Kortlægning af kreative aktører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kreative aktører"

Transkript

1 Kulturkortlægning 2006 Information om kulturplanlægning i praksis NR 2 Juni 2006 Kortlægning af kreative aktører I dette nummer: Horisont Amba i samarbejde med Interreg IIIA projektet: Kulturel Identitet., Kulturkortlægning og Planlægning i Øresundsregionen Introduktion til kulturkortlægning Kvantitative og kvalitative data Kulturdomæner og værdikæden Cases: Farum og Malmø 1

2 KULTUR PIXI NR Henrik Haubro har skrevet teksten til dette nummer om kulturkortlægning. Henrik Haubro er ekstern konsulent for Interreg IIIA projektet: Kulturel Identitet. Kulturkortlægning. Kulturplanlægning i Øresunds-regionen, Henrik Haubro er chefkonsulent i Horisont-amba og har arbejdet med mange forskellige typer projekter om omstilling i den offentlige sektor i Danmark, EU og Rusland. 2 Hvor er de kreative ressourcer? Det handler om at skabe overblik og muligheder Formålet med kulturkortlægninger er at skabe overblik over eksisterende kulturressourcer i et givet geografisk område, f.eks. en kommune eller en region. Vel og mærke et overblik, der giver et billede af de svage og stærke sider, muligheder og trusler, der er i. Derfor findes der ikke én enkelt metode til at udføre kulturkortlægning. Det ville simpelthen være en uoverskuelig opgave, hvor billedet enten vil være så generelt, at det ikke kan bruges til noget på det konkrete plan. Eller det vil omfatte så mange data, at overblikket let forsvinder. Og risikoen for fejlfortolkninger vil i begge tilfælde være stor. Som det f.eks. skete med Steffen Gulmann s kortlægning af danske kommuners kreative virksomheder og kreative borgere (City Design, 2005, ISBN: ). Her blev Værløse kommune i første omgang udråbt til den mest kreative kommune, fordi det var den kommune, hvor flest borgere var beskæftiget i kreative virksomheder. Kortlægning er en gammel øvelse: det handler om at lave oversigtsbilleder, der kan bruges til at lægge en rute og finde vej. Og kortlægninger er en velintegreret del af den traditionelle fysiske planlægning. Som sådant er der ikke noget nyt i kulturkortlægning. Alligevel adskiller kulturkortlægning sig noget fra de traditionelle kortlægninger, fordi den også handler om oversigtsbilleder over menneskers kulturvirksomhed. Kulturkortlægning omfatter derfor både materielle og ikke-materielle fænomener. En kulturkortlægning kunne f.eks. være en beskrivelse af de usynlige værdier, overbevisninger og myter, der former alle aspekter af en kultur i et område. Vel og mærke på en måde så det giver overblik og muligheder for at påvirke udviklingen i den retning, man vælger. Men kulturkortlægning omfatter Men billedet var for kommunen et helt andet: Godt nok topper man Danmarkslisten ved at have 44 pct. kreative borgere i den nye Furesø kommune (Værløse og Farum), men kun 28 pct. af arbejdspladserne hører til de kreative. Det skyldes især Værløse, og der er da noget, der tyder på, at den gamle Værløse kommune har sovet i timen, fortalte Steffen Gulmann til Børsen. naturligvis også f.eks. oversigter af demografisk og erhvervsmæssig art. Helt grundlæggende handler kulturkortlægning om at lokalisere alle de kreative ressourcer i en kommune eller en region. Derfor lægger kulturkortlægning op til sektoroverskridende samarbejde, fordi de kreative ressourcer ikke kun findes i én sektor, f. eks. kultursektoren. Kreative aktører (kulturudviklere) findes i alle sektorer, f.eks. i skoler, sociale institutioner, fritidsorganisationer og uformelle grupperinger. Og i virksomheder. Derfor er der et stort behov for at planlæggere i alle sektorer udvikler deres kompetencer til at gennemføre kulturkortlægninger og sektoroverskridende samarbejde. I dette nummer præsenteres nogle centrale metodeovervejelser for kulturkortlægning samt et konkret webbaseret værktøj, der er udviklet i projektet kulturplan-oresund.dk Kulturkortlægninger kan og bør naturligvis trække på tilgængelige kvantitative data (som f.eks. Steffen Gulmann s kortlægning af det kreative Danmark, erhvervsregistre, demografiske data, osv.) Men det er vigtigt også at kortlægge de mere kvalitative eller bløde aspekter af et områdes kulturressourcer. Det kan f.eks. være en analyse af, hvad der er s identitet og karakter. Eller s kulturelle mangfoldighed. Sådanne kvalitative kulturkortlægninger er nok de sværeste (og besværligste) at gennemføre, fordi de kræver direkte borgerinddragelse. Og fordi der skal fastlægges nogle indikatorer, som gør det muligt at operationalisere kortlægningen. Men uden både de kvantitative og kvalitative aspekter i kulturkortlægningen ender man meget let i den traditionelle fysiske planlægning. Med stor risiko for at miste både overblik og muligheder, som er afgørende for en bæredygtig social og økonomisk udvikling i et videnssamfund.

3 Kulturkortlægning 2006 Kulturkortlægning er måske som kvantefysik Måske kunne man sige, at kulturkortlægning adskiller sig fra den traditionelle fysiske planlægning på samme måde som kvantefysik fra den klassiske fysik: Den klassiske fysiks begrebsverden er rimelig tæt på vores biologi-logik, og vi har svært ved at se tingene på andre måder. Vores biologi tænker i genstande; så når en ting falder på min fod, så er det genstanden, der rammer mig. Vi tænker i årsagssammenhænge og kan så regne ud, at genstanden slog fordi den faldt, og genstanden faldt, fordi den havde positionsenergi. Men så tydelig ser vi ikke årsagssammenhængen ved et elektrisk stød eller en kemisk proces. For vore øjne kan ikke se, hvad der foregår. Hjernen har nemmest ved at danne årsagssammenhænge på baggrund af sanseindtryk; f.eks. oplever vi, at vi forstår ild, for her kan vi se og mærke den kemiske proces. Der er meget i naturen, vi har svært ved at forstå, bl.a. fordi vore sanser ikke kan registrere alt, hvad der foregår. Vi har svært ved at forstå, at stofegenskaber ændres, uden at vi kan se en årsag. Men forståelse kan også besværliggøres på andre måder, f.eks. når vore sanser og tankemåder siger et og facts noget andet; som når vand omdannes til is og derved frigiver varme - uanset at vi fryser.. Det ændrer ikke biologi-logikken, at verden kunne forstås bedre, hvis vi tænkte i tilstandsforskelle og dermed i energi - i stedet for at tænke i genstande og hvad vi kan se. Men hvis vi tænkte i tilstandsforskelle og energi kunne det give os et bedre overblik over, hvad der sker. I kvantefysikken er der mange regler, der overrasker hjernen. F.eks. at lys både er partikler og har bølgeegenskaber. Og at elektroner kender alt til deres tilstande og ikke er usikre kvantefænomener. Med kultur er det på samme måde, når den skal kortlægges. På den ene side er der de synlige, materielle sider, som kan beskrives og kortlægges med de traditionelle kortlægningsmetoder (= den klassiske fysik). Og på den anden side er der de immaterielle aspekter af kultur, som vi aldrig helt kan få hold på i deres helhed, men kan beskrive som tilstande, bl.a. fordi vi gennem selve vor kortlægning påvirker, hvordan de agerer (= kvantefysikken). Et eksempel! I Farum har projektet arbejdet med at kortlægge en gruppe unges kulturvaner. Baggrunden herfor var en oplevelse af at de over 16 årige i stigende grad melder sig ud af de folkeoplysende foreninger og i højere grad hænger ud i det offentlige rum. Her er det forholdsvist enkelt at kortlægge, når det gælder antal, alder, etnicitet, beskæftigelse, foreninger etc. Altså de synlige, materielle sider. Når gruppens kultur som kultur- tilstand skal kortlægges, er det derimod meget sværere. For det første, fordi vi gerne vil presse dette ind i nogle årsagssammenhænge, vi kender. F.eks. hvad er det, der gør at disse unge ikke bruger de eksisterende tilbud for unge - som f. eks, klubber og bibliotek. For det andet, fordi vi ikke har umiddelbare praktiske metoder til at lave tilstands-rapporter for kultur som en tilstand. I en pilotkulturkortlægning gennemført af kulturgeograf Hanne Louise Jensen, Roskilde Universitetscenter, blev tilgangen til opgaven spørgsmålet: Hvordan opleves ungdomslivet fra de unges side, og hvordan er deres oplevelse af at være ung i Farum i 2005? (Hele rapporten kan læses på ) Det, der i denne sammenhæng er spændende, er den del af projektet, der handlede om at fange de unges tilstand kulturmæssigt. For at gøre dette gennemførte Hanne Louise Jensen 40 interviews med årige unge mødt tilfældigt på tanken, i Bymidten og Kulturhuset. Af disse interviews fremgår, hvilke aktiviteter (organiserede og uorganiserede), de unge tager del i. Og måske nok så vigtigt, hvad der er vigtigt for dem (værdier), deres drømme og oplevelser af sig selv og deres omgivelser. Analysen af svarene er endnu ikke færdig, men der er spændende antydninger af, at der er en forståelseskløft mellem de unges gøren og laden og omgivelsernes opfattelse af deres adfærd - dvs. at der mistes mening når de unges adfærd fortolkes i en voksenramme. Derfor kunne vejen frem måske være en kulturoversættelsesstrategi, der sættes i værk for at bygge bro over generationskløften. Men kortlægningen tegner også et billede af, at det er vigtigt for de unge at have et uformelt - ikkeaktivitetsbestemt - rum, hvor de kan praktisere deres egen networking og herved skabe en attraktiv subkultur på egne præmisser. Det er der i dag på Bytorvet og på tanken, men alle er enige om at rammerne der ikke er optimale. Derfor kan det være, at det handler om for kommunen at udforme en kulturstrategi, hvor de unge får et sådant uformaliseret rum som en del af det større, fælles offentlige rum i kommunen; også så de ikke skaber utryghed hos andre, når de netværker. Måske lidt ligesom virksomhedsledere har VL-grupper. Ligesom i kvantefysikken kan vi i kulturen kun regne i sandsynligheder. Kortlægningen skal være med til at give et billede af tilstande, så vi kan planlægge for de bedste sandsynligheder. 3

4 KULTUR PIXI NR Kulturkortlægning og kreative aktører Kulturplanlægning har i sit udgangspunkt en bred antropologisk definition af kultur: de betydninger, som mennesker skaber og som skaber mennesker som medlemmer af samfundet (Ulf Hannerz). Kultur kan forstås som: en særlig livsform, som udtrykker bestemte betydninger og værdier, ikke kun i kunst og læring, men også i institutioner og almindelig adfærd (Raymond Williams). I princippet er alle mennesker således (med)skabende medlemmer af kultur/livsformer. I praksis har kulturkortlægning dog især fokuseret på at lokalisere de direkte kulturelle og kreative aktører. De kreative aktører er de, der direkte beskæftiger sig med at producere oplevelser eller produkter, der har til formål at give oplevelser. 4 Den kreative klasse defineres i forhold til dens arbejde. De kreative aktører defineres i forhold til hele deres kulturaktivitet De kreative aktører er således en vigtig del af et områdes kulturressourcer og dermed også en vigtig del af kulturudviklingen i et område. Derfor er det vigtigt at have værktøjer til at skabe et overblik over de kreative aktører - både i forhold til at inddrage dem aktivt i formulering af kulturstrategierne og i implementeringen af disse. Formålet med en kulturkortlægning af de kreative aktører er altså på den ene side at få et billede af hvem, hvor mange, hvor henne osv. (kvantitative data) og på den anden side at få en tilstandsrapport over hvad de arbejder med, hvordan, hvorhenne og i hvilken retning (kvalitative analyser). Interreg IIIA projektet (se www. kulturplan-oresund.dk) har derfor arbejdet med at udvikle et værktøj, der kan bruges til at løse en sådan kortlægningsopgave i kommuner og regioner. Dette værktøj har fået arbejdstitlen Spørgeskemaet og er et webbaseret spørgeskema og database, der kan besvares direkte på nettet og direkte indgå i en database. Som en yderligere attribut vil dette værktøj kunne bruges til en løbende opdatering af et områdes kreative aktører, f.eks. hvert halve eller hele år. Værktøjet er endnu i testfasen, og de eksempler der præsenteres i det følgende er resultater fra første afprøvning af værktøjet i Farum og Malmø kommuner. Spørgeskemaet vil være færdigt omkring årsskiftet 2007 efter at være pilottestet i yderligere 2 kommuner. De kreative aktører - hvad? Enhver kortlægning bygger på nogle afgrænsninger, og i Spørgeskemaet er der lavet en afgrænsning bestemt ved kultur, dvs. det er de aktivitetstyper der almindeligvis bruges på dette felt, der indgår i spørgeskemaet:? Visuel kunst? Scenekunst? Events? Kulturarv? Kulturturisme? Medier? Arkitektur og byudvikling? Livslang læring? Sport? Andet Hver af disse aktivitetstyper er naturligvis yderligere eksemplificeret, så det er let for den enkelte respondent at finde sin aktivitetstype (domæne). Desuden giver spørgeskemaet mulighed for at identificere, hvilken type organisation, der er tale om, samt om det er professionelt eller som frivillig/amatør, man beskæftiger sig med aktiviteten. Og så er der naturligvis geografiske data, som gør det muligt at placere organisationen i (det fysiske rum). På denne måde kan Spørgeskemaet give et billede af kulturressourcer i kommunen eller regionen i form af de kreative aktører. Og som en væsentlig information også om professionel versus frivillig aktivitet. En information som yderligere vil kunne kvalificeres ved at udtrække kreative virksomheder fra virksomhedsregistret for (den mest anvendte kilde for kvantitativ kortlægning af de kreative aktører). Men i Spørgeskemaet har man altså både offentlige, private og frivillige aktører med. Desuden giver spørgeskemaet mulighed for at indhente data om omsætning og antal medarbejdere/aktive i de enkelte organisationer for derigennem at få en fornemmelse af aktivitetsomfanget. Dette kan være en vigtig indikator ifm. den senere formulering af en kulturstrategi for. Spørgeskemaet kan i princippet udvides til at dække andet end kultur, f.eks. socialt og humanitært arbejde, som også rummer kulturskabende aktører. Og dette vil være interessant i forhold til at kortlægge muligheder for sektoroverskridende sammenhænge og brug af et områdes ressourcer.

5 Kulturkortlægning 2006 Kulturkortlægning og analysemodeller For at gennemføre kvalitative analyser som en del af kulturkortlægning er det nødvendigt at anvende modeller, der kan sikre den nødvendige overskuelighed i forhold til de kulturtilstande, man gerne vil have et billede af. En model er altid en forenkling af virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at en model både repræsenterer helheden i det, man gerne vil beskrive, og at modellen kan sige noget om den verden, der omgiver os. Alt efter formålet med kulturkortlægningen må man vælge en model, der giver det skarpeste billede. Eksempler på modeller SWOT analyse Til analyse af styrker og svagheder, muligheder og trusler for et kulturelt livsrum i en specifik kontekst Værdikæde de analyse Kulturkortlægningsmatrix Til analyse af styrker og svagheder på alle trin i produktionsprocessen fra idé til forbrug set både fra producent- og fra forbrugerperspektiv Værdi-cirkulation analyse Til analyse af det overordnede værdisystem, som omgiver et kulturelt livsrum i en specifik kontekst Kulturel identitet analyse Til afklaring af konkret systemisk sammenhæng mellem synlige rammer/omgivelser og det overordnede værdisystem I KULTUR PIXI nr. 1 er præsenteret en tabel med en opsummering af kvantitative og kvalitative kortlægningsmetoder. Det er vigtigt, at kortlægningen rummer symbolske, miljømæssige, sociale, uddannelsesmæssige og kulturmæssige sfærer. Nedenstående kulturkortlægningsmatrix er et bud på, hvordan man kan præsentere sammenhængen i kulturkortlægning - for at give et billede af den meget komplekse helhed, der er tale om. Og for at give en mulighed for at lokalisere de enkelte komponenter i helheden. Gennemførelsen af de enkelte elementer kan foregå på mange måder og på forskellige tidspunkter, men ved at præsentere et overblik skulle det forhåbentligt blive lettere at orientere sig. Og derved sikre det bedst mulige tilgang i dialog med partnerne. Input Data Output Demografi og kulturarv Institutioner Statistikker Nøgletal for specifikke lokalområder, kommuner, region Bebyggelse, erhverv, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Organisationer Liste med frivillige og andre foreninger Virksomheder Netværk kulturproduktionskæde Virksomhedsregister, fordeling på typer Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Egne beskrivelser Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer markedsførings materiale om stedet Politikker Budgetter Politikpapirer for kulturfeltet i samt region/nationalt Andres beskrivelser Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliseringskort s profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokalisering, adgang, etc.) Analyser af brug (antal, art, mønstre, etc.) aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) aktivitet, eksempelvis kreative virksomheder, o.a. formelle og uformelle netværk/grupper Kulturgrupperinger, f.eks. etniske eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor Økonomisk Sociale Dynamikker Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arrangementer, festivaler etc. Turisme- og fritidsanalyse kulturproduktionskæde kulturproduktionskæde Vurdering af potentielle strategiske partnere investeringsmønstre, herunder uddannelser, infrastruktur, etc. Profilering trends og statistikker plus geografisk vurdering af grupperinger Beskrivelse af kulturel identitet for, kommunen, regionen planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i Erhvervsplaner og prognoser, særligt ift. kreative virksomheder Beskrivelse af kulturelle mangfoldighed i aktuelle prioriterede indsatsområder hos myndigheder Udviklingslinjer Eksisterende planer for (for alle sektorer) Fysisk planlægning specifikke kulturbehov. adgang og begrænsninger muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling specifikke kulturbehov for at understøtte erhvervsudvikling potentielle kulturressourcer i Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier 5

6 KULTUR PIXI NR Kulturkortlægning og værdikæden I forhold til de kreative aktører er det af interesse at afdække, hvordan de arbejder med kulturproduktion. Til denne brug er der i Spørgeskemaet valgt værdikædemodellen. Værdikæden er en økonomisk analysemodel med opdeling af produktionsprocessen i en faserækkefølge. KULTURKORTL KORTLÆGNING værdikæden Skabende Værdikæden den i kulturproduktion Udøvende/ produktion/ reproduktion Promovering/ Reklame/ Marketing Uddannelse/træning/mobilisering Teknologisk udvikling/infrastruktur Finansiering/funding Udstilling/ Modtagelse/ Præsentation / Support Bevaring/ Arkivering/ Dokumentation MARGIN Disse faser i værdikæden relateres til de forskellige kulturaktivitetstyper Værdikædenden Alle modeller er en forenkling af virkeligheden Værdikædenden Værdikæden er en systematisk metode til vurdering af udviklingen i konkurrence fordele Udviklet af M.E. Porter i Competitive Advantages (1980) Værdikæden er en serie aktiviteter, der skaber og opbygger værdier. De kulminerer i en total værdi, der leveres af en organisation. Værdikæden er en økonomisk analysemodel, men kan bruges til også mere kvalitative analyser Colin Mercer, 2005 Formålet i kulturel sammenhæng: 6 At udvikle tiltag til at evaluere virkningen - og mulige uhensigtsmæssige bivirkninger - af satsninger på udvalgte dele af den kulturelle produktion At tage fat på politik og bevillingsmæssige ubalancer mellem støtte til at skabe/producere/fremvise (historisk stærk) og støtte til distribution, markedsføring, udvikling af publikum og stimulering af efterspørgsel (historisk svag) Identificere uddannelsesbehov hos medarbejdere i den kulturelle sektor At anerkende betydningen af bevægelse af viden, kulturarbejdere og ekspertise mellem offentlige, kommercielle og offentligt støttede sektorer At understrege vigtigheden af kendskab til, og træning i, respekt for rettigheder At gøre noget ved svagheder og flaskehalse med hensyn til distribution og promotion/markedsføring At fremme viden om forbrugsmønstre omkring kulturelle produkter og service At fremme sammenhængende og strategiske måder at forholde sig til sub-sektorer, der dukker op, f.eks. inden for kreative erhverv, herunder medier At kortlægge forbindelser og spændinger mellem traditionelle og oprindelige kulturelle praksisser og masse-kulturelle produktioner. I Spørgeskemaet er værdikæden aktuelt anvendt således, at de enkelte respondenter først tager stilling til, hvilken domæner (kulturområder) - og dernæst hvilke faser i kulturproduktionsprocessen, deres organisation- /virksomhed primært opererer inden for og satser på. Der er tale om følgende faser i værdikæden: Skabende Udøvende/produktion/reproduktion Promovering/reklame Formidling/Spredning/Salg/ Distribution Udstilling/Modtagelse/ præsentation/ Bevaring/Arkivering/dokumentation Uddannelse/Træning/Mobilisering Der indgår yderligere 2 muligheder i Spørgeskemaet: Finansiering/Funding

7 Kulturkortlægning 2006 Værdikæden og Spørgeskemaet Spørgeskemaet omfatter kun en del af de kulturressourcer og kultursammenhænge, det er vigtigt at kortlægge i et geografisk område. Dels kan spørgeskemaet anvendes til en statistisk kortlægning af kreative aktører, dels kan det ses som grundlag for en analyse af aktørerne ud fra værdikæden, altså i forhold til de 7 typer af aktivitet - fra den skabende til uddannelse/ træning. Hensigten er at skabe et billede af, hvordan de kreative aktører agerer - for senere at kunne formulere strategier, der kan styrke rammerne for de kreative aktørers værdiskaben. Farum kommune er et af de to områder, som har deltaget i den første afprøvning af Spørgeskemaet, der blev gennemført i efteråret Farums beskrivelse af sig selv er: Farum Kommune ligger i Nordsjælland, kun 20 minutters kørsel fra København. Et "smørhul" omgivet af skov, søer og åbne marker. Kommunen har knap borgere. Vi ønsker at Farum skal være en by, som man har lyst til at blive ældre i. Derfor er Farum efterhånden fuldt udbygget med ældreboliger og råder over Lillevang, som er et af landets mest moderne ældrecentre. Input Data Output Demografi og kulturarv Institutioner Statistikker Nøgletal for specifikke lokalområder, kommuner, region Bebyggelse, erhverv, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Organisationer Liste med frivillige og andre foreninger Virksomheder Netværk Virksomhedsregister, fordeling på typer Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Egne beskrivelser Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Andres beskrivelser Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliseringskort s profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokalisering, adgang, etc.) Analyser af brug (antal, art, mønstre, etc.) aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) Katalog med aktivitet, beskrivelser af eksempelvis virksomhed, fysiske kreative rammer virksomheder, o.a. markedsførings materiale om stedet Politikker Budgetter Politikpapirer for kulturfeltet i samt region/nationalt formelle og uformelle netværk/grupper Kulturgrupperinger, f.eks. etniske eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor I Farum Kommune er vi i fuld gang med byggeaktiviteterne i Farum Nord, hvor 1200 boliger er på vej. Udbygningen af fortsættes i de kommende år og sigter på at skabe en spændende ny bydel med forskellige boligtyper. På kasernens tidligere øvelsesområde etableres der et unikt natur- og golfprojekt, der bliver den ideelle ramme for rekreative formål. For børnefamilierne er det vigtigt at vi stadig har pladsgaranti og kvalitet i tilbuddene. I nyrenoverede bygninger tilbydes byens mindste borgere et pasningstilbud, hvor man i dialog med forældrene har beskrevet et fælles Økonomisk Sociale Dynamikker Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arrangementer, festivaler etc. Turisme- og fritidsanalyse kultur - produktionskæde kultur - produktionskæde kultur - produktionskæde Vurdering af potentielle strategiske partnere investeringsmønstre, herunder uddannelser, infra - struktur, etc. Profilering trends og statistikker plus geografisk vurdering af grupperinger Beskrivelse af kulturel identitet for, kommunen, regionen planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i Erhvervsplaner og prognoser, særligt ift. kreative virksomheder Beskrivelse af kulturelle mangfoldighed i aktuelle prioriterede indsatsområder hos myndigheder Udviklings - linjer Eksisterende planer for (for alle sektorer) Fysisk planlægning specifikke kulturbehov. adgang og begrænsninger muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling specifikke kulturbehov for at understøtte erhvervsudvikling potentielle kulturressourcer i Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier Hvor befinder vi os i forhold til kulturkortlægningsmatrixen? Case: Farum kommune og Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udviklet for at kunne foretage en domæne (f.eks. Kulturområde) og værdikæde kortlægning og analyse af virksomheder, foreninger og institutioner i et geografisk område. Men kan samtidig bruges som grundlag for analyse af aktivitet værdi-grundlag for børns udvikling i Farum. Ligesom daginstitutionerne er skolernes fysiske rammer er nyrenoverede og udstyret med nye computere. Farum har et rigt idrætsliv og råder over nogle dejlige faciliteter. I Farum ønsker vi at give borgerne et grundlag for en sund og aktiv tilværelse og arbejder derfor for at skabe en fælles politik for hele. I Farum Kommune vægter vi et mangfoldigt kulturliv højt. Kulturhuset er omdrejningspunktet for byens kulturliv og byder på en bred vifte af arrangementer indenfor musik, film, litteratur og kunst. På Farum kommunes hjemmeside findes lister med alle foreninger og institutioner i.? Til gengæld har kommunen ingen umiddelbare informationer om erhvervslivet udover: Kommunens erhvervsråd har bl.a. til formål at fremme erhvervsudviklingen. Og henvisninger til at kontakte erhvervsrådet eller biblioteket. Samt nogle links til almindelige databaser såsom Kraks. I forhold til overblik over de kreative aktører har afprøvning af Spørgeskemaet i første omgang drejet sig om at indhente svar fra forenings-, mens en senere fase også vil omfatte erhvervs. Tilsvarende vil en senere fase omfatte også udtrækning fra registre af kvantitative data for omfanget af de kreative erhverv i Farum. På listen over foreninger i Farum (civilsamfundet) er listet 128 organisationer. Disse har fået henvendelse om at udfylde spørgeskemaet sammen med en halv snes kulturinstitutioner samt en række kunstnere. I alt er ca. 150 blevet opfordret til at medvirke. Der er registreret 91 besvarelser, hvoraf 3 er fra individuelle kunstnere, 8 er fra institutioner og resten er fra foreninger. Denne svarfrekvens giver mulighed for at tegne et billede af en række hovedtræk omkring kulturorganisationer og kreative aktører i Farum. Men det fulde billede fordrer, at de kreative erhverv tillige indgår, herunder også individuelle kunstnere. Med disse forbehold in mente tegner Spørgeskema undersøgelsen nogle væsentlige tilstands linjer og giver anledning til nogle væsentlige spørgsmål. 7

8 KULTUR PIXI NR Case: FARUM - typer af aktivitet I de 91 besvarelser er markeret 137 aktivitetstyper, som respondenterne mener at dække. Som det ses af radar -billedet til højre er sport klart topscorer med visuel kunst og scenekunst på de næste to pladser. Derefter fordeler de øvrige typer sig nogenlunde jævnt med et omfang på mindre en halvdelen af de tre øverste, og med arkitektur og byudvikling som den mindste. Går man lidt tættere på og opdeler aktivitetstyperne i undergrupper, får man en række snapshots af aktivitetsfordelingen. F.eks. ses, at visuel kunst især dækker tegning, maling og kunsthåndværk, med skulptur og foto på de efterfølgende pladser. Mode, design og installation er derimod ikke væsentligt repræsenteret i den visuelle kunst i Farum. 8 musical cirkus musik cabaret blandet Scenekunst dans dukketeater De resterende aktivitetstyper, der indgår i Spørgeskemaet, giver også en række aktivitetssnapshots, der bidrager til et billede af kultur - situationen i Farum. Her præsente - res yderligere et par forskellige typer af modelbilleder for at illustrere nogle af mulighederne i en kulturkortlægning. Kulturarv, som udgør 8,8 pct. af alle aktivitetstyper, har en relativ jævn spredning på især fire aktiviteter: museer, lokalhistorie, arkiver og historiske steder. Som nævnt er sport den klart største aktivitetstype på kultur i Farum (18,3%). Heri udgør idrætsforeninger næsten 50%, mens idrætsanlæg tegner sig for 30% og sportsundervisning for knapt 20%. De øvrige 5 aktivitetstyper, der indgår i Spørgeskemaet: kulturturisme, medier, arkitektur og byudvikling, livslang læring og andet illustreres ikke her. teater Aktivitetstyper Visuel kunst skulptur andet foto Kulturarv museer Sport Livslang læring Arkitektur og byudvikling tegning male Visuel kunst 20,00 Andet Scenekunst mode design 10,00 - Medier kunsthåndværk Inden for aktivitetstypen scenekunst er billedet endnu mere tydeligt domineret af musik - efterfulgt af musical, dans og teater. Dog således, at dans omfangsmæssigt udgør det samme som de tre næste aktiviteter tilsammen (45%). lokalhistorie arkiver installation andet arkæologi Events Events Kulturarv Kulturturisme temadage En aktivitetstype som events fordeler sig især på to slags aktiviteter: festivaler og temadage, mens messer, karnevaler og parader og andet er meget lidt brugte aktiviteter. andet messer festivaler karnevaller og parader Faktisk udgør temadage og festivaler 77% af alle events i Farum, og events som aktivitetstype mindre end 10% af den samlede aktivitet. historiske steder naturområder andet Idrætsforening Helsecenter Idrætsanlæg Solcenter Stutteri/ridning Bowling Sportsundervisning Jagt og fiskeri Andet

9 Kulturkortlægning 2006 Det generelle billede af kulturtilstanden i Farum indikerer, at der er tale om en fritidsorienteret kulturpraksis (domæner eller aktivitetstyper), som i næste lag (aktiviteter) også er rettet mod kommunens borgere (som deltagere og/eller som tilskuere). Og frem for alt fremstår kulturaktiviteterne som meget organiserede. I denne forbindelse er det igen vigtigt at pege på, at der i besvarelsen af Spørgeskemaet i denne pilotfase ikke er medtaget erhvervsvirksomheder, hvilket vil kunne ændre billedet noget. Det givne datagrundlag peger i Spørgeskemaet på, at de kreative aktører i Farum kan findes i de organiserede kulturaktiviteter, men at der til gengæld ikke er meget kendt kulturaktivitet uden for sådanne institutionaliserede rammer, der er skabt af eller med støtte fra kommunen. Derfor kunne en strategisk overvejelse for kommunen være, hvordan man kan understøtte frie kreative aktører, der ikke først skal integreres i den eksisterende, kommunalt støttede fritids og underholdningskultur i. Det kan der siges noget mere kvalificeret om når Spørgeskemakortlægningen gennemføres igen med erfaringsjusteringerne fra pilotfasen. Case: FARUM - værdikæden Spørgeskemaets anden del omhandler, hvordan kulturaktørerne beskriver deres aktivitet ift. Værdikæden. Dvs. hvor stor en del af deres aktiviteten, de mener, ligger i bestemte faser af kulturproduktionen (værdikæden): Som det ses af nedenstående billede, fordeler alle kulturaktiviteter sig meget ensartet i et værdikæde perspektiv. Der er en høj vægtning af skabende, formidlende og træningsaktiviteter, mens der er ingen eller meget lav aktivitet inden for promovering/marketing, dokumentation og finansiering. Dette kunne indikere, at der er tale om en lukket praksis (system), hvor man virker i forhold til en fast ramme/miljø/segmenter og hvor innovation i forhold til denne ramme ikke er nødvendig. Altså en yderligere understøttelse af billedet af kulturaktiviteter som indkapslet i en institutionaliseret struktur. Hvis denne tilstandsbeskrivelse holder efter en bredere kortlægning ved anvendelse af Spørgeskemaet, omfattende også de kreative virksomheder i kommunen, vil der være en interessant kobling til f.eks. de endelige resultater af interviewundersøgelsen med unge uden for de etablerede tilbud (som er omtalt på side 2). Ligesom der vil være interessante muligheder for at drøfte med institutioner, virksomheder og foreninger, hvordan de dels kan forstærke deres evne til at tiltrække og give plads til skæve kreative aktiviteter. Og dels kan styrke deres dokumentation af, hvad de laver og kan lave. Bl.a. i forhold til en debat om, hvordan aktiviteter finansieres og på hvilket grundlag. I denne debat vil det også naturligt måtte indgå, hvad der er lokalgruppers og -s kulturbehov og ønsker. KULTURAKTIVITETER I VÆRDIKÆDE PERSPEKTIV Skabe Udføre Promovere Producere Reklamere Reproducere Udbrede Formidle Distribuere Udstille Modtage Præsentere Supportere Bevare Arkivere Dokumentere Uddanne Træne Mobilisere Finansiere Andet Visuel kunst Scenekunst Events Kulturarv Kultur turisme Arkitektur Livslang Sport Andet Byfornyelse læring Medier 9

10 KULTUR PIXI NR Case: MALMØ - aktivitetstyper og værdikæden Malmø Stad kommune deltog også i pilottestningen af Spørgeskemaet. Desværre kun med en svarprocent på 19, og resultaterne skal naturligvis ses i lyset af dette. Konkret var der 51 besvarelser, der har tilkendegivet at omfatte 107 aktivitetstyper (kulturdomæner) med 410 subdomæner. Det overordnede billede ses her. De dominerende kulturdomæner (aktivitetstyper) er visuel kunst, scenekunst, events og livslang læring. Arkitektur/byudvikling, kulturturisme, kulturarv og sport udgør de mindste aktivitetstyper i besvarelserne. Sammenlignes med det tilsvarende billede for Farum, er der en markant forskel i størrelsen af kulturdomæner i de to områder, om end visuel kunst og scenekunst er blandt de dominerende begge steder. I Malmø dog med scenekunst som det klart dominerende kulturdomæne. Fordeling på kulturdomæner Sport Lifelong learning Architecture/city developm Visuel art 30,00% Other 20,00% 10,00% 0,00% Det vil være interessant at kortlægge, hvorvidt forskellene mellem Farum og Malmø blot ligger i de forskellige besvarelsesprocenter i pilotarbejdet med Spørgeskemaet, eller om der er tale om faktiske forskelle ud fra beliggenhed, størrelse og/eller politik. Media Flensburgska huset. Her findes Kulturkansliet i Malmø Performance Events Heritage Cultural tourism Skabe Udføre Producere Reproducere Promovere Reklamere Udbrede Formidle Distribuere Sælge Udstille Modtage Præsentere Supportere Bevare Arkivere Dokumentere Uddanne Træne Mobilisere Finansiere Andet Visuel kunst Scenekunst Events Kulturarv Kulturturisme Medier Arkitektur Byudvikling Livslang læring Sport Andet Kulturdomæner i værdikæden Som det ses af figuren er der i Malmø-undersøgelsen for alle domæner en høj score for skabende, formidling og dokumentation, mens marketing og mobilisering scores lavt. Men frem for alt er der ligesom i Farum tale om et parallelt (ens) forløb gennem værdikædens faser. 10 Fordelingen kunne indikere, at der i Malmø er en højere dokumenta - tionsaktivitet end i Farum. Måske på grund af et andet krav eller tradition ift. bevillinger/finansiering. Eller pga. de forskellige kulturdomæneprofiler i Malmø og Farum. Det kunne tænkes at organisationsbaserede og mere faste typer af aktiviteter ikke fordrede så megen dokumentation som f.eks. aktiviteter i scenekunst og events. Men det er fortsat bemærkelsesværdigt, at der ingen af stederne angives nogen indsats inden for reklame/marketing. Det kan naturligvis hænge sammen med, at respondenterne ikke ser sig selv i denne sammenhæng, men mere oplever, at de formidler. Er dette tilfældet, vil det dog alligevel være et væsentlig spørgsmål at få nærmere belyst. Marketing udtrykker nemlig et krav til kommunikationen mellem (for)bruger og udbyder, som er anderledes end i formidling, nemlig opfordring til aktiv handling hos modtageren (at købe, at deltage). Hvor formidling mere er udtryk for at fortælle, hvad man selv har på hjerte/har gjort. Selve marketingsaktiviteterne, som led i værdikæden, kan således være et spændende felt at se nærmere på i kulturkortlægning.

11 Kulturkortlægning 2006 Case: SHIPS - effektanalyse i kulturkortlægning Colin Mercer, engelsk forsker og international konsulent i kulturplanlægning og regionale strategier - og også konsulent for projektet Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen - har ved workshops og på konferencer i Danmark præsenteret SHIPS projektet., som han leder sammen med Sussex Arts Marketing. SHIPS er et større kulturkortlægningsprojekt, hvor områderne Southhampton, Hampshire, Isle of Wight og Portsmouth er gået sammen for at få gennemført en beskrivelse af kulturinvesteringers økonomiske og sociale virkninger i deres område. Artiklen her er udformet på baggrund af Colin Mercers oplæg og materialer. I SHIPS-projektet handler det om at få et overblik over kultursektoren og dens betydning for de fire sydøstengelske områder. Og projektet er et eksempel på, hvordan kulturplanlæggere er nødt til og kan skabe sig overblik over kultursektorens sociale og økonomiske virkninger. Noget som mange politikere er meget interesserede i at få et billede af. Tilgangen til projektet er 3 -delt: Fase 1: Fastlægge kultursektoren Kulturkortlægninger DCMS Evidence Toolkit plus Fase 2: Social-økonomisk virkning Case studies Bidrag til prioriteter Fase 3: Informationspolitik Revision af politik Kort over forbindelser med CPA, Shared Policies, etc. Dataopsamlings arkitektur Phase 1: Assessing the Sector The Organisation Questionnaire Funding sources Turnover Admissions/attendances Self-evaluation of social impacts Research and analysis Digest of all relevant policy/funding frameworks and documentation The DCMS Evidence Toolkit plus the statistically invisible. The SHIPS Priorities Economic Development Regeneration The Rural Economy Young People Health Education Social Inclusion Phase 2: Social and Economic Impacts Definition of impacts Economic (turnover, employment, number of businesses) Social (inclusion, cohesion) Cultural (diversity, innovation, creativity) The Case Studies The Evaluation Framework: capital assessment Economic capital (from Phase 1) Phase 3: Informing Policy Audit and analysis Policy settings: only connect Template development and consolidation Testing against DCMS Evidence Toolkit Developing indicators (CPA Culture Block) Map of Connections between The Creative Economy Healthy Communities Vital Neighbourhoods Engaging Young People Social capital (trust, reciprocity, volunteering) Cultural capital (innovation, creativity, diversity) Structural/institutional capital (support and management structures) Sustainability (Agenda 21 for Culture) Projektet er midtvejs og i gang med at kortlægningen af de sociale og økonomiske virkninger af kulturinvesteringer (fase 2). De kvantitative kortlægninger har allerede givet en række positive og overraskende billeder af kultursektorens betydning. Således er der beskæftiget knapt mennesker i kultursektoren i SHIPS, hvilket svarer til 6,8 pct. af arbejdsstyrken. Og med en markant stigende tendens for de fleste af kulturdomænerne. Der er tillige forskellige afdækninger af fordelingen af beskæftigelse i kultursektoren samt bidraget til de lokale økonomier (SHIPS samlet 823 mill. GBP). SHIPS Employment by cultural domain % 5% 3% 9% 2% 62% Visual Arts Performance Audiovisual Books and Press Heritage Supplementaries I det hele taget præsenterer SHIPSprojektet nogle værktøjer, der kan direkte tages i brug. South East Weekly Household Expenditure: top 4 categories Housing Food and nonalcoholic drinks Recreation and Culture Transport Det mest interessante er nok, at man har koblet aftager-siden ind i værdikæden. Og i øvrigt koncentreret værdikæden i 5 faser. En af måderne at inddrage (for)bruger siden i denne analyse har været at se på, hvad husholdningerne bruger deres penge til. Og det var overraskende, at kultur og fritid kom ind på en 2. plads. Endelig har SHIPS-projektet søgt at kortlægge de statistisk usynlige beskæftigede i kultursektoren, hvilket har antydet en ekstra økonomisk effekt på omkring 40 pct. Referencer DCMS Evidence Toolkit (http://www.culture.gov.uk/nr/rdonlyres/4b026aca-025c-4c2f-a86e-4a96e406180e/0/dettechnicalreportv1august2004.pdf) Comprehensive Performance Assessment (CPA); Se mere om Colin Mercer og SHIPS projektet på 11

12 KULTUR PIXI NR Mangfoldige kortlægninger Kulturkortlægning omfatter både kvantitative og kvalitative beskrivelser og analyser, som skal kunne omsættes til strategier og kulturaktiviteter. Og kulturkortlægninger må bygge på konkrete kulturudfoldelser i et givet geografisk område, hvis de skal give et retvisende billede af kulturtilstanden og de kreative aktører. Kulturkortlægning bygger derfor også på inddragelse af parthaverne/aktørerne i kortlægningsarbejdet. I dette nummer af KULTUR PIXI gives et bud på helheden omkring arbejdet med kulturkortlægning. Eksemplificeret især ved et værktøj - Spørgeskemaet - som er under udvikling i projektet Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen. Det er ét bud på et værktøj, der kan bruges til at kortlægge de kreative aktører i et geografisk område. Spørgeskemaet åbner op for muligheden af en løbende kortlægning af de kreative aktørers aktivitet set i forhold til aktivitetstyper/kulturdomæner og i forhold til faserne i værdikæden. Ved at gøre besvarelserne webbaserede vil der være mulighed for at aktørerne kan opdatere deres beskrivelser løbende, eller f.eks. en gang om året. Derved vil der kunne tegnes en dynamisk udviklingsprofil for kultur. Ligesom det giver aktørerne mulighed for aktivt at tage del i kulturkortlægningen og være med i evalueringen af udviklingen i forhold til den kulturplanlægning, der efterfølgende besluttes og iværksættes. Hvis kulturkortlægninger ikke skal blive ganske uoverskuelige, er det vigtigt på den ene side at sikre en løbende opfølgning af grunddata for og på den anden side at skabe klare udviklingsmål. Det er nemlig gennem udviklingsmålene, at der kan gennemføres en operationel afgrænsning af de kulturfelter, der kortlægges. Det kunne f.eks. være et mål om at udvikle et lokalområde som et attraktivt boligmiljø baseret på mangfoldighed og periferi-status i forhold til storbyen (center-periferi struktur). Herefter kan det kortlægges, hvad der i lokal er vigtige værdier og forestillinger om et sådant miljø (identitets-billeder). Herudfra kan der så udvikles kulturstrategier og initiativer for at realisere den ønskede udvikling. Et andet mål kunne være at skabe et attraktivt miljø for kreative virksomheder (f.eks. Kulturturisme, kunstnermiljøer, film, sport). Det væsentlige er at finde frem til, hvad der er målet for lokal gennem en god partnerdialog - før man kaster sig ud i de konkrete og specifikke kulturkortlægninger. I arbejdet med at fastlægge målet bør der naturligvis trækkes på forskellig forskningsbaseret viden og erfaringer, således at beslutningen om målet vurderes i forhold til resten af verden (eksempelvis viden og erfaringer om oplevelsesøkonomi og kreative industrier). Det er vigtigt på denne måde at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt (eksempelvis hvad angår økonomiske muligheder, synergi og bæredygtighed). Men mange gange forveksles kulturkortlægning med forskning. Det er det ikke. Forskning handler om at beskrive generelle sammenhænge og strukturer. F.eks. udviklingstendenser inden for videnssamfundet og oplevelsesøkonomien, social inklusion, magtudredninger eller socialøkonomiske udviklingsstrukturer i udkantsområder. Denne forskningsbaserede viden bør inddrages allerede i målsætningsdiskussionerne. Kulturkortlægning er derimod det næste trin, hvor der i forhold til målet skabes et konkret billede af, hvordan lokals kulturtilstand er og hvordan den fungerer. Kortlægningen er altså meget aktionsorienteret i forhold til at få det bedste grundlag/overblik for at tilrettelægge udviklingsprocessen - fra plan til resultat. Derfor er der brug for at kunne tage mange typer værktøj i brug, når kulturen i et område skal kortlægges og planlægges kortlægges. 12 KULTUR PIXI Informationsblad om kulturplanlægning i praksis. KULTUR PIXI er en serie med korte introduktioner til arbejdet med kulturplanlægning. Hensigten er at præsentere centrale begreber og forestillinger om implementering af nye kulturbaserede praksisser i samfundet, organisationer og erhverv. KULTUR PIXI er udviklet og udarbejdes af Horisont-amba i samarbejde med Frederiksborg amt og Interreg III projektet: Kulturel Identitet, Kulturkortlægning og planlægning i Øresundsregionen: Projektleder: Henrik Sparre-Ulrich NR. 2 - juni 2006 Kortlægning af kreative aktører NR. 1 - april 2006 Få øje på de kreative aktører Løssalgspris: 30 kr Udgives af Horisont-amba Østergade 29 DK-4700 Næstved Tlf Fax ISSN X Redaktion af dette nummer: Henrik Haubro Databearbejdning er gennemført i samarbejde med cilvilingeniør Tommy Gerdes

fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier

fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier Præliminære overvejelser om at komme fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier Workshop i Simrishamn den 5. marts

Læs mere

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba

KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING. Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING CULTURAL MAPPING Henrik Haubro Horisont-amba KULTURKORTL KORTLÆGNING Kulturkortlægning er en oversigt over et steds ressourcer. Denne skal gennemføres før der kan fastlægges en

Læs mere

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning INTRODUKTION TIL PROJEKTET - projektstatus - Henrik Sparre-Ulrich Projektleder Frederiksborg Amt 1. Hvad handler projektet om? Kulturen skal

Læs mere

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen

Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Med kreativiteten som drivkraft om kreative bynetværk i Øresundsregionen Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen Den Sorte Diamant, d.18. april 2007 Kreative Byer i Hovedstadsområdet Vision

Læs mere

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School

De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi. Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School De kreative erhverv: Fra kortlægning til strategi Mark Lorenzen imagine.. Creative Industries Research Copenhagen Business School Formål med kortlægning Strategi for: S1: Kommunal og regional livskvalitet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Værløse kulturel identitet

Værløse kulturel identitet Værløse kulturel identitet Workshop den 25. maj 2005 Det Blå Rum Formålet med dagen At skabe et billede af Værløse kulturelt set: Hvem er Værløse? Hvem vil I gerne have Værløse bliver i fremtiden? Dette

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007

Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007 Konferencen Kreative by-netværk i Øresundsregionen den 18. april 2007 Strategier for kreative kommuner og regioner fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Hvad er kultur & kapital? Kultur & Kapital er et målrettet kursustilbud til kulturorganisationer, der arbejder med ekstern finansiering

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling International forretningsudvikling Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovationsnetværket Arena USUS (Norge)

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Model for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge

Model for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge S i d e 1 Model for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge Dette notat omhandler bruger- og borgerinddragelsen ved Kultur Christianshavn - Islands Brygges institutioner. Dokumentet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner Immateriel kulturarv Tiltag påp området samt eksempler på forskningsemner Oplæggets forløb: Hvad er immateriel kulturarv? Immateriel kulturarv i grønlandsk nlandsk sammenhæng. ng. NKAs tiltag påp området.

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO

EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni 2012 Henriette Hansen, SDEO Disposition Hvem er SDEO og hvordan arbejder vi med kommunerne i Region Syddanmark Hvordan

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

AARHUS 2017. BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt

AARHUS 2017. BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt AARHUS 2017 BUM seminar, den 29. januar 2016 Gitte Bligaard / Maria Vandborg / Pia Buchardt o Hvad er en kulturhovedstad - Aarhus 2017? o Hvordan sammensættes programmet? o Konkrete projekter HVAD ER EN

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Den kreative by - kun for den kreative klasse?

Den kreative by - kun for den kreative klasse? Den kreative by - kun for den kreative klasse? Dorte Skot-Hansen Odense d. 15. november 2006 Kreative byer? Creativity is what drives every dynamic, modern economy. The communities that attract and keep

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg

Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl.15 16 på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg Deltagere: Jane Strange (V), Region Sjælland Flemming Pless (A), Region Hovedstaden

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere