På vej mod Ny Økonomi? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod Ny Økonomi? 1"

Transkript

1 På vej mod Ny Økonomi? 1 Claus Thustrup Kreiner, ph.d., lektor Økonomisk Institut og EPRU, Københavns Universitet Artiklen belyser følgende spørgsmål: Hvad er Ny Økonomi? Hvorfor er begrebet opstået? Er der noget om snakken? Står vi overfor en ny Guldalder? Er der opstået en ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Og endelig konkluderende: Er vi på vej mod Ny Økonomi? Svaret herpå bliver: Måske, men i så fald er den endnu meget svær at få øje på. Hvad er Ny Økonomi? De fleste mennesker har efterhånden læst eller hørt et eller andet om Ny Økonomi. Men spørger man, hvad begrebet dækker over, vil man nok få meget blandede svar. Nogle mener måske at vide, at der er kommet ny banebrydende økonomisk teori. Andre har læst om de kolossale omvæltninger, som har ændret den amerikanske økonomi, og som i fremtiden også vil ændre måden, hvorpå vores økonomi fungerer. Endelig er der de, som føler sig mindre informeret, men som godt ved, at Økonomi er in for tiden og de skal da i øvrigt også snart til en konference omhandlende de udfordringer, netop deres faggruppe står overfor i den Nye Økonomi. Spørger man økonomer eller såkaldt økonomiske kommentatorer om en definition, bliver man ikke nødvendigvis meget klogere. Nogle bruger benævnelsen Ny Økonomi om IT-sektoren og relateret industri, mens Gammel Økonomi dækker over den traditionelle industriproduktion. Andre igen definerer Ny Økonomi ved, at den økonomiske vækst primært er drevet af Informationsteknologi. Mere radikalt kan Ny Økonomi defineres som et regimeskift. Hermed menes, at IT og til dels også globalisering vil implicere, at økonomien indtræder i et nyt regime, som er fundamentalt anderledes end tidligere. Dels vil økonomiens funktionsmåde være ændret, således at den ikke længere kan forstås udfra konventionel økonomisk teori, dels står vi overfor en ny industriel revolution, som vil bevirke væsentlig højere vækst i fremtiden. 2 De mange forskellige opfattelser af, hvad Ny Økonomi dækker over, giver naturligvis anledning til en række misforståelser. Lad mig derfor starte med at diskutere, hvilken af ovennævnte definitioner,

2 der vil danne grundlag for den videre diskussion, og hvorfor. Den første definition beskriver en måde at kategorisere sektorer i økonomien og implicerer pr. definition, at den Ny Økonomi eksisterer, og at den opstod med IT. Definitionen giver dog ikke anledning til specielt interessante analyser/diskussioner bortset fra at afgøre, hvorvidt sektorer i grænseområdet skal grupperes som det ene eller det andet og er ej heller specielt naturlig: hvorfor ikke blot kalde sektorerne Ny Teknologi (eller IT) sektorer og Gammel Teknologi sektorer? Iflg. den anden definition kan den Nye Økonomi dokumenteres udfra en påvisning af, at IT teknologi skaber økonomisk vækst. Her kan man spørge, om det er et specielt nyt økonomisk fænomen, at implementering af ny teknologi skaber økonomisk vækst næppe. Tanken om et regimeskifte indeholder derimod en kontrast til tidligere økonomisk udvikling samt konventionel økonomisk tankegang og er dermed langt mere interessant og kontroversiel. Det er derfor denne form for Ny Økonomi, der er emnet for nærværende artikel. Mere præcist er det formålet med artiklen at belyse baggrunden for tanken om et regimeskifte samt at diskutere, hvorvidt et sådan skifte faktisk kan siges at være indtruffet eller forventes at indtræffe i nærmeste fremtid. Hvorfor er begrebet opstået? Siden 70 erne har termen ny været flittigt anvendt indenfor økonomisk teori: Nyklassisk makroteori, nykeynesiansk makroteori, nyere handelsteori osv. Det er således nærliggende at tro, at Ny Økonomi er opstået som en ny form for teoretisk syntese. Dette er dog ikke tilfældet. En vigtig motivationskilde kommer derimod fra empirisk side, mere specifikt fra det lange og meget stabile opsving, som USA oplevede i 90 erne. Som nedenstående tabel viser, var væksten i BNP samt i BNP pr. indbygger fra 92 til 99 højere end gennemsnittet for de sidste 40 år under ét og ikke nok med det, vækstraten accelererede fra første halvdel til sidste halvdel af 90 erne. Dette gav anledning til tanken om, at USA ikke blot var inde i en højkonjunktur (som skulle modsvares af en efterfølgende lavkonjunktur), men at den langsigtede vækstrate (omkring hvilken økonomien fluktuerer) var steget. Eller med andre ord, at man stod overfor et nyt regime, en ny guldalder med fx. 3-4% årlig vækst i BNP pr. indbygger de næste 25 år (se fx Shepard, 1997) En del af produktionsstigningerne kunne kædes samme med et fald i arbejdsløsheden (fra 7,5% i 92 til 4,2% i 99), hvilket er helt normalt ved en højkonjunktur. Det er dog også klart, at det ad den vej kun i begrænset omfang er muligt at øge produktionen, idet de ledige ressourcer er begrænset af arbejdsstyrkens størrelse. For at få vedvarende vækst i ovennævnte størrelsesorden er det således

3 nødvendigt med højere produktivitetsvækst (dvs. vækst i BNP pr. arbejdstime). Det er derfor vigtigt at bemærke, at produktivitetsvæksten også var højere samt accelererende igennem 90 erne, jf. Tabel I. Tabel I: Årlig vækstrate i produktion og produktivitet i USA Periode: BNP: 3,4% 3,7% 4,1% BNP pr. indbygger: 2,3% 2,7% 3,2% Produktivitet: 1,6% 2,0% 2,4% Kilde: Bureau of Economic Analysis, Bureau of Labor Statistics og egne beregninger. Et andet forhold, som indikerede et regimeskift, var udviklingen i inflationsraten, som faldt fra 7,5% i 1992 til 4,2% i Dette stod tilsyneladende i kontrast til den konventionelle visdom om, at en højere end normal vækst fører til overophedning af økonomien og deraf afledt lønpres og inflation. En nærliggende konklusion er således, at man ikke længere behøver at frygte overophedning af økonomien, og som konsekvens heraf, at Alan Greenspan ikke behøver at føre så stram en pengepolitik. Fortalere for Ny Økonomi ser den makroøkonomiske udvikling for USA som blot starten på et helt nyt regime, som altså bl.a. er kendetegnet ved væsentlig højere vedvarende vækst samt en ændret sammenhæng mellem vækst og inflation. Den primære årsag til regimeskiftet er udbredelsen af IT (men også den øgede globalisering), som dels giver anledning til enorme effektivitetsgevinster, dels skaber en hård konkurrence, der holder priserne i ave. Et slogan, man under tiden støder på, er: Bits are fundamentally different than atoms. Hermed menes, at software, s mv. kan kopieres omkostningsfrit og transporteres med lysets hastighed i modsætning til traditionelle varer, og at konsekvenserne af den nye teknologi derfor ikke kan sammenlignes med noget tidligere. Er der noget om snakken? Det er oplagt, at IT påvirker os alle: 53% af husholdningerne i USA har en PC, der eksisterer PC-softwareprogrammer, 263 millioner mennesker i verden har en adresse osv. Tal som 25 år tidligere alle var 0. På krak.dk kan man lynhurtigt finde den hurtigste vej fra x til y, på iso.dk kan man

4 bestille sine fødevarer og efterfølgende få dem leveret til døren, på boligzonen.dk kan man finde netop det hus, der passer til ens behov, pengepung osv. Muligheder som ikke eksisterede for bare 10 år siden. Den teknologiske udvikling er gået utrolig hurtigt og bliver tit symboliseret ved Moore s lov opkaldt efter medstifteren af mikrochip virksomheden Intel, Gordon Moore, som proklamerede, at kapaciteten på den bedste mikroprocessor ville blive fordoblet hver 18. måned. Moore fik ret. Forudsigelsen kom på et tidspunkt, hvor der kunne være 64 transistorer på en mikrochip i dag indeholder en Pentium-III 28 millioner transistorer. 3 Der er mange positive effekter ved IT og globalisering. Begge dele må forventes generelt at sænke transaktionsomkostninger samt bidrage til øget informationsspredning og dermed teknologispredning. Produktionen af IT produkter er tit karakteriseret ved stigende skalaafkast og giver i mange tilfælde anledning til positive (netværks-) eksternaliteter - gevinsten ved at investere i et system er naturligvis ikke stor, hvis der ikke er andre koblet på, men vokser, jo flere der er koblet op på systemet. Der er altså ingen tvivl om, at IT er en væsentlig innovation, hvis udbredelse giver anledning til store effektivitetsgevinster mv. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at dette i sig selv ikke er noget nyt. Der er hele tiden nye innovationer. Historisk var togbanen drivkraften bag væksten i 1870 erne, organisk økonomi var det i 1890 erne, bilindustrien var den ledende sektor i 1920 erne, i 1950 erne var det TV og mediesektoren generelt, i 1960 erne var det flyindustrien osv. Spørgsmålet er, om IT blot er et nyt skridt på vejen, eller om der er tale om en ligeså fundamental innovation som fx elektriciteten. Da Edison opfandt pæren i 1879, var han nok ikke klar over, at det ville gøre, at vi i dag har vaskemaskine, TV, IT mv. Elektricitet er dermed det, man kalder en General Purpose teknologi, som i sig selv giver anledning til en række nye opfindelser. Dette gælder også IT, men spørgsmålet er, om potentialet er i samme størrelsesorden. Det er ikke til at vide men man kan jo have sin tvivl. 4 Er de økonomiske karakteristika ved IT som sådan nye? Nej, det kan man næppe sige. Stigende skalaafkast har fx kendetegnet samtlige de ovenfor nævnte ledende sektorer. Informationsgevinster og netværkseksternaliteter går i hvert fald helt tilbage til telegrafen. Mht. globaliseringen, så er Verden jo ikke pludselig blevet global med deraf følgende fald i transaktionsomkostninger og øget konkurrence. Tænk fx på, hvad containerskibet har betydet for omkostningerne ved internationale transaktioner samt for den internationale konkurrence. Derudover skal man huske, at bl.a. den voksende service sektor

5 ikke er truet af konkurrence udefra. Således noterer Krugman (1997), at omkring 85% af den amerikanske økonomi må være upåvirket af den internationale konkurrence. Ny Guldalder? Om vi er på vej ind i en ny Guldalder med væsentlig højere vækstrater, er der i princippet ingen, som ved. Sikkert er det, at det vil kræve vedvarende højere produktivitetsvækst, hvilket i sidste ende forudsætter højere innovationshastighed, implementeringshastighed mv. Det er derfor interessant, at netop USA har oplevet høje vækstrater i produktiviteten, idet USA som Verdens økonomisk set førende land ikke kan skabe nævneværdig vækst ved at kopiere innovation mv. fra andre lande m.a.o. må drivkræften kommer fra skabelsen af ny teknologi. I lang tid var det overraskende svært at påvise, at implementering af IT teknologi skulle være drivkræften med Nobelprismodtager Robert Solows ord You can see the computer age everywhere except in the productivity statistics. [Solow, 1987]. Nyere analyser har dog bekræftet, at IT har været en væsentlig drivkraft i 90 erne. Fx finder Oliner og Sichel (2000), at IT har bidraget med 2/3 af accelerationen i arbejdskraftproduktiviteten fra første del til anden del af 90 erne. Men det interessante er måske ikke så meget, at IT skaber øget økonomisk vækst, men snarere, om IT skaber - og i lang tid fremover vil skabe - ekstraordinær høj vækst svarende til et egentligt regimeskifte. Vi kan ikke se ud i fremtiden, men hvad siger historien om udviklingen i den økonomiske vækst? Er der tegn på lange perioder med ekstraordinær høj vækst skabt af banebrydende ny teknologi? Figur 1 viser, at vækstraten (hældningen på kurven) i real BNP pr. indbygger i USA har været forbløffende stabil omkring de knap 2% p.a. de sidste 130 år. Det største udsving er krisen i 30 erne og den efterfølgende catching-up. De mange forskellige innovationer, der har været i denne periode, har m.a.o. ikke givet anledning til et knæk i kurven, et regimeskifte. I Figur 2 er udviklingen for de sidste 50 år forstørret op. Spørgsmålet er, om man her kan få øje på et regimeskifte? Vækstraten i BNP fra 92 til 99 var 3,7% og 4,1% fra 95 til 99. Til sammenligning var den årlige vækstrate 4,4% fra Endelig bør man overveje, om en del af den observerede vækst må forventes at være temporær. Hertil er det værd at bemærke, at investeringskvoten steg fra 14% i 1991 til 18% i Det betyder altså, at investeringsomfanget og dermed kapitalopbygningen voksede hurtigere end indkomsten. Det større kapitalapparat bidrager selvfølgelig til højere vækst, men forudsat aftagende marginalprodukt på kapital vil væksteffekten kun være temporær, hvis investeringskvoten forbliver

6 på 18%. Og en investeringskvote kan som bekendt ikke blive ved med at stige, da den er begrænset opad. Ikke nok med det, man kunne jo faktisk være nervøs for, at investeringskvoten ville bevæge sig tilbage mod de 16%, som har været gennemsnittet for de sidste 50 år specielt da en stor del af kapitalopbygningen har været drevet af kapitalimport. Figur 1: Udvikling i Real BNP pr. indbygger for USA, Figur 2: Årlig vækst i real BNP for USA, BNP pr. indbygger i 1980 priser (logaritmisk skala) % År -3 År Kilde: Maddison (1995) Kilde: Bureau of Economic Analysis Konkluderende kan man altså sige, at ingen ved, om vi er på vej ind i en ny Guldalder med væsentlig højere vækstrater end tidligere, men at der er grund til at være skeptisk. Ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Som sagt faldt inflationsraten med næsten 3,5 procentpoint i højvækstperioden fra 92 til 99. Dette er af mange økonomiske kommentatorer blevet betegnet som værende i modstrid med konventionel økonomisk teori. 5 Det er det selvfølgelig også, hvis konventionel teori er en IS-LM-model udvidet med en simpel Phillips-kurve, som desværre er det eneste makroteoretiske fundament, mange går rundt med. Som konsekvens heraf er den aggregerede indkomst bestemt udelukkende af efterspørgselssiden i økonomien. M.a.o. er en højkonjunktur kun mulig rent teoretisk, hvis den aggregerede efterspørgsel

7 stiger. Dette er illustreret i Figur 3, hvor AD-kurven angiver aggregeret efterspørgsel efter varer og serviceydelser som funktion af det generelle prisniveau, mens AS-kurven angiver det aggregerede udbud. Rykker AD-kurven til AD flytter ligevægten fra A til B, hvilket indebærer højere produktion/indkomst, men også højere priser, og dermed inflation. Men hov - forbedret teknologi påvirker primært udbudssiden, dvs. AS-kurven og ikke AD-kurven. For givne ressourcer kan virksomheden producere mere, hvorved AS-kurven flytter til AS. Økonomien bevæger sig fra A til C, og konsekvensen er altså alt andet lige højere produktion og lavere priser. Kombinationen høj vækst og lav inflation afstedkommet af tekniske fremskridt er altså helt efter bogen. 6 Bemærk endvidere, at højere efterspørgsel stadig alt andet lige øger det generelle prisniveau. Muligheden for overophedning af økonomien er altså stadig til stede, og ekspansiv pengepolitik er dermed ikke pludselig blevet et Columbus-æg, som kan stimulere økonomien på langt sigt uden at skabe inflation. Figur 3: Konsekvens af forbedret teknologi iflg. konventionel teori Prisniveau AS AS A B C AD AD Produktion Har vi tidligere oplevet en omvendt sammenhæng mellem vækst og inflation? Ja, meget eftertrykkeligt, men med modsat fortegn: Olieprischokkene i 70 erne rykkede AS-kurven til venstre og skabte dermed kombinationen lav vækst og høj inflation. Lige så lidt, som man bør undre sig over denne mulighed for såkaldt stagflation, bør man undre sig over muligheden for det modsatte. Der har også været fokuseret på, at der har været relativ små lønstigninger på arbejdsmarkedet i en tid med faldende arbejdsløshed. Dette er i modstrid med en gammeldags Phillips-kurve (dvs. en

8 negativ sammenhæng mellem arbejdsløshed og løn inflationsraten) tankegang. Her skal man være opmærksom på, at man fra 70 erne har vidst både empirisk (pga. bl.a. olieprischokkene) og teoretisk (pga. især bidrag fra den nyklassiske skole), at Phillips-kurven ikke er en stabil sammenhæng. Mainstream teori siger i dag, at en ekstraordinær stor efterspørgsel efter arbejdskraft leder til faldende arbejdsløshed og voksende realløn. Fra 95 til 99 var de årlige reallønstigninger 3,3% (2,3% for perioden 92 til 99), hvilket skal sammenlignes med 1,4% for hele perioden 59 til 99. Endelig kan man spekulere over, om den relativt jævne konjunkturudvikling fra 90 erne vil fortsætte. Argumentet har her været, at øget information, bedre lagerstyring mv. vil sænke konjunkturudsvingene. Fx vil øget information mindske svingninger skabt af fejlagtige forventninger. Indtil nu ser det dog ikke ud til, at IT har hjulpet mange med at forudse det nuværende konjunkturtilbageslag i USA. Lad mig afslutte med at aflive en alternativ konjunkturteori. Det har været påpeget, fx af Federal Reserve Bank of Dallas (1999), at stigende skalaafkast skaber faldende enhedsomkostninger og dermed faldende udbudskurver, hvilket bevirker faldende priser og større produktion, når efterspørgslen stiger (betragt fx konsekvensen af et skift fra AD til AD i Figur 3, hvis AS-kurven er faldende). Dette er ganske korrekt for den enkelte virksomhed, men man bør huske, at det, virksomheden fastsætter, er prisen relativ til andre priser i økonomien. M.a.o. sker der her en forveksling af nominelle priser og relative priser. For at forstå dette, betragt følgende spørgsmål: Hvorfor skulle et ekstra 0 bag på alle pengesedler betyde øget produktion og lavere priser pga. stigende skalaafkast? Hvis alle økonomiske aktører er interesseret i reale størrelser, dvs. ikke lider af pengeillusion, vil den eneste konsekvens være et ekstra 0 efter priserne på alle varer i økonomien altså inflation. Sagt på en anden måde, faldende udbudskurver for de enkelte virksomheder implicerer ikke i sig selv, at AS-kurven, som er en sammenhæng mellem produktion og nominelle priser, i Figur 3 er faldende. På vej mod Ny Økonomi? Implementering af ny teknologi påvirker og har altid påvirket økonomien. Og man bør selvfølgelig altid forholde sig til konsekvenserne heraf, ingen tvivl om det. Fx bevirker den nye teknologi, at musik er blevet et fuldstændig ikke-rivaliserende gode (dvs. omkostningerne ved at producere varen til én forbruger yderligere er nul), idet musikken blot kan downloades fra nettet af forbrugerne. 7 Et tv-

9 program var tidligere et ikke-ekskluderbart gode (når programmet var sendt ud til én husholdning, kunne man ikke forhindre andre husholdninger i at tage signalet ned via deres antenne), men omkostningerne ved at dekode signalet er faldet så meget (og bliver forsvindende i fremtiden), at fx Brian Nielsens boksekamp mod Larry Holmes i 1997 blev dekodet, således at kun de, som ville betale, kom til at se kampen. 8 Ny teknologi bevirker således, at man må revurdere tidligere økonomiske analyser, og også at man må lave helt nye analyser for fx organiseringen af nettet. 9 Andre samfundsændringer, fx institutionelle ændringer som oprettelsen af frie kapitalbevægelser, har samme konsekvens. Hvornår er sådanne ændringer Ny Økonomi? Det er i sidste ende et definitionsspørgsmål og man kan jo definere hvad som helst. Udlændinge kan fx læse om Danmark, at det højeste bjerg er the Sky Mountain. Men når en studerende i udlandet efter at have læst dette på nettet og dannet en masse associationer skriver en stil om mulighederne for bjergbestigning, skiløb mv. i Danmark, så bliver han/hun nok skuffet over sin karakter og føler, at betegnelsen var lidt misvisende kun et meget højt bjerg bør kaldes Himmelbjerget. Tilsvarende bør Ny Økonomi dække over et regimeskifte, som implicerer et opgør med basale økonomiske sammenhænge eller konventionel teori. Udfra den betragtning, vil mit svar på spørgsmålet, om vi er på vej mod Ny Økonomi, være: Måske, men i så fald er den endnu meget svær at få øje på. Litteratur 1. Akademikernes Centralorganisation (2001): Ny Økonomi Nye Rammer for det Akademiske Arbejdsliv (Foreløbigt notat). 2. Federal Reserve Bank of Dallas (1999): The New Paradigm Annual Report 1999: Dallas, USA. 3. Gordon, Robert J. (2000): Does the New Economy Measure up to the Great Inventions of the Past?, Journal of Economic Perspective 14(4), Hansen, Claus Thustrup og Søren Kyhl (2001): Pay-per-view Broadcasting of Outstanding Events: Consequences of a Ban, International Journal of Industrial Organization 19, 2001, pp Krugman, Paul R. (1997): How Fast Can the U.S. Economy Grow?, Harvard Business Review, juli/august 1997.

10 6. Maddison, Angus (1995): Monitoring the World Economy , OECD: Paris. 7. Mann, Charles C. (2000): The End of Moore s Law, Technology Review, maj/juni Oliner, Stephen D. og Daniel E. Sichel (2000): The Resurgence of Growth in the Late 1990 s: Is Information Technology the Story, Journal of Economic Perspective 14(4), Shepard, Stephen B. (1997): The New Economy: What it Really Means, Business Week, November 17-23, Solow, Robert M. (1987): We d Better Watch Out, New York Times Book Review, juli Varian, Hall R. (1999): Intermediate Microeconomics, W. W. Norton & Company, New York. Noter 1 Artiklen er baseret på mit foredrag i Nationaløkonomisk Forening d. 23. oktober Der findes mange andre og som oftest meget upræcise - definitioner. Fx at Ny Økonomi er den post-industrielle økonomi, den vægtløse økonomi eller lign. Fællesnævneren for alle definitioner er dog, at IT er årsag til fundamentale omvæltninger. 3 Iflg. Mann (2000) er der dog stor sandsynlighed for, at Moore s lov snart bryder sammen: To accomodate Moore s Law, the industry will have to beat fundamental problems to which there are no known solutions. 4 For en uddybende og tankevækkende diskussion af dette, se Gordon (2000). 5 Denne opfattelse er efterhånden meget udbredt. Fx skriver Akademikernes Centralorganisation (AC) i et oplæg til et seminar om Ny Økonomi: Netop det forhold at væksten fandt sted uden at inflationen, stik imod traditionel økonomisk tænkning, steg tilsvarende, blev af mange set som bevis for, at der var tale om nogle nye økonomiske sammenhænge - en ny økonomi. 6 Faktisk kan man forstå den faldende inflation i 90 erne udelukkende ved at se på en gammeldags kvantitetsligning: M*V = P*Y, hvor M er pengeudbuddet, V er omløbshastigheden, som er antaget konstant, P er det generelle prisniveau, og Y er den aggregerede produktion/indkomst. Forbedret teknologi øger væksten i Y, hvilket for given pengebeholdning reducerer P. 7 Bemærk, dette betyder ikke nødvendigvis, at det vil være tilladt. En vare kan godt være ikke-rivaliserende, men ekskluderbar, hvilket betyder, at man kan udelukke nogen fra at få varen. 8 Hansen og Kyhl (2001) analyserer konsekvenserne af denne nye mulighed for såkaldt pay-per-view tv-finansiering. 9 Således er der et helt kapitel omhandlende IT-økonomi i mikropensumbogen, Varian (1999), på 1. årsprøve af politstudiet.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere