Studieordning for uddannelsen. Produktionsteknolog. Erhvervsakademi Dania, Skive Arvikavej 2A 7800 Skive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for uddannelsen. Produktionsteknolog. Erhvervsakademi Dania, Skive Arvikavej 2A 7800 Skive"

Transkript

1 Studieordning for uddannelsen Produktionsteknolog Erhvervsakademi Dania, Skive Arvikavej 2A 7800 Skive Erhvervsakademi Dania, Randers Minervavej Randers SØ September 2015

2 Studieordning for uddannelsen til Produktionsteknolog ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af rektor på vegne af bestyrelsen. 1. september 2015 Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer Side 2 af 30

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Lovgivning 5 3. Uddannelsens overordnede rammer Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Dimittendens titel Optagelseskrav Kriterier for udvælgelse af ansøgere 7 4. Uddannelseselementer Tidsmæssig placering af uddannelseselementer Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer (25ECTS) Praktik (15 ECTS) Afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens prøver Generelt om prøver Prøver på eksamensbeviset Beskrivelse af prøverne Praktikprøven Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Studiestartsprøven Studieaktivitet Studieaktivitetsmodellen Deltagelsespligt Obligatoriske opgaver, projekter m.v. 27 Side 3 af 30

4 8. Undervisnings og arbejdsformer Regler for praktikkens gennemførelse Internationalisering Merit Merit for uddannelseselementer i denne uddannelse Forhåndsmerit Merit til og adgangsmuligheder på efterfølgende uddannelser Orlov Dispensation 30 Side 4 af 30

5 1. Indledning Studieordningen beskriver, hvordan Erhvervsakademi Dania udbyder uddannelsen til produktionsteknolog inden for rammerne af den danske lovgivning. Studieordningen har til formål at give den studerende en orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår desuden af gældende lovgivning. Elementer i studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de af landets erhvervsakademier, som har udbudsgodkendelse til uddannelsen, repræsenteret ved det landsdækkende uddannelsesnetværk. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår viden, færdigheder og kompetencer på erhvervsakademiniveau, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse. Desuden skal de i fællesskab udarbejdede elementer sikre, at de studerende ved et eventuelt studie- eller institutionsskift godskrives de beståede fag og kan færdiggøre uddannelsen. 2. Studieordningens rammer 2.1. Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft jf. studieordningens forside og har virkning for alle studerende, som påbegynder uddannelsen den nævnte dato eller senere. Studieordningen fra 2014 ophæves med virkning fra ikrafttrædelse af den nye studieordning. Den nyeste version af studieordningen forefindes på under uddannelsens navn Overgangsordninger For studerende, der er startet før ikrafttrædelse af denne studieordning, gælder studieordningen af Lovgivning Studieordningen er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, BEK nr af 16/12/2013 samt Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK), BEK nr. 703 af Desuden gælder følgende bekendtgørelser og love: LBK nr. 467 af 08/05/2013: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr. 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I øvrigt henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside samt hjemmesiden for information om gældende bekendtgørelser og love for erhvervsakademiuddannelser. Side 5 af 30

6 3. Uddannelsens overordnede rammer 3.1. Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder. Den uddannede skal have: Viden Den uddannede skal have viden om Virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb Tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og Globalisering og internationale udviklingstendenser Færdigheder Den uddannede kan Anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb Vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitetsog miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt Anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede kan Håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb Deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt Tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 25 ECTS-point 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point 3.2. Uddannelsens varighed Uddannelsen er en kort, videregående erhvervsakademiuddannelse med en varighed på 2 år. Der er tale om en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 120 ECTS i henhold til det europæiske pointsystem (Euro- Side 6 af 30

7 pean Credit Transfer System). ECTS anvendes til normering af den studerendes samlede studietid på uddannelsen samt fordeling på i de enkelte uddannelseselementer. 60 ECTS svarer til ét års fuldtidsstudium. Uddannelsesniveauet er trin 5 i Kvalifikationsrammen for livslang læring Dimittendens titel Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver den uddannede ret til at anvende titlen produktionsteknolog AK. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Production Technology Optagelseskrav Optagelse på uddannelsen sker i henhold til gældende krav i adgangsbekendtgørelsen jf. afsnit 2.3. Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Matematik C Adgang via erhvervsuddannelse: Beslagsmedeuddannelsen, cnc-teknikuddannelsen (trin 2), cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen (med specialer), finmekaniker (med specialer), flymekaniker, industriteknikuddannelsen (med specialer), karrosseriuddannelsen, køletekniker (trin 2), maskinsnedker (trin 2), mekaniker (trin 2), metalsmed (med specialer), plastmager (trin 2), procesoperatør (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), skibsmontør (trin 2), skibstekniker (trin 2), skorstensfejer (trin 2), smedeuddannelsen (med specialer), snedker (med specialer), støberitekniker (trin 2), teknisk designer, vindmølletekniker (med specialer), værktøjsuddannelsen (trin 2), Ingen specifikke adgangskrav Adgang via (anden) relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk C og matematik C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelsen Ingen specifikke adgangskrav Der kan gives tilladelse til, at en ansøger optages på uddannelsen med et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, såfremt ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, samt ansøgeren vurderes at kunne gennemføre uddannelsen. Tilladelsen kan betinges af, at ansøgeren senest inden studiestart består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer de nødvendige kvalifikationer Kriterier for udvælgelse af ansøgere Såfremt der er begrænsninger for optagelse blandt ansøgerne til uddannelsen, henvises til Erhvervsakademi Danias hjemmeside hvor gældende kriterier er beskrevet. Side 7 af 30

8 4. Uddannelseselementer 4.1. Tidsmæssig placering af uddannelseselementer Uddannelsens struktur og sammensætning Kerneområder Obligatorisk uddannelseselement: Fra produktudvikling til produktion 1. studieår ( 1. og 2. semester) Obligatorisk uddannelseselement: Automatisering 3. semester 4. semester Metode, 8 ECTS Produktudvikling, 9 ECTS Konstruktion, 11 ECTS Teknisk dokumentation 6 ECTS Materiale- og fremstillingsprocesser 9 ECTS Virksomhedsteknik 10 ECTS Produktionsteknik 7 ECTS Automatisering 5 ECTS Valgfri uddannelseselementer 25 ECTS Praktik 15 ECTS Afslutningsprojekt 15 ECTS ECTS-point Samlet 120 ECTS Side 8 af 30

9 4.2. Kerneområder Uddannelsen indeholder 8 kerneområder - udbudt af alle erhvervsakademier med udbudsgodkendelse - svarende til 65 ECTS. Kerneområderne er beskrevet nedenfor. Metode (8 ECTS) Produktudvikling (9 ECTS) Konstruktion (11 ECTS) Teknisk Dokumentation (6 ECTS) Materialer og fremstillingsprocesser (9 ECTS) Virksomhedsteknik (10 ECTS) Produktionsteknik (7 ECTS) Automatisering (5 ECTS) Metode 8 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at sætte sit arbejde og løsninger ind i en teknisk- naturvidenskabelig kontekst (Rationel beslutningsmodel.) Viden Den studerende har viden om: Den studerende har forståelse af metode som begreb, med henblik på at kunne tilegne sig centralt anvendte metoder inden for uddannelsens kerneområder Metoder til strukturering af eget arbejde, herunder o Problemformulering o Vidensindsamling o Databehandling o Projektplanlægning Metoder til formidling af eget arbejde og resultater herunder o Rapportopstilling o Præsentationsteknikker o Modeller (fx 3D, Mock-ups, prototyper ) Har kendskab til forskellige kulturer, brancher og fagområders tilgang til og valg af metoder Færdigheder Den studerende Kan beskrive centralt anvendte metoder inden for uddannelsens kerneområder Kan anvende metoder til strukturering af eget arbejde med hensyn til o Tid o Ressourcer o Datagrundlag o Arbejdets kontekst Kan kritisk vurdere egne resultater Kan indgå i tværfaglige teams Kan formidle eget arbejde og resultater gennem o Begrundelse af, og henvisning til, benyttede metoder o Rapportskrivning o Præsentationer o Modeller (fx 3D, Mock-ups, prototyper) Side 9 af 30

10 Kompetencer Den studerende Skal i en udviklingsorienteret praksisnær kontekst kunne udvælge og håndtere relevante metoder inden for uddannelsens kerneområder til løsning af identificerede problemstillinger Kan deltage professionelt, og i praksis forholde sig til, samt inddrage relevante fagligheder og personer Kan indsamle ny viden om og holde sig ajour omkring metoder inden for uddannelsens kerneområder Kan i en praksisnær kontekst inddrage rammebetingelser i valget af metodisk tilgang, til vidensindsamling og løsning Kan i valget af metodisk tilgang, udvise et hensyn til forskellige interessenters kulturelle og faglige udgangspunkt Kan benytte almindeligt anvendte IT værktøjer til vidensopsamling, dokumentation og præsentation Kan deltage professionelt i tværfaglige teams Produktudvikling 9 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at indgå i produktudviklingsprocessens tilrettelæggelse og gennemførelse, i forbindelse med udvikling af produkter, processer og heraf afledte serviceydelser. Viden Den studerende har viden om: Metoder til systematisk udvikling af produkter, processer og services Kreative metoder til idegenerering Behovsanalyse Markeds- og forretningsforståelse Æstetik og design Visualiseringsmetoder Kravspecifikation Færdigheder Den studerende kan i produktudviklingsprocessen: Skitsere Udarbejde funktionsanalyse Inddrage viden om marked og behov Begrunde og udvælge idéer udtrykt gennem konceptforslag formidlet virtuelt eller fysisk Inddrage interessent- og brugerperspektiv Redegøre for resultater knyttet til forskellige faser i en produktudviklingsproces til relevante modtagere Kompetencer Den studerende kan: Indgå i udviklingsarbejde og ideskabende processer i en systematisk produktudviklingsproces under hensyntagen til uddannelsens andre kerneområder Deltage og bidrage i tværfagligt teamsamarbejde Træffe selvstændige valg og beslutninger Formidle resultater fra produktudviklingsprocessens forskellige faser til relevante målgrupper Side 10 af 30

11 Tilegne sig, og omsætte ny viden inden for kerneområdet Konstruktion 11 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at dimensionere og konstruere et fysisk produkt, på baggrund af de identificerede specifikationer og belastningsmæssige tilstande, og under skyldig hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder. Viden Den studerende har viden om: Statik og styrkelære Dimensionering af konstruktioner Almindeligt anvendte maskinelementer og begreber 3D modeller og grundlæggende FEM analyse Den studerende har forståelse for, og kan reflektere over følgende teoretiske og metodiske emneområder: Dimensionering af produkter, og sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et udviklingsforløb Tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produktets anvendelse Færdigheder Den studerende: Kan foretage overslagsberegninger på statisk bestemte konstruktioner Kan demonstrere en praktisk fornemmelse af fysiske produkters udformning i relation til dets styrkemæssige formåen Kan identificere de forskellige spændingsformer, der opstår i en belastet konstruktion Kan identificere kritiske punkter i konstruktionen, og foretage en styrkeberegning og efterfølgende dimensionering af konstruktionen Kan inddrage standardløsninger i udformningen af konstruktionen Kan anvende 3D-programmer til modellering af enkle konstruktioner Kan beregne og fastsætte relevante tolerancer for den givne konstruktion Kan udfærdige en risikoanalyse Kan formidle og dokumentere beregningsresultater til brug for den tekniske dokumentation Kompetencer Den studerende: Kan indgå i en faglig dialog omkring dimensionering af simple statisk bestemte konstruktioner, og kan inddrage input fra, og output til de øvrige kerneområder i sit arbejde under særlig hensyntagen til: o Materialevalg o Producérbarhed o Montage o Funktion o Risikoanalyse (til brug for CE mærkning) Kan struktureret redegøre for sin dimensionering og sine konstruktionsløsninger Kan selvstændigt tilegne sig ny viden inden for kerneområdet Side 11 af 30

12 4.2.4 Teknisk Dokumentation 6 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at udfærdige teknisk dokumentation med korrekte godkendelseskriterier efter gældende normer og standarder. Viden Den studerende har viden om: Strukturen og sammenhængen i opbygning af en 3D-model Tekniske tegningstyper og hierarki i forhold til deres efterfølgende anvendelse Gældende standarder og direktiver o Teknisk tegning, stregtykkelser, afbildningsmetoder og tegningslayout o CE mærkning o Gængse fil standarder til eksport for CAM De samlede tekniske dossier og dets opbygning, formål og omfang Skal kunne forstå betydningen af tekniske dokumentationsformer i en global og juridisk kontekst. Skal have forståelse for den tekniske tegning som kommunikationsmiddel Færdigheder Den studerende: Kan anvende 3D CAD software til opbygning af en 3D CAD model på både part- og assembly-niveau Kan omsætte skitser og konceptbeskrivelser og konstruktionsberegninger til en 3D CAD model Kan anvende 3D CAD software til udarbejdelse af tekniske produktionstegninger i henhold til gældende normer og standarder og efterfølgende anvendelse Kan udarbejde illustrationer på basis af 3D modeller Kompetencer Den studerende: Kan i et tværfagligt samarbejde, varetage og håndtere væsentlige dele af den tekniske dokumentation i et udviklingsforløb under hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder Kan selvstændigt holde sig opdateret indenfor 3D modellering og dokumentationsstandarder Materialer og fremstillingsprocesser 9 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at foretage et kvalificeret valg af materialer og fremstillingsprocesser ud fra faglige og tværfaglige parametre. Viden Den studerende har viden om: Fysiske egenskaber og egnede fremstillingsprocesser for: o Metaller, særligt stål og aluminium o Plast, elastomerer og kompositter o Træ o Keramer o Nye materialer Overfladebehandling og varmebehandling af diverse materialer Sammenføjningsteknologier Bearbejdningsprocesser Materialevalg i et bæredygtigt perspektiv Materialeprøvning Side 12 af 30

13 Den studerende har forståelse for, og kan reflektere over: Materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces Produktionsprocesser og deres betydning for kvalitet og pris for det endelige produkt Færdigheder Den studerende: Kan vælge materialer ud fra materialeegenskaber og designkrav Kan anvise fremstillingsprocesser ud fra realiserbarhed ifht. given praksis for materialet Kan inddrage økonomiske overvejelser i valg af materialer og processer Kan vurdere både materiale og fremstillingsproces ud fra miljømæssige betragtninger Den studerende kan vurdere problemstillinger og bidrage til beslutninger inden for følgende: Kan udpege, vurdere og anbefale egnede fremstillingsprocesser Kan identificere relevante materialeegenskaber ift. et produkts funktion og der ud fra, vurdere og vælge egnede materialer Kan vurdere sammenhængen mellem materialer, fremstillingsprocesser og bæredygtighed Kompetencer Den studerende Kan indgå i en faglig dialog omkring valg af materiale- og fremstillingsprocesser under hensyntagen til de rammer der gives af de øvrige kerneområder Kan på en konsistent og ensartet måde kunne redegøre for og formidle sine valg af materialer og processer Kan selvstændigt tilegne sig ny viden om materialeegenskaber og fremstillingsprocesser Virksomhedsteknik 10 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at forstå og arbejde med virksomhedens styringssystemer. Viden Den studerende har viden om: Virksomhedsøkonomi Produktionsstyringssystemer Kvalitetsstyring Virksomhedsorganisering Miljø, arbejdsmiljø og gældende lovgivning Internationalisering Færdigheder Den studerende: Kan Inddrage økonomi som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for egne løsninger, herunder o Vurdering af konsekvensen på resultatopgørelse og balance o Bidrage til opstilling af kalkulationer o Opstille og vurdere budgetter Side 13 af 30

14 Kan bearbejde og vurdere på statistisk datamateriale i forbindelse med kvalitetsmålinger. Kan udarbejde instruktioner og procedurer til kvalitetsstyringssystemer Kan grafisk illustrere materiale og informationsflow i virksomheden Kompetencer Den studerende: Kan indgå i et samarbejde om virksomhedens styring og planlægning med de øvrige kerneområder Kan bidrage til udarbejdelse af en virksomheds forretningsplan Kan skabe et samlet overblik over virksomhedens produktion og styringssystemer Kan selvstændigt tilegne sig ny viden om kerneområdet Produktionsteknik 7 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at gennemføre produktionsteknisk forberedelse samt planlægge og udnytte en virksomheds produktionsaktiver. Viden Den studerende har viden om: Fremstillings- og produktionsprocesser Produktionstekniske principper, herunder: o Produktionslayout o Proces- og vareflow Produktionsgrundlag Lageropbygning og lagerstyring Produktionsteknisk tidsgrundlag Disponering af produktionsressourcer Kostpriser Fysisk arbejdsmiljø ift. produktionen Metoder til kontrolmåling Færdigheder Den studerende: Kan udarbejde et produktionslayout Kan omsætte konstruktionsgrundlaget til produktionsgrundlag Kan udregne kostpriser Kan sammenholde løsningsalternativer ift. økonomi og ressourceforbrug Kompetencer Den studerende: Kan indgå i en tværfaglig dialog med de øvrige kerneområder om produkt- og produktionsoptimering Kan udarbejde produktionsplaner på baggrund af produktionsgrundlaget og metodiske planlægningsværktøjer Kan selvstændigt tilegne sig ny viden om kerneområdet Side 14 af 30

15 4.2.8 Automatisering 5 ECTS Kerneområdets funktion er at sætte den studerende i stand til at inddrage automation i egne løsninger inden for dels konstruktion af produkter, dels tilrettelæggelsen af produktionen i en given virksomhed. Viden Den studerende har viden om Styringsbegreber, teorier og metoder der anvendes inden for automation Projektering af pneumatik og hydraulik Almindeligt anvendte elektroniske styrings løsninger Mekaniske komponenter der anvendes i forbindelse med pneumatik og hydraulik Emners opbygning i relation til automatiseret produktion Færdigheder Den studerende Kan udarbejde et simpelt styringskredsløb Kan udarbejde en specifikation til en automatiseringsløsning Kan foreslå forbedringer af et produkt for at gøre det egnet til automatiseret produktion Kompetencer Den studerende Kan lave en simpel specifikation, til brug for udvikling af automatiske løsninger i en produktion Kan i udformningen af konstruktioner inddrage hensynet til en senere automatisk produktion af et givent emne eller produkt Kan foretage en vurdering af automatiseringsmuligheder ud fra en systembetragtning af produktionsanlæg Kan selvstændigt tilegne sig ny viden inden for kerneområdet 4.3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen indeholder følgende obligatoriske uddannelseselementer - udbudt af alle erhvervsakademier med udbudsgodkendelse - svarende til 65 ECTS. Fra produktudvikling til produktion (60 ECTS) Automatisering (5 ECTS) Grundlæggende konstruktion og drift (60 ECTS) Det obligatoriske uddannelseselement Fra produktudvikling til produktion består af kerneområderne: Metode (8 ECTS) Produktudvikling (9 ECTS) Konstruktion (11 ECTS) Teknisk Dokumentation (6 ECTS) Materialer og fremstillingsprocesser (9 ECTS) Virksomhedsteknik (10 ECTS) Side 15 af 30

16 Produktionsteknik (7 ECTS) I alt 60 ECTS Læringsmålene for uddannelseselementet bliver omsat ud fra, og er identiske med kerneområdernes viden, færdigheder og kompetencer. Det obligatoriske uddannelseselement udprøves ved: Årsprøve, der dækker det obligatoriske uddannelseselement Fra produktudvikling til produktion på 60 ECTS. Læringsmålene for uddannelseselementet er identisk med læringsmålene for prøven Automatisering (5 ECTS) Det obligatoriske uddannelseselement Automatisering er lig med kerneområdet af samme titel, og med samme indhold og ECTS omfang og læringsmål. Det obligatoriske uddannelseselement udprøves ved: Automatiseringsprøve der dækker uddannelseselementet Automatisering på 5 ECTS. Læringsmålene for uddannelseselementet er identisk med læringsmålene for prøven 4.4. Valgfrie uddannelseselementer (25ECTS) Uddannelsen indeholder valgfrie uddannelseselementer på 3. semester som udgør i alt 25 ECTS]. De valgfrie uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsesområdet. Skive og Randers udbyder følgende valgfrie uddannelseselementer: Produktions- og procesoptimering Industriel design og bæredygtighed Produktudvikling Læringsmålene med beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer ses på de følgende sider: Side 16 af 30

17 Produktions- og procesoptimering Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at varetage opgaver på tværs af virksomhedens værdikæder og foretage optimering af virksomhedens produktions- og procesapparat. Hvilket behov opfylder denne profil: At opfylde virksomhedernes behov for produkter med kort og præcis leveringstid samt høje kvalitetskrav i såvel et økonomisk, som bæredygtigt perspektiv. Viden: Skal have viden om virksomheders værdikæder fra ide til produkt Skal have viden om virksomheders forretningsmæssige grundlag fra ide til produkt Skal have viden om materialer, bæredygtighed, kvalitet, økonomi, organisation og miljø Skal have kulturel forståelse Skal have viden om innovation Skal have viden om iværksætteri Færdigheder: Skal kunne vurdere problemer der måtte opstå omkring virksomheders forsyningskæder og opstille løsningsmuligheder herfor Skal kunne anvende metoder til produktions- og procesoptimering Skal kunne anvende metoder til styring og formidling af virksomheders kvalitets-, miljø- og logistikopgaver Skal kunne anvende kvalitetsteknik til produktions- og procesoptimering Skal kunne vurdere økonomien og miljøhensyn i produktions- og procesoptimeringerne Kompetencer: Skal kunne udføre produktions- og procesoptimeringer i virksomheder, samt formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag Skal kunne deltage i virksomheders kvalitets, miljø og logistikopgaver Skal kunne udføre ledende og koordinerende opgaver inden for produktions- og procesoptimering Skal kunne deltage i et fagligt/tværfagligt samarbejde på alle niveauer i virksomheder Skal kunne anlægge et bæredygtighedsperspektiv på produktions- og procesoptimeringer Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til produktions- og procesoptimering Side 17 af 30

18 Industriel design og bæredygtighed Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at kunne deltage i designudviklingsforløb og bidrage til udvikling af bæredygtige produkter og produktion Hvilket behov opfylder denne profil: At dække virksomhedernes behov for at integrere, koordinere og kommunikere design og bæredygtighed i virksomhedens værdikæde Viden: Skal have viden om virksomheders værdikæder fra ide til produkt Skal have viden om bæredygtighed Skal have viden om certificering, normer, standarder og myndighedsgodkendelser Skal have viden om designteori, designtænkning og designproces Skal have viden om innovation Skal have viden om cirkulær økonomi Skal have viden om sammenhængen mellem form og funktion Skal have viden om formsprog og formgivning Skal have viden om brugerinddragelse Skal have viden om materialers egenskaber Skal have viden om designtrends Skal have viden om iværksætteri Færdigheder: Skal kunne anvende en systematisk designproces Skal kunne anvende metoder til innovation, indeholdende kreativ idegenerering Skal kunne anvende skitseringsteknikker, modeller, koncepter og prototyping til idegenerering, kommunikation og formidling i en designproces Skal kunne anvende 3D-programmer til modellering og præsentation Skal kunne vælge materialer og fremstillingsprocesser ud fra en cirkulær økonomi Skal kunne formidle koncepter til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne anvende brugerinddragelse i designprocessen Skal kunne forholde sig til designtrends i formgivningen Skal kunne formulere designbriefs Skal kunne opstille kostpris og vurdere budgetter i relation til design og produktudvikling Kompetencer: Skal kunne gennemføre research og præjektforløb, herunder konceptualisering Skal kunne koordinere, kommunikere og deltage i en systematisk designproces Skal kunne indgå i integrerede designprocesser med henblik på bæredygtige produkter og produktion Skal kunne deltage i cocreation på tværs af virksomhedens værdikæde eller med eksterne samarbejdspartnere Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for industriel design og bæredygtighed Side 18 af 30

19 Produktudvikling Formål: At den færdiguddannede har kompetencer til at gennemføre og koordinere produktudviklingsprojekter samt udarbejde, dokumentere og formidle konstruktioner med henblik på produktion Hvilket behov opfylder denne profil: At opfylde virksomhedernes behov for at udvikle produkter og udstyr i et tværfagligt samarbejde Viden: Skal have viden om virksomheders værdikæder fra ide til produkt Skal have viden om bæredygtighed Skal have viden om certificering, normer, standarder og myndighedsgodkendelser Skal have viden om innovation Skal have viden om statik og styrkelære, herunder komplekse sammensatte og dynamisk påvirkede konstruktioner Skal have viden om konstruktionselementer og automatiseringskomponenter Skal have viden om brugerinddragelse Skal have viden om prototyping Skal have viden om materialers egenskaber Skal have viden om tolerancesætning Skal have forståelse for cirkulær økonomi Skal have viden om iværksætteri Færdigheder: Skal kunne anvende metoder til innovation, indeholdende kreativ idegenerering Skal kunne anvende modeller og prototyping til idegenerering, kommunikation og formidling i en designog konstruktionsproces Skal kunne anvende 3D-programmer til simulering og præsentation Skal kunne vælge materialer og fremstillingsprocesser ud fra en cirkulær økonomi Skal kunne anvende brugerinddragelse i konstruktionsprocessen Skal kunne opstille kostpris og vurdere budgetter i relation til konstruktion og produktudvikling Skal kunne formidle tekniske løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne vurdere forskellige produktionsteknologiers betydning for produktet herunder kvalitet og miljø Skal kunne udarbejde teknisk dokumentation Skal kunne vurdere et produkt med henblik på dimensionering Skal kunne foretage dimensioneringer af dynamisk påvirkede konstruktioner Skal kunne udarbejde og vurdere de parametre der indgår i kravspecifikationerne til produktet Skal kunne anvende cirkulær økonomi i forbindelse med optimering og udvikling af produkter Skal kunne identificere, analysere og løse problemer, der opstår omkring produkter Skal kunne vælge materialer ud fra kravspecifikationerne og bæredygtighed Kompetencer: Skal kunne gennemføre research og præjektforløb, herunder konceptualisering Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder brugerinddragelse og koordinerende opgaver i relation til produktudvikling Skal kunne håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre fagområder Side 19 af 30

20 Skal kunne håndtere og strukturere produktudviklingsprocessen i et forretningsmæssigt perspektiv Skal kunne anlægge et bæredygtighedsperspektiv i produktudviklingsprocessen. Skal kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til produktudvikling 4.5. Praktik (15 ECTS) Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder, og de valgfrie uddannelseselementer den studerende har fulgt. Læringsmålene er ens for alle erhvervsakademier med udbudsgodkendelse. Viden Den studerende har viden om Den konkrete virksomheds overordnede økonomiske og organisatoriske forhold Den overordnede virksomhedsbeskrivelse herunder produkter og markeder Den kontekst praktikken indgår i ift. virksomheden Praktikantens egen rolle i relation til virksomheden Færdigheder Den studerende kan på et overordnet niveau og under vejledning: Planlægge og gennemføre egne arbejdsopgaver i virksomheden Anvende udvalgte tilegnede tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet Vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder i virksomheden Kompetencer Den studerende kan på et overordnet niveau og under vejledning Håndtere og strukturere praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang 4.6. Afsluttende eksamensprojekt Kravene til det afsluttende eksamensprojekt er ens for alle erhvervsakademier med udbudsgodkendelse. Det afsluttende projekt på uddannelsen skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og evne til anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel ekstern prøve. Prøven består af en skriftlig projektrapport, en præsentation og en mundtlig eksamination. Side 20 af 30

21 Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Der gives én samlet karakter. Prøven skal demonstrere, at den studerende samlet set har opnået uddannelsens læringsmål som defineret i bilag 1 til Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK). Det afsluttende eksamensprojekt kan tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen og en eventuel ekstern samarbejdspartner. Institutionen godkender problemstilling og problemformulering. Rapporten må maksimalt fylde tegn inkl. mellemrum. 5. Uddannelsens prøver 5.1. Generelt om prøver Formålet med prøver på uddannelsen er at udprøve, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer. Der arbejdes i studieordningen med 2 forskellige prøveformer: Ekstern prøve: Bedømmes af eksaminator samt en eller flere beskikkede censorer Intern prøve: Bedømmes af en eller flere undervisere eller andre, der er valgt af erhvervsakademiet Se afsnittet omhandlende studieaktivitet for information om de fastlagte forudsætninger for deltagelsespligt og afleveringer af opgaver, projekter m.v. for deltagelse i prøver på studiet. Det er den studerendes ansvar at sætte sig ind i og overholde erhvervsakademiets regler for afholdelse af prøver. Når deltagelsespligt er opfyldt og opgaver/projekter mv. afleveret, tilmeldes den studerende automatisk uddannelsens prøver. I tilfælde af manglende beståelse af den ordinære prøve indstilles den studerende på Erhvervsakademi Dania automatisk til ny prøve, med mindre andet aftales. Yderligere informationer findes i Erhvervsakademi Danias reglement vedr. prøver. Manglende deltagelse i en prøve sidestilles med et forbrugt forsøg på at bestå prøven. Det gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. Den studerende har ret til 3 forsøg pr. prøve. Alle prøver skal bestås. Beståede prøver kan ikke tages om. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøve snarest muligt. Sygdom skal dokumenteres ved en erklæring fra lægen. Institutionen skal senest modtage erklæringen tre hverdage efter Side 21 af 30

22 prøvens afholdelse. En studerende, der bliver akut syg under en prøves afvikling, kan af akademiet blive bedt om at dokumentere dette med lægeerklæring. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæringen. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til ekstra prøvetid, specielle prøvevilkår eller andet. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludseligt opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold. Der kan indgås aftale om specielle prøvevilkår for hele uddannelsesforløbet. Klage I forbindelse med prøve er det muligt at klage over: 1. Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende 2. Prøveforløbet 3. Bedømmelsen Klagen skal jf. bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, være skriftlig og begrundet og indsendes senest 2 uger efter bedømmelsen ved den pågældende eksamen er meddelt. Dispensation Institutionen kan for den enkelte studerende jf. gældende bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser, dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. Snyd og forstyrrende adfærd ved prøver Ved konstateret snyd, så som at give eller få uretmæssig hjælp til besvarelsen af en opgave eller benyttelse af ikke tilladte hjælpemidler skal den studerende bortvises fra prøven. Under særligt skærpende omstændigheder kan akademiet beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøvemulighed. Er der tale om forstyrrende adfærd, kan erhvervsakademiet bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Brug af egne og andres arbejde plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist: Side 22 af 30

23 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursiv, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden 2. genbruger eget allerede bedømt materiale uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt 1 Når en skriftlig opgave er individuel, betragtes det også som plagiat, hvis der i opgaven forekommer tekstpassager, som er udformet i fællesskab af en gruppe af studerende og fremstår enslydende i flere opgaver. Afholdelse af prøver ved ophold i udlandet Den studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet jf. gældende bekendtgørelse. Prøven kan afholdes ved anvendelse af f.eks. Skype eller andre godkendte videokonferencesystemer. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eventuelle omkostninger dækkes af den studerende, hvor den studerende forud skriftligt skal have bekræftet at ville betale de pågældende udgifter forbundet med afholdelsen Prøver på eksamensbeviset På uddannelsen vil nedenstående prøver fremgå af eksamensbeviset. ECTS fordeling Bedømmelse Form Prøve (i alt 120 ECTS) 1. årsprøve 60 7 trins skala Intern Automationsprøve 5 7 trins skala Intern Valgfagsprøve(r) trins skala Ekstern Praktikprøve 15 7 trins skala Intern Afsluttende prøve 15 7 trins skala Ekstern 5.3. Beskrivelse af prøverne Førsteårsprøven Forudsætninger for at deltage i prøven er, at den studerende har deltaget i undervisningsaktiviteterne og at alle obligatoriske opgaver/projekter mv. er afleveret. Prøven dækker 60 ECTS og de læringsmål, der udprøves, er beskrevet i afsnittet Kerneområder Side 23 af 30

24 Gældende for Randers: Førsteårsprøven er en portfolioeksamen, som består af følgende: 4 timer skriftlig tværfaglig prøve (ultimo 2.semester) Gruppeprojekt (udarbejdet på 2.semester) Individuelt projekt (udarbejdet på 2.semester) Vægtning: 4 timers skriftlig prøve Vægt: 60 % Individuelt projekt Vægt: 25 % Gruppeprojekt Vægt: 15 % Portfolioeksamen bedømmes internt efter 7-trinsskalaen og den samlede bedømmelse skal være 02 eller højere. Ved udregning af den samlede karakter anvendes almindelige afrundingsregler. Projekterne skal være afleveret rettidigt og i antagelig stand. Opnår den studerende ikke en samlet bestået karakter, er det kun de ikke beståede delprøver, der forbedres. Hjælpemidler til den 4 timers skriftlige prøve er lære- og håndbøger, kompendier, egne notater og opgaveløsninger, regnemaskine og egen pc. Gældende for Skive: Førsteårsprøven er en portfolioeksamen, som består af følgende: 2 gruppeprojekter udarbejdet på 1. semester 1 gruppeprojekt udarbejdet på 2.semester 1 individuelt projekt udarbejdet på 2.semester Vægtning: Gruppeprojekterne vægt 35% Individuelt projekt 35% Mundtlige prøve vægt: 30 % Portfolioeksamen bedømmes internt efter 7-trinsskalaen og den samlede bedømmelse skal være 02 eller højere. Der afholdes intern mundtlig eksamen med udgangspunkt i de afleverede dele og prøvetiden andrager 20 minutter. Prøven består af 10 minutters fremlæggelse samt 5 minutters forsvar og 5 minutters votering. Ved udregning af den samlede karakter anvendes almindelige afrundingsregler. Projekterne skal være afleveret rettidigt og i antagelig stand. Opnår den studerende ikke en samlet bestået karakter, er det kun de ikke beståede delprøver, der forbedres. Side 24 af 30

25 Gruppeprojekter bedømmes på grundlag af projektrapport og evt. prototyper, samt præsentation og eksamination ved en gruppeeksamen. Individuelle projekter bedømmes alene på grundlag af projektrapport og evt. prototyper. For at sikre en individuel bedømmelse ved gruppeprojekterne, skal det klart fremgå, hvilke dele af projektrapporten den enkelte studerende er hovedansvarlig for, også selvom alle i gruppen har bidraget ligeværdigt. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne ækvivalerer læringsmålene for det obligatoriske uddannelseselement Prøve i det valgfrie uddannelseselement Forudsætninger for at deltage i prøven er, at den studerende har deltaget i undervisningsaktiviteterne og at alle obligatoriske opgaver/projekter mv. er afleveret. Prøven dækker 25 ECTS og de læringsmål, der udprøves, er beskrevet i afsnittet Valgfrie uddannelseselementer De studerende udarbejder individuelt eller i grupper en projektrapport på sider inkl. forside pr person, svarendende til mellem anslag (2400 anslag inklusiv mellemrum pr. side) samt en eventuel prototype. I særlige tilfælde, kan der gives dispensation til projektets omfang. Der afholdes ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet. Ved projekter udarbejdet individuelt andrager prøvetiden 30 minutter. Prøven består 25 minutters forsvar eller 15 minutters fremlæggelse samt 10 minutters forsvar, herefter votering. Ved projekter udarbejdet i grupper præsenteres projektet samlet af gruppen (max 30. minutter) hvorefter der er en individuel eksamination på 20 minutter inkl. votering. Projektet og den mundtlige prøve vægtes ligeligt og stave/formuleringsevner vægtes med 5 %. Der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med karakteren Praktikprøven Forudsætninger for at deltage i prøven er, at den studerende har gennemført et praktikophold i en virksomhed og at alle obligatoriske opgaver/projekter mv. er afleveret. Prøven dækker 15 ECTS og de læringsmål, der udprøves, er beskrevet i afsnittet Praktik De studerende udarbejder individuelt en praktikrapport på maks. 15 sider inkl. forside, svarende til anslag (2400 anslag inklusiv mellemrum pr. side). I særlige tilfælde, kan der gives dispensation til rapportens omfang. Der afholdes intern mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet og prøvetiden andrager 20 minutter. Prøven består 10 minutters fremlæggelse samt 5 minutters forsvar, herefter votering. Projektet og den mundtlige prøve vægtes ligeligt og stave/formuleringsevner vægtes med 5 %. Der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med karakteren 02. Side 25 af 30

26 5.5. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Forudsætninger for at deltage i prøven er, at den studerende har udarbejdet et eksamensprojekt i samarbejde med en virksomhed. Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med uddannelsesinstitutionen og en virksomhed. Institutionen godkender problemstilling og problemformulering. Når eksamensprojektet er afleveret rettidigt, kan den studerende gennemføre prøven. Prøven dækker 15 ECTS og de læringsmål, der udprøves, er beskrevet i afsnittet Afsluttende eksamensprojekt De studerende udarbejder individuelt eller i grupper en projektrapport på maks anslag pr. person (2400 anslag inklusiv mellemrum pr. side) samt en eventuel prototype. I særlige tilfælde, kan der gives dispensation til projektets omfang. Der afholdes ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet. Ved projekter udarbejdet individuelt andrager prøvetiden 30 minutter. Prøven består 25 minutters forsvar eller 15 minutters fremlæggelse samt 10 minutters forsvar, herefter votering. Ved projekter udarbejdet i grupper præsenteres projektet samlet af gruppen (max 30. minutter) hvorefter der er en individuel eksamination på 20 minutter inkl. votering. Projektet og den mundtlige prøve vægtes ligeligt og stave/formuleringsevner vægtes med 5 %. Der gives en samlet karakter. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen og bestås med karakteren 02. Reeksamen Ved reeksamen udarbejdes nyt projekt eller den studerende skal genbearbejde dele af projektet efter anvisning fra en vejleder og der afleveres en ny eller en revideret projektrapport, der danner grundlag for en ny bedømmelse. Prøvens sprog (gælder for alle prøver) Som udgangspunkt skrives projekterne på dansk og prøven afholdes på dansk. Ved anmodning senest 4 uger før aflevering kan der dispenseres herfra. 6. Studiestartsprøven Der gennemføres ikke studiestartsprøve. 7. Studieaktivitet Studieaktiviteten måles ved den studerendes deltagelse og ved, at alle obligatoriske opgaver/projekter mv. er afleveret. Når dette er opfyldt, kan den studerende tilmeldes uddannelsens prøver. Studieaktivitet er en forudsætning for at være berettiget til SU. Side 26 af 30

27 7.1. Studieaktivitetsmodellen Når man starter som studerende hos Erhvervsakademi Dania, vil man møde aktiviteter og en studieplanlægning, som måske adskiller sig fra det, man tidligere har mødt. Det forventes, at der ydes en indsats svarende til et fuldtidsjob. Uddannelsen er praksisnær, hvilket betyder, at der foruden praktikforløbet vil være løbende møder med erhvervet under uddannelsen. Der indgår mange forskellige former for aktiviteter i et studie. Nogle af dem tager den studerende selv initiativ til andre bliver planlagt af uddannelsen. Nogle af dem udfører den studerende selv, alene eller sammen med medstuderende - andre udfører den studerende sammen med uddannelsens undervisere - og atter andre udføres sammen med virksomheder. Enten i forbindelse med praktikken, eller i forbindelse med virksomhedsbesøg, projekter el. lign. Undervisningen på Erhvervsakademi Dania planlægges med udgangspunkt i nedenstående studieaktivitetsmodel, hvor aktiviteterne opdeles i 4 kategorier: Studieaktivitetsmodellen bliver præsenteret og uddybet undervejs på uddannelsen Deltagelsespligt På Erhvervsakademi Dania følger vi løbende vores studerendes deltagelse i uddannelsens aktiviteter. Vi ser vores studerende som individuelle studerende med individuelle læringsmønstre og forudsætninger som grundlag for en samlet vurdering af deltagelsen Obligatoriske opgaver, projekter m.v. Side 27 af 30

28 Obligatoriske opgaver og projekter m.v. på uddannelsen skal være afleveret, for at den studerende kan vurderes som værende studieaktiv og dermed indstilles til eksamen. Der vil for hvert semester på erhvervsakademiets intranet være adgang til en plan over semestrets opgaver og prøver samt beskrivelse af hver opgave og projekter m.v. 8. Undervisnings og arbejdsformer I undervisningen inddrages den nyeste viden og resultater fra nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra de discipliner, som knytter sig til professionen. I undervisningen inddrages endvidere erfaringer fra praksis og viden fra centrale tendenser i professionen og metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Undervisningen gennemføres ved anvendelse af forelæsninger, holdundervisning, dialogundervisning, øvelsesrækker, præsentationer, cases, seminarer, gæstelærere fra ind- og udland, projekter samt virksomhedsophold. Underviserens rolle Det er Erhvervsakademi Danias politik, at underviseren tilrettelægger og gennemfører undervisningen med udgangspunkt i: Erhvervsakademi Danias værdier: Vi er Nysgerrige og Dynamiske og har Udsyn Studieaktivitetsmodellen Tværfaglighed i studiet En variation af læringsformer En procesorienteret tilgang til læring Et tæt samarbejde med uddannelsens erhverv Integration af innovation i uddannelsen En forventning om den studerendes selvstændighed, motivation og aktive deltagelse Brug af relevante it-værktøjer Læsning af tekster på fremmedsprog Der anvendes litteratur på tysk og engelsk på uddannelsen. 9. Regler for praktikkens gennemførelse På 3.semester introduceres de studerende til praktikken og får udleveret materiale om forløbet, som også kan videregives til virksomhederne. Dokumentet fortæller om praktikken og virksomhedens rolle i den forbindelse. De studerende får ligeledes udleveret en liste med praktikvirksomheder, som tidligere studerende har været i praktik hos. Akademiet faciliterer en proces, hvor de studerende fokusere på deres kompetencer og ønsker til praktikken. Alle studerende vil blive tildelt en vejleder, som følger praktikken. Vejlederen kommer på besøg i praktikvirksomheden i løbet af praktikperioden og det bruges til opfølgning og en mundtlig evaluering af forløbet sammen med den studerende og virksomhedsrepræsentanten. Side 28 af 30

29 Når praktikken er gennemført sendes der en digital evaluering til både den studerende og virksomhedsrepræsentanten. Praktikkontrakten Der underskrives en kontrakt mellem den studerende og praktikvirksomheden, som godkendes af den studieansvarlige med henblik på at sikre et fagligt relevant indhold i praktikopholdet. Kontrakten indeholder følgende: Praktikperiodens længde og arbejdstid Læringsmål Erhvervsakademiets ansvar og rammer for vejledning Forventninger til studerende Forventninger til virksomheden Ansvarsfordeling mellem studerende, virksomhed og akademiet Håndtering af evt. afbrydelse af praktikophold Krav til handlingsplan Rammer for og evt. krav til dialog mellem parterne Oplysninger om forsikringsforhold Regler om fortrolighed Øvrig information om ansættelsesforhold, evt. som bilag Udprøvning Evaluering Arbejdstid og aflønning Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede produktionsteknolog må forventes at møde i sit første job. Arbejdstiden aftales individuelt mellem den studerende og virksomheden. Virksomheden har ingen økonomiske forpligtelser over for praktikanten, da den studerende er SU-berettiget. 10. Internationalisering På erhvervsakademiuddannelserne inddrages den internationale dimension løbende i undervisningen. Uddannelsen er opbygget, således det er muligt for en studerende at læse et semester i udlandet. Erhvervsakademi Dania skal godkende den udenlandske uddannelsesinstitution samt det faglige indhold i de(t) søgte uddannelsesforløb. Den studerende har pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal desuden i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ligeledes vil praktikopholdet kunne ske i udlandet. Praktikvirksomheden godkendes jf. de generelle regler om praktikforløbet. Side 29 af 30

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2012-2014 Gældende fra august 2012 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Institutionel del Studieordning E designer August 2015

Institutionel del Studieordning E designer August 2015 Institutionel del Studieordning E designer August 2015 University College Nordjylland 1/15 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 3 3. Rammer og kriterier

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, august 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK)

AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Studieordning for uddannelsen AUTOMATIONSTEKNOLOG (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) ved Erhvervsakademi Dania Godkendt af Rektor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august 2014. Version 9.00

STUDIEORDNING. Produktionsteknologuddannelsen. Nærværende studieordning er gældende fra august 2014. Version 9.00 STUDIEORDNING uddannelsen Nærværende studieordning er gældende fra august 2014 Version 9.00 Teknisk-Merkantil Højskole - Side 1 af 28 Indhold INDLEDNING... 3 LOVGRUNDLAG FOR UDDANNELSERNE... 3 UDDANNELSESPROFILER...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Køge Campus Slagelse Campus Nykøbing August 2013 Indholdsfortegnelse Studieordningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for multimediedesigner

Studieordning for multimediedesigner Studieordning for multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) Academy Profession Degree Programme in Multimedia Design and Communication Godkendt

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen

STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen STUDIEORDNING Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse Campus Næstved September 2014 Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL Indholdsfortegnelse FÆLLES DEL... 3 Uddannelsens

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013)

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordning for finansøkonom (AK) 2013-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordningen gælder for

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2013-2015 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere