Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv"

Transkript

1 MUSIK & FORSKNING EVA MARIA JENSEN Mikalojus Konstantinas Čiurlionis Litauisk maler og komponist set i et kulturhistorisk perspektiv Den litauiske maler og komponist Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ) er en interessant personlighed på den ene side er han den første betydelige kunstner i Litauen, på den anden side er hans kunst dybt forankret i de europæiske strømninger ved århundredeskiftet. Det er derfor med en vis beklagelse, at jeg må konstatere, at han er nærmest ukendt i Danmark, hvad der dog ikke gør Danmark så meget forskellig fra andre vesteuropæiske lande. 1 Min vej til at lære iurlionis kunst at kende har været ret besværlig, præget af manglende eller svært tilgængeligt nodemateriale, sproget de fleste publikationer om iurlionis er på litauisk og billedernes geografiske placering der findes kun to iurlionis-billeder uden for Litauen: ét i Warszawa og ét i Skt. Petersborg, de fleste billeder er samlet i iurlionis Museum i Kaunas, Litauen. 2 Der er stadigvæk mange ting, som jeg ikke har været i stand til at undersøge. Denne artikel må derfor nødvendigvis anses som forsøg på at introducere iurlionis, og det ville glæde mig, hvis andre kunne træde hjælpende til og rette eventuelle misforståelser. Drivkraften var for mig nysgerrighed efter at lære den komponist nærmere at kende, hvis værker ad auditiv vej vakte min interesse. Og interessen blev endnu større, da jeg så reproduktioner af hans billeder. De er nemlig på den ene side typiske for den tid, de blev skabt i, på den anden side synes de at udstråle noget jeg, vel vidende om faren for at blive misforstået, tør kalde en metafysisk kraft. Billederne er meget originale i deres udtryk og synes at vække nutidsmenneskers interesse. Hvad der også er ganske spændende, er den måde iurlionis knyttede maleri og musik sammen i sin kunst. Hans musik synes i høj grad at være malende, mens hans billeder forsøger at indføre musikalske strukturer i den måde de er komponeret på. iurlionis maler billeder i sonatecykluser (med fire billeder, fire satser, hvis titler er tempobetegnelser: Allegro, Andante, Scherzo, Vivace osv.), og der findes også en del malede fugaer fra hans hånd (Figur 1). Formen i mange af hans billeder synes at vise et forsøg på at indlemme en slags tidsforløb i billederne. Også farvernes afstemthed (farveskalaer) synes at have musikalske forbilleder. 1 Angående receptionen af iurlionis se Stasys Go tautas: A critical Survey i Stasys Go tautas: iurlionis: Painter and Composer. Collected Essays and Notes, Chicago 1994, s , samt Rµta Go tautiené: Uwagi o recepcji twórczo ci Mikalojusa Konstantina iurlionisa [Bemærkninger om receptionen af M.K. iurlionis værker] i Krzysztof Droba (ed.): W krßgu muzyki litewskiej. Rozprawy, szkice, materia y [Rundt om den litauiske musik. Afhandlinger, skitser, materialer], Krakow 1997, s Jeg vil på dette sted takke Musikafdelingen på Det Kongelige Bibliotek og dr.phil. Jens Henrik Koudal, Dansk Folkemindesamling, for uvurderlig hjælp med fremskaffelsen af materialet.

2 126 Eva Maria Jensen Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ) i 1908 iurlionis var, som man allerede kan fornemme det, en dobbelt begavet kunstner, hvad der ikke var så enestående et fænomen, især ikke ved århundredeskiftet, hvor kunstarternes gensidige korrespondance stod i fokus. 3 iurlionis var dog, i modsætning til mange andre dobbelt begavede kunstnere, professionelt uddannet inden for begge discipliner. Han var konservatorieuddannet komponist, og som maler blev han uddannet på et Kunstakademi. Man kan diskutere og mange har gjort det i tidens løb hvad iurlionis var bedst til. Hans modtagelse især i Vesten synes at give malerkunsten førstepladsen. Men i sit fædreland vurderes han lige så højt som komponist. 3 Dorothee Eberlein skriver i iurlionis und Strindberg Phänomene der dobbelten Begabung i Reiner Budde (ed.): Die Welt als grosse Sinfonie. Mikalojus Konstantinas iurlionis ( ), (udstillingskatalog fra Wallraf-Richartz-Museum, Köln 1998), s , at der alene på det tyske sprogområde findes over 200 forfattere, der også malede. Forbindelsen mellem musik og malerkunst er dog ikke så hyppig. De mest kendte tilfælde er E.T.A. Hoffmann, Schönberg og Hindemith. Det visuelle spillede desuden en stor rolle for nogle komponister, f.eks. Skrjabin og Ljadov (s. 66).

3 Mikalojus Konstantinas iurlionis 127 Figur 1 Fuga (fra Præludium og Fuga), En kort biografi Mikalojus Konstantinas iurlionis blev født den 22. september 1875 i Varena, Litauen, som søn af en landsbyorganist. 4 I 1878 flyttede familien til Druskininkai, et kendt kursted i Litauen. Der var 10 børn i familien, der levede under meget vanskelige kår. Hjemme talte man polsk, da litauisk på det tidspunkt kun blev anset for at være de uoplyste bønders sprog, mens polsk gav mulighed for social opstigning. Fyrstedømmet Litauen indgik i året 1386 i personalunion med Polen, hvormed det også, som den sidste nation i Europa, gik over til kristendommen. Siden var de to nationer forenet og i lang tid udgjorde de en stormagt i Europa, der strakte sig fra Østersøen i Nord til Sortehavet i Syd, og således indbefattede områder, der i dag hører under Hviderusland og delvist Ukraine. I slutning af 1700-tallet (i 1772, 1793 og 1795) blev Polen delt, og den østlige del blev indlemmet i det russiske zardømme sammen med Litauen. Litauen blev i 4 De biografiske oplysninger bygger på Nijolè Adomavi iené: Der Lebenweg i Budde: Die Welt (1998), s ; N. Adomavi iené: iurlionis: koleje losu i N. Adomavi iené, O. Daugalis & V. Kavaliauskaité (eds.): Mikalojus Konstantinas iurlionis. Twórczo, osobowo, rodowisko [M.K. iurlionis. Værk, personlighed, miljø]. Kaunas 2001 (Udstillingskatalog fra Warszawa), s ; Alfred Erich Senn: iurlionis: A life i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s

4 128 Eva Maria Jensen tiden der fulgte undertrykt i endnu højere grad end det var tilfældet med de polske områder. Litauisk sprog blev forbudt, selv i kirken, og alt skriftligt materiale måtte udelukkende trykkes med kyrilliske bogstaver. Det var først i iurlionis levetid, at litauere selv begyndte at være sig deres nationale egenart bevidst, og her spillede iurlionis en aktiv rolle. Allerede som barn viste han stor musikalsk begavelse, og familiens polske ven, lægen Józef Markiewicz fra Warszawa, der opholdt sig på kur i Druskininkai, anbefalede drengen til prins Micha Ogi ski, der på sit gods i Plungé havde et orkester på 35 musikere med tilhørende orkesterskole. iurlionis tilbragte fire år i Plungé; her lærte han at spille på forskellige instrumenter, han sang også i koret og fik en musikteoretisk grunduddannelse. Han viste allerede da kompositorisk talent, og prinsen besluttede at finansiere hans studier ved konservatoriet i Warszawa. Det var også i Plungé at iurlionis begyndte at tegne og male, men hans livsbane som musiker syntes at være den sikreste. I 1894 rejste iurlionis til Warszawa, hvor han i det nyoprettede musikkonservatorium indskrev sig i klaverklassen, for allerede næste år at flytte til komponistklassen som elev af Zygmunt Noskowski ( ), en betydelig polsk komponist, skaber af de første polske symfoniske digte. iurlionis frekventerede også forskellige forelæsninger på universitetet, hans interesse gjaldt både historie og naturvidenskaber. Han var en passioneret læser, som blandt andet begejstredes af Nietzsches, Hugos, Poes og Tolstojs værker. Hans studier blev afsluttet i 1899 med diplomeksamen i komposition, hvor afgangsværket var en kantate De profundis for kor og orkester. Sommerferierne tilbragte han altid hos familien, hvor der nu var flere brødre og søstre, der skulle til at studere musik. Prins Ogi ski forærede familien et flygel, og øvetiden blev sat i system, men Mikalojus havde som den ældste som regel aftenerne for sig selv. iurlionis fik flere gange tilbudt fast arbejde, først som orkesterleder i Lublin, siden som underviser ved konservatoriet, men han tog ikke imod tilbuddene. I stedet gav han privatundervisning og komponerede en del; det symfoniske digt Mi ke (I skoven) stammer således fra Hans velgører, prins Ogi ski, trådte igen hjælpende til med et stipendium, så han kunne studere videre. I efteråret 1901 rejste iurlionis til Leipzig, hvor han tilbragte et år. Opholdet var ikke særlig lykkeligt. Han længtes hjem, og forholdet til de tyske lærere, Karl Reinecke i komposition og Salomon Jadassohn i kontrapunkt, var ret anspændt. iurlionis fandt undervisningen gammeldags og følte sig heller ikke rigtig forstået. For eksempel spurgte Reinecke ham gang på gang, hvorfor han skrev sådanne triste og monotone ting. Det er fordi han ikke forstår min litauiske sjæl skrev iurlionis i et brev til sin bror. Han fik dog hørt en del musik og set mange museer under sit ophold i Tyskland. Hans interesse for maleri lod sig ikke længere undertrykke. I mellemtiden døde prins Ogi ski, og iurlionis måtte afbryde studierne i Leipzig. Efteråret 1902 var han tilbage i Warszawa, hvor han tog sig af sine tre brødre, der studerede musik. Det var på det tidspunkt iurlionis for alvor begyndte at realisere sin gamle drøm om at male. For at finansiere sine nye studier arbejdede han som musiklærer for velstående borgere. I 1903 malede han sine første symbolistiske billeder samtidig med at han arbejdede på det symfoniske digt Jµra (Havet). I 1904 startede han på Kunstakademiet i Warszawa, der var under ledelse af den i Skt. Petersborg uddannede

5 Mikalojus Konstantinas iurlionis 129 litauer, Kazimir Stabrauskas (Stabrowski). Kunstakademiets lærere var alle unge og repræsenterede de nyeste retninger inden for billedkunst som impressionisme og symbolisme. iurlionis brugte nu al sin tid på malerkunsten, dog fik han tid tilovers til også at lede Akademiets kor. Han udstillede ofte og fik tildelt flere priser. Han fik også nye indflydelsesrige venner. Således ledsagede han familien Wolman på en rejse til Kaukasus, hvis landskaber gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. På denne tid begyndte han også at involvere sig i den spirende litauiske nationalbevægelse, blandt andet som medlem af Litauisk Forening i Warszawa, der blev stiftet i Det var først nu han begyndte at lære litauisk sprog. Hans venner, familien Wolman, gav ham i 1906 penge til at rejse til udlandet, en rejse, der førte ham til Prag, Dresden, Nürnberg og München. Under et længere ophold i Vilnius i 1907 mødte iurlionis en ung forfatterinde, Sofia Kumantaité, som han senere forlovede sig med. I 1908 forlod han definitivt Warszawa for at slå sig ned i Litauen, først i Vilnius, senere i Kaunas. Han organiserede den første litauiske kunstudstilling og var meget produktiv både som maler og komponist. I slutningen af 1908 rejste han til Skt. Petersborg i håb om at finde en eller anden måde at tjene penge på, idet Sofia og han snart skulle giftes. Han kom i kontakt med den russiske kunstnergruppe Mir isskustva, som han var på bølgelængde med. Hans financielle situation var dog meget ringe. Han levede en ren bohemetilværelse, og ofte havde han ikke penge til farver og staffeli. På det tidspunkt begyndte han at vise de første tegn på en svær depression. I 1909 fandt brylluppet sted. Hele året gik med febrilsk skaben og flytten rundt i Litauen og til Skt. Petersborg igen. Ved juletid 1909 var han så alvorligt syg, at han i begyndelsen af 1910 måtte indlægges på et nervesanatorium i nærheden af Warszawa. Det var venner og bekendte, der finansierede opholdet. Det er ikke til at vide, hvad han rent faktisk fejlede, heller ikke hvad han i en alder af kun 36 år døde af den 10. april De fleste biografer nævner lungebetændelse som dødsårsag, men fakta er, at iurlionis da i over et år havde opholdt sig på det nervesanatorium, hvor han døde, at han ikke en eneste gang fik besøg af sin kone, og at han aldrig så sit barn, datteren Danuté, der fødtes den 12. juni Selv om iurlionis i sin levetid var værdsat af mange, så kan det ikke nægtes, at han ikke havde heldet med sig. Begge hans symfoniske digte var planlagt til opførelse, men blev igen taget uspillede af programmet. Anerkendelsen af hans malerkunst kom også for sent udstillinger i München, Moskva og Skt. Petersborg, hvor hans arbejder blev meget positivt modtaget, fandt først sted i 1911, og i 1912 holdt man store separatudstillinger af hans værker i både Litauen og Rusland. I 1913 blev mange af hans billeder vist på en postimpressionistisk udstilling i London, og samme år åbnede en permanent udstilling af hans billeder i Vilnius. Før 1914 fandt der i alt 16 udstillinger af iurlionis værker sted. I 20 erne og 30 erne har man kun udstillet ham i Litauen, mens man siden 1970 erne har set mange iurlionis-udstillinger i Vesten i Berlin, Duisburg, Bruxelles, Bonn, Tokyo, Frankfurt am Main, Köln, Wien og Warszawa. Efter at Litauen blev selvstændigt i 1918 har staten taget vare på iurlionis efterladte værker. I 1925 åbnedes et iurlionis-museum i Kaunas, som siden er blevet udvidet flere gange. I dag har museet otte filialer i Kaunas samt to i Druskeninkai, den ene i

6 130 Eva Maria Jensen iurlionis barndomshjem. Museet samler alt materiale om iurlionis, også alle hans musikmanuskripter. Af nodematerialet er de to symfoniske digte blevet udgivet i Leningrad (Jµra i 1965, Mi ke i 1975), mens flere samlinger klaverværker så dagens lys i Litauen i 1960 erne. I slutningen af 70 erne og i 80 erne er flere af iurlionis værker blevet udgivet under redaktion af den betydeligste iurlionisforsker Vystautas Landsbergis (klaverværker og korværker), og udgivelsesvirksomheden pågår løbende den dag i dag, hvor et team af unge litauiske forskere varetager opgaven. Et af de sidst udgivne værker er Fuga i b-mol, udgivet af Darius Ku inskas, både som faksimile og som urtekst i Kaunas, i år Men der ligger stadigvæk mange utrykte værker. iurlionis som maler iurlionis har efterladt sig over 200 malerier foruden en del grafik, tegninger, vignetter og udkast. De tidligste værker er fra 1901, de seneste fra Der er en del malede cykluser: Skabelsen (13 billeder), Stjernetegn (12), Vinter (7), Syndfloden (4), Forår (4), Sommer (3), Min vej (3), Byen (3). Karakteristiske er de cykluser, som bærer musiktitler: Begravelsessymfoni (8 billeder) og de mange sonater: Sol-, Sommer-, Forårs-, Slange-, Hav-, Stjerne-, og Pyramidesonate. De fleste malede sonater består af fire billeder (satser), nogle er dog kun i tre dele (uden Scherzo), og to består kun af to billeder. Derudover finder vi sådanne titler som: Præludier, Etuder og Præludier og fugaer. iurlionis malerkunst anses i dag for meget original og moderne, når man tager tidspunktet for hans produktion i betragtning. Men man kan også se helt klart, hvor meget hans billeder står i et afhængighedsforhold til den førende kunststrømning omkring 1900, symbolismen. 5 De symbolistiske kunstnere maler billeder, som tilsyneladende er realistiske, men igennem denne fremstilling søger de at nå frem til en virkelighed, der er skjult for vores sanser. De fremstillede genstande, personer og ornamenter fungerer som symboler, der gør det muligt for modtageren at kunne nå frem til den anden virkelighed, der ikke kan udtrykkes i ord. iurlionis billeder kan sammenlignes med værker af kunstnere som Odilon Redon, Vincent van Gogh, Max Klinger og James Ensor samt de engelske prærafaelitter og de franske postimpressionister, eller med billeder af Franti ek Kupka, Edvard Munch og mange andre. Skulle man pege på de elementer, der danner iurlionis individuelle malerstil, kan man nævne hans meget lyse farveskala og tilstedeværelsen af en vis lyrisk kvalitet i hans billeder. Også de fra musikverdenen stammende formelementer er meget originale og særegne for iurlionis. 5 I min gennemgang af de karakteristiske træk støtter jeg mig til artikler af Rasa Andriu yte: iurlionis und die Kunstideen um die Jahrhundertwende i Budde: Die Welt (1998), s ; R. Andriu yte: Swoisto twórczo ci iurlionisa a sztuka poczƒtku XX wieku [ iurlionis egenart og kunsten i begyndelsen af 1900-tallet] i Adomavi iené: Mikalojus Konstantinas iurlionis (Udstillingskatalog 2001), s ; John E. Bowlt: M.K. iurlionis: His Visual Art i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s ; Mindaugas Nasvytis: iurlionis in Relation to Western Art i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s

7 Mikalojus Konstantinas iurlionis 131 Figur 2 Komposition: Eventyr fra Østen, Figur 3 Postkort til broder Povilas: Orientens Gud, 1903 De symboler, der blev brugt i kunsten omkring 1900, stammer fra mange forskellige kilder. Nogle var kendte elementer, der fik tillagt nye betydninger: Solen, porte, skibe, træer, samt kristne symboler som kirken, korset, englen. Men også nye symboler dukkede op. Mange af dem er østligt inspirerede, da man på den tid fascineredes af japansk og kinesisk kunst. Den østlige inspiration hos iurlionis stammede både fra Mellemøsten og fra det Fjerne Østen. Rasa Andriu yte citerer en udtalelse af Lazdynu Peléda fra 1955: Når vi ser hans billeder, forflyttes vi til andre sfærer, til de for længst uddøde byer, til Babylons hængende haver, til pyramiderne i Memfis eller til Libyens uendelige ørken. Og i et brev til sin hustru beskrev iurlionis sit besøg på et af Skt. Petersborgs museer og det store indtryk billeder af de assyriske Guder gjorde på ham: Det syntes mig som var det mine egne Guder. 6 De østlige elementer i iurlionis billeder er hovedsageligt de arkitektoniske detaljer: minareter, kupler, trapper, søjler, lotusblomster, Buddha-figurer og religiøse skrifttegn (se Figur 2 og 3). 6 Begge citater i Andriu yte (1998), s. 42.

8 132 Eva Maria Jensen Igen andre symboler er inspirerede af teosofiske teorier. Teosofien var meget udbredt ved århundredeskiftet og øvede stor indflydelse på mange kunstnere. Dens betydning har imidlertid været overset af senere forskning. Dette skyldtes til dels kunsterne selv: Selv de mange, der i høj grad var påvirket af de teosofiske doktriner, 7 synes senere efter 1. Verdenskrig at have glemt deres fascination. Ofte blev flirten med teosofien et springbræt til abstraktionen, som det skete hos Kazimir Malevitj, Wassily Kandinsky og Piet Mondrian. Også i de kredse, som iurlionis var i forbindelse med, var teosofien populær. Den tidligere nævnte leder af Kunstakademiet i Warszawa, Kazimir Stabrauskas, var teosofisk interesseret. Han dyrkede også hypnose, noget iurlionis lærte af ham og senere praktiserede med succes. De kunstnere, som iurlionis omgikkes i Skt. Petersborg, og som tilhørte kunstnergruppen Mir isskustva (Nikolaj Berdiajew, Andrej Bielyj og Waceslaw Ivanov), var alle teosofisk inspirerede. Også iurlionis første biograf, B. Leman, var kendt som teosof. De teosofisk inspirerede elementer i iurlionis maleri er: trapper og trin, meget udbredte symboler i teosofiske kredse, der hentyder til de mange udviklingstrin menneskeheden skal gå igennem, blomstermotiver, der i den teosofiske kontekst symboliserede reinkarnation og stadig fornyelse, gentagelser af motiver på ét og samme billede, men på forskellige niveauer, der svarer til den teosofiske vision af flere parallelle verdener, nogle synlige, andre usynlige (se Figur 4). Rasa Andriu yte giver mange konkrete eksempler, et af dem er billedet Evighed fra 1906: Ud af en kosmisk, blålig tåge dukker silhuetten af et kronet hoved op. Af hans øjne flyder en slags strøm af hvidlig energi (Figur 5). 8 Også Gabriella Di Milia er inde på det samme. Hun tolker endda iurlionis farveskala i den teosofiske kontekst. De svagt grønlige, gullige og violette farver udgør sammen med den hos iurlionis ligeledes hyppige blå farve, det spektrum som ifølge Rudolf Steiner ses i auraen hos et åndeligt udviklet menneske. 9 Udover de allerede nævnte motiver findes der hos iurlionis mange motiver, som kun kan forklares ud fra kendskabet til litauisk folklore og mytologi. Et af de vigtigste er træet, som udover den fælleseuropæiske symbolik (træet som livssymbol) også bærer præg af at være et sacrum, sådan som man opfatter symbolet i Litauen. I litauisk mytologi er et træ (egetræ) verdens centrum, stedet hvor himlen forenes med jorden, og hvor guderne træder ned for at kontakte mennesker. Sådan forstår Rasa Andriu yte træet i 2. sats, Andante af Sommersonaten (se Figur 6). Også andre elementer f.eks. bjerge og borge bærer et præg af sacrum i overenstemmelse med den litauiske folklore Se f.eks. min artikel: Schönberg-Kandinsky: venskab, samarbejde og gensidig påvirkning i årene i Transfiguration 2 (2001), København 2002, s , hvor denne tematik behandles mere detaljeret, og hvor litteraturhenvisninger kan findes. 8 Andriu yte (1998) s Gabriella Di Milia: Mikalojus Konstantinas iurlionis i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , her s. 307 ff. 10 Andriu yte (1998) s

9 Mikalojus Konstantinas iurlionis 133 Figur 4 Solsonate, I Allegro, 1907 Figur 5 Evighed, 1906

10 134 Eva Maria Jensen John E. Bowlt gør opmærksom på flere sådanne motiver: karakteristiske små vejkapeller og kirkegårdskors dukker op hos iurlionis i skikkelse af fantasiblomster (billeder nr. 7 og 12 i cyklusen Skabelsen). 11 Disse elementer er dog sekundære, mener Bowlt, iurlionis er en kunstner, der overskrider såvel de snævre nationale rammer som den tidsmæssige, stilistiske binding. Et separat og meget spændende emne i forbindelse med iurlionis kunst er forholdet mellem maleri og musik. Emnet er dog så omfangsrigt, at det ville sprænge denne artikels rammer. Her vil jeg blot antyde, at billedernes musikaspekter synes at ytre sig i motivernes rytmiske gentagelse, ofte i formindsket eller forstørret form, nogle gange i omvending (spejling), sådan som det eksempelvis kan ses på billedet Fuga (Figur 1). Dette skulle vise iurlionis stræben efter at inddrage tiden som maleriets ekstra dimension. 12 iurlionis som komponist iurlionis oeuvre tæller ca. 300 musikalske værker, hvoraf mange er ufuldendte. 13 Kun tre små klaverværker og en samling udsættelser af litauiske folkesange for børnekor blev trykt i iurlionis levetid (1909). Værklisten omfatter to symfoniske digte, Mi ke (I skoven, 1901) og Jµra (Havet, ), ouverturen Kejstutis (1902), strygekvartet i c-mol (1902), tema med variationer i h-mol for strygekvartet (1898), fugaer og kanons for strygekvartet, strygetrio (1902), ca. 200 klaverværker (to sonater, præludier, variationer, mazurkaer, polonæser, fugaer og kanons), orgelværker, Kyrie, Gloria og Sanctus for kor a cappella (1902), solosange, kantaten De Profundis (1899), skitser til en opera, Jµrate, og bearbejdelser af litauiske folkesange for blandet kor og for børnekor. Darius Ku inskas inddeler hans produktion i to perioder, en tidlig i perioden ) og en sen efter Værker fra den tidlige periode, der svarer til studietiden i Warszawa og Leipzig, er i høj grad traditionelle med fortsættelse af det romantiske tonesprog. Efter 1904 er iurlionis meget mere søgende, han bruger bl.a. en særegen rækketeknik, hyppige ostinatoer og nye harmoniske tiltag, som anbringer ham blandt de mere originale skabere i tiden før 1. Verdenskrig. 14 De symfoniske digte Begge værker udviser mange træk, der er karakteristiske for slutningen af 1800-tallet. Man kan høre en del ekkoer fra Richard Strauss og Peter Tjajkovskij begge komponister, som iurlionis satte højt. Værkernes tonesprog er ret traditionelt, selv om man også kan spore nogle individuelle træk. Når man tænker på, at iurlionis tilhører et 11 Bowlt (1994) s. 267 ff. 12 Se Andriu yte (2001) s. 26, Genovaité Kazokas: The First Painted Fugue i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , og Bowlt (1994) s. 300 ff. 13 Darius Ku inskas: Muzyka iurlionisa i Adomavi iené: Mikalojus Konstantinas iurlionis (Udstillingskatalog 2001), s , nævner 350 værker 14 Ibid. s

11 Mikalojus Konstantinas iurlionis 135 Figur 6 Sommersonate, II Andante, 1908 musikalsk randområde, så viser hans orkesterværker en høj grad af professionalisme og opfindsomhed. Begge har naturen som tema: Det ene skoven, det andet havet, naturelementer af stor betydning for iurlionis. Skoven var oven i købet for ham en slags substitut for fædrelandet. Han skriver for eksempel til sin bror om det at vende hjem fra udlandet: Du hører igen fyrretræernes hvisken, så alvorlig, som talte de til dig. Du forstår intet så godt som denne susen. 15 Og i forordet til Mi ke (I skoven) citerer Landsbergis 15 Adomavi iené (2001) s. 154.

12 136 Eva Maria Jensen en anden udtalelse af iurlionis: Værket begynder med nogle stillestående, brede akkorder, sådan som vores litauiske fyrretræer hvisker bredt og stille. 16 En tegnet skitse fra 1903, Skovens hvisken, hvor en kæmpehånd spiller på en skovharpe med strengene dannet af træernes stammer, kan tjene her som en passende illustration (Figur 7). Landskabsskildring i musikken er et spændende emne, som blandt andre Heinrich W. Schwab har beskæftiget sig med. Han ser landskabet som inspirationskilde hos mange skandinaviske komponister i nogle tilfælde er det at skildre fædrelandets natur fremsat som et slags krav til komponisterne. Musikalsk landskabsmaleri kan også blive til en bestanddel af fædrelandslovprisning, men landskabet kan også på sæt og vis spejle sig i musikken, især i instrumentalmusikken. Men hvad der især er interessant er landskabsmaleriets indflydelse på den musikalske formning, f.eks. solens gang i Figur 7 Postkort til broder Povilas: Skovens hvisken, 1903 Carl Nielsens Helios-Ouverture, der er en afgørende faktor for værkets form, eller på valget af musikkens elementer i Geysir af Jón Leifs. 17 Måske er iurlionis fokusering på naturskildringen i musikken også udtryk for både den patriotiske fordring og den nordiske betagelse af naturen. En anden måde at betragte landskabet i musikken på kan ses hos Raymond Monelle i omtalen af tendenser hos Gustav Mahler. 18 Udgangspunktet for Mahlers naturlyd søges tilbage i romantikken, hvor man begyndte at personificere naturen i kunsten, i poesien og i musikken: Nature would no longer be a material of the poet, the idealized topic of thoughtful verse, reflected on by a subjective intelligence; nature would speak for itself in an immanent utterance, an indexical showingforth of its very being rather than the descriptive projection of a human subject. Furthermore, nature (and her substitute voice, the Volk) would not speak, but sing. 19 Mahlers naturlyde er således, ifølge Monelle, noget helt andet end det naturmaleri man finder hos Debussy (La mer) eller Richard Strauss (Alpensymfonie), hvor komponistens stemme tydeligt kan høres, mens Mahler så at sige frasiger sig sin individualitet for at give naturen stemme. iurlionis æstetiske udgangspunkt synes på mange måder at ligne Mahlers. 16 Vystautas Landsbergis i forordet (på russisk, uden titel) til M.K. iurlionis: Mi ke. Partitur. Leningrad Heinrich W. Schwab: Jón Leifs und die gigantischen Vorgänge eines isländischen Vulkanausbruchs. Zum Thema Musik und Landschaft in den skandinavischen Länder. i Zeitschrift der Deutsch-Isländischen Gesellschaft, April 1999, s Raymond Monelle: The Sense of Music. Semiotic Essays. Princeton, New Jersey 2000, s. 170 ff. 19 Ibid. s. 174.

13 Mikalojus Konstantinas iurlionis 137 iurlionis symfoniske digt Mi ke (I skoven) er et tidligt værk, skrevet i Allerede ved første møde med værket bliver man slået af dets lyriske kvalitet, af en slags der var engang stemning. De melodiske bevægelser skifter mellem opadgående og nedadgående linjer. Mange mørke farver tiltrækker sig opmærksomheden, udover et stiltræk, hvor intensivering af den musikalske spænding gang på gang afbrydes og giver plads for mere stillestående passager. Darius Ku inskas kalder værket for et lyrisk-psykologisk drama, uden egentlig handling, men behersket af stærk emotionel stemning. 21 Formmæssigt er der tale om en slags udvidet sonateform med en karakteristisk indledning (den allerede omtalte skildring af fyrretræernes hvisken ), der vender tilbage i slutningen (ciffer 27), hvor den udvides til en koda. Begge steder er meget stillestående og minder i høj grad om episoder i værker af Gustav Mahler (bjergepisoder i den 6. Symfoni, eller 2. og 6. Sang fra Das Lied von der Erde). Også den med iurlionis samtidige polske komponist, Mieczys aw Kar owicz ( ), har mange lignende episoder f.eks. i den symfoniske trilogi Odwieczne pie ni (De ur-gamle sange) fra Andre steder, (f.eks. ved cf. 9, en slags lyrisk overledning mellem temaerne), ligner i høj grad Debussys klangpalet med harpe, bølgende melodier i fløjter, solistiske indslag i cello og horn iurlionis giver klangen en central rolle. Den musikalske symbolik i værket synes at følge de kendte mønstre: De opadgående linjer symboliserer det gode, de kromatiske bevægelser nedad, især med ledsagelsen af trioler, symboliserer det onde. 23 Der findes også triumferende fanfarer i messingblæsere, der i høj grad står i gæld til Wagner. Det andet, meget længere symfoniske digt, Jµra (Havet) for stort orkester stammer fra 1907 og er både mere modent og mere kompliceret. 24 Ved det første møde med værket lægger man mærke til de mange onomatopoietiske træk, som for eksempel det fem oktaver lange glissando i harpe, en efterligning af en kæmpebølge, som markerer værkets begyndelse. Adskillige andre bølgende bevægelser optræder flere steder i værket. Men der er en del quasi-onomatopoietiske tiltag, der er mere tvetydige: De mange kamprytmer, fanfarer, apoteoser, eller f.eks. en lagune af stilstand, der indtræder umiddelbart før værkets afslutning (cf. 58), en episode i e-mol, Andante maestoso med 18 takters orgelpunkt på tonen E med gentagelsen af éntakts motiver. Der kan dog ikke herske tvivl om at værkets formmæssige udgangspunkt er sonateformen. Men der optræder mange korte motiver, en slags mottoer, der på en vis måde gennemhuller formen. Et program synes at ligge bagved. Danuta Mirka, der undersøger de forskellige betydningslag i værket, bringer en tekst af iurlionis, der sandsynligvis var beregnet for en plan- 20 Værket er udgivet på forlaget Musika i Leningrad i 1975 med titlen både på litauisk (Mi ke) og russisk (V lesu) og med forordet skrevet på russisk af Vytautas Landsbergis. Besætning: 3 Fl, 2 Ob, Cor.ingl., 2 Fg, 2 Cl, Clb, 4 Cor, 2 Tr, 3 Tn, Tb, Arp + strygere. 21 Ku inskas (1998) s Om Kar owicz kan læses i min artikel Portræt af en fin-de-siécle komponist. Mieczyslaw Karlowicz ( ) i: Musik & Forskning 25, ( ), København 2000, s Jeg støtter mig her til Constantin Floros forskning om 1800-tallets symfoniske musik og dens symbolske betydningslag, sådan som det kan læses i hans trilogi Gustav Mahler I-III, Wiesbaden , især i bind II: Mahler und die Symphonik des 19. Jahrhunderts in neuer Deutung. Wiesbaden Besætning: 3 Fl, 2 Ob, Cor.ingl., 2 Cl, Clb, 2 Fg, Cfg, 6 Cor, 4 Tr, 3 Tn, Tb, Timp. Tamb.mil., Pti, Camp, Arp, Org + strygere.

14 138 Eva Maria Jensen lagt opførelse af værket i Warszawa. 25 Denne tekst, der kunne være det savnede program, er oprindeligt skrevet på polsk, men kendes i dag kun i sin litauiske version oversat af iurlionis kone Sofia. Den taler om havet, det uendelige, evige, grænseløse element, personificeret som en stolt, rolig, kongelig og ubegrænset magt. Ingen kan beherske det. Og dog findes der en kraft, der er i stand til at underlægge sig havet, beherske det, og det er blæsten. Den kan overmande havet og få det i bevægelse. Men når blæsten endelig forsvinder, så sørger havet og længes efter den. Danuta Mirka fortolker derfor det symfoniske digts temaer som havets temaer og blæstens temaer. Hendes argumentation vedrørende disse temaers beskaffenhed er desværre behæftet med betydelige fejl. Først Figur 8 Stan sie! (Bliv!) fra cyklus Skabelsen, og fremmest bringer hun ikke henvisninger til partituret i de af hende anførte eksempler, hun anfører de såkaldte blæstens temaer ikke i den skikkelse, hvori de første gang viser sig i partituret, men i senere versioner, som passer betydeligt bedre til hendes argumentation. Hendes konklusioner må derfor tages med visse forbehold. Mirka mener, at de to temagrupper behersker henholdsvis de dybe (havet) og de høje (blæsten) registre. Dette svarer til den lagdeling, der kan genfindes i de mange havskildringer på iurlionis billeder med vandet forneden, luften (blæsten) foroven. I overensstemmelse med værkets konstruktionsprincip (sonateformen) svarer temaerne til henholdsvis hovedtema- (havet) og sidetemagrupper (blæsten). I gennemføringsdelen, især der hvor uvejret skildres (og det er ifølge mine iagttagelser mellem cf. 27 og 35), bytter havets og blæstens temaer registre og af og til optræder de begge to på samme tid. I sin videre tolkning af temaer når Mirka til en konstatering af, at temaerne behersker forskellige dele af overtonerækken: Havets temaer modsvarer den nederste del af rækken (kvinter og kvarter), mens blæstens tema domineres af trinvise og kromatiske bevægelser, svarende til den højeste del af rækken. Hendes konstatering synes, i parentes bemærket, at være på linje med, hvad man ellers kan påvise hos andre komponister ved århundredeskiftet. De store, tomme intervaller: oktaver, kvinter og kvarter synes at være reserveret til at skildre naturklange, eller slet og ret naturen. Jeg tænker her på temaer hos Mahler, på begyndelsen af Strauss Also sprach Zarathustra, på Kar owicz symfoniske triologi De ur-gamle sange, hvor man i 25 Danuta Mirka: Idea korespondencji w poemacie symfonicznym Morze Mikalojusa Konstantinasa iurlionisa [Korrespondencebegrebet i M.K. iurlionis symfoniske digtning Havet] i Droba: W krßgu muzyki litewskiej. (1997), s iurlionis programtekst kan læses på s For den her følgende omtale af Havet henvises til Mirkas artikel passim.

15 Mikalojus Konstantinas iurlionis 139 værkets tredje del kan opleve en næsten fuldkommen overtonerække; titlen på denne del er ganske sigende: Sangen om uraltet. Danuta Mirka viser videre at de to temagrupper kontrasterer med hensyn til rytme, en langsom rytmisk bevægelse ledsager havet, en hurtig blæsten. I gennemføringsdelen ændres dette, idet havets bevægelighed tiltager, mens der i blæstens domæne dukker en ubevægelig overstemme op. Dette skal symbolisere det æteriske lag, der ifølge den teosofiske lære findes ovenover den sanselige verden. Mirka finder fire forskellige lag i værkets symbolik: havets dyb, havets overflade, luften (blæsten) og det æteriske lag. Hun anser derfor det nedadgående motiv (en kvart ned, tonegentagelse og en kvint ned) for at være nøglen til tolkning af værket: det første tonepar (h'-f#') svarer til luftens domæne, det næste (f#'-h) svarer til havets overflade og dets dyb. På det sted henviser Mirka til Landsbergis, som fortolker dette motiv som svarende til vendingen: Bliv! forstået i Skabelsesberetningens rammer. 26 Ordet ses hos iurlionis skrevet på polsk Sta siß! på et af billederne i cyklusen Skabelse (Figur 8). Motivet symboliserer, ifølge Mirka, den grundlæggende kraft, Gud, der skiller luften og vandet fra hinanden. Et meget karakteristisk træk i dette værk er udnyttelsen af en litauisk folkemelodi Min mor. 27 Dette giver Mirka en anledning til også at tolke værket i en antropologisk kontekst. Sangens titel er ikke uden betydning. Lige som folket er moder et symbol på fædrelandet (modersmål), og det var netop da iurlionis skrev sit symfoniske digt at han for alvor begyndte at opfatte sig selv som litauer. Der optræder tilsyneladende endnu et folkeligt inspireret tema sent i værket, på baggrund af den allerede nævnte stilstand med orgelpunkt ved cf. 58. Som nævnt sammenligner Mirka i sin artikel iurlionis symfoniske digt med hans billeder, hvor havet optræder. Desværre lader hun Havsonaten, en cyklus på tre billeder, ude af betragtning. Efter min mening er denne cyklus nok så vigtig for en tolkning af iurlionis musikalske værk. Især Finale (Figur 9) fra Havsonaten er værd at lægge mærke til. Her ser vi havets destruktive kraft. Den kæmpestore bølge, der dominerer billedet, truer ikke kun de små, skrøbelige både, der om lidt nok vil gå til grunde. Bølgen truer også komponisten selv: iurlionis har nemlig malet sine initialer, M.K.. inden i bølgen. iurlionis klaverværker Klaverværkerne, især de som blev skrevet i komponistens sidste leveår, synes at repræsentere en betydelig udvikling i forhold til de to symfoniske digte. 28 Ku inskas henviser til komponistens mange breve, hvor han taler om sin søgen efter et nyt, universelt sprog. De første resultater af denne søgen var iurlionis ideer til fornyelse af den musikalske 26 Vystautas Landsbergis: Tvorchestvo iurlionisa. Leningrad Både Vystautas Landsbergis (1994) i sin artikel The Symbolism of Sounds i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , og Mirka (1997) s. 25 citerer den originale melodi. 28 Omtalen bygger på artikler af Darius Ku inskas (2001), af Danute Sta kevi ius: Stylistic Features in the Piano and Orchestral Music i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s , samt Dorothee Eberleins indledning og kommentarer til Mikalojus Konstantinas iurlionis: Ausgewählte Klavierwerke, London 1985.

16 140 Eva Maria Jensen Figur 9 Havsonate, III Finale, 1908 notation, der kan føres tilbage til årene før århundredeskiftet. 29 I 1905 forsøgte iurlionis at konstruere et musikalsk alfabet, hvor han fordeler bogstaverne på bestemte toner og andre musiktegn (pauser, samklange, forsiringer) og på den måde konstruerer en slags talende musik. Hans egen musikalske underskrift er som følger: iurlionis musikalske underskrift (efter Ku inskas (2001) s. 39) 29 Ku inskas (2001) s

17 Mikalojus Konstantinas iurlionis 141 I årene komponerede iurlionis variationsrækker baseret på bogstavtemaer bygget over navne på bekendte: BESACAS og EASACAS. 30 Også Danute Sta kevi ius beskæftiger sig med iurlionis klaverværker og deres moderne tonesprog. Hun peger blandt andet på to tendenser, der begge tilsammen fører til et og samme resultat: overskridelsen af grænserne for dur-mol-systemet. Dette sker både ved en tiltagende kromatik og ved en forenkling af harmonikken det sidste under indflydelse af litauisk folkemusik. Den udprægede brug af ostinato samt metamorfoseteknikken, begge dele noget iurlionis altid havde været glad for, blev endnu mere fremtrædende i hans sene klaverværker. Sta kevi ius peger også på de serielle tendenser i de stærkt eksperimenterende variationscyklusser. 31 Landsbergis understreger også, at iurlionis eksperimenter foregik i total afsondrethed fra andre komponister og derfor forblev upåagtet af andre. Hans visionære musik kunne ikke have samme indflydelse, som f.eks. Schönbergs dodekafoni havde 20 år senere. 32 Dorothee Eberlein peger ligeledes på de præ-serielle elementer i nogle af iurlionis klaverværker, grupperinger af 4, 5, 7 eller 9 tonerækker, der ligner de eksperimentelle værker af andre russiske komponister: Arthur Lourié, Nikolaj Obukhov, Nikolaj Roslavets, eller Ivan Vishnegradsky. I et enkelt tilfælde (Fuga op. 34) bruger iurlionis en række på 11 toner. 33 iurlionis døde meget ung, i dobbelt betydning for tidligt. Hans musik nåede kun at røre ved de eksperimentelle lag, uden at få mulighed for rigtigt at udvikle disse tiltag. En sammenligning med Schönberg, der kun var ét år ældre end iurlionis, presser sig på. Hvis Schönberg var død i 1911, ville han næppe havde haft den helt store betydning for eftertiden. iurlionis œuvre slutter dér, hvor den moderne musik skal til at begynde. Både hans malerier og hans sidste musikalske værker synes at pege på hans udvikling mod det moderne. Konklusion Undersøgelsen af iurlionis værk kan på længere sigt bruges til uddybning af nogle nye forskningsområder: 1) En perspektivering af den musikhistoriske forskning i forbindelse med den rolle musikken spiller i formningen af den nationale bevidsthed. At musikhistoriske vurderinger formuleres anderledes i de såkaldte centrale områder end i randområderne kan der ikke herske tvivl om. iurlionis symfoniske digte kan næppe kaldes nyskabende eller særlig originale ud fra et vesteuropæisk perspektiv. Af litauiske forskere bliver iurlionis vurderet meget højt, som næppe sammenlignelig med andre. Rµta Go tautiené, der prøver på at tegne et overblik over iurlionis-receptionen, peger også på, at man fra litauisk side bevidst har undgået denne sammenligning. 34 Man har derimod været meget ivrig efter 30 Ku inskas (2001) s Sta kevi ius (1994) s Vystautas Landsbergis: Art as a Historical Problem i Go tautas: iurlionis: Painter (1994), s Eberlein (1985). Indledning til Ausgewählte Klavierwerke, uden sidetal. 34 Go tautiené (1997) s. 29 ff.

18 142 Eva Maria Jensen at bevise hans kunsts tilknytning til den litauiske, nationale tradition. Det ville være frugtbart at kunne bringe de to opfattelser af iurlionis musikalske produktion, den der bygger på en sammenligning af hans kunst med de vesteuropæiske forbilleder, og den der søger efter dens nationale egenart, til at perspektivere hinanden. Det ser nemlig ud til at man i de lande, der ved århundredeskiftet endnu ikke var selvstændige, i første omgang har haft brug for den store symfoniske musik, som er sammenlignelig med de kendte forbilleder. En stor komponist, den underkuede nations ægte søn, var af uvurderlig betydning for formningen af den nationale selvforståelse. Et symfonisk digt, der var lige så godt som f.eks. et af Strauss, men måske med en specifik, national titel, hentet enten fra historien eller fra landskabsskildringen, kunne betragtes som en slags adgangsbillet til national selvstændighed. Det er først den næste generation af komponister, der begynder at udnytte ægte folklore i deres kunst. Et godt eksempel hentet fra den polske musikhistorie er musik af Mieczys aw Kar owicz (Strauss-agtig) overfor Karol Szyxmanowski i hans sene, nationale fase. 2) Interartstudier undersøgelse af sammenhængen mellem musik og maleri hos iurlionis. I sammenligning mellem de forskellige kunstarter kunne iurlionis værk danne grundlag for mange frugtbare undersøgelser. Hvad der gør hans kunst til noget særligt er jo dels at han var veluddannet inden for begge discipliner (musikken og billedkunsten), dels at han, i modsætning til de mange for hvem sammenkobling mellem maleri og musik hovedsageligt centrerede sig om tilpasning af bestemte toner til bestemte farver (som f.eks. Skrjabin), arbejdede for en formmæssig overensstemmelse kunstarterne imellem. I mange af sine billeder, især de der bærer de musikformale titler, prøver iurlionis at arbejde med tidsdimensionen. 3) Undersøgelse og eventuel omvurdering af de åndelige bevægelsers betydning omkring år 1900 og disse bevægelsers katalyserende rolle ved den moderne kunsts fødsel. Rµta Go tautiené skriver at de sidste cirka ti år af iurlionis-forskningen i Litauen har koncentreret sig om at påvise hans kunsts modernistiske træk. 35 At vise ham som foregangsmand for det moderne i kunsten lykkes bedst i forbindelse med hans malerier, men også de nye undersøgelser af f.eks. hans sene klaverværker synes at pege mod lignende konklusioner. I den forbindelse synes det mig at være på sin plads at undersøge iurlionis åndelige og kulturelle ståsted. En eventuel sammenligning med andre komponister, som fremviste tilsvarende interesser, kunne være frugtbar. Her kunne både Arnold Schönberg i perioden omkring 1. Verdenskrig og Ivan Vishnegradsky bruges. Begge startede i den senromantiske stil, begge viste en overgang en vis interesse for teosofien, begge endte med at revolutionere det musikalske tonesprog ved at finde nye konstruktionsprincipper Schönberg som bekendt med dodekafonien, Vishnegradsky med kvarttoneskalaer. Disse studier kunne i sin videste konsekvens føre til en omvurdering af århundredeskiftets åndelighed og dens rolle i gennembruddet for den moderne musik. 35 Ibid. s

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand"

Carl Bloch udstilling på BYU: The Master's Hand Carl Bloch udstilling på BYU: "The Master's Hand" Oprettet: 4. januar 2011 Carl Bloch "Mesterens hånd" kunstudstilling åbner på Brigham Young University, Museum of Art Af Marianne Holman Udgivet: onsdag

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord.

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Det er smukke omgivelser med å og fjord, med dale og bakker, som er omgivet af bøgeskove, der tidligt om foråret har et bunddække af poesiens blå blomst, som består

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy Jens Bredholt Ind til benet Bente Hammershøy Bente Hammershøy Ind til benet Jens Bredholt sluser det væsentlige ind, skærer et stykke ud af virkeligheden og fanger og fastholder det essentielle i motivet.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki

Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki Maleren Ellen Krogh (1902-86) Beskrivelse Ellen Krogh blev født i Faaborg i 1902. Hun voksede op under trange kår hos sine bedsteforældre og begyndte tidligt

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere