Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv"

Transkript

1 MUSIK & FORSKNING EVA MARIA JENSEN Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv Den litauiske maler og komponist Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ) er en interessant personlighed på den ene side er han den første betydelige kunstner i Litauen, på den anden side er hans kunst dybt forankret i de europæiske strømninger ved århundredeskiftet. Det er derfor med en vis beklagelse, at jeg må konstatere, at han er nærmest ukendt i Danmark, hvad der dog ikke gør Danmark så meget forskellig fra andre vesteuropæiske lande. 1 Min vej til at lære iurlionis kunst at kende har været ret besværlig, præget af manglende eller svært tilgængeligt nodemateriale, sproget de fleste publikationer om iurlionis er på litauisk og billedernes geografiske placering der findes kun to iurlionis-billeder uden for Litauen: ét i Warszawa og ét i Skt. Petersborg, de fleste billeder er samlet i iurlionis Museum i Kaunas, Litauen. 2 Der er stadigvæk mange ting, som jeg ikke har været i stand til at undersøge. Denne artikel må derfor nødvendigvis anses som forsøg på at introducere iurlionis, og det ville glæde mig, hvis andre kunne træde hjælpende til og rette eventuelle misforståelser. Drivkraften var for mig nysgerrighed efter at lære den komponist nærmere at kende, hvis værker ad auditiv vej vakte min interesse. Og interessen blev endnu større, da jeg så reproduktioner af hans billeder. De er nemlig på den ene side typiske for den tid, de blev skabt i, på den anden side synes de at udstråle noget jeg, vel vidende om faren for at blive misforstået, tør kalde en metafysisk kraft. Billederne er meget originale i deres udtryk og synes at vække nutidsmenneskers interesse. Hvad der også er ganske spændende, er den måde iurlionis knyttede maleri og musik sammen i sin kunst. Hans musik synes i høj grad at være malende, mens hans billeder forsøger at indføre musikalske strukturer i den måde de er komponeret på. iurlionis maler billeder i sonatecykluser (med fire billeder, fire satser, hvis titler er tempobetegnelser: Allegro, Andante, Scherzo, Vivace osv.), og der findes også en del malede fugaer fra hans hånd (Figur 1). Formen i mange af hans billeder synes at vise et forsøg på at indlemme en slags tidsforløb i billederne. Også farvernes afstemthed (farveskalaer) synes at have musikalske forbilleder. 1 Angående receptionen af iurlionis se Stasys Go tautas: A critical Survey i Stasys Go tautas: iurlionis: Painter and Composer. Collected Essays and Notes, Chicago 1994, s , samt Rµta Go tautiené: Uwagi o recepcji twórczo ci Mikalojusa Konstantina iurlionisa [Bemærkninger om receptionen af M.K. iurlionis værker] i Krzysztof Droba (ed.): W krßgu muzyki litewskiej. Rozprawy, szkice, materia y [Rundt om den litauiske musik. Afhandlinger, skitser, materialer], Krakow 1997, s Jeg vil på dette sted takke Musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek og dr.phil. Jens Henrik Koudal, Dansk Folkemindesamling, for uvurderlig hjælp med fremskaffelsen af materialet.

2 126 Eva Maria Jensen Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ) i 1908 iurlionis var, som man allerede kan fornemme det, en dobbelt begavet kunstner, hvad der ikke var så enestående et fænomen, især ikke ved århundredeskiftet, hvor kunstarternes gensidige korrespondance stod i fokus. 3 iurlionis var dog, i modsætning til mange andre dobbelt begavede kunstnere, professionelt uddannet inden for begge discipliner. Han var konservatorieuddannet komponist, og som maler blev han uddannet på et Kunstakademi. Man kan diskutere og mange har gjort det i tidens løb hvad iurlionis var bedst til. Hans modtagelse især i Vesten synes at give malerkunsten førstepladsen. Men i sit fædreland vurderes han lige så højt som komponist. 3 Dorothee Eberlein skriver i iurlionis und Strindberg Phänomene der dobbelten Begabung i Reiner Budde (ed.): Die Welt als grosse Sinfonie. Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ), (udstillingskatalog fra Wallraf-Richartz-Museum, Köln 1998), s , at der alene på det tyske sprogområde findes over 200 forfattere, der også malede. Forbindelsen mellem musik og malerkunst er dog ikke så hyppig. De mest kendte tilfælde er E.T.A. Hoffmann, Schönberg og Hindemith. Det visuelle spillede desuden en stor rolle for nogle komponister, f.eks. Skrjabin og Ljadov (s. 66).

3 Mikalojus Konstantinas iurlionis 127 Figur 1 Fuga (fra Præludium og Fuga), En kort biografi Mikalojus Konstantinas iurlionis blev født den 22. september 1875 i Varena, Litauen, som søn af en landsbyorganist. 4 I 1878 flyttede familien til Druskininkai, et kendt kursted i Litauen. Der var 10 børn i familien, der levede under meget vanskelige kår. Hjemme talte man polsk, da litauisk på det tidspunkt kun blev anset for at være de uoplyste bønders sprog, mens polsk gav mulighed for social opstigning. Fyrstedømmet Litauen indgik i året 1386 i personalunion med Polen, hvormed det også, som den sidste nation i Europa, gik over til kristendommen. Siden var de to nationer forenet og i lang tid udgjorde de en stormagt i Europa, der strakte sig fra Østersøen i Nord til Sortehavet i Syd, og således indbefattede områder, der i dag hører under Hviderusland og delvist Ukraine. I slutning af 1700-tallet (i 1772, 1793 og 1795) blev Polen delt, og den østlige del blev indlemmet i det russiske zardømme sammen med Litauen. Litauen blev i 4 De biografiske oplysninger bygger på Nijolè Adomavi iené: Der Lebenweg i Budde: Die Welt (1998), s ; N. Adomavi iené: iurlionis: koleje losu i N. Adomavi iené, O. Daugalis & V. Kavaliauskaité (eds.): Mikalojus Konstantinas iurlionis. Twórczo, osobowo, rodowisko [M.K. iurlionis. Værk, personlighed, miljø]. Kaunas 2001 (Udstillingskatalog fra Warszawa), s ; Alfred Erich Senn: iurlionis: A life i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s

4 128 Eva Maria Jensen tiden der fulgte undertrykt i endnu højere grad end det var tilfældet med de polske områder. Litauisk sprog blev forbudt, selv i kirken, og alt skriftligt materiale måtte udelukkende trykkes med kyrilliske bogstaver. Det var først i iurlionis levetid, at litauere selv begyndte at være sig deres nationale egenart bevidst, og her spillede iurlionis en aktiv rolle. Allerede som barn viste han stor musikalsk begavelse, og familiens polske ven, lægen Józef Markiewicz fra Warszawa, der opholdt sig på kur i Druskininkai, anbefalede drengen til prins Micha Ogi ski, der på sit gods i Plungé havde et orkester på 35 musikere med tilhørende orkesterskole. iurlionis tilbragte fire år i Plungé; her lærte han at spille på forskellige instrumenter, han sang også i koret og fik en musikteoretisk grunduddannelse. Han viste allerede da kompositorisk talent, og prinsen besluttede at finansiere hans studier ved konservatoriet i Warszawa. Det var også i Plungé at iurlionis begyndte at tegne og male, men hans livsbane som musiker syntes at være den sikreste. I 1894 rejste iurlionis til Warszawa, hvor han i det nyoprettede musikkonservatorium indskrev sig i klaverklassen, for allerede næste år at flytte til komponistklassen som elev af Zygmunt Noskowski ( ), en betydelig polsk komponist, skaber af de første polske symfoniske digte. iurlionis frekventerede også forskellige forelæsninger på universitetet, hans interesse gjaldt både historie og naturvidenskaber. Han var en passioneret læser, som blandt andet begejstredes af Nietzsches, Hugos, Poes og Tolstojs værker. Hans studier blev afsluttet i 1899 med diplomeksamen i komposition, hvor afgangsværket var en kantate De profundis for kor og orkester. Sommerferierne tilbragte han altid hos familien, hvor der nu var flere brødre og søstre, der skulle til at studere musik. Prins Ogi ski forærede familien et flygel, og øvetiden blev sat i system, men Mikalojus havde som den ældste som regel aftenerne for sig selv. iurlionis fik flere gange tilbudt fast arbejde, først som orkesterleder i Lublin, siden som underviser ved konservatoriet, men han tog ikke imod tilbuddene. I stedet gav han privatundervisning og komponerede en del; det symfoniske digt Mi ke (I skoven) stammer således fra Hans velgører, prins Ogi ski, trådte igen hjælpende til med et stipendium, så han kunne studere videre. I efteråret 1901 rejste iurlionis til Leipzig, hvor han tilbragte et år. Opholdet var ikke særlig lykkeligt. Han længtes hjem, og forholdet til de tyske lærere, Karl Reinecke i komposition og Salomon Jadassohn i kontrapunkt, var ret anspændt. iurlionis fandt undervisningen gammeldags og følte sig heller ikke rigtig forstået. For eksempel spurgte Reinecke ham gang på gang, hvorfor han skrev sådanne triste og monotone ting. Det er fordi han ikke forstår min litauiske sjæl skrev iurlionis i et brev til sin bror. Han fik dog hørt en del musik og set mange museer under sit ophold i Tyskland. Hans interesse for maleri lod sig ikke længere undertrykke. I mellemtiden døde prins Ogi ski, og iurlionis måtte afbryde studierne i Leipzig. Efteråret 1902 var han tilbage i Warszawa, hvor han tog sig af sine tre brødre, der studerede musik. Det var på det tidspunkt iurlionis for alvor begyndte at realisere sin gamle drøm om at male. For at finansiere sine nye studier arbejdede han som musiklærer for velstående borgere. I 1903 malede han sine første symbolistiske billeder samtidig med at han arbejdede på det symfoniske digt Jµra (Havet). I 1904 startede han på Kunstakademiet i Warszawa, der var under ledelse af den i Skt. Petersborg uddannede

5 Mikalojus Konstantinas iurlionis 129 litauer, Kazimir Stabrauskas (Stabrowski). Kunstakademiets lærere var alle unge og repræsenterede de nyeste retninger inden for billedkunst som impressionisme og symbolisme. iurlionis brugte nu al sin tid på malerkunsten, dog fik han tid tilovers til også at lede Akademiets kor. Han udstillede ofte og fik tildelt flere priser. Han fik også nye indflydelsesrige venner. Således ledsagede han familien Wolman på en rejse til Kaukasus, hvis landskaber gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. På denne tid begyndte han også at involvere sig i den spirende litauiske nationalbevægelse, blandt andet som medlem af Litauisk Forening i Warszawa, der blev stiftet i Det var først nu han begyndte at lære litauisk sprog. Hans venner, familien Wolman, gav ham i 1906 penge til at rejse til udlandet, en rejse, der førte ham til Prag, Dresden, Nürnberg og München. Under et længere ophold i Vilnius i 1907 mødte iurlionis en ung forfatterinde, Sofia Kumantaité, som han senere forlovede sig med. I 1908 forlod han definitivt Warszawa for at slå sig ned i Litauen, først i Vilnius, senere i Kaunas. Han organiserede den første litauiske kunstudstilling og var meget produktiv både som maler og komponist. I slutningen af 1908 rejste han til Skt. Petersborg i håb om at finde en eller anden måde at tjene penge på, idet Sofia og han snart skulle giftes. Han kom i kontakt med den russiske kunstnergruppe Mir isskustva, som han var på bølgelængde med. Hans financielle situation var dog meget ringe. Han levede en ren bohemetilværelse, og ofte havde han ikke penge til farver og staffeli. På det tidspunkt begyndte han at vise de første tegn på en svær depression. I 1909 fandt brylluppet sted. Hele året gik med febrilsk skaben og flytten rundt i Litauen og til Skt. Petersborg igen. Ved juletid 1909 var han så alvorligt syg, at han i begyndelsen af 1910 måtte indlægges på et nervesanatorium i nærheden af Warszawa. Det var venner og bekendte, der finansierede opholdet. Det er ikke til at vide, hvad han rent faktisk fejlede, heller ikke hvad han i en alder af kun 36 år døde af den 10. april De fleste biografer nævner lungebetændelse som dødsårsag, men fakta er, at iurlionis da i over et år havde opholdt sig på det nervesanatorium, hvor han døde, at han ikke en eneste gang fik besøg af sin kone, og at han aldrig så sit barn, datteren Danuté, der fødtes den 12. juni Selv om iurlionis i sin levetid var værdsat af mange, så kan det ikke nægtes, at han ikke havde heldet med sig. Begge hans symfoniske digte var planlagt til opførelse, men blev igen taget uspillede af programmet. Anerkendelsen af hans malerkunst kom også for sent udstillinger i München, Moskva og Skt. Petersborg, hvor hans arbejder blev meget positivt modtaget, fandt først sted i 1911, og i 1912 holdt man store separatudstillinger af hans værker i både Litauen og Rusland. I 1913 blev mange af hans billeder vist på en postimpressionistisk udstilling i London, og samme år åbnede en permanent udstilling af hans billeder i Vilnius. Før 1914 fandt der i alt 16 udstillinger af iurlionis værker sted. I 20 erne og 30 erne har man kun udstillet ham i Litauen, mens man siden 1970 erne har set mange iurlionis-udstillinger i Vesten i Berlin, Duisburg, Bruxelles, Bonn, Tokyo, Frankfurt am Main, Köln, Wien og Warszawa. Efter at Litauen blev selvstændigt i 1918 har staten taget vare på iurlionis efterladte værker. I 1925 åbnedes et iurlionis-museum i Kaunas, som siden er blevet udvidet flere gange. I dag har museet otte filialer i Kaunas samt to i Druskeninkai, den ene i

6 130 Eva Maria Jensen iurlionis barndomshjem. Museet samler alt materiale om iurlionis, også alle hans musikmanuskripter. Af nodematerialet er de to symfoniske digte blevet udgivet i Leningrad (Jµra i 1965, Mi ke i 1975), mens flere samlinger klaverværker så dagens lys i Litauen i 1960 erne. I slutningen af 70 erne og i 80 erne er flere af iurlionis værker blevet udgivet under redaktion af den betydeligste iurlionisforsker Vystautas Landsbergis (klaverværker og korværker), og udgivelsesvirksomheden pågår løbende den dag i dag, hvor et team af unge litauiske forskere varetager opgaven. Et af de sidst udgivne værker er Fuga i b-mol, udgivet af Darius Ku inskas, både som faksimile og som urtekst i Kaunas, i år Men der ligger stadigvæk mange utrykte værker. iurlionis som maler iurlionis har efterladt sig over 200 malerier foruden en del grafik, tegninger, vignetter og udkast. De tidligste værker er fra 1901, de seneste fra Der er en del malede cykluser: Skabelsen (13 billeder), Stjernetegn (12), Vinter (7), Syndfloden (4), Forår (4), Sommer (3), Min vej (3), Byen (3). Karakteristiske er de cykluser, som bærer musiktitler: Begravelsessymfoni (8 billeder) og de mange sonater: Sol-, Sommer-, Forårs-, Slange-, Hav-, Stjerne-, og Pyramidesonate. De fleste malede sonater består af fire billeder (satser), nogle er dog kun i tre dele (uden Scherzo), og to består kun af to billeder. Derudover finder vi sådanne titler som: Præludier, Etuder og Præludier og fugaer. iurlionis malerkunst anses i dag for meget original og moderne, når man tager tidspunktet for hans produktion i betragtning. Men man kan også se helt klart, hvor meget hans billeder står i et afhængighedsforhold til den førende kunststrømning omkring 1900, symbolismen. 5 De symbolistiske kunstnere maler billeder, som tilsyneladende er realistiske, men igennem denne fremstilling søger de at nå frem til en virkelighed, der er skjult for vores sanser. De fremstillede genstande, personer og ornamenter fungerer som symboler, der gør det muligt for modtageren at kunne nå frem til den anden virkelighed, der ikke kan udtrykkes i ord. iurlionis billeder kan sammenlignes med værker af kunstnere som Odilon Redon, Vincent van Gogh, Max Klinger og James Ensor samt de engelske prærafaelitter og de franske postimpressionister, eller med billeder af Franti ek Kupka, Edvard Munch og mange andre. Skulle man pege på de elementer, der danner iurlionis individuelle malerstil, kan man nævne hans meget lyse farveskala og tilstedeværelsen af en vis lyrisk kvalitet i hans billeder. Også de fra musikverdenen stammende formelementer er meget originale og særegne for iurlionis. 5 I min gennemgang af de karakteristiske træk støtter jeg mig til artikler af Rasa Andriu yte: iurlionis und die Kunstideen um die Jahrhundertwende i Budde: Die Welt (1998), s ; R. Andriu yte: Swoisto twórczo ci iurlionisa a sztuka poczƒtku XX wieku [ iurlionis egenart og kunsten i begyndelsen af 1900-tallet] i Adomavi iené: Mikalojus Konstantinas iurlionis (Udstillingskatalog 2001), s ; John E. Bowlt: M.K. iurlionis: His Visual Art i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s ; Mindaugas Nasvytis: iurlionis in Relation to Western Art i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s

7 Mikalojus Konstantinas iurlionis 131 Figur 2 Komposition: Eventyr fra Østen, Figur 3 Postkort til broder Povilas: Orientens Gud, 1903 De symboler, der blev brugt i kunsten omkring 1900, stammer fra mange forskellige kilder. Nogle var kendte elementer, der fik tillagt nye betydninger: Solen, porte, skibe, træer, samt kristne symboler som kirken, korset, englen. Men også nye symboler dukkede op. Mange af dem er østligt inspirerede, da man på den tid fascineredes af japansk og kinesisk kunst. Den østlige inspiration hos iurlionis stammede både fra Mellemøsten og fra det Fjerne Østen. Rasa Andriu yte citerer en udtalelse af Lazdynu Peléda fra 1955: Når vi ser hans billeder, forflyttes vi til andre sfærer, til de for længst uddøde byer, til Babylons hængende haver, til pyramiderne i Memfis eller til Libyens uendelige ørken. Og i et brev til sin hustru beskrev iurlionis sit besøg på et af Skt. Petersborgs museer og det store indtryk billeder af de assyriske Guder gjorde på ham: Det syntes mig som var det mine egne Guder. 6 De østlige elementer i iurlionis billeder er hovedsageligt de arkitektoniske detaljer: minareter, kupler, trapper, søjler, lotusblomster, Buddha-figurer og religiøse skrifttegn (se Figur 2 og 3). 6 Begge citater i Andriu yte (1998), s. 42.

8 132 Eva Maria Jensen Igen andre symboler er inspirerede af teosofiske teorier. Teosofien var meget udbredt ved århundredeskiftet og øvede stor indflydelse på mange kunstnere. Dens betydning har imidlertid været overset af senere forskning. Dette skyldtes til dels kunsterne selv: Selv de mange, der i høj grad var påvirket af de teosofiske doktriner, 7 synes senere efter 1. Verdenskrig at have glemt deres fascination. Ofte blev flirten med teosofien et springbræt til abstraktionen, som det skete hos Kazimir Malevitj, Wassily Kandinsky og Piet Mondrian. Også i de kredse, som iurlionis var i forbindelse med, var teosofien populær. Den tidligere nævnte leder af Kunstakademiet i Warszawa, Kazimir Stabrauskas, var teosofisk interesseret. Han dyrkede også hypnose, noget iurlionis lærte af ham og senere praktiserede med succes. De kunstnere, som iurlionis omgikkes i Skt. Petersborg, og som tilhørte kunstnergruppen Mir isskustva (Nikolaj Berdiajew, Andrej Bielyj og Waceslaw Ivanov), var alle teosofisk inspirerede. Også iurlionis første biograf, B. Leman, var kendt som teosof. De teosofisk inspirerede elementer i iurlionis maleri er: trapper og trin, meget udbredte symboler i teosofiske kredse, der hentyder til de mange udviklingstrin menneskeheden skal gå igennem, blomstermotiver, der i den teosofiske kontekst symboliserede reinkarnation og stadig fornyelse, gentagelser af motiver på ét og samme billede, men på forskellige niveauer, der svarer til den teosofiske vision af flere parallelle verdener, nogle synlige, andre usynlige (se Figur 4). Rasa Andriu yte giver mange konkrete eksempler, et af dem er billedet Evighed fra 1906: Ud af en kosmisk, blålig tåge dukker silhuetten af et kronet hoved op. Af hans øjne flyder en slags strøm af hvidlig energi (Figur 5). 8 Også Gabriella Di Milia er inde på det samme. Hun tolker endda iurlionis farveskala i den teosofiske kontekst. De svagt grønlige, gullige og violette farver udgør sammen med den hos iurlionis ligeledes hyppige blå farve, det spektrum som ifølge Rudolf Steiner ses i auraen hos et åndeligt udviklet menneske. 9 Udover de allerede nævnte motiver findes der hos iurlionis mange motiver, som kun kan forklares ud fra kendskabet til litauisk folklore og mytologi. Et af de vigtigste er træet, som udover den fælleseuropæiske symbolik (træet som livssymbol) også bærer præg af at være et sacrum, sådan som man opfatter symbolet i Litauen. I litauisk mytologi er et træ (egetræ) verdens centrum, stedet hvor himlen forenes med jorden, og hvor guderne træder ned for at kontakte mennesker. Sådan forstår Rasa Andriu yte træet i 2. sats, Andante af Sommersonaten (se Figur 6). Også andre elementer f.eks. bjerge og borge bærer et præg af sacrum i overenstemmelse med den litauiske folklore Se f.eks. min artikel: Schönberg-Kandinsky: venskab, samarbejde og gensidig påvirkning i årene i Transfiguration 2 (2001), København 2002, s , hvor denne tematik behandles mere detaljeret, og hvor litteraturhenvisninger kan findes. 8 Andriu yte (1998) s Gabriella Di Milia: Mikalojus Konstantinas iurlionis i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , her s. 307 ff. 10 Andriu yte (1998) s

9 Mikalojus Konstantinas iurlionis 133 Figur 4 Solsonate, I Allegro, 1907 Figur 5 Evighed, 1906

10 134 Eva Maria Jensen John E. Bowlt gør opmærksom på flere sådanne motiver: karakteristiske små vejkapeller og kirkegårdskors dukker op hos iurlionis i skikkelse af fantasiblomster (billeder nr. 7 og 12 i cyklusen Skabelsen). 11 Disse elementer er dog sekundære, mener Bowlt, iurlionis er en kunstner, der overskrider såvel de snævre nationale rammer som den tidsmæssige, stilistiske binding. Et separat og meget spændende emne i forbindelse med iurlionis kunst er forholdet mellem maleri og musik. Emnet er dog så omfangsrigt, at det ville sprænge denne artikels rammer. Her vil jeg blot antyde, at billedernes musikaspekter synes at ytre sig i motivernes rytmiske gentagelse, ofte i formindsket eller forstørret form, nogle gange i omvending (spejling), sådan som det eksempelvis kan ses på billedet Fuga (Figur 1). Dette skulle vise iurlionis stræben efter at inddrage tiden som maleriets ekstra dimension. 12 iurlionis som komponist iurlionis oeuvre tæller ca. 300 musikalske værker, hvoraf mange er ufuldendte. 13 Kun tre små klaverværker og en samling udsættelser af litauiske folkesange for børnekor blev trykt i iurlionis levetid (1909). Værklisten omfatter to symfoniske digte, Mi ke (I skoven, 1901) og Jµra (Havet, ), ouverturen Kejstutis (1902), strygekvartet i c-mol (1902), tema med variationer i h-mol for strygekvartet (1898), fugaer og kanons for strygekvartet, strygetrio (1902), ca. 200 klaverværker (to sonater, præludier, variationer, mazurkaer, polonæser, fugaer og kanons), orgelværker, Kyrie, Gloria og Sanctus for kor a cappella (1902), solosange, kantaten De Profundis (1899), skitser til en opera, Jµrate, og bearbejdelser af litauiske folkesange for blandet kor og for børnekor. Darius Ku inskas inddeler hans produktion i to perioder, en tidlig i perioden ) og en sen efter Værker fra den tidlige periode, der svarer til studietiden i Warszawa og Leipzig, er i høj grad traditionelle med fortsættelse af det romantiske tonesprog. Efter 1904 er iurlionis meget mere søgende, han bruger bl.a. en særegen rækketeknik, hyppige ostinatoer og nye harmoniske tiltag, som anbringer ham blandt de mere originale skabere i tiden før 1. Verdenskrig. 14 De symfoniske digte Begge værker udviser mange træk, der er karakteristiske for slutningen af 1800-tallet. Man kan høre en del ekkoer fra Richard Strauss og Peter Tjajkovskij begge komponister, som iurlionis satte højt. Værkernes tonesprog er ret traditionelt, selv om man også kan spore nogle individuelle træk. Når man tænker på, at iurlionis tilhører et 11 Bowlt (1994) s. 267 ff. 12 Se Andriu yte (2001) s. 26, Genovaité Kazokas: The First Painted Fugue i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , og Bowlt (1994) s. 300 ff. 13 Darius Ku inskas: Muzyka iurlionisa i Adomavi iené: Mikalojus Konstantinas iurlionis (Udstillingskatalog 2001), s , nævner 350 værker 14 Ibid. s

11 Mikalojus Konstantinas iurlionis 135 Figur 6 Sommersonate, II Andante, 1908 musikalsk randområde, så viser hans orkesterværker en høj grad af professionalisme og opfindsomhed. Begge har naturen som tema: Det ene skoven, det andet havet, naturelementer af stor betydning for iurlionis. Skoven var oven i købet for ham en slags substitut for fædrelandet. Han skriver for eksempel til sin bror om det at vende hjem fra udlandet: Du hører igen fyrretræernes hvisken, så alvorlig, som talte de til dig. Du forstår intet så godt som denne susen. 15 Og i forordet til Mi ke (I skoven) citerer Landsbergis 15 Adomavi iené (2001) s. 154.

12 136 Eva Maria Jensen en anden udtalelse af iurlionis: Værket begynder med nogle stillestående, brede akkorder, sådan som vores litauiske fyrretræer hvisker bredt og stille. 16 En tegnet skitse fra 1903, Skovens hvisken, hvor en kæmpehånd spiller på en skovharpe med strengene dannet af træernes stammer, kan tjene her som en passende illustration (Figur 7). Landskabsskildring i musikken er et spændende emne, som blandt andre Heinrich W. Schwab har beskæftiget sig med. Han ser landskabet som inspirationskilde hos mange skandinaviske komponister i nogle tilfælde er det at skildre fædrelandets natur fremsat som et slags krav til komponisterne. Musikalsk landskabsmaleri kan også blive til en bestanddel af fædrelandslovprisning, men landskabet kan også på sæt og vis spejle sig i musikken, især i instrumentalmusikken. Men hvad der især er interessant er landskabsmaleriets indflydelse på den musikalske formning, f.eks. solens gang i Figur 7 Postkort til broder Povilas: Skovens hvisken, 1903 Carl Nielsens Helios-Ouverture, der er en afgørende faktor for værkets form, eller på valget af musikkens elementer i Geysir af Jón Leifs. 17 Måske er iurlionis fokusering på naturskildringen i musikken også udtryk for både den patriotiske fordring og den nordiske betagelse af naturen. En anden måde at betragte landskabet i musikken på kan ses hos Raymond Monelle i omtalen af tendenser hos Gustav Mahler. 18 Udgangspunktet for Mahlers naturlyd søges tilbage i romantikken, hvor man begyndte at personificere naturen i kunsten, i poesien og i musikken: Nature would no longer be a material of the poet, the idealized topic of thoughtful verse, reflected on by a subjective intelligence; nature would speak for itself in an immanent utterance, an indexical showingforth of its very being rather than the descriptive projection of a human subject. Furthermore, nature (and her substitute voice, the Volk) would not speak, but sing. 19 Mahlers naturlyde er således, ifølge Monelle, noget helt andet end det naturmaleri man finder hos Debussy (La mer) eller Richard Strauss (Alpensymfonie), hvor komponistens stemme tydeligt kan høres, mens Mahler så at sige frasiger sig sin individualitet for at give naturen stemme. iurlionis æstetiske udgangspunkt synes på mange måder at ligne Mahlers. 16 Vystautas Landsbergis i forordet (på russisk, uden titel) til M.K. iurlionis: Mi ke. Partitur. Leningrad Heinrich W. Schwab: Jón Leifs und die gigantischen Vorgänge eines isländischen Vulkanausbruchs. Zum Thema Musik und Landschaft in den skandinavischen Länder. i Zeitschrift der Deutsch-Isländischen Gesellschaft, April 1999, s Raymond Monelle: The Sense of Music. Semiotic Essays. Princeton, New Jersey 2000, s. 170 ff. 19 Ibid. s. 174.

13 Mikalojus Konstantinas iurlionis 137 iurlionis symfoniske digt Mi ke (I skoven) er et tidligt værk, skrevet i Allerede ved første møde med værket bliver man slået af dets lyriske kvalitet, af en slags der var engang stemning. De melodiske bevægelser skifter mellem opadgående og nedadgående linjer. Mange mørke farver tiltrækker sig opmærksomheden, udover et stiltræk, hvor intensivering af den musikalske spænding gang på gang afbrydes og giver plads for mere stillestående passager. Darius Ku inskas kalder værket for et lyrisk-psykologisk drama, uden egentlig handling, men behersket af stærk emotionel stemning. 21 Formmæssigt er der tale om en slags udvidet sonateform med en karakteristisk indledning (den allerede omtalte skildring af fyrretræernes hvisken ), der vender tilbage i slutningen (ciffer 27), hvor den udvides til en koda. Begge steder er meget stillestående og minder i høj grad om episoder i værker af Gustav Mahler (bjergepisoder i den 6. Symfoni, eller 2. og 6. Sang fra Das Lied von der Erde). Også den med iurlionis samtidige polske komponist, Mieczys aw Kar owicz ( ), har mange lignende episoder f.eks. i den symfoniske trilogi Odwieczne pie ni (De ur-gamle sange) fra Andre steder, (f.eks. ved cf. 9, en slags lyrisk overledning mellem temaerne), ligner i høj grad Debussys klangpalet med harpe, bølgende melodier i fløjter, solistiske indslag i cello og horn iurlionis giver klangen en central rolle. Den musikalske symbolik i værket synes at følge de kendte mønstre: De opadgående linjer symboliserer det gode, de kromatiske bevægelser nedad, især med ledsagelsen af trioler, symboliserer det onde. 23 Der findes også triumferende fanfarer i messingblæsere, der i høj grad står i gæld til Wagner. Det andet, meget længere symfoniske digt, Jµra (Havet) for stort orkester stammer fra 1907 og er både mere modent og mere kompliceret. 24 Ved det første møde med værket lægger man mærke til de mange onomatopoietiske træk, som for eksempel det fem oktaver lange glissando i harpe, en efterligning af en kæmpebølge, som markerer værkets begyndelse. Adskillige andre bølgende bevægelser optræder flere steder i værket. Men der er en del quasi-onomatopoietiske tiltag, der er mere tvetydige: De mange kamprytmer, fanfarer, apoteoser, eller f.eks. en lagune af stilstand, der indtræder umiddelbart før værkets afslutning (cf. 58), en episode i e-mol, Andante maestoso med 18 takters orgelpunkt på tonen E med gentagelsen af éntakts motiver. Der kan dog ikke herske tvivl om at værkets formmæssige udgangspunkt er sonateformen. Men der optræder mange korte motiver, en slags mottoer, der på en vis måde gennemhuller formen. Et program synes at ligge bagved. Danuta Mirka, der undersøger de forskellige betydningslag i værket, bringer en tekst af iurlionis, der sandsynligvis var beregnet for en plan- 20 Værket er udgivet på forlaget Musika i Leningrad i 1975 med titlen både på litauisk (Mi ke) og russisk (V lesu) og med forordet skrevet på russisk af Vytautas Landsbergis. Besætning: 3 Fl, 2 Ob, Cor.ingl., 2 Fg, 2 Cl, Clb, 4 Cor, 2 Tr, 3 Tn, Tb, Arp + strygere. 21 Ku inskas (1998) s Om Kar owicz kan læses i min artikel Portræt af en fin-de-siécle komponist. Mieczyslaw Karlowicz ( ) i: Musik & Forskning 25, ( ), København 2000, s Jeg støtter mig her til Constantin Floros forskning om 1800-tallets symfoniske musik og dens symbolske betydningslag, sådan som det kan læses i hans trilogi Gustav Mahler I-III, Wiesbaden , især i bind II: Mahler und die Symphonik des 19. Jahrhunderts in neuer Deutung. Wiesbaden Besætning: 3 Fl, 2 Ob, Cor.ingl., 2 Cl, Clb, 2 Fg, Cfg, 6 Cor, 4 Tr, 3 Tn, Tb, Timp. Tamb.mil., Pti, Camp, Arp, Org + strygere.

14 138 Eva Maria Jensen lagt opførelse af værket i Warszawa. 25 Denne tekst, der kunne være det savnede program, er oprindeligt skrevet på polsk, men kendes i dag kun i sin litauiske version oversat af iurlionis kone Sofia. Den taler om havet, det uendelige, evige, grænseløse element, personificeret som en stolt, rolig, kongelig og ubegrænset magt. Ingen kan beherske det. Og dog findes der en kraft, der er i stand til at underlægge sig havet, beherske det, og det er blæsten. Den kan overmande havet og få det i bevægelse. Men når blæsten endelig forsvinder, så sørger havet og længes efter den. Danuta Mirka fortolker derfor det symfoniske digts temaer som havets temaer og blæstens temaer. Hendes argumentation vedrørende disse temaers beskaffenhed er desværre behæftet med betydelige fejl. Først Figur 8 Stan sie! (Bliv!) fra cyklus Skabelsen, og fremmest bringer hun ikke henvisninger til partituret i de af hende anførte eksempler, hun anfører de såkaldte blæstens temaer ikke i den skikkelse, hvori de første gang viser sig i partituret, men i senere versioner, som passer betydeligt bedre til hendes argumentation. Hendes konklusioner må derfor tages med visse forbehold. Mirka mener, at de to temagrupper behersker henholdsvis de dybe (havet) og de høje (blæsten) registre. Dette svarer til den lagdeling, der kan genfindes i de mange havskildringer på iurlionis billeder med vandet forneden, luften (blæsten) foroven. I overensstemmelse med værkets konstruktionsprincip (sonateformen) svarer temaerne til henholdsvis hovedtema- (havet) og sidetemagrupper (blæsten). I gennemføringsdelen, især der hvor uvejret skildres (og det er ifølge mine iagttagelser mellem cf. 27 og 35), bytter havets og blæstens temaer registre og af og til optræder de begge to på samme tid. I sin videre tolkning af temaer når Mirka til en konstatering af, at temaerne behersker forskellige dele af overtonerækken: Havets temaer modsvarer den nederste del af rækken (kvinter og kvarter), mens blæstens tema domineres af trinvise og kromatiske bevægelser, svarende til den højeste del af rækken. Hendes konstatering synes, i parentes bemærket, at være på linje med, hvad man ellers kan påvise hos andre komponister ved århundredeskiftet. De store, tomme intervaller: oktaver, kvinter og kvarter synes at være reserveret til at skildre naturklange, eller slet og ret naturen. Jeg tænker her på temaer hos Mahler, på begyndelsen af Strauss Also sprach Zarathustra, på Kar owicz symfoniske triologi De ur-gamle sange, hvor man i 25 Danuta Mirka: Idea korespondencji w poemacie symfonicznym Morze Mikalojusa Konstantinasa iurlionisa [Korrespondencebegrebet i M.K. iurlionis symfoniske digtning Havet] i Droba: W krßgu muzyki litewskiej. (1997), s iurlionis programtekst kan læses på s For den her følgende omtale af Havet henvises til Mirkas artikel passim.

15 Mikalojus Konstantinas iurlionis 139 værkets tredje del kan opleve en næsten fuldkommen overtonerække; titlen på denne del er ganske sigende: Sangen om uraltet. Danuta Mirka viser videre at de to temagrupper kontrasterer med hensyn til rytme, en langsom rytmisk bevægelse ledsager havet, en hurtig blæsten. I gennemføringsdelen ændres dette, idet havets bevægelighed tiltager, mens der i blæstens domæne dukker en ubevægelig overstemme op. Dette skal symbolisere det æteriske lag, der ifølge den teosofiske lære findes ovenover den sanselige verden. Mirka finder fire forskellige lag i værkets symbolik: havets dyb, havets overflade, luften (blæsten) og det æteriske lag. Hun anser derfor det nedadgående motiv (en kvart ned, tonegentagelse og en kvint ned) for at være nøglen til tolkning af værket: det første tonepar (h'-f#') svarer til luftens domæne, det næste (f#'-h) svarer til havets overflade og dets dyb. På det sted henviser Mirka til Landsbergis, som fortolker dette motiv som svarende til vendingen: Bliv! forstået i Skabelsesberetningens rammer. 26 Ordet ses hos iurlionis skrevet på polsk Sta siß! på et af billederne i cyklusen Skabelse (Figur 8). Motivet symboliserer, ifølge Mirka, den grundlæggende kraft, Gud, der skiller luften og vandet fra hinanden. Et meget karakteristisk træk i dette værk er udnyttelsen af en litauisk folkemelodi Min mor. 27 Dette giver Mirka en anledning til også at tolke værket i en antropologisk kontekst. Sangens titel er ikke uden betydning. Lige som folket er moder et symbol på fædrelandet (modersmål), og det var netop da iurlionis skrev sit symfoniske digt at han for alvor begyndte at opfatte sig selv som litauer. Der optræder tilsyneladende endnu et folkeligt inspireret tema sent i værket, på baggrund af den allerede nævnte stilstand med orgelpunkt ved cf. 58. Som nævnt sammenligner Mirka i sin artikel iurlionis symfoniske digt med hans billeder, hvor havet optræder. Desværre lader hun Havsonaten, en cyklus på tre billeder, ude af betragtning. Efter min mening er denne cyklus nok så vigtig for en tolkning af iurlionis musikalske værk. Især Finale (Figur 9) fra Havsonaten er værd at lægge mærke til. Her ser vi havets destruktive kraft. Den kæmpestore bølge, der dominerer billedet, truer ikke kun de små, skrøbelige både, der om lidt nok vil gå til grunde. Bølgen truer også komponisten selv: iurlionis har nemlig malet sine initialer, M.K.. inden i bølgen. iurlionis klaverværker Klaverværkerne, især de som blev skrevet i komponistens sidste leveår, synes at repræsentere en betydelig udvikling i forhold til de to symfoniske digte. 28 Ku inskas henviser til komponistens mange breve, hvor han taler om sin søgen efter et nyt, universelt sprog. De første resultater af denne søgen var iurlionis ideer til fornyelse af den musikalske 26 Vystautas Landsbergis: Tvorchestvo iurlionisa. Leningrad Både Vystautas Landsbergis (1994) i sin artikel The Symbolism of Sounds i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , og Mirka (1997) s. 25 citerer den originale melodi. 28 Omtalen bygger på artikler af Darius Ku inskas (2001), af Danute Sta kevi ius: Stylistic Features in the Piano and Orchestral Music i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , samt Dorothee Eberleins indledning og kommentarer til Mikalojus Konstantinas iurlionis: Ausgewählte Klavierwerke, London 1985.

16 140 Eva Maria Jensen Figur 9 Havsonate, III Finale, 1908 notation, der kan føres tilbage til årene før århundredeskiftet. 29 I 1905 forsøgte iurlionis at konstruere et musikalsk alfabet, hvor han fordeler bogstaverne på bestemte toner og andre musiktegn (pauser, samklange, forsiringer) og på den måde konstruerer en slags talende musik. Hans egen musikalske underskrift er som følger: iurlionis musikalske underskrift (efter Ku inskas (2001) s. 39) 29 Ku inskas (2001) s

17 Mikalojus Konstantinas iurlionis 141 I årene komponerede iurlionis variationsrækker baseret på bogstavtemaer bygget over navne på bekendte: BESACAS og EASACAS. 30 Også Danute Sta kevi ius beskæftiger sig med iurlionis klaverværker og deres moderne tonesprog. Hun peger blandt andet på to tendenser, der begge tilsammen fører til et og samme resultat: overskridelsen af grænserne for dur-mol-systemet. Dette sker både ved en tiltagende kromatik og ved en forenkling af harmonikken det sidste under indflydelse af litauisk folkemusik. Den udprægede brug af ostinato samt metamorfoseteknikken, begge dele noget iurlionis altid havde været glad for, blev endnu mere fremtrædende i hans sene klaverværker. Sta kevi ius peger også på de serielle tendenser i de stærkt eksperimenterende variationscyklusser. 31 Landsbergis understreger også, at iurlionis eksperimenter foregik i total afsondrethed fra andre komponister og derfor forblev upåagtet af andre. Hans visionære musik kunne ikke have samme indflydelse, som f.eks. Schönbergs dodekafoni havde 20 år senere. 32 Dorothee Eberlein peger ligeledes på de præ-serielle elementer i nogle af iurlionis klaverværker, grupperinger af 4, 5, 7 eller 9 tonerækker, der ligner de eksperimentelle værker af andre russiske komponister: Arthur Lourié, Nikolaj Obukhov, Nikolaj Roslavets, eller Ivan Vishnegradsky. I et enkelt tilfælde (Fuga op. 34) bruger iurlionis en række på 11 toner. 33 iurlionis døde meget ung, i dobbelt betydning for tidligt. Hans musik nåede kun at røre ved de eksperimentelle lag, uden at få mulighed for rigtigt at udvikle disse tiltag. En sammenligning med Schönberg, der kun var ét år ældre end iurlionis, presser sig på. Hvis Schönberg var død i 1911, ville han næppe havde haft den helt store betydning for eftertiden. iurlionis œuvre slutter dér, hvor den moderne musik skal til at begynde. Både hans malerier og hans sidste musikalske værker synes at pege på hans udvikling mod det moderne. Konklusion Undersøgelsen af iurlionis værk kan på længere sigt bruges til uddybning af nogle nye forskningsområder: 1) En perspektivering af den musikhistoriske forskning i forbindelse med den rolle musikken spiller i formningen af den nationale bevidsthed. At musikhistoriske vurderinger formuleres anderledes i de såkaldte centrale områder end i randområderne kan der ikke herske tvivl om. iurlionis symfoniske digte kan næppe kaldes nyskabende eller særlig originale ud fra et vesteuropæisk perspektiv. Af litauiske forskere bliver iurlionis vurderet meget højt, som næppe sammenlignelig med andre. Rµta Go tautiené, der prøver på at tegne et overblik over iurlionis-receptionen, peger også på, at man fra litauisk side bevidst har undgået denne sammenligning. 34 Man har derimod været meget ivrig efter 30 Ku inskas (2001) s Sta kevi ius (1994) s Vystautas Landsbergis: Art as a Historical Problem i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s Eberlein (1985). Indledning til Ausgewählte Klavierwerke, uden sidetal. 34 Go tautiené (1997) s. 29 ff.

18 142 Eva Maria Jensen at bevise hans kunsts tilknytning til den litauiske, nationale tradition. Det ville være frugtbart at kunne bringe de to opfattelser af iurlionis musikalske produktion, den der bygger på en sammenligning af hans kunst med de vesteuropæiske forbilleder, og den der søger efter dens nationale egenart, til at perspektivere hinanden. Det ser nemlig ud til at man i de lande, der ved århundredeskiftet endnu ikke var selvstændige, i første omgang har haft brug for den store symfoniske musik, som er sammenlignelig med de kendte forbilleder. En stor komponist, den underkuede nations ægte søn, var af uvurderlig betydning for formningen af den nationale selvforståelse. Et symfonisk digt, der var lige så godt som f.eks. et af Strauss, men måske med en specifik, national titel, hentet enten fra historien eller fra landskabsskildringen, kunne betragtes som en slags adgangsbillet til national selvstændighed. Det er først den næste generation af komponister, der begynder at udnytte ægte folklore i deres kunst. Et godt eksempel hentet fra den polske musikhistorie er musik af Mieczys aw Kar owicz (Strauss-agtig) overfor Karol Szyxmanowski i hans sene, nationale fase. 2) Interartstudier undersøgelse af sammenhængen mellem musik og maleri hos iurlionis. I sammenligning mellem de forskellige kunstarter kunne iurlionis værk danne grundlag for mange frugtbare undersøgelser. Hvad der gør hans kunst til noget særligt er jo dels at han var veluddannet inden for begge discipliner (musikken og billedkunsten), dels at han, i modsætning til de mange for hvem sammenkobling mellem maleri og musik hovedsageligt centrerede sig om tilpasning af bestemte toner til bestemte farver (som f.eks. Skrjabin), arbejdede for en formmæssig overensstemmelse kunstarterne imellem. I mange af sine billeder, især de der bærer de musikformale titler, prøver iurlionis at arbejde med tidsdimensionen. 3) Undersøgelse og eventuel omvurdering af de åndelige bevægelsers betydning omkring år 1900 og disse bevægelsers katalyserende rolle ved den moderne kunsts fødsel. Rµta Go tautiené skriver at de sidste cirka ti år af iurlionis-forskningen i Litauen har koncentreret sig om at påvise hans kunsts modernistiske træk. 35 At vise ham som foregangsmand for det moderne i kunsten lykkes bedst i forbindelse med hans malerier, men også de nye undersøgelser af f.eks. hans sene klaverværker synes at pege mod lignende konklusioner. I den forbindelse synes det mig at være på sin plads at undersøge iurlionis åndelige og kulturelle ståsted. En eventuel sammenligning med andre komponister, som fremviste tilsvarende interesser, kunne være frugtbar. Her kunne både Arnold Schönberg i perioden omkring 1. Verdenskrig og Ivan Vishnegradsky bruges. Begge startede i den senromantiske stil, begge viste en overgang en vis interesse for teosofien, begge endte med at revolutionere det musikalske tonesprog ved at finde nye konstruktionsprincipper Schönberg som bekendt med dodekafonien, Vishnegradsky med kvarttoneskalaer. Disse studier kunne i sin videste konsekvens føre til en omvurdering af århundredeskiftets åndelighed og dens rolle i gennembruddet for den moderne musik. 35 Ibid. s

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 6/2011 Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen Andrei Kolkoutine og Leif Sylvester 1 7/9-1 6/1 0 2011 Næstved Kunstforening Inviterer til ferniseringen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Målgruppe: Indskoling

Målgruppe: Indskoling UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul,

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere