Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet
|
|
- Tina Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2007
2 2
3 Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen
4 4
5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 5 Sammenfattende vurdering 8 Indledning Bæverens biologi Beskrivelse af Arresøoplandet og dets mulige levesteder for bæver Forslag til udsætningsområder Udsætningsområde nr. 1: Ellemose og Holløse Bredning Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 2: Vinderød Vig Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 3: Nørremose Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 4: Alsønderup Enge General beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 5: Store Gribsø General beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Planlægningsmæssige forhold Internationale Naturbeskyttelsesområder Fredninger 35 Generelt for Arresøoplandet 35 Udsætningsstederne Naturbeskyttelseslovens Naturkvalitet (kategori I og II) 35 Generelt for Arresøoplandet 35 Udsætningsstederne Særlige udpegninger 36 Udsættelsesområderne Vandløbsmålsætninger m.m 37 Generelt for Arresøoplandet 37 Udsætningsstederne Andre vandløbsrelaterede forhold 37 Forekomst af ørred 37 Andre forhold Øvrige forhold relevante for bæveren Konsekvensvurdering Vurdering af bæverens indflydelse på vegetationen 38 Generelt 38 Udsætningsområderne 38 5
6 Mose- og engarealer med høj naturkvalitet i hele Arresøoplandet (fredede og rødlistede arter) Vurdering af bæverens indflydelse på dyrelivet 40 Udsætningsområderne Rødlistede og fredede arter i udsætningsområderne Vurderinger i forhold til Internationale Naturbeskyttelses-bestemmelser EF-Fuglebeskyttelsesområder EF-Habitatområder Generelt EF Habitatdirektivets bilag IV arter Vurdering i relation til vandløbsloven Vurdering af mulige opstemninger og oversvømmelser Vurdering af fældning af træer 61 Udsætningsområderne Vurdering af mink, kreatur og menneskelige aktiviteter (herunder jagt og fiskeruser) 62 Kreaturgræsning 62 Mink 62 Menneskelig færden i området 62 Jagt 62 Fiskeruser Vurdering af trafikale forhold, faunapassager, "bæverspærringer", fartbegrænsninger m.m. 63 Bæverspærringer 63 Faunapassager 63 Fartbegrænsninger Vurdering af spredningsmuligheder 64 Generelt indenfor Arresøoplandet og over vandskellet 64 Spredningsmulighederne fra udsætningsområderne Vurdering af mulige bæverlevesteder og den fremtidige bestandsstørrelse i Arresøoplandet 65 Vurdering af de mulige levesteder 65 Estimeret antal bævere for hele Arresøoplandet 66 Estimeret antal bævere for udsætningsområderne Antal bæverfamilier, der skal sættes ud i de forskellige områder Vurdering af indeslutningsforanstaltninger Vurdering af nødvendige dispensationer 68 Dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3 68 Dispensation i forhold til Jagt- og Vildtforvaltningslovens Dispensation i forhold til evt. fredninger. 68 Vandløbsregulativer Jagt Ansvar, klagemuligheder, erstatning Formidling Overvågning 70 Litteraturliste 71 Bilag 74 Bilag 1. Kort over træarternes sammensætning i skove og moser 74 Bilag 2. Kort over EF-fuglebeskyttelsesdirektiv-områder og EF-Habitat-områder 75 6
7 Bilag 3. Kort over fredninger 76 Bilag 4. Kort over naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 77 Bilag 5. Kort over Naturkvalitet 78 Bilag 6. Kort over vandløbsmålsætninger 79 Bilag 7. Kort over rørlagte strækninger 80 Bilag 8. Plantelister for udsætningsområderne 81 Bilag 9. Beredskabsplan for bævere i Arresøoplandet 93 7
8 Sammenfattende vurdering Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland anbefalede i juli 2005, at der kunne sættes europæiske bævere ud omkring Arresø som en del af nationalparkprojektet. Styregruppens anbefaling hvilede på et meget klart folkeligt mandat, som var blevet givet styregruppen ved et stort borgermøde i I 2006 opfordrede den daværende Helsinge Kommune Skov- og Naturstyrelsen til at genoptage de planer, der i 1999 blev skrinlagt om udsætning af bævere i Nordsjælland. Skovog Naturstyrelsen sendte henvendelsen videre til det daværende Frederiksborg Amt, som udtalte, at amtet grundet strukturreformens gennemførelse ikke kan nå at færdigbehandle en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det er dog umiddelbart amtets vurdering, at en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 ville kunne imødekommes, idet udsætning af bævere vil have en væsentlig og vigtig betydning og værdi for den naturmæssige variation og dynamik i Arresøoplandets fugtige og våde naturområder. Formålet med udsætning af bæver er at tilvejebringe den kvalitet og mangfoldighed samt fri dynamik i naturen som nationalparkloven foreskriver. Den naturlige dynamik består i bæverens fældninger og eventuelt vandstandsændringer, som vil give grundlag for et mere mangfoldigt plante og dyreliv. Desuden vil bæveren fremme befolkningens muligheder for spændende oplevelser i naturen, hvilket er at andet formål med nationalparkerne. Arresøoplandet med Danmarks største sø - Arresø -, dele af Danmarks næststørste skov - Gribskov- og Nordsjællands største moseområde - Ellemosen - er et velegnet levested for bæveren. Der er både rigeligt med varieret vinter- og sommerføde, gode ynglesteder og mange steder med dybt vand til vinterforråd og indgang til hytten. Det er således vurderet, at der kan udvikle sig en levedygtig bæverbestand i området på mindst bæverfamilier, d.v.s unge og voksne bævere (Kargo 1998; Eskildsen 2007). De bævere, der planlægges udsat i Arresøoplandet, kommer fra Elben i Tyskland. Tyske bæverspecialister har tidligere vurderet, at det vil være optimalt at sætte bævere ud i Arresøoplandet. Eskildsen (2007) anbefaler på baggrund af en konkret vurdering af forholdene i Arresø oplandet, at der udsættes mindst omkring 20 bævere i området. Bæverne vil blive kunne fanges og sættes ud i september-oktober 2008 under forudsætning af, at de nødvendige tilladelser gives. Der er fem områder i Arresøoplandet, der er vurderet til at være bedst egnet som udsætningsområder: Ellemose og Holløse Bredning, Vinderød Vig, Nørremose-området, Alsønderup Enge og Store Gribsø. Det mest velegnede sted er Ellemose og Holløse Bredning. Man vil som udgangspunkt sætte 1 bæverfamilie ud i henholdsvis Vinderød Vig, Nørremose, Alsønderup Enge og Store Gribsø og 2 4 bæverfamilier i Ellemosen og Holløse Bredning. I alt vi der blive udsat omkring 20 dyr. Bæverens naturlige levevis forventes med tiden at komme til udfoldelse i mange af mose- /engområderne langs vandløbene, i moseområderne i Gribskov og langs selve Arresøbredden. Bæveren vil påvirke de ofte tætte bevoksninger i moseområderne, når den fælder og spiser pile- og birketræer og urter. Herved vil den skabe lysninger og give grobund for andre mere lyskrævende dyre- og plantearter. Bæveren vil således være med til at skabe et mere varieret landskab, der hele tiden vil ændre sig. Det forventes, at bæverens tilstedeværelse vil højne naturkvaliteten i både skov- og moseområder, øge antallet af både plante- og dyrearter, ikke 8
9 mindst arter, der har det vanskeligt i området på nuværende tidspunkt. Herudover vil det at se en bæver eller dens spor i form af fældede træer, hytter og enkelte dæmninger være med til at øge naturoplevelserne i Arresøoplandet. Bæveren bygger normalt kun dæmninger, hvor vanddybden er under en halv meter. Bæveren forventes ikke at bygge dæmninger i Ellemose og Holløse Bredning, Vinderød Vig og Nørremose-området. Derimod vil bæverne eventuelt kunne bygge dæmninger omkring Alsønderup Enge og Store Gribsø. Der er dog kun få steder i Arresøoplandet, hvor der vil kunne accepteres opstemninger i vandløbene. Det vil hovedsageligt blive i de mindre vandløb og kanaler i skovområderne. Dæmninger som skaber problemer for lodsejere vil efter ønske fra lodsejerne blive fjernet eller på anden vis neutraliseret. Der er allerede gode erfaringer med en sådan forvaltning i Jylland, hvor bævere blev udsat i I en del af de private vådområder er den primære anvendelse jagt. Ifølge erfaringer fra Danmark, Norge, Sverige og Litauen forbedrer bæveren forholdene for en del jagtbare arter. Bæverens udbredelse påvirkes ikke af, at der jages andre arter omkring den. Det er desuden en mulighed for bæverprojektet, at bæveren opbygger en bestand, der er så talrig og udbredt, at der kan fastsættes jagttid på den. Otte år efter de første bævere blev udsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland er den bestand vokset fra 18 individer i 1999 til mindst 89 individer i Bestanden er stadig for lille til at kunne tåle et jagttryk, men udviklingen viser, at bestanden vokser jævnt, og at bæveren formentligt med tiden kan blive en ny jagtbar art i Danmark. Af negative faktorer for bæveren i Arresøoplandet skal nævnes de stærkt trafikerede veje, specielt vejen mellem Hillerød og Frederiksværk. Det anbefales en række steder langs vejen at etablere spærringer, der hindrer at bæveren krydser vejen. Der bør etableres faunapassager, som letter bæverens passage i vandløbsunderførslerne. Der drejer sig fx om forbedrede passagemuligheder mellem Nørremosen og Kregme Mose under vejen mellem Hillerød og Frederiksværk, som ellers vil begrænse bæverens spredning mod syd. Ligeledes kunne man med fordel forbedre spredningsmulighederne for bæverne mellem Dronningholm Mose og Arresø over vejen mellem Frederiksværk og Auderød. Endvidere er det negativt for bæveren, at vandløbene i områder løber igennem et intensivt opdyrket landskab med små biotoper, jordbrug, sommerhusområder og anden bebyggelse. Det betyder, at den ikke kan få fri udfoldelse med hensyn til etablering af dæmninger og oversvømmelser. Endelig kan bestanden af mink omkring Arresø have en negativ indflydelse på bestandsstørrelsen, da mink er i stand til at dræbe bæverunger. Bæveren vil hovedsagelig holde sig til vådområder, og de største påvirkninger vil ske her. Der kan alligevel opstå problemer når bæveren lever i så tæt et befolket område som Arresøoplandet, men erfaringerne fra Jylland viser at de kan løses. Det er derfor af største vigtighed, at borgere og myndigheder hele tiden holder en åben dialog. Opstår der problemer med eller tvivl om bævere er det vigtigt hurtigst muligt at kontakte det lokale statsskovdistrikt, hvor der er en række folk, der ved hvordan bæverproblemer kan afhjælpes, og som kan opklare spørgsmål. At få en sådan positiv dialog i gang vil både hjælpe etableringen af en god bæverbestand, men også medvirke til at en lodsejer, der har en bæver i baghaven, kan leve med det i hverdagen. 9
10 Indledning På baggrund af en forvaltningsplan for bæver i Danmark og en høring af interesseorganisationer udsatte Skov- og Naturstyrelsen i efteråret 1999 bævere i Klosterheden Plantage i Vestjylland. På daværende tidspunkt havde bæveren formentligt været forsvundet fra Danmark i omkring 1000 år. Otte år efter de første bævere blev udsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland er den bestand vokset fra 18 individer i 1999 til mindst 89 individer i Den væsentligste grund til, at bæveren forsvandt, er formodentlig jagt. Bæveren led samme skæbne i store dele af Europa, og i begyndelsen af dette århundrede var den udryddet i de fleste europæiske lande og var tæt på total udryddelse. Flere lande indførte herefter en beskyttelse af bæveren, og det første udsætningsprogram begyndte i Sverige i I dag har de fleste europæiske lande genindført bæver herunder altså Danmark. Figur 1. Kort over den historiske og nuværende udbredelse af bævere i Europa. Med sort er vist udbredelsen af de bestande (A-E), der var tilbage ved begyndelsen af dette århundrede. Med mørkegrå er vist udbredelsen af bestande i Vest og Østeuropa i Med medium grå er vist den nuværende udbredelse af bestandene i Rusland, Hviderusland og Ukraine. Med lysegrå er vist den nuværende udbredelse af indførte canadiske bævere i Finland og Rusland. (modificeret fra Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998a) Bæveren vil ikke selv kunne genindvandre til Sjælland pga. spredningsbarrierer som veje, jernbaner, intensiv opdyrkning, bebyggelse og større åbne vandområder med saltvand. Formålet med at genindføre bæveren til Sjælland er ikke primært at få endnu en art på listen over Sjællands pattedyr, men at få genindført en økologisk nøgleart. Det vil sige en art, der skaber levemuligheder for en række andre levende organismer. Bæverens levevis er med til at skabe en naturlig dynamik og variation i form af fældninger og vandløbsændringer. Det giver levegrundlag for en lang række andre arter indenfor mange forskellige 10
11 organismegrupper. Det viser erfaringer med bæverne i Klosterheden Plantage i Vestjylland og fra mange andre europæiske lande. Når bæveren spiser, fælder den ofte træer for at nå kviste og grene. Herved opstår der lysåbninger i tætte pilekrat eller sumpskove, hvilket giver mulighed for at nye plantesamfund kan udvikle sig med lyskrævende arter. F.eks. er mange planter eller dagsommerfugle afhængige af sådanne sollommer eller lysbrønde indimellem de tætte krat eller skove. Når bæveren om sommeren finder føde blandt engens urter eller i tagrørsbevoksningerne vil den ligesom andre planteædere skabe nye levevilkår for andre arter. Bæveren foretrækker vand der er over 50 cm dybt, så den kan have sin indgang eller sit vinterforråd af grene under vand. Den kan derfor bygge dæmninger over især mindre vandløb, hvorved vandet stemmes op og giver midlertidige oversvømmelser. Disse nye småsøer skaber et væld af liv og tiltrækker fugle, insekter og padder. Når bæveren har spist, hvad der var værd at spise af pil og birk i området, flytter den til et nyt sted og bygger eventuelt en ny dæmning her. Den gamle dæmning falder sammen og efterlader en meget næringsrig grobund for nye plantesamfund. Både træfældningsaktiviteten og oversvømmelse af arealer med træer giver en masse dødt ved i skoven. Det er en stor mangelvare i danske skove i dag og mange truede arter, især biller, men også svampe og store arter som spætter er afhængige af døde træer. I dens naturområder sørger bæveren således for større variation i arts-sammensætning, struktur og økologi, og at den geografiske fordeling af denne variation til stadighed ændres med tiden. Der kommer flere arter, ofte arter der har det vanskeligt i det danske landskab og er truede. Der kommer flere forskellige naturtyper og plantesamfund, og disse får lov at følge et naturligt udviklingsforløb, hvor forskellige arter og livsformer afløser hinanden. Bæveren er altså en meget vigtig kilde til den fri dynamik i naturen som efterlyses fra mange sider, for eksempel i nationalparkloven. I forarbejdet til denne rapport er hele Arresøoplandet blevet gennemgået for egnede levesteder for bæveren. De bedste af disse er blevet udvalgt som egnede udsætningssteder. Kravene for, om et område er egnet som udsætningsområde, har været følgende: Rigelig vinter- og sommerføde skal forefindes, så bæverfamilien kan etablere sig i området på længere sigt. Rigeligt med dybt vand skal forefindes. Spredningsmuligheder til andre egnede lokaliteter i nærheden skal forefindes. Begrænset omfang af menneskelige forstyrrelser nær ved boet. Lodsejerne i området skal generelt være positive stemt over for en udsætning. Konflikter med trafik skal kunne reduceres til et lavt niveau. Eventuelle konflikter med landbrug, skovbrug m.m. i området skal være lave og kunne afværges. Rapporten skal anvendes som grundlag for konsekvensvurdering efter habitatdirektivet og en godkendelse i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3. 11
12 1. Bæverens biologi Bæveren er Europas største gnaver og har en længde på 95 til 135 cm og vejer mellem 15 og 35 kg. Bæveren er tilpasset et liv i ferskvand og findes i vandløb, kanaler, søer, moser og enge både i skovområder og det åbne land. Bæveren er afhængig af vand til både at bevæge sig rundt i landskabet, til flugtvej, til afkøling i varmt vejr og til opbevaring af vinterføde. Bæveren begiver sig derfor nødig i dens daglige færdsel mere end 5-25 meter væk fra åbent vand (Elmeros et al. 2004). Erfaringer med bævere på Klosterheden Plantage i Vestjylland mellem 1999 og 2003 viser således, at 95% af gnav og fældninger blev registreret under 5 m fra vandkanten. I få tilfælde har bæverne fældet enkelte træer mere end 25 m fra vandet. Bæveren har ikke store krav til vandkvaliteten og kan leve i temmelig næringsstof-forurenede (eutrofierede) vandområder. Bæveren er et natdyr og er oftest aktiv fra klokken om aftenen til ved 5-6 tiden om morgenen. Figur 2. Bæverens tænder holdes skarpe ved at den relativt bløde dentin på tændernes inderside slides hurtigere end den hårde emalje på ydersiden. Det giver bæveren imponerende evner til at fælde træer, men 95 % af fældninger er registret indenfor 5 meter fra overfladevand. (Foto af tænder fra Rosell og Vidar 1999) Bæveren æder udelukkende planter. Om vinteren lever den næsten kun af træer og buske, mens den om sommeren æder både træer og urter. I alt har man registreret at bæveren æder 80 træarter og 149 urter, især sump- og vandplanter. Der er dog 3 træarter, som bæveren foretrækker, nemlig bævreasp, pil og birk. Bæveren fælder ofte træerne for at nå grene og blade, og desuden æder den barken. I disse tilfælde lader bæveren stamme ligge. Mindre stammer kan også fældes og bruges til dæmningsbyggeri. Bæveren kan i sjældne tilfælde fælde store træer på op til en meter i diameter, men den foretrækker små træer med en diameter under 10 cm. Fældningsaktiviteten er størst om efteråret, hvor bæveren samler forråd 12
13 til at overleve på om vinteren. I områder med kolde vintre samles forrådet under vand nær hulen, således at det altid er tilgængeligt, uanset om vandet fryser til. I områder hvor vandstanden er lav, under 50 cm, bygger bæveren dæmninger, som skaber oversvømmelser, så bæveren bl.a. kan have sit forråd og indgang til hulen under vandet. Dæmningsbyggeriet foregår oftest i efterårsperioden. Bæveren bor i huller eller hytter. Der er tre typer bo. De graver en indgang fra vandløbet, søeller tørvegravskanten. Hvis der er plads, graver de for enden af indgangen et stort hulrum. Hvor der ikke er plads til et hulrum, bygges en hytte af grene på kanten. Endelig kan bæveren også, om end mere sjældent, bygge en hytte, hvor der ikke er indgang under vandet. Bævere bliver kønsmodne når de er to år, men får dog oftest først unger når de er 3 år. Bævere er monogame og lever i par, oftest til den ene dør. Familiegrupper er på 2-14 dyr bestående af det voksne par, deres unger fra samme år og eventuelt fra forrige år, samt eventuelt et eller flere ikke-kønsmodne dyr. Bæveren får 1-3 unger om året. Ungerne bliver i ynglehulen 1-2 måneder efter fødslen, og de unge dyr i familiegruppen hjælper med at passe ungerne. Når ungerne er to år, bliver de sendt hjemmefra eller de forbliver i familiegruppen, dog kan de bygge deres egen ungdomshytte. Bæverne danner territorium. Territoriet varierer i størrelse afhængig af levested, antal naboer og årstid. Langs bredder måles territoriestørrelsen ofte i kilometer vandløbsbred eller søbred og er typisk på omkring 3 km pr. familie (variation km). I mose-, sump- og engområder måles territoriestørrelsen i ha. landareal og er typisk på omkring 10 ha. Hovedfaktoren, der bestemmer bestandens naturlige vækst og levestedets bæreevne, er den tilgængelige vinterføde. Der er dog andre faktorer, som er med til at begrænse bestanden: Infektionssygdomme, der ofte skyldes territoriekampe, de kan drukne i fiskenet, trafikdrab, krybskytteri m.m Bæverens naturlige fjender er ulv, los, jærv og bjørn. Desuden tager mink og ræve bæverunger. 13
Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereStatus for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereUdsætning af bæver (Castor fiber) i Arresøoplandet - en habitatanalyse
Udsætning af bæver (Castor fiber) i Arresøoplandet - en habitatanalyse Bachelorprojekt Udarbejdet af Anne Eskildsen Interne vejleder: Torben Dabelsteen Eksterne vejleder: Niels Worm Biologisk Institut
Læs mereAfgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk www.nkn.dk 10. februar 2004 J.nr.: 03-131/650-0004 JAV Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereNatura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBeskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT
BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs mereDanske Miljøadvokater 18. maj 2017
Side 1 Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Lovpligtig erstatning v/advokat Britta Moll Bown Side 2 Lovpligtig erstatning Naturbeskyttelseslovens kap. 2a mfl. Erstatning efter vandløbsloven Erstatning for
Læs mereStandard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune -herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende.
Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune -herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende. Standarden har været i 8 ugers offentlig høring og relevante høringssvar
Læs mereAfrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung
Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereF o r v a l t n i n g s p l a n
F o r v a l t n i n g s p l a n for B æ v e r Castor fiber i Danmark Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1998 Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) i Danmark Miljø- og Energiministeriet
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS
ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis
Læs mereStandard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune
Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende. 1. Formål Standarden skal angive en administrationspraksis, der sikrer
Læs mereKriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Læs mereTilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag
Villy Elmer Nielsen Kolstrupvej 64 Grindsted Mk 7200 Grindsted Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Dato: 25-01-2018 Billund Kommune har den 12. december 2018 modtaget
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereNATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen
NATURA 2000 Brugerrådsmøde 30. august 2011 Ida Dahl-Nielsen Dagsorden Hvad er et Natura område? planer, høring er, aftalefase Europæisk Natur Fuglebeskyttelsesområder (1979) + Habitatområder (1992) Overalt
Læs mereReintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser
Reintroduktion af arter Tivoli eller hjælp til selvhjælp? DN s Overvejelser Oplæg 12: Udsåning af vilde planter og reintroduktion af dyrearter. Er det en hjælpende hånd eller tivolisering af naturen? I
Læs mereNIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereHØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger
Læs mereAnsøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.
Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Baggrund og projektbeskrivelse NIRAS A/S ansøger hermed på vegne af Energi Viborg Vand A/S om nedgravning
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Natur og Miljø Att: Pia Holm Nielsen Dispensation til åbning af rørlagt vandløb (Tibberup Å) langs mose på matr.nr. 25a, Bringe By, Værløse, på Flyvestation
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereHenrik Sønderris Sønderrisvej Græsted. Dispensation til at fjerne træer og opvækst i 3 beskyttet mose
Henrik Sønderris Sønderrisvej 4 3230 Græsted Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 amo55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 08.01.2016 Sagsnr. 15/25592
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereTilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.
Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 11-04-2016 / 01.03.03-P16-34-16 Landzonetilladelse
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereI NORDSJÆLLAND 2009-2014 OVERVÅGNING AF BÆVER CASTOR FIBER I NORDSJÆLLAND 2009-2014 AARHUS UNIVERSITET
OVERVÅGNING AF BÆVER CASTOR FIBER I NORDSJÆLLAND 2009-2014 Denne rapport beskriver overvågningsprogrammet som opfølgning på udsætningen af bæver I Nordsjælland omkring Arresø i perioden er fra 2009 2014.
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose
Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereTilladelse til skovrejsning Dato:
Tilladelse til skovrejsning Dato: 09-10-2017 Billund Kommune har den 20. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. 5a, Kirkeby By, Sdr. Omme beliggende på adressen Hovedgaden 77,
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereTitel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereDispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen
Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen joa@nst.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereTilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:
Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på
Læs mereDisp. oprensning af sø Breddam 4 1F Græsted By, Græsted
Disp. oprensning af sø Breddam 4 1F Græsted By, Græsted Sag: 01.05.08-P25-20-18 31. august 2018 Gribskov Kommune har d. 10. aug. 2018 modtaget ansøgning om dispensation til at oprense sø på ovenstående
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mere