6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele"

Transkript

1 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan og en hugstplan. I det følgende gennemgås disse delplaner i hovedtræk Hugstplanen Distriktets hugst kan opdeles i Hovedskovning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet HS), hvor modne bevoksninger forynges f.eks. ved renafdrift eller skærmstilling. Udhugning (i tabellerne i kapitel 7 kaldet UH), hvilket vil sige udtynding af bevoksninger, hvor træerne p.g.a. deres vækst er begyndt at stå for tæt. Afvikling af overstandere (i tabellerne i kapitel 7 kaldet OS). Overstandere er rester af skærme over yngre plantede eller selvsåede bevoksninger. I takt med at de nye bevoksninger trænger til mere lys fjernes overstanderne. Hovedskovningerne er planforskrifter i den forstand, at de er knyttet til bestemte arealer. Den vedmasse, der fremkommer ved hugsten, både ved foryngelse og ved udhugning er oplyst i plantallene, der ligeledes er at opfatte som planforskrifter, fordi de repræsenterer det bedst mulige skøn over en hensigtsmæssig vedmassebalance. Men da der netop er tale om et skøn, bør afvigelser fra plantallene kunne finde sted, såfremt de kan begrundes sagligt. I forbindelse med distriktets årlige budgettering forudsætter Driftsplankontoret, at afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige planhugst ledsages af en motivering herfor, afvigelser på mere end 15% fra driftsplanens årlige kulturareal ligeledes begrundes, idet der i denne forbindelse ses bort fra de nuværende skovrejsningsarealers tilplantning, afvigelser ikke akkumuleres år for år, idet en vedvarende forskel mellem plan og driftsdispositioner kræver planændring for at kunne godkendes Foryngelsesplanen Hovedparten af foryngelserne i både løv og nål er valgt ud fra, at de har eller i løbet af perioden vil nå de slutdimensioner, der tilstræbes. I en række tilfælde skyldes foryngelsen begyndende (rand-) opløsning og hugstfølgehensyn. Herudover er der lagt vægt på, at foryngelserne i muligt omfang kan gennemføres ved naturnære foryngelsesformer, primært ved skærm- eller selvforyngelser. Foryngelsesarealer af lærk er udvalgt med vægten lagt på muligheden for at gennemføre skærmforyngelser under skyldig hensyntagen til, at den eksisterende lærk ved foryngelsen har opnået passende dimensioner. En række yngre nåletræ afdrives før naturlig modenhed i overensstemmelse med naturskovsstrategiens udmøntning. Distriktets samlede foryngelsesareal fremgår af tabellen herunder. Der forynges i alt 940,0 ha, hvoraf 98,8% er bevoksede arealer. Arealet svarer til 16,6% af distriktets samlede areal på 5652,2 ha. hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 219

2 Dette er en smule lavere end de 1%, der som tommelfingerregel skal forynges årligt (18 årig planperiode). Det skyldes bl.a., at en relativt stor andel af bøgearealet selvforynges i perioden. Dette taget i betragtning svarer distriktets foryngelsestakt til vanlig praksis. Af det bevoksede foryngelsesareal udgør bøg 52% og gran 39%, mens resten (9%) er næsten jævnt fordelt til de øvrige 6 driftsklasser. Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædelgran Andet Ube- Ialt Ær løv nål vokset Teglstrup Ha 115,5 0,4 5,3 4,6 59,0 7,8 4,6 2,1 199,3 Ha/år 7,7 0,4 0,3 3,9 0,5 0,3 0,1 13,3 Horserød Ha 118,3 0,8 1,1 67,4 1,9 2,7 0,7 192,9 Ha/år 7,9 0,1 0,1 4,5 0,1 0,2 12,9 Danstrup Ha 60,1 3,6 73,6 2,8 10,5 8,0 158,6 Ha/år 4,0 0,2 4,9 0,2 0,7 0,5 10,6 Grønholt Ha 108,8 7,7 7,7 1,5 78,3 4,4 4,1 0,6 213,1 Ha/år 7,3 0,5 0,5 0,1 5,2 0,3 0,3 14,2 Folehave Ha 80,8 0,5 1,7 85,5 1,4 6,2 176,1 Ha/år 5,4 0,1 5,7 0,1 0,4 11,7 Distriktet Ha 483,5 8,9 13,5 12,5 363,8 18,3 28,1 11,4 940,0 Ha/år 26,9 0,5 0,8 0,7 20,2 1,0 1,6 0,6 52,2 Tabel 6.1. Foryngelsesareal i perioden. 6.2.Skovdyrkningsplanen Skovdyrkningsplanen består på Kronborg distrikt af kulturplanen, som beskrives herunder Kulturplanen De overordnede tanker i forbindelse med kulturplanen er givet i afsnit om træartsvalg m. fl. Dertil kommer den specielle indsats for at forbedre vilkårene for plante- og dyrelivet jævnfør projekt rigere skov, som er gennemført i forbindelse med driftsplanlægningen på Kronborg. I Tabel 6.2 herunder er vist den driftsklassemæssige fordeling af kulturarealet. De vigtigste kulturtræarter udgør følgende andele: bøg 574 ha, douglas 136 ha, eg 73 ha, mose 47 ha, ukultiveret 39 ha, andet løv og nål i øvrigt 31 ha, ubevokset 22 ha, og ask 18 ha. Hvad angår douglas, udgør denne art altid kun mellem 25-33% i systematiske rødgranblandinger. Derfor er kulturplanen for driftsklassen Gran 0 ha, idet Gran indgår i Andet nål. Det er dog klart, at Gran-andelen er betydelig, men opstillingen er ikke urimelig, idet hovedtræarten i blandingerne, douglas, skal favoriseres. Det store ukultiverede areal er naturskovsarealer, som skal ligge urørt efter afdrift. Det fremgår med al tydelighed at der skabes en del våde områder som mose og ask, og at levestederne for dyr og planter øges idet for eksempel ubevoksede arealer omfatter anlæg af 8 ha søer og 12 ha enge. 220 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

3 Skovpart Areal Bøg Eg Ask Andet Gran Ædelgran Andet Ube- Ialt Ær løv nål vokset Teglstrup Ha 125,9 20,5 3,5 0,2 2,7 20,4 26,1 199,3 Ha/år 8,4 1,4 0,2 0,2 1,4 1,7 13,3 Horserød Ha 120,6 10,0 2,7 4,6 36,9 18,1 192,9 Ha/år 8,0 0,7 0,2 0,3 2,5 1,2 12,9 Danstrup Ha 94,9 7,9 0,6 39,7 15,5 158,6 Ha/år 6,3 0,5 2,6 1,0 10,6 Grønholt Ha 116,7 20,6 14,3 26,8 34,7 213,1 Ha/år 7,8 1,4 1,0 1,8 2,3 14,2 Folehave Ha 116,0 13,8 0,5 2,0 1,1 29,1 13,6 176,1 Ha/år 7,7 0,9 0,1 0,1 1,9 0,9 11,7 Distriktet Ha 574,1 72,8 18,3 5,5 8,4 152,9 108,0 940,0 Ha/år 31,9 4,0 1,0 0,3 0,0 0,5 8,5 6,0 52,2 Tabel 6.2. Kulturareal i perioden. At målene om flere arealer med hjemmehørende arter forfølges kraftigt ses af, at der forynges ca. 400 ha nål, men kultiveres under 200 ha og at der tilsvarende forynges ca. 520 ha løv men tilplantes 670 ha. 6.3.Arealer med særlig behandling Visse arealer udtages til særlig behandling for at tage de fornødne hensyn til andre interesser end de rent produktionsmæssige, samt at lokalisere og fastlægge minimumskravet til arealforvaltningen. Til dette formål er det skønnet hensigtsmæssigt at inddele arealerne i nogle grove klasser, hvortil der knyttes nærmere forskrifter for driften af det enkelte areal. En stor del af de driftsmæssige dispositioner, der fastlægges og konkretiseres for arealer til særlig behandling er, siden den sidste plan for distriktet er skrevet, desuden kommet til udtryk i den nye Skovlov fra 1989 som generelle retningslinier. Disse bestemmelser skal naturligvis følges under alle omstændigheder. Litravise forskrifter er listet under de skovvise beskrivelser for naturarealerne. I afsnit er givet en oversigt over forsøgsarealer. Naturskovsstrategiens behandlingsforskrifter er givet i selve strategien og gengivet i uddrag i afsnit 5.7. Ud over de driftsmæssige rammer, der overordnet beskrives i Skovloven, forudsættes alle arealer drevet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende generelle retningslinier for Statsskovbruget, såfremt driftsplanen ikke bestemmer noget andet. Arealer med særlig behandling er, som nævnt, inddelt i forskellige typer afhængig af behandling. Da enkelte litra kan være berørt af flere typer særlig behandling og enkelte behandlinger eventuelt kun omfatter en del af en litra (f. eks. forsøg i en større bevoksning) skal understreges, at arealopgørelsen kun er omtrentlig. Hvor naturskovsarealer deler litra, er der sket en litradeling langs naturskovsgrænsen. Arealtyperne med deres signaturer på kortene er: hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 221

4 1) Produktionsarealer: Ingen signatur. 2) Naturarealer: Gul. 3) Publikumsarealer: Rød eller rødskraveret. 4) Fredninger: Grøn omkreds samt vist på de skovvise oversigtskort. 5) Forsøgsarealer/arealer til frøproduktion: Blå. 6) Arealer omfattet af Naturskovsstrategien: Skravering afhængig af naturskovstype. Ad 2: Bevoksede og ubevoksede naturarealer (alle litra hvori der forefindes -3 områder samt strandbredder og klitarealer) som drives med særlig behandling/pleje af hensyn til arealernes naturmæssige værdi. På Kronborg er elle- og askemoser ikke medtaget, da registrering af disse naturtyper endnu ikke var medtaget på tidspunktet for den sædvanlige registrering. Kortene er ikke akkurate, da der ikke er gennemført litradelinger efter naturgennemgangen. Således vil kortene angive større arealer med beskyttede naturtyper, end der rent faktisk forefindes, fordi det i nogle tilfælde kun vil være en del af de fremhævede litra, der er -3-beskyttet. Ad 3: Publikumsarealer omfatter dels egentlige publikumsanlæg som f. eks. P-pladser, R-pladser m.v. (på kortet fladefarvet rød), dels arealer, der drives eller i fremtiden skal drives med særlige publikumshensyn (rød skravering på gul baggrund). Ad 4: Kategorien omfatter fredninger (deklarationsfredninger, kendelsesfredninger, overenskomster og fredningsbekendtgørelser). Ad 5: Arealer, der benyttes til forsøg og frøproduktion. Driften tilrettelægges i samarbejde med den institution, der har anlagt forsøget og Skov- og Naturstyrelsen. Ad 6: Arealer omfattet af Naturskovsstrategien. Arealer under Naturskovsstrategien omfatter urørt skov, skov drevet med plukhugstdrift, og andet (græsningsskov og stævningsskov). I Tabel 6.3 er vist sammendrag af arealer med særlig behandling. Bemærk at et areal kan være indeholdt i flere kategorier (f. eks. være både fredet areal og areal omfattet af Naturskovsstrategien). De anførte procenter er beregnet ud fra skovpartens/distriktets samlede areal. Det er således ikke ud fra tabellen muligt at beregne en samlet procentandel af arealer med særlig behandling for distriktet, men skønsvis er arealer på knap 1700 ha (eller ca. 30% af distriktets areal) omfattet af én eller flere af nedennævnte behandlingstyper. 222 hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

5 Tabel 6.3. Sammendrag af arealer til særlig behandling. Behandlingstype Teglstrup ha % Horserød ha % Danstrup ha % Grønholt ha % Folehave ha % Distrikt ha % Naturarealer 163, ,0 45 1,1 3 40, , ,0 26 Publikumsanlæg og hensyn 49,6 6 0,7 0 0,7 2 6,3 4 15,0 5 72,3 4 Fredede arealer 370, ,8 3 0,0 0 11,0 6 42, ,4 24 Flådeege 1,6 0 15,0 3 0,0 0 15,7 9 4,9 2 37,2 2 Forsøgsarealer 4,4 1 15,6 3 0,6 2 16,6 9 21,2 8 58,4 3 Naturskovsstrategien, urørt 121, , , , , ,1 19 Naturskovsstrategien, plukhugst 157, , , , , ,9 21 Ialt 868, , , , , , Pleje af fortidsminder Kulturhistorisk Kontor har i forbindelse med planrevisionen berejst distriktet og foretaget en registrering af fortidsminder på arealerne. Der er udarbejdet et register indeholdende en afdelingsvis listning af fortidsminderne med angivelse af fredningsnummer, sognebeskrivelsesnummer, en summerisk beskrivelse af fortidsmindet og endelig en bemærkningskolonne, hvori eventuelle ønsker om pleje, vedligeholdelse m.v. er anført. Til registeret hører et sæt skovkort, hvor fortidsminderne er forsynet med numre svarende til registeret. Dette materiale er tilsendt distriktet særskilt. Registeret opdateres løbende i planperioden af den centrale styrelse i takt med eventuelle opkøb eller salg af arealer, i takt med eventuelle fund af nye fortidsminder eller ved udgivelse af nye skovkort. Alle de ved udgivelsen kendte fredede fortidsminder er trykt som signaturer på skovkortene. For en summarisk listning af fortidsminder se afsnit 2.4. Distriktet indberetter, hvad der måtte blive fundet af hidtil ikke registrerede fortidsminder, så der løbende kan ske en vedligeholdelse af de registre og kort over kulturspor, der blev udarbejdet i forbindelse med driftsplanrevisionen. 6.5.Planer for erhvervelser og afhændelser Interesseområder for fremtidige arealerhvervelser Distriktet har kun en enkel større opkøbsmulighed ved det statslige skovrejsningsprojekt ved Dageløkke. Indsatsområde Areal, ha Prioritet Bemærkninger Dageløkke Området er velegnet til bynær, statslig skovrejsning, hvor en kombination af rekreative og grundvandsbeskyttende hensyn kan varetages. Skovrejsningen blev påbegyndt i starten af 1990érne, og ultimo 1999 havde distriktet erhvervet ca. 60 ha. I løbet af 1999 er gennemført en revurdering af indsatsområder for den statslige skovrejsning, med henblik på at sikre, at den fremtidige statslige skovrejsning så vidt muligt løbende er afpasset de prioriteringsinteresser, som Naturforvaltningsudvalget anbefaler. Revurderingen har for Kronborg Statsskovdistrikt medført, at Dageløkke fortsat er indsatsområde. hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 223

6 Udover indsatsområderne kan distriktet rejse skov som arrondering af eksisterende skov. Sådan arronderingstilkøb og tilplantninger vil dog være yderst sjældne for distriktet. I forbindelse med lov 230 af 7. juni 1972 om erhvervelser til fritidsformål m.v. blev områder ved Tikøb Sømose prioriteret som opkøbsområde. Distriktet har løbende erhvervet arealer i dette område. Opkøbene afsluttedes i 2001 med erhvervelse af de sidste småparceller. Udover ovennævnte indsatsområder kan andre arealer tænkes at have interesse i forbindelse med at sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet. Som eksempler kan nævnes Hellebæk Øvelsesterræn (overtaget i 2001), som ligger som en kile ind i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov samt den næringsfattige Uglesø med sjældne orkidésamfund, der ligger som en lomme ind i Danstrup Hegn. Begge områder er i offentligt eje, men befinder sig lidt i en gråzone m.h.t. evt. frasalg og kan derfor have interesse. I distriktets forvaltning vil øvelsesterrænet kunne udvikle sig til nogle meget naturskønne overdrev og med den rette pleje vil Uglesø kunne bevare sin særegne naturtype. Sjælsø ejes af Gentofte Kommune og bruges som drikkevandsresevoir. Den rummer mulighed for rekreativ udfoldelse. Det er en fladvandet sø med et stort opland der afvandes af Usserød Å. Den er stærk eutrof og har været meget forurenet, men siden bygning af et rensningsanlæg i 1963 er forholdene langsomt blevet bedre. I dag dominerer skaller, men aborre, brasen, hork og ål geder m.fl. findes også. Området har interesse i forbindelse med at sikre og forbedre naturen, miljøet og friluftslivet Arealafhændelser Tidligere var Nakkegården på styrelsens salgsliste, men da Skovskolen anvendte Nakkegården, blev gården taget af styrelsens salgsliste. Skovskolens aktiviteter på stedet er nu ophørt, og gården agtes frasolgt med et mindre jordtilliggende. Herudover har en foreløbig gennemgang af distriktets arealer vist, at der hist og her er enkelte, mindre arealer, som ud fra en almindelig betragtning om Skov- og Naturstyrelsens mål og sigte med arealforvaltning ikke hører naturligt under styrelsens domæne. Som eksempel kan nævnes enkelte mindre gadejordsarealer, som ligger i villakvarterer afskåret fra distriktets øvrige arealer. Hertil kommer hussalg af overflødige skovløberboliger. 224

7 7.Sammenfattende planberegninger Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 7.1.Planhugsten og dens fordeling Med udgangspunkt i foryngelsesplanen er omfanget af arealer, hvor der skal ske foryngelseshugster fastlagt. Tyndingshugsterne er beregnet på baggrund af normale forstlige principper for udtynding. Afvikling af overstandere er tilpasset de enkelte bevoksningers behov for øget lystilgang. Den årlige planhugst i perioden for hele distriktet, opdelt træartsgruppevist og fordelt på skovparter fremgår af Tabel 7.1. (For forklaring af HS, UH og OS se afsnit 6.1) Skovpart Teglstrup Horserød Danstrup Grønholt Folehave Distriktialt Distrikt Træartsgruppe m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 % BØG HS + OS UH ialt EG HS + OS UH ANDET LØV HS + OS UH ialt NÅL HS + OS UH ialt ALLE HS + OS UH ialt Tabel 7.1 Planhugsten i regnskabskubikmetre fordelt til skovningstyper. Planhugsten for hele 18 års perioden udgør i regnskabskubikmetre m 3 eller m 3 årligt. Den faktiske hugst i perioden lå på m 3, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig hugst på m 3. I denne hugst medregnes ikke distriktets sankebrænde (ca KFM). Hugsten er 19 % under planhugsten på m 3. Af gode grunde har distriktet dog ikke kunnet påbegynde foryngelserne før planen var færdig, hvilket også betyder, at det årlige kulturareal kun har været på ca. 5 ha mod forventet 63 ha Planhugstens fordeling til hovedskovning og udhugning I Tabel 7.1 er foretaget en opdeling af planhugsten til hovedskovning (og overstandere) og udhugning. Det fremgår af tabellen, at distriktets samlede hugst ikke er ligeligt fordelt mellem hovedskovning/overstandere) og udhugning. I bøg og gran udgør hovedskovningen den største del af hug- sammenfattende planberegninger 225

8 sten med henholdsvis 58% og 66%, mens den i de mindre betydende driftsklasser eg og andet løv udgør 15 og 14% Planhugstens sortiments- og diameterfordeling Træartsgruppe Effektype Fordeling M 3 /år % LØV Brænde Sankebrænde Svellekævler Junkerkævler Andet gavntræ Kævler Kævler Kævler Kævler Kævler Kævler > Ialt NÅL Cellulosetræ Emballagetræ Korttømmer Langtømmer Langtømmer Langtømmer Langtømmer > Flis, Spånpladetræ Ialt Planhugst i alt Tabel 7.2 Sortimentsforhold i planhugsten. I Tabel 7.2 ses fordelingen af planhugsten fordelt til sortimenter. Uddybende om træartsgruppen LØV kan der siges: I bøg falder langt den største del af hugsten som foryngelses- og overstanderhugst og overvejende i store diametre (>45 cm). Ca. 25%, falder som kævler >40 cm. En meget stor andel, ca. 40%, falder som ukløvet brænde. Det skyldes bl.a. det vigende marked for junckerkævler, men også en relativt stor andel af misfarvning (rødmarv). På distriktet har lang omdrift været praktiseret for at tilgodese publikumshensyn, og det giver sig bl.a. udslag i en lav kævleandel. Langt den overvejende del af hugsten i eg falder som gennemhugning med deraf følgende jævn fordeling af sortimenter. I den øvrige løv falder langt det meste som udhugning. Ca. 25% falder som ukløvet brænde. Uddybende om træartsgruppen NÅL kan der siges: Mere end 60% falder som hovedskovning. Dette er en konsekvens af planens drejning mod flere hjemmehørende arter, flere vådområder osv. med deraf følgende stort foryngelsesareal i nål. Ca.. 50 % af al hugst falder som kort- eller langtømmer. 226 sammenfattende planberegninger

9 7.2.Periodens massebalance Tabel 7.3 viser en oversigt over vedmasseregnskabet i planperioden. D.v.s. hvor meget træ der er på distriktet ved periodens begyndelse, hvor stor tilvæksten forventes at være, hvor meget der skal hugges, og dermed hvor meget træ der forventes at være tilbage ved slutningen af planperioden. Driftsklasse Status 1994 Tilvækst Hugst Status m 3 ialt m 3 /ha m 3 /ha/år m 3 /ha/år m 3 /ha m 3 ialt Bøg ,4 7, Eg ,4 4, Askogær ,1 8, Andet løv ,6 2, Gran ,3 9, Ædelgran ,5 8, Andet nål ,8 7, Ubevokset Ialt ,6 6, Tabel 7.3. Driftsklassevis massebalance Det ses, at der er en nettoopsparing i perioden, idet det samlede vedmasseforråd stiger fra m 3 ved planperiodens begyndelse i 1994 til m 3 ved periodens afslutning ved udgangen af Dette svarer til en opsparing på 18%. Dette afspejles også ved en gennemsnitlig tilvækst på 7,6 m 3 /ha/år mod en hugst på 6,1 m 3 /ha/år. Det er især i driftsklassen bøg, at vedmasseniveauet stiger mindst. Forklaringen herpå er foryngelsesarealet på 483,5 ha som bevirker en betydelig aldersklasseforskydning mod unge aldersklasser. 7.3.Periodens arealbalance I Tabel 7.4 og Tabel 7.5 er sammenstillet arealbalance og træartsskiftetabel for distriktet som helhed. Tabel 7.4 Arealbalance Status pr Foryngelsesareal Kulturareal Status - pr Anvendelse ha % ha ha/år ha ha/år ha % Bøg 2079, ,5 26,9 574,1 31,9 2170,1 38 Eg 614,7 11 8,9 0,5 72,8 4,0 678,6 12 Ask og ær 210,9 4 13,5 0,8 18,3 1,0 215,7 4 Andet løv 278,7 5 12,5 0,7 5,5 0,3 271,7 5 Gran 1273, ,8 20,2 0,0 0,0 909,2 16 Ædelgran 70,6 1 18,3 1,0 8,4 0,5 60,7 1 Andet nål 199,5 4 28,1 1,6 152,9 8,5 324,3 6 Bevokset 4726, ,6 51,6 832,0 46,2 4630,3 82 Ubevokset 925, ,4 0,6 108,0 6,0 1021,9 18 Ialt 5652, ,0 52,2 940,0 52,2 5652,2 100 Af det bevoksede areal forynges årligt 52 ha, mens der tilplantes 46 ha, hvilket medfører en reduktion af det bevoksede areal på 5 ha pr. år. Denne reduktion er en følge af planens mål om at øge naturindholdet ( Rigere skov ), idet overgangen til ubevoksede arealer især omfatter reetablering af søer og moser. Dertil kommer en forskydning på ca. 2% fra især gran til bøg, eg og ask i løbet af planperioden, samt at nyanlæg af grankulturer alene bliver gennemført som douglas-/rødgran- sammenfattende planberegninger 227

10 blandinger med douglas som hovedtræart (130 ha). Der tilplantes altså ingen rene rødgranbevoksninger i perioden (Gran). Tabel 7.5 Træartsskiftetabel Arealer ifølge naturskovstrategien indgår ikke i arealbalancen og i træartsskiftetabellen. Arealer ifølge naturskovsstrategien omfatter 755,0 ha eller 13% af det samlede areal. Det betyder, at forskydningerne procentuelt er større end angivet og dermed effekten af planen målt på hovedanvendelsen. Planlagt anvendelse Nuværende Bøg Eg Ask og Andet Gran Ædelgran Andet nål Ubevokset Ialt ær løv Bøg 478,4 2, ,8 0,3 483,5 Eg 6,9 0, ,6 8,9 Ask og ær 3,5-7, ,6 13,5 Andet løv - 0,4-1, ,9 12,5 Gran 60,8 53,8 10,9 4,3-5,7 142,6 85,7 363,8 Ædelgran 2,9 8, ,7 1,7 2,8 18,3 Andet nål 21,2 4, ,2-28,1 Ubevokset 0,4 3, ,6 4,1 11,4 Ialt 574,1 72,8 18,3 5,5-8,4 152,9 108,0 940,0 228 sammenfattende planberegninger

11 8.Økonomiske overslag I dette kapitel sammenlignes planens økonomiske konsekvenser med distriktets økonomi i år Indholdet gengives ikke her men hovedkonklusionerne er følgende: De årlige kulturudgifter mindskes med kr. Grundet den større kulturarktivitet forventes en ikke kvantificeret øgning af udgifterne til især kulturpleje og i mindre omfang til bevoksningspleje. Det årlige nettokrav til skovningen vil stige med kr. Det årlige nettokrav til flishugsten vil således falde med ca kr. Andelen af pyntegrønt forbliver uændret lav, og påvirker ikke umiddelbart budgetgrundlaget. Når naturplejeregistreringen er gennemført vil resultaterne heraf blive drøftet med distriktet og efterfølgende indgå i budgetgrundlaget for distriktet. Indtil da fastsættes naturplejeudgifterne uændret. De forskrifter, der er givet i planen på friluftsområdet, skønnes at kunne rummes inden for den eksisterende ramme i det foreliggende budgetgrundlag. Den samlede nettopåvirkning af planen i forhold til distriktets budgetgrundlag i år 2000 kan opsummeres således: Tabel 8.1 Nettopåvirkning i forhold til budgetgrundlag. Aktivitet Beløb, kr. Kulturudgifter falder med: Skovningsindtægter stiger med Flisindtægterne falder med Nettopåvirkning i alt: Planen medfører altså et øget nettokrav i forhold til budgetgrundlaget på kr., hvortil kommer ændringer som følge øgede udgifter til kultur- og bevoksningspleje samt ændringer foranlediget af den kommende systematiske gennemgang af naturarealer. økonomiske overslag 229

12 230 [Denne side er med vilje blank]

13 9.Plantilføjelser og ændringer Her indsættes eventuelle plantilføjelser og -ændringer i perioden plantilføjelser og ændringer 231

14 [Denne side er med vilje blank] 232 plantilføjelser og ændringer

15 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt BILAG Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

16 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag A Notat om varetagelse af Kulturhistoriske interesser på Statsskovdistrikterne Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag B Ordforklaring Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

37

38 Ordforklaring Afdrift Bevoksning Biologisk mangfoldighed Bonitet Driftsklasse Effekter Etageret skov Foryngelse Foryngelsesarealer Græsningsskov Fældning af hele bevoksninger eller dele af bevoksninger, når træerne er hugstmodne. Omtales også som renafdrift. Oftest ensaldrende træer på et afgrænset areal. Betegner en behandlingsenhed i skoven. Variation og forskelligartethed af biologiske samfund. Der tænkes typisk på variationen af arter og levesteder, dvs. artsdiversitet og økologisk diversitet. Den biologiske mangfoldighed omfatter også variationen indenfor arter, dvs. variationen i arvematerialet (genotypediversitet). Et udtryk for en træarts vækstevne på en given lokalitet. Boniteten fastsættes udfra forholdet mellem alder og højde, og når det er gjort kan man for alle aldre beregne gennemsnitsværdier for diameter, vedmassetilvækst mv. En høj bonitet betegner en god vækst, en lav bonitet betegner en langsom vækst. De mest betydende træarter udgør hver især en driftsklasse. En driftsklasse kan også være en samling af træarter med sammenlignelige egenskaber eller af meget begrænset betydning. F.eks. driftsklassen Andet Løv, hvori alle løvtræarter uden større økonomisk betydning samles. Et andet ord for skovens vedprodukter. Typer af effekter benævnes sortimenter. Bevoksning med træer i flere højder. Overetagen indeholder hovedtræarten. I lysåbne bevoksninger opstår der ofte en underetage af til dels selvsåede træer og buske på nogle få meters højde. Det økonomiske udbytte kommer helt overvejende fra overetagen, men øvrige etager er normalt velsete, fordi de beskytter jordbunden, er til gavn for flora og fauna og giver et mere varieret skovbillede til glæde for publikum. Etageret skov ses ofte i eg, men kan også være målet ved plukhugstdrift. Bruges om den situation, hvor en bevoksning enten skal fældes og erstattes af en nyplantning eller forynge sig selv (selvforyngelse). Bevoksninger, der skal afdrives eller selvforynges samt ubevoksede arealer, der skal ændre anvendelse, eksempelvis tilplantes. Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særlig driftsform med denne betegnelse. Retningslinierne indebærer blandt andet, at hugsten sigter mod at opnå kraftige, længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende træarter, og at arealerne afgræsses af husdyr eller hjorte. Den lysåbne græsningsskov kan dermed være hjemsted for en del af de plante- og dyrearter, som er trængte i den øvrige skov. Ha Hektar. 1 ha = 100 x 100 meter = m 2. Herkomst Hovedskovning Hovedtræart Hovedtræer Hugst Oprindelsessted for træfrø. Man bruger også ordet proveniens. En bevoksning af rødgran kan f.eks. være af norsk eller tysk proveniens. Proveniensen har betydning for træernes tilvækst, kvalitet og sundhed. F.eks. er tilvæksten hos norske provenienser mindre end hos de tyske. Til gengæld kan en norsk proveniens være mere finknastet. Se hugst. Den vigtigste og normalt dominerende træart i en bevoksning. Evt. øvrige træarter i bevoksningen kaldes indblandingstræarter. De enkelttræer, i en bevoksning, der har bedst kvalitet og vækst. Hovedtræer bevares til omdriftens slutning. Fremtidstræer er et tilsvarende begreb. Der findes to hovedtyper af hugst: Tynding og hovedskovning. Tynding er udtynding i mellemaldrende og ældre bevoksninger. En mindre del af bevoksningens træer hugges, dels for at udnytte den løbende tilvækst, dels for at pleje bevoksningen ved at fjerne de kvalitativt

39 dårligste træer. Inden træerne er store nok til tynding kan det være nødvendigt at udføre udrensning. Hovedskovningen finder normalt sted i forbindelse med foryngelsen. Hvis hele bevoksningen fældes på en gang er der tale om renafdrift. I nogle tilfælde kan det istedet lade sig gøre at stille en skærm og plante eller selvforynge herunder. Hugstfølge Højstammet skov Juletræer Kronetag Kubikmeter Kultur Kulturbetingede naturtyper Kulturskov Kulturtræart Kævle m 3 Moræne Naturskov Naturskovsstrategien Omdrift Omdriftsalder Opkapning Rækkefølgen af foryngelser i en skov. I princippet er det bedst først at forynge bevoksninger i øst og så ad åre arbejde sig gennem skoven mod vest. På denne måde undgåes det, at bevoksninger pludseligt står ubeskyttede mod vestenvinden, og dermed mod de værste storme. Skov, hvor alle træer har - eller ventes at danne - en egentlig stamme. Modsætningen er krat eller spredt bevoksning. Oftest rødgran eller nordmannsgran af højde på 1-3 meter. Træerne i en bevoksning er normalt lige højde. Toppene udgør derfor en slags tag, som medvirker til at danne det særlige skovklima. Råtræ opmåles i kubikmeter fastmasse (KFM). En kubikmeter svarer til en massiv terning af træ på 1x1x1 meter. Bevoksningsetablering ved plantning (i modsætning til selvforyngelse). Ordet bruges fra anlægstidspunktet indtil træerne dækker hele arealet. Fra da af taler man istedet om en bevoksning. Naturtyper hvis forekomst er betinget af menneskelig påvirkning. F.eks. er enge i reglen et produkt af husdyrs græsning, og deres eksistens er betinget af at græsningen fortsættes. Skov, som påvirkes og udnyttes af mennesker. Træart, der anvendes ved anlæg af en kultur. Plantninger af kun en træart benævnes monokultur. Den største salgbare vare (sortiment) i løvtræ. Plankekævler skæres op til f.eks. møbler. Juncker-kævler, som er træ af dårligere kvalitet, bruges til gulve. Se kubikmeter. Bruges i flæng som betegnelse for både moræneaflejringer og morænelandskaber. Morænelandskaber er dannet under istidens ismasser, og moræneaflejringer er det materiale som isen aflejrede eller efterlod. Typisk ret frodige arealer. Der findes især to forskellige opfattelser af hvad naturskov er. Nogle lægger mest vægt på skovbevoksningens struktur, mens andre finder det er mere afgørende at træerne er genetisk oprindelige. Mens strukturen er et udtryk for hvordan skoven er sammensat af træarter og aldre så lægger den genetiske oprindelighed alene vægt på om træerne er efterkommere af tidligere tiders skov på lokaliteten. - I Danmark taler man i højere grad om bevaringsværdige skovtyper end om naturskov. Baggrunden herfor er, at et skovareal som falder udenfor den ene af ovenstående definitioner sagtens kan indeholde naturværdier, som det er ønskeligt at bevare eller fremme. Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1992 Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper. Ifølge strategien skal mindst 5000 ha skov udlægges som urørt skov inden år 2000, og mindst 4000 ha udlægges med gamle driftsformer, dvs. græsningsskov, stævningsskov eller en særlig form for plukhugst. Tiden fra en bevoksning anlægges til den er foryngelsesmoden. Den alder, hvor træerne anses for at være foryngelsesmodne. Afskæring eller afklipning af grene for at skabe mere knastfrit ved. Omtales også som

40 opstamning. Overstandere Planperiode Plukhugst Proveniens Pyntegrønt Træer fra den gamle bevoksning, som får lov at stå nogle år efter at den gamle bevoksning er forynget. Overstandere kan være til glæde for skovens dyr, og bidrager desuden til et varieret skovbillede. I løvtræ og skovfyr efterlades et antal overstandere til naturligt henfald og død. Er der mange overstandere er der tale om en skærm. Det tidsrum for hvilket en driftsplan er gældende. Planperioden i statsskovene er 15 år. Udtrykket anvendes ofte om særligt naturnære dyrkningsformer. Naturskovsstrategien indeholder retningslinier for en særligt ekstensiv form for plukhugst. Retningslinierne indebærer blandt andet at udvalgte træer efterlades til naturligt henfald og død, og at hugsten skal fremme en skov bestående af flere træarter og aldre i blanding. Derved øges forekomsten af levesteder for flere af de dyre- og plantearter, som kan være trængte i den øvrige dyrkede skov. Oprindelsessted for træfrø. Et andet ord er herkomst. En fælles betegnelse for juletræer og klippegrønt. Klippegrønt er grene af længde på knapt en meter, oftest af nobilis eller andre ædelgranarter, som bruges til dekorationsformål. Danmark er en af Europas førende pyntegrøntseksportører. Rand Kanten af en bevoksning ud til et åbent areal. Vækstforholdene - lys, varme, fugtighed osv. - i randen er ofte en mellemform mellem skoven og det åbne land. Ved randen påvirkes træernes vækst, idet de bliver lavere og får kraftigere sidegrene ud mod lyset. Det kaldes randvirkning. Inde i skoven kan der opstå rande, hvis to nabobevoksninger afviger væsentlig i højde. Rodhalsen Rummeter Selvforyngelse Skovklima Skovning Skovpart Skovstruktur Skærm Sortiment Det sted på træet, hvor roden bryder jordoverfladen og bliver til træets stamme. En rummeter er et udsnit på 1x1x1 meter af en stabel af effekter. Pga. luften i stakken svarer en rummeter til væsentlig mindre end en kubikmeter fastmasse. Foryngelse af et areal ved at fremspiringen fra de gamle træers frø udnyttes. Fremgangsmåden nødvendiggør ofte jordbearbejdning og i løvtræ også hegning. Metoden er især brugbar i bøg, og den har flere fordele. Den er relativt billig, fordi man får planterne gratis. Den er økologisk fordelagtig, fordi skovklimaet bevares i modsætning til et areal, hvor hele bevoksningen afdrives. Endelig indebærer selvforyngelse langsommere ændringer i skovbilledet end andre former for foryngelse. Nogle træarter egner sig ikke til selvforyngelse, mens andre forynger sig så villigt, at det giver problemer, f.eks. på naturarealer. Skoven har sit helt specielle klima, fordi der i skoven sammenlignet med det åbne land er mindre blæst, mindre temperaturudsving, højere luftfugtighed og derfor bedre vækstvilkår for træerne. Fældning og opskæring af træer til salg. De administrative enheder, et skovdistrikt er opdelt i. Hver skovpart administreres af en skovfoged. En skov kan betragtes som et puslespil, hvor brikkerne er bevoksninger med forskellige træarter og af uens alder. Der kan være mønstre i brikkernes forekomst, og derfor taler man om skovstruktur. Spredt stående, ældre træer, som til en vis grad beskytter en selvforyngelse eller plantet kultur mod frost og fremspiring af ukrudt. En skærm fremkommer ved, at en relativt stor del af træerne i bevoksningen hugges på en gang (skærmstilling). Derved sikres der lys til skovbundens planter. Ikke alle træarter kan tåle skærmstilling på foryngelsestidspunktet. Typer af effekter, f.eks. plankekævler eller cellulosetræ.

41 Stævningsskov Stående masse Tilvækst Tynding Tømmer Ubevoksede arealer Udrensning Udvisning Underskov Urskov Urørt skov Vedmasse Vildtremiser von Langen, Johan Georg Årringsbredde En historisk driftsform, som i reglen skulle sikre bøndernes forsyning med gærdsel til fremstilling af hegn samt bidrage til forsyningen med brænde og gavntræ til husholdningerne. Driften udnyttede flere træarters evne til at sætte stødskud (skyde igen fra stubben) og bestod i med få års mellemrum at nedskære de nye stødskud. En række lys- og varmeelskende dyre- og plantearter trives godt i stævningsskoven, og derfor indgår det i Naturskovsstrategien, at stævningsdriften genindføres på udvalgte lokaliteter. Massen af de stående træer. Opgøres normalt i kubikmeter pr. ha. Træernes tilvækst målt i vedmasse. Se hugst. Den største salgbare vare (sortiment) i nåletræ. Korttømmer er afkortet til en fast længde, mens uafkortet tømmer normalt er hele stammen. Tømmer er træ af bedre kvalitet og opskæres især til konstruktionstræ, som anvendes ved bygning af huse. De dele af distriktet, der ikke er bevokset med skov, eksempelvis søer, marker, veje. Kaldes også åbne arealer. Proces, hvor træer i helt unge bevoksninger fældes men ikke opskæres, fordi de er for småt dimensioneret. Udrensning skal bedre de resterende træers udviklingsmuligheder og betragtes ikke som hugst, da der ikke aflægges effekter. Afmærkning af træer, der skal fældes. Foretages nu om dage oftest af skovfoged, maskinfører eller erfarne skovarbejdere. Træer og buske, som vokser under hovedtræarten. Se etageret skov. Naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt. Urskoven er forlængst gået tabt i Danmark, men urørt skov kan i løbet af årtier udvikle et urskovsagtigt præg. Fællesbetegnelse for skov, der friholdes for indgreb fra et givent tidspunkt. Rumfang af den del af et træ, der er over jorden (fraregnet grene under en vis diameter). Plantninger af træer og buske eller såning af forskellige planter, som kan indgå i vildtets fødegrundlag. Tysk forstmand. Kom 1763 til Danmark på foranledning af overjægermester C. C. von Gram for at udarbejde driftsplaner for kongens skove. Udarbejdede i perioden en plan for kongehusets skove i Nordsjælland, som imidlertid blev udsat og senere opgivet. Betragtes alligevel som det ordnede skovbrugs fader i Danmark fordi han introducerede flere af de dyrknings- og planlægningsprincipper, som dansk skovbrug i hovedsagen er baseret på. Døde i 1776 i Gentofte Sogn efter flere års sygdom. Afstand mellem to årringe. Et udtryk for hvor stor træets tilvækst har været. Den bedste vedkvalitet fås ved relativt smalle årringe i nåletræ og ved relativt brede årringe i løvtræ.

42 Planuddrag for Kronborg Statsskovdistrikt Bilag C Naturtyperegistrering Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003.

43 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 SAMMENDRAG... 4 SKOVPART 2: TEGLSTRUP NAKKEHOVED HORNEBY SAND HORNBÆK PLANTAGE HELLEBÆK SKOV HELLEBÆK KOHAVE TEGLSTRUP HEGN EGEBÆKSVANG SKOV NYRUP HEGN SKOVPART 3: HORSERØD KLOSTERRIS HEGN RISBY VANG HORSERØD HEGN GURRE VANG KROGENBERG HEGN DANSTRUP HEGN SKOVPART 5: GRØNHOLT MUNKEGÅRDS HEGN ENDRUP HEGN KELLERIS HEGN KROGERUP SKOVENE LAVE SKOV OG STEJLEPLADSER DAGELØKKE SKOV SKIPPERHOLM KOVANG FREDENSBORG SKOVENE KNORRENBORG VANG GRØNHOLT VANG GRØNHOLT HEGN SKOVPART 6: FOLEHAVE STASEVANG STUMPEDYSSE HEGN SJÆLSØ LUND MIKKELBORG HØRSHOLM SLOTSHAVE FOLEHAVE RUDE SKOV OG FRIHEDEN BISTRUP HEGN

44 Indledning Beskrivelsen af 3-områderne og de tilhørende artslister og klassificeringer er baseret på en naturgennemgang foretaget i sommeren 2001 og i foråret Registreringerne er suppleret med diverse materiale fra SNS, Frederiksborg Amt og fra projektet; Atlas Flora Danica. Områdernes naturværdi er klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1. Område med meget stor værdi (national interesse). Områder med rødlistede arter vil i de fleste tilfælde få tildelt værdi Områder med stor værdi (regional interesse). Områder med gullistede arter vil i de fleste tilfælde få tildelt mindst værdi Værdifuldt område (lokal interesse). De fleste områder vil få tildelt denne værdi. 4. Område af potentiel værdi. Denne værdi anvendes kun undtagelsesvis. Områdernes plejebehov er også klassificeret på en skala fra 1 til 4: 1. Stort plejebehov (iværksættelse af pleje, større engangsindgreb). 2. Almindeligt behov (stort set fortsættelse af hidtidig pleje). 3. Lille behov (typisk rydning af opvækst med års mellemrum). 4. Ingen behov (urørt område eller uden plejebehov i planperioden). Frederiksborg Amt har venligst stillet materiale til rådighed om tilstanden i søer og vandløb. I gamle dage blev anvendt skalaen Forureningsgrad. Den gik fra I (bedst) til IV (værst). anvendes Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Denne skala går fra 1 (værst) til 7 (bedst). For nogle vandløb foreligger der ikke DVFI-indeks, men kun den ældre forureningsgrad. Nedenstående tabel fra Frederiksborg Amts hjemmeside beskriver og sammenligner DVFI-indeks og forureningsgrad. DVFI faunaklasser Forureningsgrad 7 I Praktisk taget uforurenet 6 I II Overgangsform 5 II Ret svagt forurenet 4 II III Overgangsform 3 III Ret stærkt forurenet 2 III IV Overgangsform 1 IV Overordentligt stærkt forurenet 3

45 Sammendrag I nedenstående tabel listes for distriktet som helhed fordelingen til de forskellige naturtyper. En del af de arealstørrelser, der er indregnet i tabellen, er skønnede. Det drejer sig typisk om arealer, der ikke følger litragrænserne, samt om arealer, hvor der endnu ikke foreligger skovkort. Naturtype Areal/ha Slette 283,5 Mose 315,5 Sø 314,8 Fersk Eng 28,6 Strandsump 0,5 Krat 1,4 Strandbred 34,1 Strandeng 1,4 Klit 17,1 996,9 Vandløb 21,9 km Distriktets areal er i alt ca ha. Af arealet er 96,5 ha Hellebæk Kohave ved Hellebæk Skov tilgået i 2001 ved magelæg med militæret, og 79,5 ha er tilgået 2002 fra Planteavlsstationen i Krogerup. Ca. 12% af arealet er 3-beskyttede naturområder. Naturskovsstrategien omfatter ca. 750 ha naturskov på distriktet med forskellige driftsformer. Af disse er ca. 580 ha ikke omfattet af biotopbeskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens 3. Distriktets samlede areal med særlig beskyttet natur ( 3 + naturskov + kysttyper) udgør således ca. 23% af arealet. Som det fremgår ovenfor omfatter distriktet et betragteligt areal med såkaldt slette, som for størstedelens vedkommende ønskes udviklet i retning mod især overdrev og eng ved hensigtsmæssig pleje. Af sletterne er 2,4 ha omfattet af Naturskovsstrategien. Næsten halvdelen af de 3-beskyttede områder er sø, og næsten halvdelen er mose, mens andre naturtyper (fersk eng, strandsump, strandeng og vandløb) kun udgør tilsammen 4%. Søer Efter markgennemgangen kan distriktets søer opregnes til ca. 315 ha. Distriktet er et sørigt distrikt. Mange forskellige typer søer er repræsenteret, idet der både er næringsfattige og næringsrige søer. Flere af distriktets søer er meget værdifulde set på landsbasis. Gurre Sø er den største sø og en af de mest værdifulde. Andre søer går fra middelstore til ganske små, men også blandt de mindre søer, er der mange værdifulde, f.eks. i Rude Skov. En del søer er kunstige, f.eks. komplekset af mølledamme ved Hellebæk og parkanlægget i Hørsholm. I de senere år er nogle søer retablerede fra moser. Dette er sket bl.a. i Rude Skov. Moser Af distriktets 3-beskyttede moser er ca. 60 % skovbevoksede (især ask, birk og rød-el, men også bøg, stilk-eg, skov-fyr, rød-gran, sitka-gran og ær). Moserne ligger spredt over hele distriktet og har 4

46 varierende størrelse og bevoksning. Den største mose er det komplekse og smukke vådområde Lygtemose i Grønholt Vang. Nogle af moserne har karakter af rigkær, og mange kan betegnes som overgangs-rigkær. Distriktet rummer imidlertid også moser i den fattige del af kærserien. Den smukke højmose Skidendam skal først og fremmest nævnes, men der er også andre næringsfattige moser, der er særdeles interessante, f.eks. Fandens Hul og Langesø Mose. Der er ofte interesse i, at bibeholde/tilvejebringe lysåbne forhold samt at bibeholde/tilvejebringe høj vandstand. Hvad angår vandstanden, skrives i teksten nedenfor Det bør tilstræbes, at vandstanden er så nær den naturlige som muligt (ved mølledamme og andre kunstige søer --- så høj som muligt ). Det er underforstået, at oversvømmelse af f.eks. værdifuld produktionsskov, stier og andre anlæg, fortidsminder og naboarealer undgås. Det skal selvfølgelig erindres, at hvis der ønskes foretaget indgreb i 3-områder, herunder 3-vandløb, skal der forinden indhentes dispensation fra amtet. Ferske enge Efter markgennemgangen kan distriktets 3-beskyttede ferske enge opregnes til ca. 29 ha. En stor eng er Egebæks Mose i Egebæksvang. Nogle enge er opstået ved fjernelse af tidligere skov (i Knorrenborg Vang og Folehave). Overdrev Efter en kendelse fra Naturklagenævnet 2001 defineres overdrev ud fra historiske argumenter. Der er ved markgennemgangen ikke set overdrev, der opfylder en sådan definition på overdrev. Overdrev er en forholdsvis sjælden naturtype, som generelt er i tilbagegang. Mindre partier med overdrevsplanter er set på skrænten ved Nakkehoved og pletvis på sletterne ved Hellebæk Skov og på Femsølyng i Rude Skov. Sletter ved Hellebæk, i Dageløkke Skov og i Femsølyng forventes at udvikle bedre overdrevsflora ved hensigtsmæssig pleje. Strandsumpe På distriktet findes en enkelt lille strandsump på 0,5 ha ved Mikkelborg. Strandenge Der er en lille strandeng på 1,4 ha nær Julebæk i Teglstrup Hegn. Det kan ikke udelukkes, at små sletter langs Øresundskysten (gamle stejlepladser mv.) vil udvikle sig i retning mod strandenge. Skrænter Efter markgennemgangen kan distriktets skrænter opregnes til 1,9 ha. Det drejer sig om kysten ved Nakkehoved. Skrænten er botanisk set interessant. Klitter Distriktets klitter udgør til 17,1 ha. De ligger ved Horneby Sand og Hornbæk Plantage. Strandbred Distriktets strandbredder udgør 34,1 ha. De omfatter nogle af Sjællands bedste badestrande. Sletter Naturindholdet på størstedelen af distriktets sletter ønskes udviklet i retning mod især overdrev, men i nogle tilfælde mod enge. I de fleste tilfælde søges denne udvikling fremmet ved græsning. 5

47 Slåning og/eller høsletning kan komme på tale. 2,4 ha af sletterne er udlagt som naturskov efter naturskovsstrategien. For de tidligere militære arealer ved Hellebæk er tallene et skøn ud fra luftfoto, hvor der er medtaget ubevoksede arealer, der ikke er 3-arealer (ca. 68,6 ha)). Nogle sletter er så små under 0,25 ha at de ikke ville være beskyttet selv med et bedre naturindhold. Sådanne sletter er ikke medregnet, da det er ofte smalle områder langs veje. Vandløb Længden af 3-beskyttede vandløb med tilknytning til distriktets skove er næsten 22 km. Kun 1,2 ha er litrerede som arealer med koden VLB. Det vigtigste vandløbssystem er Nive Å-systemet, som har tilknytning til flere af skovene. 6

48 Skovpart 2: Teglstrup 201 Nakkehoved Skovens areal er 25,5 ha. 3-beskyttede naturområder udgør i alt 0,4 ha, som fordeler sig med 0,1 ha sø og 0,3 ha mose. Endvidere findes 1,9 ha kystskrænt og 1,6 ha strandbred. De samlede områder med særlig beskyttet natur udgør således 3,9 ha svarende til 15,3% af skovens areal. Sletter udgør i alt 14,9 ha. Atlas Flora Danica oplyser forekomst af bl.a. finger-lærkespore (gullistet som national ansvarsart (A)). Afd. 811a (AGE ca. 0,3 ha) 3-beskyttet mose. Mose bestående af tagrørsdækket vand i syd og fugtig græsagtig vegetation i nord. Delen med tagrør er vist på kortet som et indprikket fugtområde. Mosen er omgivet af en afgræsset mark, hvis kreaturer har adgang til mosen. Oplysninger fra Frederiksborg Amt. Planter: Enkimbladede: Lyse-siv, manna-sødgræs, blære-star, tagrør. Tokimbladede: Kær-ranunkel, lav ranunkel, kruset skræppe, kær-svovlrod, kær-tidsel. Vedplanter: Selje-pil. Plejebehov: 4. Målsætning: Bevaring af mose. Afd. 811d (STB 1,6 ha), afd. 811e (SKR 1,9 ha) Strand med bagvedliggende høj stejl nordvendt skrænt. Distriktet har to afsnit af skrænten med en mellemliggende del neden for Nakkehoved Fyr med andet ejerforhold. Artslisten nedenfor dækker hele skrænten. Skrænten er botanisk set interessant. Den er overvejende krat-klædt, men lokalt ses områder med overdrevsagtig vegetation. Der er sine steder væld. Kratrydning kan blive nødvendig. Nikkende kobjælde er gullistet som national ansvarsart (A). Besøgt Suppleret med oplysninger fra Frederiksborg Amt og Atlas Flora Danica. Planter: Karsporeplanter: Tredelt egebregne, almindelig engelsød, almindelig mangeløv, bredbladet mangeløv, smalbladet mangeløv, ager-padderok. Enkimbladede: Bølget bunke, mose-bunke, tidlig dværgbunke, enblomstret flitteraks, mark-frytle, vellugtende gulaks, dunet havre, eng-havre, sand-hjælme, almindelig hundegræs, almindelig hvene, kamgræs, strand-kogleaks, stor konval, strand-kvik, vild løg, miliegræs, eng-rapgræs, smalbladet rapgræs, eng-rottehale, bjerg-rørhvene, sandskæg, glanskapslet siv, knop-siv, lyse-siv, sand-star, bakke-svingel, fåre-svingel, rød svingel, blågrøn star, tagrør, tandbælg. Tokimbladede: Hvid anemone, kæmpe-bjørneklo, blåbær, blåhat, blåmunke, høst-borst, stivhåret borst, skovbrandbæger, brombær, grå bynke, mark-bynke, glat dueurt, kær-dueurt, engelskgræs, fingerbøl, græsbladet fladstjerne, stor fladstjerne, almindelig fuglegræs, følfod, gederams, hedelyng, hindbær, almindelig høgeurt, håret høgeurt, femhannet hønsetarm, bakke-jordbær, blå-klokke, smalbladet klokke, bugtet kløver, nikkende kobjælde, hulkravet kodriver, mørk kongelys, almindelig kongepen, korbær, korsknap, almindelig kællingetand, vild kørvel, gråfrugtet sandmælkebøtte, feber-nellikerod, stor nælde, prikbladet perikon, vej-pileurt, vinge-pileurt, almindelig pimpinelle, sølvpotentil, bidende ranunkel, rejnfan, revling, almindelig røllike, nyse-røllike, skov-salat, skovarve, skovstjerne, skovsyre, rød skt. Hans urt, skvalderkål, burre-snerre, gul snerre, lyng-snerre, solsikke, stinkende storkenæb, strandarve, strandkål, svaleurt, sværtevæld, almindelig syre, ager-tidsel, lav tidsel, smalbladet timian, tormentil, rød tvetand, tyttebær, glat vejbred, lancet-vejbred, gærde-vikke, muse-vikke, hunde-viol, vorterod, læge-ærenpris, tveskægget ærenpris. Vedplanter: Ask, benved, dun-birk, vorte-birk, bøg, stilk-eg, ene, bjerg-fyr, skov-fyr, almindelig gedeblad, hvid-gran, rød-gran, sitka-gran, hassel, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, almindelig hyld, fugle-kirsebær, liguster, spidsløn, mirabel, krybende pil, selje-pil, blød filt-rose, glat hunde-rose, rynket rose, almindelig røn, selje-røn, slåen, skovæble, ær. 7

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Anne Marie Bojsen og Christian Bech Åbøl Østermarksvej 4 6541 Bevtoft Hjartbro d. 1. januar 2011

Anne Marie Bojsen og Christian Bech Åbøl Østermarksvej 4 6541 Bevtoft Hjartbro d. 1. januar 2011 Til: Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV E-mail: nkn@nkn.dk Indsendt af: Gitte Thurø Nielsson og Claus Henrik Lassen Hjartbro Skovvej 7 Mail: trakehnergaarden@gmail.com Anne Marie Bojsen

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Dispensation til biloplag på beskyttet natur Frank Nielsen Højby Autoophug A/S Nygårdsvej 54 B Tinghulevej 5 B Nygård Tinghulerne 4500 Nykøbing Sj. 4573 Højby Sendt til: hoejby@autoophug.org og hojbyautogen@mail.tele.dk Den 12. februar 2015 Dispensation

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup

Salgsprospekt. Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Salgsprospekt For Rabeshøj Plantage Høgildvej 15, Grønhøj 7470 Karup Areal: 26,8 ha. Kontantpris: 2.700.000 kr. Præsentation Introduktion Rabeshøj Plantage en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på 26,8

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Notat vedrørende kommunens myndighedsbehandling i forhold til: I forbindelse med anlæggelse af oplevelsessti fra Helligdommen til Gudhjem.

Notat vedrørende kommunens myndighedsbehandling i forhold til: I forbindelse med anlæggelse af oplevelsessti fra Helligdommen til Gudhjem. NATUR OG MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Robert Kure Vejmyndighed Teknik og Miljø Bornholms Regionskommune Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 E-mail: naturogmiljoe@brk.dk www.brk.dk CVR: 26-69-63-48

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 10. april 2013 Referat Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Foreningens regnskab (vedlagt). 4. Indkomne forslag. 5. Budget 2013

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper Naturgrunde Skærby strand Grundejerforening Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper 1 Indhold Hvordan hjælper vi hinanden med at bevare den smukke og mangfoldige natur i vores sommerhusområde?

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere