Statsbibliotekets Metadatapolitik version 2 marts 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsbibliotekets Metadatapolitik version 2 marts 2014"

Transkript

1 Statsbibliotekets Metadatapolitik version 2 marts 2014 Side 1 af 35

2 Indhold Indledning til version 2, marts Indledning til version 1, februar Baggrund Formål med metadatapolitikken Politikkens indhold og afgrænsning Overordnet handleplan i forhold til politikken Styring Metadatagruppen Bibliografiske metadata Definition Formål Krav til bibliografiske metadata Typer af bibliografiske metadata Titeloplysning Ophavsangivelse Udgavebetegnelse Serier Publicering Datering Fysisk beskrivelse Sprog Emnedata Anden indholdsbeskrivelse Identifikatorer Materialetype Andet (herunder kodede oplysninger) Tekniske Metadata Definition Formål Typer af tekniske metadata Tilblivelsesmetadata Informationer om filen Rettigheds og licensmæssige metadata Definition Formål Typer af rettigheds og licensmæssige metadata Tilgængelighed Ressourcens tilladte leveringsformer Autorisation og autentifikation Ejer, licensudsteder og ophavsrethaver Rettigheder til metadata Definition Formål Publiceringskanaler Ophavsret Aftaleophør Henvisning til metadataoprindelse Dokumentation Administrative metadata Definition Side 2 af 35

3 6.2 Formål Procesmodel for administrative metadata Standarder Definition Formål Typer af standarder Bilag Administrative Metadata Bilag Standarder Side 3 af 35

4 Indledning til version 2, marts 2014 Følgende ændringer er lavet i forhold til første version af metadatapolitikken. afsnit Emneord og Klassifikation er erstattet af et revideret afsnit Emnedata kapitel 5 Rettigheder til metadata er totalt omskrevet Der er tilføjet to nye kapitler: o Kapitel 6 Administrative metadata o kapitel 7 Standarder. Der er tilføjet to bilag: o Bilag Administrative metadata o Bilag Standarder Metadatagruppen har igennem 2013 arbejdet med indsatområderne fra første version af metadatapolitikken. Dele af dette arbejde vil fortsætte i I den nye version af metadatapolitikken er der defineret en række nye indsatsområder (se afsnit 2.4.9, , 5.2.2, 6.3, 7.3) Ud over indsatsområderne vil metadatagruppen arbejde med en nyt type af metadata - brugerskabte metadata. Der planlægges en temadag i 2014 for gruppen samt gå-hjem møde for hele Statsbiblioteket. Gruppen består pr. 1.marts 2014 af : Bente Herborg Christensen, Ditte Laursen, Dorete Bøving Larsen, Erik Bertelsen, Henrik Haagensen, Kirsten Anette Christensen, Kåre Fiedler Christiansen, Lars Lundegård Olsen, Lou Næraa, Margit Sørensen Helbo, Susanne Bisgaard, Søren Ærendahl Mikkelsen og Vibeke Christensen. 1 Indledning til version 1, februar 2013 Metadata er data om data. Metadata for et materiale eller en samling af materialer er vigtigt, fordi det giver en indgang til indholdet. Det er særlig vigtigt for de ressourcer af tekst, billeder, lyd og film, der ikke kan gøres søgbare som tekst. Uden metadata vil sådanne samlinger ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kunne tilgængeliggøres. Metadata er også afgørende for bevaring af samlingerne og for adgangsstyring til samlingerne. Arbejdet med metadata består i at vedligeholde og udvikle en informationsarkitektur, der sikrer: Et fagligt kvalificeret grundlag for valg og brug af metadata-anvisninger og standarder Optimal integration af metadata i eksisterende systemer. Fx systemer til bevaring, adgangsstyring og tilgængeliggørelse Dokumentation af anvisninger, standarder, viden og beslutninger 1.1 Baggrund Statsbiblioteket har tidligere udarbejdet en metadatapolitik. I 1997 kom rapporten Statsbibliotekets Katalogpolitik, hvor fokus var bibliotekskatalogen for de fysiske materialer. Katalogen over materialer i fysisk form er stadig et vigtigt metadataprodukt på Statsbiblioteket, og katalogpolitikken fra 1997 er i store stræk stadig aktuel for arbejdet med metadata for disse materialer. Der er i mellemtiden kommet mange nye metadataprodukter til, fx metadata for Statsbibliotekets egne e-ressourcer i form af Netarkivet, Radio/TV arkivet og de digitaliserede aviser. Desuden kan Side 4 af 35

5 nævnes metadata for købte e-ressourcer i form af e-bøger og e-artikler, samt købte metadata services til berigelse og skabelse af postvisninger. Nærværende politik er en politik for det samlede arbejde med metadata på Statsbiblioteket. Metadata for egne og købte e-ressourcer ligner på nogle områder de bibliografiske metadata omtalt i katalogpolitikken fra Det gælder fx de metadata, som skal bruges til fremsøgning og identifikation af et materiale. Der er dog kommet flere ressource-egenskaber til, fx: Tekniske metadata vedrørende elektroniske materialers tilblivelse og format Licensmæssige metadata vedrørende adgangsforhold og tilladte leveringsformer Administrative metadata vedrørende materialets tilstand, accession eller lånerens udestående I de kommende år står Statsbiblioteket overfor at udvikle mange nye digitale løsninger til Statsbibliotekets interne og eksterne brugere. Denne udvikling kan kun realiseres, hvis indholdsressourcerne i de digitale løsninger har tilstrækkelige metadata, da søgning, adgangsstyring, levering, præsentation og bevaring er styret af metadata. For at sikre en optimal informationsarkitektur er det samtidig vigtigt, at metadata struktureres og håndteres efter fælles koncepter på tværs af materialetyper og systemer. 1.2 Formål med metadatapolitikken Formålet med metadatapolitikken er at beskrive konkrete anvisninger og samt udpege indsatsområder for metadataarbejdet på Statsbiblioteket. Med anvisninger menes krav til omfang, indhold og struktur i de metadata, der beskriver et fysisk eller elektronisk materiale. I arbejdet med metadata på Statsbiblioteket skal disse anvisninger efterleves. Det har, i arbejdet med politikken, ikke været muligt at give anvisninger på alle aspekter vedrørende metadata. Enten pga. forskellig praksis for håndtering af det givne aspekt, eller fordi det ikke tidligere har været adresseret som en metadatamæssig udfordring. Igennem politikken er de vigtigste af disse forhold fremhævet som indsatområder. Statsbiblioteket bør arbejde med indsatsområderne i 2013 og Resultatet af arbejdet vil typisk være udarbejdelse af nye anvisninger, som skal indarbejdes i politikken. 1.3 Politikkens indhold og afgrænsning Denne version af Statsbibliotekets metadatapolitik giver anvisninger og udpeger indsatsområder indenfor følgende: Et materiales bibliografiske (beskrivende) metadata. Et materiales tekniske metadata Et materiales rettigheds- og licensmæssige metadata Rettigheder til metadata Politikkens kapitel 2 vedrører de bibliografiske metadata. Bibliografiske metadata forstås her som data, der identificerer og beskriver indholdet af en ressource. Politikkens kapitel 3 vedrører, i denne version af politikken, de tekniske metadata for filer som genereres eller modtages med henblik på digital bevaring. Tekniske metadata er informationer om Side 5 af 35

6 filernes tilblivelse og om filernes egenskaber. I en kommende version af politikken skal de tekniske metadata udfoldes til andre materialetyper. Politikkens kapitel 4 vedrører de rettigheds- og licensmæssig metadata. Rettigheds- og licensmæssige metadata forstås her som data, der identificerer hvem der kan få adgang til en ressource, eller en samling af disse, og i hvilken form adgangen må ske. Rettighedsstyring har fået stigende betydning, i og med at biblioteker ofte køber adgang til ressourcerne, frem for at eje dem. Politikkens kapitel 5 vedrører rettigheder til metadata. Rettigheder til metadata forstås her som, hvordan metadata må tilgængeliggøres og udveksles. Politikken omfatter endnu ikke administrative metadata, de standarder metadata bør overholde, eller hvilke workflows der bør anvendes i metadataproduktionen. Anvisninger vedrørende disse emner fås ved henvendelse til metadataundergrupperne (se afsnit 1.5). 1.4 Overordnet handleplan i forhold til politikken I foråret 2013 skal alle relevante medarbejdere på Statsbiblioteket orienteres om metadatapolitikken, de anvendte standarder og arbejdsprocesser i metadataundergrupperne. Denne aktivitet igangsættes for at opkvalificere Statsbibliotekets medarbejdere i forhold til det fremtidige arbejde med metadata, samt for at sikre at politikkens anvisninger og handleplaner efterleves Politikken skal løbende videreudvikles. Første gang ved udgangen af 2013, hvor der skal foreligge en opdateret version af metadatapolitikken, som har indarbejdet feedback og nye tiltag 1.5 Styring Metadatagruppen På Statsbiblioteket er der nedsat en metadatagruppe, som har ansvaret for det løbende arbejde med vedligeholdelse og udvikling af Statsbibliotekets samlede metadata-portefølje. Metadatagruppen er underopdelt i tre grupper, som fokuserer på hver sit område: Metadata for fysiske materialer: FY Metadata for købte e-ressourcer (licenser): KE Metadata for egne e-ressourcer (digital kulturarv): EE Hver undergruppe kan rådspørges mht., hvordan metadatapolitikkens anvisninger og handleplaner udmøntes indenfor undergruppens fokusområde. Undergrupperne har konkret viden om anvendte standarder og workflows. Henvendelser vedrørende metadata på Statsbiblioteket skal ske til metadatagruppens fungerende funktionsleder eller tovholderne for de enkelte undergrupper. Udarbejdelse af metadatapolitikken udspringer af metadatagruppens mandat til at vedligeholde og udvikle Statsbibliotekets metadata-portefølje. I skriveprocessen har følgende deltaget: Bente Herborg Christensen, Ditte Laursen, Dorete Bøving Larsen, Erik Bertelsen, Henrik Haagensen, Karin Guldborg Petersen, Kirsten Anette Christensen, Kåre Fiedler Christiansen, Lars Lundegård Olsen, Lou Næraa, Margit Sørensen Helbo, Susanne Bisgaard, Søren Ærendahl Mikkelsen og Vibeke Christensen. Side 6 af 35

7 2 Bibliografiske metadata 2.1 Definition Bibliografiske metadata forstås her som data, der identificerer og beskriver indholdet af en ressource (dette kaldes også deskriptive metadata). Det er data som f.eks. titler, ophavsangivelser, emneord, klassifikationer, noter, abstracts, publiceringsdata, fysisk beskrivelse og omfang. 1 Bibliografiske metadata kan tilvejebringes på forskellig vis. 1. Manuel registrering 2. Genbrug/konvertering af data fra andre kilder 3. Berigelse af data 4. Automatisk registrering Disse metoder kan kombineres. 2.2 Formål Katalogpolitik 1997: Ifølge Statsbibliotekets katalogpolitik fra skulle de bibliografiske metadata kunne besvare følgende spørgsmål: 1. Har biblioteket et bestemt, navngivet dokument? 2. Har biblioteket et eller flere dokumenter om et bestemt emne? 3. Har biblioteket et eller flere dokumenter af et bestemt ophav? Denne politik havde dog som forudsætning, at man kunne benytte bibliografier til mere udtømmende søgninger, og den var udformet på et tidspunkt, hvor store dele af samlingerne ikke var registreret. Disse forudsætninger har imidlertid ændret sig i mellemtiden. Dels registrerer SB i dag materialer, som ikke findes i bibliografier (f.eks. småtryk), dels registrerer man også unikke materialer (f.eks. egne digitaliseringer og radio/tv-udsendelser). Hertil kommer, at SB i vidt omfang har adgang til registreringer på artikelniveau af samlingerne. Katalogen er således i dag langt mere omfattende, og da forventningen hos brugerne er, at katalogen afspejler størstedelen af samlingerne, kan der med rette stilles større krav til registreringen af visse materialetyper. Katalogpolitik: I dag kan formålet formuleres endnu kortere: Formålet med de bibliografiske og beskrivende metadata er at kunne: 1) Finde ressourcer 2) Identificere ressourcer 3) Vælge ressourcer 3 1 Forskellige definitioner kan bl.a. ses her: Niso: Digitalbevaring.dk.: 2 KatPol-rapporten Statsbibliotekets katalogpolitik, udarbejdet af KatPol-udvalget, Vi lægger os her på linie med FRBR (Functional Requirements for Bibliographic Records), se evt. for en kortfattet beskrivelse. Side 7 af 35

8 Ad 1: Finde ressourcer Brugeren skal være i stand til at finde bestemte navngivne ressourcer, finde ressourcer af et bestemt ophav, udgaver af et bestemt værk, ressourcer om et bestemt emne samt ressourcer med andre karakteristika. For at opfylde det formål skal en søgning kunne rettes mod en bestemt kategori af data f.eks. skal man kunne skelne mellem, om en person er ophav til en ressource eller er emnet for en ressource. Det er endvidere nødvendigt, at data har en form, der gør det muligt at udtrække standardiserede oplysninger til f.eks. afgrænsning af forfatter, materiale og sprog (= facetter). Endelig kan data i bestemte kategorier (typisk emneord, klassifikationer, ophav, titler) benyttes til automatisk at finde andre ressourcer med ét eller flere fælles dataelementer og rankere dem efter graden af fælles data ('Lignende poster'). Ad 2: Identificere ressourcer Brugeren skal være i stand til at afgøre, om de præsenterede ressourcer modsvarer det ønskede. For eksempel: er det det korrekte tidsskrift eller et andet med en lignende titel? Hvad handler værket om? Hvem er ophavet til denne ressource? Svarer søgeresultatet til det forventede? For at opfylde det formål skal søgeresultatet gerne kunne assistere, f.eks. ved at være rankeret med de mest relevante resultater først. Ad 3: Vælge ressourcer Brugeren skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem flere lignende ressourcer. Når brugeren skal vælge en bestemt ressource, sker det typisk ud fra oplysninger om ressourcens alder, format, sprog, indhold, omfang og tilgængelighed. 2.3 Krav til bibliografiske metadata Når registreringsniveau og -praksis skal fastlægges, er der især tre aspekter, som bør indgå i vurderingen af metadata, uanset om man selv skal producere dem eller de skal anskaffes udefra, og uanset hvilke type ressourcer, der skal behandles: Brugerens behov: Er beskrivelser og standardiserede data udformet med tanke på målgruppens behov? Er sproget i beskrivelser og standardiserede data det samme som benyttes af hovedparten af brugerne? Konsekvens og standardisering: Er beskrivelser og normative data beskrevet konsekvent og standardiseret, set i forhold til ønsket om størst mulig ensartethed og muligheder for udveksling af bibliografiske og normative data? Økonomi: Hvor og hvordan får man mest for pengene, hvis der er valgmuligheder? I det efterfølgende beskrives de relevante typer af bibliografiske metadata samt de krav, SB må stille i forbindelse med disse. For hver type er angivet primære og sekundære krav: Primære krav beskriver de data, der som minimum skal være til stede, for at man sikkert kan identificere og genfinde en ressource, dvs. formålet er primært "lagerstyring" De sekundære krav beskriver de data, som derudover vedrører formidling af ressourcen til slutbrugere Side 8 af 35

9 Der arbejdes i øjeblikket såvel nationalt som internationalt med at erstatte de nuværende angloamerikanske katalogiseringsregler med RDA (Ressource Description and Access). Da hovedparten af SB s data tilvejebringes via import, bliver vi nødt til at forholde os til de udfordringer, dette vil bringe. Efter hver datatype er derfor opregnet de krav, der i RDA anses for minimumskrav (core elements). 4 Det bærende element i RDA er værkvisning, altså idéen/ønsket om at kunne vise alle repræsentationer af et bestemt værk, uanset medium, på basis af den samme søgning. Dette er en betydelig ændring i forhold til de nuværende katalogiseringsregler, hvor man udelukkende registrerer den foreliggende udgave af værket. 2.4 Typer af bibliografiske metadata Titeloplysning Titeloplysninger er et vigtigt søgeelement, både som langordssøgning til at finde en præcis titel, og som ordsøgning til at finde 'noget om'. Titeloplysninger benyttes til at identificere, at man har fundet det værk, man søgte, hvis man søger en bestemt titel, men også til at afgøre, om værket falder indenfor det søgte fagområde i en emnesøgning. Titlens identificerende elementer benyttes til at skelne mellem to værker med samme titel (fx udgivelsessted for tidsskrift med uprægnant titel, eller dirigent af musisk værk). Titlen er også vigtig til præsentation - hovedtitel og første undertitel udtrækkes til et oversigtsformat, og de bruges til at lænke til det fulde format. Titler benyttes ofte til opstilling af det fysiske materiale, men også til sortering af et søgesæt. I SB's nuværende søgesystem Search og bibliotekssystem Aleph er der også mulighed for at lave en skanning på titler, hvilket er vigtigt, ikke mindst i forhold til tidsskrifter (man ville ellers få helt uoverskuelige resultater på søgninger som fx Science og Philosophy). Hovedtitel: som et absolut minimum må det kræves, at der er en hovedtitel, og at de undertitler, der er nødvendige for at identificere værket, gengives. Det er et krav, at man kan skelne mellem hovedog undertitler, da man ellers ikke har mulighed for at separere hovedtitlen til webfremvisning mv. Såfremt ingen titel forekommer, må der konstrueres en passende titel (dette var fx situationen ved registrering af Ruben valserne, hvor hver enkelt valse har fået en konstrueret titel). Sprog og tegnsæt udgør en særlig problemstilling 5 4 Centralt i RDA er, at fokus her er skiftet fra beskrivelsen af det enkelte dokument til i stedet at se dokumentet som en repræsentation af et værk. Vigtige begreber er Work (værk), Expression (repræsentation), Manifestation (dokument) og Item (eksemplar). 5 Det er nødvendigt at kende de standarder, der er anvendt til translitteration, såfremt der er foretaget en sådan. I modsat fald skal man også vide dette - det er en væsentlig oplysning for at kunne genfinde f.eks. kyrilliske og arabiske titler. Side 9 af 35

10 Sekundære krav: Paralleltitler, originaltitler, værktitel ("uniform titel"), titler på tidligere og senere udgaver. Alle disse tjener til at muliggøre værkvisning, og derudover giver de vigtige informationer til søgeformål Identifikation af indledende artikler som muliggør udtræk til langordsregistre både med og uden indledende artikel Alternative titler med variantformer, hvis titler indeholder tal, symboler o.lign. (skal der fx listes/søges på eller Paragraf). Andre alternative titler, f.eks. titler som værket er kendt under, titler i andre skriftsprog, tilføjelser som muliggør skelnen af én titel fra en anden lignende titel, øvrige undertitler Core elements i RDA: Hovedtitel, værktitel, identificerende tilføjelser til værktitel Ophavsangivelse Ophavsangivelser er nødvendige for at finde, hvad biblioteket stiller til rådighed af et bestemt ophav, ligesom de benyttes til at identificere ophavet til en funden ressource og til at vælge én bestemt ressource frem for en anden. Ophavsangivelser kan deles op i de citerende ophavsangivelser (navnet som det står beskrevet i ressourcen) og ophavsangivelser som opslag (den standardiserede form af navnet) Citerende ophavsangivelser Såfremt den navneform, der står i materialet (fx Bob Greenblatt), afviger fra den standardiserede (Robert Greenblatt) bør den altid citeres, så en søgning kan foretages i denne, og så ophavet kan genkendes 6 Sekundære krav: Citation af alle ophav (dog højst op til 3 med samme funktion) Core elements i RDA: Elementet er et core element i RDA, dog er det kun et krav, at det første ophav til dokumentet skal citeres Ophavsangivelser som opslag (personer) Ophavsangivelser som opslag benyttes dels til søgning, dels til afgrænsning. Endvidere benyttes ophavsangivelsen i standardiseret form til at identificere værket. At navnet er opdelt i efternavn, fornavn og identificerende tilføjelser (evt. blot ved at navnet er inverteret korrekt). Hvis der er både en standardiseret og en alternativ navneform for samme ophav i samme post, skal det være muligt at skelne mellem disse, da kun den standardiserede form skal anvendes som facet Sekundære krav: Valg af samme navneform hver gang, tilføjelser til navnet for at kunne skelne mellem flere personer med samme navn, tilføjelser af koder for funktion, sammenkobling af den standardiserede 6 I den danske nationalbibliografi har man siden 2010 kun citeret, hvis der skønnes at være store afvigelser mellem de to navneformer. I ovennævnte tilfælde ville Bob Greenblatt ikke skønnes at være en sådan. De lande, vi i øvrigt importerer poster fra, fastholder citering, hvilket SB også gør ved grundkatalogisering. Side 10 af 35

11 navneform med andre navneformer for samme person (i form af henvisninger, (link til) poster til standardformer (=autoritetsposter) eller lignende 7 Core elements i RDA: Standardiseret navn samt alle de følgende oplysninger, når de er 'applicable and readily ascertainable': (adels- eller religiøs) titel, dato for fødsel og død, anden identificerende tilføjelse, samt hvis nødvendigt for at skelne: fuldt udskrevet navn, aktivitetsperiode, profession eller beskæftigelse Korporationer som ophav Korporationer kan være ophav til publikationer som f.eks. virksomhedsregnskaber, udvalgsbetænkninger, lokalplaner og konferencerapporter, men de kan også være ophav til kunstværker, dvs værker af mere unik karakter, såsom musikværker, teaterforestillinger mv. I sidstnævnte tilfælde er korporationen et vigtigt søgeelement, i førstnævnte er det ikke altid nødvendigvis et element, som slutbrugeren vil opfatte som ophav. At et korporativt ophav altid citeres. At der i tilfælde af kunstværker laves opslag på det/de korporative ophav. Sekundære krav: At der laves opslag på det/de korporative ophav. Core elements i RDA: Foretrukne navn samt alle de følgende oplysninger, når de er 'applicable and readily ascertainable': sted for konference, årstal associeret med en korporation, associeret institution, konferencenummer, samt hvis nødvendigt for at skelne: hovedkvarterets geografiske placering, associeret institution, anden identificerende tilføjelse Valg af primært ophav Udgør en særskilt problemstilling. Såfremt en ressource har flere ophav, skal ét eller flere af disse vælges til brug forskellige steder: i oversigtsformatet i brugergrænsefladen, til opstilling, til eksport til referenceværktøjer og øvrige citationer. Ikke mindst i forbindelse med forskningspublikationer, der ofte har adskillige bidragydere der alle har interesse i at stå som reference, udgør rækkefølgen en meget væsentlig problemstilling. At det/de vigtigste (første) ophav fremgår enten som følge af formatering eller rækkefølge Sekundære krav: At der altid specifikt udpeges en 'værkansvarlig' Core elements i RDA: Første ophav citeret; som opslag: (første) primære ophav til værket, repræsentationen og dokumentet 7 Der arbejdes p.t. internationalt på fælles initiativer som f.eks. VIAF (Virtual International Authority File), hvor man forsøger at sammenkoble standardiserede navneformer fra forskellige lande. Disse initiativer er vigtige at følge med i, da de også gradvis udvides til at omfatte værker og repræsentationer. Hvis SB skal have glæde af dette arbejde i de lokale kataloger, kræver det, at SB's egne data er så gode, at de kan indgå i udveksling. Hvis SB skal kunne benytte data til opslag i eksterne kilder (biografier, encyklopædier el.lign) er det ligeledes vigtigt, at navneformen optræder i standardiseret form. Side 11 af 35

12 2.4.3 Udgavebetegnelse Udgavebetegnelser benyttes primært til at vælge én given ressource frem for en anden. Angivelse af egentlige udgavebetegnelser Sekundære krav: Citerende ophavsangivelser hørende til udgaven. SB bør desuden som Pligtafleveringsbibliotek gengive oplagsdata, evt. blot i forbindelse med beholdningsangivelsen, således som det sker i dag Core elements i RDA: Udgavebetegnelse, betegnelse for en angivelse af revideret udgave Serier Seriebetegnelser bruges som søgeelementer og som identifikation. Serietitlen er særligt vigtig, når en kontinuerlig udgivelsesrække ikke sikkert kan defineres som et tidsskrift eller en række af enkeltstående monografier eller ét værk i flere bind. Seriens titel, nummer, underserietitel, underserienummer Sekundære krav: Parallel serietitel og ISSN Core elements i RDA: Seriens titel, nummer, underserietitel, underserienummer Publicering Publiceringsoplysninger for publiceret materiale er typisk sted og forlag, alternativt distributør. For upubliceret materiale kan det være fremstillingssted og producent. Hjælper med at identificere og vælge ressourcer og er vigtige i forbindelse med rykning for afleveringspligtige materialer. Mindst ét element af de følgende: Udgivelsessted/distributionssted/fremstillingssted/forlag/udgiver/distributør/producent Sekundære krav: De øvrige af ovennævnte data Core elements i RDA: Mindst ét udgivelsessted/distributionssted/fremstillingssted, mindst én udgiver (forlag)/distributør/producent Datering Datering benyttes til søgning, sortering, afgrænsning af søgeresultater, identifikation og til at vælge én ressource frem for en anden. Det er derfor vigtigt, at datering optræder i kodet/renset form. Derudover kan det optræde i citerende version (hvor fx et arabisk årstal skrives som det forekommer sammen med en 'oversættelse' til et vestligt årstal, eller et usikkert årstal angives som usikkert). For afsluttede/monografiske ressourcer: mindst ét årstal i søgbar form Core elements i RDA: Publiceringsdato/distributionsdato/produktionsdato/copyright-dato Side 12 af 35

13 2.4.7 Fysisk beskrivelse Den fysiske beskrivelse fortæller noget om omfang og fysisk medium; se også kapitel 3 om Tekniske metadata. Den er derfor vigtig af hensyn til identifikation og for at vælge én ressource frem for en anden (fx hovedrapporten på 300 sider eller resumérapporten af samme navn på 50 sider, i hhv. fysisk og digital form). Da en del elektroniske ressourcer er analoge med fysiske ressourcer, vil der ofte forekomme oplysninger om fx sidetal i e-bøger, eller spilletid på en tv-udsendelse der er tilgængelig online. Fysisk medium for hovedmateriale og bilagsmateriale, omfang (når det kan fastslås) af hovedmateriale Sekundære krav: Omfang af bilagsmateriale Core elements i RDA: Carrier type og omfang (hvis ressourcen er komplet) Sprog En betegnelse for ressourcens sprog benyttes til søgning, afgrænsning og valg af ressource. For at opfylde disse formål bør sprogbetegnelsen være i standardiseret form. Angivelse af ressourcens hovedsprog, hvis ressourcen er i tekstlig form eller indeholder tale Sekundære krav: Angivelse af originalsprog, parallelsprog, synkroniserede sprog, sprog i undertekster og resumeer Core elements i RDA: Kun hvis nødvendigt til at skelne én repræsentation fra en anden Emnedata Valg af emnedata afhænger i princippet ikke af om materialerne udgives i fysisk eller elektronisk form, men mere om hvilke materialetyper der er tale om, da det som regel vil være bestemmende for, hvilke emnedata, der vil være til rådighed. I realiteten er der dog alligevel forskel. Der er fx pt flere valgmuligheder i forbindelse med den manuelle import af katalogdata til bøger i fysisk form, til forskel fra den maskinelle import af katalogdata til e-bøger, hvor data leveres og opdateres direkte i søgesystemet, på basis af en generel aftale med dataleverandøren. For andre typer af materiale indgår emnedata slet ikke som en mulighed i forbindelse med køb af metadata og SB skal fra sag til sag tage stilling til, om der er behov/mulighed for at afsætte ressourcer til at berige med emnedata i en særskilt proces, evt. ved at påføre data manuelt. For at sikre størst mulig nyttevirkning af emnedata, bør der anvendes så få klassifikationssystemer og forskelligtsprogede emneord som muligt. For at sikre størst mulig ensartethed i brugen af de valgte klassifikationssystemer og emneord, bør emnedata, der er oprettet som en del af nationalbibliografien eller en tilsvarende institution (nationalbibliotek/-arkiv), prioriteres højest. Side 13 af 35

14 Indsatsområde: Det prioriteres højt, at katalogen ved særlige opdateringskørsler beriges retrospektivt med såvel emneord som klassifikationer jf nedenstående specifikationer. Indsatsområde: Det prioriteres højt, at undersøge hvordan anvendelse af "linked data" fra eksterne kilder kan berige katalogen. Eksempelvis VIAF for navne på ophav og muligheder for krydshenvisninger mellem forskellige klassifikationssystemer. I lyset af den hastigt stigende mængde af købte monografier i e-form 8, bør det samtidig opprioriteres at forsøge at få de ønskede emnedata til at indgå i købte metadataleverancer Emneord Emneord tjener til at beskrive ressourcens emne. Emneord kan være frie eller kontrollerede (dvs. optræde i en forhåndsdefineret liste over ord med fast betydning en liste der kan være hierarkisk og indeholde relationer). Formålet med emneord er dels at øge muligheden for genfinding, dels give en beskrivelse af emnet, som kan forstås af slutbrugere. Emneordene optræder som afgrænsningsmuligheder, men de benyttes også til at udvælge 'Lignende poster' i kataloget, ligesom de kan benyttes til videresøgning. Såfremt der optræder emneord, bør de fortrinsvis være på dansk, engelsk eller på ressourcens sprog Vi anbefaler følgende, i prioriteret rækkefølge: For danske materialer: a. DBC's kontrollerede emneord b. Andre kontrollerede, dansksprogede emneord c. Kontrollerede, engelsksprogede emneord d. Andre dansk- eller engelsksprogede emneord For alle andre materialer a. Kontrollerede emneord: Library of Congress Subject Headings (LCSH) Library of Congress geographical headings Uniforme titler MEdical Subject Headings (MESH, fra National Library of Medicine ) b. Andre engelsksprogede, kontrollerede emneord c. Andre engelsksprogede emneord d. Emneord på ressourcens eget sprog 8 E-bogsbestand opgivet til Biblioteksstyrelsen / Danmarks Statistik År Bestand Side 14 af 35

15 Indsatsområde: Der bør lægges stor vægt på at øge mængden af registreringer med emneord, enten ved tildeling af emneord under registreringen eller ved automatisk berigelse, i form af løbende eller specielle opdateringskørsler. Core elements i RDA: Mindst ét 'subject relationship element' Klassifikation Klassifikation består normalt i tildeling af en kode, der repræsenterer et emne i en hierarkisk emneoversigt, fx Dewey Decimal Klassifikation, DK5 og NLM classification. Klassifikation tjener til at udvide søgemulighederne, og de giver muligheder for at søge andre poster indenfor samme emne ('Lignende poster'). SB har for længst opgivet kravet om, at alle ressourcer tildeles en klassifikation inden for ét klassifikationssystem. Sekundære krav: Klassifikationer er nyttige til at finde andre ressourcer, og er specielt gode til at finde ressourcer indenfor overordnede eller underordnede begreber. Derfor bør der lægges stor vægt på genbrug af klassifikationer indenfor alment kendte og benyttede klassifikationssystemer. Såfremt der optræder klassifikationsdata, anbefaler vi nedenstående: For danske materialer: DK5 For alle andre materialer a. Dewey Decimal Classification (DDC) b. National Library of Medicine (NLM) Core elements i RDA: Mindst ét 'subject relationship element' Anden indholdsbeskrivelse Dækker over noter, abstracts, indholdsfortegnelser, forsider, fuldtekst, brugergenererede data m.m. Disse data kan øge genfinding, når de er søgbare, men kan dog også i visse tilfælde give støj i søgninger. Ofte vil søgbarhed dog være en fordel, specielt når søgeresultatet er relevansrankeret, så denne type information har lavere relevans end f.eks. titler og emneord. Endvidere kan det være en hjælp til at vælge én bestemt ressource frem for en anden. Indholdsdata vægtes i brugerundersøgelser meget højt og bør derfor også vægtes, når SB vurderer datakilder Indsatsområde: SB bør arbejde for at få gjort indholdsfortegnelser til trykte faglitterære publikationer søgbare. Core elements i RDA: Intet Side 15 af 35

16 Identifikatorer Omfatter begreber som ISBN, ISSN, plademærker og -numre, FAUST-nr., URLer, URIer, URNer, DOIer, lokale id'er, stregkoder mm. Disse identifikatorer bruges dels lokalt, dels til at udveksle entydig information, berige poster mm. Mindst én identifikator, dog normalt alle internationale standardnumre Core elements i RDA: mindst én identifier for dokumentet, mindst én for værket (kan være den samme når der kun findes én manifestation af værket) Materialetype Materialetyper er meget væsentlige elementer i forhold til alle funktioner: søgning, afgrænsning, identifikation, valg af ressourcer. Materialetyper kan optræde på forskellige måder, enten i form af koder eller som definerede materialetyper. I SB's nuværende søgesystem er alle praksisreglernes koder tilgængelige for den professionelle bruger. 9 På tværs af datakilderne er der defineret et overskueligt antal fælles materialetyper, som præsenteres for slutbrugerne til afgrænsning af søgninger. Data, der gør det muligt at dele søgeresultatet fornuftigt op Sekundære krav: Så mange data som muligt, der maskinelt kan oversættes til praksisreglernes afgrænsning og/eller benyttes til klartekstning i oversigtsformatet (fx koder, der muliggør visning af, at et materiale er en børnebog) Core elements i RDA: Content type og carrier type Andet (herunder kodede oplysninger) Eksempler: koder for festskrifter, bibliografier, skønlitteratur/faglitteratur, niveau, udgivelsesland. I kodet/struktureret form kan oplysningerne gøres tilgængelige for søgning og/eller fremvisning. Der bør dog defineres et minimum af antal poster, der har disse oplysninger, før man udstiller dem Landekoden 'dk' i dansk udgivet materiale Sekundære krav: Koder for fagligt niveau, ligesom koder for hhv. skønlitteratur og faglitteratur er meget ønskelige at få bredt repræsenteret i katalogen Core elements i RDA: Intet 9 For information om praksisregler for søgeveje, se: Side 16 af 35

17 3 Tekniske Metadata 3.1 Definition I denne version af politikken afgrænses de tekniske metadata til digitale filer som genereres eller modtages med henblik på digital bevaring. Tekniske metadata er informationer om filernes tilblivelse og om filernes egenskaber. I en kommende version af politikken skal de tekniske metadata udfoldes til andre materialetyper. 3.2 Formål Tekniske metadata er afgørende for formidling og bevaring af de digitale samlinger. Tekniske metadata kan forklare, hvordan en samling er blevet til. De kan angive forhold omkring samlingens fysiske tilstand, da den blev digitaliseret, og dermed være udslagsgivende for samlingens bevaringsplan. Indsatsområde: Der er en række standarder for tekniske metadata, og det er en løbende opgave at afklare, hvilke standarder der evt. er egnet i forhold til en specifik samling. 3.3 Typer af tekniske metadata Tilblivelsesmetadata Metadata om tilblivelsen giver informationer om, hvorfor filen ser ud som den gør. I formidlingssammenhænge kan det være relevant at forstå filen i dens kontekst, for at understøtte forståelse og troværdighed. Primære krav Dokumentation af værktøjer brugt internt på SB, dette kan fx være software, hardware, versionsnr., indstillinger mm. brugt i forbindelse med interne digitaliseringsprojekter Sekundære krav Man skal vide nok til at gøre det igen: hvis man har fyldestgørende metadata om digitaliseringsprocessen, så skal man i princippet kunne gentage processen og nå frem til en fil, der er identisk med filen fra den originale digitaliseringsproces. Fx omgivelser som luftfugtighed, temperatur, støj Fx værktøjer, herunder benyttet software, hardware, versionsnr., indstillinger Fx personer/firmaer involveret Informationer om filen Metadata om filernes egenskaber kan benyttes til at genskabe og fortolke filen og kan benyttes til at planlægge og foretage bevaringshandlinger. Dokumentation af værktøjer brugt internt på SB. Dette kan fx være dokumentation af benyttet software, hardware, versionsnr., indstillinger mm. i forbindelse med intern digitalisering. Fx benyttet software, hardware, versionsnr., indstillinger Checksum på filen: Dvs. resultatet af en algoritme kørt på filen, som giver et næsten unikt fingeraftryk Side 17 af 35

18 Filformat (dog ikke Netarkivet): Dvs. informationer om, hvad filformatet er, med henvisning til, hvor man kan læse om formatet, dette kan fx være et link til en standard eller lignende Sekundære krav: Nok informationer til at kunne fortolke bits i filerne. Dvs. en præcis og tilstrækkelig beskrivelse af formatet. Fx en beskrivelse af, hvordan man kunne afspille mpeg videostream, hvis man ikke havde softwaren til det Egenskaber ved filen trækkes ud Fx opløsning, farvedybde, størrelse etc. ved stillbilleder Fx opløsning, framerate, længde, codecs 10 etc. ved levende billeder Fx omfang, opsætning etc. ved tekst Fx frekvens, længde, codecs etc. ved lyd Hertil kommer relevante indlejrede formater Dokumentation af værktøjer, også ved eksterne leverandører. Dette kan fx være dokumentation af benyttet software, hardware, versionsnr. og indstillinger som er anvendt i forbindelse med projekter 10 Det engelske ord Codec kommer fra compressor-decompressor eller coder-decoder. En codec er et program (en implementation) af hvordan man koder og afkoder mellem den originale datarepræsentation og en komprimeret datarepræsentation og tilbage igen. Data til en codec er f.eks. digitaliseret lyd, billeder og video. Side 18 af 35

19 4 Rettigheds og licensmæssige metadata 4.1 Definition Rettigheds- og licensmæssige metadata defineres i dette afsnit som informationer om, hvem der kan få adgang til en ressource, eller en samling af disse, og i hvilken form adgangen må ske. 4.2 Formål Formålet er primært dokumentation og konfiguration af manuelle og automatiske adgangsstyringsprocesser: Manuelt, ved at en medarbejder slår op i metadata for at undersøge, om en ressource må udleveres eller kopieres Automatiseret, ved at et system laver opslaget og på baggrund af dette afgør, om brugeren har adgang Rettigheds- og licensmæssige metadata relaterer sig som regel til større samlinger af materialer. Disse metadata kan enten være indlejret i den enkelte metadatapost eller relatere sig til en større samling af poster. Hyppigt er rettigheds- og licensmæssige metadata ikke digitaliseret, men fremgår af kontrakter eller lov på området. For ressourcer i elektronisk form er det essentielt, at rettighedsog licensmæssige metadata digitaliseres, således at håndteringen af rettigheder kan automatiseres og udføres i henhold til det tilladte. En forudsætning for digitaliseringen er, at de rettigheds- og licensmæssige forhold udtrykkes ved standardbegreber, og at der er fokus på dette fra aftaleindgåelse til implementation. Der er tre basale forhold, som en slutbruger bør kunne få svar på i forbindelse med fremsøgning af en ressource: 1. Er ressourcen tilgængelig? 2. Hvor, hvornår og hvordan er ressourcen tilgængelig? 3. For hvem er ressourcen tilgængelig? I forbindelse med ændring af tilgængelighedsvilkår kan bibliotekspersonalet endvidere have behov for at kontakte ressourceejer, licensudsteder eller ophavsrethaver. Rettigheds- og licensmæssig metadata kan derfor opdeles i følgende fire kategorier: 1. Tilgængelighed 2. Tilladte leveringsformer 3. Autorisation og autentifikation 4. Ejer, licensudsteder og ophavsret 4.3 Typer af rettigheds og licensmæssige metadata Tilgængelighed Tilgængelighed defineres som: Er ressourcen tilgængelig for de brugere, som har ret til at tilgå ressourcen. Brugerprofiler mm. beskrives i afsnittet En ressource kan være utilgængelig, hvis: Den er undervejs i en indkøbs- eller indlemmelsesproces De tilgængelige fysiske eller elektroniske eksemplarer er udlånt eller opbrugt En licens er ophørt eller først starter på et senere tidspunkt Ressourcen er belagt med embargo (karenstid) En ophavsrethaver har nedlagt forbud mod at ressourcen tilgængeliggøres Side 19 af 35

20 Det bør fremgå, om en ressource er tilgængelig eller ej, samt hvorfor den eventuelt er utilgængelig Det bør fremgå, hvor ressourcen er tilgængelig, fx via en bestemt URL eller fysisk lokation Det bør fremgå, hvornår ressourcen er tilgængelig Ressourcens tilladte leveringsformer En ressource kan leveres via forskellige medier og præsentationsformer. Metadata om ressourcens tilladte leveringsformer beskriver, hvordan en ressource må udleveres i henhold til aftale eller lov: Må den kopieres elektronisk? Må den printes? Kan brugeren selv hente ressourcen online hos udbyderen eller skal det ske via biblioteket? Må ressourcen sendes til låneren elektronisk eller som papirkopi? Må ressourcen overføres til et e-lærings- eller pensumsystem? Må ressourcen indgå i et fjernlån til et andet bibliotek? Må ressourcen udlånes eller kun udleveres til læsesal eller slet ikke benyttes? Må ressourcen streames eller downloades? Indsatsområde: Der skal udarbejdes standarder eller anvisninger for, hvordan ressourcers tilladte leveringsformer digitaliseres. Desuden skal der opbygges workflows, så tilladte leveringsformer løbende digitaliseres ved indlemmelse af nye ressourcer. I regi af Digital Library Federation er der lavet anvisninger for tilladte leveringsformer til købte e-ressourcer, som er implementeret i de gængse Electronic Ressource Management systemer Autorisation og autentifikation. Metadata om brugerprofiler, som har adgang til ressourcen, og krav til brugervalidering. Et eksempel er alle studerende som læser datalogi eller alle der møder op på en bestemt fysisk lokation. Gængse standardprofiler er privatpersoner, studerende, ansatte og "walk-in" brugere (dvs. brugere som fysisk møder op på biblioteket). Desuden differentieres der ofte mellem, hvilken organisation eller enhed i organisationen, som brugeren kommer fra. Krav til brugervalidering vedrører, hvordan brugeren tilkendegiver sin rolle overfor adgangssystemet. Indenfor biblioteksdomænet opereres der primært med to forskellige valideringskoncepter: IP-adresse-baseret validering Login-baseret validering Ved IP-adresse-baseret validering gives der adgang til brugere, som sidder på computere med bestemte IPadresser - fx en computer på Statsbiblioteket eller en computer på Aarhus Universitets campus. Ved login-baseret validering gives der adgang til brugere, som har en login-konto med godkendte brugerroller hos en godkendt institution - fx brugere som kan logge på Aarhus Universitets login-system, og som har rolle studerende. Adgangsgivende roller skal kunne udledes fra ressourcens metadata 11 Jf. side 152 Side 20 af 35

21 4.3.4 Ejer, licensudsteder og ophavsrethaver Metadata om eksemplarejer, licensudsteder og ophavsrethaver beskriver de personer eller organisationer, som ejer, formidler eller har skabt ressourcen. Disse personer eller organisationer skal kontaktes, hvis en aftale om ressourcens anvendelse skal ændres. Det er også disse personer eller organisationer, som kan pålægge det formidlende bibliotek at ændre praksis omkring udstilling af ressourcen. For fysiske ressourcer er eksemplarejeren det bibliotek, der har indkøbt materialet. Eksemplarejeren kan bestemme, om ressourcen må udveksles til andre biblioteker, og hvilke brugertyper der kan låne materialet, dog under hensyntagen til gældende ophavsret. Ophavsrethaverne er de personer, som har skabt ressourcen, eller den organisation som repræsenterer ophavsrethaveren (fx CopyDan). Ophavsrethaveren kan pålægge restriktioner mht. udstilling af ressourcen, fx at ressourcen ikke må være del af en service eller at bestemte repræsentationer af ressourcen ikke må forekomme(fx forsidebilleder, lytteprøver mm.). For købte e-ressourcer er licensudsteder den organisation, som licensen er købt af. Metadata skal indeholde referencer til aftalegrundlaget og ressource-ejeren. Fx navnet eller et alias for aftalegrundlaget, som specificerer de rettighedsmæssige aspekter Side 21 af 35

22 5 Rettigheder til metadata 5.1 Definition Rettigheder til metadata er afgørende for, hvordan metadata må tilgængeliggøres og udveksles. 5.2 Formål Det kræver en del fremsynethed, når man skal indgå aftaler vedr. brug og tilgængeliggørelse af metadata. Når metadata købes eller produceres, er det vigtigt at få klarhed over, hvordan metadata må tilgængeliggøres og udveksles via de services, de er tiltænkt. Det er vigtigt at vurdere brugen på langt sigt, da metadata sjældent udskiftes, når de først er taget i brug. Rettigheder til metadata er et kompliceret anliggende, som kræver en kontraktvurdering af juridisk kompetente personer ved hver ny aftaleindgåelse. Af samme grund indeholder dette kapitel af politikken ikke anvisninger vedr. sikring af metadatarettigheder ved aftaleindgåelse, men skal være med til at sikre, at rettighedsaspektet er vurderet og indgår. Formålet med kapitlet er begrænset til at fremlægge en række anvendelsesorienterede problemstillinger, som bør vurderes i forbindelse med indgåelse af aftaler om anskaffelse af metadata Publiceringskanaler Et af de primære formål med metadata er at opbygge søgeindekser og søgegrænseflader, som hjælper slutbrugeren med at fremsøge og vælge bibliotekets ressourcer. Det er i Statsbibliotekets interesse, at metadata er helt frie, og at de kan distribueres til download og fri brug af alle interesserede. Dette giver maksimale muligheder for at opbygge søgesystemer, som alle kan benytte, samt for at lade metadata indgå i tredjeparts søgesystemer, som fx Google, Danbib eller WorldCat. Helt frie metadata kræver som regel, at Statsbiblioteket ejer metadata, at ophavsrettighederne til metadata er forældede, eller at metadata stilles til rådighed fra tredjepart uden restriktioner. Nedenstående liste over Statsbibliotekets typiske publiceringskanaler bør indgå ved vurdering af metadataanvendelsen: 1. Statsbibliotekets portaler: Må Statsbiblioteket lade metadata indgå i Statsbibliotekets indekser og portaler? 2. API til ekstern høstning: Må Statsbiblioteket opbygge et API 12, hvorfra eksterne interessenter kan høste metadata? 3. API til ekstern fremsøgning: Må Statsbiblioteket opbygge et API, hvorfra eksterne interessenter kan slå enkelte metadataposter op? 4. Eksport til andre portaler: Må Statsbiblioteket eksportere metadata, fx til Danbib, hvorved andre biblioteker kan importere metadata og metadata bliver udstillet via bibliotek.dk? Andre aktuelle eksempler på portaler, som Statsbiblioteket eksporterer til, er: EUROPEANA, danmarkshistorien.dk og danskkulturarv.dk 5. Indeksering af Google og andre webcrawlere: Skal der opstilles blokeringer i forhold til Google og andre webcrawlere, så metadata ikke hentes af disse? 6. Afgrænsede brugergrupper: Er der restriktioner i forhold til, hvilke målgrupper metadata må udstilles til? De primære målgrupper, som hidtil har været i fokus på Statsbiblioteket, er: a. Adgang på pligtafleveringsinstitutioner b. Walk-in adgang på Statsbiblioteket c. Adgang for forskere d. Adgang for studerende og ansatte ved en videregående uddannelsesinstitution e. Adgang for studerende og ansatte på AU f. Adgang for alle 12 API: Application Programming Interface, forkortet API, er en softwaregrænseflade, der tillader et stykke software at interagere med andet software. Side 22 af 35

23 5.2.2 Ophavsret Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal være en afklaring af de ophavsretlige spørgsmål, når man anvender metadata, på samme måde som der skal være en ophavsretlig afklaring i forhold til selve værket. Et forhold, som ofte forhindrer Statsbibliotekets mulighed for at eksponere metadata, er netop ophavsretslige begrænsninger på indholdet af en ressource. Abstracts, thumbnails af forsider, snippets i form af videosekvenser eller tekstuddrag opfattes på Statsbiblioteket ofte som metadata, da det er data, som er med til at beskrive en ressource, og som kan hjælpe låneren med at vælge en ressource. Der er også ofte ophavsmæssige begrænsninger til de deskriptive metadata (titel, forfatter, forlag og udgivelsesår mm.), og her er det vigtigt at skelne mellem, om Statsbiblioteket selv har produceret data, eller om data er købt/hentet fra en ekstern database. Når der indgås aftaler med ophavsrethaver, eller den organisation som repræsenterer ophavsrethaver, er det vigtigt i kontraktvurderingen at gennemgå publiceringskanalerne fra afsnit Indsatsområde: Traditionelt set har der ikke været gjort meget ud af at beskrive og håndhæve rettigheder til Marcposter i biblioteksvæsenet, når der først var lavet en brugsretsaftale, da brugerkredsen i praksis kun var biblioteksvæsenet selv. Men nu, hvor mange biblioteker begynder at overveje at stille data til rådighed for tredje part (Open Data-strategi), er det nødvendigt at undersøge, hvilke muligheder der i realiteten er for dette, bl.a. i forhold til virksomheders ønske om kommerciel anvendelse af metadata. SB vil derfor, fx via Bibliografisk Råd, presse på for at genbrug af Marc-poster fra Danbib, OCLC, LC og BL bliver underlagt klare og gerne frie og åbne rettighedsaftaler. Eventuelle restriktioner skal tydeliggøres Aftaleophør Ved køb af adgang til baser med metadata eller lignende services er det vigtigt at afklare retten til metadata ved aftaleophør. Har Statsbiblioteket fortsat ret til at anvende metadata hentet inden for aftaleperioden, eller skal metadata fjernes fra Statsbibliotekets systemer? Det er nemt at fjerne metadata, hvis de kun indgår som et berigende element på en søgeside. Statsbiblioteket køber fx bogforsider fra en DBC-database med henblik på at berige brugergrænsefladen. Bogforsiderne kan uden den store serviceforringelse fjernes fra brugergrænsefladen, hvis betalingen ophører. Det er langt sværere at fjerne metadata, hvis de indgår som et vigtigt element i Statsbibliotekets samlinger, fx programdata fra Ritzau Henvisning til metadataoprindelse Ved brug af metadata fra tredjepart stilles der ofte krav vedr. henvisning til metadataejer, fx via et sted på den portal som anvender metadata eller i forbindelse med hver visning af metadata. Krav som disse kan være svære at overholde, specielt når en portal anvender metadata fra mange forskellige metadataejere Dokumentation Kontrakter, som indgås ved køb eller produktion af metadata, skal gemmes på forsvarlig vis, så de kan fremfindes og fortolkes, når nye services udvikles, eller hvis der stilles spørgsmål vedrørende den eksisterende brug. Side 23 af 35

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle Fremtidens metadata Vejle Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015 Susanne Thorborg, DBC Agenda Nogle trends om bibliotekets brugere Hvordan påvirker det metadata og metadatastandarder? Bibliografisk

Læs mere

I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Search.

I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Search. PRODUKTPOLITIK FOR SEARCH Versionshistorik Versionsnr. Dato Ansvarlig Ændring 1.0 AS Definition af Search 'Search' bruges pt. som begreb om: A. Søgefeltet og det efterfølgende søgeresultat på statsbiblioteket.dk.

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Mapning danmarc2 til DKABM Dato : 2009-08-25 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling 14492 Youtube klip skal kunne indsættes og vises på siden Formidling 14486 Printfunktion til udvalgte side Formidling 14457 ALT-tekster skal

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

OJS Nyheder. Figur 1: Metadata Billede til den enkelte artikel

OJS Nyheder. Figur 1: Metadata Billede til den enkelte artikel OJS 2.4.2.0 Nyheder 1. Der er nu mulighed for at tilknytte et billede til den enkelte artikel, så det vises både under det pågældende nummers indholdsfortegnelse og på artiklens resuméside. Hidtil har

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

OJS Nyheder. Figur 1: Metadata Billede til den enkelte artikel

OJS Nyheder. Figur 1: Metadata Billede til den enkelte artikel OJS 2.4.2.0 Nyheder 1. Der er nu mulighed for at tilknytte et billede til den enkelte artikel, så det vises både under det pågældende nummers indholdsfortegnelse og på artiklens resuméside. Hidtil har

Læs mere

Ny BOB-grænseflade fra

Ny BOB-grænseflade fra DBC: Ny BOB - vejledning - version: 29.5.2010 - Side 1 (10) Ny BOB-grænseflade fra 1.6.2010 Adgang til BOB...1 Hvilke bestillinger bliver vist efter indlogning?...2 Fanebladet bibliotek.dk til os...2 Åbne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

http://sonderborg.planvis.dk/search

http://sonderborg.planvis.dk/search Vejledning til søgning i digital byggesagssagsarkiv, Sønderborg Kommune http://sonderborg.planvis.dk/search Er hjemmeside portal for tilgængeliggørelse af digitaliserede byggesager fra Sønderborg Kommune

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

VEJE TIL VIDEN VIDEN

VEJE TIL VIDEN VIDEN VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en

Læs mere

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011.

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011. 1 Høringsoplæg til Aftale om udvikling af bibliotek.dk i 2012 mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk BiblioteksCenter 3. november 2011 Indhold Indledning...1 Indsatsområde A: bibliotek.dk migration

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 DDElibra DDElibra GO Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 Copyright 2015 1 DDElibra GO - dynamiske lister præsenteret på tablet... 3 2 Sådan bruger personalet løsningen... 4 2.1 Login... 4 2.2

Læs mere

Senest opdateret 10. juni 2009. DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier

Senest opdateret 10. juni 2009. DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier Senest opdateret 10. juni 2009 DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier Dette dokument viser sammenhængen mellem de søgekoder i DanBib der søger forfatter/ophav, titler, emneord, klassifikation

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

arkiver, biblioteker og museer på internettet

arkiver, biblioteker og museer på internettet ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer

Læs mere

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator

PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator atirabeskrivelse PURE ændringer i forbindelse med implementering af FI's forskningsindikator Oprettet af: Bo Gundersen Dato: 16. maj 2008 Version: 1.0 Atira A/S Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg +45

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html)

RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html) RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html) Indhold Hvad er RefWorks... 1 Sådan finder du program og manual... 1 Forberedelse af PC en... 2 Manuel indførsel

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

Eksporter referencer til RefWorks

Eksporter referencer til RefWorks Eksporter referencer til RefWorks Indhold PubMed... 2 Cinahl... 4 Ovid databaser (Embase og PsycINFO)... 5 Web of Science... 6 Cochrane Library... 7 Bibliotek.dk... 9 Google scholar... 10 Direkte fra tidsskrifters

Læs mere

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien.

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien. Hvor står hvad i bogen? Om betydningen af informationernes placering i bogen Udgiver: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside:

Læs mere

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder Dansk BiblioteksCenter 2004 ISBN 87-552-2588-8 ISBN 87-552-2588-8 INDHOLD: Resumé Dansk BiblioteksCenters

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Brugermanual for administrator. Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem

Brugermanual for administrator. Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem Brugermanual for administrator Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem Side 1 af 9 Indhold Forside... 3 Opret kunstgenstand... 3 Tilsynsliste... 7 Brugere... 7 Skift kode... 9 Log på... 9 Side 2 af 9 Forside

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat Helle Brink Statsbiblioteket Temadag om fjernlån FORFRA Danmarks Forskningsbiblioteksforening maj 2010 1 Oversigt 1. Danske biblioteker en kort opdatering 2. Danbib, Netpunkt

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Profil for udveksling af ABM-data Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering:

Læs mere

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk. 1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel

Læs mere

RefWorks. Import af referencer: - Bibliotek.dk - Cinahl - ERIC - PsycInfo. - PubMed - Google Scholar - Websider Rediger i referencerne

RefWorks. Import af referencer: - Bibliotek.dk - Cinahl - ERIC - PsycInfo. - PubMed - Google Scholar - Websider Rediger i referencerne En vejledning fra UCL Biblioteket RefWorks Import af referencer Import af referencer: - Bibliotek.dk - Cinahl - ERIC - PsycInfo - SocINDEX - PubMed - Google Scholar - Websider Rediger i referencerne Juni

Læs mere

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod

Starthjælp. til e-bogs- og bogprojekter via mybod Starthjælp til e-bogs- og bogprojekter via mybod mybod starthjælp Velkommen til mybod! Med din registrering har du fået adgang til alle vigtige funktioner og værktøjer, som du skal bruge for selv at udgive

Læs mere

Forandring i fællesskab

Forandring i fællesskab Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Cirka folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem

Cirka folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem 2 CICERO Cirka 1.500 folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre bliver brugere af det Fælles Bibliotekssystem DET FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM Det Fælles Bibliotekssystem er et af verdens største biblioteks

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig projektbeskrivelse Deff Status på projektet 30. oktober 2015 Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer Overordnet beskrivelse af projektet, herunder ændringer ifht oprindelig

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

ISO 28560 RFID in Libraries del 1 og 3 i henhold til DS/INF 28560 ISO 15693 og ISO 18000-3

ISO 28560 RFID in Libraries del 1 og 3 i henhold til DS/INF 28560 ISO 15693 og ISO 18000-3 Afsnit 6.2.5.2 Kommunale RFID-systemer Mange kommuner anvender RFID-systemer (Radio Frequenzy Identification), hvor alle materialer er påsat et RFID-tag. For at dette kan fungere mellem RFID-system og

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker I medfør af 75 j, stk. 8, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx 2014 og under hensyn til Europa-Parlamentets

Læs mere

Modtag købte materialer. Maj 2012

Modtag købte materialer. Maj 2012 Modtag købte materialer Maj 2012 Indhold Modtag købte materialer... 1 Indhold... 2 Modtag købte materialer... 3 Start af Modtag købte materialer... 3 Skanning af stregkoder... 4 Registrering af modtaget

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 13 10 2015 Ny loginside Med SkoleIntra 5.10 introduceres et nyt fælles login, som giver single sign on mellem det nye SkoleIntra, det klassiske SkoleIntra og itslearnings

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Linked open data. Fra cataloguing til catalinking. Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer,

Linked open data. Fra cataloguing til catalinking. Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer, LINKED OPEN DATA VEJE TIL VIDEN Linked open data Fra cataloguing til catalinking af CARSTEN H. ANDERSEN DIREKTØR Datadivisionen / DBC 1 Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer,

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Gratis fotos og cliparts

Gratis fotos og cliparts Gratis fotos og cliparts Pep dine produktioner op! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvorfor lede efter gratis fotos og clipart?...4 Licenser?...4 Gratis fotos på nettet...4 www.morguefile.com...4

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 18 09 2015 Ny version af editor SkoleIntra benytter som bekendt en editor ved navn CKeditor til online redigering af tekster. I SkoleIntra 5.10.0 opdateres editor

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012

Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012 Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012 Oversigt Status Et helikopteroverblik Migreringsstrategi Opsamle data Sidespring: bibliotek.dk og DanBib på nettet Overgangsperiode nationale

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

- de primære funktioner

- de primære funktioner - de primære funktioner Aarhus Universitet, Business and Social Sciences ASB Bibliotek 2011 INDHOLD INTRODUKTION 2 LOGIN 3 MANUEL INDDATERING AF REFERENCER 4 EKSPORT AF REFERENCER FRA DIVERSE DATABASER

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Skrivebordet... 3 2. Flytte rundt m.m.... 4 3. Log ind... 6 4. Valg af database... 7 5. Rudernes størrelse... 8 6. Kolonner... 9 7.

Læs mere

Standardisering og fælles fodslag

Standardisering og fælles fodslag STANDARDISERING OG FÆLLES FODSLAG VEJE TIL VIDEN Standardisering og fælles fodslag - Katalogiseringsregler og teknisk samspil af LEIF ANDRESEN CHEFKONSULENT Det Kongelige Bibliotek & HANNE HØRL HANSEN

Læs mere