Kronens jordebog for 1584

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronens jordebog for 1584"

Transkript

1 Kronens jordebog for 1584 EN PRÆSENTATION Indledning Indtil langt ind i 1800 årene var landbruget Færøernes hovederhverv eller måske snarere Færøernes eneste erhverv. Til landbruget regner vi dog ikke blot jordbrug, kvæg- og fåreavl, men også jagt til lands og søs og i bjergene, samt fiskeri. Grunden til denne brede definition er, at alle erhvervsrettigheder dengang var fast tilknyttet begrebet jord. Jord var omdrejningspunktet i et produktionssystem, hvor rettighederne til alle resourcer beroede på ejendoms- eller brugsretten til jord. Jo mere jord, jo større andel i alle resourcer. Kilder til landbrugshistorien er i det store og hele kilder til jordejendommens historie. De er kilder til ejendomsforhold, jordetal, fæsteforhold, kvægbestand, fårebestand, landgilde og andre afgifter, samt generelt til mål, vægt, værdiberegning og pengesystem. Ligesom andetsteds i Norden var færøsk jord i middelalderen på flere forskellige hænder. Kirkegodset og odelsgodset har omfattet det meste af jorden, men adelsgodset og krongodset har også været en betydelig del af det samlede jordegods. Selv om Munkelivs Klosters gods på Færøerne ikke har været særlig omfattende, har det dog stor historisk betydning for os på grund af klosterets bevarede middelalderlige jordebøger. Odelsjorden. Oprindelig har bønderne vel selv ejet den jord de brugte: hele, udelte gårde fra 4 mk jord helt op til 32 mk jord, men i tidens løb gled en stor del af jorden over i andres hænder. Årsagerne kunne være mange: arv, salg/pant, gave, bøder m.v. En del jordegods blev samlet af storbønder, men det er meget svært at få nogle oplysninger af betydning om odelsjorden før 1700 årene. Spredte kilder er dog at finde fra middelalderen og ikke mindst i tingbøgerne fra 1600 årene. Adelsgodset. Situationen er ikke meget bedre, hvad adelsgodset angår. I middelalderen kom en hel del jord på Færøerne i et par norske adelsslægters besiddelse. Spredte kilder herom er at finde fra reformationstiden og senere, men det er dog ikke før end adelsgodset blev solgt efter midten af 1600 årene, at man får fuldt overblik over det i tingbøgerne. Disse oplysninger er så detaljerede, at de kan sammenlignes med kronens jordebøger. Dertil kommer oplysninger om selve salget, køberne og prisen, samt de nye lejesatser. Klostergodset Munkelivs Kloster i Bergen ejede i middelalderen meget jordegods på Vestlandet, på Shetland og også noget på Færøerne. Blandt de få bevarede middelalderlige jordebøger fra Norge er også klosterets jordebog fra 1427, hvori der også findes optegnelser om klostrets jordegods på Shetland

2 Kilder til færøsk landbrugshistorie 2 og Færøerne. I klosterets bevarede brevbog findes også hjemmelsdokumenter fra Færøerne, regnskaber og yngre jordebøger. Krongodset og det gamle kirkegods. Det anslås, at kronen har ejet omkring 130 mark jord på Færøerne før reformationen. Denne jord kan kongen have erhvervet ved bøder eller ved inddragelse i forbindelse ubodemål, og noget kan naturligvis være købt eller taget som pant. Langt den største del af krongodset, som vi finder det i jordebogen for 1584 og senere hen, er dog gammelt kirkegods, som kongen har beslaglagt efter reformationen. I middelalderen var kirken landets største godsejer. Bispestolen ejede jordegods og det gjorde de enkelte præstegæld formentlig også, men den største del af kirkegodset har nok tilhørt de enkelte lokale kirker, og vi må antage at ligesom i nabolandene har den færøske biskop i middelalderen kæmpet for at fratage kirkeejerne dette jordegods og lægge det ind under sit domæne. Stort anderledes kan man næppe fortolke udsagnet på den såkaldte blytavle om, at biskop Erlendr ( ) berigede den færøske kirke med jordegods i langt højere grad end hans forgængere. Desværre er ingen kirkelig jordebog bevaret fra middelalderen. Dog findes et par kirker på Færøerne omtalt i ærkebispesædets jordebog, Aslak Bolts jordebog fra 1430 årene, idet St. Olavs Domkirke i Nidaros ejede to kirker på Færøerne: Sankta Pæturs Kirkja på Sandoy og Skúvoyar Kirkja, formentlig begge med tilliggende jordejendomme, som dog ikke findes registreret.. Uden hensyn til, hvordan ejerforholdene i middelalderen har været, blev alt kirkeligt jordegods efter reformationen inddraget under kronen. På dette punkt synes der at være en klar forskel mellem Færøerne og deres nabolande, hvor kirkelige institutioner i betydelig udstrækning bevarede brugen og indtægterne af deres tidligere besiddelser, skønt ejendomsretten formelt var kongens. Det er svært at forestille sig, at biskop, præstegæld og lokale kirker har været i stand til at forvalte deres omfattende jordegods uden jordebøger og indtægtsregnskaber, men sådanne dokumenter er ikke bevaret fra middelalderen. Det forekommer da også besynderligt, at allerede i 1541 synes kirkelige jordebøger ikke at være til at finde. Dette år skulle Trond Benckestock rejse til Færøerne for at tilse sine ejendomme, og han blev da bedt om at få i stand et register over alt bispe- og andet kirkeligt jordegods på Færøerne. Dette forekommer mer end mærkeligt, eftersom både den nys afsatte biskop Ámundur Ólafsson og hans famulus Heini Havreki befandt sig på Færøerne og burde have kunnet overdrage jordebøgerne. Ligeledes må vi antage, at også kronen allerede i middelalderen har haft skattelister, jordebog og regnskaber over sine indtægter af landet. Men ingen sådane kilder er bevaret og den første omtale af en fortegnelse over kongens krav til bønderne stammer fra Kronens jordebog fra 1584 er derfor den ældste bevarede jordebog over skatter, kirke- og krongods, og på dette tidspunkt har vi for Færøernes vedkommende ingen mulighed for at skelne mellem gammelt krongods og gammelt kirkegods. Ved kirkegodsets beslaglæggelse mangefoldede kongen sine ejendomme og dermed sine indtægter af Færøerne. Ud fra en færøsk nationaløkonomisk synsvinkel kan man også anskue beslaglæggelsen af kirkegodset som den største økonomiske katastrofe, der nogensinde er overgået det færøske samfund, for dette indebar, at efter reformationen forsvandt landgælden af kirkegodset afkastningen af henved halvdelen af det samlede færøske produktionsapparat hvert eneste år ud af landet i stedet for at virke i det færøske samfund.

3 Kilder til færøsk landbrugshistorie 3 Landgælden var ikke den eneste indtægt, som kongen havde af sine jordejendomme. Bønderne betalte ågave hvert 3. år, og der blev betalt indfæstningsafgift, når en ny bonde fæstede jord. Når jorden var fæstet, kunne bonden nyde alle indtægter af sit fæste med undtagelse af kongsjordens andel af jordehval og til dels også drivgods eller rettere vrag. Alt vrag tilhørte kronen som regalie. Dog skimtes på dette punkt en vis uoverensstemmelse mellem gammel færøsk ret og norsk ret i retterboden Seyðabrævið fra 1298, hvori hertug Håkon Magnusson - til hvis hertugdømme Færøerne hørte - tillod befolkningen at beholde ilanddrevne stykker hvalspæk. Ifølge norsk ret var dette formentlig regalie, idet hvaler over en vis størrelse tilhørte kronen. Hertugen indrømmede kun nødigt færingerne denne rettighed og indskærpede, at han ikke dermed bandt sine efterkommere. Grunden er uden tvivl den, at den enkelte indehaver af kongemagten ikke havde hjemmel til at bortgive regalier for al fremtid, men kun for sin egen regeringstid. At hertug Håkon alligevel har følt sig forpligtet til at imødekomme et færøsk ønske på dette punkt, kan vel opfattes som gammel færøsk ret og er formentlig et eksempel på bestemmelser, som har stået i den tidligere færøske lovbogs búnaðarbólk, som Seyðabrævið er en revision af. Lensregnskaberne Jordebøger er at betragte som dokumenter til de årlige lensregnskaber. Ligesom andre dele af rigerne har Færøerne været forlenet eller bortforpagtet, enten som regnskabslen eller for en fast afgift til kronen. I tidsrummet var Færøerne forlenet til hamborgerkøbmanden Thomas Koppen for en fast årlig afgift. Derefter var Færøerne regnskabslen frem til 1655, hvorefter landet igen forlenedes til Christoffer von Gabel. Lensregnskaber kan kun findes i rigets arkiver i den periode, hvor landet var regnskabslen, og igen frá 1709, da lenet blev inddraget efter Frederik von Gabels død. I 1500årene udarbejdede kongens embedsmand, fogeden, hvert år en jordebog og en regnskabsbog og sendte dem til kongen, men mange af disse regnskaber er forsvundet i tidens løb. I jordebøgerne blev indført kronens såkaldte visse indtægter, d.v.s. de faste krav som kongen havde overfor bønderne: kongsskat og landgilde hvert år og ågave hvert tredie år. Når disse blev betalt, indførtes de i regnskabsbogen sammen med kronens uvisse intægter: indfæstningsafgifter, jordehval, drivtømmer og vrag, kongstiende samt bøder og fortabelse af ejendom til kronen. Bevarede lensregnskaber. I 1500 årene førte landfogeden en jordebog over de visse indtægter, som skulle erlægges vedkommende år, samt en regnskabsbog over de visse indtægter, som var blevet indbetalt og de uvisse indtægter. Begge bøger blev hvert år tilsendt rentekammeret, hvor de blev revideret. De jorde- og regnskabsbøger, som kendes, er bevarede i Rigsarkivet. Fra 1584, da Mickel Ibsen var landfoged er der bevaret 1 jordebog og 1 regnskabsbog. Fra 1588 og 1590, da Mats Baltzersøn var landfoged, er der bevaret regnskabsbøger. I 1599 blev Strange Madsøn landfoged. Han sammenarbejdede jordebogen og regnskabsbogen til een bog, således at jordebogen blev ført på bladets venstre del og regnskaberne blev ført på den

4 Kilder til færøsk landbrugshistorie 4 højre del. På denne måde blev alle lensregnskaber i 1600 årene derefter ført. Fra Strange Madsøns tid kendes følgende lensregnskaber: 1600,1601,1602, 1613,1614,1615, 1617,1618,1619. I 1620 blev Mads Christensøn Gullandsfar landfoged. Fra hans fogedtid kendes følgende lensregnskaber: 1620,1621,1622,1623,1624,1626,1627,1628, 1629, ,1632, , 1635, 1636,1637,1638,1639,1640,1641. Hans Selmer blev landfoged i Fra hans tid kendes 2 lensregnskaber:1645 og Derefter blev Christen Madsøn landfoged i 1648, og de sidste kendte lensregnskaber fra 1600 årene er fra hans tid: 1649,1650,1651 og I 1655 blev lenet overladt Christoffer von Gabel, kongens skriver og Københavns statholder for fast afgift. Færøerne var derefter ikke længere et regnskabslen. De nævnte lensregnskabsbøger findes alle i Rigsarkivet i København på nær Hans Selmers, som er i Riksarkivet i Oslo. Jordebogen for 1584 Originalen til Jordbog af fero paa alle Øers Indkomst paa Kongelig Majestæts vegne Aff Aar MDLXXXIIII opbevares på Rigsarkivet, hvor den er registreret under Regnskaber , lensregnskaber. Lensregnskaber , pk.487. Den er konserveret i nyere tid og er i meget god stand. Jordebogen består af 27 ark i propatria format (ca 41 x 34 cm), som er falset 1 gang og har været hæftet sammen i ryggen. Foruden titelbladet er 98 sider beskrevet. På et sent tidspunkt, men inden konservering, er hvert blad blevet nummereret med blyant, og senere, men inden konservering, har hver enkelt side, bortset fra titelbladet, fået et nummer påstemplet. Bagsiden af titelbladet samt bogens 5 sidste blade er ubeskrevet. Et løst blad er af revisionen blevet indlagt bagerst i bogen og er blevet stemplet som side 99. Bogen er blevet afskrevet efter forrige års jordebog med de nødvendige kendte ændringer. Efter endt brug er den blevet revideret i København, og revisionen har skrevet anmærkninger visse steder. Hovedteksten er skrevet med en enkelt hånd, og det samme er revisionens anmærkninger. Sproget i jordebogen er dansk, men det har dog ikke forhindret enkelte færøske ord i at finde vej ind i jordebogen, f.eks. nød for køer, ågave for tredjeårstage, landskyld for landgæld m.fl. Jordebogen for 1584 er den eneste selvstændige jordebog over krongodset, som er bevaret. Den indeholder samlet en påligning af kongsskatten og jordebog over krongodset, bonde for bonde, side Dernæst, side 93-95, indeholder den en oversigt over pantejorden, som kongen har i pant fra skyldnere. Siden registreres ny pantejord fra 1583, side og endelig indløst pant i 1583, side 99. Jordebogens første del, skatteregister og jordebog for fæstejorden er topografisk inddelt i 11 områder: Norðuroyar, Eysturoy, Streymoy, Nólsoy, Hest og Koltur, Sandoy, Skúvoy, Mykines, Vágoy, Suðuroy og Dímunar báðar. De enkelte områder er siden ordnet efter øer, bygder, bylinger

5 Kilder til færøsk landbrugshistorie 5 og fæster. Denne topografiske ordning fastholdes gennem årene med en enkelt undtagelse, nemlig at Nolsø, Hest og Koltur bliver regnet som et område, og områdernes antal derfor reduceret til 10. Alt det, hver enkelt bonde havde i fæste, og de skatte- og lejeforpligtelser, han havde, regnes op. Altid står skatten først direkte efter bondens navn. Nedenunder findes en oversigt over, hvilke af kongens ejendele, bonden har i fæste, hvor meget jord, hvor mange køer, heste, svin, får o.s.v. og hvor meget der skal erlægges i leje for hver enkelt post. I venstre margin er den samlede landgæld talt sammen, hvor meget den enkelte bonde skal betale i skat og lejer tilsammen, regnet i penge. Således som jordebogen er ordnet, kan der næppe være tvivl om, at den oprindelig har været kongens skatteregister eller skatbondetal, som krongodset siden er påhægtet, først det middelalderlige krongods og efter reformationen det samlede kirkegods. Det vides dog, at sålænge Thomas Koppen havde Færøerne i len, skelnede man mellem krongods og kirkegods. Indarbejdelsen af kirkegodset i kronens jordebog er derfor næppe sket før efter 1553, og det er tydeligt, at de skatte- og afgiftsfrie præstegårde først senere har fundet deres vej ind i jordebogen, idet 2 af disse 7 gårde er forkert placerede i jordebogens topografiske orden. Skatten. Kongsskatten af Færøerne er allerede dokumenteret i Historia Norvegiæ (hen mod slutningen af 1100 årene). Skatten var en koppskat, som blev erlagt af skatbønderne, dem som sad med så meget jord, at de bedømtes at være i stand til at betale skatten. Der findes ingen fortegnelse over skatbønder - skatbondetal bevaret fra færøsk middelalder, men fra Island findes middelalderlige skatbondetal, og ser man nærmere på, hvordan den færøske jordebog er struktureret, kan der næppe herske tvivl om, at den er et oprindeligt skatbondetal, hvortil kronens jordejendom og besætning siden er blevet hægtet. I jordebogen ses den vanlige skat at være 1 gn af hver skatbonde, men systemet ses forlængst at være stivnet, således at vi finder skatten delt mellem flere ved gårdsdelinger og lagt sammen ved gårdssammenlægninger. Den samlede kongsskat er år 1600 sammentalt til 330 gn. Landgæld. En sammentælling af kongens jordejendom med besætning findes ikke i jordebogen. Men i jordeog regnskabsbogen for år 1600 findes en samlet fortegnelse: Krongodset er på 1270 mark jord eller lidt over halvdelen af al jord på Færøerne. Jordlejen varierer fra sted til sted. Den højeste leje er på 1gn pr. mk jord og den laveste på ½ gn pr. mk jord. Derimellem findes satser på 12½ skind, 14, 15 og 16 skind pr. mk jord. Lejesatserne er de samme, uanset om jorden har tilliggende udmark eller ikke. Den kongsgårdene tilhørende besætning består af 215 malkekøer, 6 kvier, 7 tyre, 6 kalve, 24 heste, 4 øgh (hopper), 6 svin, 4 hondkværne, 3 haugerum, 1fuglebjerg og moderfår. Afgiften af besætningen er sædvanligvis 5 skind for hver ko, hest, hoppe og svin og sjældent noget for tyre, kvier og kalve. Dog er der en del køer, som der kræves en naturalieafgift for, nemlig 1 våg smør for hver ko + 1mk jord eller mere. Fårelejen ses at være 2 gn for 40 får i den nordre del af landet, mens den er 2 gn for 48 får i Sandoy, Skúvoy og Suðuroy. Selvom den ikke nævnes, genfinder vi i disse tal den gamle

6 Kilder til færøsk landbrugshistorie 6 værdiangivelse for får, 1 mark får, som i Suðuroy vides at have været på 48 moderfår. Lejen for en mark får har således været 2 gn. Mønt, værdier og mål En færøsk gylden har sin oprindelse i den rhinske gylden, en guldmønt, som kan have været i omløb på Færøerne i senmiddelalderen, idet probersten med guldstriber er fundet på Færøerne. I det 16. årh. er den færøske gylden dog en regnemønt, som en række varer stod i værdiforhold til. Således havde 20 fåreskind værdien 1 gylden og færøsk møntregning blev derfor 1 gn = 20 skind. Vi finder spredt i jordebogen forskellige mål- og værdisammenhænge. Således ser vi, at 1 våg smør er 1½ gn i værdi og 1 tønde smør på 7 våger smør har værdien 10 gn. 1 ko koster 4 gn, 60 slagtelam sættes i værdi til 12 gn og 1 mk jord er blevet pantsat for 16 gn. 1 mark jord deles i jordebogen således: ½ mk jord 80 alen jord (= ¼ mk jord) 60 alen jord 40 alen jord (=1/8 mk jord). Enkelte steder finder vi størrelsen 1 støke (stykke) jord. Dette ses ved gennemregning at svare til ¼ mk eller 80 alen jord. Mål- og værdiangivelserne er ellers meget mere udførligt angivet i fogedens regnskabsbog, hvorfor der ikke skal gøres mere ud af dem her. Dog et par ord om jorderegningen. Jordetal I 1584 blev en mark jord delt i halvmark og alen jord. Enkelte steder skrev man 1 stykke jord for 80 alen jord. Derefter forsvinder alenregningen ud af jordebøgerne. I stedet angives jord i mark jord og brøkdele af mark jord. Disse ændringer i landfogedens jorderegning er utvivlsomt forårsaget af de samtidige ændringer i jordemarkens inddeling, som gror frem blandt folk. Den middelalderlige pengeregning i vadmelsalen blev i senmiddelalderen fortrængt af den rhinske gylden, som på Færøerne deltes i 20 skind. Omkring år 1600 kan det i andre kilder ses, at det nye færøske pengesystem trænger ind i jorderegningen og dér fortrænger det middelalderlige pengesystem med vadmelsalen på et tidspunkt, da 1 mark jord koster 16 gylden. Herefter regnes 1 mark jord til 16 gylden jord à 20 skind jord. Denne nye folkelige jorderegning optræder tidligt i tingbøgerne, men vi finder den ikke i kronens regnskaber før i 1700 årene. Vi kan således se, at den færøske jorderegning er baseret på forskellige tiders pengeværdisystemer: 1. mark (sølv), formentlig oprindelig delt i 8 øre à 3 ørtog 2. mark, delt i 320 alen (vadmel), udgår efter mark, delt i 16 gylden à 20 skind, taget i brug af folk o. år 1600 og af fogeden o.år 1700.

7 Kilder til færøsk landbrugshistorie 7 Udgaven. Allerede i 1930 finder vi planer om udgivelse af jordebogen for 1584 under medvirken af magister, senere professor, Christian Matras og arkivar Anton Degn. Udgivelsesplanerne blev ikke til noget, men både Christian Matras og Anton Degn har i deres forskning gjort brug af jordebogens oplysninger. Senere, da jordebogen nærmede sig sine 400 år, blev udgivelsesplanerne genoptaget. Denne gang blev jordebogen transkriberet af Annufía í Vági og en hel del arbejde blev lagt i de videre forberedelser, men bogen kom alligevel ikke i trykken dengang. Denne gang bliver planerne heller ikke realiseret, som de oprindelig var tænkt, idet man først havde forestillet sig en normal bogudgave. At det endte med en netudgave var i første omgang en økonomisk nødvendighed, men ved nærmere betragtning blev fordelene ved netudgaven indlysende. Ved at affotografere hver enkelt side i originalmanuskriptet og sætte billedet sammen med den transkriberede tekst, håber vi for det første at have gjort udgaven så brugervenlig som overhovedet muligt, idet den interesserede bruger umiddelbart kan konferere den transkriberede tekst med originalen. For det andet vil man til hver en tid kunne rette og ændre i netudgaven, efterhånden som fejl og mangler erkendes. For at opnå dette følger den transkriberede tekst slavisk originaltekstens opstilling linje for linje og side for side. Afskriften er i størst mulig grad bogstavret, idet enkelte normaliseringer dog har vist sig hensigtsmæssige. Således er alle romertal ændret til arabertal og forkortelser er - skrevet med kursiv - blevet opløst. Ofte forekommende betegnelser med forskellige stavemåder er blevet standardiseret, således gn for gylden, skind for skind, t for tønde(r) og skat for skat. Arbejdet med jordebogen er langt fra færdigt. I den kommende tid vil en omhyggeligere redegørelse for jordebogens form, indhold, historie og kildemæssige betydning for mange fagområder blive udarbejdet og lagt ud på denne hjemmeside sammen med registre til jordebogen og litteraturhenvisninger. Man kunne måske også forestille sig at publisere fogedens regnskabsbog for 1584, idet de 2 bæger supplerer hverandre. I regnskabsbogen for 1584 ses det, om og hvordan jordebogens visse indtægter er kommet fogeden i hænde, og hvilke uvisse indtægter, kronen har haft det samme år. Ud fra en færøsk synsvinkel har den drivende faktor i udgivelsen af jordebogen været den selvfølgelige betydning, den ville få for færøsk historie, men under brevvekslingen med rigsarkivet om udgivelsesplanerne påpegede daværende rigsarkivar Vagn Dybdahl, at et sådant arbejde også ville været af betydning for rigets historie. Han har utvivlsomt ret i dette synspunkt, og desuden må det antages, at en udgivelse af de færøske lensregnskaber vil give et vigtigt bidrag til forståelse af nordiske jordebøger som helhed, da detaljeringsgraden i de færøske jordebøger er betydelig større end i de jorde- og regnskabsbøger, som jeg kender fra Island, Norge og Danmark. Ud af de færøske lensregnskaber kan det tydeligt udlæses, hvilke ejendele og rettigheder, kronen havde på Færøerne, hvilken leje i penge, der skulle erlægges af hver enkelt særskilt ejendel, og hvilke varer, der anvendtes til betaling af de enkelte lejer. Sådan en detaljeringsgrad er sjælden om overhovedet - at finde i udenlandske lensregnskaber. Transkriberingen af denne udgave er foretaget af Lisbeth L. Petersen, som også har anvendt Annufía í Vági s gamle manuskript. Det tekniske arbejde er udført af Johan Herlon í Kálvalíð og

8 Kilder til færøsk landbrugshistorie 8 Sámal T. F. Johansen. Det øvrigt arbejde er udført af undertegnede, som også bærer ansvaret for hele udgaven. Det kan næppe undgås at der er opstået fejl og mangler, men med den valgte publiseringsmåde lader disse sig nemt rette. Brugerne anmodes derfor om at gøre opmærksom på fejl og mangler samt rette evt. anden kritik gennem Føroya Landsskjalasavns e-postadresse Tórshavn, den 19.juli 2012 Arne Thorsteinsson

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island. Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003

XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island. Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003 XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003 Forskningsprojekter fra Island Kristjana Kristinsdóttir Björk Ingimundardóttir

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Generation X Ane nr. 1528/1529

Generation X Ane nr. 1528/1529 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Ods herreds ejendomme på reformationstiden

Ods herreds ejendomme på reformationstiden Ods herreds ejendomme på reformationstiden AF ERIK ULSIG Konge, kirke og adel delte herredømmet over jord og bønder i senmiddelalderens Danmark. Reformationen i 1536 betød den katolske kirkes fald. Bispestolenes

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør

Klagerne. København, den 21. juli 2009 KENDELSE. ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør 1 København, den 21. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Place2live Høegh Bolig A/S Kongevejen 15 3000 Helsingør Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet mangelfulde og ukorrekte oplysninger om den

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Bolig Kommunen vil være behjælpelig med at finde passende bolig.

Bolig Kommunen vil være behjælpelig med at finde passende bolig. PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL PRAKTISERENDE LÆGER (KOMMUNELÆGER) Denne pjece er lavet med henblik på at give praktiske oplysninger, som kan være relevante at kende til, hvis De skal til Færøerne og arbejde

Læs mere

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

Dødsboer med aktiver i udlandet

Dødsboer med aktiver i udlandet - 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

under Det nordiske Ødegårdsprojekt

under Det nordiske Ødegårdsprojekt Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Kagsåvej / Kagsåbrinken 3-27 Gladsaxe kommune

VEDTÆGTER. for. Kagsåvej / Kagsåbrinken 3-27 Gladsaxe kommune VEDTÆGTER for Kagsåvej 113-133 / Kagsåbrinken 3-27 Gladsaxe kommune Navn og formål Foreningens medlemmer 1 2 3 Foreningen er stiftet den 13. januar 1971. Foreningens navn er BRINKEN. Foreningens formål

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B KLINISK UDDANNELSE PÅ LANDSSJUKRAHUSID I THORSHAVN PÅ FÆRØERNE MAJ-JUNI 2004 Forventninger til opholdet I forbindelse med min special praktik havde jeg ønsket at komme til et andet land, for at se hvorledes

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Landsbyernes historie i al korthed

Landsbyernes historie i al korthed Landsbyernes historie i al korthed af Kurt Hartvig Petersen og Bent Hartvig Petersen KIRKE SKENSVED Byen nævnt første gang i 1257. Navnet var SCENSWITH. Det betyder stedet ved randen. Med randen menes

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Spilleregler for. BingoBoxen

Spilleregler for. BingoBoxen Spilleregler for BingoBoxen gældende fra 05. marts 2014 1 Generelt 1. BingoBoxen er betegnelsen på et talspil, hvor de vindende kombinationer fremkommer ved udtrækningen af en talrække. Trækningen eller

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

SPIL HURTIGERE MONOPOLY PÅ TID

SPIL HURTIGERE MONOPOLY PÅ TID SPIL HURTIGERE BRAND Hvis du kender MONOPOLY og vil spille lidt hurtigere: 1. Start med, at bankøren blander ejendomskortene og giver 2 til hver spiller. Spillerne betaler med det samme prisen for ejendommene,

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. Rejste med sin kæreste, som efterfølgende fik kontrolafgiften annulleret af Metro Service.

Kontrolafgift på 750 kr. Rejste med sin kæreste, som efterfølgende fik kontrolafgiften annulleret af Metro Service. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0182 Klageren: XX Færøerne Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk

www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk THE SIMPSONS & 2007 Twentieth Century Fox Film Corporation. All rights reserved. Distribueret i Norden af Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. Made in Ireland www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september 2005 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2004-511-0034 Forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt efter retsplejelovens 729 a, stk. 3.

Læs mere