Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur. Af Charles Seger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur. Af Charles Seger"

Transkript

1 Folksonomier Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur Af Charles Seger Abstract Denne artikel undersøger et nyt fænomen på Internettet, der kaldes folksonomier. Ordet folksonomi er en sammentrækning af folk, et fællesskab af mennesker, og taksonomi. En folksonomi er en samling ukontrollerede emneord (tags), som brugerne af en dokumentsamling selv tildeler dokumenterne for at kunne genfinde dem. Folksonomier adskiller fra traditionelle taksonomier ved ikke at være styret autorativt, men derimod reguleret af gruppen af brugere i fællesskab. Brugerne tildeler frit tags til informations objekter (brugerne indekserer), og disse tags udgør, sammen med andre brugeres tags, en folksonomi. Et tag adskiller sig yderligere fra emneord i traditionelle taksonomier, ved ikke at være hierarkisk organiseret, men i stedet sideordnet. Folksonomier er opstået som en del af internetbaserede sociale teknologier, som samlet populært kaldes web 2.0. Derfor eksemplificeres folksonomier og collaborative tagging i artiklen af en internetbaseret service, del.icio.us, der er et online værktøj til indeksering og organisering af Internetbogmærker. Artiklen undersøger og diskuterer folksonomiers potentiale i forhold til en organisations formelle in- Charles Seger er cand.scient.bibl. og Ph.d.-studerende ved Danmarks Biblioteksskole, tilhørende forskningsprogrammet: Informationsinteraktion og Informationsarkitektur. formationsarkitektur. Der gives i artiklen en oversigt over undersøgelser indenfor emnet. Det er især anvendeligheden af tags i forhold til kontrollerede emneord som er i fokus i artiklen. Indledning Denne artikel undersøger, hvordan brugerstyret indeksering og folksonomier kan have indflydelse på en organisations informationsarkitektur. Den vidensmængde en medarbejder i organisation skal kunne håndtere er kolossal. Det er dokumenteret i flere undersøgelser, at medarbejderen er presset i forhold til at kunne overskue den store mængde information, jobbet kræver (Edmunds og Morris, 2000). Organisationer bruger derfor mange ressourcer på at formidle og stille de nødvendige informationer til rådighed via organisationens informationsarkitektur 1. Dette har traditionelt foregået i særlige afdelinger, hvor man har indekseret og samlet ressourcer, som resten af organisationen efterfølgende har kunnet drage nytte af. Informationsarkitekturen i organisationer har oftest været topstyret fra afdelinger som: Biblioteket, katalogiseringsafdelingen eller webafdelingen (Mathes 2005). Disse afdelinger håndterer, strukturerer og styrer informationen, således medarbejderne kan få den information, de behøver i udøvelsen af deres job. Dette betyder, at en person ansat til at håndtere informationer skal vide, hvad hver enkelt medarbejder har brug for af informationer. Hvis der ikke har været en afdeling eller medarbejdere til at varetage dette, er det op til Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 2,

2 de enkelte medarbejdere at systematisere informationerne således, at de er tilgængelige for hele organisationen. Slutbrugerne selv har ikke haft meget at gøre med strukturerne, og måden hvorpå informationerne systematiseres og lagres (Mathes, 2004). Dette billede af informationshåndtering er ved at krakelere (Shirky 2005). En ny og fremadstormende type informationssystem, kaldet folksonomier, imødegår problemet. Folksonomierer baseret på at brugerne selv indekserer og deler dokumenter. En folksonomi er en samling ukontrollerede emneord (tags), som brugerne af en dokumentsamling selv tildeler dokumenterne for at kunne genfinde og dele dem. Ordet folksonomi er en sammentrækning af folk, et fællesskab af mennesker, og taksonomi 2. Selve den handling hvor brugerne tilføjer deres tags kaldes for tagging. Folksonomier adskiller sig fra traditionelle taksonomier ved ikke at være styret autorativt, men derimod reguleret af gruppen af brugere i fællesskab. Brugerne tildeler frit tags til dokumenter, og disse tags udgør, sammen med andre brugeres tags, en folksonomi. Et tag adskiller sig yderligere fra emneord i traditionelle taksonomier ved ikke at være hierarkisk organiseret, men i stedet sideordnet med andre tags. Der er ligeledes ingen prædefineret relation mellem de forskellige tags. Da brugerstyret indeksering er et nyt fænomen, er terminologien stadig inkonsistent. Termer som tagging, social tagging, folketaksonomier, metadata ecology, social indexing, collaborative tagging, folksonomier, social bookmarking m.fl. dækker det samme. Nemlig, at brugerne kan tildele emneord til informationsobjekter, og at disse emneord (tags) efterfølgende er søgbare. I denne artikel anvendes termen folksonomi om samlingen af brugergenerede tags. Et fokusområde for folksonmier er, at brugerne samarbejder via deres indekseringer. Derfor anvendes termen collaborative tagging i denne artikel om den handling, hvormed brugere tildeler tags til informationsobjekter. Det er denne artikels underliggende præmis, at folksonomier er et fænomen, som bør undersøges nærmere for at afdække potentialet. En ting er sikkert. Det er, at folksonomier bliver anvendt i stor stil, og at de er meget omtalte. Darlene Fichter (2006) anfører, at brugerne af folksonomier synes, at det er sjovt at indeksere og tilføje metadata til ressourcer. En handling som tidligere var forbeholdt professionelle. Derved skabes en fornyet interesse for indeksering som disciplin. I en undersøgelse af folksonomier virker det umiddelbart naturligt at sætte brugerindeksering op mod professionel indeksering. Således at man opstiller et skisma, hvor de to indekseringsmetoder måles op mod hinanden. Denne artikel undersøger, med udgangspunkt i de sparsomme studier og litteratur på området, hvordan de to indekseringsmetoder kan komplimentere snarere end at modarbejde hinanden. Clay Shirky (2005) mener, at ovenstående skisma i bund og grund er ligegyldigt, da selve udgangspunktet ifølge ham er forkert. Argumentet for at benytte folksonomier frem for kontrollerede emnedata er således ikke, at de er bedre, men at de er bedre end ingenting, anfører Shirky. Der er så høje omkostninger forbundet med konstruktionen og vedligeholdelsen af kontrollerede vokabularer, at alternative veje må findes. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan en organisation kan anvende collaborative tagging og folksonomier. Artiklen er opdelt i syv dele. I første del præsenteres denne artikels problemområde og hvilken metode som anvendes for at belyse problemområdet. Dernæst beskrives indekseringsprocessen til en eksisterende og meget populær folksonomi (del.icio.us). Dette munder ud i en redegørelse for en typeindeling af folksonomier. Herefter kommer en redegørelse af publicerede undersøgelser af folksonomier og collaborative tagging. Folksonomier åbner op for nye muligheder for informationssøgning, dette refereres kort og sættes i relation til forskning indenfor området. Til sidst kommer en beskrivelse af hvordan collaborative tagging og folksonomier kan indgå i en organisations informationsarkitektur. Artiklen afsluttes med en konklusion på den overordnede problemstilling. Problemstilling Formålet med denne artikel er at undersøge og beskrive hvad folksonomier og collaborative tagging er. Dernæst er målet at udforske potentialet for, at collaborative tagging og folksonomier kan indgå som en del af en organisations informationsarkitektur. Artiklen har fokus på følgende spørgsmål: 20

3 Hvad er collaborative tagging og folksonomier? Hvordan kan collaborative tagging og folksonomier være en integreret del af en organisations informationsarkitektur? Metodebeskrivelse For at introducere collaborative tagging og folksonomier anvendes online værktøjet del.icio.us som eksempel. Med afsæt i dette værktøj beskrives både den collaborative tagging til folksonomier og informationssøgning i en folksonomi. Del.icio.us er et online værktøj, der muliggør indirekte samarbejde mellem brugerne, derfor er deli.cico.us valgt som et eksempel på en folksonomi. Nogle af de undersøgelser, som ligger til grund for besvarelsen af denne artikels problemstilling, anvender enten del.icio.us eller et meget lignende værktøj. For at undersøge om folksonomier og collaborative tagging kan indgå i en organisations informationsarkitektur, anvendes erfaringer og resultater fra publicerede undersøgelser inden for området. Collaborative tagging og folksonomier er stadig et nyt forskningsfelt, så der foreligger derfor ikke mange undersøgelser inden for området. De metoder, som er anvendt i de analyserende undersøgelser falder indenunder 3 kategorier: informetriske metoder, spørgeskemaundersøgelser og sammenlignende analyser af tags og kontrollerede termer. Resultaterne af undersøgelserne sammenfattes og beskrives ud fra et informationsarkitektonisk perspektiv. Del.icio.us Traditionelt er indeksering til et informationssystem og informationssøgning inddelt i det to adskilte processer med dertil hørende adskilte metoder, værktøjer og forskning. Et eksempel på dette er registreringen af dokumentrepræsentationer i bibliografiske databaser. Brugerne, som anvender databasen er ikke involveret i inddatering og registrering. I en folksonomi som del.icio.us kan indekseringen af en informationsressource ske i samme øjeblik, brugeren beslutter sig for, at ressourcen er interessant og skal indekseres. Selve indekseringsprocessen til en folksonomi er hurtig og besværliggøres ikke af, at brugeren skal åbne programmer, logge på tjenester eller i det hele taget komme ud af den arbejdsproces, vedkommende er i. Det faktum, at værktøjet er nemt og hurtigt at anvende, er et af de grundlæggende principper for folksonomier. Man kan indeksere i del.icio.us på flere forskellige måder. Følgende er en beskrivelse af en af måderne, som illustrerer ovenstående pointe. En af metoderne til indeksering i del.icio.us er, at man efter at have fundet en webside, som man vil indeksere, aktiverer en funktion i Internet browseren 3. Efter aktivering af funktionen vises et pop-op vindue med felter, som man kan udfylde, eller som bliver udfyldt automatisk. Felterne som anvendes i del.icio.us er: notes, tags, description og URL på informationsressourcen. Følgende skærmdump viser indekseringsvinduet som et pop op vindue over websiden, som man vil indeksere. Del.icio.us er en onlinetjeneste til organisering og deling af Internetbogmærker. Del.icio.us er en af de første folksonomier. og blev lanceret i december Del.icio.us nyder stor succes, hvilket i høj grad skyldes, at del.icio.us er nem og intuitiv at anvende. 21

4 Indeksering i del.icio.us Skærmdump 1: Indekseringsvinduet til del.icio.us [1] URL Den aktuelle websides URL bliver automatisk indført i dette felt. [2] Description Den aktuelle websides titel bliver automatisk indført i dette felt. Da titler på HTML-sider ikke altid er tilstede eller særligt beskrivende, er dette et felt, som ofte enten skal udfyldes eller modificeres. [3] Notes I dette felt kan brugeren frit give en beskrivelse af informationsobjektet. Notes fungerer som et lille abstract, der beskriver ressourcen. Feltet er ikke obligatorisk, og det er da også langt fra alle informationsressourcer, som er indekseret i del.icio.us, hvor brugerne anvender dette felt. Nogle brugere vælger at tage de tre første sætninger fra informationsressourcen og klip & klistre det ind i feltet. En anden anvendelse af feltet er, at beskrive hvad informationsressourcen skal anvendes til. Hvis ressourcen f.eks. har et andet formål for brugeren end det formål, informationsressourcens ophav har. [4] Tags Her kan man tilføje de tags, som man vil anvende til indeksering. Disse vil indgå sammen med alle brugernes tags i folksonomien. I del.icio.us er skilletegnet mellem forskellige tags et mellemrum. Så hvis tagget består af flere ord, anvender de fleste brugere af del.icio.us underscore _ for adskillelse af ord. [5] Recommended Tags De er de tags som del.icio.us foreslår dig, at du kan anvende til indeksering af hjemmesiden. De enkelte tags er klikbare, således at man ved et klik får dem op i Tags feltet [4] [6] Network Tags I del.icio.us kan man have en række kontakter som favoriter. Så kan man let følge med i hvilke bogmærker de indekserer. Man har derudover også muligheden som her for at sende referencer til brugere i ens netværk. [7] Popular tags Her vises de mest populære tags som er anvendt i del.icio.us til beskrivelse af ressourcen. De enkelte tags er klikbare, således at man ved et klik får dem op i Tags feltet [4] Efter man har trykket save er ressourcen indekseret og synlig på ens del.icio.us og ser ud som følger: 22

5 Organisering af bogmærker i del.icio.us Skærmdump 2: En del.icio.us brugers side Ovenover ses et skærmdump af en brugers bogmærker. I centrum [1] bliver de forskellige ressourcer, som er indekseret, præsenteret i en lang række. Den enkelte indførsel [2] har titel (description), note (notes) og tags. Desuden kan det ses, hvornår ressourcen er indekseret, og hvor mange andre brugere, der har indekseret ressourcen. Denne sidste feature viser et af de sociale aspekter ved del.icio.us. Man kan, efter man har indekseret en ressource, se andre brugere som har indekseret samme ressource. Gennem denne feature giver del.icio.us mulighed for, at brugere kan finde andre brugere med et overlap af interessefællesskab (i det mindste én ressource). I højre side [3] ses alle brugerens tags. I dette tilfælde er de oplistet alfabetisk, men brugeren kan også vælge at præsentere dem oplistet efter frekvens eller som en typografisk fremstilling i en tagcloud. En tagcloud er en alfabetisk oplistning af anvendte tags, hvor den typografiske størrelse på de enkelte kilde: tags afhænger af anvendelsesfrekvens jo hyppigere anvendt, jo større. De oplistede tags er klikbare, og man kan ved et klik komme til en liste af ressourcer indekseret med det pågældende tag. I del.icio.us kan man organisere sine tags i bundles. Dette vil sige at man samler tags som hænger sammen i klynger til fremvisning og hurtigt overblik. Her er f.eks. klyngen folksonomy som består af følgende tags: del.icio.us, Flickr, folksonomy, social_bookmarking, socialsoftware, tag, tag_space, tagclouds, tagfinder, tagging, tags og tagsonomy. Tallene foran tagget indikerer, hvor mange gange tagget er anvendt til indeksering af ressourcer af brugeren. Øverst i skærmdumpet ses den knap [4] i browseren, brugeren aktiverer for at indeksere en ressource. En interessant feature ved folksonomier er den åbne indekseringspraksis. Ved at få adgang til en brugers indekserede poster, kan man se, om vedkommende 23

6 deler ens syn på informationsressourcer omhandlende forskellige emner. Hvis en bruger har indekseret samme ressource som en selv, og vedkommende i øvrigt anvender nogenlunde samme tags, så er det sandsynligt, at denne bruger deler samme tilgang til emnet. Man kan, ved at se hvilke tags brugere har anvendt, finde ligesindede i informationssystemet. Brugere af folksonomier anvender det, at de kan se, hvordan andre indekserer til at finde ligesindede brugere. Zijlstra (2006) beskriver, hvordan han, via de tags brugere har tildelt samme ressource som ham, kan finde brugere, han har noget til fælles med. Ved at finde ligesindede, kan man også finde nye ressourcer, som disse ligesindede har indekseret. På den måde bliver nye ressourcer spredt ud i interessegrupper. Dette sociale aspekt er i høj grad noget, del.icio. us bliver anvendt til. Del.icio.us er et eksempel på en folksonomi, hvor det er muligt, da brugeren, som har indekseret en informationsressource, ikke selv behøver være ophav 4 til den. Næste afsnit giver en kort typologi af folksonomier. interaktion, sker den primært via de tags, brugerne anvender. Det er oftest ikke et informationsobjekt, som er det, der lænker to brugere med hinanden, men det tag, som de begge har anvendt til tagging af deres egne informationsobjekter. Et eksempel på en smal folksonomi er Flickr 5. Brugerne af denne online tjeneste kan uploade, dele og systematisere deres billeder online. En af måderne, hvorpå brugerne kan systematisere billeder på, er ved at tilføje tags. Da brugeren tagger sine egne billeder, vil hvert billede ikke have så mange tags. Men hvert tag vil derimod oftest have mange forskellige billeder og brugere knyttet til sig. Der er således i skrivende stund 292,449 billeder med ice som tag i Flickr. Her præsenteres en model for distribueringen af tags mellem brugere og dokumenter i en smal folksonomi. Typer af folksonomier Folksonomi er som tidligere nævnt et meget bredt begreb, som dækker over en type indekseringspraksis, hvor brugernes tags indgår samlet. Dette afsnit inddeler folksonomier i to forskellige typer: brede og smalle. Del.icio.us, som et online værktøj til håndtering af brugernes Internetbogmærker, er et eksempel på en bred folksonomi. Det er en type af folksonomi, hvor mange brugere tilføjer tags til samme dokumenter (Vander Wall, 2005). I en smal folksonomi tildeler brugerne tags til informationsressourcer, som de oftest også selv er ophav til. Derved vil hver ressource ikke få ligeså mange tags, men til gengæld vil hvert tag være tilknyttet mange forskellige ressourcer. Denne artikel omhandler primært brede folksonomier, da disse går ud over den personlige, individuelle anvendelse, og på en direkte og umiddelbar måde eksemplificerer kollaboration og det sociale aspekt inden for folksonomier. Smal folksonomi I en smal folksonomi tagger brugerne primært informationsobjekter, de selv er ophav til. Derfor er der ikke så megen interaktion eller samarbejde mellem brugerne via informationsobjekter. Hvis der er Model 1: Smal folksonomi Øverst i modellen ses Informationsobjekterne A-C, som er blevet indekseret af Bruger I-III. Der er forskellige tags knyttet til hvert objekt, og disse tags er igen knyttet til de brugere, som har tildelt dem. I midten af modellen kan det ses, at Bruger I og Bruger II begge anvender Tag 3 til indeksering af henholdsvis informationsobjekt A, som Bruger I er ophav til og informationsobjekt B, som Bruger II er ophav til. I en smal folksonomi anvendes tagging primært til at systematisere ens egne informationsobjekter. En smal folksonomi giver i organisatorisk kontekst brugerne muligheden for opdagelse af hinandens informationsobjekter via de tildelte tags. Smalle folksonomier, hvor brugerne indekserer deres egne informationsobjekter, åbner op for at brugerne kan 24

7 opdage informationsobjekter via de tags som de er indekseret med. Undersøgelser af smalle folksonomier har primært handlet om brugernes anvendelse af tags i f.eks. Flickr (Winget, 2006), ikke af videndeling i organisationer. I del.icio.us (beskrevet ovenfor), indekserer brugerne informationsobjekter, som de ikke selv er ophav til, dette kaldes for en bred folksonomi. Bred Folksonomi I brede folksonomier er der generelt flere brugere, der tagger samme informationsobjekter. Dette vil typisk sige, at brugerne tagger informationsobjekter, som de ikke selv er ophav til. Model 2: Bred folksonomi Model 2 illustrerer, hvordan informationsobjekter, tags og brugere spiller sammen i en bred folksonomi. I toppen af modellen ses Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Til hvert af Informationsobjekterne er der knyttet en række tags (Tag 1-5), som brugerne (Bruger I-III) har tildelt. Bruger I har tilføjet tre tags til Informationsobjekt A. To af disse tags er Bruger I den eneste, som har anvendt. Tag 3 (som er anvendt af Bruger I og Bruger II) er både anvendt til indeksering af Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Bruger II og Bruger III har begge indekseret Informationsobjekt B med Tag 5. Der er i modellen forskel på, hvor ekshaustivt brugerne indekserer Informationsobjekterne. Bruger II anvender således tre tags til indeksering af Informationsobjekt B, mens Bruger III kun anvender et tag til indeksering af samme informationsobjekt. Tag 3 bliver anvendt til indeksering af både Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Tag 5 anvendes både af Bruger II og af Bruger III til indeksering af Informationsobjekt B. Det er blandt andet i denne situation det collaborative (samarbejdende) i tagging kommer til udtryk. Udover at kunne finde og opdage nye informationsobjekter giver et tag mulighed for, at brugere kan finde andre brugere via de tags, som er anvendt. Folksonomier kan derfor ses som et værktøj til at finde brugere, såvel som informationsobjekter. Onlinetjenesten del.icio.us er et eksempel på en bred folksonomi, der muliggør brugerhandlinger af denne art. Undersøgelser af Brugerindeksering og folksonomier Der er en del undersøgelser i gang for at studere den mulige anvendelse af folksonomier i forskellige kontekster. Begreberne folksonomi og collaborative tagging spænder bredt, en folksonomi kan være alt fra en brugergeneret værdiforøgelse af en offentlig tilgængelig dokumentsamling til en integreret del af en virksomheds informationsarkitektur. Der er ikke publiceret mange empiriske undersøgelser om muligheden for organisationers implementering af folksonomier, derfor handler nedenstående beskrevne undersøgelser primært om folksonomier i åbne informationsmiljøer. Dog har IBM offentliggjort undersøgelser af deres interne forsøg med folksonomier. Del.icio.us Tidligere i denne artikel er onlinetjenesten del.icio. us anvendt som eksempel på en folksonomi. Her beskrives en undersøgelse af brugernes tags i del. icio.us foretaget af Kipp og Campbell (2006). Undersøgelsen baseres på data som er høstet fra del.icio.us over to dage. Det drejede sig om poster beskrivende de i del.icio.us mest populære websider, samt poster med bestemte tags som var blevet indekseret af mere end 500 brugere. En af de analysemetoder Kipp og Campbell anvendte i deres undersøgelse var cowordanalyse. Denne infometriske metode måler styrken af sammenhæng mellem tekster (fuldtekst dokumenter, dokumentsrepræsentationer, dele af tekster eller queries i søgesystemer) på baggrund af sammenfald af termer i teksterne (Wolfram, 2003, s. 54). Coword frekvensdiagrammer oftest følger en omvendt J-form, hvor mange sammentræf mellem termer sker sjældent, mens få sammentræf sker mange gange. 25

8 Derfor var dataindsamlingen sammensat på en måde, så datamatricen kunne blive stor. Efter at have analyseret data viste det sig, at synonymer, akronymer og forskellige stavemåder forekommer ofte i forskellige poster relaterende til én informationsressource. Følgende tags: conference, ia, IA og information_architecture var således tilknyttet informationsressourcen 6. De sidste tre tags dækker det samme. Dette betyder dog ikke, at termerne er synonyme. Der kan ifølge Kipp og Campbell ligge store kulturelle forskelle til baggrund for valg af bestemt term. Således af information architecture repræsenterer en akademisk formelt sprog, hvorimod ia repræsenterer er et anvendt akronym indenfor konsulentvirksomhed i informationsarkitekturfeltet. Der var i undersøgelsen flere eksempler på dette. En del af de tags, som var blevet anvendt i datamatricen, var tids og arbejdsrelaterede tags. Dette er tags som ikke direkte beskriver, hvad informationsressourcen handler om, men mere om hvad brugeren har tænkt sig at gøre med ressourcen. Et sådan tag kunne f.eks. være toread, som bliver flittigt anvendt i folksonomier om informationsressourcer, som brugeren gerne vil læse på et senere tidspunkt. En af Kipp og Campbells konklusioner er, at lignende termer ikke nødvendigvis repræsenterer den samme mening. Et resultat er desuden, at en stor gruppe brugere er enige om top tags på en ressource. Derudover også, at antallet af tags, som brugerne er enige om, skifter fra informationsressource til informationsressource. IBM: Dogear IBM har etableret et forsøg med et værktøj til organisering og deling af Internet bogmærker mellem deres medarbejdere. De kalder værktøjet dogear (æseløre) og har lagt det ud til medarbejderne, så de kan prøve at anvende collaborative tagging i praksis 7. Forskerteamet, som står for projektet hos IBM, mener, at en persons bogmærker er en afspejling af de emner, som personen finder interessante (Millen, Feinberg & Kerr, 2005). De første undersøgelser af brugernes anvendelse og holdninger til Dogear er yderst positive (Millen, Feinberg & Kerr, 2006). En ting, som kom frem via de første undersøgelser, var, at 24% af alle Dogear bogmærker er fra informationsressourcer på IBM s intranet, hvilket Millen, Feinberg og Kerr tager som et succeskriterium, da et af målene for Dogear var at forbedre organiseringen og anvendelsen af interne informationsressourcer. Der var gennemsnitligt 2,3 tags tildelt hvert informationsobjekt (bogmærke) i Dogear. IBM ser tags som havende et stort potentiale til at måle værdien af dokumenter. Hvis et dokument har mange tags og mange brugere, er det et relevant dokument (Millen, Feinberg og Kerr, 2006). IBM har desværre ikke i skrivende stund publiceret mere om Dogear. Det er heller ikke undersøgt, om en folksonomi som dogear, der fungerer i et forholdsvis lukket informationsmiljø, kan sammenlignes med fx del. icio.us, som opererer fuldt offentligt og tilgængeligt for alle. Brugen af informationer og håndteringen af dem kan forestilles at være forskellig fra miljø til miljø. Resten af undersøgelserne refereret i denne artikel er fra åbne informationsmiljøer. Citeulike Citeulike er er en tjeneste, som har specialiseret sig i, at dets brugere kan indeksere videnskabelige artikler efter samme mønster som del.icio.us. Kipp (2006) undersøger forskellen mellem collaborative tagging, forfatter- og indeksør-generede emneord, hvor data om collaborative tagging kommer fra denne webtjeneste. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en samling artikler, som er indekseret i Citeulike. Forfatter- og indeksørgenerede emneord er efterfølgende blevet fremsøgt i bibliografiske databaser til sammenligning 8. Termerne blev sammenlignet med udgangspunkt i kategorierne; samme-, synonym-, broader-, narrower-, relateret og ikke-relateret term. Undersøgelsen viste, at der er forskelle på, hvilke termer forfattere, professionelle indeksører og brugere anvender til beskrivelse af en artikel. Størstedelen af brugernes tags havde relation til forfatter- og indeksørgenerede emneord. En del af de termer brugerne havde anvendt som tags, viste sig at være synonymer til indeksørernes descriptorer. Brugerne kunne f.eks. anvende et tag som information seeking om artikler, som i de bibliografiske databaser havde fået tildelt emneordet information retrieval. Ingwersen og Järvelin (2005) definerer Information Retrieval og Information Seeking som to beslægtede områder, men at de indenfor en LIS kontekst ikke er det samme. INSPEC opererer ikke med en kontrolleret descriptor, som hedder information seeking. Termen information seeking blev ofte anvendt som ukontrolleret emneord. De ukontrollerede emneord er nemlig ofte udtrukket af artiklerne selv. Det er derfor i følge 26

9 Kipp (2006) sandsynligt, at disse artikler har fået descriptoren information retrieval. En af konklusionerne af undersøgelsen er, at folksonomier kan give en indgang til traditionelle kontrollerede vokabularer (Kipp, 2006, s. 14). Desuden viste undersøgelsen, at der er forskelle i brugernes opfattelse (hvert fald deres beskrivelse) af en artikel og forfatterne og indeksørerne. Ovenstående eksempel fra undersøgelsen indikerer, at brugernes tags kan differentiere fra de kontrollerede emneord, men stadig være indenfor samme kontekst (i dette tilfælde LIS-kontekst). Kipps undersøgelsesdesign går ikke dybere ind i, hvad som får brugerne til at anvende information seeking om ressourcen. Collaborative taggings mulige anvendelse i en OPAC Spiteri og McInnis (2006) har undersøgt muligheden for at anvende collaborative tagging i en OPAC (Online Public Access Catalog). Dette gør de ved at undersøge de 10 mest populære tags, brugerne genererer i tre online tjenester 9 i forhold til NISO guidelines for the Construction, format and management og monolingual controlled vocabularies, og sammenligne dette med Library of Congress Subject Headings (LCSH) for at se forekomster af: præcis-, partiel- eller ingen match. Resultaterne var, at ca. 59% af de tags, som indgik i undersøgelsen fandtes som term i LCSH. De fleste tags, der ikke kunne findes, var navne på produkter, adjektiver 10 og IT relaterede termer. Derudover viste undersøgelsen, at LCSH er mere formel i valg af termer end brugerne. Dette giver udslag i, at LCSH f.eks. anvender den kontrollerede term motion picture, hvor brugerne anvender tagget films. Det skal til beskrivelsen af denne undersøgelse siges, at den fulde dokumentation fra undersøgelsen endnu ikke foreligger. Ovenstående eksempel med motion picture og films er et eksempel på, hvordan en folksonomi kan ramme en brugerterminologi, som ellers ikke bliver imødekommet i den kontrollerede vokabular. Anvendelsen af en term som films i stedet for motion picture til indeksering af en ressource er et bevidst valg foretaget af brugeren. Clay Shirky (2005) anfører, at manglen på kontrol i denne sammenhæng netop er en styrke, og at manglen på kontrol hjælper interessefællesskaber i at blomstre. Steve.museum Steve museum er et samarbejde til undersøgelse af den mulige anvendelse af folksonomier i museumssammenhæng. Samarbejdets formål er at udvikle metoder og teknikker til understøttelse af collaborative tagging af museumssamlinger. Der foreligger endnu ikke nogen undersøgelser af dette online, men der er dog lavet en såkaldt proof of concept undersøgelse (Trant, 2006). I denne undersøgelse skulle ikke-professionelle tilføje tags til billeder af forskellige museumsobjekter. Undersøgelsen viste, at 77% de tildelte tags var relevante i forhold til museumsobjekterne. Relevansbedømmelsen af brugernes tags blev foretaget af professionelle museumsfolk. De udtalte i forbindelse med undersøgelsen, at de som professionelle ofte har svært ved at beskrive de objekter, som de hver dag går op og ned af (Trant, 2006) 11. Trant (2006) skriver, at det, der udmærker en folksonomi i museumssammenhæng, er, at samlingen giver social og kulturel kontekst for tagging. Således at brugerne involverer sig i samlingen af museumsobjekter. Opsummering Konsistens mellem brugernes tags blev undersøgt i del.icio.us. Undersøgelsen viste at brugernes tags som beskriver samme ressourcer ofte er synonymer, akronymer eller alternative stavemåder. Undersøgelsen viste desuden at en del af brugernes tags var tids- eller arbejdsrelaterede (f.eks. det anvendte tag toread) Der var gennemsnitligt 2,3 tags på hvert informationsobjekt i Dogear (IBM). Undersøgelse af Citeulike viste, at der er forskel på, hvilke termer forfattere, professionelle indeksører og brugere anvender til beskrivelse af en artikel. Mange af termerne brugerene anvendte som tags var synonymer til indekserørnes descriptorer. Brugernes tags var ofte relaterede (men ikke de samme) til forfatter- og indeksørgenerede emneord. Tags er mere aktuelle og uformelle end kontrollerede termer. I undersøgelsen om muligheden for anvendelse af folksonomier i OPACs viste det sig, at 59% af de mest populære tags var en LCSH kontrolleret term. Der hvor et tag adskilte sig fra LCSH var i anvendelsen af adjektiver, IT-relaterede termer og navne på produkter. I museumssammenhæng viste det sig i proof of concept undersøgelsen, at 77% af de tildelte tags fra ikke-museumsfolk blev vurderet som værende relevante af museumsfolk. 27

10 Ingen af de referede undersøgelser skelner mellem, hvilke arbejdsopgaver brugeren sidder med, når han anvender collaborative tagging og folksonomier. Disse undersøgelser er alle centreret omkring selve indekseringen og den mulige anvendelighed af brugernes tags. Når brugerne søger informationer i folksonomier, er dette heller ikke helt det samme, som når brugerne anvender et traditionelt informationssystem. Følgende kommer en beskrivelse af en mulig anvendelse af en folksonomi som informationssøgningsværktøj. Anvendelse af en folksonomi I en bred folksonomi som del.icio.us har brugeren mulighed for at klikke på tags, brugere, poster og få adgang til dokumenter. Dette giver mulighed for måder at søge informationer på, som er mere opdagende end verifikative. Rashmi Sinha (2006) bruger følgende metafor om denne form for informationssøgeadfærd. Når man vandrer i skoven, har man oftest et mål, men engang imellem stopper man op, holder en lille pause. Man kigger sig omkring, nyder omgivelserne, og lader sig inspirere, inden man begiver sig videre på ens færd. (frit oversat efter Sinha 2006) Muligheden for at browse efter poster, brugere og tags, udmøntes i en mere eksplorerende informationssøgningsproces. Millen, Feinberg og Kerr (2005, 2006) beskriver dette som pivot browsing, dvs. det at brugeren til enhver tid kan stoppe op og gå i en helt anden retning uden først at skulle definere nye opsætninger eller at skulle op i et hierarki. Pivot kommer fra fransk, og betyder når noget drejer rundt om en akse. Pivot browsing sætter informationssøgningsprocessen i en ny kontekst. Søgningen handler ikke længere udelukkende om at (gen)finde dokumenter, men nu også om at finde andre ligesindede brugere (Kipp, 2006). Denne anskuelse af informationssøgning lægger sig op ad en betragtning, som Marcia Bates fremsatte som en model Hendes berrypicking-model illustrerer informationssøgning som en proces, hvor en bruger i interaktion med søgesystemet og gennem flere delprocesser får opfyldt sit informationsbehov. Model 3: Berrypicking, søgning som udvikler sig undervejs (Bates, 1989) 12 Modellen kan læses som følgende: En bruger: 1. Formulerer en query (Q0), 2. Får fremvist nogle dokumenter (eller repræsentationer af dokumenter), 3. Vurderer dokumenternes relevans i forhold til informationssituationen, 4. Søger videre på baggrund af den nye viden vedkommende har erhvervet (Q1). Denne proces fortsætter indtil brugeren får opfyldt sit informationsbehov eller vælger en anden kontekst at få det opfyldt i. I forhold til anvendelsen af en folksonomi viser Bates berrypicking model den samme løse informationssøgningsproces. I trin 3-4 ligger selve brugerindekseringen. Efter at brugeren har vurderet et dokument som værende relevant eller semirelevant, kan vedkommende indeksere det for derefter at søge videre. Dette kan i førnævnte undersøgelse (Kipp og Campbell, 2006) ses ved den hyppige anvendelse af tagget toread. Ingwersen og Järvelin (2005, s. 303) beskriver ligeledes, hvordan en informationssøger ved få handlinger kan skifte rolle i informationssøgningsprocessen (session) og blive: forfatter, indeksør, udvælger og databasedesigner. Disse skift af roller i systemet foretaget med korte intervaller er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at brugeren skifter fra en informationssøgningsproces til en indekseringsproces. Det betyder, at selve informationssøgningsprocessen og indekseringsprocessen fundamentalt er anderledes ved anvendelse af 28

11 collaborative tagging. Rashmi Sinhas (2005) skriver, at det gode ved collaborative tagging er, at brugeren ikke kommer ud af den proces vedkommende er i, og at tagging ikke distraherer brugeren i vedkommendes informationssøgningsproces. Millen, Feinberg & Kerr (2006) refererer til, at der i anvendelsen af Dogear ikke var stor genorganisering af bogmærker og tags. Brugerne gik sjældent tilbage og ordnede deres samling af bogmærker. Dette mener de kan skyldes, at Dogear ikke er blevet anvendt særligt lang tid, og at denne (gen)organisering vil komme senere. kombinere den formelle struktur i taxonomier med folksonomier (s. 139). Følgende model illustrerer, hvordan collaborative tagging og folksonomier kan spille ind i en organisations informationsarkitektur. IA og Folksonomier Hvis en organisation vælger at anvende collaborative tagging, og folksonomien indgår i organisationens informationsarkitektur, påvirker dette naturligvis den øvrige informationshåndtering i organisationen. Selvom folksonomier er en relativt ny ting, foreligger der dog data, som indikerer, at folksonomier har et potentiale i en organisatorisk kontekst. For et eksempel var et af resultaterne i Kipps (2006) undersøgelse, at de brugergenererede tags godt kunne indgå i et samspil med autorative kontrollerede emnedata. Dette kom blandt andet til udtryk i tags som informations seeking, som er en fagligt funderet term indenfor informationsvidenskaben, men som ikke bliver anvendt som descriptor i INSPEC. Et eksempel fra en anden undersøgelse var, at brugere har tildelt et tag som films hvor den kontrollerede term i den sammenhæng ville være motion picture (Spiteri og McInnis, 2006). Undersøgelserne påviste tydeligt, at brugernes vokabular ikke var det samme som det kontrollerede. Tidligere undersøgelser viser, at forskellige brugere søger med forskellige termer (Furnas et al, 1987). Dette indebærer, at der, hvis genfinding er et mål, skal der være mange indgange i en organisations informationsarkitektur. Alene det faktum, at der er brug for professionelle intermediaries (som f.eks. en bibliotekar) mellem informationsarkitekturen og slutbrugeren, viser, at slutbrugeren mangler indgange til informationsarkitekturen. Kipp (2006) foreslår, at tags kan anvendes som indgang til en kontrolleret vokabular, således at brugerne får fordele fra begge typer af systemer. Morville (2005) foreslår ligeledes, hvordan man på intranets ville have gavn af at Model 4: Informationsarkitektur med Collaborative tagging Denne model er dannet på baggrund af ovenstående undersøgelser, og dens formål er således at illustrere muligheder for tags og folksonomier. I bunden af modellen ses de enkelte tags, som brugerne indekserer deres dokumenter med. Alle tags i informationssystemet udgør som helhed folksonomien. Folksonomien behøver, hvis den har en vis størrelse, ikke være afhængig af enkelte brugerfluktioner. Selvom folksonomien består af brugernes tags, så vil de enkelte tags, som indgår i den, rent kvantitativt, være mere stabile. I afsnittet om brede folksonomier forklaredes det, at flere brugere kan indeksere samme informationsobjekt med samme tag. Ved indeksering til del.icio.us får man anbefalet tags baseret på, hvad andre brugere har anvendt. Dette vil være med til at med til at strømline terminologien i folksonomien (Jäaschke et al., 2007). Flere af undersøgelserne refe- 29

12 reret til i denne artikel påviste, at termerne, som brugerne anvendte, var relevante i forhold til informationsressourcen, men samtidigt ikke de samme termer, som det kontrollerede miljø ville anvende i indekseringen (Kipp og Campbell, 2006; Kipp 2006; Spitery og McInnes, 2006 og Trant, 2006). Potentialet for at anvende brugernes terminologi kædet sammen med den kontrollerede vokabular er til stede. Over folksonomien i modellen ses den kontrollerede vokabular. Denne kan udtrække termer fra folksonomien for på den måde kontinuerligt at tilføje termer, hvis aktualitet brugerne kan drage fordel af. Man kan yderligere forestille sig, at dette kan ske på automatisk vis. Hvis et vist antal brugere har anvendt et bestemt tag om et informationsobjekt eller gruppe af informationsobjekter, kan man forestille sig, at tagget automatisk bliver en kontrolleret term. De tidligere nævnte undersøgelser viste, at der var stort potentiale i de termer, brugerne anvendte som deres tags. I modellen er klassifikationssystemet vist over den kontrollerede vokabular. Dette skyldes, at et klassifikationssystem kan betragtes som værende mindre smidigt og relativt langsomt til at optage nye koncepter og begreber. Klassifikationssystemet hører til og påvirker et domæne; det øverste led i denne model. Denne påvirkning er langsom, og der skal en del til for at koncepter arbejder sig ud fra en organisations klassifikationssystem og ud i domænet. I modellen vises de beskrevne påvirkninger med pile i venstre side, men påvirkningen går også den anden vej, dette illustreres af pilene i højre side. Et klassifikationssystem er påvirket af det domæne, det anvendes i. Klassifikationssystemet kan ligefrem være konstrueret til det specifikke domæne. Den professionelle indeksør er bevidst om klassifikationssystemet, og derved påvirker det vedkommendes indførelse af termer i den kontrollerede vokabular i organisationen. Brugerne af den kontrollerede vokabular er samtidigt dem, som tagger informationsobjekter. Brugerne er naturligvis påvirket af den vedtagne sprogbrug (så som kontrolleret vokabular) i organisationen, når de tagger. Modellen kan ses som et billede på en informationsarkitektur, som prøver at indfange det bedste af to verdener. Fra samlingen af de frie tags over folksonomien til de kontrollerede informationsstrukturerer i organisationer. Et eksempel på en mulighed for at tagging og folksonomier til at indgå en informationsarkitektur kan f.eks. ses i flere af ovennævnte undersøgelser, hvor brugerne anvendte tags til beskrivelse af informationsobjekterne, som de allerede eksisterende informationsstrukturer ikke indbefattede (Kipp og Campbell, 2006; Kipp 2006; Spitery og McInnes, 2006 og Trant, 2006). Undersøgelser indikerer derved, at der er mulighed for at anvende tags som en indgang til en kontrolleret vokabular. En af udfordringerne ved at udvikle kontrollerede vokabularer er, at få fat i de mange synonymer, som brugerne må forventes at søge på. En folksonomi giver et direkte indblik i, hvilke termer brugerne beskrivelse af informationsobjekter. Konklusion Folksonomier er samlingen af brugergenererede tags anvendt til indeksering af informationsobjekter. Det er i denne artikel blevet vist ved eksempler og undersøgelser, hvordan brugerne foretager collaborative tagging og derved samarbejder via deres handlinger om at skabe en folksonomi. Gennem artiklen er der blevet refereret til undersøgelser, som indikerer, at collaborative tagging og brugerindeksering ikke modarbejder, men snarere komplimenterer formelle informationsstrukturer i organisationer. Dette kunne bl.a. ses i brugernes anvendelse af alternative termer (information seeking i stedet for information retrieval), eller brugernes anvendelse af synonyme, akronyme eller ligefrem brugernes anvendelse af alternative stavemåder (information_architecture eller IA). Undersøgelsernes resultater peger på muligheden for at implementere collaborative tagging og folksonomier som en del af organisationers informationsarkitektur. Artiklen har, udover at understrege potentialet ved collaborative tagging og folksonomier, beskrevet selve indekseringsprocessen, som den ser ud for den enkelte bruger i en folksonomi. Collaborative tagging kan her ses som værende en proces integreret i informationssøgningen. Det er derfor muligt for organisationens formelle informationsarkitektur at få indblik i hvilke termer brugeren umiddelbart synes beskriver informationsobjekter. Folksonomier giver 30

13 desuden brugerne gode muligheder for en mere eksplorativ informationssøgning, som ligger tæt op af selve indekseringen. Collaborative tagging kan ske i selve informationssøgningsprocessen og flytter derved indeksering tættere på slutbrugeren. Der mangler stadig undersøgelser af mange aspekter af collaborative tagging og folksonomier. Det er i denne artikel blevet foreslået, at folksonomier og kontrollerede vokabularer kan indgå som en intergreret del af en organisations informationsarkitektur. Dette er dog noget, som ikke er undersøgt eller dokumenteret endnu. Der er ligeledes mange andre aspekter af collaborative tagging og folksonomier, som ikke er undersøgt. Folksonomier og collaborative tagging er et nye begreber med rødder i biblioteks- og informationsvidenskaben. Det er fascinerende at se, hvordan slutbrugere nu bliver involveret i handlinger som tidligere var forbeholdt LIS-professionelle. Noter 1. Informationsarkitektur bliver i denne artikel anvendt som: det strukturelle design af delte informationsmiljøer og redskaber Dette kan f.eks. være en knap i browserens værktøjslinie. 4. Ophav anvendes her om den person eller gruppe som er ansvarlig for upload eller publicering af informationsressourcen En årligt tilbagevendende konference omhandlende informationsarkitektur. 7. IBM Research Watson Cambridge. Tilgængelig via: 8. Ved anvendelse af INSPEC (Institution og Engineering and Technology) og Library Litterature (H. W. Wilson Company, New York) 9. De undersøger tags fra følgende tjenester: del.icio.us, og tecnocrati.com 10. Spiteri og McInnis (2006) anfører at LCSH nødigt anvender adjektiver. 11. Det skal dog hertil siges, at udtalelsen kom fra professionelle museumsfolk ikke professionelle indeksører. 12. Det skal til denne model siges, at pilene mellem dokumenterne og brugeren burde være dobbelte hvis det interaktive element i informationssøgning skulle illustreres tydeligt. Litteratur Bates, M. J. (1989). The Design of Browsing and Berrypicking Techniques for the Online Search Interface. I: Online Review. 13 (Oct). s Edmunds A., Morris A. (2000) The problem of information overload in business organisations: a review of the literature. I: International Journal of Information Management, Vol 20 (1) s Fichter, D. (2006). Intranet Applications for Tagging and Folksonomies. I: Online. (Mai/Jun). s Furnas, G. W., Landaur, T. K., Gomes, L. M., Dumais, S. T., (1987). The vocabulary problem in human-system communication. I: Communications of the ACM. 30 (11). s Ingwersen, P., Järvelin, K. (2005). The Turn. Integration of Information Seeking and Retrieval in Context. Berlin: Springer. Jäschke, R., Marinho, L, Hotho, A., Schmidt-Thieme, L., Stumme, G. (2007). Tag Recommendations in Folksonomies. I: Knowledge Discovery in Databases: PKDD Lecture Notes in Computer Science. Springer Berlin, Heidelberg. s Kipp, M. E. I., Campbell, D. G. (2006). Patterns and Inconsistencies in Collaborative Tagging Systems : An Examination of Tagging Practices. I: Proceedings Annual General Meeting of the American Society for Information Science and Technology, Austin, Texas (USA). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide 31

14 Web: KippCampbellASIST.pdf Kipp, M. E. I. (2006). Complementary or Discrete Context in Online Indexing: A Comparison of User, Creator and Intermediary Keywords. I: Canadian Journal of Information and Library Science. [in press]. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: Mathes, A. (2004). Folksonomies Cooperative Classification and Communication Through Shared Metadata. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web:http://www.adammathes.com/academic/ computer-mediated-communication/folksonomies. html Millen, D., Feinberg, J., Kerr, B. (2005). Social bookmarking in the Enterprise. I: Social Computing. Vol. 3 (9). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: =Content&pa=showpage&pid=344&page=1 Millen, D., Feinberg, J., Kerr, B. (2006). Dogear: Social bookmarking in the enterprise. I: Proceedings of the SIGCHI conference on Human Factors in computing systems. Montréal, Québec, Canada April s Morville, P. (2005). Ambient findability. Beijing: O Reilly. Shirky, C. (2005). folksonomies + controlled vocabularies. I: Many 2 Many - A group weblog on social software. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web:http://many.corante.com/archives/2005/01/07/ folksonomies_controlled_vocabularies.php Sinha, R. (2005). A cognitive analysis of tagging (or how the lower cognitive cost of tagging makes it popular). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: tagging-cognitive.html Sinha, R. (2006). Findability with tags: Facets, clusters, and pivot browsing. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: com/archives/06_07/tag-findability.html Spiteri, L., McInnis, K. (2006). Tagging2. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: pdf Trant, J. (2006). Exploring the potential for social tagging and folksonomi in art museums: Proof of concept. I: New Review of Hypermedia and Multimedia. Vol 12 (1). s Vander Wal, T. (2005). Explaining and Showing Broad and Narrow Folksonomies. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: net/random/entrysel.php?blog=1635 Winget, M. (2006). User-defined classification on the online photo sharing site Flickr... Or, How I learned to stop worrying and love the million typing monkeys. I Winget, Megan, Eds. Proceedings 17th Workshop of the American Society for Information Science and Technology Special Interest Group in Classification Research 17, Austin, Texas. Zijlstra, T. (2006). Social Software Works In Triangles. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: Derudover er følgende online ressourcer anvendt som eksempler og definitioner alle lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: del.icio.us del.icio.us/charles (2007). Flickr.com IBM Watson Research Center tilgængelig via snipurl: Information Architecture Institute Steve Museum 32

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Plant nu - Høst senere

Plant nu - Høst senere 1 Plant nu - Høst senere Af Mohammed & Hussein 2014 Mohammed & Hussein. Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret kopiering eller distribution af dette materiale i enhver form er strengt forbudt. Lovovertrædere

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske

Det Naturvidenskabelige Fakultet. Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Det Naturvidenskabelige Fakultet Introduktion til Blackboard (Øvelser) Naturvidenskabeligt Projekt 2006 Prøv at forske Indholdsfortegnelse Introduktion til Blackboard Content System...3 Øvelse 01 individuel:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE Præhøring af standarder: kommentarer til indlægget Klassifikation - specificering af en forretningsservice for klassifikation v/palle Aagaard fra ITog Telestyrelsen 9. juli 2009 Kære "klassifikations-team"

Læs mere

MANUAL - Joomla! Version 1

MANUAL - Joomla! Version 1 MANUAL - Joomla! Version 1 Indhold Retningslinjer for hjemmesiden... 3 Log ind... 3 Ret i en artikel, der allerede er oprettet... 4 Opret ny artikel... 8 a) Skriv direkte i tekstfelt... 9 b) Indsæt tekst

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Brugerskabte data i OPACs

Brugerskabte data i OPACs Brugerskabte data i OPACs Kandidatspeciale Danmarks Biblioteksskole Nina Holst og Tove Elisabeth Berg Årgang 2008 Vejleder Haakon Lund Afleveringsdato: 1. februar 2010 37.456 ord, 100 normalsider Abstract

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Bemærk venligst, at meget af denne publikation er baseret på personlige erfaringer og anekdotiske bevismateriale. Selv om forfatteren

Læs mere

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0 Dokumenter Dokumenter er stedet, hvor du opretter og vedligeholder dit indhold på hjemmesiden. Der kan uploades filer og billeder til brug på hjemmesiden, samt oprettes sider hvis indhold du redigerer

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004

COWI taksonomier. Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Informationer i sammenhæng - Forretningstaksonomier i praksis Ensight seminar København 19 oktober 2004 Præsentation: Niels-Jørgen Aagaard, Videnledelseschef COWI Agenda Præsentation, COWI Præsentation,

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet

Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet Virksomhedstaksonomien: et værktøj for praksisfællesskabet Af Line Hoffgaard & Christina Nygaard Svendsen Introduktion Vi lever i dag i et vidensamfund, hvor virksomhederne anser viden for at være den

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang dagens program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang informations arkitektur informations arkitektur er: * Strukturering og organisering af

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Hvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online?

Hvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online? Hvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online? Hvis du ønsker at lave dit eget kort på ArcGIS Online, er det naturligvis også muligt. 1. Start en web browser, tilgå http://www.arcgis.com og log ind.

Læs mere

Pensioneringsprocessen/Statens Administration

Pensioneringsprocessen/Statens Administration PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet

Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Nyt ledelsesinformationssystem på Socialforskningsinstituttet Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet SAS Forum 2006 Morgendagens IT-udfordringer Falkonercenteret 4. oktober 2006 Disposition

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

GetOrganized for SharePoint

GetOrganized for SharePoint GetOrganized for SharePoint Case: Forsikring & Pension, Effektive sagsgange og smidig formidling af information på én platform Michael Ekegren Manager mek@netcompany.com Søhuset, Hørsholm 11.11.2008 Version

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste Da det behandlede område indeholder mange nye termer, som ikke nødvendigvis alle kender, og da disse termer opfattes forskelligt, har vi udarbejdet denne ordliste,

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater PubMed Vejledning Vælg PubMed fra Fagbibliotekets hjemmeside. Så får du samtidig adgang til mange artikler i fuldtekst. Udenfor hospitalets netværk skal du gå ind via fjernadgang til DEFF. (www.tidsskrifter.deff.dk

Læs mere

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search)

Embase Vejledning. Avanceret søgning (Advanced Search) Embase Vejledning Der er adgang til Embase fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk ) Har du ikke

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

EndNote. Berit Elisabeth Alving

EndNote. Berit Elisabeth Alving EndNote Berit Elisabeth Alving Agenda 1. Referencehåndteringsværktøjer 2. Kom i gang med EndNote 3. Tilføje referencer til biblioteket 4. Tilknyt filer 5. Dubletter 6. Groups, Group sets og Smart groups

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Med tilføjelse af lister er der nu review af denne side også. Kommentarerne for lister dækker dermed også den visning, der er på forsiden af lister og interesser, ligesom visning

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden Uploadning af filer til NMF hjemmeside Kai Sørensen, 18. juni 2013 Forord Den daglige vedligeholdelse af hjemmesiden foretages af: Kai Sørensen Frem 41 DK 2800 Lyngby e-mail: kai.sorensen@newmail.dk tel.:

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Qbrick s krav til video filtyper

Qbrick s krav til video filtyper Indhold Qbrick s krav til video filtyper... 1 Krav til ordningen/området... 1 Qbrick s krav til video leverandør... 1 Video og billede størrelser i WCM:... 1 Upload en video... 2 Trin 1: Mediefiler...

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Mendeley er både en reference manager og et akademisk socialt netværk.

Mendeley er både en reference manager og et akademisk socialt netværk. Mendeley på Mac Mendeley er både en reference manager og et akademisk socialt netværk. Mendeley kan hjælpe dig med at organisere din forskning og samarbejde med andre online. Mendeley kan generere litteraturlister

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Google Søgninger side 1 af13

Google Søgninger side 1 af13 Google Søgninger side 1 af13 Indholdsfortegnelse Internetforkortelser og adresser m.m.... Side 2 Søgning i Google... Side 4 Nyhed erstatning for det sorte bånd... Side 7 Avanceret søgning... Side 10 Flere

Læs mere

Brugermanual Kompass-værktøjet - for administratorer

Brugermanual Kompass-værktøjet - for administratorer 1 Brugermanual Kompass-værktøjet - for administratorer 2 LOG IND...Fehler! Textmarke nicht definiert. RegistRER EN BRUGER...Fehler! Textmarke nicht definiert. BED DEN STUDERENDE OM AT OPRETTE KOMPETENCEWEBS

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og

Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og 1 Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og indholdsmæssigt supplerer PubMed. Søgning i Embase tager udgangspunkt i den emneordskontrollerede thesaurus, der kaldes EMTREE fra hvilke posterne

Læs mere

xgalleri Mulige filtyper Installation web-version

xgalleri Mulige filtyper Installation web-version xgalleri xgalleri opstod ud fra ønsket om at lægge en større samling billeder på nettet. Der findes mange programmer, som kan bruges til at lægge datafiler på nettet; men de fungerer typisk på den måde,

Læs mere

Øget handlekraft, højere arbejdseffektivitet og mindre spildtid Case: Pressalit intranet. Peter Gøtterup - løsningsarkitekt

Øget handlekraft, højere arbejdseffektivitet og mindre spildtid Case: Pressalit intranet. Peter Gøtterup - løsningsarkitekt Øget handlekraft, højere arbejdseffektivitet og mindre spildtid Case: Pressalit intranet Peter Gøtterup - løsningsarkitekt Webtop Hvem er vi Sharepoint kompetencehus 35 personer i hhv. Herlev og Vejle

Læs mere

Redigeringssidens elementer

Redigeringssidens elementer PDS Guide v. 3.0 Redigeringssidens elementer Redigering Til venstre vises din menu. Denne menu følger dig, også når du skifter til en anden persons redigeringsside. CV for... Her skiftes mellem de ni under-sider,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit "Navn ", " Last Name " og " Password" - "Job Title " er ikke nødvendigt at bruge.

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit Navn ,  Last Name  og  Password - Job Title  er ikke nødvendigt at bruge. Yammer for " Dummies " Manual Den URL Yammer er : www.yammer.com Du vil modtage en invitation til Yammer. Invitationen sendes til butikken e- mail -adresse (f.eks 2199@br-leg.dk ) og / eller til din butikschef

Læs mere

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation af Oracle 10g Release 2 database Installation af Oracle 10g Release 2 database Oracle 10g database indeholder databasesoftware, enterprise manager, SQL*Plus m.m., HTML DB (i dag kendt som Application Express) og tilhørende HTTP Server

Læs mere