Delvis indbetaling af selskabskapitalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delvis indbetaling af selskabskapitalen"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 02/2013 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Delvis indbetaling af selskabskapitalen Corporate Fokus: Honorering af fondsbestyrelsesmedlemmer Ny konkurrenceretlig artikelserie: Seks års fængsel for kartelaftaler Nye anbefalinger for god selskabsledelse Beskyt dit varemærke nu før andre registrerer det under et af de nye top level-domæner

2 Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør Indholdsfortegnelse Kære læser På det politiske plan har starten af året budt på stor aktivitet. En ellers presset regering har med et bredt politisk flertal indgået en aftale om en vækstplan. Aftalen indeholder tiltag, der skal sikre ekstra arbejdspladser i 2020 bl.a. gennem en sænkning af selskabsskatten, afgiftslettelser og øgede finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Aftalen finansieres for en vis dels vedkommende af en kontanthjælpsreform, en SU-reform og ved regulering af offentlige lønninger. Reformer, der modtages på meget forskellig vis blandt partierne i Folketinget. Det bliver spændende at følge med i den kommende tids politiske aftaler og lovforslag. Foreløbig er Folketingets sommerferie udsat, så på det regulatoriske plan ser forsommeren ud til at blive intens. På det energiretlige område ser vi i Horten med spænding frem til den kommende 7. udbudsrunde til efterforsknings- og produktions tilladelser for olie og gas i Nordsøen. Interessen fra flere internationale olieproducenter skulle, målt på antallet af deltagere på det introducerende møde, være stor. Corporate Newsletter udgives af: Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup, København Tlf: Fax: Mail: info@horten.dk Web: Hen over sommeren 2013 ventes Kommissionens forslag om sikkerhed ved offshore olie- og gasaktiviteter at blive vedtaget. Forslaget skal sikre, at ulykker, som den, der ramte boreplatformen Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf i 2010, ikke skal ramme platforme i europæiske farvande. Direktivforslaget ventes ikke at medføre store ændringer i den danske regulering af offshoresikkerhed, men et serviceeftersyn af lovgivningen skal sørge for de fornødne tilpasninger. Det bliver desuden spændende at se nærmere på eftersynet af elforsyningsreguleringen, når forslaget om den fremtidige forsyningspligtregulering bliver offentliggjort senere på måneden. I denne udgave af Horten Corporate Newsletter tager vi hul på en konkurrenceretlig artikelserie, hvor vi vil gå i dybden med udvalgte emner inden for konkurrenceretten. I denne udgave kan du læse om fængselsstraf og andre strafferetlige aspekter af den seneste ændring af konkurrenceloven, som trådte i kraft den 1. marts Rigtig god læselyst! Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, shs@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 10. juni Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X Side 4 Corporate Fokus: Honorering af fondsbestyrelsesmedlemmer Erhvervsfondsudvalget foreslår mere åbenhed om ledelsens vederlæggelse i erhvervsdrivende fonde. Side 6 Seks års fængsel for kartelaftaler Vi ser nærmere på de strafferetlige sanktioner, som fulgte med ændringen af konkurrenceloven. Side 8 Evaluering af selskabsloven Den 16. maj 2013 blev en række ændringer til selskabsloven vedtaget. Lovændringerne indeholder en række materielle ændringer samt sproglige præciseringer. Side 10 Nye anbefalinger for god selskabsledelse De nye anbefalinger for god selskabsledelse har bl.a. fokus på selskabernes værdiskabelse, bestyrelsens selvevaluering, bestyrelsens involvering i selskabernes udvikling samt aktivt ejerskab. Side 11 Delvis indbetaling af selskabskapitalen Folketinget vedtog den 16. maj 2013 en ændring af selskabsloven, der giver øget adgang til alene at indbetale selskabskapitalen delvist. Side 12 Erhvervsobligationer - som alternativ finansieringskilde Vækstplanen fra april 2013 indeholder forslag til en række tiltag i relation til fremskaffelse af kapital til erhvervslivet. Erhvervsobligationer er ét af dem. Side 13 Beskyt dine varemærkerettigheder, når du sælger til tredjelande Hvad sker der med varemærkerettighederne, når varemærker parallelimporteres? Side 14 Beskyt dit varemærke nu Hvad vil du sige til, at andre bruger dit varemærke som domænenavn? Husk at undersøge mulighederne for at sikre dit varemærke. Side 16 Hvad er den nye EU-Patentdomstol for en størrelse? Det bliver snart muligt at få udstedt ét enkelt patent, der dækker (næsten) hele EU og at håndhæve patentet på én gang for krænkelser i flere lande. Side 17 Nye regler for behandling af voldgiftssager Vi ser nærmere på de væsentligste ændringer ved indgåelse af voldgiftsaftaler og ved førelsen af voldgiftssager. Side 18 Nyt på persondataområdet brugen af apps Brugen af apps på mobiltelefoner og tablets rejser en række persondataretlige problemstillinger, som de færreste, der arbejder med apps, tager højde for. Side 19 EU-Domstolen om handicapbegrebet og 120-dages reglen EU-Domstolen har fastslået, at arbejdsgiver har pligt til at tilbyde nedsat tid til handicappede medarbejdere og at fravær pga. manglende tilpasninger ikke må medregnes i 120-dages reglen. Side 20 Funktionærlovens 2 a Er medarbejdere, der ikke umiddelbart ved fratrædelse forlader arbejdsmarkedet, berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens 2 a? Side 21 Skærpet forfølgelse af strafbare forhold i konkursboer Anklagemyndigheden har opprioriteret forfølgelse af mulige strafbare forhold i konkursboer på grundlag af kurators meddelelse bl.a. i relation til manglende eller misvisende bogføring og lignende. Side 22 Nye regler om konkurskarantæne Nye regler giver mulighed for at pålægge ledelsen i konkursramte virksomheder konkurskarantæne. SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/leder SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/indholdsfortegnelse

3 Jim Øksnebjerg Torsten Hoffmeyer CORPORATE FOKUS vægt ved vurderingen af, om vederlaget for bestyrelsesarbejdet må anes for sædvanligt eller for højt efter hververts art og omfang: Tidsforbruget herved lægges vægt på arten af bestyrelsesarbejdet, antallet og arten af de behandlede sager, herunder antallet og arten af ansøgninger og størrelsen og antallet af uddelinger. Fondens størrelse jo større kapital, desto større arbejde og ansvar kan der alt andet lige være forbundet med bestyrelseshvervet. Fondens formål der kan være stor forskel på det arbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål, for eksempel på arbejde forbundet med uddeling udelukkende til en snæver kreds af familiemedlemmer eller uddeling til en stor ubestemt kreds af sygdomsramte personer. Anbringelse af fondens formue hvorledes er formuen anbragt, ejes en virksomhed eller mere ukomplicerede aktiver? undersøgelse i 2003 på ca. 84 %. I fonde med en lavere egenkapital var der et spænd på kr kr (i forhold til niveauet i 2003-undersøgelsen var stigningen på omtrent en fordobling i fonde med en egenkapital i niveauet kr mio., på ca. 50 % for fonde med en egenkapital på kr mio. og ingen stigning i fonde med en egenkapital på kr mio.). Fondsudvalgets overvejelser mv. Baseret på Fondsrapporten må der forventes en justering af den materielle lovregulering vedrørende bestyrelseshonorarets størrelse, idet Erhvervsfondsudvalget foreslår, at der som i selskabsloven tillige stilles krav om, at honoraret ikke må overstige, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens og i moderfonde-koncernens forhold. Det anførte må nok siges at gælde i hvert fald i et vist omfang i dag, men vil under alle omstændigheder udgøre en præcisering. Honorering af fondsbestyrelsesmedlemmer Der har i de seneste år været en stadigt stigende interesse for honoreringen af bestyrelsesmedlemmer, herunder i fonde. Senest har Erhvervsfondsudvalget i sin rapport fra december 2012 om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde ( Fondsrapporten ) foreslået justering af lovreguleringen og mere åbenhed om ledelsens vederlæggelse i erhvervsdrivende fonde. I denne artikel sætter vi fokus på den eksisterende regulering af rammerne for fastsættelsen af vederlag til fondsbestyrelsen, navnlig i erhvervs drivende fonde, og Erhvervsfondsudvalgets forslag til en skærpelse heraf. Gældende regulering Udover bestyrelseshonorar kan der også ydes vederlag for arbejde, som ikke er omfattet af bestyrelsesarbejdet. Afgrænsningen mellem bestyrelsesarbejde og andet arbejde for en fond er ikke altid helt klar og afhænger i nogen grad af, hvorvidt fonden har ansat en direktør, men bestyrelsesarbejdet kan for eksempel omfatte: Overordnet og strategisk ledelse Deltagelse i bestyrelsesmøder og forberedelse heraf Sikring af en forsvarlig organisering, herunder sikring af kontrol af bogføring og formueforvaltning Påse forsvarligt kapitalberedskab Tilsyn med en eventuel direktør Identifikation af bestyrelseskandidater Referatudarbejdelse Kontakt med dattervirksomheder Den daglige ledelse (i fonde uden en direktør) Jo større fonde, desto mindre detaljeorienteret må kravene til fondsbestyrelsen og dermed karakteren af bestyrelsens opgaver nok generelt anses for at være. Konkrete omstændigheder kan naturligvis stille skærpede krav til bestyrelsesmedlemmernes indsigt i og arbejde med specifikke emner, for eksempel hvis fonden eller fondens dattervirksomhed er i en særlig kritisk fase grundet økonomiske problemer eller alvorlige svigt på ledelsesniveau. De eksisterende rammer i erhvervsfondsloven ( LEF ) og lov om fonde og visse foreninger ( LFF ) er sammenfaldende for så vidt angår vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer: Uanset om der er tale om bestyrelsesarbejde eller om andet arbejde, må vederlaget til et bestyrelsesmedlem ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag til et fondsbestyrelsesmedlem, hvis det findes at være for højt. Det daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har offentliggjort en ganske informativ afgørelse fra 2010, der indeholder en ikke-udtømmende beskrivelse af de hensyn, styrelsen som fondsmyndighed for mange erhvervsdrivende fonde tillægger Såvel fonds- som selskabsretligt gælder et princip om ligestilling mellem bestyrelsesmedlemmer, hvilket bl.a. indebærer, at en fonds bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt skal have samme vederlag, hvis bestyrelsen modtager vederlag. Honoraret til de enkelte bestyrelses medlemmer kan dog variere, hvis dette er funktionsbestemt, og arten og omfanget af pågældendes arbejde i øvrigt tilsiger det. For eksempel modtager bestyrelsesformanden, og til tider også bestyrelsesnæstformanden, ofte et højere bestyrelseshonorar end menige bestyrelsesmedlemmer, ligesom deltagelse i særlige af fondsbestyrelsen nedsatte udvalg eller varetagelse af den daglige ledelse i fonden (hvor der ikke er ansat en direktør), eller varetagelse af andre specifikke hverv kan begrunde et forhøjet honorar. Med hensyn til resultatafhængig vederlæggelse har Erhvervsstyrelsen som fondsmyndig den opfattelse, at der for enkeltmedlemmer af bestyrelsen konkret kan aftales sådan vederlæggelse, hvis dette i forhold til det konkrete arbejde må anses for sædvanligt, for eksempel ved varetagelse af forhandlingerne vedrørende salg af et datterselskab, men det forudsætter, at der forinden arbejdets iværksættelse er indgået en udførlig aftale tiltrådt af fondsbestyrelsen. Til brug for Erhvervsfondsudvalgets arbejde fik Erhvervsstyrelsen udarbejdet en stikprøvevis undersøgelse (afsluttet september 2012) af ca. 15 % af de danske erhvervsdrivende fonde (svarende til ca. 200). Undersøgelsen konstaterede bl.a.: Der er stor forskel på fondsbestyrelseshonorarernes størrelse. I 46 % af fondene udbetales ikke bestyrelseshonorar. I yderligere 38 % af fondene er det gennemsnitlige honorar maksimalt kr , mens det i 5 % af fondene er over kr Der er en klar direkte sammenhæng mellem størrelsen af det gennemsnitlige bestyrelseshonorar og både fondens størrelse målt på aktiver og det gennemsnitlige tidsforbrug. Det gennemsnitlige bestyrelseshonorar (ekskl. fonde, hvor honorar ikke udbetales) i 2011 i fonde med en egenkapital på mere end kr. 60 mio. udgjorde kr svarende til en procentuel stigning siden en Erhvervsfondsudvalget har endvidere foreslået forøget åbenhed og deraf følgende skærpelse af oplysningskravene i årsrapporten for erhvervsdrivende fonde i relation til vederlæggelse af ledelsen og en evt. administrator. Udvalget foreslår således: At alle erhvervsdrivende fonde skal offentliggøre vederlaget til bestyrelse og til direktion pr. ledelseskategori, hvilket svarer til de eksisterende oplysningskrav for de store fonde omfattet af regnskabsklasse D. Oplysningspligt om vederlaget til fondens ledelse for varetagelse af (i) ledelseshverv i fondens koncernforbundne virksomheder (uanset fonden ikke måtte aflægge koncernregnskab), og (ii) andre hverv, herunder rådgivningshverv for ikke alene fonden, men også for fondens dattervirksomheder eller tilknyttede virksomheder. Særskilt oplysningspligt om en eventuel administrator og dennes vederlag, uanset administrator ikke er et ledelsesmedlem i fonden. Forslaget begrundes med, at administrator ofte har stor indflydelse på den daglige drift. Regeringen forventes at fremsætte et forslag til ændring af fondslovgivningen i den kommende folketingssamling. Erhvervsfondsudvalget udarbejdede også et udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, der foreslås udstedt af en til formålet nedsat komite. Anbefalingerne tænkes undergivet et comply or explain -princip som det kendes fra anbefalingerne om Corporate Governance for børsnoterede selskaber, men med hjemmel for fondsmyndigheden til at meddele påbud, hvis en fond ikke forholder sig til anbefalingerne, eller forklaringen er åbenbart grundløs eller uden mening. I udkastet anbefalede Erhvervsfondsudvalget bl.a., at erhvervsdrivende fonde enten i årsrapport eller på fondens hjemmeside giver oplysning om det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og direktionen modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra andre virksomheder i koncernen, ligesom det anbefaledes, at ledelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde aflønnes med et fast vederlag. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Jim Øksnebjerg, jim@horten.dk, eller partner Torsten Hoffmeyer, th@horten.dk. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Honorering af fondsbestyrelsesmedlemmer SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Honorering af fondsbestyrelsesmedlemmer

4 Andreas Christensen Marie Gøthgen Clasen Advokatfuldmægtig Seks års fængsel for kartelaftaler Siden 1. marts 2013 har de skærpede sanktioner for overtrædelse af konkurrenceloven været i kraft. Dette betyder bl.a., at deltagelse i et kartel kan medføre fængselsstraf i op til seks år. I denne artikel tager vi et nærmere kig på de strafferetlige sanktioner, som fulgte med ændringen af konkurrenceloven. De hårdere sanktioner for overtrædelse af konkurrenceloven består bl.a. af en forhøjelse af bødeniveauet. Denne skærpelse gælder for alle overtrædelser af konkurrenceloven. For deltagelse i et kartel, som anses for en af de groveste overtrædelser af konkurrenceloven, er det nu desuden også muligt at sanktionere med fængselsstraf i op til seks år. Overvejelserne bag de nye sanktioner Skærpelsen af sanktionerne er et resultat af Konkurrencelovsudvalgets rapport, som blev fremlagt i marts I udvalget blev det undersøgt, hvordan bødeniveauet for konkurrencelovsovertrædelser var i andre OECD-lande. Bødeniveauet i Danmark lå lavt i forhold hertil. Også omfanget af fængselsstraf i andre lande blev undersøgt. 13 andre OECD-lande indgik i undersøgelsen. I de otte lande (Belgien, Canada, Frankrig, Irland, Italien, Norge, UK og USA) kan der idømmes fængselsstraf for deltagelse i karteller. I Tyskland kan der idømmes fængselsstraf for kartelsager, som består af tilbudskoordinering. I de sidste fire lande, som indgik i undersøgelsen, er der ikke mulighed for fængselsstraf. Dette omfatter Finland, Nederlandene, Portugal og Sverige. Med indførelsen af fængselsstraf bliver sanktionsniveauet i Danmark derved sammenligneligt med størstedelen af de lande, som indgik i undersøgelsen. I udvalgets overvejelser omkring indførelse af fængselsstraf for deltagelse i karteller så udvalget på, hvordan anden økonomisk kriminalitet sanktioneres. Ved anden økonomisk kriminalitet forstås lovovertrædelser, der bliver begået af fysiske personer i virksomhedsregi, og hvor overtrædelsen begås med vinding for øje af fysiske personer inden for et ellers lovligt erhverv, og som har betydelige samfundsmæssige konsekvenser. Til sammenligning kan nævnes bedrageri, skattesvig og insiderhandel. Ændringerne af sanktionerne for overtrædelse af konkurrenceloven er i overensstemmelse med flertallet i Konkurrencelovsudvalgets anbefalinger. Konkurrenceloven eller straffeloven? Fængselsstraffen er dels reguleret i konkurrenceloven dels i straffeloven. Konkurrencelovens 23, stk. 3, giver mulighed for at idømme fængsel i op til et år og seks måneder for kartelaftaler om: priser, avancer el.lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser, begrænsninger af produktion eller salg, opdeling af markeder eller kunder, eller koordinering af bud. Disse kartelaftaler kan under særligt skærpende omstændigheder medføre fængselsstraf i op til seks år, hvilket følger af straffelovens 299 c, som blev indført i forbindelse med ændringerne af sanktionsbestemmelserne i konkurrenceloven. Spørgsmålet er derfor, hvornår der er tale om særligt skærpende omstændigheder, så kartelaftalen falder inden for straffelovens anvendelsesområde. I konkurrencelovens 23, stk. 3, fremgår det, at det er kartelaftalens omfang og de skadevirkninger, som den er egnet til at medføre, som skal inddrages i vurderingen af, om aftalen falder inden for bestemmelsens anvendelsesområde. De samme elementer skal vurderes i forhold til straffelovens 299 c, hvor det er kartelaftalens betydelige omfang eller den betydelige skade, som kartelaftalen er egnet til at medføre, som er afgørende. Hvor grænsen går mellem de to bestemmelser, og dermed strafferammens omfang, er på nuværende tidspunkt usikkert, da bestemmelserne endnu ikke har været anvendt i praksis. Dog fremgår det af bemærkningerne i lovforslaget til straffelovens 299 c, at bestemmelsen ikke udelukkende forudsættes anvendt, når strafferammen i konkurrencelovens 23, stk. 3, ikke findes tilstrækkelig. Den forudsættes også anvendt i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for konkurrenceloven. Dette gælder, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentlig mindre end fængsel i et år og seks måneder. Hvem kan straffes? I tidligere sager om overtrædelse af konkurrenceloven er det set, at både virksomheder og fysiske personer typisk direktører eller andre ledende medarbejdere er blevet straffet med bøde. I Konkurrencelovsudvalgets rapport er det med henvisning til Højeste rets dom i en sag om Dansk Juletræsdyrkerforening (U H), hvor også direktøren for foreningen blev idømt en bøde for overtrædelse af konkurrenceloven, anført, at i en sag om et selskabs eller en forenings overtrædelse af konkurrenceloven må den bøde, der pålægges selskabet eller foreningen, i almindelighed anses for den primære strafsanktionering i anledning af overtrædelsen. Den nye mulighed for at anvende fængselsstraf i tilfælde af kartelaftaler kan selvsagt kun anvendes over for fysiske personer og ikke over for virksomheder. Man kan derfor spørge, om det fortsat er virksomhedsansvaret, der er det primære. I lovforslagets bemærkninger til den nye 23, stk. 3, er det om den, der kan straffes for indgåelse af kartelaftaler, anført, at strafsubjektet er den, der indgår en kartelaftale med konkurrenter. Imidlertid kan også personer, som medvirker til, at der indgås en kartelaftale, eksempelvis en direktør eller den ansvarlige, blive straffet. I bemærkningerne henvises i den forbindelse til Rigsadvokatens meddelelse 5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar. Om valget af ansvarssubjekt fremgår det, at udgangspunktet er, at tiltalen rejses mod virksomheden. Der kan tillige være anledning til at rejse tiltale mod fysiske personer, når disse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I medfør af konkurrencelovens 23, stk. 3, følger det, at overtrædelsen skal være begået forsætligt, før fængselsstraf kan anvendes som sanktion for deltagelse i et kartel. Det må derfor forventes, at tiltalen i kartelsager også fremadrettet primært vil være rettet mod virksomheden, og derudover i overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse vil blive rettet mod de personer i virksomheden, som kan holdes personligt ansvarlige, og som forsætligt har medvirket til kartelaftalen. Strafferetlige efterforskningskridt Det fremgår af Konkurrencelovsudvalgets rapport, at kartelaftaler ofte indgås mundtligt, og at politiet derfor hidtil har haft begrænsede muligheder for at opdage og opklare karteller. Udvidelsen af sanktionsmulighederne for kartelaftaler til også at omfatte fængsel medfører, at politiet får udvidet deres efterforskningsbeføjelser i disse sager. Dette skyldes, at visse efterforskningsbeføjelser kun kan anvendes, når overtrædelsen kan straffes med fængsel. Hertil kan bl.a. nævnes observation, ransagning hos ikke-mistænkte og varetægtsfængsling. For kartelsager, som falder inden for anvendelsesområdet for straffelovens 299 c, og som dermed kan give op til seks års fængsel, vil politiet i tillæg hertil bl.a. kunne foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, da sådanne indgreb forudsætter, at der kan straffes med fængsel i seks år. Indgreb i meddelelseshemmeligheden kan bl.a. bestå i telefonaflytning og brevåbning. Indførelsen af straffelovens 299 c giver desuden mulighed for at anvende rumaflytning og data aflæsning, dvs. læsning af s mv., som efterforskningsbeføjelser. Ved anvendelse af de udvidede muligheder for efterforskningsskridt skal retsplejelovens regler for anvendelsen af de enkelte efterforskningsskridt desuden være opfyldt. Har du spørgsmål til ændringerne af sanktionsmulighederne for over - trædelser af konkurrenceloven eller andre konkurrenceretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte partner Andreas Christensen, ac@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Marie Gøthgen Clasen, mgc@horten.dk. SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Seks års fængsel for kartelaftaler SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Seks års fængsel for kartelaftaler

5 Evaluering af selskabsloven Den 16. maj 2013 blev en række ændringer til selskabsloven vedtaget. Lovændringerne er resultatet af en evaluering af selskabsloven fra 2009 og indeholder en række materielle ændringer samt sproglige præciseringer. Ikrafttrædelsen er endnu ikke fastsat. Væsentlige ændringer De væsentlige materielle ændringer er bl.a. følgende: Mulighed for delvis indbetaling af eventuel overkurs ved kontantstiftelse. Selskabskapitalen for anpartsselskaber reduceres til kr Mulighed for stiftelse af iværksætterselskaber med selskabskapital på kr. 1. Ophævelse af muligheden for at stifte S.M.B.A. er fra og med 1. januar Lise Lotte Hjerrild Kia Pham Cand.merc.jur. Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted. Delvis indbetaling af selskabskapital Ved stiftelse af selskaber ved kontantindskud øges muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen. Der skal fortsat indbetales mindst 25 %, dog mindst kr (mod nu kr ). Det har vist sig, at muligheden for delvis indbetaling alene bliver anvendt i begrænset omfang, bl.a. fordi overkursen skal indbetales fuldt ud. Fremover bliver det ved kontantstiftelse af et anpartsselskab derfor alene 25 % af overkursen, som skal indbetales. Ved aktieselskaber skal overkursen fortsat være indbetalt fuldt ud. Læs mere om delvis indbetaling af selskabskapital på side 11. Reduceret minimumskapital for anpartsselskaber Kapitalkravet for et anpartsselskab blev i 2009 reduceret til kr (tidligere kr ) for at imødekomme udviklingen inden for EU, hvor andre medlemsstater har valgt at ophæve kapitalkravet eller nedsætte minimumskapitalen. Sammenlignet med disse lande er et kapitalkrav på kr fortsat højt, og reduktionen har ikke haft den tilsigtede effekt om at øge antallet af anpartsselskaber. Kapitalkravet for anpartsselskaber reduceres derfor fremover til kr Det vurderes, at hensynet til kreditorerne opvejes af, at det påhviler ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser. Iværksætterselskaber Det er i andre EU-medlemsstater muligt at stifte anpartsselskaber uden en legal minimumskapital, ligesom udviklingen viser, at flere lande vil afskaffe eller nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber. For at imødekomme denne udvikling vil det fremover være muligt at stifte en særlig slags anpartsselskab, nemlig et iværksætterselskab med begrænset ansvar. Reglerne for anpartsselskaber finder anvendelse, medmindre loven indeholder særlige regler møntet på iværksætter selskaber, såkaldte IVS er. Et iværksætterselskab skal stiftes kontant og skal alene have en selskabs kapital på kr. 1. Selskabet er forpligtet til at hen lægge 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af kapitalgrundlaget. Kapitalejerne har således mulighed for at spare op til at opfylde kravet om en selskabskapital i et anpartsselskab på minimum kr Det vil på det tidspunkt være muligt at omregistrere iværksætter selskabet til et anparts selskab. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en erklæring fra en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede. Ophævelse af muligheden for at stifte S.M.B.A. er Fra og med den 1. januar 2014 er det ikke muligt at stifte nye selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) efter lov om erhvervsdrivende virksomheder. Eksisterende S.M.B.A. er kan dog fortsætte. Ændringen skal bl.a. henføres til, at der ikke har været gennemsigtighed omkring S.M.B.A. er. Denne selskabsform stiftes ofte ud fra et behov om at stifte selskaber med reduceret selskabskapital og begrænset hæftelse. Disse ønsker imødekommes ved, (i) at selskabskapitalen for anpartsselskaber er reduceret til kr , og (ii) at det er muligt at stifte iværksætterselskaber. Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted EU-direktiverne og dansk lovgivning indeholder ikke bestemmelser, som giver danske selskaber mulighed for at flytte det selskabsretlige hjemsted. EU-Domstolen har fastslået, at det strider mod den frie etableringsret, hvis selskaber ikke har adgang til at flytte deres selskabs retlige hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU. Med lovændringerne bliver det fremover muligt at flytte det selskabsretlige hjemsted. Til brug herfor skal der udarbejdes en flytteplan, som bl.a. skal indeholde oplysninger om selskabsform, navn, udkast til nye vedtægter efter flytningen, forslag til tidsplan, beskrivelse af følger for beskæftigelsen etc. Udover flytteplanen skal der udarbejdes en flytteredegørelse og eventuelt en kreditorerklæring (kan fraviges). Flytteplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest fire uger efter underskrivelsen. Er kreditorerklæringen fravalgt, eller er den negativ, kan kreditorer senest fire uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Beslutning om at gennemføre flytning må tidligst træffes fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af flytteplanen og kreditorerklæringen eller oplysning om, at erklæringen er fravalgt. Det bemærkes, at flytteplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytte planen ikke offentliggøres, og flytningen ikke vedtages. Øvrige ændringer Fuldmagt på generalforsamlingen Det er fremover ikke længere et absolut krav, at der skal fremlægges fuldmagt ved general forsamlinger. Det tilkommer dirigenten at tage stilling til, om fuldmagt skal fremlægges. Kravet om, at fuld magter skal være tidsbegrænsede i 12 måneder, ophæves også. Køb af egne kapitalandele kan alene ske ved frie reserver fra tidligere år Reglerne for køb af egne kapitalandele er skærpet. For at sikre sammenhæng mellem reglerne om selvfinansiering kan selskabers erhvervelse af egne kapitalandele fremover alene ske ved anvendelse af midler, som kan anvendes til ordinært udbytte. Det vil sige de frie reserver, der fremgår af selskabets seneste årsrapport. Det er således ikke længere muligt at anvende selskabets reserver, der kan anvendes til ekstraordinært udbytte, til at erhverve egne kapitalandele. Øvrige forhold ejerbog Bestemmelsen om angivelse af nummerfølge i ejerbogen ophæves. Fusion og spaltning Der er foretaget en række tekniske ændringer vedrørende fusion og spaltning, herunder er der foretaget en præcisering af, hvornår der kan gennemføres straksfusion eller spaltning. Fristen på fire uger for kreditorernes anmeldelsesperiode ændres, således at den løber fra det tidspunkt, hvor hhv. fusions- eller spaltningsplanen er offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen. Fristen regnes således ikke længere fra det tidspunkt, hvor beslutningen er vedtaget i alle de deltagende selskaber. Ændringen indebærer, at fusionen eller spaltningen kan gennemføres fire uger efter offentliggørelsen mod tidligere fire + fire uger. Kapitalforhøjelse Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, som skal træffe beslutning om kapitalforhøjelse. Generalforsamlingen kan dog i selskabets vedtægter bemyndige det centrale ledelsesorgan til at vedtage en kapitalforhøjelse. Ved sidstnævnte metode træffer generalforsamlingen på forhånd en række beslutninger, mens ledelsen træffer resten ved udnyttelse af bemyndigelsen. Der har hidtil ikke været overensstemmelse mellem summen af de beslutninger, som træffes ved kapitalforhøjelse vedtaget af hhv. generalforsamling eller bestyrelse. Det er nu præciseret, at bestyrelsen skal træffe de samme beslutninger, herunder om tegningsfrist, frist for udnyttelse af fortegningsret, når bemyndigelsen udnyttes. Kapitalafgang Tidligere kunne der kun anvendes midler til ekstraordinært udbytte, hvis det fremgik af seneste årsrapport, eller hvis der var optjent midler i indeværende regnskabsår. Det er med lovændringerne præciseret, at det også omfatter optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter senest aflagte årsrapport, hvis beløbene ikke er udloddet, bundet eller brugt. Muligheden for manuel gennemførelse af kapitalnedsættelser er blevet præciseret med lovændringerne. Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab Processen for omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er lempet. Det er eksempelvis muligt at fravælge at udarbejde omdannelsesplan. Og ligesom ved fusion og spaltning løber kreditorernes fire ugers anmeldelsesperiode fremover fra offentliggørelse af planen og ikke fra beslutningstidspunktet. Ændringen indebærer, at omdannelse fremover kan gennemføres fire uger efter offentliggørelsen mod tidligere fire + fire uger. Sproglige præciseringer Der er foretaget en række sproglige ændringer. En af dem er, at en årsrapport nu igen bliver til et årsregnskab. partner Lise Lotte Hjerrild, llh@horten.dk, eller cand.merc.jur. Kia Pham, kph@horten.dk. SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Evaluering af selskabsloven SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Evaluering af selskabsloven

6 Lise Lotte Hjerrild Hans Christian Pape Christel Worre-Jensen Advokatfuldmægtig Alexander Kielland Cand.merc.jur. Nye anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse offentliggjorde den 6. maj 2013 nye anbefalinger. Anbefalingerne afløser anbefalingerne af 16. august I anbefalingerne har Komitéen haft særligt fokus på (i) selskabernes værdiskabelse, (ii) bestyrelsens selvevaluering, (iii) bestyrelsens involvering i selskabernes udvikling samt (iv) aktivt ejerskab. Anbefalingerne er samtidigt blevet reduceret fra 79 til 47. Anbefalingerne trådte i kraft den 1. juni 2013 og skal anvendes af selskaber, der har regnskabsår, som starter den 1. januar 2013 eller senere. Ændringer generelt Anbefalingerne er for 6. gang ajourført på baggrund af udviklingen i god selskabsledelse samt erfaringer fra berørte selskaber og investorer. Ligeledes har der været et udtalt ønske om forenkling af anbefalingerne, der derfor er blevet reduceret fra 79 til 47. Det lavere antal anbefalinger skyldes bl.a., at Komitéen har valgt at udelade anbefalinger, som allerede fremgår af lovgivningen eller i vidt omfang er indarbejdet i praksis. Desuden lægges det til grund, at selskabs-, regnskabs-, revisions- og børsretlige lovkrav opfyldes. Komitéen mener på den baggrund ikke, at kravene til god selskabsledelse er slækket ved den seneste revision. Som et led i forenklingen er de nye anbefalinger blevet inddelt i følgende fem kategorier: a. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter b. Bestyrelsen opgaver og ansvar c. Bestyrelsens sammensætning og organisering d. Ledelsens vederlag e. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision Foruden inddelingen i kategorier og forenklingen af anbefalingerne har Komitéen desuden bearbejdet kommentarerne til de enkelte anbefalinger. Materielle ændringer I de nye anbefalinger er der lagt vægt på værdiskabelsen, bestyrelsens sammensætning og selvevaluering samt bestyrelsens rolle i selskabernes udvikling. Bestyrelsen skal ligeledes tage stilling til de forhold, der skal indgå i bestyrelsens varetagelse af sine opgaver. Ved etablering af en årsplan eller ved brug af årshjul kan bestyrelsen bidrage til at sikre en forsvarlig behandling af dens opgaver tilpasset selskabets virksomhed og behov. Komitéen har samtidig set på, hvordan selskaberne kan bidrage til at fremme aktivt ejerskab, og de nye anbefalinger søger således at fremme en konstruktiv dialog med aktionærerne. Om selskabets dialog med aktionærerne er anført, at retningslinjer kan sammenfattes i en Investor Relations-strategi, der bl.a. omhandler hvilken type oplysninger, der skal offentliggøres, og på hvilke sprog, samt hvordan, hvornår og over for hvem offentliggørelse skal finde sted. Strategien bør endvidere forholde sig til udvælgelse og tiltrækning af investormålgrupper. Som noget nyt har Komitéen desuden taget stilling til, hvilken ledelsesstruktur, noterede selskaber bør vælge. Det er således Komitéens holdning, at selskaberne fortsat bør organisere sig med en bestyrelse og en direktion. Det anbefales også fortsat, at mindst halvdelen af de general forsamlingsudvalgte bestyrelsesmedlemmer bør være uafhængige. I Komitéens kommentarer anføres det som noget nyt, at medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen ikke anses for uafhængige. Betydningen af de nye anbefalinger De nye anbefalinger bygger stadig på følg eller forklar -princippet. Det betyder, at det enkelte selskabs bestyrelse selv afgør, om anbefalingerne skal efterleves. Efterleves anbefalingerne ikke, skal bestyrelsen forklare, hvorfor selskabet har valgt anderledes, og hvordan selskabets i stedet har valgt at indrette sig. Implementering NASDAQ OMX Copenhagen A/S har ved brev af 6. maj 2013 besluttet at implementere de nye anbefalinger, som derfor skal anvendes af selskaber med regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller senere. partner Lise Lotte Hjerrild, llh@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Christel Worre-Jensen, cwj@horten.dk. Delvis indbetaling af selskabskapitalen Folketinget vedtog den 16. maj 2013 en lov om ændring af bl.a. selskabsloven. Denne artikel belyser den øgede adgang til alene at indbetale selskabskapitalen delvist, der er blevet indført ved lovændringen, samt en række ofte diskuterede problemstillinger i forbindelse med den delvise indbetaling. Med selskabsloven fra 2009 blev der indført en ny mulighed for alene at indbetale 25 % af selskabskapitalen (dog mindst kr ) ved stiftelse af et kapitalselskab ved indskud af kontanter eller ved en kontant forhøjelse af kapital i et allerede eksisterende kapitalselskab. Tegnes kapitalen med en overkurs, er det dog et krav, at hele overkursen indbetales ved tegning. Tilsvarende gælder, at hele kapitalen skal indbetales i forbindelse med tegningen, hvis stiftelsen eller kapitalforhøjelse sker ved indskud af andre værdier end kontanter eller ved en kombination af kontanter og andre værdier. Siden lovens ikrafttræden har anvendelsen af muligheden for delvis indbetaling været yderst begrænset. Det er blevet påpeget, at den begrænsede anvendelse af disse regler bl.a. skyldes kravet om, at en eventuel overkurs altid skal indbetales fuldt ud, uanset at kun 25 % af selskabskapitalen indbetales. Revision af selskabsloven Som følge heraf og som endnu et led i bestræbelserne på at bringe kapitalkravene tættere på kapitalkravene i de lande, som vi traditionelt sammenligner os med, reduceres ved lovændringen for det første kravet til minimumsindbetalingen ved en delvis indbetaling fra kr til kr Reduktionen er identisk med den samtidigt indførte reduktion af minimumskapitalen for anpartsselskaber. For det andet gives der ved lovændringen adgang til ved stiftelse af og kapitalfor højelser i anpartsselskaber kun at indbetale en andel af overkursen svarende til den andel af selskabskapitalen, der er blevet indbetalt. For aktieselskaber og ved apportindskud fastholdes kravet om fuld indbetaling af en overkurs, uanset at kun 25 % af selskabskapitalen indbetales. Lovændringernes ikrafttræden fastsættes af Erhvervs- og Vækstministeren og kendes endnu ikke. Værd at huske i forbindelse med delvis indbetaling Ligebehandling Den procentdel af kapitalen, der kræves indbetalt (dvs. minimum 25 % eller en højere procentsats, som vedtægterne måtte angive), skal være ens for alle. Har selskabet forskellige kapitalklasser, kan der dog på tværs af kapitalklasserne være en forskellig indbetalingsgrad. Indbetaling og tilbageførsel Ikke indbetalt selskabskapital kan af ledelsen kræves indbetalt på anfordring, dvs. uden yderligere dokumentation for kravet, med en frist på 2-4 uger. Det er anbefalelsesværdigt at sikre, at tvangsfuldbyrdelse (jf. retsplejeloven) kan finde sted alene på baggrund af tegningsdokumentet. Indbetalt selskabskapital kan ikke tilbageføres uden iagttagelse af reglerne om kapitalafgang i selskabsloven. Udbytte Er selskabskapitalen kun delvist indbetalt, skal det samlede beløb, som ikke er indbetalt, fratrækkes de reserver, som kan benyttes til udbytte. Regnskabsmæssigt har tilgodehavendet mod kapitalejerne således status af en negativ fri reserve, hvormed der først vil kunne udbetales udbytte, når de frie reserver igen er positive. Aktionærernes økonomiske forhold Ledelsen i et selskab, hvor der stadig er udestående kapital til indbetaling blandt kapitalejerne, har ikke en generel og løbende pligt til at foranstalte nærmere undersøgelser af kapitalejernes/tegnernes økonomiske forhold. Ledelsen er dog underlagt en pligt til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, hvorfor der kan være en konkret pligt til at undersøge de respektive kapitalejere for ikke at ifalde ansvar. Overdragelse af delvist indbetalte kapitalandele Ved overdragelse af delvist indbetalte kapitalandele hæfter overdrageren solidarisk med erhververen for restindbetalingen. Den solidariske hæftelse kan også gælde for panthavere, der træder til de pantsatte (og delvist indbetalte) kapitalandele. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Hans Christian Pape, hcp@horten.dk, eller cand.merc.jur. Alexander Kielland, aki@horten.dk. SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Nye anbefalinger for god selskabsledelse SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Delvis indbetaling af selskabskapitalen

7 Claus Bennetsen Jens Jakob Bugge Kenny Michael Andersen Cand.merc.jur. Erhvervsobligationer - som alternativ finansieringskilde Vækstplanen fra slutningen af april 2013 indeholder forslag til en række tiltag i relation til fremskaffelse af kapital til erhvervslivet. Et af punkterne omhandler erhvervsobligationer som en alternativ finansieringskilde til små og mellemstore virksomheder (såkaldte SMV ere ). Vækstplanens indhold på dette område svarer til de tanker, der blev fremsat i en rapport med anbefalinger om erhvervsobligationer som finansieringskilde for SMV, der fremkom i november Rapporten, der blev udarbejdet af et udvalg nedsat i juli 2011 under Erhvervs- og Vækstministeriet, analyserer mulighederne og barriererne for, at SMV er anvender erhvervsobligationer som alternativ finansieringskilde. Udvalgsrapport og vækstplan Erhvervsobligationsudvalgets hovedtese er, at SMV er optager mindre lån i en bank eller sparekasse (SMV-lån), og at disse lån herefter securitiseres, dvs. anvendes som basis for opnåelse af finansiering. Rapporten analyserer to metoder: (i) hvor securitiseringen foregår på traditionel vis gennem oprettelse af et separat selskab (et special purpose vehicle SPV), og (ii) hvor SMV-lånene pakkes i et særligt register i banken eller sparekassen og således udskilles fra bankens eller sparekassens formue. Det er op til lovgiver at beslutte, hvilken retning de nye tiltag skal gå. Securitisering Den traditionelle securitiseringskonstruktion rummer en række juridiske udfordringer, som må håndteres gennem lovændringer. Det er i dag ikke en umulighed at foretage en traditionel securitisering i Danmark, men det er ganske administrativt bebyrdende, og der består væsentlige juridiske uklarheder og risici under dansk ret, eksempelvis fraværet af en trustee-funktion og administrative udfordringer ved overdragelse af SMV-lånene fra banken eller sparekassen til kapitalenheden (SPV et). Som alternativ til den traditionelle model foreslås det, at der implementeres en registerbaseret model, hvor kreditinstituttet kan pakke SMV-lånene på særlige interne registre, der i tilfælde af instituttets konkurs er reserveret til obligationsejerne. Modellen vil umiddelbart være lettere at implementere end den traditionelle model, da den grundlæggende bygger på samme metodik som særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt under realkreditlovgivningen. Et andet væsentligt element i udvalgets anbefalinger er ønsket om at etablere en dansk pendant til det førnævnte anglo-saxonske trustinstitut. Formålet er, at det skal være muligt for obligationsejerne at få en tredjemand til at varetage deres interesser, herunder være panthaver. Obligationsejerne skal være underlagt en såkaldt no-action -klausul, der forhindrer de enkelte obligationsejere i at tage juridiske skridt mod obligationsudstederen uden om tredjemanden. Modellen er kendt fra vores nabolande navnlig Norge, hvor Norsk Tillitsmann siden 1993 har fungeret som repræsentant for obligationsejerne. I Danmark er der i dag en vis juridisk usikkerhed omkring anvendelsen af obligationsejerrepræsentanter. Hele securitiseringsstrukturen vil derfor kunne gøres mere attraktiv for både investorerne og låntagerne ved oprettelsen af et Tillitsmann-lignende institut. Perspektivering Der er i erhvervslivet et stort ønske om, at et forbedret regelsæt for erhvervsobligationer vedtages hurtigst muligt. Vi anbefaler, at den register-baserede metode anvendes. Implementeringen vil være ligetil, da strukturen er kendt fra SDO-obligationerne. Ligeledes findes der i Norsk Tillitsmann et nordisk benchmark for en obligationsejerrepræsentant, som nemt vil kunne implementeres i Danmark. Imidlertid er der stadig det store spørgsmål, om et marked for erhvervsobligationer overhovedet kan fungere. En mulig kick-starter er en statsgaranteret ordning, hvor de første udstedelser vil have en statsgaranti i ryggen. Det kan dog potentielt være forbundet med praktiske udfordringer, såfremt staten vil ud af markedet igen efter opstartsfasen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Claus Bennetsen, cbe@horten.dk eller cand.merc.jur. Kenny Michael Andersen, kma@horten.dk. SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Erhvervsobligationer Som alternativ finansieringskilde Beskyt dine varemærkerettigheder, når du sælger til tredjelande Hvordan aftalevilkår kan påvirke beskyttelsen inden for EU Det er et velkendt princip, at varemærkerettigheder til den enkelte vare som udgangspunkt udtømmes, når det med varemærkeindehaverens samtykke er bragt på markedet inden for EU/EØS. Det er kun i begrænset omfang, at en varemærkeindehaver kan modsætte sig brugen af varemærket, efter at varen er bragt på markedet. Efter EU-Domstolens praksis afhænger det af karakteren af det konkrete varemærke og varen og den brug, som sker heraf i forbindelse med den videre markedsføring, kommercialisering og salg og brug heraf i markedsføringen af de markedsførte varer. Du kan som rettighedshaver derfor ikke forhindre videresalg af dine varer, når de er solgt, også selvom det måtte være aftalt med din køber, medmindre særlige forhold foreligger. Det kan derfor virke paradoksalt, at netop aftalevilkår har indflydelse på, om dine varer er bragt på markedet inden for EU/EØS, hvis der sælges til købere i tredjelande. Eksport af tyske T-shirts til Mexico Problemstillingen konkretiseres i lyset af en dom fra den tyske højeste ret, Bundesgerichthof, der i 2006 tog stilling til, hvorvidt varemærkebeskyttede T-shirts solgt fra Tyskland til Mexico var bragt på markedet i EU/EØS. Der var aftalt en såkaldt ex works -klausul, som medfører, at varerne overgår til køber ved sælgers forretningssted. Det var derfor køber, der stod for transport fra sælgers forretningssted i Tyskland til Mexico. Den tyske domstol slog fast, at disse T-shirts var bragt på markedet i Tyskland, og at varemærkerettighederne derfor var udtømt i EU/EØS. Dermed kunne den tyske rettighedshaver ikke forhindre en efterfølgende parallelimport fra Mexico tilbage til EU/EØS. EU-Domstolens principper Dommen følger fint i tråd med EU-Domstolens praksis, hvor vurderingen af, om produkter er bragt på markedet, afhænger af en overgivelse af kontrol og økonomisk realisering af rettigheden med rettighedshaverens samtykke. Det følger netop af en ex works -klausul, at kontrollen overgives til køber ved sælgers forretningssted. Vær opmærksom på din aftale ved eksport Som rettighedshaver og sælger af varer til lande uden for EU/EØS bør det derfor nøje overvejes, hvilke transport-/salgsklausuler, der aftales. Dette er særligt vigtigt ved varer, som er følsomme for parallelimport, og her skal der nok udvises tilbageholdenhed med brug af ex works - klausuler. Man kan i stedet vælge et sted uden for EU/EØS, hvor varerne overlades til køber. Dette kan imidlertid være både upraktisk og medføre andre spørgsmål om risiko. Det er endvidere vigtigt, at der tages stilling til spørgsmålet i en aftale, da det lovbestemte udgangspunkt i købeloven og den internationale købelov (CISG) er det samme som ex works -klausulen, hvor andet ikke er aftalt. I mangel af aftale bliver varer således bragt på markedet i varemærkeretlig forstand ved sælgers forretningssted. partner Jens Jakob Bugge, jjb@horten.dk. SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Beskyt dine varemærkerettigheder, når du sælger til tredjelande æ

8 Heidi Steen Jensen Juniorpartner Christian Kragelund Juniorpartner Anne Jacobsen Advokat.APP Beskyt dit varemærke nu før andre registrerer det under et af de nye top level-domæner Har du et (kendt) varemærke? Hvad vil du så sige til, at en anden bruger dit varemærke som domænenavn? Hvis det lyder ubehageligt, bør du læse videre og vurdere, om det ikke er en idé at undersøge mulighederne for at sikre dit varemærke. Som beskrevet i Corporate Newsletter 4/2012 og 4/2010 har ICANN, organisationen, der administrerer domænenavne worldwide, for nylig introduceret muligheden for at registrere stort set hvilket som helst top level-domæne. I dag eksisterer der et mindre antal generiske top level-domæner, for eksempel.com,.org og.nu samt de landespecifikke top level-domæner, for eksempel.dk,.se,.de mv. Det nye program for top level-domæner giver adgang til at registrere såvel varemærker som top level-domæner (for eksempel.horten), men også generiske betegnelser, for eksempel.law,.finance og.shop. Hvor tæt er vi på lancering af de nye top leveldomæner? Som redegjort for i Corporate Newsletter 4/2012 offentliggjorde ICANN i juni 2012 listen over de ca ansøgte top level-domæner. Efter offentliggørelsen var der mulighed for at nedlægge indsigelse over for de enkelte ansøgte top level-domæner, bl.a. hvis man mente, at de udgjorde en krænkelse af ens varemærke. De indkomne klager vurderes nu af ICANN. For så vidt angår de top level-domæner, over for hvilke der ikke er blevet nedlagt indsigelser, kan det enkelte nye top level-domæne umiddelbart registreres, og indehaveren kan snart begynde at udbyde de såkaldte second level-domæner til salg. Med second level-domæner.advokat.book menes det ord, der står til venstre for punktummet. Således kan indehaveren af top level-domænet.law for eksempel vælge at sælge second level-domæner til alle advokatkontorer, for eksempel horten.law. I skrivende stund er ca. 300 af de nye top level-domæner blevet accepteret, og det forventes, at de første nye top level-domæner bliver introduceret på Internettet i juli Hvordan undgås det, at DIT varemærke bliver registreret af andre? Det nye program for top level-domæner har været genstand for megen kritik, ikke mindst fra de.law større varemærkeindehavere, der frygter, at deres varemærke vil blive misbrugt, og at det ikke længere er tilstrækkeligt at følge de sædvanlige procedurer for overvågning af varemærkerne på Internettet. Særligt frygtes det, at tredjemand uretmæssigt registrerer varemærkeindehaverens varemærke som et second level-domæne under et af de mange nye top level-domæner, f.eks. lego.business. Som nævnt er der ca ansøgte top level-domæner mod de i dag ca. 23. Yderligere frygter varemærkeindehaverne, at deres varemærke registreres af tredjemand som et second level-domæne, hvis varemærket også har en generisk betydning (for eksempel apple). Trademark Clearinghouse Som varemærkeindehaver kan du registrere din virksomheds varemærker i det såkaldte Trademark Clearinghouse, som er en database, alle operatører af de nye top level-domæner er forpligtede til at anvende..legal Trademark Clearinghouse beskytter varemærker på to forskellige måder, ved en Sunrise Service og ved en Trademark Claims Service, se nærmere nedenfor..kommune Trademark Clearinghouse er oprettet af ICANN som et tilbud til vare mærkeindehavere, der ønsker at beskytte deres varemærker mod tredjemands brug af varemærkerne som second level-domæner. Det.BANK officielle gebyr, der skal betales til ICANN for registreringen, er USD 150 pr. varemærke pr. år. Alle registrerede varemærker kan registreres i Trademark Clearinghouse. Herudover vil uregistrerede varemærker kunne registreres under særlige omstændigheder, for eksempel hvis en domstol har fastslået, at der er tale om et beskyttet varemærke. Yderligere vil figurmærker kunne registreres, såfremt figurmærket indeholder tekst, og denne tekst er tydelig. Alle operatører af de nye top level-domæner skal anvende Trademark Clearinghouse i forbindelse med Sunrise Period og Trademark Claims Service. Sunrise Period I en periode på minimum 30 dage forud for, at operatøren af et nyt top level-domæne åbner for ansøgning om registrering af second leveldomæner under det pågældende top level-domæne, har vedkommende pligt til at lade varemærkeindehavere, der har registreret deres varemærke i Trademark Clearinghouse, registrere varemærket som second level-domæne under operatørens top level-domæne. Denne periode kaldes Sunrise Period og er således et tilbud for varemærkeindehavere til at lade deres rettighed beskytte. Sunrise Period kan benyttes af bl.a. indehavere af registrerede varemærker samt varemærker, der er blevet fastslået ved dom. Dermed vil det som udgangspunkt ikke være muligt inden for Sunrise Period at registrere et uregistreret varemærke. Yderligere er det et krav for at kunne registrere sit varemærke under Sunrise Period, at der fremlægges bevis for varemærkets brug, f.eks. markedsføringsmateriale, pressemeddelelser, produktemballage mv. Trademark Claims Service Efter Sunrise Period følger Trademark Claims Service-perioden, hvilket er en underretningsservice, der i første omgang medfører, at tredjemand, der forsøger at registrere et second level-domæne, vil blive gjort opmærksom på det, såfremt en varemærkeindehaver har registreret et identisk varemærke i Trademark Clearinghouse. På denne måde bliver pågældende gjort opmærksom på, at man med den ansøgte registrering risikerer at krænke en varemærkeret, og det er herefter op til pågældende tredjemand at beslutte, om registreringen på trods heraf skal gennemføres. På denne måde bliver pågældende bragt i ond tro om eksistensen af de eksisterende rettigheder. Hvis registreringen gennemføres, vil varemærkeindehaveren, der har registreret sit varemærke i Trademark Clearinghouse, få meddelelse om, at der er sket registrering af et second level-domæne, der er identisk med det mærke, som varemærkeindehaveren har registreret. Trademark Claims Service gælder 90 dage efter, at operatøren har påbegyndt udbud af second level-domæner under operatørens nye top level-domæne. Registrering i Trademark Clearinghouse og hvad så? Registreringen i Trademark Clearinghouse sker én gang for alle og dækker herefter alle registreringer af second level-domæner, der måtte ske som nævnt ovenfor. Registreringen skal fornyes hvert år, men der kan også ske registrering for flere år ad gangen. Registreringen dækker på nuværende tidspunkt alene de ovenfor nævnte perioder, og det er derfor vigtigt at bemærke, at registrering i Trademark Clearinghouse ikke sikrer din virksomheds varemærker mod samtlige krænkelser af varemærkerne under de nye top leveldomæner. Registreringen har således alene virkning for de første 90 dage for hvert nyt top level-domæne og finder således ikke anvendelse på nye second level-registreringer efter denne periode. Registreringen i Trademark Clearinghouse skal dermed nærmere ses som en form for advarselssystem, der gør varemærkeindehavere, der har valgt at registrere deres mærker i Trademark Clearinghouse, opmærksomme på, at andre forsøger at registrere varemærket som et second level-domæne. I fremtiden vil varemærker registreret i Trademark Clearinghouse måske få en bredere beskyttelse end ovenfor beskrevet. Dette afhænger af igangværende forhandlinger mellem ICANN og interesseorganisationer, der særligt repræsenterer varemærkeindehaverne. Det er dermed af stor betydning fortsat at holde et vågent øje med nye domæneregistreringer. Dette gælder særligt registreringer foretaget 90 dage efter, at operatøren er begyndt at udbyde second level-domæner til salg under det nye top level-domæne (Trademark Claims-perioden). Tilsvarende er det vigtigt at være opmærksom på, at ovennævnte foranstaltninger kun dækker identiske mærker og således f.eks. ikke de såkaldte typosquatting-tilfælde, hvor varemærket med vilje er stavet en smule anderledes. Der bør derfor iværksættes særskilt overvågning af disse tilfælde. I kølvandet heraf anbefaler vi, at virksomheder med større varemærker foretager sig følgende: Gennemgår jeres varemærkeportefølje og vurderer jeres behov for beskyttelse af varemærker generelt og i forhold til domænenavne. Udarbejder en strategi for beskyttelsen af varemærkerne, herunder eventuel iværksættelse af overvågning. Anmelder jeres varemærker til registrering i Trademark Clearinghouse. Håndterer fornyelse af jeres registrering samt behandling af eventuelle henvendelser fra de forskellige domænenavnsmyndigheder Har du spørgsmål til artiklen, til registrering af varemærker generelt eller til beskyttelsen af dit varemærke som følge af de nye top leveldomæner, herunder registrering i Trademark Clearinghouse, er du velkommen til at kontakte juniorpartner Heidi Steen Jensen, hsj@horten.dk, juniorpartner Christian Kragelund, ckr@horten.dk, eller advokat Anne Jacobsen, aja@horten.dk. SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Beskyt dit varemærke nu SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Beskyt dit varemærke nu

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Til adressaterne på høringslisten 10. juli 2013 /ERST Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen har udarbejdet vedhæftede forslag

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Af Ebbe Hørling Nielsen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Ebbe Hørling Nielsen Telefon:

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Indledning... 3 Formålet med kapitalnedsættelse... 3 Beslutningen om kapitalnedsættelse... 4

Indledning... 3 Formålet med kapitalnedsættelse... 3 Beslutningen om kapitalnedsættelse... 4 Vejledning Kapitalnedsættelse Denne vejledning handler om reglerne om nedsættelse af selskabskapitalen i kapitalselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 2.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger 7. juli 2014 NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE Indledning Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

Iværksætterselskaber. Vejledning. Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Vejledning Iværksætterselskaber Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: 19-02-2018 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE Anbefalinger for God Fondsledelse v/formand for Komitéen for God Fondsledelse Marianne Philip SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 ANBEFALINGERNE

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

God fondsledelse COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN

God fondsledelse COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL FONDEN God fondsledelse Copenhagen Jazz Festival Fonden er omfattet af Komitéen for god Fondsledelses Anbefalinger for god Fondsledelse. Læs i det vedlagte skema, hvordan fonden forholder sig til anbefalingerne.

Læs mere

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret

Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Iværksætterselskaber Kvinder i bestyrelser - 2014 Medarbejderrepræsentation Erhvervsdrivende fonde EU-selskabsret Oplæg v/vicedirektør Victor Kjær Erhvervsstyrelsen LO-skolen d. 26. april 2014 Iværksætterselskaber

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Den nye selskabslov for Grønland er nu fastsat til at træde i kraft den 1. juli 2018.

Den nye selskabslov for Grønland er nu fastsat til at træde i kraft den 1. juli 2018. NUNA ADVOKATER EQQARTUUSSISSUSERISUT LAW FIRM Til rette vedkommende Selskabsretlige nyheder J.nr. 2180212 /stf Sofus Tobias Føns Nuuk, den 22. juni 2018 Den nye selskabslov for Grønland er nu fastsat til

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten

Første gang, bestyrelsen skal forholde sig til Anbefalingerne, er i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten 17. januar 2015 A N B E F A L I N G E R F O R G O D F O N D S L E D E L S E Indledning Den 22. december 2014 udsendte Komitéen for god Fondsledelse ( Komitéen ) 16 anbefalinger for god fondsledelse ( Anbefalingerne

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard UDKAST 07.05 VEDTÆGTER FOR Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. 129431-Jesper Bierregaard 2 af 8 1 NAVN 1.1 Selskabets navn er Klejtrup Udvikling ApS. 2 FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER For Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at udøve investeringsvirksomhed for

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR

VEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR VEDTÆGTER for Wirtek a/s CVR-NR. 26042232 15.04.2015 1 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Wirtek a/s 1.2 Selskabets hjemsted er Aalborg kommune. 2. Formål 2.1 Selskabets formål er at udvikle og

Læs mere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER For Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at udøve investeringsvirksomhed for

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven)

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) BEK nr 172 af 22/02/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2010-0021182

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Silkeborg Kommune. Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er: Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation.

Silkeborg Kommune. Selskabets navn, hjemsted og formål. 1. Selskabets navn er: Holdingselskabet af 1958 a/s i likvidation. KAALUND & PARTNERE Advokater Søren Thygesen Sagsnr.17040-0005/EMB side 1 V E D T Æ G T E R HOLDINGSELSKABET AF 1958 A/S I LIKVIDATION CVR.NR. 24 43 11 18 Silkeborg Kommune Selskabets navn, hjemsted og

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af

Læs mere

Væksthus Nordjylland

Væksthus Nordjylland Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Væksthus Nordjylland Skema til Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP 10. JUNI 2013 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø HVAD

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2012-0031985) Vurderingsberetning

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE

ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE ERHVERVSFONDSUDVALGETS RAPPORT OM FREMTIDENS REGULERING FOR ERHVERVS- DRIVENDE FONDE 19.12.2012 Erhvervsfondsudvalget har den 18. december 2012 afleveret sin rapport om fremtidens regulering for erhvervsdrivende

Læs mere

Redegørelsen dækker perioden fra Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Redegørelsen dækker perioden fra Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies (Millas) Fond kaldet Oticon Fonden. Redegørelsen dækker perioden fra 01.01.2016-31.12-2016

Læs mere

NVA/nva VEDTÆGTER. for. Ølandhus ApS. Advokatfirma

NVA/nva VEDTÆGTER. for. Ølandhus ApS. Advokatfirma 121-187610 NVA/nva VEDTÆGTER for Ølandhus ApS Advokatfirma 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Ølandhus ApS. 1.2 Selskabets hjemsted er Jammerbugt Kommune. 1.3 Selskabet har begrænset hæftelse,

Læs mere

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse... 1 2. Kapitalnedsættelse til dækning af

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Syddanmark

Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Syddanmark Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Syddanmark Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Komitéen for God Fondsledelse har i december 2014 offentliggjort en række anbefalinger for god fondsledelse, der er gengivet nedenfor.

Komitéen for God Fondsledelse har i december 2014 offentliggjort en række anbefalinger for god fondsledelse, der er gengivet nedenfor. Komitéen for God Fondsledelse har i december 2014 offentliggjort en række anbefalinger for god fondsledelse, der er gengivet nedenfor. Bestyrelsen for Claus Sørensens Fond har i overensstemmelse med reglen

Læs mere

VEJLEDNING OM. grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde

VEJLEDNING OM. grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde VEJLEDNING OM grundkapitalen og kapitalforhøjelse i erhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Grundkapital... 1 2.1 Indskud af grundkapitalen i kontanter...

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

Stiftelsen Sorø Akademis skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Stiftelsen Sorø Akademis skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Stiftelsen Sorø Akademis skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 2 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Fonden for Sparekassen Himmerland

Fonden for Sparekassen Himmerland Fonden for Sparekassen Himmerland Redegørelse om god fondsledelse for 2016 1 Indledning Fonden for Sparekassen Himmerland er omfattet af Anbefalinger om god fondsledelse, der er udstedt af Komitéen for

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S April 2016 Indholdsfortegnelse 1. Navn... 3 2. Hjemsted... 3 3. Formål... 3 4. Selskabets kapital... 3 5. Selskabets aktier... 3 6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse...

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Stiftelse af ApS og A/S

Stiftelse af ApS og A/S Vejledning Stiftelse af ApS og A/S Denne vejledning handler om reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder blandt andet hvilke dokumenter der skal udarbejdes, og hvad de skal

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

Fonden for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Fonden for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 2. Vestas internal protocol Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål... 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele)... 3 3 Bemyndigelser

Læs mere

F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G

F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G Kredit G/17/5 F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G Gældende Forslag 1. Navn Selskabets navn er BRFkredit a/s. Selskabets navn er BRFkredit a/s. Selskabets binavne er Jyske Realkredit a/s og Jyske Kredit

Læs mere