Projekt it og eksamen. Faglig udredning for faget virksomhedsøkonomi

Transkript

1 Projekt it og eksamen Faglig udredning for faget virksomhedsøkonomi

2 Forord I forbindelse med forsøget it og eksamen for faget virksomhedsøkonomi har en arbejdsgruppe gennemført en faglig udredning for hhx faget virksomhedsøkonomi niveau A. Arbejdsgruppen har bestået af Gitte Størup - Aalborg Handelsskole, Jeanette Hassing Århus Købmandsskole, Jan Furbo Sørensen Handelsskolen Minerva, Peter N. Christensen CEU Herning, Keld Christensen Vejle Handelsskole og fagkonsulent Mads Achilles. Følgende skoler, klasser og lærere er udvalgte til at deltage i forsøget med de it baserede opgaver i virksomhedsøkonomi: Skole Klasser Lærere Skive H07 øma Preben B. Gade H07ømb Hanne Jørgensen Esbjerg H1a Gitte Jepsen H1b Jens Emil Petersen Aars Hh1a Birgit Sauer Grenå H1a Peter Skov Nielsen IBC hh1a Susanne Gubi, (Aabenraa) 1hha07 Birgitte Schmidt, (Kolding) Det er formålet med denne faglige udredning at vurdere fagets nuværende opgavetyper og behovet for justering af fagets mål som en konsekvens af den større anvendelse af it. Endvidere er det formålet at sætte mål og rammer for den it baserede opgave i 2008 og de to i 2009, som arbejdsgruppen skal udarbejde. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Et analyseværktøj for undervisningen i økonomi...5 Identitet, nuværende mål og kernestof...9 Nuværende kernestof og undervisningspraksis...11 Nuværende it baserede eksamensopgaver...12 Scenarier for ny it baseret prøve med adgang til internettet...15 Vurdering af konsekvenser for opgavetyperne...20 Vurdering af behov for ændring af læreplan og undervisningspraksis...22 Anbefaling...31 Bilag 1 Kommissorium...32 Bilag 2 Balanced Scorecard...33 Bilag 3 Feasibility analyse

4 Indledning Undervisningsministeriet har inviteret institutioner, der udbyder stx eller hhx til at deltage i et forsøg med digitale eksamensopgaver. Det er et forsøg, der omfatter tre delprojekter: 1. Digitale prøver med adgang til internettet. 2. Digitalisering af logistikken i forbindelse med de skriftlige prøver. 3. Udbygning af digitale prøver Det er Ministeriets vurdering, at digitale prøver giver mulighed for at stille mere komplekse og mere virkelighedsnære opgaver, der i højere grad kan fokusere på den faglige forståelse og på anvendelser af fagene. Det er endvidere Ministeriets opfattelse, at en øget it-inddragelse vil kunne være hensigtsmæssig, hvor faglige hensyn gør en styrkelse af denne art ønskelig i undervisningen og ved prøven. Forsøget omfatter de skriftlige prøver i de økonomiske fag på niveau A på hhx og fagene dansk, samfundsfag og matematik i stx. Denne faglige udredning sigter på faget virksomhedsøkonomi med henblik på delprojekt 1, men under forudsætning af, at logistikken i forbindelse med afviklingen af eksamen digitaliseres. Den faglige udredning omfatter en redegørelse for et udviklet analyseværktøj for undervisningen i økonomifagene på hhx. Redegørelsen vil være et abstract fra et analysearbejde om kompetencer i økonomi som undervisningsfag med eksempler fra fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi på hhx. Analysearbejdet blev gennemført i perioden , støttet af udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet. Formålet med arbejdet har været at udvikle en platform for en kompetencetænkning, som kan anvendes i forhold til de faglige miljøers selvforståelse af fagenes rolle som fag i de gymnasiale uddannelser. Endvidere omfatter den faglige udredning en opsummering af identitet, mål og kernestof for faget virksomhedsøkonomi samt en redegørelse for lærernes fortolkning af kernestoffet, som den kan ses af undervisningspraksis. Med afsæt i analyseværktøjet for undervisningen i økonomi og målene for faget virksomhedsøkonomi vil forskellige modeller for afvikling af en skriftlig prøve med adgang til internettet blive diskuteret som grundlag for et forslag til en ny it baseret prøve i faget. Den faglige udredning omfatter endvidere en vurdering af, hvilke konsekvenser den foreslåede prøve vil have for de principper og den praksis, der har været omkring opgaver i faget. Endelig vil udredningen omfatte en vurdering af behovet for ændringer at fagets læreplan. Ministeriets kommissorium for arbejdsgruppens arbejde fremgår af bilag 1. 4

5 Et analyseværktøj for undervisningen i økonomi I perioden har en arbejdsgruppe, støttet af udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet, gennemført et analysearbejde om kompetencer i økonomi som undervisningsfag med eksempler fra fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi på hhx 1 Det har været formålet med analysearbejdet at udvikle en platform for en kompetencetænkning, som kan anvendes i forhold til de faglige miljøers selvforståelse af fagenes rolle som fag i de gymnasiale uddannelser. På kort sigt er det målet, at afdække de økonomiske fags kompetencer og at tydeliggøre de økonomiske fags kompetencebeskrivelser i lærerplanerne. Det er ligeledes målet at anskueliggøre, hvordan undervisningen kan tilrettelægges under hensyn til, at eleverne udfordres på hele viften af de økonomiske kompetencer. På længere sigt er det intentionen, at dette arbejdet skal danne rammen om kommende ændringer i læreplanerne for økonomiske fag, således at kompetencetænkningen kan fremgå mere eksplicit af de faglige mål. Resultatet af analysearbejde om kompetencer i økonomi som undervisningsfag har konkret ført til formulering af 7 kompetencer nedenfor illustreret i en kompetenceblomst, som dækker det felt af kompetencer en økonom vil kunne udfordres på. Kompetencerne kan samles i en gruppe der handler om at spørge og svare i, med og om økonomi og en gruppe der handler om at omgås sprog og redskaber i økonomi. At spørge og svare i, med og om økonomi Økonomisk tankegangskompetence Denne kompetence drejer sig om nogens indsigtsfulde parathed til at kunne skelne mellem hvilke spørgsmål, der er væsentlige for økonomi, og hvilke der ikke er, samt at vide hvornår de skal bringes i spil. Kompetencen handler endvidere om, selv at kunne stille sådanne spørgsmål, og at have blik for, hvilke typer af svar, der kan forventes i en given sammenhæng. Økonomisk problembehandlingskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne identificere og formulere økonomiske problemer, dels at kunne løse sådanne problemer. Det kan både dreje sig om løsninger af mere teoretisk art og løsninger rettet mod at opridse og prioritere hvilke handlingsalternativer der foreligger, egne såvel som andres. 1 Arbejdsgruppen har bestået af økonomerne og hhx lærerne: Martin Baadsgaard, Jan Dupont, Mona Rask, Karsten Wiborg, økonomifagenes fagkonsulenter Anette Lind, Jens Ditlev Hansen og Mads Achilles. Arbejdet har været ledet af Phd. Tomas Højgaard Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. 5

6 Kompetencebeskrivelse for økonomi 6

7 Økonomisk modelleringskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne anvende foreliggende økonomiske modeller, herunder at kunne analysere disse modellers grundlag og egenskaber, og dels at kunne opstille økonomiske modeller. Økonomisk ræsonnementskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfulde parathed til på den ene side at kunne følge og bedømme et økonomisk ræsonnement, herunder kunne vurdere sammenhængen mellem en række økonomiske forhold. På den anden side består kompetencen i at kunne gennemføre et økonomisk ræsonnement. At omgås sprog og redskaber i økonomi Økonomisk databehandlingskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevant datamateriale, dels at kunne vurdere troværdigheden af data og deres relevans i en given sammenhæng. Økonomisk kommunikationskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfuld parathed til dels at kunne sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster, dels at kunne udtrykke sig på forskellige måder om økonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere. Økonomisk redskabskompetence Denne kompetence består i nogens indsigtsfulde parathed til dels at kunne udvælge og anvende relevante redskaber i forbindelse med vurderinger af økonomiske forhold, dels at kunne reflektere over både egen og andres udvælgelse og anvendelse af redskaber Set i forhold til de økonomiske fag på hhx, og ud fra den måde vi i de eksisterende lærerplaner har tænkt curriculum, kan kompetencebeskrivelserne vel opfattes som et analyseværktøj. Skal kompetencetænkningen implementeres og være styrende for undervisningen, kræver det udvikling af indholdsmatricer. 7

8 Kernestof for virksomhedsøkonomi Virksom- Års- Virksom- ind- logistik Aktivi- kontrol hedens rappor- heds- tægts- tets- økono- ten analyse og om- planlæg- miske kost- ning, Kompetencer styring nings- analyser investering og budgettering Økonomisk tankegangs- Økonomisk problembehand- lings- Økonomisk modellerings- Økonomisk ræsonnements- Thomas Højgaard Jensen fra DPU tænker kompetencebeskrivelser af faglighed (og visualiseringen heraf i kompetenceblomsten) som et analytisk værktøj, som man kan bruge til at udvikle mere undervisningsfagsrettede indholdsmatricer med. Visionen består for mig i, at man begynder at bruge sådanne kompetencebeskrivelser som afsæt for at gøre todimensionelle indholdsbeskrivelser (kompetencer-stofområder) til omdrejningspunkt for undervisningens tilrettelæggelse. Økonomisk databehandlings- Økonomisk kommunikations- Økonomisk redskabs- 8

9 Identitet, nuværende mål og kernestof Faget virksomhedsøkonomi i de gymnasiale uddannelser knytter sig til de grene i det erhvervsøkonomiske forskningsområde, der betegnes Management accounting: intern økonomisk styring, planlægning, kontrol og rapportering, Financial accounting: ekstern rapportering og analyse og Cost accounting: måling og rapportering af finansielle som ikke finansielle informationer relateret til anskaffelse og forbrug af ressourcer. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om en virksomheds muligheder for at anvende sine ressourcer bedst muligt under hensyn til en virksomheds mål og de internationale markedsforhold. Faget beskæftiger sig med erhvervsvirksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. Overordnet beskæftiger faget sig med det økonomiske grundfænomen knaphed på ressourcer, og der arbejdes inden for paradigmer som: En virksomhed vil søge at maksimere det økonomiske resultat gennem effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer i forhold til markedsmulighederne. De faglige mål for virksomhedsøkonomi A kan samles under overskrifterne en virksomheds styring af økonomien ekstern økonomi rapportering og analyse optimering, intern økonomi rapportering planlægning og budgettering samt økonomisystemer og it værktøjer Overskrifterne afspejler fagets identitet og kan opfattes som en introduktion til Management Accounting, Financial Accounting og Cost Accounting. Målformuleringerne bygger på en kompetencetænkning, som den der formuleret af Ellstrõm 2, og anvendelse af SOLO taksonomien 3 i forhold til fagets overskrifter for det faglige stof. 2 Kompetence er individets potentielle handlingsberedskab i forhold til en opgave, en situation eller et arbejde og omfatter kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder og holdninger Ellström, P.-E. (1996). Rutin och refleksion. Förutsättningar och hinder för lärande i dagligt arbete. In P.-E. Ellström, B. Gustavsson & S. Larsson (Eds.), Livslångt lärande (pp ). Lund: Studentlitteratur 3 SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) er udviklet i 1980 erne af bl.a. John Biggs (Biggs and Collins, 1982, Biggs 2003). Den udmærker sig ved kun at beskæftige sig med de kognitive dimensioner, og derved kommer den til at koncentrere sig om forskellige kategorier for udtryk for viden og færdigheder. 9

10 Fagets mål Eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens økonomiske styring i en markedsmæssig sammenhæng, herunder diskutere virksomhedens strategiske muligheder udarbejde økonomiske rapporter for en virksomhed analysere og vurdere en årsrapport med inddragelse af anden information af betydning for vurdering af virksomheden udarbejde økonomiske beslutningsgrundlag med henblik på effektivisering af en virksomheds ressourceudnyttelse udarbejde aktivitetsplaner, investeringsplaner og budgetter for en virksomhed analysere og vurdere plan- og budgetafvigelser set i forhold til udviklingen i og omkring virksomheden anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Fagets mål er formuleret som kompetencemål i den forstand, at de beskriver hvilket handlingsberedskab eleverne skal have i forhold til en problemstilling. Kompetencemålene beskriver endvidere den viden og de færdigheder, eleverne skal have inden for kernestoffet. 10

11 Nuværende kernestof og undervisningspraksis Det nuværende kernestof og hvordan dette udlægges i praksis gennem en række virksomhedsøkonomiske emner er vist i nedenstående tabel. Tabellen viser også en vurdering af hvilken vægt de enkelte emner har i undervisningen. Endvidere indeholder tabellen en vurdering af emnetypen. Kernestof Undervisningspraksis Vægt Vægt Type Virksomhedens økonomiske styring Strategi 2 A Økonomistyring 1 3 A Årsrapporten Registrering 9 B Årsrapporter 12 A Supplerende rapporter 6 A Økonomisystemer 4 31 A Aktivitetsplanl., investering og budgettering Aktivitetsplanlægning 2 B Investering 6 B Budgettering 8 16 B Kontrol Budgetkontrol 4 4 B Virksomhedsanalyse Virksomhedsanalyse 8 8 A Indtægts- og omkostningsanalyser Indtægter 2 B Omkostninger 6 B Aktivitetsoptimering 4 B Kapacitetsstyring 5 17 B Logistik Logistiksystemet 2 A Logistisk effektivitet 2 A Indkøbsstyring 3 A Lagerstyring 3 A Produktionsstyring 7 A Distributionsstyring 2 A Kvalitet 2 21 A Type A emnerne, som de behandles i undervisningen, er kendetegnet ved, at informationsgrundlaget ofte er eksternt tilgængeligt, herunder findes på internettet. Emnerne kan behandles ud fra en ekstern betragters synsvinkel og en virksomhedsledelses synsvinkel. Type B emnerne, som de behandles i undervisningen, er kendetegnet ved, at informationsgrundlaget ikke er eksternt tilgængeligt, datagrundlaget er ofte konstrueret og fiktivt under hensyn til målene med undervisningen. I forbindelse med forsøget vil eleverne primært have fordel af internettet omkring besvarelsen af spørgsmål til type A emnerne. 11

12 Nuværende it baserede eksamensopgaver De nuværende eksamensopgaver udarbejdes på grundlag af en centralt stillet it baseret opgave. Den skriftlige prøve distribueres via et elektronisk medie. Brugergrænsefladen er Microsofts Explorer. Arbejdet med opgaven forudsætter adgang til Microsofts Office-pakke eller kontorpakker, der er kompatible hermed. Den nuværende it baserede eksamensopgave bygger på en gennemgående case for en anonymiseret virksomhed. Datagrundlaget bygger på interne tal fra virksomheden, der dog er tilpasset prøvens særlige formål. Spørgsmålene i den skriftlige prøve er udarbejdet inden for rammerne af de formuleringsformer som fremgår af fodnoten 4 og struktureret i forhold til Biggs og Collis SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome). Biggs og Collis model fokuserer på elevernes udbytte af undervisningen, som det kommer til udtryk i løsningen af bestemte opgaver. En eksamen har til formål at dokumentere, i hvilken grad eleverne opfylder de mål, der er fastsat for faget. En god eksamensopgave er en opgave, der fungerer hensigtsmæssigt i forhold til formålet med en eksamen. 4 Beregne/udarbejde/optimere m.fl. eleverne skal udføre en given behandling af virksomhedsøkonomiske data. Karakterisere eleverne skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en virksomhed og dens økonomiske situation. Redegøre - eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte virksomhedsøkonomiske forhold og problemstillinger. Sammenligne eleverne skal påvise ligheder og forskelle mellem undersøgte virksomhedsøkonomiske forhold. Forklare - eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst erhvervsøkonomisk forhold, en teori eller en model. Analysere -eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af virksomhedsøkonomisk information udarbejde en systematisk fremstilling af en virksomhedsøkonomisk problemstilling. Diskutere eleverne skal belyse en virksomhedsøkonomisk problemstilling ved at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden, som fortrinsvis er fagligt funderede. Vurdere eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte virksomhedsøkonomiske forhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. 12

13 Skal en eksamensopgave til virksomhedsøkonomi fungere hensigtsmæssig skal den vel konstrueres så den prøver eleverne i forhold til fagets mål, uden at enhver eksamensopgave skal prøve eleverne i alle mål, skal en opgave prøve eleverne bredt så den giver grundlag for at bedømme graden af målopfyldelse, - sikres bl.a. ved at anvende spørgsmål på flere taksonomiske niveauer med fokus på fagets kernestof, uden at der lægges op til simple eller stereotype besvarelser med en betydende kontekst med udgangspunkt i virkelighedsnære forhold, der dog afgrænses og forenkles under hensyn til opgavens særlige forhold med anvendelse af spørgsmål, hvor eleverne kan afkode forventningerne til en besvarelse, - sikres bl.a. gennem anvendelse af de kendte spørgeformer afspejler den teori, - de metoder og modeller, som eleverne kender fra undervisningen, herunder anvendelsen af IKT så den er fejlfri Erfaringerne viser, at en velfungerende eksamensopgave har 1. Et antal spørgsmål, formuleret på en måde som eleverne kan genkende, hvor eleverne skal beregne/udarbejde eller optimere med anvendelse af fagets grundlæggende og kendte modeller, hvor det eneste ukendte er tallene og konteksten (som ved denne type af spørgsmål ikke har den store betydning). Fylder vel % af en opgave 2. Et eller to spørgsmål, hvor eleverne skal redegøre for nogle økonomiske forhold, som er beskrevet i konteksten. Det er en kendt sammenhæng, der blot er pakket ind i en ny historie. Fylder vel 5-10 % af en opgave. 3. Et antal spørgsmål hvor eleverne skal sammenligne/forklare eller analysere en økonomisk problemstilling oftest præsenteret gennem nogle tal præsenteret på en måde eleverne kender. Konteksten er ukendt og har stor betydning for den gode besvarelse. Fylder vel % af en opgave. 4. Et antal spørgsmål, hvor eleverne skal diskutere eller vurdere til et økonomisk dilemma eller problemstilling. Besvarelsen kræver, at eleven anvender økonomisk tænkning og økonomiske ræsonnementer. Problemstillingen eller dilemmaet er ukendt, men eleven kan anvende sin viden fra lignende opgaver anvendt i undervisningen. Fylder vel % af en opgave. 13

14 De nuværende eksamensopgaver bygges via DOPLO og distribueres ved at udsende et antal Cd er til hver eksamensafholdende skole. En eksamensopgave uploades til en skoles intranet, hvorfra skolens elever kan aktivere opgaven i eksamenssituationen. De nuværende it baserede eksamensopgaver består af en vejledning, økonomiske data i et Excel regneark, en præsentation af en case virksomhed, et antal opgaver med hvert deres oplæg og et antal spørgsmål. Brugergrænsefladen er Internet Explorer. I de nuværende opgaver er det valgt at konvertere vejledningen, præsentationen af case virksomheden, opgaveoplæg og spørgsmål til html. Den konvertering gør det muligt at anvende en navigation, som eleverne kender fra internettet i øvrigt. 14

15 Scenarier for ny it baseret prøve med adgang til internettet Forudsætninger Internettet har udviklet sig til den informationsteknologi, der har åbnet for nærmeste fri data distribution og adgang til alverdens baser for data, information, viden og systemer. Internettet har ligeledes udviklet sig til den teknologi, der bærer den væsentligste del af kommunikationen mellem individer, virksomheder og organisationer. Der udvikles til stadighed nye teknologier i og med internettet, som på forskellig vis udmøntes i nye muligheder for på en fortsat mere effektiv måde at dække behov hos brugerne. Eksempelvis brugerens behov for at kunne søge, udvælge og hente data og information, udføre databehandlinger, dele viden med andre, kommunikere med andre, anvende software tilgængeligt på nettet, behov for at få intelligent støtte, behov for at kunne hente og afvikle alle former for visualiseringer i alle mulige formater, behovet for at kunne arbejde kreativt og eksperimenterende, behovet for kunne anvende fælles systemer, behovet for kunne administrere og samarbejde selvom man befinder sig forskellige steder ikke kun fysisk, men også i tid. Og sådan kan man blive ved, behovene og mulighederne synes nærmest at være uendelige. Set i forhold til den daglige undervisning er it og herunder internettet et effektivt fagligt redskab, pædagogisk redskab og et redskab i forhold til planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Erfaringerne peger på at informationsteknologien ikke kun effektiviserer undervisningen, men også læringen, ikke mindst når vi snakker om opbygning af viden og færdigheder It har også en række fordele i forhold til at udfordre, afprøve og opbygge elevernes kompetencer. Ved hjælp af it er det muligt at bringe virkelighedsnære situationer ind i klasserummet, det er muligt at simulere og eksperimentere med et nærmest autentisk set up. I forsøget med it baserede eksamensopgaver skal eleverne have adgang til internettet under hele prøven, og prøven skal afvikles inden for 4 timer. Det er ligeledes en forudsætning for opgaven, at den åbner op for, at eleverne kan udnytte de muligheder internettet rummer, som eleverne kender fra den daglige undervisning, dog uden eleverne tvinges til at anvende bestemte hjemmesider og faciliteter. Som det generelt er gældende for alle prøver, skal forsøgets skriftlige opgave i virksomhedsøkonomi prøve eleverne i forhold til fagets nuværende mål, som overordnet kan samles i følgende kompetencer jf. kompetencebeskrivelsen side 6: 1. At anvende sprog og redskaber i økonomi 2. At spørge og svare i og med økonomi. Det er endelig en forudsætning for opgaven, at datagrundlaget foreligger digitalt. Den digitale form åbner i øvrigt op for, at konteksten kan være et videoindslag eller lignende. 15

16 Ad.1 Det forudsættes, at eleverne prøves i forhold til deres sproglige og redskabsmæssige kompetencer ved hjælp af metodeopgaver. Det er opgaver, hvor eleverne på baggrund af et sæt økonomiske data skal beregne, optimere, redegøre, karakterisere, sammenligne, forklare og analysere. Ved metodeopgaverne er opgavegrundlaget et antal økonomiske data i et regneark og en mindre kontekst, konstrueret under hensyn til opgavernes særlige formål. Det er opgaver, hvor eleverne i mindre grad kan drage fordel af internettet. Det vil dog ofte være mest hensigtsmæssigt for eleven at anvende egne materialer, eksempelvis i form af elevens opgaveløsninger og skabeloner fra undervisningen, til bl.a. at afdække manglende paratviden. Det er på den anden side opgaver, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at afvikle disse via digitale test. Eleverne vil typisk ved besvarelse af metodeopgaverne skulle formulere forklaringer, beskrive sammenhænge og lignende, som ikke kan prøves inden for rammerne af kendte testsystemer. Ad 2. Det er en forudsætning at eleverne prøves i forhold til det at kunne spørge i og med virksomhedsøkonomi med udgangspunkt i en case opgave. Det er en opgave, hvor eleverne med udgangspunkt i en artikel, video eller andet materiale omhandlende en virksomhed og dens økonomiske situation, får spørgsmål, hvor de udfordres i forhold til at tænke økonomisk, ræsonnere med fagets termer, behandle økonomiske problemer og anvende økonomiske modeller. Det er opgaver, hvor der indholdsmæssigt kan være flere rigtige løsninger, men opgaverne kan selvfølgelig løses rigtigt og forkert ud fra fagets bedømmelseskriterier. Det vil være opgaver, hvor der lægges op til, at eleven kan vælge eget fokus, og her ud fra søge yderligere viden, som kan være med til at kvalificere elevens besvarelse. En given løsning vil være afhængig af, hvordan eleven vælger at fortolke, de problemstillinger casen rejser. Det forudsættes således, at en eksamensopgave i virksomhedsøkonomi indeholder: Case Virksomhedsøkonomiske data Case spørgsmål Metode spørgsmål En tekst, video eller lignende, der omhandler en eller flere økonomiske problemstillinger. Der vil være tale om et ikke bearbejdet materiale hentet fra en avis, fagtidsskrift, tv indslag eller lignende. Materialet er udvalgt specielt under hensyn til, at det skal fungere som kontekst i forhold til at prøve elevernes evner til at tænke med og i virksomhedsøkonomi. Virksomhedsøkonomiske data præsenteret i et regneark, De virksomhedsøkonomiske data er konstruerede under hensyn til de skal fungere som kontekst i forhold til at prøve elevernes evner til omgås sprog og redskaber i virksomhedsøkonomi. Spørgsmål, der er kendetegnet ved at anvende spørgeformer, hvor eleverne skal analysere, diskutere og vurdere. Der vil også forekomme spørgsmål, hvor eleverne skal sammenligne og forklare. Spørgsmål, der er kendetegnet ved at anvende spørgeformer, hvor eleverne skal beregne, redegøre, karakterisere. Der vil også forekomme spørgsmål, hvor eleverne skal sammenligne, analysere og forklare. 16

17 Scenarier Der er i det følgende opstillet et antal relevante senarier afhængig af, om eleverne skal anvende internettet som en kæmpe database med en række faciliteter (A2), eller eleverne skal kunne anvende internettet både som database og til kommunikation (B2). (1) Ingen adgang til internettet (2) Adgang til internettet (A) Ingen tilladelse til kommunikation Nuværende it baserede eksamensopgaver i virksomhedsøkonomi konstrueret under hensyn til, at eleverne skal kunne anvende relevante it værktøjer. Opgaver som er konstrueret under hensyn til, at eleverne skal kunne anvende relevante it værktøjer, internet databaser og faciliteter i øvrigt. (B) Tilladelse til kommunikation Uinteressant kombination. Opgaver som er konstrueret under hensyn til, at eleverne skal kunne anvende relevante it værktøjer og internet databaser, faciliteter i øvrigt og kommunikation. I forbindelse med B2 vil det være nødvendigt at dele prøven i en del 1, hvor eleverne ud over internettet også kan kommunikere i sit netværk, og en del 2, hvor eleverne kun har sig selv, it værktøjerne og adgang til internettets database og faciliteter i øvrigt. Scenarie 1 Scenarie 2 N Del 1 med internet og tilladelse til kommunikation. Omfang 1 time Case Case spørgsmål Metode spørgsmål Del 2 med internet og uden tilladelse til kommunikation. Omfang 3 timer Case spørgsmål Virksomhedsøkonomiske data Metode spørgsmål Case Virksomhedsøkonomiske data I Scenarie 1 får eleverne til del 1 udleveret en case med nogle overskrifter eller et kort oplæg, der betyder eleverne ikke bliver overraskede, når de i del 2 får udleveret spørgsmålene til casen. I den første del af prøven, har eleverne mulighed for at indsamle yderligere information, - baggrunde og faktuelle data vedrørende den branche og den virksomhed casen omtaler. Det betyder, at eleverne vil kunne udbygge deres forståelse af de problemstillinger casen rejser og indsamle yderligere referencer. Ligeledes kan eleverne afdække faglige begreber og afklare faglige problemstillinger via nettet. Endelig kan den enkelte elev vælge at udnytte sit personlige netværk til sparring. I del 2 får eleven udleveret spørgsmålene til casen, datagrundlaget og metodespørgsmålene hertil. 17

18 I scenarie 2 får eleverne alle spørgsmål udleveret i del 1. Spørgsmålene til casen tænkes her at være suppleret med et mindre resume af casen. Her får eleverne mulighed for at afdække faglige begreber og afklare faglige problemstillinger. Internettet og elevernes netværk bliver her en del af elevernes videns base, som de kan trække på under samme betingelser, som de kender fra den daglige undervisning. Når der skal produceres besvarelser i del 2, kan eleverne fortsat anvende internettet som database, men må undvære sit netværk i øvrigt. Der kan opstilles et antal yderlige senarier, der på forskellig vis fordeler en eksamensopgavens 4 elementer i del 1 og del 2. Det er arbejdsgruppens indstilling, at scenarie 1 og 2 repræsentere de fagligt relevante scenerier. I scenarie 3 afvikles prøven som i dag, men eleverne har adgang til nettet. Opgavestruktur og opgavens indhold er konstrueret under hensyn til, at eleven med fordel kan anvende internettet som database på samme måde som de kender det fra undervisningen. Det kan heller ikke udelukkes, at internettets mange faciliteter i øvrigt kan være relevante for eleverne i deres arbejde med eksamensopgaven. Del 2 med internet uden tilladelse til kommunikation. Omfang 4 timer Scenarie 3 Case Virksomhedsøkonomiske data Case spørgsmål Metode spørgsmål Det er arbejdsgruppens opfattelse at internetadgangen ikke umiddelbart tilgodeser enkelte elevgrupper sammenlignet med den eksisterende eksamen, men det stiller nye krav til elevernes evner til at søge, udvælge og anvende relevante informationer, samt deres evne til at disponere tiden. Valg af it baseret prøve Arbejdsgruppen vil arbejde videre med en it baseret prøve, der bygger på scenarie 3. Eleverne får dermed adgang til at indsamle yderligere information baggrunde og faktuelle forhold vedrørende den branche og den virksomhed casen omtaler. Det betyder endvidere, at eleverne vil kunne udbygge deres forståelse af de problemstillinger casen rejser og indsamle yderligere referencer. Ligeledes kan eleverne afdække faglige begreber og afklare faglige problemstillinger. Adgangen til internettet vil over en bred kam styrke muligheden for at prøve eleverne i forholdt til det at tænke i og med økonomi, og i forhold til at omgås sprog og redskaber i økonomi svarende til den situation de kender fra undervisningen. En it baseret prøve byggende på scenarie 1 vil være den situation, eleverne kender bedst fra undervisningen, men den stiller større krav til den praktiske afvikling på skolerne. Endvidere vil en opgave ud fra scenarie 1 givet favorisere de ressourcestærke elever. Ligeledes kan der stilles spørgsmål ved, om eleverne overhovedet kan udnytte deres netværk i en eksamenssituation under de givne forudsætninger i øvrigt. 18

19 Som de nuværende eksamensopgaver bygges de nye opgaver via DOPLO, men arbejdsgruppen ønsker, at ændre brugergrænsefladen for de it baserede opgaver, som vist nedenfor. Internet Explorer brugergrænsefladen fastholdes, men kun med et niveau. Herfra kan eleverne downloade eller åbne de filer, som tilsammen danner den egentlige eksamensopgave. Nedenstående brugergrænseflade forenkler kommunikationen til eleverne og styrker elevernes muligheder for at udnytte, at materialerne ligger i digital form. Brugergrænsefladen forenkler endvidere udviklingen og produktionen af opgaverne. Opgavekommissionen skal ikke arbejde med at konvertere opgaven til html. Det betyder endvidere, at alle de faciliteter, som knytter sig til Microsoft produkterne, kan udnyttes i udviklingen af eksamensopgaven. Endvidere ændrer det ikke ved brugen af DOPLO som platform for produktion af eksamensopgaver, der skal nu blot produceres en enkelt side i html. 19

20 Vurdering af konsekvenser for opgavetyperne Arbejdsgruppen vurderer, at valget af scenarie 3 har en række konsekvenser for forståelsen af den gode opgave. Som den nuværende eksamensopgave skal opgaven udarbejdes på grundlag af en central stillet og elektronisk baseret opgave. Den skriftlige prøve distribueres via et elektronisk medie. Brugergrænsefladen vil være Microsofts Explorer. Arbejdet med opgaven forudsætter adgang til Microsofts Office-pakke eller kontorpakker, der er kompatible hermed. Casen vil i forsøget være en avisartikel, artikel fra et fagtidsskrift, videoklip eller lignende. Casen vil omhandle en virksomhed og dens omverden og beskæftige sig med virksomhedens økonomiske situation og/eller planer for fremtiden. Det ligger i formen, at præsentationen af virksomhedens økonomiske situation og planer vil være rettet mod en ekstern betragter; eksterne interessenter; konsulenten; analytikeren. Der vil blive stillet et antal spørgsmål til casen. Spørgsmålene til casen vil først og fremmest blive hentet fra de to øverste niveauer i SOLO taksonomien. Der vil blive stillet spørgsmål, hvor eleverne skal sammenligne, forklare, analysere, diskutere eller vurdere, men der kan også stilles spørgsmål fra de lavere niveauer i taksonomien. Det gælder for den nuværende it baserede eksamensopgave, at datagrundlaget bygger på interne tal fra en eksisterende anonymiseret virksomhed, der dog er tilpasset prøvens særlige formål. I forsøget vil datagrundlaget være uafhængigt af casen, konstrueret med det formål at prøve eleverne i forhold til den viden og de færdigheder, som er en forudsætning for at kunne være kompetent i virksomhedsøkonomi. Spørgsmålene til datagrundlaget vil først og fremmest blive hentet fra andet og tredje niveau i SOLO taksonomien. Der vil blive stillet spørgsmål, hvor eleverne skal beregne m.fl. Der kan også stilles spørgsmål fra de øverste niveauer i taksonomien. Arbejdsgruppen vurderer, at en velfungerende eksamensopgave i forsøget omfatter: Et antal spørgsmål til casen med en samlet vægt på 25 % - 50 %. Et antal spørgsmål til datagrundlaget med en samlet vægt på 50 % - 75 %. Forståelsen af den gode eksamensopgave vil også være rammen for de opgaver, som udvikles under forsøget. En eksamen har altid til formål at dokumentere, i hvilken grad eleverne opfylder de mål, der er fastsat for faget. En god eksamensopgave er en opgave, der fungerer hensigtsmæssigt i forhold til formålet med en eksamen. 20

21 21

22 Vurdering af behov for ændring af læreplan og undervisningspraksis Det er arbejdsgruppens vurdering, at det kan forsvares, at gennemføre forsøget med den nye it baserede eksamensopgave inden for rammerne af den eksisterende læreplan. Resulterer forsøget i en permanent ordning, vil det være hensigtsmæssigt med nogle få justeringer af læreplanen. Ligeledes bør en permanent ordning også få konsekvenser for de skriftlige prøver for virksomhedsøkonomi niveau B. Endelig vil en permanent ordning betyde, at fagets vejledninger skal ændres på væsentlige punkter. Arbejdsgruppen vurderer, at der i forbindelse med forsøget er behov for at præciserer, hvilket stof der kan nedprioriteres i undervisningen i forhold til den skriftlige prøve. Emner der kan nedprioriteres i undervisningen Emner Trojka sider Systime sider Lagervurderingsmetoder Retrograd kalkulation Begreberne springvise varierende, proportionale, degressive og progressive omkostninger

23 Lønformer Prisdifferentiering og brug af handlingsparametre i forbindelse med knap kapacitet Kvalitetsstyring Indkøbs-, pris-, forbrugs- og lønsatsafvigelser Budgetteret balance Indarbejdelse af overskudsfordelingen i balancen I den følgende gennemgang af vejledningen til fagets mål og kernestof vil forventningerne til undervisningspraksis blive beskrevet. Som noget nyt i forhold til den nuværende vejledning, er der tilført en beskrivelse af de centrale metoder og beregninger, som bør indgå i undervisningen. 23

24 Kernestof Virksomhedens økonomiske styring. Mål Eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens økonomiske styring i en markedsmæssig sammenhæng, herunder diskutere en virksomheds strategiske muligheder. Emner Behovet for økonomisk styring, stakeholder/shareholder problematikken, økonomiske målepunkter, den økonomiske styring og virksomhedens strategier, interne og eksterne opgaver for økonomistyringsfunktionen. Hovedproblemstilling Paradigmet: En virksomhed vil søge at maksimere det økonomiske resultat gennem effektiv udnyttelse af virksomhedens ressourcer. Centrale metoder og beregninger - Denne målpind og dette kernestof er centralt i forhold til, at eleverne skal kunne analysere og tage stilling til en virksomheds situation og planer for fremtiden. Specielt bør undervisningen have stor fokus på virksomhedens strategier og forholdet til interessenterne, virksomhedens netværk f.eks. ved at arbejde mere med problematikkerne omkring stakeholder/shareholder. Forståelsen af problematikken forudsætter, at eleverne har et vist niveau af viden og færdigheder inden for virksomhedsøkonomi. Det er alligevel vigtigt i forhold til forsøget, at eleverne tidligt introduceres til problematikken, da dette kernestof vil være indeholdt i de første forsøgsopgaver. 24

25 Kernestof Økonomisk rapportering Mål Eleverne skal kunne udarbejde og fortolke økonomiske rapporter for en virksomhed. Emner Virksomhedens registreringssystem, påtegninger og ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, noter; overskudsfordeling, anvendt regnskabspraksis, egenkapitalnote, anlægsnote og supplerende beretninger. Hovedproblemstillinger Årsrapportens evne til at beskrive de målepunkter, som virksomhedens ledelse og virksomhedens interessenter anser for vigtige. Centrale metoder og beregninger Simple registreringer, årsafslutning og opstilling af årsregnskab for forskellige virksomhedsformer og ejerformer. I forhold til at kunne arbejde i og med virksomhedsøkonomi er det vigtigt, at eleverne opnår grundlæggende viden om årsregnskabet. Eleverne skal vide, hvordan årsrapportens tal er fremkommet, og hvad de dækker over som forudsætning for at kunne udtale sig med indsigt om en virksomheds samlede økonomi. Derfor arbejdes der med registreringer af økonomiske data og frembringelsen af virksomhedens resultatopgørelse, balance m.m. Her er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, at eleverne ikke skal opnå færdigheder som bogholder, men at eleverne arbejder med bogføring for at opnå forståelse af, hvad der kan læses af tallene i et regnskab. Det er vigtigt, at eleverne gennem praktiske eksempler møder forskellige former for årsrapporter og andre former for rapporter vedrørende virksomheden. Eleverne skal udfordres i forhold til at søge yderligere information omkring begreber, opstillingsformer m.m. som de ikke lige har set før, men selvfølgelig principielt kender fra undervisningen. Eleverne skal arbejde med at læse og fortolke årsrapporter. De supplerende beretninger indgår i kernestoffet. Der er således gode muligheder for at arbejde bredt med eksternrapportering, inddrage stakeholder og shareholder aspekter, inddrage strategiske overvejelser og i det hele taget sætte det finansielle regnskab i perspektiv. Der er i forhold til forsøget al mulig grund til at arbejde ud fra cases med omtale/analyse af årsrapporter for en virksomhed. 25

26 Kernestof Virksomhedsanalyse Mål Eleverne skal kunne analysere og vurdere en årsrapport med inddragelse af anden information af betydning for vurdering af virksomheden. Emner Analyse af rentabilitet, indtjening og kapitaltilpasning samt strategisk analyse. Hovedproblemstillinger Udviklinger omkring rentabilitets-, indtjeningsevne- og kapitaltilpasningsevne for en virksomhed sammenholdt med dennes strategier. Centrale metoder og beregninger Omformning til analyseformål og nøgletalsberegninger. Ud over analysen af rentabilitet, indtjening og kapitaltilpasning indeholder en virksomhedsanalyse en undersøgelse af de strategier en virksomhed arbejder med. I bilag 2 er vist nogle figurer fra bogen Balanced Scorecard på dansk. Figurerne viser grundelementerne i en regnskabsanalyse og sammenholdt med en Balanced Scorecard (BS) analyse. I bilag 2 er ligeledes illustreret et eksempel på et økonomisk ræsonnement ud fra BS modellen, som kan indgå i undervisningen. Virksomhedsanalyse Regnskabsanalyse Strategisk analyse Der er i forhold til forsøget al mulig grund til at arbejde ud fra cases, hvor eleverne udfordres i forhold til selv at lave virksomhedsanalyser. 26

27 Kernestof Økonomisk analyse Mål Eleverne skal kunne udarbejde økonomiske analyser i forbindelse med beslutninger. Emner Indtægts/omkostningsanalyser samt undersøgelse af interne og eksterne forhold i øvrigt af betydning for de økonomiske beslutninger. Hovedproblemstillinger Udarbejdelse af økonomiske beslutningsgrundlag på grundlag af økonomiske analyser og undersøgelser med særlig fokus på prisoptimering, make or buy og investeringer. Centrale metoder og beregninger Omkostningskalkulationer, prisoptimering, nulpunktsberegninger, investeringskalkulationer og kapacitetsoptimering. Ud over indtægts/omkostningsanalysen af virksomhedens anvendelse af ressourcer indeholder en økonomisk analyse (feasibility analyse) en undersøgelse af andre forhold, der må forventes at have betydning for en given beslutning. Økonomisk analyse (feasibility analyse) Indtægts/ omkostningsanalyse Analyse af interne og eksterne forhold I praksis vil indholdet af en økonomisk analyse (feasibility analyse) afhænge af den beslutning, der skal tages i den konkrete virksomhed, hvilken branche vi befinder os i og øvrige omverdensforhold. Eleverne bør udfordres i forhold til både at indsamle, bearbejde og formidle anden information med henblik på en beslutning. Outsourcing og innovationer er aktuelle, og for mange virksomheder centrale problemstillinger, som eleverne med fordel kan arbejde med. 27

28 Kernestof Logistik Mål Emner Eleverne skal kunne analysere og vurdere effektiviteten af en virksomheds ressourceudnyttelse i forhold til interne muligheder og markedsmuligheder. Logistik i en international og netværksorienteret økonomi, virksomhedens logistikstrategi og logistiske effektivitet. Hoved- Problemstillinger Udvikling af virksomhedens logistiske effektivitet med udgangspunkt i f.eks. gab-analyser og benchmarking. Centrale metoder og beregninger Optimering af indkøbs- og seriestørrelser og ABC-analyse. En logistik analyse i virksomhedsøkonomi er en undersøgelse af en virksomheds logistiske effektivitet. Denne målpind og dette kernestof er centralt, fordi eleverne her udfordres i forhold til at analysere og vurdere kvalitative økonomiske informationer gennem gab-analyser og benchmarking. Undervisningen i logistik bør gennemføres med udgangspunkt i virksomhedens logistiske strategimuligheder. Det er vigtigt, at eleverne gennem praktiske eksempler møder forskellige logistiske løsninger. Eleverne skal udfordres i forhold til at søge ekstern information om en virksomheds logistiske system og herunder kunne karakterisere en given virksomheds logistiske system. 28

29 Kernestof Aktivitetsplanlægning og budgettering Mål Eleverne skal kunne udarbejde aktivitetsplaner og budgetter for en virksomhed. Emner Aktivitetsplanlægning, budgettering af resultat og likviditet. Hoved- Problemstillinger Virksomhedens parametermiks med henblik på kortsigtede beslutninger omkring optimering af virksomhedens resultat og med inddragelse af mere langsigtet strategisk overvejelser. Virksomhedens budgettering med henblik på budgetlægningens mange formål. Centrale metoder og beregninger Bidragsbudgetter totalt og segmenteret, resultatbudget og likviditetsbudget. I forhold til at kunne arbejde i og med virksomhedsøkonomi er det vigtigt, at eleverne opnår grundlæggende viden om budgettering. Eleverne skal vide, hvordan et budget bygger på planer, der knytter sig til virksomhedens strategier. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med budgetteringsopgaverne udfordres i forhold til at kunne forklare og ræsonnere omkring sammenhænge i budgettet, sammenhænge fra planer til budget og sammenhænge til en virksomheds strategier. 29

30 Kernestof Kontrol Mål Eleverne skal kunne analysere og vurdere plan- og budgetafvigelser set i forhold til udviklingen i og omkring virksomheden. Emner Pris og mængde kontrol på bidragsresultater, kontrol af kapacitetsomkostninger, plan og budget tilpasning. Interne og eksterne årsagsforklaringer. Hovedproblemstillinger Analyse af salgsprisafvigelser og afsætningsafvigelser med inddragelse af anden information til brug ved forklaring af årsager til afvigelser. Analyse af afvigelser og udarbejdelse af redegørelse for mulige forklaringer. Centrale metoder og beregninger Absolutte og relative afvigelser mellem budget og regnskab. Beregning af salgsprisafvigelser og afsætningsafvigelser. I forhold til at kunne arbejde i og med virksomhedsøkonomi er det vigtigt, at eleverne opnår grundlæggende viden om kontrol. Med denne målpind og kernestof skal eleverne opbygge viden om kontrollens betydning for evaluering af virksomhedens strategier og planer. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet med kontrol udfordres i forhold til at kunne forklare og ræsonnere omkring årsager til afvigelser - også i forhold til virksomhedens strategivalg og omverdensforhold. 30

31 IT Mål Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Emner Hentes fra fagets øvrige stof evt. supplerende stof. Hovedproblemstilling Integration af it i arbejdet med de virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Centrale metoder og beregninger Modelopbygning og simulering i Excel, fremskaffe, behandle og præsentere ekstern økonomiinformation fra internettet og et ERP system. It er et uomgængeligt redskab i forhold til det at have kompetencer inden for økonomi. Det gælder i en virksomhed, og det bør på samme måde afspejle sig i undervisningen. It anvendes i praksis til løsning af administrative rutiner omkring virksomhedens økonomistyring og som redskab og informationsbase for de økonomiske analyser. Eleverne skal i virksomhedsøkonomi arbejde med it som et redskab ved analyser og opbygge viden om, hvordan it systemerne kan registrere data og generere information som grundlag for analysearbejdet. Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler scenarie 3, det vil sige en 4 timers prøve med adgang til internettet uden tilladelse til kommunikation. Det er arbejdsgruppens vurdering, at anvendelse af internettet i forbindelse med løsningen af den skriftlige prøve bør være en mulighed, men ikke en nødvendighed. Det er endvidere gruppens vurdering, at den foretrukne opgavetype bør foreligge digitalt. Det er arbejdsgruppens opfattelse at internetadgangen ikke umiddelbart tilgodeser enkelte elevgrupper sammenlignet med den eksisterende eksamen, men det stiller nye krav til elevernes evner til at søge, udvælge og anvende relevante informationer, samt deres evne til at disponere tiden. Hvis forsøget resulterer i en permanent ordning, vil det blive nødvendigt at foretage justeringer af fagbilag og fagets vejledning jf. denne udredning. Det er gruppens umiddelbare vurdering, at der ikke vil blive behov for ændringer i fagbilagets bedømmelseskriterier. 31

32 Bilag 1 Kommissorium Fagkonsulenten nedsætter for hvert fag en arbejdsgruppe på fire medlemmer til at forestå den faglige udredning samt udarbejde opgaver. Fagkonsulenten er formand for arbejdsgruppen i hele perioden, indtil den får status af opgavekommission (sommer 2009). Derudover udpeges en sekretær blandt gruppens medlemmer. Det forventes, at arbejdsgruppen sammensættes, så den rummer mindst ét medlem af den nuværende opgavekommission for at sikre sammenhængskraften på tværs og at den samtidig ikke er identisk med den nuværende opgavekommission, medmindre helt særlige forhold taler for det. Den ønskede sammensætning synes således at være 1-2 fra de nuværende opgavekommissioner samt 2-3 nye. Et udvælgelseskriterium må være evnen til at tænke nyt samt viden om og interesse for anvendelse af it i faget. Arbejdsgruppens vilkår i øvrigt fremgår af projektbeskrivelsen. Udarbejdelse af faglig udredning Arbejdsgruppen bedes udarbejde (gerne flere) scenarier for, hvordan en eksamensopgave kan se ud, når opgaven kan foreligge digitalt og eleven har adgang til internettet under besvarelsen. Som udgangspunkt er der tale om centralt stillet skriftlig prøve med de nuværende tidsmæssige rammer. Arbejdsgruppen bedes overveje, om internetadgang for det pågældende fag vil være a) nødvendig for at løse opgaven, eller b) en mulighed, men opgaven kan løses uden Der ønskes beskrevet opgavetyper, som rummer a) eller b) samt anbefaling af foretrukken type. Eksamen vil dog altid blive afholdt under forhold, hvor eleven har adgang til internettet. Arbejdsgruppen bedes også overveje relevansen af, om de beskrevne opgavetyper c) foreligger digitalt d) foreligger på papir Overvejelserne om nye opgavetyper bedes også indeholde vurdering af, om de nye opgaver tilgodeser bestemte elevgrupper på andre måder, end de nuværende opgaver gør. Udredningen afsluttes med en vurdering af, om de beskrevne opgavetyper forudsætter ændringer i læreplanerne, incl. de faglige mål. Samt overvejelser om, hvorvidt vurderingskriterierne vil ændre sig og i givet fald hvordan. 32

33 Bilag 2 Balanced Scorecard Kilde: 33

34 34

35 35

36 Bilag 3 Feasibility analyse En feasibility analyse i virksomhedsøkonomi er en forundersøgelse af en række forhold, der må forventes at have betydning for en given beslutning. Kilde: 36