Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet

Transkript

1 Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2007

2 2

3 Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

4 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 5 Sammenfattende vurdering 8 Indledning Bæverens biologi Beskrivelse af Arresøoplandet og dets mulige levesteder for bæver Forslag til udsætningsområder Udsætningsområde nr. 1: Ellemose og Holløse Bredning Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 2: Vinderød Vig Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 3: Nørremose Generel beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 4: Alsønderup Enge General beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Udsætningsområde nr. 5: Store Gribsø General beskrivelse af området Området som levested for bæveren Andre relevante forhold Planlægningsmæssige forhold Internationale Naturbeskyttelsesområder Fredninger 35 Generelt for Arresøoplandet 35 Udsætningsstederne Naturbeskyttelseslovens Naturkvalitet (kategori I og II) 35 Generelt for Arresøoplandet 35 Udsætningsstederne Særlige udpegninger 36 Udsættelsesområderne Vandløbsmålsætninger m.m 37 Generelt for Arresøoplandet 37 Udsætningsstederne Andre vandløbsrelaterede forhold 37 Forekomst af ørred 37 Andre forhold Øvrige forhold relevante for bæveren Konsekvensvurdering Vurdering af bæverens indflydelse på vegetationen 38 Generelt 38 Udsætningsområderne 38 5

6 Mose- og engarealer med høj naturkvalitet i hele Arresøoplandet (fredede og rødlistede arter) Vurdering af bæverens indflydelse på dyrelivet 40 Udsætningsområderne Rødlistede og fredede arter i udsætningsområderne Vurderinger i forhold til Internationale Naturbeskyttelses-bestemmelser EF-Fuglebeskyttelsesområder EF-Habitatområder Generelt EF Habitatdirektivets bilag IV arter Vurdering i relation til vandløbsloven Vurdering af mulige opstemninger og oversvømmelser Vurdering af fældning af træer 61 Udsætningsområderne Vurdering af mink, kreatur og menneskelige aktiviteter (herunder jagt og fiskeruser) 62 Kreaturgræsning 62 Mink 62 Menneskelig færden i området 62 Jagt 62 Fiskeruser Vurdering af trafikale forhold, faunapassager, "bæverspærringer", fartbegrænsninger m.m. 63 Bæverspærringer 63 Faunapassager 63 Fartbegrænsninger Vurdering af spredningsmuligheder 64 Generelt indenfor Arresøoplandet og over vandskellet 64 Spredningsmulighederne fra udsætningsområderne Vurdering af mulige bæverlevesteder og den fremtidige bestandsstørrelse i Arresøoplandet 65 Vurdering af de mulige levesteder 65 Estimeret antal bævere for hele Arresøoplandet 66 Estimeret antal bævere for udsætningsområderne Antal bæverfamilier, der skal sættes ud i de forskellige områder Vurdering af indeslutningsforanstaltninger Vurdering af nødvendige dispensationer 68 Dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3 68 Dispensation i forhold til Jagt- og Vildtforvaltningslovens Dispensation i forhold til evt. fredninger. 68 Vandløbsregulativer Jagt Ansvar, klagemuligheder, erstatning Formidling Overvågning 70 Litteraturliste 71 Bilag 74 Bilag 1. Kort over træarternes sammensætning i skove og moser 74 Bilag 2. Kort over EF-fuglebeskyttelsesdirektiv-områder og EF-Habitat-områder 75 6

7 Bilag 3. Kort over fredninger 76 Bilag 4. Kort over naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 77 Bilag 5. Kort over Naturkvalitet 78 Bilag 6. Kort over vandløbsmålsætninger 79 Bilag 7. Kort over rørlagte strækninger 80 Bilag 8. Plantelister for udsætningsområderne 81 Bilag 9. Beredskabsplan for bævere i Arresøoplandet 93 7

8 Sammenfattende vurdering Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland anbefalede i juli 2005, at der kunne sættes europæiske bævere ud omkring Arresø som en del af nationalparkprojektet. Styregruppens anbefaling hvilede på et meget klart folkeligt mandat, som var blevet givet styregruppen ved et stort borgermøde i I 2006 opfordrede den daværende Helsinge Kommune Skov- og Naturstyrelsen til at genoptage de planer, der i 1999 blev skrinlagt om udsætning af bævere i Nordsjælland. Skovog Naturstyrelsen sendte henvendelsen videre til det daværende Frederiksborg Amt, som udtalte, at amtet grundet strukturreformens gennemførelse ikke kan nå at færdigbehandle en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det er dog umiddelbart amtets vurdering, at en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 ville kunne imødekommes, idet udsætning af bævere vil have en væsentlig og vigtig betydning og værdi for den naturmæssige variation og dynamik i Arresøoplandets fugtige og våde naturområder. Formålet med udsætning af bæver er at tilvejebringe den kvalitet og mangfoldighed samt fri dynamik i naturen som nationalparkloven foreskriver. Den naturlige dynamik består i bæverens fældninger og eventuelt vandstandsændringer, som vil give grundlag for et mere mangfoldigt plante og dyreliv. Desuden vil bæveren fremme befolkningens muligheder for spændende oplevelser i naturen, hvilket er at andet formål med nationalparkerne. Arresøoplandet med Danmarks største sø - Arresø -, dele af Danmarks næststørste skov - Gribskov- og Nordsjællands største moseområde - Ellemosen - er et velegnet levested for bæveren. Der er både rigeligt med varieret vinter- og sommerføde, gode ynglesteder og mange steder med dybt vand til vinterforråd og indgang til hytten. Det er således vurderet, at der kan udvikle sig en levedygtig bæverbestand i området på mindst bæverfamilier, d.v.s unge og voksne bævere (Kargo 1998; Eskildsen 2007). De bævere, der planlægges udsat i Arresøoplandet, kommer fra Elben i Tyskland. Tyske bæverspecialister har tidligere vurderet, at det vil være optimalt at sætte bævere ud i Arresøoplandet. Eskildsen (2007) anbefaler på baggrund af en konkret vurdering af forholdene i Arresø oplandet, at der udsættes mindst omkring 20 bævere i området. Bæverne vil blive kunne fanges og sættes ud i september-oktober 2008 under forudsætning af, at de nødvendige tilladelser gives. Der er fem områder i Arresøoplandet, der er vurderet til at være bedst egnet som udsætningsområder: Ellemose og Holløse Bredning, Vinderød Vig, Nørremose-området, Alsønderup Enge og Store Gribsø. Det mest velegnede sted er Ellemose og Holløse Bredning. Man vil som udgangspunkt sætte 1 bæverfamilie ud i henholdsvis Vinderød Vig, Nørremose, Alsønderup Enge og Store Gribsø og 2 4 bæverfamilier i Ellemosen og Holløse Bredning. I alt vi der blive udsat omkring 20 dyr. Bæverens naturlige levevis forventes med tiden at komme til udfoldelse i mange af mose- /engområderne langs vandløbene, i moseområderne i Gribskov og langs selve Arresøbredden. Bæveren vil påvirke de ofte tætte bevoksninger i moseområderne, når den fælder og spiser pile- og birketræer og urter. Herved vil den skabe lysninger og give grobund for andre mere lyskrævende dyre- og plantearter. Bæveren vil således være med til at skabe et mere varieret landskab, der hele tiden vil ændre sig. Det forventes, at bæverens tilstedeværelse vil højne naturkvaliteten i både skov- og moseområder, øge antallet af både plante- og dyrearter, ikke 8

9 mindst arter, der har det vanskeligt i området på nuværende tidspunkt. Herudover vil det at se en bæver eller dens spor i form af fældede træer, hytter og enkelte dæmninger være med til at øge naturoplevelserne i Arresøoplandet. Bæveren bygger normalt kun dæmninger, hvor vanddybden er under en halv meter. Bæveren forventes ikke at bygge dæmninger i Ellemose og Holløse Bredning, Vinderød Vig og Nørremose-området. Derimod vil bæverne eventuelt kunne bygge dæmninger omkring Alsønderup Enge og Store Gribsø. Der er dog kun få steder i Arresøoplandet, hvor der vil kunne accepteres opstemninger i vandløbene. Det vil hovedsageligt blive i de mindre vandløb og kanaler i skovområderne. Dæmninger som skaber problemer for lodsejere vil efter ønske fra lodsejerne blive fjernet eller på anden vis neutraliseret. Der er allerede gode erfaringer med en sådan forvaltning i Jylland, hvor bævere blev udsat i I en del af de private vådområder er den primære anvendelse jagt. Ifølge erfaringer fra Danmark, Norge, Sverige og Litauen forbedrer bæveren forholdene for en del jagtbare arter. Bæverens udbredelse påvirkes ikke af, at der jages andre arter omkring den. Det er desuden en mulighed for bæverprojektet, at bæveren opbygger en bestand, der er så talrig og udbredt, at der kan fastsættes jagttid på den. Otte år efter de første bævere blev udsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland er den bestand vokset fra 18 individer i 1999 til mindst 89 individer i Bestanden er stadig for lille til at kunne tåle et jagttryk, men udviklingen viser, at bestanden vokser jævnt, og at bæveren formentligt med tiden kan blive en ny jagtbar art i Danmark. Af negative faktorer for bæveren i Arresøoplandet skal nævnes de stærkt trafikerede veje, specielt vejen mellem Hillerød og Frederiksværk. Det anbefales en række steder langs vejen at etablere spærringer, der hindrer at bæveren krydser vejen. Der bør etableres faunapassager, som letter bæverens passage i vandløbsunderførslerne. Der drejer sig fx om forbedrede passagemuligheder mellem Nørremosen og Kregme Mose under vejen mellem Hillerød og Frederiksværk, som ellers vil begrænse bæverens spredning mod syd. Ligeledes kunne man med fordel forbedre spredningsmulighederne for bæverne mellem Dronningholm Mose og Arresø over vejen mellem Frederiksværk og Auderød. Endvidere er det negativt for bæveren, at vandløbene i områder løber igennem et intensivt opdyrket landskab med små biotoper, jordbrug, sommerhusområder og anden bebyggelse. Det betyder, at den ikke kan få fri udfoldelse med hensyn til etablering af dæmninger og oversvømmelser. Endelig kan bestanden af mink omkring Arresø have en negativ indflydelse på bestandsstørrelsen, da mink er i stand til at dræbe bæverunger. Bæveren vil hovedsagelig holde sig til vådområder, og de største påvirkninger vil ske her. Der kan alligevel opstå problemer når bæveren lever i så tæt et befolket område som Arresøoplandet, men erfaringerne fra Jylland viser at de kan løses. Det er derfor af største vigtighed, at borgere og myndigheder hele tiden holder en åben dialog. Opstår der problemer med eller tvivl om bævere er det vigtigt hurtigst muligt at kontakte det lokale statsskovdistrikt, hvor der er en række folk, der ved hvordan bæverproblemer kan afhjælpes, og som kan opklare spørgsmål. At få en sådan positiv dialog i gang vil både hjælpe etableringen af en god bæverbestand, men også medvirke til at en lodsejer, der har en bæver i baghaven, kan leve med det i hverdagen. 9

10 Indledning På baggrund af en forvaltningsplan for bæver i Danmark og en høring af interesseorganisationer udsatte Skov- og Naturstyrelsen i efteråret 1999 bævere i Klosterheden Plantage i Vestjylland. På daværende tidspunkt havde bæveren formentligt været forsvundet fra Danmark i omkring 1000 år. Otte år efter de første bævere blev udsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland er den bestand vokset fra 18 individer i 1999 til mindst 89 individer i Den væsentligste grund til, at bæveren forsvandt, er formodentlig jagt. Bæveren led samme skæbne i store dele af Europa, og i begyndelsen af dette århundrede var den udryddet i de fleste europæiske lande og var tæt på total udryddelse. Flere lande indførte herefter en beskyttelse af bæveren, og det første udsætningsprogram begyndte i Sverige i I dag har de fleste europæiske lande genindført bæver herunder altså Danmark. Figur 1. Kort over den historiske og nuværende udbredelse af bævere i Europa. Med sort er vist udbredelsen af de bestande (A-E), der var tilbage ved begyndelsen af dette århundrede. Med mørkegrå er vist udbredelsen af bestande i Vest og Østeuropa i Med medium grå er vist den nuværende udbredelse af bestandene i Rusland, Hviderusland og Ukraine. Med lysegrå er vist den nuværende udbredelse af indførte canadiske bævere i Finland og Rusland. (modificeret fra Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998a) Bæveren vil ikke selv kunne genindvandre til Sjælland pga. spredningsbarrierer som veje, jernbaner, intensiv opdyrkning, bebyggelse og større åbne vandområder med saltvand. Formålet med at genindføre bæveren til Sjælland er ikke primært at få endnu en art på listen over Sjællands pattedyr, men at få genindført en økologisk nøgleart. Det vil sige en art, der skaber levemuligheder for en række andre levende organismer. Bæverens levevis er med til at skabe en naturlig dynamik og variation i form af fældninger og vandløbsændringer. Det giver levegrundlag for en lang række andre arter indenfor mange forskellige 10

11 organismegrupper. Det viser erfaringer med bæverne i Klosterheden Plantage i Vestjylland og fra mange andre europæiske lande. Når bæveren spiser, fælder den ofte træer for at nå kviste og grene. Herved opstår der lysåbninger i tætte pilekrat eller sumpskove, hvilket giver mulighed for at nye plantesamfund kan udvikle sig med lyskrævende arter. F.eks. er mange planter eller dagsommerfugle afhængige af sådanne sollommer eller lysbrønde indimellem de tætte krat eller skove. Når bæveren om sommeren finder føde blandt engens urter eller i tagrørsbevoksningerne vil den ligesom andre planteædere skabe nye levevilkår for andre arter. Bæveren foretrækker vand der er over 50 cm dybt, så den kan have sin indgang eller sit vinterforråd af grene under vand. Den kan derfor bygge dæmninger over især mindre vandløb, hvorved vandet stemmes op og giver midlertidige oversvømmelser. Disse nye småsøer skaber et væld af liv og tiltrækker fugle, insekter og padder. Når bæveren har spist, hvad der var værd at spise af pil og birk i området, flytter den til et nyt sted og bygger eventuelt en ny dæmning her. Den gamle dæmning falder sammen og efterlader en meget næringsrig grobund for nye plantesamfund. Både træfældningsaktiviteten og oversvømmelse af arealer med træer giver en masse dødt ved i skoven. Det er en stor mangelvare i danske skove i dag og mange truede arter, især biller, men også svampe og store arter som spætter er afhængige af døde træer. I dens naturområder sørger bæveren således for større variation i arts-sammensætning, struktur og økologi, og at den geografiske fordeling af denne variation til stadighed ændres med tiden. Der kommer flere arter, ofte arter der har det vanskeligt i det danske landskab og er truede. Der kommer flere forskellige naturtyper og plantesamfund, og disse får lov at følge et naturligt udviklingsforløb, hvor forskellige arter og livsformer afløser hinanden. Bæveren er altså en meget vigtig kilde til den fri dynamik i naturen som efterlyses fra mange sider, for eksempel i nationalparkloven. I forarbejdet til denne rapport er hele Arresøoplandet blevet gennemgået for egnede levesteder for bæveren. De bedste af disse er blevet udvalgt som egnede udsætningssteder. Kravene for, om et område er egnet som udsætningsområde, har været følgende: Rigelig vinter- og sommerføde skal forefindes, så bæverfamilien kan etablere sig i området på længere sigt. Rigeligt med dybt vand skal forefindes. Spredningsmuligheder til andre egnede lokaliteter i nærheden skal forefindes. Begrænset omfang af menneskelige forstyrrelser nær ved boet. Lodsejerne i området skal generelt være positive stemt over for en udsætning. Konflikter med trafik skal kunne reduceres til et lavt niveau. Eventuelle konflikter med landbrug, skovbrug m.m. i området skal være lave og kunne afværges. Rapporten skal anvendes som grundlag for konsekvensvurdering efter habitatdirektivet og en godkendelse i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3. 11

12 1. Bæverens biologi Bæveren er Europas største gnaver og har en længde på 95 til 135 cm og vejer mellem 15 og 35 kg. Bæveren er tilpasset et liv i ferskvand og findes i vandløb, kanaler, søer, moser og enge både i skovområder og det åbne land. Bæveren er afhængig af vand til både at bevæge sig rundt i landskabet, til flugtvej, til afkøling i varmt vejr og til opbevaring af vinterføde. Bæveren begiver sig derfor nødig i dens daglige færdsel mere end 5-25 meter væk fra åbent vand (Elmeros et al. 2004). Erfaringer med bævere på Klosterheden Plantage i Vestjylland mellem 1999 og 2003 viser således, at 95% af gnav og fældninger blev registreret under 5 m fra vandkanten. I få tilfælde har bæverne fældet enkelte træer mere end 25 m fra vandet. Bæveren har ikke store krav til vandkvaliteten og kan leve i temmelig næringsstof-forurenede (eutrofierede) vandområder. Bæveren er et natdyr og er oftest aktiv fra klokken om aftenen til ved 5-6 tiden om morgenen. Figur 2. Bæverens tænder holdes skarpe ved at den relativt bløde dentin på tændernes inderside slides hurtigere end den hårde emalje på ydersiden. Det giver bæveren imponerende evner til at fælde træer, men 95 % af fældninger er registret indenfor 5 meter fra overfladevand. (Foto af tænder fra Rosell og Vidar 1999) Bæveren æder udelukkende planter. Om vinteren lever den næsten kun af træer og buske, mens den om sommeren æder både træer og urter. I alt har man registreret at bæveren æder 80 træarter og 149 urter, især sump- og vandplanter. Der er dog 3 træarter, som bæveren foretrækker, nemlig bævreasp, pil og birk. Bæveren fælder ofte træerne for at nå grene og blade, og desuden æder den barken. I disse tilfælde lader bæveren stamme ligge. Mindre stammer kan også fældes og bruges til dæmningsbyggeri. Bæveren kan i sjældne tilfælde fælde store træer på op til en meter i diameter, men den foretrækker små træer med en diameter under 10 cm. Fældningsaktiviteten er størst om efteråret, hvor bæveren samler forråd 12

13 til at overleve på om vinteren. I områder med kolde vintre samles forrådet under vand nær hulen, således at det altid er tilgængeligt, uanset om vandet fryser til. I områder hvor vandstanden er lav, under 50 cm, bygger bæveren dæmninger, som skaber oversvømmelser, så bæveren bl.a. kan have sit forråd og indgang til hulen under vandet. Dæmningsbyggeriet foregår oftest i efterårsperioden. Bæveren bor i huller eller hytter. Der er tre typer bo. De graver en indgang fra vandløbet, søeller tørvegravskanten. Hvis der er plads, graver de for enden af indgangen et stort hulrum. Hvor der ikke er plads til et hulrum, bygges en hytte af grene på kanten. Endelig kan bæveren også, om end mere sjældent, bygge en hytte, hvor der ikke er indgang under vandet. Bævere bliver kønsmodne når de er to år, men får dog oftest først unger når de er 3 år. Bævere er monogame og lever i par, oftest til den ene dør. Familiegrupper er på 2-14 dyr bestående af det voksne par, deres unger fra samme år og eventuelt fra forrige år, samt eventuelt et eller flere ikke-kønsmodne dyr. Bæveren får 1-3 unger om året. Ungerne bliver i ynglehulen 1-2 måneder efter fødslen, og de unge dyr i familiegruppen hjælper med at passe ungerne. Når ungerne er to år, bliver de sendt hjemmefra eller de forbliver i familiegruppen, dog kan de bygge deres egen ungdomshytte. Bæverne danner territorium. Territoriet varierer i størrelse afhængig af levested, antal naboer og årstid. Langs bredder måles territoriestørrelsen ofte i kilometer vandløbsbred eller søbred og er typisk på omkring 3 km pr. familie (variation km). I mose-, sump- og engområder måles territoriestørrelsen i ha. landareal og er typisk på omkring 10 ha. Hovedfaktoren, der bestemmer bestandens naturlige vækst og levestedets bæreevne, er den tilgængelige vinterføde. Der er dog andre faktorer, som er med til at begrænse bestanden: Infektionssygdomme, der ofte skyldes territoriekampe, de kan drukne i fiskenet, trafikdrab, krybskytteri m.m Bæverens naturlige fjender er ulv, los, jærv og bjørn. Desuden tager mink og ræve bæverunger. 13