Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 22. august 2007 hos Biblioteksstyrelsen

Transkript

1 Møde 16 Referat af møde i programgruppen for Arkitektur & Middleware den 22. august 2007 hos Biblioteksstyrelsen Deltagere: Arne Sørensen (AS), Mogens Sandfær (MS), Anders Christensen (AC), Peder Lærke (PL), Ole Michaelsen (OM), Tonny Laursen (TL), Ingelise Stæhr (IS), Bo Öhrström (BOE), Jakob Heide Petersen (JHP) Afbud: Kasper Løvschall (KL), Birte Christensen Dalsgaard (BCD) 1. Velkomst til nye medlemmer kort præsentationsrunde Mødedeltagerne indledte med en kort præsentationsrunde. 2. Dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 3. Godkendelse af referat MS havde to mindre rettelser til referatet på side 5 i 3. afsnit oplyste han, at der ikke er tale om problemer, men om organisatoriske udfordringer i forhold til at sikre en fornuftig relation til DBC, Fujitsu og andre kommercielle leverandører. Desuden fortalte MS, at udmeldingen om deltagelse i projekterne længere nede på siden skulle ses som et ønske og ikke et krav, hvorfor man kunne tilføje ordet gerne. Med disse rettelser blev referat fra mødet den 29. maj godkendt. AS påpegede, at DBC har en lidt særlig stilling, og han henviste til diskussion om eventuelt DBC medlemskab i programgruppen på mødet den 20. juni. Han oplyste, at der endnu ikke forligger en afklaring. Der var noget diskussion blandt mødedeltagerne om dette spørgsmål, og man besluttede, at DBC indtil videre inddrages/inviteres på ad hoc basis, når det er relevant. JHP foreslog, at man måske kunne invitere dem og andre leverandører til en workshop engang imellem, fordi den direkte kontakt er væsentlig for at opnå en mere ensartet opfattelse af både problemstillinger og løsninger. MS mente, at det kunne være en god idé, hvis der er tale om konkrete aktiviteter. AS oplyste, at SB og DBC har en løbende dialog om at identificere mulige samarbejdsområder. AS mente, at der kan tænkes flere relevante områder f.eks. DBC s tanker om at tilbyde dele af DanBib-programmellet som Open Source (DanBibs søgemaskine, xbib.dk og katalogiseringsmodulet), adgangsstyring i forhold til borger.dk og koblingen mellem integrated search og bibliotek.dk. AS oplyste, at man dog endnu ikke er nået ret langt i afklaringen. DEFF Biblioteksstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Danmark Telefon Fax E-post deff@bs.dk

2 MS mente, at det kunne være relevant at tilbyde låneformidlingsservicen som en webservice og eksempelvis også at integrere Danbib i integrated search løsninger. Det blev besluttet at afholde en workshop, når man har tilstrækkeligt med relevante emner. JHP oplyste, at han og BOE havde afholdt et møde med repræsentanter fra Microsoft, og at leverandørerne også kunne bidrage med nye ideer. Han henviste specifikt til ideen om at lave en biblioteksgadget til Windows Vista, og på det måde flytte biblioteket ind på brugerens skrivebord ( gadgets i Vista svarer til de gamle widgets se f.eks. ). 4. Diskussion af Styregruppens udmelding om prioriteringer BOE gennemgik notatets hovedpunkter. JHP fremhævede muligheden for at arbejde parallelt med både konkrete projekter og handlingsplan, idet Styregruppen lægger op til at støtte projekter, selv om der ikke foreligger en endelig handlingsplan. Han tilføjede, at der lægges op til at handlingsplanen arbejder med et længere tidsperspektiv end 1½ år, fordi man ikke nødvendigvis ved udgangen af 2008 vil søge at ændre de dele af DEFF s organisation, der fungerer godt. AS fremhævede, at der er to deadlines hhv. den 10. september og den 29. oktober, og at der som udgangspunkt er afsat 2,5 mio. kr. til området i indeværende år. MS spurgte til gruppernes rolle i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Skal gruppen vurdere og indstille projekter eller vil styregruppen træffe afgørelserne alene? BOE fortalte, at Styregruppen lægger stor vægt på, at ansøgningerne har været behandlet i programgrupperne, og at Styregruppen ikke beskæftiger sig for meget med konkret sagsbehandling. AC mente, at det er vigtigt, at programgruppen kan melde projektideer ud og sikre sig, at alle har mulighed for at deltage. MS mente, at gruppen kunne bruge en konsulent til at lave indstillinger, hvis det er gruppens opgave at vurdere konkrete projekter. JHP vurderede, at styregruppen næppe vil delegere den endelige beslutning om økonomi ved at lave en økonomisk ramme til hver programgruppe, og at det nok i højere grad bør være sammenhængen til handlingsplanen og indsatsområderne i denne, der er afgørende for hvilke projekter, der støttes. MS mente, at det vil blive lidt improviseret i år pga. tidspresset, men at man næste år, hvor der foreligger en handlingsplan fra grupperne, kan vælge en anden procedure. AS konkluderede, at vi i dag udvælger nogle og så påtager nogen sig at skrive et forslag eller et oplæg til projekt og cirkulerer til gruppen. 5. Elementer i en handlingsplan AS fortalte, at han havde forsøgt at identificere fem indsatsområder på grundlag af gruppens første diskussioner. Han henviste til slide nr. 9 i oplægget fra den 20. juni. AS foreslog, at gruppen gennemgik projektideerne for de fem indsatsområder for at prioritere projektforslag til de to deadlines hhv. den 29. oktober og den 10. september. MS mente, at der var et stort sammenfald mellem indsatsområderne og de emner, som styregruppen havde 2

3 udmeldt for området i dokumentet Øget konsolidering af den digitale biblioteks- og informationsinfrastruktur - DEFF-styregruppens overvejelser om fremtidig strategi - februar JHP tilføjede, at det formentlig også ville være en god idé at få fordelt opgaven med at skrevet noget prosa til indsatsområderne som input til handlingsplanen. MS spurgte til den første bullit under forenkling og konsolidering, og hvorvidt den kun burde omfatte fysiske materialer. AS svarede, at der stadig er en betydelig rationaliseringsgevinst på dette område. MS spurgte til sammenhængen med arkitektur. Han påpegede, at der er mere end ét fælleskatalog, hvor der er mulighed for denne type indsatser og fremhævede katalogsamarbejdet omkring KB. Han understregede, at biblioteker ikke bør tvinges ind i en konsolidering med udgangspunkt i Danbib. AC erklærede sig enig i overskrifterne og indsatsområderne, men ikke nødvendigvis i det, der er angivet under indsatsområderne. AS understregede, at der sagtens kan være andre projekter, men at han havde angivet det, man indtil videre er nået frem til. MS mente, at man bør formuleres indsatsen om rationalisering mere generisk. AS var enig i, at der kan tænkes en lang række aktiviteter med henblik på at få konsolideret processer og back office funktioner. AC mente, at man måske burde kigge mere generisk på processerne i stedet for at holde sig inden for rammen af den nuværende konstruktion og bibliotekssektorens forståelse af systemerne. Han mente, at et mere åbent perspektiv ville vinde gehør også uden for sektoren. Denne mere eksplorative tilgang kunne så også omfatte en mulig konsolidering af processerne. MS fremhævede, at katalogen formentlig ikke er særlig relevant om nogen år. Han mente derfor, at man skulle fokusere på mere generiske modeller for lagerstyring og logistik. MS understregede, at der er meget at hente uden for de bibliografiske processer, og at potentialet i høj grad ligger omkring selve logistikken. AS fortalte, at man har forsøgt flere gange at automatisere disse processer, men at det hver gang viser sig, at fraværet af fælles datamodel er en forhindring. TL foreslog, at man måske kunne lave et forprojekt med et lidt bredere perspektiv, som så kunne afklare, om projektet skulle fokusere på Danbib. AS afsluttede punktet ved at konkludere, at man er enige om de fem overordnede indsatsområder. 6. Konkrete projektaktiviteter på kort sigt AS spurgte, hvem der ville være interesseret i at deltage i projektet Danbib som ægte fælleskatalog. Han mente, at det ville være et projekt, hvor der skal udarbejdes ansøgning til den 29. oktober. AS fortalte, at der også er en kobling til SB s overvejelser om valg af bibliotekssystem. TL oplyste, at RUB gerne ville deltage. JHP foreslog, at man inddrog et uvmbibliotek, fordi de er ret afhængige af fysiske materialer. Han forslog, at man kontaktede én fra programgruppen nye institutioner (Ellen Bolbro, Jelling Seminarium (CVU Lillebælt) der benytter Integra). AC oplyste, at KB også gerne ville deltage i et pilotprojekt. 3

4 Med hensyn til Generisk dokumentleveringsservice fortalte MS, at PSH havde lovet en status på 3D-projektet i forbindelse med mødet i programgruppen for informationsforsyning. MS var interesseret i dokumentleveringssamarbejde, men mente at beslutninger vedrørende et projekt burde afvente status fra PSH, og der ville således tidligst blive tale om en ansøgning til fristen den 29. oktober. Artikelservice kører allerede på SB. Servicen vil blive integreret i lånesamarbejdet. Dokumentleveringen foregår under aftalen i henhold til Ohl. 16 stk. b, der tillader indscanning og distribution af videnskabelige artikler, der kun findes i trykt form. MS spurgte om det ville være relevant at frikøbe en person til at lave en udredning vedr. lokale systemer/praksis med hensyn til dokumentlevering. AS foreslog, at man i første omgang kunne præsentere SB s service på gruppens næste møde i Århus den 9. oktober. Han mente ikke, at et projekt på dette område haster, og de kunne måske indgå i næste års projektportefølje. Scanningsdepotet er en projektidé fra ebog.dk. JHP præsenterede projektet (uddybet i det følgende). Projektet er tænkt som løsning på det problem, at materiale indscannet til undervisningsbrug på én institution ikke må benyttes af en anden institution. Med udgangspunkt i en idé fra Frederiksberg Seminarium har man tidligere haft en dialog med Forlæggerforeningen om spørgsmålet. Det har nemlig vist sig, at undervisere gerne vil have adgang til digitale udgaver af de artikler, som andre undervisere anvender til undervisningsbrug både med henblik på inspiration og genbrug. Forlæggerforeningen har afvist at give tilladelse til genbrug af materiale, medmindre de har indsigt i benyttelsen. Foreningen har imidlertid godkendt projektbeskrivelsen af scanningsdepotet. Hvis man ønsker at kopiere/indscanne materiale til undervisningsbrug, skal man have en aftale med COPY-DAN i henhold til Ohl. 13. En sådan aftale tillader indscanning af alt trykt materiale. Der er netop ved at blive indgået en sådan generel kopieringsaftale for universiteter, cvu er og gymnasier, der også omfatter indscanning. Derudover skal institutionen have en infrastruktur, der understøtter overgangen fra kopimaskiner til scannere. Handelshøjskolen i Århus og Frederiksberg Seminarium er eksempler på forskellige organisatoriske løsninger på dette område. Når alle institutioner scanner, kan det jf. ovenstående være relevant at genbruge materialet ved at det uploades til et fælles scanningsdepot, som alle kan benytte. Projektet blev præsenteret på et Biblioteksrådsmøde, hvor repræsentanter fra folke- og forskningsbiblioteker meddelte, at det ikke har interesse for deres institutioner. JHP fortalte, at man nok vil gå videre med projektet til CVU erne og søge at skabe en fælles infrastruktur på deres område. JHP sørger for løbende orientering. AC foreslog et fjerde projekt inden for indsatsområdet:itil/ds484 for biblioteker. Han mente, at det kunne være et lille projekt med henblik på at kortlægge, hvordan man har implementeret ITEL/DS184 på biblioteker. Projektet kunne også undersøge om der er 4

5 muligheder for forenkling, standardisering og samarbejde på sigt. AC meddelte, at han gerne skriver noget om det med henblik på en ansøgning til fristen den 10. september. AS meddelte, at han gerne vil deltage i projektet. I forhold til indsatsområdet Grundlag for integrated search understregede AS, at det er vigtigt med koordinering i forhold til programområdet for informationsforsyning. Der var enighed om, at arbejdet med at etablere et datareservoir med fordel kan placeres hos programgruppen for informationsforsyning. AS fortalte, at der allerede er et projekt mellem SB og KB om data i summa og primo. Man har kigget på fælles protokoller og klassifikationssystemer. Man ser gerne, at programgruppen for mødet med brugeren laver projekter om usability og brugerens opfattelse af systemerne. Gruppen mødtes sidst midt i juni og mødes igen i slutningen af september. AC så gerne, at der etableres en fast DEFF-ramme om samarbejdet vedrørende integrated search. Man vil afvente, at det eksisterende projekt afrapporterer bl.a. om, hvordan det fortsatte samarbejde kan struktureres. Der var enighed om, at det eksisterende projekt skal levere noget input til programgruppens møde den 9. oktober, så man kan udarbejde en ansøgning til fristen den 29. oktober. MS mente, at der mangler en analyse af protokoller og granularitet i forhold til datareservoiret. MS oplyste, at programgruppen for informationsforsyning drøftede relationen til styregruppens arbejdsgruppe, men at man håber at arbejdet med datareservoir forankres i programgruppen. AC indvendte, at KB s direktør ikke kan deltage i næste møde for styregruppens arbejdsgruppe og at AC deltager i stedet. Han mente dog, at der ville være tilslutning til at forankre arbejdet i programgruppen for informationsforsyning. MS fortalte, at han gerne vil sørge for et hurtigt udspil fra Informationsforsyning til Arkitekturgruppen. MS mente, at dette udspil vil se problemstillingen fra dataenden, hvor arkitekturdelen fokuserer på samspillet med bibliotekssystemer. MS fortalte, at der måske er tale om en mandeuge til et meget konkret udspil, der vil foreligge snarest. JHP gennemgik kort ideen om et Dansk Google print projekt. Ideen er at ocr-scanne materiale med henblik på søgning og mere intelligent præsentation. Det kan gøres automatisk, billigt og uden at krænke rettighedshavernes kommercielle muligheder. Projektet er et pilotprojekt i samarbejde med en række universitetsforlag. JHP giver en mere detaljeret beskrivelse til mødet den 9. oktober. 5

6 AS fremhævede, at arbejdet med Fedora fortsat er en vigtig aktivitet. MS og BCD har lavet en ansøgning, der vil kunne fremsendes til fristen den 10. september. En revideret ansøgning vil blive rundsendt af MS, hvor der er tilføjet lidt om formidling af fedora. Inden for indsatsområdet sammenhæng i bruger- og adgangsstyring er der et igangværende projekt om shibboleth-enabling. Projektet har fokuseret på Elsevier og udvides nu med Ebsco. Det er tanken at videreføre aktiviteten som et bredere projekt med flere leverandører. MS fortalte, at DTV shibboleth-enabler aktive proxyer for at få bedre kontrol med benyttelse og statistik. MS mente, at det ville være en god idé med en fælles indsats omkring EZ-proxy. AC mente at man kunne få Christian fra KB og KL til at lave et oplæg vedrørende samarbejde om EZ-proxy med henblik på en ansøgning med deadline til den 29. oktober. SB og KB arbejder videre med Shibboleth i sammenhæng med DK-AAI. MS foreslog, at statistikker og målinger kunne kobles til oplægget vedrørende EZ-proxy. AS konkluderede, at man har to projekter inden for området, og at de øvrige indsatser koordineres gennem DK-AAI. AC søger for, at der laves oplæg på EZ-proxy, og at det rundsendes. JHP tilføjede, at der måske ville være en mindre udviklingsaktivitet for de små biblioteker, der tilbydes adgangsstyring gennem SB. Der var ingen konkrete projekter under indsatsområdet Biblioteket i det digitale Danmark. AS fortalte, at netarkivet er lagt ud som open source under en Lesser General Public License. AS henviste endnu engang til den australske rapport, der indeholder interessante overvejelser om open source. MS foreslog, at man overvejede at lave et biblioteksområde på software-børsen. Der var enighed om at drøfte open source på et kommende møde evt. på baggrund af et oplæg. Mødedeltagerne drøftede B103 og åbne standarder. Mødedeltagerne drøftede anbefalingen af Open XML og Open Document Format. PL påpegede, at der er en fælles opfattelse af, at åbne standarder er en god ting, men at denne opfattelse ikke altid følges i praksis. Han mente at det er vigtig for bibliotekerne at forsvare synspunktet f.eks. ved moderinstitutionens indkøb af et nyt intranet eller e-læringsplatform. Her er der en tendens til, at de administrative medarbejdere med udgangspunkt i udstrakt brug af Office-pakken kan have nogle helt andre interesser. Han mente, at det måske kunne være nyttigt med en fælles markering fra bibliotekernes side. Der var enighed om, at der måske mangler en beskrivelse af, hvorfor åbne standarder er vigtige i forretningsmæssig sammenhæng. BOE mente, at man kunne starte med at kigge på JISC s initiativer og lovede at sørge for information til næste møde den 9. oktober. AS og AC var enige om, at det er vigtigt med et initiativ vedrørende universelle identifikatorer Man vil forsøge, om der kan foretages en kobling til Knowledge Exchange. BOE giver sagen videre. 6

7 I forhold til initiativerne vedrørende borger.dk var der enighed om at afvente det igangværende initiativ med bibliotek.dk. MS ville gerne have en orientering, og BOE lovede at rundsende relevante dokumenter i sagen. I forhold til aktiviteten vedrørende Digital forvaltning fremhævede AS e-dag og fælles indkøb som eksempler på initiativer, der var relevant for programgruppens arbejde (for en oversigt over de videre planer henvises til /media/resolveuid/e4c5c8a0c88b07a405b8862b453d04fa, slide nr. 3). AS mente ikke, at der skulle laves projektforslag på dette område i indeværende år. Ved indsatsområdet vedrørende forretningsprocesser meddelte AS, at SB gerne vil udarbejde et forslag om kortlægning af webservices, forretnings- og aftalemodeller for webservices og kvalitetskontrol af webservice til mødet den 9. oktober. Han fortalte, at der er brugt lidt af konsulentressourcerne på forarbejde til forslaget i form af en mindre udredning om webservices. Han mente, at der måske kunne være en sammenhæng til ITIL. MS spurgte om det også ville omfatte open source. AS svarede at dette som udgangspunkt ikke var planen, idet han gerne vil adskille de to ting og måske udskyde arbejdet med forretningsmodeller for open source lidt. AS påpegede, at UDDI også hænger lidt sammen med initiativet, men at dette ikke er så vigtigt på kort sigt. På næste møde i Århus vil deltagerne se frem til en præsentation af SB s artikelservice, et oplæg vedrørende webservices fra SB og om pilotprojekt for dansk Google print fra JHP. 7. Kort gensidig orientering - tilbagemelding og diskussion BOE orienterede kort fra ugens møde i koordinationsudvalget for DEFF. BOE oplyste, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FIST) har igangsat arbejdet med at etablere et grundlag for universitetsbudgettering ved hjælp af bibliometriske parametre. Det er etableret en styregruppe samt et fagligt og et teknisk udvalg. MS og BOE sidder i det tekniske udvalg, hvor BOE er formand. De eksisterende løsninger skal undersøges, hvorefter der nok laves et udbud. Arbejdet med en Forskningsportal med formidling af forskning til børn og unge er igangsat i et samarbejdet mellem FIST, DR m.fl. Der er kommet delfinansiering fra Kulturministeriet, og BOE er udpeget som ministeriets repræsentant i styregruppen. BOE er tillige formand for DK-AAI, der i øjeblikket arbejder med tre spor: man kigger på A- select fra SURF som løsning, søger stadig efter en killer application (JHP peger på Edu-media) og derudover sikrer man koordinering med borgerportalen. BOE og AS udgør i DK-AAI sammenhæng i øjeblikket et lille uformelt forretningsudvalg. Etableringen af samarbejdet om DK-AAI har vist, at der kan være udfordringer med koordinere fælles it-aktiviteter mellem universiteterne og DEFF. BOE fortalte, at der arbejdes på lidt mere 7

8 koordinering mellem Grid, Forskningsnet, DEFF mv. Han fortalte, at der ikke er ambitioner om en dansk udgave af JISC, men at identificere områder for mere samarbejde. BOE fortalte, at DEFF fik afslag på ansøgningen om støtte til køb af backfiles fra forskningsinfrastrukturpuljen, idet der ikke var argumenteret tilstrækkeligt godt for værdien for forskeren. Han fortalte, at man også drøftede udviklingen af nye publiceringsmåder og oplyste i den sammenhæng, at der ikke kommer central finansiering af BioMed Central inden for en overskuelig fremtid. Han henviste til, at der i øvrigt afholdes møde om fælles datasamarbejde som underlag for integreret søgning i næste uge. Der var enighed om, at BOE til mødet udsender de bidrag, som han har modtaget, og at formålet med mødet i øvrigt er at få en mere operationel model for arbejdet. Koordinationsudvalget drøftede også rapporten fra Gartner Group. Man fandt rapporten interessant, tog den til efterretning, men ville i øvrigt ikke igangsætte større initiativer. Der blev dog lagt op til et møde med direktører for et par universiteter for at få deres vurderinger. BOE fortalte, at han fra BCD har modtaget et forslag om, at Danmark afholder ECDL konference i Der var tilslutning i gruppen til at Danmark burde stå for arrangementet og enighed om, at BCD kan gå videre.. Sekretariatet vil betragte forslaget som en ansøgning og gå videre med sagen. MS oplyste, at DTV anvender et konferencesystem fra CERN, som fungerer godt. MS fortalte, at han har en international kontakt som kan lave meget interessante mash-ups - f.eks. af større institutioners services for mindre institutioner. MS spurgte om det var interessant for programgruppen eller om det måske hører til i mødet med brugeren. Der var enighed om, at det ville være interessant med en workshop, hvor man får det vist frem. 8. Status på projekter Mødedeltagerne fremhævede tre projekter under programområdet: integrated search, shibbolethenabling og 3D-projektet.. Der blev ikke drøftet status på projekterne. 9. Eventuelt JHP fortalte, at der måske ville blive taget initiativ til et møde mellem programformændene i løbet af efteråret for at sikre koordinering af aktiviteterne. 8