Sorg og Glæde, Stort og Smaat, Vgtgt og Uvgtgt staar jo mellem hnanden, blandes og opstlles samlede." Det vl da kke undre, at C. H. Holten har naaet at fylde 11 Foloprotokoller eller over 1000 tætskrevne Folosder med Optegnelser, og det lgger Sagens Natur, at det baade af den ene og den anden Grund vlde være umulgt og urmelgt at aftrykke og gengve alt det Stof. Men paa den anden Sde ndeholder dsse Mndeblade" saa meget af Interesse om Stemnnger og Tlstande hne Dages Danmark og gver saa mange Smaabdrag tl Menneskenes og Sædernes Hstore, at adskllgt deraf bør blve kendt. Hvad der her gengves, er vel omtrent en Trededel af det orgnale Manuskrpt. Vort personlge Skøn har naturlgvs maattet være vejledende for, hvad der skulde medtages eller udelades. I al Almndelghed kan sges, at foruden Udeladelsen af en Mængde lgegyldge og nteresseløse Detaller, er paa enkelte Undtagelser nær, det bortskaaret, som udelukkende har en hel prvat Karakter eller vedrører Begvenheder, der er velkendte og tl hvlke Forfatteren kke har havt noget nyt eller personlgt at føje. Det har saaledes været nødvendgt at forbgaa en Del af hans Beretnnger om Prns Chrstan Frederks Forhold som Guvernør Fyen og hans aarlge Inspektonsrejser Guvernementet, kke mndst ford meget heraf vl være kendt fra andre Meddelelser om Chrstan VIII. 1 ) Manuskrptets store Omfang har desuden en ganske særlg Aarsag, det Forfatteren er betaget af en sand Man for at skrve Vers eller Rmerer, der drves saa vdt, at han meget ofte, saa snart han har fortalt et eller andet Prosa, strax efter sætter akkurat det samme om rmede Vers. Hverken fra Indholdets eller fra Formens Sde frembyder dsse Rmerer nogensomhelst Interesse. I alt hvad der vedrører hans Embedsvrksomhed har For- 1) Se bl. a. H. P. Gessng, Kong Chrstan den Ottendes Regerngshstore. Kbhvn. 1852, hvlket Værk Prnsens Breve tl Holten er benyttede.

15 III fatteren med stor Dskreton været meget tlbageholdende og han har kke, som saa mange andre Memoreforfattere, betragtet sn Dagbog som en paaldelg og fortrolg Ven. Det maa selvfølgelg respekteres, uagtet det maa beklages, at han f. Ex. forholdsvs saa ldt omtaler, hvad der foregk bag Kulsserne under Begvenhederne Norge At han her selv har spllet en kke saa llle Rolle som norsk Statssekretær under Chrstan Frederks korte Kongedømme, fremgaar af andre samtdge Memorer og Dagbøger. Han kaldes tdt Prnsens Fortrolge", og som saadan har han baade megen Indflydelse og mange Msundere og Fjender, men han bevarer dog alles Agtelse. Pavels *) skrver f. Ex. omtrent saaledes 1812: Holten fortalte bl. a., at han, skøndt kun 37 Aar gammel, har været 22 forskellge Stllnger og Vrkekrese. Man kunde," sagde han, heraf frstes tl at antage mg for en Vagabond, men jeg har ved denne Omvexlng faaet megen Arbejdsfærdghed og Rutne," men vel ogsaa, kunde man lægge tl, en superfcel Anskuelse af alt, der hans nuværende Stuaton som en svag Statholders Faktotum neppe er tl Gavn for vort forknyttede Land. Forøvrgt kan jeg kke undlade at bære megen Agtelse for ham." Fru Dunker?) der særlg beundrer ham som en udmærket Prvatskuespller, sger et Sted om ham: en vstnok meget talentfuld Mand, dog maaske kke den Grad, som han selv troede;" og Pavels sger, at han vstnok er en flnk og duelg Forretnngsmand, men med ubegrænset Selvtlld og en Vrksomhed, som han neppe kunde overse og styre. Endnu 1817, da C. H. Holten er Guvernementssekretær hos Prns Chrstan Frederk, kalder Professor Sverdrup ham Premermnsteren Odense." I hans egne Oplevelser kommer denne hans Selvtlld kke frem, ærbødg og underdang, som hans lange Hofmandstjeneste har gjort ham. Kun én Henseende mærkes den som en Slange under Græsset. Han hørte tl den Hærskare af Smaapoeter, som Lteraturens Guldalder affødte. Uagtet hans beskedne Udtalelser og undskyldende Talemaader mærkes det dog, at han tltroer sg Evner paa dette Om) Claus Pavels Dagbogs-Optegnelser. Chra II. og Chra «) C. Dunker. Gamle Dage. Kbhvn Sde 225. Se løvrgt C. Holsts Efterladte Optegnelser. Chr Yngv. Nelsen. Lensgreve T. C. H. Wedel Jarlsberg. Chra II.

16 IV raade, som kke anerkendes tlstrækkelgt. Ved alle Lejlgheder besynger han Herskaberne", han udgver sne Poeser Trykken, han skrver Rmbreve omkap med selve Baggesen, han sender Skuespl tl Opførelse paa Theatret, blver udpebet, men fylder dog sne Skuffer med Bunker af dramatske Manuskrpter. Det var en elskværdg Svaghed hos ham, der kke gjorde Skade og kke spller nogen Rolle, men som hører med tl hans og Tdens Karakterstk. Saaledes som den gamle Hofmand træder frem for os sne Memorer, frembyder selve hans Personlghed vel kke nogen særlg Interesse; men hans Optegnelser vl føje nye Led nd Beretnngernes Kæde fra Tden for et Par Generatoner sden og bdrage tl at belyse og llustrere hans Samtd. Optegnelserne er Sønnesønnens, Hr. Kammerjunker Holger Holtens Eje og af ham overladt tl Udgvelse. Udg.

17 Fra Vuggen hen tl Graven er kun et llle Stykke ; kun faa Blomster voxe paa denne Ste; den skjønneste er Kjerlgheden. Oehlenschlæger. Ofte havde jeg foresat mg, efter at det blev mt Lod fra mt freogtyvende Aar og ndtl nu, da jeg har naaet en Alder af henved Fyrgetyve, at tumle omkrng Verden, under delge, sær for en Embedsmand temmelg sjeldne Forandrnger, at optegne, hvad der mødte mg paa Lvets ustadge Vandrng; men stedse opsatte jeg dette, dels ford jevnlge Forretnnger hndrede mg at lægge Haand paa Værket, dels ford jeg, skjøndt Ledggang er mg en Pest, dog lg de fleste andre Mennesker, sjelden fandt nogen synderlg Tlbøyelghed tl at foretage mg noget, hvortl jeg kke paa en Maade var nødsaget, enten ford Æresfølelse eller oeconomske Omstændgheder fordrede det. Nu da jeg er uden bestemte Forretnnger og har Tden for mg, er jeg endelg alvorlgen betænkt paa at fremsætte, hvad der Løbet af mt Lv hændtes mg; hvortl, Chronologen undtagen da jeg en lden Almanak har optegnet Datum af de mærkelgste Hændelser mn Hukommelse, der desværre er daarlg nok, eene og allene kan være mg behjælpelg. Jeg bør at begynde med en kort Fortællng om dem, der skjænkede mg Lvet. Mn Fader Chrstan von Holten, var født Aaret 1734 Chrstansand; han forlod Norge st syvende Aar, for at opdrages paa Land-Cadet-Academet Kjøbenhavn; han tjente ved

18 den franske Armee under Syvaarskrgen fra 1756 tl 1762, da han kom tlbage tl Danmark Anlednng af Fjendtlghederne med Rusland. Sden stod han ved Husarerne og Garden tl Fods; kom, saavdt vdes, en Slags Unaade ved den Struenseeske Affare, og erholdt Natonal-Batallon paa Landet. Senere tjente han atter ved de faste Tropper, og blev, efter at have været Commandant Ctadellet Frederkshavn, Oberst og Chef for det Norske Lv-Regment, hvorfra han endelgen beafskedgedes med Vartpenge, og døde Aaret 1802, efter at han under Krgen havde commanderet et Regment Landeværn. Han var sn Td en agtet Offceer, en Mand af godt Hoved og end bedre Hjerte; dog var han, som Ordsproget lyder, sg selv værst, da hans oeconomske Omstændgheder stedse vare Uorden, hvlket ogsaa bdrog tl, at han maatte forlade Tjenesten paa en Td, da han ellers med Nytte endnu kunde have tjent sn Konge. x ) Mn Moder, Frederkke Sophe, var en Datter af Etatsraad Knud Gregorus de Klauman. Hun var agtet som en brav Kone og tlbedet af enhver for hendes ualmndelge Bldhed og Skjønhed. Hun døde 1784, 33 Aar gammel, Barselseng, med st fjortende Barn. Søndagen før hendes Død havde jeg barnlg Ubesndghed gvet hende et frastødende Svar; mn Fader vlde, at jeg skulde bede hende om Forladelse; jeg var haardnakket, blev sendt tl Academet med Ordonantsen, som, tl mn store Ærgrelse, maatte bære mn Kaarde, og saae aldrg mn Moder senere. Hvor ofte har jeg som voxent Menneske angret dette! Af mne Sødskende ere endnu, da jeg skrver dette, ) De ovenfor gvne Oplysnnger om Chrstan Holten ( ) kan suppleres med, at han 1764 blev ansat Garden som Kaptajn og stod ved denne Afdelng, da den blev opløst af Struensee Aaret efter blev han Kommandør for 5te sjællandske natonale Batallon og 1779 Oberstleutenant ved norske Lvregment, 1789 Chef for samme og Oberst. Afsked paa Vartpenge 1795, men blev dog 1801 Batallonskommandør ved nordre sjællandske Landeværnsregment. Han blev 1766 gft 1. Gang med Frederkke Sophe de Klaumann ( ). (Hrsch:»Fortegnelse over danske og norske Offcerer*. Manuskrpt paa det kgl. Bblothek, som mange Oplysnnger det følgende skyldes).

19 fem Lve ; (de 6 ældste og de 2 yngste vare alt døde en spæd Alder); nemlg Chrstan Ludvg, 1 ) Oberstleutenant og Commandant paa St. Thomas; Angelque Julane Vgandne, 2 ) gvt med Kammerherre Otto Staffeldt, Amtmand Travendal; Megtele Dorothea,*) gvt med Oberstleutenant, Generalqvarteermesterleutenant og Rdder Rømer; Ulrque Sophe, 4 ) gvt med Dvsonschrurg Hahn; og Charlotte Antonette, ) gvt med Re- 5 gmentschrurg Raupach paa St. Thomas. Alle mne Søstre har havt mange Børn; saavdt jeg veed henved 50 tlsammen, saa at de kke allene her slægtede deres Moder paa, men tllge deres Oldemoder, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun e vlde gvte sg, før hun var over den Alder at hun kke mere kunde vente at faae Børn. Hendes første Kjæreste sukkede sg tl Døde; hun fk en anden Tlbeder, og denne maatte vente, tl Elskernden gk det femogfyrgetyvende Aar. Men, hvad skeer? Uhomme propose, mas Deu dspose: Hun blev Moder tl 7 Børn, hvoraf 2 Par Tvllnger. Medens mn Fader, som oven anført, havde Natonal- Batallon, blev jeg født paa Herregaarden Juellund, d. 7. August 1775, om Aftenen Kl. 9, under stærk

20 Torden og Lynld, der vel bebudede det tldels urolge Lv, jeg vlde komme tl at føre. Ved Daaben Vollerslev Krke erholdt jeg Navnene: Carl Hendrk, efter daværende Generalad j utant Elbrecht. x ) Om mn første Barndom veed jeg ldet at sge. Dog, hvad jeg Særdeleshed erndrer er, at jeg stedse var meget stlle, og at jeg, sær af mne Forældre, blev holdt for et meget taabelgt Barn. Man sammenlgnede mg med mn Broder, og da han var munter og ndsmgrende, faldt denne Sammenlgnng saa ldet ud tl mn Fordeel, at mn Fader engang, uden at vde at jeg hørte det, sagde: Af Carl blver der aldrg noget". Dette, som jeg meget lagde mg paa Hjertet, bdrog maaskee tl mn temmelg vedholdende Fld som Barn, og jeg glemmer aldrg, hvorledes jeg med megen Tlfredshed flere Aar efter sagde tl mn Fader: Saae Du, der blev dog en Fændrk af mg". Den Tds Opdragelse var som bekjendt meget forskjellg fra den nærværende, og omendskjøndt hverken mn Fader eller mn Moder vare blandt de strengeste Forældre, vankede der dog ofte en Product for Tng, der før fortjente at optages med Latter eller oversees med Lgegyldghed. Saaledes erndrer jeg trende Gange at være bleven straffet for næsten comske Ubetydelgheder: Professor Treschow 2 ) Præst tl Garnsons-Krken, var en Aften Selskab hos mne Forældre, og fk sg en L'hombre. Da jeg kom nd Værelset, undrede det mg meget at see ham fuldt Ornat ved Spllebordet, hvorfor jeg, tæt ved ham, udbrød; Hvad, splle Præster ogsaa Kort?" Følgen heraf var, at mn Moder strax kaldte mg udenfor og besvarede mt Spørgsmaal paa Ryggen. Ved en anden Lelghed roste mn Moder sn udmærkede Fløde med de Ord, at Skndet ) Forf.s Mormoder Ulrkke Sophe de Klaumann født Maurtzen var 2. Gang gft med Oberst Carl Henrk Ellbrecht. *) Professor Herman Treschow ( ), Sognepræst ved Garnsons Krke Kbhvn.

21 kunde bære den. Under Thedrknngen blev jeg sendt ud for at hente en lden Potte med Fløde. Jeg havde hørt hnt Udtryk, troede det bogstavelgen, og vlde ved et Forsøg overtyde Gjæsterne. Som jeg kommer mdt Stuen, vender jeg Flødepotten om og beder de Fremmede at see, hvorledes Skndet bar Fløden; men Udfaldet svarede naturlgvs kke tl mn Forventnng. Fløden laa paa Gulvet, Potten kom mn Angst snart bagefter, og mn hastge Flugt frelste mg kke for en god Tugtelse, det første Øyeblk mn Moder fandt en passende Lejlghed tl at forlade Selskabet. Den trede Hændelse var et fremmed Huus. Mne Forældre spste hos en meget velhavende Mand, ved Navn Rougtved, der eede en Bryggergaard Vestergade. V levede der særdeles vel, og havde Besynderlghed de lækre Kager gjort mg oprømt. Ved Afskeden vlde jeg derfor bevse mn Taknemmelghed ved Høflghed. Værten lyser os ud med en toarmet massv Sølvstage; mne Forældre ere alt Vognen; jeg stller mg lge for Manden, bukker dybt, og sger meget pathetsk: God roelg Nat, Herr Brygger!" Tlfældgvs taber han samme Øyeblk Stagen, og jeg sprnger, saare fornøyet med mg selv, Vognen; men neppe ruller denne ud af Porten, før jeg mødes med et Par vældge Ørefgen af mn Moder. I mn Angst meente jeg, at hun havde mg mstænkt for, at jeg havde slaget ham Lysestagen af Haanden, og mn Undskyldnng saa Henseende forværrede kun Sagen, ndtl jeg ved Hjemkomsten havde faaet en Product, med den Forklarng: at det kke var passende at nævne Folk med en Ttel, der betegnede Nærngsdrvt. Indtl mt ottende Aar havde jeg tvende Lærere, først en Tydsker, ved Navn Jarrs, en god, men streng Mand. Jeg har ham at takke for, at jeg forstaaer og taler det tydske Sprog vel, hvlket var mn Fader meget om at gøre, da jeg var bestemt tl at være Mltar, og dette Sprog den Td endog var mere nødvendgt

22 6 denne Stand end Modersmaalet. Mn anden Lærer, Præsten Kock, *) var en daarlg Person og lærte mg ntet. I mt syvende Aar blev jeg, Gud veed af hvad Aarsag, da jeg aldrg havde ytret Lyst tl Søen, ndskrevet som Søkadet; hvlket bestod at, jeg bar Munderngen, med en lden Sølvkaarde ved Sden, og eengang mødte tl Mynstrng for Admraltetet paa Academet, lgesom ogsaa Holmens Krke, hvor de større Drenge nformerede mg at skraae Tobak. Men Aaret efter, da der blev en Plads ledg ved Landkadetterne et Nummer, for hvlket Arveprnds Frederk betalte, erholdt mn Fader denne for mg, hvorved han opnaaede det for ham, som fattg Mand, vgtge Gode at skkre mg fre Opdragelse. Det var saaledes mn Faders oeconomske Omstændgheder, der kastede mg tlbage fra Søen paa Landet, og gjen bragte mg tl mn første Bestemmelse : Land-Mltar-Etaten. Den 21de November 1783 kom jeg paa Academet, frseret efter Datdens Mode med Hesteskoes Toppée og stve Bukler, rød Kjole og Vest af en af mn Faders gamle Overkjoler, trekantet Hat med Sølvtresse og rød Cocarde, sorte Emses-Buxer, blaa Strømper, Messng-Spænder paa Fod og Knæe, og Kaarde ved Sden; følgelgen et ret orgnalt Costume. Her saae jeg mn Svoger Rømer for første Gang. Jeg blev paa sædvanlg Maade ndvet med Prygl af mne Kammerater, og mne Foresatte sparede mg senere kke, da ngen Dag de første Aarnger gk forb uden Tampens Brug. Dette var deels den Tds Pædagogk, deels mn egen Skyld, da jeg var meget uordentlg af mg, og Skjødesløshed kke svarede tl den strænge mltare Opdragelse, der øvrgt langtfra var roesværdg. Chefen, Oberstleutenant Harboe, var en god, men svag Mand, som e synderlgen brød sg om ) Holsteneren Chrstan Koch ( ) blev Præst Kastellet 1782.

23 noget. 1 ) Den Næstcommanderende, Major Breuer, 2 ) be- at han tlsdst søgte Tallottere-Collecteuren saa flttg, deserterede med den tldeels tømte Casse, og endte som Børstenbnder paa Hveen. Den Trede, en gammel tydsk Captan Neumann, underholdt Børnene med sne Feldtogs-Hstorer, der vare af den Art, at ngen troede dem, og var øvrgt en Mand, som ntet Begreb havde 3 om Opdragelse. ) Den naturlge Følge af dette Personale var, at Underoffcererne, der vare unge Mennesker uden Klogskab og Erfarng, drgerede Masknen, og at dsse Almndelghed tyrannserede deres Undergvne paa alle muelge Maader. Saaledes fk jeg engang Tamp, ford Krampen af mn Hat var forkommet, skjøndt den, der bankede mg, selv havde taget den. Blandt dsse Smaatyranner udmærkede sg sær een ved Navn Frtz Restorff; han fandt en dævelsk Glæde at pne de stakkels Drenge og raffnerede sn Ondskab saa vdt, at han efter at have pdsket Børnene morede sg med at lægge dem med det blodge Legeme den med Salt og Peber bestrøede Seng. En af hans største Forlystelser var at lade tvende gode Venner skamprygle hnanden, og naar han ret vlde gjøre sg tlgode, foranstaltede han om Natten et Slags Autodafé, som bestod der, at han bandt en Dreng fast tl en Madrats mdt paa Gulvet og tvang de andre Gutter tl at pdske den stakkels Synder. 4 ) Imdlertd slap jeg dog nogenlunde fra dsse Grusomheder, da mn Fader var en Ven af Chefen, og jeg paa Grund deraf fk Tlladelse hver Løverdag Aften at gaae ud; jeg bragte da adskl-!) Major ved danske Lvregment Andreas Harbou ( ), blev 1773 Næstkommanderende og Chef for Landkadetkompagnet Generalmajor, 1797 Kommandant Frederksort. 2) Major Conrad Breuer ( ) blev ansat ved Landkadetkompagnet 1767 og blev Major Han deserterede mdlertd 1786, da han havde begaaet Bedrager og Mened og blev dømt paa Lvet, hvs han blev grebet. 3 ) Carl Frederch Neumann, født Dresden 1737, kom dansk Tjeneste 1763 og blev Premerleutenant Kongens Regment 1773 og Leutenant ved Kadetkompagnet Karakt. Kaptajn Afsked ) Johan Peter Frederk Restorff ( ) blev Kadet 1780 og Kadetkorporal Fænrk Garden Kammerjunker, Stabskaptajn Afsked 1796 og køber s. A. Godset Rakow Mecklenburg.

24 s lge Levnetsmdler hjem med Lommen, som var mn Underoffceer velkomne, og da mn Fader desuden ndbød ham at spse hos sg om Søndagen, blev mn Ryg kke saa meget hjemsøgt som de andres. Nogle Lærere vare af samme Surde som Offcererne; blandt dsse var f. Ex. een ved Navn Jacob Dannefeer, hvs Omstændgheder vare saa forstyrrede, at man kunde bestkke ham med nogle Penneposer eller Ark Papr. Han prædkede mellem for Præsten Ctadellet for den cvle Prs af 32 Sk., hvlke almndelgvs fortæredes paa Vertshuus, da han var en stor Elsker efter at splle Kegler, den eneste Tng jeg troer at han forstod tl Gavns. l ) Lgeledes var der en Professor des CampauXy som Almndelghed sov sn Aftenruus ud stedetfor at nformere. Han var en Elsker af at leve godt, og da mn Fader holdt et godt Bord, skrev han gerne mn Caracteerbog : Meget godt. Jeg kommer at spse hos Oberstleutenanten Morgen. 2 ) Herefter kan man lettelgen slutte sg tl hvorledes Opdragelsen var dette Insttut; og man vl kke undres over, at jeg de første Aarnger egentlgen kke lærte stort andet end at taale Prygl. Examen kjendte man dengang ntet tl; Dscplene kom for det meste fra een Klasse tl den anden, eftersom de vare gamle tl, og jeg maatte saaledes, tl mn store Sorg, blve sddende Skolens alleryngste Klasse tl 19de August 1786, ford jeg som man sagde, endnu var ung og lden af Vext, skjøndt mange af dem, der bleve forfremmede tvende Aar Forveen, vdste langt mndre end jeg. Omtrent paa denne Td gk Oberstleutenant Harboe og erholdt Insttutet ved en ny Commandeur, Cap- Ansættelse, en bedre, skjøndt vstnok af, tan Lorentz's 2 ) x ) Lærer Hstore og Geograf ved Landkadetkompagnet Jacob Dannefer ( ). Lærer Fransk >) Ncolas Jacques André Yansen des Campeaux ( ), ved Landkadetkompagnet, Professor.») Dderk Carl Lorentz ( ) blev 1786 Kaptajn ved Landkadetkompagnet, hvor han vrkede 1 23 Aar blev han Kommandør for Korpset. Han var 1801 og 1807 Næstkommanderende for Studenterkorpset, blev 1810 Generalmajor, 1817 Kommandant Kastellet og fk 1831 Afsked som Generalleutenant.

25 9 kke fuldkommen Indretnng. Der blev lagt alvorlgere Vnd paa, at Ynglngerne skulde lære noget, Underoffcerernes Myndghed blev ndskrænket, og bedre Orden mange Tng ndført. Imdlertd var og blev Academet et saare ubehagelgt Opholdssted for det unge Menneske, da altng var ndrettet paa det knappeste, Lvets Beqvemmelgheder næppe kjendtes af Navn, og den rnge Gage gjorde, at Drengene tl Hverdagsbrug gk grove, lasede Klæder, og meget meer lgnede fattge Soldater-Unger end tlkommende Offcerer. Den 12te September 1787 blev jeg opflyttet anden Klasse, og her var det først, at jeg ved at lære Mathematk begyndte at tænke; th alt, hvad man tl den Td havde ndproppet mg, hvlket rgtgnok kun var ldet, var aldeles mekansk, og jeg havde det mndste ntet Begreb om det jeg havde lært. I 1788 forflyttedes Academet fra Amalenborg tl x det Sted, hvor det nu er, ) og da denne Vnter som bekjendt var overmaade streng, udstode v Drenge frygtelgen af Kulde, sær om Natten, paa et tl Sovesal ndrettet Loft. Samme Aar paakom Krgen med Sverrg, der lgeledes som bekjendt endtes neppe efter dens Begyndelse, og hele ældste Classe afgk som Offcerer; hvlket bdrog tl at jeg den 10de September s. A. tllgemed 5 andre Drenge, der alle vare Alder med mg, kom 3de eller ældste Classe. Dette opmuntrede mg, jeg var temmelg flttg, vandt mne Læreres, sær den værdge Abrahamsens 2 ) Yndest, og efter udstaaet Examen erholdt jeg Offceers- Ancenntet, da jeg kkuns var ldet over 14 Aar gammel, d. 18de December 1789, samme Dag som mn Fader blev Oberst. Endnu var jeg kke confrmeret og desuden for ung *) o: Den nuv. Rgsdagsbygnng paa Hjørnet af Bredgade og Fredercagade. 2 ) Den velkendte Artller-Offcer og Forfatter Werner Hans Frederk Abrahamson ( ). Han har Mnerva" III gvet en Skldrng af Kompagnet, som det var c. en Snes Aar før Holten blev Kadet. Han var Lærer de skønne Vdenskaber ved Korpset og fra 1799 dettes Inspektør.

26 10 tl at gjøre Tjeneste ved et Regment. Jeg maatte altsaa forblve paa Academet og deltage Læretmerne, ndtl jeg efter at være confrmeret d. 14. Aprl 1790 Slotskrken, af den lærde Confessonarus Bastholm, 1 ) blev Anlednng af Kronprndsens Indtog med sn Gemalnde, tllgemed 3 andre Cadetter, der med mg havde taget Examen og lgeledes vare for unge tl at gjøre Tjeneste, afleveret tl at gjøre Opvartnng som Page ved Hoffet. Denne Functon vedblev jeg tl 5te Aprl 1791, da Indretnngen med faste Pager blev ophævet; dsse gk nd under Cadet-Corpset, og jeg blev udnævnt tl Vce-Corporal ved Cadetterne. Hne mne Pagedage vare blandt de lykkelgste jeg har oplevet. Pludselgen løsrevet fra den meget strenge Opdragelse blev jeg paa eengang næsten overladt tl mg selv, flyttet fra det tarvelgste Bord tl 6 Retter Mad om Mddagen og 3 om Aftenen samt ført, stedetfor grove Klæder og uldne Strømper, Skarlagen besat med Guld og Slke-Strømper. Den første Dag jeg gjorde Opvartnng var mg sær saare mærkelg. Ved mn Ankomst paa Chrstansborg- Slot blev jeg omklædt Galla-Klæder med Haarpung Nakken, og, efter at have spst ved et rgt dækket Bord, som dengang tl Hverdagsbrug var mg noget aldeles nyt, kjørte jeg Kareth med fre ud tl Blaagaard, 2 ) hvor jeg atter tog rgelg tl mg af en Collaton, som der var anrettet. De kongelge Herskaber ankom, og Processonen begyndte. Jeg paraderede ved Kongens Vogn og havde saaledes Lelghed tl, da jeg hele Veen var lge ved Sden af Hans Majestæt, at see alle Høytdelghederne paa det bedste. Om Aftenen var stort Galla-Tafel Rddersalen [paa Chrstansborg] hvor Galleret vrmlede af Tlskuere, og var Synet heraf det skjønneste, man kunde tænke sg. Medens») Kgl. Konfessonarus Chrstan Bastholm ( ). *) Allerede 1780 havde Regerngen bortsolgt de nordlgst belggende Jorder af Blaagaard tl Fabrksdrft. Hovedbygnngen med den store Have og Agerland blev Aaret 1790 overdraget det ny Skolelærersemnarum.

27 11 jeg gjorde Opvartnng ved Hoffet, var mn øvrge Td aldeles tl mn egen Dsposton. Hvad der øvrgt med Skam at melde morede mg paa en særdeles Maade, var Kongens Sndsstemnng. Man fortalte vel ofte om hans vttge Indfald; men jeg mærkede aldrg noget tl dsse. Tlfældet kunde vel engang mellem lægge ham et snurrgt Ord Munden; men at han selv skulde have vdst, at han sagde noget vttgt, var neppe saa. Enkelte Gange har jeg hørt ham tale faa Ord om Comeden; men det var stedse afbrudt og Øyeblkkets Sag. Jeg erndrer kkuns een eneste Hændelse, ved hvlken jeg mærkede, at han overhovedet tænkte over det Passerede og følte sg at være Konge. Han havde nemlg en Tdlang den Vane at rese sg flere Gange fra Taffelet og gaae nd st Kabnet. Dette foraarsagede et Ophold, som var Kronprndsen ubehagelgt, da han gav Audence om Eftermddagen, og Pagen erholdt derfor Befalng at skyde Slaaen for Døren. Kongen rejser sg som sædvanlgt, fnder lukket for sg, forsøger paa at bryde op, sætter sg derpaa gen, og brster ud en svær Latter; men pludselgen standser han og sger lgesaa høyt som alvorlgt: Aber wenn ch es recht bedenke, war es doch nfam mpertnent." (Jeg hørte ham aldrg tale andet end Tydsk.) Han led kke, at der stod Fade eller Asetter for ham, og saa langt som han kunde naae omkrng, maatte dsse flyttes. Almndelgvs tog han alle Retter uden at spse af dem; kun en enkelt Mundfuld smagte og tyggede han og kastede den derefter for det meste paa Gulvet. Mdt under Taffelet blev der præsenteret ham et Glas Vn, som holdt en god Pægl, hvlket han stak ud en Slurk og strax leverede fra sg gjen. Iøvrgt holdt han meget af Vn og kunde største Hast og med megen Behændghed grbe og tømme de omkrngsddende Damers og Herrers Glas. Han talede næsten altd med sg selv, dog ofte saa sagte og gesvndt, at

28 12 man kke kunde forstaae ham. En Tdlang morede han sg med at gjøre Kunster ved Taffelet, Særdeleshed med Vfter, som han altd rev tu, naar han kunde faae fat paa dem, og med Glas, som han stundom kastede over Hovedet. Af dsse Kunster mndes jeg een, der glædede mg overmaade meget: Han trykker Saften af en Ctron paa en Tallerken, og smaasnakker en hel Deel om en ny fortreffelg Kunst, som han selv har opfunden. Der Ctronsaft kann ncht durchlaufen", sger han; de Nærmeste ved Taffelet bejaer dette, og han vender pludselgen Tallerkenen om med dsse Ord: Aber ablaufen". Hoffolkene applauderede allerunderdangst, og han loe umaneerlgt. Ofte ytrede hans Sndsforfatnng sg paa mndre behagelg Maade; saaledes spyttede han Pagen almndedelgvs Ansgtet, hvs denne kke var forsgtg nok tl at holde Servetten for, naar Kongen skyllede sn Mund, hvlket han gjorde, naar han reste sg fra Bordet. Saaledes saa jeg ham ogsaa en Apartements-Aften ved Taffelet at beholde en Porcelans-Dukke, som han havde taget af Opsatsen, meget længe Haanden, for dermed at forurolge Hertugen af Wrtemberg, der sad lgeoverfor ham, stedse med Servetten Haanden, for at afparere Dukken, den han troede st Hoved tltænkt.!) Gamle Damer havde han meget mod, sær naar de vare stygge. Tl Bords blev ham gvet en af Prndsesserne eller Kammerfrøkenerne, af hvlke han fornemmelgen behandlede Frøken Berlchn 2 ) ldet kongelgt. Vel var hun over al Maade grm og havde en Stemme som en Grenadeer; men det var dog altfor haardt, naar Frederk Wlhelm Hertug af Wrttemberg-Stuttgart, ( ), ) Phlp, blev 1789 Generalleutenant den danske Hær og 1801 Guvernør Kbhvn., men forlod af poltske Hensyn Landet Det lader tl, at denne unge ldet begavede Mand var Syndebuk for den fyrstelge Morskab ved Hoffet, se E. Holm, Danmark-Norges Hstore VI. I. Sde 18. *) Heronyma Johanna Francsca v. Berlchngen, død 1797, var Hofmesternde hos Kronprnsessen. Se Bobé, Reventlows Pap. IV. Sde 307. Clausen og Rst, Memorer og Breve III.

29 13 han jevnlgen krummede Ryg efter hende, og kaldte hende Altes Best" eller slgt; lgesom naar han chcanerede hende paa flere Maader, ved f. Ex. at stoppe Brød hendes Vn-Karaffel, saa at hun kke kunde komme tl at skænke, eller ved at dyppe Vften hendes Glas, saa at hun kke kunde komme tl at drkke. Slge Optrn vare naturlgvs ganske mn Smag; men hvad der dog allermeest morede mg, var, naar Hans Majestæt, salva vena, allernaadgst behagede at udtrykke sg det Sprog, som alle Folkeslag tale eens, hvlket aldrg geneerte ham, og havde han gjerne en vs Maade, paa hvlken han trykkede sg Sderne og for Maven, ret som om han først vlde stemme Instrumentet. Talede han da stundom altfor høyt, vendte han sg om tl Pagen og sagde: Fn, du garstger Junge!" som om han vlde gve denne Skylden. Et altfor pudsgt Optrn glemmer jeg aldrg. Da Kongen almndelgvs reste sg det samme Øyeblk han største Hast havde spst to Sukkerbrød, fk de ved Taffelet tlstedeværende ngen Desert. Condtoren havde naturlgvs ntet hermod; men da man sagde tl Kronprndsen, at denne hver Dag sat de gamle Confecturer paa Bordet, befaledes der, at Pagerne skulde brnge Desserten nd det Kabnet, hvor Cafféen serveredes. Nu hændtes det en Dag, at Majestæten, der som sædvanlgt strax var løben ud af Værelset, kom styrtende tlbage fuld Skrg, med opknappede Benklæder, der hængte ned af Benene paa ham. Forlegenheden blandt Hoffolkene, og sær blandt Damerne, var, som let begrbes, over al Maade, og hvlken Dreng paa mn Alder vlde have kunnet bare sg for Latter* Jeg stod ved Sden af een af mne Kammerater, ved Navn Krogh, der lge saa ldet som jeg kunde holde nde, saa at Kronprndsen kom op mod os Vrede, spurgte os, hvad v fordømte Drenge loe af, og jagede os ud af Værelset. Den opvartende Kammerherre havde mdlertd faaet Kongen ud af en anden Dør, og blev

30 14 Aarsag tl dette Optrn sden fortalt at være, at Majestæten, som Hast vlde søge Retraden, havde fundet Generaladjutant du jour, der havde spst Rosen og havt samme menneskelge Trang som Kongen, paa den Trone, fra hvlken der almndelgvs kke gves Audence. Et andet høyst pudseerlgt Optrn, skjøndt af en heel forskjellg Slags, staar lgeledes endnu stedse som malet for mne Øjne. Ved et Bal parée en Domno paa Rddersalen var der dækket for Publcum en stor Sal, tæt ved det Værelse, hvor de kongelge Personer holdt Kammerspsnng. Skjøndt Anretnngen var overflødg, var der megen Trængsel om Bordet, og hver greb tl, som han bedst kunde. Jeg stod med Døren halv aaben for at see hvad der foregk, og Kronprndsen, der ogsaa vlde tage Del denne Scene, havde, mg uafvdende, stllet sg bag ved mg. En lden pukkelrygget Person har bemægtget sg en Plads og fortærer med største Graadghed en stegt Fsketunge, som han kke gver sg Td tl at skjære for, men holder Hoved og Hale, og gnaver fra een Sde tl den anden. Lgeoverfor staar en Terrn med Puns. En Mand bag ved ham rækker et Glas, som han beder ham om at fylde; men Æderen, saaledes beskjæftget med begge Hænder, vlde kke opvarte nogen anden; hvorover hn tørstge Herre blver vred og pludselg trækker Stolen fra den Pukkelryggede, saa at denne, det han grber for sg, blver sddende paa Gulvet, Munden. Dette med Skelettet af den lange Fsketunge morede Kronprndsen saa meget, at han Overgvenhed tog mg og en anden Page ved Navn Coldevn Nakken, og kastede os nd Kabnettet, hvor de andre kongelge Personer vare, saa at Coldevn faldt med Næsen lge mod Hertugnden af Augustenborg. Uagtet alt dette Morskab kjedede jeg mg dog mellem. Nattevaagen var mg besværlg, og ofte sov jeg lænet op tl et Consol-Bord under den langvarge

31 15 Kehraus. De delge Prøver tl Carouselrden vare mg lgeledes kjedsommelge, ja fast saa dræbende som Exerceertden senere paa Nørrefælled, naar mn Regmentschef, Gud glæde hans Sjæl, tltalede os første Dag det eene Aar som det andet: Velkommen det Grønne, mne Herrer! I Aar som Fjor frem og tlbage, tlbage og frem; dog kke for nær ved Grøvterne" ; naar v maatte staa en halv Tme All... recht, 1 ) og sden uden Maal og Nytte, trppe, som han sagde, frem og tlbage. Efterretnngen om dsse mne Pagedage ender jeg med tvende smaa Omstændgheder, hvorledes jeg nemlg engang, da jeg havde Opvartnng hos Hertugnden 2 ) tog en Sko op, som faldt paa Gulvet, og lagde den atter ved Sden af hende; og hvorledes jeg, da Høystsamme ved Apartement befalede mg at brnge flere Jettons, nær havde tabt dsse paa Gulvet af Forundrng over Grevnde Bernstorffs, senere Grevnde Gyldensteens høyst udmærkede Skjønhed; Omstændgheder senere fornyede mn Hukommelse, da jeg mange Aar efter talede med Hertugnden derom, og atter saae nysnævnte Dame, endnu smuk og yndg. 3) løvrgt vandt jeg kke ldet ved daglg Omgang med de daværende saa udmærkede Page - Informatorer, Samsøe,*) Hornemann 5 ) og Munthe^) og anvendte jeg mn Td saavel, at mt Navn blev opslaaet paa en Tavle ældste Classe, at tjene tl Mynster for de an- 1) Der menes vstnok Retstllng". Kommandosproget var øvrgt fra 1772 Dansk, men mange Offcerer talte endnu kun Tysk og kommanderede gebrokkent. *) Den dengang forgudede og meget smukke Prnsesse Louse Augusta, Carolne Mathldes og Struensees Datter, der 1787 var bleven gft med Prns Frederk Chrstan af Augustenborg. 3) Constance Henrette Frederkke Grevnde Bernstorff ( ), gft 1790 med Kammerherre, Major Johan Hartvg Bernstorff arvede 1802 Grevskabet Gyldensten. Hun var gft fre Gange. 4 ) Dgteren Ole Johan Samsøe ( ) var Lærer Skolen for de kongelge Pager fra 1785, tl den 1791 blev ophævet. 5 ) Chrstan Hornemann døde 1793, 34 Aar gammel. ) Eler Chrstopher Kaasbøll Munthe ( ) fk Afsked som Pagemester 1791 med Ventepenge og døde som Rektor 1 Nyborg. Han er bekendt som Forfatter af Skolebøger.

32 16 dre Elever. Især øvede jeg mg flttgen at tegne Kort, hvorved jeg anbefalede mg meget hos mne Foresatte, da denne Beskjæftgelse kke paa den Td var saa almndelg som nu. Da Generalmajor 1 Wegener ) døde, var det et temmelgt almndelgt Ønske, at den Næstcommanderende, Captan Lorentz, maatte vorde Commandeur for Corpset. Den værdge Lærer, Captan Abrahamson var Særdeleshed af den Menng, at saadant vlde være tl sandt Gavn for Insttutet; og da han troede, at dette bedst kunde opnaaes ved en Ansøgnng fra Cadetterne selv, overdroges det tl mg at føre en slg Pennen. Den underskreves af føromtalte Rømer og mg, som trøstgen begave os op tl Kronprndsen for at overbære den. Vel vdste v, at v kke kunde presentere nogen Ansøgnng uden at denne var paategnet af vore Foresatte; men Sagens Natur tllod det kke her, hvlket ogsaa skrvtlgen var angvet. Med bankende Hjerte stod jeg saaledes, som Dreng, første Gang for mn tlkommende Konge, og mn Frygt tltog kke ldet, da han spurgte os, hvorledes v havde vovet at brnge et Andragende, som manglede hn Paategnng, og affærdgede os kort, ja med tlsyneladende Kulde. Imdlertd voxte mt Mod snart gjen, da Generaladjutant Bulow 2 strax ) derpaa sagde os, at Kronprndsen dog havde fundet Behag vor Fremgang, og tllge nævnt Rømer og mg som et Par vakkre unge Mennesker. Jeg har heller kke senere havt Aarsag tl at troe andet, end at Hans Majestæt stedse har næret megen Godhed for mg, hvorom jeg kke alene, medens jeg tjente ved hans Regment, men ogsaa sden har modtaget de naadgste Bevser. Den 1ste Januar 1792 blev jeg udnævnt tl vrkelg Corporal og hensled mn Td denne Qvaltet tl Nytaar») Generalleutenant Wlhelm Theodor Wegener ( ) var Chef for Landkadetkompagnet fra 1785 tl sn Død.») Der menes vstnok Marskalken, Gehemeraad Johan Bulow.

33 17 "1793; da jeg gk af for at gjøre Tjeneste ved Kronprndsens Regment som Fændrk. Nytaarsdagen da jeg første Gang bar det saa længe ønskede Feldttegn, var mg naturlgvs en sand Glædesdag. Pyntet og stram begav jeg mg paa Paraden, frseret af mn Søster Ångelque med Pudderpdsk og en mægtg Hoben Bukler Topéen, som var den Tds Mode, og tlbragte jeg da de første Dage meest med at lade mg see. Imdlertd vaagnede snart Lysten hos fremdeles at lære noget, eller rettere sagt Trang mg tl tl at fordøye det, som man Skolen havde proppet mg, vel følende, at det Udvortes kke forslog tl dermed at komme gjennem Verden. Jeg var derfor temmelg flttg og læste en hel Deel; men da dette skeete Flæng og uden al Plan, saa blev jeg desværre kke stort klogere. Imdlertd bldte jeg mg dog nd at være en gandske anden Karl end de fleste af mne Kammerater, og det er tl mndre Roes for dem end tl Ære for mg, at det vrkelg forholdt sg saaledes. Her bør jeg kke forbgaae at anmærke, at det ved mn Afgang fra Cadetterne blev mg tlbudet at gaae nd Artllere-Corpset; men at jeg, skjøndt jeg derved nød en særdeles Udmærkelse, og Artllere-Offceren besynderlg netop paa den Td var meget anseet fremfor 1 Land-Offceren, ) dog kke vlde modtage dette, og foretrak at tjene ved Kronprndsens (nuværende Kongens) Regment, hvor mn Morbroder, dengang Captan, nu Generalkrgskommssær de Klaumann var mn første Compagne-Chef. 2 ) Af mn Regmentschef blev jeg kke meget ldt, da jeg som ovenmeldt var noget ndbldsk, og, som de fleste unge Mennesker paa den Td, en vrg Demokrat. Desuden var han, Gud veed hvorfor, stedse mod de Offcerer, der havde været Cadet, og foreslog mg derfor tl at afleveres, dengang!) Her menes altsaa Infanter-Offcerer. 2) Kaptajn Frederk Wlhelm de Klaumann blev afskedget som Major 1806 og døde som Toldkasserer Nyborg og Generalkrgskommssær 1826, 71 Aar gammel.

34 18 Marneregmentet blev oprettet, hvlket mdlertd H. kke vlde K. H. Kronprnsen, der bar Naade for mg, ndvlge. Mn Fader var, medens jeg endnu var Underoffcer ved Cadetterne, bleven gvt med sn trede Kone, Frøken Schæfer 1 ) (hans anden Kone var en Frøken EUbrecht, som efter faa Aars Ægteskab døde af Tærng ) ) en Stfdatter af Generalnde Schmmelmann, der var en Søster tl Conferensraadnde Henrch, hvs Huus jeg paa denne Maade blev bekjendt, og havde hn Forbndelse mt senere Kjendskab tl hendes Datter, Baronesse Bolten, tl Følge. Mn Fader reste nemlg paa Sesson og tog mg ved denne Lelghed med tl Conferensraad Henrchs 3 ) Gods Sparresholm", hvor v opholdt os nogle Dage. Her lærte jeg da dette udmærkede Fruentmmer at kjende, og da hun fattede megen Godhed for mg, saa forvandlede sg mt Bekjendtskab snart tl nderlg Kjerlghed, skjøndt hun var 33 Aar gammel, og jeg kkun 19, og skøndt hun langt fra paa den Td var nogen Skjønhed; men hun havde en ualmndelg Dannelse, var fuld af Talenter og Ynde, og elskede mg gjen med den Inderlghed som en Moder sn Søn. Saaledes kaldte hun sg ogsaa stedse, skjøndt jeg vrkelg var hendes Elsker, og det var kke mn Skyld, at hun e blev mn Kone. Jeg ærede hende for meget tl formelgen at kunne fre tl hende; jeg ndsaa fuldkommen, hvor ldet passende dette Gvtermaal vlde være med Hensyn tl Forskjellen af vor Alder; men mt Hjerte hang saa fast ved ) Henrette Holten, født Schaffer, død 1799, var en Datter af Justtsraad, Byfoged paa St. Thomas Vlhelm Schaffer og Henrette Cathrne van Lexmond ( ), der 1775 blev gft anden Gang med Generalguvernør paa St. Thomas Henrch Ludvg Ernst Schmmelmann ( ).») Antonette Catharne Holten født v. Ellbrecht ( ) var en Datter af Kommandør Anthon Gnther v. Elbrecht 8 ) Konferensraad Johan Frederch Henrch, Drektør for den vestndske Handel døde 1808, 76 Aar gammel. Han købte Sparresholm 1789 og solgte det atter 1799 tl Baron Selby, af hvem han 1766 havde købt Rustenborg ved Lyngby. Han var gft med Brgtte v. Lexmond ( ) Søster tl ovenn. Generalnde Schmmelman og Datter af den hollandske Generalguvernør Kapkolonen van Lexmond.

35 19 hende, at det havde blot beroet paa hende at see mg som Ægtemand. 1) Mt nøye Kjendskab tl hende varede halvandet Aar, hvlken Tdspunkt jeg, naar undtages de Glæder jeg senere som Ægtemand og Fader lærte at kjende, bør ansee som den lykkelgste mt Lv. Jeg var deelt mellem mn Kjerlghed tl hende og de Bøger, som hun anmodede mg om at læse; th hun formanede mg stedse tl Fld, og jeg maatte nøye aflægge Regnskab tl hende over Anvendelsen af mn Td. En Følge af denne mn Kjerlghed var ogsaa Dyd med Hensyn tl Kjønnet, og jeg maa saaledes takke hende for meget; th det er unægtelgen det første Tdsrum, efter at Ynglngen vorder overladt tl sg selv, at Grundvolden lægges, paa hvlken han senere bygger st Lvs Vandel. Lykkelg den, som da træffer et forstandgt Fruentmmer, der med ømme Baand vl lede ham frem ad Veen. Denne Lykke har jeg nydt, og jeg har hende fornemmelgen at takke for de gode Egenskaber, som maatte fndes hos mg. At hun elskede mg høyt, troer jeg at være fuldkommen overbevst om; dog var det neppe hendes Hensgt at gvte sg med mg, hvorfor vort Forhold ogsaa stedse blev det, som fnder Sted mellem Moder og Søn, naar undtages de Kjærtegn, der ellers almndelgvs fnder Sted mellem tvende Personer af forskjellgt Kjøn, der elske hnanden. Deels var Forbndelsen med mg en Slags Mesallance, da jeg kkuns var Fændrk, og aldeles uformuende; deels havde hun et Parte Baghaanden med en Kammerjunker Hoppe 2 ), en ung og rg Mand, som paa den Td opholdt sg Udlandet, og med hvem hun vedlge) Baronesse Frederkke Sophe Bolten, født Henrch ( ) blev 1783 gft med den rge Baron Henrch Bolten ( ) hans trede Ægteskab og separeret Hun blev atter gft 1797 med den senere Stftamtmand paa Island Greve Frederk Chrstopher Trampe ( ).») Mulgvs Kammerjunker, senere Godsejer og Hofjægermester Frederk Hoppe ( ), der var Udlandet tl Om han var forlovet med en Frøken Kaas vdes kke, men han blev 1800 gft med Statsmnster J. E. Skeels Datter Mare Skeel.

36 20 holdt en venskabelg Brevvexlng; men denne Plan lykkedes kke, skjøndt hun uden Tvvl gjorde sg megen Umage for at vnde den unge Herres Kjerlghed efter hans Tlbagekomst. Conferensraadnde Henrch vlde have ham for en anden af Døttrene; Generalnde Schmmelmann spændte st Garn ud for hendes Datter, nuværende Baronesse Senft v. Plsack, *) og han var saaledes bestemt tl Bytte for Famlen; men Kortet vendte sg ved hans pludselge Forlovelse med Frøken Kaas. Imdlertd havde Kortet ogsaa vendt sg for mg; hun frygtede Sknsyge fra Hoppes Sde, og mn fortroelge Omgang med hende kunde saaledes kke længere vedblve. Dette angaves det mndste som Aarsagen; men jeg har dog Grund tl at troe, at hun tllge var bleven kjed af mg; th hendes Caracteer var saaledes, at hun sjælden bandt sg længe tl nogen Mand, og saavdt jeg veed, skal ngen kunne rose sg af en saa langvarg Forbndelse med hende som jeg. Hertl kom sagtens ogsaa en Slags Jalouse mod en Demoselle Turreten, der var Francase Henrchs Huus. Denne Følelse vaagnede sær ved den Omstændghed, at jeg eengang varmt toeg Jomfruens Parte paa Sparresholm Anlednng af en Dspyte mellem Baronessen og hende. Denne vakkre Pge havde st Værelse ved Sden af mt. Om Aftenen førend jeg gk tl Sengs, pleede jeg stundom at sdde og snakke med hende, medens hun krøllede st Haar. Den Aften Dspyten havde været, sad jeg saaledes hos hende, da v hørte Gangdøren aabnes, og en Person at begve sg nd paa mt Værelse. Nødgen vlde jeg lade mg fnde hendes Stue, og da denne var Stue-Etagen, sprang jeg ud af Vnduet, som vendte tl Haven, for at komme fra den anden Sde nd mt Sovekammer, men *) Preusssk Major og Gesandt Kbhvn. Baron Adam Frederch Senfft v. Plsach ( ) blev 1797 gft med Carolne Adelade Louse v. Schmmelmann ( ).

37 21 Havedøren var lukket, jeg maatte vende tlbage gjen, og atter krybe nd ad det samme Vndue, da Faren var forb; hvlken, efter hvad jeg senere fk at vde, var blnd Alarm, eftersom den vandrende Person hverken var meer eller mndre end en Tjener, som vlde hente mne Støvler. Hun rakte mg et Taknemmelghedskys ved mn Bortgang. Da Henrchs atter kom tl Byen, mærkede jeg denne Sknsyge tydelgere, skjøndt den snart bortfaldt af sg selv, ved Demoselle Turretens Forlovelse, og strax derpaa følgende Gftermaal. Kort Td efter lærte Baronesse Bolten den unge Grev Trampe l ) at kjende, som næppe var ældre end e J g> g blev han gvt med hende, meget mod hans Faders Vlle, som expres reste fra Fyen for at for- Efter at hndre dette Gvtermaal; men kom for sldg. hun havde havt tvende Sønner med ham, bleve de separerede fra hnanden; han gvtede sg snart gen; men hun forblev Enke tl sn Død, stedse hyldet af en eller anden, og skøndt hun var henved de Halvtreds, døde hun dog med en Elsker ved Sengen. Fred være med hendes Mnde! Hun var et sjældent Fruentmmer! Den 25de Aprl 1794 tog jeg Landmaaler-Examen og var samme Aar hele Sommeren og en Part af Høsten commanderet om Bord paa Orlogsskbet Mars", som førtes af Kammerherre Just Blle. 2 ) Da v aldrg var under Sel, blev Opholdet paa Skbet mg temmelg kjedsommelgt. Da jeg en Aften vlde stge Land ved Toldboden, faldt jeg Vandet, og kunde uden hastg Hjelp vel have sat Lvet tl; tl Lykke fk en Matros mg fat Pdsken, halede mg op og trakterede mg med det Bonmot: Han blev nok vaad, Herr Leutenant." Lgeledes var jeg ogsaa samme Aar en Slags Fare ved at gaae ombord med Barkassen fra Kalkbrænderet efter et Høstmaneuver, det meest ) Se Sde ) Kommandør, Kammerherre, Generaladjutant Just Blle ( ).

38 22 rasende Ver. Jeg, saavelsom de øvrge Land-Offcerer, der vare paa Skbet, nuværende Generalmajor 1 Vogt, ) beafskedget Generalmajor Holck 2 ) og Major Brenholm 9 ) levede venskabelg Forstaaelse med Søeoffcererne, noget, som tl den Td just kke var almndelgt; ja v gave endog et gjensdgt Afskeedsglde for hnanden. Dog havde v daglgen Controverser; men dsse gk ud paa Poltken, da Leutenant Mchael Blle, 4 ) en Mand af Gene og Kundskaber, havde forenet sg med mg som en erklæret Demokrat, og v to sædvanlgen maatte forsvare os mod de fleste andre, der vare, hvad man da meget urgtgen kaldte Arstocrater. Om Aftenen blev der ofte tømt en Bolle Puns tl Sang og Passar, hvor jeg naturlgvs var med. Imdlertd holdt jeg kke af at være længe oppe og forlod derfor almndelgvs Selskabet for at gaa tl Køys. Dette var kke de andre med, og de hentede mg en Aften fra Arkelet, bare mg Køyen nd Kahytten, sat mg mdt paa Bordet, og stemmede: Og dette skal være vor Sovers Skaal," hvortl eg replcerede: Og dette skal være Jer Narres Skaal." Jeg loe, hele Selskabet loe, og jeg blev atter transporteret tlbage. Mt Qvarteer Arkelet, hvor jeg tllgemed Baron Holck, 5 ) en særdeles smuk og elskværdg ung Mand, som de to yngste Offcerer, maatte Vel var tlbrnge Natten, var mg høyst ubehagelgt. der trukket Seldug omkrng os for at danne et eget Lukaf; men Dunsten af Mandskabet, der var pakket sammen som Sld, trængte dog nd tl os, og Luften var lgesom forpestet. Forgjæves spenderede jeg man) Kaptajn Kronprnsens Regment, senere Generalmajor Johan Mangelsen Vogt ( ), der 1807 kommanderede det uheldge Udfald den 20. August. *) Premerleutenant Martn Andreas Holck, der 1816 fk Afsked som Generalmajor og døde 1831, 77 Aar gammel.») Premerleutenant Kronprnsens Regment Andreas Brenholm ( ) Major. <) Premerleutenant Mchael Johannes Petronus Blle ( ) var fra 1793 Navgatonslærer ved Søkadetakademet. Han tog Afsked 1822 som Kommandør og tog ndtl 1838 Ansættelse Preussen som Navgatonsdrektør. *) Premerleutenant Baron Holger Rosenkrantz Holck, født 1775, der 1799 forsvandt med Fregatten Hvde Ørn", som var med Konvoj Mddelhavet.

39 23 gen Flaske Krusemynte-Vand denne Anlednng. Bemeldte Lukaf var kke større end at der kunde staae en Lazareth-Seng samme, og mn Køye dnglede over Kanonerne, saa at jeg en Nat faldt ud og stødte mg ret slemt. Mn Contubernal forgk flere Aar efter med Fregatten Hvdørnen" Mddelhavet. Af Messen havde jeg maanedlgen et ganske godt Udbytte, og da Inventaret solgtes, som skeede hos Commandørnde Blle, hvor Mchael Blle raabte op, og jeg slog tl med Ølhanen, bleve ogsaa nogle Rgsdaler mg tl Deel. Den 16. Januar 1795 blev jeg Sekond-Leutenant. Dette og de foregaaende Aarnger var jeg tldeels beskjæftget med at tegne Kort over Høstmaneuvrerne, der vel var et temmelg kjedsommelgt Arbede; men som blev forsødet derved, at jeg paa den Td var fre for al anden Tjeneste. Derfor gjorde jeg mg det ogsaa meget magelgt under Chrstansborg Slots Brand, og tlbragde, medens alle andre Mltare vare beskjæftgede, den største Deel af Natten spadserende med Baronesse Bolten og en Madame Qust, Vertnde det Huus, hvor Conferensraad Henrch boede. Henad Morgenstunden drak jeg Caffe hos denne Madame, og da Baronessen var gaaet et Øyeblk op paa st Værelse, det samme Manden, Murermester Qust, der var ved Brandvæsenet, kom hem, blev denne kke ldet forundret ved at see en ung fremmed Offceer sdde paa Sophaen hos hans Kone. Ved Byens Brand, Aaret derpaa, var jeg dermod stedse Vrksomhed. Jeg var just kommet af Vagt, Regmentet rykkede ud; jeg blev beordret at flytte endeel Foustager Krudt fra Boldthuusgaden tl Kasernerne, et Arbede, der var forbunden med megen Fare, og kom sden kke tl at hvle førend paa trede Dag; men da sov jeg ogsaa fra den ene Eftermddag Kl. 3 tl den anden Eftermddag Kl. 3, fulde 24 Tmer, uden at vaagne. Mn Fader begyndte at ældes, og Nærngssorger med flere ubehagelge Omstændgheder nødte ham tl

40 24 pludselgen at tage sn Afskeed og at forlade Byen. For kke at udsætte ham selv og mne fre dengang endnu ugvte Søstre for Mangel, maatte der tages saadan Forholdsregler, at Credtorerne e reent skulde udplyndre ham. Jeg flyttede derfor, hulpen af en Soldat ved Navn Marrevlle, der senere ernærede sg som fransk Sprogmester, de nødvendgste Sengeklæder og Huusgeraad om Natten fra Dronnngens Tvergade, hvor mn Fader boede, tl Kasernerne, og leede et Huus Frederksborg, som jeg meublerede med de saaledes udtagne Tng, efter Forveen at have ladet dem ved et pro formå Document thnglæse som anden Mands Eendom. Nu opgav mn Fader st Boe og tog øyeblkkelg fra København med mne fre Søstre; mn Stedmoder reste dermod tl Fyen hos en gammel Tante, hvor hun som Pge havde opholdt sg. Denne Separaton kostede ngen synderlg Overvndelse paa nogen af Sderne. Mn Fader havde ægtet hende for Pengenes Skyld, og hun var saa ganske taabelg, at det kunde være hende aldeles lgegyldg, hvor hun var. Sklsmssen havde samme Grund som Forenngen: paatrykkende Gjæld maatte afgjøres fornden mn Faders Afrese. Renterne af hendes Captal udgjorde 600 Rbdl. gode Penge aarlgen, som udbetaltes tl mn Fader. Dette var et betydelgt Tlstød for ham; men Gjelden skulde betales, og jeg ndledede derfor en Overeenskomst, hvorefter hendes Famle overtog denne, mod at hun atter flyttede tl sn Tante og mn Fader frafaldt Rentepengene. Hun døde snart efter; mn Fader arvede hende; han opgav atter st Boe, og Jøderne deelte anden Gang hans Kjortel. Snart efter hans Ankomst tl Frederksborg erholdt han kongelg Tlladelse tl at beboe et ldet Sted, henhørende tl Slottet, kaldet Badstuen, hvor han levede uden Omgang med nogen af Byens Indvaanere. Aarene fra 1795 tl Mdten af 1799 tlbragte jeg deels Kjøbenhavn, deels paa Opmaalng, saavel