Kortlægning af kreative aktører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kreative aktører"

Transkript

1 Kulturkortlægning 2006 Information om kulturplanlægning i praksis NR 2 Juni 2006 Kortlægning af kreative aktører I dette nummer: Horisont Amba i samarbejde med Interreg IIIA projektet: Kulturel Identitet., Kulturkortlægning og Planlægning i Øresundsregionen Introduktion til kulturkortlægning Kvantitative og kvalitative data Kulturdomæner og værdikæden Cases: Farum og Malmø 1

2 KULTUR PIXI NR Henrik Haubro har skrevet teksten til dette nummer om kulturkortlægning. Henrik Haubro er ekstern konsulent for Interreg IIIA projektet: Kulturel Identitet. Kulturkortlægning. Kulturplanlægning i Øresunds-regionen, Henrik Haubro er chefkonsulent i Horisont-amba og har arbejdet med mange forskellige typer projekter om omstilling i den offentlige sektor i Danmark, EU og Rusland. 2 Hvor er de kreative ressourcer? Det handler om at skabe overblik og muligheder Formålet med kulturkortlægninger er at skabe overblik over eksisterende kulturressourcer i et givet geografisk område, f.eks. en kommune eller en region. Vel og mærke et overblik, der giver et billede af de svage og stærke sider, muligheder og trusler, der er i. Derfor findes der ikke én enkelt metode til at udføre kulturkortlægning. Det ville simpelthen være en uoverskuelig opgave, hvor billedet enten vil være så generelt, at det ikke kan bruges til noget på det konkrete plan. Eller det vil omfatte så mange data, at overblikket let forsvinder. Og risikoen for fejlfortolkninger vil i begge tilfælde være stor. Som det f.eks. skete med Steffen Gulmann s kortlægning af danske kommuners kreative virksomheder og kreative borgere (City Design, 2005, ISBN: ). Her blev Værløse kommune i første omgang udråbt til den mest kreative kommune, fordi det var den kommune, hvor flest borgere var beskæftiget i kreative virksomheder. Kortlægning er en gammel øvelse: det handler om at lave oversigtsbilleder, der kan bruges til at lægge en rute og finde vej. Og kortlægninger er en velintegreret del af den traditionelle fysiske planlægning. Som sådant er der ikke noget nyt i kulturkortlægning. Alligevel adskiller kulturkortlægning sig noget fra de traditionelle kortlægninger, fordi den også handler om oversigtsbilleder over menneskers kulturvirksomhed. Kulturkortlægning omfatter derfor både materielle og ikke-materielle fænomener. En kulturkortlægning kunne f.eks. være en beskrivelse af de usynlige værdier, overbevisninger og myter, der former alle aspekter af en kultur i et område. Vel og mærke på en måde så det giver overblik og muligheder for at påvirke udviklingen i den retning, man vælger. Men kulturkortlægning omfatter Men billedet var for kommunen et helt andet: Godt nok topper man Danmarkslisten ved at have 44 pct. kreative borgere i den nye Furesø kommune (Værløse og Farum), men kun 28 pct. af arbejdspladserne hører til de kreative. Det skyldes især Værløse, og der er da noget, der tyder på, at den gamle Værløse kommune har sovet i timen, fortalte Steffen Gulmann til Børsen. naturligvis også f.eks. oversigter af demografisk og erhvervsmæssig art. Helt grundlæggende handler kulturkortlægning om at lokalisere alle de kreative ressourcer i en kommune eller en region. Derfor lægger kulturkortlægning op til sektoroverskridende samarbejde, fordi de kreative ressourcer ikke kun findes i én sektor, f. eks. kultursektoren. Kreative aktører (kulturudviklere) findes i alle sektorer, f.eks. i skoler, sociale institutioner, fritidsorganisationer og uformelle grupperinger. Og i virksomheder. Derfor er der et stort behov for at planlæggere i alle sektorer udvikler deres kompetencer til at gennemføre kulturkortlægninger og sektoroverskridende samarbejde. I dette nummer præsenteres nogle centrale metodeovervejelser for kulturkortlægning samt et konkret webbaseret værktøj, der er udviklet i projektet kulturplan-oresund.dk Kulturkortlægninger kan og bør naturligvis trække på tilgængelige kvantitative data (som f.eks. Steffen Gulmann s kortlægning af det kreative Danmark, erhvervsregistre, demografiske data, osv.) Men det er vigtigt også at kortlægge de mere kvalitative eller bløde aspekter af et områdes kulturressourcer. Det kan f.eks. være en analyse af, hvad der er s identitet og karakter. Eller s kulturelle mangfoldighed. Sådanne kvalitative kulturkortlægninger er nok de sværeste (og besværligste) at gennemføre, fordi de kræver direkte borgerinddragelse. Og fordi der skal fastlægges nogle indikatorer, som gør det muligt at operationalisere kortlægningen. Men uden både de kvantitative og kvalitative aspekter i kulturkortlægningen ender man meget let i den traditionelle fysiske planlægning. Med stor risiko for at miste både overblik og muligheder, som er afgørende for en bæredygtig social og økonomisk udvikling i et videnssamfund.

3 Kulturkortlægning 2006 Kulturkortlægning er måske som kvantefysik Måske kunne man sige, at kulturkortlægning adskiller sig fra den traditionelle fysiske planlægning på samme måde som kvantefysik fra den klassiske fysik: Den klassiske fysiks begrebsverden er rimelig tæt på vores biologi-logik, og vi har svært ved at se tingene på andre måder. Vores biologi tænker i genstande; så når en ting falder på min fod, så er det genstanden, der rammer mig. Vi tænker i årsagssammenhænge og kan så regne ud, at genstanden slog fordi den faldt, og genstanden faldt, fordi den havde positionsenergi. Men så tydelig ser vi ikke årsagssammenhængen ved et elektrisk stød eller en kemisk proces. For vore øjne kan ikke se, hvad der foregår. Hjernen har nemmest ved at danne årsagssammenhænge på baggrund af sanseindtryk; f.eks. oplever vi, at vi forstår ild, for her kan vi se og mærke den kemiske proces. Der er meget i naturen, vi har svært ved at forstå, bl.a. fordi vore sanser ikke kan registrere alt, hvad der foregår. Vi har svært ved at forstå, at stofegenskaber ændres, uden at vi kan se en årsag. Men forståelse kan også besværliggøres på andre måder, f.eks. når vore sanser og tankemåder siger et og facts noget andet; som når vand omdannes til is og derved frigiver varme - uanset at vi fryser.. Det ændrer ikke biologi-logikken, at verden kunne forstås bedre, hvis vi tænkte i tilstandsforskelle og dermed i energi - i stedet for at tænke i genstande og hvad vi kan se. Men hvis vi tænkte i tilstandsforskelle og energi kunne det give os et bedre overblik over, hvad der sker. I kvantefysikken er der mange regler, der overrasker hjernen. F.eks. at lys både er partikler og har bølgeegenskaber. Og at elektroner kender alt til deres tilstande og ikke er usikre kvantefænomener. Med kultur er det på samme måde, når den skal kortlægges. På den ene side er der de synlige, materielle sider, som kan beskrives og kortlægges med de traditionelle kortlægningsmetoder (= den klassiske fysik). Og på den anden side er der de immaterielle aspekter af kultur, som vi aldrig helt kan få hold på i deres helhed, men kan beskrive som tilstande, bl.a. fordi vi gennem selve vor kortlægning påvirker, hvordan de agerer (= kvantefysikken). Et eksempel! I Farum har projektet arbejdet med at kortlægge en gruppe unges kulturvaner. Baggrunden herfor var en oplevelse af at de over 16 årige i stigende grad melder sig ud af de folkeoplysende foreninger og i højere grad hænger ud i det offentlige rum. Her er det forholdsvist enkelt at kortlægge, når det gælder antal, alder, etnicitet, beskæftigelse, foreninger etc. Altså de synlige, materielle sider. Når gruppens kultur som kultur- tilstand skal kortlægges, er det derimod meget sværere. For det første, fordi vi gerne vil presse dette ind i nogle årsagssammenhænge, vi kender. F.eks. hvad er det, der gør at disse unge ikke bruger de eksisterende tilbud for unge - som f. eks, klubber og bibliotek. For det andet, fordi vi ikke har umiddelbare praktiske metoder til at lave tilstands-rapporter for kultur som en tilstand. I en pilotkulturkortlægning gennemført af kulturgeograf Hanne Louise Jensen, Roskilde Universitetscenter, blev tilgangen til opgaven spørgsmålet: Hvordan opleves ungdomslivet fra de unges side, og hvordan er deres oplevelse af at være ung i Farum i 2005? (Hele rapporten kan læses på ) Det, der i denne sammenhæng er spændende, er den del af projektet, der handlede om at fange de unges tilstand kulturmæssigt. For at gøre dette gennemførte Hanne Louise Jensen 40 interviews med årige unge mødt tilfældigt på tanken, i Bymidten og Kulturhuset. Af disse interviews fremgår, hvilke aktiviteter (organiserede og uorganiserede), de unge tager del i. Og måske nok så vigtigt, hvad der er vigtigt for dem (værdier), deres drømme og oplevelser af sig selv og deres omgivelser. Analysen af svarene er endnu ikke færdig, men der er spændende antydninger af, at der er en forståelseskløft mellem de unges gøren og laden og omgivelsernes opfattelse af deres adfærd - dvs. at der mistes mening når de unges adfærd fortolkes i en voksenramme. Derfor kunne vejen frem måske være en kulturoversættelsesstrategi, der sættes i værk for at bygge bro over generationskløften. Men kortlægningen tegner også et billede af, at det er vigtigt for de unge at have et uformelt - ikkeaktivitetsbestemt - rum, hvor de kan praktisere deres egen networking og herved skabe en attraktiv subkultur på egne præmisser. Det er der i dag på Bytorvet og på tanken, men alle er enige om at rammerne der ikke er optimale. Derfor kan det være, at det handler om for kommunen at udforme en kulturstrategi, hvor de unge får et sådant uformaliseret rum som en del af det større, fælles offentlige rum i kommunen; også så de ikke skaber utryghed hos andre, når de netværker. Måske lidt ligesom virksomhedsledere har VL-grupper. Ligesom i kvantefysikken kan vi i kulturen kun regne i sandsynligheder. Kortlægningen skal være med til at give et billede af tilstande, så vi kan planlægge for de bedste sandsynligheder. 3

4 KULTUR PIXI NR Kulturkortlægning og kreative aktører Kulturplanlægning har i sit udgangspunkt en bred antropologisk definition af kultur: de betydninger, som mennesker skaber og som skaber mennesker som medlemmer af samfundet (Ulf Hannerz). Kultur kan forstås som: en særlig livsform, som udtrykker bestemte betydninger og værdier, ikke kun i kunst og læring, men også i institutioner og almindelig adfærd (Raymond Williams). I princippet er alle mennesker således (med)skabende medlemmer af kultur/livsformer. I praksis har kulturkortlægning dog især fokuseret på at lokalisere de direkte kulturelle og kreative aktører. De kreative aktører er de, der direkte beskæftiger sig med at producere oplevelser eller produkter, der har til formål at give oplevelser. 4 Den kreative klasse defineres i forhold til dens arbejde. De kreative aktører defineres i forhold til hele deres kulturaktivitet De kreative aktører er således en vigtig del af et områdes kulturressourcer og dermed også en vigtig del af kulturudviklingen i et område. Derfor er det vigtigt at have værktøjer til at skabe et overblik over de kreative aktører - både i forhold til at inddrage dem aktivt i formulering af kulturstrategierne og i implementeringen af disse. Formålet med en kulturkortlægning af de kreative aktører er altså på den ene side at få et billede af hvem, hvor mange, hvor henne osv. (kvantitative data) og på den anden side at få en tilstandsrapport over hvad de arbejder med, hvordan, hvorhenne og i hvilken retning (kvalitative analyser). Interreg IIIA projektet (se www. kulturplan-oresund.dk) har derfor arbejdet med at udvikle et værktøj, der kan bruges til at løse en sådan kortlægningsopgave i kommuner og regioner. Dette værktøj har fået arbejdstitlen Spørgeskemaet og er et webbaseret spørgeskema og database, der kan besvares direkte på nettet og direkte indgå i en database. Som en yderligere attribut vil dette værktøj kunne bruges til en løbende opdatering af et områdes kreative aktører, f.eks. hvert halve eller hele år. Værktøjet er endnu i testfasen, og de eksempler der præsenteres i det følgende er resultater fra første afprøvning af værktøjet i Farum og Malmø kommuner. Spørgeskemaet vil være færdigt omkring årsskiftet 2007 efter at være pilottestet i yderligere 2 kommuner. De kreative aktører - hvad? Enhver kortlægning bygger på nogle afgrænsninger, og i Spørgeskemaet er der lavet en afgrænsning bestemt ved kultur, dvs. det er de aktivitetstyper der almindeligvis bruges på dette felt, der indgår i spørgeskemaet:? Visuel kunst? Scenekunst? Events? Kulturarv? Kulturturisme? Medier? Arkitektur og byudvikling? Livslang læring? Sport? Andet Hver af disse aktivitetstyper er naturligvis yderligere eksemplificeret, så det er let for den enkelte respondent at finde sin aktivitetstype (domæne). Desuden giver spørgeskemaet mulighed for at identificere, hvilken type organisation, der er tale om, samt om det er professionelt eller som frivillig/amatør, man beskæftiger sig med aktiviteten. Og så er der naturligvis geografiske data, som gør det muligt at placere organisationen i (det fysiske rum). På denne måde kan Spørgeskemaet give et billede af kulturressourcer i kommunen eller regionen i form af de kreative aktører. Og som en væsentlig information også om professionel versus frivillig aktivitet. En information som yderligere vil kunne kvalificeres ved at udtrække kreative virksomheder fra virksomhedsregistret for (den mest anvendte kilde for kvantitativ kortlægning af de kreative aktører). Men i Spørgeskemaet har man altså både offentlige, private og frivillige aktører med. Desuden giver spørgeskemaet mulighed for at indhente data om omsætning og antal medarbejdere/aktive i de enkelte organisationer for derigennem at få en fornemmelse af aktivitetsomfanget. Dette kan være en vigtig indikator ifm. den senere formulering af en kulturstrategi for. Spørgeskemaet kan i princippet udvides til at dække andet end kultur, f.eks. socialt og humanitært arbejde, som også rummer kulturskabende aktører. Og dette vil være interessant i forhold til at kortlægge muligheder for sektoroverskridende sammenhænge og brug af et områdes ressourcer.

5 Kulturkortlægning 2006 Kulturkortlægning og analysemodeller For at gennemføre kvalitative analyser som en del af kulturkortlægning er det nødvendigt at anvende modeller, der kan sikre den nødvendige overskuelighed i forhold til de kulturtilstande, man gerne vil have et billede af. En model er altid en forenkling af virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at en model både repræsenterer helheden i det, man gerne vil beskrive, og at modellen kan sige noget om den verden, der omgiver os. Alt efter formålet med kulturkortlægningen må man vælge en model, der giver det skarpeste billede. Eksempler på modeller SWOT analyse Til analyse af styrker og svagheder, muligheder og trusler for et kulturelt livsrum i en specifik kontekst Værdikæde de analyse Kulturkortlægningsmatrix Til analyse af styrker og svagheder på alle trin i produktionsprocessen fra idé til forbrug set både fra producent- og fra forbrugerperspektiv Værdi-cirkulation analyse Til analyse af det overordnede værdisystem, som omgiver et kulturelt livsrum i en specifik kontekst Kulturel identitet analyse Til afklaring af konkret systemisk sammenhæng mellem synlige rammer/omgivelser og det overordnede værdisystem I KULTUR PIXI nr. 1 er præsenteret en tabel med en opsummering af kvantitative og kvalitative kortlægningsmetoder. Det er vigtigt, at kortlægningen rummer symbolske, miljømæssige, sociale, uddannelsesmæssige og kulturmæssige sfærer. Nedenstående kulturkortlægningsmatrix er et bud på, hvordan man kan præsentere sammenhængen i kulturkortlægning - for at give et billede af den meget komplekse helhed, der er tale om. Og for at give en mulighed for at lokalisere de enkelte komponenter i helheden. Gennemførelsen af de enkelte elementer kan foregå på mange måder og på forskellige tidspunkter, men ved at præsentere et overblik skulle det forhåbentligt blive lettere at orientere sig. Og derved sikre det bedst mulige tilgang i dialog med partnerne. Input Data Output Demografi og kulturarv Institutioner Statistikker Nøgletal for specifikke lokalområder, kommuner, region Bebyggelse, erhverv, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Organisationer Liste med frivillige og andre foreninger Virksomheder Netværk kulturproduktionskæde Virksomhedsregister, fordeling på typer Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Egne beskrivelser Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer markedsførings materiale om stedet Politikker Budgetter Politikpapirer for kulturfeltet i samt region/nationalt Andres beskrivelser Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliseringskort s profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokalisering, adgang, etc.) Analyser af brug (antal, art, mønstre, etc.) aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) aktivitet, eksempelvis kreative virksomheder, o.a. formelle og uformelle netværk/grupper Kulturgrupperinger, f.eks. etniske eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor Økonomisk Sociale Dynamikker Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arrangementer, festivaler etc. Turisme- og fritidsanalyse kulturproduktionskæde kulturproduktionskæde Vurdering af potentielle strategiske partnere investeringsmønstre, herunder uddannelser, infrastruktur, etc. Profilering trends og statistikker plus geografisk vurdering af grupperinger Beskrivelse af kulturel identitet for, kommunen, regionen planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i Erhvervsplaner og prognoser, særligt ift. kreative virksomheder Beskrivelse af kulturelle mangfoldighed i aktuelle prioriterede indsatsområder hos myndigheder Udviklingslinjer Eksisterende planer for (for alle sektorer) Fysisk planlægning specifikke kulturbehov. adgang og begrænsninger muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling specifikke kulturbehov for at understøtte erhvervsudvikling potentielle kulturressourcer i Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier 5

6 KULTUR PIXI NR Kulturkortlægning og værdikæden I forhold til de kreative aktører er det af interesse at afdække, hvordan de arbejder med kulturproduktion. Til denne brug er der i Spørgeskemaet valgt værdikædemodellen. Værdikæden er en økonomisk analysemodel med opdeling af produktionsprocessen i en faserækkefølge. KULTURKORTL KORTLÆGNING værdikæden Skabende Værdikæden den i kulturproduktion Udøvende/ produktion/ reproduktion Promovering/ Reklame/ Marketing Uddannelse/træning/mobilisering Teknologisk udvikling/infrastruktur Finansiering/funding Udstilling/ Modtagelse/ Præsentation / Support Bevaring/ Arkivering/ Dokumentation MARGIN Disse faser i værdikæden relateres til de forskellige kulturaktivitetstyper Værdikædenden Alle modeller er en forenkling af virkeligheden Værdikædenden Værdikæden er en systematisk metode til vurdering af udviklingen i konkurrence fordele Udviklet af M.E. Porter i Competitive Advantages (1980) Værdikæden er en serie aktiviteter, der skaber og opbygger værdier. De kulminerer i en total værdi, der leveres af en organisation. Værdikæden er en økonomisk analysemodel, men kan bruges til også mere kvalitative analyser Colin Mercer, 2005 Formålet i kulturel sammenhæng: 6 At udvikle tiltag til at evaluere virkningen - og mulige uhensigtsmæssige bivirkninger - af satsninger på udvalgte dele af den kulturelle produktion At tage fat på politik og bevillingsmæssige ubalancer mellem støtte til at skabe/producere/fremvise (historisk stærk) og støtte til distribution, markedsføring, udvikling af publikum og stimulering af efterspørgsel (historisk svag) Identificere uddannelsesbehov hos medarbejdere i den kulturelle sektor At anerkende betydningen af bevægelse af viden, kulturarbejdere og ekspertise mellem offentlige, kommercielle og offentligt støttede sektorer At understrege vigtigheden af kendskab til, og træning i, respekt for rettigheder At gøre noget ved svagheder og flaskehalse med hensyn til distribution og promotion/markedsføring At fremme viden om forbrugsmønstre omkring kulturelle produkter og service At fremme sammenhængende og strategiske måder at forholde sig til sub-sektorer, der dukker op, f.eks. inden for kreative erhverv, herunder medier At kortlægge forbindelser og spændinger mellem traditionelle og oprindelige kulturelle praksisser og masse-kulturelle produktioner. I Spørgeskemaet er værdikæden aktuelt anvendt således, at de enkelte respondenter først tager stilling til, hvilken domæner (kulturområder) - og dernæst hvilke faser i kulturproduktionsprocessen, deres organisation- /virksomhed primært opererer inden for og satser på. Der er tale om følgende faser i værdikæden: Skabende Udøvende/produktion/reproduktion Promovering/reklame Formidling/Spredning/Salg/ Distribution Udstilling/Modtagelse/ præsentation/ Bevaring/Arkivering/dokumentation Uddannelse/Træning/Mobilisering Der indgår yderligere 2 muligheder i Spørgeskemaet: Finansiering/Funding

7 Kulturkortlægning 2006 Værdikæden og Spørgeskemaet Spørgeskemaet omfatter kun en del af de kulturressourcer og kultursammenhænge, det er vigtigt at kortlægge i et geografisk område. Dels kan spørgeskemaet anvendes til en statistisk kortlægning af kreative aktører, dels kan det ses som grundlag for en analyse af aktørerne ud fra værdikæden, altså i forhold til de 7 typer af aktivitet - fra den skabende til uddannelse/ træning. Hensigten er at skabe et billede af, hvordan de kreative aktører agerer - for senere at kunne formulere strategier, der kan styrke rammerne for de kreative aktørers værdiskaben. Farum kommune er et af de to områder, som har deltaget i den første afprøvning af Spørgeskemaet, der blev gennemført i efteråret Farums beskrivelse af sig selv er: Farum Kommune ligger i Nordsjælland, kun 20 minutters kørsel fra København. Et "smørhul" omgivet af skov, søer og åbne marker. Kommunen har knap borgere. Vi ønsker at Farum skal være en by, som man har lyst til at blive ældre i. Derfor er Farum efterhånden fuldt udbygget med ældreboliger og råder over Lillevang, som er et af landets mest moderne ældrecentre. Input Data Output Demografi og kulturarv Institutioner Statistikker Nøgletal for specifikke lokalområder, kommuner, region Bebyggelse, erhverv, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Organisationer Liste med frivillige og andre foreninger Virksomheder Netværk Virksomhedsregister, fordeling på typer Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Egne beskrivelser Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Andres beskrivelser Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliseringskort s profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokalisering, adgang, etc.) Analyser af brug (antal, art, mønstre, etc.) aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) Katalog med aktivitet, beskrivelser af eksempelvis virksomhed, fysiske kreative rammer virksomheder, o.a. markedsførings materiale om stedet Politikker Budgetter Politikpapirer for kulturfeltet i samt region/nationalt formelle og uformelle netværk/grupper Kulturgrupperinger, f.eks. etniske eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor I Farum Kommune er vi i fuld gang med byggeaktiviteterne i Farum Nord, hvor 1200 boliger er på vej. Udbygningen af fortsættes i de kommende år og sigter på at skabe en spændende ny bydel med forskellige boligtyper. På kasernens tidligere øvelsesområde etableres der et unikt natur- og golfprojekt, der bliver den ideelle ramme for rekreative formål. For børnefamilierne er det vigtigt at vi stadig har pladsgaranti og kvalitet i tilbuddene. I nyrenoverede bygninger tilbydes byens mindste borgere et pasningstilbud, hvor man i dialog med forældrene har beskrevet et fælles Økonomisk Sociale Dynamikker Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arrangementer, festivaler etc. Turisme- og fritidsanalyse kultur - produktionskæde kultur - produktionskæde kultur - produktionskæde Vurdering af potentielle strategiske partnere investeringsmønstre, herunder uddannelser, infra - struktur, etc. Profilering trends og statistikker plus geografisk vurdering af grupperinger Beskrivelse af kulturel identitet for, kommunen, regionen planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i Erhvervsplaner og prognoser, særligt ift. kreative virksomheder Beskrivelse af kulturelle mangfoldighed i aktuelle prioriterede indsatsområder hos myndigheder Udviklings - linjer Eksisterende planer for (for alle sektorer) Fysisk planlægning specifikke kulturbehov. adgang og begrænsninger muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling specifikke kulturbehov for at understøtte erhvervsudvikling potentielle kulturressourcer i Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier Hvor befinder vi os i forhold til kulturkortlægningsmatrixen? Case: Farum kommune og Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udviklet for at kunne foretage en domæne (f.eks. Kulturområde) og værdikæde kortlægning og analyse af virksomheder, foreninger og institutioner i et geografisk område. Men kan samtidig bruges som grundlag for analyse af aktivitet værdi-grundlag for børns udvikling i Farum. Ligesom daginstitutionerne er skolernes fysiske rammer er nyrenoverede og udstyret med nye computere. Farum har et rigt idrætsliv og råder over nogle dejlige faciliteter. I Farum ønsker vi at give borgerne et grundlag for en sund og aktiv tilværelse og arbejder derfor for at skabe en fælles politik for hele. I Farum Kommune vægter vi et mangfoldigt kulturliv højt. Kulturhuset er omdrejningspunktet for byens kulturliv og byder på en bred vifte af arrangementer indenfor musik, film, litteratur og kunst. På Farum kommunes hjemmeside findes lister med alle foreninger og institutioner i.? Til gengæld har kommunen ingen umiddelbare informationer om erhvervslivet udover: Kommunens erhvervsråd har bl.a. til formål at fremme erhvervsudviklingen. Og henvisninger til at kontakte erhvervsrådet eller biblioteket. Samt nogle links til almindelige databaser såsom Kraks. I forhold til overblik over de kreative aktører har afprøvning af Spørgeskemaet i første omgang drejet sig om at indhente svar fra forenings-, mens en senere fase også vil omfatte erhvervs. Tilsvarende vil en senere fase omfatte også udtrækning fra registre af kvantitative data for omfanget af de kreative erhverv i Farum. På listen over foreninger i Farum (civilsamfundet) er listet 128 organisationer. Disse har fået henvendelse om at udfylde spørgeskemaet sammen med en halv snes kulturinstitutioner samt en række kunstnere. I alt er ca. 150 blevet opfordret til at medvirke. Der er registreret 91 besvarelser, hvoraf 3 er fra individuelle kunstnere, 8 er fra institutioner og resten er fra foreninger. Denne svarfrekvens giver mulighed for at tegne et billede af en række hovedtræk omkring kulturorganisationer og kreative aktører i Farum. Men det fulde billede fordrer, at de kreative erhverv tillige indgår, herunder også individuelle kunstnere. Med disse forbehold in mente tegner Spørgeskema undersøgelsen nogle væsentlige tilstands linjer og giver anledning til nogle væsentlige spørgsmål. 7

8 KULTUR PIXI NR Case: FARUM - typer af aktivitet I de 91 besvarelser er markeret 137 aktivitetstyper, som respondenterne mener at dække. Som det ses af radar -billedet til højre er sport klart topscorer med visuel kunst og scenekunst på de næste to pladser. Derefter fordeler de øvrige typer sig nogenlunde jævnt med et omfang på mindre en halvdelen af de tre øverste, og med arkitektur og byudvikling som den mindste. Går man lidt tættere på og opdeler aktivitetstyperne i undergrupper, får man en række snapshots af aktivitetsfordelingen. F.eks. ses, at visuel kunst især dækker tegning, maling og kunsthåndværk, med skulptur og foto på de efterfølgende pladser. Mode, design og installation er derimod ikke væsentligt repræsenteret i den visuelle kunst i Farum. 8 musical cirkus musik cabaret blandet Scenekunst dans dukketeater De resterende aktivitetstyper, der indgår i Spørgeskemaet, giver også en række aktivitetssnapshots, der bidrager til et billede af kultur - situationen i Farum. Her præsente - res yderligere et par forskellige typer af modelbilleder for at illustrere nogle af mulighederne i en kulturkortlægning. Kulturarv, som udgør 8,8 pct. af alle aktivitetstyper, har en relativ jævn spredning på især fire aktiviteter: museer, lokalhistorie, arkiver og historiske steder. Som nævnt er sport den klart største aktivitetstype på kultur i Farum (18,3%). Heri udgør idrætsforeninger næsten 50%, mens idrætsanlæg tegner sig for 30% og sportsundervisning for knapt 20%. De øvrige 5 aktivitetstyper, der indgår i Spørgeskemaet: kulturturisme, medier, arkitektur og byudvikling, livslang læring og andet illustreres ikke her. teater Aktivitetstyper Visuel kunst skulptur andet foto Kulturarv museer Sport Livslang læring Arkitektur og byudvikling tegning male Visuel kunst 20,00 Andet Scenekunst mode design 10,00 - Medier kunsthåndværk Inden for aktivitetstypen scenekunst er billedet endnu mere tydeligt domineret af musik - efterfulgt af musical, dans og teater. Dog således, at dans omfangsmæssigt udgør det samme som de tre næste aktiviteter tilsammen (45%). lokalhistorie arkiver installation andet arkæologi Events Events Kulturarv Kulturturisme temadage En aktivitetstype som events fordeler sig især på to slags aktiviteter: festivaler og temadage, mens messer, karnevaler og parader og andet er meget lidt brugte aktiviteter. andet messer festivaler karnevaller og parader Faktisk udgør temadage og festivaler 77% af alle events i Farum, og events som aktivitetstype mindre end 10% af den samlede aktivitet. historiske steder naturområder andet Idrætsforening Helsecenter Idrætsanlæg Solcenter Stutteri/ridning Bowling Sportsundervisning Jagt og fiskeri Andet

9 Kulturkortlægning 2006 Det generelle billede af kulturtilstanden i Farum indikerer, at der er tale om en fritidsorienteret kulturpraksis (domæner eller aktivitetstyper), som i næste lag (aktiviteter) også er rettet mod kommunens borgere (som deltagere og/eller som tilskuere). Og frem for alt fremstår kulturaktiviteterne som meget organiserede. I denne forbindelse er det igen vigtigt at pege på, at der i besvarelsen af Spørgeskemaet i denne pilotfase ikke er medtaget erhvervsvirksomheder, hvilket vil kunne ændre billedet noget. Det givne datagrundlag peger i Spørgeskemaet på, at de kreative aktører i Farum kan findes i de organiserede kulturaktiviteter, men at der til gengæld ikke er meget kendt kulturaktivitet uden for sådanne institutionaliserede rammer, der er skabt af eller med støtte fra kommunen. Derfor kunne en strategisk overvejelse for kommunen være, hvordan man kan understøtte frie kreative aktører, der ikke først skal integreres i den eksisterende, kommunalt støttede fritids og underholdningskultur i. Det kan der siges noget mere kvalificeret om når Spørgeskemakortlægningen gennemføres igen med erfaringsjusteringerne fra pilotfasen. Case: FARUM - værdikæden Spørgeskemaets anden del omhandler, hvordan kulturaktørerne beskriver deres aktivitet ift. Værdikæden. Dvs. hvor stor en del af deres aktiviteten, de mener, ligger i bestemte faser af kulturproduktionen (værdikæden): Som det ses af nedenstående billede, fordeler alle kulturaktiviteter sig meget ensartet i et værdikæde perspektiv. Der er en høj vægtning af skabende, formidlende og træningsaktiviteter, mens der er ingen eller meget lav aktivitet inden for promovering/marketing, dokumentation og finansiering. Dette kunne indikere, at der er tale om en lukket praksis (system), hvor man virker i forhold til en fast ramme/miljø/segmenter og hvor innovation i forhold til denne ramme ikke er nødvendig. Altså en yderligere understøttelse af billedet af kulturaktiviteter som indkapslet i en institutionaliseret struktur. Hvis denne tilstandsbeskrivelse holder efter en bredere kortlægning ved anvendelse af Spørgeskemaet, omfattende også de kreative virksomheder i kommunen, vil der være en interessant kobling til f.eks. de endelige resultater af interviewundersøgelsen med unge uden for de etablerede tilbud (som er omtalt på side 2). Ligesom der vil være interessante muligheder for at drøfte med institutioner, virksomheder og foreninger, hvordan de dels kan forstærke deres evne til at tiltrække og give plads til skæve kreative aktiviteter. Og dels kan styrke deres dokumentation af, hvad de laver og kan lave. Bl.a. i forhold til en debat om, hvordan aktiviteter finansieres og på hvilket grundlag. I denne debat vil det også naturligt måtte indgå, hvad der er lokalgruppers og -s kulturbehov og ønsker. KULTURAKTIVITETER I VÆRDIKÆDE PERSPEKTIV Skabe Udføre Promovere Producere Reklamere Reproducere Udbrede Formidle Distribuere Udstille Modtage Præsentere Supportere Bevare Arkivere Dokumentere Uddanne Træne Mobilisere Finansiere Andet Visuel kunst Scenekunst Events Kulturarv Kultur turisme Arkitektur Livslang Sport Andet Byfornyelse læring Medier 9

10 KULTUR PIXI NR Case: MALMØ - aktivitetstyper og værdikæden Malmø Stad kommune deltog også i pilottestningen af Spørgeskemaet. Desværre kun med en svarprocent på 19, og resultaterne skal naturligvis ses i lyset af dette. Konkret var der 51 besvarelser, der har tilkendegivet at omfatte 107 aktivitetstyper (kulturdomæner) med 410 subdomæner. Det overordnede billede ses her. De dominerende kulturdomæner (aktivitetstyper) er visuel kunst, scenekunst, events og livslang læring. Arkitektur/byudvikling, kulturturisme, kulturarv og sport udgør de mindste aktivitetstyper i besvarelserne. Sammenlignes med det tilsvarende billede for Farum, er der en markant forskel i størrelsen af kulturdomæner i de to områder, om end visuel kunst og scenekunst er blandt de dominerende begge steder. I Malmø dog med scenekunst som det klart dominerende kulturdomæne. Fordeling på kulturdomæner Sport Lifelong learning Architecture/city developm Visuel art 30,00% Other 20,00% 10,00% 0,00% Det vil være interessant at kortlægge, hvorvidt forskellene mellem Farum og Malmø blot ligger i de forskellige besvarelsesprocenter i pilotarbejdet med Spørgeskemaet, eller om der er tale om faktiske forskelle ud fra beliggenhed, størrelse og/eller politik. Media Flensburgska huset. Her findes Kulturkansliet i Malmø Performance Events Heritage Cultural tourism Skabe Udføre Producere Reproducere Promovere Reklamere Udbrede Formidle Distribuere Sælge Udstille Modtage Præsentere Supportere Bevare Arkivere Dokumentere Uddanne Træne Mobilisere Finansiere Andet Visuel kunst Scenekunst Events Kulturarv Kulturturisme Medier Arkitektur Byudvikling Livslang læring Sport Andet Kulturdomæner i værdikæden Som det ses af figuren er der i Malmø-undersøgelsen for alle domæner en høj score for skabende, formidling og dokumentation, mens marketing og mobilisering scores lavt. Men frem for alt er der ligesom i Farum tale om et parallelt (ens) forløb gennem værdikædens faser. 10 Fordelingen kunne indikere, at der i Malmø er en højere dokumenta - tionsaktivitet end i Farum. Måske på grund af et andet krav eller tradition ift. bevillinger/finansiering. Eller pga. de forskellige kulturdomæneprofiler i Malmø og Farum. Det kunne tænkes at organisationsbaserede og mere faste typer af aktiviteter ikke fordrede så megen dokumentation som f.eks. aktiviteter i scenekunst og events. Men det er fortsat bemærkelsesværdigt, at der ingen af stederne angives nogen indsats inden for reklame/marketing. Det kan naturligvis hænge sammen med, at respondenterne ikke ser sig selv i denne sammenhæng, men mere oplever, at de formidler. Er dette tilfældet, vil det dog alligevel være et væsentlig spørgsmål at få nærmere belyst. Marketing udtrykker nemlig et krav til kommunikationen mellem (for)bruger og udbyder, som er anderledes end i formidling, nemlig opfordring til aktiv handling hos modtageren (at købe, at deltage). Hvor formidling mere er udtryk for at fortælle, hvad man selv har på hjerte/har gjort. Selve marketingsaktiviteterne, som led i værdikæden, kan således være et spændende felt at se nærmere på i kulturkortlægning.

11 Kulturkortlægning 2006 Case: SHIPS - effektanalyse i kulturkortlægning Colin Mercer, engelsk forsker og international konsulent i kulturplanlægning og regionale strategier - og også konsulent for projektet Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen - har ved workshops og på konferencer i Danmark præsenteret SHIPS projektet., som han leder sammen med Sussex Arts Marketing. SHIPS er et større kulturkortlægningsprojekt, hvor områderne Southhampton, Hampshire, Isle of Wight og Portsmouth er gået sammen for at få gennemført en beskrivelse af kulturinvesteringers økonomiske og sociale virkninger i deres område. Artiklen her er udformet på baggrund af Colin Mercers oplæg og materialer. I SHIPS-projektet handler det om at få et overblik over kultursektoren og dens betydning for de fire sydøstengelske områder. Og projektet er et eksempel på, hvordan kulturplanlæggere er nødt til og kan skabe sig overblik over kultursektorens sociale og økonomiske virkninger. Noget som mange politikere er meget interesserede i at få et billede af. Tilgangen til projektet er 3 -delt: Fase 1: Fastlægge kultursektoren Kulturkortlægninger DCMS Evidence Toolkit plus Fase 2: Social-økonomisk virkning Case studies Bidrag til prioriteter Fase 3: Informationspolitik Revision af politik Kort over forbindelser med CPA, Shared Policies, etc. Dataopsamlings arkitektur Phase 1: Assessing the Sector The Organisation Questionnaire Funding sources Turnover Admissions/attendances Self-evaluation of social impacts Research and analysis Digest of all relevant policy/funding frameworks and documentation The DCMS Evidence Toolkit plus the statistically invisible. The SHIPS Priorities Economic Development Regeneration The Rural Economy Young People Health Education Social Inclusion Phase 2: Social and Economic Impacts Definition of impacts Economic (turnover, employment, number of businesses) Social (inclusion, cohesion) Cultural (diversity, innovation, creativity) The Case Studies The Evaluation Framework: capital assessment Economic capital (from Phase 1) Phase 3: Informing Policy Audit and analysis Policy settings: only connect Template development and consolidation Testing against DCMS Evidence Toolkit Developing indicators (CPA Culture Block) Map of Connections between The Creative Economy Healthy Communities Vital Neighbourhoods Engaging Young People Social capital (trust, reciprocity, volunteering) Cultural capital (innovation, creativity, diversity) Structural/institutional capital (support and management structures) Sustainability (Agenda 21 for Culture) Projektet er midtvejs og i gang med at kortlægningen af de sociale og økonomiske virkninger af kulturinvesteringer (fase 2). De kvantitative kortlægninger har allerede givet en række positive og overraskende billeder af kultursektorens betydning. Således er der beskæftiget knapt mennesker i kultursektoren i SHIPS, hvilket svarer til 6,8 pct. af arbejdsstyrken. Og med en markant stigende tendens for de fleste af kulturdomænerne. Der er tillige forskellige afdækninger af fordelingen af beskæftigelse i kultursektoren samt bidraget til de lokale økonomier (SHIPS samlet 823 mill. GBP). SHIPS Employment by cultural domain % 5% 3% 9% 2% 62% Visual Arts Performance Audiovisual Books and Press Heritage Supplementaries I det hele taget præsenterer SHIPSprojektet nogle værktøjer, der kan direkte tages i brug. South East Weekly Household Expenditure: top 4 categories Housing Food and nonalcoholic drinks Recreation and Culture Transport Det mest interessante er nok, at man har koblet aftager-siden ind i værdikæden. Og i øvrigt koncentreret værdikæden i 5 faser. En af måderne at inddrage (for)bruger siden i denne analyse har været at se på, hvad husholdningerne bruger deres penge til. Og det var overraskende, at kultur og fritid kom ind på en 2. plads. Endelig har SHIPS-projektet søgt at kortlægge de statistisk usynlige beskæftigede i kultursektoren, hvilket har antydet en ekstra økonomisk effekt på omkring 40 pct. Referencer DCMS Evidence Toolkit (http://www.culture.gov.uk/nr/rdonlyres/4b026aca-025c-4c2f-a86e-4a96e406180e/0/dettechnicalreportv1august2004.pdf) Comprehensive Performance Assessment (CPA); Se mere om Colin Mercer og SHIPS projektet på 11

12 KULTUR PIXI NR Mangfoldige kortlægninger Kulturkortlægning omfatter både kvantitative og kvalitative beskrivelser og analyser, som skal kunne omsættes til strategier og kulturaktiviteter. Og kulturkortlægninger må bygge på konkrete kulturudfoldelser i et givet geografisk område, hvis de skal give et retvisende billede af kulturtilstanden og de kreative aktører. Kulturkortlægning bygger derfor også på inddragelse af parthaverne/aktørerne i kortlægningsarbejdet. I dette nummer af KULTUR PIXI gives et bud på helheden omkring arbejdet med kulturkortlægning. Eksemplificeret især ved et værktøj - Spørgeskemaet - som er under udvikling i projektet Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen. Det er ét bud på et værktøj, der kan bruges til at kortlægge de kreative aktører i et geografisk område. Spørgeskemaet åbner op for muligheden af en løbende kortlægning af de kreative aktørers aktivitet set i forhold til aktivitetstyper/kulturdomæner og i forhold til faserne i værdikæden. Ved at gøre besvarelserne webbaserede vil der være mulighed for at aktørerne kan opdatere deres beskrivelser løbende, eller f.eks. en gang om året. Derved vil der kunne tegnes en dynamisk udviklingsprofil for kultur. Ligesom det giver aktørerne mulighed for aktivt at tage del i kulturkortlægningen og være med i evalueringen af udviklingen i forhold til den kulturplanlægning, der efterfølgende besluttes og iværksættes. Hvis kulturkortlægninger ikke skal blive ganske uoverskuelige, er det vigtigt på den ene side at sikre en løbende opfølgning af grunddata for og på den anden side at skabe klare udviklingsmål. Det er nemlig gennem udviklingsmålene, at der kan gennemføres en operationel afgrænsning af de kulturfelter, der kortlægges. Det kunne f.eks. være et mål om at udvikle et lokalområde som et attraktivt boligmiljø baseret på mangfoldighed og periferi-status i forhold til storbyen (center-periferi struktur). Herefter kan det kortlægges, hvad der i lokal er vigtige værdier og forestillinger om et sådant miljø (identitets-billeder). Herudfra kan der så udvikles kulturstrategier og initiativer for at realisere den ønskede udvikling. Et andet mål kunne være at skabe et attraktivt miljø for kreative virksomheder (f.eks. Kulturturisme, kunstnermiljøer, film, sport). Det væsentlige er at finde frem til, hvad der er målet for lokal gennem en god partnerdialog - før man kaster sig ud i de konkrete og specifikke kulturkortlægninger. I arbejdet med at fastlægge målet bør der naturligvis trækkes på forskellig forskningsbaseret viden og erfaringer, således at beslutningen om målet vurderes i forhold til resten af verden (eksempelvis viden og erfaringer om oplevelsesøkonomi og kreative industrier). Det er vigtigt på denne måde at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt (eksempelvis hvad angår økonomiske muligheder, synergi og bæredygtighed). Men mange gange forveksles kulturkortlægning med forskning. Det er det ikke. Forskning handler om at beskrive generelle sammenhænge og strukturer. F.eks. udviklingstendenser inden for videnssamfundet og oplevelsesøkonomien, social inklusion, magtudredninger eller socialøkonomiske udviklingsstrukturer i udkantsområder. Denne forskningsbaserede viden bør inddrages allerede i målsætningsdiskussionerne. Kulturkortlægning er derimod det næste trin, hvor der i forhold til målet skabes et konkret billede af, hvordan lokals kulturtilstand er og hvordan den fungerer. Kortlægningen er altså meget aktionsorienteret i forhold til at få det bedste grundlag/overblik for at tilrettelægge udviklingsprocessen - fra plan til resultat. Derfor er der brug for at kunne tage mange typer værktøj i brug, når kulturen i et område skal kortlægges og planlægges kortlægges. 12 KULTUR PIXI Informationsblad om kulturplanlægning i praksis. KULTUR PIXI er en serie med korte introduktioner til arbejdet med kulturplanlægning. Hensigten er at præsentere centrale begreber og forestillinger om implementering af nye kulturbaserede praksisser i samfundet, organisationer og erhverv. KULTUR PIXI er udviklet og udarbejdes af Horisont-amba i samarbejde med Frederiksborg amt og Interreg III projektet: Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen: Projektleder: Henrik Sparre-Ulrich NR. 2 - juni 2006 Kortlægning af kreative aktører NR. 1 - april 2006 Få øje på de kreative aktører Løssalgspris: 30 kr Udgives af Horisont-amba Østergade 29 DK-4700 Næstved Tlf Fax ISSN X Redaktion af dette nummer: Henrik Haubro Databearbejdning er gennemført i samarbejde med cilvilingeniør Tommy Gerdes

fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier

fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier Præliminære overvejelser om at komme fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier Workshop i Simrishamn den 5. marts

Læs mere

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING Kulturkortlægning er en oversigt over et steds ressourcer. Denne skal gennemføres før der kan fastlægges en

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

En kulturvision for. et idéoplæg fra Öresundskomiteen

En kulturvision for. et idéoplæg fra Öresundskomiteen En kulturvision for øresundsregionen et idéoplæg fra Öresundskomiteen 1 2 Tanken er, at en øresundsregional vision og strategi på kulturområdet skal fokusere på at understøtte kommuner og regioners kulturpolitiske

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Kulturkortlægning MODELLER OG INDIKATORER

Kulturkortlægning MODELLER OG INDIKATORER Kulturkortlægning MODELLER OG INDIKATORER Workshop den 7 juni 2005 Simrishamn Om især kvalitative kulturkortlægninger Den kulturelle økologi Analysemodeller - eksempler SWOT Værdikæden Værdi cirkulation

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere