SDM Dansk Holstein

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SDM Dansk Holstein 1949-1999"

Transkript

1 SDM Dansk Holstein

2 Forside: SDM-køer på græs hos Niels Møller Nicolajsen, Enner, Horsens. Bagside: Danmarks Smukkeste Malkeko 1998: Ko nr (Blackstar Gold) fra Inger og Tage Aagaard Winther, Døstrup

3 SDM Dansk Holstein SDM i 50 år

4 SDMi50år er udgivet af foreningen SDM Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Redaktører: Anders Vestergaard Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen Layout/tryk: Kannike Tryk A/S 1999 SDM Dansk Holstein Fotos: Aksel Pedersen, Folmer Lund, Jørgen Bak Rasmussen, Niels Erik Palle, Poul Bech Sørensen, Erik Ørnsbjerg Johansen, Han Hopman, Olav Vibild, Erik Pallesen og mange andre, som vi ikke kender navnene på. ISBN

5 Indhold SDM Dansk Holstein en 50-årig succeshistorie... 7 Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg Foreningens historie Jyder contra Frisere Frisere contra Holstein Amerikanernes indtog Avlsforanstaltninger Ydelse Eksteriørbedømmelse Individ- og afkomsprøver for kødproduktion S-indeks Ægtransplantation Stambogsføringen Andre tiltag Avlsforeningen og racen i 1999 og i det 21. århundrede Interview med Anton Holm, Rangstrup Interview med Erik Nygaard, Løvel Interview med Sigurd Jensen, Aars Interview med Niels Holt Sørensen, Lundenæs Interview med Kaj Ole Pedersen, Bindslev Efterskrift Historisk oversigt

6

7 SDM Dansk Holstein en 50-årig succeshistorie Af Peder V. Laustsen, formand Fra 1949 til 1999 har man indenfor det sortbrogede kvæg bevist, at meget har kunnet lade sig gøre. Godt nok er kvæget den af vore husdyrarter, hvor avlsarbejdet tager længst tid, men mange visionære beslutningstagere, både folkevalgte og konsulenter, har gennem de sidste 50 år formået i takt med udviklingen og teknikken at fremavle en sortbroget ko, som virkelig kan måle sig både nationalt og internationalt. Diskussionerne har kørt i det høje gear, når strategierne måtte tilpasses. Indførelsen af det hollandske kvæg op gennem halvtredserne og tresserne var man på det tidspunkt enige om, var det rigtige. Sammen med indførelsen af kunstig sædoverføring fik den sortbrogede avl sat sig i respekt, og racen øgede stabilt og roligt sin udbredelse i Danmark. Peder V. Laustsen Nye folk kom til i ledelserne. Man tog mod til endnu et skridt. Denne gang var det Nordamerika, der blev fokuseret på. På det tidspunkt gik diskussionen på, om man ville slække lidt på kødet og i stedet satse på en større ko med et højere ydelsespotentiale, eller hvad? I erkendelse af, at man nok var ved at køre fast med det hollandske p.g.a. store yvere og lavstammede typer, var valget for mange ikke så svært. Set i bakspejlet må vi sige, at beslutningen var rigtig. Vi står i dag med hånden fuld af gode kort, vor race er på et meget højt niveau Døtre af T Fænrik på udstilling i Bruxelles

8 rent ydelsesmæssigt, og den skal stadig forbedres. Men vi må ikke glemme, at vore sortbrogede køer skal kunne håndteres med færrest mulige problemer. I 1999 råder SDM over et fremragende tyrehold. Forudsætningen for at avlsarbejdet lykkes er at medlemmerne bakker op om afprøvningen af ungtyrene. Vi afprøver årligt ca. 300 ungtyre, og 30% af insemineringerne foretages med sæd fra disse tyre. SDM Dansk Holstein er opmærksom på den konkurrencesituation kvægavlsarbejdet er underkastet internationalt, og det gør ikke udfordringerne mindre spændende for de kommende år. SDM s altdominerende placering i dansk kvægavl medfører et ansvar for at frembringe det bedste avlsmateriale. Derfor skal vi løbende justere avlsmålene. HMT Tegl-datter. Et udmærket resultat af ungtyreinseminering. Vi vil til stadighed have behov for et samarbejde med de lande, som udfører seriøst avlsarbejde. Et stort fremskridt er gjort med oprettelsen af INTERBULL. Sikre omregninger af ydelsesdata på tværs af landegrænser har betydet, at vi får større sikkerhed for tyrenes kvalitet, når vi importerer. Et MACE-program til beregning af eksteriøregenskaberne på tværs af grænser er under udvikling, og meget mere følger efter i de kommende år. Etableringen af DANSIRE har betydet, at salget af SDM-tyresæd viser en støt stigende aktivitet. Vort S-indeks sælger godt til vore nordiske naboer, men andre lande rundt om i verden vender også interessen mod et bredt avlsmål. 8

9 Den kendte»tab«- datter fra Minna Nørgård, Hammel, i dag ejet af I/S Quistgård, Børkop. Tæt på racens avlsmål. Ved SDM Dansk Holsteins overtagelse af BoviDenmark A/S har vi fået mulighed for at følge udviklingen i eksporten af SDM-dyr tæt. Også på dette felt sælger det danske avlsværdisystem og høje veterinære stade godt, men konkurrencen er hård. T Funkis-døtre på Landsskuet Resultat fra ungtyreinsemineringerne. 9

10 Fremtidens kvægavlere. Vinderne af mønstringskonkurrencen på Landsskuet Effekten af avlsarbejdet afhænger i høj grad af, at avlsværditallene beregnes korrekt og efter de mest moderne principper. SDM skal deltage i superrækken af de lande, der avler sortbroget kvæg. Vi er i Danmark kendt for at have en sikker indsamling af de oplysninger, der bliver brugt i beregningerne af avlsværdital, og det skal vi udnytte. Kvægbruget i Danmark er inde i en stærk udvikling og derfor skal man kende fortiden godt for at kunne spå om fremtiden. I 1970 var der mælkeproducenter i Danmark. I dag er vi nede på godt malkekvægsbesætninger og 8 kvægavlsforeninger. For fremtiden vil det betyde, at ingen må kriges. Alle bør og skal stå sammen. Vi vil i fremtiden kunne magte store opgaver i fællesskab. Vi kommer også på et tidspunkt til at erkende, at fællesskabet vil gøre SDM Dansk Holstein endnu stærkere, hvilket i sidste ende kommer den danske kvægbruger til gavn. n 10

11 Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg Af Anders Vestergaard, True, tidligere stambogsfører Foreningens historie Den første avlsforening for sortbroget kvæg i Danmark blev oprettet i Sønderjylland 1921, nemlig Sønderjydsk Avlsforening for Hollandsk Kvæg. Men på dette tidspunkt var også andre kræfter i gang. Gårdejer Aksel R. Søndergaard, Sdr. Galten vest for Århus, havde gennem nogen tid agiteret stærkt for en avlsforening for jysk sortbroget kvæg, og den 7. august 1922 lykkedes det at få stiftet en sådan, hvor Søndergaard blev formand. Det kunne således synes som en tilsnigelse at fejre jubilæum i 1999, men begrundelsen er klar nok: Ved sammenslutningen af jydsk og hollandsk kvæg i Danmark, som blev vedtaget i 1949, opløstes avlsforeningerne for hollandsk kvæg i Nordjylland (opr. 1927) og Ringkøbing amt (opr. 1946), og disse dannede sammen med den jydske forening en ny organisation, der fik navnet Foreningen for Sortbroget Dansk Malkekvæg. Anders Vestergaard I 1951 indgik Sønderjydsk Avlsforening for SDM og Avlsforeningen for Sortbroget Kvæg i Sydvestjylland i et samarbejdsudvalg med Foreningen for SDM, i 1955 oprettedes i fællesskab med De danske Kvægavlsforeninger en overbygning: Hovedforeningen for SDM og endelig i 1976 skete der en reorganisation, hvor det gamle jyske område opdeltes i regioner, ligesom den sønderjyske og den sydvestjyske forening fik status som regioner, og sammen med 5 repræsentanter for kvægavlsforeningerne udgjorde regionsformændene bestyrelsen i den nye sammenslutning, som herefter kaldes Avlsforeningen for Sortbroget Malkekvæg i Danmark. Herefter er kun foretaget mindre strukturændringer i foreningens opbygning. I 1989 blev der oprettet et repræsentantskab bestående af medlemmer, hvor den ene halvdel af repræsentanterne er valgt fra de regionale avlsforeninger og den anden halvdel fra kvægavlsforeningernes SDM-afdelinger. Fra repræsentantskabet vælges en bestyrelse på 9 medlemmer. I 1999 er navnet ændret til SDM Dansk Holstein. Jyder contra Frisere Før Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 kunne antallet af besætninger med racerent frisisk (tysk eller hollandsk) kvæg tælles på 11

12 én hånd. Omkring midten af 1800-tallet kom der svensk-frisisk kvæg til Stensballegård ved Horsens og østfrisisk kvæg til Constantinsborg ved Århus. Medens den sidstnævnte ikke fik nævneværdig betydning og fra 1920 erne opkrydsedes med tyre af Jydsk race, har dyr fra Stensballegård i samme årti medvirket ved opbygningen af besætningerne på Kallestrup ved Aalestrup og Lindbjerg Møllegård ved Ølgod, hvorfra gener er spredt over det ganske land. Meget naturligt blev det dog Sønderjylland, som leverede hovedparten af det avlsmateriale med frisisk afstamning, der blev benyttet i disse år. Enkelte udenfor dette område hentede nyt blod i udlandet, bl.a. oparbejdedes fra 1923 en besætning på Lundbæk ved Nibe. I 1926 importeredes 3 tyre fra Østfrieslands førende avlsbesætning: Hadbjerg Høvding som den første frisertyr i en dansk kvægavlsforening, Sandow til Granhøjgård, Vognsild i Vesthimmerland, og Julius Frieser, der købtes af Jens Mølgaard, Pederstrup ved Kjellerup, men også brugtes hos Martin Due, Skovby ved Århus, og ikke mindst fik betydning hos Th. Aarup, Kallestrup, som allerede i 1921 havde forsøgt at få en tyr hjem fra Holland. Først i 1927 fik Aarup med store vanskeligheder købt 2 tyre og 3 kvier. To af disse dyr, tyren Roland og den senere ko nr. 88, skulle vise sig at få stor indflydelse på avlen i Danmark. Gl. nr. 88 på Kallestrup. Importeret fra Vestfriesland. Blev mor til værdifuld kofamilie. Den sidste import, der skal nævnes her, er købet af nærved 100 kvier fra Skåne til erstatning af besætningen på gården Striben under Langholt Hovedgård i Sydøstvendsyssel, hvor der i en lang årrække stod én af landets bedste besætninger af Jydsk race. Udover i Sønderjylland og Ribe amt fik kvæg af frisisk oprindelse især udbredelse i Nordjyllands amt (mest i det tidligere Aalborg amt), i egnen omkring Aalestrup, i et område i den nordvestlige del af Ringkøbing amt og desuden på enkelte større gårde i andre egne af Jylland. 12

13 I 1938 solgte Th. Aarup sin første frisertyr til Lysgård kvægavlsforening syd for Viborg. Foreningens formand, Chr. Christensen, Katballe, havde indtil dette tidspunkt også været formand for Foreningen for Jydsk Sortbroget Kvæg, men fraskrev sig denne post på grund af uenigheden om brugen af frisisk avlsmateriale. Op gennem 1940 erne gik Vardeegnens, Hadstenegnens og Aalborg amts Kvægavlsforeninger over til at benytte frisertyre i større eller mindre grad, og nogle få andre foreninger forsøgte sig med en enkelt tyr. Frisere contra Holstein Sammenslutningen i 1949 havde mange modstandere, overvejende og vel naturligt nok i den jydske races højborge. Og de avlere, der Hollænderkøer på Det jydske Ungskue Striben, Langholt To gamle Jyder. Fyrst og Frejdig på græs ved Keygården i Skals. 13

14 spåede denne races undergang fik da også ret, men til gengæld bevirkede det så det sortbrogede kvægs sejrsgang i Danmark i de følgende år. Allerede i 1951 var frisertyre i overtal ved Ungskuet, skrev Aksel Pedersen i jubilæumsskriftet for SDM Det skal formentlig tolkes derhen, at ihvertfald fædrene var frisere. Men også i kvalitet var friserne overlegne, og det skulle snart vise sig, at dette ligeledes gjaldt for køerne, både eksteriør- og ydelsesmæssigt. Op gennem 1950 erne skete importen hovedsageligt fra provinsen Vestfriesland i Holland, i mindre grad fra Østfriesland i Tyskland og fra Skåne. I sidstnævnte tilfælde næsten udelukkende fra Thorsten Ingvarssons store og velledede besætninger på hans to forpagtergårde nær Malmø. Morsø Foch, født hos Thorsten Ingvarsson, Skåne. Taurus legats ærespræmie. Minna-kofamilie hos J. Esp Sørensen, Bjerring. Stammoderen nr. 77 importeret fra Vestfriesland sammen med to andre køer i besætningen. Billedet er fra Ungskuet 1967, hvor hun står på venstre fløj, 15 år gammel. 14

15 Udover en række døtre blev nr. 77 mor til Bjerring i Hadstenegnes Kvf. Han blev 11# år gammel. Nogle få entusiastiske avlere hentede også hundyr fra Vestfriesland, og en enkelt fik et par gode kvier fra Skåne. Men efterhånden blev det klart man kunne fristes til at sige for alle andre end de vestfrisiske avlere selv at der måtte ske en typeændring. Vestfrisertyrene blev stadig mere kompakte og med ringere ydelsesanlæg, medens tyrene fra Østfriesland ofte var for grove og en del usikre m.h.t. mælkemængde. Som tidligere var Th. Aarup pioneren, der turde vove pelsen og tage en tyr hjem fra provinsen Noordholland, nemlig Gordon, s. 6462, som var anderledes både af afstamning og type. Det skete i 1955 og blev indledningen til at en væsentlig part af de importerede tyre i de følgende år kom fra dette område, med gavnlig indflydelse på såvel størrelse som mælkeydelse. Randers Gordon én af Gordons bedste sønner. 15

16 Silkeborg Nico. En formidabel ydelsestyr. Nu skal det ikke glemmes, at mange af tyrene fra Noordholland havde vestfrisisk blod i årerne, og det er vel heller ikke utænkeligt, at vi kunne have fået mere ud af Vestfrieslands avlsmateriale, hvis kvægavlsforeningernes indkøbsudvalg havde satset mindre på fløjpladser ved Ungskuet tænk bare på Silkeborg Nico, Bjerringbro Kastor, Hobro Bast og Blitsaerd Kleine Adema V i Varde, der ikke fik mange chancer som tyrefædre, men kunne levere døtre med ydeevne og holdbarhed. Blitsaerd Kleine Adema V som teenager på Landsskuet

17 Amerikanernes indtog Efter 1945, hvor flere af de krigshærgede lande i Europa skulle genopbygge en normal kvægbestand og efterhånden også intensivere mælkeproduktionen, opstod der interesse for den højtydende sortbrogede ko i Nordamerika også fordi den syntes at opfylde tidens krav til funktionelle malkeorganer. Nico-døtre hos Jens Lilholm, Uhre, Brande. Gns : , BJ Kastor-datter. Kåret (8-5). Ydelse i højeste år ( ): , Mor til Skive Stefan. 17

18 Døtre af Viborg Ernst, som blev berømt for døtrenes høje ydelse på afkomsprøvestation. Et par af køerne er mildest talt ikke korrekt opstillet, men billedet afslører vel også, hvorforholsteinfriesian kom på tale som forbedrer af malkeorganerne. I 1958 var Hovedforeningens daværende sekretær, Aksel Pedersen, på studierejse til USA og Canada, og hans rapport herfra gav nok inspiration til, at 38 sortbrogede folk i 1960 drog til England, hvor grundlaget for den sortbrogede race British Friesian var hollandsk, men allerede i 1946 købtes 200 kvier i Canada, og importen herfra er fortsat omend i mindre omfang op til nutiden. Foreningen for SDM havde fået importtilladelse for dyr af British Friesian, men ingen ønskede at gøre brug af den. Interessen for Holstein Friesian voksede i flere europæiske lande, især Nr. 28 hos Jens Simensen, Staun, Nibe. Gns. af 10,2 år: , , Kåret ( ). Datter af Kingway Elevation Very, som trods sit handicap m.h.t. proteinprocent blev én af de sædimporttyre fra USA, der gjorde det godt. 18

19 Vesttyskland og Italien. Herhjemme luftede bl.a. Th. Aarup tanken om sædimport, og i 1964 foretog SDM-foreningen en studierejse til Nordamerika. Efter hjemkomsten blev der nedsat et udvalg til udarbejdelse af retningslinier for et forsøg med anvendelse af Holstein Friesian. Triple-datter hos Tage Winther, Døstrup, Hobro. Flere gange bedste ko i sin aldersgruppe på Landsskuet. Livsydelse over kg mælk. Roybrook Telstar kunne ikke opfylde tidens krav for sædimport til Danmark, men gennem købaftyreityskland og sædimport af sønnerne Telpabst, Telstar II og Triple lykkedes det at få blod af denne avlsmatador ind i den danske avl. Tilsvarende gjorde sig af veterinære årsager gældende for flere interessante tyre, bl.a. en anden absolut matador Elevation. Ærespræmiekøer på Ungskuet De to første er døtre af Pabst Ideal, en Holstein Friesian-tyr, som ikke overgås af mange, hvad angår lemmer og malkeorganer og dermed holdbarhed. 19

20 I 1966 lykkedes det at hjemtage sæd af 5 tyre, og selvom avlsledelsen i begyndelsen stillede visse krav for godkendelsen af sønner efter disse, blev det Holstein Friesian, der herefter kom til at præge den sortbrogede avl i Danmark ligesom i de øvrige europæiske kvægpopulationer. Gennemsnits-andele, % arveanlæg i SDM Kalve, født Oprindelige SDM HF Øvrige ,4 43,3 0, ,6 62,2 0, ,8 70,9 0, ,6 73,2 0, ,2 74,6 0, ,1 75,6 0, ,0 76,7 0,3 Her i landet er det hovedsagelig sket gennem sædimport fra Nordamerika, men også ved indkøb af sæd, tyre og enkelte kvier fra Vesttyskland, i de senere år tillige sædimport fra Holland og Frankrig. Desuden, da dette blev muligt, ved import af embryoner fra de nævnte lande. Sædimport fra England og New Zealand gav ikke resultater, der opfordrede til yderligere interesse for disse områder. Omend der vel ikke var mindre skepsis overfor Holstein Friesian end i sin tid overfor friserne, står det vel i dag klart for alle, at valget var det rette. Nok har der været skuffelser, men den sortbrogede ko i dagens Danmark er et bevis på, hvad der kan opnås ved en fornuftig og ansvarlig avlsledelse sammen med en stab af brugere, der forstår at udnytte mulighederne såvel ved tyrevalg som foderproduktion og -kvalitet og dyrenes fodring og pasning. NJY Bahama-datteren nr. 245 fra Torndalsgård, Hobro. Enprimarepræsentant for den udvikling SDM tog i 1980 erne. 20

21 Avlsforanstaltninger Ydelse Undersøgelser over tyrenes nedarvningsevne med hensyn til mælkeydelse blev påbegyndt ved 1900-tallets begyndelse som døtre/mødresammenligninger på grundlag af tal fra ydelseskontrollen. De resultater, der fremkom på denne måde, var dog behæftet med nogen usikkerhed, bl.a. på grund af miljøpåvirkninger. I 1945 etableredes afkomsprøverne på station, som oftest gav et godt billede af en tyrs arveanlæg, men også øgede opmærksomheden på, hvad fodring og pasning betyder for udbyttet så meget at nogle lidt hånligt kaldte afkomsprøverne for fodermesterkonkurrence! Ingen kan dog presse mere mælk af en ko end den har anlæg for, og afkomsprøverne har medvirket til at skille kerner fra avner, først og fremmest naturligvis vedrørende mælkeproduktionen, men med tiden også brugsegenskaber og eksteriør. Med EDB-teknikkens anvendelse i ydelseskontrollen blev det muligt at registrere døtregruppers præstationer med langt større sikkerhed, og den ret bekostelige foranstaltning, afkomsprøverne, blev indstillet i Allerede i 1962 fremkom de første ydelsesresultater for døtregrupper gennem EDB, først som konkrete tal og et par år senere udvidet med P- Afkomsprøveassistenter kan også bruges som tyretrækkere på Ungskuet og endda opnå fløjplads. Senere blev han landets første afkomsinspektør, kåringsdommer og er i 1999 formand for De danske Kvægavlsforeninger. Tage Christensen med VAR Plov. Bag tyren Kjeld og Erik Nygaard. Erik er den stolte opdrætter. 21

22 Bedste besætningsgruppe på fællesskuet i Roskilde 1989 kom fra Gert Bülow, Skee, tillige adskillige gange blandt landets højestydende besætninger. og R-tal, d.v.s. henholdsvis 103 og 305 dages ydelse i procent af racens gennemsnitsydelse i 1. laktation. Fra 1980 beregnedes i stedet for P-tallet et forventet R-tal, baseret på dellaktationer. I 1975 indførtes et Y-tal for enkeltkøer, beregnet på grundlag af ydelsen i laktation samt faders og moders avlsværdi. Fra 1985 blev proteinydelsen medtaget i ydelseskontrollen, og året efter indførtes avlsværdital baseret på en metode udviklet af nuværende professor Lars Gjøl Christensen og som han kaldte Direkte Opdateret Avlsværdi. Avlsværditallene omfattede mælkemængde, fedt- og proteinydelse for såvel tyre som køer. I 1933 ændredes avlsværdiberegningen til BLUP-systemet, hvor yderligere oplysninger og korrektioner blev inddraget, og fra efteråret 1997 benyttes Animal Model, hvilket betyder, at endnu flere data indgår i beregningen. Eksteriørbedømmelse Fra den første spæde begyndelse i Randers 1910 var dyrskuer i mere end halvandethundrede år en vigtig faktor ved udvælgelsen af avlsdyr i dansk kvægavl ihvertfald indenfor de store malkeracer, og decideret kødkvæg er jo først kommet til efter Anden Verdenskrig. Forskellige især veterinære årsager har medført, at kvægavlsforeningernes tyre ikke længere udstilles. Tyrene bedømmes derfor på deres gerninger, når afkomsresultater fremkommer, og det må vel siges at være en gunstig udvikling, da det jo alligevel først på dette tidspunkt viser sig, om tyren duer til noget. 22

23 Engang var der kviesamlinger på dyrskuerne, men sådan et firkløver kunne være svært at tumle for en lille gut. Erling Nielsen vurderer kvaliteten. Dyrskuerne er for en malkerace nu det sted, hvor hundyrene specielt køer kan afspejle racens stade. Og så skal værdien af kappestriden og det sociale element på dyrskuerne da ikke glemmes. Den primære bedømmelse af køerne sker ved kåringen, som i Jylland har eksisteret siden 1910, men i årenes løb er undergået mange ændringer eller rettere forbedringer, selvom det måske kan knibe for nogle at overskue alle detaljer i det nuværende lineære system. Bedømmelse af tyrenes nedarvningsevne med hensyn til eksteriør påbegyndtes i 1887 ved oprettelse af Statstyreskuekommissionen, som Kåring i tilsynsbesætninger her på Sødal Hovedgård, hvor fru Giversen følger interesseret med i bedømmelsen. I centrum konsulent Marius Madsen, Viborg. 23

24 Afkomsfremstilling I 1999 præsenteres afkomsgrupperne på dyrskuerne. også tog sig af eksteriørbedømmelsen af tyre i alderen 3-5 år og virkede til og med Danmark opdeltes i distrikter med hver sit dommerhold, og da landboorganisationerne i 1927 overtog arbejdet, fortsatte denne opdeling stort set uændret indtil 1971, da den ændredes til landsdækkende dommerhold for hver race. Stigende omkostninger og strukturændringer bevirkede imidlertid vigende tilslutning til den såkaldte officielle afkomsfremstilling, og efter flere forgæves forsøg på at skabe øget interesse sluttede denne aktivitet for SDM s vedkommende i Den eneste form for offentlig fremvisning af døtregrupper efter tyre er da at samle et mindre antal døtre i forbindelse med dyrskuer, herunder de såkaldte vinterskuer, hvortil naturligvis må medregnes AGROMEK, der jo fungerer som en slags eliteskue for kvæg. I 1972 blev iværksat en bedømmelse af kvierne på afkomsprøvestationerne efter skalaen, hvor der bedømmes 10 egenskaber, som hver kan gives fra 1 til 10 points. Denne skala blev samtidig taget i brug ved staldbedømmelse af døtre af tyre, som kvægavlsforeningerne ønskede eksteriørbedømt. Systemet viste sig at være funktionelt og blev fra 1979 officielt ved kåringen for alle malkeracer. Da bedømmelsen foretages i de besætninger, hvor dyrene står, er det tillige én af de aktiviteter, der er med til at bevare kontakten mellem teori og praksis. Lineær kåring Det lineære bedømmelsessystem blev taget i brug for døtregrupper i 1990 og ved kåring af enkeltkøer i Her vurderes ikke mindre end 24

25 Skema til bedømmelse efter skalaen 19 forskellige egenskaber efter en skala fra 1 til 9. Der bedømmes 7 egenskaber for krop, 5 for lemmer og 7 for malkeorganer. Egenskaberne gives forskellig vægtning, og der foretages korrektioner vedrørende bl.a. alder og laktationsstadium. Herudfra udregnes et eksteriørtal og et avlsværdital. I det sidstnævnte indgår også dyrets afstamning. Individ- og afkomsprøve for kødproduktion Efter at der i en halv snes år blev foretaget trivelighedsundersøgelser på tyrekalve efter nogle af de tyre, der havde døtre på afkomsprøve, lykkedes det i 1967 at få oprettet en central station Avlsstation Egtved, hvor der kunne indsættes sønnegrupper af godkendte avlstyre. Jørgen Brogaard, Mygdal, viser en af sin fars gode køer for de strenge dommere. 25

26 Skema til lineær bedømmelse 26

27 1981. Hun skulle gerne støtte på alle fire ben, siger en ung Erik Hansen afkomsinspektør til Poul Uldbjerg. Senere kvægavler i Hjerting ved Rødding og benyttet som dommer ved skuer i udlandet. Fra 1972 reduceredes antallet af sønner fra 18 til 10, hvorved der blev plads til individafprøvning af kommende avlstyre såvel fra kvægavlsforeninger som private avlere. Senere blev kapaciteten udvidet med stationerne Aalestrup (1975) og Stradebrogård (1977). Med baggrund i de gode muligheder for individafprøvning og afkomsresultaternes sene fremkomst i forhold til andre data, blev afkomsprøverne indstillet i Ved afslutningen af en tyrs individprøve samles de vigtigste resultater i et I-indeks. Som det fremgår af hosstående figur har dette ikke været Udviklingen for I-indekset (kødproduktion) 27

28 Individprøvekalve på Aalestrup avlsstation. en betydende faktor i SDM s avlspolitik, hvilket naturligvis hænger sammen med den stigende andel af Holstein Friesian, der jo nok har en rimelig tilvækst, men væsentlig ringere muskelfylde end frisertyrene. Fra 1. marts 1999 er I-indekset i avlsværdiberegningen erstattet af Kødindeks, som er baseret på resultater fra slagtede sønnegrupper. I dette indeks indgår avlsværdien for henholdsvis daglig tilvækst og slagteform. S-indeks For tyre, hvor der foreligger resultater for såvel ydelse som eksteriør, beregnes fra 1983 et S-indeks (Selektionsindeks), som er et relativt tal for tyrens avlsværdi. De enkelte egenskaber gives her forskellig vægt efter den værdi, avlsledelsen tillægger dem. Vægtfaktorer i beregningen af S-indeks for SDM Egenskab R-tal 0,40 Y-indeks 0,50 0,70 0,80 T-tal 0,18 I-indeks 0,31 0,23 0,05 U-tal 0,18 Hunlig frugtbarhed 0,23 0,23 0,32 0,25 Kælvningsevne 0,20 0,13 0,18 0,18 Mastitisresistens 0,18 0,42 0,42 Krop 0,19 0,21 0,20 Lemmer 0,17 0,34 0,36 0,36 Yverform 0,22 Pattestørrelse og -form 0,15 Pattestilling og -placering 0,23 Malkeorganer 0,51 0,35 0,40 Malketid 0,07 0,15 0,14 0,14 Temperament 0,09 0,03 0,04 0,04 28

29 Fra 1985 blev det tillige muligt at beregne S-indeks for køer. Heri indgår udover koens egne data også forældrenes eventuelle avlsværdital. Herover er vist et eksempel på, hvordan en tyrs avlsresultater publiceres. Kvægbrugeren kan så vrage eller vælge. Ægtransplantation Omkring midten af 1970 erne begyndte man i dansk kvægavl at interessere sig for ægtransplantation som et middel til hurtig fremgang i avlen. I 1977 fødtes de første kalve af SDM efter ægtransplantation, og siden er mange af racens bedste køer og kvier benyttet som donorer. Nogle af dem er blevet mødre til et stort antal afkom, uden at vi dog her i landet har nået amerikanske højder. Et flot resultat efter ægtransplantation hos Karin og Henrik Jørgensen, Lindet, Give. 29

30 Ægtransplantation er jo ingen billig foranstaltning, og der kan ikke gives garanti for resultatet på forhånd, hverken i antal drægtigheder eller for afsætningsmuligheder af fødte tyrekalve, medmindre der er kontrakt på donorkoen. Udviklingen indenfor bioteknologi giver på kortere eller længere sigt flere muligheder for avlsmæssig fremgang end nogen kunne forestille sig for år tilbage. Eksempelvis kan nævnes fysiologiske funktionsprøver og DNA-information. Stambogsføringen Siden den første stambog for kvæg af Jydsk race udkom i 1881 er reglerne selvsagt ændret adskillige gange i takt med tidens krav måske i enkelte tilfælde i en form, der viste sig mindre hensigtsmæssig og derfor ikke fik lang levetid, men en sådan tendens har jo også præget andre områder af samfundet. I 1974 blev det vedtaget udfra kontrolforeningsdata at udskrive et register over tyremødreemner (TME) til brug for kvægavlsforeningerne ved tyreindkøb. Den første udgave af dette kom på gaden i efteråret Fra 1980 ændredes TME-registret til kostambog samtidig med at man afskrev den hidtidige elitestambog for køer, hvor anerkendt afkom var et af kravene for optagelse. Kostambogen fungerede til 1986, men havde efterhånden mindre interesse, da alle relevante data kunne findes i kvægdatabasen over EDB. Af denne grund ophørte også i 1989 udgivelsen af den trykte stambog. De trykte stambøger, der således var et hjælpemiddel i avlsarbejdet gennem mere end 100 år, savnes utvivlsomt af adskillige måske især ældre avlsinteresserede, men udgivelsen var bl.a. på grund af bortfald af statstilskud til trykningen blevet urimelig kostbar. I 1968 blev der eksporteret 40 kvier og 2 tyre til Uganda, hvor lektor E. J. Ipsen, Landbohøjskolen, da var leder af husdyrbrugsafdelingen ved Universitetet. 30

31 Udstilling i Paris Agromek 1989 Auktion over ET-kalve. 31

32 Andre tiltag Udover de nævnte avlsforanstaltninger, hvoraf nogle jo er eller har været fælles for alle malkeracerne, har avlsforeningen naturligvis i årenes løb beskæftiget sig med mange andre emner af interesse for racen og dens brugere. Her kan bl.a. nævnes: r Oprettelse af sædbank (1972) r Ansættelse af racekonsulent (1972) r Deltagelse i forsøg i Polen med sæd af sortbrogede tyre fra 10 lande (1975) r Deltagelse i Agromek fra 1976 r Centralisering af sædimporten (1976) r Deltagelse ved udstillinger i forskellige europæiske lande siden Problemet herved er, at dyrene af veterinære årsager ikke kan hjemtages, hvilket forhindrer udstilling af elitedyr r Import af Holstein Friesian-kvier fra Italien (1974) til sammenlignende forsøg med forskellige racekombinationer (100% Holstein Friesian, Holstein Friesian SDM, 100% SDM) r Import af tyresæd, især fra Nordamerika, men også fra Tyskland, Frankrig og Holland r Udstilling af køer under 3 år på Det jydske Ungskue fra Dette kom i stand på Avlsforeningens initiativ r Bladsamarbejde med De danske Landboforeninger ( ). Kvartårlige indstik i tidsskriftet Dansk Landbrug r Udgivelse af medlemsbladet Sortbroget Kvæg fra 1976 r Eksport af tyresæd r Eksport af avlskvæg, hvor foreningen i 1998 overtog avlsdyreksportfirmaet BoviDenmark A/S r Import af embryoner fra USA (1985) r Auktion over kviekalve fra embryonimporten (1987). Siden i forbindelse med Agromek over kviekalve med høj avlsværdi r Indførelse af éndommerssystemet for SDM på Ungskuet (1984) r Initiativtager til og økonomisk engagement i Landsskuet i Herning (1993), herunder etablering af pavillon til bl.a. udstilling af SDMafkomsgrupper og i 1997 en forevisningshal r Studierejser til udlandet, ofte i forbindelse med nationale dyrskuer, men også med turistmæssige indslag. Disse rejser var oprindelig af strengt faglig karakter, men efterhånden er der glædeligvis kommet mange kvindelige deltagere r Deltagelse i kongresser for sortbroget kvæg på europæisk eller global basis r Udgivelse af Sortbroget Årbog ( ) r Afholdelse af aftenmøde med foredrag, debat og orientering i forbindelse med Landsudvalget for Kvægs årsmøde r Årsmøde i september med massiv tilslutning. 32

33 Jørgen Fruergaard Pedersen, Viborg Vestermark, købte tre kalve i Forevisningshallen på dyrskuepladsen i Herning Bedømmelse i hallen. 33

34 1959. Årsmøde hos Chr. Holt Sørensen, Strellev. Aftenfest ved årsmødet. På billedet ses Alfred Kristiansen, formand for Hovedforeningen Udenlandsk dommerpanel ved jubilæumsskuet

35 1958. Årsmøde på Rykind, Vrensted. Europæisk kongres for sortbroget kvæg. Ved siden af Folmer Lund ses Niels Skovrider Eriksen, som døde alt for ung i Besøg fra USA hos Esther og Holger P. Olesen, Uhre, Brande. Yngste generation viste allerede dengang interesse. 35

36 Avlsforeningen og racen i 1999 og det 21. århundrede Med den betydelige andel af Holstein Friesian, der findes i den sortbrogede race i Danmark anno 1999, fremtræder racen med udpræget malketype, og fra avlsledelsens side er dette ganske bevidst. De gennemsnitspriser, der betales for slagtedyr af sortbroget race, er ikke nogen opfordring til at gøre nogen større indsats for kødproduktion. Denne overlades bedst til de egentlige kødracer. Jubilæumsskuet

37 En af pionererne for SDM i det østligste Danmark, Niels Jørgensen, Tvillingsgård, Vestermarie, med Årets Ko på Bornholm. Stort set alle brugere af racen er vel enige i avlsmålet en yderig, sund og holdbar ko. Men ikke den helt ekstreme, muskelfattige type, som man kan finde i f.eks. Israel og visse steder i USA. Det sortbrogede kvæg og det vil jo altovervejende være ensbetydende med Holstein Friesian vinder stadig større udbredelse verden over. Her i landet blev i mere end en halv million køer og kvier insemineret med sæd fra sortbrogede tyre, deraf op mod øst for Lillebælt. Bedste besætningsgruppe i Roskilde 1990 fra Gjorslev Gods, hvor der findes én af landets største SDM-besætninger. 37

38 SDM stormer frem på Fyn. Ikke mindst takket være en meget aktiv avlsforening. Her et billede fra det fynske dyrskue Antallet af ydelseskontrollerede sortbrogede køer har de seneste år ligget omkring eller knap 70% af samtlige kontrollerede i Danmark. Den store population af sortbroget kvæg på verdensplan giver klare fordele ved f.eks. udvælgelse af tyrefædre, omend der er tilbøjelighed til, at det er de samme store kanoner, der bruges i alle avlsområder. Ad åre kan det måske godt blive nødvendigt at sluge nogle kameler engang imellem for at undgå for nært slægtskab i avlen. Avlsforeningens opgave vil fremover fortsat være efter bedste evne at bestræbe sig på gennem en fornuftig avlspolitik at medvirke til det der er målet for racens brugere en økonomisk og brugervenlig ko med skyldigt hensyn til dyreetik og -velfærd. n 38

39 Interview med Anton Holm, Rangstrup Anton Holm er én af de markante skikkelser, som har præget organisationsarbejdet indenfor kvægavlen. Ikke kun i det sønderjydske område, men også gennem mange tillidshverv i kvægavlens hovedorganisationer. Tiden før 1920 Jeg er faktisk født i Tyskland, indleder Anton Holm, for i 1912 var Sønderjylland endnu en del af det tab, som Danmark led ved krigen i I Sønderjylland er det ikke kun landskabet, der bærer præg af tiden før 1920, men også i sjæl og sind er der fortsat dybe spor. Anton Holms far var én af de mange danskere i Sønderjylland, som måtte gøre krigstjeneste på tysk side i Første Verdenskrig. Efter 1864 forsøgte man fra den tyske stat at fremme den tyske kultur i Sønderjylland ved at opkøbe de bedste gårde og sætte dem på tyske hænder. De blev betegnet domænegårde. Tilsvarende var der de såkaldte rentegårde, hvor vilkårene var meget favorable. Der var stort set intet Jydsk kvæg i Sønderjylland. Først var det røde Ballumkvæg meget udbredt og siden blev det Korthornet, der blev den altdominerende kvægrace. På domænegårdene var der medbragt sortbroget kvæg fra Tyskland de såkaldte hollændere men kvæget var sikkert fra Østfriesland. Efter genforeningen kom der gang i oprettelsen af fællesledelser for avlen med de forskellige racer, og langsomt, men støt gik det fremad med udbredelsen af det sortbrogede kvæg. Hovstedgård Hjemme på Hovstedgård havde min far en blandet besætning hovedsageligt bestående af Korthorn. Far var god til at handle, og noget egentligt avlsarbejde skete der ikke i besætningen. Min beslutning om at jeg ville have sortbrogede og at det skulle være hollændere tog jeg under et landbrugsskoleophold i Far tilbød mig at komme hjem og være fodermester. Jeg stillede to betingelser: Vi skulle have sortbroget og vi skulle med i kontrolforeningen. Nu begyndte far at opkøbe sortbrogede køer fra de tidligere domæne- Kathrine og Anton Holm, Rangstrup, til højre, samt konsulent Povl Frank, Vojens. 39

40 gårde. Vi fik typisk kr. pr. ko, når de skulle udsættes, og måtte betale kr. pr. stk, når vi købte gode sortbrogede køer. Vi købte en tyrekalv hos Johs. Kragh, Nautrupgård den kostede 200 kr., og det var mange penge. Tyren udviklede sig godt og fik stor betydning for besætningen i de første år. Den første kvægavlsforening for Hollandsk Malkerace Organiseringen af avlsarbejdet fortsatte med mange tiltag i fællesledelserne. De sortbrogede mødte ikke nogen særlig velvilje fra de allerede eksisterende foreninger. Derfor blev det besluttet at oprette en selvstændig kvægavlsforening for Hollandsk Malkerace i Jeg erindrer, at jeg cyklede til Sommersted for at melde mig ind. Det var under krigen, og selvom det var mange penge, der skulle indskydes, meldte jeg mig med 10 køer til den nye kvægavlsforening. Vi indskød 20 kr. pr. ko og prisen for inseminering var 10 kr kr., hvis koen blev drægtig. Derudover var der transportgebyr, så det var en høj pris for inseminering. Udsnit af Sønderjydsk Kvægavlsforenings årsrapport. Anton Holm afløste Chr. Petersen som formand. Der blev købt to tyre i Sverige, Gustav og Bouke, og vi var i gang. Insemineringen blev foretaget af dyrlægen, men for ofte var der for ringe drægtighedsresultater. Foreningen voksede sig stærk, og der blev indledt et samarbejde med de øvrige kvægavlsforeninger, så insemineringen blev foretaget af ansatte inseminører. Den første formand var Chr. Petersen, Skodborg. Han var en dygtig kvægmand og drev også et svineavlscenter. Han var en meget speciel personlighed og ualmindelig sparsommelig. Jeg afløste i 1946 Gunnar Kloppenborg Skrumsager, Bejstrupgård, i bestyrelsen. Når vi var på tyreindkøb, havde vi madpakker med, men efterhånden fik vi overbevist Chr. Petersen om, at foreningen nu var så godt køren- 40

41 de, at der også kunne blive til et enkelt glas øl og noget at spise, når vi var på indkøbstur i Holland. Det var en spændende tid. Jeg blev siden kvægavlsforeningens formand. Hjemme kom vi i bekneb for sortbrogede dyr, da der skulle renses ud for tuberkulose. Jeg indkøbte nogle røde kvier på Fyn iøvrigt ubeset og i flere år kørte vi med to adskilte besætninger. Dertil fik vi smitsom kastning, så det var nogle vanskelige år, før vi igen kunne samle køerne og fortsætte med SDM, som racen nu hed. Sønderjydsk Fællesledelse for kvægavl havde også et samarbejde med Den hollandske forening, og det betød, at med årene (1947) blev kåring og stambogsføring godkendt af Foreningen af Jyske Landboforeninger. Vi har haft dygtige konsulenter og sekretærer i Sønderjylland. Jeg vil fremhæve mit samarbejde med B. Vinge Madsen ( ). Ikke blot forstod vi hinanden særdeles godt, når vi arbejdede med de faglige spørgsmål, han var også min ven og fortrolige. Tyrestationen i Bovlund I den sortbrogede kvægavlsforening voksede vi os større og stærkere. I 1965 var vi så stærke, at vi nu kunne invitere til møde om dannelsen af en fælles kvægavlsforening med tyrene samlet på én tyrestation. I Bovlund kunne vi købe en egnet ejendom, som dog skulle suppleres med et ekstra jordstykke for at få optimale forhold for beliggenhed og tilkørsel. Tyrestationen ville blive placeret lige midt i Sønderjylland og tæt på grænserne for de tidligere amter Åbenrå, Haderslev og Tønder. Vi havde et samarbejde med de andre racer om driften af Brøstrupgård, og i dette forum kom det på tale at bygge en fælles tyrestation. Vi kaldte til møde den 13. april 1965 efter at have besigtiget forholdene. Ikke alle ville med bl.a. sagde Åbenrå nej ved dette møde. Vi var nu så stærke, at vi i SDM kunne gøre det alene, om det skulle være nødvendigt. Men efterhånden blev der enighed og i 1966 kunne planlægningen af en ny tyrestation begynde. Det ekstra jordtilliggende, som det var nødvendigt at supplere med, var vi også enige om, skulle erhverves. Det var en lidt vanskelig forhandling og ejeren forlangte en høj pris. Jeg fik overdraget hvervet med at få tingene på plads, for her var ikke plads til at nogen stor delegation skulle deltage, dersom det skulle lykkes os at få jorden. Selvom prisen var høj, var jeg klar over, at i det øjeblik, den tidligere ejer var parat til at slå til, så måtte vi gøre det. Derfor blev papirerne skrevet med det samme, og vi havde et godt udgangspunkt for at lave den nye station. Herefter skulle vi finde de rigtige personer, som skulle bestyre den nye station. Dette lykkedes også, og i 1967 havde vi møde med arkitekter og håndværkere og Bovlund Tyrestation blev en realitet. Sønderjysk Fællesledelse Det var en satsning, men tanken om at samle alt kvægavlsarbejdet i Sønderjylland var rigtig og fortsatte. Dybbøl kom med i 1970 og stationen her blev ventetyrestald. I 1970 fik vi samlet alle organisationer i en 41

42 stor fællesledelse Sønderjydsk Fællesledelse. Sønderjysk Kvægavlsforening havde nu insemineringer. Sideløbende foregik der en sammenlægning af kontrolforeningerne og i 1976 oprettedes Sønderjydsk Kontrolforening med ledelse og kontor i Vojens, hvor man i 1979 flyttede til nye lokaler og indrettede et laboratorium til undersøgelse af mælkeprøver. Povl Solmer Frank kom til kontoret i november 1964 for at indføre de moderne hjælpemidler (EDB) i kontrolarbejdet. Vinge Madsen fortsatte med Kvægavlsforeningen. I 1973 efter Vinge Madsens død overtog Povl Solmer Frank også arbejdet med Kvægavlsforeningen. Holstein Friesian Ser vi tilbage på avlsarbejdet så var jeg med på turen til USA i Det var en lærerig tur veltilrettelagt, og den var anledning til heftig debat. Specielt var det Skokie Black Magic, der fik betydning hjemme i besætningen. Jeg oplevede også, at tyren SDJ Magic, som er tillagt på Hovstedgård, kom ud med meget gode avlsværdital og blev stærkt benyttet. Ser jeg tilbage på min tid med organisationsarbejdet så er det samlingen af kvægavlsarbejdet i Sønderjylland, der er det mest betydende, jeg har været med til. Om køerne i dag vil jeg sige: Ydelsen er enorm, men kropskapaciteten er for ringe. Der er fantastisk gode malkeorganer, men pas på at lemmerne også forbedres. Den meget høje produktion er en hård belastning for køerne. Husk derfor også at få styrken med i avlsarbejdet. Hovstedgård drives i dag af sønnen Mathias P. Holm. A.V. og E.Ø.J. Der er stadig køer på Hovstedgård. Sheik-datteren, nr. 102, var fløjko på Ungskuet

43 Interview med Erik Nygaard, Løvel I SDM-kredse har Erik Nygaard i mange år været kendt for at have haft én af Danmarks bedste besætninger. En lang udstillergerning med store resultater og oplevelser kendetegner også Erik Nygaard. Herudover er han én af de personer, som kender udviklingen og afstamningerne på betydelige avlsdyr i detaljer, ikke kun i Danmark, men også i USA, Canada og Holland. Gården og besætningen er nu afhændet, og Erik Nygaard kan se tilbage på en oplevelsesrig tid ikke mindst på Kallestrup, hvor han var den betroede kvægbrugsleder fra 1952 til Erik Nygaard til venstre, og Anders Vestergaard. Tiden på Kallestrup Min interesse for sortbroget kvæg har jeg hjemmefra. Da jeg var 18 år tjente jeg hos Niels Kr. Kristiansen, Højvang, Daugård, som havde en meget god RDM-besætning. Hver uge kom bladet Jydsk Landbrug, og her var der engang et billede af ko nr. 154 fra Kallestrup. Jeg blev helt grebet af denne ko og fik et stærkt ønske om at komme til Kallestrup og lære mere om disse fantastiske køer. Min arbejdsgiver hjalp mig og tog med, da vi skulle se på pladsen som 2. medhjælper i kostalden. Det blev et vendepunkt i mit liv, som jeg aldrig vil glemme. Ved mit første møde med Th. Aarup var jeg selvsagt meget nervøs, men han mærkede den brændende og levende interesse, jeg nærede for SDM-køerne. Tre måneder efter at jeg var startet, kom Th. Aarup til mig en eftermiddag og spurgte, om jeg var villig til at overtage arbej- 43

44 det som fodermester og leder i kostalden. Jeg var målløs og gav udtryk for, at det var et stort ansvar at pålægge mig jeg var kun 19 år gammel. Den daværende fodermester var meget temperamentsfuld, og Aarup ønskede en afløser. Jeg ville få to medhjælpere og sagde ja. Th. Aarup var én af de meget markante skikkelser i dansk landbrug og kvægavl, men jeg kom til at kende ham som en ordholdende person, der viste mig stor tillid og store beføjelser. Senere udvikledes et venskab, som varede ved helt til Aarups død. Selvom der var meget hårdt fysisk arbejde så er tiden på Kallestrup noget af det største, jeg har oplevet. Der var køer, og vi havde konstant tyre, som blev gjort klar til salg. Aarup havde blik for de rigtige avlskombinationer og for om dyrene blev passet rigtigt. Hver dag bød på nye oplevelser og mindst tre gange om ugen var der besøg enten af folk der ville købe tyre eller besøg fra den meget store omgangskreds, Th. Aarup havde. Højdepunkterne var, når vi fik besøg af Thorsten Ingvarsson, Skåne, formanden for stambogsselskabet i Vestfriesland, J. N. Wassenaar, eller Boserup, Saltofte, som havde en stor SDM-besætning, én af de få, der dengang var på Sjælland. Helt specielt var det i juletiden, når Th. Aarups familie var samlet. Selvom hans søskende ikke i dagligdagen havde med kvægbrug at gøre, så kendte de alle køerne og stalden var det første, de besøgte, når de kom hjem til jul. Speciel var også dagen, da vi solgte tyren Alexander til Italien. Prisen var på kr. mange penge, min løn var til sammenligning kr. om året. Jeg var ked af, at vi skulle sælge denne prægtige tyr, men Aarup lagde ikke skjul på, at han på daværende tidspunkt havde brug for pengene. Én af landets højestydende Hollændere fra tiden omkring sammenslutningen, nr. 154 på Kallestrup, født Gns. 7 år: , kåret (9-4). Oldebarn af gl. nr

45 En arbejdsdag på Kallestrup havde følgende rutiner: kl kl kl kl Hø og kraftfoder. Malkning og mugning. En times søvn til personalet. Køer og tyre blev striglet hver dag og tørret rene med en fugtig klud. Th. Aarup kom i stalden, og vi gik en rundtur. Herefter fik køerne kraftfoder. kl kl kl kl kl kl Malkning. Spisning og middagssøvn, hvis der var tid (vi måtte ofte gøre klar til besøg). Kraftfoder. Aarup kom igen i stalden, eller vi gik i marken og så på køerne. Roer, ensilage og kraftfoder. Mugning. Malkning. Aftensmad. Sent aften: Kraftfoder og opsyn. Det var en lang dag, men ofte kom Aarup igen i stalden om aftenen, når han så lys derude. Tilsvarende var aftenturene i engen meget inspirerende. I begyndelsen sagde han De til mig, og selvfølgelig sagde jeg også De til ham siden blev vi dog dus. Importerne fra Holland Th. Aarup kunne være meget markant, og han tog indimellem beslutninger, som andre fandt besynderlige. Som bekendt havde han meget tidligt fået øjnene op for at det jydske kvæg måtte tilføres arveanlæg fra det hollandske/frisiske kvæg. Han indså også i 1950 erne, at det var det noordhollandske kvæg, som skulle få den store betydning i avlsarbejdet på det tidspunkt. De første indkøb i Holland var præget af store veterinære problemer og langt større omkostninger end beregnet med hensyn til at få dyrene hjem. Aarup var i mange sammenhænge i stand til at gøre sig fri af det indtryk dyrenes udseende gav alene, men han så meget på afstamningen 45

46 og de familier, der lå bag. Sådan var det også med Gordon. Tyren så ikke godt ud den var grov, stor, løstbygget og mager. Alligevel gav han Gylden for den. Der blev rystet meget på hovedet fra andre sider over denne handel, men Gordon kom til at betyde enormt meget for hele kvægavlen i Danmark. En anden tyr, Cæsar, fik stor betydning i Vendsyssel. Han var en formidabel tyr og fik fløjen på Ungskuet i Thisted. Han blev videresolgt til Hjørring Kvægavlsforening for kr. Her tjente Aarup ingenting, for tyren havde været dyr ( kr.) og de kr. dækkede ikke transport og karantæne. Senere blev der jo på Aarups initiativ lavet studierejser til USA og Canada, og han så tydeligt mulighederne i forbedringen af de brugsmæssige egenskaber gennem anvendelse af Holstein Friesian. Her tørnede han sammen med bl.a. konsulent Harald Rasmussen, og diskussionerne var hårde og ikke just venlige. Omkring det danske avlsarbejde blev der senere heftige diskussioner med professor Neimann-Sørensen bl.a. om betydningen af individprøvestationerne, hvor Aarup fandt dette led fordyrende og unødvendigt. USA/Canda De første sædimporter fra USA var pålagt mange begrænsninger. Det var specielt farvetegningerne, man fra flere sider gik meget op i og der blev jo lagt mange påbud om, hvordan tyrene måtte anvendes. Jeg husker tydeligt, at Aarup værdsatte Seiling Rockman og Arlinda Chief. Følgebrevet, der fulgte den første udsendelse af HFsæd til kvægavlsforeningerne. 46

47 Arlinda Chief blev ved den første sædimport af denne tyr ikke regnet for noget og mange steder brugt helt tilfældigt. Siden blev sæden både meget dyr, og næsten umulig at fremskaffe. Seiling Rockman var også en matador, og vi skulle senere stifte bekendtskab med denne tyr gennem JY Wilow. Flere af de første tyre fra USA/Canada var virkelig gode, men tiden forstod ikke at værdsætte dem. Egen besætning I 1958 blev jeg gift med Bente og vi etablerede vores egen besætning. Gennem årene havde jeg fået flere kvier fra Kallestrup, og vi var heldige at få flere topdyr udfra disse kvier. Arlinda Chief-datteren nr. 186 hos Erik Nygaard, som kvie på Viborg dyrskue. Eriks søn Kjeld er trækker og Th. Aarup følger med glæde kviens udvikling. Th. Aarup viste mig stor velvilje. Da han besluttede, at køerne skulle sælges, blev vi inviteret på Kallestrup, og jeg fik den første mulighed for at vælge i besætningen. Det blev en aften, hvor alle vore erindringer og venskab kom frem. Jeg købte to kviekalve efter Arlinda Chief, som kom til at betyde rigtig meget for os og besætningen. Da Tjele Gods kort tid efter skulle afhænde besætningen, købte jeg her et par på daværende tidspunkt og efter tiden ubetydelige kvier med Tjele Arlinda som far. Én af disse, ko nr. 164, var ned på Agromek tre gange. Arlinda Chief har betydet meget for min besætning. Ko nr. 125 (Arlinda Chief Bjerringbro Frans) var også en ko, der var langt forud for sin tid. Min største oplevelse som avler er ko nr. 331 (JY Wilow ACR Lester). Hun stammer også fra Kallestrup, og hun vandt Th. Aarups legat 47

48 Erik Nygaards ko nr. 331 efter JY Wilow. to år i træk på Ungskuet. Hun havde det hele og med en dagsydelse på 46 kg mælk forlangte jeg at få lavet efterkontrol. Al tvivl om hendes ydelseskapacitet skulle ud af verden. Hun formåede på Agromek at stå med en dagsydelse på 56 kg mælk med 4,35% fedt og 4,60% protein. Hun var en fantastisk ko, som vi desværre pludselig mistede. Det var et tab ikke blot avlsmæssigt, men også økonomisk fordi der var planlagt en eksport af embryoner til høje priser til England. Kvægavlen har været min altdominerende interesse, og jeg har mødt mange spændende personer og personligheder herigennem. Udviklingen og forandringen har været enorm, siden jeg begyndte på Kallestrup, og der er og bliver næppe mere plads til den måde at drive kvægavl på. Al avl skal i dag være indeksbaseret, men jeg håber, at der også bliver plads til at bevare en interesse for det enkelte individ i avlsarbejdet fremover. A.V. og E.Ø.J. 48

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år

Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006. De sidste 25 år Stambogen for SDM Dansk Holstein 1881-2006 De sidste 25 år 1981-2006 1 Forside: Hos Søren Baisgaard, St. Brøndum, Skørping (Foto: Elly Geverink) Bagside: Raunhøj Nixon Pretty fra familien Therkildsen,

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest

Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest Vedtægter for Avlsforeningen Den Jydske Hest 1 Avlsforeningen Den Jydske Hest har hjemsted hos den til enhver tid siddende formand. 2 Avlsforeningens formål er at fremme og støtte avlen og interessen for

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 VAR Camaro eminent gode lemmer.......... side 10 Mål og valg af avlsmateriale..................... side 14 V Curtis topkarakter til ydelsestyr............

Læs mere

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014 I dette nummer: Formanden har ordet 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Landsskuet 2014 3 Andre dyrskuer 2014 6 Billeder fra Schweitz 6 Nye Italienske tyre 7 Kalenderen 10 Ansvarlige: John Engsig je@business.aau.dk

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Nr. 2 - August 2014 Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 2 - August 2014 Dansk Tiroler Grauvieh Formandens Klumme Nu er sommerferien ved at være slut og hverdagen er ved at tage over. De første dyrskuer startede sidst

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen.

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. Vedtægter for 1 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. 2. Foreningens hjemsted er Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 2 Vision og målsætninger

Læs mere

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005 Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten Kvægavleren, nr. 3, maj 2005, 3. årgang Hovedkontor: Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf.: 8795 9400 Fax: 8795 9401

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT

TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Nyt fra { NR 01 FEBRUAR 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion TILFREDSE BRUGERE AF BOVISOFT Side 6 februar 2013 avlsnyt 1 VikingDanmark ledelse Hovedkontor Asmildklostervej 11 8800 Viborg T: 8728

Læs mere

DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 3 S E P T E M B E R 2 013 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Landsskuet................................. 4 Racens tyre................................ 34 Interbull august 2013....................

Læs mere

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Nyt fra bestyrelsen........................ 5 Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu....................... 8 Hvad koster dårlige

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i en ny tid....................................... side 4 Avlsmatadorernes indflydelse................... side 16 Erfaringer med danske tyre......................

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012

Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012 Referat Bestyrelsesmøde 21.4.2012 Tilstede: Heidi Vintersfjord, Lene Jacobsen, Karina Vistisen, Mathilde Rasmussen og Ole Wienecke Fraværende: Anne Koch, Bent Jessen og medlem fra region 3. Godkendelse

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Landsskuet 2015 Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Velkommen til et godt Landsskue 2015 Mødetidspunkt og afbud Alle dyr møder på Landsskuepladsen i henhold

Læs mere

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod Kom godt i gang med Dansk Varmblod 1 Kom godt i gang med Dansk Varmblod Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Velkommen i Danmarks største hesteavlsforbund, Dansk Varmblod. Forbundet

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i forandringens tid............................ side 4 CVM genet fundet.................................. side 20 T Najade køerne med de rigtige yvere.......

Læs mere

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest

Køer. Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, Lomborg DLG Nordvest Resultater fra Lemvig marked og dyrskue den 5. og 6. juni 2010: RDM Skuets bedste RDM ko 1 Johannes Jensen, Lemvig Maskinforretnings vandrepokal Kvægavlsforening VikingDanmark RDM 5 Johannes Jensen, DLG

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014

Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Præmieliste - Malkevæg - Gl. Estrup - 2014 Hold nr. Placering Ærepræmie Modeldyr Point Kat.nr. Udstiller CKR-nr. Team Future Breeders Kalve 23 210 Terese Gudumlund, Søparken 12, 8550 Ryomgård 028568-02833

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Ærespræmieliste 2014.

Ærespræmieliste 2014. Ærespræmieliste 2014. Heste og ponyer. Kat.nr. Udstiller Frieserheste Pernille Vibe Sørensen 6 Kirkegade 29 6800 Varde Knabstruppere Per Godsk Stelmach 14 Vestermarksvej 11 7130 Juelsminde Arabisk Fuldblod

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt Juni 2014 Juni 2014 Blå krydsninger med stænk af Jersey hos Ulla & Holger Bolvig Nielsen Nyhedsbrev Midsommer 2014 Nu hvor næsten halvdelen af 2014 er forbi, kan man godt tænke over, hvordan den første

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

En attraktiv arbejdsplads (også) om 5 år

En attraktiv arbejdsplads (også) om 5 år En attraktiv arbejdsplads (også) om 5 år Hvad er vigtigt for medarbejderen? Ungdomskonsulent Ole Ebbesen tirsdag den 26. februar 2008 Dygtige medarbejdere er den vigtigste produktionsfaktor Ansættelse

Læs mere

Opdrætter præsentation BERGMANN S

Opdrætter præsentation BERGMANN S Hvem er vi? 1 Opdrætter præsentation BERGMANN S Vi er Rikke & Michael Bergmann, bosat på Fyn. Vi har i dag 5 hunde i vores husstand, hvoraf de 3 er Miniature Bull Terrier og 2 er Amerikansk Staffordshire

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

REFERAT AF TEMAMØDE D.26.03.11 I ODENSE

REFERAT AF TEMAMØDE D.26.03.11 I ODENSE REFERAT AF TEMAMØDE D.26.03.11 I ODENSE Antal fremmødte medlemmer: 12+5 børn. Repræsentanter fra regionsbestyrelserne: Lotte(reg.3), Kirstine(reg.1), Aage, Hanne, Christina og Fritz(reg. 2) Hovedbestyrelsesmedlemmer:

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 APRIL 2002 ÅRGANG 2 NUMMER 6 Formanden har ordet: Kommentar fra generalforsamlingen Det var med en vis spænding, vi i bestyrelsen, så frem til generalforsamlingen.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

2. Orientering vedr. LU v/formanden for DFfR Niels Rasmussen

2. Orientering vedr. LU v/formanden for DFfR Niels Rasmussen Referat af specialklubmøde den 23. marts 2013. 1. Velkomst og navneopråb v/erik Vestergård 2. Orientering vedr. LU v/formanden for DFfR Niels Rasmussen LU foregik i Fredericia sammen med Dueforeningen.

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 1 2015 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs

Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Min søn skulle ikke se sin far som hjælpeløs Per Dommerby Kristiansen, kredsformand for Dansk Blindesamfund Thy-Mors: Hvor der er en vilje, er der en vej Min søn var tre år, da det begyndte at ske. Han

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Generalforsamling 2010-02-06 Velkomst ved Kresten Møller. Skeptisk om hvor stort fremmøde der vil være på grund af vejret, men der er mange mødt frem.

Generalforsamling 2010-02-06 Velkomst ved Kresten Møller. Skeptisk om hvor stort fremmøde der vil være på grund af vejret, men der er mange mødt frem. Generalforsamling 2010-02-06 Velkomst ved Kresten Møller. Skeptisk om hvor stort fremmøde der vil være på grund af vejret, men der er mange mødt frem. Efterfølgende fællessang nr 98 Jeg elsker den brogede

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Høst 2014. Vi søger Vistive rapsavlere. Kære kunde

Høst 2014. Vi søger Vistive rapsavlere. Kære kunde Kære kunde Høst 2014 Årets høst står for døren! For at sikre så god og smidig en afgrødehåndtering, som muligt anbefaler vi dig at kontakte os på forhånd for en aftale om de forventede mængder, som du

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Ærespræmier ved Dyrskuet i Varde 2005 HESTE. Jydsk Race. Oldenborg Race. Knapstrupper. Dansk Varmblod. Fjordheste

Ærespræmier ved Dyrskuet i Varde 2005 HESTE. Jydsk Race. Oldenborg Race. Knapstrupper. Dansk Varmblod. Fjordheste HESTE Ærespræmier ved Dyrskuet i Varde 2005 Jydsk Race Følhoppe Ktl.nr. 2 Peter Huus, Aggersgård, Gesten 24 p ( 63 ) Jan Lundkvist & Søn I/S Oldenborg Race Følhoppe Ktl.nr. 7 Lene & Jan Rue, Gørding (

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost. Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost. 1931 Hertil kan købes diverse

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

N R. 4 D E C E M B E R 2 011 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

N R. 4 D E C E M B E R 2 011 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN N R. 4 D E C E M B E R 2 011 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Årsmøde med solskin..................... 5 Årets SDM er.............................. 13 Årets tyr...................................

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere