Folksonomier. Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur. Af Charles Seger
|
|
- Karl Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folksonomier Brugerstyret indeksering som en del af organisationers informationsarkitektur Af Charles Seger Abstract Denne artikel undersøger et nyt fænomen på Internettet, der kaldes folksonomier. Ordet folksonomi er en sammentrækning af folk, et fællesskab af mennesker, og taksonomi. En folksonomi er en samling ukontrollerede emneord (tags), som brugerne af en dokumentsamling selv tildeler dokumenterne for at kunne genfinde dem. Folksonomier adskiller fra traditionelle taksonomier ved ikke at være styret autorativt, men derimod reguleret af gruppen af brugere i fællesskab. Brugerne tildeler frit tags til informations objekter (brugerne indekserer), og disse tags udgør, sammen med andre brugeres tags, en folksonomi. Et tag adskiller sig yderligere fra emneord i traditionelle taksonomier, ved ikke at være hierarkisk organiseret, men i stedet sideordnet. Folksonomier er opstået som en del af internetbaserede sociale teknologier, som samlet populært kaldes web 2.0. Derfor eksemplificeres folksonomier og collaborative tagging i artiklen af en internetbaseret service, del.icio.us, der er et online værktøj til indeksering og organisering af Internetbogmærker. Artiklen undersøger og diskuterer folksonomiers potentiale i forhold til en organisations formelle in- Charles Seger er cand.scient.bibl. og Ph.d.-studerende ved Danmarks Biblioteksskole, tilhørende forskningsprogrammet: Informationsinteraktion og Informationsarkitektur. csj@db.dk formationsarkitektur. Der gives i artiklen en oversigt over undersøgelser indenfor emnet. Det er især anvendeligheden af tags i forhold til kontrollerede emneord som er i fokus i artiklen. Indledning Denne artikel undersøger, hvordan brugerstyret indeksering og folksonomier kan have indflydelse på en organisations informationsarkitektur. Den vidensmængde en medarbejder i organisation skal kunne håndtere er kolossal. Det er dokumenteret i flere undersøgelser, at medarbejderen er presset i forhold til at kunne overskue den store mængde information, jobbet kræver (Edmunds og Morris, 2000). Organisationer bruger derfor mange ressourcer på at formidle og stille de nødvendige informationer til rådighed via organisationens informationsarkitektur 1. Dette har traditionelt foregået i særlige afdelinger, hvor man har indekseret og samlet ressourcer, som resten af organisationen efterfølgende har kunnet drage nytte af. Informationsarkitekturen i organisationer har oftest været topstyret fra afdelinger som: Biblioteket, katalogiseringsafdelingen eller webafdelingen (Mathes 2005). Disse afdelinger håndterer, strukturerer og styrer informationen, således medarbejderne kan få den information, de behøver i udøvelsen af deres job. Dette betyder, at en person ansat til at håndtere informationer skal vide, hvad hver enkelt medarbejder har brug for af informationer. Hvis der ikke har været en afdeling eller medarbejdere til at varetage dette, er det op til Dansk Biblioteksforskning årg. 3, nr. 2,
2 de enkelte medarbejdere at systematisere informationerne således, at de er tilgængelige for hele organisationen. Slutbrugerne selv har ikke haft meget at gøre med strukturerne, og måden hvorpå informationerne systematiseres og lagres (Mathes, 2004). Dette billede af informationshåndtering er ved at krakelere (Shirky 2005). En ny og fremadstormende type informationssystem, kaldet folksonomier, imødegår problemet. Folksonomierer baseret på at brugerne selv indekserer og deler dokumenter. En folksonomi er en samling ukontrollerede emneord (tags), som brugerne af en dokumentsamling selv tildeler dokumenterne for at kunne genfinde og dele dem. Ordet folksonomi er en sammentrækning af folk, et fællesskab af mennesker, og taksonomi 2. Selve den handling hvor brugerne tilføjer deres tags kaldes for tagging. Folksonomier adskiller sig fra traditionelle taksonomier ved ikke at være styret autorativt, men derimod reguleret af gruppen af brugere i fællesskab. Brugerne tildeler frit tags til dokumenter, og disse tags udgør, sammen med andre brugeres tags, en folksonomi. Et tag adskiller sig yderligere fra emneord i traditionelle taksonomier ved ikke at være hierarkisk organiseret, men i stedet sideordnet med andre tags. Der er ligeledes ingen prædefineret relation mellem de forskellige tags. Da brugerstyret indeksering er et nyt fænomen, er terminologien stadig inkonsistent. Termer som tagging, social tagging, folketaksonomier, metadata ecology, social indexing, collaborative tagging, folksonomier, social bookmarking m.fl. dækker det samme. Nemlig, at brugerne kan tildele emneord til informationsobjekter, og at disse emneord (tags) efterfølgende er søgbare. I denne artikel anvendes termen folksonomi om samlingen af brugergenerede tags. Et fokusområde for folksonmier er, at brugerne samarbejder via deres indekseringer. Derfor anvendes termen collaborative tagging i denne artikel om den handling, hvormed brugere tildeler tags til informationsobjekter. Det er denne artikels underliggende præmis, at folksonomier er et fænomen, som bør undersøges nærmere for at afdække potentialet. En ting er sikkert. Det er, at folksonomier bliver anvendt i stor stil, og at de er meget omtalte. Darlene Fichter (2006) anfører, at brugerne af folksonomier synes, at det er sjovt at indeksere og tilføje metadata til ressourcer. En handling som tidligere var forbeholdt professionelle. Derved skabes en fornyet interesse for indeksering som disciplin. I en undersøgelse af folksonomier virker det umiddelbart naturligt at sætte brugerindeksering op mod professionel indeksering. Således at man opstiller et skisma, hvor de to indekseringsmetoder måles op mod hinanden. Denne artikel undersøger, med udgangspunkt i de sparsomme studier og litteratur på området, hvordan de to indekseringsmetoder kan komplimentere snarere end at modarbejde hinanden. Clay Shirky (2005) mener, at ovenstående skisma i bund og grund er ligegyldigt, da selve udgangspunktet ifølge ham er forkert. Argumentet for at benytte folksonomier frem for kontrollerede emnedata er således ikke, at de er bedre, men at de er bedre end ingenting, anfører Shirky. Der er så høje omkostninger forbundet med konstruktionen og vedligeholdelsen af kontrollerede vokabularer, at alternative veje må findes. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan en organisation kan anvende collaborative tagging og folksonomier. Artiklen er opdelt i syv dele. I første del præsenteres denne artikels problemområde og hvilken metode som anvendes for at belyse problemområdet. Dernæst beskrives indekseringsprocessen til en eksisterende og meget populær folksonomi (del.icio.us). Dette munder ud i en redegørelse for en typeindeling af folksonomier. Herefter kommer en redegørelse af publicerede undersøgelser af folksonomier og collaborative tagging. Folksonomier åbner op for nye muligheder for informationssøgning, dette refereres kort og sættes i relation til forskning indenfor området. Til sidst kommer en beskrivelse af hvordan collaborative tagging og folksonomier kan indgå i en organisations informationsarkitektur. Artiklen afsluttes med en konklusion på den overordnede problemstilling. Problemstilling Formålet med denne artikel er at undersøge og beskrive hvad folksonomier og collaborative tagging er. Dernæst er målet at udforske potentialet for, at collaborative tagging og folksonomier kan indgå som en del af en organisations informationsarkitektur. Artiklen har fokus på følgende spørgsmål: 20
3 Hvad er collaborative tagging og folksonomier? Hvordan kan collaborative tagging og folksonomier være en integreret del af en organisations informationsarkitektur? Metodebeskrivelse For at introducere collaborative tagging og folksonomier anvendes online værktøjet del.icio.us som eksempel. Med afsæt i dette værktøj beskrives både den collaborative tagging til folksonomier og informationssøgning i en folksonomi. Del.icio.us er et online værktøj, der muliggør indirekte samarbejde mellem brugerne, derfor er deli.cico.us valgt som et eksempel på en folksonomi. Nogle af de undersøgelser, som ligger til grund for besvarelsen af denne artikels problemstilling, anvender enten del.icio.us eller et meget lignende værktøj. For at undersøge om folksonomier og collaborative tagging kan indgå i en organisations informationsarkitektur, anvendes erfaringer og resultater fra publicerede undersøgelser inden for området. Collaborative tagging og folksonomier er stadig et nyt forskningsfelt, så der foreligger derfor ikke mange undersøgelser inden for området. De metoder, som er anvendt i de analyserende undersøgelser falder indenunder 3 kategorier: informetriske metoder, spørgeskemaundersøgelser og sammenlignende analyser af tags og kontrollerede termer. Resultaterne af undersøgelserne sammenfattes og beskrives ud fra et informationsarkitektonisk perspektiv. Del.icio.us Traditionelt er indeksering til et informationssystem og informationssøgning inddelt i det to adskilte processer med dertil hørende adskilte metoder, værktøjer og forskning. Et eksempel på dette er registreringen af dokumentrepræsentationer i bibliografiske databaser. Brugerne, som anvender databasen er ikke involveret i inddatering og registrering. I en folksonomi som del.icio.us kan indekseringen af en informationsressource ske i samme øjeblik, brugeren beslutter sig for, at ressourcen er interessant og skal indekseres. Selve indekseringsprocessen til en folksonomi er hurtig og besværliggøres ikke af, at brugeren skal åbne programmer, logge på tjenester eller i det hele taget komme ud af den arbejdsproces, vedkommende er i. Det faktum, at værktøjet er nemt og hurtigt at anvende, er et af de grundlæggende principper for folksonomier. Man kan indeksere i del.icio.us på flere forskellige måder. Følgende er en beskrivelse af en af måderne, som illustrerer ovenstående pointe. En af metoderne til indeksering i del.icio.us er, at man efter at have fundet en webside, som man vil indeksere, aktiverer en funktion i Internet browseren 3. Efter aktivering af funktionen vises et pop-op vindue med felter, som man kan udfylde, eller som bliver udfyldt automatisk. Felterne som anvendes i del.icio.us er: notes, tags, description og URL på informationsressourcen. Følgende skærmdump viser indekseringsvinduet som et pop op vindue over websiden, som man vil indeksere. Del.icio.us er en onlinetjeneste til organisering og deling af Internetbogmærker. Del.icio.us er en af de første folksonomier. og blev lanceret i december Del.icio.us nyder stor succes, hvilket i høj grad skyldes, at del.icio.us er nem og intuitiv at anvende. 21
4 Indeksering i del.icio.us Skærmdump 1: Indekseringsvinduet til del.icio.us [1] URL Den aktuelle websides URL bliver automatisk indført i dette felt. [2] Description Den aktuelle websides titel bliver automatisk indført i dette felt. Da titler på HTML-sider ikke altid er tilstede eller særligt beskrivende, er dette et felt, som ofte enten skal udfyldes eller modificeres. [3] Notes I dette felt kan brugeren frit give en beskrivelse af informationsobjektet. Notes fungerer som et lille abstract, der beskriver ressourcen. Feltet er ikke obligatorisk, og det er da også langt fra alle informationsressourcer, som er indekseret i del.icio.us, hvor brugerne anvender dette felt. Nogle brugere vælger at tage de tre første sætninger fra informationsressourcen og klip & klistre det ind i feltet. En anden anvendelse af feltet er, at beskrive hvad informationsressourcen skal anvendes til. Hvis ressourcen f.eks. har et andet formål for brugeren end det formål, informationsressourcens ophav har. [4] Tags Her kan man tilføje de tags, som man vil anvende til indeksering. Disse vil indgå sammen med alle brugernes tags i folksonomien. I del.icio.us er skilletegnet mellem forskellige tags et mellemrum. Så hvis tagget består af flere ord, anvender de fleste brugere af del.icio.us underscore _ for adskillelse af ord. [5] Recommended Tags De er de tags som del.icio.us foreslår dig, at du kan anvende til indeksering af hjemmesiden. De enkelte tags er klikbare, således at man ved et klik får dem op i Tags feltet [4] [6] Network Tags I del.icio.us kan man have en række kontakter som favoriter. Så kan man let følge med i hvilke bogmærker de indekserer. Man har derudover også muligheden som her for at sende referencer til brugere i ens netværk. [7] Popular tags Her vises de mest populære tags som er anvendt i del.icio.us til beskrivelse af ressourcen. De enkelte tags er klikbare, således at man ved et klik får dem op i Tags feltet [4] Efter man har trykket save er ressourcen indekseret og synlig på ens del.icio.us og ser ud som følger: 22
5 Organisering af bogmærker i del.icio.us Skærmdump 2: En del.icio.us brugers side Ovenover ses et skærmdump af en brugers bogmærker. I centrum [1] bliver de forskellige ressourcer, som er indekseret, præsenteret i en lang række. Den enkelte indførsel [2] har titel (description), note (notes) og tags. Desuden kan det ses, hvornår ressourcen er indekseret, og hvor mange andre brugere, der har indekseret ressourcen. Denne sidste feature viser et af de sociale aspekter ved del.icio.us. Man kan, efter man har indekseret en ressource, se andre brugere som har indekseret samme ressource. Gennem denne feature giver del.icio.us mulighed for, at brugere kan finde andre brugere med et overlap af interessefællesskab (i det mindste én ressource). I højre side [3] ses alle brugerens tags. I dette tilfælde er de oplistet alfabetisk, men brugeren kan også vælge at præsentere dem oplistet efter frekvens eller som en typografisk fremstilling i en tagcloud. En tagcloud er en alfabetisk oplistning af anvendte tags, hvor den typografiske størrelse på de enkelte kilde: tags afhænger af anvendelsesfrekvens jo hyppigere anvendt, jo større. De oplistede tags er klikbare, og man kan ved et klik komme til en liste af ressourcer indekseret med det pågældende tag. I del.icio.us kan man organisere sine tags i bundles. Dette vil sige at man samler tags som hænger sammen i klynger til fremvisning og hurtigt overblik. Her er f.eks. klyngen folksonomy som består af følgende tags: del.icio.us, Flickr, folksonomy, social_bookmarking, socialsoftware, tag, tag_space, tagclouds, tagfinder, tagging, tags og tagsonomy. Tallene foran tagget indikerer, hvor mange gange tagget er anvendt til indeksering af ressourcer af brugeren. Øverst i skærmdumpet ses den knap [4] i browseren, brugeren aktiverer for at indeksere en ressource. En interessant feature ved folksonomier er den åbne indekseringspraksis. Ved at få adgang til en brugers indekserede poster, kan man se, om vedkommende 23
6 deler ens syn på informationsressourcer omhandlende forskellige emner. Hvis en bruger har indekseret samme ressource som en selv, og vedkommende i øvrigt anvender nogenlunde samme tags, så er det sandsynligt, at denne bruger deler samme tilgang til emnet. Man kan, ved at se hvilke tags brugere har anvendt, finde ligesindede i informationssystemet. Brugere af folksonomier anvender det, at de kan se, hvordan andre indekserer til at finde ligesindede brugere. Zijlstra (2006) beskriver, hvordan han, via de tags brugere har tildelt samme ressource som ham, kan finde brugere, han har noget til fælles med. Ved at finde ligesindede, kan man også finde nye ressourcer, som disse ligesindede har indekseret. På den måde bliver nye ressourcer spredt ud i interessegrupper. Dette sociale aspekt er i høj grad noget, del.icio. us bliver anvendt til. Del.icio.us er et eksempel på en folksonomi, hvor det er muligt, da brugeren, som har indekseret en informationsressource, ikke selv behøver være ophav 4 til den. Næste afsnit giver en kort typologi af folksonomier. interaktion, sker den primært via de tags, brugerne anvender. Det er oftest ikke et informationsobjekt, som er det, der lænker to brugere med hinanden, men det tag, som de begge har anvendt til tagging af deres egne informationsobjekter. Et eksempel på en smal folksonomi er Flickr 5. Brugerne af denne online tjeneste kan uploade, dele og systematisere deres billeder online. En af måderne, hvorpå brugerne kan systematisere billeder på, er ved at tilføje tags. Da brugeren tagger sine egne billeder, vil hvert billede ikke have så mange tags. Men hvert tag vil derimod oftest have mange forskellige billeder og brugere knyttet til sig. Der er således i skrivende stund 292,449 billeder med ice som tag i Flickr. Her præsenteres en model for distribueringen af tags mellem brugere og dokumenter i en smal folksonomi. Typer af folksonomier Folksonomi er som tidligere nævnt et meget bredt begreb, som dækker over en type indekseringspraksis, hvor brugernes tags indgår samlet. Dette afsnit inddeler folksonomier i to forskellige typer: brede og smalle. Del.icio.us, som et online værktøj til håndtering af brugernes Internetbogmærker, er et eksempel på en bred folksonomi. Det er en type af folksonomi, hvor mange brugere tilføjer tags til samme dokumenter (Vander Wall, 2005). I en smal folksonomi tildeler brugerne tags til informationsressourcer, som de oftest også selv er ophav til. Derved vil hver ressource ikke få ligeså mange tags, men til gengæld vil hvert tag være tilknyttet mange forskellige ressourcer. Denne artikel omhandler primært brede folksonomier, da disse går ud over den personlige, individuelle anvendelse, og på en direkte og umiddelbar måde eksemplificerer kollaboration og det sociale aspekt inden for folksonomier. Smal folksonomi I en smal folksonomi tagger brugerne primært informationsobjekter, de selv er ophav til. Derfor er der ikke så megen interaktion eller samarbejde mellem brugerne via informationsobjekter. Hvis der er Model 1: Smal folksonomi Øverst i modellen ses Informationsobjekterne A-C, som er blevet indekseret af Bruger I-III. Der er forskellige tags knyttet til hvert objekt, og disse tags er igen knyttet til de brugere, som har tildelt dem. I midten af modellen kan det ses, at Bruger I og Bruger II begge anvender Tag 3 til indeksering af henholdsvis informationsobjekt A, som Bruger I er ophav til og informationsobjekt B, som Bruger II er ophav til. I en smal folksonomi anvendes tagging primært til at systematisere ens egne informationsobjekter. En smal folksonomi giver i organisatorisk kontekst brugerne muligheden for opdagelse af hinandens informationsobjekter via de tildelte tags. Smalle folksonomier, hvor brugerne indekserer deres egne informationsobjekter, åbner op for at brugerne kan 24
7 opdage informationsobjekter via de tags som de er indekseret med. Undersøgelser af smalle folksonomier har primært handlet om brugernes anvendelse af tags i f.eks. Flickr (Winget, 2006), ikke af videndeling i organisationer. I del.icio.us (beskrevet ovenfor), indekserer brugerne informationsobjekter, som de ikke selv er ophav til, dette kaldes for en bred folksonomi. Bred Folksonomi I brede folksonomier er der generelt flere brugere, der tagger samme informationsobjekter. Dette vil typisk sige, at brugerne tagger informationsobjekter, som de ikke selv er ophav til. Model 2: Bred folksonomi Model 2 illustrerer, hvordan informationsobjekter, tags og brugere spiller sammen i en bred folksonomi. I toppen af modellen ses Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Til hvert af Informationsobjekterne er der knyttet en række tags (Tag 1-5), som brugerne (Bruger I-III) har tildelt. Bruger I har tilføjet tre tags til Informationsobjekt A. To af disse tags er Bruger I den eneste, som har anvendt. Tag 3 (som er anvendt af Bruger I og Bruger II) er både anvendt til indeksering af Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Bruger II og Bruger III har begge indekseret Informationsobjekt B med Tag 5. Der er i modellen forskel på, hvor ekshaustivt brugerne indekserer Informationsobjekterne. Bruger II anvender således tre tags til indeksering af Informationsobjekt B, mens Bruger III kun anvender et tag til indeksering af samme informationsobjekt. Tag 3 bliver anvendt til indeksering af både Informationsobjekt A og Informationsobjekt B. Tag 5 anvendes både af Bruger II og af Bruger III til indeksering af Informationsobjekt B. Det er blandt andet i denne situation det collaborative (samarbejdende) i tagging kommer til udtryk. Udover at kunne finde og opdage nye informationsobjekter giver et tag mulighed for, at brugere kan finde andre brugere via de tags, som er anvendt. Folksonomier kan derfor ses som et værktøj til at finde brugere, såvel som informationsobjekter. Onlinetjenesten del.icio.us er et eksempel på en bred folksonomi, der muliggør brugerhandlinger af denne art. Undersøgelser af Brugerindeksering og folksonomier Der er en del undersøgelser i gang for at studere den mulige anvendelse af folksonomier i forskellige kontekster. Begreberne folksonomi og collaborative tagging spænder bredt, en folksonomi kan være alt fra en brugergeneret værdiforøgelse af en offentlig tilgængelig dokumentsamling til en integreret del af en virksomheds informationsarkitektur. Der er ikke publiceret mange empiriske undersøgelser om muligheden for organisationers implementering af folksonomier, derfor handler nedenstående beskrevne undersøgelser primært om folksonomier i åbne informationsmiljøer. Dog har IBM offentliggjort undersøgelser af deres interne forsøg med folksonomier. Del.icio.us Tidligere i denne artikel er onlinetjenesten del.icio. us anvendt som eksempel på en folksonomi. Her beskrives en undersøgelse af brugernes tags i del. icio.us foretaget af Kipp og Campbell (2006). Undersøgelsen baseres på data som er høstet fra del.icio.us over to dage. Det drejede sig om poster beskrivende de i del.icio.us mest populære websider, samt poster med bestemte tags som var blevet indekseret af mere end 500 brugere. En af de analysemetoder Kipp og Campbell anvendte i deres undersøgelse var cowordanalyse. Denne infometriske metode måler styrken af sammenhæng mellem tekster (fuldtekst dokumenter, dokumentsrepræsentationer, dele af tekster eller queries i søgesystemer) på baggrund af sammenfald af termer i teksterne (Wolfram, 2003, s. 54). Coword frekvensdiagrammer oftest følger en omvendt J-form, hvor mange sammentræf mellem termer sker sjældent, mens få sammentræf sker mange gange. 25
8 Derfor var dataindsamlingen sammensat på en måde, så datamatricen kunne blive stor. Efter at have analyseret data viste det sig, at synonymer, akronymer og forskellige stavemåder forekommer ofte i forskellige poster relaterende til én informationsressource. Følgende tags: conference, ia, IA og information_architecture var således tilknyttet informationsressourcen 6. De sidste tre tags dækker det samme. Dette betyder dog ikke, at termerne er synonyme. Der kan ifølge Kipp og Campbell ligge store kulturelle forskelle til baggrund for valg af bestemt term. Således af information architecture repræsenterer en akademisk formelt sprog, hvorimod ia repræsenterer er et anvendt akronym indenfor konsulentvirksomhed i informationsarkitekturfeltet. Der var i undersøgelsen flere eksempler på dette. En del af de tags, som var blevet anvendt i datamatricen, var tids og arbejdsrelaterede tags. Dette er tags som ikke direkte beskriver, hvad informationsressourcen handler om, men mere om hvad brugeren har tænkt sig at gøre med ressourcen. Et sådan tag kunne f.eks. være toread, som bliver flittigt anvendt i folksonomier om informationsressourcer, som brugeren gerne vil læse på et senere tidspunkt. En af Kipp og Campbells konklusioner er, at lignende termer ikke nødvendigvis repræsenterer den samme mening. Et resultat er desuden, at en stor gruppe brugere er enige om top tags på en ressource. Derudover også, at antallet af tags, som brugerne er enige om, skifter fra informationsressource til informationsressource. IBM: Dogear IBM har etableret et forsøg med et værktøj til organisering og deling af Internet bogmærker mellem deres medarbejdere. De kalder værktøjet dogear (æseløre) og har lagt det ud til medarbejderne, så de kan prøve at anvende collaborative tagging i praksis 7. Forskerteamet, som står for projektet hos IBM, mener, at en persons bogmærker er en afspejling af de emner, som personen finder interessante (Millen, Feinberg & Kerr, 2005). De første undersøgelser af brugernes anvendelse og holdninger til Dogear er yderst positive (Millen, Feinberg & Kerr, 2006). En ting, som kom frem via de første undersøgelser, var, at 24% af alle Dogear bogmærker er fra informationsressourcer på IBM s intranet, hvilket Millen, Feinberg og Kerr tager som et succeskriterium, da et af målene for Dogear var at forbedre organiseringen og anvendelsen af interne informationsressourcer. Der var gennemsnitligt 2,3 tags tildelt hvert informationsobjekt (bogmærke) i Dogear. IBM ser tags som havende et stort potentiale til at måle værdien af dokumenter. Hvis et dokument har mange tags og mange brugere, er det et relevant dokument (Millen, Feinberg og Kerr, 2006). IBM har desværre ikke i skrivende stund publiceret mere om Dogear. Det er heller ikke undersøgt, om en folksonomi som dogear, der fungerer i et forholdsvis lukket informationsmiljø, kan sammenlignes med fx del. icio.us, som opererer fuldt offentligt og tilgængeligt for alle. Brugen af informationer og håndteringen af dem kan forestilles at være forskellig fra miljø til miljø. Resten af undersøgelserne refereret i denne artikel er fra åbne informationsmiljøer. Citeulike Citeulike er er en tjeneste, som har specialiseret sig i, at dets brugere kan indeksere videnskabelige artikler efter samme mønster som del.icio.us. Kipp (2006) undersøger forskellen mellem collaborative tagging, forfatter- og indeksør-generede emneord, hvor data om collaborative tagging kommer fra denne webtjeneste. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en samling artikler, som er indekseret i Citeulike. Forfatter- og indeksørgenerede emneord er efterfølgende blevet fremsøgt i bibliografiske databaser til sammenligning 8. Termerne blev sammenlignet med udgangspunkt i kategorierne; samme-, synonym-, broader-, narrower-, relateret og ikke-relateret term. Undersøgelsen viste, at der er forskelle på, hvilke termer forfattere, professionelle indeksører og brugere anvender til beskrivelse af en artikel. Størstedelen af brugernes tags havde relation til forfatter- og indeksørgenerede emneord. En del af de termer brugerne havde anvendt som tags, viste sig at være synonymer til indeksørernes descriptorer. Brugerne kunne f.eks. anvende et tag som information seeking om artikler, som i de bibliografiske databaser havde fået tildelt emneordet information retrieval. Ingwersen og Järvelin (2005) definerer Information Retrieval og Information Seeking som to beslægtede områder, men at de indenfor en LIS kontekst ikke er det samme. INSPEC opererer ikke med en kontrolleret descriptor, som hedder information seeking. Termen information seeking blev ofte anvendt som ukontrolleret emneord. De ukontrollerede emneord er nemlig ofte udtrukket af artiklerne selv. Det er derfor i følge 26
9 Kipp (2006) sandsynligt, at disse artikler har fået descriptoren information retrieval. En af konklusionerne af undersøgelsen er, at folksonomier kan give en indgang til traditionelle kontrollerede vokabularer (Kipp, 2006, s. 14). Desuden viste undersøgelsen, at der er forskelle i brugernes opfattelse (hvert fald deres beskrivelse) af en artikel og forfatterne og indeksørerne. Ovenstående eksempel fra undersøgelsen indikerer, at brugernes tags kan differentiere fra de kontrollerede emneord, men stadig være indenfor samme kontekst (i dette tilfælde LIS-kontekst). Kipps undersøgelsesdesign går ikke dybere ind i, hvad som får brugerne til at anvende information seeking om ressourcen. Collaborative taggings mulige anvendelse i en OPAC Spiteri og McInnis (2006) har undersøgt muligheden for at anvende collaborative tagging i en OPAC (Online Public Access Catalog). Dette gør de ved at undersøge de 10 mest populære tags, brugerne genererer i tre online tjenester 9 i forhold til NISO guidelines for the Construction, format and management og monolingual controlled vocabularies, og sammenligne dette med Library of Congress Subject Headings (LCSH) for at se forekomster af: præcis-, partiel- eller ingen match. Resultaterne var, at ca. 59% af de tags, som indgik i undersøgelsen fandtes som term i LCSH. De fleste tags, der ikke kunne findes, var navne på produkter, adjektiver 10 og IT relaterede termer. Derudover viste undersøgelsen, at LCSH er mere formel i valg af termer end brugerne. Dette giver udslag i, at LCSH f.eks. anvender den kontrollerede term motion picture, hvor brugerne anvender tagget films. Det skal til beskrivelsen af denne undersøgelse siges, at den fulde dokumentation fra undersøgelsen endnu ikke foreligger. Ovenstående eksempel med motion picture og films er et eksempel på, hvordan en folksonomi kan ramme en brugerterminologi, som ellers ikke bliver imødekommet i den kontrollerede vokabular. Anvendelsen af en term som films i stedet for motion picture til indeksering af en ressource er et bevidst valg foretaget af brugeren. Clay Shirky (2005) anfører, at manglen på kontrol i denne sammenhæng netop er en styrke, og at manglen på kontrol hjælper interessefællesskaber i at blomstre. Steve.museum Steve museum er et samarbejde til undersøgelse af den mulige anvendelse af folksonomier i museumssammenhæng. Samarbejdets formål er at udvikle metoder og teknikker til understøttelse af collaborative tagging af museumssamlinger. Der foreligger endnu ikke nogen undersøgelser af dette online, men der er dog lavet en såkaldt proof of concept undersøgelse (Trant, 2006). I denne undersøgelse skulle ikke-professionelle tilføje tags til billeder af forskellige museumsobjekter. Undersøgelsen viste, at 77% de tildelte tags var relevante i forhold til museumsobjekterne. Relevansbedømmelsen af brugernes tags blev foretaget af professionelle museumsfolk. De udtalte i forbindelse med undersøgelsen, at de som professionelle ofte har svært ved at beskrive de objekter, som de hver dag går op og ned af (Trant, 2006) 11. Trant (2006) skriver, at det, der udmærker en folksonomi i museumssammenhæng, er, at samlingen giver social og kulturel kontekst for tagging. Således at brugerne involverer sig i samlingen af museumsobjekter. Opsummering Konsistens mellem brugernes tags blev undersøgt i del.icio.us. Undersøgelsen viste at brugernes tags som beskriver samme ressourcer ofte er synonymer, akronymer eller alternative stavemåder. Undersøgelsen viste desuden at en del af brugernes tags var tids- eller arbejdsrelaterede (f.eks. det anvendte tag toread) Der var gennemsnitligt 2,3 tags på hvert informationsobjekt i Dogear (IBM). Undersøgelse af Citeulike viste, at der er forskel på, hvilke termer forfattere, professionelle indeksører og brugere anvender til beskrivelse af en artikel. Mange af termerne brugerene anvendte som tags var synonymer til indekserørnes descriptorer. Brugernes tags var ofte relaterede (men ikke de samme) til forfatter- og indeksørgenerede emneord. Tags er mere aktuelle og uformelle end kontrollerede termer. I undersøgelsen om muligheden for anvendelse af folksonomier i OPACs viste det sig, at 59% af de mest populære tags var en LCSH kontrolleret term. Der hvor et tag adskilte sig fra LCSH var i anvendelsen af adjektiver, IT-relaterede termer og navne på produkter. I museumssammenhæng viste det sig i proof of concept undersøgelsen, at 77% af de tildelte tags fra ikke-museumsfolk blev vurderet som værende relevante af museumsfolk. 27
10 Ingen af de referede undersøgelser skelner mellem, hvilke arbejdsopgaver brugeren sidder med, når han anvender collaborative tagging og folksonomier. Disse undersøgelser er alle centreret omkring selve indekseringen og den mulige anvendelighed af brugernes tags. Når brugerne søger informationer i folksonomier, er dette heller ikke helt det samme, som når brugerne anvender et traditionelt informationssystem. Følgende kommer en beskrivelse af en mulig anvendelse af en folksonomi som informationssøgningsværktøj. Anvendelse af en folksonomi I en bred folksonomi som del.icio.us har brugeren mulighed for at klikke på tags, brugere, poster og få adgang til dokumenter. Dette giver mulighed for måder at søge informationer på, som er mere opdagende end verifikative. Rashmi Sinha (2006) bruger følgende metafor om denne form for informationssøgeadfærd. Når man vandrer i skoven, har man oftest et mål, men engang imellem stopper man op, holder en lille pause. Man kigger sig omkring, nyder omgivelserne, og lader sig inspirere, inden man begiver sig videre på ens færd. (frit oversat efter Sinha 2006) Muligheden for at browse efter poster, brugere og tags, udmøntes i en mere eksplorerende informationssøgningsproces. Millen, Feinberg og Kerr (2005, 2006) beskriver dette som pivot browsing, dvs. det at brugeren til enhver tid kan stoppe op og gå i en helt anden retning uden først at skulle definere nye opsætninger eller at skulle op i et hierarki. Pivot kommer fra fransk, og betyder når noget drejer rundt om en akse. Pivot browsing sætter informationssøgningsprocessen i en ny kontekst. Søgningen handler ikke længere udelukkende om at (gen)finde dokumenter, men nu også om at finde andre ligesindede brugere (Kipp, 2006). Denne anskuelse af informationssøgning lægger sig op ad en betragtning, som Marcia Bates fremsatte som en model Hendes berrypicking-model illustrerer informationssøgning som en proces, hvor en bruger i interaktion med søgesystemet og gennem flere delprocesser får opfyldt sit informationsbehov. Model 3: Berrypicking, søgning som udvikler sig undervejs (Bates, 1989) 12 Modellen kan læses som følgende: En bruger: 1. Formulerer en query (Q0), 2. Får fremvist nogle dokumenter (eller repræsentationer af dokumenter), 3. Vurderer dokumenternes relevans i forhold til informationssituationen, 4. Søger videre på baggrund af den nye viden vedkommende har erhvervet (Q1). Denne proces fortsætter indtil brugeren får opfyldt sit informationsbehov eller vælger en anden kontekst at få det opfyldt i. I forhold til anvendelsen af en folksonomi viser Bates berrypicking model den samme løse informationssøgningsproces. I trin 3-4 ligger selve brugerindekseringen. Efter at brugeren har vurderet et dokument som værende relevant eller semirelevant, kan vedkommende indeksere det for derefter at søge videre. Dette kan i førnævnte undersøgelse (Kipp og Campbell, 2006) ses ved den hyppige anvendelse af tagget toread. Ingwersen og Järvelin (2005, s. 303) beskriver ligeledes, hvordan en informationssøger ved få handlinger kan skifte rolle i informationssøgningsprocessen (session) og blive: forfatter, indeksør, udvælger og databasedesigner. Disse skift af roller i systemet foretaget med korte intervaller er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at brugeren skifter fra en informationssøgningsproces til en indekseringsproces. Det betyder, at selve informationssøgningsprocessen og indekseringsprocessen fundamentalt er anderledes ved anvendelse af 28
11 collaborative tagging. Rashmi Sinhas (2005) skriver, at det gode ved collaborative tagging er, at brugeren ikke kommer ud af den proces vedkommende er i, og at tagging ikke distraherer brugeren i vedkommendes informationssøgningsproces. Millen, Feinberg & Kerr (2006) refererer til, at der i anvendelsen af Dogear ikke var stor genorganisering af bogmærker og tags. Brugerne gik sjældent tilbage og ordnede deres samling af bogmærker. Dette mener de kan skyldes, at Dogear ikke er blevet anvendt særligt lang tid, og at denne (gen)organisering vil komme senere. kombinere den formelle struktur i taxonomier med folksonomier (s. 139). Følgende model illustrerer, hvordan collaborative tagging og folksonomier kan spille ind i en organisations informationsarkitektur. IA og Folksonomier Hvis en organisation vælger at anvende collaborative tagging, og folksonomien indgår i organisationens informationsarkitektur, påvirker dette naturligvis den øvrige informationshåndtering i organisationen. Selvom folksonomier er en relativt ny ting, foreligger der dog data, som indikerer, at folksonomier har et potentiale i en organisatorisk kontekst. For et eksempel var et af resultaterne i Kipps (2006) undersøgelse, at de brugergenererede tags godt kunne indgå i et samspil med autorative kontrollerede emnedata. Dette kom blandt andet til udtryk i tags som informations seeking, som er en fagligt funderet term indenfor informationsvidenskaben, men som ikke bliver anvendt som descriptor i INSPEC. Et eksempel fra en anden undersøgelse var, at brugere har tildelt et tag som films hvor den kontrollerede term i den sammenhæng ville være motion picture (Spiteri og McInnis, 2006). Undersøgelserne påviste tydeligt, at brugernes vokabular ikke var det samme som det kontrollerede. Tidligere undersøgelser viser, at forskellige brugere søger med forskellige termer (Furnas et al, 1987). Dette indebærer, at der, hvis genfinding er et mål, skal der være mange indgange i en organisations informationsarkitektur. Alene det faktum, at der er brug for professionelle intermediaries (som f.eks. en bibliotekar) mellem informationsarkitekturen og slutbrugeren, viser, at slutbrugeren mangler indgange til informationsarkitekturen. Kipp (2006) foreslår, at tags kan anvendes som indgang til en kontrolleret vokabular, således at brugerne får fordele fra begge typer af systemer. Morville (2005) foreslår ligeledes, hvordan man på intranets ville have gavn af at Model 4: Informationsarkitektur med Collaborative tagging Denne model er dannet på baggrund af ovenstående undersøgelser, og dens formål er således at illustrere muligheder for tags og folksonomier. I bunden af modellen ses de enkelte tags, som brugerne indekserer deres dokumenter med. Alle tags i informationssystemet udgør som helhed folksonomien. Folksonomien behøver, hvis den har en vis størrelse, ikke være afhængig af enkelte brugerfluktioner. Selvom folksonomien består af brugernes tags, så vil de enkelte tags, som indgår i den, rent kvantitativt, være mere stabile. I afsnittet om brede folksonomier forklaredes det, at flere brugere kan indeksere samme informationsobjekt med samme tag. Ved indeksering til del.icio.us får man anbefalet tags baseret på, hvad andre brugere har anvendt. Dette vil være med til at med til at strømline terminologien i folksonomien (Jäaschke et al., 2007). Flere af undersøgelserne refe- 29
12 reret til i denne artikel påviste, at termerne, som brugerne anvendte, var relevante i forhold til informationsressourcen, men samtidigt ikke de samme termer, som det kontrollerede miljø ville anvende i indekseringen (Kipp og Campbell, 2006; Kipp 2006; Spitery og McInnes, 2006 og Trant, 2006). Potentialet for at anvende brugernes terminologi kædet sammen med den kontrollerede vokabular er til stede. Over folksonomien i modellen ses den kontrollerede vokabular. Denne kan udtrække termer fra folksonomien for på den måde kontinuerligt at tilføje termer, hvis aktualitet brugerne kan drage fordel af. Man kan yderligere forestille sig, at dette kan ske på automatisk vis. Hvis et vist antal brugere har anvendt et bestemt tag om et informationsobjekt eller gruppe af informationsobjekter, kan man forestille sig, at tagget automatisk bliver en kontrolleret term. De tidligere nævnte undersøgelser viste, at der var stort potentiale i de termer, brugerne anvendte som deres tags. I modellen er klassifikationssystemet vist over den kontrollerede vokabular. Dette skyldes, at et klassifikationssystem kan betragtes som værende mindre smidigt og relativt langsomt til at optage nye koncepter og begreber. Klassifikationssystemet hører til og påvirker et domæne; det øverste led i denne model. Denne påvirkning er langsom, og der skal en del til for at koncepter arbejder sig ud fra en organisations klassifikationssystem og ud i domænet. I modellen vises de beskrevne påvirkninger med pile i venstre side, men påvirkningen går også den anden vej, dette illustreres af pilene i højre side. Et klassifikationssystem er påvirket af det domæne, det anvendes i. Klassifikationssystemet kan ligefrem være konstrueret til det specifikke domæne. Den professionelle indeksør er bevidst om klassifikationssystemet, og derved påvirker det vedkommendes indførelse af termer i den kontrollerede vokabular i organisationen. Brugerne af den kontrollerede vokabular er samtidigt dem, som tagger informationsobjekter. Brugerne er naturligvis påvirket af den vedtagne sprogbrug (så som kontrolleret vokabular) i organisationen, når de tagger. Modellen kan ses som et billede på en informationsarkitektur, som prøver at indfange det bedste af to verdener. Fra samlingen af de frie tags over folksonomien til de kontrollerede informationsstrukturerer i organisationer. Et eksempel på en mulighed for at tagging og folksonomier til at indgå en informationsarkitektur kan f.eks. ses i flere af ovennævnte undersøgelser, hvor brugerne anvendte tags til beskrivelse af informationsobjekterne, som de allerede eksisterende informationsstrukturer ikke indbefattede (Kipp og Campbell, 2006; Kipp 2006; Spitery og McInnes, 2006 og Trant, 2006). Undersøgelser indikerer derved, at der er mulighed for at anvende tags som en indgang til en kontrolleret vokabular. En af udfordringerne ved at udvikle kontrollerede vokabularer er, at få fat i de mange synonymer, som brugerne må forventes at søge på. En folksonomi giver et direkte indblik i, hvilke termer brugerne beskrivelse af informationsobjekter. Konklusion Folksonomier er samlingen af brugergenererede tags anvendt til indeksering af informationsobjekter. Det er i denne artikel blevet vist ved eksempler og undersøgelser, hvordan brugerne foretager collaborative tagging og derved samarbejder via deres handlinger om at skabe en folksonomi. Gennem artiklen er der blevet refereret til undersøgelser, som indikerer, at collaborative tagging og brugerindeksering ikke modarbejder, men snarere komplimenterer formelle informationsstrukturer i organisationer. Dette kunne bl.a. ses i brugernes anvendelse af alternative termer (information seeking i stedet for information retrieval), eller brugernes anvendelse af synonyme, akronyme eller ligefrem brugernes anvendelse af alternative stavemåder (information_architecture eller IA). Undersøgelsernes resultater peger på muligheden for at implementere collaborative tagging og folksonomier som en del af organisationers informationsarkitektur. Artiklen har, udover at understrege potentialet ved collaborative tagging og folksonomier, beskrevet selve indekseringsprocessen, som den ser ud for den enkelte bruger i en folksonomi. Collaborative tagging kan her ses som værende en proces integreret i informationssøgningen. Det er derfor muligt for organisationens formelle informationsarkitektur at få indblik i hvilke termer brugeren umiddelbart synes beskriver informationsobjekter. Folksonomier giver 30
13 desuden brugerne gode muligheder for en mere eksplorativ informationssøgning, som ligger tæt op af selve indekseringen. Collaborative tagging kan ske i selve informationssøgningsprocessen og flytter derved indeksering tættere på slutbrugeren. Der mangler stadig undersøgelser af mange aspekter af collaborative tagging og folksonomier. Det er i denne artikel blevet foreslået, at folksonomier og kontrollerede vokabularer kan indgå som en intergreret del af en organisations informationsarkitektur. Dette er dog noget, som ikke er undersøgt eller dokumenteret endnu. Der er ligeledes mange andre aspekter af collaborative tagging og folksonomier, som ikke er undersøgt. Folksonomier og collaborative tagging er et nye begreber med rødder i biblioteks- og informationsvidenskaben. Det er fascinerende at se, hvordan slutbrugere nu bliver involveret i handlinger som tidligere var forbeholdt LIS-professionelle. Noter 1. Informationsarkitektur bliver i denne artikel anvendt som: det strukturelle design af delte informationsmiljøer og redskaber Dette kan f.eks. være en knap i browserens værktøjslinie. 4. Ophav anvendes her om den person eller gruppe som er ansvarlig for upload eller publicering af informationsressourcen En årligt tilbagevendende konference omhandlende informationsarkitektur. 7. IBM Research Watson Cambridge. Tilgængelig via: 8. Ved anvendelse af INSPEC (Institution og Engineering and Technology) og Library Litterature (H. W. Wilson Company, New York) 9. De undersøger tags fra følgende tjenester: del.icio.us, og tecnocrati.com 10. Spiteri og McInnis (2006) anfører at LCSH nødigt anvender adjektiver. 11. Det skal dog hertil siges, at udtalelsen kom fra professionelle museumsfolk ikke professionelle indeksører. 12. Det skal til denne model siges, at pilene mellem dokumenterne og brugeren burde være dobbelte hvis det interaktive element i informationssøgning skulle illustreres tydeligt. Litteratur Bates, M. J. (1989). The Design of Browsing and Berrypicking Techniques for the Online Search Interface. I: Online Review. 13 (Oct). s Edmunds A., Morris A. (2000) The problem of information overload in business organisations: a review of the literature. I: International Journal of Information Management, Vol 20 (1) s Fichter, D. (2006). Intranet Applications for Tagging and Folksonomies. I: Online. (Mai/Jun). s Furnas, G. W., Landaur, T. K., Gomes, L. M., Dumais, S. T., (1987). The vocabulary problem in human-system communication. I: Communications of the ACM. 30 (11). s Ingwersen, P., Järvelin, K. (2005). The Turn. Integration of Information Seeking and Retrieval in Context. Berlin: Springer. Jäschke, R., Marinho, L, Hotho, A., Schmidt-Thieme, L., Stumme, G. (2007). Tag Recommendations in Folksonomies. I: Knowledge Discovery in Databases: PKDD Lecture Notes in Computer Science. Springer Berlin, Heidelberg. s Kipp, M. E. I., Campbell, D. G. (2006). Patterns and Inconsistencies in Collaborative Tagging Systems : An Examination of Tagging Practices. I: Proceedings Annual General Meeting of the American Society for Information Science and Technology, Austin, Texas (USA). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide 31
14 Web: KippCampbellASIST.pdf Kipp, M. E. I. (2006). Complementary or Discrete Context in Online Indexing: A Comparison of User, Creator and Intermediary Keywords. I: Canadian Journal of Information and Library Science. [in press]. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: Mathes, A. (2004). Folksonomies Cooperative Classification and Communication Through Shared Metadata. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: computer-mediated-communication/folksonomies. html Millen, D., Feinberg, J., Kerr, B. (2005). Social bookmarking in the Enterprise. I: Social Computing. Vol. 3 (9). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: =Content&pa=showpage&pid=344&page=1 Millen, D., Feinberg, J., Kerr, B. (2006). Dogear: Social bookmarking in the enterprise. I: Proceedings of the SIGCHI conference on Human Factors in computing systems. Montréal, Québec, Canada April s Morville, P. (2005). Ambient findability. Beijing: O Reilly. Shirky, C. (2005). folksonomies + controlled vocabularies. I: Many 2 Many - A group weblog on social software. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: folksonomies_controlled_vocabularies.php Sinha, R. (2005). A cognitive analysis of tagging (or how the lower cognitive cost of tagging makes it popular). Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: tagging-cognitive.html Sinha, R. (2006). Findability with tags: Facets, clusters, and pivot browsing. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: com/archives/06_07/tag-findability.html Spiteri, L., McInnis, K. (2006). Tagging2. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: pdf Trant, J. (2006). Exploring the potential for social tagging and folksonomi in art museums: Proof of concept. I: New Review of Hypermedia and Multimedia. Vol 12 (1). s Vander Wal, T. (2005). Explaining and Showing Broad and Narrow Folksonomies. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: net/random/entrysel.php?blog=1635 Winget, M. (2006). User-defined classification on the online photo sharing site Flickr... Or, How I learned to stop worrying and love the million typing monkeys. I Winget, Megan, Eds. Proceedings 17th Workshop of the American Society for Information Science and Technology Special Interest Group in Classification Research 17, Austin, Texas. Zijlstra, T. (2006). Social Software Works In Triangles. Lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: Derudover er følgende online ressourcer anvendt som eksempler og definitioner alle lokaliseret den 1. maj 2007 på World Wide Web: del.icio.us del.icio.us/charles (2007). Flickr.com IBM Watson Research Center tilgængelig via snipurl: Information Architecture Institute Steve Museum 32
Vidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereisearch Testsamling til evaluering af integreret søgning
isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling
Læs mereBringe taksonomier i spil
Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de
Læs mereSøgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye
Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe
Læs merePersuasive designs potentiale i forhold til informationsarkitektur
Persuasive designs potentiale i forhold til informationsarkitektur, lektor, ph.d. Danmarks Biblioteksskole Informationsinteraktion og Informationsarkitektur Temamøde om Persuasive Design 3. Marts 2009
Læs mereDet erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan
Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)
Læs mereForsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases
Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs merePsycINFO (Ebsco) VIA manual
PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner
Læs mereSøgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text
Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl
Læs mereSøgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1
Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning
Læs mereStudenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011
Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereegovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe
egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er
Læs mereVelkommen til REX onlinehjælp
Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord
Læs mereWeb of Science Core Collection
Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database
Læs mereWeb of Science Vejledning
Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereIndhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering
CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang
Læs mereHvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm
Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Når du har lært de mange måder, hvorpå det er muligt at søge i LARM.fm s materiale, er det relevant at vide, hvilke muligheder du har for at afspille radio-
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereForslag til oprettelse af et konferencemodul
Forslag til oprettelse af et konferencemodul Motivation Konferencerelaterede aktiviteter kan i dag ikke registreres tilfredsstillende. En forsker, der har været på konference, vil typisk skulle registrere
Læs mereSøgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College
1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC
Læs merePubMed - tips til søgning
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET PubMed - tips til søgning December 2017 Indholdsfortegnelse 1 Basens indhold... 1 2 Adgang til basen... 1 3 Søgemetoder... 2 3.1 Fritekstsøgning... 2 3.1.1 Muligheder
Læs mereKom godt i gang med PubMed
Kom godt i gang med PubMed Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen
Læs mereBliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner
Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister
Læs mereKædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.
Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige
Læs mereInformationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus
Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk
Læs mereINTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL
INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil
Læs mereBrugervejledning for niveauinddeling
Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier
Læs mereInformationssøgning metoder og scenarier
Informationssøgning metoder og scenarier Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Forskellige systemer IR, IE og QA Information Retrieval (IR) Boolean
Læs mereHvordan. Publikationsindberetning. Side 1
Hvordan Publikationsindberetning Kun den første interne SDU forfatter skal indberette en publikation, også selv om andre SDU forfattere bidrager til publikationen. De vil også få kredit for deres arbejde!!!
Læs mereVIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus
VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus CINAHL Plus Indhold Om Cinahl... 2 Søgning... 2 Advanced Search... 3 Basic Search... 7 Cinahl Headings... 8 Søgehistorie... 9 Gem søgehistorien... 10
Læs mereSøgeeksempel i CINAHL:
1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business
Læs mereSådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin
Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com
Professionshøjskolen Metropol, NCE Blog om læreproces Med WordPress.com For særligt tilrettelagt diplommodul / v. lektor Hanne Søgaard 23-01-2017 Indhold Blog om læreproces... 2 Hvad er en blog... 2 Din
Læs mereViKoSys. Virksomheds Kontakt System
ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og
Læs mereErhvervsrelateret projekt Mikkel Thielemann & Ulla Berg. Projektplan
Titel Et ekstranet til Håndværksrådet Indledning Projektplan Håndværksrådet har besluttet at oprette et ekstranet for medlemmerne af organisationenes seks politiske udvalg, bestyrelsen, formandsgruppen
Læs merePsycINFO (Ebsco) VIA manual
PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner
Læs mereKrav til informationssøgning jf. ny vejledning
1 Kursus i Ny Skriftlighed i samfundsfag, Nyborg 14. dec. 2010 Krav til informationssøgning jf. ny vejledning Eleverne skal have et vidtgående kendskab til relevante hjemmesider og portaler, således de
Læs mereSmartWeb Brugermanual
SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...
Læs mereDDElibra H Å N D B O G
H Å N D B O G Axiell Danmark A/S 2016-10-12 Version 9.11.60 GUI Copyright 2016 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Introduktion... 3 3 Søgning i dokumentationen... 3 4 Åbning af ""...
Læs mereYouYonder. så husker du det du lærer
YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte
Læs mereHvordan bruger jeg WebMail?
AluData: Hvordan bruger jeg WebMail? Til Elisabeth 2014 AluData::Vanløse 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Vi kobler os på WebMail...3 3. Vi ser nærmere på postkassens opbygning...5 4. Vi skriver
Læs mereLitteratursøgning i PubMed
Litteratursøgning i PubMed 1 En introduktion til PubMed PubMed er National Library of Medicine s webadgang til Medline, produceret i samarbejde med tidsskriftudgiverne. Tidsskriftudgiverne leverer data
Læs mereBusiness Source Premier EBSCO
Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie
Læs mereSøgevejledning til databasen AMED. Udgiver Health Care Information Service of the British Library
AMED The Allied and Complementary Medicine Database Udgiver Health Care Information Service of the British Library Indhold AMED dækker udvalgte tidsskrifter indenfor områderne "alternativ" medicin, rehabilitering,
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereDu kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.
Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt
Læs merePsycINFO Vejledning. Tryk på det ønskede emneord for at se dens plads i emnehierarkiet, så du kan se over- og underemner samt synonymer til begrebet.
PsycINFO Vejledning PsycINFO er en bibliografisk database, som indeholder referencer til næsten 2500 psykologiske tidsskrifter. Databasen dækker perioden fra 1806 frem til nu. Databasen indeholder også
Læs mereDet. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal
Læs mereCINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College
Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereEmbase Vejledning. Tryk på det ønskede emneord for at se dens plads i emnehierarkiet, så du kan se over- og underemner samt synonymer til begrebet.
Embase Vejledning Embase dækker biomedicin, farmakologi, toksikologi og farmaci. Har en fin dækning af europæiske tidsskrifter samt en omfattende indeksering af lægemidler. I Embase indekseres publicerede
Læs mere- A) Overskrift Hvis du ikke kan finde på en oplagt overskrift lige nu, så skriv bare et eller andet. Du kan redigere i det senere:
Sådan opretter du en nyhed 1. Klik på Log ind: 2. Skriv dit netværksid og din adgangskode og klik igen på Log ind: 3. Klik på Opret nyhed: 4. Nu åbner din editor. TIP: Det er hensigtsmæssigt at arbejde
Læs mereHvad skal indleveres for at få godkendt en poster? Du skal fremsende følgende informationer, forud for godkendelse af din poster:
POSTER GUIDELINES Patientsikkerhedskonferencens 2017, København Hvad skal indleveres for at få godkendt en poster? Du skal fremsende følgende informationer, forud for godkendelse af din poster: Afsenders
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs mere- 1) Overskrift Hvis du ikke kan finde på en oplagt overskrift lige nu, så skriv bare et eller andet. Du kan redigere i det senere:
Sådan opretter du en nyhed med tilknyttede materialer 1. Klik på Log ind: 2. Skriv dit netværksid og din adgangskode og klik igen på Log ind: 3. Klik på Opret nyhed: 4. Nu åbner din editor. Det er hensigtsmæssigt
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen
Læs mereSDBF EN GUIDE TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGERE -
SDBF EN GUIDE TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGERE - INTRODUKTION TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW På nuværende tidspunkt består systemet af 26 blanketter, der er placeret i 7 kategorier - se nedenfor.
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereGå til zotero.org klik Download Now
INSTALLÉR ZOTERO: 1. Gå til zotero.org klik Download Now Vælg mellem: 2. Download + installér. Luk din browser ned og åbn igen. A: Zotero til Firefox (vælg denne hvis du bruger Firefox B: Zotero Standalone
Læs mereErfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer
Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal
Læs mereManual til administration af online booking
2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2
Læs mereVejledning til CINAHL Plus with Full Text
Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, 2013 Revideret af: Ester Hørmann, Professionshøjskolen Metropol, september 2015 Indholdsfortegnelse Databasens indhold...
Læs mereKom godt i gang med Hostcenter Danmarks Webadmin
Kom godt i gang med Hostcenter Danmarks Webadmin Formålet med denne artikel er at give en hurtig overblik over funktionerne i Hostcenter Danmarks Webadmin. Webadmin er det værktøj der bruges til at styre
Læs mereMendeley: IMPORT AF REFERENCER
Mendeley: IMPORT AF REFERENCER I denne eksempelsamling vil du blive guidet igennem, hvordan du bedst importerer referencer til Mendeley fra UCN Bibliotekets forskellige databaser Find din database her:
Læs mereKort introduktion til Google.
Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSøgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * Medline * Greenfile. Business Source Premier * ebook Academic Collection
1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * Medline * Greenfile Business Source Premier * ebook Academic Collection ebook Collection * Political Science Complete Rehabilitation & Sports
Læs mereStart med at downloade app en Youtube via App Store.
APP #7 Youtube I denne uge kigger vi på Youtubes app. På Youtube kan du finde næsten alt! Youtube bliver brugt til alt fra gamle tv-klip fra hele verden til musikvideoer til folk der lave video-blogs (de
Læs mereSøgeeksempel i CINAHL:
1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereVælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:
Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,
Læs mereIndhold. 1. Adgang og afslutning
1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken
Læs mereHvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online?
Hvordan laver jeg mit eget kort på ArcGIS Online? Hvis du ønsker at lave dit eget kort på ArcGIS Online, er det naturligvis også muligt. 1. Start en web browser, tilgå http://www.arcgis.com og log ind.
Læs mereEksporter referencer til RefWorks
Eksporter referencer til RefWorks Indhold PubMed... 2 Cinahl... 4 Ovid databaser (Embase og PsycINFO)... 5 Web of Science... 6 Cochrane Library... 7 Bibliotek.dk... 9 Google scholar... 10 Direkte fra tidsskrifters
Læs mereVejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central
Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereHer vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke
Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -
SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Som et udspring af de administrative fællesskaber og et ønske om at effektivisere og digitalisere
Læs mereGem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)
24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content
Læs mereBeskæring af et billede med Vegas Pro
Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har
Læs mereDu kan først gemme artiklen, når du har udfyldt de obligatoriske felter, som er markeret med *.
Opret en Artikel Multisite + kk.dk: Artikel Version: 1 Artiklen er en primær indholdstype, som bruges til indhold med lang holdbarhed. Altså indhold som ikke skal skiftes ud særligt ofte. Artiklen bruges
Læs mereSproglige problemstillinger i informationssøgning. Marianne Lykke Nielsen Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier
Sproglige problemstillinger i informationssøgning Mln@db.dk Danmarks Biblioteksskole Institut for Informationsstudier Viden og Dokumenthåndtering med sprogteknologi 2. Agenda Informationssøgningsprocessen
Læs mereGoogle Scholar. Søgning. Udgiver Google
Find vejen frem VIA University College Dato: 1. august 2019 Ulla Buch Nilson, VIA Biblioteker Google Scholar Søgning Udgiver Google Indhold Google Scholar er et søgeværktøj til at finde videnskabelig litteratur.
Læs mereVistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.
Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne
Læs mereHassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN
Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med
Læs mereRedigering af Nyheder
Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder
Læs mereKom godt i gang med Cinahl
Kom godt i gang med Cinahl 2 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for de andre baser under Ebsco paraplyen bl.a. PsycINFO, ERIC, Teacher Reference Center m.fl. Find artikler om humor og
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereVelkommen til REX onlinehjælp
Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3
Læs mereInternettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad
n Tema Internettet på ipad Opdateret d. 14.10.2017 Sofus Opdateret d. 31. januar 2017 Side 1 Indhold Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs mereStart med at downloade app en Youtube via Play Butik (Play Store).
APP #7 Youtube I denne uge kigger vi på Youtubes app. På Youtube kan du finde næsten alt! Youtube bliver brugt til alt fra gamle tv-klip fra hele verden til musikvideoer til folk der lave video-blogs (de
Læs mere