Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20.4.2006. Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark"

Transkript

1 (tilrettet efter det faktisk afholdte oplæg, ). Indledningsforelæsning ved disputatsforsvaret ang. I sansernes vold. Bondekultur og kultursammenstød i enevældens Danmark 21. april 2006 kl Bygning 22, Auditorium , Det nye KUA. Ærede bedømmelsesudvalg, kære kolleger, min familie og øvrige tilhørere Indledning oversigt over afhandlingens form Den afhandling, som jeg skal forsvare her i dag har været en del af mit liv siden begyndelsen af 1990 erne. Den har i alle disse år fulgt mig som en trofast, men til tider også plagsom og irriterende følgesvend. Jeg håber, at den fra i dag vil slippe sit til tider enerverende tag i mig og i stedet kaste sig over andre, den kan optage, interessere, inspirere - måske endda irritere. Jeg skulle tage meget fejl om der ikke er nogen, der nu eller siden vil erklære sig uenig med bogens præmisser og grundlag. Sådan er videnskab, og sådan skal den være. Som andre videnskaber er historie en proces, hvor vi hele tiden lærer af hinanden. Vi inspireres, vi provokeres. Hævdvundne antagelser forkastes, nye kommer til, som senere igen forkastes osv. Historien bliver aldrig skrevet færdig. Mit ydmyge håb er, at jeg, med min afhandling, har bidraget konstruktivt til denne faglige proces. Jeg forventer naturligvis ikke, at alle, som er tilstede her i dag, har læst afhandlingen. Det vil derfor være på sin plads, at jeg før jeg går videre til andre sager giver et rids af, hvad den handler om. Udgangspunktet for undersøgelsen er den intense foragt for bønder, som beherskede hovedparten af alle dannede og civiliserede mennesker i 17- og 1800-tallets Danmark og Europa med for den 1

2 sags skyld. Man skal ikke læse mange beretninger om 1700-tallets bønder før man opdager, at de sædvanligvis blev beskrevet som dumme, dovne og beskidte af og til får man nærmest indtryk af, at bønderne er en slags halvmennesker. I 1786 skriver den tyske moralfilosof Christian Garve f.eks., at bondens karakter er som de vildes. Irokeseren og hottentotten kan, siger Garve, sidde uvirksom i sin hytte i dagevis. På samme plet kan han sidde eller ligge sammenkrympet som et pindsvin uden at røre sig eller give mindste lyd fra sig. Men når lysten eller hungeren driver ham på jagt, kan han uger igennem gennemstrejfe skovene og uden at trættes være i en bestandig bevægelse. Hin stupide rolighed hidrører fra den vildes tankeløshed og denne utrættelige virksomhed kommer af legemets styrke. Overgangen fra den ene tilstand til den anden kan ikkuns ske ved at bringe lidenskaberne i bevægelse. Hvad er denne skildring andet, slutter Garve, end karikaturen af en del af vore bønders billede? Bønder er værre end ufornuftige dyr, hvis de ikke holdes i streng ave, sagdes det ligeud og brutalt af en sjællandsk godsejerfrue i 1700-tallets midte. Bønder var tydeligvis noget helt for sig selv, ingen havde lyst til at blive socialt sammenlignet med dem og alle udenfor bøndernes rækker havde mere end travlt med at distancere sig fra dem. Det gjorde man som oftest ved at tale og skrive ringeagtende og nedværdigende om dem. Den nedladende holdning til bønder kan vi finde mange eksempler på helt frem til tiden omkring 1900., Det er i dette lys, at forfatteren Johannes V. Jensens bemærkninger om venstrepolitikeren I. C. Christensens indsættelse som leder af regeringen i 1905, skal ses. Det var en kulturel revolution: Tidligere ville det, siger Jensen, være blevet anset for meningsløs indbildskhed, næsten vanvid, at en bondefødt degn skulle kunne overtage regeringens ledelse. Mit første spørgsmål var: Hvorfor nu al denne foragt for mennesker, der tilsyneladende blot har det til fælles, at de er landbrugere? Var bønder virkeligt så stupide? Og hvis de ikke var det, hvorfor foragtede man dem så og talte så dårligt om dem? Med dette udgangspunkt gav det sig selv, at min undersøgelse måtte blive kulturhistorisk. Hovedvægten skulle ligge på undersøgelsen af sådan noget som normer, værdier, holdninger, ideologi, social adfærd kort sagt kultur. Undersøgelsen skulle bevæge sig på to planer: dels et diskursivt, hvor jeg ville undersøge, hvorledes folk talte og skrev om bønder, og dels et faktuelt, 2

3 hvor jeg ville undersøge om bondediskursen var grebet ud af den blå luft eller om den afspejlede bøndernes faktiske adfærd deres kultur. Jeg vil ikke her begive mig ind på en definition af begrebet kultur. Jeg har i afhandlingens kapitel 2 gjort rede for, hvordan jeg definerer og anvender begrebet. Der er mange måder at gribe en kulturhistorisk undersøgelse om bønder an på. Mange forskellige teoretiske og metodiske tilgange, man kan vælge. Mit valg faldt i første omgang på den klassiske strukturfunktionalistiske antropologi, som havde sin storhedstid sin heyday - i 1950 erne og 1960 erne. Det skyldes først og fremmest, at jeg via mit sidefag i europæisk etnologi blev præsenteret for noget ret forbløffende. En lang række af de antropologiske tekster, som vi læste ude i Brede eller som jeg blev inspireret til at læse på egen hånd omhandlede antropologiske community studies i latinamerikanske bondesamfund i det 20. århundrede. Det slog mig, at antropologernes udsagn om bøndernes karakteristika, tankeunivers og sociale adfærd nærmest ord fra andet afspejlede den danske 1700-talslitteraturs beskrivelse af danske bønder. Den sociale adfærd, som antropologerne fandt almindelig blandt latinamerikanske bønder, havde, så vidt jeg kunne se, adskillige lighedstræk med danske bønders adfærd i 1700-tallet. Kunne det virkelig være en tilfældighed? Det kunne jeg kun finde ud af på én måde, nemlig ved selv at studere den antropologiske bondelitteratur noget grundigere og sammenholde dens resultater med, hvad generationer af historikere, etnologer og andre folkelivsforskere var nået frem til. Da hovedparten af den antropologiske bondelitteratur var præget af strukturfunktionalistisk teoridannelse betød det, at min egen undersøgelse af de danske bønders kultur uvægerligt fik et strukturfunktionalistisk præg. Jeg ved godt, at man siden 1970 erne fra mange forskellige sider har forladt funktionalistiske forklaringsmodeller til fordel for andre synsmåder. At funktionalismen er altmodisch og i mange videnskabskredse nok en død sild. Men det behøver i mine øjne ikke at betyde, at den ikke kan bruges til noget overhovedet. Det samme gælder for så vidt de antropologiske bondestudier, men da de ikke tidligere har været inddraget i dansk bondeforskning, så er det, som er gammelt i et fag, nyt i et andet! Og det er jo nok en tanke værd. Nuvel: 3

4 Mit udgangspunkt blev altså en sammenkobling af antropologiske bondestudier og dansk landbohistorie og landboetnologi. Så godt så langt. Jo mere jeg læste, jo mere interessant syntes jeg at min tværfaglige tilgang var, og jo mere entusiastisk blev jeg selv. Men så kom den dag, som de fleste vel kender pludselig melder eftertanken og den grå hverdag sig. Det gik op for mig, at antropologerne havde overset noget meget væsentligt: de generaliserede uden småligt hensyn til bondesamfundenes forskellige historiske baggrund. Og man kan i mine øjne ikke sammenligne uens størrelser. Der skal være visse identiske forhold til stede, før man kan lave en sådan sammenligning det er derfor, at man kan finde mange forskellige slags bønder kloden rundt deres kultur og samfund afhænger i høj grad af hvilke muligheder de igennem historien har haft for at udvikle sig og i hvilken retning. Jeg måtte med andre ord gå nogle omveje, før jeg kunne begynde at karakterisere dansk bondekultur med udgangspunkt i antropologisk teoridannelse. Den ahistoriske side af funktionalismen måtte elimineres og historien indtænkes i teorien. Med denne korrektion in mente kunne jeg påbegynde arbejdet med at sammenligne danske bønders vilkår med latinamerikanske bønders. Ikke fordi, at denne sammenligning var et tema for min afhandling, men fordi graden af korrespondens mellem de to undersøgelsesfelter ville kunne gøre mig klogere på, om de spørgsmål, antropologerne stillede til deres materiale, også var relevante at stille til mit. Indledningsvis måtte jeg tage udgangspunkt i de overordnede forhold som havde betydning for, og indvirkning på, hvorledes den danske bondekultur under enevælden udformede sig. Først og fremmest gjaldt det statsdannelsen. Statens politik måtte nødvendigvis have stor indflydelse på, hvorledes bøndernes vilkår var. Det betød, at jeg måtte inddrage den statslige kontekst i min undersøgelse for overhovedet at kunne placere dansk bondekultur i en integreret sammenhæng med en lang række øvrige aspekter. Først og fremmest måtte jeg forsøge at give en karakteristik af den enevældige stats ideologiske grundlag og politiske praksis i forhold til landets bønder, ligesom jeg måtte undersøge de kulturformer, som man fandt blandt den del af statens indbyggere, der ikke var bønder. Disse forhold havde stor betydning for, hvorledes bondekulturen udformede sig. Mennesker og samfund påvirkes af andre mennesker og andre samfund. Intet menneske eller samfund er en isoleret ø. Vekselvirkningen mellem de forskellige kulturelle grupper i staten var væsentlig at være opmærksom på. 4

5 Det er derfor, at der vies meget plads i afhandlingen til at undersøge den enevældige stats sociale praksis og dens politik over for bønderne samt hvordan denne politik kom til udtryk i lovgivningen. Igennem lovgivningen kan man aflæse de intentioner, som magthaverne havde i forhold til bønderne og som bønderne måtte indrette sig efter, hvis de ville undgå problemer. Dernæst var det væsentligt at undersøge de sociale ideologier, som kendetegnede det enevældige samfund, og særligt vigtigt var det at få klarlagt, hvad det ville sige at være indbygger i et standssamfund. Et standssamfund er noget andet end et klassesamfund, og det er problematisk at anvende klassesamfundets økonomisk bestemte begrebsverden på standssamfundet. Da først selve det sociale rum som bondekulturen udspillede sig i var blevet kortlagt, kunne jeg starte på det, som var den oprindelige mening med undersøgelsen: At analysere 17- og 1800-årenes bondebeskrivelser og bondekultur med teoretisk udgangspunkt i de (amerikanske) antropologiske peasant studies. Men afhandlingen er faktisk blevet andet og mere end en undersøgelse af bondekulturen og bondediskursen i Danmark under enevælden. Den er lige så fuldt en undersøgelse af standssamfundets og det jeg kalder rangstatens ideologi og kulturelle praksis, og en undersøgelse af, hvorledes denne praksis smittede af på ikke-bøndernes holdning til bondestanden. Afhandlingens opbygning er dermed som følger: Første del er dels en introduktion til de metoder og teorier, jeg anvender, og dels en indføring i den antropologiske, etnologiske, landbohistoriske og lokalhistoriske forskning på området. Anden del er en oversigt over standssamfundets politiske og sociale forestillinger om bonden, bondebegrebets begrebshistorie og tidens lovgivning vedr. bondestanden. Tredie del behandler stændernes kulturelle forskelligheder, deres opfattelser af hinanden og, ikke mindst, mit forsøg på at indkredse deres forestillinger om ære og værdighed. Hvilke elementer indgik i deres opfattelse af standsæren. Der gøres også et forsøg på at lokalisere forskellige godsejertyper. 5

6 Fjerde del går i kødet på tidens forestillinger om bøndernes karakteristika og analyserer italesættelsen af bønder. Vi følger udviklingen fra 1700-tallets foragtede Rusticus til 1800-tallets agtværdige landmand. Femte del behandler den regionale variation i bondesamfundene. Vi ser, at jyder, fynboer og sjællændere mv. beskrives forskelligt og det er min tese, at denne forskellighed hænger sammen med varierende godsstrukturer i de forskellige landsdele. En tese som er kraftigt inspireret af Palle O. Christiansens disputats A manorial world fra Vi taler altså ikke om en iboende, så at sige naturlig, forskel mellem landsdelenes beboere, men om en forskel, der er et produkt af graden og karakteren af den økonomiske og sociale udbytning. Sjette del går tæt på selve bondekulturen og skildrer bøndernes rationalitet og tænkemåde. Det er en analyse af bøndernes kollektive mentalitet og udgangspunktet er de amerikanske peasant studies. Jeg trækker store veksler på antropologer som George M. Foster, Robert Redfield og James Scott. Ambitionen her har ikke været at skildre interne forskelle i bondementaliteten, men at forsøge at begrebe, hvad der karakteriserede dem samlet set som stand i forhold til andre stænder. Syvende del rummer en sammenfatning af bogen samt dens konklusion. Ottende del udgøres af bilag, litteraturlister, registre osv. Min problemstilling er en matrice, hvor det primære fokus ligger på spørgsmålet om hvorfor bonden var foragtet, men hvor der også er fokus på en lang række sekundære problemstillinger, som er nødvendige at have med for helhedens skyld. Afhandlingens centrale genstand er bonden, men den optik hvori bonden ses, varierer hele tiden afhængigt af, hvem der ser. På den måde håber jeg at komme hele vejen rundt om afhandlingens hovedspørgsmål. Sagt på en anden måde, består matricen i et netværk af indbyrdes forbundne analysevinkler, der hver på deres måde belyser undersøgelsens genstand, men som samtidig er styret af en kontekstuel opfattelse af det indbyrdes samspil. Afslutning Til sidst vil jeg sige nogle ord om mine ambitioner med afhandlingen altså udover det konkrete mål med den empiriske undersøgelse. Ambitionen har nemlig ikke kun været at undersøge dansk bondekultur, men også at gøre det på en helt bestemt måde. 6

7 Det primære var mit ønske om at finde en måde, hvorpå man kunne forene især historievidenskaben og antropologien på et frugtbart grundlag. Man kan støde på programmatiske artikler der fortæller, hvordan man bør gøre dette. I praksis er der ikke så mange, der forsøger sig. Det er let at komme galt afsted. Farerne er talrige. Det er kort sagt ikke nemt, bla. fordi fagene i deres udgangspunkt har forskellige fagtraditioner og ikke mindst forskellige normer for, hvordan god videnskab laves. Antropologiens hang til at generalisere og historievidenskabens traditionelle uvilje herimod er vanskelige at afstemme i forskningsarbejdet. Det følgende er måske banalt, men man kan ikke tit nok gøre opmærksom på, at de forskellige fags videnskabelige normer ikke er noget naturgivent. Det er ikke noget, der eksisterer derude i virkeligheden, noget som ligger uden for vor egen indflydelse. Grænserne mellem de humanistiske fag skyldes ikke, at fagene er væsensforskellige, men at skiftende tiders faglige forhold på universiteterne har fremmet en interesse i at afgrænse deres fag fra andre fag og opstille grænser imellem dem. Hvorfor er litteraturhistorie ikke historie? Hvorfor er teater-, musik- og filmhistorie ikke historie? Hvorfor er arkæologi, folkloristik og europæisk etnologi ikke historie? Jeg har forsøgt at overkomme dette skel ved at lave en afhandling, jeg selv betragter som humanistisk. Jeg har ikke villet afgrænse mig til at bevæge mig inden for historiefagets traditionelle domæne, men har ønsket at inddrage indsigter og analysevinkler fra andre humanistiske fagtraditioner. Nu vil nogen måske indvende, at antropologi ikke er humaniora, da det hører til på det samfundsvidenskabelige fakultet. Men det er jo blot endnu et eksempel på de mærkelige institutionelle grænser, vi har. Andre vil måske sige, at jeg sparker åbne døre ind. Hertil kan jeg kun sige, at åbne døre har det med at smække i igen. Hvis det skal lykkes at nedbryde barriererne mellem de humanistiske fag, nytter det ikke at man står stejlt på sit og ikke vil indrømme modparten noget. Som i ethvert andet samarbejde må man give slip på nogle af sine kæpheste for at kunne mødes på et nyt grundlag. Ellers får man ikke et frugtbart og inspirerende samarbejde og der vil ikke kunne opnås enighed om fremgangsmåde og konklusioner. Min opgave som historiker har derfor været at give køb på nogle af historievidenskabens traditionelle opfattelser af, hvad det i det hele taget er muligt at sige noget om. Og jeg har måttet udføre empiriske undersøgelser på en anden måde end historikerne plejer. Jeg har kort sagt forsøgt at opføre mig som en antropolog, der vidste noget om historie og som tog historiefaget alvorligt. Omvendt har jeg også prætenderet, at jeg var i stand til at have et overblik over det antropologiske forskningsfelt. Der vil sikkert være antropologer, som mener, at dette ikke er lykkes mig. Men det er en pris, jeg har været villig til at betale for at få lov til at eksperimentere. 7

8 Hverken antropologien eller historien måtte optræde som ren stafage i mit arbejde, men skulle aktiveres i min arbejdsmåde. Ambitionen har altså været, at forene antropologi og historie på et grundlag, der kan accepteres af begge parter. Jeg håber inderligt, at det er lykkes. En og anden jeronimus kunne muligvis finde på at spørge: Hvorfor er det så vigtigt at integrere historie og antropologi? Kan du ikke bare være ligeglad og lave noget andet? Hertil vil mit svar være: Antropologerne har foruden en veludstyret teoretisk og metodisk værktøjskasse en solid erfaring med at arbejde med spørgsmål af kulturel art. Jeg ser ingen grund til at jeg som historiker skal til at opfinde mit eget værktøj, når jeg kan låne det af antropologen. Kulturhistorikeren har i mine øjne et stort behov for at kende til antropologien. Og omvendt. Den antropolog, der vil arbejde seriøst med historisk antropologi, må også kende til historievidenskabens metoder og traditioner, hvis han skal lykkes med sit forehavende på en måde, som også historikere kan anerkende. Og nu er det, at problemerne opstår: Antropologens værktøj er konstrueret til andre materialer end dem, historikeren normalt arbejder med. Han kan derfor ikke bare låne det og arbejde med det, som om det ikke er tilfældet. Han må justere på værktøjet, slibe det til, måske ændre lidt på konstruktionen, svejse et håndtag på her og der for at gøre det anvendeligt på sit eget materiale. I denne tilpasningsproces må historikeren samtidig give slip på sine indlærte forestillinger om, hvordan et rigtigt stykke værktøj skal se ud og hvilken beskaffenhed materialet skal have. Han må være forandringsparat og indstillet på at lære på ny. Det er det, jeg i al beskedenhed har forsøgt. Et andet mål har været at lave en slags grundbog for den der vil begive sig ind i bondekulturens fascinerende verden. Derfor har jeg ikke været karrig med referencer og derfor har jeg baseret den på en større mængde især lokalhistorisk - litteratur. Jeg har ofte været forundret over, hvor lidt den righoldige og enorme mængde af lokalhistorie, der har været produceret i dette land siden slutningen af 1800-tallet, er blevet benyttet af historikerne. Hvis man gør sig selv den tjeneste at orientere sig i lokalhistorien vil man opdage, at der her gemmer sig en rig fond af kulturhistorisk empiri. Det er mit indtryk, at der er mange, der ikke kender denne type historieskrivning. Jeg vil gerne slå et slag for, at historikere bliver mere bevidste om lokalhistorien og i større udstrækning gør brug af den. Jeg mener, at jeg med min tilgang har vist, hvordan dette kan gøres. Det skal pointeres at bogen er lagt an som en bred syntese. Ganske vist består den af en række ret konkrete nærstudier af specifikke forhold, men som helhed kædes de sammen til et større overordnet billede af det danske samfund under enevælden - dog med hovedvægten lagt på 17- og 1800-tallet men den er ikke et detailstudium, hvor jeg går i dybden med alle ting. Og sådan bliver 8

9 den forhåbentlig læst. Jeg har ofret detaljen for at indfange helheden og jeg har ind imellem vovet mere end jeg umiddelbart brød mig om. På den anden side kunne jeg slet ikke lade være og jeg vidste, at jeg var nød til at springe i vandet, hvis jeg skulle lære at svømme. Det var learn as you go, som man siger i moderne managementjargon, og jeg måtte ryste angsten for at begå fejl af mig. Det har sine omkostninger at bygge bro, og jeg er bevidst om dem. Og jeg har foretaget valget med velberåd hu. Jeg står ved det og håber, at det kan bidrage til en forøget helhedstænkning inden for humaniora, og være med til at opbløde grænserne mellem fagene. Jeg er nu nået til det punkt, hvor jeg må sende mit barn ud i verden for at klare sig selv. Blot håber jeg, at han vil arte sig vel og som man siger på Ærø, hvor jeg kommer fra at han ikke vil bringe skam over mig - og selvfølgelig at han vil ringe hjem engang imellem og helst med godt nyt. Med disse ord vil jeg overlade den videre vurdering af mit arbejde til bedømmelsesudvalget og de kritikere, der vil dukke op om ikke allerede i dag, så med tiden. Tak for jeres opmærksomhed. 9

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten

Forord. Ved hvert bibelstudium kommer jeg kort ind på teksten Forord Da jeg første gang blev præsenteret for projektet Med Jesu øjne, tænkte jeg, at det var et umuligt projekt. Hvordan skulle det være muligt for nogen at se mennesker og verden, ligesom Jesus gjorde?

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Reager assertivt på kritik

Reager assertivt på kritik Reager assertivt på kritik Lotte Ingerslev, Psykoterapeut, M.A. Angst-Strategier.dk Hvordan reagerer du normalt på kritik? Jeg bliver forvirret og målløs. Jeg bliver defensiv. Jeg fjoller og laver sjov

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sådan genfinder I kærligheden. 291 sider plus appendix. Førstehjælp til Parforhold. Dr. Phil McGraw. Førstehjælp til Parforhold af Dr.

Sådan genfinder I kærligheden. 291 sider plus appendix. Førstehjælp til Parforhold. Dr. Phil McGraw. Førstehjælp til Parforhold af Dr. Førstehjælp til Parforhold af Dr. Phil McGraw Førstehjælp til parforholdet er hjælp til livet Dr. Phil McGraw Førstehjælp til Parforhold Sådan genfinder I kærligheden 291 sider plus appendix 1 / 8 299

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

I antropologernes vold

I antropologernes vold Debatanmeldelse I antropologernes vold Niels Clemmensen Fortid og Nutid, juni 2007, s. 133-138 Foragten for bønderne var en fast del af det enevældige samfunds mentale landskab. Kan man gå så vidt som

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Forholdet mellem projekt og speciale

Forholdet mellem projekt og speciale Forholdet mellem projekt og speciale Af: Jan Kampmann Formelt set kan det vare svært at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat 1 semester til

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere