POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010"

Transkript

1 SOCIAL POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010 TEMA: BØRNS TRIVSEL OG MISTRIVSEL

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Vilby Landssekretær: Dorte Olsen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer Redaktion: Peter Bundesen (Ansv.) Den Sociale Højskole i Odense Tlf.: Tine Gomard Leena Eskelinen Margit Lotz Preben Etwil Morten Frederiksen Sofi e Nørgaard-Nielsen Dette nummer er redigeret af: Preben Etwil og Sofie Nørgaard-Nielsen Redaktionssekretær: Nina Særkjær Olsen ISSN Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tlf.: Tema: Børns trivsel og mistrivsel Preben Etwil og Sofie Nørgaard-Nielsen: Børns trivsel og mistrivsel Lisbeth Zornig Andersen: Fortællinger fra børns hverdag Frank Ebsen: Vejen til nutidens børneopfattelse Mai Heide Ottosen: Børnevelfærd i Danmark anno Birgitte Brøndum: Talportræt af tidligere udsatte Lars Rasborg: Anbragte børn mangler hjælp...23 Mathias Etwil: Sport og motion for børn i institution en fortælling fra den pædagogiske praksis Internationalt og forening Peter Abrahamson (klumme): Det danske velfærdssamfund i den europæiske union Socialpolitisk Forlag distribuerer filmen Love During Wartime Knud Vilby: Flere fattige i Flere frivillige i 2011?.. 36 HVAD ER SOCIALPOLITISK FORENING? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Som fx. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st København K Tlf.: (daglig 10-15) Merkur Bank: Socialpolitisk Forlag Samme adresse, tlf. og Merkur Bank:

3 BØRNS TRIVSEL OG MISTRIVSEL Langt de fleste børn i Danmark har det godt. De vokser op i trygge rammer med omsorgsfulde og kompetente voksne, der omgiver dem i både familien og i de institutioner, som de kommer i som en naturlig del af deres hverdag. Men der er også et stort antal børn, der vokser op på kanten af normalsamfundet, og som har en hverdag, der er præget af fattigdom, misbrug, eksklusion og splittelse. I dette nummer af Social Politik ser vi nærmere på begge børnegrupper, men har særligt fokus på de sidstnævnte ca. 15 pct. af en børneårgang, der kan karakteriseres som socialt udsatte. Under temaet»børns trivsel og mistrivsel«bringer vi en række artikler, der dokumenterer de problemstillinger, der kendetegner de socialt udsatte børns liv. Vi giver også spalteplads til mere praksisnære artikler, der kommer med konkrete bud på, hvordan vi kan tilbyde disse børn og unge og indsats, der faktisk hjælper dem på vej mod et liv, hvor de får mulighed for at udvikle sig og trives på lige fod med deres jævnaldrende. Temanummeret indledes med et opråb fra formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der i artiklen»fortællinger fra børns hverdag«beskriver de nedslående konklusioner fra Børnerådets undersøgelser af børns trivsel. De peger blandt andet på, at 15 pct. af børnene lever under forhold som er uacceptable og skadelige for dem på kort og langt sigt. Dette peger mod et behov for en massiv samfundsmæssig indsats på det børnepolitiske område. Først og fremmest kræver det, at FN s Børnekonvention skal være udgangspunktet for de mål, vi sætter os. Derudover skal der etableres et børneombud i Danmark, fordi der er brug for et sted, hvor børn kan henvende sig og være sikker på at blive taget alvorligt. Frank Ebsen, der er forskningschef på Professionshøjskolen Metropol, giver i sit indlæg en historisk gennemgang af hvordan børn er blevet opfattet især dem, der var uden for det man kunne kalde normalområdet. Opfattelsen var, at forældreløse eller såkaldte vanartede børn fik den bedste og mest kærlige opvækst på børnehjem, hvor de efter endt ophold kunne blive udsluset til at varetage et arbejde på landet og i sjældne tilfælde i byerne. I dag er børnesynet et andet. Nu bliver børn til aktører i deres eget liv. De får rettigheder til at ytre sig og selv bestemme, hvad der skal ske med dem. FN s børnekonvention fører dog til et konstant dilemma mellem at drage omsorg for et barn Af Preben Etwil og Sofie Nørgaard- Nielsen 3

4 4 samtidig med at det har ret til at bestemme fx at indgå i risikofyldte miljøer. Mai Heide Ottosen, programleder ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skriver om danske børns velfærd og trivsel anno Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse, der har som formål at tilvejebringe et samlet trivselsbillede over tandbørsterutiner og motionsvaner til børnedødelighed og fattigdom. Undersøgelsen tegner et billede af, at livet bliver stadig mere risikofyldt og komplekst med alderen. Det gælder dog, at kernefamilien som familietype tilsyneladende beskytter de unge mod en risikobetonet adfærd, fx hvad angår alkohol og rusmidler. Birgitte Brøndum, Specialkonsulent i Danmarks Statistik, tegner et portræt af de voksne, der var udsatte som børn. Konklusionerne er nedslående. De tidligere udsatte har både svagere sociale relationer og netværk, de klarer sig uddannelsesmæssigt dårligere, de er oftere modtagere af overførselsindkomster, går oftere til lægen og de har en lavere gennemsnitslevealder. Det må give anledning til eftertanke, at indsatsen overfor de udsatte børn og unge tilsyneladende er så mangelfuld, at de er så markant overrepræsenterede blandt de svageste voksne senere i livet. Lars Rasborg, Cand.psych., leverer et bud på, hvad det er for en hjælp, anbragte børn har brug for. På baggrund af de tidligere artikler og socialforskningen i det hele taget, er det oplagt at konstatere, at gennembruddene i forståelsen og løsningen af sociale problemer stort set er fraværende. Rasborg foreslår udbredelse af miljøterapi som metode, når sociale problemer skal afhjælpes. Miljøterapien fokuserer på at genetablere det svigtede barns tillid til voksne og insisterer ligeledes på et tæt samarbejde mellem barnets sagsbehandler, anbringelsesstedet og daginstitutionen eller skolen, der tager udgangspunkt i barnets bedste. Temanummeret afrundes med et indblik i praksis på en daginstitution i et socialt belastet område. Mathias Etwil, pædagog, videregiver sine erfaringer med, hvordan sports- og motionsaktiviteter kan medvirke til, at udsatte børn og unge danner positive sociale relationer, der bl.a. indeholder værdier som tryghed, tillid, fordybelse, nysgerrighed, glæde, ejerskab og forståelse for andre. Det må betragtes som ganske afgørende forudsætninger for et demokratisk retssamfund, at alle borgere nærer disse følelser og at samfundet hjælper dem på vej, som er i en social situation, der gør, at de ikke lærer det af sig selv.

5 FORTÆLLINGER FRA BØRNS HVERDAG Langt de fleste børn i Danmark trives. En helt ny undersøgelse fra SFI viser, at 85 pct.af alle danske børn lever en tryg og harmonisk barndom. Men 85 pct. er ikke alle børn. Der er altså en rest på 15 pct. der kategoriseres som udsatte de mistrives. Denne undersøgelse er nærmere beskrevet i dette nummer af Social Politik af Mai Heide Ottosen. Gennem mange år har børns trivsel været et særligt emne, når vi i Børnerådet har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt børn i klasse. Og resultaterne er mildest talt nedslående. På en bred vifte af områder fortæller 15 pct. af børnene, at de lever under forhold, der er uacceptable og skadelige for dem på kort og på lang sigt. De får mindre ud af skolen end andre børn, de har færre venner, de opsøger sjældent netværk uden for skolen i form af fritidsaktiviteter, de har flere problemer både i skolen og derhjemme, de har ringe tillid og kontakt til voksne, og de kæmper med lavt selvværd. 10 pct. fortæller, at de er plaget af hovedpine eller mavepine et par gange om ugen, og hver fjerde oplever stress ugentligt eller oftere. De børn, der mistrives, går sjældent til en fritidsaktivitet, de føler sig ofte skidt tilpas, og samtidig føler de ikke, at de har voksne i deres nære netværk, som de kan tale med om deres problemer. Undersøgelserne viser også, at langt de fleste børn, der mistrives, oplever, at flere af disse vilkår gør sig gældende i deres liv. Børn, der mistrives, oplever altså en hverdag med problemer både i skolen og derhjemme. Der er med andre ord tale om børn, der på den ene eller andet måde har brug for hjælp. Der er behov for en solid indsats på en lang række af børnepolitiske områder, hvis vi skal kunne give alle børn i Danmark den omsorg, beskyttelse og hjælp, de har ret til. Og ret, det har de. I Danmark har vi nemlig givet hinanden hånd på, at Børnekonventionen skal fungere som rettesnor i al lovgivning, der handler om børn og unge. Det sker bare desværre alt for sjældent i praksis. For at imødekomme problematikken må vi sætte os nogle mål for, hvad vi vil med børn i Danmark. Det første må være, at vi skal lade Børnekonventionen være udgangspunktet for de mål, vi skal sætte os. Konventionen afspejler i høj grad de helt basale behov, som børn har, og det giver derfor god mening at få konventionen meget tættere ind i det politiske arbejde på børne- og ungeområdet. På den måde kan Af Lisbeth Zornig Andersen Gennem mange år har børns trivsel været et særligt emne, når vi i Børnerådet har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt børn i klasse. Og resultaterne er mildest talt nedslående I Danmark har vi nemlig givet hinanden hånd på, at Børnekonventionen skal fungere som rettesnor i al lovgivning, der handler om børn og unge 5

6 Et andet mål, som vi i Børnerådet har arbejdet ihærdigt for at få gennemført, er, at der skal etableres et børneombud i Danmark børns rettigheder blive mere end blot en smuk, abstrakt idé, som ingen i realiteten tager alvorligt. Et andet mål, som vi i Børnerådet har arbejdet ihærdigt for at få gennemført, er, at der skal etableres et børneombud i Danmark. Der er brug for et sted, hvor børn kan henvende sig og være sikker på at blive taget alvorligt. Begge dele at få gjort Børnekonventionen til en naturlig del af den politiske og forvaltningsmæssige kultur, og at få etableret en børneombudsmand tror jeg, for alvor vil kunne sætte skub i en ny, rettighedsorienteret, målrettet indsats til fordel for de udsatte børn i Danmark. Lisbeth Zornig Andersen er formand for Børnerådet. 6

7 VEJEN TIL NUTIDENS BØRNEOPFATTELSE I de seneste 17 år er et stigende antal børn og unge blevet omfattet af den offentlige børneforsorg. Der er tale om en stigning fra godt til godt , og stigningen skyldes primært en øget indsats mens barnet fortsat bor hjemme samt i mindre omfang en stigning i antallet af unge, som anbringes på sikrede institutioner eller i fængsel. Næste år gennemfører folketinget»barnets reform«, hvor et par af hovedoverskrifterne er»tidlig indsats«og»tværfagligt samarbejde«, som i høj grad har karakteriseret de seneste årtiers lovgivning. Der tages dermed ikke stilling til, hvorvidt det er klogt eller rimeligt, at et stigende antal børn og unge bør omfattes af børneforsorgen. Det diskuteres ikke, hvor nyttigt det er at udvide overvågningen af børn i skoler, daginstitutioner og fritidsliv, og om det i sig selv kan være med til at øge antallet af afvigere og mindske normalitetsopfattelsen, så endnu flere får behov for kommunale hjælpeforanstaltninger. Der tages ikke stilling til, hvad det betyder at sætte tidligt ind, og om der er en risiko for at begynde at arbejde med problemer, som måske var blevet løst af sig selv. Der savnes konsekvent indsigter i årsager til, at antallet af børn og unge med behov for offentlig hjælp ser ud til fortsat at stige. I stedet virker det som om regering, folketing, kommuner og utallige professionelle fortsætter, som de har gjort det seneste 100 år. De aktuelle diskussioner handler om mere eller mindre af indsats i hjemmet ofte benævnt forebyggelse (tidlig indsats, tværfagligt samarbejde, forældrekrav mv.) samt flere/færre anbringelser i familiepleje, på institutioner eller i fængsler. Alt sammen behandlingsformer, som blev etableret i løbet af 1800-tallet, hvor børn fik en egen ret til en ordentlig opvækst. Børneretten Et af de centrale dogmer i den danske børneforsorg er ideen om børneretten, som blev formuleret af C.C. Møller, der var forstander for opdragelsesanstalten»flakkebjerg«ved Slagelse i Møller mente, at børn havde ret til at en kærlig og omhyggelig opdragelse uanset deres herkomst. Hvert barn skulle ses som noget i sig selv med ret til at blive kærligt opdraget. Hvis forældre ikke havde kærlighed i form af den fornødne selvopofrelse, skulle samfundet sikre børnenes ret til at få en ordentlig opvækst. (Møller, 1848). Af Frank Ebsen Der savnes konsekvent indsigter i årsager til, at antallet af børn og unge med behov for offentlig hjælp ser ud til fortsat at stige Børn havde ret til at en kærlig og omhyggelig opdragelse uanset deres herkomst 7

8 Ofte blev børnene udbudt på auktion, hvor den der skulle have den laveste plejeløn fik dem Børnerettens credo om en kærlig opvækst gik hånd i hånd med et mål om at gøre børn til nyttige samfundsborgere, der ikke var til fare for andre Da tiggeriet blev forbudt i løbet af 1700-tallet steg antallet af børn og unge i de nye tugthuse. Møller fandt i lighed med andre, at det førte til, at de blev uddannede til at blive forbrydere, og dermed blev tabt for samfundet. De kunne ikke bruges i de almindelige erhverv og var desuden til fare for menigmand. I takt med at tiggeriet ophørte som forældreløse børns levevej blev nogle placeret i andre hjem enten som led i laugsvæsnet eller mod offentlig betaling. Nogle blev placeret på godser som godsejerens børn og arbejdskraft, og i løbet af 1800-tallet blev der udviklet et system med plejefamilier. De plejefamilier som tog mod børnene havde ret til at bruge dem som arbejdskraft, og ofte blev børnene udbudt på auktion, hvor den der skulle have den laveste plejeløn fik dem. Børnene risikerede derved enten at blive groft udnyttede eller via den lave plejeløn sikre fattige plejeforældres overlevelse. Det kan ikke undre, at de første statistikker over dødelighed viste, at børn i familiepleje døde langt hyppigere end andre børn. Møller mente, at de forældreløse eller vanartede børn og unge fik den bedste og mest kærlige opvækst på anstalter, hvor forstanderen kunne opdrage dem i forældrenes sted, og få dem udsluset til at varetage et arbejde på landet og i sjældne tilfælde i byerne. Børneretten var således også et forsvar for etablering af anstalter. Børnerettens credo om en kærlig opvækst gik hånd i hånd med et mål om at gøre børn til nyttige samfundsborgere, der ikke var til fare for andre. Det kom i slutningen af århundredet til udtryk i den betænkning, som lå til grund for den første samlede lov om»forsømte og forbryderske børn og unge«:» således vil samfundet i det hele på den ene side vedkende sig denne sin pligt til at værge børnene mod moralsk vanrøgt eller vanart, og det vil på den anden side hævde sin ret til at værge sig selv imod, at børnene på grund af deres nærmeste opdrageres mangel på god vilje eller evne opvokse således, at de med vished kunne ventes at ville udvikle sig til byrde og skade for samfundet.«(betænkning angående Statstilsyn med børneopdragelsen, 1895 s. 8) Kernefamilie og fordærvede forældre Frygten for de vanartede unge var udpræget i 1800-tallet, og en statistik i forbindelse med ovennævnte betænkning viste en nærmest eksplosiv udvikling i kriminaliteten blandt unge i København i slutningen af 1800-tallet. Frygten blev forbundet med arbejderklassens unge, som havde egen indtægt, drev rundt på værtshuse og gader, og levede promiskuøst. Deres adfærd blev set som et resultat af fordærvede forældres dårlige indflydelse og forsømmelse. Denne risikoteori om, at forældres 8

9 fordærv gik i arv til deres børn, som blev til fordærvede unge, betød, at filantropiske foreninger og myndigheder lagde stor vægt på at etablere en familie med ansvarlige fædre og mødre. Idealet blev en kernefamilie med en udearbejdende mand og en hjemmearbejdende kvinde, der tog sig af rengøring, tøjvask, mad og børn på grundlag af de penge manden tjente. Kvinden skulle sørge for, at hjemmet var hyggeligt og tiltrækkende, så manden efter endt arbejdsdag kom hjem, afleverede lønnen frem for at drikke den op og bidrage til mængden af uægte børn. Idealet er fx formuleret i en instruks fra 1872 til fattigforstandere i København: Idealet blev en kernefamilie med en udearbejdende mand og en hjemmearbejdende kvinde»distriktsforstander og tilsynsforstander må påse, at de fattige føre et ordentlig, ædrueligt og sædelig liv, at de vedligeholde orden og renlighed i deres boliger, og at disse ikke ved overbefolkning eller af andre årsager, som hidrører fra den fattige selv, blive usunde. De bør i så henseende have et vågent øje med at der ikke i de fattiges hjem drives svir eller spil, at ægtefæller leve samdrægtig med hinanden, at der ikke sker brud på sædelighed eller familieforhold, som f.eks. at manden forlader hustruen, at denne, enken eller enkemanden, samlever med andre, at ugifte personer føre et utilladeligt samliv med hinanden, fremdeles at de ikke ved at indtage logerende enten nedbryde børnenes og i særdeleshed de ældre pigebørns anstændighedsfølelse, eller overfylde boligen, så at den bliver skadelig i sanitær henseende.«(københavns borgmester Knudsen, Instruks og vejledning for distriktsforstandere i København, 1872:48, her citeret fra Lützen, 1998:168) Det væsentligste middel til at etablere kernefamilien var filantropiske foreninger, hvor bedre stillede kvinder frivilligt rådgav og støttede de fattige kvinder. I nogle tilfælde var støtten kun rådgivende i andre var den forbundet med adgang til tøj, penge, mad, o.l. Det centrale var at kvinderne etablerede gode hjem, så manden kom hjem, og børn kom i skole og senere i arbejde. De filantropiske kvinders besøg i arbejderkvindernes hjem handlede ikke kun om moralsk påvirkning men også om rådgivning om børns udvikling og hvilken sundhed, som var nødvendigt for, at de overlevede. Det var i denne tid mantraet om ro, renlighed og regelmæssighed blev formuleret. Ligeledes gik indsatsen i familien hånd i hånd med etablering af en skole for først alle fattige og senere alle børn. Børnene blev således samlet ét sted skolen hver formiddag, hvor de fik undervisning. I nogle områder blev det suppleret med asyler for fattige børn, hvis mødre var nødt til at arbejde. Der opstod således ved siden af anstalter, fængsler og familiepleje et net af indsatser, som dels støttede Det centrale var at kvinderne etablerede gode hjem, så manden kom hjem, og børn kom i skole og senere i arbejde 9

10 Forældre fik lov til at opdrage børn frit, så længe de ikke blev fordærvede eller opfattet som truende for samfundet»børneretten«rodfæstes og fører til et definitivt opgør med markedsmekanismen, hvor børn ses som arbejdskraft for de steder og familier hvori de placeres Den offentlige kontrol er i dag udvidet med et net af professionelle i daginstitution, skole, sundhedspersonalet og socialforvaltning, som overvåger normalitet og afvigelse etablering af kernefamilien dels gennemtrængte samme fattige familie med råd om husførelse, opdragelse, samliv mv. Forældre fik lov til at opdrage børn frit, så længe de ikke blev fordærvede eller opfattet som truende for samfundet. Et systemkompleks etableres Oprindeligt blev opgaven varetaget af filantropiske organisationer, men fra loven i 1905 og frem til i dag er det kommunernes socialforvaltning, der får til opgave at hindre, at børn og unge bliver forsømte. Den væsentligste forandring i 1900 tallet bliver, at behandlingen i hjemmet og via anstalter, fængsler og familiepleje bliver offentlig organiseret og ikke mindst finansieret. Et af de tydelige skift i 1800-tallet var en ændring i synet på børn. Fra et specifikt fokus på børns arbejdsevne til at børn er noget i sig selv med en ret til at forbedre deres sociale position i samfundet.»børneretten«rodfæstes og fører til et definitivt opgør med markedsmekanismen, hvor børn ses som arbejdskraft for de steder og familier hvori de placeres. I stedet bliver efterladte og forsømte børn anbragt som led i en myndighedsudøvelse, hvor udgifterne relateres til det nødvendige for barnets opvækst uafhængig af arbejdsevnen. I reguleringen af anstalterne bliver betalingen et spørgsmål mellem institutionelle spillere som anstalt, kommune og stat, og løsgøres fra det enkelte barn. For familieplejen er plejelønnen fortsat forbundet med det enkelte barn, men løsgøres fra barnets arbejdsevne og relateres til barnets tilstand og fremtidige opvækst. Dermed gøres børn til nogle der i sig selv altså som børn har rettigheder. I dag ændres børnesynet igen. Nu bliver børn til aktører i deres eget liv. De får rettigheder til at ytre sig og selv bestemme, hvad der skal ske med dem. FN s børnekonvention fører til et konstant dilemma mellem at drage omsorg for et barn samtidig med at det har ret til at bestemme fx at indgå i risikofyldte miljøer. Et andet skift var etableringen af kernefamilien hos de fattige som omdrejningspunkt for behandlingen af børn og unge. Familien fik ansvar for at opdrage børn og unge efter gældende normer og retningslinjer som ofte var formet efter borgerskabets familiestruktur. Det indeholdt regler for skolegang og sundhed, som når de blev fraveget gav grundlag for at det offentlige kunne gribe ind for barnets skyld. Indgrebene kunne i første omgang være at lære forældrene at leve op til reglerne og tage vare på deres børn, og i anden omgang at fjerne dem og lade dem vokse op i hjem eller på anstalt. Den offentlige kontrol er i dag udvidet med et net af professionelle i daginstitution, skole, sundhedspersonalet og socialforvaltning, som overvåger normalitet og afvigelse. De offentlige institutioner kan rådgive 10

11 og vurdere en mængde informationer om såvel alle børn som det enkelte barn med et særligt behov for støtte. Der fokuseres fortsat på kernefamiliens forældre, som nu gennemtrænges på flere måder og fra flere sider, og på det seneste tillægger forældres udsagn mindre betydning sammenlignet med børnenes egne stemmer og de professionelles vurderinger. Et tredje skift var etablering af et alternativ til fængslet i form af anstalten, som havde et pædagogisk og opdragende formål udover indespærringen af de unge. Intentionen var at øge muligheden for, at unge kunne reetableres i samfundet igen, og derved minimere risikoen for, at samfundet udsættes for fortsat kriminalitet af»fordærvede«unge. Efter en lang periode med nedgang i fængselsanvendelse og kriminalisering af ungdomsadfærd sker der atter en udvidelse af strafferammer, straf og hvad der opfattes som kriminelt. Der sker en udvidelse af brugen af fængsler i indsatsen overfor unge, hvor anstalten ikke længere blot er et alternativ, men en integreret del af indsatsen i form af sikrede institutioner. Om det som tidligere fører til at fængsler og anstalter kommer til at fungere som forbryderskoler må fremtiden vise. Afslutning Børneforsorgens fire spor er fortsat dem der arbejdes i. Der sker forandringer i de fire spor og i deres indbyrdes forhold, men de antastes eller ændres ikke. Der har i de senere år især været sat spørgsmålstegn ved værdien af de dyre anbringelser, selv om det sjældent gælder de dyre fængselspladser. Der har været ønsker om at finde evidens for, hvad der virker, og dermed et moralsk imperativ om at undgå at eksperimentere med de mest udsatte børn og unge, uden at det har givet anledning til egentlig nytænkning om indsatsformer og kernefamilie. En anden vej kunne være at undersøge årsagerne til de seneste årtiers stigning i antallet af udsatte børn og unge. Det kan være den skyldes den stigende fattigdom; lovgivere og professionelles øgede opmærksomhed på risikoadfærd/afvigelse; den øgede psykiatrisering af særlige former for adfærd eller andre fænomener. Netop psykiatriseringen tyder på nye former for forståelser blandt forældre, børn og professionelle, som udfordrer de fire spor og ikke mindst opfattelsen af hvad der er kernefamiliens ansvar. En stilfærdig opfordring er, at iværksætte undersøgelser af de mekanismer som danner børn og unges problemer i dag og ikke mindst hvilken betydning indsatser i hjemmet har for at løse dem. Det kan give nye og anderledes bud på en indsats end den rutinemæssige fortsættelse af det system, som blev etableret for mere end 100 år siden. Efter en lang periode med nedgang i fængselsanvendelse og kriminalisering af ungdomsadfærd sker der atter en udvidelse af strafferammer, straf og hvad der opfattes som kriminelt En anden vej kunne være at undersøge årsagerne til de seneste årtiers stigning i antallet af udsatte børn og unge Frank Ebsen er forskningschef på Professionshøjskolen Metropol. 11

12 BØRNEVELFÆRD I DANMARK ANNO 2010 I slutningen af september i år udkom Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel Forskningsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem Bikubenfonden og SFI og leverer et statistisk overblik over den danske børnebefolknings tilstand. Den giver både indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder, men bidrager også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser. Af Mai Heide Ottosen Spørgeskemaundersøgelsen tilvejebragte indblik i børn og unges hverdagsliv og vilkår Forskningsrapporten er baseret på en stor empirisk undersøgelse, som blev gennemført i 2009, hvor børnebefolkningen bliver repræsenteret ved fem årgange i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år. Mere end børn og unge deltog. Spørgeskemaundersøgelsen tilvejebragte indblik i børn og unges hverdagsliv og vilkår, fx om forholdet til forældrene, deres sundhedsadfærd, erfaringer med mobning eller oplevede livskvalitet. Andre informationstyper, som typisk er vanskelige at indhente fra børn og unge selv, fik vi fra Danmarks Statistiks registre, fx om forældrenes uddannelse eller familiernes boligforhold. Derfra fik vi informationer om alle børn i de fem årgange i alt omkring børn og unge. At operationalisere velfærd og trivsel Velfærd og trivsel er brede begreber, der ikke umiddelbart lader sig måle. De må dekomponeres. På første trin inddelte vi børns liv i otte centrale domæner: Materiel velfærd; boligforhold og lokalområder; helbred og sikkerhed; uddannelse og dagpasning; sociale relationer; adfærd og livsstil; fritid og medborgerskab, og endelig den subjektivt oplevede trivsel. 1) Mai Heide Ottosen stod i spidsen for undersøgelsen om Børn og Unge i Danmark, SFIrapport Rapportens øvrige forfattere er Dines Andersen, Lisbeth Palmhøj Nielsen, Mette Lausten og Sofie Stage. Desuden har Tine Egelund bidraget med et kapitel til rapporten. Rapporten kan købes eller downloades: 12

13 Hvert af disse otte velfærdsdomæner var på næste trin opdelt i et antal underliggende komponenter, og disse bestod igen af en række konkrete og helt målbare indikatorer på trivsel eller mangel på samme. Det kunne fx være omfanget af børn med lav oplevet livskvalitet, andelene med arbejdsløse forældre eller omfanget af overvægtige børn. Som sådan rummer undersøgelsen mere end 100 små statistiske fortællinger om børnevelfærd, der kan læses uafhængigt af hinanden. De tilvejebringer et facetteret indblik i børns liv, og strækker sig fra tandbørsterutiner og motionsvaner til børnedødelighed og fattigdom. Men vil man desuden tilvejebringe et samlet trivselsbillede, er man nødt til at gå den modsatte vej tilbage. Besvarelserne på de enkelte indikatorer blev samlet i nogle større klumper for at bestemme, hvor mange børn, der faldt inden for (dvs. trives) på hvert af de 8 domæner og hvor mange, der faldt uden for, og dermed kunne defineres som udsatte. Grænserne blev ikke sat mekanisk, men ud fra en vurdering af at nogle hændelser er mere fatale (fx handicap og fattigdom) end andre (fx forbrug af fastfood og sodavand). Generelt skulle der en del til, før det enkelte barn blev defineret som udsat på et domæne. Et indeks for børnevelfærd På analysens sidste trin udarbejdede vi et samlet trivselsindeks for at vurdere, hvor mange der samlet set kan karakteriseres som udsatte: Børn og unge med så mange positive besvarelser, at de faldt inden for på alle 8 domæner, definerede vi som værende i god trivsel. Dem, der faldt udenfor på 1-2 domæner, områder, blev placeret i en midtergruppe. Var der så mange negative besvarelser, at de faldt uden for på tre eller flere af de otte velfærdsdomæner, karakteriserede vi dem som udsatte. Kategoriseringen er baseret på en teori om, at belastningsgraden stiger ekspotentielt med antallet af risikofaktorer en teori, som vi også kan eftervise empirisk i undersøgelsen. Iflg. den opgørelsesmåde fandt vi, at lidt over halvdelen af dem, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, faldt inden for og var i god trivsel, mens 9 pct. kunne karakteriseres som udsatte. Resten faldt imellem. Det er imidlertid velkendt, at befolkningsgrupper med få ressourcer sjældnere ønsker at deltage i undersøgelser, hvilket også gjaldt i dette tilfælde. Derfor må man forvente, at andelen, der befinder sig i en marginaliseringszone, reelt er noget højere. På baggrund af de registerbaserede data, der jo omfatter hele befolkningen, regnede vi os frem til, at andelen af udsatte børn og unge snarere nærmer sig 15 pct. Undersøgelsen viser med andre ord, at flertallet af danske børn og unge som helhed har det godt, mens et ikke ubetydeligt mindretal befinder sig i en risikozone for udsathed. Som sådan rummer undersøgelsen mere end 100 små statistiske fortællinger om børnevelfærd, der kan læses uafhængigt af hinanden Et ikke ubetydeligt mindretal befinder sig i en risikozone for udsathed 13

14 Sandsynligvis yder velfærdssamfundets omsorgsinstitutioner også deres bidrag til den som helhed ret gode trivsel Der er langt til regeringsmålsætningen om, at 95 pct. af de unge bør være under uddannelse Man skal nok anskue de unges»uregerlighed«som et overgangsfænomen og forvente at de»retter ind«den gradvist mere farefulde tilværelse Udsathed kan optræde i forskellige kombinationer og sætte sig igennem på mange måder. Alligevel var det muligt at udpege nogle mere gennemgående mønstre. Først og fremmest er der store variationer mellem aldersgrupperne. Trækker man de helt store linjer hen over barn- og ungdommen, viste resultaterne, at det starter godt for de allerfleste børn. De fleste er ved godt helbred gennem de første år, de er veltilpassede i daginstitutionen og har fornuftige kost- og motionsvaner. Ved skolestart er de glade for at gå i skole og deres mødre synes, at de klarer sig fagligt godt. De har et aktivt fritidsliv, og de allerfleste er i 11-års-alderen glade for livet. Alt i alt tyder resultaterne på, at der bliver passet godt på de yngre børn ude i familierne. De vokser op under gode materielle vilkår og får den nødvendige omsorg af deres forældre. Sandsynligvis yder velfærdssamfundets omsorgsinstitutioner også deres bidrag til den som helhed ret gode trivsel: Når de yngre børn deltager i kulturelle tilbud (fx kommer i teateret eller på museum) eller når de har sunde kostvaner (fx får frisk frugt hver dag), kan det også være et resultat af daginstitutionernes tilbud. De gode takter, der er slået an i de tidlige år, bliver imidlertid gradvist overtrumfet af et stadigt mere risikofyldt og komplekst liv. Glæden ved at gå i skolen aftager noget, og det gør tiltroen til egen faglig formåen også. Skolen er en sorteringsproces, og i den honorerer piger bedre forventningerne om boglighed end drengene. Det kan aflæses af både de faglige præstationer og af forventningerne til fremtiden. I 19-års-alderen er omkring hver tredje ikke i uddannelsessystemet. Blandt dem er to ud af tre i arbejde, resten laver ikke noget. På det alderstrin kan nogle befinde sig på en mellemstation pga. sabbatår, rejser eller militærtjeneste, og man må forvente, at nogle vil finde ind i uddannelsessystemet igen. Alligevel viser tallene, at der er langt til regeringsmålsætningen om, at 95 pct. af de unge bør være under uddannelse. I teenageårene bliver tilværelsen mere risikabel det er nok livsvilkårene ved at være ung men de unge udøver og udsættes for temmelig meget, som sundhedsmyndigheder og andre autoriteter finder bekymrende. I lighed med andre undersøgelser på området konstaterede vi også, at unges alkoholforbrug er alarmerende højt, når man sammenligner med andre lande. Men det står heller ikke for godt til med de unges motions- og kostvaner. Hver tredje 19-årig går ikke til nogen form for sport, og sundhedsmyndighedernes kostanbefalinger, er der mange 19-årige, som ikke efterlever. Man skal nok anskue de unges»uregerlighed«som et overgangsfænomen og forvente at de»retter ind«i takt med, at de modnes yderligere. Alligevel stiller undersøgelsen spørgsmålet, om vi som forældre 14

15 eller velfærdsinstitutioner har rustet dem godt nok til at stå på egne ben. Det er nemlig påfaldende, at de unge, som er flyttet tidligt hjemmefra, er blandt dem, der har det allersværest. En del piger har ondt i livet Når det handler om køn, er der lige mange drenge og piger, der trives eller mistrives, og især de yngre drenge og piger ligner hinanden. Men i teenageårene bliver den risikable adfærd mere kønsbetinget: Det er forskellige faktorer, der bevirker, at de havner i det, vi kalder risikozonen. De ældre drenge har udtalte tendenser til et»lev stærkt«-syndrom. De ryger og drikker mere end jævnaldrende piger og har oftere erfaringer med stoffer. De spiser også usundere og er hyppigere overvægtige. Unge drenge er også mere udsatte i nattelivet, og det er fortrinsvis dem, der tegner sig for den adfærd, der er»på kant med loven«. Blandt teenagepiger finder vi temmelig høje andele, der har»ondt i livet«, der bl.a. kan ytre sig ved indadvendthed og depressive symptomer og selvskadende adfærd. Tager man afsæt i de 19-årige piger, angiver 6 pct., at de har forsøgt selvmord, og 12 pct. rapporterer, at de har haft en spiseforstyrrelse. 21 pct. oplyser, at de har haft en psykisk lidelse Kun omkring hver femte af de unge piger, tilkendegiver, at de selv oplever at have et virkelig godt helbred. En indikatorundersøgelse som denne, kan ikke afdække, hvilke fænomener, sådanne oplysninger dækker over, men vi finder resultaterne foruroligende. Samtidig forekommer der ikke at være megen bevågenhed omkring disse problemstillinger i den bredere socialpolitiske debat. Måske fordi pigerne, som ungdomspsykolog Ida Koch betegner dem, er diskrete problembærere? Familiebaggrunden Helt overordnet viser undersøgelsen, at danske børn og unge har det godt med deres familier. Besvarelserne afspejlede, at de allerfleste føler sig elsket, værdsat og støttet op om, og at de lever et familieliv med fred og harmoni. Forældrene har stor betydning for dem. Faktisk fandt vi ingen tegn på generationskonflikter. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilken familie, man vokser op i. Ud fra de anvendte måleredskaber fandt vi ingen markante forskelle mellem danske og etniske småbørn. Men op gennem opvæksten øges forskellene med det slutresultat, at der som helhed er tre gange så mange etniske børn og unge (27 pct.), som befinder sig i risikozonen for at være udsatte i forhold til børn med dansk oprindelse. I forhold til de domæner, som handler om helbred, personlig trivsel, uddannelse og livsstil, er forskellene mellem danske og etniske børn og unge ikke så markante. Det er de strukturelle forhold, som især har sammenhæng Blandt teenagepiger finder vi temmelig høje andele, der har»ondt i livet«det er de strukturelle forhold, som især har sammenhæng med etniske børns udsathed 15

16 Undersøgelsen efterlader med andre ord indtryk af, at den mekanisme, som af nogen kaldes»den sociale arv«, er virksom Det har negative omkostninger for børn at opleve familiebrud med etniske børns udsathed. Børn med indvandrerbaggrund har hyppigere forældre, som er uden beskæftigelse; der er lavere velstand i de etniske familier, og boligforholdene er ringere. På de områder har etniske børn og unge markant dårligere opvækstbetingelser end børn af dansk oprindelse. Derudover fandt undersøgelsen bl.a., at etniske børn og unge sjældnere deltager i det organiserede fritidsliv og at de udnytter de kulturelle tilbud i mindre omfang. Denne lavere deltagelsesgrad i det civile samfund er tankevækkende, set i et integrationsperspektiv. Undersøgelsen belyser også, hvad den sociale familiebaggrund, dvs. forældrenes uddannelse, økonomi og beskæftigelsessituation, betyder. Få socioøkonomiske ressourcer i opvækstmiljøet øger risikoen for, at børn er udsatte, og har naturligvis negativ betydning for levestandarden og boligforholdene, men også for børns muligheder for fx at deltage i fritidstilbud. Børn fra ressourcesvage familier er tillige mere belastet af det, vi kalder risikoadfærd, fx er de hyppigere udsat for forskellige typer af overgreb. Et forhold, der også bør fremhæves, drejer sig om opdragelsesforskelle. Højtuddannede forældre lægger megen vægt på at overføre viden til deres børn. De samtaler i højere grad end andre med børnene om politiske og kulturelle emner, og de støtter op om og involverer sig i skolearbejdet. Det har givet betydning for børnenes orienteringshorisont. Børn fra uddannelsesstærke hjem er nemlig mere kulturforbrugende end andre, og de næsten flyvefærdige unge fortsætter med at være det på egen hånd. Forældrenes uddannelsesbaggrund er også nøje knyttet sammen med de forventninger, som børn og unge selv har om deres livschancer. Dem med højtuddannede mødre regner markant hyppigere end andre med, at de selv skal have en lang boglig uddannelse. Undersøgelsen efterlader med andre ord indtryk af, at den mekanisme, som af nogen kaldes»den sociale arv«, er virksom. Det sidste forhold, som her skal fremhæves omkring familiebaggrunden, omhandler de familietyper, børn lever i. Blandt de yngste aldersgrupper, er det det mest normalt at leve i en kernefamilie, men sådan bliver det ikke ved med at være. Hver tredje oplever gennem opvæksten, at forældrene går fra hinanden. I 19-års-alderen, hvor nogle også er flyttet hjemmefra, er det kun hen ved halvdelen, der lever i en kernefamilie. En række træk i undersøgelsen peger på, at det har negative omkostninger for børn at opleve familiebrud. Allerede i 3-års-alderen er småbørn af enlige forsørgere på flere områder dårligere stillede end jævnaldrende børn i kernefamilier. De lider flere materielle afsavn, og er mere udsatte på det helbredsmæssige område. I forhold til teenagerne konkluderer undersøgelsen, at kernefamilien ser ud til at beskytte de unge mod en risikobetonet adfærd. Under det domæne, som omhandler adfærd og livsstil sætter undersøgelsen fx fokus på usunde kost- og motionsvaner, på erfaringer med alkohol og rusmidler, på unge som ofre for overgreb 16

17 og på deres kriminelle adfærd. Her finder vi ikke nødvendigvis dramatiske men gennemgående og systematiske forskelle mellem unge i kernefamilier og unge, der lever i andre familietyper. Børn fra kernefamilier er mindre udsatte for disse risici. Nogle af forskellene beror givetvis på, at der er bedre økonomi og flere ressourcer i kernefamilierne. Men der kan også være andre forklaringer på spil. En forklaring kan være, at det intakte normsystem i kernefamilier, bliver svækket ved familiebrud. Fraskilte forældre er fx ikke på samme måde som i kernefamilien gensidigt forpligtede på at afstemme de normer og regler, som regulerer barnets adfærd: Hvor skal grænserne gå? Hvem overvåger hvad? Man kan forestille sig, at der lettere opstår lommer af både frirum, mellemrum eller tomrum, som ikke bliver udfyldt af familierne. Det kan gøre børn og unge mere tilgængelige for andre påvirkninger, fx fra det sociale netværk af jævnaldrende. Danmark i internationalt perspektiv Når man har målt børnevelfærd på tværs af lande, placerer Danmark sig som resten af Skandinavien i toppen. Det har gentagne undersøgelser vist. Det beror især på, at danske børn vokser op inden for gode materielle rammer: Danske børnefamilier er økonomisk velstillede, børnefattigdommen er lav, og børn har ordentlige boligforhold. Desuden er den grundlæggende helbredstilstand god. På andre områder scorer danske børn knapt så højt, og billedet fremstår som mere broget. Men det rokker ikke ved den omstændighed, at de helt fundamentale områder er i orden. Børnevelfærd er et væsentligt parameter for samfundets samlede tilstand, og her må man helt overordnet fastslå, at den danske velfærdmodel leverer en god opvækstramme. Resultaterne i undersøgelsen rokker ikke ved den konklusion. Det intakte normsystem i kernefamilier, bliver svækket ved familiebrud Børnevelfærd er et væsentligt parameter for samfundets samlede tilstand Videre perspektiver Undersøgelsen er tilrettelagt med henblik på, at den kan gentages, så man fremadrettet kan følge udviklingen over tid. På den måde håber vi, at undersøgelsen i et anvendelsesorienteret perspektiv kan fungere som et redskab til at vurdere om de børnepolitiske målsætninger nås: Er vi der, vi gerne vil være, eller er der problemer vi har overset og burde gøre noget mere ved? Mai Heide Ottosen, ph.d. i sociologi, er programleder på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 17

18 TALPORTRÆT AF TIDLIGERE UDSATTE Af Birgitte Brøndum Nok klarer de tidligere anbragte sig generelt dårligere i voksenlivet men mange klarer sig nu rigtig godt Publikationen fra Danmarks Statistik sætter især fokus på, hvorledes årige, som tidligere i deres liv har været udsat, klarer sig med hensyn til sundhed, kriminalitet og uddannelse Meget tyder på, at andelen af personer, der klarer sig dårligt i voksenlivet, er større blandt dem, der har været anbragt som børn, end den er i almindelighed. Det rejser jo straks spørgsmål som: Giver vi ikke de udsatte børn de rigtige tilbud, eller opdager vi for sent, at børnene og deres familier har brug for hjælp? At finde svar på ovenstående spørgsmål er kompliceret for godt nok klarer de tidligere anbragte sig generelt dårligere i voksenlivet men mange klarer sig nu rigtig godt og hvordan ville det mon være gået dem, der så klarer sig dårligt, hvis man ikke havde ydet dem hjælp? Svaret på, om indsatsen nytter, er således ikke lige indlysende men Danmarks Statistik har i publikationen»udsatte børn og unge 2007«søgt ud fra oplysninger fra mange forskellige registre at tegne et billede af de tidligere udsattes voksenliv. Målet bag publikationens analyser er at afdække, hvordan tidligere udsattes voksenliv adskiller sig fra det voksenliv, som personer, der ikke har været anbragt, har. Publikationen fra Danmarks Statistik sætter især fokus på, hvorledes årige, som tidligere i deres liv har været udsat, klarer sig med hensyn til sundhed, kriminalitet og uddannelse i forhold til øvrige årige i befolkningen. I denne artikel vil hovedresultaterne af disse analyser blive gengivet, og de vil blive suppleret med særlige opgørelser for aldersgruppen af år. Voksne, der tidligere i deres liv har været udsat I 2007 var der knap personer mellem år, som på et eller flere tidspunkter i deres barndom enten har oplevet at blive anbragt eller som har modtaget forebyggende foranstaltninger. Disse personer benævnes i denne artikel»tidligere udsatte«, og de udgør 7 pct. af samtlige årige i befolkningen. Af de tidligere udsatte udgør mænd 55 pct. og kvinder 45 pct. Mænd udgør således en større andel af tidligere udsatte end af befolkningen som helhed. Betragter man kun de årige, som tidligere har været udsat, har 96 pct. dansk oprindelse, og langt de fleste, nemlig 93 pct., har på et tidspunkt været anbragt, mens de resterede 7 pct. udelukkende har modtaget forebyggende foranstaltninger. Der skelnes i analyserne ikke mellem, hvor længe, hvor mange gange eller hvordan personerne tidligere har været anbragt. 18

19 7 ud af 10 af de tidligere udsatte bor til leje, og mange bor omkring landets større byer. Dog er tendensen, at de tidligere udsatte er svagt underrepræsenteret i områderne omkring de allerstørste byer, såsom København og Århus, mens de er svagt overrepræsenteret i områder omkring de næststørste byer, fx. Hjørring og Randers. For at fjerne universitetseffekten i tilknytning til de største byer er tallene bag ovenstående konklusioner alene baseret på bopælsoplysninger for de årige og således ikke på hele gruppen af årige. Ser man på de sociale relationer, falder det i øjnene, at markant færre blandt de tidligere udsatte er gift eller bor sammen med en anden voksen person i et parlignende forhold. Sammenligner man de årige gælder det kun for hver anden af de tidligere udsatte, at de enten bor sammen med en ægtefælle eller lever sammen med en partner i et parlignende forhold, mens det er tilfældet for mere end 70 pct. blandt de ikke tidligere udsatte i samme aldersgruppe. En af grundene til denne forskel er givetvis, at der blandt de tidligere udsatte er langt flere, der lever på en eller anden form for institution. Uddannelse Uddannelsesmæssigt klarer de tidligere udsatte sig ikke lige så godt som resten af befolkningen. Dette er der nogle helt åbenlyse forklaringer på, idet gruppen af tidligere udsatte blandt andet består af personer med Downs syndrom og andre handicaps, som betyder, at disse personer fra fødslen ikke har de samme muligheder for at tilegne sig boglige færdigheder lige så hurtigt og på samme niveau som andre befolkningsgrupper. Således viser tallene da også, at mens der blandt de årige, som aldrig har været udsatte, kun er knap 2 pct., som aldrig har bestået 9. klasses eksamen, er dette tilfældet for hele 8 pct. af de tidligere udsatte. Men selv med det i mente, at gruppen af tidligere udsatte også rummer en del personer uden de rette psykiske og fysiske muligheder for at gennemføre en højere uddannelse, afspejler tallene klart den tendens, at des højere uddannelse des større bliver den procentuelle forskel på gruppen af tidligere udsatte sammenlignet med ikke tidligere udsatte. Da mange årige stadig studerer, er nedenstående sammenligning af højst fuldførte uddannelse kun foretaget for årige. For denne aldersgruppe viser tallene, at der i befolkningen, i forhold til gruppen af tidligere udsatte, er dobbelt så mange, der har en studentereksamen som højeste fuldførte eksamen og der er ca. tre gange så mange, der har en mellemlang uddannelse og der er mere end ti gange så mange, der har en lang videregående uddannelse. Eller sagt med procenter, så har 18 pct. af hele befolkningen på år gennemført en mellemlang og 11 pct. en lang videregående uddannelse, hvor Ser man på de sociale relationer, falder det i øjnene, at markant færre blandt de tidligere udsatte er gift eller bor sammen med en anden voksen person i et parlignende forhold Gruppen af tidligere udsatte består blandt andet af personer med Downs syndrom og andre handicaps, som betyder, at disse personer fra fødslen ikke har de samme muligheder 19

20 Tallene tyder på, at der med hensyn til det uddannelsesmæssige måske mangler den støtte i»systemet«, der kan give de tidligere udsatte den fornødne motivation Erhvervsindkomsten er i gennemsnit 35 pct. lavere for tidligere udsatte end for personer, der aldrig har været udsatte de tilsvarende tal for de tidligere udsatte er på henholdsvis 7 pct. og 1 pct. Med risiko for at overfortolke tyder tallene på, at der med hensyn til det uddannelsesmæssige måske mangler den støtte i»systemet«, der kan give de tidligere udsatte den fornødne motivation til at gennemføre en videregående uddannelse. Næsten 30 procent af tidligere udsatte i aldersgruppen år har en erhvervsfaglig uddannelse. Dette er mere i tråd med det alment gældende uddannelsesmønster, hvor ca. 36 pct. af alle årige har en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Indkomst og arbejde Blandt de tidligere udsatte på år modtager hver fj erde ikke nogen form for overførselsindkomst, mens lidt over 25 pct. udelukkende lever af overførselsindkomster, da de slet ikke har nogen form for erhvervsindkomst. Resten af de tidligere udsatte har både erhvervsindkomst og overførselsindkomst, og ser man på personernes væsentligste indkomstkilde, gælder det for 60 pct. af de tidligere udsatte på år, at de tjener mere i erhvervsindkomst, end de modtager i overførsler. Denne andel er en del lavere, end tilfældet er for hele aldersgruppen, hvor i alt 85 pct. tjener mere i erhvervsindkomst, end de modtager i overførselsindkomst. Statistikken viser, at erhvervsindkomsten i gennemsnit er 35 pct. lavere for tidligere udsatte end for personer, der aldrig har været udsatte. En del af forklaringen på den store indkomstforskel er måske nok, at der blandt de tidligere udsatte er flere, som arbejder på deltid men ser man på, hvilke jobs de tidligere udsatte tjener deres penge ved, står det ligeledes klart, at de tidligere udsatte i stor grad er beskæftiget i det, man under et kan kalde lavtbetalte jobs. De tidligere udsatte arbejder ligesom befolkningen generelt inden for alle brancher og i et hav af forskellige jobs men når det er sagt, taler tallene også deres tydelige sprog. Næsten 40 pct. af de tidligere udsatte kvinder mellem år, som har et job, arbejder inden for sundhed og omsorg. Det er især jobs som hjemmehjælpere, sygehjælpere og pædagoger, der er dominerende. Og for de tidligere udsatte mænd gælder det, at de især er beskæftiget i ufaglærte jobs inden for industri, bygge- og anlæg samt i transport- branchen. Inddeler man befolkningen i 10 lige store grupper ud fra størrelsen af deres indkomst, får man for de tidligere udsatte en meget skæv indkomstfordeling og det med den tunge ende nedad. Dette gælder, når man ser på erhvervsindkomst, men også når man ser på personernes samlede rådighedsbeløb, dvs. summen af det, personen selv tjener, lagt sammen med det, personen eventuelt får i pension og andre overførselsindkomster. Langt hovedparten af de tidligere udsatte falder i de 6 laveste 20

POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010

POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010 SOCIAL POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 6 / 2010 TEMA: BØRNS TRIVSEL OG MISTRIVSEL INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Vilby Landssekretær: Dorte Olsen

Læs mere

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen

ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

velfærd og trivsel 2010

velfærd og trivsel 2010 Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2010 Mai Heide Ottosen Dines Andersen Lisbeth Palmhøj Nielsen Mette Lausten Sofie Stage 10:20 Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2010 Mai Heide Ottosen

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge

Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Familieformer i den senmoderne velfærdsstat samt familiens betydning for unge Oplæg for Livsmod 28. april 2015 Ved Karen Margrethe Dahl, SFI Dagens spørgsmål Hvad er den historiske, samfundsmæssige og

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere