Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20.4.2006. Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark"

Transkript

1 (tilrettet efter det faktisk afholdte oplæg, ). Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark 21. april 2006 kl Bygning 22, Auditorium , Det nye KUA. Ærede bedømmelsesudvalg, kære kolleger, min familie og øvrige tilhørere Indledning oversigt over afhandlingens form Den afhandling, som jeg skal forsvare her i dag har været en del af mit liv siden begyndelsen af 1990 erne. Den har i alle disse år fulgt mig som en trofast, men til tider også plagsom og irriterende følgesvend. Jeg håber, at den fra i dag vil slippe sit til tider enerverende tag i mig og i stedet kaste sig over andre, den kan optage, interessere, inspirere - måske endda irritere. Jeg skulle tage meget fejl om der ikke er nogen, der nu eller siden vil erklære sig uenig med bogens præmisser og grundlag. Sådan er videnskab, og sådan skal den være. Som andre videnskaber er historie en proces, hvor vi hele tiden lærer af hinanden. Vi inspireres, vi provokeres. Hævdvundne antagelser forkastes, nye kommer til, som senere igen forkastes osv. Historien bliver aldrig skrevet færdig. Mit ydmyge håb er, at jeg, med min afhandling, har bidraget konstruktivt til denne faglige proces. Jeg forventer naturligvis ikke, at alle, som er tilstede her i dag, har læst afhandlingen. Det vil derfor være på sin plads, at jeg før jeg går videre til andre sager giver et rids af, hvad den handler om. Udgangspunktet for undersøgelsen er den intense foragt for bønder, som beherskede hovedparten af alle dannede og civiliserede mennesker i 17- og 1800-tallets Danmark og Europa med for den 1

2 sags skyld. Man skal ikke læse mange beretninger om 1700-tallets bønder før man opdager, at de sædvanligvis blev beskrevet som dumme, dovne og beskidte af og til får man nærmest indtryk af, at bønderne er en slags halvmennesker. I 1786 skriver den tyske moralfilosof Christian Garve f.eks., at bondens karakter er som de vildes. Irokeseren og hottentotten kan, siger Garve, sidde uvirksom i sin hytte i dagevis. På samme plet kan han sidde eller ligge sammenkrympet som et pindsvin uden at røre sig eller give mindste lyd fra sig. Men når lysten eller hungeren driver ham på jagt, kan han uger igennem gennemstrejfe skovene og uden at trættes være i en bestandig bevægelse. Hin stupide rolighed hidrører fra den vildes tankeløshed og denne utrættelige virksomhed kommer af legemets styrke. Overgangen fra den ene tilstand til den anden kan ikkuns ske ved at bringe lidenskaberne i bevægelse. Hvad er denne skildring andet, slutter Garve, end karikaturen af en del af vore bønders billede? Bønder er værre end ufornuftige dyr, hvis de ikke holdes i streng ave, sagdes det ligeud og brutalt af en sjællandsk godsejerfrue i 1700-tallets midte. Bønder var tydeligvis noget helt for sig selv, ingen havde lyst til at blive socialt sammenlignet med dem og alle udenfor bøndernes rækker havde mere end travlt med at distancere sig fra dem. Det gjorde man som oftest ved at tale og skrive ringeagtende og nedværdigende om dem. Den nedladende holdning til bønder kan vi finde mange eksempler på helt frem til tiden omkring 1900., Det er i dette lys, at forfatteren Johannes V. Jensens bemærkninger om venstrepolitikeren I. C. Christensens indsættelse som leder af regeringen i 1905, skal ses. Det var en kulturel revolution: Tidligere ville det, siger Jensen, være blevet anset for meningsløs indbildskhed, næsten vanvid, at en bondefødt degn skulle kunne overtage regeringens ledelse. Mit første spørgsmål var: Hvorfor nu al denne foragt for mennesker, der tilsyneladende blot har det til fælles, at de er landbrugere? Var bønder virkeligt så stupide? Og hvis de ikke var det, hvorfor foragtede man dem så og talte så dårligt om dem? Med dette udgangspunkt gav det sig selv, at min undersøgelse måtte blive kulturhistorisk. Hovedvægten skulle ligge på undersøgelsen af sådan noget som normer, værdier, holdninger, ideologi, social adfærd kort sagt kultur. Undersøgelsen skulle bevæge sig på to planer: dels et diskursivt, hvor jeg ville undersøge, hvorledes folk talte og skrev om bønder, og dels et faktuelt, 2

3 hvor jeg ville undersøge om bondediskursen var grebet ud af den blå luft eller om den afspejlede bøndernes faktiske adfærd deres kultur. Jeg vil ikke her begive mig ind på en definition af begrebet kultur. Jeg har i afhandlingens kapitel 2 gjort rede for, hvordan jeg definerer og anvender begrebet. Der er mange måder at gribe en kulturhistorisk undersøgelse om bønder an på. Mange forskellige teoretiske og metodiske tilgange, man kan vælge. Mit valg faldt i første omgang på den klassiske strukturfunktionalistiske antropologi, som havde sin storhedstid sin heyday - i 1950 erne og 1960 erne. Det skyldes først og fremmest, at jeg via mit sidefag i europæisk etnologi blev præsenteret for noget ret forbløffende. En lang række af de antropologiske tekster, som vi læste ude i Brede eller som jeg blev inspireret til at læse på egen hånd omhandlede antropologiske community studies i latinamerikanske bondesamfund i det 20. århundrede. Det slog mig, at antropologernes udsagn om bøndernes karakteristika, tankeunivers og sociale adfærd nærmest ord fra andet afspejlede den danske 1700-talslitteraturs beskrivelse af danske bønder. Den sociale adfærd, som antropologerne fandt almindelig blandt latinamerikanske bønder, havde, så vidt jeg kunne se, adskillige lighedstræk med danske bønders adfærd i 1700-tallet. Kunne det virkelig være en tilfældighed? Det kunne jeg kun finde ud af på én måde, nemlig ved selv at studere den antropologiske bondelitteratur noget grundigere og sammenholde dens resultater med, hvad generationer af historikere, etnologer og andre folkelivsforskere var nået frem til. Da hovedparten af den antropologiske bondelitteratur var præget af strukturfunktionalistisk teoridannelse betød det, at min egen undersøgelse af de danske bønders kultur uvægerligt fik et strukturfunktionalistisk præg. Jeg ved godt, at man siden 1970 erne fra mange forskellige sider har forladt funktionalistiske forklaringsmodeller til fordel for andre synsmåder. At funktionalismen er altmodisch og i mange videnskabskredse nok en død sild. Men det behøver i mine øjne ikke at betyde, at den ikke kan bruges til noget overhovedet. Det samme gælder for så vidt de antropologiske bondestudier, men da de ikke tidligere har været inddraget i dansk bondeforskning, så er det, som er gammelt i et fag, nyt i et andet! Og det er jo nok en tanke værd. Nuvel: 3

4 Mit udgangspunkt blev altså en sammenkobling af antropologiske bondestudier og dansk landbohistorie og landboetnologi. Så godt så langt. Jo mere jeg læste, jo mere interessant syntes jeg at min tværfaglige tilgang var, og jo mere entusiastisk blev jeg selv. Men så kom den dag, som de fleste vel kender pludselig melder eftertanken og den grå hverdag sig. Det gik op for mig, at antropologerne havde overset noget meget væsentligt: de generaliserede uden småligt hensyn til bondesamfundenes forskellige historiske baggrund. Og man kan i mine øjne ikke sammenligne uens størrelser. Der skal være visse identiske forhold til stede, før man kan lave en sådan sammenligning det er derfor, at man kan finde mange forskellige slags bønder kloden rundt deres kultur og samfund afhænger i høj grad af hvilke muligheder de igennem historien har haft for at udvikle sig og i hvilken retning. Jeg måtte med andre ord gå nogle omveje, før jeg kunne begynde at karakterisere dansk bondekultur med udgangspunkt i antropologisk teoridannelse. Den ahistoriske side af funktionalismen måtte elimineres og historien indtænkes i teorien. Med denne korrektion in mente kunne jeg påbegynde arbejdet med at sammenligne danske bønders vilkår med latinamerikanske bønders. Ikke fordi, at denne sammenligning var et tema for min afhandling, men fordi graden af korrespondens mellem de to undersøgelsesfelter ville kunne gøre mig klogere på, om de spørgsmål, antropologerne stillede til deres materiale, også var relevante at stille til mit. Indledningsvis måtte jeg tage udgangspunkt i de overordnede forhold som havde betydning for, og indvirkning på, hvorledes den danske bondekultur under enevælden udformede sig. Først og fremmest gjaldt det statsdannelsen. Statens politik måtte nødvendigvis have stor indflydelse på, hvorledes bøndernes vilkår var. Det betød, at jeg måtte inddrage den statslige kontekst i min undersøgelse for overhovedet at kunne placere dansk bondekultur i en integreret sammenhæng med en lang række øvrige aspekter. Først og fremmest måtte jeg forsøge at give en karakteristik af den enevældige stats ideologiske grundlag og politiske praksis i forhold til landets bønder, ligesom jeg måtte undersøge de kulturformer, som man fandt blandt den del af statens indbyggere, der ikke var bønder. Disse forhold havde stor betydning for, hvorledes bondekulturen udformede sig. Mennesker og samfund påvirkes af andre mennesker og andre samfund. Intet menneske eller samfund er en isoleret ø. Vekselvirkningen mellem de forskellige kulturelle grupper i staten var væsentlig at være opmærksom på. 4

5 Det er derfor, at der vies meget plads i afhandlingen til at undersøge den enevældige stats sociale praksis og dens politik over for bønderne samt hvordan denne politik kom til udtryk i lovgivningen. Igennem lovgivningen kan man aflæse de intentioner, som magthaverne havde i forhold til bønderne og som bønderne måtte indrette sig efter, hvis de ville undgå problemer. Dernæst var det væsentligt at undersøge de sociale ideologier, som kendetegnede det enevældige samfund, og særligt vigtigt var det at få klarlagt, hvad det ville sige at være indbygger i et standssamfund. Et standssamfund er noget andet end et klassesamfund, og det er problematisk at anvende klassesamfundets økonomisk bestemte begrebsverden på standssamfundet. Da først selve det sociale rum som bondekulturen udspillede sig i var blevet kortlagt, kunne jeg starte på det, som var den oprindelige mening med undersøgelsen: At analysere 17- og 1800-årenes bondebeskrivelser og bondekultur med teoretisk udgangspunkt i de (amerikanske) antropologiske peasant studies. Men afhandlingen er faktisk blevet andet og mere end en undersøgelse af bondekulturen og bondediskursen i Danmark under enevælden. Den er lige så fuldt en undersøgelse af standssamfundets og det jeg kalder rangstatens ideologi og kulturelle praksis, og en undersøgelse af, hvorledes denne praksis smittede af på ikke-bøndernes holdning til bondestanden. Afhandlingens opbygning er dermed som følger: Første del er dels en introduktion til de metoder og teorier, jeg anvender, og dels en indføring i den antropologiske, etnologiske, landbohistoriske og lokalhistoriske forskning på området. Anden del er en oversigt over standssamfundets politiske og sociale forestillinger om bonden, bondebegrebets begrebshistorie og tidens lovgivning vedr. bondestanden. Tredie del behandler stændernes kulturelle forskelligheder, deres opfattelser af hinanden og, ikke mindst, mit forsøg på at indkredse deres forestillinger om ære og værdighed. Hvilke elementer indgik i deres opfattelse af standsæren. Der gøres også et forsøg på at lokalisere forskellige godsejertyper. 5

6 Fjerde del går i kødet på tidens forestillinger om bøndernes karakteristika og analyserer italesættelsen af bønder. Vi følger udviklingen fra 1700-tallets foragtede Rusticus til 1800-tallets agtværdige landmand. Femte del behandler den regionale variation i bondesamfundene. Vi ser, at jyder, fynboer og sjællændere mv. beskrives forskelligt og det er min tese, at denne forskellighed hænger sammen med varierende godsstrukturer i de forskellige landsdele. En tese som er kraftigt inspireret af Palle O. Christiansens disputats A manorial world fra Vi taler altså ikke om en iboende, så at sige naturlig, forskel mellem landsdelenes beboere, men om en forskel, der er et produkt af graden og karakteren af den økonomiske og sociale udbytning. Sjette del går tæt på selve bondekulturen og skildrer bøndernes rationalitet og tænkemåde. Det er en analyse af bøndernes kollektive mentalitet og udgangspunktet er de amerikanske peasant studies. Jeg trækker store veksler på antropologer som George M. Foster, Robert Redfield og James Scott. Ambitionen her har ikke været at skildre interne forskelle i bondementaliteten, men at forsøge at begrebe, hvad der karakteriserede dem samlet set som stand i forhold til andre stænder. Syvende del rummer en sammenfatning af bogen samt dens konklusion. Ottende del udgøres af bilag, litteraturlister, registre osv. Min problemstilling er en matrice, hvor det primære fokus ligger på spørgsmålet om hvorfor bonden var foragtet, men hvor der også er fokus på en lang række sekundære problemstillinger, som er nødvendige at have med for helhedens skyld. Afhandlingens centrale genstand er bonden, men den optik hvori bonden ses, varierer hele tiden afhængigt af, hvem der ser. På den måde håber jeg at komme hele vejen rundt om afhandlingens hovedspørgsmål. Sagt på en anden måde, består matricen i et netværk af indbyrdes forbundne analysevinkler, der hver på deres måde belyser undersøgelsens genstand, men som samtidig er styret af en kontekstuel opfattelse af det indbyrdes samspil. Afslutning Til sidst vil jeg sige nogle ord om mine ambitioner med afhandlingen altså udover det konkrete mål med den empiriske undersøgelse. Ambitionen har nemlig ikke kun været at undersøge dansk bondekultur, men også at gøre det på en helt bestemt måde. 6

7 Det primære var mit ønske om at finde en måde, hvorpå man kunne forene især historievidenskaben og antropologien på et frugtbart grundlag. Man kan støde på programmatiske artikler der fortæller, hvordan man bør gøre dette. I praksis er der ikke så mange, der forsøger sig. Det er let at komme galt afsted. Farerne er talrige. Det er kort sagt ikke nemt, bla. fordi fagene i deres udgangspunkt har forskellige fagtraditioner og ikke mindst forskellige normer for, hvordan god videnskab laves. Antropologiens hang til at generalisere og historievidenskabens traditionelle uvilje herimod er vanskelige at afstemme i forskningsarbejdet. Det følgende er måske banalt, men man kan ikke tit nok gøre opmærksom på, at de forskellige fags videnskabelige normer ikke er noget naturgivent. Det er ikke noget, der eksisterer derude i virkeligheden, noget som ligger uden for vor egen indflydelse. Grænserne mellem de humanistiske fag skyldes ikke, at fagene er væsensforskellige, men at skiftende tiders faglige forhold på universiteterne har fremmet en interesse i at afgrænse deres fag fra andre fag og opstille grænser imellem dem. Hvorfor er litteraturhistorie ikke historie? Hvorfor er teater-, musik- og filmhistorie ikke historie? Hvorfor er arkæologi, folkloristik og europæisk etnologi ikke historie? Jeg har forsøgt at overkomme dette skel ved at lave en afhandling, jeg selv betragter som humanistisk. Jeg har ikke villet afgrænse mig til at bevæge mig inden for historiefagets traditionelle domæne, men har ønsket at inddrage indsigter og analysevinkler fra andre humanistiske fagtraditioner. Nu vil nogen måske indvende, at antropologi ikke er humaniora, da det hører til på det samfundsvidenskabelige fakultet. Men det er jo blot endnu et eksempel på de mærkelige institutionelle grænser, vi har. Andre vil måske sige, at jeg sparker åbne døre ind. Hertil kan jeg kun sige, at åbne døre har det med at smække i igen. Hvis det skal lykkes at nedbryde barriererne mellem de humanistiske fag, nytter det ikke at man står stejlt på sit og ikke vil indrømme modparten noget. Som i ethvert andet samarbejde må man give slip på nogle af sine kæpheste for at kunne mødes på et nyt grundlag. Ellers får man ikke et frugtbart og inspirerende samarbejde og der vil ikke kunne opnås enighed om fremgangsmåde og konklusioner. Min opgave som historiker har derfor været at give køb på nogle af historievidenskabens traditionelle opfattelser af, hvad det i det hele taget er muligt at sige noget om. Og jeg har måttet udføre empiriske undersøgelser på en anden måde end historikerne plejer. Jeg har kort sagt forsøgt at opføre mig som en antropolog, der vidste noget om historie og som tog historiefaget alvorligt. Omvendt har jeg også prætenderet, at jeg var i stand til at have et overblik over det antropologiske forskningsfelt. Der vil sikkert være antropologer, som mener, at dette ikke er lykkes mig. Men det er en pris, jeg har været villig til at betale for at få lov til at eksperimentere. 7

8 Hverken antropologien eller historien måtte optræde som ren stafage i mit arbejde, men skulle aktiveres i min arbejdsmåde. Ambitionen har altså været, at forene antropologi og historie på et grundlag, der kan accepteres af begge parter. Jeg håber inderligt, at det er lykkes. En og anden jeronimus kunne muligvis finde på at spørge: Hvorfor er det så vigtigt at integrere historie og antropologi? Kan du ikke bare være ligeglad og lave noget andet? Hertil vil mit svar være: Antropologerne har foruden en veludstyret teoretisk og metodisk værktøjskasse en solid erfaring med at arbejde med spørgsmål af kulturel art. Jeg ser ingen grund til at jeg som historiker skal til at opfinde mit eget værktøj, når jeg kan låne det af antropologen. Kulturhistorikeren har i mine øjne et stort behov for at kende til antropologien. Og omvendt. Den antropolog, der vil arbejde seriøst med historisk antropologi, må også kende til historievidenskabens metoder og traditioner, hvis han skal lykkes med sit forehavende på en måde, som også historikere kan anerkende. Og nu er det, at problemerne opstår: Antropologens værktøj er konstrueret til andre materialer end dem, historikeren normalt arbejder med. Han kan derfor ikke bare låne det og arbejde med det, som om det ikke er tilfældet. Han må justere på værktøjet, slibe det til, måske ændre lidt på konstruktionen, svejse et håndtag på her og der for at gøre det anvendeligt på sit eget materiale. I denne tilpasningsproces må historikeren samtidig give slip på sine indlærte forestillinger om, hvordan et rigtigt stykke værktøj skal se ud og hvilken beskaffenhed materialet skal have. Han må være forandringsparat og indstillet på at lære på ny. Det er det, jeg i al beskedenhed har forsøgt. Et andet mål har været at lave en slags grundbog for den der vil begive sig ind i bondekulturens fascinerende verden. Derfor har jeg ikke været karrig med referencer og derfor har jeg baseret den på en større mængde især lokalhistorisk - litteratur. Jeg har ofte været forundret over, hvor lidt den righoldige og enorme mængde af lokalhistorie, der har været produceret i dette land siden slutningen af 1800-tallet, er blevet benyttet af historikerne. Hvis man gør sig selv den tjeneste at orientere sig i lokalhistorien vil man opdage, at der her gemmer sig en rig fond af kulturhistorisk empiri. Det er mit indtryk, at der er mange, der ikke kender denne type historieskrivning. Jeg vil gerne slå et slag for, at historikere bliver mere bevidste om lokalhistorien og i større udstrækning gør brug af den. Jeg mener, at jeg med min tilgang har vist, hvordan dette kan gøres. Det skal pointeres at bogen er lagt an som en bred syntese. Ganske vist består den af en række ret konkrete nærstudier af specifikke forhold, men som helhed kædes de sammen til et større overordnet billede af det danske samfund under enevælden - dog med hovedvægten lagt på 17- og 1800-tallet men den er ikke et detailstudium, hvor jeg går i dybden med alle ting. Og sådan bliver 8

9 den forhåbentlig læst. Jeg har ofret detaljen for at indfange helheden og jeg har ind imellem vovet mere end jeg umiddelbart brød mig om. På den anden side kunne jeg slet ikke lade være og jeg vidste, at jeg var nød til at springe i vandet, hvis jeg skulle lære at svømme. Det var learn as you go, som man siger i moderne managementjargon, og jeg måtte ryste angsten for at begå fejl af mig. Det har sine omkostninger at bygge bro, og jeg er bevidst om dem. Og jeg har foretaget valget med velberåd hu. Jeg står ved det og håber, at det kan bidrage til en forøget helhedstænkning inden for humaniora, og være med til at opbløde grænserne mellem fagene. Jeg er nu nået til det punkt, hvor jeg må sende mit barn ud i verden for at klare sig selv. Blot håber jeg, at han vil arte sig vel og som man siger på Ærø, hvor jeg kommer fra at han ikke vil bringe skam over mig - og selvfølgelig at han vil ringe hjem engang imellem og helst med godt nyt. Med disse ord vil jeg overlade den videre vurdering af mit arbejde til bedømmelsesudvalget og de kritikere, der vil dukke op om ikke allerede i dag, så med tiden. Tak for jeres opmærksomhed. 9

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Store og små historier Samtale med Palle O. Christiansen om historisk antropologi og kulturhistorie

Store og små historier Samtale med Palle O. Christiansen om historisk antropologi og kulturhistorie Store og små historier Samtale med Palle O. Christiansen om historisk antropologi og kulturhistorie Interview ved Peter Henningsen Fortid og Nutid marts 2001, s. 57-70. Etnologen og kulturhistorikeren

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet

Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet Forandring og kontinuitet. Axel Steensbergs syn på Etnologi mellem Historie og Antropologi. Lene Otto, lektor i etnologi, Københavns Universitet Jeg vil som start på dagen gå 50 år tilbage i tiden for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge

Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge Hvordan lærer vi sikkerhed? -betragtninger ud fra et projekt om tømrerlærlinge Epoxy konferencen Svendborg, 24. Marts 2011 Oplægget 1. Antropologiske vinkler på sikkerhed 2. Et eksempel fra pladsen at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller.

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller. Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Særtryk FORANDRINGSLEDELSE Af cand phil Kirstine Andersen Forandringsledelse handler om at tilrettelægge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere