SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN"

Transkript

1 SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER, SØNDERMARKSKOLEN. RIKKE AASTED JACOBSEN, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLE- DER, SKOLEN VED BÜLOWSVEJ Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg arbejder målrettet på at styrke flersprogede elevers sproglige og faglige udvikling i alle fag. Sproget må ikke være en hindring for faglig læring. Frederiksberg Kommune har altid haft målet om, at skolernes elever skal blive så dygtige, som de kan, og at der skal støttes op om de elever, der har behov for det. I forhold til flersprogede elever er der blevet arbejdet målrettet på, at de får muligheden for at udvikle deres sproglige kompetence, så de kan opnå større faglighed. Denne artikel beskriver to skolers arbejde og samarbejde omkring implementeringen af den sproglige dimension i fagundervisningen. Fokuseringen på at få dansk som andetsprog ind i fagene har betydet, at lærerne har fået indsigt i sprogudvikling. Samtidig har det været nødvendigt, at der blev udviklet konkrete didaktiske værktøjer. Frederiksberg Kommune har sat flere indsatser i gang for at styrke flersprogede elevers læring. Kommunens tosprogskonsulent, Inge Voigt, har siden 2002 i samarbejde med skolerne arbejdet målrettet på, at alle flersprogede elever får større udbytte af undervisningen for derved at kunne præstere bedre. Det er blevet gjort ved at videreuddanne skolernes fagpersoner og ved at fokusere på flersprogede elevers sprogudvikling relateret til fagene, så eleverne kan udvikle deres sproglige og faglige kompetencer samtidigt. Dette for at sikre, at flersprogede elever er i stand til at læse fagenes tekster med forståelse og kunne fortælle, berette, argumentere m.m. i både tale og på skrift. I 2009/10 blev kurset Tidlig læsehjælp for flersprogede elever oprettet. 30 lærere med særlig interesse for og viden om undervisning af tosprogede elever og/eller viden om læsning og læseundervisning blev uddannet, så de kunne undervise i Tidlig Læsehjælp (Reading Recovery) på deres skole. I uddannelsen blev der lagt særlig vægt på læseforståelsen, og der blev i programmet arbejdet aktivt med den. Det betød, at de flersprogede elever, som modtog denne tidlige læsehjælp, fik fokus på og træning i læsningens elementer afkodning og forståelse samtidig med, at der var fokus på dansk som andetsprog. Derudover blev der arbejdet systematisk med indsatser som at sprogvurdere flersprogede elever, og mange DSA-lærere fra skolerne blev videreuddannet, så de kunne sprogvurdere og udarbejde intersprogsanalyser. Koordinatorerne fra Frederiksbergs 10 skoler tog sammen med tosprogskonsulenten et pædagogisk diplom som DSA-vejledere. Tosprogskonsulentens koordinering af de 10 DSA-vejlederes arbejde understøtter stadig et uvurderligt samarbejde, hvor videndeling er til gensidig inspiration på tværs af skolerne. Siden 2009 har Frederiksberg Kommune samarbejdet med Undervisningsministeriets Tosprogstaskforce (nu kaldet Tosprogsindsatsen). Indsatsen var i starten målrettet fem af kommunens skoler, og det overordnede mål var at mindske karaktergabet mellem flersprogede og etsprogede elever. I dag er samarbejdet med Undervisningsministeriets Tosprogsindsats koncentreret til deltagelse af to af skolerne: Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej. Det er eksempler og erfaringer fra indsatser på disse to skoler, som artiklen beskriver nedenfor. Alle lærere er sproglærere Lis Vibeke Tanghøj, DSA-lærer og DSA-vejleder og Anita May Rintza Fryd DSA-lærer og Læsevejleder på

2 Søndermarkskolen samarbejder med Tosprogsindsatsen om en sproglig indsats i alle fag. De sidste to år har indsatsen været koncentreret omkring dansk og matematik på skolens mellemtrin. På Søndermarkskolen har der altid været fokus på at tilrettelægge en kvalificeret og målrettet DSA-undervisning for flersprogede elever. De sidste par år har vores fokus imidlertid i lige så høj grad været rettet mod kompetenceudvikling og vejledning af faglærerne i deres undervisning af flersprogede elever. Dette set i lyset af, at det ikke handler om de flersprogede elevers utilstrækkelige færdigheder, men derimod mere om den pædagogik, som bliver praktiseret. Lærerne må tilrettelægge undervisning, der gør, at sproget ikke er den barriere, der hindrer elevens faglige læring. Derfor er det vigtigt, at alle faglærere har fokus på sprog og dagligt bygger bro fra hverdagssprog til fagsprog. I 2009 besluttede skolen derfor, i samarbejde med Skolen ved Bülowsvej, at uddanne alle faglærerne i andetsprogspædagogik og -didaktik gennem uddannelsesforløbet Sprog og fag udbudt af Professionshøjskolen UCC. Ledelsen på Søndermarkskolen inviterede alle faglærerne til et kickoff-møde, hvor de fortalte, at de ønskede, at vores flersprogede elever fik mulighed for at hæve deres faglige niveau. Den vigtigste forandring var, at alle faglærerne også blev sproglærere, så de kunne understøtte en sådan proces. Lige siden har skolen arbejdet med at have fokus på sprog i undervisningen og på at få DSA implementeret i alle fag som dimension. Skolen er opmærksom på, at lærerne skal understøttes og vejledes fra udelukkende at opfatte sig selv som faglærere til også at opfatte sig selv som sproglærere. Derfor har skolen valgt ikke bare at uddanne lærerne i Sprog og fag, men også uddanne dem i at kunne anvende arbejdsformer som Cooperative Learning, Udeskole, Logbog, Portfolio, Læringsmålstyret undervisning alle elementer, som understøtter elevernes sproglige udvikling og faglige læring. Vi arbejder vedvarende på at understøtte og udvikle en forandringsproces af skolens DSA-undervisning med fokus på faglærernes implementering af synlige sproglige og faglige læringsmål samt fokus på elevernes læringsudbytte og lærernes evaluering og feedback herpå. For at opnå denne forandring har det været nødvendigt at arbejde på at udvikle en fælles sprogpædagogik på skolen. Derfor har vi sat fokus på systematik, struktur og rutiner. Ny sprogpædagogik I en spørgeskemaundersøgelse 1 blandt lærerne fandt vi ud af, at lærerne efter deres uddannelse i Sprog og fag kender mange andetsprogspædagogiske begreber i forhold til undervisning af flersprogede elever, men langt fra alle lærere inddrager DSA som dimension i deres undervisning. Vi blev dermed opmærksomme på, at der er et stykke vej fra teori til praksis. I praksis mødte vi ofte den reaktion fra lærerne, at de ikke mente, at de havde tid til at fokusere på sproget fx i matematik og fysik. Sproget blev betragtet som noget sekundært. Vi oplevede, at lærerne havde brug for at vide, hvordan de kunne arbejde systematisk med sprog i fagundervisningen, og de havde brug for at vide, at forberedelse af undervisning også kræver forberedelse af sproglige aktiviteter. Vi oplevede, at lærerne havde brug for at vide, hvordan de kunne arbejde systematisk med sprog i fagundervisningen, og de havde brug for at vide, at forberedelse af undervisning også kræver forberedelse af sproglige aktiviteter. På det grundlag udviklede vi derfor nogle didaktiske modeller: FKO og 5-trinsraketten, som er lærernes og elevernes værktøjer, der sikrer, at fokus er rettet mod sprog, læringsmål og evaluering alle vigtige elementer i forhold til at løfte elevernes læringsudbytte. Modellerne er udviklet ud fra vores teoretiske og praktiske viden indenfor DSA og sprogtilegnelse og med inspiration fra bl.a. Bodil Nielsen (Nielsen, 2013), Pauline Gibbons (Gibbons, 2009) og Ruth Mulvads (Mulvad, 2011) praksiseksempler. FKO og 5-trinsraketten er konkrete didaktiske redskaber med fokus på sprog, læringsmål og evaluering. Det overordnede mål med disse didaktiske modeller er at bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog. Begge modeller skal ses som redskaber, så lærerne får fokus på DSA og synlig læring og får opbygget en mere struktureret sprogundervisning på skolen med systematik og rutiner. FKO et didaktisk redskab Den ene model, FKO, er en initialforkortelse af Forforståelse, Kommunikation, Oplevelser. Det er tre vigtige områder, specielt for vores flersprogede elever, som må tænkes ind i enhver undervisningsplanlæg- Nummer 18 september

3 ning. Modellen er tænkt som en DSA-husker, når lærerne planlægger undervisning for en periode, for et emne eller i forhold til årsplanlægningen med fokus på sprog og læring. Forforståelse: Undervisningen bliver meningsfuld og øger læringen, hvis den tager afsæt i elevens forforståelse. Samtidig er det vigtigt at opbygge en fælles forforståelse sammen med eleverne. Det giver grundlag for læring, og elevernes umiddelbare sproglige og kognitive kompetencer kommer i spil. Ydermere stiller den fælles forforståelse eleverne mere lige i det faglige udgangspunkt. Elevens paratviden får på den måde ikke helt så stor indflydelse på, om eleven får faglig succes eller ej. Kommunikation: Læreren må planlægge både receptive og produktive sprogsituationer, så eleverne hele tiden udfordres kommunikativt. Læreren må tage aktivt del i elevens læringsproces ved at planlægge strukturerede lærer-elev-interaktioner med en høj grad af stilladsering. Lærerne bliver derved mere fokuserede på elevens læring. Ved lærerens stilladsering og mediering mellem hverdagssprog og fagsprog bliver eleverne aktivt medkonstruerende i opbygningen af egen læring. De lærer sprog, lærer gennem sprog og får metasproglig bevidsthed. De evaluerer egne resultater og bliver inddraget omkring ønsker til ny viden på denne baggrund. Det er dog vigtigt, at lærerne ikke planlægger Cooperative Learning-strukturer (CL-strukturer) i klassen og tror, at eleverne blot ved at være kommunikative udvikler sprog. Andetsprogstilegnelse er ikke er en osmotisk proces (Laursen, 2008), hvor sprog udvikler sig af sig selv. Sprogudviklende aktiviteter skal nøje planlægges. Andetsprogstilegnelse er ikke er en osmotisk proces (Laursen, 2008), hvor sprog udvikler sig af sig selv. Sprogudviklende aktiviteter skal nøje planlægges. 106 Nummer 18 september 2015

4 Oplevelser: Klassens fællesoplevelser giver ud fra talesprogsnære handlinger grundlag for fælles viden. Lærerne skal være visuelle, og klasselokalet skal vise, hvad der arbejdes med i form af billeder, skrift osv. Der arbejdes i forvejen med Udeskole på skolen, så det er oplagt at vejlede lærerne nærmere i, hvordan de kan planlægge og aktivere sprogudviklende udeundervisning med en logbog i lommen. Logbogen 2 er et vigtigt redskab til notater, der fastholder tanker på stedet til senere dialog og det videre arbejde i klassen. Det omgivende samfund hentes ind i klasseværelset til sproglig og faglig bearbejdning. 5-trinsraketten Den anden didaktiske model, 5-trinsraketten, har ligeledes fokus på sprog og læring og er et redskab, der sætter struktur på en lektion, så der er systematik og rutiner i lektionerne. 5-trinsraketten: Læringsmål Repetition Forforståelse Ordniveau Evaluering Første trin i 5-trinsraketten betyder, at læreren skriver tydelige læringsmål (Hattie, 2013) for lektionen op på tavlen, så det er synligt for både læreren og eleverne, hvad det nye er, som eleverne skal lære. Andet trin er at repetere tidligere indlært stof. Det er vigtigt at trække tråde fra foregående undervisningstimer og fra det stof, som eleverne er ved at øve. Det hjælper eleverne med at rodfæste undervisningen fra tidligere oplevelser. Tredje trin er arbejdet med elevernes forforståelse. Undervisningen bliver meningsfuld, og det øger læringen, hvis den tager afsæt i elevernes forforståelse. Fjerde trin er arbejdet på ordniveau. Her fokuseres der på ord fra undervisningen. Eleverne skal Nummer 18 september

5 arbejde med ordenes betydning både i bredden og dybden (Ryden, 2009). Det drejer sig om at få et større ordkendskab fagfaglige ord, førfaglige ord, morfembevidsthed mv. Femte trin er evaluering. I slutningen af hver lektion bruger eleverne et par minutter på at evaluere, hvad de har lært. Eleverne formulerer sig produktivt ved fx at skrive i deres logbog om det nye faglige. Dette sikrer, at eleverne reflekterer over den nye læring. Elevernes vej til læring er aktiv og rodfæstes ved skrivning. Skriftlig evaluering styrker elevens refleksion, elevens selvvurdering af eget arbejde i forhold til de opstillede mål samt dokumentation af, hvad eleven har lært. Eleverne bliver herved medreflekterende i forhold til deres egen læringsproces (Dysthe, 2001). Lærerne får mulighed for at få indblik i elevernes læring og give feedback ved hjælp af logbøgerne. Samtidig får de feedback på egen undervisning. Med et øget fokus på sprog og skriftlighed i lektionerne er der evidens for, at flersprogede elever, og i høj grad også andre sprogligt udfordrede elever, profiterer af at skrive sig til mere viden. Det er vigtigt, at lærerne har viden om, hvad fx skrivning kan bidrage med i deres fag, og dermed også hvad skrivning bidrager med til deres elevers læreprocesser. Lærerne må eksplicit forklare, hvad idéen eller formålet med skriveopgaven er, når de sætter skriveaktiviteter som fx evaluering i gang. Skriveformål og præcise skriveordrer skal være en tydelig del af undervisningen. Det skal ligeledes være tydeligt for eleverne, at der er forskel på at skrive i fx dansk og matematik i forskellige domæner. Hvert fag har deres eget sprog deres eget register. Det at lære et fag er også at lære fagets sprogbrug, tekstformer og tekstnormer og at tydeliggøre hvilke forventninger og kriterier, der er til fx skrivningen i faget (Graham og Perin, 2007). Vi oplever, at der ofte gives mundtlige instruktioner, og for nogle elever er det utydeligt, hvad det er, de skal lære af undervisningen. Vi har derfor forsøgt at tydeliggøre, hvordan lærerne i højere grad kan modellere og demonstrere for eleverne, hvad der skal læres. Et sådant arbejde indebærer bl.a. skrivning på tavle, modellering af tekster for eleverne, brug af modeltekster og i det hele taget undervisningsformer, som tydeliggør forventningerne til eleverne. Vi oplever nu, at eleverne skriver mere i timerne. Lærerne tydeliggør i højere grad for eleverne, hvad de skal lære, hvad der forventes af dem, og hvordan opgaverne skal skrives. Eleverne kan finde hjælp på tavlen, hvis de bliver i tvivl om, hvad de skal, og hvordan de skal gribe en stillet opgaven an. Eleverne får skrevet hver dag. De udarbejder fokusord, tager noter, løser små opgaver og reflekterer over det lærte. Eleverne har dermed gemt det lærte, og de har mulighed for at vende tilbage til det igen. Faglærerne på Søndermarkskolen har i det hele taget fået mere fokus på sproget i undervisningen og er begyndt at arbejde mere systematisk med sprog. De ved, at forberedelse af undervisning med tydelige læringsmål også altid skal rumme sproglige læringsmål. Lærerne er også klar over, at de må tydeliggøre fagenes domæner og fagenes registre, ligesom de er bevidste om, at alle har ansvar for elevernes sproglige udvikling, så det faglige niveau samtidig kan øges. Vi er stadigvæk på vej i vores bestræbelser på at udvikle god undervisning, så alle elever får et læringsudbytte, og lærernes arbejde har de seneste år vist tydelig effekt på de flersprogede elevers afgangsprøver. Fokus på de praktisk-musiske fag Rikke Aasted Jacobsen, dansk som andetsprogslærer og vejleder på Skolen ved Bülowsvej, samarbejder med Tosprogsindsatsen om en sproglig indsats i de praktiskmusiske fag på skolens mellemtrin. På Skolen ved Bülowsvej har vi valgt at fokusere på en indsats i de praktisk-musiske fag på mellemtrinnet. Vi har været optaget af, hvilke muligheder disse fag giver i forhold til høj faglighed og sprogudvikling, og om vi kan få erfaringer herfra, som kan bruges i den øvrige undervisning i alle fag. Vi ved, at styrkerne ved de praktisk-musiske fag er, at de kan rumme rig mulighed for hypotesedannelse, sprogforhandlinger, og at fagene har en meget konkret tilgang, hvor det, der undervises i, ofte opleves med alle sanser. Samtidig havde vi en hypotese om, at man i de praktiskmusiske fag ikke altid arbejder lige så systematiseret med skriftlighed, som man gør i flere af de andre fag. Vi var nysgerrige efter at undersøge, om der arbejdes med fagenes sproglige registre og aktive anvendelse af ordforråd, hvor eleverne selv konstruerer sprog og beskriver processer. Samarbejde med Søndermarkskolen I samarbejdet mellem de to skoler aftalte vi et fælles fokus på 5-trinsraketten. Da Søndermarkskolen havde gode erfaringer med at implementere 5-trinsraketten 108 Nummer 18 september 2015

6 Nummer 18 september

7 hos faglærerne som et konkret andetsprogsdidaktisk redskab, blev det aftalt, at de to vejledere fra Søndermarkskolen skulle holde et oplæg på Skolen ved Bülowsvej om implementering af denne didaktiske model først til DSA-teamet og dernæst til lærere i de praktisk-musiske fag. Der er dog behov for, at der bliver sat fokus på skriftligheden i faget, og på hvordan skrivningen kan øge elevernes læringsudbytte. Gennem observationer og sparring med DSA-vejlederen bliver det, som lærerne allerede gør og lykkes med i den praktisk-musiske undervisning, tydeliggjort. Der er stort fokus på forforståelse, konkretiseringer, repetition og ordniveau i starten af undervisningen. Der er dog behov for, at der bliver sat fokus på skriftligheden i faget, og på hvordan skrivningen kan øge elevernes læringsudbytte. Processer i madkundskab I madkundskab har en lærer været optaget af, hvordan man kan arbejde med skriftlighed i faget. Læreren konstruerede derfor et procesark, som skulle være et systematisk redskab til at arbejde med skriftlighed og procesord ved hver undervisningsgang 3. Eleverne får fra timens start udleveret deres ark Proces til madkundskab, som skal fungere som omdrejningspunkt for resten af timen. Når dagens opskrifter, råvarer og brug af redskaber er gennemgået, er det elevernes opgave i grupper at planlægge, hvordan resten af timen skal forløbe, og hvem der har hvilke opgaver. Dette nedskrives på procesarket, som har følgende hjælpetekst til eleverne: Hvad skal vi lave? Hvordan skal vi lave det? Hvor skal vi lave det? Hvornår skal vi lave hvad? Efter hvert spørgsmål er der støttespørgsmål om, hvordan punktet bedst muligt planlægges, og hvad der skal tales om, således at et færdigudfyldt ark indeholder en meget præcis og detaljeret plan for, hvad den enkelte elev skal. Derudover skal arket sikre, at alle gruppemedlemmer har nærlæst opskrifterne og bearbejdet dem for vigtige sproglige informationer. På arket er der gjort plads til nye og ukendte ord, som typisk udfyldes i starten af timen, efterhånden som eleverne ser råvarer og redskaber samt taler om procesordene i opskrifterne. Målet med procesarket er at tydeliggøre, hvad den enkelte elev skal: Man tydeliggør fagets tilgang og arbejdsform, eksempelvis hvordan en opskrift læses, og den enkelte elevs opgaver tydeliggøres med en udfyldt manual, således at man højner elevernes muligheder for at klare sig godt i faget. Der er et eksplicit fokus på fagets sproglige register. Det er vigtigt at tydeliggøre et fags sproglige register i sprogudviklingen, som i madkundskab er knyttet til processer i opskrifter (verber i bydeform): hak, snit, rør mv. Det er afgørende med det eksplicitte fokus på sproget, som i madkundskab er de aktive verber, som skaber processen i opskriften. Med procesarket tydeliggøres disse ord under punktet: Hvordan skal vi lave det? Det forudsætter selvfølgelig, at der er undervist i ordenes betydning, brug og virkning forinden. Denne arbejdsform sikrer et systematisk arbejde med skriftlighed. Sprog skal læres gennem at have samtlige grundlæggende færdigheder i fokus: lytte, tale, læse og skrive. Under udarbejdelsen og det efterfølgende brug af procesarket udfordres eleverne til at dykke ned i opskrifterne og være på jagt efter procesord, læse opskriften grundigt samt have sproglige forhandlinger om, hvorledes opskrifterne skal gribes an og i hvilken rækkefølge. Eleverne lærer at forstå og anvende arket som et styrende arbejdsredskab i forhold til at arbejde med udvikling af fagsproget. Evaluering Procesarket anvendes også som et evalueringsredskab. I udarbejdelsen af og den efterfølgende brug af procesarket får læreren et mere systematiseret overblik over elevernes ordniveau. Læreren følger elevernes beherskelse af et varieret ordforråd og vigtigst, følger elevernes anvendelse af ordet i den rette sammenhæng, mens eleverne kommunikerer om madlavningen: hvad de er i gang med, hvad de skal videre med, hvordan de skærer fx i juliennestrimler. Undervejs ændrer eleverne procesarket og på denne måde bliver vigtige fagord, procesord og ukendte ord mere tydelige for eleverne. Eleverne inddrages aktivt i evalueringen, og der er mulighed for at tilføje et refleksionsskrift over det lærte ved timens afslutning. Det kræver tid, vedholdenhed og et eksplicit fokus på brugen af procesarket, hvis det skal lykkedes at implementere det i undervisningen. For os har det været vigtigt at sikre, at de praktisk-musiske fag også arbejder systematiseret med sprog, og procesarket er et godt arbejdsredskab for både elever og lærere. 110 Nummer 18 september 2015

8 Implementering af ny viden på Frederiksberg Den videndeling, der foregår mellem Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej, er meget værdifuld og har bidraget til udvikling af den pædagogiske og didaktiske praksis. De erfaringer, vi har fået gennem vores samarbejde med et fælles fokus på sprogudvikling, håber vi fortsat at få mulighed for at styrke og udbrede. På begge skoler er vores erfaring, at grunden til, at flersprogede elever ikke profiterer af undervisningen, i højere grad skyldes den generelle pædagogik end det skyldes elevernes manglende færdigheder. Vi mener ikke, forskellen mellem et- og flersprogede elevers faglige præstationer mindskes, før skolerne ændrer den pædagogiske og didaktiske tilgang til eleverne. Hvis vi skal understøtte eleverne i at være medreflekterende i forhold til at løfte egen læring, så kræver det, at lærerne udarbejder tydelige læringsmål, som er synlige for alle elever, og som lærerne giver feedback på. Endvidere kræver det, at lærerne har høje forventninger til alle elever og deres forældre. Kun med dette udgangspunkt kan vi på skolerne fremvise resultater, hvor det ses, at eleverne løfter sig fagligt. En forudsætning for, at en sådan pædagogisk forandringsproces kan lykkes, er et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og ressourcepersoner. Ikke mindst er det vigtigt, at ledelsen skaber rum for lærernes refleksion omkring det nye, fordi et systematisk arbejde med sproglige og faglige læringsmål kræver viden, struktur og nye rutiner. Gibbons, P. (2002). Læring gennem samtale. uploads/l%c3%a6ring-gennem-samtale-upnr pdf Hattie, J, (2013). Synlig læring, Dafolo, Laursen, H. P. (2008). Sproget med i alle fag andetsprog og didaktik i folkeskolen. Uvm.: Temahæfte. Illeris, K. (2005). Tekster om voksenlæring, Learning Lab Denmark Roskilde Universitetsforlag, Mulvad, R. (2011). Kan det være sjovt at skrive om havdyr?, I: Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red.): Skrivelyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag, 2011 Nielsen, B. (2013). Læringsmål og læringsmåder, Gyldendal, 2013 Ryden, M. -M. (2009). Ord kommer nemt galt i halsen på en andetsprogslæser. LUP, Nationalt Videncenter for Læsning. S. Graham og D. Perin (2007). Writing next, https://teal.ed.gov/writing-next Film om DSA på Søndermarkskolen: Google: Youtube Læsemagasinet dansk som andetsprog https://www.youtube.com/watch?v=ey0qreg3dr8 Link: Noter 1 Tanghøj, Lis, 2013: PD-modul, Undersøgelse af pædagogisk praksis: Spørgeskemaundersøgelse: Faglærernes sprogdidaktiske tiltag. 2 Søndermarkskolens læsevejledere, Ida Duelund Mortensen og Anita May Rintza Fryd, har lavet oplæg og udarbejdet eksempler på logbøger til elever og lærere. 3 Procesarket er udarbejdet at Anders Artmann, lærer på Skolen ved Bülowsvej. Litteratur Arnbak, E. (2003). Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendal Dysthe, O. (2001). Dialog, samspil og læring, KLIM, Nummer 18 september

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

MÅL for informationsmødet om tosprogede elever

MÅL for informationsmødet om tosprogede elever Velkommen! MÅL for informationsmødet om tosprogede elever At understøtte jeres færdigheder i og viden om indsatser, der er effektive i forhold til at løfte tosprogede elevers faglighed inden for reformens

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere