N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ yy^a^ il'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ yy^a^ il'"

Transkript

1

2

3

4 N.R LERCHES BOGBINDERI S K A G E \ l' ^ yy^a^ M)

5

6

7

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJUST. XI AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE GYLDENDALSKE BOCHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN 1909

11 UDGIVNE AFJULCLAUSEN OG R FR.BIST

12 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANGKJÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 INDLEDNING Konferensraad Carl Henrk v. Holten efterlod sg ved sn Død lgesom senere hans Søn, Generalmajor Chrstan v. Holten en Række Optegnelser om sn lange Lvsførelse. Dsse meddeler et og alt nøjagtge Oplysnnger om hans Lv og Levned, som en kort Oversgt kan gengves saaledes: Han var født 7. August 1775, var en Søn af Oberst Chrstan Ludvg v. Holten og var Landkadet fra Blev 1793 ansat som Sekondleutenant ved Kronprnsens Regment og tog 1794 Landmaaler Examen. Rejste 1799 tl St. Crox, hvor han blev Adjutant hos Generalguvernøren. Da Englænderne 1801 tog Øerne Besddelse, rejste han tl Kjøbenhavn, men atter s. A. tlbage tl Vestnden som Adjutant ved Generalguvernementet og Fuldmægtg Regerngssekretaratet. Tog 1803 Afsked fra Hæren med Kaptajns Karakter og blev 1805 Stempelpaprs-Forvalter m. m. paa St. Crox. Vendte 1809 tlbage tl Danmark, blev 1810 Sekretær ved Statholderskabet Norge og 1814 Statssekretær Norge og norsk Kammerherre var han Guvernementssekretær Fyen og Geheme-Kabnets-Arkvar hos Kongen. Han døde paa Valdal den 5. Jul Justtsraad, 1813 Etatsraad, 1836 Konferensraad. Allerede st fyrretyvende Aar begyndte C. H. Holten at nedskrve sne Mndeblade", som han ynder at kalde dem. I de første Hæfter, der behandler Ungdomsaarene, breder han sg med Lv og Lyst store Træk, senere da han fortæller om sn Manddoms Vrksomhed betroede Embeder, blver han knappere og mere tavs, altfor knap og altfor tavs, vl man synes. Efterhaanden som Optegnelserne naar frem tl Tden, han lever og Dagen, der gaar, glder de saa at sge over tl at blve Dagbogsoptegnelser. Han har selv

14 II Øje for deres flygtge og forskellgartede Beskaffenhed, naar han et af de senere Leveaar ræsonnerer saalunde om dem: Naar Mndeblade som dsse udfyldes korte Mellemrum, kommer de tl at lgne et Pulterkammer, en Marskandser- Bod eller et Assstenshus, hvor det forskellgste Bohave staar mellem hnanden, hvor alskens Rager er blandet sammen, th Sorg og Glæde, Stort og Smaat, Vgtgt og Uvgtgt staar jo mellem hnanden, blandes og opstlles samlede." Det vl da kke undre, at C. H. Holten har naaet at fylde 11 Foloprotokoller eller over 1000 tætskrevne Folosder med Optegnelser, og det lgger Sagens Natur, at det baade af den ene og den anden Grund vlde være umulgt og urmelgt at aftrykke og gengve alt det Stof. Men paa den anden Sde ndeholder dsse Mndeblade" saa meget af Interesse om Stemnnger og Tlstande hne Dages Danmark og gver saa mange Smaabdrag tl Menneskenes og Sædernes Hstore, at adskllgt deraf bør blve kendt. Hvad der her gengves, er vel omtrent en Trededel af det orgnale Manuskrpt. Vort personlge Skøn har naturlgvs maattet være vejledende for, hvad der skulde medtages eller udelades. I al Almndelghed kan sges, at foruden Udeladelsen af en Mængde lgegyldge og nteresseløse Detaller, er paa enkelte Undtagelser nær, det bortskaaret, som udelukkende har en hel prvat Karakter eller vedrører Begvenheder, der er velkendte og tl hvlke Forfatteren kke har havt noget nyt eller personlgt at føje. Det har saaledes været nødvendgt at forbgaa en Del af hans Beretnnger om Prns Chrstan Frederks Forhold som Guvernør Fyen og hans aarlge Inspektonsrejser Guvernementet, kke mndst ford meget heraf vl være kendt fra andre Meddelelser om Chrstan VIII. 1 ) Manuskrptets store Omfang har desuden en ganske særlg Aarsag, det Forfatteren er betaget af en sand Man for at skrve Vers eller Rmerer, der drves saa vdt, at han meget ofte, saa snart han har fortalt et eller andet Prosa, strax efter sætter akkurat det samme om rmede Vers. Hverken fra Indholdets eller fra Formens Sde frembyder dsse Rmerer nogensomhelst Interesse. I alt hvad der vedrører hans Embedsvrksomhed har For- 1) Se bl. a. H. P. Gessng, Kong Chrstan den Ottendes Regerngshstore. Kbhvn. 1852, hvlket Værk Prnsens Breve tl Holten er benyttede.

15 III fatteren med stor Dskreton været meget tlbageholdende og han har kke, som saa mange andre Memoreforfattere, betragtet sn Dagbog som en paaldelg og fortrolg Ven. Det maa selvfølgelg respekteres, uagtet det maa beklages, at han f. Ex. forholdsvs saa ldt omtaler, hvad der foregk bag Kulsserne under Begvenhederne Norge At han her selv har spllet en kke saa llle Rolle som norsk Statssekretær under Chrstan Frederks korte Kongedømme, fremgaar af andre samtdge Memorer og Dagbøger. Han kaldes tdt Prnsens Fortrolge", og som saadan har han baade megen Indflydelse og mange Msundere og Fjender, men han bevarer dog alles Agtelse. Pavels *) skrver f. Ex. omtrent saaledes 1812: Holten fortalte bl. a., at han, skøndt kun 37 Aar gammel, har været 22 forskellge Stllnger og Vrkekrese. Man kunde," sagde han, heraf frstes tl at antage mg for en Vagabond, men jeg har ved denne Omvexlng faaet megen Arbejdsfærdghed og Rutne," men vel ogsaa, kunde man lægge tl, en superfcel Anskuelse af alt, der hans nuværende Stuaton som en svag Statholders Faktotum neppe er tl Gavn for vort forknyttede Land. Forøvrgt kan jeg kke undlade at bære megen Agtelse for ham." Fru Dunker?) der særlg beundrer ham som en udmærket Prvatskuespller, sger et Sted om ham: en vstnok meget talentfuld Mand, dog maaske kke den Grad, som han selv troede;" og Pavels sger, at han vstnok er en flnk og duelg Forretnngsmand, men med ubegrænset Selvtlld og en Vrksomhed, som han neppe kunde overse og styre. Endnu 1817, da C. H. Holten er Guvernementssekretær hos Prns Chrstan Frederk, kalder Professor Sverdrup ham Premermnsteren Odense." I hans egne Oplevelser kommer denne hans Selvtlld kke frem, ærbødg og underdang, som hans lange Hofmandstjeneste har gjort ham. Kun én Henseende mærkes den som en Slange under Græsset. Han hørte tl den Hærskare af Smaapoeter, som Lteraturens Guldalder affødte. Uagtet hans beskedne Udtalelser og undskyldende Talemaader mærkes det dog, at han tltroer sg Evner paa dette Om) Claus Pavels Dagbogs-Optegnelser. Chra II. og Chra «) C. Dunker. Gamle Dage. Kbhvn Sde 225. Se løvrgt C. Holsts Efterladte Optegnelser. Chr Yngv. Nelsen. Lensgreve T. C. H. Wedel Jarlsberg. Chra II.

16 IV raade, som kke anerkendes tlstrækkelgt. Ved alle Lejlgheder besynger han Herskaberne", han udgver sne Poeser Trykken, han skrver Rmbreve omkap med selve Baggesen, han sender Skuespl tl Opførelse paa Theatret, blver udpebet, men fylder dog sne Skuffer med Bunker af dramatske Manuskrpter. Det var en elskværdg Svaghed hos ham, der kke gjorde Skade og kke spller nogen Rolle, men som hører med tl hans og Tdens Karakterstk. Saaledes som den gamle Hofmand træder frem for os sne Memorer, frembyder selve hans Personlghed vel kke nogen særlg Interesse; men hans Optegnelser vl føje nye Led nd Beretnngernes Kæde fra Tden for et Par Generatoner sden og bdrage tl at belyse og llustrere hans Samtd. Optegnelserne er Sønnesønnens, Hr. Kammerjunker Holger Holtens Eje og af ham overladt tl Udgvelse. Udg.

17 Fra Vuggen hen tl Graven er kun et llle Stykke ; kun faa Blomster voxe paa denne Ste; den skjønneste er Kjerlgheden. Oehlenschlæger. Ofte havde jeg foresat mg, efter at det blev mt Lod fra mt freogtyvende Aar og ndtl nu, da jeg har naaet en Alder af henved Fyrgetyve, at tumle omkrng Verden, under delge, sær for en Embedsmand temmelg sjeldne Forandrnger, at optegne, hvad der mødte mg paa Lvets ustadge Vandrng; men stedse opsatte jeg dette, dels ford jevnlge Forretnnger hndrede mg at lægge Haand paa Værket, dels ford jeg, skjøndt Ledggang er mg en Pest, dog lg de fleste andre Mennesker, sjelden fandt nogen synderlg Tlbøyelghed tl at foretage mg noget, hvortl jeg kke paa en Maade var nødsaget, enten ford Æresfølelse eller oeconomske Omstændgheder fordrede det. Nu da jeg er uden bestemte Forretnnger og har Tden for mg, er jeg endelg alvorlgen betænkt paa at fremsætte, hvad der Løbet af mt Lv hændtes mg; hvortl, Chronologen undtagen da jeg en lden Almanak har optegnet Datum af de mærkelgste Hændelser mn Hukommelse, der desværre er daarlg nok, eene og allene kan være mg behjælpelg. Jeg bør at begynde med en kort Fortællng om dem, der skjænkede mg Lvet. Mn Fader Chrstan von Holten, var født Aaret 1734 Chrstansand; han forlod Norge st syvende Aar, for at opdrages paa Land-Cadet-Academet Kjøbenhavn; han tjente ved

18 den franske Armee under Syvaarskrgen fra 1756 tl 1762, da han kom tlbage tl Danmark Anlednng af Fjendtlghederne med Rusland. Sden stod han ved Husarerne og Garden tl Fods; kom, saavdt vdes, en Slags Unaade ved den Struenseeske Affare, og erholdt Natonal-Batallon paa Landet. Senere tjente han atter ved de faste Tropper, og blev, efter at have været Commandant Ctadellet Frederkshavn, Oberst og Chef for det Norske Lv-Regment, hvorfra han endelgen beafskedgedes med Vartpenge, og døde Aaret 1802, efter at han under Krgen havde commanderet et Regment Landeværn. Han var sn Td en agtet Offceer, en Mand af godt Hoved og end bedre Hjerte; dog var han, som Ordsproget lyder, sg selv værst, da hans oeconomske Omstændgheder stedse vare Uorden, hvlket ogsaa bdrog tl, at han maatte forlade Tjenesten paa en Td, da han ellers med Nytte endnu kunde have tjent sn Konge. x ) Mn Moder, Frederkke Sophe, var en Datter af Etatsraad Knud Gregorus de Klauman. Hun var agtet som en brav Kone og tlbedet af enhver for hendes ualmndelge Bldhed og Skjønhed. Hun døde 1784, 33 Aar gammel, Barselseng, med st fjortende Barn. Søndagen før hendes Død havde jeg barnlg Ubesndghed gvet hende et frastødende Svar; mn Fader vlde, at jeg skulde bede hende om Forladelse; jeg var haardnakket, blev sendt tl Academet med Ordonantsen, som, tl mn store Ærgrelse, maatte bære mn Kaarde, og saae aldrg mn Moder senere. Hvor ofte har jeg som voxent Menneske angret dette! Af mne Sødskende ere endnu, da jeg skrver dette, ) De ovenfor gvne Oplysnnger om Chrstan Holten ( ) kan suppleres med, at han 1764 blev ansat Garden som Kaptajn og stod ved denne Afdelng, da den blev opløst af Struensee Aaret efter blev han Kommandør for 5te sjællandske natonale Batallon og 1779 Oberstleutenant ved norske Lvregment, 1789 Chef for samme og Oberst. Afsked paa Vartpenge 1795, men blev dog 1801 Batallonskommandør ved nordre sjællandske Landeværnsregment. Han blev 1766 gft 1. Gang med Frederkke Sophe de Klaumann ( ). (Hrsch:»Fortegnelse over danske og norske Offcerer*. Manuskrpt paa det kgl. Bblothek, som mange Oplysnnger det følgende skyldes).

19 fem Lve ; (de 6 ældste og de 2 yngste vare alt døde en spæd Alder); nemlg Chrstan Ludvg, 1 ) Oberstleutenant og Commandant paa St. Thomas; Angelque Julane Vgandne, 2 ) gvt med Kammerherre Otto Staffeldt, Amtmand Travendal; Megtele Dorothea,*) gvt med Oberstleutenant, Generalqvarteermesterleutenant og Rdder Rømer; Ulrque Sophe, 4 ) gvt med Dvsonschrurg Hahn; og Charlotte Antonette, ) gvt med Re- 5 gmentschrurg Raupach paa St. Thomas. Alle mne Søstre har havt mange Børn; saavdt jeg veed henved 50 tlsammen, saa at de kke allene her slægtede deres Moder paa, men tllge deres Oldemoder, om hvem jeg har hørt fortælle, at hun e vlde gvte sg, før hun var over den Alder at hun kke mere kunde vente at faae Børn. Hendes første Kjæreste sukkede sg tl Døde; hun fk en anden Tlbeder, og denne maatte vente, tl Elskernden gk det femogfyrgetyvende Aar. Men, hvad skeer? Uhomme propose, mas Deu dspose: Hun blev Moder tl 7 Børn, hvoraf 2 Par Tvllnger. Medens mn Fader, som oven anført, havde Natonal- Batallon, blev jeg født paa Herregaarden Juellund, d. 7. August 1775, om Aftenen Kl. 9, under stærk

20 Torden og Lynld, der vel bebudede det tldels urolge Lv, jeg vlde komme tl at føre. Ved Daaben Vollerslev Krke erholdt jeg Navnene: Carl Hendrk, efter daværende Generalad j utant Elbrecht. x ) Om mn første Barndom veed jeg ldet at sge. Dog, hvad jeg Særdeleshed erndrer er, at jeg stedse var meget stlle, og at jeg, sær af mne Forældre, blev holdt for et meget taabelgt Barn. Man sammenlgnede mg med mn Broder, og da han var munter og ndsmgrende, faldt denne Sammenlgnng saa ldet ud tl mn Fordeel, at mn Fader engang, uden at vde at jeg hørte det, sagde: Af Carl blver der aldrg noget". Dette, som jeg meget lagde mg paa Hjertet, bdrog maaskee tl mn temmelg vedholdende Fld som Barn, og jeg glemmer aldrg, hvorledes jeg med megen Tlfredshed flere Aar efter sagde tl mn Fader: Saae Du, der blev dog en Fændrk af mg". Den Tds Opdragelse var som bekjendt meget forskjellg fra den nærværende, og omendskjøndt hverken mn Fader eller mn Moder vare blandt de strengeste Forældre, vankede der dog ofte en Product for Tng, der før fortjente at optages med Latter eller oversees med Lgegyldghed. Saaledes erndrer jeg trende Gange at være bleven straffet for næsten comske Ubetydelgheder: Professor Treschow 2 ) Præst tl Garnsons-Krken, var en Aften Selskab hos mne Forældre, og fk sg en L'hombre. Da jeg kom nd Værelset, undrede det mg meget at see ham fuldt Ornat ved Spllebordet, hvorfor jeg, tæt ved ham, udbrød; Hvad, splle Præster ogsaa Kort?" Følgen heraf var, at mn Moder strax kaldte mg udenfor og besvarede mt Spørgsmaal paa Ryggen. Ved en anden Lelghed roste mn Moder sn udmærkede Fløde med de Ord, at Skndet ) Forf.s Mormoder Ulrkke Sophe de Klaumann født Maurtzen var 2. Gang gft med Oberst Carl Henrk Ellbrecht. *) Professor Herman Treschow ( ), Sognepræst ved Garnsons Krke Kbhvn.

21 kunde bære den. Under Thedrknngen blev jeg sendt ud for at hente en lden Potte med Fløde. Jeg havde hørt hnt Udtryk, troede det bogstavelgen, og vlde ved et Forsøg overtyde Gjæsterne. Som jeg kommer mdt Stuen, vender jeg Flødepotten om og beder de Fremmede at see, hvorledes Skndet bar Fløden; men Udfaldet svarede naturlgvs kke tl mn Forventnng. Fløden laa paa Gulvet, Potten kom mn Angst snart bagefter, og mn hastge Flugt frelste mg kke for en god Tugtelse, det første Øyeblk mn Moder fandt en passende Lejlghed tl at forlade Selskabet. Den trede Hændelse var et fremmed Huus. Mne Forældre spste hos en meget velhavende Mand, ved Navn Rougtved, der eede en Bryggergaard Vestergade. V levede der særdeles vel, og havde Besynderlghed de lækre Kager gjort mg oprømt. Ved Afskeden vlde jeg derfor bevse mn Taknemmelghed ved Høflghed. Værten lyser os ud med en toarmet massv Sølvstage; mne Forældre ere alt Vognen; jeg stller mg lge for Manden, bukker dybt, og sger meget pathetsk: God roelg Nat, Herr Brygger!" Tlfældgvs taber han samme Øyeblk Stagen, og jeg sprnger, saare fornøyet med mg selv, Vognen; men neppe ruller denne ud af Porten, før jeg mødes med et Par vældge Ørefgen af mn Moder. I mn Angst meente jeg, at hun havde mg mstænkt for, at jeg havde slaget ham Lysestagen af Haanden, og mn Undskyldnng saa Henseende forværrede kun Sagen, ndtl jeg ved Hjemkomsten havde faaet en Product, med den Forklarng: at det kke var passende at nævne Folk med en Ttel, der betegnede Nærngsdrvt. Indtl mt ottende Aar havde jeg tvende Lærere, først en Tydsker, ved Navn Jarrs, en god, men streng Mand. Jeg har ham at takke for, at jeg forstaaer og taler det tydske Sprog vel, hvlket var mn Fader meget om at gøre, da jeg var bestemt tl at være Mltar, og dette Sprog den Td endog var mere nødvendgt

22 6 denne Stand end Modersmaalet. Mn anden Lærer, Præsten Kock, *) var en daarlg Person og lærte mg ntet. I mt syvende Aar blev jeg, Gud veed af hvad Aarsag, da jeg aldrg havde ytret Lyst tl Søen, ndskrevet som Søkadet; hvlket bestod at, jeg bar Munderngen, med en lden Sølvkaarde ved Sden, og eengang mødte tl Mynstrng for Admraltetet paa Academet, lgesom ogsaa Holmens Krke, hvor de større Drenge nformerede mg at skraae Tobak. Men Aaret efter, da der blev en Plads ledg ved Landkadetterne et Nummer, for hvlket Arveprnds Frederk betalte, erholdt mn Fader denne for mg, hvorved han opnaaede det for ham, som fattg Mand, vgtge Gode at skkre mg fre Opdragelse. Det var saaledes mn Faders oeconomske Omstændgheder, der kastede mg tlbage fra Søen paa Landet, og gjen bragte mg tl mn første Bestemmelse : Land-Mltar-Etaten. Den 21de November 1783 kom jeg paa Academet, frseret efter Datdens Mode med Hesteskoes Toppée og stve Bukler, rød Kjole og Vest af en af mn Faders gamle Overkjoler, trekantet Hat med Sølvtresse og rød Cocarde, sorte Emses-Buxer, blaa Strømper, Messng-Spænder paa Fod og Knæe, og Kaarde ved Sden; følgelgen et ret orgnalt Costume. Her saae jeg mn Svoger Rømer for første Gang. Jeg blev paa sædvanlg Maade ndvet med Prygl af mne Kammerater, og mne Foresatte sparede mg senere kke, da ngen Dag de første Aarnger gk forb uden Tampens Brug. Dette var deels den Tds Pædagogk, deels mn egen Skyld, da jeg var meget uordentlg af mg, og Skjødesløshed kke svarede tl den strænge mltare Opdragelse, der øvrgt langtfra var roesværdg. Chefen, Oberstleutenant Harboe, var en god, men svag Mand, som e synderlgen brød sg om ) Holsteneren Chrstan Koch ( ) blev Præst Kastellet 1782.

23 noget. 1 ) Den Næstcommanderende, Major Breuer, 2 ) be- at han tlsdst søgte Tallottere-Collecteuren saa flttg, deserterede med den tldeels tømte Casse, og endte som Børstenbnder paa Hveen. Den Trede, en gammel tydsk Captan Neumann, underholdt Børnene med sne Feldtogs-Hstorer, der vare af den Art, at ngen troede dem, og var øvrgt en Mand, som ntet Begreb havde 3 om Opdragelse. ) Den naturlge Følge af dette Personale var, at Underoffcererne, der vare unge Mennesker uden Klogskab og Erfarng, drgerede Masknen, og at dsse Almndelghed tyrannserede deres Undergvne paa alle muelge Maader. Saaledes fk jeg engang Tamp, ford Krampen af mn Hat var forkommet, skjøndt den, der bankede mg, selv havde taget den. Blandt dsse Smaatyranner udmærkede sg sær een ved Navn Frtz Restorff; han fandt en dævelsk Glæde at pne de stakkels Drenge og raffnerede sn Ondskab saa vdt, at han efter at have pdsket Børnene morede sg med at lægge dem med det blodge Legeme den med Salt og Peber bestrøede Seng. En af hans største Forlystelser var at lade tvende gode Venner skamprygle hnanden, og naar han ret vlde gjøre sg tlgode, foranstaltede han om Natten et Slags Autodafé, som bestod der, at han bandt en Dreng fast tl en Madrats mdt paa Gulvet og tvang de andre Gutter tl at pdske den stakkels Synder. 4 ) Imdlertd slap jeg dog nogenlunde fra dsse Grusomheder, da mn Fader var en Ven af Chefen, og jeg paa Grund deraf fk Tlladelse hver Løverdag Aften at gaae ud; jeg bragte da adskl-!) Major ved danske Lvregment Andreas Harbou ( ), blev 1773 Næstkommanderende og Chef for Landkadetkompagnet Generalmajor, 1797 Kommandant Frederksort. 2) Major Conrad Breuer ( ) blev ansat ved Landkadetkompagnet 1767 og blev Major Han deserterede mdlertd 1786, da han havde begaaet Bedrager og Mened og blev dømt paa Lvet, hvs han blev grebet. 3 ) Carl Frederch Neumann, født Dresden 1737, kom dansk Tjeneste 1763 og blev Premerleutenant Kongens Regment 1773 og Leutenant ved Kadetkompagnet Karakt. Kaptajn Afsked ) Johan Peter Frederk Restorff ( ) blev Kadet 1780 og Kadetkorporal Fænrk Garden Kammerjunker, Stabskaptajn Afsked 1796 og køber s. A. Godset Rakow Mecklenburg.

24 s lge Levnetsmdler hjem med Lommen, som var mn Underoffceer velkomne, og da mn Fader desuden ndbød ham at spse hos sg om Søndagen, blev mn Ryg kke saa meget hjemsøgt som de andres. Nogle Lærere vare af samme Surde som Offcererne; blandt dsse var f. Ex. een ved Navn Jacob Dannefeer, hvs Omstændgheder vare saa forstyrrede, at man kunde bestkke ham med nogle Penneposer eller Ark Papr. Han prædkede mellem for Præsten Ctadellet for den cvle Prs af 32 Sk., hvlke almndelgvs fortæredes paa Vertshuus, da han var en stor Elsker efter at splle Kegler, den eneste Tng jeg troer at han forstod tl Gavns. l ) Lgeledes var der en Professor des CampauXy som Almndelghed sov sn Aftenruus ud stedetfor at nformere. Han var en Elsker af at leve godt, og da mn Fader holdt et godt Bord, skrev han gerne mn Caracteerbog : Meget godt. Jeg kommer at spse hos Oberstleutenanten Morgen. 2 ) Herefter kan man lettelgen slutte sg tl hvorledes Opdragelsen var dette Insttut; og man vl kke undres over, at jeg de første Aarnger egentlgen kke lærte stort andet end at taale Prygl. Examen kjendte man dengang ntet tl; Dscplene kom for det meste fra een Klasse tl den anden, eftersom de vare gamle tl, og jeg maatte saaledes, tl mn store Sorg, blve sddende Skolens alleryngste Klasse tl 19de August 1786, ford jeg som man sagde, endnu var ung og lden af Vext, skjøndt mange af dem, der bleve forfremmede tvende Aar Forveen, vdste langt mndre end jeg. Omtrent paa denne Td gk Oberstleutenant Harboe og erholdt Insttutet ved en ny Commandeur, Cap- Ansættelse, en bedre, skjøndt vstnok af, tan Lorentz's 2 ) x ) Lærer Hstore og Geograf ved Landkadetkompagnet Jacob Dannefer ( ). Lærer Fransk >) Ncolas Jacques André Yansen des Campeaux ( ), ved Landkadetkompagnet, Professor.») Dderk Carl Lorentz ( ) blev 1786 Kaptajn ved Landkadetkompagnet, hvor han vrkede 1 23 Aar blev han Kommandør for Korpset. Han var 1801 og 1807 Næstkommanderende for Studenterkorpset, blev 1810 Generalmajor, 1817 Kommandant Kastellet og fk 1831 Afsked som Generalleutenant.

25 9 kke fuldkommen Indretnng. Der blev lagt alvorlgere Vnd paa, at Ynglngerne skulde lære noget, Underoffcerernes Myndghed blev ndskrænket, og bedre Orden mange Tng ndført. Imdlertd var og blev Academet et saare ubehagelgt Opholdssted for det unge Menneske, da altng var ndrettet paa det knappeste, Lvets Beqvemmelgheder næppe kjendtes af Navn, og den rnge Gage gjorde, at Drengene tl Hverdagsbrug gk grove, lasede Klæder, og meget meer lgnede fattge Soldater-Unger end tlkommende Offcerer. Den 12te September 1787 blev jeg opflyttet anden Klasse, og her var det først, at jeg ved at lære Mathematk begyndte at tænke; th alt, hvad man tl den Td havde ndproppet mg, hvlket rgtgnok kun var ldet, var aldeles mekansk, og jeg havde det mndste ntet Begreb om det jeg havde lært. I 1788 forflyttedes Academet fra Amalenborg tl x det Sted, hvor det nu er, ) og da denne Vnter som bekjendt var overmaade streng, udstode v Drenge frygtelgen af Kulde, sær om Natten, paa et tl Sovesal ndrettet Loft. Samme Aar paakom Krgen med Sverrg, der lgeledes som bekjendt endtes neppe efter dens Begyndelse, og hele ældste Classe afgk som Offcerer; hvlket bdrog tl at jeg den 10de September s. A. tllgemed 5 andre Drenge, der alle vare Alder med mg, kom 3de eller ældste Classe. Dette opmuntrede mg, jeg var temmelg flttg, vandt mne Læreres, sær den værdge Abrahamsens 2 ) Yndest, og efter udstaaet Examen erholdt jeg Offceers- Ancenntet, da jeg kkuns var ldet over 14 Aar gammel, d. 18de December 1789, samme Dag som mn Fader blev Oberst. Endnu var jeg kke confrmeret og desuden for ung *) o: Den nuv. Rgsdagsbygnng paa Hjørnet af Bredgade og Fredercagade. 2 ) Den velkendte Artller-Offcer og Forfatter Werner Hans Frederk Abrahamson ( ). Han har Mnerva" III gvet en Skldrng af Kompagnet, som det var c. en Snes Aar før Holten blev Kadet. Han var Lærer de skønne Vdenskaber ved Korpset og fra 1799 dettes Inspektør.

26 10 tl at gjøre Tjeneste ved et Regment. Jeg maatte altsaa forblve paa Academet og deltage Læretmerne, ndtl jeg efter at være confrmeret d. 14. Aprl 1790 Slotskrken, af den lærde Confessonarus Bastholm, 1 ) blev Anlednng af Kronprndsens Indtog med sn Gemalnde, tllgemed 3 andre Cadetter, der med mg havde taget Examen og lgeledes vare for unge tl at gjøre Tjeneste, afleveret tl at gjøre Opvartnng som Page ved Hoffet. Denne Functon vedblev jeg tl 5te Aprl 1791, da Indretnngen med faste Pager blev ophævet; dsse gk nd under Cadet-Corpset, og jeg blev udnævnt tl Vce-Corporal ved Cadetterne. Hne mne Pagedage vare blandt de lykkelgste jeg har oplevet. Pludselgen løsrevet fra den meget strenge Opdragelse blev jeg paa eengang næsten overladt tl mg selv, flyttet fra det tarvelgste Bord tl 6 Retter Mad om Mddagen og 3 om Aftenen samt ført, stedetfor grove Klæder og uldne Strømper, Skarlagen besat med Guld og Slke-Strømper. Den første Dag jeg gjorde Opvartnng var mg sær saare mærkelg. Ved mn Ankomst paa Chrstansborg- Slot blev jeg omklædt Galla-Klæder med Haarpung Nakken, og, efter at have spst ved et rgt dækket Bord, som dengang tl Hverdagsbrug var mg noget aldeles nyt, kjørte jeg Kareth med fre ud tl Blaagaard, 2 ) hvor jeg atter tog rgelg tl mg af en Collaton, som der var anrettet. De kongelge Herskaber ankom, og Processonen begyndte. Jeg paraderede ved Kongens Vogn og havde saaledes Lelghed tl, da jeg hele Veen var lge ved Sden af Hans Majestæt, at see alle Høytdelghederne paa det bedste. Om Aftenen var stort Galla-Tafel Rddersalen [paa Chrstansborg] hvor Galleret vrmlede af Tlskuere, og var Synet heraf det skjønneste, man kunde tænke sg. Medens») Kgl. Konfessonarus Chrstan Bastholm ( ). *) Allerede 1780 havde Regerngen bortsolgt de nordlgst belggende Jorder af Blaagaard tl Fabrksdrft. Hovedbygnngen med den store Have og Agerland blev Aaret 1790 overdraget det ny Skolelærersemnarum.

27 11 jeg gjorde Opvartnng ved Hoffet, var mn øvrge Td aldeles tl mn egen Dsposton. Hvad der øvrgt med Skam at melde morede mg paa en særdeles Maade, var Kongens Sndsstemnng. Man fortalte vel ofte om hans vttge Indfald; men jeg mærkede aldrg noget tl dsse. Tlfældet kunde vel engang mellem lægge ham et snurrgt Ord Munden; men at han selv skulde have vdst, at han sagde noget vttgt, var neppe saa. Enkelte Gange har jeg hørt ham tale faa Ord om Comeden; men det var stedse afbrudt og Øyeblkkets Sag. Jeg erndrer kkuns een eneste Hændelse, ved hvlken jeg mærkede, at han overhovedet tænkte over det Passerede og følte sg at være Konge. Han havde nemlg en Tdlang den Vane at rese sg flere Gange fra Taffelet og gaae nd st Kabnet. Dette foraarsagede et Ophold, som var Kronprndsen ubehagelgt, da han gav Audence om Eftermddagen, og Pagen erholdt derfor Befalng at skyde Slaaen for Døren. Kongen rejser sg som sædvanlgt, fnder lukket for sg, forsøger paa at bryde op, sætter sg derpaa gen, og brster ud en svær Latter; men pludselgen standser han og sger lgesaa høyt som alvorlgt: Aber wenn ch es recht bedenke, war es doch nfam mpertnent." (Jeg hørte ham aldrg tale andet end Tydsk.) Han led kke, at der stod Fade eller Asetter for ham, og saa langt som han kunde naae omkrng, maatte dsse flyttes. Almndelgvs tog han alle Retter uden at spse af dem; kun en enkelt Mundfuld smagte og tyggede han og kastede den derefter for det meste paa Gulvet. Mdt under Taffelet blev der præsenteret ham et Glas Vn, som holdt en god Pægl, hvlket han stak ud en Slurk og strax leverede fra sg gjen. Iøvrgt holdt han meget af Vn og kunde største Hast og med megen Behændghed grbe og tømme de omkrngsddende Damers og Herrers Glas. Han talede næsten altd med sg selv, dog ofte saa sagte og gesvndt, at

28 12 man kke kunde forstaae ham. En Tdlang morede han sg med at gjøre Kunster ved Taffelet, Særdeleshed med Vfter, som han altd rev tu, naar han kunde faae fat paa dem, og med Glas, som han stundom kastede over Hovedet. Af dsse Kunster mndes jeg een, der glædede mg overmaade meget: Han trykker Saften af en Ctron paa en Tallerken, og smaasnakker en hel Deel om en ny fortreffelg Kunst, som han selv har opfunden. Der Ctronsaft kann ncht durchlaufen", sger han; de Nærmeste ved Taffelet bejaer dette, og han vender pludselgen Tallerkenen om med dsse Ord: Aber ablaufen". Hoffolkene applauderede allerunderdangst, og han loe umaneerlgt. Ofte ytrede hans Sndsforfatnng sg paa mndre behagelg Maade; saaledes spyttede han Pagen almndedelgvs Ansgtet, hvs denne kke var forsgtg nok tl at holde Servetten for, naar Kongen skyllede sn Mund, hvlket han gjorde, naar han reste sg fra Bordet. Saaledes saa jeg ham ogsaa en Apartements-Aften ved Taffelet at beholde en Porcelans-Dukke, som han havde taget af Opsatsen, meget længe Haanden, for dermed at forurolge Hertugen af Wrtemberg, der sad lgeoverfor ham, stedse med Servetten Haanden, for at afparere Dukken, den han troede st Hoved tltænkt.!) Gamle Damer havde han meget mod, sær naar de vare stygge. Tl Bords blev ham gvet en af Prndsesserne eller Kammerfrøkenerne, af hvlke han fornemmelgen behandlede Frøken Berlchn 2 ) ldet kongelgt. Vel var hun over al Maade grm og havde en Stemme som en Grenadeer; men det var dog altfor haardt, naar Frederk Wlhelm Hertug af Wrttemberg-Stuttgart, ( ), ) Phlp, blev 1789 Generalleutenant den danske Hær og 1801 Guvernør Kbhvn., men forlod af poltske Hensyn Landet Det lader tl, at denne unge ldet begavede Mand var Syndebuk for den fyrstelge Morskab ved Hoffet, se E. Holm, Danmark-Norges Hstore VI. I. Sde 18. *) Heronyma Johanna Francsca v. Berlchngen, død 1797, var Hofmesternde hos Kronprnsessen. Se Bobé, Reventlows Pap. IV. Sde 307. Clausen og Rst, Memorer og Breve III.

29 13 han jevnlgen krummede Ryg efter hende, og kaldte hende Altes Best" eller slgt; lgesom naar han chcanerede hende paa flere Maader, ved f. Ex. at stoppe Brød hendes Vn-Karaffel, saa at hun kke kunde komme tl at skænke, eller ved at dyppe Vften hendes Glas, saa at hun kke kunde komme tl at drkke. Slge Optrn vare naturlgvs ganske mn Smag; men hvad der dog allermeest morede mg, var, naar Hans Majestæt, salva vena, allernaadgst behagede at udtrykke sg det Sprog, som alle Folkeslag tale eens, hvlket aldrg geneerte ham, og havde han gjerne en vs Maade, paa hvlken han trykkede sg Sderne og for Maven, ret som om han først vlde stemme Instrumentet. Talede han da stundom altfor høyt, vendte han sg om tl Pagen og sagde: Fn, du garstger Junge!" som om han vlde gve denne Skylden. Et altfor pudsgt Optrn glemmer jeg aldrg. Da Kongen almndelgvs reste sg det samme Øyeblk han største Hast havde spst to Sukkerbrød, fk de ved Taffelet tlstedeværende ngen Desert. Condtoren havde naturlgvs ntet hermod; men da man sagde tl Kronprndsen, at denne hver Dag sat de gamle Confecturer paa Bordet, befaledes der, at Pagerne skulde brnge Desserten nd det Kabnet, hvor Cafféen serveredes. Nu hændtes det en Dag, at Majestæten, der som sædvanlgt strax var løben ud af Værelset, kom styrtende tlbage fuld Skrg, med opknappede Benklæder, der hængte ned af Benene paa ham. Forlegenheden blandt Hoffolkene, og sær blandt Damerne, var, som let begrbes, over al Maade, og hvlken Dreng paa mn Alder vlde have kunnet bare sg for Latter* Jeg stod ved Sden af een af mne Kammerater, ved Navn Krogh, der lge saa ldet som jeg kunde holde nde, saa at Kronprndsen kom op mod os Vrede, spurgte os, hvad v fordømte Drenge loe af, og jagede os ud af Værelset. Den opvartende Kammerherre havde mdlertd faaet Kongen ud af en anden Dør, og blev

30 14 Aarsag tl dette Optrn sden fortalt at være, at Majestæten, som Hast vlde søge Retraden, havde fundet Generaladjutant du jour, der havde spst Rosen og havt samme menneskelge Trang som Kongen, paa den Trone, fra hvlken der almndelgvs kke gves Audence. Et andet høyst pudseerlgt Optrn, skjøndt af en heel forskjellg Slags, staar lgeledes endnu stedse som malet for mne Øjne. Ved et Bal parée en Domno paa Rddersalen var der dækket for Publcum en stor Sal, tæt ved det Værelse, hvor de kongelge Personer holdt Kammerspsnng. Skjøndt Anretnngen var overflødg, var der megen Trængsel om Bordet, og hver greb tl, som han bedst kunde. Jeg stod med Døren halv aaben for at see hvad der foregk, og Kronprndsen, der ogsaa vlde tage Del denne Scene, havde, mg uafvdende, stllet sg bag ved mg. En lden pukkelrygget Person har bemægtget sg en Plads og fortærer med største Graadghed en stegt Fsketunge, som han kke gver sg Td tl at skjære for, men holder Hoved og Hale, og gnaver fra een Sde tl den anden. Lgeoverfor staar en Terrn med Puns. En Mand bag ved ham rækker et Glas, som han beder ham om at fylde; men Æderen, saaledes beskjæftget med begge Hænder, vlde kke opvarte nogen anden; hvorover hn tørstge Herre blver vred og pludselg trækker Stolen fra den Pukkelryggede, saa at denne, det han grber for sg, blver sddende paa Gulvet, Munden. Dette med Skelettet af den lange Fsketunge morede Kronprndsen saa meget, at han Overgvenhed tog mg og en anden Page ved Navn Coldevn Nakken, og kastede os nd Kabnettet, hvor de andre kongelge Personer vare, saa at Coldevn faldt med Næsen lge mod Hertugnden af Augustenborg. Uagtet alt dette Morskab kjedede jeg mg dog mellem. Nattevaagen var mg besværlg, og ofte sov jeg lænet op tl et Consol-Bord under den langvarge

31 15 Kehraus. De delge Prøver tl Carouselrden vare mg lgeledes kjedsommelge, ja fast saa dræbende som Exerceertden senere paa Nørrefælled, naar mn Regmentschef, Gud glæde hans Sjæl, tltalede os første Dag det eene Aar som det andet: Velkommen det Grønne, mne Herrer! I Aar som Fjor frem og tlbage, tlbage og frem; dog kke for nær ved Grøvterne" ; naar v maatte staa en halv Tme All... recht, 1 ) og sden uden Maal og Nytte, trppe, som han sagde, frem og tlbage. Efterretnngen om dsse mne Pagedage ender jeg med tvende smaa Omstændgheder, hvorledes jeg nemlg engang, da jeg havde Opvartnng hos Hertugnden 2 ) tog en Sko op, som faldt paa Gulvet, og lagde den atter ved Sden af hende; og hvorledes jeg, da Høystsamme ved Apartement befalede mg at brnge flere Jettons, nær havde tabt dsse paa Gulvet af Forundrng over Grevnde Bernstorffs, senere Grevnde Gyldensteens høyst udmærkede Skjønhed; Omstændgheder senere fornyede mn Hukommelse, da jeg mange Aar efter talede med Hertugnden derom, og atter saae nysnævnte Dame, endnu smuk og yndg. 3) løvrgt vandt jeg kke ldet ved daglg Omgang med de daværende saa udmærkede Page - Informatorer, Samsøe,*) Hornemann 5 ) og Munthe^) og anvendte jeg mn Td saavel, at mt Navn blev opslaaet paa en Tavle ældste Classe, at tjene tl Mynster for de an- 1) Der menes vstnok Retstllng". Kommandosproget var øvrgt fra 1772 Dansk, men mange Offcerer talte endnu kun Tysk og kommanderede gebrokkent. *) Den dengang forgudede og meget smukke Prnsesse Louse Augusta, Carolne Mathldes og Struensees Datter, der 1787 var bleven gft med Prns Frederk Chrstan af Augustenborg. 3) Constance Henrette Frederkke Grevnde Bernstorff ( ), gft 1790 med Kammerherre, Major Johan Hartvg Bernstorff arvede 1802 Grevskabet Gyldensten. Hun var gft fre Gange. 4 ) Dgteren Ole Johan Samsøe ( ) var Lærer Skolen for de kongelge Pager fra 1785, tl den 1791 blev ophævet. 5 ) Chrstan Hornemann døde 1793, 34 Aar gammel. ) Eler Chrstopher Kaasbøll Munthe ( ) fk Afsked som Pagemester 1791 med Ventepenge og døde som Rektor 1 Nyborg. Han er bekendt som Forfatter af Skolebøger.

32 16 dre Elever. Især øvede jeg mg flttgen at tegne Kort, hvorved jeg anbefalede mg meget hos mne Foresatte, da denne Beskjæftgelse kke paa den Td var saa almndelg som nu. Da Generalmajor 1 Wegener ) døde, var det et temmelgt almndelgt Ønske, at den Næstcommanderende, Captan Lorentz, maatte vorde Commandeur for Corpset. Den værdge Lærer, Captan Abrahamson var Særdeleshed af den Menng, at saadant vlde være tl sandt Gavn for Insttutet; og da han troede, at dette bedst kunde opnaaes ved en Ansøgnng fra Cadetterne selv, overdroges det tl mg at føre en slg Pennen. Den underskreves af føromtalte Rømer og mg, som trøstgen begave os op tl Kronprndsen for at overbære den. Vel vdste v, at v kke kunde presentere nogen Ansøgnng uden at denne var paategnet af vore Foresatte; men Sagens Natur tllod det kke her, hvlket ogsaa skrvtlgen var angvet. Med bankende Hjerte stod jeg saaledes, som Dreng, første Gang for mn tlkommende Konge, og mn Frygt tltog kke ldet, da han spurgte os, hvorledes v havde vovet at brnge et Andragende, som manglede hn Paategnng, og affærdgede os kort, ja med tlsyneladende Kulde. Imdlertd voxte mt Mod snart gjen, da Generaladjutant Bulow 2 strax ) derpaa sagde os, at Kronprndsen dog havde fundet Behag vor Fremgang, og tllge nævnt Rømer og mg som et Par vakkre unge Mennesker. Jeg har heller kke senere havt Aarsag tl at troe andet, end at Hans Majestæt stedse har næret megen Godhed for mg, hvorom jeg kke alene, medens jeg tjente ved hans Regment, men ogsaa sden har modtaget de naadgste Bevser. Den 1ste Januar 1792 blev jeg udnævnt tl vrkelg Corporal og hensled mn Td denne Qvaltet tl Nytaar») Generalleutenant Wlhelm Theodor Wegener ( ) var Chef for Landkadetkompagnet fra 1785 tl sn Død.») Der menes vstnok Marskalken, Gehemeraad Johan Bulow.

33 17 "1793; da jeg gk af for at gjøre Tjeneste ved Kronprndsens Regment som Fændrk. Nytaarsdagen da jeg første Gang bar det saa længe ønskede Feldttegn, var mg naturlgvs en sand Glædesdag. Pyntet og stram begav jeg mg paa Paraden, frseret af mn Søster Ångelque med Pudderpdsk og en mægtg Hoben Bukler Topéen, som var den Tds Mode, og tlbragte jeg da de første Dage meest med at lade mg see. Imdlertd vaagnede snart Lysten hos fremdeles at lære noget, eller rettere sagt Trang mg tl tl at fordøye det, som man Skolen havde proppet mg, vel følende, at det Udvortes kke forslog tl dermed at komme gjennem Verden. Jeg var derfor temmelg flttg og læste en hel Deel; men da dette skeete Flæng og uden al Plan, saa blev jeg desværre kke stort klogere. Imdlertd bldte jeg mg dog nd at være en gandske anden Karl end de fleste af mne Kammerater, og det er tl mndre Roes for dem end tl Ære for mg, at det vrkelg forholdt sg saaledes. Her bør jeg kke forbgaae at anmærke, at det ved mn Afgang fra Cadetterne blev mg tlbudet at gaae nd Artllere-Corpset; men at jeg, skjøndt jeg derved nød en særdeles Udmærkelse, og Artllere-Offceren besynderlg netop paa den Td var meget anseet fremfor 1 Land-Offceren, ) dog kke vlde modtage dette, og foretrak at tjene ved Kronprndsens (nuværende Kongens) Regment, hvor mn Morbroder, dengang Captan, nu Generalkrgskommssær de Klaumann var mn første Compagne-Chef. 2 ) Af mn Regmentschef blev jeg kke meget ldt, da jeg som ovenmeldt var noget ndbldsk, og, som de fleste unge Mennesker paa den Td, en vrg Demokrat. Desuden var han, Gud veed hvorfor, stedse mod de Offcerer, der havde været Cadet, og foreslog mg derfor tl at afleveres, dengang!) Her menes altsaa Infanter-Offcerer. 2) Kaptajn Frederk Wlhelm de Klaumann blev afskedget som Major 1806 og døde som Toldkasserer Nyborg og Generalkrgskommssær 1826, 71 Aar gammel.

34 18 Marneregmentet blev oprettet, hvlket mdlertd H. kke vlde K. H. Kronprnsen, der bar Naade for mg, ndvlge. Mn Fader var, medens jeg endnu var Underoffcer ved Cadetterne, bleven gvt med sn trede Kone, Frøken Schæfer 1 ) (hans anden Kone var en Frøken EUbrecht, som efter faa Aars Ægteskab døde af Tærng ) ) en Stfdatter af Generalnde Schmmelmann, der var en Søster tl Conferensraadnde Henrch, hvs Huus jeg paa denne Maade blev bekjendt, og havde hn Forbndelse mt senere Kjendskab tl hendes Datter, Baronesse Bolten, tl Følge. Mn Fader reste nemlg paa Sesson og tog mg ved denne Lelghed med tl Conferensraad Henrchs 3 ) Gods Sparresholm", hvor v opholdt os nogle Dage. Her lærte jeg da dette udmærkede Fruentmmer at kjende, og da hun fattede megen Godhed for mg, saa forvandlede sg mt Bekjendtskab snart tl nderlg Kjerlghed, skjøndt hun var 33 Aar gammel, og jeg kkun 19, og skøndt hun langt fra paa den Td var nogen Skjønhed; men hun havde en ualmndelg Dannelse, var fuld af Talenter og Ynde, og elskede mg gjen med den Inderlghed som en Moder sn Søn. Saaledes kaldte hun sg ogsaa stedse, skjøndt jeg vrkelg var hendes Elsker, og det var kke mn Skyld, at hun e blev mn Kone. Jeg ærede hende for meget tl formelgen at kunne fre tl hende; jeg ndsaa fuldkommen, hvor ldet passende dette Gvtermaal vlde være med Hensyn tl Forskjellen af vor Alder; men mt Hjerte hang saa fast ved ) Henrette Holten, født Schaffer, død 1799, var en Datter af Justtsraad, Byfoged paa St. Thomas Vlhelm Schaffer og Henrette Cathrne van Lexmond ( ), der 1775 blev gft anden Gang med Generalguvernør paa St. Thomas Henrch Ludvg Ernst Schmmelmann ( ).») Antonette Catharne Holten født v. Ellbrecht ( ) var en Datter af Kommandør Anthon Gnther v. Elbrecht 8 ) Konferensraad Johan Frederch Henrch, Drektør for den vestndske Handel døde 1808, 76 Aar gammel. Han købte Sparresholm 1789 og solgte det atter 1799 tl Baron Selby, af hvem han 1766 havde købt Rustenborg ved Lyngby. Han var gft med Brgtte v. Lexmond ( ) Søster tl ovenn. Generalnde Schmmelman og Datter af den hollandske Generalguvernør Kapkolonen van Lexmond.

35 19 hende, at det havde blot beroet paa hende at see mg som Ægtemand. 1) Mt nøye Kjendskab tl hende varede halvandet Aar, hvlken Tdspunkt jeg, naar undtages de Glæder jeg senere som Ægtemand og Fader lærte at kjende, bør ansee som den lykkelgste mt Lv. Jeg var deelt mellem mn Kjerlghed tl hende og de Bøger, som hun anmodede mg om at læse; th hun formanede mg stedse tl Fld, og jeg maatte nøye aflægge Regnskab tl hende over Anvendelsen af mn Td. En Følge af denne mn Kjerlghed var ogsaa Dyd med Hensyn tl Kjønnet, og jeg maa saaledes takke hende for meget; th det er unægtelgen det første Tdsrum, efter at Ynglngen vorder overladt tl sg selv, at Grundvolden lægges, paa hvlken han senere bygger st Lvs Vandel. Lykkelg den, som da træffer et forstandgt Fruentmmer, der med ømme Baand vl lede ham frem ad Veen. Denne Lykke har jeg nydt, og jeg har hende fornemmelgen at takke for de gode Egenskaber, som maatte fndes hos mg. At hun elskede mg høyt, troer jeg at være fuldkommen overbevst om; dog var det neppe hendes Hensgt at gvte sg med mg, hvorfor vort Forhold ogsaa stedse blev det, som fnder Sted mellem Moder og Søn, naar undtages de Kjærtegn, der ellers almndelgvs fnder Sted mellem tvende Personer af forskjellgt Kjøn, der elske hnanden. Deels var Forbndelsen med mg en Slags Mesallance, da jeg kkuns var Fændrk, og aldeles uformuende; deels havde hun et Parte Baghaanden med en Kammerjunker Hoppe 2 ), en ung og rg Mand, som paa den Td opholdt sg Udlandet, og med hvem hun vedlge) Baronesse Frederkke Sophe Bolten, født Henrch ( ) blev 1783 gft med den rge Baron Henrch Bolten ( ) hans trede Ægteskab og separeret Hun blev atter gft 1797 med den senere Stftamtmand paa Island Greve Frederk Chrstopher Trampe ( ).») Mulgvs Kammerjunker, senere Godsejer og Hofjægermester Frederk Hoppe ( ), der var Udlandet tl Om han var forlovet med en Frøken Kaas vdes kke, men han blev 1800 gft med Statsmnster J. E. Skeels Datter Mare Skeel.

36 20 holdt en venskabelg Brevvexlng; men denne Plan lykkedes kke, skjøndt hun uden Tvvl gjorde sg megen Umage for at vnde den unge Herres Kjerlghed efter hans Tlbagekomst. Conferensraadnde Henrch vlde have ham for en anden af Døttrene; Generalnde Schmmelmann spændte st Garn ud for hendes Datter, nuværende Baronesse Senft v. Plsack, *) og han var saaledes bestemt tl Bytte for Famlen; men Kortet vendte sg ved hans pludselge Forlovelse med Frøken Kaas. Imdlertd havde Kortet ogsaa vendt sg for mg; hun frygtede Sknsyge fra Hoppes Sde, og mn fortroelge Omgang med hende kunde saaledes kke længere vedblve. Dette angaves det mndste som Aarsagen; men jeg har dog Grund tl at troe, at hun tllge var bleven kjed af mg; th hendes Caracteer var saaledes, at hun sjælden bandt sg længe tl nogen Mand, og saavdt jeg veed, skal ngen kunne rose sg af en saa langvarg Forbndelse med hende som jeg. Hertl kom sagtens ogsaa en Slags Jalouse mod en Demoselle Turreten, der var Francase Henrchs Huus. Denne Følelse vaagnede sær ved den Omstændghed, at jeg eengang varmt toeg Jomfruens Parte paa Sparresholm Anlednng af en Dspyte mellem Baronessen og hende. Denne vakkre Pge havde st Værelse ved Sden af mt. Om Aftenen førend jeg gk tl Sengs, pleede jeg stundom at sdde og snakke med hende, medens hun krøllede st Haar. Den Aften Dspyten havde været, sad jeg saaledes hos hende, da v hørte Gangdøren aabnes, og en Person at begve sg nd paa mt Værelse. Nødgen vlde jeg lade mg fnde hendes Stue, og da denne var Stue-Etagen, sprang jeg ud af Vnduet, som vendte tl Haven, for at komme fra den anden Sde nd mt Sovekammer, men *) Preusssk Major og Gesandt Kbhvn. Baron Adam Frederch Senfft v. Plsach ( ) blev 1797 gft med Carolne Adelade Louse v. Schmmelmann ( ).

37 21 Havedøren var lukket, jeg maatte vende tlbage gjen, og atter krybe nd ad det samme Vndue, da Faren var forb; hvlken, efter hvad jeg senere fk at vde, var blnd Alarm, eftersom den vandrende Person hverken var meer eller mndre end en Tjener, som vlde hente mne Støvler. Hun rakte mg et Taknemmelghedskys ved mn Bortgang. Da Henrchs atter kom tl Byen, mærkede jeg denne Sknsyge tydelgere, skjøndt den snart bortfaldt af sg selv, ved Demoselle Turretens Forlovelse, og strax derpaa følgende Gftermaal. Kort Td efter lærte Baronesse Bolten den unge Grev Trampe l ) at kjende, som næppe var ældre end e J g> g blev han gvt med hende, meget mod hans Faders Vlle, som expres reste fra Fyen for at for- Efter at hndre dette Gvtermaal; men kom for sldg. hun havde havt tvende Sønner med ham, bleve de separerede fra hnanden; han gvtede sg snart gen; men hun forblev Enke tl sn Død, stedse hyldet af en eller anden, og skøndt hun var henved de Halvtreds, døde hun dog med en Elsker ved Sengen. Fred være med hendes Mnde! Hun var et sjældent Fruentmmer! Den 25de Aprl 1794 tog jeg Landmaaler-Examen og var samme Aar hele Sommeren og en Part af Høsten commanderet om Bord paa Orlogsskbet Mars", som førtes af Kammerherre Just Blle. 2 ) Da v aldrg var under Sel, blev Opholdet paa Skbet mg temmelg kjedsommelgt. Da jeg en Aften vlde stge Land ved Toldboden, faldt jeg Vandet, og kunde uden hastg Hjelp vel have sat Lvet tl; tl Lykke fk en Matros mg fat Pdsken, halede mg op og trakterede mg med det Bonmot: Han blev nok vaad, Herr Leutenant." Lgeledes var jeg ogsaa samme Aar en Slags Fare ved at gaae ombord med Barkassen fra Kalkbrænderet efter et Høstmaneuver, det meest ) Se Sde ) Kommandør, Kammerherre, Generaladjutant Just Blle ( ).

38 22 rasende Ver. Jeg, saavelsom de øvrge Land-Offcerer, der vare paa Skbet, nuværende Generalmajor 1 Vogt, ) beafskedget Generalmajor Holck 2 ) og Major Brenholm 9 ) levede venskabelg Forstaaelse med Søeoffcererne, noget, som tl den Td just kke var almndelgt; ja v gave endog et gjensdgt Afskeedsglde for hnanden. Dog havde v daglgen Controverser; men dsse gk ud paa Poltken, da Leutenant Mchael Blle, 4 ) en Mand af Gene og Kundskaber, havde forenet sg med mg som en erklæret Demokrat, og v to sædvanlgen maatte forsvare os mod de fleste andre, der vare, hvad man da meget urgtgen kaldte Arstocrater. Om Aftenen blev der ofte tømt en Bolle Puns tl Sang og Passar, hvor jeg naturlgvs var med. Imdlertd holdt jeg kke af at være længe oppe og forlod derfor almndelgvs Selskabet for at gaa tl Køys. Dette var kke de andre med, og de hentede mg en Aften fra Arkelet, bare mg Køyen nd Kahytten, sat mg mdt paa Bordet, og stemmede: Og dette skal være vor Sovers Skaal," hvortl eg replcerede: Og dette skal være Jer Narres Skaal." Jeg loe, hele Selskabet loe, og jeg blev atter transporteret tlbage. Mt Qvarteer Arkelet, hvor jeg tllgemed Baron Holck, 5 ) en særdeles smuk og elskværdg ung Mand, som de to yngste Offcerer, maatte Vel var tlbrnge Natten, var mg høyst ubehagelgt. der trukket Seldug omkrng os for at danne et eget Lukaf; men Dunsten af Mandskabet, der var pakket sammen som Sld, trængte dog nd tl os, og Luften var lgesom forpestet. Forgjæves spenderede jeg man) Kaptajn Kronprnsens Regment, senere Generalmajor Johan Mangelsen Vogt ( ), der 1807 kommanderede det uheldge Udfald den 20. August. *) Premerleutenant Martn Andreas Holck, der 1816 fk Afsked som Generalmajor og døde 1831, 77 Aar gammel.») Premerleutenant Kronprnsens Regment Andreas Brenholm ( ) Major. <) Premerleutenant Mchael Johannes Petronus Blle ( ) var fra 1793 Navgatonslærer ved Søkadetakademet. Han tog Afsked 1822 som Kommandør og tog ndtl 1838 Ansættelse Preussen som Navgatonsdrektør. *) Premerleutenant Baron Holger Rosenkrantz Holck, født 1775, der 1799 forsvandt med Fregatten Hvde Ørn", som var med Konvoj Mddelhavet.

39 23 gen Flaske Krusemynte-Vand denne Anlednng. Bemeldte Lukaf var kke større end at der kunde staae en Lazareth-Seng samme, og mn Køye dnglede over Kanonerne, saa at jeg en Nat faldt ud og stødte mg ret slemt. Mn Contubernal forgk flere Aar efter med Fregatten Hvdørnen" Mddelhavet. Af Messen havde jeg maanedlgen et ganske godt Udbytte, og da Inventaret solgtes, som skeede hos Commandørnde Blle, hvor Mchael Blle raabte op, og jeg slog tl med Ølhanen, bleve ogsaa nogle Rgsdaler mg tl Deel. Den 16. Januar 1795 blev jeg Sekond-Leutenant. Dette og de foregaaende Aarnger var jeg tldeels beskjæftget med at tegne Kort over Høstmaneuvrerne, der vel var et temmelg kjedsommelgt Arbede; men som blev forsødet derved, at jeg paa den Td var fre for al anden Tjeneste. Derfor gjorde jeg mg det ogsaa meget magelgt under Chrstansborg Slots Brand, og tlbragde, medens alle andre Mltare vare beskjæftgede, den største Deel af Natten spadserende med Baronesse Bolten og en Madame Qust, Vertnde det Huus, hvor Conferensraad Henrch boede. Henad Morgenstunden drak jeg Caffe hos denne Madame, og da Baronessen var gaaet et Øyeblk op paa st Værelse, det samme Manden, Murermester Qust, der var ved Brandvæsenet, kom hem, blev denne kke ldet forundret ved at see en ung fremmed Offceer sdde paa Sophaen hos hans Kone. Ved Byens Brand, Aaret derpaa, var jeg dermod stedse Vrksomhed. Jeg var just kommet af Vagt, Regmentet rykkede ud; jeg blev beordret at flytte endeel Foustager Krudt fra Boldthuusgaden tl Kasernerne, et Arbede, der var forbunden med megen Fare, og kom sden kke tl at hvle førend paa trede Dag; men da sov jeg ogsaa fra den ene Eftermddag Kl. 3 tl den anden Eftermddag Kl. 3, fulde 24 Tmer, uden at vaagne. Mn Fader begyndte at ældes, og Nærngssorger med flere ubehagelge Omstændgheder nødte ham tl

40 24 pludselgen at tage sn Afskeed og at forlade Byen. For kke at udsætte ham selv og mne fre dengang endnu ugvte Søstre for Mangel, maatte der tages saadan Forholdsregler, at Credtorerne e reent skulde udplyndre ham. Jeg flyttede derfor, hulpen af en Soldat ved Navn Marrevlle, der senere ernærede sg som fransk Sprogmester, de nødvendgste Sengeklæder og Huusgeraad om Natten fra Dronnngens Tvergade, hvor mn Fader boede, tl Kasernerne, og leede et Huus Frederksborg, som jeg meublerede med de saaledes udtagne Tng, efter Forveen at have ladet dem ved et pro formå Document thnglæse som anden Mands Eendom. Nu opgav mn Fader st Boe og tog øyeblkkelg fra København med mne fre Søstre; mn Stedmoder reste dermod tl Fyen hos en gammel Tante, hvor hun som Pge havde opholdt sg. Denne Separaton kostede ngen synderlg Overvndelse paa nogen af Sderne. Mn Fader havde ægtet hende for Pengenes Skyld, og hun var saa ganske taabelg, at det kunde være hende aldeles lgegyldg, hvor hun var. Sklsmssen havde samme Grund som Forenngen: paatrykkende Gjæld maatte afgjøres fornden mn Faders Afrese. Renterne af hendes Captal udgjorde 600 Rbdl. gode Penge aarlgen, som udbetaltes tl mn Fader. Dette var et betydelgt Tlstød for ham; men Gjelden skulde betales, og jeg ndledede derfor en Overeenskomst, hvorefter hendes Famle overtog denne, mod at hun atter flyttede tl sn Tante og mn Fader frafaldt Rentepengene. Hun døde snart efter; mn Fader arvede hende; han opgav atter st Boe, og Jøderne deelte anden Gang hans Kjortel. Snart efter hans Ankomst tl Frederksborg erholdt han kongelg Tlladelse tl at beboe et ldet Sted, henhørende tl Slottet, kaldet Badstuen, hvor han levede uden Omgang med nogen af Byens Indvaanere. Aarene fra 1795 tl Mdten af 1799 tlbragte jeg deels Kjøbenhavn, deels paa Opmaalng, saavel

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ # ->-V mm* UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ ^Xf» 11! MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJIIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

'^^M^^nå. M5^hi. ^^mti

'^^M^^nå. M5^hi. ^^mti '^^M^^nå. M5^h ^^mt r m^ MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPFkRIST. XXI EFTERLADTE OPTEGNELSER AF GENERALFISKAL PETER ULDALL DRONNING CAROLINE MATHILDES DEFENSOR GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

'.*' * ,'*# LA MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPFkJUST. XXIII MELLEM TO TIDSALDRE ERINDRINGER AF IDA JOHNSEN FØDT JESSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915 *r / V -^'...

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

^^^m #*!>.% -JT. * ^ DL Hf MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFkJ?IST. XXXI ERINDRINGER AF PASTORINDE PAULINE PETERSEN F. CLAUSEN FHV. KGL. SKUESPILLERINDE GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY Of ILLINOIS 917731 DNo /*7 OM CHICAGO AMERIKAS MEST AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN AF PETER DAAE ALB. CAMMERMEYERS FORLAG (Lars Swanstrom) KRISTIANIA.

Læs mere

UDCIVNEArJUL.CLAUSENOGKERJltST.

UDCIVNEArJUL.CLAUSENOGKERJltST. ','A # ^^ UDCIVNEArJUL.CLAUSENOGKERJltST. MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJ^IST. XXXIV AF RUD. BAY^ EFTERLADTE PAPIRER III MUSIKALSK REISE 1842-43 GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. 0 1925 2.AARGANG 2.HÆFTE FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. ,,Vølund Damptromlen Da første Sere,,Vølund Damptromler allerede blev solgt nden Fudførelsen, har v straks paabegyndt Fremstllngen

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST.

UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST. UDCIVNBAFJULnTS CLRUSBNoq:R FR^IST. r^-^fa AM. 1-%. MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENocPFrJRIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER II GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere

Mødet. Sektioner,blev. i Tømrerkroen. den. 15. oktober. Arbeidsfag

Mødet. Sektioner,blev. i Tømrerkroen. den. 15. oktober. Arbeidsfag Møt 15. oktober d WILLY VED Forløber Tømrerkro 1871 MARKVAD Socalmokret,»D Internonale Arbejng Danmark«, stftet på et mø Tømrerkro, Alga 27, d 15. oktober 1871. Ugeblat Socalst bragte nr. 15, lørdag d

Læs mere

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang

STJERNE. Nummer 12. December 1971. 120. Årgang STJERNE December 1971 120. Årgang Nummer 12 mange Salt Utah at manges hele Vstors baggrunden. Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF ÆLDSTE FRANKLIN D. RICHARDS assstent tl De tolvs Råd DEI STJERNE Organ for

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

der havde bevaret sil gode

der havde bevaret sil gode = 9 =_! = : =! = =r- = =1 å = = = : = E = 9= = Så for søren der røg synngen oyerlæderet på mn ene sko. Ja så er det bare om at komme afsted og få købt et par nye. Men hvor skal man dag tage hen. Ved gennemgang

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117 !s I J l Nr. 7 Jul 1968 * 117 lvet. I sn vort sjælen, DEN STJERNE Det nsprerende budskab AF DELBERT L. STAPLEY af De Tolvs Råd Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 Jul 1968-117. Årgang

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang Nummer tmnndcmsae l9 1 Jl MM) Jjl m Januar 1977 126. årgang 1 Nummer thzndansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Januar 1977 126. årgang 1 Det øverste Præsdentskab Spencer W.

Læs mere

D E! don. istjehw. ApH..,zs. 127^ årgang, Nummer 4

D E! don. istjehw. ApH..,zs. 127^ årgang, Nummer 4 ApH..,zs 127^ årgang, Nummer 4 D E! don STJEHW . Organ AprU978 for Jesu Krst Krke af 127. årgang Sdste Dages Hellge Nummer 4 Det øverste Præsdentskab: Spencer W. Kmball, N. Eldon Tanner, Maron G. Romney.

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11 Nummer DEV STJERNE November 1975 124. årgang 11 WElxdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE November 1975 124. årgang Nummer 11 Det første Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

C. No. 1. RESULTATERNE I JANUAR 1866. UDGIVNE AF CHRISTIANIA. FRA MAI 1868 TIL MAI 1869.

C. No. 1. RESULTATERNE I JANUAR 1866. UDGIVNE AF CHRISTIANIA. FRA MAI 1868 TIL MAI 1869. FOLKETÆLLING C. No.. RESULTATERNE AF I JANUAR. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI FRA MAI TIL MAI. Tl den kongelge norske Regjerngs Departement for det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi har ikke b*g for 70.000 jøder. Af Villtjdlmur Arn Vilhjdlmsson

Vi har ikke b*g for 70.000 jøder. Af Villtjdlmur Arn Vilhjdlmsson V har kke b*g for 70.000 jøder 4l Af Vlltjdlmur Arn Vlhjdlmsson $a nl lll:,:," Gåvor ":#^';'l'll" nortttng9 ' netr '" *1 ""' \. 1938 lød beskeden tl en ung østrgsk flygtnng fra en nazst dansk poltunform,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere