1 Hovedophavsmanden til SFL er den australske professor Michael Halliday, som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Hovedophavsmanden til SFL er den australske professor Michael Halliday, som"

Transkript

1 143 Flemming Smedegaard* Sprogvidenskab og virksomhedskommunikation Abstract In recent years, the humanities and particularly linguistics have gained an increasing influence within the field of business communication. Business communication has traditionally been seen as a discipline within the social sciences, and for instance copy writing has conventionally been an issue for advertising agencies or advertising departments, not an area for academic research. In this article I shall demonstrate how a linguistic theory as Systemic Functional Linguistics is developing within the studies of business communication at the University of Southern Denmark in Odense. I shall argue why Systemic Functional Linguistics is useful for business communication in general, and how Systemic Functional Linguistics can be used not only for copy writing but also for communication analysis, organizational culture analysis and communication and campaign planning. 1. Indledning Oprindelig var virksomhedskommunikation et domæne for de erhvervsøko nomiske uddannelser, men de senere år er virksomhedskommunikation i stigende omfang også blevet en integreret del af de erhvervssproglige og humanistiske uddannelser, bl.a. på Handelshøjskolen i Århus og på Syddansk Universitet i Odense. Denne udvikling har ikke blot medført, at virksomhedskommunikation er blevet en del af erhvervssprog og humaniora, men at erhvervssprog og humaniora også er blevet en del af virksomhedskommunikation forstået på den måde, at erhvervssproglig og humanistisk forskning i stigende omfang er blevet en del af virksomhedskommunikation. Virksomhedskommunikationsuddannelserne på humaniora i Odense har som formål at sætte de studerende i stand til på et sprogligt og kom- * Lektor Flemming Smedegaard Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Campusvej 55 DK-5230 Odense M Hermes, Journal of Linguistics no

2 144 mu nikativt grundlag at analysere, tilrettelægge og løse kommunikations opgaver for alle typer af virksomheder. Opfyldelse af dette formål forud sætter i høj grad anvendt sprogvidenskab. I virksomhedskommunikation har vi, både når vi skal analysere kommu nikation, og når vi skal producere kommunikation, brug for at se på både udformning og indhold samt på hensigter og formål bag kommu nikationen. At kunne tilpasse kommunikationen til vidt for skellige mål grupper i vidt forskellige situationer udgør kernen i virksom hedskom munikation. Efter at vi for 10 år siden startede virksom heds kommu nikation, tog det flere år, inden det lykkedes os at finde en teori, der viste sig tilstrækkelig anvendelig til dette formål. På den ene side havde vi den traditionelle grammatik, som med sin kontekstuafhængighed ikke kan bruges til at analysere, hvorfor mennesker i en bestemt situation vælger at udtrykke sig på den måde, de nu gør. På den anden side havde vi forskellige pragmatiske og semio tiske teorier, som siger en hel del om konteksten, men meget lidt om sproget, og som slet ikke tilbyder ret meget hjælp, når vi selv skal skrive tekster. Tekstlingvistik blev den mest udbredte tilgang for os de første år, fordi tekstlingvistik medtager både sprog og kontekst, men tekstlingvistik kan næppe kaldes en teori, men er i virkeligheden mange teorier, idet tekst lingvistikken låner fra mange andre teorier uden større skelen til, hvor dan disse teorier nu kan fungere sammen. Jagten på egnede sprogteorier til virksomhedskommunikation førte os vidt omkring, men nåede først et tilfredsstillende resultat, da vi begyndte at arbejde med systemisk funktionel lingvistik (SFL) 1 og begyndte at applicere denne sprogteori til dansk sprog og til virk som hedskommunikation. 1 Hovedophavsmanden til SFL er den australske professor Michael Halliday, som fra 1960 erne har udviklet SFL i samarbejde med en række kolleger, især Ruqaiya Hasan, Christian Matthiessen og J.R. Martin. Med hensyn til en generel indføring i grund laget bag SFL henvises til Halliday 1978, og med hensyn til SFL-teorien hen vises især til Halliday 1994, Halliday & Hasan 1976, Halliday & Hasan 1985, Halliday & Matthiessen 1997, Halliday & Matthieesen 1999, Halliday & Matthiessen 2004, Hasan 1996, Martin 1992, Martin & Rose 2003 samt Matthiessen SFL er i dag verdens omspændende og er internationalt organiseret i International Systemic Func tional Lin guistics Association, som holder en årlig verdenskongres. Den 35. verdens kongres i SFL foregår i Odense juli 2007.

3 145 Jeg vil i denne artikel redegøre for, hvorfor SFL er blevet den sprogog kommunikationsteori, som vi først og fremmest arbejder med på virksomhedskommunikation i Odense 2, samt hvordan denne teori kan bru ges både til kommunikationsanalyse, kulturanalyse, tekstproduktion og kommunikationsplanlægning. 2. Hvorfor SFL på virksomhedskommunikation? Jeg vil nævne 10 argumenter for, hvorfor vi specielt har fundet, at SFL er en meget anvendelig sprog- og kommunikationsteori til virksom hedskommunikation. 1. SFL bygger på et funktionelt sprogsyn og undersøger sproget, som det rent faktisk bliver brugt af mennesker i en social og kulturel kontekst, hvilket er et absolut hovedkrav til en teori, der skal bruges i en virksomhedskommunikativ sammenhæng. 2. SFL bygger ikke blot på et funktionelt, men også på et systemisk sprogsyn, hvor sprogbrugen ses som en semiotisk proces, der ska ber betydninger gennem valg. Sproget ses som et potentiale, der aktualiseres i større eller mindre grad i den enkelte kommunikation, og hvor der altid kunne have været truffet andre paradigmatiske valg. Dette perspektiv på sprog er afgørende i virksomhedskommunikation, både når man skal analysere andres kommunikation, og når man selv skal producere kommunikation. 3. SFL forener analysen af sprogets udtryks- og indholdsside og ser udtryk og indhold som uadskillelige størrelser, hvilket giver god me- 2 På Syddansk Universitet i Odense er der siden 1998 etableret et hastigt ekspanderende SFL-forskningsmiljø, som har resulteret i en række forskellige publikationer. Andersen et. al rummer i lærebogsform en generel indføring i dansk SFL. Andersen et al er en kort engelsksproget indføring i dansk SFL. Forskellige Ph.D.-afhandlinger og spe cialer behandler mere uddybende afgrænsede områder af teorien, fx Andersen 2003 (om leksikogrammatiske metaforer), Bundesen 2002 (om evaluering) og Smede gaard 2002 (om systemet TRANSITIVITET). Det anvendelsesorienterede aspekt af SFL be handles bl.a. i Andersen 2000 (om registeranalyse), Hedeboe 2002 (om SFL som skri vepædagogisk værktøj), Smedegaard 2003 (om brugen af SFL i kom muni kationsplan lægning) og Smedegaard 2004 (om brug af SFL i tekstforfatning). Der ar bejdes endvidere med at udvikle SFL til analyse og produktion også af visuel kom muni kation, se fx Boeriis 2000 (et generelt bud på en visuel grammatik) og Johannessen og Moos 2002 (en model til analyse af logoer).

4 146 ning i en virksomhedskommunikativ sammenhæng, hvor vi netop er nødt til at beskæftige os med både sprogets udtryks- og indholdsside. 4. SFL er én stor sammenhængende sprog- og kommunikationsteori, der omfatter alle planer af sprogbrugen i én teori og inden for én fælles sammenhængende begrebsramme. I SFL opfatter vi sproget som et komplekst semiotisk system, der er organiseret i tre sproglige stra ta samt et ekstrasprogligt stratum. Det ekstrasproglige stratum er konteksten, dvs. den situation og de sociale og kulturelle forhold, som en bestemt tekst eller kommunikation fungerer i. De tre sproglige strata er (i) fonologi/ grafologi, som er lyde og bogstaver, (ii) leksikogrammatikken, som er det stratum, som former de rela tivt få lyde og bogstaver, vi råder over, på en måde, så de i (iii) semantik ken kan danne et uendeligt antal betydninger. Mellem de en kelte strata eksisterer der en realiseringsrelation på den måde, at et højere stratum realiseres af et lavere stratum, hvorved det klart understreges, at SFL er en teori, der betragter sproget oppefra og ikke nedefra. 5. SFL beskriver alle betydninger i sprogbrugen. Dette kommer i teorien til udtryk gennem begrebet metafunktioner, hvor vi opererer med tre metafunktioner: Den interpersonelle metafunktion, som handler om de ressourcer i spro get, vi bruger til at etablere relationer til andre mennesker, dvs. spørgsmålet om, hvem der kommunikerer med hvem og med hvilket formål. Den ideationelle metafunktion, som handler om de ressourcer i spro get, vi bruger til at videregive informationer og erfaringer med, dvs. spørgsmålet om, hvad der kommunikeres om. Den tekstuelle metafunktion, som betegner sprogets funktion til diskursivt at organisere de to andre metafunktioner, interpersonel og ideationel betydning, dvs. spørgsmålet om, hvordan der kommunikeres. 6. SFL kan både bruges til at beskrive det samlede potentiale i hvert enkelt sprog og til at undersøge alle de konkrete tilfælde af aktuali se ringer. Det teoretiske fundament er fælles, men skal appli ceres

5 147 kon kret på hvert enkelt sprog og giver dermed mulighed for såvel kom parative som individuelle sprogstudier, hvilket er nyttigt, siden vi arbejder med både dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk virksomhedskommunikation. 7. SFL rummer et særdeles specificeret og fintfølende begrebsapparat, der gør det muligt at undersøge alle aspekter af sprogbrugen tilbundsgående. Det meget store begrebsapparat har dog den pædagogiske ulempe, at teorien ved første øjekast kan virke meget uoverskuelig og kompleks, men det er prisen for en beskrivelsesmodel, der forsøger at kunne levere en meget detaljeret og semantisk baseret sprogbeskrivelse. 8. SFL er lige anvendelig til såvel skrevet som talt sprog, hvilket vi natur ligvis også har brug for i forbindelse med virksomhedskommu nikation. 9. SFL er lige anvendelig til såvel analyse som produktion af kom muni kation, mens de fleste andre sprog- og kommunikations teorier ude lukkende er optaget af den analytiske dimension. 10. SFL-teorien er ikke blot anvendelig til analyse af verbalsprog, men kan også appliceres på andre semiotiske systemer, fx visuel kom muni kation, hvilket er af stor betydning i forhold til virksomheds kommu nikation, hvor det visuelle og verbalsproglige netop ofte spiller sam men, fx i annoncer eller tv-reklamer. Samlet giver SFL mulighed for at besvare den type af hv-spørgsmål, som er centrale i et studium af virksomhedskommunikation: Hvorfor betyder kommunikationen, det den gør? Hvorfor bliver kommunikationen vurderet, som den gør? Hvilke konsekvenser har det, når vi træffer hvilke valg i kommu ni kationen? Hvordan bliver vi i stand til at træffe de valg, som er mest hensigtsmæssige i en bestemt situation i forhold til at fange en bestemt målgruppe? Efter denne generelle argumentation for SFL i virksomhedskommuni ka tion vil jeg i det følgende diskutere brugen af SFL i henholdsvis kom mu ni-

6 148 kationsanalyse, kulturanalyse, tekstproduktion og kommunikations planlægning. 2. SFL og kommunikationsanalyse Analyse af virksomheders kommunikation er naturligvis et centralt element på uddannelser i virksomhedskommunikation. Med brug af SFLs stratifikations- og metafunktionstanker kan man opstille nedenstående eksempel på en model til kommunikationsanalyse: Strata Kontekst Semantik Leksikogrammatik Metafunktioner Interpersonel Ideationel Tekstuel Hvem kommunikerer Hvilken erfarings- Hvordan bruges med hvem, med verden afspejler sproget i kommu- hvilket formål, og kommunikationen? nikationen? hvilke relationer etableres der? Hvilke ytringsfunktioner anvendes der, og hvordan evalueres budskabet? Hvilke sætningsstrukturer anvendes der, og hvoraf består disse sætningers Modus? Hvilke emner kommunikeres der om? Hvilke processer, participanter og cirkumstantialer anvendes der? Hvordan er kommunikationen organiseret som tekst? Hvordan er sætningerne strukturelt og funktionelt organiseret? Fig. 1: Model til kommunikationsanalyse For at give et lille indtryk af det kommunikationsanalytiske potentiale i SFL i forbindelse med virksomhedskommunikation har jeg valgt at lave en lille analyse af følgende annonce fra Nykredit, bragt i de lands dækkende morgenaviser marts Kære Nykredit-kunde. Vi har regnet på dit realkreditlån i nat. Se hvor meget du kan spare på eller ring Nykredit Alt du kan eje

7 149 Som basismateriale for analysen foretager jeg først en leksikogrammatisk skematisering 3 af teksten: Minisætning Kære Nykredit-kunde. Adjunkt>interpersonel>vokativ Simplekssætning: deklarativ Vi har regnet på dit realkreditlån i nat. Subjekt Finitum Prædikator Komplement Adjunkt> eksperientiel Aktør Materiel> Mål Tidspunkt forandring Thema Rhema Sætningskompleks: imperativ: 1 Se hvor meget du kan på spare Finitum/ Prædikator Komplement Adjunkt>eksperientiel Mental>perceptiv Fænomen Sted Thema Rhema Sætningskompleks: imperativ: +2 eller ring Finitum/ Prædikator Komplement Kon Materiel>kontakt Mål Tekstuel Thema Thema Rhema Simplekssætning: elliptisk deklarativ Nykredit ( = ) Alt du kan eje Subjekt Finitum/ Prædikator Komplement Identificeret Relationel>identificerende/ intensiv Identifikation Thema Rhema 3 For en nærmere gennemgang af de forskellige SFL-begreber, der anvendes i analysen, henvises til Andersen et. al 2001.

8 150 Selve analysen vælger jeg at organisere efter metafunktionerne, mens jeg undervejs under de enkelte metafunktioner går på tværs af de forskellige strata. Interpersonelt indledes teksten af vokativadjunkten kære Nykreditkunde, hvorudfra man umiddelbart vil tolke, at modtagerne må være nu væ rende Nykredit-kunder, og at afsenderen sandsynligvis kan være Nykredit, for hvem ellers ville adressere modtageren på denne måde. Der fortsættes med en deklarativ, som semantisk umiddelbart reali serer et udsagn. I dette tilfælde vil deklarativsætningen imidlertid også kunne tolkes som et tilbud og dermed som en ytringsfunktionel leksikogrammatisk metafor 4, for Nykredit fremhæver i sætningen, at de har gjort noget for modtageren. Videre følger to imperativer, som semantisk rea liserer opfordringer. Der sluttes af med en elliptisk deklarativ, som i dette tilfælde også semantisk må opfattes som et tilbud, der samtidig har sloganform. Bortset fra den indledende tiltale er de interpersonelle sætningselementer (Modus) begrænset til Subjekt og Finitum, mens teksten fx ikke rummer nogen former for modalitet. Hele teksten er præget af posi tiv polaritet uden modalitet, dvs. at teksten fremstår som værende fra en modtager, der er sikker i sin sag, og som fremsætter sine tilbud og opfor dringer uden nogen art af forbehold. De to Subjekter i teksten vi og Nykredit gør det helt eksplicit, at Nykredit er tekstens afsender, og at teksten handler om Nykredit. Ytringsfunktionerne understreger, at der er tale om en afsender, som tilbyder og opfordrer en modtager til noget. Teksten rummer ikke væsentlige evalueringer i form af påskønnelse, af fekt, bedømmelse eller forstærkning og er som sådan temmelig neutral. Dog ligger der en positiv farvning i tiltalen kære, som dog nedtones en 4 Leksikogrammatiske metaforer opstår, når der etableres en spænding mellem det leksikogrammatiske og det semantiske stratum ved, at det er hensigten, at vi se man tisk skal opfatte noget andet, end det leksikogrammatikken udtrykker, fx at vi seman tisk skal opfatte en anden ytringsfunktion end den, som den leksikogrammatiske sætningsstruk tur signalerer. Leksikogrammatiske metaforer er udtryk for inkongruent sprogbrug og skal ses som modsætning til kongruent sprogbrug. Leksikogrammatiske metaforer er be handlet uddybende i Andersen 2003.

9 151 del, da der er tale om en udpræget høflighedsfrase. Desuden er der en svag positiv farvning i verberne spare og eje, da afsenders hensigt med brug af disse ord vel kan være at tale om noget, som afsender formoder, at modtager gerne vil. Modtageren vil gerne spare penge og eje ting. Afsender forsøger gennem den direkte tiltale at signalere en ligeværdig magt relation og en involvering i modtagerens situation. Ideationelt rummer teksten fire processer. Først en materiel forandringsproces, hvor Aktøren vi har foretaget en ændring af størrelsen af Målet dit realkreditlån. Dette er samtidig foregået overraskende nærværende, nem lig udtrykt gennem Tidspunktet i nat. Nykredit arbejder altid for deres kunder, også om natten. At denne natlige aktivitet måske slet ikke skal forstås så direkte og personligt som umiddelbart angivet, understreges af de næste processer, for modtageren får ikke at vide, hvad Ny kredit så har regnet sig frem til, men opfordres i stedet til først gennem en mental, perceptiv proces at se Fænomenet hvor meget du kan spare på Stedscirkumstantialet og dernæst til via en materiel kontaktproces at ringe Målet Disse opfordringer kunne antyde, at den konkrete beregning faktisk først finder sted, når mod ta geren enten selv foretager en beregning via hjemmesiden eller taler med en konsulent i telefonen. Til slut i teksten identificerer afsende ren gen nem en ellipset relationel, identificerende proces sig selv som alt du kan eje, som på en effektfuld måde skal slutte teksten af med at frem hæve, at afsenderens eksistensberettigelse er at være til mod ta gerens tje neste. Tekstens ideationelle informationer er ret begrænsede, og det er tyde ligt, at teksten primært har en interpersonel funktion, hvor Nykredit dels forsøger at opbygge et positivt image som dem, der har et godt tilbud til deres kunder, og som opfordrer kunderne til at tage imod deres invitation. Tekstuelt fungerer den indledende tiltale kære Nykredit-kunde som et Makrothema, der signalerer registreret brev, hvor afsenderen Nykredit skriver til deres kunder. Placeringen i morgenaviserne indikerer imidlertid registreret annonce, som i dette tilfælde låner sit Hyperthema fra brev genren for at signalere noget personligt og fortroligt. Ved at annoncen låner fra registreret brev, får teksten i høj grad karakter af en invi ta-

10 152 tion en invitation til at tage imod Nykredits lånetilbud, hvor man i virke ligheden skal fristes til at tro, at man sparer ved at låne. Placeringen i morgenaviserne kunne også tyde på, at Nykredit-kunde ikke blot skal opfattes som nuværende Nykreditkunder, men også kommende Nykreditkunder, for hvorfor skulle Nykredit vælge mediet avis, hvis henvendelsen alene var tiltænkt nuværende og kendte kunder? Ræk kefølgen af de semantiske teksttrin (tiltale tilbud opfordring slo gan) understreger også registret annonce. Tekstens fire Sætningsthemaer er fordelt med to Themaer, som sig nalerer afsenderfokus, nemlig vi og Nykredit, og to Themaer, som signalerer modtagerfokus, nemlig imperativopfordringerne se og ring. Disse imperativer får samtidig også den funktion, at der meget direkte lægges op til feedback fra modtagerens side. Tekstens tekstuelle struktur er det umarkerede valg i dansk, hvor den kendte information (Givet) anbringes i Thema (fx vi og Nykredit), mens den nye information (Ny) angives i Rhema (fx hvor meget du kan spare på og ring ). Kohæsionsmæssigt skabes der i teksten først og fremmest kohæsion gennem afsenderens navn. Den mest markante leksikalske kæde i teksten er således kære Nykredit-kunde vi på Nykredit. En anden kæde består af modtagerkontakten kære Nykreditkunde dit realkreditlån (du) se du kan spare (du) ring alt du kan eje. Disse leksikalske kæder er med til at understrege, at teksten hand ler om relationen mellem Nykredit og deres kunder og dermed havende et primært interpersonelt sigte, men har naturligvis også en ideationel betydning og viser dermed, hvordan den tekstuelle meta funk tion organiserer såvel den interpersonelle som den ideationelle meta funktion. Ud fra SFL-begrebsapparatet kunne der siges meget mere om denne lille annoncetekst, ligesom den grafiske udformning af teksten kunne ana lyseres ved inddragelse af den visuelle SFL. Analysen er af pladsmæssige årsager begrænset til nogle få iagttagelser om teksten, men skulle gerne alligevel demonstrere, hvor dybdegående analyser, det er mu ligt at foretage ud fra SFL analyser, som inddrager alle aspekter af sprogbrugen, både grammatiske, semantiske og kontekstuelle men hvor alle iagttagelser er dybt forankret i teksten.

11 153 Det er på ingen måde et krav i teorien, at alle analyser gennemføres lige detaljeret. Den gennemførte analyse kunne være gennemført med både færre og flere detaljer. Det er formålet i hvert enkelt tilfælde, der afgør, hvor detaljeret og med hvilke perspektiver analysen gennemføres. Ofte vil analysen i en virksomhedskommunikativ sammenhæng heller ikke skulle stå alene, men vil være koblet med overvejelser om, hvordan kom munikationen kunne forbedres eller løses på en helt anden måde. Det er på dette sted imidlertid vigtigt at understrege, at SFL er en deskriptiv og ikke en normativ sprog- og kommunikationsteori. Sproget er en ressource og ikke en norm i sig selv, og leksikogrammatikken skal ikke ses som et regelsæt, men betegner udelukkende principper for at sætte ord på betydninger. Analyser som den, jeg har foretaget oven for, skal således på ingen måde ses som normativ, men giver os udelukkende en mulighed for at undersøge, hvordan mennesker rent fak tisk bruger sproget, og hvordan mennesker rent faktisk forstår sprogbrugen. Dette er essentielt, når vi skal undersøge, hvorfor virk som heder kommunikerer, som de gør, og hvilke konsekvenser en given kommunikation har. Normer giver kun mening vurderet i forhold til, hvordan kommunikationen virker i specifikke kommunikationssituationer. Sproget i sig selv er ikke nogen norm. 3. SFL og organisationskulturanalyse I mange tilfælde drejer det sig i virksomhedskommunikation ikke blot om at analysere enkelte tekster, men også om at analysere en organi sations kultur. Hertil har SFL også vist sig nyttig. Organisationskulturdisciplinen er præget af forskellige tilgange, først og fremmest dels funktionalismen, hvor organisationen ses som et kollektiv, der søger overlevelse gennem varetagelse af nødvendige funktioner, dels symbolismen, hvor organisationen ses som et menneskeligt system, der udtrykker komplekse mønstre af symbolske handlinger. Uan set hvilke af de forskellige tilgange, der anvendes, kan SFL finde anvendelse. Vælger man Scheins funktionalistiske tilgang (Schein 1994), er SFL spe cielt nyttig i forbindelse med værdianalysen, idet dette analysetrin netop går ud på en dybdegående analyse af de skriftlige og mundtlige udsagn, der foreligger omkring organisationens værdier. Schein opstiller ikke selv en egentlige analysemetode til dette trin. Her kan SFL sikre

12 154 en dybdegående analyse af disse udsagn ved hjælp af samme metodik, som er benyttet i det foregående afsnit om kommunikationsanalyse, og denne analyse kan i væsentligt omfang bidrage til at afgøre, i hvil ket om fang der er henholdsvis konsistens og inkonsistens mellem de forskellige niveauer i Scheins analyse, artefakter, værdier og grund læggende antagelser. Vælger man Schultz symbolistiske tilgang (Schultz 1990) og hendes spiralmodel, som er baseret på fysiske symboler, verbale symboler og handlingssymboler i organisationen, vil man kunne bruge den verbalsproglige udgave af SFL til analyse af de verbale symboler og den visuelle udgave af SFL til analyse af de fysiske symboler, hvorved det også vil være muligt at levere en mere dybdegående analyse af disse sym boler frem mod klarlægningen af organisationens verdensbillede og etos. En af de mest interessante tilgange til organisationsanalyse udgøres af Gareth Morgans metaforiske analyse (Morgan 1997), idet hver enkelt meta for udgør en optik, som ifølge Morgan kan bidrage med noget nyt til den samlede organisationsbeskrivelse. Morgan trækker i sin be skrivelse på metaforerne på en række forskellige videnskaber, bl.a. biologi, so cio logi, politologi og psykologi, men ikke sprogvidenskab. Morgan præsenterer selv 8 metaforer: (i) Maskinmetaforen, som byg ger på den klassiske organisationsteori og sociologi, (ii) orga nis memetaforen på modernistisk organisationsteori og biologi, (iii) hjerne meta foren på holografisk teori og teorien om den lærende organisation, (iv) kulturmetaforen på kulturteori, (v) den politiske metafor på polito logiske teorier, (vi) psykisk fængselsmetaforen på psykoanalyse og andre psy kologiske teorier, (vii) flux- og transformationsmetaforen på bl.a. auto poiesisteori, kaos- og kompleksitetsteori, kybernetikteori og dia lektisk teori, samt (viii) dominansmetaforen, der bl.a. trækker på mar xistisk teori. Morgan har i sit ellers stort anlagte værk, hvor der trækkes på ad skillige videnskaber, imidlertid slet ikke blik for, hvad sprogvi denskaben kan bidrage med til organisationsanalysen. Inden for Morgans ramme er det imidlertid ikke noget problem at tilføje en niende metafor i form af en kommunikationsmetafor, hvor det, der sættes i centrum, er organisa tionens og organisationsmedlemmernes verbale udsagn, hvor SFL så

13 155 kan udgøre den metode, der sikrer en dybdegående analyse af disse udsagn. Hvor meget en sådan metafor kan bidrage med, blev fx tydelig, da en af mine studerende, Ane Dalum, i sit speciale med den sigende titel Vis mig dit sprog, og jeg skal sige, hvem du er (Dalum 2001), interview ede 35 medarbejdere i en virksomhed og så efterfølgende på grund lag af SFL analyserede 100 sætninger fra hvert interview. Der var tale om en virksomhed, som var præget af stærke subkulturer og sam arbejdsproblemer mellem forskellige afdelinger, især det klassiske sam arbejdsproblem mellem salg og teknik. SFL-analyserne demonstrerede med al tydelighed forskellene. Hvad enten der var tale om analyse af procesvalg, brugen af cirkumstantialer, Subjektvalg, evaluering eller valg af Sætningsthemaer, så viste analyserne markante forskelle mellem de forskellige afdelinger, og SFL-analyserne var således med til at dokumentere nogle forskelle og nogle problemer, som med andre me toder ville være vanskelige at dokumentere i tilsvarende omfang. Den tydelige dokumentation gjorde det i dette tilfælde langt lettere at få accept af analysen i organisationen, end det ofte er tilfældet i fo rbindelse med kulturanalyser. Sproget realiserer kontekst, og en analyse af organisationsmedlemmernes sprog om organisationen vil derfor også afdække væsentlige kulturelle træk om organisationen, som sammen med brug af andre viden skaber og metaforer kan bidrage til en mere fyldestgørende ana lyse af organisationen, som så igen kan udgøre fundamentet for at iværksætte organisationelle forandringer. 4. SFL og tekstproduktion Tekstforfatning har normalt ikke været en akademisk disciplin, og anvis ninger for, hvordan man skriver gode tekster, er oftest skrevet af erfarne tekstforfattere, som videregiver et langt livs erfaringer om, hvad der virker. Med SFL er det imidlertid muligt også at fundere tekst for fatningen videnskabeligt.

14 156 System Subsystemer Tilfælde Sprogsystem Registre Tekster Klima Vejrtyper Aktuelt vejr Fig. 2: Sprogsystem - registre - tekster I SFL skelner vi som vist i fig. 2 mellem sproget som system og sproget som tekster. Sproget som system er det samlede potentiale, som et givet sprog rummer. Sproget som tekst er den enkelte tekst, det en kelte til fælde af kommunikation. Sammenhængen mellem system og tekst er, at systemet er et potentiale, som vi trækker på hver gang, vi kom munikerer. Vi vælger fra det samlede sproglige potentiale og instan tie rer dele af systemet. Det er aldrig hele systemet, der instantieres som tekst dette ville give en alt for lang og kompliceret tekst til, at den ville kunne fungere i en kontekst men kun større eller mindre dele af systemet, der instantieres. Teksten fungerer med andre ord som et til fælde af dele af systemet. Sammenhængen mellem systemet og den enkelte tekst er et kontinuum, hvor systemet udgør den mest generelle ende, og den enkelte tekst den mest specifikke ende. Der er også noget midt imellem, idet nogle tekster ligner hinanden mere end andre. Det er det, man normalt be næv ner genrer. I dansk SFL bruger vi ikke udtrykket genre, men taler om registre i stedet for. Registre er subsystemer og kan defineres som en konfiguration af semantiske ressourcer, som medlemmerne af en kultur associerer med en bestemt type af situation. Register er variation i for hold til sprogbrugen (ikke sprogbrugeren) og er dermed udtryk for den måde, man kommunikerer på i en bestemt type af situationer.

15 157 Med en analogi kan denne sammenhæng mellem system, register og tekst beskrives ud fra meteorologien. Den enkelte tekst svarer til det aktuelle vejr. Registre svarer til de vejrtyper, som vi kan have i et givet geografisk område, fx. Danmark. Og system svarer til det danske klima. Som det er tilfældet for sproget, instantieres det fulde klimatiske po ten tiale aldrig på samme tid i det samme område: Således er det ikke mu ligt på samme tid at opleve kombinationen af fx sne, regn, hagl, solskin, blæst, vindstille, overskyet, skyfrit, varmt, koldt, fugtigt og tørt. Mel lem det enkelte tilfælde af vejr og klimaet findes en række vejrtyper. Vejr typer adskiller sig ikke i væsen fra klimaet og fra enkelte tilfælde af vejr. De adskiller sig kun, hvad graden af generalisering angår: En bestemt vejrtype er således ikke andet end en sammenfatning af et antal enkelt tilfælde af vejr på samme måde som et klima ikke er andet end en sammenfatning af et antal af vejrtyper. På samme måde som vi kan beskrive vejrtyper i fx Danmark ud fra under søgelser af enkelttilfælde af vejr, kan vi beskrive et register ud fra analyser af enkelte tekster og så bruge den registeropskrift, der kom mer ud af dette til selv at producere tekster, som opfylder de spe cielle træk, der konstituerer netop denne teksttype. Erfaringen har vist, at en register analysere baseret på ca sætninger normalt er fyldest gø rende til at beskrive et register. Følgende er et eksempel på en registeropskrift for pressemeddelelser, som er udarbejdet af to studerende på virksomhedskommunikation, Camilla Svenstrup Hansen og Ditte Holmgaard Mortensen. Leksikogrammatik 1. Anvend kun deklarativer og et meget lille antal imperativer. Imperati verne skal hyppigst anvendes sidst i pressemeddelelsen som tilbud om yderligere information. I yderst sjældne tilfælde kan du anvende in ter rogativer som en slags teaser i en overskrift. 2. Anvend kun modalitets- og styrkemarkering i meget beskedent omfang, både hvad angår disse typer markering som adjunkter og som modalverber. 3. Dit valg af emne for pressemeddelelsen vil være altafgørende for, hvilken procestype der vil blive den dominerende i teksten. Men oftest vil du skulle bruge fortrinsvis materielle og relationelle processer. Af de materielle processer vil du oftest skulle bruge handlingsprocesser. Af de relationelle processer oftest identificerende>intensiv og attri butiv>intensiv.

16 Derimod er det sjældnere, at du vil skulle bruge mange verbale og men tale processer. Af de verbale processer skal du oftest bruge tale i for bindelse med citater i teksten. Skal du bruge mentale processer, er det oftest kognitive. 5. Anvend cirkumstantialer i ca. halvdelen af sætningerne. Cirkumstantialerne skal hovedsaglig være Tidspunkt og Sted. Dog skal du også ofte bruge Kvalitet. 6. Start ca. halvdelen af sætningerne med struktur 1 med Subjekt. Alter nativt kan du indlede med et cirkumstantiale eller med en kombi nation af Tekstuelt Thema og F/P denne kombination skal især bruges i forbindelse med citater. 7. Ca. 2/3 af sætningerne skal indgå i et sætningskompleks, og disse skal over vejende holdes på 2 eller 3 sætninger. Dog kan du sagtens gå op til 4 sætninger. 8. Para- og hypotakse skal være ligeligt fordelt. 9. Anvend alle former for LOGIKOSEMANTISKE relationer næsten lige meget. Dog skal brugen af projektion>tanke være emnespecifik (jf. brug af mentale processer) og sjælden. Semantik 10. Du skal hovedsagligt bruge udsagn, men ind imellem også tilbud. Kun i sjældne tilfælde skal du bruge opfordringer. 11. Afhængig af emnet kan du gøre kraftigt brug af evaluering, herunder mest forstærkning af typerne farvning og overdrivelse. 12. Ideationelt set skal du især overveje 3 ting: Dit emne, din modtager og din motivation for at skrive en pressemeddelelse. 13. Strukturen i pressemeddelelsen, idet FST betegner frivilligt semantisk trin og OST obligatorisk semantisk trin: FST Følgebrev OST Afsenders firmanavn og logo OST Dato OST Modtagerbenævnelse OST Klassificering af tekstens register (pressemeddelelse) OST Overskrift FST Manchet OST Brødtekst FST Underoverskrifter FST Udtalelser OST Tilbud om mere information OST Kontaktperson FST Personlig afskedshilsen FST Forslag til fototekst

17 FST Facts om firmaet FST Medsendt materiale FST Lokkemiddel (vareprøve) 14. Byg pressemeddelelserne op med mange korte og let adskillelige afsnit, så journalisten frit kan klippe de afsnit ud, han eller hun vil bruge. 15. Du skal sørge for, at afsenderen af pressemeddelelsen kan identificeres vha. en afsender-referencekæde. 159 Situationel kontekst 16. Afsenderfunktionen skal fremtræde klart, mens modtagerfunktionen skal være generel. Heraf følger, at du skal skrive i et alment tilgængeligt sprog, som den almindelige avislæser forstår. 17. Pressemeddelelser udtrykkes som skriftligt kommunikation i tekster på ca. 1-2 sider. Brug af en registeropskrift som denne til tekstforfatning garanterer ikke i sig selv, at teksten vil fungere optimalt i den kommunikationssituation, som den skal bruges i. Registeranalysen er blot en videnskabelig funderet beskrivelse af, hvordan det pågældende register normalt bliver udfoldet i tekst. Det betyder, at man med registeropskriften er sikker på, at man kan producere en tekst, der opfylder alle de normale krav til det på gældende register, og som gør, at andre også vil anerkende teksten som fx en pressemeddelelse. Ved at følge opskriften, lever man op til traditionen, normen etc. Den rigtig velfungerende tekst bryder imidlertid ofte med normen, men man kan ikke bryde med normen uden først at kende normen. Med re gisteranalysen i hånden kan man på en mere bevidst måde overveje, om og hvordan man vil bryde med den normale norm for det på gældende register. Der er imidlertid den begrænsning ved registeranalysen, at det ta ger en rum tid, inden der er produceret det tilstrækkelige antal register analyser, så alle registre er dækket ind, og før vi er færdige med det, så har mange af registrene ændret sig, for sprog er jo netop ikke en død, men le vende størrelse, som til stadighed udvikles og ændres. Ofte står vi der for i situationer, hvor der ikke eksisterer en brugbar registeranalyse som grundlag for de tekster, vi skal producere. I disse tilfælde kan SFL imid lertid også bruges som et godt tekstplanlægningsværktøj. Hertil kan modellen i fig. 1 også anvendes, således at man i planlægningen tager udgangspunkt i den foreliggende kontekst og så herudfra træffer de

18 160 se mantiske og leksikogrammatiske valg, der er hensigtsmæssige til at løse den pågældende opgave 5. Endelig kan man foretage en evaluerende kommunikationsanalyse af egne tekster og så rette teksterne til på baggrund af resultaterne herfra. 5. SFL og kommunikationsplanlægning SFL kan ikke kun bruges til planlægning af enkelte tekster, men også til sam let kommunikationsplanlægning og kampagneplanlægning. Som et alter nativ til traditionelle kommunikationsplanlægningsmodeller som Sepstrups fasemodel til tilrettelæggelse af information (Sepstrup 1999) og bollemodellen (Mostow et al. 2002: 24) har jeg udviklet følgende SFL-baserede dynamiske planlægningsmodel 6 : Fig. 3: Den dynamiske kommunikationsplanlægningsmodel 5 For en samlet indføring i, hvordan SFL kan bruges i tekstforfatning henvises til Smedegaard For en udførlig gennemgang af modellen henvises til Smedegaard 2003.

19 161 Den vertikale talrække i modellen refererer til 12 systematiske trin, som modellen gennemløber. De 12 trin rummer elementer, som også er i andre planlægningsmodeller, men blot ikke i den samme planlægningsmodel. Samtidig er en række trin begrebsligt omdefineret i forhold til andre plan lægningsmodeller, så de passer til det gennemgående SFL-grundlag, som bl.a. især gør, at udformningen vægtes noget højere end i andre mo deller. På dette punkt har sprogvidenskaben og SFL for alvor noget at bidrage med til virksomhedskommunikation. De 12 systematiske trin er: 1. Udgangspunkt: Hvad er anledningen til, at kommunikationsplanlægning er blevet aktuel? Hvori består problemstillingen? 2. Kommunikationsopgaven: Foreligger der en opgave, der bedst løses ved hjælp af kommunikation? Hvori består denne kommunikationsopgave? 3. Den interpersonelle kontekst: Hvem er afsenderen, og hvilke karakteristika har afsenderen? Hvem er modtageren, og hvilke karakteristika har modtageren? Hvilke mål har afsender i forhold til modtager? Hvilke relationer ønsker afsender til modtager? 4. Den ideationelle kontekst: Hvad skal der kommunikeres? 5. Tekstuel kontekst: Hvilke medier skal benyttes i kommunikationen? Hvilken form skal kontakten have? Hvilke semiotiske systemer skal anvendes? 6. Interpersonel udformning af de udvalgte tekster. 7. Ideationel udformning af de udvalgte tekster. 8. Tekstuel udformning af de udvalgte tekster. 9. Distribution af kommunikationen. 10. Planlægning af evaluering.

20 Økonomi. 12. Handlingsplan. Men det er ikke kun i indholdet af de systematiske trin, at modellen adskiller sig fra andre kommunikationsplanlægningsmodeller. De fleste modeller fx Sepstrups model lider under at være meget line ære. Na turligvis er det som planlægger både nødvendigt og hensigts mæssigt at rette hovedfokus på en enkelt planlægningsfaktor ad gan gen for at sikre en tilstrækkelig dybdegående behandling af alle rele vante aspek ter, men det er hverken mentalt muligt eller praktisk formåls tjenligt at lade alt andet ude af betragtning imens. Populært sagt vil de planlægningsfaktorer, man ikke aktuelt fokuserer på, altid ligge et sted i baghovedet, og det er i og for sig også ganske praktisk, da man så ikke fristes til at bruge sine kræfter på rene luftkasteller, som fx alligevel aldrig kan realiseres økonomisk. Dette er ikke det samme som at gøre økonomien til udgangspunktet, men blot et spørgsmål om at sikre en vis realisme i planlægningen. Derfor rummer den dyna miske planlægningsmodel ikke blot 12 vertikale trin, men også 12 horison tale trin, som naturligvis er de samme 12 trin, der går igen. De grå skra ve ringer vi ser, hvor hovedfokus er under de enkelte trin, mens de horison tale trin viser, at det både er tilladt og formålstjenligt at have de øvrige 11 trin i baghovedet under behandlingen af hvert enkelt trin. Om end det er nødvendigt og hensigtsmæssigt primært at fokusere på et trin af gangen, så lukkes resten af verden ikke ude imens. Planlægningen skal imidlertid ikke blot være dynamisk på den måde, at man undervejs i den systematisk fremadskridende planlægning medtæn ker både forrige og senere trin i planlægningen, men skal også mulig gøre, at man på et hvilket som helst tidspunkt kan gå tilbage i modellen og revidere tidligere punkter, fordi man undervejs i planlægningen er kommet til nye erkendelser, som har betydning for tidligere trin. Der er ikke nogen årsag til at arbejde videre på et grundlag, som man allerede har erkendt ikke er hensigtsmæssigt. Hele planlægningsprocessen er en erkendelsesproces, hvor man hele tiden bliver klogere på den under søgte problemstilling, og de erkendelser og den viden, der udvikles undervejs, bør naturligvis straks udnyttes i den lærende proces, som kom munikationsplanlægning også er. At det på denne måde løbende skal være muligt at gå tilbage og revidere, illustreres i modellen ved hjælp af tilbageløbspilen til venstre i modellen.

21 163 Dobbeltpilen under modellen med intern ekstern viser, at det ikke læn gere er hensigtsmæssigt at operere med intern og ekstern kommu nikation som to adskilte kasser, men snarere at se intern - ek stern som et kontinuum. Hvorvidt der er tale om intern eller ekstern kommu nikation eller rettere mere eller mindre intern og/eller ekstern, afhæn ger i høj grad af perspektivet. I de fleste kommunikationsopgaver vil der således indgå flere forskellige målgrupper, og de samme perso ner kan i nogle tilfælde optræde under flere målgrupper, fx både som aktionærer, medarbejdere og kunder. Kontinuummet med in tern ekstern understreger samtidig den bevægelse, der har været i virk somheds kommunikation fra at behandle intern og ekstern kom mu ni kation som separate størrelser, over at behandle dem som felter med fælles berøringsflader og til i dag at tale om integreret virksomhedskom mu ni kation. Det er meningen, at alle 12 trin i modellen skal medtænkes i enhver form for kommunikationsplanlægning, men det er naturligvis langtfra rele vant at behandle alle trin lige dybtgående hver gang. Det afhænger helt af udgangspunktet, men modellen skal altid gennemarbejdes systema tisk fra trin 1 og fremefter, så man sikrer sig, at man altid tager udgangs punkt i en kommunikationsopgave (og ikke i fx medievalg eller øko nomi). Dog vil der i modellen som allerede nævnt altid være mulighed for dels at medtænke de andre trin, dels for hele tiden at kunne gå til bage og revidere i planlægningsprocessen. Hovedpointen med at nævne den dynamiske kommunikationsplanlæg ningsmodel i denne artikel er imidlertid først og fremmest at vise, at SFL-tankegangen ikke blot kan bruges til analyse og produktion af en kelte tekster, men i høj grad også til sammenhængende planlæg ningsop gaver og kampagner. 6. Image identitet ethos og organisationers troværdighed Anne Katrine Lund og Helle Petersen (Lund og Petersen 1999: 129 ff). opererer med de tre nyttige begreber (i) image, som betegner den måde, or ganisationen gerne vil opfattes på, (ii) identitet, som betegner den måde, organisationen reelt er på, og (iii) ethos, som betegner den måde, or ga nisationen bliver opfattet på af omverdenen og hvor Lund og Petersens pointe er, at hvis en organisation skal opfattes som værende

22 164 tro værdig, så skal der være overensstemmelse mellem image, identitet og ethos. Opgaver og projekter i virksomhedskommunikation og for den sags skyld også konsulentopgaver går ofte ud på at undersøge, i hvilket omfang der er overensstemmelse mellem en organisations ima ge, iden titet og ethos og så efterfølgende komme med konkrete for slag til, hvor dan denne overensstemmelse kan gøres bedre for at øge orga ni satio nens troværdighed, hvis der er divergenser mellem image, iden titet og ethos, hvilket der oftest viser sig at være i et eller andet om fang. Formålet med denne artikel er at vise, hvordan sprogvidenskab i almin delighed og SFL i særdeleshed med fordel kan bruges i alle faser af opgaver og projekter med image, identitet og ethos. Image analyse er en kommunikationsanalyse af fx værdigrundlag, årsberet ninger og re search interviews, og hertil kan SFL bruges om metode. Identitetsana lyse er en kulturanalyse af organisationen og organisationsmedlemmernes udsagn, og hertil kan SFL ligeledes bruges. Ethosanalysen er en kom munikationsanalyse af udsagn fra interessenter i organisationens om verden, og igen kan SFL med fordel bruges til at afdække disse udsagn. Når analysen så skal ledsages af en planlægning af, hvordan organi sationen så kan komme videre, kan denne planlægning foregå ved hjælp af den dynamiske kommunikationsplanlægningsmodel, der er ba seret på SFL, videre kan de tekster, som der skal produceres som et resultat af kommunikationsplanlægningen, udformes på grundlag af SFL, og til sidst kan den samlede kommunikationsindsats evalueres med brug af SFL. 7. SFL, sprogvidenskab og virksomhedskommunikation Det er på ingen måde kun for at skaffe de erhvervssproglige og humani stiske studerende job, at virksomhedskommunikation de senere år er ble vet en del af disse studier. Den sprogvidenskabelige forskning og de er hvervs sproglige og humanistiske studier kan som vist i denne artikel også i høj grad bidrage med noget til virksomhedskommunikation og til erhvervslivet. Der er selvfølgelig heller ikke tale om, at jeg mener, at sprogvidenskaben på trods af dens mange fortræffeligheder skal til at monopolisere virksomhedskommunikation, men et spørgsmål om at vise, at sprogvidenskaben på lige fod med flere andre videnskaber og i

23 165 sam arbejde med andre videnskaber kan bidrage positivt til virksom hedskom munikation, så virksomhedskommunikation bliver et endnu ri gere fa cetteret fagområde til glæde for erhvervslivet og til glæde for for skere, undervisere og studerende på de højere læreranstalter. Artiklen skal heller ikke ses som et forsøg på at ville lade SFL monopo lisere den anvendte sprogvidenskab i forhold til virksomhedskommuni kation. Jeg fokuserer i artiklen på SFL, fordi det er denne teori, som jeg sammen med kolleger har fundet mest anvendelig i forhold til an vendelse på virksomhedskommunikation, og fordi det er denne teori, vi har gjort vores erfaringer med. Kolleger, der arbejder med andre sprog- og kom munikationsteorier, må meget gerne opfatte artiklen som en invi tation til også at give deres bud på, hvordan de pågældende teorier kan finde anvendelse i virksomhedskommunikation. 8. Et afsluttende didaktisk perspektiv Jeg kan ikke fortænke læsere, der ikke i forvejen er fortrolige med SFL, på dette sted i at tænke, om det i praksis er muligt at integrere en så kom pleks sprog- og kommunikationsteori som SFL i uddannelser i virksom hedskommunikation. Jeg vil derfor slutte af med nogle didaktiske erfaringer. På trods af at SFL ved første øjekast synes at være en meget kompleks te ori at lære på grund af de anderledes og mange begreber, så er det faktisk muligt at lære at anvende teorien inden for relativ kort tid. På virksomhedskommunikationsuddannelserne i Odense får vi både stu derende, der før har beskæftiget sig med sprog og grammatik, og studerende, der aldrig før har beskæftiget sig med sprog. Det er vores erfaring, at det tager et semester at få lært teorien og at lære at analysere virk somhedskommunikative tekster på grundlag heraf. Denne fase forlø ber bedst med en tæt integration mellem teori og analyse, så man sidelø bende med indlæringen af de mange begreber gradvist lærer at udføre mere og mere avancerede analyser. I 2. semester kan vi så gå videre med at bruge teorien i kommunikations planlægning, til tekstforfatning samt i kulturanalyse. Samtidig kan ind læringen af den visuelle udgave af SFL begynde, som i høj grad rummer andre begreber end den verbalsproglige SFL, da der er tale om et helt andet semiotisk system. I 3. semester er de studerende så klar til at kunne tage ud i virksomheder med SFL i bagagen for at løse

24 166 en praktisk kommunikationsopgave og kan så her bruge SFL både til ana lyse og produktion af såvel verbalsproglig som visuel SFL. Den afgørende prøve for de studerende er så til sidst at kunne kommunikere resul tatet af deres arbejde til den virksomhed, de har arbejdet for, og som nor malt ikke vil have nogen sprogvidenskabelig indsigt. Bibliografi Andersen, Thomas Lund 2000: Stjernernes tale register i teori og praksis. Odense: Odense Working Papers in Language and Communication nr. 21, Syddansk Uni versitet. Andersen, Thomas Hestbæk 2003: Spændinger i sproget Om leksikogrammatiske meta forer i dansk. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation. Ph.D.- af handling, som er tilgængelig på: Andersen, Thomas et. al. 2001: Sproget som ressource Dansk systemisk funktionel ling vis tik i teori og praksis. Odense: Odense Universitetsforlag. Andersen, Thomas Hestbæk et al. 2002: Metafunctional Profi le: Danish. Syddansk Univer sitet: Institut for Sprog og Kommunikation. Boeriis, Morten 2000: Systemisk Funktionel Kinematografi det levende billedes grammatik. Syddansk Universitet: Center for Nordiske Studier (upubliceret kandidat speciale). Bundesen, Ditte Bjerrisgaard 2002: Sproglige roser & verbale tæsk evaluering i dansk. Syddansk Universitet: Center for Nordiske Studier. Kandidatspeciale, som er tilgængelig på Dalum, Ane 2001: Vis mig dit sprog, og jeg skal sige, hvem du er. Syddansk Universi tet: Center for Litteraturvidenskab og Semiotik (upubliceret kandidatspeciale). Halliday, Michael 1978: Language as social semiotic. London: Arnold. Halliday, Michael 1994: Introduction to Functional Grammar. London: Arnold. Halliday, M.A.K & Ruqaiya Hasan 1976: Cohesion in English. London: Longman. Halliday, Michael & Ruqaiya Hasan 1985: Language, context and text: Aspects of language in a social-semiotic perspective. Geelong: Deakin University Press. Halliday, Michael & Christian Matthiessen 1997: Systemic Functional Grammar: A First Step Into the Theory. Sydney: Macquarie University. Halliday, Michael & Christian Matthiessen 1999: Construing Experience Through Meaning. London: Cassell. Halliday, Michael & Christian Matthiessen 2004: Introduction to Functional Grammar. London: Arnold. Hasan, Ruqaiya 1996: Ways of Saying, Ways of Meaning. London: Cassell.

25 167 Hedeboe, Bodil 2002: Når vejret læser kalenderen en systemisk funktionel genre analyse af skrivepædagogiske forløb. Syddansk Universitet: Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Ph.D.-afhandling. Johannessen, Christian Mosbæk og Henrik Gedde Moos 2002: At hedde et billede en under søgelse af betydningsdannelsen i logotyper. Syddansk Universitet: Center for Nor diske Studier (upubliceret kandidatspeciale). Lund, Anne Katrine og Helle Petersen (1999): Det sku vær så godt. København: Samfundslitteratur. Martin, J. R. 1992: English Text. System and Structure. Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Martin, J. R. & David Rose 2003: Working with Discourse. London: Continuum. Matthiessen, Christian 1995: Lexicogrammatical Cartography: English Systems. Tokyo: International Language Sciences Publishers. Morgan, Gareth 1997: Images of Organization. London: Sage. Mostow, Chandra Benjamin et al. 2002: En kampagne. Historien om en kommunikations kampagne fra teori til praksis. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Schein, Edgar H. 1994: Organisationskultur og ledelse. København: Valmuen. Schultz, Majken 1990: Kultur i organisationer. København: Handelshøjskolens Forlag. Sepstrup, Preben 1999: Tilrettelæggelse af information, 2. udgave. Herning: Systime. Smedegaard, Flemming 2002: Verden i sproget, TRANSITIVITET i dansk en syste misk funktionel beskrivelse. Syddansk Universitet: Institut for Sprog og Kommunikation. Ph.D.- afhandling, som er tilgængelig på Smedegaard, Flemming 2003: Dynamisk kommunikationsplanlægning. In: Merino 30. Syddansk Universitet: Center for Erhvervssproglige Studier. Smedegaard, Flemming 2004: Kan tekstforfatning videnskabeliggøres? Odense: Odense Working Papers for language and Communication nr. 25, Syddansk Universitet.

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003 Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Spændinger i sproget

Spændinger i sproget Spændinger i sproget Om leksikogrammatiske metaforer i dansk af Thomas Hestbæk Andersen Ph.D.-afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Thomas Hestbæk Andersen 2003 Fotografisk,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Nordisk socialsemiotik

Nordisk socialsemiotik Nordisk socialsemiotik Thomas Hestbæk Andersen og Morten Boeriis (red.) Nordisk socialsemiotik Pædagogiske, multimodale og sprogvidenskabelige landvindinger Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Troværdighed kommer indefra!

Troværdighed kommer indefra! Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel kommunikation Handelshøjskolens Forlag Helle Bertram Troværdighed kommer indefra! Sådan skaber du troværdighed i professionel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen*

Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen* Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen* 161 Berge, Coppock, Maagerø (red.): Å skape mening med språk. En samling artikler av M.A.K. Halliday, R. Hasan og J.R. Martin. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Kommunikationsplanlægning

Kommunikationsplanlægning Kommunikationsplanlægning 1 Den kommunikerende organisation Referee Board Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School Helle Alrø, Aalborg Universitet Jesper Højberg, Advice A/S Kim Schrøder, Roskilde

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet

Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet ! Dig og dit EU - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet Udarbejdet af Marie Eigen Møller (Cpr.nr. 300188-2790) Under vejledning af Thomas Hestbæk Andersen

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

SFL og skolesvage børn

SFL og skolesvage børn SFL og skolesvage børn Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 Hvad er SFL?... 4 Funktionel og formel grammatik... 7 SFL s opbygning... 8 Pædagogisk brug af SFL... 9 Skolesvage børn...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere