På vej mod Ny Økonomi? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod Ny Økonomi? 1"

Transkript

1 På vej mod Ny Økonomi? 1 Claus Thustrup Kreiner, ph.d., lektor Økonomisk Institut og EPRU, Københavns Universitet Artiklen belyser følgende spørgsmål: Hvad er Ny Økonomi? Hvorfor er begrebet opstået? Er der noget om snakken? Står vi overfor en ny Guldalder? Er der opstået en ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Og endelig konkluderende: Er vi på vej mod Ny Økonomi? Svaret herpå bliver: Måske, men i så fald er den endnu meget svær at få øje på. Hvad er Ny Økonomi? De fleste mennesker har efterhånden læst eller hørt et eller andet om Ny Økonomi. Men spørger man, hvad begrebet dækker over, vil man nok få meget blandede svar. Nogle mener måske at vide, at der er kommet ny banebrydende økonomisk teori. Andre har læst om de kolossale omvæltninger, som har ændret den amerikanske økonomi, og som i fremtiden også vil ændre måden, hvorpå vores økonomi fungerer. Endelig er der de, som føler sig mindre informeret, men som godt ved, at Økonomi er in for tiden og de skal da i øvrigt også snart til en konference omhandlende de udfordringer, netop deres faggruppe står overfor i den Nye Økonomi. Spørger man økonomer eller såkaldt økonomiske kommentatorer om en definition, bliver man ikke nødvendigvis meget klogere. Nogle bruger benævnelsen Ny Økonomi om IT-sektoren og relateret industri, mens Gammel Økonomi dækker over den traditionelle industriproduktion. Andre igen definerer Ny Økonomi ved, at den økonomiske vækst primært er drevet af Informationsteknologi. Mere radikalt kan Ny Økonomi defineres som et regimeskift. Hermed menes, at IT og til dels også globalisering vil implicere, at økonomien indtræder i et nyt regime, som er fundamentalt anderledes end tidligere. Dels vil økonomiens funktionsmåde være ændret, således at den ikke længere kan forstås udfra konventionel økonomisk teori, dels står vi overfor en ny industriel revolution, som vil bevirke væsentlig højere vækst i fremtiden. 2 De mange forskellige opfattelser af, hvad Ny Økonomi dækker over, giver naturligvis anledning til en række misforståelser. Lad mig derfor starte med at diskutere, hvilken af ovennævnte definitioner,

2 der vil danne grundlag for den videre diskussion, og hvorfor. Den første definition beskriver en måde at kategorisere sektorer i økonomien og implicerer pr. definition, at den Ny Økonomi eksisterer, og at den opstod med IT. Definitionen giver dog ikke anledning til specielt interessante analyser/diskussioner bortset fra at afgøre, hvorvidt sektorer i grænseområdet skal grupperes som det ene eller det andet og er ej heller specielt naturlig: hvorfor ikke blot kalde sektorerne Ny Teknologi (eller IT) sektorer og Gammel Teknologi sektorer? Iflg. den anden definition kan den Nye Økonomi dokumenteres udfra en påvisning af, at IT teknologi skaber økonomisk vækst. Her kan man spørge, om det er et specielt nyt økonomisk fænomen, at implementering af ny teknologi skaber økonomisk vækst næppe. Tanken om et regimeskifte indeholder derimod en kontrast til tidligere økonomisk udvikling samt konventionel økonomisk tankegang og er dermed langt mere interessant og kontroversiel. Det er derfor denne form for Ny Økonomi, der er emnet for nærværende artikel. Mere præcist er det formålet med artiklen at belyse baggrunden for tanken om et regimeskifte samt at diskutere, hvorvidt et sådan skifte faktisk kan siges at være indtruffet eller forventes at indtræffe i nærmeste fremtid. Hvorfor er begrebet opstået? Siden 70 erne har termen ny været flittigt anvendt indenfor økonomisk teori: Nyklassisk makroteori, nykeynesiansk makroteori, nyere handelsteori osv. Det er således nærliggende at tro, at Ny Økonomi er opstået som en ny form for teoretisk syntese. Dette er dog ikke tilfældet. En vigtig motivationskilde kommer derimod fra empirisk side, mere specifikt fra det lange og meget stabile opsving, som USA oplevede i 90 erne. Som nedenstående tabel viser, var væksten i BNP samt i BNP pr. indbygger fra 92 til 99 højere end gennemsnittet for de sidste 40 år under ét og ikke nok med det, vækstraten accelererede fra første halvdel til sidste halvdel af 90 erne. Dette gav anledning til tanken om, at USA ikke blot var inde i en højkonjunktur (som skulle modsvares af en efterfølgende lavkonjunktur), men at den langsigtede vækstrate (omkring hvilken økonomien fluktuerer) var steget. Eller med andre ord, at man stod overfor et nyt regime, en ny guldalder med fx. 3-4% årlig vækst i BNP pr. indbygger de næste 25 år (se fx Shepard, 1997) En del af produktionsstigningerne kunne kædes samme med et fald i arbejdsløsheden (fra 7,5% i 92 til 4,2% i 99), hvilket er helt normalt ved en højkonjunktur. Det er dog også klart, at det ad den vej kun i begrænset omfang er muligt at øge produktionen, idet de ledige ressourcer er begrænset af arbejdsstyrkens størrelse. For at få vedvarende vækst i ovennævnte størrelsesorden er det således

3 nødvendigt med højere produktivitetsvækst (dvs. vækst i BNP pr. arbejdstime). Det er derfor vigtigt at bemærke, at produktivitetsvæksten også var højere samt accelererende igennem 90 erne, jf. Tabel I. Tabel I: Årlig vækstrate i produktion og produktivitet i USA Periode: BNP: 3,4% 3,7% 4,1% BNP pr. indbygger: 2,3% 2,7% 3,2% Produktivitet: 1,6% 2,0% 2,4% Kilde: Bureau of Economic Analysis, Bureau of Labor Statistics og egne beregninger. Et andet forhold, som indikerede et regimeskift, var udviklingen i inflationsraten, som faldt fra 7,5% i 1992 til 4,2% i Dette stod tilsyneladende i kontrast til den konventionelle visdom om, at en højere end normal vækst fører til overophedning af økonomien og deraf afledt lønpres og inflation. En nærliggende konklusion er således, at man ikke længere behøver at frygte overophedning af økonomien, og som konsekvens heraf, at Alan Greenspan ikke behøver at føre så stram en pengepolitik. Fortalere for Ny Økonomi ser den makroøkonomiske udvikling for USA som blot starten på et helt nyt regime, som altså bl.a. er kendetegnet ved væsentlig højere vedvarende vækst samt en ændret sammenhæng mellem vækst og inflation. Den primære årsag til regimeskiftet er udbredelsen af IT (men også den øgede globalisering), som dels giver anledning til enorme effektivitetsgevinster, dels skaber en hård konkurrence, der holder priserne i ave. Et slogan, man under tiden støder på, er: Bits are fundamentally different than atoms. Hermed menes, at software, s mv. kan kopieres omkostningsfrit og transporteres med lysets hastighed i modsætning til traditionelle varer, og at konsekvenserne af den nye teknologi derfor ikke kan sammenlignes med noget tidligere. Er der noget om snakken? Det er oplagt, at IT påvirker os alle: 53% af husholdningerne i USA har en PC, der eksisterer PC-softwareprogrammer, 263 millioner mennesker i verden har en adresse osv. Tal som 25 år tidligere alle var 0. På krak.dk kan man lynhurtigt finde den hurtigste vej fra x til y, på iso.dk kan man

4 bestille sine fødevarer og efterfølgende få dem leveret til døren, på boligzonen.dk kan man finde netop det hus, der passer til ens behov, pengepung osv. Muligheder som ikke eksisterede for bare 10 år siden. Den teknologiske udvikling er gået utrolig hurtigt og bliver tit symboliseret ved Moore s lov opkaldt efter medstifteren af mikrochip virksomheden Intel, Gordon Moore, som proklamerede, at kapaciteten på den bedste mikroprocessor ville blive fordoblet hver 18. måned. Moore fik ret. Forudsigelsen kom på et tidspunkt, hvor der kunne være 64 transistorer på en mikrochip i dag indeholder en Pentium-III 28 millioner transistorer. 3 Der er mange positive effekter ved IT og globalisering. Begge dele må forventes generelt at sænke transaktionsomkostninger samt bidrage til øget informationsspredning og dermed teknologispredning. Produktionen af IT produkter er tit karakteriseret ved stigende skalaafkast og giver i mange tilfælde anledning til positive (netværks-) eksternaliteter - gevinsten ved at investere i et system er naturligvis ikke stor, hvis der ikke er andre koblet på, men vokser, jo flere der er koblet op på systemet. Der er altså ingen tvivl om, at IT er en væsentlig innovation, hvis udbredelse giver anledning til store effektivitetsgevinster mv. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at dette i sig selv ikke er noget nyt. Der er hele tiden nye innovationer. Historisk var togbanen drivkraften bag væksten i 1870 erne, organisk økonomi var det i 1890 erne, bilindustrien var den ledende sektor i 1920 erne, i 1950 erne var det TV og mediesektoren generelt, i 1960 erne var det flyindustrien osv. Spørgsmålet er, om IT blot er et nyt skridt på vejen, eller om der er tale om en ligeså fundamental innovation som fx elektriciteten. Da Edison opfandt pæren i 1879, var han nok ikke klar over, at det ville gøre, at vi i dag har vaskemaskine, TV, IT mv. Elektricitet er dermed det, man kalder en General Purpose teknologi, som i sig selv giver anledning til en række nye opfindelser. Dette gælder også IT, men spørgsmålet er, om potentialet er i samme størrelsesorden. Det er ikke til at vide men man kan jo have sin tvivl. 4 Er de økonomiske karakteristika ved IT som sådan nye? Nej, det kan man næppe sige. Stigende skalaafkast har fx kendetegnet samtlige de ovenfor nævnte ledende sektorer. Informationsgevinster og netværkseksternaliteter går i hvert fald helt tilbage til telegrafen. Mht. globaliseringen, så er Verden jo ikke pludselig blevet global med deraf følgende fald i transaktionsomkostninger og øget konkurrence. Tænk fx på, hvad containerskibet har betydet for omkostningerne ved internationale transaktioner samt for den internationale konkurrence. Derudover skal man huske, at bl.a. den voksende service sektor

5 ikke er truet af konkurrence udefra. Således noterer Krugman (1997), at omkring 85% af den amerikanske økonomi må være upåvirket af den internationale konkurrence. Ny Guldalder? Om vi er på vej ind i en ny Guldalder med væsentlig højere vækstrater, er der i princippet ingen, som ved. Sikkert er det, at det vil kræve vedvarende højere produktivitetsvækst, hvilket i sidste ende forudsætter højere innovationshastighed, implementeringshastighed mv. Det er derfor interessant, at netop USA har oplevet høje vækstrater i produktiviteten, idet USA som Verdens økonomisk set førende land ikke kan skabe nævneværdig vækst ved at kopiere innovation mv. fra andre lande m.a.o. må drivkræften kommer fra skabelsen af ny teknologi. I lang tid var det overraskende svært at påvise, at implementering af IT teknologi skulle være drivkræften med Nobelprismodtager Robert Solows ord You can see the computer age everywhere except in the productivity statistics. [Solow, 1987]. Nyere analyser har dog bekræftet, at IT har været en væsentlig drivkraft i 90 erne. Fx finder Oliner og Sichel (2000), at IT har bidraget med 2/3 af accelerationen i arbejdskraftproduktiviteten fra første del til anden del af 90 erne. Men det interessante er måske ikke så meget, at IT skaber øget økonomisk vækst, men snarere, om IT skaber - og i lang tid fremover vil skabe - ekstraordinær høj vækst svarende til et egentligt regimeskifte. Vi kan ikke se ud i fremtiden, men hvad siger historien om udviklingen i den økonomiske vækst? Er der tegn på lange perioder med ekstraordinær høj vækst skabt af banebrydende ny teknologi? Figur 1 viser, at vækstraten (hældningen på kurven) i real BNP pr. indbygger i USA har været forbløffende stabil omkring de knap 2% p.a. de sidste 130 år. Det største udsving er krisen i 30 erne og den efterfølgende catching-up. De mange forskellige innovationer, der har været i denne periode, har m.a.o. ikke givet anledning til et knæk i kurven, et regimeskifte. I Figur 2 er udviklingen for de sidste 50 år forstørret op. Spørgsmålet er, om man her kan få øje på et regimeskifte? Vækstraten i BNP fra 92 til 99 var 3,7% og 4,1% fra 95 til 99. Til sammenligning var den årlige vækstrate 4,4% fra Endelig bør man overveje, om en del af den observerede vækst må forventes at være temporær. Hertil er det værd at bemærke, at investeringskvoten steg fra 14% i 1991 til 18% i Det betyder altså, at investeringsomfanget og dermed kapitalopbygningen voksede hurtigere end indkomsten. Det større kapitalapparat bidrager selvfølgelig til højere vækst, men forudsat aftagende marginalprodukt på kapital vil væksteffekten kun være temporær, hvis investeringskvoten forbliver

6 på 18%. Og en investeringskvote kan som bekendt ikke blive ved med at stige, da den er begrænset opad. Ikke nok med det, man kunne jo faktisk være nervøs for, at investeringskvoten ville bevæge sig tilbage mod de 16%, som har været gennemsnittet for de sidste 50 år specielt da en stor del af kapitalopbygningen har været drevet af kapitalimport. Figur 1: Udvikling i Real BNP pr. indbygger for USA, Figur 2: Årlig vækst i real BNP for USA, BNP pr. indbygger i 1980 priser (logaritmisk skala) % År -3 År Kilde: Maddison (1995) Kilde: Bureau of Economic Analysis Konkluderende kan man altså sige, at ingen ved, om vi er på vej ind i en ny Guldalder med væsentlig højere vækstrater end tidligere, men at der er grund til at være skeptisk. Ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Som sagt faldt inflationsraten med næsten 3,5 procentpoint i højvækstperioden fra 92 til 99. Dette er af mange økonomiske kommentatorer blevet betegnet som værende i modstrid med konventionel økonomisk teori. 5 Det er det selvfølgelig også, hvis konventionel teori er en IS-LM-model udvidet med en simpel Phillips-kurve, som desværre er det eneste makroteoretiske fundament, mange går rundt med. Som konsekvens heraf er den aggregerede indkomst bestemt udelukkende af efterspørgselssiden i økonomien. M.a.o. er en højkonjunktur kun mulig rent teoretisk, hvis den aggregerede efterspørgsel

7 stiger. Dette er illustreret i Figur 3, hvor AD-kurven angiver aggregeret efterspørgsel efter varer og serviceydelser som funktion af det generelle prisniveau, mens AS-kurven angiver det aggregerede udbud. Rykker AD-kurven til AD flytter ligevægten fra A til B, hvilket indebærer højere produktion/indkomst, men også højere priser, og dermed inflation. Men hov - forbedret teknologi påvirker primært udbudssiden, dvs. AS-kurven og ikke AD-kurven. For givne ressourcer kan virksomheden producere mere, hvorved AS-kurven flytter til AS. Økonomien bevæger sig fra A til C, og konsekvensen er altså alt andet lige højere produktion og lavere priser. Kombinationen høj vækst og lav inflation afstedkommet af tekniske fremskridt er altså helt efter bogen. 6 Bemærk endvidere, at højere efterspørgsel stadig alt andet lige øger det generelle prisniveau. Muligheden for overophedning af økonomien er altså stadig til stede, og ekspansiv pengepolitik er dermed ikke pludselig blevet et Columbus-æg, som kan stimulere økonomien på langt sigt uden at skabe inflation. Figur 3: Konsekvens af forbedret teknologi iflg. konventionel teori Prisniveau AS AS A B C AD AD Produktion Har vi tidligere oplevet en omvendt sammenhæng mellem vækst og inflation? Ja, meget eftertrykkeligt, men med modsat fortegn: Olieprischokkene i 70 erne rykkede AS-kurven til venstre og skabte dermed kombinationen lav vækst og høj inflation. Lige så lidt, som man bør undre sig over denne mulighed for såkaldt stagflation, bør man undre sig over muligheden for det modsatte. Der har også været fokuseret på, at der har været relativ små lønstigninger på arbejdsmarkedet i en tid med faldende arbejdsløshed. Dette er i modstrid med en gammeldags Phillips-kurve (dvs. en

8 negativ sammenhæng mellem arbejdsløshed og løn inflationsraten) tankegang. Her skal man være opmærksom på, at man fra 70 erne har vidst både empirisk (pga. bl.a. olieprischokkene) og teoretisk (pga. især bidrag fra den nyklassiske skole), at Phillips-kurven ikke er en stabil sammenhæng. Mainstream teori siger i dag, at en ekstraordinær stor efterspørgsel efter arbejdskraft leder til faldende arbejdsløshed og voksende realløn. Fra 95 til 99 var de årlige reallønstigninger 3,3% (2,3% for perioden 92 til 99), hvilket skal sammenlignes med 1,4% for hele perioden 59 til 99. Endelig kan man spekulere over, om den relativt jævne konjunkturudvikling fra 90 erne vil fortsætte. Argumentet har her været, at øget information, bedre lagerstyring mv. vil sænke konjunkturudsvingene. Fx vil øget information mindske svingninger skabt af fejlagtige forventninger. Indtil nu ser det dog ikke ud til, at IT har hjulpet mange med at forudse det nuværende konjunkturtilbageslag i USA. Lad mig afslutte med at aflive en alternativ konjunkturteori. Det har været påpeget, fx af Federal Reserve Bank of Dallas (1999), at stigende skalaafkast skaber faldende enhedsomkostninger og dermed faldende udbudskurver, hvilket bevirker faldende priser og større produktion, når efterspørgslen stiger (betragt fx konsekvensen af et skift fra AD til AD i Figur 3, hvis AS-kurven er faldende). Dette er ganske korrekt for den enkelte virksomhed, men man bør huske, at det, virksomheden fastsætter, er prisen relativ til andre priser i økonomien. M.a.o. sker der her en forveksling af nominelle priser og relative priser. For at forstå dette, betragt følgende spørgsmål: Hvorfor skulle et ekstra 0 bag på alle pengesedler betyde øget produktion og lavere priser pga. stigende skalaafkast? Hvis alle økonomiske aktører er interesseret i reale størrelser, dvs. ikke lider af pengeillusion, vil den eneste konsekvens være et ekstra 0 efter priserne på alle varer i økonomien altså inflation. Sagt på en anden måde, faldende udbudskurver for de enkelte virksomheder implicerer ikke i sig selv, at AS-kurven, som er en sammenhæng mellem produktion og nominelle priser, i Figur 3 er faldende. På vej mod Ny Økonomi? Implementering af ny teknologi påvirker og har altid påvirket økonomien. Og man bør selvfølgelig altid forholde sig til konsekvenserne heraf, ingen tvivl om det. Fx bevirker den nye teknologi, at musik er blevet et fuldstændig ikke-rivaliserende gode (dvs. omkostningerne ved at producere varen til én forbruger yderligere er nul), idet musikken blot kan downloades fra nettet af forbrugerne. 7 Et tv-

9 program var tidligere et ikke-ekskluderbart gode (når programmet var sendt ud til én husholdning, kunne man ikke forhindre andre husholdninger i at tage signalet ned via deres antenne), men omkostningerne ved at dekode signalet er faldet så meget (og bliver forsvindende i fremtiden), at fx Brian Nielsens boksekamp mod Larry Holmes i 1997 blev dekodet, således at kun de, som ville betale, kom til at se kampen. 8 Ny teknologi bevirker således, at man må revurdere tidligere økonomiske analyser, og også at man må lave helt nye analyser for fx organiseringen af nettet. 9 Andre samfundsændringer, fx institutionelle ændringer som oprettelsen af frie kapitalbevægelser, har samme konsekvens. Hvornår er sådanne ændringer Ny Økonomi? Det er i sidste ende et definitionsspørgsmål og man kan jo definere hvad som helst. Udlændinge kan fx læse om Danmark, at det højeste bjerg er the Sky Mountain. Men når en studerende i udlandet efter at have læst dette på nettet og dannet en masse associationer skriver en stil om mulighederne for bjergbestigning, skiløb mv. i Danmark, så bliver han/hun nok skuffet over sin karakter og føler, at betegnelsen var lidt misvisende kun et meget højt bjerg bør kaldes Himmelbjerget. Tilsvarende bør Ny Økonomi dække over et regimeskifte, som implicerer et opgør med basale økonomiske sammenhænge eller konventionel teori. Udfra den betragtning, vil mit svar på spørgsmålet, om vi er på vej mod Ny Økonomi, være: Måske, men i så fald er den endnu meget svær at få øje på. Litteratur 1. Akademikernes Centralorganisation (2001): Ny Økonomi Nye Rammer for det Akademiske Arbejdsliv (Foreløbigt notat). 2. Federal Reserve Bank of Dallas (1999): The New Paradigm Annual Report 1999: Dallas, USA. 3. Gordon, Robert J. (2000): Does the New Economy Measure up to the Great Inventions of the Past?, Journal of Economic Perspective 14(4), Hansen, Claus Thustrup og Søren Kyhl (2001): Pay-per-view Broadcasting of Outstanding Events: Consequences of a Ban, International Journal of Industrial Organization 19, 2001, pp Krugman, Paul R. (1997): How Fast Can the U.S. Economy Grow?, Harvard Business Review, juli/august 1997.

10 6. Maddison, Angus (1995): Monitoring the World Economy , OECD: Paris. 7. Mann, Charles C. (2000): The End of Moore s Law, Technology Review, maj/juni Oliner, Stephen D. og Daniel E. Sichel (2000): The Resurgence of Growth in the Late 1990 s: Is Information Technology the Story, Journal of Economic Perspective 14(4), Shepard, Stephen B. (1997): The New Economy: What it Really Means, Business Week, November 17-23, Solow, Robert M. (1987): We d Better Watch Out, New York Times Book Review, juli Varian, Hall R. (1999): Intermediate Microeconomics, W. W. Norton & Company, New York. Noter 1 Artiklen er baseret på mit foredrag i Nationaløkonomisk Forening d. 23. oktober Der findes mange andre og som oftest meget upræcise - definitioner. Fx at Ny Økonomi er den post-industrielle økonomi, den vægtløse økonomi eller lign. Fællesnævneren for alle definitioner er dog, at IT er årsag til fundamentale omvæltninger. 3 Iflg. Mann (2000) er der dog stor sandsynlighed for, at Moore s lov snart bryder sammen: To accomodate Moore s Law, the industry will have to beat fundamental problems to which there are no known solutions. 4 For en uddybende og tankevækkende diskussion af dette, se Gordon (2000). 5 Denne opfattelse er efterhånden meget udbredt. Fx skriver Akademikernes Centralorganisation (AC) i et oplæg til et seminar om Ny Økonomi: Netop det forhold at væksten fandt sted uden at inflationen, stik imod traditionel økonomisk tænkning, steg tilsvarende, blev af mange set som bevis for, at der var tale om nogle nye økonomiske sammenhænge - en ny økonomi. 6 Faktisk kan man forstå den faldende inflation i 90 erne udelukkende ved at se på en gammeldags kvantitetsligning: M*V = P*Y, hvor M er pengeudbuddet, V er omløbshastigheden, som er antaget konstant, P er det generelle prisniveau, og Y er den aggregerede produktion/indkomst. Forbedret teknologi øger væksten i Y, hvilket for given pengebeholdning reducerer P. 7 Bemærk, dette betyder ikke nødvendigvis, at det vil være tilladt. En vare kan godt være ikke-rivaliserende, men ekskluderbar, hvilket betyder, at man kan udelukke nogen fra at få varen. 8 Hansen og Kyhl (2001) analyserer konsekvenserne af denne nye mulighed for såkaldt pay-per-view tv-finansiering. 9 Således er der et helt kapitel omhandlende IT-økonomi i mikropensumbogen, Varian (1999), på 1. årsprøve af politstudiet.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 25 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvor meget variation er der i levestandard

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Hypoteser for fremtidig teknologisk udvikling

Hypoteser for fremtidig teknologisk udvikling Hypoteser for fremtidig teknologisk udvikling Maj 7 Danmark har, ligesom andre højtudviklede økonomier, helt overordnet set haft en robust og relativ stabil fremgang i velstanden siden den industrielle

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere