Sådan set fra min synsvinkel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan set fra min synsvinkel"

Transkript

1 ikke ro ret længe, for Chr. Sørensen kom farende og sagde, at den omtalte vognladning var kommet, og han måtte komme med det samme og hjælpe med at køre varerne hjem. Peter Dommerby spurgte:»har i læsset vognene af? «Hvad!Ja, der står da to læs i laden, jeg havde med hjem i nat«. Det havde Chr. Sørensen ikke set. Sådan set fra min synsvinkel Af Charles Nielsen, Brendgårdvej 15 Ydby Kræn Hilligsøs goer Vest for Ydby stationsby ligger Søndergård og ser så enlig ud siden man fjernede de store lade- og staldbygninger. Kræn Hilligsøs goer, som vi kaldte den overtog Kresten Bisgaard Hilligsø og hans kone Stine f. Krabbe d. 1. april år nittenhundrede. Med gårdens høje beliggenhed blæste der for det meste en god vind, forhold der blev udnyttet, først med en vindrose og senere med en klapsejler, der foruden at være trækkraft for gårdens maskiner også pumpede vand til folk og fæ. Til det store vandforbrug, havde stald og stuehus murede vandbeholdere til sikring af vandforsyningen, når det var vindstille. Sammenlignet med vor pumpe en ganske almindelig udendørs håndmodel så det imponerende ud, når vandet kom fossende helt af sig selv bare ved at dreje på en stor blankpudset messinghane. Sådan oplevede jeg det som lille, når jeg sammen med mor besøgte Kresten Hilligsøs, hvor hun i sin egenskab af syerske arbejdede på gården. På det tidspunkt har jeg været under seks år, idet mor ikke syede ude efter fars død i Herefter blev hun så at sige stavnsbundet til centralen, som dog kunne lukkes om eftermiddagen på søn- og helligdage, for intet unødvendigt arbejde måtte udføres på de af Gud givne hviledage. Af Kresten Hilligsøs drenge kendte jeg bedst Oskar, Marius og Karl (stue Karl). Oskar den yngste var på flere måder svagelig, og som det er naturligt gjorde moderfølelsen sig gældende, ved at Stine holdt hånden over ham og glemte aldrig at tiltale ham som bette Oskar. De to hjemmeværende piger Else og Hanne betragtede jeg som voksne, selv om de kun kan have været et par store teenager, men når de arbejdede i bryggers og køkken imponerede det mig hvor legende let de håndterede tingene. Gårdens karle, piger og drenge var altid imødekommende venlige, hvorimod Stine forekom mere bestemt og mindre løssluppen. Kresten Hilligsø der hverken var venlig eller uvenlig så aldrig fortravlet ud, gik gerne og gumlede på et eller andet, og mon ikke det har været kardusskrå, mange voksne mænds billige last. Som navnet hentyder til var bryggerset det sted, hvor man bl.a. bryggede øl, og hvem der bare en gang har smagt eller nippet til Stine Hilligsøs bryg glemmer det aldrig. Og det er ganske ufatteligt, at de»gamle«kunne sige a-aa-e og se salige ud, når de havde slubret en krusfuld i sig, for som mine smagsløg registrerede drikken, havde den en surhedsgrad i lighed med eddike. Men for de hærdede var det sikkert en formildende omstændighed at øllet, efter en passende lagring, havde en let berusende virkning. I tyverne, var det ikke ualmindeligt, at man ude på gårdene spiste af samme pande og fad, en uhumsk skik, der her på egnen, blev holdt i 50

2 hævd længe. Hos Kresten Hilligsøs har jeg selv haft den tvivlsomme fornøjelse, at drikke af en kop der lige havde været brugt af een af deres drenge. Ganske vist sagde Stine før hun skænkede op, den kan du da godt drikke af, kan du ikke, hvortil jeg beskedent svarede - jo, jo selvfølgelig kan jeg det. Men jeg må indrømme, at selv om det ikke var direkte gennemtrængende, fik jeg alligevel en sær smag i munden. Ude på gårdene var gule ærter med flæsk, okse- og hønsekødsuppe solide daglige retter, så snart efterårets klamme kulde satte ind. Når middagsmaden på Søndergård, bestod af nævnte måltider kunne det hænde, at Stine sendte een af sine store drenge ned til os, med en spandfuld af den solide mad. De nærende retter var der intet i vejen med, udover at de aldrig manglede salt, for før fryse- og kølebokse blev hvermandseje, kogte man den slags mad på hensaltet kød og flæsk. Blev det så ikke vandet tilstrækkeligt ud, bevirkede det at maden var mere salt end godt var ihvert fald for os, der almindeligvis fik den slags retter kogt på fersk kød og flæsk. Når Stine bagte i bryggersets store ovn, skete det hun betænkte os med et sigtebrød eller to, og ved særlige lejligheder kunne der vanke nybagt hvedebrød (julekage) eller nykogte klejner. Især var klejnerne en lækkerbid, de var som klejner skal være, store gylden-gule, af passende ind- og udvendig konsistens. Usammenlignelige med de hårdkogte krøblinge, man kan få i forretningerne tilmed under betegnelsen, som vor mor lavede dem. Nu kender jeg ikke de forskellige klejnefabrikanters mødre, men ingen af dem har evnet at sno eller koge en klejne der tilnærmelsesvis kan stå mål med de klejner Stine Helligsø kringlede. På Søndergårds marker, lå der førhen ikke mindre end tre mergelgrave, de to findes endnu, liggende side om side, klos op ad Sindrupvej. Den tredje, der lå øst for gården tæt på landevejen, blev for én snes år siden fyldt op, og jævnet med jorden. Det gjorde markarbejdet lettere, men gik til gengæld ud over både flora og fauna. Ad åre er der fyldt mange mergelgrave op, men ikke alle er kommet så begavet om ved det, som en landmand nede på østerheden, der ganske logisk fyldte en generende mergelgrav op med en nærliggende bronzealderhøj. På den geniale måde slog den rationelle bondemand, to grimme fluer i et smæk. Hvad der eventuelt skjuler sig af gamle ting i Kresten Hilligsøs mergelgrav, kan jeg kun gisne om, men det er vel ikke utænkeligt, at de mange meget kønne fliser, der beklædte husets store køkkengulv, er havnet som fyld i det gamle vandhul, hvis de ikke ligger under den nye og mere hensigtsmæssige gulvbelægning. Mergelgravene Når der forsvinder et vandhul eller en mergelgrav vil det altid være et tab for landskabet, men det er heller ikke hyggeligt at se når en stor gård som Kristen Hilligsøs fjernes fra den ene dag til den anden. For mange er det ganske enkelt uforståeligt, og hvis det i fremskridtets navn er nødvendigt, at fare frem med så destruktive metoder, vil jeg ønske alle, ikke mindst de kommende slægter rigtig god fornøjelse. Før den nuværende sportsplads blev indviet i tredverne, havde byen haft fodboldbane forskellige steder, bl.a. på det dengang ubebyggede, og nogenlunde velegnede markstykke, der strakte sig fra Kristen Hilligsøs mergelgrav og ned til nabohuset, som på det tidspunkt var ejet af Maren Sloth, enke efter Kristen Sloth forhenværende ejere af Ydbygård. Tidligere havde Knud Søndergård, en søn fra Elmegård, haft urmagerforretning i huset. Efter Maren Sloth, købte Meta og Christian Nielsen huset, byggede et garageanlæg og drev i en årrække vognmandsforretning fra stedet. Huset østfor var i en længere periode ejet og beboet af østbyens postbud Poul Madsen. - Vejen der i dag er navngivet Ydbyvej, kaldte vi kort og godt for -æ vej. Byens borgere kendte vi både af navn og profession, og stedfæstet derefter, blev det til (æ gartners hus) (nee ve æ dyrlæge) (og op ve æ slagter) osv. Nu hvor beboerne er mindre bofaste, og de kongelige danske postbude mere omskiftelige, er det sikkert udmærket at vejene har navne og husene 51

3 numre. Tænkes der i militær strategi er nummer- og navneskiltning af uvurderlig betydning, - ikke mindst når vore allierede og landets væbnede styrker skal orientere sig i området. Så måske var det af militære grunde, der blev udstedt et direktiv om at alle gader og veje i det kommende grænseløse Europa, skulle navngives med skiltning. - En beslutning som bl.a. Thyholm Kommune gerne ville have været foruden, men måtte bøje sig for overmagten. De havde åbenbart glemt at vi i»et og alt«, siden 1973, var underlagt romerrigets bestemmelser. Skrædderen og frisøren Med navngivne veje og nummererede huse, ved jeg med usvigelig sikkerhed, at det var på Ydbyvej 133, Vilhelm Nielsen og hans kone Kirstine startede deres skrædderforretning, med tilhørende frisørsalon, håndkøbsudsalg, og tobaksforretning, samtidig med at han var autoriseret landbrugslotterikollektør. Efterhånden blev de mange gøremål for meget - og det hele måtte afhændes på nær skrædderforretningen der som før nævnt blev ført videre i nabohuset til Ydby central. Efter Vilhelm Nielsen, blev forretningen købt af handelsmand og gårdejer Thøger Østergård, der på det tidspunkt ejede Troelsgård i Flarup. Som tidligere indehaver af en frugt og grøntforretning i Thisted, var han ikke ukendt med detailsalg, og kunne derfor på sin rolige måde, selv klare ekspeditionerne af landbrugslotteriets lodder, håndkøbs- og tobakssalget, hvorimod frisørsalonens kunder blev betjent af en faguddannet svend, ved navn Stausgård. Åbenbart brugte Thøger Østergaard ikke at annoncere i Ydby-avisen, men i årgang 1935, side tre nederst til højre findes følgende lille notits. Gamle Vittigheder serveres hele Dagen. Thøger. At det er møntet på Thøger Østergård er givet, idet han i enhver situation, kunne diske op med en passende vittig kommentar. Imidlertid var skrædder og tidligere frisørmester Vilhelm Nielsen blevet vor nærmeste nabo, og siden blev vi uden beregning, altid klippet af ham. Da vi ikke spillede i landbrugslotteriet Forretningsindehaver Thøger Østergård. eller endnu havde et tobaksforbrug, besøgte vi kun Thøger Østergård i hans egenskab af»medicinmand.«det var før almindelige mennesker anede, at noget så uskyldigt som håndkøbsmedicin, kunne indeholde stoffer med skadelig virkning. Siden det blev kendt, kan jeg se at mor, fra naturens hånd, var udstyret med et jernhelbred, idet hun som storforbruger, uhæmmet, tog smertestillende tabletter, mod forkølelse, gigt, og andre former for pinsler og dårligdom. Med Ydby Avis som kilde, fremgår det at J. Stausgård, i tredverne, etablerede sig som dame- og herrefrisør, skråt over for jernbanestationen, i ejendommen der tilhørte teglværksejer Jacob Hestbæk. Med den nye salon, var der ikke mindre end tre frisører i byen, hvis Gørup i Tvolm, kan regnes med. Et forhold der for alvor gav konkurrence og rift om folks skæg og skaldede hoveder. I første omgang gik det nok mest ud over Thøger Østergård, idet hans forretning først skulle lønne en svend, før det gav et afkast til ham selv. Og det krævede en del ansigter under kniv og saks, idet en barbering vist kun kostede fem og tyve øre, og en klipning omkring en krone. Gjørup skotøjs- og barberforretning havde de mindst krævende kunder, og blev vel også mindst ramt. Værst så det nok ud for Stausgaards unge efterfølger, Dennenrendeme Sørensen,«der forsøgte sig med små opfindelser, der tog mere end de gav. Forholdene blev 52

4 først stabile, da Thøger lukkede og frisørmester Pedersen, Hurup, købte Hestbæks Ejendom, og fortsatte hvor Sørensen slap med den forandring, at salonen blev flyttet ovenpå. Alle kender og bruger udtrykket, det er da»bare«ganske almindelige mennesker, uden at være i stand til at definere hvad begrebet dækker. For vi er alle en blanding af modige og hovmodige, feje, griske, og gavmilde, retfærdige og uretfærdige, tilfredse og utilfredse, kloge og dumme, få troende og mange tvivlere, og når de egenskaber er godt og grundig blandet er det svært at få et almindelige menneske ud af det. I dag hvor alt, eller næsten alt, har noget med penge at gøre, skulle det ikke undre mig om talemåden, ganske almindelige mennesker er møntet på den kategori der med hæderligt slid og slæb, lige akkurat kan holde skindet på næsen, og den daglige strøm af regninger fra døren. Forholder det sig sådan er der mange flere såkaldte almindelige. mennesker, end vi i vor vildeste fantasi forestiller os. Thøger og slagteren Hvem er de - alle disse almindelige mennesker, - er det nedværdigende eller det modsatte at tilhøre flokken. Var en mand som Thøger Østergård et almindeligt menneske, når det for ham var en selvfølge, at ekspedere forretningens kunder iført vest, kasket, og sortpudsede spidsnæsede træsko. Det var ikke den gængse påklædning for datidens ekspedienter, men det tog sig hyggeligt ud når han adstadigt trinede hen over frisørsalonens gulv, for at finde det ønskede medikament i håndkøbsudsalgets hvidmalede medicinskab. Mens ekspeditionen stod på, informerede han gerne om præparatets fortrinlige egenskaber, men sjældent berørte han eventuelle bivirkninger. Drejede det sig om et medikament til regulering af mave- og tarmsystemet, kunne han på sin specielle humoristiske måde, advare kunden mod de uheldige følger et overdrevet forbrug i værste fald, kunne medføre. Når samtalen trak ud, fiskede han en lille kniv op af vestelommen, for at give neglene en ekstra gang manicure, en unødvendighed der kun bevirkede at Thøgers negle altid var pinligt rene, og skåret ned til det absolut minimale. Skulle jeg bedømme Thøger Østergård, kom - han ikke ind under kategorien - et ganske almindeligt menneske. - Med tiden fik rækken af huse, vestfra og ned til købmandsforretningen på hjørnet, sat skik på de foranliggende skrånende jordstykker, ved at bygge en mur ud mod vejen. Den strimmel jord det gav, blev taget i brug til små forhaver, med den undtagelse, at man ud for købmandsforretningen fik lavet en knoklet stenpikning. Smøgen mellem Thøger Østergårds og slagtermester N. C. Jensen huse levnede akkurat så meget plads, at Jensen kunne smyge sig den vej med bilen, en lille ladvogn specielt indrettet med en hvidmalet kasse, beregnet til de forskellige kødvarer, forretningen præsenterede for kunderne, på den ugentlige by- og landtur. Set med børns øjne, var slagterforretningens kolde flisebelagte butik med gulv og disk i hård terrazzo ikke udpræget hyggelig. Især ikke når der i udstillingsvinduet, eller bag disken hang nyslagtede grise - eller kreaturer, og dinglede i forkromede kroge. Derimod var det spændende at se, hvad forretningens elektriske kødhakkemaskine kunne præstere, i forhold til den Slagtermester N. C. Jensen. 53

5 Slagter Jensen og Karen i døren til forretningen. I baggrunden Johanne Jensen. halvsløve hånddrevne maskine, der blev aset med hjemme. For mor hakkede selv kødet ud fra den betragtning, at kun den der hakkede det kendte indholdet. En skepsis over for færdighakket kød, der heller ikke er ukendt i dag. Selv om synet af de døde dyrekroppe langt fra huede os, kimsede vi aldrig af mors store velstegte bøffer, og vi havde heller ikke noget at indvende mod en god grisesteg. Af mangel på fryseskabe, var køb af halve og kvarte grise uaktuelt for de fleste,, så vort kødforbrug, ud over egne høns, købte mor henholdsvis af Jensen og Kjeldsen. I en kort periode havde slagterne konkurrence af Edvard Gramstrup der kørte med kødvarer, under betegnelsen slagteriaffald. Sortimentet kom fra slagteriet i Hurup, og bestod af lever, hjerter, grisetæer ben og lignende, men selv om det kaldtes affald, smagte de stegte ben aldeles udmærket. Med Bjarne Ottesen som slagtermester, fortsatte byens gamle slagterforretning langt ind i firserne. I forhaven til Jens og Hansine Johannesens brød, øl, vand, blad, is- og konfektureforretning, voksede to træer sig efterhånden så store, at de blev til gene for huset og måtte fældes. Men deres endeligt, pyntede hverken på bygningen eller byen. Jens Johannesen, også kendt som Jens Nygård, et navn der fulgte med fra barndomshjemmet»nygård«i Sdr. Ydby, var så vidt mig bekendt ikke udlært murer, men beskæftigede sig nu og da med at reparere lidt puds, hvidte lofter og lignende. Butikken tog Hansine sig af, men det skete også at Jens trådte hjælpende til. Det gjorde han bl.a. den aften min kone måtte ned efter et stykke brød til et par uventede gæster. Mens Jens, som han havde for vane, trommede med fingrene på disken, så min kone på udvalget i glasmontren, pegede på det stykke brød der så bedst ud, og spurgte om det smagte godt. Hvortil Jens med et smil, og hans kendte hi-hi-hi- hihi, svarede. Ja det kan ski da snår småg godt nok te nu ralt fremmede. - Mens jeg tjente i Højbjerg havde vi Jens når der skulle sættes kornstakke. Ved den lejlighed erfarede jeg, at han var en meget ivrig kortspiller, én fornøjelse der blev årsag til at han blev anmeldt for at sælge øl i privaten til kortspillende gæster. Påstanden kunne ingen bevise, da det både er legalt og normalt, at der nydes en øl, når fire eller seks mennesker samles til et spil kort. Hvem anmelderen kunne være og hvilken mission vedkommende røgtede, blev der selvfølgelig gættet på, men hvis ikke anmelderen har været et meget retskaffent menneske, må det have bundet i ren og skær brødnid. Det at sætte en kornstak der ikke tager vand, Slagter Jensens børn. Fra venstre: Gunner, Knud, Ove og Ellen. 54

6 Slagter Jensens kone Karen med datteren Ellen. var en kunst Jens Johannesen mestrede, så i høstens tid, og ikke mindst når der skulle læsses jernbanevogne med hø eller halm, blev der sendt bud efter Jens. Et job der desværre kom til at koste ham livet. Ulykken skete mens der blev læsset en jernbanevogn, hvor en frisk vind blæste op til stiv kuling. Trods de géner blæsten skabte, gik det godt indtil den presenning der skulle bindes over læsset, blev grebet af et kraftigt vindstød, der slyngede Jens ned fra det høje vognlæs hvorved han blev dræbt på stedet. Efter den tragiske ulykke førte Hansine forretningen videre, indtil hun, få år efter solgte den til frøknerne Møller og Andersen, (æ piger,) og det er vel unødvendigt at nævne at heller ikke den forretning eksisterer mere. Købmandsforretningen på hjørnet af Ydbyvej og Teglværksvej, er bygget af træsko og købmand Ib Christensen, der havde træskoforretning, i huset på stationsvej nummer tre. Efter sigende byggede han købmandsforretningen for at beskæftige sønnen Aksel, der led af en snigende og dengang uhelbredelig sygdom. Ib Christensen og Købmand Østergaard Ibs udstillingsvinduer var af samme størrelse og udseende, som i almindelige beboelseshuse, men de sad tæt. Forretningens indretning og Hansine og Jens Johansen. 55

7 varesortiment, lignede sikkert til forveksling byens øvrige købmandsbutikker, bortset fra at Ib brugte en del af lokalet til træskosalg og reparation. Efter Ib Christensen blev forretningens købmandsafdeling ført videre af købmand Overgaard, der imidlertid gik konkurs, hvorefter butikken stod lukket indtil forretningen, engang først i tredverne, blev overtaget af købmand Henry William Østergård. Og som han sagde, var det med bange anelser, jeg åbnede et fallitbo lige over for Ydby & Omegns Brugsforening. Men trods den dystre udsigt, drev Østergård og hans kone Magda, forretningen i mere end fyrre år indtil de på grund af Østergårds sygdom solgte varelageret og lukkede butikken. På alle måder var købmand H. W. Østergård og hans kone meget reelle og hjælpsomme mennesker, derfor undrede det ingen at de hurtigt fik oparbejdet en god forretning, med en stabil kundekreds i by og opland. Det at køre en ugentlig landtur var en service alle købmænd ydede kunderne, men ud over det kørte Østergård altid villigt ud med varer når som helst, til hvem som helst og hvor som helst. De første år, blev landturene uanset vind og Købmand H. W. Østergårds forretning. vejr, kørt på en gammel Harley Davidson motorcykel med sidevogn. Og som regel foregik det først efter almindelig lukketid. I snestorm, mørke og glat føre, kunne det med en tung lastet Harley være besværligt og bidende koldt at nå ud til kunderne i Flarup, Helligsø, og Kobberød, men lod det sig gøre nåede Østergård altid frem. Når vejene på det nærmeste var lukket på grund af sne og fygning, foregik al kørende færdsel med hestetrukne kaner, indtil man møjsommeligt, med håndkraft og skovle, fik ryddet et spor. I glat føre, fik vejene en strint sand, strøet ud af et par mand, stående på ladet af en langsomt kørende lastbil. Systemet var Købmand H. W. Østergård. Erik og Mogens i Østergårds butik. 56

8 Far og Johs. med Hanne på trappen uden for butikken. sætning voksede, ansatte han en ekspeditrice, og skiftede motorcyklen ud med en Lloyd varevogn. Fremskridt der gjorde det muligt, at køre landtur om dagen og selv om vognen var lille - og Østergård stor, kunne han tilsyneladende let både krølle sig ind og sno sig ud af det lille køretøj. Da Østergård senere anskaffede en elektrisk vaskemaskine til udleje, blev Lloyden uundværlig, når maskinen skulle bringes og hentes. Ideen med en el-vaskemaskine til udleje, var foruden det afkast det gav til stor glæde for husmødrene, idet de fleste endnu brugte en håndtrukket vuggevaskemaskine, eller i værste fald, skrubbede tøjet på et vaskebræt. Succesen med vaskemaskinen var måske det, der animerede Østergård til at anskaffe en splinterny luksusvogn, til udleje uden fører. Behovet og lysten til at leje bilen viste sig at være til stede, her længe før folk i almindelighed havde een eller to luksusbiler stående i garagen. Gennem mange år, handlede mor udelukkende i brugsforeningen, ud over de enkelte gange hun fik lidt kolonialvarer leveret af købmand Nystrup i Sdr Ydby, og af købmand ikke tilnærmelsesvis så effektivt som i dag, hvor der døgnet rundt, ryddes og saltes ved hjælp af maskiner. At saltet så er altødelæggende, ikke mindst for biler, skænker mange ikke en tanke, og hvem der profiterer af det tier og samtykker. Efterhånden som købmand Østergårds om- Stående på butikstrappen Erik Østergård. Siddende barber Sørensen, Elisabeth (Lis) Østergård og Peter Johansen. Mogens på butikstrappen. 57

9 Magda og købmand Østergård med børnene. Stående: Elisabeth (Lis). Siddende: Ingrid, Erik og Mogens. Larsen i Tvolm, når de kørte landture. At Østergård senere blev mors faste købmand må nok i første række tilskrives, at Egon ret hurtigt kom på venskabelig fod med den nyankomne købmandsfamilie. Egons lyst til det hårde legemlige arbejde var ikke direkte iøjnefaldende, hvorimod han gerne gav sig af med»sære ting«som at male tegne, skrive, spille banjo og violin, Men at der hverken var penge ellers fugls føde i det, kunne ethvert fornuftigt menneske se og sige sig selv. Hvad de fornuftige mente, gjorde tiden til skamme, og her i byen, blev Østergård een af dem der opdagede Egons kreative evner, og gjorde brug af ham som dekoratør og skiltemaler. Det skete ikke een men flere gange, og et fotografi jeg er i besiddelse af viser et af købmandens udstillingsvinduer, dekoreret af Egon, i anledning af en landsomfattende konkurrence for Galle & Jessens»Succes«chokolade. På billedet, der er taget i 1938, står der skrevet på kanten, at vinduesdekorationen blev belønnet med en trøstpræmie, bestående af et ægte sølvbæger. Som det tegner sig på fotoet, ser vinduet ganske udmærket ud, og man må vel også gå ud fra, at der ikke blev uddelt et hav af trøstpræmier,. Da Age Johannes Olsen Bedsted og jeg startede forretning i 1947, var det både nærliggende og heldigt at vi valgte Østergård som købmand idet det hurtigt viste sig, at han på alle måder blev os til stor hjælp. Går det som tænkt, vil jeg afslutte mine beskrivelser med noget om den virksomhed, vi med besvær fik stablet på benene. I den forbindelse, vil købmand Østergård uvægerligt komme til at figurere, så her vil jeg kun strejfe lidt af det han var os behjælpelig med. Det gjaldt ikke mindst det regnskabsmæssige - indkøb, og salg, og da vi til at begynde med havde hans telefonnummer - Ydby nummer 17 stående på vore papirer, medførte det at vi havde ham som gratis telefonpasser. Og selv om de indtelefonerede ordrer på daværende tidspunkt, aldrig fik tele- 58

10 fonnettet til at bryde sammen, var vi mere end godt tjent med at have Østergaard i røret som forretningens repræsentant. Med bopæl i byens vestligste hus gik min vej hver dag, morgen, middag og aften, forbi købmand Østergårds forretning. I de fire år vi boede der, aflagde jeg utallige besøg i butikken, ikke mindst for at høre til eventuelle rykkere, eller indtelefonerede ordrer. Når vi diskuterede verdens gang, og det forretningsmæssige, foregik det i butikskontoret, og i alvorlige tilfælde, bag lukkede døre. Men hvad det end drejede sig om, forløb samtalerne i en hyggelig atmosfære, med fuld damp på Cecil efter Cecil. Fra vi kom og til Østergård lukkede forretningen, var vi sikre faste kunder, selv om vi i den første tid var mindre sikre end faste. Og hvis vi i vor ungdommelige hæsblæsende ræs glemte at få sagt tak, er det mit håb at vor altid behjælpelige købmand, om ikke andet, så i det mindste fornemmede vor taknemmelighed. Ydby Teglværk - Det har sikkert været de ret store lerforekomster omkring Ydby, der engang i 1800 tallet, tilskyndede et par gårdejere til at starte Ydby Teglværk. Et initiativ der resulterede i at de skabte en solid virksomhed, der efterhånden blev byens største arbejdsplads. Så tidligt som i 1909 står N. Frederiksen, Ydby Teglværk, opført i Jysk telefonbog, under Ydby nummer 5. I årene 1924 og 1926, står teglværket stadig under samme nummer men uden et efterfølgende navn. Det må så have været i de år, den altid langpiberygende teglværksejer, Poul Hestbech, boede i huset på hjørnet af Teglværksvej og Stationsvej, hvor han privat betjente sig af telefon nummer 19. I telefonbogen af 1935, har Ydby Teglværk stadig nummer 5. Men samtidig står Poul Hestbechs søn Jacob Hestbech, nu som teglværksejer under nummer 19. det nummer hans far i 1924 og 1926, stod under som ejer af Refsgård. På det tidspunkt, har Poul Hestbæk sikkert været både været gård- og teglværksejer. Det må have været i tredverne, teglværksejer Jacob Hestbech og hans kompagnon H. C. Hansen, købte Helligsø teglværk, og ifølge en Første generation på Ydby Teglværk Poul Hestbech. annonce i Ydby Avis, kørte de to værker endnu 1960 under navnet Ydby- Helligsø Teglværker. - Senere blev teglværkerne igen selvstændige foretagender, med H. C. Hansen som ejer af Helligsø Teglværk, og Jacob Hestbech som ejer af Ydby Teglværk. Efter H. C. Hansen, blev Helligsø Teglværk ført videre af sønnen Per Hansen, og ligeledes blev Ydby Teglværk ført videre af Jacob Hestbechs søn, Jens Hestbech, som her på det sidste har slækket på tøjlerne til fordel for fjerde generation, sønnen Jørgen Hestbech. Når Helligsø Teglværk kun bliver nævnt meget lempeligt, er det af den simple årsag, at det i det store hele ligger uden for min rækkevidde. Dog ved jeg at en mand ved navn Thomas Have, arbejdede på teglværket i begyndelsen af tyverne vist endda som teglmester. Dengang og langt senere, blev en stor del af produktionen ekspederet søværts, som det var naturligt, med Limfjorden liggende lige uden for døren. Foruden det lettilgængelige ler, i skrænterne tæt ved teglværket, skjuler undergrunden desuden større eller mindre forekomster af brunkul. 59

11 Anden generation på Ydby Teglværk Karna og Jacob Hestbech. En brændselsreserve Jens Houmøller gjorde brug af under anden verdenskrig, ved ganske enkelt at grave det op fra fjordbunden. Det skal da også nævnes, at Helligsø Teglværk, nu er gennemautomatiseret, og kører som et fuldt moderne værk, der foruden fabrikation af de kendte teglprodukter, havde/har - tagsten som specialprodukter. Som jeg husker Ydby teglværks tilhørende landbrugsejendom, betragtede jeg den som et lille krumt husmandssted. Ejendommen der er beliggende på bakken vest for værket, er i dag beboelse for teglværksejer Jens Hestbech, - der har moderniseret bygningerne til ukendelighed. Ved teglværkets start, lå råstoffet - leret, så at sige lige uden for porten, klar til at køre hjem, ælte, forme, og brænde til sten, drænrør, og hvad der ellers blev lavet. På det tidspunkt i teglfabrikationens historie, var tiden forlængst løbet fra det simple system hvor en flok arbejdere som levende æltemaskiner, vadede rundt i en blanding af ler og vand, en metode der blev efterfulgt af en såkaldt æltevogn med kusk og et kreatur som trækkraft Når de forældede metoder ikke blev brugt ved Ydby teglværks start, må det formodes at man har anvendt enten dampmaskine, petroleums- eller dieselmotor, som trækkraft for valse- og æltemaskine. Elektriciteten, blev sikkert ret hurtigt taget i brug efter Ydby el-værks start i Med udviklingens fart, er det forlængst slut med at grave ler, på de marker der hørte ind under teglværkets landbrug. Nu bliver det hentet i store specialkøretøjer, bl.a. ude i Ydby Havreland, og på Kirkegårdens marker. Transporten er betydeligt længere, men gravearbejdet er til gengæld overtaget af maskiner, så tidsmæssigt kan det vel gå nogenlunde lige op, men om ikke andet er det en stor fordel, at sliddet med at grave leret fri med skovle og rå håndkraft, er et overstået kapitel. Mens leret endnu kunne hentes i nærheden af teglværket, foregik transporten på små skinnekørende tipvogne trukket af en godmodig hest og det lød så let når de små hjul rullede hen ad det smalsporede skinnelegeme. Derimod så det mere - anstrengt ud, når vognene ad en trærampe, blev trukket op på platformen, hvor de blev tippet og tømt. Herfra gik lerets videre vej ned gennem et larmende valse- og ælteværk, for til sidst at blive formet til det ønskede produkt, ved at presse den linde lermasse ud gennem en skabelon. Efter den pro- Tredje generation på Ydby Teglværk Jens Hestbech. 60

12 Jens og Jørgen Hestbech tredje og fjerde generation på Ydby Tegværk. ces blev emnet skåret af og sat på hylder i en luftig tørrelade, hvor de skulle størkne før brændingen. Når byens knægte besøgte teglværket, havde vi på fornemmelsen, at det ikke just huede Hestbech, han jog os ikke ud men til gengæld blev vi heller ikke budt velkommen. Det interessante ved et besøg lå bl.a. i at komme indenfor i et lunt ovnkammer, når det færdige produkt blev kørt ud, og mon ikke det øgede spændingen, at vi følte os lidt utrygge under det kuplede hvælv, hvor et par håndlamper leverede den sparsomme belysning. Oppe på ovnen havde teglbrænderen sin enegang, med det privilegium, at være i besiddelse af en støvet lænestol, hvor han ind imellem tog et hvil, for at studere tidens dristigste ugeblade. Arbejdet bestod i at holde de rette temperaturer i de forskellige ovnsektioner. Det krævede at han med passende intervaller måtte rundt med kulbøren, for at holde ilden ved lige. Under et besøg på ovnen, hvor tusmørket rugede, kunne det virke skræmmende når brænderen krogede dækslet af et fyrhul, som omgående sendte en bølgende varme op fra det gloende gab, der Ydby Teglværk - bemærk jernbanevognen ved teglværkets læsserampe. 61

13 mindede om den evige ild der er beredt djævelen og alle hans engle. Teglværkets tre brændere, havde skiftevis dag- aften- og natarbejde. Efter et besøg forstod vi, at en nat på teglværket krævede et vist mod, ikke mindst når de farende svende søgte natlogi og varme på ovnen. Det faldt os ikke ind, at det for en ensom brænder, kunne være en adspredelse, med en såkaldt» bisser» som gæst. Efterhånden må det være mere end et halvt hundrede år siden, jeg sidst har set Ydby Teglværk indenfor portene. Een af grundede til det kan være, at min interesse for mekanisme er svindende, ikke sådan at forstå, at det ikke interesserer mig, hvordan det går med byens største og ældste virksomhed. Det er da heller ikke gået min hørelse forbi, at Jens Hestbech har fået teglværket fuldt automatiseret, og at der i dag fyres med olie og el, i stedet for kul eller sagt med andre ord, - den gamle teglbrænder er blevet erstattet med en oliebrænder. I hvert fald er jobbet ikke som førhen, i dag går den moderne teglbrænder ikke rundt på ovnen i døgnvagt han kan endda befinde sig langt udenfor teglværkets område takket være et radioapparatur der adviserer ham med dytten og dutten når en fejl ved systemet kræver assistance. Da Thybanen blev indviet i 1882, gav et vigespor ved teglværkets lagerplads nye muligheder for transport over lange afstande. De lokale leverancer tog de hestekørende vognmænd sig af, og gennem mange år supplerede heste- og dampkraften hinanden mere end de konkurrerede. I tredverne blev hestevognmændene så småt truet på deres eksistens, da de små lastbiler begyndte at vinde indpas. Også teglværket fik deres egen vogn med Martin Søndergård som chauffør. Arbejdere på Ydby Teglværk. Første række fra venstre: Kaj Krogsgård, Poul Christensen, Jens Galsgård, Aksel Larsen og Peder Skammelsen. Anden række fra venstre: Thorvald Jensen, Jens Hestbech, Marius Thomsen, Christian Jensen, Peder Steffensen og Edvard Skriver Christensen. Tredje række fra venstre: Anders Madsen, Verner Christensen, Knud Hansen, Henry Hansen, Aage Nielsen og Martin Jensen. Billedet er fra ca

14 Ydby Teglværk. Bilerne havde herefter fremgang indtil anden verdenskrig, hvor mangel på dæk og benzin, satte en stopper for al ikke livsnødvendig kørsel. Med det afbræk fik de hestekørende vognmænd en renæssance, der ebbede ud igen i de glade tredsere, hvor luksus- og lastbiler for alvor revolutionerede trafikken. Fordelen ved at laste på oplagspladsen og køre produktet direkte til bestemmelsesstedet, var så indlysende, at hele teglværkets produktion efterhånden blev fragtet med lastvogne. Med den trafik endte en fragtepoke, og det skinnelegeme der lå ved teglværkets lagerplads er forlængst fjernet. Nye tider med større produktion kræver mere lagerplads, så i dag står der stabel på stabel af plastemballerede teglsten, hvor D. S. B. tidligere havde vigespor. Et lille hus, der efterhånden stod faldefærdigt hen, er også fjernet til fordel for lageret, - huset lå ellers så hyggeligt i læ af bakkeskråningen, omgivet af høje levende hegn. Skydebanen Een af de gamle tilgroede lergrave vest for teglværket, blev i en del år brugt som skydebane af skytteforeningens medlemmer. Det var der sådan set ingen sensation i, udover at elektriker Pedersens datter Anna, mødte op hver søndag formiddag, som udøver af skydningens ædle kunst, en sportsgren, der endnu ikke var sømmeligt for kvinder. - Men selv om der er forsvundet en skydebane et gammelt hus, og et stykke rustent skinnelegeme, kører Ydby Teglværk videre i bedste velgående. Den toetagers bygning beliggende Stationsvej 3, er tidligere omtalt i forbindelse med træsko- og købmand Ib Christensen. De fine emblemer Den toetagers bygning beliggende Stationsvej 3, er tidligere omtalt i forbindelse med træskohandler og købmand Ib Christensen. Efter ham har huset haft forskellige beboere, bl.a. var det i tyverne hjemsted for Reinholdt 63

15 Stauersbøls cykelforretning. Og da den fingernemme unge mand havde det nødvendige værktøj, blev det ham der fabrikerede de elleve emblemer drengene fra Ydby stationsby satte på højkant i en nålekamp mod drengene fra Tvolm. Alle tidligere opgør, de to hold imellem havde hver gang givet Tvolmdrengene et svidende nederlag, så af god grund anså Ydby-drengene det ikke som et tab at investere i emblemerne. I kampe mod udenbys hold spillede Tvolmog Ydby-drenge, i det forenede Ydby Drenge Boldklub, så det var svært især for Tvolm holdet, at stille elleve habile spillere på benene, selv om de mønstrede Frode Schuster og Viktor Emanuel Andersen, to af den samlede boldklubs stjernespillere. På daværende tidspunkt måtte vi tage til takke med en fodboldbane, beliggende lige øst for jernbaneterrænet, velvilligt stillet til rådighed, af sognerådsformand Christian Larsen, Spanggård. En nogenlunde jævn bane, af passende størrelse til træning, og afvikling af den forestående nålekamp. Til den betydningsfulde dyst, blev dommeren ikke valgt efter kvalifikationer, hans indsigt i spillets regler havde ikke større betydning, bare han så nogenlunde kunne sætte sig i respekt. Tillidsjobbet som dommer, var ikke altid misundelsesværdigt for uden afstribninger og målnet opstod der let stridigheder, hvis der blev dømt mål og målmanden insisterede på at bolden fes lige udenom målstolpen. Nålekampens resultat er fuldstændig gået i glemme, men vi spillede aldrig o - o eller 2-1 kampe, det vindende hold opnåede ikke sjældent en tocifret sejr og kunne dommeren holde kontrol med de mange scoringer, så han stort på det der iøvrigt foregik ude på banen. Hvad der gik galt må stå hen i det uvisse, men resultatet af nålekampen blev at stationsholdet for første gang, måtte se sig besejret af drengene fra Tvolm. Ved den efterfølgende ceremoni, blev de vindende Tvolm-drenge stillet op på række, udenfor indgangen til jernbanestationens perron, hvor de højtideligt skulle dekoreres med de nyslåede emblemer. Imidlertid skete der det bedrøvelige, at leverandøren, efter kampens afslutning, endnu manglede at få loddet nåle på alle emblemer. Det gav en del forsinkelse, men efterhånden som arbejdet skred frem, fik de elleve helte hæftet sejrstegnet på brystet. Og det burde være unødvendigt at nævne, at det blev sidste gang stationsbyens drenge satte håndfremstillede emblemer på spil. Ydby station - Det er ikke tilfældigt, men en bestemmelse jeg har taget for længe siden at mine erindringer om Ydby, skal slutte ved og omkring jernbanestationen, byens midtpunkt og samlingssted indtil den i 1968 blev degraderet til et trist og gudsforladt trinbræt. Med Ydby telefoncentral som udgangspunkt, begyndte jeg i midten af tyverne, at undersøge verden indenfor rimelig rækkevidde. Som årene gik, kom mere og mere på nærmere hold, mit område blev større og større, og omkring fem års alderen kendte jeg næsten alt oppe fra Dorthea og Severin Hansens lystejendom, og så langt væk som ned til åen. Den der enten kommer stille klukkende, eller brusende i stride strømme ude fra Spanggård eng med retning mod byen, hvor den i et brat sving går ind under vejen, for at forsvinde bag jernbanedæmningen, ikke langt fra eet af de huse statsbanerne byggede til deres fastansatte personel. Længe før jeg var fortrolig med byens liv vest for åen, havde jeg i passende afstand set de store kulsorte damplokomotiver komme prustende over vejen, med en lang hale af vogne efter sig. At jernbanestationen var et spændende sted, kunne både ses og høres, ikke mindst når der lød fløjt efter fløjt, og vognene blev skubbet og puffet frem og tilbage i en uendelighed. Ved de manøvrer blev der ikke sjældent spærret for vejtrafikken i lang tid, og togenes første ret blev manifesteret ved at personalet, bar sorte kasketter - uniformer med gulddistinktioner og messingknapper noget der mindede børn og menigmand om øvrighed og magt. I Vogterhuset boede baneformand Graversen hans kone og tre døtre, hans job bestod bl.a. i at efterse og sørge for at skærverne understøttede svellerne, så banelegemet altid var i forsvar- 64

16 Ydby Station med perron et og to. lig stand. Et arbejde der til tider krævede flere løst ansatte folk. Til opbevaring af banearbejdernes forskellige redskaber og køretøjer, lå der tæt ved vejen øst for baneterrænet, en lille rødmalet meget solid træbygning, der også levnede plads til et kakkelovnsopvarmet spiserum. På tunge troljer transporterede arbejderne sig selv og deres grej til og fra arbejdsstedet, hvorimod Graversen kørte på en letløbende trehjulet skinnecykel, når han på sit distrikt syd og nord for stationen, inspicerede banelegemet og det igangværende arbejde. Baneformanden stod sikkert ikke højest på etatens rang- og lønningsliste, trods hans, til tider sure udendørs job. Alligevel havde vi en vis respekt for manden med det mørke overskæg og den sorte uniformering. Efter 86 år lukkede D. S. B. Ydby jernbanestation, og satte bygningerne til salg. Det store stationskompleks med ventesal, kontor, privatbeboelse og pakhus, blev købt af kommis og handelsmand Karl Egon Jensen med det formål, at indrette lokaliteterne til møbelforretning. Et foretagende der gik under navnet»jensen Møbler.«Ved jernbanestationens ophør, mistede Ydby samtidigt posthuset som dog blev erstattet af et postindleveringssted, oprettet i vogterhuset med Trine Vinderslev som bestyrer. Et job der senere er overtaget af damefrisør Nelly Jensen. Det var nærliggende at Trine og Ejner, Vinderslev købte vogterhuset, her havde de boet gennem de mange år han havde sit arbejde på stationskontoret. Huset var som alle vogterhuse meget lille, men det har en tilbygning, senere rådet bod på. Det at miste et arbejde, der blev betragtet som livsvarigt, må være ubehageligt. I Vinderslevs tilfælde var han så heldig at blive ansat som bestyrer af specialarbejdernes kontor i Hurup. At han så af profession var smed talte nok mindre i det job,, end at han havde et godt kendskab til skriftligt arbejde, ikke mindst fra årene på stationskontoret, men også fra tiden som socialdemokratisk medlem af Boddum - Ydby kommunal- og menighedsråd. I min ungdom, betragtede vi et besøg på stationen, som en adspredelse, her mødtes unge 65

17 og gamle, for at få et pust og indsnuse duften ude fra den store verden. Posttoget, med ankomst ved halv otte tiden kunne især samle folk, da det foruden pakkepost og breve, også havde dagens aviser med, hovedsageligt bestående af Thisted Amts Tidende, Thisted Amts Avis, og et mindre antal af Socialdemokraten og Kristeligt Dagblad. Aviser i stationsbyen og Tvolm-området blev delt ud af ungdommelige bude, der pligtskyldigt troppede op ved toget, for at hente det bundt de hver især skulle rundt med. Aviser til Gundtoft - Gettrup - Vestervig og Agger, blev afhentet af postbilen, og da den også bragte og hentede post og passagerer var der altid ekstra liv ved det såkaldte avistog. På et fotografi ned over Ydby, ser det ud som om der ikke var bomme ved baneoverskæringen, da toget i 1882 passerede første gang. Senere blev overskæringen sikret med robuste rød og hvidmalede runde træbomme, monteret under neden med et bevægeligt gitter af lænker og jern, betjent med et hånddrevet hejseværk stående tæt ved vejen. Funktionen så tung ud, men gik ganske let idet en kontravægt gav bommene en så fin balance at de tilmed vippede lidt op og ned, før de lagde tilrette i solide uformede jerngafler. Havde vi ærinde på stationen, eller længere oppe i byen, gik der ingen vej udenom jernbaneoverskæringen. Når bommene var nede, og der blev rangeret, kunne ventetiden benyttes til en gyngetur i det bevægelige lænkegitter, hvis ikke vi skubbede det til side, og tog chancen ved at liste over. En forseelse der kunne give en advarsel, hvis det blev set af banepersonalet. Stod der samtidig en togstamme og spærrede for vejen, kunne de allermodigste finde på at luske over mellem to vogne, eller tage turen op ad trapperne og hen over een af de gamle passagervognes forperron. Det lyder nok mere farligt end det var, for de to smutveje blev kun benyttet når lokomotivet var koblet fra togstammen, for at rangere een eller flere godsvogne ud fra eller ind på et sidespor langt ude nord på. Som bekendt kører lokomotiver på vand (kogt vand) og for at sikre forsyningerne, blev der bygget vandtårne ved forskellige stationer, bl.a. i Ydby. De første cirka fire meter, af det runde tårn var bygget i røde mursten som et solidt fundament for en høj grønmalet træoverbygning Et stateligt tårn der stod placeret hvor der i dag er opført et læskur for de rejsende. På den modsatte side af baneterrænet, forsøgte en vindrose at forsyne tårnet med vand, men når det på grund af vindstille ikke lykkedes, trådte en motor hjælpende til. Vindrose og vandtårnets primære betydning lå selvfølgelig i at levere vand til lokomotiverne, men samtidigt blev de uundgåeligt et vartegn for byen. Foruden hovedtårnet lå der yderligere to vandcisterner længere ude på baneterrænet. Og jeg vil tro, at de hovedsageligt blev brugt af krydsende sydfra kommende tog, for tankede de op ved vandtårnet, stoppede vognstammen vejtrafikken. Et lokomotiv- der fik vand skulle holde så nøjagtig, at den meterlange tragt der blev stukket op til fyrbøderen, kunne nå ned i lokomotivets vandbeholder, når tårnets tud var hejst ned og tragten sat på. Herefter blev der trukket i lænken der åbnede for tårnets sluse, og det gav vand af betydning, indtil fyrbøderen med en armbevægelse signalerede om at slippe lænken der styrede det sindrige træk og slip system. Når et lokomotiv tankede op lå den meget smalle passage mellem tårnet og toget fuldstændig indhyllet i røg og damp. Her gik vi forbi med respekt, for som det hvæsende sorte monstrum stønnede og lugtede af overophedet olie og brændt kul, kunne hele skidtet vel pludselig eksplodere og ryge i luften. Et ophold ved tårnet, var også meget ubehageligt, når en næsten endeløs række af togvogne kom farende forbi. Med årene fortog skrækken sig for mangt og meget, efterhånden blev det tilmed en forlystelse, når banepersonalet var ude af sigte, at give et behersket hiv i vandtårnets træk og slip lænke, bare for at konstatere, om der nu også var så rigeligt med vand som tårnets vandstandsmåler viste. Forsøget blev som regel kun gjort når der befandt sig een eller to knægte under slusen, for en rigtig våd fuldtræffer forhøjede altid komikken, især for ham der afprøvede systemet. 66

18 Om sommeren når solvarmen gjorde perronens kulsorte asfaltbelægning blød og gummiagtig, afgav den en gennemtrængende lugt der givetvis medvirkede til at eventuelle dunste fra pissoir og aftrædelsesrum, aldrig virkede generende udenfor. Dashuset lå også lidt for sig selv ikke langt fra vandtårnet, men i sømmelig afstand fra stationens hovedbygning. Det lille ydmyge hus så ganske hyggeligt ud, med røde mure, sort skifertag, tagrender, og grønmalet træværk. Stilen på de to bygninger var iøvrigt samenfaldende, bortset fra at dørene til dasset havde bikubetremmer for oven, en foranstaltning der skulle sikre en tilstrækkelig luftfornyelse. Til samme formål havde huset et par små vinduer, placeret i en så passende anstændig højde, at de uden gene kunne stå på klem. Husets besøgende kunne umuligt gå forkert, idet der over de respektive døre hang solide træskilte, hvor der sort på hvidt stod: DAMER - HERRER så hvem der respekterede de store skilte og den lille forskel kom ikke uforvarende på gale veje. Ret beset så det ikke fornuftigt ud, at en solid bygning, som dashuset ikke blev renoveret og taget i brug til læskur. Om ikke andet ville huset have været velegnet som cykelstald, for de unge mennesker der bruger togene til hverdag. Det var heller ingen klog disposition, at udstationere to mand i ugevis, for at hovedreparere vindrosen, og så fjerne den et års tid efter. Men teknikkens fart overhaler alt, i dag køres der på olie i stedet for vand, så også vandtårnet blev væltet, - for det er jo så let nu til dags, hvor det kan gøres med få håndbevægelser og en bulldozer. På Thy-banen kørte man endnu i tyverne med personvogne uden gennemgående side - eller midtergang. Vognene havde separate kupeer, med to tværstående træbænke, hvor de rejsende sad ansigt til ansigt og overflødige luksusinstallationer såsom vand og toiletter havde man ikke. - Når vi en sjælden gang benyttede toget, til en af de nærmeste stationer rejste vi, som de fleste, på anden klasse, hvorimod de lavere kaster benyttede tredje klasse, bestående af gamle udrangerede vogne uden nogen form for komfort. Før der kom toiletter i togene, måtte de rejsende benytte stationernes nødtørftshuse. Et forhold der blev taget hensyn til af togenes konduktører, der alle kendte deres ansvar, idet de udenfor det ydmyge sted, før der blev fløjtet afgang højlydt råbte, om få minutter afgår toget. Ved et besøg på nødtørftshuset måtte de rejsende glemme alt om klasseforskelle, og mon ikke det er én af stationsdassets besøgende der er blevet inspireret til følgende mindre pæne rim, der let omredigeret lyder: Her må første og tredje klasse bruge én og samme kasse. Mens de gamle vogne uden gennemgående passage, endnu var i drift på Thybanen, havde konduktørerne ikke et misundelsesværdigt job. Under kørslen havde de kun et gelænder at støtte sig til, når de i al slags vejr balancerede fra kupe til kupe, for at kontrollere billetterne. De rejsende adviserede de ved at banke på ruden med billettangen, hvorefter de åbnede døren trådte indenfor - lukkede efter sig - og sagde med myndig stemme. Må jeg se billetterne. Kontrolbesøget tog de rejsevante med en beundringsværdig ro, hvorimod de mindre rejsekyndige forfjamsket begyndte at gennemrode lommer og tasker, for at finde deres rejsehjemmel. Imens eftersøgningen stod på var jeg let til købs, indtil mor kunne vise billetterne, for hvem vidste hvad den sortklædte myndighedsperson kunne finde på, hvis vi ikke kunne legitimere os. Trods angsten havde billetteringen den store fordel, at den tykke kvalmende tobaksrøg, sammen med andre særegne dufte, forsvandt som dug for solen, det øjeblik døren var åben. - Som det er kendetegnende for D. S. B. fortalte et par store solide træskilte, at toget nu anløb»ydby«- og for at ingen skulle være i tvivl hang der et lignende skilt over stationsbygningens hovedindgang. Når det standsede steg konduktøren ud og råbte af fuld hals - Ydby -Ydby, for alle rejsende. For alle rejsende, svagtseende og døve, skulle vide hvor i verden de befandt sig. På nationaleog kirkelige højtidsdage var stationens splitflag, med statsbanernes logo i guld, hejst, og viste 67

19 om ikke andet, at toget endnu befandt sig på dansk grund. Ud over flaget var det så som så med D.S.B.s luksus. På perronen havde man, til de rejsendes velvære, et par tremmebænke med støbejernsstel - en type vinden lod stå hvor de stod, den ene op ad stationsbygningen og den anden op mod stakittet, der afgrænsede perronen mod vest. Med kun et spor op gennem Thy, måtte syd - og nordfra kommende tog krydse hinanden på forskellige stationer. I Ydby var der taget højde for det med en gruset meget smal perron to der hovedsageligt blev benyttet af passagerer der rejste med den personvogn, der som regel var koblet på godstogene. Rejsende der benyttede de såkaldte (bumletog) eller (æ slæber) kom ikke hurtig til vejs ende, men fik mange små frem - og tilbageture, mens der blev rangeret vogne til og fra sidesporene. Mere end halvfjerds år, fragtede de danske statsbaner så godt som alt gods til og fra havneog stationsbyer. Om sommeren drejede det sig bl.a. om tonsvis af tørv og briketter, købt hjem af grovvareforretninger og købmænd, der leverede en stor del direkte fra banevogn til forbruger. Når uemballerede varer som tørv og briketter skulle køres ud, blev fragtvognene vejet før og efter de blev læsset for at kende varens nettovægt. Her kom stationsforstanderen ind i billedet, som ansvarlig for betjeningen af den kongelige danske vægt, ét ansvar som i travle perioder, krævede mange ture tværs over jernbaneterrænet til skydelodsvægten, der havde til huse i en lille rødmalet træbygning. - Ved siden af ventesalens høje tofløjede dør, hang postkassen, og et iøjnefaldende skilt, med den formanende tekst - SPYTNING PÅ PER- RONEN FORBUDT. Ligeledes kom de hygiejniske forhold til udtryk inde i ventesalen, hvor en sort støbejernsspyttebakke, med hvidemaljeret skål, stod til de besøgendes rådighed. Hvem der følte trang kunne så skylle efter med vand fra en karaffel, hvor drikkeglasset udover sit egentlige formål, også blev anvendt som låg et velment tilbud, der vist aldrig blev misbrugt. Foruden nævnte småting, bestod ventesalens inventar af et skab til postpakker, sække med breve - og et bord med to stole i postetatens gule farver. Langs med ydervæggene stod der to gråmalede solide bænke, og med tydelige tik tak viste et stort vægur tidens og livets vemodige gang. Køreplaner og farvestrålende plakater lyste op på væggene, og som et samlende midtpunkt stod den sorte kulfyrede kakkelovn, tæt ved billetlugen, og spredte varme og hygge i lokalet. Det blev derfor skik, at de mange, der hverken havde aviser eller radio, satte hinanden stævne i ventesalens specielle atmosfære, hvor de i en god offentlig varme, kunne få en passiar om verdens gang, sorger - glæder og byens forandringer. - D. S. B s stationsforstandere eller stationsmestre havde samtidig status som fungerende postmestre. At een og anden til tider vogtede gerningen nidkært, kan følgende lille hændelse give et fingerpeg om. Det skete i et herrens vejr, med kulde og hylende snestorm, at toget med morgenposten kom meget forsinket ind, som følge af det kom postbudene for sent af sted. - Da de efter dagens strabadser, langt om længe nåede hjem fortalte et af postbudene stolt, at alt var bragt ud, på nær en tryksag til en ejendom ude i det yderste Sindrup. Postmesteren der hele dagen havde gået inde i en god varme, må have ment, at det kunne skade etatens renomme, idet han lod postbudet vide, at den post der ankom i dag også skulle ud i dag - hvortil. postbudet bemærkede - Nå ska æn det ja så ska do fanneme seel ukker mæ æn. Resultatet af den dialog blev, at den ligegyldige tryksag først nåede frem efter en dags forsinkelse. Med forkærlighed rekrutterede statsbanerne deres stationsforstandere fra militæret og da det drejede sig om befalingsmænd er det for enhver der har været soldat, meget forståeligt at de statsansatte herrer med få undtagelser, mente at kunderne var til for dem, og ikke omvendt. Et forhold der efterhånden forandrede sig, men på statslig vis, nødtvunget, langsomt, og sent, - for der var ingen grund til, at D. S. B s tjenestemænd skulle stå på pinde, for en kundekreds af bønder, hvis eneste fragt- og rejsemulighed var cykler og hestetrukne køretøjer. Befordrings- 68

20 midler uden konkurrence for de danske statsbaner. At en uniformeret stationsmester, ikke var hvem som helst, kunne bl.a. vise sig når et sagtmodigt menneske stillede sig op ved billetekspeditionen, i håb om at blive set og ekspederet. Skete det ikke indenfor rimelighedens grænse, turde kun de mest selvsikre banke på, for at gøre opmærksom på deres eksistens. Når den uniformerede viste sig, tog en billetekspedition ikke lang, tid, idet den rejsende straks bad om billet, til det sted han agtede sig hen. Fra en reol, der rummede rejsemål til hele verden tog ekspedienten, uden betænkning, een af de små gule papbilletter, stak den ind i en håndbetjent stempelmaskine der med et bump forsynede den med dato og årstal, hvorefter et drejeligt apparatur sørgede for at betalingen kom ind på kontoret og billetten ud til den rejsende. En sådan ekspedition foregik uden brug af mange ord, ingen sagde tak og god rejse - her foretog man sig intet unødvendigt. - På et eller andet tidspunkt måtte de fleste en tur ind på stationskontoret, enten for at sende penge, post- eller banepakker-. Ved de besøg, bankede kunderne spagfærdigt på døren tog måske kasketten i hånden vel mere af æresfrygt end på grund af god opdragelse. Var det koldt ude, blev man straks mødt af en fyldig varme, men til gengæld var atmosfæren, for det meste kold og kø1ig. Udenfor togtiderne kunne stationsmesteren og portøren, som regel træffes inde på kontoret, siddende på hver sin side af to sammenstillede skriveborde. Mester der havde front mod døren ud til ventesalen, sad gerne fordybet i sine papirer, og værdigede knapt nok kunderne et blik. Småtterier som forsendelser og lignende, tog portøren sig af. Mester kunne dog afbrydes af telegrafapparatet, som han ind imellem prikkede lidt på, og når han ikke prikkede, prikkede apparatet sin egen taktløse prikken. Tilsyneladende tog ingen notits af det, selv når den smalle papirstrimmel snoede sig i cirkler hen over skrivebordet og videre ned på gulvet. Stationsmester Hansen, der besad embedet i tyverne og tredverne, lignede på ingen måde en militærtrænet person. Lille og sagtmodig tog han sig ud, men fik måske styrke i de tre sædvanlige dele han ugentligt fik sendt med toget fra købmand Højris, Hurup. De små klukkende forsendelser kvikkede nok lidt op, for som datidens stationsforstandere bar Hansen sin værdighed, uden at tilhøre klanen af de hovmodige. Den fungerende stationsmesters tjenestebolig lå i forlængelse af ventesalens bagindgang og kontoret, og var efter datidens forhold hverken stor eller lille. Togenes støjende rumlen, og trafikken af mennesker lige udenfor blev sikkert en vanesag. Ud mod perronen slørede vinduernes stores, for eventuelle nysgerrige blikke, så af den vej fik ingen tilfredsstillet deres nysgerrighed om hjemmets indretning. Ligeledes sørgede et grønmalet højt plankeværk for, at ingen gloede ind i den tilhørende baggård - beliggende mellem lejligheden og pakhuset. Selv om byens skiftende stationsforstandere en bloc, gerne titulerede sig som stationsmestre, gav det ikke en krone mere i lønningsposen, men stationsmester lyder vel af lidt mere en stationsforstander. Men enten de kaldte sig det ene eller andet, lå deres gage sikkert i den pæne ende af etatens lønskala, og da arbejdet ikke var fysisk krævende blev en stationsmester slået i hartkorn med lærere, præster, læger og lignende dem man hilste på i ærbødighed ved at lette på hatten. Over en bred kam delte man mennesker op i tre kategorier, de fattige, de fine, og de fattigfine dem der helst mængede sig med de bedrestillede og for enhver pris forsøgte at holde sig oven vande, forgældet til Gud og hver mand. At det kunne være ret problematisk at få et menneske placeret i rette bås blev jeg vidne til et sted, hvor konen modsat manden mente at P. P. P. var en særdeles velhavende person, et argument hun byggede på, at han lige havde købt ny bil. Men det rokkede ikke ved mandens opfattelse, idet han til den kendsgerning bemærkede. Ja så ka æ ski eet sik bejjer inn at han er bløvven ino mee fatte. Med svære jerntremmer for vinduerne, kunne Ydby stations pakhus, godt minde lidt om et fængsel, selv om tremmerne ikke havde til for- 69

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at: Sæt fokus på det aktive liv At bevæge sig både fysisk og mentalt er vigtigt igennem hele livet. I Favrskov Kommune sætter vi derfor fokus på dagligdagens små aktiviteter til at styrke krop og sind. Når

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere