SDM Dansk Holstein

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SDM Dansk Holstein 1949-1999"

Transkript

1 SDM Dansk Holstein

2 Forside: SDM-køer på græs hos Niels Møller Nicolajsen, Enner, Horsens. Bagside: Danmarks Smukkeste Malkeko 1998: Ko nr (Blackstar Gold) fra Inger og Tage Aagaard Winther, Døstrup

3 SDM Dansk Holstein SDM i 50 år

4 SDMi50år er udgivet af foreningen SDM Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Redaktører: Anders Vestergaard Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen Layout/tryk: Kannike Tryk A/S 1999 SDM Dansk Holstein Fotos: Aksel Pedersen, Folmer Lund, Jørgen Bak Rasmussen, Niels Erik Palle, Poul Bech Sørensen, Erik Ørnsbjerg Johansen, Han Hopman, Olav Vibild, Erik Pallesen og mange andre, som vi ikke kender navnene på. ISBN

5 Indhold SDM Dansk Holstein en 50-årig succeshistorie... 7 Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg Foreningens historie Jyder contra Frisere Frisere contra Holstein Amerikanernes indtog Avlsforanstaltninger Ydelse Eksteriørbedømmelse Individ- og afkomsprøver for kødproduktion S-indeks Ægtransplantation Stambogsføringen Andre tiltag Avlsforeningen og racen i 1999 og i det 21. århundrede Interview med Anton Holm, Rangstrup Interview med Erik Nygaard, Løvel Interview med Sigurd Jensen, Aars Interview med Niels Holt Sørensen, Lundenæs Interview med Kaj Ole Pedersen, Bindslev Efterskrift Historisk oversigt

6

7 SDM Dansk Holstein en 50-årig succeshistorie Af Peder V. Laustsen, formand Fra 1949 til 1999 har man indenfor det sortbrogede kvæg bevist, at meget har kunnet lade sig gøre. Godt nok er kvæget den af vore husdyrarter, hvor avlsarbejdet tager længst tid, men mange visionære beslutningstagere, både folkevalgte og konsulenter, har gennem de sidste 50 år formået i takt med udviklingen og teknikken at fremavle en sortbroget ko, som virkelig kan måle sig både nationalt og internationalt. Diskussionerne har kørt i det høje gear, når strategierne måtte tilpasses. Indførelsen af det hollandske kvæg op gennem halvtredserne og tresserne var man på det tidspunkt enige om, var det rigtige. Sammen med indførelsen af kunstig sædoverføring fik den sortbrogede avl sat sig i respekt, og racen øgede stabilt og roligt sin udbredelse i Danmark. Peder V. Laustsen Nye folk kom til i ledelserne. Man tog mod til endnu et skridt. Denne gang var det Nordamerika, der blev fokuseret på. På det tidspunkt gik diskussionen på, om man ville slække lidt på kødet og i stedet satse på en større ko med et højere ydelsespotentiale, eller hvad? I erkendelse af, at man nok var ved at køre fast med det hollandske p.g.a. store yvere og lavstammede typer, var valget for mange ikke så svært. Set i bakspejlet må vi sige, at beslutningen var rigtig. Vi står i dag med hånden fuld af gode kort, vor race er på et meget højt niveau Døtre af T Fænrik på udstilling i Bruxelles

8 rent ydelsesmæssigt, og den skal stadig forbedres. Men vi må ikke glemme, at vore sortbrogede køer skal kunne håndteres med færrest mulige problemer. I 1999 råder SDM over et fremragende tyrehold. Forudsætningen for at avlsarbejdet lykkes er at medlemmerne bakker op om afprøvningen af ungtyrene. Vi afprøver årligt ca. 300 ungtyre, og 30% af insemineringerne foretages med sæd fra disse tyre. SDM Dansk Holstein er opmærksom på den konkurrencesituation kvægavlsarbejdet er underkastet internationalt, og det gør ikke udfordringerne mindre spændende for de kommende år. SDM s altdominerende placering i dansk kvægavl medfører et ansvar for at frembringe det bedste avlsmateriale. Derfor skal vi løbende justere avlsmålene. HMT Tegl-datter. Et udmærket resultat af ungtyreinseminering. Vi vil til stadighed have behov for et samarbejde med de lande, som udfører seriøst avlsarbejde. Et stort fremskridt er gjort med oprettelsen af INTERBULL. Sikre omregninger af ydelsesdata på tværs af landegrænser har betydet, at vi får større sikkerhed for tyrenes kvalitet, når vi importerer. Et MACE-program til beregning af eksteriøregenskaberne på tværs af grænser er under udvikling, og meget mere følger efter i de kommende år. Etableringen af DANSIRE har betydet, at salget af SDM-tyresæd viser en støt stigende aktivitet. Vort S-indeks sælger godt til vore nordiske naboer, men andre lande rundt om i verden vender også interessen mod et bredt avlsmål. 8

9 Den kendte»tab«- datter fra Minna Nørgård, Hammel, i dag ejet af I/S Quistgård, Børkop. Tæt på racens avlsmål. Ved SDM Dansk Holsteins overtagelse af BoviDenmark A/S har vi fået mulighed for at følge udviklingen i eksporten af SDM-dyr tæt. Også på dette felt sælger det danske avlsværdisystem og høje veterinære stade godt, men konkurrencen er hård. T Funkis-døtre på Landsskuet Resultat fra ungtyreinsemineringerne. 9

10 Fremtidens kvægavlere. Vinderne af mønstringskonkurrencen på Landsskuet Effekten af avlsarbejdet afhænger i høj grad af, at avlsværditallene beregnes korrekt og efter de mest moderne principper. SDM skal deltage i superrækken af de lande, der avler sortbroget kvæg. Vi er i Danmark kendt for at have en sikker indsamling af de oplysninger, der bliver brugt i beregningerne af avlsværdital, og det skal vi udnytte. Kvægbruget i Danmark er inde i en stærk udvikling og derfor skal man kende fortiden godt for at kunne spå om fremtiden. I 1970 var der mælkeproducenter i Danmark. I dag er vi nede på godt malkekvægsbesætninger og 8 kvægavlsforeninger. For fremtiden vil det betyde, at ingen må kriges. Alle bør og skal stå sammen. Vi vil i fremtiden kunne magte store opgaver i fællesskab. Vi kommer også på et tidspunkt til at erkende, at fællesskabet vil gøre SDM Dansk Holstein endnu stærkere, hvilket i sidste ende kommer den danske kvægbruger til gavn. n 10

11 Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg Af Anders Vestergaard, True, tidligere stambogsfører Foreningens historie Den første avlsforening for sortbroget kvæg i Danmark blev oprettet i Sønderjylland 1921, nemlig Sønderjydsk Avlsforening for Hollandsk Kvæg. Men på dette tidspunkt var også andre kræfter i gang. Gårdejer Aksel R. Søndergaard, Sdr. Galten vest for Århus, havde gennem nogen tid agiteret stærkt for en avlsforening for jysk sortbroget kvæg, og den 7. august 1922 lykkedes det at få stiftet en sådan, hvor Søndergaard blev formand. Det kunne således synes som en tilsnigelse at fejre jubilæum i 1999, men begrundelsen er klar nok: Ved sammenslutningen af jydsk og hollandsk kvæg i Danmark, som blev vedtaget i 1949, opløstes avlsforeningerne for hollandsk kvæg i Nordjylland (opr. 1927) og Ringkøbing amt (opr. 1946), og disse dannede sammen med den jydske forening en ny organisation, der fik navnet Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg. Anders Vestergaard I 1951 indgik Sønderjydsk Avlsforening for SDM og Avlsforeningen for Sortbroget Kvæg i Sydvestjylland i et samarbejdsudvalg med Foreningen for SDM, i 1955 oprettedes i fællesskab med De danske Kvægavlsforeninger en overbygning: Hovedforeningen for SDM og endelig i 1976 skete der en reorganisation, hvor det gamle jyske område opdeltes i regioner, ligesom den sønderjyske og den sydvestjyske forening fik status som regioner, og sammen med 5 repræsentanter for kvægavlsforeningerne udgjorde regionsformændene bestyrelsen i den nye sammenslutning, som herefter kaldes Avlsforeningen for Sortbroget Malkekvæg i Danmark. Herefter er kun foretaget mindre strukturændringer i foreningens opbygning. I 1989 blev der oprettet et repræsentantskab bestående af medlemmer, hvor den ene halvdel af repræsentanterne er valgt fra de regionale avlsforeninger og den anden halvdel fra kvægavlsforeningernes SDM-afdelinger. Fra repræsentantskabet vælges en bestyrelse på 9 medlemmer. I 1999 er navnet ændret til SDM Dansk Holstein. Jyder contra Frisere Før Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 kunne antallet af besætninger med racerent frisisk (tysk eller hollandsk) kvæg tælles på 11

12 én hånd. Omkring midten af 1800-tallet kom der svensk-frisisk kvæg til Stensballegård ved Horsens og østfrisisk kvæg til Constantinsborg ved Århus. Medens den sidstnævnte ikke fik nævneværdig betydning og fra 1920 erne opkrydsedes med tyre af Jydsk race, har dyr fra Stensballegård i samme årti medvirket ved opbygningen af besætningerne på Kallestrup ved Aalestrup og Lindbjerg Møllegård ved Ølgod, hvorfra gener er spredt over det ganske land. Meget naturligt blev det dog Sønderjylland, som leverede hovedparten af det avlsmateriale med frisisk afstamning, der blev benyttet i disse år. Enkelte udenfor dette område hentede nyt blod i udlandet, bl.a. oparbejdedes fra 1923 en besætning på Lundbæk ved Nibe. I 1926 importeredes 3 tyre fra Østfrieslands førende avlsbesætning: Hadbjerg Høvding som den første frisertyr i en dansk kvægavlsforening, Sandow til Granhøjgård, Vognsild i Vesthimmerland, og Julius Frieser, der købtes af Jens Mølgaard, Pederstrup ved Kjellerup, men også brugtes hos Martin Due, Skovby ved Århus, og ikke mindst fik betydning hos Th. Aarup, Kallestrup, som allerede i 1921 havde forsøgt at få en tyr hjem fra Holland. Først i 1927 fik Aarup med store vanskeligheder købt 2 tyre og 3 kvier. To af disse dyr, tyren Roland og den senere ko nr. 88, skulle vise sig at få stor indflydelse på avlen i Danmark. Gl. nr. 88 på Kallestrup. Importeret fra Vestfriesland. Blev mor til værdifuld kofamilie. Den sidste import, der skal nævnes her, er købet af nærved 100 kvier fra Skåne til erstatning af besætningen på gården Striben under Langholt Hovedgård i Sydøstvendsyssel, hvor der i en lang årrække stod én af landets bedste besætninger af Jydsk race. Udover i Sønderjylland og Ribe amt fik kvæg af frisisk oprindelse især udbredelse i Nordjyllands amt (mest i det tidligere Aalborg amt), i egnen omkring Aalestrup, i et område i den nordvestlige del af Ringkøbing amt og desuden på enkelte større gårde i andre egne af Jylland. 12

13 I 1938 solgte Th. Aarup sin første frisertyr til Lysgård kvægavlsforening syd for Viborg. Foreningens formand, Chr. Christensen, Katballe, havde indtil dette tidspunkt også været formand for Foreningen for Jydsk Sortbroget Kvæg, men fraskrev sig denne post på grund af uenigheden om brugen af frisisk avlsmateriale. Op gennem 1940 erne gik Vardeegnens, Hadstenegnens og Aalborg amts Kvægavlsforeninger over til at benytte frisertyre i større eller mindre grad, og nogle få andre foreninger forsøgte sig med en enkelt tyr. Frisere contra Holstein Sammenslutningen i 1949 havde mange modstandere, overvejende og vel naturligt nok i den jydske races højborge. Og de avlere, der Hollænderkøer på Det jydske Ungskue Striben, Langholt To gamle Jyder. Fyrst og Frejdig på græs ved Keygården i Skals. 13

14 spåede denne races undergang fik da også ret, men til gengæld bevirkede det så det sortbrogede kvægs sejrsgang i Danmark i de følgende år. Allerede i 1951 var frisertyre i overtal ved Ungskuet, skrev Aksel Pedersen i jubilæumsskriftet for SDM Det skal formentlig tolkes derhen, at ihvertfald fædrene var frisere. Men også i kvalitet var friserne overlegne, og det skulle snart vise sig, at dette ligeledes gjaldt for køerne, både eksteriør- og ydelsesmæssigt. Op gennem 1950 erne skete importen hovedsageligt fra provinsen Vestfriesland i Holland, i mindre grad fra Østfriesland i Tyskland og fra Skåne. I sidstnævnte tilfælde næsten udelukkende fra Thorsten Ingvarssons store og velledede besætninger på hans to forpagtergårde nær Malmø. Morsø Foch, født hos Thorsten Ingvarsson, Skåne. Taurus legats ærespræmie. Minna-kofamilie hos J. Esp Sørensen, Bjerring. Stammoderen nr. 77 importeret fra Vestfriesland sammen med to andre køer i besætningen. Billedet er fra Ungskuet 1967, hvor hun står på venstre fløj, 15 år gammel. 14

15 Udover en række døtre blev nr. 77 mor til Bjerring i Hadstenegnes Kvf. Han blev 11# år gammel. Nogle få entusiastiske avlere hentede også hundyr fra Vestfriesland, og en enkelt fik et par gode kvier fra Skåne. Men efterhånden blev det klart man kunne fristes til at sige for alle andre end de vestfrisiske avlere selv at der måtte ske en typeændring. Vestfrisertyrene blev stadig mere kompakte og med ringere ydelsesanlæg, medens tyrene fra Østfriesland ofte var for grove og en del usikre m.h.t. mælkemængde. Som tidligere var Th. Aarup pioneren, der turde vove pelsen og tage en tyr hjem fra provinsen Noordholland, nemlig Gordon, s. 6462, som var anderledes både af afstamning og type. Det skete i 1955 og blev indledningen til at en væsentlig part af de importerede tyre i de følgende år kom fra dette område, med gavnlig indflydelse på såvel størrelse som mælkeydelse. Randers Gordon én af Gordons bedste sønner. 15

16 Silkeborg Nico. En formidabel ydelsestyr. Nu skal det ikke glemmes, at mange af tyrene fra Noordholland havde vestfrisisk blod i årerne, og det er vel heller ikke utænkeligt, at vi kunne have fået mere ud af Vestfrieslands avlsmateriale, hvis kvægavlsforeningernes indkøbsudvalg havde satset mindre på fløjpladser ved Ungskuet tænk bare på Silkeborg Nico, Bjerringbro Kastor, Hobro Bast og Blitsaerd Kleine Adema V i Varde, der ikke fik mange chancer som tyrefædre, men kunne levere døtre med ydeevne og holdbarhed. Blitsaerd Kleine Adema V som teenager på Landsskuet

17 Amerikanernes indtog Efter 1945, hvor flere af de krigshærgede lande i Europa skulle genopbygge en normal kvægbestand og efterhånden også intensivere mælkeproduktionen, opstod der interesse for den højtydende sortbrogede ko i Nordamerika også fordi den syntes at opfylde tidens krav til funktionelle malkeorganer. Nico-døtre hos Jens Lilholm, Uhre, Brande. Gns : , BJ Kastor-datter. Kåret (8-5). Ydelse i højeste år ( ): , Mor til Skive Stefan. 17

18 Døtre af Viborg Ernst, som blev berømt for døtrenes høje ydelse på afkomsprøvestation. Et par af køerne er mildest talt ikke korrekt opstillet, men billedet afslører vel også, hvorforholsteinfriesian kom på tale som forbedrer af malkeorganerne. I 1958 var Hovedforeningens daværende sekretær, Aksel Pedersen, på studierejse til USA og Canada, og hans rapport herfra gav nok inspiration til, at 38 sortbrogede folk i 1960 drog til England, hvor grundlaget for den sortbrogede race British Friesian var hollandsk, men allerede i 1946 købtes 200 kvier i Canada, og importen herfra er fortsat omend i mindre omfang op til nutiden. Foreningen for SDM havde fået importtilladelse for dyr af British Friesian, men ingen ønskede at gøre brug af den. Interessen for Holstein Friesian voksede i flere europæiske lande, især Nr. 28 hos Jens Simensen, Staun, Nibe. Gns. af 10,2 år: , , Kåret ( ). Datter af Kingway Elevation Very, som trods sit handicap m.h.t. proteinprocent blev én af de sædimporttyre fra USA, der gjorde det godt. 18

19 Vesttyskland og Italien. Herhjemme luftede bl.a. Th. Aarup tanken om sædimport, og i 1964 foretog SDM-foreningen en studierejse til Nordamerika. Efter hjemkomsten blev der nedsat et udvalg til udarbejdelse af retningslinier for et forsøg med anvendelse af Holstein Friesian. Triple-datter hos Tage Winther, Døstrup, Hobro. Flere gange bedste ko i sin aldersgruppe på Landsskuet. Livsydelse over kg mælk. Roybrook Telstar kunne ikke opfylde tidens krav for sædimport til Danmark, men gennem købaftyreityskland og sædimport af sønnerne Telpabst, Telstar II og Triple lykkedes det at få blod af denne avlsmatador ind i den danske avl. Tilsvarende gjorde sig af veterinære årsager gældende for flere interessante tyre, bl.a. en anden absolut matador Elevation. Ærespræmiekøer på Ungskuet De to første er døtre af Pabst Ideal, en Holstein Friesian-tyr, som ikke overgås af mange, hvad angår lemmer og malkeorganer og dermed holdbarhed. 19

20 I 1966 lykkedes det at hjemtage sæd af 5 tyre, og selvom avlsledelsen i begyndelsen stillede visse krav for godkendelsen af sønner efter disse, blev det Holstein Friesian, der herefter kom til at præge den sortbrogede avl i Danmark ligesom i de øvrige europæiske kvægpopulationer. Gennemsnits-andele, % arveanlæg i SDM Kalve, født Oprindelige SDM HF Øvrige ,4 43,3 0, ,6 62,2 0, ,8 70,9 0, ,6 73,2 0, ,2 74,6 0, ,1 75,6 0, ,0 76,7 0,3 Her i landet er det hovedsagelig sket gennem sædimport fra Nordamerika, men også ved indkøb af sæd, tyre og enkelte kvier fra Vesttyskland, i de senere år tillige sædimport fra Holland og Frankrig. Desuden, da dette blev muligt, ved import af embryoner fra de nævnte lande. Sædimport fra England og New Zealand gav ikke resultater, der opfordrede til yderligere interesse for disse områder. Omend der vel ikke var mindre skepsis overfor Holstein Friesian end i sin tid overfor friserne, står det vel i dag klart for alle, at valget var det rette. Nok har der været skuffelser, men den sortbrogede ko i dagens Danmark er et bevis på, hvad der kan opnås ved en fornuftig og ansvarlig avlsledelse sammen med en stab af brugere, der forstår at udnytte mulighederne såvel ved tyrevalg som foderproduktion og -kvalitet og dyrenes fodring og pasning. NJY Bahama-datteren nr. 245 fra Torndalsgård, Hobro. Enprimarepræsentant for den udvikling SDM tog i 1980 erne. 20

21 Avlsforanstaltninger Ydelse Undersøgelser over tyrenes nedarvningsevne med hensyn til mælkeydelse blev påbegyndt ved 1900-tallets begyndelse som døtre/mødresammenligninger på grundlag af tal fra ydelseskontrollen. De resultater, der fremkom på denne måde, var dog behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. på grund af miljøpåvirkninger. I 1945 etableredes afkomsprøverne på station, som oftest gav et godt billede af en tyrs arveanlæg, men også øgede opmærksomheden på, hvad fodring og pasning betyder for udbyttet så meget at nogle lidt hånligt kaldte afkomsprøverne for fodermesterkonkurrence! Ingen kan dog presse mere mælk af en ko end den har anlæg for, og afkomsprøverne har medvirket til at skille kerner fra avner, først og fremmest naturligvis vedrørende mælkeproduktionen, men med tiden også brugsegenskaber og eksteriør. Med EDB-teknikkens anvendelse i ydelseskontrollen blev det muligt at registrere døtregruppers præstationer med langt større sikkerhed, og den ret bekostelige foranstaltning, afkomsprøverne, blev indstillet i Allerede i 1962 fremkom de første ydelsesresultater for døtregrupper gennem EDB, først som konkrete tal og et par år senere udvidet med P- Afkomsprøveassistenter kan også bruges som tyretrækkere på Ungskuet og endda opnå fløjplads. Senere blev han landets første afkomsinspektør, kåringsdommer og er i 1999 formand for De danske Kvægavlsforeninger. Tage Christensen med VAR Plov. Bag tyren Kjeld og Erik Nygaard. Erik er den stolte opdrætter. 21

22 Bedste besætningsgruppe på fællesskuet i Roskilde 1989 kom fra Gert Bülow, Skee, tillige adskillige gange blandt landets højestydende besætninger. og R-tal, d.v.s. henholdsvis 103 og 305 dages ydelse i procent af racens gennemsnitsydelse i 1. laktation. Fra 1980 beregnedes i stedet for P-tallet et forventet R-tal, baseret på dellaktationer. I 1975 indførtes et Y-tal for enkeltkøer, beregnet på grundlag af ydelsen i laktation samt faders og moders avlsværdi. Fra 1985 blev proteinydelsen medtaget i ydelseskontrollen, og året efter indførtes avlsværdital baseret på en metode udviklet af nuværende professor Lars Gjøl Christensen og som han kaldte Direkte Opdateret Avlsværdi. Avlsværditallene omfattede mælkemængde, fedt- og proteinydelse for såvel tyre som køer. I 1933 ændredes avlsværdiberegningen til BLUP-systemet, hvor yderligere oplysninger og korrektioner blev inddraget, og fra efteråret 1997 benyttes Animal Model, hvilket betyder, at endnu flere data indgår i beregningen. Eksteriørbedømmelse Fra den første spæde begyndelse i Randers 1910 var dyrskuer i mere end halvandethundrede år en vigtig faktor ved udvælgelsen af avlsdyr i dansk kvægavl ihvertfald indenfor de store malkeracer, og decideret kødkvæg er jo først kommet til efter Anden Verdenskrig. Forskellige især veterinære årsager har medført, at kvægavlsforeningernes tyre ikke længere udstilles. Tyrene bedømmes derfor på deres gerninger, når afkomsresultater fremkommer, og det må vel siges at være en gunstig udvikling, da det jo alligevel først på dette tidspunkt viser sig, om tyren duer til noget. 22

23 Engang var der kviesamlinger på dyrskuerne, men sådan et firkløver kunne være svært at tumle for en lille gut. Erling Nielsen vurderer kvaliteten. Dyrskuerne er for en malkerace nu det sted, hvor hundyrene specielt køer kan afspejle racens stade. Og så skal værdien af kappestriden og det sociale element på dyrskuerne da ikke glemmes. Den primære bedømmelse af køerne sker ved kåringen, som i Jylland har eksisteret siden 1910, men i årenes løb er undergået mange ændringer eller rettere forbedringer, selvom det måske kan knibe for nogle at overskue alle detaljer i det nuværende lineære system. Bedømmelse af tyrenes nedarvningsevne med hensyn til eksteriør påbegyndtes i 1887 ved oprettelse af Statstyreskuekommissionen, som Kåring i tilsynsbesætninger her på Sødal Hovedgård, hvor fru Giversen følger interesseret med i bedømmelsen. I centrum konsulent Marius Madsen, Viborg. 23

24 Afkomsfremstilling I 1999 præsenteres afkomsgrupperne på dyrskuerne. også tog sig af eksteriørbedømmelsen af tyre i alderen 3-5 år og virkede til og med Danmark opdeltes i distrikter med hver sit dommerhold, og da landboorganisationerne i 1927 overtog arbejdet, fortsatte denne opdeling stort set uændret indtil 1971, da den ændredes til landsdækkende dommerhold for hver race. Stigende omkostninger og strukturændringer bevirkede imidlertid vigende tilslutning til den såkaldte officielle afkomsfremstilling, og efter flere forgæves forsøg på at skabe øget interesse sluttede denne aktivitet for SDM s vedkommende i Den eneste form for offentlig fremvisning af døtregrupper efter tyre er da at samle et mindre antal døtre i forbindelse med dyrskuer, herunder de såkaldte vinterskuer, hvortil naturligvis må medregnes AGROMEK, der jo fungerer som en slags eliteskue for kvæg. I 1972 blev iværksat en bedømmelse af kvierne på afkomsprøvestationerne efter skalaen, hvor der bedømmes 10 egenskaber, som hver kan gives fra 1 til 10 points. Denne skala blev samtidig taget i brug ved staldbedømmelse af døtre af tyre, som kvægavlsforeningerne ønskede eksteriørbedømt. Systemet viste sig at være funktionelt og blev fra 1979 officielt ved kåringen for alle malkeracer. Da bedømmelsen foretages i de besætninger, hvor dyrene står, er det tillige én af de aktiviteter, der er med til at bevare kontakten mellem teori og praksis. Lineær kåring Det lineære bedømmelsessystem blev taget i brug for døtregrupper i 1990 og ved kåring af enkeltkøer i Her vurderes ikke mindre end 24

25 Skema til bedømmelse efter skalaen 19 forskellige egenskaber efter en skala fra 1 til 9. Der bedømmes 7 egenskaber for krop, 5 for lemmer og 7 for malkeorganer. Egenskaberne gives forskellig vægtning, og der foretages korrektioner vedrørende bl.a. alder og laktationsstadium. Herudfra udregnes et eksteriørtal og et avlsværdital. I det sidstnævnte indgår også dyrets afstamning. Individ- og afkomsprøve for kødproduktion Efter at der i en halv snes år blev foretaget trivelighedsundersøgelser på tyrekalve efter nogle af de tyre, der havde døtre på afkomsprøve, lykkedes det i 1967 at få oprettet en central station Avlsstation Egtved, hvor der kunne indsættes sønnegrupper af godkendte avlstyre. Jørgen Brogaard, Mygdal, viser en af sin fars gode køer for de strenge dommere. 25

26 Skema til lineær bedømmelse 26

27 1981. Hun skulle gerne støtte på alle fire ben, siger en ung Erik Hansen afkomsinspektør til Poul Uldbjerg. Senere kvægavler i Hjerting ved Rødding og benyttet som dommer ved skuer i udlandet. Fra 1972 reduceredes antallet af sønner fra 18 til 10, hvorved der blev plads til individafprøvning af kommende avlstyre såvel fra kvægavlsforeninger som private avlere. Senere blev kapaciteten udvidet med stationerne Aalestrup (1975) og Stradebrogård (1977). Med baggrund i de gode muligheder for individafprøvning og afkomsresultaternes sene fremkomst i forhold til andre data, blev afkomsprøverne indstillet i Ved afslutningen af en tyrs individprøve samles de vigtigste resultater i et I-indeks. Som det fremgår af hosstående figur har dette ikke været Udviklingen for I-indekset (kødproduktion) 27

28 Individprøvekalve på Aalestrup avlsstation. en betydende faktor i SDM s avlspolitik, hvilket naturligvis hænger sammen med den stigende andel af Holstein Friesian, der jo nok har en rimelig tilvækst, men væsentlig ringere muskelfylde end frisertyrene. Fra 1. marts 1999 er I-indekset i avlsværdiberegningen erstattet af Kødindeks, som er baseret på resultater fra slagtede sønnegrupper. I dette indeks indgår avlsværdien for henholdsvis daglig tilvækst og slagteform. S-indeks For tyre, hvor der foreligger resultater for såvel ydelse som eksteriør, beregnes fra 1983 et S-indeks (Selektionsindeks), som er et relativt tal for tyrens avlsværdi. De enkelte egenskaber gives her forskellig vægt efter den værdi, avlsledelsen tillægger dem. Vægtfaktorer i beregningen af S-indeks for SDM Egenskab R-tal 0,40 Y-indeks 0,50 0,70 0,80 T-tal 0,18 I-indeks 0,31 0,23 0,05 U-tal 0,18 Hunlig frugtbarhed 0,23 0,23 0,32 0,25 Kælvningsevne 0,20 0,13 0,18 0,18 Mastitisresistens 0,18 0,42 0,42 Krop 0,19 0,21 0,20 Lemmer 0,17 0,34 0,36 0,36 Yverform 0,22 Pattestørrelse og -form 0,15 Pattestilling og -placering 0,23 Malkeorganer 0,51 0,35 0,40 Malketid 0,07 0,15 0,14 0,14 Temperament 0,09 0,03 0,04 0,04 28

29 Fra 1985 blev det tillige muligt at beregne S-indeks for køer. Heri indgår udover koens egne data også forældrenes eventuelle avlsværdital. Herover er vist et eksempel på, hvordan en tyrs avlsresultater publiceres. Kvægbrugeren kan så vrage eller vælge. Ægtransplantation Omkring midten af 1970 erne begyndte man i dansk kvægavl at interessere sig for ægtransplantation som et middel til hurtig fremgang i avlen. I 1977 fødtes de første kalve af SDM efter ægtransplantation, og siden er mange af racens bedste køer og kvier benyttet som donorer. Nogle af dem er blevet mødre til et stort antal afkom, uden at vi dog her i landet har nået amerikanske højder. Et flot resultat efter ægtransplantation hos Karin og Henrik Jørgensen, Lindet, Give. 29

30 Ægtransplantation er jo ingen billig foranstaltning, og der kan ikke gives garanti for resultatet på forhånd, hverken i antal drægtigheder eller for afsætningsmuligheder af fødte tyrekalve, medmindre der er kontrakt på donorkoen. Udviklingen indenfor bioteknologi giver på kortere eller længere sigt flere muligheder for avlsmæssig fremgang end nogen kunne forestille sig for år tilbage. Eksempelvis kan nævnes fysiologiske funktionsprøver og DNA-information. Stambogsføringen Siden den første stambog for kvæg af Jydsk race udkom i 1881 er reglerne selvsagt ændret adskillige gange i takt med tidens krav måske i enkelte tilfælde i en form, der viste sig mindre hensigtsmæssig og derfor ikke fik lang levetid, men en sådan tendens har jo også præget andre områder af samfundet. I 1974 blev det vedtaget udfra kontrolforeningsdata at udskrive et register over tyremødreemner (TME) til brug for kvægavlsforeningerne ved tyreindkøb. Den første udgave af dette kom på gaden i efteråret Fra 1980 ændredes TME-registret til kostambog samtidig med at man afskrev den hidtidige elitestambog for køer, hvor anerkendt afkom var et af kravene for optagelse. Kostambogen fungerede til 1986, men havde efterhånden mindre interesse, da alle relevante data kunne findes i kvægdatabasen over EDB. Af denne grund ophørte også i 1989 udgivelsen af den trykte stambog. De trykte stambøger, der således var et hjælpemiddel i avlsarbejdet gennem mere end 100 år, savnes utvivlsomt af adskillige måske især ældre avlsinteresserede, men udgivelsen var bl.a. på grund af bortfald af statstilskud til trykningen blevet urimelig kostbar. I 1968 blev der eksporteret 40 kvier og 2 tyre til Uganda, hvor lektor E. J. Ipsen, Landbohøjskolen, da var leder af husdyrbrugsafdelingen ved Universitetet. 30

31 Udstilling i Paris Agromek 1989 Auktion over ET-kalve. 31

32 Andre tiltag Udover de nævnte avlsforanstaltninger, hvoraf nogle jo er eller har været fælles for alle malkeracerne, har avlsforeningen naturligvis i årenes løb beskæftiget sig med mange andre emner af interesse for racen og dens brugere. Her kan bl.a. nævnes: r Oprettelse af sædbank (1972) r Ansættelse af racekonsulent (1972) r Deltagelse i forsøg i Polen med sæd af sortbrogede tyre fra 10 lande (1975) r Deltagelse i Agromek fra 1976 r Centralisering af sædimporten (1976) r Deltagelse ved udstillinger i forskellige europæiske lande siden Problemet herved er, at dyrene af veterinære årsager ikke kan hjemtages, hvilket forhindrer udstilling af elitedyr r Import af Holstein Friesian-kvier fra Italien (1974) til sammenlignende forsøg med forskellige racekombinationer (100% Holstein Friesian, Holstein Friesian SDM, 100% SDM) r Import af tyresæd, især fra Nordamerika, men også fra Tyskland, Frankrig og Holland r Udstilling af køer under 3 år på Det jydske Ungskue fra Dette kom i stand på Avlsforeningens initiativ r Bladsamarbejde med De danske Landboforeninger ( ). Kvartårlige indstik i tidsskriftet Dansk Landbrug r Udgivelse af medlemsbladet Sortbroget Kvæg fra 1976 r Eksport af tyresæd r Eksport af avlskvæg, hvor foreningen i 1998 overtog avlsdyreksportfirmaet BoviDenmark A/S r Import af embryoner fra USA (1985) r Auktion over kviekalve fra embryonimporten (1987). Siden i forbindelse med Agromek over kviekalve med høj avlsværdi r Indførelse af éndommerssystemet for SDM på Ungskuet (1984) r Initiativtager til og økonomisk engagement i Landsskuet i Herning (1993), herunder etablering af pavillon til bl.a. udstilling af SDMafkomsgrupper og i 1997 en forevisningshal r Studierejser til udlandet, ofte i forbindelse med nationale dyrskuer, men også med turistmæssige indslag. Disse rejser var oprindelig af strengt faglig karakter, men efterhånden er der glædeligvis kommet mange kvindelige deltagere r Deltagelse i kongresser for sortbroget kvæg på europæisk eller global basis r Udgivelse af Sortbroget Årbog ( ) r Afholdelse af aftenmøde med foredrag, debat og orientering i forbindelse med Landsudvalget for Kvægs årsmøde r Årsmøde i september med massiv tilslutning. 32

33 Jørgen Fruergaard Pedersen, Viborg Vestermark, købte tre kalve i Forevisningshallen på dyrskuepladsen i Herning Bedømmelse i hallen. 33

34 1959. Årsmøde hos Chr. Holt Sørensen, Strellev. Aftenfest ved årsmødet. På billedet ses Alfred Kristiansen, formand for Hovedforeningen Udenlandsk dommerpanel ved jubilæumsskuet

35 1958. Årsmøde på Rykind, Vrensted. Europæisk kongres for sortbroget kvæg. Ved siden af Folmer Lund ses Niels Skovrider Eriksen, som døde alt for ung i Besøg fra USA hos Esther og Holger P. Olesen, Uhre, Brande. Yngste generation viste allerede dengang interesse. 35

36 Avlsforeningen og racen i 1999 og det 21. århundrede Med den betydelige andel af Holstein Friesian, der findes i den sortbrogede race i Danmark anno 1999, fremtræder racen med udpræget malketype, og fra avlsledelsens side er dette ganske bevidst. De gennemsnitspriser, der betales for slagtedyr af sortbroget race, er ikke nogen opfordring til at gøre nogen større indsats for kødproduktion. Denne overlades bedst til de egentlige kødracer. Jubilæumsskuet

37 En af pionererne for SDM i det østligste Danmark, Niels Jørgensen, Tvillingsgård, Vestermarie, med Årets Ko på Bornholm. Stort set alle brugere af racen er vel enige i avlsmålet en yderig, sund og holdbar ko. Men ikke den helt ekstreme, muskelfattige type, som man kan finde i f.eks. Israel og visse steder i USA. Det sortbrogede kvæg og det vil jo altovervejende være ensbetydende med Holstein Friesian vinder stadig større udbredelse verden over. Her i landet blev i mere end en halv million køer og kvier insemineret med sæd fra sortbrogede tyre, deraf op mod øst for Lillebælt. Bedste besætningsgruppe i Roskilde 1990 fra Gjorslev Gods, hvor der findes én af landets største SDM-besætninger. 37

38 SDM stormer frem på Fyn. Ikke mindst takket være en meget aktiv avlsforening. Her et billede fra det fynske dyrskue Antallet af ydelseskontrollerede sortbrogede køer har de seneste år ligget omkring eller knap 70% af samtlige kontrollerede i Danmark. Den store population af sortbroget kvæg på verdensplan giver klare fordele ved f.eks. udvælgelse af tyrefædre, omend der er tilbøjelighed til, at det er de samme store kanoner, der bruges i alle avlsområder. Ad åre kan det måske godt blive nødvendigt at sluge nogle kameler engang imellem for at undgå for nært slægtskab i avlen. Avlsforeningens opgave vil fremover fortsat være efter bedste evne at bestræbe sig på gennem en fornuftig avlspolitik at medvirke til det der er målet for racens brugere en økonomisk og brugervenlig ko med skyldigt hensyn til dyreetik og -velfærd. n 38

39 Interview med Anton Holm, Rangstrup Anton Holm er én af de markante skikkelser, som har præget organisationsarbejdet indenfor kvægavlen. Ikke kun i det sønderjydske område, men også gennem mange tillidshverv i kvægavlens hovedorganisationer. Tiden før 1920 Jeg er faktisk født i Tyskland, indleder Anton Holm, for i 1912 var Sønderjylland endnu en del af det tab, som Danmark led ved krigen i I Sønderjylland er det ikke kun landskabet, der bærer præg af tiden før 1920, men også i sjæl og sind er der fortsat dybe spor. Anton Holms far var én af de mange danskere i Sønderjylland, som måtte gøre krigstjeneste på tysk side i Første Verdenskrig. Efter 1864 forsøgte man fra den tyske stat at fremme den tyske kultur i Sønderjylland ved at opkøbe de bedste gårde og sætte dem på tyske hænder. De blev betegnet domænegårde. Tilsvarende var der de såkaldte rentegårde, hvor vilkårene var meget favorable. Der var stort set intet Jydsk kvæg i Sønderjylland. Først var det røde Ballumkvæg meget udbredt og siden blev det Korthornet, der blev den altdominerende kvægrace. På domænegårdene var der medbragt sortbroget kvæg fra Tyskland de såkaldte hollændere men kvæget var sikkert fra Østfriesland. Efter genforeningen kom der gang i oprettelsen af fællesledelser for avlen med de forskellige racer, og langsomt, men støt gik det fremad med udbredelsen af det sortbrogede kvæg. Hovstedgård Hjemme på Hovstedgård havde min far en blandet besætning hovedsageligt bestående af Korthorn. Far var god til at handle, og noget egentligt avlsarbejde skete der ikke i besætningen. Min beslutning om at jeg ville have sortbrogede og at det skulle være hollændere tog jeg under et landbrugsskoleophold i Far tilbød mig at komme hjem og være fodermester. Jeg stillede to betingelser: Vi skulle have sortbroget og vi skulle med i kontrolforeningen. Nu begyndte far at opkøbe sortbrogede køer fra de tidligere domæne- Kathrine og Anton Holm, Rangstrup, til højre, samt konsulent Povl Frank, Vojens. 39

40 gårde. Vi fik typisk kr. pr. ko, når de skulle udsættes, og måtte betale kr. pr. stk, når vi købte gode sortbrogede køer. Vi købte en tyrekalv hos Johs. Kragh, Nautrupgård den kostede 200 kr., og det var mange penge. Tyren udviklede sig godt og fik stor betydning for besætningen i de første år. Den første kvægavlsforening for Hollandsk Malkerace Organiseringen af avlsarbejdet fortsatte med mange tiltag i fællesledelserne. De sortbrogede mødte ikke nogen særlig velvilje fra de allerede eksisterende foreninger. Derfor blev det besluttet at oprette en selvstændig kvægavlsforening for Hollandsk Malkerace i Jeg erindrer, at jeg cyklede til Sommersted for at melde mig ind. Det var under krigen, og selvom det var mange penge, der skulle indskydes, meldte jeg mig med 10 køer til den nye kvægavlsforening. Vi indskød 20 kr. pr. ko og prisen for inseminering var 10 kr kr., hvis koen blev drægtig. Derudover var der transportgebyr, så det var en høj pris for inseminering. Udsnit af Sønderjydsk Kvægavlsforenings årsrapport. Anton Holm afløste Chr. Petersen som formand. Der blev købt to tyre i Sverige, Gustav og Bouke, og vi var i gang. Insemineringen blev foretaget af dyrlægen, men for ofte var der for ringe drægtighedsresultater. Foreningen voksede sig stærk, og der blev indledt et samarbejde med de øvrige kvægavlsforeninger, så insemineringen blev foretaget af ansatte inseminører. Den første formand var Chr. Petersen, Skodborg. Han var en dygtig kvægmand og drev også et svineavlscenter. Han var en meget speciel personlighed og ualmindelig sparsommelig. Jeg afløste i 1946 Gunnar Kloppenborg Skrumsager, Bejstrupgård, i bestyrelsen. Når vi var på tyreindkøb, havde vi madpakker med, men efterhånden fik vi overbevist Chr. Petersen om, at foreningen nu var så godt køren- 40

41 de, at der også kunne blive til et enkelt glas øl og noget at spise, når vi var på indkøbstur i Holland. Det var en spændende tid. Jeg blev siden kvægavlsforeningens formand. Hjemme kom vi i bekneb for sortbrogede dyr, da der skulle renses ud for tuberkulose. Jeg indkøbte nogle røde kvier på Fyn iøvrigt ubeset og i flere år kørte vi med to adskilte besætninger. Dertil fik vi smitsom kastning, så det var nogle vanskelige år, før vi igen kunne samle køerne og fortsætte med SDM, som racen nu hed. Sønderjydsk Fællesledelse for kvægavl havde også et samarbejde med Den hollandske forening, og det betød, at med årene (1947) blev kåring og stambogsføring godkendt af Foreningen af Jyske Landboforeninger. Vi har haft dygtige konsulenter og sekretærer i Sønderjylland. Jeg vil fremhæve mit samarbejde med B. Vinge Madsen ( ). Ikke blot forstod vi hinanden særdeles godt, når vi arbejdede med de faglige spørgsmål, han var også min ven og fortrolige. Tyrestationen i Bovlund I den sortbrogede kvægavlsforening voksede vi os større og stærkere. I 1965 var vi så stærke, at vi nu kunne invitere til møde om dannelsen af en fælles kvægavlsforening med tyrene samlet på én tyrestation. I Bovlund kunne vi købe en egnet ejendom, som dog skulle suppleres med et ekstra jordstykke for at få optimale forhold for beliggenhed og tilkørsel. Tyrestationen ville blive placeret lige midt i Sønderjylland og tæt på grænserne for de tidligere amter Åbenrå, Haderslev og Tønder. Vi havde et samarbejde med de andre racer om driften af Brøstrupgård, og i dette forum kom det på tale at bygge en fælles tyrestation. Vi kaldte til møde den 13. april 1965 efter at have besigtiget forholdene. Ikke alle ville med bl.a. sagde Åbenrå nej ved dette møde. Vi var nu så stærke, at vi i SDM kunne gøre det alene, om det skulle være nødvendigt. Men efterhånden blev der enighed og i 1966 kunne planlægningen af en ny tyrestation begynde. Det ekstra jordtilliggende, som det var nødvendigt at supplere med, var vi også enige om, skulle erhverves. Det var en lidt vanskelig forhandling og ejeren forlangte en høj pris. Jeg fik overdraget hvervet med at få tingene på plads, for her var ikke plads til at nogen stor delegation skulle deltage, dersom det skulle lykkes os at få jorden. Selvom prisen var høj, var jeg klar over, at i det øjeblik, den tidligere ejer var parat til at slå til, så måtte vi gøre det. Derfor blev papirerne skrevet med det samme, og vi havde et godt udgangspunkt for at lave den nye station. Herefter skulle vi finde de rigtige personer, som skulle bestyre den nye station. Dette lykkedes også, og i 1967 havde vi møde med arkitekter og håndværkere og Bovlund Tyrestation blev en realitet. Sønderjysk Fællesledelse Det var en satsning, men tanken om at samle alt kvægavlsarbejdet i Sønderjylland var rigtig og fortsatte. Dybbøl kom med i 1970 og stationen her blev ventetyrestald. I 1970 fik vi samlet alle organisationer i en 41

42 stor fællesledelse Sønderjydsk Fællesledelse. Sønderjysk Kvægavlsforening havde nu insemineringer. Sideløbende foregik der en sammenlægning af kontrolforeningerne og i 1976 oprettedes Sønderjydsk Kontrolforening med ledelse og kontor i Vojens, hvor man i 1979 flyttede til nye lokaler og indrettede et laboratorium til undersøgelse af mælkeprøver. Povl Solmer Frank kom til kontoret i november 1964 for at indføre de moderne hjælpemidler (EDB) i kontrolarbejdet. Vinge Madsen fortsatte med Kvægavlsforeningen. I 1973 efter Vinge Madsens død overtog Povl Solmer Frank også arbejdet med Kvægavlsforeningen. Holstein Friesian Ser vi tilbage på avlsarbejdet så var jeg med på turen til USA i Det var en lærerig tur veltilrettelagt, og den var anledning til heftig debat. Specielt var det Skokie Black Magic, der fik betydning hjemme i besætningen. Jeg oplevede også, at tyren SDJ Magic, som er tillagt på Hovstedgård, kom ud med meget gode avlsværdital og blev stærkt benyttet. Ser jeg tilbage på min tid med organisationsarbejdet så er det samlingen af kvægavlsarbejdet i Sønderjylland, der er det mest betydende, jeg har været med til. Om køerne i dag vil jeg sige: Ydelsen er enorm, men kropskapaciteten er for ringe. Der er fantastisk gode malkeorganer, men pas på at lemmerne også forbedres. Den meget høje produktion er en hård belastning for køerne. Husk derfor også at få styrken med i avlsarbejdet. Hovstedgård drives i dag af sønnen Mathias P. Holm. A.V. og E.Ø.J. Der er stadig køer på Hovstedgård. Sheik-datteren, nr. 102, var fløjko på Ungskuet

43 Interview med Erik Nygaard, Løvel I SDM-kredse har Erik Nygaard i mange år været kendt for at have haft én af Danmarks bedste besætninger. En lang udstillergerning med store resultater og oplevelser kendetegner også Erik Nygaard. Herudover er han én af de personer, som kender udviklingen og afstamningerne på betydelige avlsdyr i detaljer, ikke kun i Danmark, men også i USA, Canada og Holland. Gården og besætningen er nu afhændet, og Erik Nygaard kan se tilbage på en oplevelsesrig tid ikke mindst på Kallestrup, hvor han var den betroede kvægbrugsleder fra 1952 til Erik Nygaard til venstre, og Anders Vestergaard. Tiden på Kallestrup Min interesse for sortbroget kvæg har jeg hjemmefra. Da jeg var 18 år tjente jeg hos Niels Kr. Kristiansen, Højvang, Daugård, som havde en meget god RDM-besætning. Hver uge kom bladet Jydsk Landbrug, og her var der engang et billede af ko nr. 154 fra Kallestrup. Jeg blev helt grebet af denne ko og fik et stærkt ønske om at komme til Kallestrup og lære mere om disse fantastiske køer. Min arbejdsgiver hjalp mig og tog med, da vi skulle se på pladsen som 2. medhjælper i kostalden. Det blev et vendepunkt i mit liv, som jeg aldrig vil glemme. Ved mit første møde med Th. Aarup var jeg selvsagt meget nervøs, men han mærkede den brændende og levende interesse, jeg nærede for SDM-køerne. Tre måneder efter at jeg var startet, kom Th. Aarup til mig en eftermiddag og spurgte, om jeg var villig til at overtage arbej- 43

44 det som fodermester og leder i kostalden. Jeg var målløs og gav udtryk for, at det var et stort ansvar at pålægge mig jeg var kun 19 år gammel. Den daværende fodermester var meget temperamentsfuld, og Aarup ønskede en afløser. Jeg ville få to medhjælpere og sagde ja. Th. Aarup var én af de meget markante skikkelser i dansk landbrug og kvægavl, men jeg kom til at kende ham som en ordholdende person, der viste mig stor tillid og store beføjelser. Senere udvikledes et venskab, som varede ved helt til Aarups død. Selvom der var meget hårdt fysisk arbejde så er tiden på Kallestrup noget af det største, jeg har oplevet. Der var køer, og vi havde konstant tyre, som blev gjort klar til salg. Aarup havde blik for de rigtige avlskombinationer og for om dyrene blev passet rigtigt. Hver dag bød på nye oplevelser og mindst tre gange om ugen var der besøg enten af folk der ville købe tyre eller besøg fra den meget store omgangskreds, Th. Aarup havde. Højdepunkterne var, når vi fik besøg af Thorsten Ingvarsson, Skåne, formanden for stambogsselskabet i Vestfriesland, J. N. Wassenaar, eller Boserup, Saltofte, som havde en stor SDM-besætning, én af de få, der dengang var på Sjælland. Helt specielt var det i juletiden, når Th. Aarups familie var samlet. Selvom hans søskende ikke i dagligdagen havde med kvægbrug at gøre, så kendte de alle køerne og stalden var det første, de besøgte, når de kom hjem til jul. Speciel var også dagen, da vi solgte tyren Alexander til Italien. Prisen var på kr. mange penge, min løn var til sammenligning kr. om året. Jeg var ked af, at vi skulle sælge denne prægtige tyr, men Aarup lagde ikke skjul på, at han på daværende tidspunkt havde brug for pengene. Én af landets højestydende Hollændere fra tiden omkring sammenslutningen, nr. 154 på Kallestrup, født Gns. 7 år: , kåret (9-4). Oldebarn af gl. nr

45 En arbejdsdag på Kallestrup havde følgende rutiner: kl kl kl kl Hø og kraftfoder. Malkning og mugning. En times søvn til personalet. Køer og tyre blev striglet hver dag og tørret rene med en fugtig klud. Th. Aarup kom i stalden, og vi gik en rundtur. Herefter fik køerne kraftfoder. kl kl kl kl kl kl Malkning. Spisning og middagssøvn, hvis der var tid (vi måtte ofte gøre klar til besøg). Kraftfoder. Aarup kom igen i stalden, eller vi gik i marken og så på køerne. Roer, ensilage og kraftfoder. Mugning. Malkning. Aftensmad. Sent aften: Kraftfoder og opsyn. Det var en lang dag, men ofte kom Aarup igen i stalden om aftenen, når han så lys derude. Tilsvarende var aftenturene i engen meget inspirerende. I begyndelsen sagde han De til mig, og selvfølgelig sagde jeg også De til ham siden blev vi dog dus. Importerne fra Holland Th. Aarup kunne være meget markant, og han tog indimellem beslutninger, som andre fandt besynderlige. Som bekendt havde han meget tidligt fået øjnene op for at det jydske kvæg måtte tilføres arveanlæg fra det hollandske/frisiske kvæg. Han indså også i 1950 erne, at det var det noordhollandske kvæg, som skulle få den store betydning i avlsarbejdet på det tidspunkt. De første indkøb i Holland var præget af store veterinære problemer og langt større omkostninger end beregnet med hensyn til at få dyrene hjem. Aarup var i mange sammenhænge i stand til at gøre sig fri af det indtryk dyrenes udseende gav alene, men han så meget på afstamningen 45

46 og de familier, der lå bag. Sådan var det også med Gordon. Tyren så ikke godt ud den var grov, stor, løstbygget og mager. Alligevel gav han Gylden for den. Der blev rystet meget på hovedet fra andre sider over denne handel, men Gordon kom til at betyde enormt meget for hele kvægavlen i Danmark. En anden tyr, Cæsar, fik stor betydning i Vendsyssel. Han var en formidabel tyr og fik fløjen på Ungskuet i Thisted. Han blev videresolgt til Hjørring Kvægavlsforening for kr. Her tjente Aarup ingenting, for tyren havde været dyr ( kr.) og de kr. dækkede ikke transport og karantæne. Senere blev der jo på Aarups initiativ lavet studierejser til USA og Canada, og han så tydeligt mulighederne i forbedringen af de brugsmæssige egenskaber gennem anvendelse af Holstein Friesian. Her tørnede han sammen med bl.a. konsulent Harald Rasmussen, og diskussionerne var hårde og ikke just venlige. Omkring det danske avlsarbejde blev der senere heftige diskussioner med professor Neimann-Sørensen bl.a. om betydningen af individprøvestationerne, hvor Aarup fandt dette led fordyrende og unødvendigt. USA/Canda De første sædimporter fra USA var pålagt mange begrænsninger. Det var specielt farvetegningerne, man fra flere sider gik meget op i og der blev jo lagt mange påbud om, hvordan tyrene måtte anvendes. Jeg husker tydeligt, at Aarup værdsatte Seiling Rockman og Arlinda Chief. Følgebrevet, der fulgte den første udsendelse af HFsæd til kvægavlsforeningerne. 46

47 Arlinda Chief blev ved den første sædimport af denne tyr ikke regnet for noget og mange steder brugt helt tilfældigt. Siden blev sæden både meget dyr, og næsten umulig at fremskaffe. Seiling Rockman var også en matador, og vi skulle senere stifte bekendtskab med denne tyr gennem JY Wilow. Flere af de første tyre fra USA/Canada var virkelig gode, men tiden forstod ikke at værdsætte dem. Egen besætning I 1958 blev jeg gift med Bente og vi etablerede vores egen besætning. Gennem årene havde jeg fået flere kvier fra Kallestrup, og vi var heldige at få flere topdyr udfra disse kvier. Arlinda Chief-datteren nr. 186 hos Erik Nygaard, som kvie på Viborg dyrskue. Eriks søn Kjeld er trækker og Th. Aarup følger med glæde kviens udvikling. Th. Aarup viste mig stor velvilje. Da han besluttede, at køerne skulle sælges, blev vi inviteret på Kallestrup, og jeg fik den første mulighed for at vælge i besætningen. Det blev en aften, hvor alle vore erindringer og venskab kom frem. Jeg købte to kviekalve efter Arlinda Chief, som kom til at betyde rigtig meget for os og besætningen. Da Tjele Gods kort tid efter skulle afhænde besætningen, købte jeg her et par på daværende tidspunkt og efter tiden ubetydelige kvier med Tjele Arlinda som far. Én af disse, ko nr. 164, var ned på Agromek tre gange. Arlinda Chief har betydet meget for min besætning. Ko nr. 125 (Arlinda Chief Bjerringbro Frans) var også en ko, der var langt forud for sin tid. Min største oplevelse som avler er ko nr. 331 (JY Wilow ACR Lester). Hun stammer også fra Kallestrup, og hun vandt Th. Aarups legat 47

48 Erik Nygaards ko nr. 331 efter JY Wilow. to år i træk på Ungskuet. Hun havde det hele og med en dagsydelse på 46 kg mælk forlangte jeg at få lavet efterkontrol. Al tvivl om hendes ydelseskapacitet skulle ud af verden. Hun formåede på Agromek at stå med en dagsydelse på 56 kg mælk med 4,35% fedt og 4,60% protein. Hun var en fantastisk ko, som vi desværre pludselig mistede. Det var et tab ikke blot avlsmæssigt, men også økonomisk fordi der var planlagt en eksport af embryoner til høje priser til England. Kvægavlen har været min altdominerende interesse, og jeg har mødt mange spændende personer og personligheder herigennem. Udviklingen og forandringen har været enorm, siden jeg begyndte på Kallestrup, og der er og bliver næppe mere plads til den måde at drive kvægavl på. Al avl skal i dag være indeksbaseret, men jeg håber, at der også bliver plads til at bevare en interesse for det enkelte individ i avlsarbejdet fremover. A.V. og E.Ø.J. 48

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse!

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse! 1 af 10 30-11-2009 08:01 Sunde og økonomiske køer Svenska English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Kvægavlsforeningen Fyn, 25 års jubilæum 13. juli 2002, Lykkenssæde

Kvægavlsforeningen Fyn, 25 års jubilæum 13. juli 2002, Lykkenssæde Jeg holdt denne tale ved Kvf. Fyns markering af foreningens 25 års jubilæum /Mogens Stendal Kvægavlsforeningen Fyn, 25 års jubilæum 13. juli 2002, Lykkenssæde De sidste brikker er netop faldet på plads,

Læs mere

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest 1 Avlsforeningen Den Jydske Hest har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand. 2 Avlsforeningens formål er at fremme og støtte avlen og interessen for

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006 De sidste 25 år 1981-2006 1 Forside: Hos Søren Baisgaard, St. Brøndum, Skørping (Foto: Elly Geverink) Bagside: Raunhøj Nixon Pretty fra familien Therkildsen,

Læs mere

Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk, tidligere landskonsulent for kødkvægsracerne

Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk, tidligere landskonsulent for kødkvægsracerne Telefonopkald startede det hele Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk, tidligere landskonsulent for kødkvægsracerne Det var mørkt udenfor en sen eftermiddag i november 1988. Lysene var også slukket

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret marts 2014 Ryde Master Anxieux AIR Hollandais RJ Fanette Ryde Master Ryde Galla Hammel

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne

Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne Tidspunkt: Lørdag den 7. januar 2012, kl. 13.00 Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens. Deltagere: Bestyrelsen for Dansk Simmental, medlemmer af

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Referat af møde i Jersey Avlsforum

Referat af møde i Jersey Avlsforum Referat af møde i Jersey Avlsforum Tid: Torsdag d. 5. maj 2011 Sted: Mødeleder: Referent: Til stede: Bygholm Landbrugsskole, Horsens Anders Levring Regitze Reinhold Jersey Avlsforum, Svenske repræsentanter,

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Inden fem år giver vi os nok

Inden fem år giver vi os nok Artikel i Charolaisbladet, august 2012 Inden fem år giver vi os nok Af Mogens Stendal, tidligere landskonsulent for kødkvæg, e-mail: sasso@post5.tele.dk De to brødre, Peter Hauge (62) og Søren Hauge (59)

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1)

Bekendtgørelse om avlsmæssige betingelser for omsætning af hovdyr 1) BEK nr 16 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Dronningens separate program

Dronningens separate program Dronningens separate program Gårdejer Esper Agger i Hygum viste dronning Margrethe rundt i en helt moderne kostald, bygget i 2008, hvor staldsystemet var fuld automatisk. I stalden var dyrevelfærd sat

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

UDSTILLING PÅ UNGSKUET/LANDSSKUET GENNEM 50 ÅR

UDSTILLING PÅ UNGSKUET/LANDSSKUET GENNEM 50 ÅR UDSTILLING PÅ UNGSKUET/LANDSSKUET GENNEM 50 ÅR - et tilbageblik v. John Engsig I det følgende vil jeg forsøge at give et tilbageblik over nogle af mine oplevelser omkring udstilling af får på Ungskuet/Landsskuet

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08

MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Markedsnyt oksekød MARKEDSAFDELINGEN 23. juli 2008 Nr. 30/08 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Tlf. 3373 2500 Fax 3373 2510 www.danishmeat.dk e-post: dma@danishmeat.dk KLP/BSO Danmark Slagtninger i

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

NYHEDSBREV. Arrangementskalender: Fokus på Kødkvæg og Naturpleje. Nr

NYHEDSBREV. Arrangementskalender: Fokus på Kødkvæg og Naturpleje. Nr NYHEDSBREV Nr. 1-2016 Arrangementskalender: Mandag den 29. februar 2016, Dansk Kødkvægs årsmøde Start kl. 19.00 i Messecenter Herning Kongrescenter Se mere på www.danskkødkvæg.dk Lørdag den 19. marts 2016,

Læs mere

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg.

Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg. Referat af vintermødet d. 10. januar 2015 i Vissenbjerg. Flemming F. bød velkommen og orienterede kort om, hvorfor programmet var blevet ændret. Den 15. januar skal der vælges nyt bestyrelsesmedlem til

Læs mere

Æresbevisninger uddelt i forbindelse med Årsmøde i Svendborg d. 10. september 2010

Æresbevisninger uddelt i forbindelse med Årsmøde i Svendborg d. 10. september 2010 1 af 8 19-09-2010 03:41 Sunde og økonomiske køer Svenska Suomeksi English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014 Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 2 - August 2014 Dansk Tiroler Grauvieh Formandens Klumme Nu er sommerferien ved at være slut og hverdagen er ved at tage over. De første dyrskuer startede sidst

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE S:\SDM\Dommere\Kursus - Beeing a judge DANSK.doc OPMÆRKSOM PÅ Bedømmelse af unge og ældre køer - kunsten at tilgive - Prioritering af egenskaber hos den unge og ældre ko Den

Læs mere

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014 I dette nummer: Formanden har ordet 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Landsskuet 2014 3 Andre dyrskuer 2014 6 Billeder fra Schweitz 6 Nye Italienske tyre 7 Kalenderen 10 Ansvarlige: John Engsig je@business.aau.dk

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af

Læs mere

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk Side 1 Artikel i Blåkvæg Da nmarks nyhedsbre v 2-3, Avler skifter fra gul til blå 2013 Af Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk - Det var faktisk lidt at en tilfældighed, at jeg krydsede nogle af

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013

REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 REGISTRERINGS- & KÅRINGSREGLEMENT 26. januar 2013 1. Indledning A. Stambogen er opdelt i et hovedafsnit i klasse A, B og C samt et bilag hertil opdelt i F1, F2 og F3. Der er et X-afsnit for vallakker samt

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011 TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere