Indsatsplanlægning med Internettet som platform

Transkript

1 Indsatsplanlægning med Internettet som platform Af Anita Maj Klitgaard, DVN - Dansk Vand og Naturcenter 3 stærke Internetsystemer sættes sammen til 1 dynamisk værktøj til samarbejde om indsatsplanlægning. Det nye værktøj til indsatsplanlægning hedder DAVIS, der er en forkortelse af Dansk Areal og Vand Informations System. Behovet for dette værktøj blev afdækket af pilotprojekterne på Mors og Djursland: I 2004 og 2005 blev der gennemført to projekter med vandværkerne på Djursland og Mors samt Morsø landboforening, vandværksforeningerne FVD Region Nord og Midt og Djursland Landboforeninger vedrørende etablering af samarbejde mellem vandværker og landbrug om at sikre rent drikkevand. Projektet er beskrevet i Idéen bag Mors- og Djurslandsprojektet var at sikre rent drikkevand gennem et»fornufts-samarbejde«mellem vandværk og landbrug, der er baseret på åbenhed og dialog gennem viden og dokumentation: Tilstandsrapporter med forslag til handlingsplaner for både ejendomme og vandværker. Markdriften beregnet nitratudvaskning pr. mark/år og indeks for behandling med sprøjtemidler. Analyser fra boringer og drikkevand via Fig. 1 - Graf fra via DAVIS. Med baggrund i Mors- og Djurslandsprojektets erfaringer blev der foreslået udvikling af hjemmesidefaciliteter, som passer til de behov, der er beskrevet i statusrapport for Mors- og Djurslandsprojektet. Dette er nu en realitet med DAVIS. 60

2 Fig. 2 - Indgangsbilledet i DAVIS for Aabybro Vandværk med vandforsyningens 2 indvindingsoplande. DAVIS er bygget op over Analysearkivet fra DVN. CT Tools fra ConTerra CB kort fra Carl Bro. DAVIS er et webbaseret GIS-værktøj (Geografisk Informations System) og skal ses som en videreudvikling af eksisterende værktøjer. DVN Dansk Vand og Naturcenter Assisterer vandværker med: Tilstandsrapporter med forslag til handlingsplaner Vandværks-passer system Beredskabsplaner Analyser på internet og analyseovervågning Indsatsplanlægning - DAVIS Samarbejde mellem vandværker og landmænd Miljø- og kvalitetsstyring (Vandværkets Styring ) Viden om grundvand og vandstyring Lavteknologiske løsninger til levetidsforlængelse af pesticid- og nitratforurenede drikkevandsboringer Hjemmesider til vandværker og kommuner Kurser for kontaktudvalg/vandråd Kompetent, uvildig og engageret rådgivning Læs mere om DVN på web-adressen: eller kontakt os på adressen: Kærsgårdvej 7, Skørbæk, 9240 Nibe, tlf.: , dvn@dvn.dk 61

3 Data om bedrifts- og markoplysninger bygger på en stor arbejdsindsats i forbindelse med indhentning og bearbejdning af data fra eksisterende landbrugsdatakilder: CHR (det centrale husdyrsregister) og GLR (det generelle landbrugsregister). Dette er hidtil udført manuelt, og omkostninger forbundet med oprettelsen af f.eks. en bedriftsrapport er så store, at en årlig opdatering forekommer usandsynlig. Med det nye værktøj søger man at automatisere opstillingen af ejendomsrapporter og opdateringen af disse. I det første trin, som kaldes DAVIS-basis, er der udviklet et værktøj, som fletter eksisterende data fra landsdækkende registre med indberetninger fra indvindingsoplandet for Brovst og Aabybro vandværker i den nye Jammerbugt Kommune. Pilotprojektet skal bl.a. benyttes til videreførelse af amtets indsatsplanlægning (der efter 2007 skal videreføres af kommunerne), egen grundvandsbeskyttelse samt dokumentation af behovet for supplerende arealaftaler. Fig. 3 - Temavælgeren i DAVIS. Her udvælges hvilke temaer kortet skal vise. Den grundlæggende struktur af værktøjet og de bagvedliggende databaser vil dog allerede være forberedt på en videreudvikling, som tillader brugerstyring og kommunikation med andre GIS-systemer. Endvidere er platformen klargjort til at rumme andre informationer og driftstekniske nøgletal (f.eks. energiforbrug), således at vandværkets løbende tilstand og effektivitet bliver dokumenteret. 62 Fig. 4 - Kort med forskellige vandrelaterede temaer valgt.

4 Projekt idé Hvis den lokale landboforening og vandværker skal indgå i et fornuftssamarbejde, er der behov for en tæt dialog baseret på konkret viden og fakta. Den grundlæggende idé i projektet er, at der udvikles et åbent kommunikationsværktøj til formidling af relevante areal- og drikkevandsdata mellem vandværkernes væsentligste interessenter: Vandværk, landmænd, myndigheder (kommune) og forbrugere. Fig. 5 - Et klik på kortet med Info-værktøj giver dialogboks med mulighed for yderligere oplysninger. Sammen sikrer vi drikkevandet! 63

5 Fig. 6 - Informationslaget på kortet giver information om nitratoverskuddet på arealet. Et klik med Info-værktøjet på indvindingsboring giver dialogboks, hvor der kan vælges f.eks. råvandsanalyse. Ved at benytte et webbaseret værktøj sikres det, at viden og information sker på en fælles, dynamisk platform, der er åben og lettilgængelig for alle parter. Platformen klargøres desuden til at rumme andre informationer og driftstekniske nøgletal, således at vandværkets løbende tilstand og effektivitet kan dokumenteres overfor forbrugerne og myndigheder. I første omgang udvikles og afprøves systemet på de omtalte to vandværker: Brovst og Omegns vandværker og Aabybro Vandværk. Disse vandværker er i forvejen tilsluttet der er en naturlig tilgang til nærværende system. På et senere tidspunkt kan flere eller alle vandværker i Jammerbugt Kommune tilsluttes»davis«. For at se systemet gå ind på gå til analysearkiv, vælg Åbybro Kommune, vælg I/S Åbybro Vandværk, vælg Indsatsplanlægning/luftfoto, start DAVIS Basis. Samme procedure kan vælges for Hovedvandforsyningen for Brovst og Omegn. Projektets formål Værktøjet skal danne det faglige grundlag for samarbejdet mellem de forskellige parter med henblik på: at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur. at sikre grundvandet mod forurening. at sikre den enkelte landbrugsbedrift gennem dokumentation mod uheldige og unødvendige miljørestriktioner. at give kommunen et værktøj til at udarbejde og gennemføre indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 64

6 Udgangspunktet for DAVIS er, som før nævnt, erfaringerne fra Mors og Djurslandsprojektet, hvor det blev belyst, at det er vigtigt, at både vandværkerne dokumenterer og optimerer driften af vandværkets tekniske anlæg, hvilket gøres ved at indføre tilstandsrapporter med handlingsplaner samt opdatering med et konsekvent vandværks-passer system. På samme måde er det oplægget, at landmænd også dokumenterer en optimal drift af ejendommens tekniske anlæg, herunder evt. egen indvindingsanlæg, styr på punktforureningskilder samt dokumentere god styring af driften på markerne. Projektet lægger op til et tæt samarbejde med kommunens tekniske forvaltning bl.a. med hensyn til kommunens tilsynsforpligtelser og vandplanlægning, herunder udarbejdelse og implementering af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse (fra 2007). DAVIS vil desuden kunne medføre en synergieffekt mellem kommunens vandforsyningsplan, beredskabsplan for vandforsyning m.m., idet samarbejdet mellem vandværkerne, landmænd og kommunen bliver meget mere synligt. Fig. 7 - DAVIS - eksempel med ejendomsoplysninger. Visionen er, at DAVIS vil medføre et samlet forbedret samarbejde mellem alle parter, og at projektet derfor kan tages i anvendelse som en del af opfølgningen på indsatsplanlægningen, idet systemet har indbygget både forebyggelse og dokumentation. 65

7 Videre perspektiver Det er hensigten med projektet, at enkeltvandforsyninger, grupper af vandforsyninger og/eller kommuner kan få programmet tilbudt i drift til den videre løbende grundvandskontrol/dokumentation og indsatsplanlægning. Det er også hensigten med projektet, at få afdækket de konkrete behov fra alle involverede parter i sikring af rent drikkevand: Landbruget som primær producent af grundvand. Andre som bor ovenpå drikkevandsressourcerne f.eks. landsbyer, parcelhuse, gartnerier, erhvervsvirksomheder m.fl. Almene vandforsyninger som producent af rent drikkevand. Enkeltindvindere. Kommunen. Det forventes derfor, at den foreslåede»davis-basis«efter demonstrationsprojektet vil blive justeret til de ønsker, som måtte vise sig under projektet. Det skal understreges, at vi med»davis-basis«har tilstræbt at afprøve et enkelt og brugervenligt produkt, som flest mulige folk med interesse for emnet vil kunne forstå samt at anvende programmet efter en kort introduktion. De steder, hvor»davis-basis«viser en uacceptabel udvikling i vandkvalitet eller på markberegning/ejendomsrapport o.lign., kan man gå videre med hensyn til forbedring af datagrundlag på markniveau, ekstra kontrolprøver samt modelberegninger m.m. På denne måde vil systemet også spare lokalsamfundet for investeringer, idet systemet på en enkelt måde kan anvise områder, hvor der er et faktisk behov for mere viden. 66

8 Fig. 8 - Eksempel: - potentielle forureningskilder både punktkilder og pesticider. Det forventes, at der i takt med den tekniske udvikling vil stilles større krav til optimering af driften og administrationen indenfor drikkevandssektoren. Desuden forventes det, at de nye vandråd og kommunerne må være interesseret i en fælles platform for miljøstyring og ledelse: Vigtige fællesdokumenter, rapporter, osv. Individuelle mapper med password, pinkode for den enkelte bestyrelse, hvor der samles interne dokumenter. e-post opsætning fra/til myndighed til vandværker og vandværkerne imellem i deres faglige netværk. Tilstandsrapporter med handlingsplaner for vandforsyningerne Dataopsamling fra vandværker; beregning af driftsnøgletal for boringer, pumper, tryk, vandstand, styring af tryk og skylning m.m. via Internetopkobling samt tilslutning af alarm. Der udvikles og afprøves p.t. et system, som kan udvides fra manuel indtastning til gradvis flere og flere elektriske signalregistreringer samt styring efter behov. På den måde bliver løsningen billigere og kan indstilles til det faktiske behov og ønske. Det nye modul kaldes for vandarkiv.dk. Myndighedsmodul for dokumenter, hvor alle vigtige elektroniske dokumenter gemmes på»fællessite«, samt individuelle»sites«for det enkelte vandværk/bruger. Et eksempel kunne være fælles rapporter, tegninger over forsyningsnet, beredskabsplan, mødereferater for fællesmøder samt mappe for hver individuel bruger (vandværkets eget domæne) med indvindingstilladelse, myndighedsbreve, indberetnin- 67

9 ger til kommunen, påbud. Egen tilstandsrapport og handlingsplan, indsatsplan m.m. Opstilling af særlige kontrolprogram, hvor boringer i området følges, drænvand o.lign. Modelberegninger i områder hvor kontrolprogrammet viser eller antyder, at der kunne opstå kvalitetsproblemer på sigt. Dette kunne være en udbygning af amternes kortlægning, og måske findes der i forvejen en model, som blot skal tilpasses. Jordbundskortlægning, udvidede N-beregninger. Ledningsnetkort. Andet som kunne være relevant kan tilpasses individuelt. Man kunne f.eks. forestille sig, at der kunne være et behov for, at vandværket ud fra DAVIS fik en form for tilstandsrapport med forslag til handlingsplan for indvindingsoplandet, hvor de mange arealdata vurderes samlet. En sådan plan kunne udarbejdes i tæt samarbejde med den lokale landboforening. Eksempel fra Lyngby Vandværk på Djursland har vist, at der vil kunne opnås forbedringer på N-udvaskning ved den almindelige planlægning af markdriften. Endelig kan det vurderes, om der er behov for at udarbejde ejendomsrapporter (mest af hensyn til forebyggelse, punktkilder m.m.). Dele af ovennævnte moduler kan evt. udvides til løbende indberetning af de enkelte vandværkes effektivitetsfaktorer og dermed danne grundlaget for»grønne regnskaber«for vandværkerne og hele kommunens drikkevandsressource. Afslutning af pilotprojektet og det videre forløb DAVIS-basis blev afleveret til Aabybro og Brovst Vandværker den 28. oktober 2006 og begge vandværker udtrykte fuld tilfredshed. Systemet planlægges vist til kommuner, og visionen er at gennemføre et eller flere kommune-pilotprojektet i løbet af 2007 sammen med vandråd og lokale landboforeninger. Systemet illustrerer meget godt, at vandværker og landmænd kan indlede indsatsplanlægning via DAVIS-basis, uden det er nødvendigt med en færdig kortlægning. Man behøver med andre ord ikke at spilde kostbar tid på at afvente resultaterne fra kortlægningen. Når alle kendte kort, borejournaler, vandværksdata og landbrugsdata er lagt ind, kan man derimod præcisere den nødvendige kortlægning, så pengene anvendes prioriteret og målrettet, og unødvendig kortlægning undgås. Derfor kan det vise sig, at DAVIS faktisk kan bidrage til billigere indsatsplaner, bedre dokumentation og egenkontrol, både hos landmænd og vandværker, og herigennem være med til at sikre rent drikkevand billigere og fastholde den decentrale vandforsyning gennem samarbejde mellem de lokale landmænd og vandværker, som bygger på sund fornuft og tillid. 68

10 Fig. 9 - Eksempel: - beregnet N-overskud og Info-boks om vandværket. 69