OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering"

Transkript

1 OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen etablerer pt. én indgang til arkitektur og standardisering (det nye OIO-katalog), som forventes i drift ultimo Samtidig ændres Navngivnings- og DesignReglerne for OIOXML, OIO-NDR, til en nyere version i efteråret Som en følge heraf vil nogle klassifikationer og begreber ændres/udfases, hvilket vil have konsekvenser for denne vejledning. Den til enhver tid gældende vejledning vil være at finde på IT- og Telestyrelsens hjemmeside på IT- og Telestyrelsen Datastandardiseringskontoret Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Baggrund 2.1 Datastandardisering Standardisering af data tjener en række formål, hvoraf særligt to skal fremhæves i denne sammenhæng: Standardisering kan hjælpe forretningen med at definere sine begreber, således at alle aktører får en fælles opfattelse af, hvordan et bestemt begreb skal forstås. Det er vigtigt, når mange aktører skal modellere komplekse begreber i en fælles lovgivning. Standardisering kan lette udveksling af data, fordi systematisk udveksling af data involverer to systemer, der skal forstå det samme ved de konkrete data for, at dataudvekslingen er succesfuld. Standardisering skal altid tage udgangspunkt i forretningens behov, og god standardisering vil ofte føre til en mere effektiv opgaveløsning. Standardisering kan herudover bidrage til at øge konkurrencen mellem IT-leverandører, bl.a. fordi standardisering gør forretningen mindre afhængig af en bestemt leverandør. Med en god, formaliseret forståelse af processer og begreber er det en forholdsvis enkel teknisk øvelse at standardisere syntaks og semantik for begreberne typisk ved hjælp af datakommunikationssproget XML (extensible Mark-up Language). Sagsbehandler Per de Place Bjørn Telefon Telefax E-post 2.2 Beslutningen og aftalen om åbne standarder Den 2. juni 2006 vedtog Folketinget folketingsbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Folketingsbeslutningen pålægger

2 regeringen at sikre det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, der er baseret på åbne standarder. Et flertal af partierne har lagt til grund, at anvendelsen af åbne, obligatoriske standarder ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige. Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i oktober 2007 en aftale om anvendelsen af obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige. Aftalen indebærer, at samtlige offentlige myndigheder fra 1. januar 2008 skal anvende syv sæt af åbne standarder i nye IT-løsninger. De offentlige myndigheder skal således sikre sig, at fremtidige IT-løsninger overholder de obligatoriske, åbne standarder. En af disse standarder er OIOXML, som skal anvendes ved dataudveksling mellem offentlige myndigheder. De første spæde erfaringer med OIOXML som åben, obligatorisk standard har vist, at der er et behov for en uddybende vejledning for OIOXML som supplement til den generelle vejledning, som findes på IT- og Telestyrelsen har derfor udarbejdet denne vejledning, som er vedtaget i OIO-komitéen den 16. april OIOXML som obligatorisk standard 3.1 Hvornår skal myndighederne anvende OIOXML? Kravet om at anvende OIOXML gælder, når der foregår regelmæssig og systematisk udveksling af data fra eller til en myndighed. Eksempelvis når en styrelse stiller krav om regelmæssige indberetninger fra kommunale myndigheder. Kravet indebærer, at data skal udveksles i OIOXML og forudsætter, at dataudvekslingen (snitfladen) er OIOXML. Der er derimod ikke krav om, at ITleverandører anvender OIOXML udover til selve dataudvekslingen. Myndighederne opfylder kravet om OIOXML ved at stille krav til deres ITleverandører om, at fremtidige systemer skal udveksle data i OIOXML. 3.2 Følg eller forklar For anvendelsen af obligatoriske, åbne standarder gælder det, at den enkelte myndighed ved eventuelle merudgifter eller andre uhensigtsmæssigheder, herunder i forhold til den pågældende myndigheds IT-sikkerhedsmæssige hensyn, kan undlade at anvende de obligatoriske standarder. Aftalen indeholder derfor et såkaldt følg eller forklar (comply or explain)- princip; dvs., at det er obligatorisk at anvende standarderne, medmindre der er tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Myndigheden kan fravige princippet om anvendelse af åbne standarder, hvis det indebærer, at myndigheden skal anskaffe en løsning, der: er væsentligt dyrere, svækker sikkerhedsniveauet, medfører væsentlig funktionel forringelse, der er direkte forårsaget af, at den er baseret på de obligatoriske, åbne standarder, øger implementeringstiden markant, 2

3 medfører konflikt med standarder, der på grund af internationale forpligtelser er gældende inden for enkeltområder. Hvis myndigheder fraviger princippet om anvendelse af åbne standarder, og den tekniske anskaffelses samlede omkostninger ville overstige EU s udbudsgrænse, skal pågældende myndighed offentliggøre deres undtagelsesbestemmelse. Dette kan se ved: at myndigheden sender begrundelserne til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med underskrivelse af kontrakten, hvorefter IT- og Telestyrelsen offentliggør begrundelserne, at offentliggøre begrundelserne på myndighedens egen hjemmeside eller at offentliggøre begrundelserne i forbindelse med regnskabsaflæggelse Hvis de samlede omkostninger for en IT-løsning ligger under udbudsgrænsen, er myndigheden ikke forpligtet til at offentliggøre sin begrundelse for at fravige standarderne men myndighederne opfordres til at gøre det. Hvis IT-løsningen er omfattet af Statsministeriets sikkerhedscirkulære, gælder der ingen krav om offentliggørelse. 4 At anvende OIOXML 4.1 Hvad vil det sige at anvende OIOXML? Kravet om anvendelse af OIOXML overholdes ved at udforme standardiserede begreber og egentlige datastandarder i overensstemmelse med de til enhver tid gældende Navngivnings- og DesignRegler (NDR) for OIOXML. I øjeblikket (april 2008) anvendes OIO-NDR 3.1.rev.2. Gældende version af OIO-NDR vil altid være at finde på Yderligere skal standarderne være godkendte gennem sagsbehandling i OIOsekretariatet, og være påhæftet godkendelsesmærke. 4.2 Standarden OIOXML I det fællesoffentlige standardiseringsarbejde anvendes standarden OIOXML til beskrivelse og modellering af datakommunikation mellem IT-systemer i form af OIO-datastandarder (eller kort: datastandarder). OIOXML er en dialekt af sproget XML. XML anbefales som standard af organisationen The World Wide Web Consortium (www.w3c.org). NDR definerer den grammatik, som gør OIOXML til en særlig dialekt Syntaks og semantik OIOXML-datastandarder består af: en syntaksdefinition, som er udtrykt som et OIOXML-skema, en semantikdefinition, som beskrives i en metadata-fil, og er knyttet til hvert OIOXML-skema, 3

4 en overordnet beskrivelse af OIOXML-skemaernes anvendelse og funktion, som knyttes til indleveringen (ansøgningen) af OIOXML-skemaer til godkendelse Grundklasser og genbrugsklasser Datastandarder kan godkendes i en af grundklasserne NDR-klassen eller Adoptionsklassen. Derudover kan datastandarden godkendes som en områdespecifik datastandard (Domæneklassen) og som en fællesoffentlig datastandard (Kernekomponentklassen): NDR-klassen er beregnet til datastandarder, der overholder NDR i forhold til tekniske krav omkring navngivning og design. De er ledsaget af en dækkende semantikdefinition, som beskriver datastandardens relation med tilgrænsende datastandarder samt datastandardens anvendelse i den sammenhæng, datastandarden er udviklet i. Datastandarden skal stilles frit til rådighed på InfoStrukturBasen (ISB en) 1. NDR specificerer, at datastandarder i NDR-klassen BØR genbruges. Aftalen om åbne obligatoriske standarder forpligter således ikke myndighederne til at anvende dem, men myndighederne skal forholde sig til allerede eksisterende datastandarder og må ikke skabe deciderede dubletter af allerede eksisterende datastandarder. Adoptionsklassen er beregnet til internationalt adopterede datastandarder og gennemgås ikke her, da de ikke er underlagt OIO-NDR, men opbygges efter retningslinier, der er internationalt fastlagt. Områdespecifikke datastandarder (Domæneklassen) er beregnet til datastandarder for de mest centrale og mest genbrugte forretningsobjekter inden for et domæne eller et sammenhængende forretningsområde. Kun myndigheder inden for det pågældende domæne/forretningsområde kan anmelde områdespecifikke datastandarder for det domæne/område. Områdespecifikke datastandarder skal i øvrigt overholde de samme krav som datastandarder i NDR-klassen, dvs. at de også skal overholde NDR. Områdespecifikke datastandarder SKAL genbruges inden for domænet/forretningsområdet. Aftalen om åbne obligatoriske standarder forpligter myndighederne til at anvende dem, hvis dataudvekslingen i forvejen er omfattet af aftalen. Fællesoffentlige datastandarder (Kerneklassen) (også kaldet kernekomponenter) er beregnet til datastandarder for de mest centrale forretnings- 1 IT- og Telestyrelsen udvikler p.t. én indgang til arkitektur og standarder i form af det nye OIO-katalog. Det nye OIO-katalog afløser fra 1/ bl.a. den eksisterende InfoStrukturBase og det gamle OIO-katalog. Desuden indarbejdes et katalog over webservices, metadata for registre og arkitekturkrav. Læs mere på 4

5 objekter i den offentlige forvaltning, f.eks. personnummer (CPR), adresse og navn, som bliver udvekslet på tværs af mange forretningsområder. Kernekomponenter skal ligeledes overholde OIO-NDR. Aftalen om åbne obligatoriske standarder forpligter myndighederne til at anvende dem, hvis dataudvekslingen i forvejen er omfattet af aftalen. 4.3 Resumé Dette vil sige, at når der standardiseres i et domæne/forretningsområde, skal alle relevante kernekomponenter og samtlige relevante områdespecifikke datastandarder anvendes. Desuden bør alle relevante NDR-datastandarder anvendes, hvis NDR-datastandarderne opfylder det forretningsmæssige behov. Fremtidens begreber i datastandardisering: IT- og Telestyrelsen forventer, at næste version af Navngivnings- og Designreglerne (NDR) vil fastlægge to niveauer for datastandardisering: 1. Datastandarder, som er standarder for et bestemt område. Enten hele den offentlige sektor svarende til det, der i dag kaldes kernekomponenter eller et specifikt område svarende til det, der i dag kaldes områdespecifikke standarder (domæneklassen). 2. Datadefinitioner, som ikke er standarder, men kan tjene som inspiration for egentlig standardisering, og som kan anvendes af specifikke IT-løsninger. Både datastandarder og datadefinitioner skal overholde den til enhver tid gældende OIO-NDR. Datastandarder skal desuden have været igennem en OIOhøringsproces. Næste version af NDR vil desuden specificere, at datadefinitioner og datastandarder består både af en semantikdefinition og en syntaksdefinition. Kernekomponenter erstattes af datastandarder med gyldighed for hele den offentlige sektor. Områdespecifikke datastandarder erstattes af datastandarder med gyldighed for en del af den offentlige sektor. Standarder i NDR-klassen erstattes af datadefinitioner. Med disse ændringer bliver det tydeligt, at offentlige myndigheder altid skal overholde alle relevante datastandarder, mens datadefinitioner alene tjener til inspiration. 5 Governance for OIOXML og OIO-samarbejdet Det fællesoffentlige standardiseringsarbejde, OIO-standardisering (OIO = Offentlig Information On-line), er forankret i en tobenet organisatorisk struktur, som omfatter både det politisk/besluttende og det teknisk/udførende aspekt af standardisering og IT-arkitektur. 5

6 5.1 STS og domænebestyrelser Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) kan nedsætte domænebestyrelser inden for udvalgte domæner (velafgrænsede offentlige forretningsområder). Den fællesoffentlige referencemodel, FORM, giver et overblik over domæner og deres indbyrdes afgrænsning. Se dellen_form/ Domænebestyrelserne skal prioritere og koordinere digitaliseringen inden for domænet. Domænebestyrelserne skal også sikre den overordnede koordinering af standardiseringsarbejdet i den offentlige sektor inden for domænerne. Domænebestyrelser kan vælge at etablere OIO-udvalg eller bestille standardiserings- og arkitektur opgaver hos allerede eksisterende udvalg. 5.2 KIU og OIO-komitéen Det Koordinerende Informationsudvalg (KIU) har nedsat OIO-komitéen for ITarkitektur og standardisering (OIO-komitéen). OIO-komitéen afløser ITarkitekturkomitéen og Datastandardiseringskomitéen og har ansvaret for de fagspecifikke beslutninger i forhold til standardiserings- og arkitekturarbejdet. Ligesom domænebestyrelserne kan OIO-komitéen foreslå oprettelse af OIOudvalg navnlig på områder, hvor en domænebestyrelse ikke findes. OIOkomitéen vedligeholder og godkender ændringer i navngivnings- og designreglerne for OIOXML (NDR). 5.3 OIO-udvalg OIO-udvalg (tidligere: sektorstandardiseringsudvalg) oprettes af organisationerne inden for et domæne/et forretningsområde og arbejder praktisk med standardisering og IT-arkitektur. Udvalget referer til OIO-komitéen i forhold til beslutninger af teknisk/it-faglig karakter og til bestyrelsen/de myndigheder, der har nedsat udvalget, i organisatoriske og faglige spørgsmål. Et OIO-udvalg vil typisk have et eller flere standardiseringsprojekter tilknyttet. 6 Standardiseringsprocessen 6.1 OIO-udvalget udvikler og vedtager standarder De enkelte myndigheder har ansvaret for at standardisere. Det er således myndighedernes ansvar at definere sine begreber og at udarbejde og vedligeholde datastandarder. Standardiseringen kan være koordineret af en domænebestyrelse og udføres ideelt i regi af et OIO-udvalg. Domænebestyrelsen eller OIO-udvalget tager ejerskab til datastandarderne og sikrer, at de dækker forretningsbehovet i forretningsområdet/domænet. I fraværet af OIO-udvalg eller domænebestyrelser kan de enkelte myndigheder tage ansvar for de indleverede datastandarder. Da domænebestyrelser er tænkt som kortlivede, og da OIO-udvalg også kan opløses, skal det sikres, at ejerskabet kan falde tilbage på en organisation med en mere blivende karakter 6

7 gerne en myndighed. I praksis gøres det ved at lade en myndighed være indleverende part på vegne af det standardiserende organ. Domænebestyrelsen/OIO-udvalget/myndigheden ejer datastandarderne 2. Det vil sige, at de godkender datastandarderne og træffer beslutning om, hvilket område inden for domænet 3, de gælder for. Omkostninger og fordele ved at udarbejde en datastandard indgår som en del af den samlede business case for det relevante digitaliseringsprojekt. 6.2 Datastandarderne behandles i OIO-sekretariatet OIO-processen skal understøtte og facilitere datastandardiseringsarbejdet i OIOudvalg og hos myndigheder. Det sker gennem vejledning og sagsbehandling i OIO-sekretariatet og ved at OIO-sekretariatet stiller redskaber til rådighed fx den nuværende InfoStrukturBase (ISB en) og det kommende nye OIO-katalog. OIO-sekretariatet er placeret i IT- og Telestyrelsen. Sagsbehandling består af en række adskilte trin: IT-faglig vurdering OIO-sekretariatet sagsbehandler de indleverede standarder. Sekretariatet foretager en teknisk validering af OIOXML-skemaer og semantikdefinitioner og sikrer, at datastandarderne overholder OIO-NDR. Sekretariatet sikrer også, at indholdet af standarderne og det område, de gælder for, er klart beskrevet. Dvs., at IT- og Telestyrelsen sikrer, at datastandarderne teknisk set er i orden begreberne er veldefinerede deres kontekst er beskrevet Det er den afleverende domænebestyrelse/oio-udvalges ansvar, at begreberne er i overensstemmelse med forretningens behov Genbrugsvurdering OIO-sekretariatet vurderer, om de indleverede datastandarder i tilstrækkeligt omfang gør brug af tidligere udviklede datastandarder. NDR specificerer, at hvis et forretningsobjekt allerede er modelleret som OIOXML, skal denne datastandard indgå i fremtidig modellering, hvis datastandarden er relevant for det pågældende område. Det er den part, som indleverer en ny standard, der vurderer, om en eventuelt eksisterende standard er relevant. 2 Kernekomponenter ejes af det fællesoffentlige standardiseringsprojekt/oio-komitéen, og varetages typisk af den relevante myndighed 3 Området specificeres ud fra den fællesoffentlige referencemodel, FORM. 7

8 Godkendes en ny standard, der omhandler samme område som en allerede eksisterende, vil den oprindelige standard blive mærket som forældet. Hermed sikres det, at der aldrig eksisterer konfliktende definitioner af samme begreb på et område Afgrænsning af det område, datastandarden gælder for OIO-sekretariatet undersøger afgrænsningen af datastandardens virkningsområde i forhold til tilgrænsende domæner/forretningsområder for at forhindre eventuelt overlap mellem datastandarder. 6.3 Høring og godkendelse Datastandarder, som alene ønskes optaget i NDR-klassen, dvs. ikke som områdespecifikke standarder (domænestandarder) eller kernekomponenter, godkendes af OIO-sekretariatet. Hvis en standard skal optages som områdespecifik datastandard eller kernekomponent, bringes den efter teknisk vurdering, genbrugsvurdering og afgrænsningsvurdering i offentlig høring. Når høringssvarene er tilfredsstillende indarbejdet, godkendes datastandarderne af OIO-komitéen. Herved sikrer OIO-sekretariatet den formelle validitet af datastandarden. 6.4 Resumé På punktform kan standardiseringsprocessen beskrives således: Et behov for standardisering opstår En organisation (typisk et OIO-udvalg) dannes til at varetage begrebsafklaring og standardisering Organisationen afsøger muligheden for at bruge internationale datastandarder og undersøger, om eksisterende danske datastandarder dækker behovet Omkostninger og fordele ved standardisering indgår i den samlede business case for det relevante digitaliseringsprojekt Organisationen laver begrebsafklaring og baserer datastandarder på de afklarede forretningsbegreber De standardiserede begreber godkendes som datastandarder af det organ, der har ansvaret for standardiseringen i domænet eller forretningsområdet et OIO-udvalg, en domænebestyrelse eller en myndighed OIOXML skemaerne indleveres til OIO-sekretariatet med henblik på optagelse i de relevante OIO-klasser for datastandarder OIO-sekretariatets sagsbehandling tilgodeser, at den indleverede OIOXML: o o o beskriver syntaks og semantik for de standardiserede begreber i overensstemmelse med de gældende regler er i overensstemmelse med anden standardisering på området gennemgår en tværoffentlig høringsproces 8

9 Efter gennemført sagsbehandling kan OIO-komiteen ophøje datastandarderne til OIO-datastandard i en af standardklasserne. Det er stadig den part, der indleverende datastandarden, som er datastandardens ejer og som vedligeholder den i forhold til forandring i forretningsområdet 7 Eksempler I det følgende beskrives nogle mulige brugssituationer for en myndighed/et OIOudvalg, som udveksler data med andre myndigheder eller private virksomheder, som anvender OIOXML til at definere sine forretningsbegreber. Følg og forklar princippet gælder for alle fem eksempler, jf. afsnit Eksempel 1: Usystematisk dataudveksling En styrelse sender med ujævne intervaller data til forskellige interessenter i forbindelse med ministerbetjening, aktindsigtssager eller borgerhenvendelser. Denne dataudveksling er ikke omfattet af OIOXML som åben, obligatorisk standard. Det kan dog sagtens være hensigtsmæssigt for parterne at standardisere begreberne. Både for at have styr på forretningen og for at være forberedt på en dataudveksling. Denne standardisering kan med fordel bruge OIOXML til at definere begreberne, fordi OIOXML er det fællesoffentlige redskab netop til dette. Men selve dataudvekslingen er altså ikke omfattet af OIOXML som åben, obligatorisk standard. 7.2 Eksempel 2: Systematisk dataudveksling En myndighed modtager regelmæssigt store mængder data fra andre myndigheder. Dataudvekslingen er omfattet af OIOXML som åben standard. Så længe dataudvekslingen foregår ved hjælp af eksisterende IT-løsninger, behøver myndigheden intet at foretage sig. I forbindelse med udvikling af nye løsning, nyindkøb af IT til en eksisterende løsning eller genforhandling af en eksisterende kontrakt - skal dataudveksling foregå som OIOXML. Det anbefales, at myndigheden standardiserer sine begreber og den relevante dataudveksling (snitflade) og anmelder dem som områdespecifikke datastandarder (domæneklassen). Hvis myndigheden mener, at standardiseringen kun omfatter en del af domænet, og at denne del ikke klart kan afgrænses fra resten af domænet, kan datastandarderne anmeldes i NDR-klasssen. Eksempelvis hvis datastandarden kun gælder én IT-løsning og en større standardisering af hele domænet forestår. 7.3 Eksempel 3: Ikke-godkendte skemaer og databeskrivelser En leverandør har uploadet et antal XML-skemaer og et antal systematiske beskrivelser af data til ISB en. XML-skemaerne og databeskrivelserne er ikke god- 9

10 kendt som OIOXML. Et OIO-udvalg ønsker at standardisere begreber, som overlapper med det uploadede. OIO-udvalget bør bruge de eksisterende XML-skemaer og databeskrivelserne som inspiration til at udarbejde standarderne. OIO-udvalget er ikke bundet af materialet. 7.4 Eksempel 4: Godkendte OIOXML-skemaer i NDR-klassen Et OIO-udvalg finder, at der allerede eksisterer OIOXML-skemaer i NDRklassen med gyldighed for udvalgets forretningsområde. OIO-udvalget skal forholde sig til de eksisterende skemaer og definitioner. Hvis definitionerne er fuldt dækkende, skal de indarbejdes i udvalgets modellering. Hvis de eksisterende skemaer og definitioner ikke modsvarer forretningsbehovet, skal OIO-udvalget beskrive dette, når de afleverer de nye OIOXML standarder til godkendelse. Hvis de nye datastandarder erstatter hidtidige datastandarder, vil de hidtidige blive opmærket som forældede. 7.5 Eksempel 5: Forretningsafklaring uden dataudveksling Et OIO-udvalg ønsker at definere vigtige forretningsbegreber for at sikre, at aktører inden for domænet får en fælles forståelse af begreberne. OIO-udvalget og de relevante myndigheder kan vælge at forpligte hinanden på, at alle i domænet skal implementere en bestemt datastandard for et forretningsbegreb. Dette ligger uden for OIOXML som åben, obligatorisk standard. OIO-udvalget kan anvende OIOXML til at definere begreberne. Der findes nu to muligheder for at anmelde datastandarderne: 1. OIO-udvalget anmelder datastandarderne til InfoStrukturBasen (ISB en) som områdespecifikke datastandarder (Domæneklassen) og beskriver i dokumentationen, hvilket gyldighedsområde datastandarderne har. Foregår der systematisk udveksling af data i domænet, og er betingelserne i eksempel 2 opfyldt, skal datastandarderne anvendes. 2. OIO-udvalget anmelder datastandarderne til ISB en i NDR-klassen og beskriver i dokumentationen, hvilket gyldighedsområde datastandarderne har. Foregår der systematisk udveksling af data i domænet, og er betingelserne i eksempel 2 opfyldt, skal datastandarderne anvendes, hvis de opfylder de forretningsmæssige behov. 10

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010

Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Referat af 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 21.09.2010 Referat 9. møde i OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet den 21. september 2010 Mødested:, Holsteinsgade 63, 2100 Kbh. Ø, kl.

Læs mere

IT- og Telestyrelsen Februar 2007

IT- og Telestyrelsen Februar 2007 OIO-datastandardisering OIO-datastandardisering i sektorerne IT- og Telestyrelsen Februar 2007 Indhold Om denne publikation 5 Introduktion 7 Formål med denne publikation 7 Baggrund 7 Arbejdsmodellen for

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen:

Disse tre overordnede principper er udmøntet i følgende seks hovedprincipper for transitionsaftalen: Beskrivelse af Transitionsaftale for kommunernes kritiske it-løsninger ved salg af KMD I forbindelse med overdragelsen af aktiemajoriteten i KMD skal køberen af KMD tiltræde en aftale mellem KL og KMD

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Overordnede principper og best practice

Overordnede principper og best practice Overordnede principper og best practice Version 1.0, april 2009 Fællesoffentlige it-arkitekturkrav Fællesoffentlige it-arkitekturkrav Overordnede principper og best practice Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í=

lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= lfljâçãáí Éå=Ó=oÉÑÉê~í= Referat, OIO-komitéens møde den 23. april 2010 = oéñéê~íi= lfljhçãáí Éåë=NOK=ã ÇÉ= ÇK=OPK=~éêáä=OMNM= Mødet afholdtes d.23. april fra kl. 13 til 15:30 i Direktionens mødelokale,

Læs mere

Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor

Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor > Serviceorienteret arkitektur - Hvad og hvorfor IT- & Telestyrelsen November 2006 Indhold > Forord 6 1. Indledning 7 1.1 Formål og baggrund 7 1.2 Målgruppe 8 1.3 Pjecens struktur 8 Del 1 - SOA i den offentlige

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU)

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Foranalyse Projekt: PDM-kerne Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Projektdeltagere: 1. Indledning og baggrund Mogens Sandfær (MS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørgen

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune

Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune Connecting Business & Technology Devoteam Fischer & Lorenz A/S 2004 Dette dokument er udarbejdet for af Devoteam Fischer & Lorenz A/S. har

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

Referat, OIO-komitéens 6. møde, den 6. marts 2009. Til stede: Dagsorden

Referat, OIO-komitéens 6. møde, den 6. marts 2009. Til stede: Dagsorden Referat, OIO-komitéens møde den 6. marts 2009 Referat, OIO-komitéens 6. møde, den 6. marts 2009 Mødet afholdtes d. 6. marts 2009 fra kl. 13 15 i Direktionens mødelokale, 4 sal, ITog Telestyrelsen, Holsteinsgade

Læs mere

Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor

Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Rambøll Management af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007 af anvendelse af obligatoriske,

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 3 B.1.1. HENVISNINGER... 3 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE SIKKER E-POSTLØSNING... 3 B.1.3.

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Sådan udstiller du dine data

Sådan udstiller du dine data Sådan udstiller du dine data Teknisk vejledning til at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, august 2010 > Sådan udstiller du dine data Teknisk vejledning til at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

FESD standardisering Udveksling Version 1.0

FESD standardisering Udveksling Version 1.0 FESD standardisering Udveksling Version 1.0 Kolofon: FESD standardisering. Udveksling Version 1.0 FESD udvekslingspakke Udarbejdet af IT- og Telestyrelsen, IT-strategisk kontor, FESD standardiseringsgruppen

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

STRATEGI FOR DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 2007-2010 MOD BEDRE DIGITAL SERVICE, ØGET EFFEKTIVISERING OG STÆRKERE SAMARBEJDE

STRATEGI FOR DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 2007-2010 MOD BEDRE DIGITAL SERVICE, ØGET EFFEKTIVISERING OG STÆRKERE SAMARBEJDE STRATEGI FOR DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 2007-2010 MOD BEDRE DIGITAL SERVICE, ØGET EFFEKTIVISERING OG STÆRKERE SAMARBEJDE Regeringen, KL og Danske Regioner Juni 2007 Strategi for digitalisering

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus 4. oktober 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y DEVOTEAM i Danmark og i Europa 2 Devoteam

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.

Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1. > Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.0 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 Publikationen udleveres

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 4 B.1.1. HENVISNINGER... 4 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE

Læs mere

Den offentlige sektors brug af it 2010

Den offentlige sektors brug af it 2010 Den offentlige sektors brug af it 21 Den offentlige sektors brug af it 21 Udgivet af Danmarks Statistik 7. marts 211 som e-publ ISBN 978-87-51-1924-1 ISSN 193-6485 Pdf-udgaven kan hentes gratis på Danmarks

Læs mere

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge.

It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. It-løsning til administration og udbetaling af Barseldagpenge. Resumé markedsdialog (november 2013 til januar 2014). Dette notat indeholder en anonymiseret sammenfatning af de væsentligste kommentarer

Læs mere

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive)

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive) Agenda Indledning og velkomst Tilgængelighed på SharePoint for internet, introduktion Bedre borgerkommunikation.

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere