6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele"

Transkript

1 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan og en hugstplan. I det følgende gennemgås disse delplaner i hovedtræk Hugstplanen Distriktets hugst kan opdeles i Hovedskovning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet HS), hvor modne bevoksninger forynges f.eks. ved renafdrift eller skærmstilling. Udhugning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet UH), hvilket vil sige udtynding af bevoksninger, hvor træerne p.g.a. deres vækst er begyndt at stå for tæt. Afvikling af overstandere (i tabellerne i kapitel 7 kaldet OS). Overstandere er rester af skærme over yngre plantede eller selvsåede bevoksninger. I takt med at de nye bevoksninger trænger til mere lys fjernes overstanderne. Hovedskovningerne er planforskrifter i den forstand, at de er knyttet til bestemte arealer. Den vedmasse, der fremkommer ved hugsten, både ved foryngelse og ved udhugning er oplyst i plantallene, der ligeledes er at opfatte som planforskrifter, fordi de repræsenterer det bedst mulige skøn over en hensigtsmæssig vedmassebalance. Men da der netop er tale om et skøn, bør afvigelser fra plantallene kunne finde sted, såfremt de kan begrundes sagligt. I forbindelse med distriktets årlige budgettering forudsætter Driftsplankontoret, at afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige planhugst ledsages af en motivering herfor, afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige kulturareal ligeledes begrundes, idet der i denne forbindelse ses bort fra de nuværende skovrejsningsarealers tilplantning, afvigelser ikke akkumuleres år for år, idet en vedvarende forskel mellem plan og driftsdispositioner kræver planændring for at kunne godkendes Foryngelsesplanen Hovedparten af foryngelserne i både løv og nål er valgt ud fra, at de har eller i løbet af perioden vil nå de slutdimensioner, der tilstræbes. I en række tilfælde skyldes foryngelsen begyndende (rand-) opløsning og hugstfølgehensyn. Herudover er der lagt vægt på, at foryngelserne i muligt omfang kan gennemføres ved naturnære foryngelsesformer, primært ved skærm- eller selvforyngelser. Foryngelsesarealer af lærk er udvalgt med vægten lagt på muligheden for at gennemføre skærmforyngelser under skyldig hensyntagen til, at den eksisterende lærk ved foryngelsen har opnået passende dimensioner. En række yngre nåletræ afdrives før naturlig modenhed i overensstemmelse med naturskovsstrategiens udmøntning. Distriktets samlede foryngelsesareal fremgår af tabellen herunder. Der forynges i alt 940,0 ha, hvoraf 98,8% er bevoksede arealer. Arealet svarer til 16,6% af distriktets samlede areal på 5652,2 ha. hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 219

2 Dette er en smule lavere end de 1%, der som tommelfingerregel skal forynges årligt (18 årig planperiode). Det skyldes bl.a., at en relativt stor andel af bøgearealet selvforynges i perioden. Dette taget i betragtning svarer distriktets foryngelsestakt til vanlig praksis. Af det bevoksede foryngelsesareal udgør bøg 52% og gran 39%, mens resten (9%) er næsten jævnt fordelt til de øvrige 6 driftsklasser. Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædelgran Andet Ube- Ialt Ær løv nål vokset Teglstrup Ha 115,5 0,4 5,3 4,6 59,0 7,8 4,6 2,1 199,3 Ha/år 7,7 0,4 0,3 3,9 0,5 0,3 0,1 13,3 Horserød Ha 118,3 0,8 1,1 67,4 1,9 2,7 0,7 192,9 Ha/år 7,9 0,1 0,1 4,5 0,1 0,2 12,9 Danstrup Ha 60,1 3,6 73,6 2,8 10,5 8,0 158,6 Ha/år 4,0 0,2 4,9 0,2 0,7 0,5 10,6 Grønholt Ha 108,8 7,7 7,7 1,5 78,3 4,4 4,1 0,6 213,1 Ha/år 7,3 0,5 0,5 0,1 5,2 0,3 0,3 14,2 Folehave Ha 80,8 0,5 1,7 85,5 1,4 6,2 176,1 Ha/år 5,4 0,1 5,7 0,1 0,4 11,7 Distriktet Ha 483,5 8,9 13,5 12,5 363,8 18,3 28,1 11,4 940,0 Ha/år 26,9 0,5 0,8 0,7 20,2 1,0 1,6 0,6 52,2 Tabel 6.1. Foryngelsesareal i perioden. 6.2.Skovdyrkningsplanen Skovdyrkningsplanen består på Kronborg distrikt af kulturplanen, som beskrives herunder Kulturplanen De overordnede tanker i forbindelse med kulturplanen er givet i afsnit om træartsvalg m. fl. Dertil kommer den specielle indsats for at forbedre vilkårene for plante- og dyrelivet jævnfør projekt rigere skov, som er gennemført i forbindelse med driftsplanlægningen på Kronborg. I Tabel 6.2 herunder er vist den driftsklassemæssige fordeling af kulturarealet. De vigtigste kulturtræarter udgør følgende andele: bøg 574 ha, douglas 136 ha, eg 73 ha, mose 47 ha, ukultiveret 39 ha, andet løv og nål i øvrigt 31 ha, ubevokset 22 ha, og ask 18 ha. Hvad angår douglas, udgør denne art altid kun mellem 25-33% i systematiske rødgranblandinger. Derfor er kulturplanen for driftsklassen Gran 0 ha, idet Gran indgår i Andet nål. Det er dog klart, at Gran-andelen er betydelig, men opstillingen er ikke urimelig, idet hovedtræarten i blandingerne, douglas, skal favoriseres. Det store ukultiverede areal er naturskovsarealer, som skal ligge urørt efter afdrift. Det fremgår med al tydelighed at der skabes en del våde områder som mose og ask, og at levestederne for dyr og planter øges idet for eksempel ubevoksede arealer omfatter anlæg af 8 ha søer og 12 ha enge. 220 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

3 Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædelgran Andet Ube- Ialt Ær løv nål vokset Teglstrup Ha 125,9 20,5 3,5 0,2 2,7 20,4 26,1 199,3 Ha/år 8,4 1,4 0,2 0,2 1,4 1,7 13,3 Horserød Ha 120,6 10,0 2,7 4,6 36,9 18,1 192,9 Ha/år 8,0 0,7 0,2 0,3 2,5 1,2 12,9 Danstrup Ha 94,9 7,9 0,6 39,7 15,5 158,6 Ha/år 6,3 0,5 2,6 1,0 10,6 Grønholt Ha 116,7 20,6 14,3 26,8 34,7 213,1 Ha/år 7,8 1,4 1,0 1,8 2,3 14,2 Folehave Ha 116,0 13,8 0,5 2,0 1,1 29,1 13,6 176,1 Ha/år 7,7 0,9 0,1 0,1 1,9 0,9 11,7 Distriktet Ha 574,1 72,8 18,3 5,5 8,4 152,9 108,0 940,0 Ha/år 31,9 4,0 1,0 0,3 0,0 0,5 8,5 6,0 52,2 Tabel 6.2. Kulturareal i perioden. At målene om flere arealer med hjemmehørende arter forfølges kraftigt ses af, at der forynges ca. 400 ha nål, men kultiveres under 200 ha og at der tilsvarende forynges ca. 520 ha løv men tilplantes 670 ha. 6.3.Arealer med særlig behandling Visse arealer udtages til særlig behandling for at tage de fornødne hensyn til andre interesser end de rent produktionsmæssige, samt at lokalisere og fastlægge minimumskravet til arealforvaltningen. Til dette formål er det skønnet hensigtsmæssigt at inddele arealerne i nogle grove klasser, hvortil der knyttes nærmere forskrifter for driften af det enkelte areal. En stor del af de driftsmæssige dispositioner, der fastlægges og konkretiseres for arealer til særlig behandling er, siden den sidste plan for distriktet er skrevet, desuden kommet til udtryk i den nye Skovlov fra 1989 som generelle retningslinier. Disse bestemmelser skal naturligvis følges under alle omstændigheder. Litravise forskrifter er listet under de skovvise beskrivelser for naturarealerne. I afsnit er givet en oversigt over forsøgsarealer. Naturskovsstrategiens behandlingsforskrifter er givet i selve strategien og gengivet i uddrag i afsnit 5.7. Ud over de driftsmæssige rammer, der overordnet beskrives i Skovloven, forudsættes alle arealer drevet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende generelle retningslinier for Statsskovbruget, såfremt driftsplanen ikke bestemmer noget andet. Arealer med særlig behandling er, som nævnt, inddelt i forskellige typer afhængig af behandling. Da enkelte litra kan være berørt af flere typer særlig behandling og enkelte behandlinger eventuelt kun omfatter en del af en litra (f. eks. forsøg i en større bevoksning) skal understreges, at arealopgørelsen kun er omtrentlig. Hvor naturskovsarealer deler litra, er der sket en litradeling langs naturskovsgrænsen. Arealtyperne med deres signaturer på kortene er: hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 221

4 1) Produktionsarealer: Ingen signatur. 2) Naturarealer: Gul. 3) Publikumsarealer: Rød eller rødskraveret. 4) Fredninger: Grøn omkreds samt vist på de skovvise oversigtskort. 5) Forsøgsarealer/arealer til frøproduktion: Blå. 6) Arealer omfattet af Naturskovsstrategien: Skravering afhængig af naturskovstype. Ad 2: Bevoksede og ubevoksede naturarealer (alle litra hvori der forefindes -3 områder samt strandbredder og klitarealer) som drives med særlig behandling/pleje af hensyn til arealernes naturmæssige værdi. På Kronborg er elle- og askemoser ikke medtaget, da registrering af disse naturtyper endnu ikke var medtaget på tidspunktet for den sædvanlige registrering. Kortene er ikke akkurate, da der ikke er gennemført litradelinger efter naturgennemgangen. Således vil kortene angive større arealer med beskyttede naturtyper, end der rent faktisk forefindes, fordi det i nogle tilfælde kun vil være en del af de fremhævede litra, der er -3-beskyttet. Ad 3: Publikumsarealer omfatter dels egentlige publikumsanlæg som f. eks. P-pladser, R-pladser m.v. (på kortet fladefarvet rød), dels arealer, der drives eller i fremtiden skal drives med særlige publikumshensyn (rød skravering på gul baggrund). Ad 4: Kategorien omfatter fredninger (deklarationsfredninger, kendelsesfredninger, overenskomster og fredningsbekendtgørelser). Ad 5: Arealer, der benyttes til forsøg og frøproduktion. Driften tilrettelægges i samarbejde med den institution, der har anlagt forsøget og Skov- og Naturstyrelsen. Ad 6: Arealer omfattet af Naturskovsstrategien. Arealer under Naturskovsstrategien omfatter urørt skov, skov drevet med plukhugstdrift, og andet (græsningsskov og stævningsskov). I Tabel 6.3 er vist sammendrag af arealer med særlig behandling. Bemærk at et areal kan være indeholdt i flere kategorier (f. eks. være både fredet areal og areal omfattet af Naturskovsstrategien). De anførte procenter er beregnet ud fra skovpartens/distriktets samlede areal. Det er således ikke ud fra tabellen muligt at beregne en samlet procentandel af arealer med særlig behandling for distriktet, men skønsvis er arealer på knap 1700 ha (eller ca. 30% af distriktets areal) omfattet af én eller flere af nedennævnte behandlingstyper. 222 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

5 Tabel 6.3. Sammendrag af arealer til særlig behandling. Behandlingstype Teglstrup ha % Horserød ha % Danstrup ha % Grønholt ha % Folehave ha % Distrikt ha % Naturarealer 163, ,0 45 1,1 3 40, , ,0 26 Publikumsanlæg og hensyn 49,6 6 0,7 0 0,7 2 6,3 4 15,0 5 72,3 4 Fredede arealer 370, ,8 3 0,0 0 11,0 6 42, ,4 24 Flådeege 1,6 0 15,0 3 0,0 0 15,7 9 4,9 2 37,2 2 Forsøgsarealer 4,4 1 15,6 3 0,6 2 16,6 9 21,2 8 58,4 3 Naturskovsstrategien, urørt 121, , , , , ,1 19 Naturskovsstrategien, plukhugst 157, , , , , ,9 21 Ialt 868, , , , , , Pleje af fortidsminder Kulturhistorisk Kontor har i forbindelse med planrevisionen berejst distriktet og foretaget en registrering af fortidsminder på arealerne. Der er udarbejdet et register indeholdende en afdelingsvis listning af fortidsminderne med angivelse af fredningsnummer, sognebeskrivelsesnummer, en summerisk beskrivelse af fortidsmindet og endelig en bemærkningskolonne, hvori eventuelle ønsker om pleje, vedligeholdelse m.v. er anført. Til registeret hører et sæt skovkort, hvor fortidsminderne er forsynet med numre svarende til registeret. Dette materiale er tilsendt distriktet særskilt. Registeret opdateres løbende i planperioden af den centrale styrelse i takt med eventuelle opkøb eller salg af arealer, i takt med eventuelle fund af nye fortidsminder eller ved udgivelse af nye skovkort. Alle de ved udgivelsen kendte fredede fortidsminder er trykt som signaturer på skovkortene. For en summarisk listning af fortidsminder se afsnit 2.4. Distriktet indberetter, hvad der måtte blive fundet af hidtil ikke registrerede fortidsminder, så der løbende kan ske en vedligeholdelse af de registre og kort over kulturspor, der blev udarbejdet i forbindelse med driftsplanrevisionen. 6.5.Planer for erhvervelser og afhændelser Interesseområder for fremtidige arealerhvervelser Distriktet har kun en enkel større opkøbsmulighed ved det statslige skovrejsningsprojekt ved Dageløkke. Indsatsområde Areal, ha Prioritet Bemærkninger Dageløkke Området er velegnet til bynær, statslig skovrejsning, hvor en kombination af rekreative og grundvandsbeskyttende hensyn kan varetages. Skovrejsningen blev påbegyndt i starten af 1990érne, og ultimo 1999 havde distriktet erhvervet ca. 60 ha. I løbet af 1999 er gennemført en revurdering af indsatsområder for den statslige skovrejsning, med henblik på at sikre, at den fremtidige statslige skovrejsning så vidt muligt løbende er afpasset de prioriteringsinteresser, som Naturforvaltningsudvalget anbefaler. Revurderingen har for Kronborg Statsskovdistrikt medført, at Dageløkke fortsat er indsatsområde. hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 223

6 Udover indsatsområderne kan distriktet rejse skov som arrondering af eksisterende skov. Sådan arronderingstilkøb og tilplantninger vil dog være yderst sjældne for distriktet. I forbindelse med lov 230 af 7. juni 1972 om erhvervelser til fritidsformål m.v. blev områder ved Tikøb Sømose prioriteret som opkøbsområde. Distriktet har løbende erhvervet arealer i dette område. Opkøbene afsluttedes i 2001 med erhvervelse af de sidste småparceller. Udover ovennævnte indsatsområder kan andre arealer tænkes at have interesse i forbindelse med at sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet. Som eksempler kan nævnes Hellebæk Øvelsesterræn (overtaget i 2001), som ligger som en kile ind i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov samt den næringsfattige Uglesø med sjældne orkidésamfund, der ligger som en lomme ind i Danstrup Hegn. Begge områder er i offentligt eje, men befinder sig lidt i en gråzone m.h.t. evt. frasalg og kan derfor have interesse. I distriktets forvaltning vil øvelsesterrænet kunne udvikle sig til nogle meget naturskønne overdrev og med den rette pleje vil Uglesø kunne bevare sin særegne naturtype. Sjælsø ejes af Gentofte Kommune og bruges som drikkevandsresevoir. Den rummer mulighed for rekreativ udfoldelse. Det er en fladvandet sø med et stort opland der afvandes af Usserød Å. Den er stærk eutrof og har været meget forurenet, men siden bygning af et rensningsanlæg i 1963 er forholdene langsomt blevet bedre. I dag dominerer skaller, men aborre, brasen, hork og ål geder m.fl. findes også. Området har interesse i forbindelse med at sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet Arealafhændelser Tidligere var Nakkegården på styrelsens salgsliste, men da Skovskolen anvendte Nakkegården, blev gården taget af styrelsens salgsliste. Skovskolens aktiviteter på stedet er nu ophørt, og gården agtes frasolgt med et mindre jordtilliggende. Herudover har en foreløbig gennemgang af distriktets arealer vist, at der hist og her er enkelte, mindre arealer, som ud fra en almindelig betragtning om Skov- og Naturstyrelsens mål og sigte med arealforvaltning ikke hører naturligt under styrelsens domæne. Som eksempel kan nævnes enkelte mindre gadejordsarealer, som ligger i villakvarterer afskåret fra distriktets øvrige arealer. Hertil kommer hussalg af overflødige skovløberboliger. 224

7 7.Sammenfattende planberegninger Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 7.1.Planhugsten og dens fordeling Med udgangspunkt i foryngelsesplanen er omfanget af arealer, hvor der skal ske foryngelseshugster fastlagt. Tyndingshugsterne er beregnet på baggrund af normale forstlige principper for udtynding. Afvikling af overstandere er tilpasset de enkelte bevoksningers behov for øget lystilgang. Den årlige planhugst i perioden for hele distriktet, opdelt træartsgruppevist og fordelt på skovparter fremgår af Tabel 7.1. (For forklaring af HS, UH og OS se afsnit 6.1) Skovpart Teglstrup Horserød Danstrup Grønholt Folehave Distriktialt Distrikt Træartsgruppe m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 % BØG HS + OS UH ialt EG HS + OS UH ANDET LØV HS + OS UH ialt NÅL HS + OS UH ialt ALLE HS + OS UH ialt Tabel 7.1 Planhugsten i regnskabskubikmetre fordelt til skovningstyper. Planhugsten for hele 18 års perioden udgør i regnskabskubikmetre m 3 eller m 3 årligt. Den faktiske hugst i perioden lå på m 3, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig hugst på m 3. I denne hugst medregnes ikke distriktets sankebrænde (ca KFM). Hugsten er 19 % under planhugsten på m 3. Af gode grunde har distriktet dog ikke kunnet påbegynde foryngelserne før planen var færdig, hvilket også betyder, at det årlige kulturareal kun har været på ca. 5 ha mod forventet 63 ha Planhugstens fordeling til hovedskovning og udhugning I Tabel 7.1 er foretaget en opdeling af planhugsten til hovedskovning (og overstandere) og udhugning. Det fremgår af tabellen, at distriktets samlede hugst ikke er ligeligt fordelt mellem hovedskovning/overstandere) og udhugning. I bøg og gran udgør hovedskovningen den største del af hug- sammenfattende planberegninger 225

8 sten med henholdsvis 58% og 66%, mens den i de mindre betydende driftsklasser eg og andet løv udgør 15 og 14% Planhugstens sortiments- og diameterfordeling Træartsgruppe Effektype Fordeling M 3 /år % LØV Brænde Sankebrænde Svellekævler Junkerkævler Andet gavntræ Kævler Kævler Kævler Kævler Kævler Kævler > Ialt NÅL Cellulosetræ Emballagetræ Korttømmer Langtømmer Langtømmer Langtømmer Langtømmer > Flis, Spånpladetræ Ialt Planhugst i alt Tabel 7.2 Sortimentsforhold i planhugsten. I Tabel 7.2 ses fordelingen af planhugsten fordelt til sortimenter. Uddybende om træartsgruppen LØV kan der siges: I bøg falder langt den største del af hugsten som foryngelses- og overstanderhugst og overvejende i store diametre (>45 cm). Ca. 25%, falder som kævler >40 cm. En meget stor andel, ca. 40%, falder som ukløvet brænde. Det skyldes bl.a. det vigende marked for junckerkævler, men også en relativt stor andel af misfarvning (rødmarv). På distriktet har lang omdrift været praktiseret for at tilgodese publikumshensyn, og det giver sig bl.a. udslag i en lav kævleandel. Langt den overvejende del af hugsten i eg falder som gennemhugning med deraf følgende jævn fordeling af sortimenter. I den øvrige løv falder langt det meste som udhugning. Ca. 25% falder som ukløvet brænde. Uddybende om træartsgruppen NÅL kan der siges: Mere end 60% falder som hovedskovning. Dette er en konsekvens af planens drejning mod flere hjemmehørende arter, flere vådområder osv. med deraf følgende stort foryngelsesareal i nål. Ca.. 50 % af al hugst falder som kort- eller langtømmer. 226 sammenfattende planberegninger

9 7.2.Periodens massebalance Tabel 7.3 viser en oversigt over vedmasseregnskabet i planperioden. D.v.s. hvor meget træ der er på distriktet ved periodens begyndelse, hvor stor tilvæksten forventes at være, hvor meget der skal hugges, og dermed hvor meget træ der forventes at være tilbage ved slutningen af planperioden. Driftsklasse Status 1994 Tilvækst Hugst Status m 3 ialt m 3 /ha m 3 /ha/år m 3 /ha/år m 3 /ha m 3 ialt Bøg ,4 7, Eg ,4 4, Askogær ,1 8, Andet løv ,6 2, Gran ,3 9, Ædelgran ,5 8, Andet nål ,8 7, Ubevokset Ialt ,6 6, Tabel 7.3. Driftsklassevis massebalance Det ses, at der er en nettoopsparing i perioden, idet det samlede vedmasseforråd stiger fra m 3 ved planperiodens begyndelse i 1994 til m 3 ved periodens afslutning ved udgangen af Dette svarer til en opsparing på 18%. Dette afspejles også ved en gennemsnitlig tilvækst på 7,6 m 3 /ha/år mod en hugst på 6,1 m 3 /ha/år. Det er især i driftsklassen bøg, at vedmasseniveauet stiger mindst. Forklaringen herpå er foryngelsesarealet på 483,5 ha som bevirker en betydelig aldersklasseforskydning mod unge aldersklasser. 7.3.Periodens arealbalance I Tabel 7.4 og Tabel 7.5 er sammenstillet arealbalance og træartsskiftetabel for distriktet som helhed. Tabel 7.4 Arealbalance Status pr Foryngelsesareal Kulturareal Status - pr Anvendelse ha % ha ha/år ha ha/år ha % Bøg 2079, ,5 26,9 574,1 31,9 2170,1 38 Eg 614,7 11 8,9 0,5 72,8 4,0 678,6 12 Ask og ær 210,9 4 13,5 0,8 18,3 1,0 215,7 4 Andet løv 278,7 5 12,5 0,7 5,5 0,3 271,7 5 Gran 1273, ,8 20,2 0,0 0,0 909,2 16 Ædelgran 70,6 1 18,3 1,0 8,4 0,5 60,7 1 Andet nål 199,5 4 28,1 1,6 152,9 8,5 324,3 6 Bevokset 4726, ,6 51,6 832,0 46,2 4630,3 82 Ubevokset 925, ,4 0,6 108,0 6,0 1021,9 18 Ialt 5652, ,0 52,2 940,0 52,2 5652,2 100 Af det bevoksede areal forynges årligt 52 ha, mens der tilplantes 46 ha, hvilket medfører en reduktion af det bevoksede areal på 5 ha pr. år. Denne reduktion er en følge af planens mål om at øge naturindholdet ( Rigere skov ), idet overgangen til ubevoksede arealer især omfatter reetablering af søer og moser. Dertil kommer en forskydning på ca. 2% fra især gran til bøg, eg og ask i løbet af planperioden, samt at nyanlæg af grankulturer alene bliver gennemført som douglas-/rødgran- sammenfattende planberegninger 227

10 blandinger med douglas som hovedtræart (130 ha). Der tilplantes altså ingen rene rødgranbevoksninger i perioden (Gran). Tabel 7.5 Træartsskiftetabel Arealer ifølge naturskovstrategien indgår ikke i arealbalancen og i træartsskiftetabellen. Arealer ifølge naturskovsstrategien omfatter 755,0 ha eller 13% af det samlede areal. Det betyder, at forskydningerne procentuelt er større end angivet og dermed effekten af planen målt på hovedanvendelsen. Planlagt anvendelse Nuværende Bøg Eg Ask og Andet Gran Ædelgran Andet nål Ubevokset Ialt ær løv Bøg 478,4 2, ,8 0,3 483,5 Eg 6,9 0, ,6 8,9 Ask og ær 3,5-7, ,6 13,5 Andet løv - 0,4-1, ,9 12,5 Gran 60,8 53,8 10,9 4,3-5,7 142,6 85,7 363,8 Ædelgran 2,9 8, ,7 1,7 2,8 18,3 Andet nål 21,2 4, ,2-28,1 Ubevokset 0,4 3, ,6 4,1 11,4 Ialt 574,1 72,8 18,3 5,5-8,4 152,9 108,0 940,0 228 sammenfattende planberegninger

11 8.Økonomiske overslag I dette kapitel sammenlignes planens økonomiske konsekvenser med distriktets økonomi i år Indholdet gengives ikke her men hovedkonklusionerne er følgende: De årlige kulturudgifter mindskes med kr. Grundet den større kulturarktivitet forventes en ikke kvantificeret øgning af udgifterne til især kulturpleje og i mindre omfang til bevoksningspleje. Det årlige nettokrav til skovningen vil stige med kr. Det årlige nettokrav til flishugsten vil således falde med ca kr. Andelen af pyntegrønt forbliver uændret lav, og påvirker ikke umiddelbart budgetgrundlaget. Når naturplejeregistreringen er gennemført vil resultaterne heraf blive drøftet med distriktet og efterfølgende indgå i budgetgrundlaget for distriktet. Indtil da fastsættes naturplejeudgifterne uændret. De forskrifter, der er givet i planen på friluftsområdet, skønnes at kunne rummes inden for den eksisterende ramme i det foreliggende budgetgrundlag. Den samlede nettopåvirkning af planen i forhold til distriktets budgetgrundlag i år 2000 kan opsummeres således: Tabel 8.1 Nettopåvirkning i forhold til budgetgrundlag. Aktivitet Beløb, kr. Kulturudgifter falder med: Skovningsindtægter stiger med Flisindtægterne falder med Nettopåvirkning i alt: Planen medfører altså et øget nettokrav i forhold til budgetgrundlaget på kr., hvortil kommer ændringer som følge øgede udgifter til kultur- og bevoksningspleje samt ændringer foranlediget af den kommende systematiske gennemgang af naturarealer. økonomiske overslag 229

12 230 [Denne side er med vilje blank]

13 9.Plantilføjelser og ændringer Her indsættes eventuelle plantilføjelser og -ændringer i perioden plantilføjelser og ændringer 231

14 [Denne side er med vilje blank] 232 plantilføjelser og ændringer

15 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt BILAG Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

16 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag A Notat om varetagelse af Kulturhistoriske interesser på Statsskovdistrikterne Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag B Ordforklaring Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

37

38 Ordforklaring Afdrift Bevoksning Biologisk mangfoldighed Bonitet Driftsklasse Effekter Etageret skov Foryngelse Foryngelsesarealer Græsningsskov Fældning af hele bevoksninger eller dele af bevoksninger, når træerne er hugstmodne. Omtales også som renafdrift. Oftest ensaldrende træer på et afgrænset areal. Betegner en behandlingsenhed i skoven. Variation og forskelligartethed af biologiske samfund. Der tænkes typisk på variationen af arter og levesteder, dvs. artsdiversitet og økologisk diversitet. Den biologiske mangfoldighed omfatter også variationen indenfor arter, dvs. variationen i arvematerialet (genotypediversitet). Et udtryk for en træarts vækstevne på en given lokalitet. Boniteten fastsættes udfra forholdet mellem alder og højde, og når det er gjort kan man for alle aldre beregne gennemsnitsværdier for diameter, vedmassetilvækst mv. En høj bonitet betegner en god vækst, en lav bonitet betegner en langsom vækst. De mest betydende træarter udgør hver især en driftsklasse. En driftsklasse kan også være en samling af træarter med sammenlignelige egenskaber eller af meget begrænset betydning. F.eks. driftsklassen Andet Løv, hvori alle løvtræarter uden større økonomisk betydning samles. Et andet ord for skovens vedprodukter. Typer af effekter benævnes sortimenter. Bevoksning med træer i flere højder. Overetagen indeholder hovedtræarten. I lysåbne bevoksninger opstår der ofte en underetage af til dels selvsåede træer og buske på nogle få meters højde. Det økonomiske udbytte kommer helt overvejende fra overetagen, men øvrige etager er normalt velsete, fordi de beskytter jordbunden, er til gavn for flora og fauna og giver et mere varieret skovbillede til glæde for publikum. Etageret skov ses ofte i eg, men kan også være målet ved plukhugstdrift. Bruges om den situation, hvor en bevoksning enten skal fældes og erstattes af en nyplantning eller forynge sig selv (selvforyngelse). Bevoksninger, der skal afdrives eller selvforynges samt ubevoksede arealer, der skal ændre anvendelse, eksempelvis tilplantes. Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særlig driftsform med denne betegnelse. Retningslinierne indebærer blandt andet, at hugsten sigter mod at opnå kraftige, længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende træarter, og at arealerne afgræsses af husdyr eller hjorte. Den lysåbne græsningsskov kan dermed være hjemsted for en del af de plante- og dyrearter, som er trængte i den øvrige skov. Ha Hektar. 1 ha = 100 x 100 meter = m 2. Herkomst Hovedskovning Hovedtræart Hovedtræer Hugst Oprindelsessted for træfrø. Man bruger også ordet proveniens. En bevoksning af rødgran kan f.eks. være af norsk eller tysk proveniens. Proveniensen har betydning for træernes tilvækst, kvalitet og sundhed. F.eks. er tilvæksten hos norske provenienser mindre end hos de tyske. Til gengæld kan en norsk proveniens være mere finknastet. Se hugst. Den vigtigste og normalt dominerende træart i en bevoksning. Evt. øvrige træarter i bevoksningen kaldes indblandingstræarter. De enkelttræer, i en bevoksning, der har bedst kvalitet og vækst. Hovedtræer bevares til omdriftens slutning. Fremtidstræer er et tilsvarende begreb. Der findes to hovedtyper af hugst: Tynding og hovedskovning. Tynding er udtynding i mellemaldrende og ældre bevoksninger. En mindre del af bevoksningens træer hugges, dels for at udnytte den løbende tilvækst, dels for at pleje bevoksningen ved at fjerne de kvalitativt

39 dårligste træer. Inden træerne er store nok til tynding kan det være nødvendigt at udføre udrensning. Hovedskovningen finder normalt sted i forbindelse med foryngelsen. Hvis hele bevoksningen fældes på en gang er der tale om renafdrift. I nogle tilfælde kan det istedet lade sig gøre at stille en skærm og plante eller selvforynge herunder. Hugstfølge Højstammet skov Juletræer Kronetag Kubikmeter Kultur Kulturbetingede naturtyper Kulturskov Kulturtræart Kævle m 3 Moræne Naturskov Naturskovsstrategien Omdrift Omdriftsalder Opkapning Rækkefølgen af foryngelser i en skov. I princippet er det bedst først at forynge bevoksninger i øst og så ad åre arbejde sig gennem skoven mod vest. På denne måde undgåes det, at bevoksninger pludseligt står ubeskyttede mod vestenvinden, og dermed mod de værste storme. Skov, hvor alle træer har - eller ventes at danne - en egentlig stamme. Modsætningen er krat eller spredt bevoksning. Oftest rødgran eller nordmannsgran af højde på 1-3 meter. Træerne i en bevoksning er normalt lige højde. Toppene udgør derfor en slags tag, som medvirker til at danne det særlige skovklima. Råtræ opmåles i kubikmeter fastmasse (KFM). En kubikmeter svarer til en massiv terning af træ på 1x1x1 meter. Bevoksningsetablering ved plantning (i modsætning til selvforyngelse). Ordet bruges fra anlægstidspunktet indtil træerne dækker hele arealet. Fra da af taler man istedet om en bevoksning. Naturtyper hvis forekomst er betinget af menneskelig påvirkning. F.eks. er enge i reglen et produkt af husdyrs græsning, og deres eksistens er betinget af at græsningen fortsættes. Skov, som påvirkes og udnyttes af mennesker. Træart, der anvendes ved anlæg af en kultur. Plantninger af kun en træart benævnes monokultur. Den største salgbare vare (sortiment) i løvtræ. Plankekævler skæres op til f.eks. møbler. Juncker-kævler, som er træ af dårligere kvalitet, bruges til gulve. Se kubikmeter. Bruges i flæng som betegnelse for både moræneaflejringer og morænelandskaber. Morænelandskaber er dannet under istidens ismasser, og moræneaflejringer er det materiale som isen aflejrede eller efterlod. Typisk ret frodige arealer. Der findes især to forskellige opfattelser af hvad naturskov er. Nogle lægger mest vægt på skovbevoksningens struktur, mens andre finder det er mere afgørende at træerne er genetisk oprindelige. Mens strukturen er et udtryk for hvordan skoven er sammensat af træarter og aldre så lægger den genetiske oprindelighed alene vægt på om træerne er efterkommere af tidligere tiders skov på lokaliteten. - I Danmark taler man i højere grad om bevaringsværdige skovtyper end om naturskov. Baggrunden herfor er, at et skovareal som falder udenfor den ene af ovenstående definitioner sagtens kan indeholde naturværdier, som det er ønskeligt at bevare eller fremme. Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1992 Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper. Ifølge strategien skal mindst 5000 ha skov udlægges som urørt skov inden år 2000, og mindst 4000 ha udlægges med gamle driftsformer, dvs. græsningsskov, stævningsskov eller en særlig form for plukhugst. Tiden fra en bevoksning anlægges til den er foryngelsesmoden. Den alder, hvor træerne anses for at være foryngelsesmodne. Afskæring eller afklipning af grene for at skabe mere knastfrit ved. Omtales også som

40 opstamning. Overstandere Planperiode Plukhugst Proveniens Pyntegrønt Træer fra den gamle bevoksning, som får lov at stå nogle år efter at den gamle bevoksning er forynget. Overstandere kan være til glæde for skovens dyr, og bidrager desuden til et varieret skovbillede. I løvtræ og skovfyr efterlades et antal overstandere til naturligt henfald og død. Er der mange overstandere er der tale om en skærm. Det tidsrum for hvilket en driftsplan er gældende. Planperioden i statsskovene er 15 år. Udtrykket anvendes ofte om særligt naturnære dyrkningsformer. Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særligt ekstensiv form for plukhugst. Retningslinierne indebærer blandt andet at udvalgte træer efterlades til naturligt henfald og død, og at hugsten skal fremme en skov bestående af flere træarter og aldre i blanding. Derved øges forekomsten af levesteder for flere af de dyre- og plantearter, som kan være trængte i den øvrige dyrkede skov. Oprindelsessted for træfrø. Et andet ord er herkomst. En fælles betegnelse for juletræer og klippegrønt. Klippegrønt er grene af længde på knapt en meter, oftest af nobilis eller andre ædelgranarter, som bruges til dekorationsformål. Danmark er en af Europas førende pyntegrøntseksportører. Rand Kanten af en bevoksning ud til et åbent areal. Vækstforholdene - lys, varme, fugtighed osv. - i randen er ofte en mellemform mellem skoven og det åbne land. Ved randen påvirkes træernes vækst, idet de bliver lavere og får kraftigere sidegrene ud mod lyset. Det kaldes randvirkning. Inde i skoven kan der opstå rande, hvis to nabobevoksninger afviger væsentlig i højde. Rodhalsen Rummeter Selvforyngelse Skovklima Skovning Skovpart Skovstruktur Skærm Sortiment Det sted på træet, hvor roden bryder jordoverfladen og bliver til træets stamme. En rummeter er et udsnit på 1x1x1 meter af en stabel af effekter. Pga. luften i stakken svarer en rummeter til væsentlig mindre end en kubikmeter fastmasse. Foryngelse af et areal ved at fremspiringen fra de gamle træers frø udnyttes. Fremgangsmåden nødvendiggør ofte jordbearbejdning og i løvtræ også hegning. Metoden er især brugbar i bøg, og den har flere fordele. Den er relativt billig, fordi man får planterne gratis. Den er økologisk fordelagtig, fordi skovklimaet bevares i modsætning til et areal, hvor hele bevoksningen afdrives. Endelig indebærer selvforyngelse langsommere ændringer i skovbilledet end andre former for foryngelse. Nogle træarter egner sig ikke til selvforyngelse, mens andre forynger sig så villigt, at det giver problemer, f.eks. på naturarealer. Skoven har sit helt specielle klima, fordi der i skoven sammenlignet med det åbne land er mindre blæst, mindre temperaturudsving, højere luftfugtighed og derfor bedre vækstvilkår for træerne. Fældning og opskæring af træer til salg. De administrative enheder, et skovdistrikt er opdelt i. Hver skovpart administreres af en skovfoged. En skov kan betragtes som et puslespil, hvor brikkerne er bevoksninger med forskellige træarter og af uens alder. Der kan være mønstre i brikkernes forekomst, og derfor taler man om skovstruktur. Spredt stående, ældre træer, som til en vis grad beskytter en selvforyngelse eller plantet kultur mod frost og fremspiring af ukrudt. En skærm fremkommer ved, at en relativt stor del af træerne i bevoksningen hugges på en gang (skærmstilling). Derved sikres der lys til skovbundens planter. Ikke alle træarter kan tåle skærmstilling på foryngelsestidspunktet. Typer af effekter, f.eks. plankekævler eller cellulosetræ.

41 Stævningsskov Stående masse Tilvækst Tynding Tømmer Ubevoksede arealer Udrensning Udvisning Underskov Urskov Urørt skov Vedmasse Vildtremiser von Langen, Johan Georg Årringsbredde En historisk driftsform, som i reglen skulle sikre bøndernes forsyning med gærdsel til fremstilling af hegn samt bidrage til forsyningen med brænde og gavntræ til husholdningerne. Driften udnyttede flere træarters evne til at sætte stødskud (skyde igen fra stubben) og bestod i med få års mellemrum at nedskære de nye stødskud. En række lys- og varmeelskende dyre- og plantearter trives godt i stævningsskoven, og derfor indgår det i Naturskovsstrategien, at stævningsdriften genindføres på udvalgte lokaliteter. Massen af de stående træer. Opgøres normalt i kubikmeter pr. ha. Træernes tilvækst målt i vedmasse. Se hugst. Den største salgbare vare (sortiment) i nåletræ. Korttømmer er afkortet til en fast længde, mens uafkortet tømmer normalt er hele stammen. Tømmer er træ af bedre kvalitet og opskæres især til konstruktionstræ, som anvendes ved bygning af huse. De dele af distriktet, der ikke er bevokset med skov, eksempelvis søer, marker, veje. Kaldes også åbne arealer. Proces, hvor træer i helt unge bevoksninger fældes men ikke opskæres, fordi de er for småt dimensioneret. Udrensning skal bedre de resterende træers udviklingsmuligheder og betragtes ikke som hugst, da der ikke aflægges effekter. Afmærkning af træer, der skal fældes. Foretages nu om dage oftest af skovfoged, maskinfører eller erfarne skovarbejdere. Træer og buske, som vokser under hovedtræarten. Se etageret skov. Naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt. Urskoven er forlængst gået tabt i Danmark, men urørt skov kan i løbet af årtier udvikle et urskovsagtigt præg. Fællesbetegnelse for skov, der friholdes for indgreb fra et givent tidspunkt. Rumfang af den del af et træ, der er over jorden (fraregnet grene under en vis diameter). Plantninger af træer og buske eller såning af forskellige planter, som kan indgå i vildtets fødegrundlag. Tysk forstmand. Kom 1763 til Danmark på foranledning af overjægermester C. C. von Gram for at udarbejde driftsplaner for kongens skove. Udarbejdede i perioden en plan for kongehusets skove i Nordsjælland, som imidlertid blev udsat og senere opgivet. Betragtes alligevel som det ordnede skovbrugs fader i Danmark fordi han introducerede flere af de dyrknings- og planlægningsprincipper, som dansk skovbrug i hovedsagen er baseret på. Døde i 1776 i Gentofte Sogn efter flere års sygdom. Afstand mellem to årringe. Et udtryk for hvor stor træets tilvækst har været. Den bedste vedkvalitet fås ved relativt smalle årringe i nåletræ og ved relativt brede årringe i løvtræ.

42 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag C Naturtyperegistrering Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

43 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 SAMMENDRAG... 4 SKOVPART 2: TEGLSTRUP NAKKEHOVED HORNEBY SAND HORNBÆK PLANTAGE HELLEBÆK SKOV HELLEBÆK KOHAVE TEGLSTRUP HEGN EGEBÆKSVANG SKOV NYRUP HEGN SKOVPART 3: HORSERØD KLOSTERRIS HEGN RISBY VANG HORSERØD HEGN GURRE VANG KROGENBERG HEGN DANSTRUP HEGN SKOVPART 5: GRØNHOLT MUNKEGÅRDS HEGN ENDRUP HEGN KELLERIS HEGN KROGERUP SKOVENE LAVE SKOV OG STEJLEPLADSER DAGELØKKE SKOV SKIPPERHOLM KOVANG FREDENSBORG SKOVENE KNORRENBORG VANG GRØNHOLT VANG GRØNHOLT HEGN SKOVPART 6: FOLEHAVE STASEVANG STUMPEDYSSE HEGN SJÆLSØ LUND MIKKELBORG HØRSHOLM SLOTSHAVE FOLEHAVE RUDE SKOV OG FRIHEDEN BISTRUP HEGN

44 Indledning Beskrivelsen af 3-områderne og de tilhørende artslister og klassificeringer er baseret på en naturgennemgang foretaget i sommeren 2001 og i foråret Registreringerne er suppleret med diverse materiale fra SNS, Frederiksborg Amt og fra projektet; Atlas Flora Danica. Områdernes naturværdi er klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1. Område med meget stor værdi (national interesse). Områder med rødlistede arter vil i de fleste tilfælde få tildelt værdi Områder med stor værdi (regional interesse). Områder med gullistede arter vil i de fleste tilfælde få tildelt mindst værdi Værdifuldt område (lokal interesse). De fleste områder vil få tildelt denne værdi. 4. Område af potentiel værdi. Denne værdi anvendes kun undtagelsesvis. Områdernes plejebehov er også klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1. Stort plejebehov (iværksættelse af pleje, større engangsindgreb). 2. Almindeligt behov (stort set fortsættelse af hidtidig pleje). 3. Lille behov (typisk rydning af opvækst med års mellemrum). 4. Ingen behov (urørt område eller uden plejebehov i planperioden). Frederiksborg Amt har venligst stillet materiale til rådighed om tilstanden i søer og vandløb. I gamle dage blev anvendt skalaen Forureningsgrad. Den gik fra I (bedst) til IV (værst). anvendes Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Denne skala går fra 1 (værst) til 7 (bedst). For nogle vandløb foreligger der ikke DVFI-indeks, men kun den ældre forureningsgrad. Nedenstående tabel fra Frederiksborg Amts hjemmeside beskriver og sammenligner DVFI-indeks og forureningsgrad. DVFI faunaklasser Forureningsgrad 7 I Praktisk taget uforurenet 6 I II Overgangsform 5 II Ret svagt forurenet 4 II III Overgangsform 3 III Ret stærkt forurenet 2 III IV Overgangsform 1 IV Overordentligt stærkt forurenet 3

45 Sammendrag I nedenstående tabel listes for distriktet som helhed fordelingen til de forskellige naturtyper. En del af de arealstørrelser, der er indregnet i tabellen, er skønnede. Det drejer sig typisk om arealer, der ikke følger litragrænserne, samt om arealer, hvor der endnu ikke foreligger skovkort. Naturtype Areal/ha Slette 283,5 Mose 315,5 Sø 314,8 Fersk Eng 28,6 Strandsump 0,5 Krat 1,4 Strandbred 34,1 Strandeng 1,4 Klit 17,1 996,9 Vandløb 21,9 km Distriktets areal er i alt ca ha. Af arealet er 96,5 ha Hellebæk Kohave ved Hellebæk Skov tilgået i 2001 ved magelæg med militæret, og 79,5 ha er tilgået 2002 fra Planteavlsstationen i Krogerup. Ca. 12% af arealet er 3-beskyttede naturområder. Naturskovsstrategien omfatter ca. 750 ha naturskov på distriktet med forskellige driftsformer. Af disse er ca. 580 ha ikke omfattet af biotopbeskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens 3. Distriktets samlede areal med særlig beskyttet natur ( 3 + naturskov + kysttyper) udgør således ca. 23% af arealet. Som det fremgår ovenfor omfatter distriktet et betragteligt areal med såkaldt slette, som for størstedelens vedkommende ønskes udviklet i retning mod især overdrev og eng ved hensigtsmæssig pleje. Af sletterne er 2,4 ha omfattet af Naturskovsstrategien. Næsten halvdelen af de 3-beskyttede områder er sø, og næsten halvdelen er mose, mens andre naturtyper (fersk eng, strandsump, strandeng og vandløb) kun udgør tilsammen 4%. Søer Efter markgennemgangen kan distriktets søer opregnes til ca. 315 ha. Distriktet er et sørigt distrikt. Mange forskellige typer søer er repræsenteret, idet der både er næringsfattige og næringsrige søer. Flere af distriktets søer er meget værdifulde set på landsbasis. Gurre Sø er den største sø og en af de mest værdifulde. Andre søer går fra middelstore til ganske små, men også blandt de mindre søer, er der mange værdifulde, f.eks. i Rude Skov. En del søer er kunstige, f.eks. komplekset af mølledamme ved Hellebæk og parkanlægget i Hørsholm. I de senere år er nogle søer retablerede fra moser. Dette er sket bl.a. i Rude Skov. Moser Af distriktets 3-beskyttede moser er ca. 60 % skovbevoksede (især ask, birk og rød-el, men også bøg, stilk-eg, skov-fyr, rød-gran, sitka-gran og ær). Moserne ligger spredt over hele distriktet og har 4

46 varierende størrelse og bevoksning. Den største mose er det komplekse og smukke vådområde Lygtemose i Grønholt Vang. Nogle af moserne har karakter af rigkær, og mange kan betegnes som overgangs-rigkær. Distriktet rummer imidlertid også moser i den fattige del af kærserien. Den smukke højmose Skidendam skal først og fremmest nævnes, men der er også andre næringsfattige moser, der er særdeles interessante, f.eks. Fandens Hul og Langesø Mose. Der er ofte interesse i, at bibeholde/tilvejebringe lysåbne forhold samt at bibeholde/tilvejebringe høj vandstand. Hvad angår vandstanden, skrives i teksten nedenfor Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt (ved mølledamme og andre kunstige søer --- så høj som muligt ). Det er underforstået, at oversvømmelse af f.eks. værdifuld produktionsskov, stier og andre anlæg, fortidsminder og naboarealer undgås. Det skal selvfølgelig erindres, at hvis der ønskes foretaget indgreb i 3-områder, herunder 3-vandløb, skal der forinden indhentes dispensation fra amtet. Ferske enge Efter markgennemgangen kan distriktets 3-beskyttede ferske enge opregnes til ca. 29 ha. En stor eng er Egebæks Mose i Egebæksvang. Nogle enge er opstået ved fjernelse af tidligere skov (i Knorrenborg Vang og Folehave). Overdrev Efter en kendelse fra Naturklagenævnet 2001 defineres overdrev ud fra historiske argumenter. Der er ved markgennemgangen ikke set overdrev, der opfylder en sådan definition på overdrev. Overdrev er en forholdsvis sjælden naturtype, som generelt er i tilbagegang. Mindre partier med overdrevsplanter er set på skrænten ved Nakkehoved og pletvis på sletterne ved Hellebæk Skov og på Femsølyng i Rude Skov. Sletter ved Hellebæk, i Dageløkke Skov og i Femsølyng forventes at udvikle bedre overdrevsflora ved hensigtsmæssig pleje. Strandsumpe På distriktet findes en enkelt lille strandsump på 0,5 ha ved Mikkelborg. Strandenge Der er en lille strandeng på 1,4 ha nær Julebæk i Teglstrup Hegn. Det kan ikke udelukkes, at små sletter langs Øresundskysten (gamle stejlepladser mv.) vil udvikle sig i retning mod strandenge. Skrænter Efter markgennemgangen kan distriktets skrænter opregnes til 1,9 ha. Det drejer sig om kysten ved Nakkehoved. Skrænten er botanisk set interessant. Klitter Distriktets klitter udgør til 17,1 ha. De ligger ved Horneby Sand og Hornbæk Plantage. Strandbred Distriktets strandbredder udgør 34,1 ha. De omfatter nogle af Sjællands bedste badestrande. Sletter Naturindholdet på størstedelen af distriktets sletter ønskes udviklet i retning mod især overdrev, men i nogle tilfælde mod enge. I de fleste tilfælde søges denne udvikling fremmet ved græsning. 5

47 Slåning og/eller høsletning kan komme på tale. 2,4 ha af sletterne er udlagt som naturskov efter naturskovsstrategien. For de tidligere militære arealer ved Hellebæk er tallene et skøn ud fra luftfoto, hvor der er medtaget ubevoksede arealer, der ikke er 3-arealer (ca. 68,6 ha)). Nogle sletter er så små under 0,25 ha at de ikke ville være beskyttet selv med et bedre naturindhold. Sådanne sletter er ikke medregnet, da det er ofte smalle områder langs veje. Vandløb Længden af 3-beskyttede vandløb med tilknytning til distriktets skove er næsten 22 km. Kun 1,2 ha er litrerede som arealer med koden VLB. Det vigtigste vandløbssystem er Nive Å-systemet, som har tilknytning til flere af skovene. 6

48 Skovpart 2: Teglstrup 201 Nakkehoved Skovens areal er 25,5 ha. 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,4 ha, som fordeler sig med 0,1 ha sø og 0,3 ha mose. Endvidere findes 1,9 ha kystskrænt og 1,6 ha strandbred. De samlede områder med særlig beskyttet natur udgør således 3,9 ha svarende til 15,3% af skovens areal. Sletter udgør i alt 14,9 ha. Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. finger-lærkespore (gullistet som national ansvarsart (A)). Afd. 811a (AGE ca. 0,3 ha) 3-beskyttet mose. Mose bestående af tagrørsdækket vand i syd og fugtig græsagtig vegetation i nord. Delen med tagrør er vist på kortet som et indprikket fugtområde. Mosen er omgivet af en afgræsset mark, hvis kreaturer har adgang til mosen. Oplysninger fra Frederiksborg Amt. Planter: Enkimbladede: Lyse-siv, manna-sødgræs, blære-star, tagrør. Tokimbladede: Kær-ranunkel, lav ranunkel, kruset skræppe, kær-svovlrod, kær-tidsel. Vedplanter: Selje-pil. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af mose. Afd. 811d (STB 1,6 ha), afd. 811e (SKR 1,9 ha) Strand med bagvedliggende høj stejl nordvendt skrænt. Distriktet har to afsnit af skrænten med en mellemliggende del neden for Nakkehoved Fyr med andet ejerforhold. Artslisten nedenfor dækker hele skrænten. Skrænten er botanisk set interessant. Den er overvejende krat-klædt, men lokalt ses områder med overdrevsagtig vegetation. Der er sine steder væld. Kratrydning kan blive nødvendig. Nikkende kobjælde er gullistet som national ansvarsart (A). Besøgt Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas Flora Danica. Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, almindelig engelsød, almindelig mangeløv, bredbladet mangeløv, smalbladet mangeløv, ager-padderok. Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, tidlig dværgbunke, enblomstret flitteraks, mark-frytle, vellugtende gulaks, dunet havre, eng-havre, sand-hjælme, almindelig hundegræs, almindelig hvene, kamgræs, strand-kogleaks, stor konval, strand-kvik, vild løg, miliegræs, eng-rapgræs, smalbladet rapgræs, eng-rottehale, bjerg-rørhvene, sandskæg, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv, sand-star, bakke-svingel, fåre-svingel, rød svingel, blågrøn star, tagrør, tandbælg. Tokimbladede: Hvid anemone, kæmpe-bjørneklo, blåbær, blåhat, blåmunke, høst-borst, stivhåret borst, skovbrandbæger, brombær, grå bynke, mark-bynke, glat dueurt, kær-dueurt, engelskgræs, fingerbøl, græsbladet fladstjerne, stor fladstjerne, almindelig fuglegræs, følfod, gederams, hedelyng, hindbær, almindelig høgeurt, håret høgeurt, femhannet hønsetarm, bakke-jordbær, blå-klokke, smalbladet klokke, bugtet kløver, nikkende kobjælde, hulkravet kodriver, mørk kongelys, almindelig kongepen, korbær, korsknap, almindelig kællingetand, vild kørvel, gråfrugtet sandmælkebøtte, feber-nellikerod, stor nælde, prikbladet perikon, vej-pileurt, vinge-pileurt, almindelig pimpinelle, sølvpotentil, bidende ranunkel, rejnfan, revling, almindelig røllike, nyse-røllike, skov-salat, skovarve, skovstjerne, skovsyre, rød skt. Hans urt, skvalderkål, burre-snerre, gul snerre, lyng-snerre, solsikke, stinkende storkenæb, strandarve, strandkål, svaleurt, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, lav tidsel, smalbladet timian, tormentil, rød tvetand, tyttebær, glat vejbred, lancet-vejbred, gærde-vikke, muse-vikke, hunde-viol, vorterod, læge-ærenpris, tveskægget ærenpris. Vedplanter: Ask, benved, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, ene, bjerg-fyr, skov-fyr, almindelig gedeblad, hvid-gran, rød-gran, sitka-gran, hassel, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fugle-kirsebær, liguster, spidsløn, mirabel, krybende pil, selje-pil, blød filt-rose, glat hunde-rose, rynket rose, almindelig røn, selje-røn, slåen, skovæble, ær. 7

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)

Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Kronborg Statsskovdistrikt

Kronborg Statsskovdistrikt Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt 1994-2011 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003. Kronborg Statsskovdistrikt -Planuddrag 1994-2011 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Skov 62 Østerild Plantage

Skov 62 Østerild Plantage Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

I et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Slesvig-Holsten forsøger man at genskabe naturgrundlaget for en aktiv højmose mv.

I et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Slesvig-Holsten forsøger man at genskabe naturgrundlaget for en aktiv højmose mv. )U VOHY0RVH6NRYQU.RUWQU *HQHUHOW Frøslev Mose ligger langs den dansk-tyske grænse fra 1920. Ved magelæg, tilkøb og jordfordeling er distriktets arealer vokset fra ca. 15 ha først i 1980 erne til i dag

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Miljørapport (SMV) til lokalplan for en bolig på Lysbrohøjen

Miljørapport (SMV) til lokalplan for en bolig på Lysbrohøjen Miljørapport (SMV) til lokalplan 12-019 for en bolig på Lysbrohøjen 1. Indledning Silkeborg Kommune er i færd med at udarbejde et forslag til lokalplan 12-019 for en bolig på Lysbrohøjen. Formålet med

Læs mere

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 1. INTRODUKTION... 4 2. SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG FYNS STATSSKOVDISTRIKT...

Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 1. INTRODUKTION... 4 2. SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG FYNS STATSSKOVDISTRIKT... Indholdsfortegnelse Forslag til driften af Fyns Statsskovdistrikt indtil år 2013 1. INTRODUKTION... 4 2. SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG FYNS STATSSKOVDISTRIKT... 5 2.1. Administrativ struktur...5 2.2. Areal-

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:

Læs mere

Skove og plantager 2008

Skove og plantager 2008 Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere