N O T A T. grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven
|
|
- Ivar Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 31. marts 2005 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: Dok.: JMF40033 Bilag 1 N O T A T om grænserne for overladelse af sager og sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven 1. Indledning Det færøske landsstyre har tilkendegivet overfor regeringen, at de færøske myndigheder ønsker at overtage yderligere sager og sagsområder med hertil knyttet økonomisk ansvar. På den baggrund har det færøske landsstyre og regeringen i fællesskab udarbejdet forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Formålet med lovforslaget er at etablere et retligt grundlag, der vil medføre, at de færøske myndigheder vil kunne overtage den lovgivende og udøvende magt på Færøerne inden for samtlige sager og sagsområder, medmindre hensynet til rigsenheden eller særlige bestemmelser i grundloven udelukker en sådan overtagelse. Regeringen har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget overvejet, i hvilket omfang hensynet til rigsenheden eller særlige bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse kan antages at sætte grænser for adgangen til at overføre yderligere sager og sagsområder til de færøske myndigheder. Slotsholmsgade 10 Telefon: E-post: jm@jm.dk 1216 København K Telefax: Internet:
2 Da spørgsmålet er af principiel og afgørende betydning for fastlæggelsen af de meget vidtgående rammer for de færøske myndigheders kompetence, som lovforslaget vil medføre, er der i det følgende en udførlig gengivelse af regeringens overvejelser herom. 2. Kort om lovforslagets ordning Lovforslaget omfatter efter 1, stk. 1, som udgangspunkt samtlige sager og sagsområder. For disse sager mv. gælder efter lovforslagets 2, stk. 1, at de overgår til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder. For visse sagsområder mv., der er nærmere opregnede på den som bilag til loven tilføjede liste I, er det dog i lovforslagets 2, stk. 2, fastsat, at de overgår på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder. Udgangspunktet om, at lovforslaget omfatter samtlige sager og sagsområder, er fraveget ved forslagets 1, stk. 2. I lovforslagets 1, stk. 2, er der opregnet en række sager og sagsområder, der ikke omfattes af loven. Baggrunden for, at disse sager mv. ikke omfattes af loven, er, at hensynet til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven efter regeringens opfattelse udelukker, at de færøske myndigheder kan overtage de pågældende sager mv. Det drejer sig om følgende sager og sagsområder: Statsforfatningen Statsborgerskab Højesteret Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik Valuta- og pengepolitik 3. Hensynet til rigsenheden og særlige bestemmelser i grundloven 3.1. Indledning Nedenfor i pkt vurderes det, i hvilket omfang hensynet til rigsenheden samt en række grundlovsbestemmelser om visse, nærmere angivne anliggender, sætter retlige grænser for, hvilke sager mv. der kan overlades til de færøske myndigheder
3 Herefter vurderes det i pkt. 3.5, hvilken betydning bestemmelsen i grundlovens 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos regeringen (kongen) og Folketinget i forening, kan have for det rejste spørgsmål. En sammenfatning af regeringens vurdering er gengivet i pkt Udtrykket rigsenheden Grundloven anvender ikke udtrykket rigsenheden (eller rigsfællesskabet). Der findes heller ikke nogen grundlovsbestemmelse, der udtrykkeligt fastsætter, i hvilket omfang det uden at ændre grundloven - er muligt at overlade de danske myndigheders kompetence til hjemmestyremyndigheder inden for riget. Det fremgår af grundlovens 1, at [D]enne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige". Denne bestemmelse om forfatningsretlig enhed blev indsat ved grundlovsrevisionen i Ifølge forarbejderne skete det med henblik på at ændre Grønlands statsretlige stilling fra koloni til en ligestillet del af riget. Forarbejderne til grundlovens 1 indeholder i øvrigt ikke nærmere oplysninger om bestemmelsens rækkevidde, herunder i forhold til Færøerne og den færøske hjemmestyreordning. Udtrykket rigsenheden er benyttet i hjemmestyrelovene for Færøerne og Grønland. I 1 i loven om Færøernes hjemmestyre er det således bestemt, at det færøske folk inden for rigsenheden overtager ordningen og styrelsen af færøske særanliggender som angivet i loven. Tilsvarende hedder det i 1, stk. 1, i loven om Grønlands hjemmestyre, at hjemmestyret "varetager inden for rigsenhedens rammer grønlandske anliggender efter reglerne i denne lov". I bemærkningerne til lovforslaget om Grønlands Hjemmestyre (Folketingstidende , Tillæg A, sp. 331 ff.) er det om betydningen af udtrykket rigsenheden bl.a. anført, at kun sagsområder, der alene vedrører Grønland, men ikke angår riget som helhed eller andre dele af riget, kan overgå til hjemmestyret, samt at kun en del af rigsmyndighedernes kompetence kan overføres til hjemmestyret. Det hedder herefter i bemærkningerne bl.a., at rigsenheden medfører, at visse sagsområder som f.eks. udenrigs-, sikkerheds- og valutapolitik efter deres art ikke vil kunne overføres til hjemmestyret, ligesom der ikke vil kunne ske en ubegrænset overførsel af sagsområder til hjemmestyret. Desuden er det anført, at rigsenheden indebærer, at hjemmestyret under udøvelsen af sine beføjelser skal respektere rigets traktatmæssige forpligtelser samt de fundamentale retsprincipper, der er fælles for riget. Den grønlandske hjemmestyrelov fra 1978 byggede på Betænkning nr. 837/1978 om Hjemmestyre i Grønland. Heri opregnede den grønlandske hjemmestyrekommission de områder, hvor - 3 -
4 kompetencen måtte anses for at ligge hos rigsmyndighederne uden at kunne henlægges til hjemmestyret. Ifølge betænkningen drejede det sig navnlig om områder som statsforfatningen (herunder bl.a. de øverste statsmyndigheder, valgret og valgbarhed til Folketinget, retsplejen, frihedsrettighederne), forholdet til udlandet (herunder indgåelse af traktater), rigets finanser (herunder Nationalbanken og dens funktioner, finans-, penge- og valutapolitik), forsvar, strafferetspleje og fængselsvæsen, samt om de almindelige principper for person-, familie- og arveret samt formueret. Der henvises til betænkning om hjemmestyre i Grønland, Bind 1, side 23. Desuden kan der henvises til Statsministeriets (nu ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989 om sager vedrørende Grønland. Uanset det, der er anført i betænkningen om den grønlandske hjemmestyreordning og i det nævnte cirkulære, har Justitsministeriet senere i et notat fra 1997 antaget, at grundloven ikke er til hinder for, at regeludstedende kompetence vedrørende retsplejen og kriminalforsorgen vil kunne overføres til det grønlandske hjemmestyre Den danske regerings opfattelse af rigsenhedens betydning Som nævnt anvender grundloven ikke udtrykket rigsenheden (eller rigsfællesskabet). Det er imidlertid bl.a i den grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978 (se ovenfor) antaget, at rigsenheden betyder, at der til Grønlands hjemmestyre alene kan overlades anliggender, der angår grønlandske forhold. I overensstemmelse hermed må det efter regeringens opfattelse antages, at hensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) indebærer, at der til de færøske myndigheder alene kan overlades anliggender, der vedrører færøske forhold. Den samme antagelse må anses for forudsat i den statsretlige litteratur om spørgsmålet. Heri ligger to forhold: 1) Til de færøske myndigheder kan der - af hensyn til rigsenheden - alene overføres anliggender, der er geografisk begrænset til at angå Færøerne. Det betyder f.eks., at de færøske myndigheder ikke vil kunne få kompetence til at udstede regler, der skal gælde i riget som helhed. 2) Selv med den nævnte geografiske begrænsning, er der anliggender, der må anses for at vedrøre riget som helhed, således at de - af hensyn til rigsenheden - ikke kan overføres til de færøske myndigheder, men må reguleres af rigsmyndighederne. Den under 1) anførte begrænsning har ikke givet anledning til tvivl i den statsretlige litteratur
5 Det er derimod omtvistet, hvilke anliggender der er af en sådan karakter, at den under 2) anførte begrænsning fører til, at de pågældende anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. Det har således bl.a. været drøftet, om samtlige de begrænsninger i adgangen til at overføre nærmere angivne anliggender til hjemmestyret, der er opstillet i den grønlandske hjemmestyrebetænkning fra 1978, kan udledes af grundloven, eller om der i stedet til dels har været tale om politiske forestillinger om begrebet rigsenheden Nærmere om enkelte sager og sagsområder På baggrund af det, der er anført ovenfor, er der i det følgende en gennemgang af de sager og sagsområder, hvor det efter regeringens vurdering må antages, at hensynet til rigsenheden har betydning for adgangen til at overføre yderligere kompetence til de færøske myndigheder. Der er således tale om anliggender, der reelt vedrører riget som helhed eller har en sådan sammenhæng med hele rigets forhold, at det ikke lader sig udskille, jf. den under 2) anførte begrænsning. I den følgende gennemgang er det endvidere anført, at adgangen til at overlade beføjelser til de færøske myndigheder for visse anliggenders vedkommende kan være begrænset som følge af grundlovens særlige regler om de pågældende anliggender Statsforfatningen Hensynet til rigsenheden og grundlovens bestemmelser om de øverste statsmyndigheder indebærer efter regeringens opfattelse, at statsforfatningsretlige anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. Grundloven vil således bl.a. være til hinder for at overlade til de færøske myndigheder at varetage spørgsmål om kongehusets forhold. Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller den danske regerings førelse i sager vedrørende Færøerne, herunder f.eks. spørgsmål om danske ministres retlige ansvar, vil kunne overgå fra de danske myndigheder til de færøske myndigheder. Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget. Hensynet til rigsenheden samt grundlovens bestemmelser om valg til Folketinget må således antages at indebære, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at fastsætte regler m.v. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer, herunder regler om valgret og valgbarhed
6 Grundlovens omhandler statens finanser, der ifølge sagens natur er et rigsanliggende. Alle spørgsmål om statens indtægter og udgifter hører således under rigsmyndighedernes kompetence uden mulighed for at overlade dele af kompetencen til de færøske myndigheder. Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for statsforfatningen, kan nævnes kundgørelse af love (samt anordninger og bekendtgørelser), der er udstedt af rigsmyndighederne, jf. grundlovens 22, hvorefter kongen (regeringen) kundgør disse love. Spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af rigslove m.v. kan derfor ikke overdrages til de færøske myndigheder. Hensynet til rigsenheden indebærer efter regeringens opfattelse også, at spørgsmål om rigssymbolerne der selvsagt er fælles for hele riget hører under de danske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence til de færøske myndigheder inden for riget. Det må derfor anses for et rigsanliggende at varetage regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne. Visse spørgsmål om flag er i øvrigt reguleret i hjemmestyrelovens 12. Ifølge denne bestemmelse anerkendes et særlig færøsk flag, om hvis anvendelse på Færøerne det er op til de færøske myndigheder at fastsætte nærmere regler. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at rigsmyndighederne på Færøerne anvender rigsflaget (Dannebrog) også for skibes vedkommende. Private på Færøerne har efter bestemmelsen ret til at anvende rigsflaget på land. Heller ikke spørgsmål om anvendelse af sproget dansk vil efter regeringens opfattelse kunne overlades til de færøske myndigheder. Det følger således bl.a. af rigsenheden, at borgerne ikke i visse dele af riget kan afskæres fra at anvende sproget dansk i offentlige forhold Statsborgerskab Besiddelse af dansk statsborgerskab har en række retsvirkninger, der gælder over alt i riget (f.eks. valgret til Folketinget, jf. grundlovens 29). Desuden fremgår det af den særlige kompetencebestemmelse i grundlovens 44, at meddelelse af dansk statsborgerskab til udlændinge (naturalisation) sker ved lov. På den baggrund finder regeringen, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at varetage spørgsmål, der vedrører opnåelse eller fortabelse af dansk statsborgerskab Højesteret - 6 -
7 Efter regeringens opfattelse er grundloven ikke til hinder for, at det overlades til de færøske myndigheder at regulere retsplejen på Færøerne, herunder at oprette selvstændige domstole på Færøerne, jf. lovens liste I, nr. 10, og pkt. 6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Reguleringen af retsplejen vil naturligvis skulle udøves inden for grundlovens rammer. Det gælder f.eks. kravet om medvirken af nævninger og lægdommere inden for strafferetsplejen, jf. grundlovens 65, stk. 2, samt de krav, der efter grundloven gælder med hensyn til domstolenes uafhængighed. Hertil kommer, at grundloven indeholder en forudsætning om, at riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret). En tilsvarende forudsætning kan siges at følge af et hensyn til rigsenheden. Det indebærer for det første, at den samlede ordning for behandling af færøske retssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager kan indbringes for Højesteret, jf. herved lovforslagets 4 samt pkt. 4.3 og pkt. 6.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger. For det andet indebærer forudsætningen om én fælles, øverste domstol efter regeringens opfattelse, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at udforme processuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller regler om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. Det vil for det tredje ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at regulere spørgsmål med tilknytning til Højesterets judicielle virksomhed. Det vil heller ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en sag, hvori Højesteret har afsagt dom Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik Efter grundlovens 19 handler kongen (regeringen) på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget efter grundloven ikke har eller ville kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender. Det ville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skulle have adgang til på egne vegne at handle på dette område. Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøerne kan handle på rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herom bemærkes følgende: De færøske myndigheder vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, således at dispositioner på det udenrigspolitiske område som udgangspunkt vil berøre rigets generelle udenrigspoliti
8 ske forhold. Eventuelle spørgsmål om folkeretligt ansvar for manglende overholdelse af en aftale indgået af Færøerne vil derfor inddrage rigsmyndighederne. Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor de færøske myndigheder har regeludstedende og udøvende myndighed, idet disse beføjelser kun giver adgang til at fastsætte regler m.v. med virkning på Færøerne. Betingelsen om, at der til de færøske myndigheder kun kan overlades anliggender, der alene vedrører Færøernes forhold, vil derfor aldrig kunne være (fuldt ud) opfyldt for så vidt angår mellemfolkelige anliggender. Det er derfor regeringens opfattelse, at grundloven vil være til hinder for en egentlig overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder til at handle i mellemfolkelige anliggender omfattet af grundlovens 19, stk. 1. Som en konsekvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil være muligt at overlade regeludstedende kompetence på det udenrigspolitiske område til de færøske myndigheder det vil sige bl.a. udstedelse af regler om udenrigstjenestens forhold. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er udelukket at gennemføre en ordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på rigets vegne i visse udenrigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der henvises til, at regeringen har tilkendegivet overfor Færøerne og Grønland, at regeringen er indstillet på at drøfte en ordning, hvorefter det færøske og det grønlandske landsstyre får adgang til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, der alene angår Færøerne henholdsvis Grønland. I den statsretlige litteratur er det - på linie med den grønlandske hjemmestyrebetænkning fra gjort gældende, at forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. Denne opfattelse må antages at bygge på, at disse anliggender efter deres karakter nødvendigvis vedrører hele riget bl.a. på den måde, at riget bør have ét samlet forsvar, der er undergivet fælles ledelse. Hertil kommer, at grundlovens 19 indeholder en forudsætning om, at det er kongen (regeringen), der træffer beslutning (med Folketingets samtykke) om anvendelse af militære midler over for andre stater. På den anførte baggrund må det efter regeringens opfattelse antages, at hensynet til rigsenheden og grundlovens 19 er til hinder for, at det overlades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser i forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender
9 Det vil derfor også fremover være rigsmyndighederne, som råder over de militære anlæg m.v. på Færøerne. Det vil endvidere også være rigsmyndighederne, der har kompetencen vedrørende den militære retsplejelov og straffelov Valuta- og pengepolitik Valutapolitik drejer sig om valg af valuta og målsætningen for dens værdi i forhold til andre valutaer, f.eks. i form af et bånd eller anden tilknytning til andre valutaer, flydning over for andre valutaer eller andre valutapolitiske systemer. Pengepolitik angår pengeforholdene og har overordnet til opgave at fastholde pengenes købekraft, jf. herved nationalbanklovens 1, hvorefter Nationalbanken har til opgave i overensstemmelse med loven og de i henhold til loven udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert pengevæsen i riget samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke antages, at grundlovens 26 om kongens ret til at slå mønt i sig selv ville være til hinder for, at sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de færøske myndigheder. Spørgsmålet er herefter, om hensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) udelukker, at valuta- og pengepolitik overgår til de færøske myndigheder. Indledningsvis bemærkes i den forbindelse, at grundloven i givet fald ikke ville være til hinder for en ordning, hvorefter der i de enkelte dele af rigsfællesskabet gælder forskellige regler inden for valuta- og pengepolitik herunder f.eks. således, at der ville gælde forskellige valutaer. Det bemærkes også, at Justitsministeriet ikke har grundlag for at antage, at en overladelse af sagsområdet valuta- og pengepolitik til de færøske myndigheder ville få omfattende økonomiske konsekvenser for det samlede rigsfællesskab. Imidlertid kan disse forhold efter Justitsministeriets opfattelse ikke være afgørende for, om sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de færøske myndigheder. I vurderingen af dette spørgsmål må der således lægges vægt på, at valuta- og pengepolitik omfatter forhold, der vedrører de helt grundlæggende forudsætninger for enhver økonomisk virksomhed i et samfund, herunder bl.a. spørgsmål om, hvilken værdi en valuta skal have, og hvilket udbud (mængde) der skal være af den pågældende valuta. Det taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at kompetencen til at fastlægge valuta- og pengepolitikken inden for et rigsfællesskab ikke kan overgå fra rigsmyndighederne til andre lokale herunder de stedlige færøske myndigheder
10 I overensstemmelse hermed er valuta- og pengepolitik nævnt i den grønlandske hjemmestyrebetænkning som et anliggende, der ikke kan overføres til det grønlandske hjemmestyre, jf. herved også pkt. 6 i Statsministeriets (nu ophævede) cirkulære nr. 13 af 6. februar 1989, hvor Rigets finanser, Nationalbanken, seddeludstedelse, mønt ( ) og valuta er nævnt som sagsområder, der som følge af rigsenheden ikke ville kunne overgå til det grønlandske hjemmestyre. I den forfatningsretlige litteratur giver Frederik Harhoff formentlig udtryk for samme opfattelse, jf. Frederik Harhoff, Rigsfællesskabet (1993), side 491 f. Samtidig med, at forfatteren afviser, at grundloven skulle være til hinder for at overlade samtlige de anliggender, der i den grønlandske hjemmestyrebetænkning betegnes som rigsanliggender, til et hjemmestyre, synes forfatteren således med en henvisning til pkt. 5 i Statsministeriets cirkulære fra 1989 at være enig i, at valutaog pengepolitik må være et rigsanliggende. Frederik Harhoff tilføjer i den forbindelse, at der er tale om et område, hvor kompetencen i føderale stater typisk er henlagt eksklusivt under de føderale myndigheder. På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at valuta- og pengepolitik må anses for et anliggende, der som følge af rigsenheden ikke kan overføres til de færøske myndigheder Betydningen af grundlovens 3, 1. pkt. Ovenfor er der peget på, at hensynet til rigsenheden og en række særlige bestemmelser i grundloven indebærer, at visse, nærmere angivne anliggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder. I tilknytning hertil kan rejses det spørgsmål, om bestemmelsen i grundlovens 3, 1. pkt., hvorefter den lovgivende magt er hos regeringen (kongen) og Folketinget, herudover kan antages at sætte grænser for, i hvilket omfang det er muligt at overlade yderligere regeludstedende (lovgivende) kompetence til de færøsk myndigheder. Herom bemærkes følgende: Det er fast antaget, at lovgivningsmagten kan overlade (delegere) sin kompetence. Bestemmelsen i grundlovens 3, 1. pkt., antages imidlertid at være til hinder for en i saglig henseende ubegrænset delegation til forvaltningen. Endvidere antages det i den statsretlige litteratur om delegation af rigsmyndighedernes lovgivningskompetence, at der ikke kan delegeres i et omfang, der er afgrænset til, men udtømmende dækker et bestemt sagsområde. Samtidig er det med den gældende færøske - og grønlandske - hjemmestyrelov antaget, at grundlovens 3, 1. pkt., ikke er til hinder for, at de færøske myndigheder bliver tillagt regeludstedende kompetence inden for nogle rummeligt angivne rammer. I overensstemmelse hermed må udtalel
11 serne i den statsretlige litteratur om mulighederne for delegation af lovgivningskompetence anses for først og fremmest at tage sigte på tilfælde, hvor det overlades til den statslige forvaltning at udfærdige regler. Til forskel fra sidstnævnte tilfælde, hvor der sker delegation til den statslige forvaltning, indebærer overladelse af regeludstedende kompetence til de færøske myndigheder alene, at de pågældende myndigheder opnår adgang til at udstede regler med virkning for en mindre, afgrænset del af riget - nemlig Færøerne. Dette taler for en antagelse om, at de begrænsninger, der gælder for at delegere til den statslige forvaltning, ikke umiddelbart kan overføres til tilfælde, hvor der er tale om overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder. Hertil kommer, at Færøerne i national, historisk og geografisk henseende indtager en særlig stilling i riget. Også de særlige færøske forhold kan derfor anføres til støtte for, at der er en meget omfattende adgang til at overlade regeludstedende kompetence på Færøerne til de færøske myndigheder. Heroverfor står, at der efter grundlovens 28 skal være to medlemmer i Folketinget, der er valgt på Færøerne. Heri kan siges at ligge en forudsætning om, at der inden for riget må være en række anliggender vedrørende Færøerne, der varetages af rigsmyndighederne, herunder Folketinget. Denne - i øvrigt vage og ubestemte - forudsætning kan imidlertid anses for opfyldt i kraft af de ovenfor under pkt nævnte forfatningsretlige begrænsninger i adgangen til at overføre beføjelser, der i dag tilkommer de danske myndigheder, herunder Folketinget, til de færøske myndigheder. På den anførte baggrund finder regeringen ikke, at grundlovens 3, 1. pkt., i sig selv sætter yderligere grænser for adgangen til at overlade regeludstedende kompetence til de færøske myndigheder Sammenfatning Sammenfattende er det regeringens opfattelse, at det efter grundloven er muligt at overlade al lovgivende og administrativ kompetence på Færøerne til de færøske myndigheder bortset fra i anliggender, hvor begrænsninger i adgangen til at overlade beføjelser antages at følge af hensynet til rigsenheden eller af særlige bestemmelser i grundloven om det enkelte anliggende. Begrænsningerne omfatter følgende anliggender: statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik
12 - 12 -
1. De statsretlige rammer for Naalakkersuisuts adgang til at foretage udenrigspolitiske dispositioner
Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del Bilag 55 Offentligt JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Notat om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske beføjelser i lyset af en mulig ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereS U P P L E R E N D E N O T A T
Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om
Læs mereN O T A T om forslag til en Færøsk forfatning
Lovafdelingen N O T A T om forslag til en Færøsk forfatning Dato: 2. juni 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-766-0044 Dok.: MSP40841 1. Indledning Statsministeriet har ved brev af 18. marts 2010
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereFærøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt
Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A
Læs mereRedegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser
Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt
Læs mereVejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne
VEJ nr 59 af 02/07/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2019 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin., j.nr. 4013-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om ministeriers
Læs mereUdkast til. Lov om Grønlands Selvstyre
Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)
23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser
Læs mereLov om offentlighed i forvaltningen
Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,
Læs mereLov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)
Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:
Læs mereForslag. Lov om ændring af tronfølgeloven
2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereLOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,
LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager
Læs meremarts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens
- 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Læs mereIkke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012
2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereGrønlands selvbestemmelse og grundloven
INDSIGT Grønlands selvbestemmelse og grundloven 15. NOVEMBER 2018 TVISTER OG REGULERING DANMARK / KØBENHAVN / TVISTER OG REGULERING Grønlands selvbestemmelse og grundloven 15. november 2018 Forfattere:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland
2008/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, REGSU, j.nr. 2003-12140-21 Fremsat
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereudbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen
Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 18 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. marts 2016 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: André
Læs mereBekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017
Læs mereForslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder
2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 15. april 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0876
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende
Læs mereVore grundlovsstridige hjemmestyreordninger
Vore grundlovsstridige hjemmestyreordninger Af professor Ole Spiermann, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet * 60 år efter ikrafttrædelsen af den færøske hjemmestyreordning er den forfatningsretlige
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2004-743-0035 Dok.: KHE21503 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 1. december 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs mereN O T A T. Danmarks tiltrædelse af apostillekonventionen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 42 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 6. oktober 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/5-0004 Dok.: MDT40464 N O T A T om Danmarks tiltrædelse
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
Læs mereØkonomi- og erhvervsministeren har den 27. marts 2008 fremsat lovforslag nr. L 120 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).
Lovafdelingen NOTAT om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang til uden forudgående retskendelse at få adgang til revisionsvirksomheder som foreslået i L 120 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
Læs mereMinistermappen Cirkulære om modtagelse af gaver. 15 Vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland
Ministermappen 2018 1 Selvstyreloven (Lov nr. 473 om Grønlands Selvstyre af 12. juni 2009 med lovbemærkninger og betænkninger) (Ændringsforslag af 9. december 2015) (Ændringsforslag af 1.december 2010)
Læs mereForslag. Lov om Grønlands Selvstyre
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2008-09 Fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk
Læs mereForslag. Lov om Grønlands Selvstyre
2008/1 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereHvilken betydning har begrebet medmoderskab i forhold til reglerne om dansk indfødsret?
Fylgiskjal 4 Q & A Oversigt over Q & A s Medmoderskab: Q&A nr. 1: Q&A nr. 2: Gælder reglerne for medmoderskab på Færøerne? Hvilken betydning har begrebet medmoderskab i forhold til reglerne om dansk indfødsret?
Læs mereLøgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler
UTTANRÍKISDEILDIN 26. apríl 2005 Mál: 400-001/05 Løgtingsmál nr. 96/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler Uppskot
Læs mereBekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018
Læs mere43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]
Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mere21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning
Læs mereStatsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.
Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen
Læs mereOmbudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.
2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)
Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige
Læs mereForslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven
Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed
Læs mereForslag. Lov om Grønlands Selvstyre
Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)
1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed
Læs mere1. Indledning. I overensstemmelse hermed blev traktatændringen vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den marts 2011.
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 402 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. april 2011 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2011-750-0493 Dok.: MSP40902 Notat om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse
Læs mereDet var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.
2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets
Læs mereHenvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt
Udtalelse til Sorø Kommune om aktindsigt Henvendelse vedrørende Sorø Kommune om aktindsigt 21. november 2018 [A] har den 18. september 2018 på vegne af [B] klaget til Sorø Kommune over kommunens afgørelse
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Svar på Spørgsmål 345 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. december 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0031
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse
Læs mereLov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder
1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland. Resumé
Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland Resumé 2008 Baggrunden for nedsættelsen af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Den historiske baggrund, herunder hjemmestyreordningen
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mereRetsudvalget L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 6. februar 2015 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Katrine Drejer Vienberg
Læs mereStatsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:
Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse
Læs mereIndhold Forfatningsret d. 22/ Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig
Indhold Forfatningsret d. 22/10 2013... 5 Hvad gør Grundloven til noget særligt?... 5 Forfatningsretlige retskilder... 6 Forfatningsretlig sædvaneret... 7 Grundlovsfortolkning... 7 Forfatningsret d. 25/10
Læs mereDagtilbudsloven Socialreformen III
Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen
Læs mere24. april 2017 FM 2017/125. Rettelsesblad Erstatter forslag af 7. marts 2017
24. april 2017 FM 2017/125 Rettelsesblad Erstatter forslag af 7. marts 2017 ( 13 stk. 1 og 2 er ændret og en ændring af det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt) Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.
Læs mereFolketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet
Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen
Læs mereændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2
Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet
Læs mereBekendtgørelse af arkivloven
Bekendtgørelse af arkivloven Herved bekendtgøres lov nr. 1050 af 17. december 2002 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 563 af 24. juni 2005 og lov nr. 532 af 6. juni 2007. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Læs mereNedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.
Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12
EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 16 Offentligt
Skatteudvalget L 154 - Bilag 16 Offentligt Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. marts 2009 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0842
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 L 54 endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. december 2013 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marie Louise Skibsted
Læs mereAfslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt
2018-24 Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e- mails vedrørende ministerielle anliggender, som
Læs mereSocial-, Indenrigs- og Børneudvalget L 56 Bilag 5 Offentligt
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 56 Bilag 5 Offentligt Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler Henrik Villum Jensen Koordineret med Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes
Læs mereRetsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret
Læs mereFólkaatkvøða - stjórnarskipan
Fólkaatkvøða - stjórnarskipan Viðvíkjandi løgtingsmáli nr. 9/1999 Skjal E Úrrit úr grein hjá Jákupi Thorsteinsson, dr. phil. og Sjúrði Rasmussen, løgfr. um ríkisfelagsskapin í festskrifti fólkatingsins
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:
Læs mereDet er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens
Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.
Læs mereForældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs mereForslag. Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2014-2016 1. Staten yder for 2014 et tilskud på 635,4 mio. kr. til Færøernes hjemmestyre. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Staten
Læs mereUdkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:
Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni
Læs mereRetsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget 2008-09 L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. maj 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0875 Dok.:
Læs mereRIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid
Læs mere